Seneste nyheder

Interessen for at arbejde inden for murene i landets fængsler er blevet større.

Mandag begynder 85 elever således på uddannelserne til fængselsbetjent, transportbetjent og værkmester, og det er det højeste enkeltoptag siden 2019.

Der er mangel på uniformerede ansatte, og derfor er det rigtigt godt, at flere har lyst til at arbejde i fængslerne, siger Ina Eliasen.

Hun er direktør i Danmarks Fængsler – tidligere Kriminalforsorgen.

– Det er det største optag i mange år, så det er noget, vi fejrer, siger hun.

Der er forskellige steder i landet, hvor man kan blive uddannet som fængselsbetjent, og der er ikke et fast antal pladser.

Der bliver derimod oprettet pladser til alle de ansøgere, der lever op til kravene. Og det er der altså en del flere, der har gjort i denne omgang end vanligt.

Den forøgede interesse tilskriver Ina Eliasen flere tiltag i de seneste år.

– Det er for eksempel løn under uddannelse, et kæmpe lønløft til fængselsbetjente, og at man kan uddanne sig tættere på sit hjem, siger hun.

Hun tilføjer dog, at optaget skal endnu højere op. Ikke mindst fordi der i strafreformen fra 2025 er planer om længere fængselsstraffe og omkring 2000 nye pladser i fængslerne.

– Vi får brug for endnu flere uniformerede ansatte, og derfor bliver vi også ved med at lave nye tiltag, siger Ina Eliasen.

Hun fremhæver, at der i november blev åbnet for, at personer uden statsborgerskab i Danmark eller lande i EU og EØS kan komme ind på uddannelserne.

I dette optag er der kun en enkelt uden et sådant statsborgerskab, der har fået en plads.

Men Danmarks Fængsler håber, at der kommer flere udenlandske ansøgere i de kommende runder.

Opgørelsen fra Danmarks Fængsler går tilbage til 2019. Det skyldes blandt andet, at der deromkring skete nogle forandringer – blandt andet oprettelsen af uddannelsen til transportbetjent – som gør det svært at sammenligne med tidligere år.

Det næsthøjeste enkeltoptag i perioden var i januar 2023. Der begyndte 67 elever.

Russiske luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, har natten til mandag dansk tid kostet to personer livet.

Det melder ukrainske myndigheder, efter at der i hele landet har lydt luftalarmer, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, meddeler, at en person er blevet dræbt i hovedstaden.

– En person er indtil videre blevet dræbt som følge af angrebet. Angrebet fortsætter, udtaler Tkatsjenko på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I nabobyen Fastiv, som ligger sydvest for Kyiv, er en mand i 70’erne også omkommet, oplyser Mykola Kalasjnik, som er guvernør i Kyiv-regionen, ifølge AFP.

I et opslag på X skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at et hospital i Kyiv er blevet beskadiget i nattens angreb. Den ene af de to dræbte er ifølge Zelenskyj en person fra hospitalet.

Præsidenten oplyser desuden, at patienter på hospitalet blev evakueret som følge af angrebet.

Vitalij Klytjko, som er borgmester i Kyiv, siger, at det ukrainske luftforsvar natten til mandag er aktivt i hovedstaden. Han opfordrer indbyggerne i Kyiv til at blive i beskyttelse.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger.

Rusland har gentagne gange angrebet Kyiv og andre ukrainske byer med missiler og droner under den næsten fire år lange krig.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, da Rusland invaderede nabolandet.

Rusland siger, at angrebene er målrettet militære mål, mens Ukraine siger, at civile og civil infrastruktur ofte bliver ramt.

Søndag meddelte Ruslands forsvarsministerium på Telegram, at Ukraine indtil videre har sendt droner mod den russiske hovedstad, Moskva, hver dag i 2026.

Reuters beskriver det som en optrapning fra tidligere, hvor der fra Ukraine var tale om mere sporadiske angreb mod Moskva.

Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret det.

USA’s præsident, Donald Trump, tror ikke på russiske udmeldinger om, at Ukraine i sidste uge forsøgte at rette angreb mod Ruslands præsident Vladimir Putins residens i Novgorod-regionen.

Det siger Trump natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters om bord på præsidentflyet Air Force One.

– Jeg tror ikke, at det angreb fandt sted.

– Der skete noget i nærheden, men det havde intet med dette at gøre, siger Trump.

Det var mandag i sidste uge, at den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, anklagede Ukraine for at have forsøgt at angribe Putins bolig i den vestlige russiske region Novgorod med 91 langtrækkende droner.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, afviste umiddelbart efter beskyldningen og kaldte den for en løgn, der har til formål at påvirke forhandlingerne om en afslutning på den knap fire år lange krig.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, da Rusland invaderede nabolandet.

Flere vestlige og europæiske lande har ifølge Reuters også sat spørgsmål ved Ruslands melding om det påståede angrebsforsøg på Putins bolig.

USA’s præsident, Donald Trump, truer natten til mandag dansk tid med militær handling mod Colombia.

Det sker om bord på præsidentflyet Air Force One.

– Colombia er et sygt land, der er regeret af en syg mand, som godt kan lide at producere kokain og sælge det til USA. Det kommer han ikke til at gøre særligt længe, siger Trump.

