Seneste nyheder

USA’s indgriben i Venezuela og tilfangetagelsen af præsident Nicolas Maduro er det stik modsatte af USA’s invasion af Irak.

Det siger USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, i et interview i programmet “CBS Evening News” sent lørdag lokal tid – natten til søndag dansk tid.

Han siger herefter, at USA brugte årtier på at “købe blod, og vi fik intet økonomisk tilbage”. Det er det modsatte af, hvad USA’s præsident, Donald Trump, har gjort i forhold til Venezuela, mener Hegseth.

– Altså, det her var et modigt og vovet træk, men det var gennemtænkt. Det var velorganiseret. Vores militær havde tid til at sætte det op og stille ressourcerne til rådighed, og så tog han det dristige træk.

– Og gennem det vendte vi netop den dynamik, og det vil amerikanerne drage fordel af, siger han.

USA invaderede Irak i marts 2003 med den begrundelse, at Irak havde masseødelæggelsesvåben og truede regionen, herunder Israel.

I invasionen deltog også Storbritannien, Polen og Australien. Også Danmark støttede USA’s beslutning og deltog selv i krigen fra sommeren 2003.

Irakkrigen varede i flere år og regnes først som afsluttet, da de amerikanske tropper trak sig ud af landet i december 2011.

Siden har grundlaget for krigen været til debat.

I 2005 lød det fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA, at der hverken var blevet fundet lagre af atomvåben, kemiske våben eller biologiske våben.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, kaldte i april sidste år Irakkrigen for en katastrofe.

Trump sagde tidligere lørdag om Venezuela, at “vi vil styre landet, indtil vi kan gennemføre en sikker, ordentlig og fornuftig overgang”. Han sagde desuden, at USA vil “få olien til at flyde”.

Han kom dog ikke ind på hvordan.

Hegseth siger til CBS News, at USA kan hjælpe både Venezuelas befolkning og USA på den vestlige halvkugle ved at genetablere Monroe-doktrinen med “fred gennem styrke med vores allierede”.

Monroe-doktrinen er en doktrin for amerikansk udenrigspolitik fra 1823, der groft sagt handler om, at Nord- og Sydamerika er en amerikansk interessesfære, hvor andre stormagter ikke skal blande sig.

Forfatningskammeret i Venezuelas højesteret har lørdag bestemt, at vicepræsident Delcy Rodriguez skal være fungerende præsident i landet.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP af en retskendelse.

Det sker, efter at Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, lørdag morgen dansk tid blev taget til fange i en operation udført af amerikansk militær.

Ifølge kendelsen skal Rodriguez “overtage og udøve alle de beføjelser, pligter og kompetencer, der er forbundet med præsidentembedet i fungerende egenskab for at sikre administrativ kontinuitet og et samlet forsvar af nationen”, skriver AFP.

Retten tilføjer, at sagen nu vil blive behandlet videre for at “fastlægge den gældende juridiske ramme, der kan sikre statens fortsatte funktion, regeringsførelsen og forsvaret af suveræniteten i lyset af præsidentens tvungne fravær”, skriver Reuters.

Dommerne undlod samtidig at erklære Maduro varigt fraværende fra embedet, skriver AFP. En sådan afgørelse ville ellers kræve, at der udskrives valg inden for 30 dage.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde lørdag på et pressemøde, at USA har været i kontakt med Rodriguez.

Ifølge Trumps udlægning har hun haft en samtale med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, om situationen.

– Og hun er i bund og grund villig til at gøre, hvad vi mener, er nødvendigt for at gøre Venezuela storslået igen, siger Trump.

Senere lød det fra Rodriguez selv, at Venezuela aldrig bliver en koloni under noget andet land, og at den eneste rigtige præsident i landet er Nicolas Maduro.

– Vi er klar til at forsvare Venezuela. Vi er klar til at forsvare vores naturressourcer, sagde hun ifølge AFP.

På pressemødet sagde Trump også, at USA vil sørge for, at der sker et magtskifte i Venezuela.

– Vi vil styre landet (“run the country”, red.), indtil vi kan gennemføre en sikker, ordentlig og fornuftig overgang, sagde Trump.

Rodriguez har ikke selv reageret på højesterets afgørelse. Maduro har tidligere kaldt hende en “tiger”, fordi hun ifølge ham er en stålfast forkæmper for hans socialistiske regering, skriver Reuters.

Et opslag med et billede af Grønland farvet med det amerikanske flag har lørdag fået en del opmærksomhed på det sociale medie X.

En kort tekst, hvor der står “SOON”, som på dansk kan oversættes til “snart”, er tilføjet billedet.

Afsenderen er den amerikanske podcaster Katie Miller, der tidligere har været ansat i flere roller i USA’s præsident Donald Trumps administration. Hun forlod administrationen i midten af 2025.

Selvom Miller er stoppet, har hun ifølge mediet Politico fortsat en relation til USA’s regering, da hun er gift med Stephen Miller, der er vicestabschef i Det Hvide Hus.

Donald Trump har flere gange udtrykt, at han ønsker at gøre Grønland til en del af USA.

Kort før jul udnævnte Trump en særlig udsending til Grønland og sagde, at USA havde brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed.

Katie Millers Grønlands-opslag har på fem timer fået mere end 2,7 millioner visninger og over 4000 kommentarer, fremgår det på X.

Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, minder i et svar på Katie Millers opslag om, at Danmark og USA er nære allierede og bør arbejde sammen. Det sker i et selvstændigt opslag på X.

