Seneste nyheder

En drone, som antages at være ukrainsk, er eksploderet over Estland, uden at det har ført til døde eller tilskadekomne.

Det oplyser Estlands indenrigssikkerhedstjeneste tirsdag.

Dele af dronen, som lavede et krater på en mark, blev fundet mandag af en landbrugsarbejder nær byen Tartu. Den ligger 75 kilometer fra grænsen til Rusland.

Dronen formodes at være faldet ned tidligt søndag morgen.

– Baseret på foreløbige data har vi grund til at tro, at det var en ukrainsk drone, der skulle have ramt mål på russisk territorie, siger Margo Palloson, som er generaldirektør for Estlands interne sikkerhedstjeneste (ISS).

Palloson siger til journalister, at dronen blev “omdirigeret fra sin bane ved hjælp af russisk GPS-jamming og andre former for elektronisk krigsførelse, hvilket fik den til at flyve ind i estisk luftrum”.

Nabolande til Rusland og Ukraine har flere gang oplevet, at droner er fløjet ind på deres område.

Polens forsvarsminister beskyldte i sidste uge Rusland for at være kommet med en “provokation”, efter at en drone faldt ned på en mark i den østlige del af Polen.

Dronen ramte en mark nær byen Osiny – lidt over 100 kilometer fra grænsen til Ukraine – og eksploderede.

Ifølge det polske nyhedsbureau PAP ødelagde eksplosionen vinduer i området, men ingen kom til skade.

I 2022 landede et ukrainsk luftforsvarsmissil ved en fejl i den polske landsby Przewodow tæt på grænsen til Ukraine og dræbte to.

AFP

Roskilde Kommune havde ikke loven på sin side, da den gav påbud til en grundejer om at fjerne materiale med asbest efter en brand.

Det har Østre Landsret fastslået i en dom tirsdag.

Kommunen havde ikke hjemmel til at udstede påbuddet i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Sagen er principiel og har generel betydning for retstilstanden. Fremover vil kommuner kunne få problemer.

Dommerne bemærker, at afgørelsen kan medføre “uhensigtsmæssigheder” for kommunernes administration af reglerne på affaldsområdet. Men det må i givet fald løses af Folketinget, lyder beskeden fra retten.

Afgørelsen, der er omtalt på landsrettens hjemmeside, handler om en situation, som opstod efter en brand i en beboelsesejendom i Assendløse i november 2019.

Her blev der spredt materiale fra taget, som indeholdt asbest.

Kommunen reagerede ved at udstede påbud til grundejeren om at fjerne de asbestholdige arealer.

På de ubefæstede arealer – for eksempel græsplæne – hed det, at der skulle ske afskrabning af mindst fem centimeter af det øverste jordlag.

Påbuddet rettede sig også med befæstede arealer for eksempel med stenbelægning.

Den første del af påbuddet blev rejst efter jordforureningsloven, men det havde kommunen ikke hjemmel til, fastslår landsretten.

Om den anden del af påbuddet om de befæstede arealer skriver dommerne, at der ikke var en tilstrækkelig sikker hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.

At asbest udgør en fare, er der ikke tvivl om.

I dommens præmisser står, at det asbestholdige materiale kan indebære en væsentlig fare for menneskers sundhed.

Men grundejeren havde ikke optrådt uansvarligt i forhold til brandens opståen. Og grundejeren havde også frivilligt fjernet en del af det asbestholdige materiale umiddelbart efter branden.

Forud for landsrettens afgørelse fastslog Miljø- og Fødevareklagenævnet, at påbuddet fra Roskilde Kommune skulle ophæves.

Derefter anlagde kommunen sag mod nævnet. Og resultatet er blevet, at landsretten bakker op om nævnets vurdering.

Om sagen i Assendløse har det regionale medie sn.dk tidligere oplyst, at der blev spredt asbestholdigt materiale på de nærmeste seks ejendomme.

To af de forsikringsselskaber, som skulle betale for oprydningen, klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fik altså medhold.

Ifølge sn.dk har kommunen set alvorlige konsekvenser, hvis nævnets afgørelse skulle stå ved magt.

Så sættes kommunen også ud af spillet, for eksempel i de tilfælde hvor en virksomhed efterlader affald på et lejet areal, som er fraflyttet.

På Vestbanen i Sydvestjylland er der fortsat fem jernbaneoverskæringer uden bomme, som skal stoppe bilister, når der kommer tog.

Men inden for et år skal de fem overskæringer være sikret med bomme.

Det siger transportminister Thomas Danielsen (V), efter at et tog tirsdag formiddag kolliderede med et tog ved Henne Stationsby på Vestbanen.

Beslutningen har han truffet i dag, fortæller han.

På Vestbanen afventer man ikke noget nyt signalsystem, og derfor er det ministerens forhåbning, at de fem overskæringer kan være sikret inden for et år.

– Her skal vi bare have sat bomme op hurtigst muligt, og det håber jeg, at vi kan inden for et års tid, siger han.

