Seneste nyheder

Den amerikanske præsident, Donald Trump, skal holde et stort møde om Gaza i Det Hvide Hus onsdag.

Det fortæller den amerikanske udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, til Fox News.

Under interviewet bliver Witkoff spurgt til, om der er en plan for Gaza.

– Ja, vi har et stort møde i Det Hvide Hus i morgen, ledet af præsidenten, og det er en meget omfattende plan, vi udarbejder næste dag, svarer han.

Han uddyber ikke, hvad planen skal indeholde, eller hvem der deltager på mødet.

Det amerikanske udenrigsministerium skriver ifølge Reuters i en separat udtalelse, at udenrigsminister Marco Rubio skal mødes med sin israelske modpart, Gideon Saar, i Washington D.C. onsdag.

Mødet vil blive afholdt klokken 15.15 lokal tid – klokken 21.15 dansk tid.

Det fremgår ikke, om de deltager på det samme møde som Trump eller et andet møde.

Witkoff selv skal mødes med repræsentanter for Ukraine i New York senere på ugen, siger han videre.

– Så jeg skal mødes med dem i denne uge i New York, siger han.

Han kommer ikke nærmere ind på, hvem der deltager på mødet. I sidste uge var Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på besøg i Det Hvide Hus sammen med en række europæiske ledere.

Trump holdt få dage inden et møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

USA kæmper for en fredsaftale mellem de to lande, men indtil videre har der tilsyneladende ikke været store gennembrud i processen.

I forbindelse med møderne er det dog kommet frem, at USA er klar til at spille en rolle i forbindelse med sikkerhedsgarantier til Ukraine.

USA’s udenrigsministerium meddelte mandag, at udenrigsminister Marco Rubio havde mødtes med europæiske udenrigsministre for at tale om en afslutning på krigen.

Mandag kaldte Trump situationen i Gaza for et mareridt, efter at 20 personer, heriblandt fem journalister, blev dræbt i et israelsk angreb på Nasser Hospital i Gaza.

Det lød videre fra Trump, at man er i gang med en meget seriøst diplomatisk indsats i Gaza. Han sagde desuden, at USA og Israel sammen lægger pres på den militante bevægelse Hamas for at få frigivet gidsler i konflikten.

Spændingerne i området blev intensiveret, da Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023. Her døde 1200 mennesker, og bevægelsen tog 251 gidsler til fange. 50 menes stadig at være i Hamas’ varetægt, og 20 formodes at være i live.

Krigen i Gaza har ifølge Sundhedsministeriet i området kostet lige over 62.600 palæstinensere livet, herunder primært civile.

Reuters

Forud for mødet mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og USA’s præsident, Donald Trump, i den amerikanske delstat Alaska, havde de to landes største energiselskaber lavet en køreklar plan for at genoptage samarbejdet.

Det fortæller unavngivne personer med kendskab til sagen til The Wall Street Journal.

Det drejer sig om det amerikanske olieselskab Exxon, som trak sig ud af Rusland ved Ukraine-krigens start i 2022, og det statsejede russiske energiselskab Rosneft.

En Exxon-chef har i hemmelige samtaler med Rosneft drøftet muligheden for at vende tilbage til et stort projekt, hvis henholdsvis USA’s og Ruslands regering giver grønt lys, lyder det fra kilderne i The Wall Street Journal.

Projektet hedder Sakhalin-1 og er opkaldt efter en russisk ø nær tre oliefelter. Aftalen blev indgået i 1995 og var en af Exxons største investeringer. Exxon drev projektet og ejede 30 procent. Rosneft og henholdsvis japanske og indiske virksomheder har fortsat ejerandele.

De andre virksomheder er således stadig til stede i området. Men vestlige virksomheder forlod Rusland efter invasionen.

Da Exxon meddelte, at det ville sælge sin andel i projektet, blev selskabets værdi nedskrevet med fire milliarder dollar, skriver avisen.

Derefter blokerede Rusland for et salg og slettede derefter Exxons andel. Det træk har Exxon kaldt for ekspropriation. Ekspropriation er, når en privat ejer af en stykke jord eller en fast ejendom tvinges til at afgive det til staten mod erstatning.

The Wall Street Journal skriver videre, at det ikke er sikkert, at samarbejdet mellem de to virksomheder vil blive genoptaget.

Det afhænger delvist af, om Trump lykkes med at mægle en afslutning på Ukraine-krigen, eller om han strammer sanktionerne mod Rusland, hvilket han har truet med.

Samtalerne mellem Exxon og Rosneft om at genoptage samarbejdet begyndte omkring tidspunktet for Trumps indsættelse som præsident i januar, skriver avisen.

Det er ikke bekræftet af hverken Rusland, USA, Exxon eller Rosneft, at der skulle være en plan klar for et samarbejde.

Reuters har tidligere på måneden skrevet, at amerikanske og russiske embedsmænd har drøftet energiaftaler – herunder Exxons mulige tilbagevenden til Rusland.

Med en 5-0-sejr i bagagen fra det første opgør havde Bodø/Glimt mere end et ben i Champions Leagues ligaspil forud for returkampen mod Sturm Graz i playoffrunden tirsdag aften.