– Og ja, vi forventer fuld respekt for kongeriget Danmarks territoriale integritet, skriver Jesper Møller Sørensen.

Katie Miller var i Trumps første præsidentperiode fra 2017 til 2021 ansat som presserådgiver for den daværende vicepræsident Mike Pence.

Efter at Trump i 2024 blev valgt til præsident, fik Katie Miller et job i det dengang nyoprettede Departement for Regeringseffektivitet (Doge), skriver nyhedsbureauet Reuters.

Doge havde til formål at finde offentlige besparelser, hvilket førte til tusindvis af fyringer af offentligt ansatte.

Techmilliardæren Elon Musk stod i spidsen for Doge, der i november sidste år blev nedlagt igen.

Millers opslag på X om Grønland kommer, efter at USA’s militær natten til lørdag i en aktion i Venezuelas hovedstad, Caracas, tog landets præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru til fange.

Tilfangetagelsen kom efter flere måneders spændinger mellem de to lande, hvor USA blandt andet har angrebet flere påståede narkobåde.

Venezuelanske migranter i flere sydamerikanske lande fejrede lørdag USA’s tilfangetagelse af landets præsident, Nicolas Maduro.

Migranter samlede sig i gaderne i flere sydamerikanske hovedstæder. Det skete blandt andet i Argentinas hovedstad, Buenos Aires, Perus hovedstad, Lima, og Chiles hovedstad, Santiago.

Khaty Yanez og Jose Gregorio var blandt de venezuelanske migranter, der samlede sig med deres landsmænd i Santiago for at fejre nattens nyhed.

– Vi er frie. Vi er alle glade for, at diktaturet er faldet, og at vi har et frit land, sagde Khaty Yanez, der har boet i Chile de seneste syv år.

Jose Gregorio betegnede dagen som “frihedens dag”.

– Min glæde er for stor. Efter så mange år, efter så mange kampe, efter så hårdt arbejde er i dag dagen. I dag er frihedens dag, sagde Gregorio.

Siden 2014 har 7,7 millioner venezuelanere forladt landet, fordi de har søgt bedre muligheder i udlandet eller ikke har haft råd til mad. Det viser tal fra FN’s Internationale Organisation for Migration (IOM).

7,7 millioner svarer til 20 procent af Venezuelas befolkning.

I Perus hovedstad, Lima, var Milagros Ortega blandt de venezuelanske migranter, der var gået på gaden. Hun håber, at hun nu kan vende tilbage til hjemlandet, hvor hendes forældre fortsat bor.

– Det er meget bevægende for mig at vide, at min far fortsat er i live til at se Nicolas Maduro falde. Jeg vil gerne se hans ansigt, sagde kvinden.

Perus præsident, Jose Jeri, oplyser, at hans regering vil sørge for, at venezuelanske migranter kan vende tilbage med det samme uanset deres immigrationsstatus. Det skrev Jeri lørdag i et opslag på det sociale medie X.

I Ecuadors hovedstad, Quito, var der lørdag et optog med venezuelanske migranter. Her deltog blandt andre Cynthia Diaz.

– For os, der lever i eksil, er det en enorm glæde. Venezuelanere vil før eller siden vende tilbage til Venezuela. Til et frit Venezuela. Til et Venezuela fyldt med storhed, sagde Cynthia Diaz.

Det var ikke kun i Sydamerika, at den amerikanske aktion skabte glæde og jubel.

I Spaniens hovedstad, Madrid, samlede venezuelanske migranter sig på Puerta del Sol for at overvære USA’s præsident, Donald Trump, holde pressemøde omkring tilfangetagelsen af Maduro. Her blev der klappet, mens Trump talte.

Flere steder i USA var der også stor begejstring hos venezuelanske migranter.

Rosanna Matteo, der har boet i USA siden 2012, havde indtil nu drømt om, at hendes mand en dag ville vække hende og fortælle, at Maduro var faldet.

– Og i nat vækkede min mand mig for at fortælle det, siger hun til det britiske medie BBC.

Reuters

Mindst 40 personer blev dræbt under en amerikansk aktion natten til lørdag i Venezuela, hvor landets præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru blev taget til fange og hentet til USA.

Det siger en unavngiven venezuelansk embedsmand til det amerikanske medie The New York Times.

Blandt de dræbte var både militærfolk og civile, lyder det fra embedsmanden, der betegnes som højtstående.

Venezuela har ikke officielt bekræftet antallet af døde og sårede, efter at USA omkring klokken 02.00 lokal tid indledte aktionen i landets hovedstad, Caracas, og flere andre provinser.

Tidligere lørdag sagde Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, at flere venezuelanske soldater og civile havde mistet livet. Hun nævnte dog ikke et specifikt antal.

USA’s præsident, Donald Trump, oplyste tidligere lørdag, at der fra amerikansk side ikke var nogen omkomne.

Den sydamerikanske præsident og hans hustru befandt sig i deres hjem inden for militærbasen Fuerte Tiuna, da de blev taget til fange af amerikanske styrker.

Fra amerikansk side vil man sørge for, at der sker et magtskifte i Venezuela. Det fastslog Trump tidligere lørdag på et pressemøde.

Præsidenten uddybede ikke, hvordan det konkret skal foregå.

Det amerikanske angreb kom efter flere måneders spændinger mellem de to lande, hvor USA’s militær blandt andet har udført flere dødelige angreb på påståede narkobåde.