Ved tirsdagens ulykke kom ingen personer alvorligt til skade. Lokomotivføreren og føreren af traktoren kom til undersøgelse på sygehuset. I toget sat tre passagerer.

15. august og 5. juli var der to andre ulykker ved jernbaneoverskæringer uden bomme. Det var begge ulykker på Sønderborgbanen. Ved ulykken 15. august døde en 60-årig kvinde og flere kom til skade. Ved ulykken i juli mistede en 24-årig mand livet.

Ulykkerne har formentlig forskellige årsager, fortæller ministeren.

– Det ændrer ikke på, at det er tre meget ulykkelige ulykker, som jeg ikke kan holde ud at se på mere. Derfor sætter vi bomme op de steder, hvor der kun er lys og klokke nu så hurtigt som muligt, siger Thomas Danielsen.

Han støtter desuden kommunerne i at forbedre sikkerheden på den korte bane ved eksempelvis at opsætte rumlestriber eller bump på vejen.

Der var allerede planer for at forbedre sikkerheden ved overskæringerne på Vestbanen, men tirsdag har ministeren altså sat skub på processen.

– Jeg kan ikke som transportminister blive ved med at se på den køreplan, der var for at sikre de her overkørsler bedre. Derfor speeder vi op, så det bliver sat op så hurtigt som muligt, som det kan lade sig gøre, siger han.

På Sønderborgbanen, hvor ulykken 15. august og 5. juli fandt sted, er der også planer om bomme. Det er ifølge Banedanmark dog først muligt at få dem op sammen med et nyt signalsystem, der ventes i 2027.

Franske anklagere har iværksat en undersøgelse af den australskejede platform Kick, efter at den franske streamer Raphaël Graven døde under en 12 dage lang livesending tidligere i august.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Anklagemyndigheden vil blandt andet undersøge, om Kick bevidst har formidlet ulovlige tjenester – konkret blandt andet ved at offentliggøre optagelser af personangreb.

46-årige Raphaël Graven var midt i en direkte streaming, da han døde. Han er også kendt som Jean Pormanove.

På daværende tidspunkt var han blevet optaget uafbrudt i 12 dage. Undervejs blev han udsat for vold og forhindret i at sove.

Der var to andre personer til stede under streamingen.

Volden, som Raphaël Graven blev udsat for, er blevet beskrevet som tortur.

Det er tidligere beskrevet, at de to andre tilstedeværende vækkede Raphaël Graven med høje lyde eller satte sig på hans ansigt, når han var ved at døse hen og falde i søvn.

En obduktion af Gravens lig har ifølge BBC vist, at han ikke døde af skader, som han havde pådraget sig. Hans død havde ifølge obduktionen en medicinsk årsag og/eller skyldtes et giftstof eller et kemisk stof.

Raphaël Graven er adskillige gange tidligere blevet udsat for nedværdigende behandling på direkte videooptagelser.

Ifølge den franske avis Le Monde er han gennem flere år blevet forsøgt kvalt og udsat for tilsvininger, trusler og slag under direkte sendinger på nettet.

Volden og tilsviningerne er blevet iscenesat som “challenges” – altså udfordringer.

Den franske anklagemyndighed vil undersøge, om platformen Kick lever op til EU’s forordning om digitale tjenester (DSA) – herunder DSA’s krav om, at digitale platforme skal kontakte myndighederne, hvis de får mistanke om, at menneskers liv eller sikkerhed er i fare.

En pædagog har tirsdag tilstået i retten, at hun i en vuggestue slog et barn i hovedet. Det har givet en straf på 30 dages betinget fængsel, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Hændelsen udspillede sig en morgen i september sidste år i en vuggestue i Hørve i Odsherred.

Pædagogen tildelte et barn, der dengang var halvandet år, et slag i hovedet med flad hånd.

Sagen er blevet behandlet af Retten i Holbæk, og der var lagt op til, at der tirsdag skulle være bevisførelse om volden.

Men det viste sig at være unødvendigt. Den 64-årige kvinde valgte at tilstå, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Adam Buksa har selv talt åbent om, at denne sommer kunne ende med et farvel til FC Midtjylland, og sådan er det nu blevet.

Tirsdag oplyser midtjyderne, at italienske Udinese har købt den polske angriber, som efter blot et enkelt år i FCM skifter øjeblikkeligt.

Sportschef Kristian Bach Bak roser Adam Buksa for at være kommet til klubben med “mål, vindermentalitet og en stærk international profil”.

– Vi står samtidig i en situation, hvor vi har et stærkt felt med flere offensive profiler, der har vist sig på højeste niveau – og fortsat tager skridt i den rigtige retning, siger han ifølge FCM’s hjemmeside.

– Når en profil som Adam rykker videre, åbner det automatisk op for, at andre kan træde endnu tydeligere frem. Vi føler os rigtig godt dækket ind på de offensive pladser.

– For både klubben og Adam er timingen rigtig. Han får chancen for at prøve sig af i Serie A, og vi får en handel på plads, som vi er tilfredse med – også set ud fra et økonomisk perspektiv, siger Kristian Bach Bak.

