Seneste nyheder

Pakistans militær har gennemført syv angreb rettet mod militante grupper langs grænsen til Afghanistan.

Det oplyser Pakistans informationsminister, Attaullah Tarar, natten til søndag i et opslag på X.

Pakistan mener, at militante grupper med base i Afghanistan står bag en række selvmordsangreb, der er udført i Pakistan den seneste tid.

Den pakistanske regering henviser blandt andet til tre angreb, der er udført siden begyndelsen på den muslimske fastemåned, ramadanen, der blev indledt tidligere på ugen.

Militæret har ifølge informationsministeren gennemført efterretningsbaserede, selektive angreb mod syv terrorist-lejre og skjulesteder tilhørende pakistansk Taliban og allierede.

En talsmand for Afghanistans Taliban-regering bekræfter Pakistans angreb i et opslag på X.

– I nat bombede de vores civile landsmænd i provinserne Nangarhar og Paktika, hvilket dræbte og sårede dusinvis af mennesker- inklusive kvinder og børn, skriver talsmanden Zabihullah Mujahid på X.

Angrebene er ifølge Pakistans informationsminister også en reaktion på et selvmordsangreb mod en shiamuslimsk moské i hovedstaden Islamabad for to uger siden samt nyere selvmordsangreb i det nordvestlige Pakistan.

Tidligere på ugen døde mindst 14 personer i bombeangreb i provinsen Khyber Pakhtunkhwa. Derudover var der mindst 25 tilskadekomne.

I selvmordsangrebet i moskéen i Islamabad mistede mindst 31 mennesker livet, mens 169 blev såret. Det var det dødeligste angreb i hovedstaden siden et bombeangreb i 2008 på Hotel Mariott.

Den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) har efterfølgende taget ansvaret for selvmordsangrebet i Islamabad for to uger siden.

Pakistan har tidligere anklaget Taliban-styret i Afghanistan for at tillade, at afghansk territorium bruges som tilflugtssted for militante grupper.

Forholdet mellem de to nabolande er i de seneste måneder blevet markant forværret med flere dødelige sammenstød langs grænsen.

AFP

To mennesker har lørdag mistet livet i laviner i de østrigske alper efter kraftigt snefald.

Dermed er i alt syv personer døde i Østrig siden fredag efter en større snestorm i området.

En 21-årig mand fra Slovakiet stod på ski uden for pisten, da en stor bunke sne faldt ned over ham og dræbte ham på stedet. Han havde ikke noget lavinesikkerhedsudstyr, oplyser det lokale politi.

Et andet sted i den østrigske delstat Tyrol blev en 41-årig østriger “fejet væk af lavinen og fuldstændig begravet”, fortæller det regionale politi.

Manden døde senere på hospitalet, efter at han blev reddet fra snemasserne.

Skiløbere er blevet opfordret til at undgå at prøve kræfter med sneen uden for pisterne, efter at flere mennesker fredag blev dræbt i laviner udløst af en kraftig snestorm i Østrig.

Der er faldet op til 40 centimeter sne i alpelandet siden torsdag, hvilket har ført til strømafbrydelser og transportkaos.

I hovedstaden Wien blev flyafgange fredag aflyst, og der var forsinkelser fredag eftermiddag.

En af de store motorveje omkring Wien var fredag lukket i flere timer, mens andre motorvejsstrækninger blev blokeret af store snedriver og strandede lastbiler.

En opdateret opgørelse lørdag viser, at i alt 24 mennesker er omkommet i laviner i Østrig i denne vintersæson. Østrig er en populær destination for vintersport.

Faren for laviner i Alperne er fortsat høj. Også i Norditalien og Schweiz er flere mennesker de seneste dage omkommet i laviner, skriver det schweiziske medie Blick.

I Østrig er situationen dog særligt kritisk. Lokale myndigheder i delstaten Tyrol har lørdag udsendt en advarsel om faren for laviner til alle mobiltelefoner, der er koblet på i regionen, skriver Blick.

AFP

Der er lørdag aften sket et større udslip af ammoniak på kraftvarmeværket i Korsør.

Det oplyser vagtchef Kasper Skotte fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge politiet er der sket et udslip i en tank, der kan rumme op til 12 ton ammoniak.

– I hvert fald halvdelen af den tank er sluppet ud, vurderer Kasper Skotte.

– Der er noget, der tyder på, at der er nogle defekte ventiler, tilføjer han.

Udslippet er begrænset til inde i bygningen, og der er ikke nogen fare for omkringliggende beboere.

