Seneste nyheder

En gruppe inspektører fra FN’s atomagentur (IAEA) er tilbage i Iran, for første gang siden landet suspenderede sit samarbejde med IAEA i begyndelsen af juli.

Det fortæller IAEA’s øverste direktør, Rafael Grossi, til den amerikanske tv-station Fox News, skriver nyhedsbureauet AFP.

Iran satte sit samarbejde med atomagenturet på pause efter landets konflikt med Israel i juni, hvor flere af Irans atomanlæg blev angrebet.

– Hvad angår Iran, så er der mange anlæg. Nogle blev angrebet, nogle blev ikke. Så vi diskuterer, hvilken form for praktiske metoder der kan implementeres for at facilitere påbegyndelsen af vores arbejde, siger Rafael Grossi til Fox News.

Irans samarbejde med IAEA blev suspenderet med den begrundelse, at agenturet ikke havde fordømt angrebene på de iranske atomanlæg.

Både Israel og USA angreb flere store atomanlæg. Det er uklart, hvor alvorlige skader atomanlæggene fik.

Konflikten med Israel afsporede de dengang igangværende atomforhandlinger mellem Iran og USA.

Det var Israel, der antændte konflikten med et overraskelsesangreb på iranske atomværker og militære mål. Det skete ifølge premierminister Benjamin Netanyahu for at hindre, at Iran udvikler atomvåben.

Krigen mellem de to lande varede 12 dage. Undervejs blev USA involveret, da amerikanske bombefly angreb atomanlæg i byerne Fordow, Isfahan og Natanz.

Ud over at forårsage materielle skader kostede konflikten en lang række iranske atomforskere og militærfolk livet.

IAEA’s tilbagekomst finder sted, samtidig med, at Iran har haft forhandlinger med Storbritannien, Tyskland og Frankrig.

Repræsentanter for de fire lande mødtes tirsdag i Genève i Schweiz.

Det iranske styre forsøger ifølge AFP at afværge sanktioner, som de tre europæiske lande har truet med at rette mod Iran ved udgangen af august på grund af det iranske atomprogram.

Sanktionerne er knyttet til en mekanisme i atomaftalen fra 2015, som blev indgået mellem Iran og en lang række vestlige lande – herunder USA.

Med aftalen indvilgede Iran i at afvikle en stor del af sit atomprogram. Til gengæld fjernede aftaleparterne en stor del af deres sanktioner mod Iran.

Donald Trump trak USA ud af aftalen under sin første præsidentperiode i 2018 og genindførte flere sanktioner mod Iran, hvorefter Iran gradvist begyndte at bryde aftalen.

Borgerne skal have en garanti for rent drikkevand i hele Danmark.

Det er hovedbudskabet i et nyt politisk udspil fra Alternativet, der præsenteres i forbindelse med partiets sommergruppemøde onsdag.

– Baggrunden er, at danskernes drikkevand er langt mere truet, end de fleste ved, siger politisk leder Franciska Rosenkilde på et pressemøde i Brønshøj Vandtårn.

Alternativet foreslår et straksforbud mod brugen af PFAS og andre flourpesticider i dansk landbrug, så brugen af stofferne er udfaset med udgangen af 2025.

Og fra 2035 ønsker Alternativet, at alle sprøjtegifte er udfaset af dansk landbrug for at beskytte miljøet og drikkevandet.

På pressemødet bliver der spurgt ind til, at det først skal ske i 2035.

– Det handler også om at sætte nogle mål, der kan lade sig gøre. Jeg har da lyst til at sige, at det skal være om halvandet år eller to år, siger politisk ordfører Torsten Gejl.

– Ti år virker som lang tid, men når det handler om at fjerne sprøjtegift fra landbruget, så er det kort tid. Det vil kræve en lille revolution.

Tal fra Miljøstyrelsen viste i juni, at landbrugets brug af PFAS er steget fra 2021 til 2024.

Landbruget kan dog bruge færre sprøjtemidler, der indeholder PFAS. I juli blev 23 sprøjtemidler med PFAS forbudt, fordi sprøjtemidlerne i sidste ende nedbrydes og udvaskes til drikkevandet.

Alternativets udspil indeholder også, at borgerne skal have lettere adgang til viden om drikkevandet. Partiet foreslår, at der skal oprettes en hjemmeside og en app, hvor der kan findes oplysninger om kvaliteten af drikkevandet, hvor man bor.

– At finde viden om vandkvalitet skal være lige så nemt som at tjekke vejrudsigten, lyder det.

Når alle sprøjtemidler skal udfases i dansk landbrug, vil der “forventeligt skulle tilføres yderligere omstillingsstøtte”, lyder det i udspillet.

De penge kan findes i det økonomiske råderum, der er blevet opjusteret markant det seneste år, lyder det fra Alternativet.

I den seneste meningsmåling fra Voxmeter stod Alternativet til 2,1 procent af stemmerne med en statistisk usikkerhed på 0,9 procentpoint.