Han henviser med udtalelsen tilsyneladende til Colombias præsident, Gustavo Petro, men han nævner ikke Petros navn.

– Han har kokainfabrikker, han kommer ikke til at gøre det særligt længe.

Trump bliver af en journalist spurgt om, hvorvidt det betyder, at USA vil udføre en operation i Colombia.

– Det lyder godt i mine ører (“Sounds good to me”, red.), svarer Trump uden at uddybe.

Det står dermed ikke klart, hvorvidt USA har konkrete planer om en militær operation i Colombia.

Trump kaldte i oktober sidste år på sit eget sociale medie, Truth Social, Colombias Petro for en narkoleder, der opfordrer til massiv produktion af ulovlige stoffer.

I november sagde Trump, at han vil fjerne kokainfabrikker i det sydamerikanske land.

Petro afviste dengang de amerikanske anklager og sagde, at han i årtier har bekæmpet narkotikahandel.

Den amerikanske præsident udtaler sig på flyet natten til mandag også om Cuba.

Her mener han ikke, at det bliver nødvendigt for USA at gribe ind militært, fordi landet ser ud til at være ved at falde af sig selv, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Cuba er tæt på at være færdig (“Cuba’s about to be down for the count”, red.), siger Trump.

– Jeg tror ikke, vi får brug for nogen handling. Det ser ud til at være ved at falde, lyder det videre ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge AFP kommer ordene fra Trump, efter at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, lørdag også udtalte sig om Cuba.

På et pressemøde med Trump sendte Rubio her en advarsel til regeringen i den cubanske hovedstad, Havana.

– Hvis jeg boede i Havana og var en del af regeringen, ville jeg i det mindste være en smule bekymret, sagde Rubio.

USA’s præsident, Donald Trump, afviser natten til mandag at svare på, om han regner med at skride til handling over for Grønland.

Det sker om bord på præsidentflyet Air Force One.

Her bliver Trump af en journalist spurgt om, hvorvidt han regner med at “take action” mod Grønland, hvilket på dansk kan oversættes til at skride til handling.

– Jeg gider ikke tale om Grønland. Jeg vil tale om Venezuela, Rusland, Ukraine, svarer Trump.

– Vi vil bekymre os om Grønland om omkring to måneder. Lad os tale om Grønland om 20 dage, siger Trump om bord på præsidentflyet Air Force One.

Det står ikke klart, hvorfor Trump nævner præcist disse tidspunkter.

Efter at have affejet journalistens spørgsmål, taler præsidenten dog alligevel om Grønland.

– Men jeg vil gerne sige det her om Grønland. Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation, siger Trump.

– Lige nu er der fyldt med kinesiske og russiske skibe over alt i Grønland. Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed. Danmark kommer ikke til at være i stand til at løfte opgaven, siger han.

– EU har brug for, at vi får det (Grønland, red.). Og det ved de godt, tilføjer den amerikanske præsident.

Det var under Trumps første præsidentperiode i 2019, at han første gang begyndte at tale om amerikansk ejerskab over Grønland.

Han har med jævne mellemrum taget emnet op, efter at han i november blev valgt til sin anden periode.

Det gjorde han også søndag i et telefoninterview med mediet The Atlantic.

– Vi har absolut brug for Grønland (we do need Greenland, absolutely, red.), sagde Trump ifølge mediet.

Men det giver absolut ingen mening at tale om, at det skulle være nødvendigt for USA at overtage Grønland, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) søndag i en udtalelse.

– USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i rigsfællesskabet, sagde Frederiksen.

Samtidigt opfordrede hun “kraftigt til, at man fra USA’s side stopper truslerne mod en historisk tæt allieret og mod et andet land og et andet folk, som meget klart har sagt, at de ikke er til salg”.

Trump blev natten til mandag ikke spurgt til – og kommenterede ikke – søndagens udtalelse fra den danske statsminister.

32 cubanere blev dræbt i forbindelse med USA’s tilfangetagelse af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

Det oplyser Cubas regering natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Maduro og hans hustru havde cubanske livvagter omkring sig i deres hjem inden for militærbasen Fuerte Tiuna i Venezuelas hovedstad, Caracas, da præsidentparret natten til lørdag lokal tid blev taget til fange af amerikanske styrker.

Cubas regering oplyser, at der den 5. og 6. januar vil være to dages landesorg til ære for de dræbte.

Senere vil der blive offentliggjort oplysninger om de dræbtes begravelser, lyder det videre.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde i weekenden, at flere cubanere havde mistet livet under den amerikanske aktion. Det skete uden at nævne antallet af dræbte.

Natten til mandag bliver Trump om bord på præsidentflyet, Air Force One, af journalister atter spurgt ind til Maduros cubanske livvagter.

– Som du ved, blev mange cubanere dræbt i går (lørdag, red.), siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Der var desværre mange døde på den anden side.

Trump siger om bord på Air Force One også, at der ikke ser ud til at blive brug for amerikansk militæraktion i Cuba.

Cuba vil i den kommende tid formentlig få svært ved at klare sig uden venezuelansk olie, som ifølge præsidenten er blevet solgt billigt til landet.

– Cuba er tæt på at falde, siger han.