Derfor betød det heller ikke så meget for nordmændene, at det blev til et 1-2-nederlag i Østrig. Bodø/Glimt er Champions League-klar med samlet 6-2.

Det er første gange siden sæsonen 2007/08, at et norsk hold er med i Champions Leagues hovedturnering.

I tirsdagens returkamp havde Sturm Graz danskerne Oliver Christensen, Tochi Chukwuani og William Bøving med fra start, mens Bodø/Glimt startede med Villads Nielsen, Kasper Høgh og Mathias Jørgensen, og sidstnævnte kom hurtigt i fokus.

Den tidligere AaB-angriber, der i juli skiftede til norsk fodbold, scorede efter et kvarter sit første mål i Bodø/Glimt-trøjen, da han opsnappede bolden tæt under mål og gjorde det til 1-0.

Derfra overtog Sturm Graz kampen, og efter en halv time bragte Seedy Jatta balance i regnskabet.

I anden halvleg sparkede værternes Tim Oermann i det 73. minut sejrsmålet til 2-1 i kassen for Sturm Graz, men det ændrede ikke på, at Bodø/Glimt for første gang i klubbens historie er Champions League-klar.

De norske mestre har leveret nogle store resultater i europæisk fodbold de senere år.

I foråret nåede holdet noget sensationelt semifinalerne i Europa League. Ved den lejlighed blev nordmændene slået ud af de senere vindere fra Tottenham.

I 2022 kæmpede Bodø/Glimt klubben fra det nordlige Norge sig desuden til kvartfinalerne i Conference League.

Ukrainske styrker bekræfter, at Ruslands hær er gået ind i den østlige region Dnipropetrovska, hvor den forsøger at finde fodfæste.

Det oplyser en talsmand for hæren ved navn Viktor Trehubov til mediet BBC.

– Det her er det første angreb af så stor skala i Dnipropetrovska-regionen, siger han, men understreger, at den russiske fremrykning dog er blevet bremset.

Rusland har hele sommeren hævdet, at det er gået ind i regionen, og at den russiske hær forsøger at presse dybere ind i ukrainsk territorium fra Donetsk-regionen.

I begyndelsen af juni sagde russiske embedsmænd, at en offensiv var begyndt i Dnipropetrovska.

Ukraine afviste, at der var russiske styrker i regionen.

Men tirsdag viste data fra det ukrainske krigskort DeepState, at Rusland havde besat to landsbyer lige inden for regionen, Zaporizke og Novohryhorivka.

Det faktum nægter Ukraines militær fortsat. Ukraines generalstab i de væbnede styrker meldte, at militæret fortsat kontrollerer Zaporizke og at kampe er i gang i området omkring landsbyen Novohryhorivka.

Før krigen havde Dnipropetrovska tre millioner indbyggere og var Ukraines næststørste centrum for tung industri efter regionen Donbas, som består af regionerne Donetsk og Luhansk.

Selv om Rusland har gjort langsomme fremskridt med at erobre territorium og har lidt meget store tab, har hæren for nylig gjort fremskridt i Donetsk, skriver BBC.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, besøgte den amerikanske delstat Alaska tidligere på måneden. Her talte han med USA’s præsident, Donald Trump.

Få dage senere deltog Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et møde i Det Hvide Hus i Washington D.C., hvor syv europæiske ledere, heriblandt Frankrigs, Tysklands og Storbritanniens statsoverhoveder, deltog.

Krigen, der begyndte i februar 2022, var på dagsordenen under begge møder.

Senest mandag sagde Trump, at han fortsat tror på en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine.

Zelenskyj har meldt sig parat til at mødes med Putin, men Ruslands præsident er mere tilbageholdende.

– Fordi han (Putin, red.) ikke kan lide ham (Zelenskyj), sagde Trump.

Den danske regering har udtrykt skepsis i forhold til Ruslands reelle hensigter og vilje til at indgå en aftale, der tilgodeser Ukraine tilstrækkeligt.

USA’s præsident, Donald Trump, ønsker, at drab i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C., skal medføre dødsstraf.

Det siger han under et møde i sin regering tirsdag.

– Hvis nogen dræber nogen i hovedstaden Washington D.C., så vil vi gå efter dødsstraf, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer efter flere uger, hvor hundreder af soldater fra Nationalgarden har været indsat af Trump i Washington D.C.s gader.

Han siger, at der er uacceptable kriminalitetsniveauer i byen, hvor flertallet er demokrater.

Embedsmænd i byen har dog afvist, at problemet med voldelig kriminalitet er løbet løbsk. De henviser til statistik, som viser, at der er sket fald, siden tallene toppede i 2023, skriver Reuters.

I Washington D.C., som ikke hører under nogen delstat, har man ikke dødsstraf i den lokale lovgivning. De fleste sager om drab bliver dog ifølge nyhedsbureauet AP netop ført efter lokal lovgivning.

I visse tilfælde kan anklagere imidlertid vælge at bringe sager for føderale domstole, og under føderal lovgivning straffes visse forbrydelser med dødsstraf.

Trump hævder under regeringsmødet, at dødsstraf har en “stærk” præventiv virkning.