– Det er foretaget en kontrolleret udluftning af bygningen, siger Kasper Skotte.

Ammoniak anvendes blandt andet som et effektivt, naturligt kølemiddel i store industrielle varmepumpesystemer. Det er meget giftigt selv i små koncentrationer.

Politi og brandvæsnet er på stedet, og man har også haft kontakt til Kemisk Beredskab, oplyser vagtchefen.

Ingen personer er kommet til skade.

Kemisk Beredskab er et ekspertberedskab på det kemiske område. Kemisk Beredskab yder rådgivning, foretager kemiske laboratorieanalyser og kan støtte indsatsledelsen direkte på skadestedet.

Vinden blæser østpå i Korsør natten til søndag, og der er ingen beboelse i det område, der er i fare, fortæller politiet.

Energivej, hvor kraftvarmeværket ligger på, er blevet spærret af, mens oprydningsarbejdet står på.

Det var varmemesteren, der alarmerede myndighederne kort før klokken 22 lørdag aften, oplyser politiet.

Politiet forventer at være færdig med arbejdet i løbet af natten.

Fredag aften skete der et større ammoniakudslip på kraftvarmeværket i Viborg. Her måtte politiet spærre et større område af. Heller ikke her var nogen personer i fare.

Chelsea og Burnley fordømmer racistiske onlinekommentarer rettet mod deres spillere, efter at klubberne lørdag spillede 1-1 i Premier League.

Chelsea tager på sin hjemmeside afstand fra racistiske beskeder, som Wesley Fofana oplevede efter kampen.

Efter den uafgjorte kamp mod bundholdet offentliggjorde den franske forsvarsspiller i en story på det sociale medie Instagram flere af de hadefulde beskeder, han havde modtaget.

Flere af dem indeholdt abe-emojis og vrede over, at Fofana var blevet udvist efter at have modtaget to advarsler.

– Vi står fuldt og helt bag Wes. Han har vores fulde støtte – ligesom alle vores spillere, som alt for ofte tvinges til at udholde dette had blot for at passe deres arbejde.

– Vi vil samarbejde med de relevante myndigheder og platforme om at identificere gerningspersonerne og træffe de stærkest mulige foranstaltninger, skriver Chelsea.

25-årige Fofana lader umiddelbart til at have mistet troen på, at det er muligt at komme racismen til livs.

– 2026, det er stadig det samme, intet ændrer sig. Disse mennesker bliver aldrig straffet. I laver store kampagner mod racisme, men der er ingen, der rent faktisk gør noget, skriver franskmanden i en story på Instagram.

Burnley, der indtager næstsidstepladsen i Premier League, fordømmer en racistisk besked, som klubbens tunesiske midtbanespiller Hannibal har fået efter kampen.

– Klubben har anmeldt opslaget til Instagrams moderselskab, Meta, og forventer stærk opbakning fra dem samt fra Premier League og politiet, og vil arbejde for at sikre, at den ansvarlige person bliver identificeret og efterforsket, skriver Burnley.

Den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, rejser til Washington D.C. inden længe for at diskutere toldsatser med den amerikanske præsident, Donald Trump.

Merz vil tale på vegne af hele EU, når han efter planen skal mødes med Trump i begyndelsen af marts.

– Vi vil have en meget klar europæisk holdning til dette, fordi toldpolitik er et anliggende for Den Europæiske Union, ikke for de enkelte medlemsstater, siger Merz til den tyske tv-station ARD.

– Jeg vil være i Washington om lidt over en uge. Jeg vil tage til Washington med en fælles europæisk holdning, tilføjer han.

Trump indførte fredag en told på ti procent på alle lande. Det skete, efter at den amerikanske højesteret afgjorde, at Trumps omfattende toldsatser, som blev indført sidste år, var ulovlige.

Lørdag skruede Trump endnu mere op for tolden og sagde, at han vil hæve toldsatserne til 15 procent.

Den tyske forbundskansler vil forsøge at overbevise Trump om, at told ikke kun skader USA’s handelspartnere.

– Jeg vil forsøge at gøre det klart for den amerikanske regering, at told skader alle, siger Merz.

Det er anden gang, at den tyske forbundskansler besøger Trump. Han var forbi Det Hvide Hus i juni sidste år.

Efter højesterets afgørelse fredag varslede Trump en generel told på ti procent, som altså nu er blevet ændret til 15 procent.

Tolden på ti procent skulle træde i kraft 24. februar og gælde i 150 dage.