– Jeg tror ikke, vi får brug for nogen handling. Det ser ud til at være ved at falde, sagde Donald Trump ifølge AFP.

Nicolas Maduro og hustruen, Cilia Flores, befinder sig i øjeblikket i den amerikanske storby New York i Metropolitan Detention Center.

Maduro og Flores er anklaget for forbrydelser relateret til narkohandel og samarbejde med bander, der er udpeget som terrororganisationer, hvilket Maduro benægter.

Mandag vil den venezuelanske præsident ifølge mediet CNN og andre medier blive stillet for en dommer.

Den venezuelanske oppositionspolitiker Edmundo González Urrutia mener, at USA’s tilfangetagelse af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, er et vigtigt skridt for landet – men det er ikke nok i sig selv.

Det siger han i et opslag på det sociale medie Instagram, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Det her øjeblik repræsenterer et vigtigt skridt, men det er ikke nok, lyder det fra González Urrutia.

Edmundo González Urrutia har været i eksil i Spanien siden september.

Han var ved det omstridte valg i Venezuela i sommeren 2024 oppositionens præsidentkandidat. Det var dog Maduro, der blev udnævnt som sejrsherre.

Ifølge politikeren kan Venezuela først vende tilbage til normale forhold, når alle venezuelanere, der af politiske årsager er blevet berøvet deres frihed, bliver løsladt. Det skal sikre det, han kalder en demokratisk overgang.

Desuden skal valgresultaterne fra 2024 “respekteres”, siger han.

González Urrutia og resten af oppositionen har fastholdt, at Maduro i virkeligheden tabte præsidentvalget – og at der derfor var tale om valgfusk.

Den 63-årige Maduro og hans hustru befandt sig lørdag i deres hjem inden for militærbasen Fuerte Tiuna i Venezuelas hovedstad, Caracas, da de blev taget til fange af amerikanske styrker.

Han befinder sig i USA, hvor han vil blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.

Om bord på præsidentflyet Air Force One natten til mandag dansk tid siger USA’s præsident, Donald Trump, at USA er klar til at udføre en anden bølge af angreb mod Venezuela – men at han ikke mener, at det bliver nødvendigt.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fra præsidenten lyder det samtidig, at nye angreb dog vil blive realitet, hvis ikke Venezuela opfører sig ordentligt.

Trump siger også, at der vil blive afholdt valg i Venezuela på “det rigtige tidspunkt”. Han uddyber ikke umiddelbart dette.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, overværede søndag landets seneste missiltest, som han kalder nødvendig i kraft af “den nylige geopolitiske krise”.

Det skriver det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA mandag lokal tid.

Testaffyringen var landets første i 2026.

Meldingen fra KCNA kommer, efter at Sydkoreas forsvarsministerium søndag rapporterede om, at der var blevet affyret formodede ballistiske missiler fra Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Ifølge det nordkoreanske nyhedsbureau var det et våbensystem med hypersoniske missiler, der blev testet. Det fremgår ikke, hvor mange missiler, der blev affyret. Systemet blev første gang testet af Nordkorea i oktober 2025.

Kim Jong-un siger mandag ifølge KCNA, at det for at forsvare Nordkorea er nødvendigt at opgradere landets militære ressourcer.

– Hvorfor det er nødvendigt, illustreres af den nylige geopolitiske krise og de komplicerede internationale begivenheder, tilføjer han.

Nordkorea fordømte søndag USA’s tilfangetagelse af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

– Hændelsen er endnu et eksempel, der endnu en gang klart bekræfter den skruppelløse og brutale karakter, som USA har udvist, og som det internationale samfund ofte og længe har været vidne til, sagde en talsperson for Nordkoreas forsvarsministerium søndag til KCNA.

Weekendens amerikanske angreb i Venezuela repræsenterer ifølge nyhedsbureau AFP et skrækscenarie for Nordkoreas leder.

Kim Jong-un har længe sagt, at USA ønsker at fjerne ham fra posten som Nordkoreas leder.

I årtier har begrundelsen for Nordkoreas atom- og missilprogrammer således lydt, at det er en nødvendighed for at afholde USA fra at forsøge at vælte styret i Nordkorea.

FN’s Sikkerhedsråd har forbudt Nordkorea at udvikle ballistiske missiler og atomvåben og har indført en række sanktioner mod landet, fordi forbuddet er blevet overtrådt.

Nordkorea afviser det internationale forbud.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.

I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har aldrig ført en reel fredsaftale med sig, og formelt set er de to lande stadig i krig.

Alle 40 dødsofre er blevet identificeret efter en brand nytårsnat på en bar i den schweiziske by Crans-Montana.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra schweizisk politi, som løbende er kommet med opdateringer og søndag aften meddeler, at de sidste 16 døde er blevet identificeret.

Blandt de døde er der flest schweizere, franskmænd og italienere. Mange af dem er unge voksne, og flere er også under 18 år.

Der er ingen danske statsborgere på listen.

Branden fandt sted på baren Le Constellation i Crans-Montana, som er et populært skisportssted.

En foreløbig efterforskning peger på, at indendørs fyrværkeri – nemlig fontæner sat på champagneflasker – kom for tæt på loftet.

Loftet blev antændt, og herefter spredte branden sig meget hurtigt, har en anklager tidligere fortalt ifølge Reuters.