– Jeg ved ikke, om vi er klar til det i dette land, men vi har den. Vi har ikke noget valg, siger Trump.

Ngo’en Death Penalty Information Center skriver på sin hjemmeside, at studier ikke har fundet betydningsfulde beviser for, at dødsstraf afskrækker folk fra at begå kriminalitet.

Trafikstyrelsen har midlertidigt suspenderet sikkerhedskontrollen for udenrigsrejsende i Nuuk Lufthavn i Grønland.

Det oplyser Greenland Airports på Facebook, skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Det betyder, at udenrigsrejsende i stedet skal gennem sikkerhedskontrol i lufthavnen i Kangerlussuaq eller Narsarsuaq, før de kan rejse ud af Grønland, skriver Sermitsiaq.

Kangerlussuaq ligger i fugleflugt omtrent 320 kilometer nord for Nuuk. Narsarsuaq ligger knap 450 kilometer sydøst for Nuuk.

Ifølge Greenland Airports skyldes suspenderingen, at de ansattes efteruddannelse i screening af rejsende til udlandet ikke lever op til alle kravene.

– Vi arbejder intensivt sammen med Trafikstyrelsen på at imødekomme de konkrete forhold, der er påpeget i uddannelsen. Målet er hurtigst muligt at genetablere normal drift for udenrigstrafikken, skriver Greenland Airports på Facebook.

Passagerer til indenrigsflyvninger kan fortsat blive sikkerhedsscreenet i lufthavnen.

Verdensetteren Jannik Sinner vandt sidste år grand slam-turneringen US Open, og tirsdag lignede den italienske tennisspiller en, der i år har planer om at gentage den bedrift.

I første runde af turneringen i New York spillede Sinner sig uden problemer videre med en sejr i tre sæt, 6-1, 6-1, 6-2, over tjekkiske Vit Kopriva, der ligger nummer 89 i verden.

Italieneren lignede aldrig en, der var i nærheden af at spille på sit topniveau, men mindre var også rigeligt.

Sinner vandt sidste år US Open, mens han i år har vundet Australian Open og Wimbledon.

I den sidste grand slam, French Open, blev det i maj til et finalenederlag til spanske Carlos Alcaraz, der formentlig også bliver den største konkurrent i dette års udgave af US Open.

De to tennisstjerner stødte sammen så sent som i sidste uge i finalen i Masters 1000-turneringen i Cincinnati, der var den sidste opvarmning til US Open.

Det møde varede kun 20 minutter, inden en syg Sinner måtte opgive at spille finalen færdig.

Der var dog intet sygdom at spore tirsdag hos italieneren, der som vanligt spillede med en meget lav fejlprocent. Han kom hurtigt foran 5-0 i første sæt, inden han kort efter udnyttede sin fjerde sætbold.

Der var mindst en klasses forskel mellem de to spillere på US Open-anlæggets største bane, Arthur Ashe Stadium, og det var tydeligt kampen igennem.

Selv om Kopriva kæmpede med alt, hvad han havde i sig, sendte Sinner alle bolde retur i hovedet på den chanceløse tjekke.

Det var egentlig ikke fordi, italieneren strøg om sig med vinderslag og flot spil, men hans bundsolide grundspil ved baglinjen sad lige i skabet, som det plejer.

I andet sæt afgav Sinner igen blot et enkelt parti, mens sejren blev sikret i tredje sæt, da verdensetteren foran 5-2 udnyttede den anden matchbold.

Ukrainske mænd i alderen 18 til 22 år får lov til at rejse ud af landet på trods af landets militære undtagelsestilstand.

Det siger den ukrainske premierminister, Julija Svyrydenko, i et opslag på Telegram tirsdag.

Siden begyndelsen af Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har ukrainske mænd i alderen 18 til 60 år skullet have godkendelse til at forlade Ukraine.

Men nu lempes der på den lovgivning, som skal sikre, at Ukraine har nok værnepligtige.

Tusindvis af mænd forsøger hvert år ulovligt at flygte ud af landet, nogle gange via risikable ruter over grænserne.

– Regeringen har opdateret sine procedurer angående krydsning af landegrænser, siger Ukraines premierminister, Julija Svyrydenko.

– Mænd i alderen 18 til 22 år kan krydse grænsen uhindret under den militære undtagelsestilstand.

Beslutningen omhandler ifølge premierministeren alle statsborgere i det aldersspænd.

Den gælder også for ukrainere, der befinder sig i andre lande. De kan nu vende tilbage til Ukraine igen og så igen forlade landet, hvis de ønsker det.

– Vi ønsker, at ukrainere bevarer deres forbindelser til Ukraine i så høj grad som muligt, siger Svyrydenko.

I Ukraine bliver mænd i alderen 18 til 22 år ikke indkaldt til værnepligt. Her er der aktuelt en minimumsalder på 25 år, efter at aldersgrænsen blev sænket sidste år.

Det ukrainske militær har med økonomiske incitamenter forsøgt at få frivillige mænd under 25 år til at slutte sig til hæren. Men det er ikke lykkedes at nå de ukrainske mål for at få folk ind i hæren.

Ifølge tal fra FN bor 5,6 millioner ukrainere uden for landet. De fleste af dem befinder sig i europæiske lande.