Retten i Næstved udmålte tirsdag en af de længste straffe, der hidtil er givet for stalking.

To års fængsel, lød dommen til en 45-årig mand, fremgår det af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, ligesom dommen er omtalt af TV2 Øst.

På blot to uger i januar 2025 overtrådte manden et tilhold mod kvinden op mod 1000 gange.

Forinden havde manden kontaktet kvinden telefonisk mere end 37.000 gange. Ifølge TV2 Øst var der herunder tale om 30.281 opkald til kvindens privattelefon.

Den 45-årige mand lærte ifølge mediet kvinden at kende gennem sin arbejdsplads. Ifølge manden var der tale om et gensidigt intimt forhold.

Kvinden afviste derimod, at forholdet var intimt, og beskrev det som et venskab, som tog en ubehagelig drejning.

Anklager Sofie Amalie Johannessen fortæller til TV2 Øst, at dommen på to års fængsel ligger “helt oppe i den høje ende”.

Stalking kan straffes med op til tre års fængsel. I straffeloven hedder det, at man straffer den, der “systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer” sit offer.

Ifølge Dansk Stalking Center viser en undersøgelse fra Justitsministeriet fra 2018, at op mod 100.000 danskere hvert år udsættes for stalking. De fleste ofre er kvinder.

Den 45-årige har siddet varetægtsfængslet siden januar og er det fortsat. Han overvejer, om han vil anke dommen.

Indien har onsdag åbnet for sluserne i flere store dæmninger i Kashmir-regionen og har advaret om oversvømmelser i nabolandet Pakistan.

Det oplyser en indisk regeringskilde til nyhedsbureauet Reuters.

Risikoen for oversvømmelser har den seneste tid fået pakistanske myndigheder til at iværksætte en omfattende evakuering.

Indtil videre har 167.000 personer i Punjab-provinsen forladt deres hjem.

Indien havde på forhånd advaret om, at landet ville åbne dæmningerne i tre store floder i Kashmir efter en periode med store regnmængder.

Kombinationen af regn og ekstra flodvand fra Indien har medført en stor risiko for oversvømmelser i Punjab-provinsen i Pakistan.

Dele af provinsen er allerede blevet oversvømmet.

De pakistanske myndigheder får hjælp af Pakistans militær til at evakuere indbyggerne i området.

Evakueringerne begyndte fredag i sidste uge.

De faldende renter går ud over indtjeningen i de fleste banker, og det er også tilfældet hos Sydbank.

Her har man onsdag gjort boet op efter første halvår af 2025, og det viser et resultat efter skat på 1,212 milliarder kroner.

Det er 412 millioner mindre, end man opnåede i samme periode sidste år, og tilbagegangen skyldes netop lavere nettorenteindtægter.

Hvor banken i de første seks måneder af 2024 kradsede 2,257 milliarder kroner ind i nettorenteindtægter, faldt denne post med 408 millioner kroner i samme periode i år.

Differencen her svarer altså stort set til det samlede fald i perioden.

Godt nok har banken formået at øge sine gebyrindtægter og indtægter fra formidling af realkreditlån og kapitalforvaltning en smule.

Til gengæld er basisomkostningerne steget med 106 millioner kroner til 1,765 milliarder kroner.

– Det øgede aktivitetsniveau og deraf følgende fremgang i den øvrige basisindtjening bidrager til, at vi – på trods af faldet i nettorenterne, som var forventet – fastholder en tilfredsstillende basisindtjening og demonstrerer, at vores kerneforretning står stærkt, siger administrerende direktør
Mark Luscombe i en kommentar til regnskabet.

Musik- og filmmediet Soundvenue var i overhængende fare for at gå neden om og hjem, men afværgede i sidste øjeblik en konkurs.

Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af oplysninger fra Statstidende og efter at have talt med Soundvenues medejer og administrerende direktør, Lasse Kyed.

Soundvenues regnskab for 2024 viser, at økonomien ikke har været alt for god i selskabet Soundvenue Group, der ejer mediet.

Med et underskud på 5,8 millioner kroner i 2024 og en negativ egenkapital på 2,4 millioner kroner var det allerede ved årsskiftet en presset drift.

10. juni blev selskabet begæret konkurs, men først i mandags blev konkursbehandlingen påbegyndt.

Advokat Boris Frederiksen, der var udpeget som kurator, nåede dog ikke ret meget mere end de indledende øvelser, før ejerkredsen skød nye penge ind i selskabet.

Dermed var Soundvenue Group ifølge Ekstra Bladet stand til at betale den skatteregning, der lå til grund for konkursbegæringen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) indkalder en amerikansk topdiplomat til samtale, efter at DR har beskrevet tre amerikanske mænds aktiviteter og mulige forsøg på infiltration i Grønland.

Det oplyser Udenrigsministeriet onsdag til Ritzau.

– Vi kan konstatere, at der løbende er udenlandske aktører, som viser interesse for Grønland og dets nuværende stilling i Kongeriget. Derfor må det heller ikke komme bag på os, hvis vi i den kommende tid ser udenlandske forsøg på at påvirke Kongerigets fremtid.