Myndighederne havde på forhånd advaret om, at identificeringen af dødsofrene efter den voldsomme brand kunne tage lang tid.

I alt kom omkring 119 mennesker til skade i branden, mange med alvorlige brandsår.

Den schweiziske regering sagde søndag, at 35 patienter var blevet overført fra hospitaler i Schweiz til specialiserede klinikker i Belgien, Frankrig, Tyskland og Italien.

To barbestyrere er nu sigtet for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

På fredag vil der i Schweiz blive holdt en national sørgedag. Her vil kirkeklokker ringe på tværs af landet, og der er planlagt et minuts stilhed.

Det sagde den schweiziske forbundspræsident, Guy Parmelin, søndag.

Venezuelas tilfangetagne præsident, Nicolas Maduro, skal stilles for en dommer i New York i USA mandag.

Det skriver flere medier, herunder CNN og nyhedsbureauet AFP.

USA gennemførte lørdag en større militæraktion i Venezuela, hvor Maduro blev taget til fange. Han befinder sig i USA, hvor han vil blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.

Ifølge CNN skal retsmødet foregå omkring middag lokal tid.

Det er den amerikanske distriktsdommer Alvin Hellerstein, der skal stå for retsmødet i New York, skriver CNN.

Den 92-årige dommer er en meget erfaren jurist, der har håndteret adskillige højprofilerede sager, skriver det amerikanske medie.

Lørdag meddelte USA’s justitsminister, Pam Bondi, at både Nicolas Maduro og hustruen Cilia Flores er tiltalt ved retten i New York.

– De vil snart stå over for den fulde vrede fra amerikansk retfærdighed på amerikansk jord i amerikanske domstole, udtalte hun.

Det amerikanske medie CBS News skriver, at parret i øjeblikket tilbageholdes i Metropolitan Detention Center i Brooklyn.

Ifølge mediet er det et af de få arresthuse i USA med plads til tiltalte, der kræver høj sikkerhed. Det er kendt for at huse andre højtprofilerede fanger som Joaquin “El Chapo” Guzman, Luigi Mangione, Sean “Diddy” Combs og Ghislaine Maxwell.

Maduro og hans hustru er anklaget for forbrydelser relateret til narkohandel og samarbejde med bander, der er udpeget som terrororganisationer, hvilket Maduro benægter.

Den sydamerikanske præsident og hans hustru befandt sig i deres hjem inden for militærbasen Fuerte Tiuna i Venezuelas hovedstad, Caracas, da de blev taget til fange af amerikanske styrker.

Planlægningen af angrebet begyndte ifølge USA for flere måneder siden, og samtlige afdelinger af det amerikanske forsvar og de amerikanske efterretningstjenester blev taget i brug.

63-årige Nicolas Maduro har været præsident i Venezuela siden 2013, og inden da var han minister i sin forgænger Hugo Chávez’ regering.

Det giver absolut ingen mening at tale om, at det skulle være nødvendigt for USA at overtage Grønland.

Sådan siger statsminister Mette Frederiksen (S) søndag i en udtalelse efter et interview med USA’s præsident, Donald Trump, hvor han igen understreger, at USA har brug for Grønland.

– Jeg er nødt til at sige det meget direkte til USA, udtaler statsministeren og fortsætter:

– USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i rigsfællesskabet.

I sin udtalelse understreger Mette Frederiksen, at Kongeriget Danmark – og dermed Grønland – er en del af Nato og dermed omfattet af alliancens sikkerhedsgaranti.

– Vi har allerede i dag en forsvarsaftale mellem kongeriget og USA, der giver USA vid adgang til Grønland. Og vi har fra kongerigets side investeret markant i sikkerheden i Arktis, udtaler hun.

I samme ombæring opfordrer hun “kraftigt til, at man fra USA’s side stopper truslerne mod en historisk tæt allieret og mod et andet land og et andet folk, som meget klart har sagt, at de ikke er til salg”.

Udtalelsen fra den danske statsminister kommer i kølvandet på et interview med den amerikanske præsident i mediet The Atlantic.

Her har Trump gentaget, at USA “absolut” har brug for Grønland af forsvarsmæssige årsager.

– Vi har absolut brug for Grønland (we do need Greenland, absolutely, red.), sagde Trump ifølge mediet.

Kommentaren til The Atlantic kom i forbindelse med et interview om det amerikanske angreb i Venezuela.

Når USA’s præsident taler om, at USA “har brug for Grønland” og kobler Grønland sammen med Venezuela og militær indgriben, er det “respektløst”.

Det skriver Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, søndag aften på Facebook.

– Nu er det nok. Ikke mere pres. Ikke flere hentydninger. Ikke flere fantasier om annektering, lyder det fra formanden, der henviser til, at Grønland ikke er “et objekt i en stormagtsretorik”.

Også Norge bakker op om den linje, fastslår den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, ifølge NTB.

– Grønland er en del af Kongeriget Danmark, siger han og udtaler, at Norge står fuldt ud bag Danmark.

Det er ikke kun på grund af Trumps udtalelse, at Grønland har fået opmærksomhed søndag.

Et billede delt af den amerikanske podcaster Katie Miller, der tidligere har været ansat i Trumps administration, har også trukket overskrifter.