Donald Trump har beskyldt Maduro for at lede en kriminel gruppering.

Modsat hævder Venezuelas regering, at USA har angrebet landet for at overtage dets enorme oliereserver.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, sagde lørdag, at Maduro og hustruen, Cilia Flores, vil blive stillet for retten i New York for narkoterrorisme, kokainhandel og ulovlig våbenbesiddelse.

En unavngiven kilde ved amerikansk politi, som The New York Times har talt med, oplyser, at Maduro og Flores vil blive fløjet med helikopter til Manhattan og kørt til den amerikanske narkotikamyndigheds hovedkvarter.

Derefter vil de blive bragt med helikopter til Brooklyn og kørt til Metropolitan Detention Center, hvor Maduro ventes at blive tilbageholdt, skriver mediet.

Storbritannien og Frankrig har lørdag aften i fællesskab angrebet et formodet underjordisk våbenlager, der tidligere skal være blevet brugt af den militante bevægelse Islamisk Stat i Syrien.

Det oplyser det britiske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Selv om en detaljeret vurdering nu er i gang, tyder de første indikationer på, at angrebet var vellykket, lyder det fra ministeriet.

Ifølge Storbritanniens efterretningsanalyser lå målet i et bjergområde nord for byen Palmyra og blev tidligere brugt til opbevaring af våben og sprængstoffer.

De britiske fly brugte Paveway IV-styrede bomber til at ramme flere adgangstunneller til det underjordiske anlæg. Paveway er en præcisionsstyret bombe, der er laserstyret og kan ramme meget præcist.

Reuters skriver, at vestlige fly har patruljeret området for at forhindre, at Islamisk Stat, der også omtales som Daesh, genvinder sin styrke. Gruppen kontrollerede dele af Syrien frem til 2019.

Det britiske forsvarsministerium understreger, at området var uden civil beboelse, og at alle involverede fly vendte sikkert tilbage efter missionen.

– Aktionen viser Storbritanniens lederskab og vores vilje til at stå skulder ved skulder med vores allierede for at forhindre, at Daesh (Islamisk Stat, red.) og deres farlige samt voldelige ideologier igen får fodfæste i Mellemøsten, siger den britiske forsvarsminister, John Healey.

Angrebet blev udført af britiske Typhoon FGR4-kampfly, som blev støttet af et Voyager-tankfly under operationen. Typhoon FGR4-kampfly er også kendt som Eurofighter Typhoon og er et avanceret europæisk kampfly.

Kort før årsskiftet oplyste USA’s militær, at 25 personer fra Islamisk Stat var blevet enten fanget eller dræbt i Syrien inden for de foregående ti dage.

Det skete, efter at to amerikanske soldater og en tolk blev skuddræbt den 13. december i Palmyra. USA mistænker, at Islamisk Stat stod bag angrebet.

De syriske myndigheder anholdt dagen efter fem personer, der er mistænkt for at have forbindelse til skuddrabene.

Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, væltede sammen med oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham i december sidste år Bashar al-Assad under en lynoffensiv.

Syriens regering har ikke umiddelbart kommenteret angrebet fra Storbritannien og Frankrig.

Et fly med Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, om bord er landet i USA.

Det melder flere medier, herunder amerikanske CBS og tv-kanalen MS NOW, det tidligere MSNBC.

Flyet er ifølge CBS landet i Stewart Lufthavn lige nord for den amerikanske storby New York.

Den sydamerikanske leder og hans hustru Cilia Flores blev taget til fange natten til lørdag, da amerikanske styrker udførte en aktion i Venezuela.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, har sagt, at de to vil blive stillet for retten i New York for narkoterrorisme, kokainhandel og ulovlig våbenbesiddelse.

USA’s præsident, Donald Trump, delte tidligere lørdag et foto af Nicolas Maduro om bord på skibet Iwo Jima med bind for øjnene og høreværn på.

Den sydamerikanske præsident og hans hustru befandt sig i deres hjem inden for militærbasen Fuerte Tiuna, da de blev taget til fange af amerikanske styrker.

63-årige Nicolas Maduro har været præsident i Venezuela siden 2013, og inden da var han minister i sin forgænger Hugo Chávez’ regering.

Fra amerikansk side vil man sørge for, at der sker et magtskifte i Venezuela. Det fastslog Donald Trump tidligere lørdag på et pressemøde.

USA vil “styre” Venezuela, indtil der kan ske en “sikker, ordentlig og fornuftig” magtoverdragelse, sagde Trump. Han uddybede ikke, hvordan det konkret skal foregå.

Det amerikanske angreb kommer efter flere måneders spændinger.

Donald Trump har beskyldt Nicolas Maduro for at være skyld i, at hundredtusindvis af venezuelanske migranter er rejst til USA. Desuden har Trump anklaget Maduro for at lede en kriminel gruppering.

Modsat hævder Venezuelas regering, at USA har angrebet landet for at overtage dets enorme oliereserver.

Michael Mørkøv er medlem nummer 42 af Sportens Hall of Fame i Danmark.

Ved prisshowet Sport 2025 i Herning blev den tidligere cykelrytter lørdag aften indlemmet i den eksklusive klub.

Kun de største danske sportsnavne finder vej til Hall of Fame, og landstræneren for landevejslandsholdet er beæret over at få sit navn på listen.

– Det er meget rørende. Jeg er meget stolt af at modtage denne hæder og blive optaget i Sportens Hall of Fame. Det er kun ganske få forundt.