Adam Buksa nåede at spille 45 kampe og score 17 mål for FC Midtjylland.

Amerikanske Ubers opkøb af Dantaxi og fusionen mellem de to parter i maj kan risikere at hæmme konkurrencen.

Det vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der vil have fusionen mellem kørselstjenesten Uber og Danmarks største taxaselskab, Dantaxi, anmeldt.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

– Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer på baggrund af de oplysninger, styrelsen indtil videre har modtaget, at der er risiko for, at fusionen mellem Uber og Dantaxi hæmmer konkurrencen betydeligt, skriver styrelsen.

Fusioner over en vis størrelse må ikke gennemføres, før de er blevet vurderet og godkendt af konkurrencemyndigheden.

Men hvis det er en fusion af mindre størrelse, kan den gennemføres uden indblanding fra styrelsen.

Dog har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i denne omgang gjort brug af en ny regel i konkurrenceloven.

Den lyder, at styrelsen kan kræve en anmeldelse uden for de normale regler, hvis de fusionerede virksomheders årlige omsætning i Danmark er mindst 50 millioner kroner.

Derudover skal styrelsen vurdere, at der er en risiko for, at fusionen hæmmer konkurrencen betydeligt.

Netop det ligger til grund for styrelsens krav om anmeldelsen af Uber og Dantaxis fusion på bagkant.

Styrelsen skriver blandt andet, at det skyldes Ubers samarbejdsaftale med det københavnske taxaselskab Drivr, som ifølge styrelsen på kort tid er blevet “en væsentlig aktør i den danske taxibranche”.

Uber lancerede samarbejdet med Drivr i januar i år. Samarbejdet går ud på, at Uber leverer appen, hvorpå passagerer bestiller kørsel, og Drivr leverer selve taxatjenesten med chauffører og biler.

Uber oplyser i et skriftligt svar til Ritzau, at selskabet “naturligvis” vil samarbejde “fuldt ud” med styrelsen i deres vurdering af handlen.

Uber og Dantaxi har frem til 15. september til at anmelde fusionen til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Hvis styrelsen vurderer, at fusionen ikke hæmmer konkurrencen, kan den uden videre godkendes, skriver styrelsen.

Varde Kommune opstiller inden udgangen af denne uge midlertidig skiltning ved jernbaneoverkørsler uden bom.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Det gælder blandt andet den overkørsel, hvor et tog tirsdag kolliderede med en traktor med vogn nær Henne Stationsby i Sydvestjylland.

– Det er rigtig uheldigt. Det viser, at der er behov for, at vi har fokus på det. De her ulykker må jo ikke ske, siger Hans Peter Due, der er konstitueret direktør i Plan og Teknik i Varde Kommune.

Der er fem overkørsler uden bomme på Vestbanen mellem Varde Station og Nørre Nebel Station.

Den midlertidige skiltning skal opfordre trafikanter til at udvise særlig opmærksomhed, skriver Varde Kommune i pressemeddelelsen.

– Vi kan som kommune ikke gøre noget ved selve overkørslerne, men vi kan sætte ekstra skiltning op, så vi fjerner enhver tvivl hos trafikanter om, at de nærmere sig en jernbaneoverkørsel, siger Hans Peter Due.

Ingen er kommet alvorligt til skade i ulykken ved Over Fiddevej og Hennevej, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X. Der var tre passagerer i toget.

Alt tyder på, at advarselsanlægget ved overkørslen virkede, da ulykken skete, lyder den umiddelbare vurdering fra Banedanmark tirsdag.

Der har de seneste måneder været flere ulykker ved jernbaneoverkørsler uden bomme.

15. august blev et tog afsporet ved Bjerndrup i Sønderjylland, da det kolliderede med en gylletransport. En 60-årig kvinde mistede livet, og flere kom alvorligt til skade.

Også 5. juli skete en alvorlig ulykke, da en 24-årig mand i en varebil kolliderede med et tog ved en jernbaneoverkørsel uden bomme nær Kliplev. Advarselsanlægget var blevet stjålet kort forinden.

Store veje på tværs af Israel har tirsdag været blokeret af demonstranter med brændende bildæk, skilte og israelske flag.

Demonstranterne kræver en aftale om våbenhvile i Gaza og løsladelse af de tilbageværende israelske gidsler i Hamas’ varetægt.

Det skriver medierne Times of Israel og CNN.

Demonstrationerne finder sted forud for et møde i Israels sikkerhedskabinet senere tirsdag. Ifølge CNN’s oplysninger skal kabinettet drøfte Israels forestående offensiv mod Gaza By.

Det er uvist, om sikkerhedskabinettet også skal drøfte det seneste udkast til en våbenhvileaftale. Det blev godkendt af den militante Hamas-bevægelse for mere end en uge siden, mens Israel endnu ikke er kommet med sit svar.