Det var i februar 2022, at Rusland begyndte en fuldskalainvasion af Ukraine.

AFP

Lisa Cook, der er bestyrelsesmedlem i den amerikanske centralbank, Fed, har tænkt sig at kæmpe imod den fyreseddel, hun har fået af landets præsident, Donald Trump.

Det meddeler hendes advokat, Abbe Lowell, tirsdag.

Der vil blive indgivet et søgsmål, siger advokaten.

– Hans forsøg på at fyre hende – udelukkende ud fra et henvisningsbrev – har intet faktuelt eller juridisk grundlag, skriver Abbe Lowell i en udtalelse.

Også Fed har meddelt i en pressemeddelelse, at Lisa Cook vil gå rettens vej for at få en bekræftelse på, at hun kan fortsætte på posten.

Centralbanken vil rette sig efter afgørelsen, lyder det videre.

Adspurgt af en journalist i forbindelse med et kabinetmøde tirsdag siger Trump, at han også vil rette sig efter domstolens afgørelse.

Trump skrev natten til tirsdag dansk tid på Truth Social, at han vil fjerne Lisa Cook fra hendes stilling.

Han hævder, at der er begrundet mistanke om, at hun har afgivet falske oplysninger på en eller flere aftaler om realkreditlån.

Lisa Cook har afvist at have gjort noget forkert og er ikke blevet retsforfulgt.

Abbe Lowell har været partner i flere store advokatfirmaer.

I maj meldte han ud, at han åbnede sit eget firma, som skulle have fokus på at repræsentere de embedsmænd, som ifølge ham uretmæssigt bliver fyret eller på anden vis straffet af Trump-administrationen.

Lisa Cook fik posten i centralbanken i 2022 som den første sorte kvinde i bestyrelsen. Hun blev udpeget af den daværende præsident, Joe Biden.

Men hun skal ikke længere sidde i bestyrelsen, mener Trump.

På Truth Social hævdede han natten til tirsdag i et brev stilet til Lisa Cook, at hun tilbage i 2021 havde oplyst på en låneaftale, at hendes primære bolig var i delstaten Michigan.

– To uger senere underskrev du et andet dokument for en ejendom i Georgia, hvor du erklærede, at den ville være din primære bopæl det næste år, skrev Trump.

USA’s præsidenter har begrænsede muligheder for at fjerne embedsmænd i centralbanken.

Ifølge en nylig kendelse fra højesteret kræver det en gyldig årsag som en egentlig forseelse eller embedsmisbrug.

Det mener Trump, at der er i det her tilfælde.

Præsidenten henviste på Truth Social til et strafferetligt dokument afsendt af direktøren i USA’s tilsynsmyndighed for boligfinansiering, Federal Housing Finance Agency, til justitsminister Pam Bondi 15. august som bevis for, at Cook har afgivet falske oplysninger.

Centralbanken har syv bestyrelsesmedlemmer, heriblandt centralbankchef Jerome Powell. Trump har flere gange truet med at fyre ham.

Reuters

Den amerikanske sanger Taylor Swift skal giftes med sin kæreste, NFL-spilleren Travis Kelce.

Det skriver de begge i et fælles opslag på Instagram.

– Jeres engelsklærer og jeres idrætslærer skal giftes, skriver de til fem billeder, der blandt andet viser dem i omfavnelse og Swifts hånd med en stor ring.

De to 35-årige kendisser indledte deres forhold, der har trukket overskrifter i alverdens medier, i 2023.

Da hun troppede op til en NFL-kamp i Kansas City i september 2023, begyndte flere internationale medier at spekulere i forholdet mellem de to.

Her overværede Taylor Swift en kamp i NFL – den bedste liga for amerikansk fodbold – mellem Kansas City Chiefs og Chicago Bears.

Ved sin side havde hun Kansas City-spilleren Travis Kelces mor. Siden da har man kunnet se den 35-årige verdensstjerne på lægterne til flere NFL-kampe.

Amerikanske iagttagere har tidligere fastslået, at hendes tilstedeværelse har bredt sporten ud til en ny skare af tilskuere, som interesserer sig for popstjernen.

Taylor Swift betragtes for tiden som en af de største og mest indflydelsesrige kulturpersonligheder i USA – og i verden. Hun har tidligere brugt sin indflydelse til at støtte demokratiske kandidater ved amerikanske præsidentvalg.

Travis Kelce, der med forholdet til Taylor Swift er blevet et stort navn i den popkulturelle verden, har vundet NFL-finalen i 2020, 2023 og 2024 med Kansas City Chiefs.

Ved den seneste finale i februar måtte den tidligere sejrherre dog se et nederlag i øjnene, da Kansas City Chiefs tabte til Philadelphia Eagles i, hvad Kelce kaldte sin dårligste præstation nogensinde.

Kort tid efter annonceringen af de to verdenskendissers forlovelse tirsdag aften har det allerede kastet reaktioner af sig fra sportsverden.

Foruden NFL-organisationen, der lykønsker parret på det sociale medie X, har blandt andet også den internationale golfturnering PGA Tour skrevet tillykke.