– Jeg er særlig stolt at stå her som repræsentant for cykelsporten, siger Michael Mørkøv fra scenen i Herning.

40-årige Mørkøv stoppede ved udgangen af 2024 sin karriere, der bød på store højdepunkter på både landevej og bane.

Allerede i 2008 var han med til at vinde sin første OL-medalje som en del af firekilometerholdet, som tog sølv i forfølgelsesløb.

I den disciplin vandt han også VM-guld, men det var i parløbet, at hans evner trådte tydeligst i kraft.

Sammen med Lasse Norman Leth vandt Michael Mørkøv guld ved både OL, VM og EM, og i 2024 rundede sjællænderen karrieren af med bronze på hjemmebane i Ballerup. Ved den lejlighed var Niklas Larsen makkeren.

Mørkøv markerede sig også på landevejen med tre individuelle danmarksmesterskaber, en etapesejr i Vuelta a España og flere dage i bjergtrøjen i Tour de France.

Oftest var det dog i hjælperens rolle, at hold som CSC og Quick-Step så værdien i ham.

Mørkøv udviklede sig til at blive verdens nok bedste leadoutrytter og banede vejen for utallige sejre til holdenes sprinterstjerner.

– Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle ende med at blive optaget i Sportens Hall of Fame. Jeg har altid haft en meget nedtonet tilgang til mine evner og muligheder.

– Mine målsætninger for mig selv er kun langsomt blevet hævet, og det var først til sidst i karrieren, at jeg med mine olympiske meritter gjorde mig fortjent til at komme med i dette selskab, siger han.

Komitéen, der står for udnævnelsen af Hall of Fames medlemmer, består af syv medlemmer.

Formanden for Danmarks Idrætsforbund (DIF), Hans Natorp, og Team Danmarks direktør, Peter Fabrin, er blandt andre med til at udpege de udøvere, som får deres buste placeret i Idrættens Hus.

– Resultaterne taler for sig selv, men Michael er også et perfekt forbillede. Han har virkelig et blik for de unge udøvere og for foreningslivets betydning for deres sportskarrierer, siger Hans Natorp.

Mathias Gidsel havde karrierens bedste år i 2025, og det krones nu med en af de helt tunge priser i dansk idræt.

Håndboldspilleren er ved prisuddelingen Sport 2025 blevet kåret som Årets Sportsnavn i Danmark.

I konkurrence med cykelrytterne Jonas Vingegaard og Mads Pedersen løb 26-årige Gidsel med hæderen for første gang i karrieren som individuel spiller.

– Jeg tillader mig at være ret stolt af mig selv, selv om jeg godt ved, at det ikke er særlig dansk, siger Gidsel på scenen.

– Samtidig er jeg bevidst om, at min succes ikke kun skyldes mig. I hverdagen er jeg ikke for god til at få det sagt, men jeg vil sige tak til mine to hold. Jeg er taknemmelig for at være en del af de to hold og få den tillid.

– Jeg prøver at leve op til tilliden og gør mig umage hver dag. For mig er I meget mere end holdkammerater. I er familie for mig. Og jeg elsker at være sammen med jer i så mange måneder år efter år, siger han.

Formanden for Team Danmark, Lars Krarup, lægger vægt på Gidsels enorme succes på landsholds- og klubplan.

– Når Mathias Gidsel stiller op, så har han det med at vinde. Således også i kampen om den prestigefyldte titel som Årets Sportsnavn 2025, hvor Gidsel ligesom på håndboldbanen gjorde det svært for sine konkurrenter.

– Verdens bedste håndboldspiller, verdensmester, topscorer og MVP er prædikater, der klæber til ham, og jeg er glad for og stolt over, at vi nu kan give ham endnu et eftertragtet prædikat, siger han i en pressemeddelelse.

Mathias Gidsel indledte året med at vinde VM med det danske landshold. Ved den lejlighed blev han kåret som turneringens bedste spiller.

Han var også den helt store profil på Füchse Berlins hold, som for første gang hjemtog det tyske mesterskab og desuden spillede sig i Champions League-finalen.

Gidsel er to gange blevet kåret som verdens bedste spiller af Det Internationale Håndboldforbund (IHF).

Om få uger skal han forsøge at vinde EM for første gang som en del af herrelandsholdet.

– Mathias Gidsel repræsenterer det ypperste inden for dansk idræt, understreger Hans Natorp, formand for Danmarks Idrætsforbund.

– Han formår igen og igen at løfte sit spil, når presset er allerstørst. I 2025 har han ikke bare vundet titler og sat rekorder, han har også været en rollemodel, der har inspireret rigtig mange mennesker, forklarer formanden.

I alt 15 sportsnavne var nomineret til prisen, men Gidsel, Vingegaard og Pedersen udgjorde finalefeltet.

Æren er siden 1991 tilfaldet en dansk udøver eller et dansk hold, som har udmærket sig i årets løb. Men fra i år er det kun én atlet eller duo, der kan modtage den.

I stedet er der for første gang indført en pris for Årets Hold.

Yemens internationalt anerkendte regering siger lørdag, at den igen har taget kontrol over byen Mukulla, som er hovedstad i provinsen Hadhramaut.

Det sker, efter at separatistbevægelsen Det Sydlige Overgangsråd (STC) i løbet af december tog magten i størstedelen af provinsen.