På X delte hun Grønland farvet med det amerikanske flag. Sammen med billedet var en kort tekst, hvor der stod “SOON” – “snart” på dansk.

Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, har efterfølgende skrevet som svar, at Danmark og USA er nære allierede og bør arbejde sammen.

Lettisk politi er gået om bord på et fartøj, efter at et telekommunikationskabel i Østersøen er blevet beskadiget.

Det oplyser politiet i en meddelelse søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det står ikke klart, hvad der har forårsaget det beskadigede telekommunikationskabel.

Politiet oplyser blot, at det er gået om bord på fartøjet i forbindelse med hændelsen.

– Aktuelt er hverken fartøj eller besætning anholdt, de samarbejder med politiet, og arbejde er i gang for at klarlægge omstændighederne, skriver politiet på X.

Kablet blev beskadiget den 2. januar nær kystbyen Liepaja. Skibet, som lettiske myndigheder er gået om bord, ligger netop til ved havnen i kystbyen.

Letlands premierminister, Evika Silina, har på X også omtalt hændelsen, men melder ikke om større konsekvenser i landet.

– Hændelsen har ikke påvirket de lettiske kommunikationskunder, skriver hun.

Der har i løbet af de seneste år flere gange været hændelser i Østersøen, hvor energi og kommunikationsinfrastruktur er blevet ødelagt.

Senest er et skib, som sejlede ud fra Sankt Petersborg, blevet sat i forbindelse med et kabel, der 31. december blev beskadiget mellem Finland og Estland.

Efter de mange hændelser med brud på kabler på havbunden blev Nato-operationen “Baltic Sentry” igangsat i januar sidste år.

Som led i “Baltic Sentry” overvåger skibe, fly og droner Østersøen for at modvirke kabelbrud, som tidligere er blevet knyttet til Ruslands såkaldte skyggeflåde.

EU opfordrer alle aktører i Venezuela til “ro og tilbageholdenhed” for at undgå eskalering.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, i en udtalelse med støtte fra 26 EU-lande.

Ungarn fremgår ikke af listen over lande, der støtter udmeldingen.

– EU minder om, at principperne i folkeretten og FN-pagten under alle omstændigheder skal overholdes, står der i udtalelsen.

– Medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd har et særligt ansvar for at opretholde principperne som en grundsøjle i den internationale sikkerhedsarkitektur.

USA er permanent medlem af Sikkerhedsrådet. Venezuela er ikke aktuelt blandt de ikke-permanente medlemmer.

USA gennemførte lørdag en større militæraktion i Venezuela, hvor præsident Nicolas Maduro blev taget til fange. Han befinder sig i USA, hvor han vil blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.

USA har begrundet aktionen i det sydamerikanske land med, at Maduro er tiltalt i USA. Samtidig har USA gennem flere måneder kraftigt kritiseret narkosmugling fra blandt andet Venezuela og angrebet en lang række påståede smuglerbåde på havet.

– EU har også en prioritet om at bekæmpe transnational organiseret kriminalitet og narkosmugling, siger Kallas.

– Samtidig understreger EU, at disse udfordringer skal tackles gennem vedvarende samarbejde og med fuld respekt for folkeretten.

Mens EU’s udtalelse på flere punkter lader til at være henvendt til USA, lyder det samtidig, at den tilfangetagne venezuelanske præsident, Nicolas Maduro, ikke er en legitim leder. Alle politiske fanger i Venezuela bør frigives, mener EU.

Nu er det afgørende, at det venezuelanske folk involveres på vejen fremad, hedder det i udtalelsen.

– At respektere det venezuelanske folks vilje er den eneste måde, hvorpå Venezuela kan genskabe demokratiet og løse den nuværende krise, siger Kallas.

Venezuelas højesteret har besluttet, at vicepræsident Delcy Rodriguez bliver fungerende præsident.

Nyhedsbureauet Reuters har forsøgt at få en udtalelse fra talspersonen for Ungarns EU-repræsentation. Søndag aften cirka klokken 21.00 er der ikke kommet en begrundelse for den manglende støtte.

USA’s præsident, Donald Trump, gentager i et nyt interview, at USA “har brug for Grønland”.

Kommentaren kommer til mediet The Atlantic i forbindelse med et interview om det amerikanske angreb i Venezuela.

– Vi har absolut brug for Grønland (we do need Greenland, absolutely, red.), siger Trump ifølge mediet.

Præsidenten beskriver også Grønland som “omringet af russiske og kinesiske skibe”, skriver The Atlantic.

Interviewet er foregået via en telefonsamtale med præsidenten, der var på vej ind på sin golfklub i West Palm Beach, beskriver journalisten fra The Atlantic.

Ifølge journalisten var præsidenten i godt humør, og Trump bekræftede over for journalisten, at Venezuela muligvis ikke er det sidste land, der vil blive udsat for amerikansk “intervention”.

Journalisten fra The Atlantic har efter eget udsagn spurgt Donald Trump, om angrebet på Venezuela kunne indikere en vilje til at bruge militær magt for at få kontrol over Grønland.

Trump siger uden at uddybe yderligere, at det er op til andre at afgøre, hvad det amerikanske militærs handlinger i Venezuela betyder for Grønland.