Tennisturneringen ATP Tour skriver også på X om forlovelsen med to vedlagte billeder, hvor det ene viser parret på tilskuerrækkerne til US Open sidste år.

– Bevar roen allesammen. Det sker!! Fra US Open 24 til ned ad kirkegulvet, skriver organisationen ATP Tour.

Over syv millioner Instagram-brugere har tilkendegivet, at de synes godt om opslaget fra Taylor Swift og Travis Kelce, 50 minutter efter at det er blevet lagt op tirsdag aften.

De to har samlet mere end 287 millioner følgere på Instagram, hvoraf 280 millioner følger Taylor Swift.

Da Taylor Swift for knap to uger siden annoncerede sit 12. og næste album, “The Life of a Showgirl”, i podcasten “New Heights”, der har Travis Kelce og broren Jason Kelce som værter, satte hun endnu en rekord i sin karriere.

Med 1,3 millioner seere, der fulgte med samtidigt på YouTube, er afsnittet det mest sete podcastafsnit på platformen, skriver Guinness World Records på sin hjemmeside.

En række lande har besluttet at droppe pakkeleveringer til USA på grund af nye toldregler.

Det skriver Verdenspostunionen (UPU), som er et agentur under FN, i en pressemeddelelse.

Det drejer sig ifølge UPU om 25 af de 192 medlemslande.

UPU sætter ikke navne på landene. Men ifølge nyhedsbureauet Reuters har blandt andet Australien, Norge og Schweiz selv annonceret stoppet.

Det samme gælder ifølge nyhedsbureauet AFP postleverandører i Frankrig, Tyskland og Indien.

Danske PostNord skrev 20. august i en pressemeddelelse, at man sætter forsendelser til USA midlertidigt på pause.

Tirsdag aften lyder det fra PostNord, at man samarbejder tæt med både amerikanske og internationale partnere om at “implementere de nødvendige systemer”.

Det udtaler Andreas Brethvad, der er public affairs- og kommunikationsdirektør hos PostNord Danmark, i et skriftligt citat.

– Målet er at genåbne for samtlige forsendelser til USA og Puerto Rico så hurtigt som muligt, så det skaber mindst mulig gene for vores kunder — og samtidig vil vi sikre, at vi har de nødvendige systemer på plads, så forsendelser sker i fuld overensstemmelse med reglerne, lyder det.

De nye toldregler træder i kraft fredag, og de betyder, at alle forsendelser med en værdi under 800 dollar til USA eller Puerto Rico fortoldes. Det svarer til lidt over 5000 danske kroner.

Den tidligere grænse – den såkaldte de minimis-tærskel – på 800 dollar fjernes altså. I stedet skal der betales told, inden pakken ankommer til USA.

PostNord skriver dog på sin hjemmeside, at det ikke gælder breve uden varer eller pakker fra privatpersoner til en maksimal værdi af 100 dollar, så længe de markeres som gaver.

Forsendelser over 800 dollar påvirkes ikke af toldændringerne. De fortoldes fremover på samme måde som i dag.

Det er transportøren, der har ansvaret for at sikre overholdelse. Men ifølge Dansk Erhverv er et af de ubesvarede spørgsmål eksempelvis, hvem der skal betale en eventuel bøde, hvis toldreglerne bliver brudt.

Ifølge Dansk Industri rammer ændringerne danske virksomheder, der sender små pakker med eksempelvis vareprøver, erstatningsvarer eller reservedele til amerikanske kunder.

Der vil for dem være tale om en prisstigning på 200-300 procent, vurderer Dansk Industri.

De minimis-reglen, som nu ophæves, er beregnet til at forenkle og fremskynde importprocessen for små forsendelser.

Uden på noget tidspunkt at ramme topniveauet er Anders Antonsen videre fra første runde ved VM i badminton i den franske hovedstad, Paris.

Danskeren slog tirsdag brasilianske Jonathan Matias i to sæt med cifrene 21-15, 21-16.

Matias viste i glimt, at han var i stand til at spille op med Antonsen, men samtidig var det tydeligt, at danskeren brugte kampen på at vænne sig til hallen i Paris, hvor der sidste sommer blev spillet OL.

Antonsen skulle flere gange lure, hvordan vinden i hallen påvirkede slagene, men det ændrede ikke på, at den danske sejr kom i hus i sikker stil.

Aarhusianeren er den eneste dansker tilbage i herresingle. Tidligere tirsdag røg Danmarks anden repræsentant, Rasmus Gemke, ud efter et nederlag i tre sæt, 21-17, 18-21, 14-21, til Chun Yi Lin fra Taiwan.

Stjernen Viktor Axelsen er ikke med ved VM, da en rygoperation fra foråret stadig holder ham ukampdygtig.

Antonsen åbnede med at tage teten i første sæt mod brasilianske Matias og kom takket være fem vundne point i træk foran 6-2.

Derfra var danskeren i kontrol, og det gav muligheder for at prøve flere forskellige slag af i hallen. Det udnyttede Matias flere gange, men sættet var aldrig i fare for aarhusianeren.

I starten af andet sæt var det igen tydeligt, at danskeren ikke spillede sig helt ud, og samtidig viste Matias i flere dueller et fint topniveau.