STC, som har støtte fra De Forenede Arabiske Emirater (UAE), sagde fredag efter sin store fremrykning endda, at gruppen i løbet af to år ville holde en folkeafstemning om uafhængighed.

Men en hurtig regeringsfremrykning har vendt udviklingen og sået tvivl om STC’s planer.

Saudi-Arabien og UAE har længe støttet rivaliserende fraktioner i Yemens regering, som kæmper mod houthierne.

STC’s fremrykning har skabt en krise i forholdet mellem de to golfstater og splittet koalitionsstyrkerne, som STC egentlig er en del af.

Lørdag lyder det fra STC, at gruppen tager godt imod en saudiarabisk opfordring til dialog om at afslutte den militære optrapning.

Udmeldingen kan være et tegn på mindskede spændinger i den usædvanligt offentlige optrapning mellem Saudi-Arabien og UAE, der normalt regnes som allierede.

Yemen var fra 1967 til genforeningen i 1990 opdelt i en nordlig og en sydlig del.

Støtter af STC har på det seneste i stigende grad flaget med Sydyemens flag fra dengang, og fredag sagde gruppen, at den indledte en toårig overgangsfase mod mulighed selvstændighed. Et nyt land i Sydyemen kunne hedde Sydarabien, lød det.

Tidligere på ugen bombede Saudi-Arabien en base i Hadhramaut og krævede, at alle tilbageværende styrker fra UAE skulle ud. Saudi-Arabien kaldte det en sikkerhedsmæssig rød linje, og UAE trak sig herefter.

Yemen ligger strategisk placeret. På den ene side ligger Saudi-Arabien, verdens største olieeksportør. På den anden side ligger Bab al-Mandeb-strædet, der forbinder Det Røde Hav med Adenbugten og Det Indiske Ocean.

Reuters

Det var USA, der stod bag et strømsvigt i Venezuelas hovedstad, Caracas, under tilfangetagelsen af landets leder, præsident Nicolas Maduro.

Det sagde USA’s præsident, Donald Trump, lørdag, på et pressemøde hvor han og forsvarschef Dan Caine kom med detaljer om tilfangetagelsen af Maduro og hans hustru og en række angreb i Venezuela.

– Det var mørkt. Caracas’ lys var i vidt omfang slukkede på grund af en vis ekspertise, som vi har, sagde Trump.

Operationen fik navnet Absolute Resolve. Den involverede 150 fly, siger Caine.

Ifølge forsvarschefen blev de sendt afsted fra 20 baser forskellige steder på den vestlige halvkugle, og både F-35-fly, F-22-fly og B-1-bombefly tog del i operationen.

– Vi havde et kampfly for enhver mulig situation, sagde Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters i løbet af lørdagen på Fox News.

Netop Reuters har talt med en række anonyme kilder, som beskriver, at det var en aktion, der havde været under udarbejdelse i flere måneder og krævede intense forberedelser.

Amerikanske elitestyrker – herunder hærens Delta Force – havde genskabt Maduros opholdssted eller såkaldte safehouse for at øve, hvordan de ville komme ind i den stærkt bevogtede residens.

Efterretningstjenesten CIA havde i august ifølge en kilde et lille hold inde på landjorden i Venezuela for at blive klogere på Maduros faste mønstre. Det gjorde det ret uproblematisk at pågribe ham, siger en kilde.

To andre kilder siger til Reuters, at CIA havde en person tæt på Maduro, som overvågede hans bevægelser og skulle udpege hans præcise opholdssted under operationen.

Da alt det var på plads, godkendte Trump operationen for fire dage siden, men den blev først gennemført lørdag på grund af vejrforhold.

Videoer på sociale medier har vist en række helikoptere, som flyver ind over Venezuelas hovedstad i lav højde.

Da soldaterne nåede til Maduros opholdssted, gik de sammen med FBI-agenter ind i residensen, som Trump beskrev som en “stærkt bevogtet fæstning”.

– De brød bare ind, og de brød ind et sted, som man ikke bør kunne bryde ind i, sagde Trump.

Da de var inde, overgav Maduro og hans hustru sig ifølge Dan Caine. Ifølge Trump forsøgte parret at komme ind i et sikkerhedsrum, men lykkedes ikke.

– De blev overmandet så hurtigt, at han ikke kunne nå det, sagde Trump.

Reuters

Venezuela kommer aldrig til at blive en koloni under noget andet land, og den eneste rigtige præsident i landet er Nicolas Maduro.

Det siger Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, i udtalelser fra landets hovedstad, Caracas, bragt på venezuelansk stats-tv.

Rodriguez opfordrer til ro og sammenhold for at forsvare landet efter, hvad hun kalder Maduros “bortførelse” gennemført af USA.

– Vi er klar til at forsvare Venezuela. Vi er klar til at forsvare vores naturressourcer, siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hun opfordrer til, at Nicolas Maduro bliver løsladt, efter at USA tidligere lørdag tog ham til fange og angreb flere steder i landet i en stor militæroperation.

Rodriguez’ udmelding lader umiddelbart til at være i modstrid med flere udsagn, som den amerikanske præsident, Donald Trump, kom med på et pressemøde tidligere lørdag.

Her sagde han blandt andet, at hun var blevet taget i ed som præsident.

Han sagde også, at hun havde været i kontakt med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, og her havde givet udtryk for at ville samarbejde med USA.

På pressemødet sagde han, at USA efter angrebet nu ville “styre” Venezuela – dog uden specifikt at forklare hvordan, udover at ville ske med en “gruppe”.