– De bliver nødt til at se på det selv. Jeg ved det virkelig ikke (they are going to have to view it themselves, red.), lyder det fra Trump.

Den amerikanske præsident henviser også til USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, der lørdag på et pressemøde om situationen i Venezuela sagde om Trump:

– Når han (Trump, red.) fortæller dig, at han vil gøre noget, når han fortæller dig, at han vil løse et problem, mener han det.

Trump har gentagne gange sagt, at USA “skal” kontrollere Grønland.

Til The Atlantics journalist forklarer Trump:

– Jeg henviste ikke til Grønland på det tidspunkt (under pressemødet, red.). Men vi har brug for Grønland, absolut. Vi har brug for det til forsvar.

Interviewet med præsidenten kommer i kølvandet på, at den amerikanske podcaster Katie Miller, der tidligere har været ansat i Trumps administration, på X har lagt et billede op af Grønland farvet med det amerikanske flag.

Sammen med billedet er en kort tekst, hvor der står “SOON” – “snart” på dansk.

Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, skriver søndag på Facebook, at der ikke er grund til hverken “panik eller til utryghed” efter billedet.

Grønland er en del af rigsfællesskabet, og både den danske og grønlandske regering har afvist Trump ved flere lejligheder.

Der er fundet slæbespor på dusinvis af kilometer fra skibet “Fitburg”, som menes at have beskadiget et kabel mellem Helsinki og Tallinn.

Det oplyser finsk politi søndag.

Det var 31. december, at skibet, som var sejlet ud fra Sankt Petersborg i Rusland, beskadigede et datakommunikationskabel mellem den finske og estiske hovedstad.

Slæbesporene giver ifølge finsk politi anledning til mistanke om, at ankeret blev slæbt efter skibet, inden det ramte det sted, hvor kablet blev beskadiget.

Politiet beskriver ikke præcist, hvor langt ankeret menes at være blevet slæbt. Men på svensk beskrives et “tiotals kilometer” langt slæbespor. Altså af en længde, der kan tælles i flere tiere.

Sporet lader ifølge politiet til at svare til skibets rute.

Et besætningsmedlem fra Aserbajdsjan blev søndag varetægtsfængslet. Det vides ikke, hvordan han stiller sig i sagen.

Et russisk besætningsmedlem er blevet underlagt rejseforbud, hvilket to andre personer i den alt 14 mand store besætning også tidligere er blevet underlagt. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Politiet udreder hændelserne og har mistanke om groft hærværk, forsøg på groft hærværk og grov forstyrrelse af post- og teletrafik.

“Fitburg” er et 132 meter langt fragtskib. Dets besætningsmedlemmer kommer fra Rusland, Georgien, Aserbajdsjan og Kasakhstan. Det havde kurs mod Haifa i Israel.

Der har i løbet af de seneste år flere gange været hændelser i Østersøen, hvor energi og kommunikationsinfrastruktur er blevet ødelagt.

Efter de mange hændelser med brud på kabler på havbunden blev Nato-operationen “Baltic Sentry” igangsat i januar sidste år.

Navnet på operationen kan oversættes til “Baltisk Vogter”.

Som led i “Baltic Sentry” overvåger skibe, fly og droner Østersøen for at modvirke kabelbrud, som er blevet knyttet til Ruslands skyggeflåde.

Den russiske skyggeflåde, der flere gange er blevet knyttet til kabelbrud, beskrives af FN’s søfartsorganisation som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Uden Kylian Mbappé startede Real Madrid det nye år med at vinde 5-1 på hjemmebane over Real Betis, hvor afløseren Gonzalo Garcia med et hattrick var den helt store oplevelse og sørgede for, at den franske stjerne ingenlunde var savnet.

Særligt det andet og tredje mål fra den 21-årige spanier var en fryd for øjet.

I starten af anden halvleg brysttæmmede og flugtede Garcia bolden i kassen uden for feltet, mens han i kampens slutfase fuldendte hattricket med en fornem teknisk scoring med hælen bagom støttebenet.

Sejren betyder, at Real Madrid fortsat er fire point efter topholdet FC Barcelona, der lørdag vandt lokalopgøret mod Espanyol.

Mbappé kunne med et forstuvet knæ fra tribunen hurtigt se, at hans erstatning var af ganske habil karakter.

Efter 20 minutter åbnede Gonzalo Garcia målscoringen ved bageste stolpe med et intelligent hovedstød.

Real Madrid var i fuld kontrol første halvleg igennem, men manglede ofte det sidste omkring Real Betis-felt for at skabe de helt store chancer.

I starten af anden halvleg viste Gonzalo Garcia så til gengæld masser af kvalitet med et mål af høj klasse.

Mbappé-afløseren modtog en høj aflevering på feltets kant, og fordoblede sin målscoring med en flot og akrobatisk aktion.

Real Madrid var i hopla, og kort efter gik det igen galt for Real Betis på en dødbold, da Raúl Asencio stangede bolden hårdt i netmaskerne efter et hjørnespark.

I kølvandet på de to hurtige scoringer fortsatte Real Madrid i højeste gear, men så blev foden sluppet fra gaspedalen. Og det kostede i den anden ende.