– Ethvert forsøg på indblanding i Kongerigets interne anliggender vil selvsagt være uacceptabelt. I det lys har jeg bedt Udenrigsministeriet om at indkalde den amerikanske chargé d’affaires til en samtale på Asiatisk Plads, siger Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Ved et doorstep i Aalborg siger Lars Løkke Rasmussen, at han forventer, at samtalen mellem Udenrigsministeriet og den amerikanske chargé d’affaires i Danmark vil foregå senere onsdag.

Her vil man fra dansk side “gøre det meget klart for USA, at i det omfang, der skulle være en officiel deltagelse i eller sanktionering i eller hånd på det, man kan betegne som påvirkningskampagner, så er det i strid med alle internationale regler”, siger Løkke.

Mark Stroh er den amerikanske chargé d’affaires på USA’s ambassade i Danmark. USA har i øjeblikket ingen ambassadør i Danmark, efter at Alan Leventhal i januar stoppede på posten.

En chargé d’affaires er en topdiplomat, som har en lavere rang end ambassadøren.

Donald Trump har udpeget Ken Howery som sit bud på en ny ambassadør i Danmark, men Howery har ikke fået de nødvendige politiske godkendelser endnu og er derfor ikke tiltrådt.

DR har onsdag via anonyme kilder beskrevet, hvordan mænd med forbindelse til USA’s præsident, Donald Trump, forsøger at infiltrere Grønland, som længe har stået på Trumps ønskeliste som en kommende del af USA.

DR har ikke kunnet opklare, om mændene arbejder på egen hånd.

DR har spurgt Det Hvide Hus, om den amerikanske regering har givet ordre til amerikanske statsborgere om at lave påvirkningsoperationer i Grønland.

Det Hvide Hus har ikke svaret på DR’s henvendelse.

En repræsentant fra den amerikanske ambassade i København skriver til DR, at den amerikanske regering ikke kontrollerer private borgeres handlinger, og at individuelle amerikanere kan have interesser i Grønland.

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) mener, det er vigtigt at sende et tydeligt signal til USA.

– Det er ikke overraskende, for vi ved, at der har været en massiv amerikansk interesse, og vi har også set påvirkningskampagner under sidste valgkamp i Grønland.

– Men det er også vigtigt at sige, at det er over grænsen. Og det er vigtigt, at man gør, hvad man kan, for at mindske de sårbarheder, som Grønland står i, siger hun.

Det hører til sjældenhederne, at Danmark indkalder repræsentanter fra allierede nationer til samtale.

Det skete dog også tilbage i maj, hvor Lars Løkke Rasmussen fik Udenrigsministeriet til at indkalde den daværende amerikanske chargé d’affaires, Jennifer Hall Godfrey, til samtale hos Udenrigsministeriets departementschef, Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

Det skete, efter at det amerikanske medie Wall Street Journal via anonyme kilder havde beskrevet, at USA ville øge spionagen mod Grønland.

Lars Løkke Rasmussen understreger, at der er tæt kontakt mellem Danmark og Grønland.

– Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem regeringerne i Danmark og Grønland, ligesom der er et tæt samarbejde og dialog mellem de relevante grønlandske og danske myndigheder, siger han.

En amerikansk importtold på 50 procent på varer fra Indien er onsdag morgen trådt i kraft.

USA’s præsident, Donald Trump, varslede en fordobling af importtolden fra 25 til 50 procent for tre uger siden med den begrundelse, at Indien “direkte eller indirekte importerer russisk olie”.

Indien er ifølge Trump med landets indkøb af olie med til at støtte Rusland i krigen mod Ukraine.

Det skrev præsidenten på sit sociale medie, Truth Social, i begyndelsen af august.

– Indien køber ikke kun enorme mængder russisk olie – de sælger derefter en stor del af olien videre på det åbne marked med stor fortjeneste.

– De er ligeglade med, hvor mange mennesker i Ukraine der bliver dræbt af den russiske krigsmaskine. På grund af dette vil jeg markant forhøje den told, som Indien betaler til USA, skrev Trump.

Fordoblingen af tolden blev efterfølgende kaldt uretfærdig, ubegrundet og urimelig i en udtalelse fra Indiens udenrigsministerium.

– Vores import er baseret på markedsforhold og foretages med det overordnede mål at sikre energisikkerheden for 1,4 milliarder indere.

– Det er derfor yderst beklageligt, at USA vælger at pålægge ekstra toldsatser på Indien for handlinger, som flere andre lande også foretager i deres egen nationale interesse, skrev Indiens udenrigsministerium ifølge AFP.

Rusland er den største leverandør af olie til Indien, der er verdens tredjestørste importør og forbruger af olie. Omkring 35 procent af Indiens samlede olieforsyning kommer fra Rusland.

Indien importerede omkring 1,75 millioner tønder russisk olie om dagen fra januar til juni i år. Det er en stigning på én procent i forhold til samme periode sidste år, viser data.