Forslaget er udarbejdet af mæglere fra Egypten og Qatar og indebærer 60 dages våbenhvile og frigivelse af gidsler ad to omgange.

Israels militær vurderer, at 27 af i alt 49 tilbageværende israelske gidsler i Gaza er døde.

Pårørende til gidsler i Gaza har været med til at arrangere demonstrationerne tirsdag under overskriften “den nationale kampdag”.

Én af dem er Yehuda Cohen, som er far til et af Hamas’ gidsler.

– Mere end 80 procent ønsker en afslutning på krigen og en gidselaftale. Hele Israel ønsker en ende på dette mareridt, siger Yehuda Cohen til CNN.

Demonstrationerne i Israel finder sted, dagen efter at Israels militær angreb det store Nasser Hospital i Gaza og dræbte 20 personer – herunder fem journalister og fotografer.

Angrebet har affødt kritik fra mange sider, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har beklaget “det tragiske uheld”.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), er blandt dem, der kritiserer angrebet.

– Jeg er dybt chokeret over Israels angreb på Nasser Hospital i Gaza. Civile, sundhedsarbejdere og journalister skal beskyttes, og angrebet må undersøges. Der er brug for en omgående våbenhvile, og at Israel ændrer kurs, skriver udenrigsministeren i en kommentar til Ritzau.

Israel og Hamas er tidligere blevet enige om midlertidige våbenhvileaftaler, hvor nogle af gidslerne er blevet overdraget fra Hamas til Israel.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, siger nu, at han går efter en omfattende aftale, der vil føre til løsladelsen af alle de tilbageværende gidsler og til en afslutning af krigen i Gaza – på Israels præmisser.

Hamas tog cirka 250 gidsler, da bevægelsen angreb Israel 7. oktober 2023. Desuden blev 1200 personer slået ihjel.

Angrebet førte til Israels krig i Gaza. Den har ifølge Hamas-kontrollerede myndigheder i området kostet flere end 60.000 mennesker livet.

Der var ingen bomme, men alt tyder på, at advarselsanlægget virkede, da et tog tirsdag formiddag kolliderede med en traktor med vogn ved en jernbaneoverskæring i Sydvestjylland.

Sådan lyder den umiddelbare vurdering fra Banedanmark efter sammenstødet, der skete omkring klokken 9.30 ved overkørslen, der ikke har nogen bomme.

– Vi kan bekræfte, at der er sket en kollision mellem et tog fra Go Collective og en traktor ved overkørsel 103 ved Henne klokken cirka 9.30.

– Vi har to undersøgelsesvagter på vej, der nu præcist skal finde ud af, hvad der er sket. For nuværende tyder alt på, at advarselsanlægget virkede, skriver Banedanmark i en kommentar.

Ingen personer er kommet alvorligt til skade ved sammenstødet. Lokoføreren og føreren af traktoren er dog bragt på sygehuset til undersøgelse. De har umiddelbart ingen synlige skader.

I toget sad tre passagerer. De opfordres til at søge lægehjælp ved behov, og indtil videre har den ene selv henvendt sig til sygehuset.

Kollisionen skete på Vestbanen ved Over Fiddevej og Hennevej uden for Henne Stationsby, der ligger nord for Esbjerg.

Varde Kommune har netop kig på jernbaneoverkørsler uden bomme på Vestbanen. Det fortalte kommunen i sidste uge.

Der er fortsat fem overkørsler på Vestbanen mellem Varde Station og Nr. Nebel Station uden bomanlæg, og kommunen er i gang med at vurdere, om der skal yderligere sikkerhedstiltag som rumlestriber på vejen og lokale fartgrænser.

Der har denne sommer været flere ulykker ved jernbaneoverskæringer uden bomme.

15. august blev et tog afsporet ved Bjerndrup i Sønderjylland, da det kolliderede med en gylletransport. En 60-årig kvinde mistede livet, og flere kom alvorligt til skade.

Også 5. juli skete en alvorlig ulykke, da en 24-årig mand i en varebil kolliderede med et tog ved en jernbaneoverkørsel uden bomme nær Kliplev. En klokke, som skulle advare om, at toget kom, var blevet stjålet kort forinden.

Både ved ulykken 15. august og 5. juli var der tale om sammenstød med InterCityLyn-tog.

For blot få dage siden opholdt 29-årige Bilal Khan sig i Qatar ved den Persiske Golf, men tirsdag var de mere eksotiske himmelstrøg afløst med Retten i Aarhus, hvor Khan blev idømt syv års fængsel for narkohandel.

Det skete ved en såkaldt straksdom, fordi Bilal Khan valgte at lægge kortene på bordet og tilstå, at han havde købt, modtaget og besiddet 18,5 kilo kokain og 55 kilo hash.

Straffen på syv års fængsel er lavere, end den kunne være, men fordi Khan valgte at tilstå, fik han med dommerens ord en “væsentlig” rabat på straffen, fortæller specialanklager Lise Hebsgaard fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Ud over fængselsstraffen har retten konfiskeret 435.000 kroner fra den 29-årige. Bilal Khan modtog straffen og blev fængslet efter domsafsigelse.