– Vi vil styre landet, indtil vi kan gennemføre en sikker, ordentlig og fornuftig overgang, sagde Trump, der roste sit militær for indsatsen.

Om Delcy Rodriguez sagde Trump:

– Hun er i bund og grund villig til at gøre, hvad vi mener er nødvendigt for at gøre Venezuela storslået igen (“make Venezuela great again”, red.).

Udover at Rodriguez lader til at modsige Trump, lader billederne fra Caracas heller ikke til at stemme overens med tidligere ubekræftede meldinger om, at hun skulle befinde sig i Rusland.

Vicepræsidenten er tidligere af Maduro blevet kaldt en “tiger” for at være en stålfast forkæmper for hans socialistiske regering. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hun arbejder tæt sammen med sin bror, Jorge Rodriguez, som er formand for nationalforsamlingen i Venezuela.

Fra amerikansk side vil man sørge for, at der sker et magtskifte i Venezuela.

Sådan lyder det fra USA’s præsident, Donald Trump, der lørdag holder pressemøde, efter at USA tidligere på dagen gennemførte flere angreb i det sydamerikanske land og tog Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, til fange.

– Vi vil styre landet (“run the country”, red.), indtil vi kan gennemføre en sikker, ordentlig og fornuftig overgang, siger Trump, der storroser sit militær for indsatsen.

Trump taler ikke i detaljer om, på hvilken måde USA vil styre Venezuela, men siger, at USA har været i kontakt med Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, som er en del af Maduro-styret.

Ifølge Trumps udlægning har hun haft en samtale med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, om situationen.

– Og hun er i bund og grund villig til at gøre, hvad vi mener er nødvendigt for at gøre Venezuela storslået igen, siger Trump.

Samtidig affejer Trump idéen om, at nobelprismodtageren og oppositionspolitikeren Maria Corina Machado kunne blive midlertidig leder.

– Hun har hverken støtten eller den fornødne respekt i landet, siger han.

Under pressemødet lyder det videre fra Trump, at han “ikke er bange for” at sætte soldater ind i Venezuela. Præsidenten siger også, at USA vil styre Venezuela med “en gruppe”, der ikke defineres nærmere.

Trump bliver senere igen spurgt direkte, hvem der skal styre landet, og hvordan det mere præcist skal gøres.

– I et stykke tid kommer det til at være de folk, der står bag mig. Vi kommer til at styre det, siger Trump, der blandt andet er flankeret af udenrigsminister Marco Rubio, forsvarsminister Pete Hegseth og forsvarschef Dan Caine på pressemødet.

Trump siger, at USA er klar til at gennemføre en anden bølge af angreb om nødvendigt.

Ifølge præsidenten blev ikke en enkelt amerikansk soldat dræbt i operationen, og ikke et enkelt stykke militærudstyr gik tabt.

– Dette var en af de mest forbløffende, effektive og kraftfulde fremvisninger af amerikansk styrke og dygtighed i amerikansk historie, siger Trump.

Operationen foregik ifølge præsidenten både til lands, til vands og i luften.

Efter aktionen er det ifølge Trump også planen, at amerikanske olieselskaber skal ind og operere i landet.

– Vi kommer til at få vores meget store amerikanske olieselskaber – de største i verden – til at gå ind og bruge milliarder af dollar, ordne den meget ødelagte infrastruktur, olieinfrastrukturen, og begynde at tjene penge for landet, siger Trump på pressemødet.

Samtidig med at pressemødet gik i gang, delte præsidenten på sit eget sociale medie, Truth Social, et billede, der angiveligt viser den tilfangetagne Maduro om bord på et amerikansk krigsskib.

I USA står Maduro over for en tiltale om blandt andet narkoterrorisme.

– Maduro kommer aldrig igen til at true en amerikansk borger eller nogen fra Venezuela, siger Trump.

USA’s præsident, Donald Trump, deler lørdag på Truth Social et billede af den tilfangetagne venezuelanske præsident, Nicolas Maduro, om bord på det amerikanske militærskib “Iwo Jima”.

– Nicolas Maduro om bord på USS Iwo Jima, skriver den amerikanske præsident i en kort besked, der ledsager billedet.

På billedet kan man se Maduro i gråt joggingsæt med bind for øjnene. Han har også høreværn på og holder en flaske vand.

Billedet blev delt, nogenlunde samtidig med at et pressemøde med den amerikanske præsident gik i gang. Det er ikke blevet uafhængigt verificeret.

Tidligere lørdag gennemførte USA flere angreb i Venezuela. Det skete i Venezuelas hovedstad, Caracas, og i delstaterne Aragua, Miranda og La Guaira.

Lørdag formiddag dansk tid skrev Trump på Truth Social, at Maduro var blevet taget til fange og fløjet ud af landet.

Det er ifølge præsidenten planen, at Maduro nu skal bringes til New York og retsforfølges.

Den amerikanske justitsminister har offentliggjort et hidtil hemmeligholdt anklageskrift mod Maduro.

Bondi har skrevet, at Maduro er tiltalt for narkoterrorisme og sammensværgelse om indsmugling af kokain samt for besiddelse af maskingeværer og andre “destruktive anordninger” samt “sammensværgelse om besiddelse af maskingeværer og destruktive anordninger rettet mod USA”.

Lørdagens udviklinger kommer efter en længere periode med stigende spændinger mellem USA og Venezuela.