USA var sidste år Indiens største eksportmarked med en samlet eksport på 87,3 milliarder dollar svarende til 559 milliarder kroner, skriver AFP.

Analytikere har advaret om, at en toldsats på 50 procent især vil skade mindre indiske virksomheder.

Reuters

Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at Grønland er mål for påvirkningskampagner, som har til formål at skabe splid mellem Grønland og Danmark.

Det siger PET i et svar til DR.

– PET vurderer, at det vil kunne ske ved at udnytte eksisterende eller opfundne uenigheder, for eksempel i forbindelse med kendte enkeltsager eller ved at fremme eller forstærke bestemte synspunkter i Grønland vedrørende Kongeriget og USA eller andre lande med særlig interesse for Grønland, lyder det fra PET.

DR har bedt PET om en kommentar til bestemte amerikanske mænds aktiviteter i Grønland.

Flere kilder vurderer over for mediet, at mindst tre amerikanere med forbindelser til den amerikanske præsident, Donald Trump, udfører påvirkningsoperationer i Grønland.

En af dem skal blandt andet have indsamlet navne på grønlandske borgere, som støtter Trumps plan om at overtage Grønland.

Han skal ifølge en af kilderne også have fået grønlændere til at udpege sager, som kan bruges til at sætte Danmark i et dårligt lys i amerikanske medier.

Det gælder eksempelvis sager om tvangsfjernelser af grønlandske børn i Danmark og den såkaldte spiralsag, hvor grønlandske piger og kvinder fik sat en spiral op uden samtykke primært i 1960’erne og 1970’erne.

DR’s historie bygger på information fra i alt otte anonyme kilder. Ifølge DR er der tale om både centrale regerings- og myndighedskilder samt kilder i Grønland og USA.

Det har ikke været muligt for DR at afklare, om mændene har handlet på eget initiativ, eller om de har fået ordrer.

DR har spurgt Det Hvide Hus, om den amerikanske regering har givet ordre til amerikanske statsborgere om at lave påvirkningsoperationer i Grønland.

Det Hvide Hus har ikke svaret på DR’s henvendelse.

En repræsentant fra den amerikanske ambassade i København skriver til DR, at den amerikanske regering ikke kontrollerer private borgeres handlinger, og at individuelle amerikanere kan have interesser i Grønland.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), understreger, at ethvert forsøg på at blande sig i rigsfællesskabets indre anliggender er uacceptabelt.

Derfor har udenrigsministeren indkaldt den amerikanske chargé d’affaires i Danmark til en samtale, oplyser Udenrigsministeriet onsdag til Ritzau.

En chargé d’affaires er en topdiplomat, som har en lavere rang end ambassadøren.

Donald Trump har udpeget Ken Howery som sit bud på en ny ambassadør i Danmark, men Howery har ikke fået de nødvendige politiske godkendelser endnu og er derfor endnu ikke tiltrådt.

Eftersøgningen på en 56-årig mand, der er mistænkt for at have skudt og dræbt to politibetjente i det sydøstlige Australien, er gået ind i sit andet døgn.

Det skriver flere medier, heriblandt nyhedsbureauet AP.

Borgere i området nær byen Porepunkah i den australske delstat Victoria er således blevet opfordret til at blive indenfor. Der bor cirka 1000 mennesker i byen, der ligger 320 kilometer nordøst for storbyen Melbourne.

Manden hedder Dezi Freemand og beskrives som tungt bevæbnet og med erfaring med overlevelse i vildmarken.

De to betjente blev dræbt af skud, og en tredje blev såret, da ti betjente trængte ind i den mistænkte mands landejendom i en sag om seksuelle overgreb.

Politichefen i Victoria, Mike Bush, fortæller, at da betjentene gik ind i huset, blev de mødt af gerningsmanden, som skød dem. Betjentene var henholdsvis 59 og 35 år gamle. En anden betjent blev såret, men hans tilstand er stabil.

Freeman var bevæbnet, da han flygtede ind i den omkringliggende skov til fods, hvor en omfattende eftersøgning er fortsat natten over og i løbet af onsdagen lokal tid.

Australske medier har bredt rapporteret, hvordan Freeman tidligere har udtrykt holdninger, der sympatiserer med den såkaldte Sovereign citizen-bevægelse.

Det er en løst sammensat gruppering i USA, som ikke anerkender statens kontrol eller autoritet. For eksempel nægter gruppen blandt andet at betale skat.

Bush vil ikke uddybe ransagningen af Freemans ejendom over for AP, da det ifølge ham er for tidligt at sige, om hans angreb på betjentene var ideologisk motiveret.

De tilstedeværende betjente var medlemmer af en enhed, der efterforsker seksuelle overgreb og børnemishandling.

Bush erkender over for AP’s journalister, at Freemans viden om vildmarken og hans overlevelsesevner udgør en udfordring for myndighederne.

Sidste gang en politibetjent blev skudt og dræbt under tjeneste i Australien, var i 2023 i delstaten South Australia, skriver AP.