Forholdene er ifølge sigtelsen sket i en periode fra marts til september 2020 på adresser, der primært ligger i Østjylland, oplyser NSK.

Manden, der har været internationalt efterlyst siden 2023, meldte sig fredag til myndighederne i Qatar, og mandag ankom han så til Danmark med et fly fra golfstaten.

Bilal Khan kom i politiets søgelys sammen med en gruppe på yderligere syv personer, der i februar 2023 blev anholdt i en aktion foretaget af NSK og Østjyllands Politi.

Seks af de anholdte personer fra dengang er indtil videre blevet dømt, herunder to bandemedlemmer, som fik 15 og 13 års fængsel for grov våbenkriminalitet. De har anket sagen til Vestre Landsret.

De våben, der var tale om, var en panserværnsraket, to håndgranater, tre geværgranater, et halvt kilo plastisk sprængstof, en skarpladt fuldautomatisk riffel med kikkertsigte, flere pistoler og en revolver samt tilhørende ammunition.

Efterforskningen, som førte til anholdelserne, og som altså også omfattede Bilal Khan, forløb i NSK under kodenavnet “Arlington”. De mistænkte har som sådan ikke nogen direkte forbindelse, og Bilal Khan har da heller ikke været i ledtog med de våbendømte.

Fælles for de implicerede i “Arlington”-efterforskningen er, at de alle har handlet med en bagmand i et andet efterforskningskompleks kaldet “Operation Rome”. Bagmanden fra “Operation Rome”-efterforskningen fik i 2023 en dom på 17 års fængsel.

Eftersom politiet ikke fik slået kløerne i Khan i februar 2023, blev han i august 2023 efterlyst internationalt, efter at en dommer havde vurderet, at der på det foreliggende grundlag var belæg for at varetægtsfængsle ham.

Bilal Khan oplyste i forbindelse med tirsdagens retsmøde, at han ikke ønsker at anke dommen.

En traktor med vogn er tirsdag kollideret med et tog ved en jernbaneoverkørsel nær Henne Stationsby i Sydvestjylland.

Ingen personer er kommet alvorligt til skade, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Lokomotivføreren og føreren af traktoren er bragt til undersøgelse på sygehuset, og umiddelbart har de ingen synlige skader.

Der var tre passagerer med toget, og de er alle uskadte og ved at blive afhentet af deres pårørende.

– De tre passagerer er vejledt om at søge lægehjælp ved behov, skriver politiet og tilføjer, at den ene har henvendt sig til sygehuset.

Sammenstødet er blevet anmeldt klokken 09.31. Politiet og redningspersonale er på stedet.

Kollisionen er sket ved Over Fiddevej og Hennevej uden for Henne Stationsby, der ligger nord for Esbjerg.

Jernbaneoverkørslen har signal, men ingen bomme. Ifølge Banedanmark tyder alt for nuværende på, at advarselsanlægget virkede.

For fire dage siden udsendte Varde Kommune en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at kommunen ville skærpe fokus på de ubevogtede jernbaneoverkørsler som netop den ved Over Fiddevej.

Kommunen oplyste, at den er i gang med at vurdere, om der skal iværksættes yderligere tiltag som rumlestriber på vejen og lokale hastighedsnedsættelser.

Der er kommet stort fokus på jernbaneoverkørsler uden bomme, efter at et tog 15. august blev afsporet ved Bjerndrup i Sønderjylland, da det kolliderede med en gylletransport.

En 60-årig kvinde mistede livet, og fem personer blev betegnet som svært tilskadekomne. Heraf er lokoføreren og føreren af gylletransporten blevet beskrevet som værende i kritisk tilstand.

I alt var lidt flere end 100 personer impliceret i ulykken.

Dansk Jernbaneforbund er dybt berørt over, at der tirsdag endnu en gang er sket en ulykke.

– Selv om vi denne gang heldigvis har undgået alvorlige personskader, understreger ulykken med al tydelighed behovet for øjeblikkelig handling.

– Alle advarselslamper blinker, og nu må politikerne på banen, siger forbundsformand Preben S. Pedersen i en skriftlig kommentar.

Den, som graver en grav for andre, falder selv i den.

Sådan lyder det gamle ordsprog, som en 29-årig mand måtte se realiseret mandag eftermiddag i Solrød.

Her mødte han nemlig op hos en 75-årig kvinde med den nederdrægtige mission at franarre hende hendes værdier. Men hvad han ikke vidste, var, at det var ham selv, der blev narret.

Før manden dukkede op, var kvinden blevet ringet op af en mand, som udgav sig for at ringe fra kvindens bank. Beskeden til den 75-årige var, at hendes konto var blevet misbrugt i Kina, og derfor var det nødvendigt for banken at få hendes betalingskort.

Personen i telefonen tilbød, at banken kunne sende et bud forbi kvinden for at hente kortet. Men kvinden fornemmede, at der var ugler i mosen, og ringede 112 og anmeldte, at et svindelnummer var i gang.

To betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi blev sendt ud til kvinden, og her satte de sig til at vente i hendes stue. Og da det falske bankbud dukkede op, blev han anholdt, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Flere politikredse har i den senere tid haft en bølge af sager om svindel af ældre, herunder Midt- og Vestsjællands Politi. Og inden sagen med den 29-årige sad der alene i Midt- og Vestsjællands Politikreds tre personer fængslet i forbindelse med politiets efterforskning af deres sager.

Og tirsdag blev tre til fire, da den 29-årige blev varetægtsfængslet foreløbig frem til 18. september. Han nægtede at udtale sig under grundlovsforhøret.

To politibetjente er blevet dræbt af skud, og en tredje er blevet såret, uden for byen Porepunkah i den australske delstat Victoria.

Det oplyser australsk politi ifølge mediet ABC.

Betjentene blev skudt i forbindelse med en ransagning af en landejendom i en sag om seksuelle overgreb.

Den sårede betjents tilstand er stabil.

Gerningsmanden er tirsdag formiddag dansk tid på fri fod.

Den formodede gerningsmand bor på adressen, som blev ransaget, og er kendt af politiet. Politiet har offentliggjort hans navn og billede.

Han hedder Dezi Freeman, er i 50’erne og sættes i forbindelse med et netværk, der ikke anerkender de etablerede myndigheder i Australien.

I alt var ti betjente til stede under ransagningen, fortæller politidirektør Mike Bush fra Victoria Police.

På et pressemøde siger han, at gerningsmanden er flygtet “tungt bevæbnet” ind i et nærliggende naturområde.

Ifølge politidirektøren gør politiet alt, hvad det kan, for at finde gerningsmanden, så de lokale borgere kan være trygge igen.

Foreløbigt opfordres borgerne i og omkring Porepunkah til at holde sig indenfor.

– Må jeg venligst bede jer om bare at blive hjemme og ikke gå ud, før denne operation er afsluttet, lyder anmodningen fra politidirektøren under en opdatering om situationen.

Porepunkah ligger i det sydøstlige Australien 200 kilometer fra Melbourne, som er den nærmeste storby.

Nærliggende skoler og andre offentlige institutioner er blevet lukket som følge af skyderiet og politiets eftersøgning efter gerningsmanden.

I to år har politiet ventet på at få fat i en i dag 29-årig mand, som er mistænkt for en rolle i en stor sag med forgreninger til et østjysk bandemiljø, som drejer sig om både narkohandel og besiddelse af deciderede krigsvåben.

Den 29-årige mand ankom mandag til Danmark med et fly fra golfstaten Qatar, hvor han i fredags valgte at melde sig selv til myndighederne, og tirsdag bliver han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus med krav om varetægtsfængsling.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Den 29-årige er sigtet i den del af sagen, som drejer sig om narkohandel. Sigtelserne drejer sig om køb, modtagelse, besiddelse og forsøg på besiddelse af 18,5 kilo kokain og 55 kilo hash.

I februar skred NSK og Østjyllands Politi til anholdelse af syv personer i sagen. Seks af dem blev i november sidste år dømt i sagen.

To af dem blev dømt for grov våbenkriminalitet og fik forhøjet deres straffe, da retten vurderede, at våbnene skulle bruges som led i konflikter i bandemiljøet. De to tilhørte en bande kaldet Brabrandgruppen.

Og det var særdeles potente våben, der var tale om. Det drejede sig om en panserværnsraket, to håndgranater, tre geværgranater, et halvt kilo plastisk sprængstof, en skarpladt fuldautomatisk riffel med kikkertsigte, flere pistoler og en revolver samt tilhørende ammunition.

Straffene til de to bandefolk lød på fængsel i henholdsvis 15 og 13 år.

Sagen er ikke endeligt afgjort. Et par af de dømte har anket dommen til Vestre Landsret, som behandler sagen i begyndelsen af 2026.

Den 29-årige mand, som nu er ankommet til Danmark og er blevet anholdt, er ikke sigtet i forbindelse med våbensporet i sagen, men mistænkes altså for at have håndteret en betydelig mængde narko.

– Den sigtede har været internationalt efterlyst, siden han blev begæret varetægtsfængslet in absentia for to år siden. Det er positivt, at vi nu kan fremstille ham fysisk i grundlovsforhør og begynde en egentlig strafforfølgelse i sagen, siger specialanklager Lise Hebsgaard i pressemeddelelsen fra NSK.

En varetægtsfængsling in absentia, som hun taler om, er en afgørelse fra den dommer, som ved et retsmøde, hvor den sigtede ikke selv er til stede, er grund til at varetægtsfængsle vedkommende ud fra det foreliggende grundlag.

Sådan en kendelse skal man have for at kunne efterlyse en person internationalt, og når den pågældende så måtte blive pågrebet enten i udlandet eller herhjemme, skal der holdes et nyt retsmøde, hvor vedkommende vil få mulighed for at komme med sin forklaring, og dommeren igen skal tage stilling til varetægtsfængsling.