Med lidt over 25 minutter tilbage strøg Real Betis’ Cucho Hernandez afsted i en omstilling og reducerede for gæsterne.

I en kort periode så det ud til, at der skulle komme spænding tilbage i kampen, da Rodrigo Riquelme med et flot indersidespark sendte bolden på indersiden af Real Madrids stolpe, men tættere på en reducering mere kom gæsterne ikke.

I stedet fuldendte Gonzalo Garcia sit hattrick i den anden ende med en lækker teknisk detalje.

I tillægstiden sørgede netop indskiftede Fran García for, at det endte med en storsejr til hovedstadsklubben.

Store dele af det hold, som varetog sikkerheden omkring Venezuelas nu tilfangetagne præsident, Nicolas Maduro, blev dræbt i en amerikansk militæraktion lørdag.

Det siger Venezuelas forsvarsminister, Vladimir Padrino, ifølge nyhedsbureauet Reuters søndag.

Padrino kommer ikke med noget præcist antal dræbte.

Han siger videre, at landets væbnede styrker er blevet aktiveret for at garantere Venezuelas suverænitet.

Nicolás Maduro og hans hustru blev lørdag taget til fange af USA’s militær i Venezuela og transporteret til USA.

Tidligere har en venezuelansk embedsmand sagt, at mindst 40 personer blev dræbt under den amerikanske aktion natten til lørdag i Venezuela.

Embedsmanden stod ikke frem med navn og udtalte sig til det amerikanske medie The New York Times. Noget officielt venezuelansk tabstal er der dog ikke kommet.

Imens har USA’s præsident, Donald Trump, sagt, at ikke én amerikaner mistede livet.

Under tilfangetagelsen af Maduro var der strømsvigt i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Det er blevet beskrevet, at amerikanske elitestyrker fløj ind med helikoptere, hvorefter de pågreb Maduro på hans opholdssted – et såkaldt safehouse.

Da de var inde, overgav Maduro og hans hustru sig, fortalte forsvarschef Dan Caine på et pressemøde lørdag. Ifølge Trump forsøgte parret at komme ind i et sikkerhedsrum, men lykkedes ikke.

– De blev overmandet så hurtigt, at han ikke kunne nå det, sagde Trump.

I USA vil Maduro blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.

Venezuelas højesteret har besluttet, at vicepræsident Delcy Rodriguez bliver fungerende præsident, og landets militær giver søndag udtryk for, at det bakker op om den udpegning.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Padrino har udsendt en meddelelse, der støtter højesterets beslutning om, at Rodrigues bliver fungerende præsident i 90 dage.

Mens verden venter på klarhed over USA’s planer i Venezuela, fortsætter truslerne mod Cuba.

I et interview med NBC News bliver den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, søndag spurgt, om det næste mål for USA er Cuba.

Til det svarer han, at den cubanske regering er et “stort problem”.

Herefter bliver han spurgt, om det var et ja til spørgsmålet, hvorefter han svarer:

– Jeg tror, at de er i store problemer, ja. Jeg vil ikke tale med dig om, hvad vores fremtidige tiltag kommer til at blive, og hvad vores politik bliver lige nu i den henseende.

– Men det er ikke noget stort mysterie, at vi ikke er store fans af det cubanske regime.

Præsident Donald Trump indikerede på et pressemøde lørdag, at Cuba kunne blive et fokusområde.

– Jeg tror, at Cuba bliver noget, som vi kommer til at tale om, for Cuba er en fejlslagen nation lige nu, sagde Trump.

Pressemødet handlede om lørdagens amerikanske aktion i Venezuela, hvor Nicolas Maduro – landets præsident – blev taget til fange.

Kommunistiske Cuba er blandt Venezuelas nærmeste allierede.

Ifølge Trump blev flere cubanere dræbt, da USA lørdag angreb flere steder i Venezuela i en stor militæraktion. Rubio, som er søn af cubanske immigranter og ofte har kritiseret landets politik, kom på pressemødet med en advarsel til den cubanske regering.

– Hvis jeg boede i Havana og var i regeringen, så ville jeg i det mindste være lidt bekymret, lød det fra udenrigsministeren.

Imens sagde Donald Trump på pressemødet, at USA nu vil “styre” Venezuela – dog uden at gå i detaljer.

Søndag er der ikke tegn på, at USA har taget direkte kontrol over det sydamerikanske land, og Rubio indikerer i flere interview søndag en villighed til at samarbejde med de tilbageværende venezuelanske beslutningstagere.

I spidsen for landet står nu fungerende præsident, Delcy Rodriguez, som under Maduro var vicepræsident, og Rubio siger, at han vil holde øje med, om landets ledere træffer de “rette beslutninger”.

– Vi kommer til at bedømme det hele på, hvad de gør, og vi kommer til at se, hvad de gør, siger Rubio til CBS News ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Dette er, hvad jeg ved: Hvis ikke de træffer de rette beslutninger, så har USA adskillige pressionsmidler.

Jens-Frederik Nielsen, som er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, skriver på Facebook, at der ikke er grund til hverken “panik eller til utryghed”, efter at den amerikanske podcaster Katie Miller, der tidligere har været ansat i flere roller i USA’s præsident Donald Trumps administration, på X har lagt et billede op af Grønland farvet med det amerikanske flag.