Seks syriske soldater er blevet dræbt i israelske droneangreb nær Syriens hovedstad, Damaskus.

Det rapporterer den statslige tv-station El Ekhbariya TV natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, mens Syrien og Israel deltager i drøftelser om, hvordan spændingerne i det sydlige Syrien kan deeskaleres. Her er USA mægler.

Ifølge Reuters forsøger Syrien at lande en sikkerhedsaftale, som kan åbne for bredere politiske forhandlinger.

Israel har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne fra tv-stationen om de dræbte soldater.

Fra Syrien lød det mandag, at Israel havde sendt 60 soldater ind på syrisk territorium nær Hermonbjerget, som ligger ved grænsen mellem Libanon og Syrien. Ifølge Syrien var der dermed tale om en krænkelse af Syriens suverænitet.

Fra Israels militær lød det, at styrkerne udførte det, der blev omtalt som en rutineoperation i det sydlige Syrien – men at den ikke fandt sted i Beit Jinn, som er et område nær grænsen med Libanon tæt på Hermonbjerget.

Syriens udenrigsministerium fordømte tirsdag de seneste israelske angreb, der har fundet sted på syrisk jord. Ifølge udenrigsministeriet udgør de en direkte trussel mod den regionale fred og sikkerhed.

Israel har flere gange tidligere sagt, at sikkerhedsmæssige bekymringer er årsagen til landets militære handlinger i Syrien, som har været styret af en overgangsregering siden december sidste år. Her blev landets mangeårige leder Bashar al-Assad blev væltet.

Israel har udført luftangreb for efter eget udsagt at forhindre, hvad landet betegner som Syriens regeringsstyrkers massedrab på drusere.

Druserne er en arabisk religiøs gruppe på cirka en million mennesker, der primært bor i Syrien, Libanon og Israel.

Efter at have væltet Bashar al-Assad lovede Syriens nye præsident, Ahmed al-Sharaa, et Syrien for alle. Men druserne har udtrykt bekymring for, at nogle af deres ledere er blevet udelukket og har begrænset repræsentation i den nye regering, hvori der blot er én drusisk minister.

Den øvre del af rumfartsvirksomheden SpaceX’ megaraket Starship er efter planen faldet ned i Det Indiske Ocean efter en testflyvning natten til onsdag.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

– Landing i vandet bekræftet! Tillykke til hele SpaceX-teamet med en spændende tiende testflyvning af Starship!, skriver SpaceX på det sociale medie X efter den cirka en time lange mission.

Raketten lettede fra virksomhedens Starbase i det sydlige Texas klokken 18.30 lokal tid – klokken 01.30 dansk tid. Der lød ifølge AFP højlydte jubelråb under opsendelsen.

Ifølge nyhedsbureauerne var landingen i Det Indiske Ocean det vigtigste mål med nattens opsendelse. Her faldt den ned efter at have udholdt intens varme under sin tid gennem atmosfæren.

Den fase af testen har ødelagt raketten på tidligere flyvninger.

Kort efter at Starship nåede rummet, sendte den for første gang simulerede satellitter ud. Det er en milepæl, som SpaceX ikke har formået at nå under tidligere test, der enten er blevet aflyst eller er mislykket.

Løfteraketten landede desuden sikkert i Den Mexicanske Golf. Formålet med opsendelsen var at indsamle data om, hvordan løfteraketten klarer sig, når en motor uventet går i stykker.

Opsendelsen blev aflyst de foregående to nætter.

Den skulle oprindeligt have fundet sted natten til mandag, men blev ifølge AFP aflyst på grund af en brændstoflækage på affyringsrampen.

Tirsdag var årsagen til aflysningen, at vejret var for overskyet.

Starship består af to dele: et ubemandet rumskib øverst, der ligesom hele systemet hedder Starship, og en løfteraket, som er lavet til at kunne lande igen og blive genbrugt.

Rumskibet måler 52 meter, mens løfteraketten er 71 meter høj.

Starship, der er designet til at kunne transportere besætninger og fragt ud i Rummet, er eksploderet ved tre tidligere testopsendelser, der er foretaget i 2025.

To gange eksploderede den øvre del af fartøjet over Caribien, og én gang efter at have nået rummet. I juni eksploderede den øvre del af fartøjet under en test på Jorden.

Ifølge AFP har eksplosionerne blandt flere udløst tvivl om, hvorvidt en opsendelse overhovedet kan gennemføres.

Starship spiller en vigtig rolle i SpaceX-stifter Elon Musks ambitioner om at sende mennesker til Månen og kolonisere Mars.

Den militante bevægelse Hamas afviser, at nogen af de palæstinensere, der blev dræbt i et israelsk angreb mod Nasser-hospitalet i Gaza mandag, var militante fra bevægelsen.

Det fremgår af en udtalelse fra Hamas, skriver nyhedsbureauet Reuters natten til onsdag dansk tid.

Tirsdag meddelte Israels militær, at seks af de dræbte i angrebet var “terrorister”.