Ved 10-10 vandt Antonsen et par bolde i træk, og det skabte et lille forspring.

Mod slutningen af sættet sendte Matias to bolde langt ud over baglinjen, og så var der fire danske matchbolde. Da brasilianeren så gav fjerbolden for meget længde for tredje gang i træk, var Antonsen videre uden problemer.

I damesingle spillede Line Kjærsfeldt sig tidligere tirsdag videre efter en sejr i to sæt over en ester, og i mixeddouble spillede Alexandra Bøje og Mathias Christiansen sig også videre med en sejr i to sæt over et canadisk par.

Den danske herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup skulle ligeledes kun bruge to sæt på at spille sig videre med en sejr over et skotsk par.

Målet for et angreb på Nasser-hospitalet i Gaza mandag var et kamera, som den militante gruppe Hamas havde sat op i hospitalsområdet.

Det står der ifølge BBC i en meddelelse fra Israels militær, der har foretaget en indledende undersøgelse af angrebet, som har mødt stor international kritik.

Det israelske militær siger, at kameraet “blev brugt til at observere det israelske militærs soldaters aktiviteter”.

– I lyset af dette handlede tropperne for at fjerne truslen ved at angribe og demontere kameraet, står der i meddelelsen ifølge BBC.

Israel angreb mandag Nasser-hospitalet, og mindst 20 mennesker, heriblandt fem journalister, mistede livet i angrebet.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde efterfølgende, at Israel “dybt” beklager det, som han omtalte som et “tragisk uheld”.

Langs Thisted Kystvej kunne man tirsdag se to F’er, romertallet X og en krone på de kongelige hestes beklædning for første gang.

Gardehusarregimentets Hesteskadron har nemlig efter længere tids arbejde fået kong Frederiks monogram implementeret. Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

Det er sket i forbindelse med kongeparrets sensommertogt, der tirsdag er foregået i Thisted Kommune.

Siden tronskiftet i januar sidste år har kongehuset løbende arbejdet på at få udskiftet dronning Margrethes monogram med kong Frederiks en række steder.

Ved vagtskiftet ved Amalienborg nytårsaften mellem 2024 og 2025 bar Livgarden for første gang kong Frederiks navnetræk, som monogrammet også kaldes.

Det kongelige navnetræk kaldes også for Rex-mærket og er den siddende regents monogram.

Dronningens navnetræk har således, siden hun blev regent i 1972 og frem til nytår, været at se på Livgardens uniformer. Ligeså har dronningens monogram prydet Hesteskadronen frem til tirsdag.

Gardehusarregimentets Hesteskadron spiller særligt en rolle ved ceremonielle begivenheder, hvor de eskorterer kongehuset til hest.

Det kongelige navnetræk anvendes på Gardehusarregimentets sabeltasker, valdrappen, der er et udsmykket hestedækken, og paukeklæder, der er et klæde til pauken i musikkorpset.

Det kongelige navnetræk er valgt af kongen og designet og tegnet af kongelig våbenmaler Ronny Skov Andersen.

Det er Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der har stået for anskaffelsen af de nye Rex-mærker.

Sofie Kragerup, der er teknisk sagsbehandler i FMI, understreger, at man har villet bevare flest mulige genstande og derfor udskiftet monogrammerne skånsomt.

– Vi vurderede løbende, om enkelte genstande kunne bevares, og om monogrammet kunne udskiftes uden at hele klædet skulle skiftes. Det har krævet både håndværksmæssig finesse og praktisk omtanke, siger hun i Forsvarets nyhed.

USA er klar til at hjælpe Europa med efterretnings- og overvågningskapacitet samt bidrag til luftforsvar som led i sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Det siger europæiske og ukrainske embedsmænd – alle anonyme – til nyhedsmediet Financial Times.

Det er et centralt krav fra Ukraine at få sikkerhedsgarantier for at indgå en mulig fredsaftale med Rusland.

Sikkerhedsgarantierne har til formål at afholde Rusland fra potentielt igen at angribe Ukraine.

USA vil ikke hjælpe med soldater på landjorden. Men fire embedsmænd siger til Financial Times, at USA i flere samtaler med Europa har sagt, at den amerikanske regering vil bidrage med efterretninger, overvågning og rekognoscering.

Fra amerikansk side er man angiveligt også klar til at bidrage med kommando- og kontrolkapaciteter samt hjælp til luftforsvar.

Det skal hjælpe en europæisk styrke på landjorden.

USA’s præsident, Donald Trump, har i de seneste uger holdt møder med både sin russiske og ukrainske modpart og europæiske ledere.

Her har Trump ønsket at bringe fredsprocessen videre – foreløbig tilsyneladende uden afgørende gennembrud.

I forbindelse med møderne er det dog kommet frem, at USA er klar til at spille en rolle i forbindelse med sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Trump har tidligere antydet, at USA kan spille en rolle med hjælp fra eller i luften. Samtidig udelukkede han på ny ukrainsk medlemskab i den vigtigste vestlige forsvarsalliance.

– Der bliver en eller anden form for sikkerhed. Det kan ikke blive Nato, sagde Trump tirsdag for en uge siden.

Det kører langtfra på skinner i den tyske bilindustri, som på et år har mistet 51.500 stillinger.