En kort tekst, hvor der står “SOON” – “snart” på dansk – er tilføjet billedet.

Men han kalder billedet “respektløst”.

– Det billede, som Katie Miller har delt, hvor Grønland fremstilles svøbt i et amerikansk flag, ændrer ikke på noget som helst. Vores land er ikke til salg, og vores fremtid afgøres ikke af opslag på sociale medier. Men billedet er respektløst.

– Relationer mellem lande og folk bygger på respekt og på international ret og ikke på symbolske markeringer, der ignorerer vores status og vores rettigheder, skriver Jens-Frederik Nielsen.

Han skriver to gange, at der ikke er grund til “panik”, men at “der er god grund til at sige fra over for manglende respekt”.

Katie Miller er ikke længere en del af Trumps administration. Men ifølge mediet Politico har hun dog fortsat en relation til USA’s regering, da hun er gift med Stephen Miller, der er vicestabschef i Det Hvide Hus og dermed rådgiver den amerikanske præsident.

Trump har ved flere lejligheder ytret et ønske om at overtage Grønland og gøre landet en del af USA. Det skyldes sikkerhedsmæssige årsager, siger Trump.

Kort før jul udnævnte Trump en særlig udsending til Grønland. Han hedder Jeff Landry, og han har sagt, at USA ikke vil overtage Grønland, men blot gøre sin interesse mere gældende i Grønland.

Hvad budskabet i opslaget fra Katie Miller konkret betyder, er uvist, da hun ikke har uddybet det yderligere.

Grønland er en del af rigsfællesskabet, og både den danske og grønlandske regering har afvist Trump ved flere lejligheder. Eksempelvis kom statsminister Mette Frederiksen (S) ind på emnet i sin nytårstale.

Her gjorde statsministeren det klart, at USA skal holde op med at sige, at landet vil overtage Grønland.

Venstre og De Konservative var tidligere søndag på banen i sagen og tog ligeledes afstand fra Katie Millers opslag.

Politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddique kommer ikke til at indsende yderligere dokumentation til Københavns Kommune mandag, hvor kommunen ellers har sat en deadline i sagen om det tidligere folketingsmedlems bopælsregistrering.

Det oplyser advokat Erbil Kaya, som repræsenterer Sikandar Siddique, til Ritzau. Kaya oplyser, at han blev hyret af Sikandar Siddique inden jul til at hjælpe politikeren i den meget omtalte sag.

Advokaten mener, med henvisning til CPR-loven, ikke at Københavns Kommune har hjemmel til at bede om yderligere oplysninger, da en anden kommune – i dette tilfælde Herlev Kommune – har truffet en afgørelse i sagen allerede.

– Der er ikke en kommune, som er over en anden kommune. Det er ikke som byret, landsret og Højesteret, hvor der er et hierarki. Kommunerne er sideordnede, så det at en kommune træffer en afgørelse, som en anden kommune skal prøve at overrule, det er mærkeligt, siger advokaten.

Han mener, at “når en kommune først har truffet en afgørelse, så skal den anden kommune respektere den”.

– Så vi vil bede Københavns Kommune om at oplyse, hvilken hjemmel kommunen har til at undersøge denne sag, efter at en anden kommune allerede har truffet afgørelse om, at alt er, som det skal være, siger Kaya.

Sikandar Siddique blev ved kommunalvalget 18. november valgt til Borgerrepræsentationen i København. Men her kan han kun sidde, hvis han også bor i kommunen.

Valgte politikere kan miste deres valgbarhed og dermed udtræde af kommunalbestyrelsen, hvis de ikke lever op til reglerne fastsat i kommunalvalgloven.

For at være valgbar skal man have valgret, og det vil Sikandar Siddique ikke have i Københavns Kommune, hvis han ikke “opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kommunen”.

Det er op til Borgerrepræsentationens medlemmer at beslutte, om et medlem har mistet sin valgbarhed.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var “korrekt bopælsregistreret”.

Kort efter valgte Københavns Kommune så at indlede en undersøgelse af flytningen. Det skete ligeledes før kommunalvalget.

Sikandar Siddique oplyste dog i sin tid til Ritzau, at han ikke forventede at indsende oplysninger til kommunen før efter valget.

12. december meddelte Københavns Kommune, at den agtede at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i kommunen.

– Folkeregistret i Københavns Kommune har den 11. december sendt en agterskrivelse til Sikandar Siddique i sagen om hans bopælsforhold. Varslingen omhandler det forhold, at Folkeregistret agter at træffe afgørelse om, at hans flytning til en adresse i Københavns Kommune annulleres.

– Der er frist for at fremkomme med kommentarer til varslingen og indsende yderligere dokumentation til sagen den 5. januar 2026, oplyste Kultur- og Fritidsforvaltningen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Kommunen påpegede videre, at sagen stadig var under behandling og altså endnu ikke afgjort.

Ifølge Sikandar Siddiques advokat er politikeren klar til at sende yderligere oplysninger til kommunen, men det sker ikke, før der er klarhed over lovhjemlen.

Sikandar Siddique har den seneste tid opholdt sig i Pakistan. Han rejser retur til Danmark mandag, og han har ikke yderligere kommentarer, før han er på dansk grund igen, oplyser han.