Fra Hamas lyder det dog, at ingen militante blev dræbt i angrebet mod hospitalet.

Bevægelsen siger videre, at en af de seks, som Israel påstår, tilhører bevægelsen og blev dræbt i angrebet, i stedet mistede livet i Al-Mawasi, som ligger et stykke væk fra hospitalet.

En anden af de seks personer blev ifølge Hamas dræbt et helt andet sted på et andet tidspunkt. Hvor og hvornår vedkommende blev dræbt, fremgår ikke.

I udtalelsen fra Hamas står det ikke klart, om de to personer var civile eller militante.

Mindst 20 mennesker, heriblandt fem journalister, mistede livet i mandagens angreb mod Nasser-hospitalet. Journalisterne arbejdede blandt andet for nyhedsbureauet Reuters, Associated Press og Al Jazeera.

Tusindvis af demonstranter har tirsdag været på gaden i den israelske storby Tel Aviv, hvor de har forsøgt at lægge pres på regeringen, så krigen i Gaza kan slutte, og gidsler blive frigivet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP tirsdag aften.

Ifølge det israelske medie Times of Israel siger arrangørerne, at der til tirsdagens demonstration var 350.000 deltagere. Politiet har dog ifølge mediet ikke udtalt sig om antallet af deltagere.

De første demonstrationer begyndte ved daggry, hvor demonstranter blandt andet blokerede veje i det centrale Tel Aviv. Her viftede de med israelske flag, ligesom de bar på billeder af gidslerne, siger journalister fra AFP i byen.

Den igangværende krig begyndte den 7. oktober 2023, da den militante bevægelse Hamas angreb Israel fra Gaza. Her tog Hamas 251 gidsler med til Gaza.

Israel har siden angrebet Gaza.

Flere israelske gidsler er blevet frigivet eller løsladt, mens andre gidsler er meldt dræbt. Hamas formodes fortsat at holde 50 gidsler. 20 af dem menes at være i live.

Ifølge AFP skriver flere israelske medier, at der tirsdag også var demonstranter ved den amerikanske ambassades kontor i Tel Aviv, ligesom de mødte op foran flere huse, hvor der bor ministre fra landets regering.

Da solen tirsdag gik ned over Tel Aviv, var tusindvis af personer samlet ved “Hostage Square” – gidselpladsen – i den centrale del af byen.

Pladsen har i flere måneder været samlingspunkt for demonstranter.

Tirsdag aften havde de medbragt trommer, som de slog på, mens de blandt andet råbte “regeringen svigter os, vi giver ikke op, før hvert eneste gidsel er vendt hjem”.

– Jeg er her først og fremmest for at demonstrere og for at opfordre regeringen til at indgå en aftale og få alle gidslerne hjem og afslutte krigen, siger den 29-årige demonstrant Yoav Vider til AFP.

Tirsdag har premierminister Benjamin Netanyahus sikkerhedskabinet været samlet til et møde. Ifølge israelske medier resulterede mødet ikke i en entydig konklusion eller plan.

– Vi er lige kommet fra et møde i kabinettet. Jeg tror ikke, jeg kan uddybe så meget, siger Netanyahu.

– Men jeg vil sige en ting: Det startede i Gaza, og det vil slutte i Gaza. Vi vil ikke lade de monstre (Hamas, red.) blive der.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, skal holde et stort møde om Gaza i Det Hvide Hus onsdag.

Det fortæller den amerikanske udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, til Fox News.

Under interviewet bliver Witkoff spurgt til, om der er en plan for Gaza.

– Ja, vi har et stort møde i Det Hvide Hus i morgen, ledet af præsidenten, og det er en meget omfattende plan, vi udarbejder næste dag, svarer han.

Han uddyber ikke, hvad planen skal indeholde, eller hvem der deltager på mødet.

Det amerikanske udenrigsministerium skriver ifølge Reuters i en separat udtalelse, at udenrigsminister Marco Rubio skal mødes med sin israelske modpart, Gideon Saar, i Washington D.C. onsdag.

Mødet vil blive afholdt klokken 15.15 lokal tid – klokken 21.15 dansk tid.

Det fremgår ikke, om de deltager på det samme møde som Trump eller et andet møde.

Witkoff selv skal mødes med repræsentanter for Ukraine i New York senere på ugen, siger han videre.

– Så jeg skal mødes med dem i denne uge i New York, siger han.

Han kommer ikke nærmere ind på, hvem der deltager på mødet. I sidste uge var Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på besøg i Det Hvide Hus sammen med en række europæiske ledere.

Trump holdt få dage inden et møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

USA kæmper for en fredsaftale mellem de to lande, men indtil videre har der tilsyneladende ikke været store gennembrud i processen.

I forbindelse med møderne er det dog kommet frem, at USA er klar til at spille en rolle i forbindelse med sikkerhedsgarantier til Ukraine.

USA’s udenrigsministerium meddelte mandag, at udenrigsminister Marco Rubio havde mødtes med europæiske udenrigsministre for at tale om en afslutning på krigen.