Det svarer til knap syv procent af alle stillingerne i sektoren.

Det skriver revisionsselskabet EY i en analyse offentliggjort tirsdag.

Siden 2019 er antallet af job i sektoren faldet med omkring 112.000, hvilket understreger, at udviklingen har taget fart i løbet af det seneste år.

Jan Brorhilker, som er ledende partner i EY’s forsikringsforretning, siger, at en “massiv profitnedgang, overkapacitet og problemer på udenlandske markeder” har gjort nedskæringer i antallet af job “uundgåelige”.

– De tyske bilkoncerner og leverandører reagerer på de svære omstændigheder i branchen med en konsekvent sparepolitik, siger han i en pressemeddelelse.

En række tyske bilproducenter, heriblandt Volkswagen, har i løbet af det seneste år påbegyndt spareplaner.

Men problemerne i den tyske industri begrænser sig ikke kun til bilsektoren, fremhæver EY i analysen.

I alt har industrien i Tyskland mistet en kvart million job siden 2019 – altså før pandemien.

I andet kvartal af 2025 faldt industrivirksomhedernes omsætning med 2,1 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Eksporten til USA, som er det største eksportmarked for Tyskland, faldt med ti procent, skriver EY, og med den amerikanske præsident Donald Trumps forhøjede toldsatser er der stadig store udfordringer.

Også eksporten til Kina lider.

– Det kinesiske marked har længe været et attraktivt vækstmarked med meget fine marginer, især for bilindustrien. Nu er vinden vendt, især for udenlandske bilproducenter. Efterspørgslen falder drastisk, og omsætningen styrtdykker, siger Brorhilker.

EY-partneren ser ikke umiddelbart en ende på jobnedgangen i Tysklands industri.

Han påpeger, at der i visse store industrivirksomheder allerede er spareplaner i gang. Men her vil effekten først vise sig senere i tallene.

EY er også kendt som Ernst & Young, men skiftede navn i 2013.

En drone, som antages at være ukrainsk, er eksploderet over Estland, uden at det har ført til døde eller tilskadekomne.

Det oplyser Estlands indenrigssikkerhedstjeneste tirsdag.

Dele af dronen, som lavede et krater på en mark, blev fundet mandag af en landbrugsarbejder nær byen Tartu. Den ligger 75 kilometer fra grænsen til Rusland.

Dronen formodes at være faldet ned tidligt søndag morgen.

– Baseret på foreløbige data har vi grund til at tro, at det var en ukrainsk drone, der skulle have ramt mål på russisk territorie, siger Margo Palloson, som er generaldirektør for Estlands interne sikkerhedstjeneste (ISS).

Palloson siger til journalister, at dronen blev “omdirigeret fra sin bane ved hjælp af russisk GPS-jamming og andre former for elektronisk krigsførelse, hvilket fik den til at flyve ind i estisk luftrum”.

Nabolande til Rusland og Ukraine har flere gang oplevet, at droner er fløjet ind på deres område.

Polens forsvarsminister beskyldte i sidste uge Rusland for at være kommet med en “provokation”, efter at en drone faldt ned på en mark i den østlige del af Polen.

Dronen ramte en mark nær byen Osiny – lidt over 100 kilometer fra grænsen til Ukraine – og eksploderede.

Ifølge det polske nyhedsbureau PAP ødelagde eksplosionen vinduer i området, men ingen kom til skade.

I 2022 landede et ukrainsk luftforsvarsmissil ved en fejl i den polske landsby Przewodow tæt på grænsen til Ukraine og dræbte to.

AFP

Roskilde Kommune havde ikke loven på sin side, da den gav påbud til en grundejer om at fjerne materiale med asbest efter en brand.

Det har Østre Landsret fastslået i en dom tirsdag.

Kommunen havde ikke hjemmel til at udstede påbuddet i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Sagen er principiel og har generel betydning for retstilstanden. Fremover vil kommuner kunne få problemer.

Dommerne bemærker, at afgørelsen kan medføre “uhensigtsmæssigheder” for kommunernes administration af reglerne på affaldsområdet. Men det må i givet fald løses af Folketinget, lyder beskeden fra retten.

Afgørelsen, der er omtalt på landsrettens hjemmeside, handler om en situation, som opstod efter en brand i en beboelsesejendom i Assendløse i november 2019.

Her blev der spredt materiale fra taget, som indeholdt asbest.

Kommunen reagerede ved at udstede påbud til grundejeren om at fjerne de asbestholdige arealer.

På de ubefæstede arealer – for eksempel græsplæne – hed det, at der skulle ske afskrabning af mindst fem centimeter af det øverste jordlag.

Påbuddet rettede sig også med befæstede arealer for eksempel med stenbelægning.

Den første del af påbuddet blev rejst efter jordforureningsloven, men det havde kommunen ikke hjemmel til, fastslår landsretten.

Om den anden del af påbuddet om de befæstede arealer skriver dommerne, at der ikke var en tilstrækkelig sikker hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.

At asbest udgør en fare, er der ikke tvivl om.

I dommens præmisser står, at det asbestholdige materiale kan indebære en væsentlig fare for menneskers sundhed.