Retsmødet angående fængsling af den 29-årige ved Retten i Aarhus går ifølge NSK i gang tirsdag klokken 10.

Der er i alt fem millioner kroner årligt på vej til danske cirkusser fra 2026 til 2029.

Pengene er at finde i det finanslovsforslag for 2026, som regeringen præsenterer senere på ugen.

Det skriver Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, i en pressemeddelelse.

– Dansk cirkus er presset. Gennem de senere år har flere danske cirkusser måttet lukke, og for Socialdemokratiet og regeringen er det vigtigt, at vi bevarer denne unikke kulturform, som i mere end 200 år har bidraget til dansk kultur og fællesskab i hele landet, siger Mogens Jensen i pressemeddelelsen.

På finansloven for 2025 var der også afsat fem millioner kroner. Det var til Cirkus Arena, Cirkus Baldoni, Zirkus Nemo, Cirkus Mascot, Cirkus Arli, Cirkus Trapez og Cirkus Krone. Zirkus Nemo blev erklæret konkurs i februar.

– Der er brug for et fremtidigt politisk sikkerhedsnet for cirkus. I Danmark skal der være plads til både Det Kongelige Teater og cirkus, så også de kommende generationer kan opleve duften af savsmuld, når cirkustæppet går, siger Mogens Jensen.

Ifølge Avisen Danmark skal pengene for 2026 og frem fordeles på de seks tilbageværende cirkusser. Altså Cirkus Arena, Cirkus Baldoni, Cirkus Arli, Cirkus Krone, Cirkus Mascot og Cirkus Trapez.

At cirkusbranchen er presset, er ganske velkendt. Tidligere fandtes også Cirkus Benneweis og Cirkus Dannebrog.

Cirkus har en lang tradition i Danmark. Ifølge leksikonet Den Store Danske foregik den første cirkusforestilling herhjemme i 1799. Det første reelle cirkustelt blev dog først opstillet i Danmark i 1855.

Før i tiden foregik forestillingerne ofte med rovdyr i centrum. Det er i dag forbudt, selv om almindelige husdyr og heste stadig indgår i forestillingerne.

Martin Arli, som er formand for Cirkusdirektørforeningen og direktør i Cirkus Arli, er glad for meldingen om støtte.

– Udgifterne er jo store. Det er de generelt i samfundet, men det er kostbart at drive den type virksomhed, vi gør, hvor vi kommer ud i Vandkantsdanmark. Gudskelov vil folk stadigvæk gerne se cirkus. Ville de ikke det, var vi slemt på den, men med det her tiltag kan vi ånde lidt lettede op, siger han til Avisen Danmark.

En række kabler på den nye Storstrømsbro, som er ved at blive opført, lever ikke op til gældende krav og skal derfor skiftes.

Det skriver Niels Gottlieb, som er projektchef i Vejdirektoratet, til TV2 Øst.

Vejdirektoratet er bygherre på byggeriet af broen, som skal forbinde Sjælland og Falster via Masnedø.

Udskiftningen af kablerne vil ifølge Niels Gottlieb koste et tocifret millionbeløb, men det vil ikke forsinke det øvrige arbejde på broen.

– Det er utrolig ærgerligt, at kablerne skal skiftes ud, men vi går ikke på kompromis med kvaliteten af broen og de elementer, der indgår i den, siger han til TV2 Øst.

Niels Gottlieb understreger dog, at Vejdirektoratet ikke forventer selv at skulle betale for udskiftningen. I stedet forventer man, at regningen bliver betalt af den italienske entreprenør på projektet, Itinera.

Den nye Storstrømsbro skal erstatte den gamle Storstrømsbro, som efter planen skal rives ned.

Den samlede pris for projektet, inklusive nedrivning, er omkring 4,7 milliarder kroner.

Den nye bro forventes at være klar til biltrafik i år, mens den ventes at være klar til jernbanetrafik i 2027.

Storstrømsbroen bliver omkring fire kilometer lang og bliver dermed den tredjelængste bro i Danmark efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen.

TV2 Øst beskriver, at det er nogle af de stålwirer, som er inde i broens kabler, som ikke lever op til krav til materiale og holdbarhed.

Hvis wirerne ikke bliver skiftet, kan det ifølge mediet påvirke kablernes styrke og dermed hele broens sikkerhed.

Arbejdet med at skifte de defekte wirer begynder ifølge TV2 Øst inden for et par uger og ventes at tage op til tre måneder.

Det var i 2013, at Folketinget besluttede at anlægge en ny vej- og jernbanebro med cykel- og gangsti over Storstrømmen mellem Vordingborg og Orehoved.

Beslutningen var en konsekvens af, at en analyse lavet af Banedanmark viste, at den nuværende Storstrømsbro ikke kunne holde til de større trafikmængder, særligt på jernbanen, som vil krydse broen, når Femern Bælt-forbindelsen mellem Tyskland og Danmark åbner.