USA anklager Venezuela for at lade narkosmuglere komme til USA, hvor de er skyld i, at mange mennesker mister livet.

Maduro har til gengæld beskyldt USA for at forsøge at opnå et regimeskifte i Venezuela for at få adgang til landets enorme oliereserver.

Den venezuelanske oppositionspolitiker Edmundo González, som USA og internationale observatører siger, har vundet valget i 2024, bør overtage præsidentposten i Venezuela.

Sådan siger den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager María Corina Machado, efter at USA har taget Venezuelas nuværende præsident, Nicolás Maduro, til fange.

Hun lover desuden at genoprette orden i det sydamerikanske land og mener, at “frihedens time” er kommet.

– Det er borgernes tid. Dem af os, der valgte Edmundo González Urrutia som Venezuelas legitime præsident, skriver hun med henvisning til den kandidat, som oppositionen mener vandt det seneste valg.

I udtalelsen på det sociale medie X skriver hun, at Maduro er blevet fjernet, efter at han nægtede at forhandle.

González var oppositionens præsidentkandidat, efter at Machado blev nægtet retten til at stille op.

Det er Machados første offentlige udtalelse, siden nyheden om tilfangetagelsen af Maduro kom frem tidligere lørdag.

Herning Blue Fox har gang i et suverænt grundspil i Metal Ligaen, og lørdag fik holdet sejr nummer 27 i sæsonen, da Rødovre Mighty Bulls blev slået 3-1.

Med sejren har det midtjyske tophold hele 25 point ned til den nærmeste forfølger, der aktuelt er Herlev Eagles på andenpladsen.

Rødovre frister en tilværelse i den anden ende af tabellen, men er akkurat blandt de otte bedste, der giver en plads i slutspillet. Holdet har seks point ned til bundproppen Frederikshavn White Hawks.

I lørdagens opgør i Herning kom hjemmeholdet hurtigt på den forventede sejrskurs. Allerede efter tre minutter bragte forward Josh Prokop værterne i front, da han i en kontra sendte pucken i netmaskerne.

Inden kampuret havde passeret ti minutter, øgede Patrick Bjorkstrand føringen. Af to omgange var den danske forward først på en løs puck tæt under Rødovre-målet, og i andet forsøg var der gevinst.

Halvvejs i anden periode var Bjorkstrand på pletten igen og fuldendte et velspillet Herning-powerplay. Den amerikanske holdkammerat Nick Pastujov servicerede Bjorkstrand med en fornem tværpasning.

I slutningen af anden periode slog gæsterne til i powerplay, da backen Malte Setkov reducerede. Tættere på kom Rødovre ikke i en tredje periode, hvor topholdet var i fuld kontrol.

I lørdagens anden ligakamp vandt Odense Bulldogs 4-2 hjemme over Aalborg Pirates. Markus Jensen scorede to af Odenses mål.

Med sejren rykkede Odense lidt tættere på Aalborg, der indtager ligaens tredjeplads med nu blot tre point ned til fynboerne på fjerdepladsen.

To franske bestyrere af baren Le Constellation Bar and Lounge i Schweiz, hvor omkring 40 personer døde i en brand nytårsnat, bliver efterforsket af politiet for deres rolle i branden.

De er under mistanke for blandt andet uagtsomt manddrab og uagtsom brandstiftelse, lyder det i en erklæring fra anklagemyndigheden i delstaten Valais ifølge nyhedsbureauet AFP og Reuters.

Baren, hvor branden fandt sted, ligger i skisportsområdet Cras-Montana, som er et populært feriemål for udenlandske skiturister.

Branden brød ud i barens kælder nytårsnat. En foreløbig efterforskning peger på, at indendørs fyrværkeri – en form for stjernekastere eller fontæner sat på champagneflasker – kom for tæt på loftet.

Herefter spredte branden sig meget hurtigt, sagde anklageren, der leder efterforskningen af branden, ifølge nyhedsbureauet Reuters fredag.

Lørdag blev de første fire ofre identificeret. Det drejer sig om to schweiziske kvinder på 21 og 16 år samt to schweiziske mænd på 18 og 16 år. Ligene er blevet overdraget til familierne.

Baren i Crans-Montana ejes af et fransk ægtepar, hvor manden, 49-årige Jacques Moretti, stod frem i flere medier fredag. Ifølge AFP bestyrer ægteparret også baren.

Ifølge nyhedsbureauet NRK var konen, 40-årige Jessica Moretti, på arbejde på Le Constellation, da branden brød ud.

– Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at afklare, hvad der skete. Vi gør alt i vores magt, sagde Jacques Moretti fredag aften til den schweiziske avis 20 Minuten.

Han sagde til et andet schweizisk medie Tribune de Genève fredag, at baren er blevet inspiceret tre gange på ti år, og at alle sikkerhedsforanstaltninger var overholdt.

I erklæringen fra anklagemyndigheden navngives de to personer under mistanke ikke.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, og hans hustru befandt sig i deres hjem inden for militærbasen Fuerte Tiuna, da de blev taget til fange af amerikanske styrker.

Det siger lederen af det venezuelanske regeringsparti, Nahum Fernández, ifølge nyhedsbureauet AP.

– Det var der, de bombede, siger han om den amerikanske operation.

– Og det var der, de udførte, hvad vi ville kalde en bortførelse af præsidenten og landets førstedame.