Men grundejeren havde ikke optrådt uansvarligt i forhold til brandens opståen. Og grundejeren havde også frivilligt fjernet en del af det asbestholdige materiale umiddelbart efter branden.

Forud for landsrettens afgørelse fastslog Miljø- og Fødevareklagenævnet, at påbuddet fra Roskilde Kommune skulle ophæves.

Derefter anlagde kommunen sag mod nævnet. Og resultatet er blevet, at landsretten bakker op om nævnets vurdering.

Om sagen i Assendløse har det regionale medie sn.dk tidligere oplyst, at der blev spredt asbestholdigt materiale på de nærmeste seks ejendomme.

To af de forsikringsselskaber, som skulle betale for oprydningen, klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fik altså medhold.

Ifølge sn.dk har kommunen set alvorlige konsekvenser, hvis nævnets afgørelse skulle stå ved magt.

Så sættes kommunen også ud af spillet, for eksempel i de tilfælde hvor en virksomhed efterlader affald på et lejet areal, som er fraflyttet.

På Vestbanen i Sydvestjylland er der fortsat fem jernbaneoverskæringer uden bomme, som skal stoppe bilister, når der kommer tog.

Men inden for et år skal de fem overskæringer være sikret med bomme.

Det siger transportminister Thomas Danielsen (V), efter at et tog tirsdag formiddag kolliderede med et tog ved Henne Stationsby på Vestbanen.

Beslutningen har han truffet i dag, fortæller han.

På Vestbanen afventer man ikke noget nyt signalsystem, og derfor er det ministerens forhåbning, at de fem overskæringer kan være sikret inden for et år.

– Her skal vi bare have sat bomme op hurtigst muligt, og det håber jeg, at vi kan inden for et års tid, siger han.

Ved tirsdagens ulykke kom ingen personer alvorligt til skade. Lokomotivføreren og føreren af traktoren kom til undersøgelse på sygehuset. I toget sat tre passagerer.

15. august og 5. juli var der to andre ulykker ved jernbaneoverskæringer uden bomme. Det var begge ulykker på Sønderborgbanen. Ved ulykken 15. august døde en 60-årig kvinde og flere kom til skade. Ved ulykken i juli mistede en 24-årig mand livet.

Ulykkerne har formentlig forskellige årsager, fortæller ministeren.

– Det ændrer ikke på, at det er tre meget ulykkelige ulykker, som jeg ikke kan holde ud at se på mere. Derfor sætter vi bomme op de steder, hvor der kun er lys og klokke nu så hurtigt som muligt, siger Thomas Danielsen.

Han støtter desuden kommunerne i at forbedre sikkerheden på den korte bane ved eksempelvis at opsætte rumlestriber eller bump på vejen.

Der var allerede planer for at forbedre sikkerheden ved overskæringerne på Vestbanen, men tirsdag har ministeren altså sat skub på processen.

– Jeg kan ikke som transportminister blive ved med at se på den køreplan, der var for at sikre de her overkørsler bedre. Derfor speeder vi op, så det bliver sat op så hurtigt som muligt, som det kan lade sig gøre, siger han.

På Sønderborgbanen, hvor ulykken 15. august og 5. juli fandt sted, er der også planer om bomme. Det er ifølge Banedanmark dog først muligt at få dem op sammen med et nyt signalsystem, der ventes i 2027.

Franske anklagere har iværksat en undersøgelse af den australskejede platform Kick, efter at den franske streamer Raphaël Graven døde under en 12 dage lang livesending tidligere i august.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Anklagemyndigheden vil blandt andet undersøge, om Kick bevidst har formidlet ulovlige tjenester – konkret blandt andet ved at offentliggøre optagelser af personangreb.

46-årige Raphaël Graven var midt i en direkte streaming, da han døde. Han er også kendt som Jean Pormanove.

På daværende tidspunkt var han blevet optaget uafbrudt i 12 dage. Undervejs blev han udsat for vold og forhindret i at sove.

Der var to andre personer til stede under streamingen.

Volden, som Raphaël Graven blev udsat for, er blevet beskrevet som tortur.

Det er tidligere beskrevet, at de to andre tilstedeværende vækkede Raphaël Graven med høje lyde eller satte sig på hans ansigt, når han var ved at døse hen og falde i søvn.

En obduktion af Gravens lig har ifølge BBC vist, at han ikke døde af skader, som han havde pådraget sig. Hans død havde ifølge obduktionen en medicinsk årsag og/eller skyldtes et giftstof eller et kemisk stof.

Raphaël Graven er adskillige gange tidligere blevet udsat for nedværdigende behandling på direkte videooptagelser.

Ifølge den franske avis Le Monde er han gennem flere år blevet forsøgt kvalt og udsat for tilsvininger, trusler og slag under direkte sendinger på nettet.

Volden og tilsviningerne er blevet iscenesat som “challenges” – altså udfordringer.

Den franske anklagemyndighed vil undersøge, om platformen Kick lever op til EU’s forordning om digitale tjenester (DSA) – herunder DSA’s krav om, at digitale platforme skal kontakte myndighederne, hvis de får mistanke om, at menneskers liv eller sikkerhed er i fare.