En 30-årig kvinde er ifølge Nordsjællands Politi meldt uden for livsfare, efter at hun mandag aften blev stukket ned på en adresse i Hornbæk.

Kvindens eksmand er anholdt for overfaldet, som ifølge politiet skete, mens kvindens børn var til stede.

Mandag aften oplyste politiets vagtchef til Helsingør Dagblad, at de tre børn på fem, syv og ni år søgte tilflugt hos en nabo, som alarmerede politiet.

Den anholdte mand er 52 år og var stærkt beruset ved anholdelsen. Han havde sent mandag aften ikke været i stand til at afgive forklaring.

Politiet foretog i forbindelse med undersøgelsen af gerningsstedet afspærring af et større område i det boligkvarter, hvor knivstikkeriet fandt sted.

En ambulance hastede kvinden på sygehuset, og meldingen var i første omgang, at hun på grund af sine skader var i livsfare.

Det er forventningen, at eksmanden i løbet af tirsdag skal stilles for en dommer ved Retten i Helsingør med krav om varetægtsfængsling.

De tre børn håndteres af de sociale myndigheder.

Den irske raptrio Kneecap har aflyst sin efterårsturné i USA på grund af et retsmøde i en sag, hvor Mo Chara, et af gruppens medlemmer, er anklaget for brud på den britiske terrorlovgivning.

Retsmødet finder sted 26. september i den britiske hovedstad, London.

Det oplyser Kneecap på Instagram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mo Chara, med det borgerlige navn Liam Óg Ó hAnnaidh, anklages for terrorbilligelse i forbindelse med en koncert i november sidste år, hvor han – ifølge anklagen – havde medbragt et Hizbollah-flag.

Den militante bevægelse Hizbollah, der har base i Libanon, støttes af Iran og er stemplet som en terrororganisation i Storbritannien.

Kneecap har bedyret, at gruppen ikke selv havde medbragt Hizbollah-flaget, men at det blev kastet op på scenen under koncerten i november 2024.

I alt aflyser rapgruppen 15 koncerter, som skulle have været afholdt i oktober i USA. Begrundelsen er, at turnéen ligger for tæt på retsmødet.

– Vi har nogle dårlige nyheder til alle vores fans i USA.

– Fordi vores næste retsmøde i London og turnéens første dag ligger tæt på hinanden, og den britiske regering fortsætter sin heksejagt, er vi nødt til at aflyse alle 15 turnédatoer i USA i oktober, skriver Kneecap på Instagram.

Kneecap har tidligere givet udtryk for, at gruppen mener, at retssagen er et politisk forsøg på at lukke munden på medlemmerne. Gruppen har flere gange udtrykt sig politisk i forbindelse med sine koncerter.

Det skete blandt andet på festivalen Glastonbury i England i juni, hvor Mo Chara på scenen råbte “Israel er krigsforbrydere” og “befri, befri Palæstina”.

Hændelsen fik britisk politi til at iværksætte en efterforskning. Efterforskningen blev dog droppet et par uger senere, da politiet manglede beviser for en egentlig lovovertrædelse.

De Konservative, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance går sammen i valgforbund i Egedal Kommune i forbindelse med kommunalvalget 18. november.

Det oplyser partierne i en pressemeddelelse.

Det er første gang, at de fire borgerlige går sammen i et valgforbund i kommunen.

Når partier går i valgforbund, er det for at undgå stemmespild og for at sikre flest mulige mandater til partierne i valgforbundet, som også kaldes et valgteknisk samarbejde.

Det oplyses, at partierne ikke har indgået politiske aftaler, men at samarbejdet udelukkende handler om at sikre, at de borgerlige stemmer “får effekt”.

– Jeg ved godt, at det kun er valgteknisk, men det er godt, at vi allerede nu er enige om mange holdninger, og jeg fornemmer, at vi kan samarbejde. Vi ser specielt frem til en mere ansvarlig økonomisk politik, siger spidskandidat for LA Edith Thingstrup i pressemeddelelsen.

Dansk Folkepartis Allan Bøwig tilføjer:

– Skulle vi ikke få de mandater, vi drømmer om, så er det en trøst, at stemmerne bliver i den borgerlige blok. For os er det vigtigt, at de ældre ikke glemmes, siger han.

Mens det til kommunalvalg, regionsrådsvalg og europaparlamentsvalg er muligt for partierne at indgå i valgforbund, er det ikke muligt ved folketingsvalg.

Dog danner partierne i et nyvalgt Folketing valgforbund, når udvalgsposterne skal fordeles.

Det er ganske normalt, at partier op til et kommunalvalg melder ud om valgforbund, og sådanne er dukket op forskellige steder den seneste tid.

De Konservative, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Venstre har eksempelvis valgt at indgå valgforbund på Bornholm. Enhedslisten, SF og Alternativet har valgt at indgå valgforbund i København.

Borgmester i Egedal Kommune er socialdemokraten Vicky Holst Rasmussen, som genopstiller.