Der har været en del uvished om detaljerne i aktionen, siden den amerikanske præsident, Donald Trump, lørdag formiddag dansk tid på Truth Social skrev, at Maduro var blevet fanget og fløjet ud af landet.

Senere har han givet interview til tv-stationen Fox News, hvor han giver nogle få yderligere detaljer.

Trump siger i interviewet ifølge nyhedsbureauet AFP, at Maduro blev taget til fange i en kraftigt bevogtet “fæstning”.

– Jeg så det. Det var vitterligt som om, at jeg så et tv-show. Hvis du bare havde set hastigheden, volden.

– Vi så det hele, siger han.

Han siger, at Maduro og hans hustru, Cilia Flores, blev bragt til det amerikanske militærskib “Iwo Jima” først, og siden vil de blive bragt til New York, hvor han vil blive retsforfulgt. Maduro blev allerede tiltalt i USA i 2020.

Blandt tiltalerne mod Maduro er narkoterrorisme.

Den amerikanske præsident siger til Fox, at tilfangetagelsen af Maduro egentlig var planlagt til nogle dage tidligere.

Men den blev udskudt på grund af vejret.

En embedsmand, der udtaler sig til nyhedsbureauet Reuters, siger, at det var elitestyrken Delta Force, der udførte aktionen.

Ubekræftede meldinger fra to kilder, som udtaler sig til CNN, lyder, at Maduro og hans hustru sov og blev “slæbt” ud af deres soveværelse af de amerikanske elitestyrker.

Den amerikanske operation kommer, efter at Trump over en del måneder har øget presset på Maduro, og USA har angrebet flere skibe i Stillehavet og Det Caribiske Hav.

USA har anklaget de ombordværende på skibene for at smugle narkotika – blandt andet fra Venezuela til USA.

Maduro har til gengæld beskyldt USA for at forsøge at opnå et regimeskifte i Venezuela for at få adgang til landets enorme oliereserver.

Premier League-topholdet Arsenal formåede i seneste runde at stoppe Aston Villas imponerende sejrsstime, men lørdag kom Unai Emerys tropper tilbage på vindersporet, da holdet på eget græs vandt 3-1 over Nottingham Forest.

Den 31-årige midtbaneterrier John McGinn indtog en hovedrolle i sejren med to scoringer.

Inden nederlaget i seneste runde mod Arsenal havde Aston Villa siden starten af november vundet imponerende 11 kampe i træk på tværs af turneringer.

Lørdag formåede Aston Villa altså hurtigt at ryste det ene nederlag af sig.

Inden John McGinn indtog hovedrollen, var det dog holdkammeraten og den mere hyppige målscorer Ollie Watkins, der åbnede målkontoen for hjemmeholdet.

I første halvlegs tillægstid modtog angriberen bolden foran Nottinghams felt og sparkede den hårdt op i nettaget.

Anfører John McGinn øgede til 2-0, inden gæsternes Morgan Gibbs-White med en halv time tilbage bragte lidt spænding i opgøret. Med en elegant afslutning udplacerede han Aston Villa-keeper Emiliano Martinez.

Nottingham Forest var bedre med i kampen, men i stedet for en udligning gik det galt i den anden ende.

McGinn udnyttede, at gæsternes keeper John Victor var på noget af en skovtur. Aston Villa-anføreren sparkede bolden i tomt net og lukkede kampen.

Med sejren er Aston Villa på andenpladsen tre point efter Arsenal, der spiller senere lørdag. Manchester City har på tredjepladsen en kamp i hånden og kan gå forbi Aston Villa, hvis holdet søndag får point mod Chelsea.

Celtic er inde i en svær periode, og lørdag blev ondt værre, da holdet hjemme tabte det traditionsrige Old Firm-opgør til ærkerivalen Rangers.

De blåklædte ærkerivaler vandt på Celtic Park med 3-1 over hjemmeholdet, der havde den danske Kasper Schmeichel mellem stængerne.

Landsholdskeeperen var ikke direkte impliceret i nogle af målene, men på en god dag ville Schmeichel nok særligt gerne have gjort mere ved Rangers’ tredje mål.

Celtic har kæmpet en del med resultaterne, siden trænerveteranen Martin O’Neill i starten af december stoppede som trænervikar, og franskmanden Wilfried Nancy overtog.

Siden er det blevet til seks nederlag i otte kampe, inklusive lørdagens nederlag til ærkerivalen.

Med sejren bringer Rangers på tredjepladsen sig op på samme pointantal som Celtic, der ligger nummer to. Hearts fører overraskende ligaen med tre point mere end de to traditionsklubber.

I første halvleg af Old Firm lignede Celtic ellers ikke et hold i krise. Efter små 20 minutter bragte Hyun-Jun Yang værterne i front, da han efter en flot dribletur tordnede bolden op i nettaget.

Efter sidebyttet overtog Rangers, og fem minutter inde i anden halvleg blev der bragt balance i regnskabet.

Angriberen Chermiti kom forrest på et fladt indlæg tæt under mål. Schmeichel i Celtic-buret manglede få centimeter for at få fingrene på tværpasningen.

Ti minutter senere var Rangers-spydspidsen på pletten igen, da Chermiti brød igennem i venstresiden og bragte gæsterne i front.

20 minutter før tid blev gæsternes Old Firm-sejr cementeret, da 18-årige Mikey Moore fra en svær position øgede til 3-1. Afslutningen var hverken særlig hård eller yderlig, men alligevel nok til at passere Kasper Schmeichel.