Mandag kaldte Trump situationen i Gaza for et mareridt, efter at 20 personer, heriblandt fem journalister, blev dræbt i et israelsk angreb på Nasser Hospital i Gaza.

Det lød videre fra Trump, at man er i gang med en meget seriøst diplomatisk indsats i Gaza. Han sagde desuden, at USA og Israel sammen lægger pres på den militante bevægelse Hamas for at få frigivet gidsler i konflikten.

Spændingerne i området blev intensiveret, da Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023. Her døde 1200 mennesker, og bevægelsen tog 251 gidsler til fange. 50 menes stadig at være i Hamas’ varetægt, og 20 formodes at være i live.

Krigen i Gaza har ifølge Sundhedsministeriet i området kostet lige over 62.600 palæstinensere livet, herunder primært civile.

Reuters

Forud for mødet mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og USA’s præsident, Donald Trump, i den amerikanske delstat Alaska, havde de to landes største energiselskaber lavet en køreklar plan for at genoptage samarbejdet.

Det fortæller unavngivne personer med kendskab til sagen til The Wall Street Journal.

Det drejer sig om det amerikanske olieselskab Exxon, som trak sig ud af Rusland ved Ukraine-krigens start i 2022, og det statsejede russiske energiselskab Rosneft.

En Exxon-chef har i hemmelige samtaler med Rosneft drøftet muligheden for at vende tilbage til et stort projekt, hvis henholdsvis USA’s og Ruslands regering giver grønt lys, lyder det fra kilderne i The Wall Street Journal.

Projektet hedder Sakhalin-1 og er opkaldt efter en russisk ø nær tre oliefelter. Aftalen blev indgået i 1995 og var en af Exxons største investeringer. Exxon drev projektet og ejede 30 procent. Rosneft og henholdsvis japanske og indiske virksomheder har fortsat ejerandele.

De andre virksomheder er således stadig til stede i området. Men vestlige virksomheder forlod Rusland efter invasionen.

Da Exxon meddelte, at det ville sælge sin andel i projektet, blev selskabets værdi nedskrevet med fire milliarder dollar, skriver avisen.

Derefter blokerede Rusland for et salg og slettede derefter Exxons andel. Det træk har Exxon kaldt for ekspropriation. Ekspropriation er, når en privat ejer af en stykke jord eller en fast ejendom tvinges til at afgive det til staten mod erstatning.

The Wall Street Journal skriver videre, at det ikke er sikkert, at samarbejdet mellem de to virksomheder vil blive genoptaget.

Det afhænger delvist af, om Trump lykkes med at mægle en afslutning på Ukraine-krigen, eller om han strammer sanktionerne mod Rusland, hvilket han har truet med.

Samtalerne mellem Exxon og Rosneft om at genoptage samarbejdet begyndte omkring tidspunktet for Trumps indsættelse som præsident i januar, skriver avisen.

Det er ikke bekræftet af hverken Rusland, USA, Exxon eller Rosneft, at der skulle være en plan klar for et samarbejde.

Reuters har tidligere på måneden skrevet, at amerikanske og russiske embedsmænd har drøftet energiaftaler – herunder Exxons mulige tilbagevenden til Rusland.

Med en 5-0-sejr i bagagen fra det første opgør havde Bodø/Glimt mere end et ben i Champions Leagues ligaspil forud for returkampen mod Sturm Graz i playoffrunden tirsdag aften.

Derfor betød det heller ikke så meget for nordmændene, at det blev til et 1-2-nederlag i Østrig. Bodø/Glimt er Champions League-klar med samlet 6-2.

Det er første gange siden sæsonen 2007/08, at et norsk hold er med i Champions Leagues hovedturnering.

I tirsdagens returkamp havde Sturm Graz danskerne Oliver Christensen, Tochi Chukwuani og William Bøving med fra start, mens Bodø/Glimt startede med Villads Nielsen, Kasper Høgh og Mathias Jørgensen, og sidstnævnte kom hurtigt i fokus.

Den tidligere AaB-angriber, der i juli skiftede til norsk fodbold, scorede efter et kvarter sit første mål i Bodø/Glimt-trøjen, da han opsnappede bolden tæt under mål og gjorde det til 1-0.

Derfra overtog Sturm Graz kampen, og efter en halv time bragte Seedy Jatta balance i regnskabet.

I anden halvleg sparkede værternes Tim Oermann i det 73. minut sejrsmålet til 2-1 i kassen for Sturm Graz, men det ændrede ikke på, at Bodø/Glimt for første gang i klubbens historie er Champions League-klar.

De norske mestre har leveret nogle store resultater i europæisk fodbold de senere år.

I foråret nåede holdet noget sensationelt semifinalerne i Europa League. Ved den lejlighed blev nordmændene slået ud af de senere vindere fra Tottenham.

I 2022 kæmpede Bodø/Glimt klubben fra det nordlige Norge sig desuden til kvartfinalerne i Conference League.

Ukrainske styrker bekræfter, at Ruslands hær er gået ind i den østlige region Dnipropetrovska, hvor den forsøger at finde fodfæste.

Det oplyser en talsmand for hæren ved navn Viktor Trehubov til mediet BBC.

– Det her er det første angreb af så stor skala i Dnipropetrovska-regionen, siger han, men understreger, at den russiske fremrykning dog er blevet bremset.

Rusland har hele sommeren hævdet, at det er gået ind i regionen, og at den russiske hær forsøger at presse dybere ind i ukrainsk territorium fra Donetsk-regionen.

I begyndelsen af juni sagde russiske embedsmænd, at en offensiv var begyndt i Dnipropetrovska.

Ukraine afviste, at der var russiske styrker i regionen.

Men tirsdag viste data fra det ukrainske krigskort DeepState, at Rusland havde besat to landsbyer lige inden for regionen, Zaporizke og Novohryhorivka.

Det faktum nægter Ukraines militær fortsat. Ukraines generalstab i de væbnede styrker meldte, at militæret fortsat kontrollerer Zaporizke og at kampe er i gang i området omkring landsbyen Novohryhorivka.

Før krigen havde Dnipropetrovska tre millioner indbyggere og var Ukraines næststørste centrum for tung industri efter regionen Donbas, som består af regionerne Donetsk og Luhansk.

Selv om Rusland har gjort langsomme fremskridt med at erobre territorium og har lidt meget store tab, har hæren for nylig gjort fremskridt i Donetsk, skriver BBC.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, besøgte den amerikanske delstat Alaska tidligere på måneden. Her talte han med USA’s præsident, Donald Trump.

Få dage senere deltog Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et møde i Det Hvide Hus i Washington D.C., hvor syv europæiske ledere, heriblandt Frankrigs, Tysklands og Storbritanniens statsoverhoveder, deltog.

Krigen, der begyndte i februar 2022, var på dagsordenen under begge møder.

Senest mandag sagde Trump, at han fortsat tror på en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine.

Zelenskyj har meldt sig parat til at mødes med Putin, men Ruslands præsident er mere tilbageholdende.

– Fordi han (Putin, red.) ikke kan lide ham (Zelenskyj), sagde Trump.

Den danske regering har udtrykt skepsis i forhold til Ruslands reelle hensigter og vilje til at indgå en aftale, der tilgodeser Ukraine tilstrækkeligt.

USA’s præsident, Donald Trump, ønsker, at drab i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C., skal medføre dødsstraf.

Det siger han under et møde i sin regering tirsdag.

– Hvis nogen dræber nogen i hovedstaden Washington D.C., så vil vi gå efter dødsstraf, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer efter flere uger, hvor hundreder af soldater fra Nationalgarden har været indsat af Trump i Washington D.C.s gader.

Han siger, at der er uacceptable kriminalitetsniveauer i byen, hvor flertallet er demokrater.

Embedsmænd i byen har dog afvist, at problemet med voldelig kriminalitet er løbet løbsk. De henviser til statistik, som viser, at der er sket fald, siden tallene toppede i 2023, skriver Reuters.

I Washington D.C., som ikke hører under nogen delstat, har man ikke dødsstraf i den lokale lovgivning. De fleste sager om drab bliver dog ifølge nyhedsbureauet AP netop ført efter lokal lovgivning.

I visse tilfælde kan anklagere imidlertid vælge at bringe sager for føderale domstole, og under føderal lovgivning straffes visse forbrydelser med dødsstraf.

Trump hævder under regeringsmødet, at dødsstraf har en “stærk” præventiv virkning.

– Jeg ved ikke, om vi er klar til det i dette land, men vi har den. Vi har ikke noget valg, siger Trump.

Ngo’en Death Penalty Information Center skriver på sin hjemmeside, at studier ikke har fundet betydningsfulde beviser for, at dødsstraf afskrækker folk fra at begå kriminalitet.

Trafikstyrelsen har midlertidigt suspenderet sikkerhedskontrollen for udenrigsrejsende i Nuuk Lufthavn i Grønland.

Det oplyser Greenland Airports på Facebook, skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Det betyder, at udenrigsrejsende i stedet skal gennem sikkerhedskontrol i lufthavnen i Kangerlussuaq eller Narsarsuaq, før de kan rejse ud af Grønland, skriver Sermitsiaq.

Kangerlussuaq ligger i fugleflugt omtrent 320 kilometer nord for Nuuk. Narsarsuaq ligger knap 450 kilometer sydøst for Nuuk.

Ifølge Greenland Airports skyldes suspenderingen, at de ansattes efteruddannelse i screening af rejsende til udlandet ikke lever op til alle kravene.

– Vi arbejder intensivt sammen med Trafikstyrelsen på at imødekomme de konkrete forhold, der er påpeget i uddannelsen. Målet er hurtigst muligt at genetablere normal drift for udenrigstrafikken, skriver Greenland Airports på Facebook.

Passagerer til indenrigsflyvninger kan fortsat blive sikkerhedsscreenet i lufthavnen.