Det er uklart, hvorfor tolden på 15 procent ifølge Trump – i modsætning til den tidligere annoncerede toldsats – kan træde i kraft med det samme.

Flere politikere fra Demokraterne i USA kræver penge tilbage fra Trump-administrationen, efter USA’s højesteret fredag afgjorde, at Trumps forhøjede toldsatser fra sidste år er ulovlige.

AFP

For tredje gang på godt et døgn er en SuperBrugsen-forretning i Midtjylland blevet udsat for røveri.

Det skriver TV2 Østjylland, som har talt med Midt- og Vestjyllands Politi.

– Det er klart, at vi med tre sager inden for så kort tid kigger i retning af, at der kan være tale om samme gerningsmand. Der er tale om samme modus, og signalementet er enslydende i forhold til kropsbygningen, siger vagtchef Simon Stage til mediet.

I alle tre tilfælde er en mand trådt ind i butikken og har truet sig til kontantbeløb med en kniv, skriver TV2 Østjylland.

De tre dagligvareforretninger ligger i Brædstrup, Nørre Snede og Them.

Der er knap 17 kilometer mellem SuperBrugsen i Brædstrup og i Them.

Fra Brædstrup er der ligeledes omkring 17 kilometer til forretningen i Nørre Snede.

Forretningerne i Nørre Snede og Brædstrup blev udsat for røveri fredag aften. Det tredje røveri skete i Them lørdag aften, skriver TV2 Østjylland.

Ifølge TV Midtvest beskriver politiet manden som høj og slank af bygning. I alle tilfælde har han været maskeret.

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser natten til søndag vidner, der kan identificere gerningsmanden bag røveriet i SuperBrugsen i Them lørdag aften.

Politiet beskriver gerningsmanden som 185-190 centimeter høj, dansktalende, lys i huden og iført sort jakke, hætte, elefanthue og grå bukser. Han havde en køkkenkniv og medbragte en pose.

Samtidig har politiet udsendt et billede af gerningsmanden fra overvågning i SuperBrugsen i Them.

Ifølge politiet løb gerningsmanden i retning af Them Kirke efter røveriet.

Lørdag aften er der fundet endnu en strandet kaskelothval på Fanø.

Det oplyser strandfoged Michael Baun til DR.

Det fremgår ikke, om hvalen er død eller levende.

Dermed er antallet af strandede kaskelothvaler i området oppe på seks.

Tidligere lørdag var der kendskab til fem strandede kaskelothvaler.

En død hval lå ved halvøen Skallingen ud for Esbjerg, mens to andre døde hvaler befandt sig ved halvøen Søren Jessens Sand på Fanø.

Derudover var en levende hval strandet ved Sønderho på Fanø, mens den femte hval var observeret ved Langli Sandbanke i Ho Bugt.

Den sjette kaskelothval, som er blevet opdaget lørdag aften, ligger ved Søren Jessens Sand.

Ifølge Miljøstyrelsen er det ikke muligt at aflive kaskelothvaler, der er strandet, på en etisk og forsvarlig måde.

Derfor lader man dyrene dø på naturlig vis.

– Miljøstyrelsen har tidligere i samarbejde med dyrlæger og forskere besluttet, at grænsen for aflivning af hvaler går ved cirka fire meter, da håndtering af hvaler større end dette ikke kan gøres på en dyreetisk og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, skrev styrelsen tidligere lørdag til Ritzau.

Lørdag har beredskabet skåret kæberne af de tre døde hvaler ved Skallingen og Fanø. Kæberne vil blive bevaret til museumsformål og for at få viden om hvalernes alder. Desuden skærer man kæberne af for at undgå tyveri.

Da en kaskelothval strandede i begyndelsen af februar ved Blåvandshuk nær Esbjerg, forsvandt to dele af dens kæbe. Politiet undersøger sagen som tyveri.

Antallet af strandede hvaler i Danmark siden årsskiftet er med det seneste fund ved Søren Jessens Sand på Fanø oppe på otte.

For tre uger siden strandede en hval ved Ålbæk Bugt i Nordjylland, og få dage senere strandede en anden ved Blåvandshuk.

13-årige Anna Frida fra Fredericia kan kalde sig vinder af årets MGP.

Hun deltog med sangen “Ligeglad, Ligeglad”. Sangen handler om at turde være sig selv.

– Jeg har det helt vildt. Jeg kan ikke sætte ord på det, siger hun fra scenen.

Børnenes store årlige sangfest er lørdag aften blevet sendt på DR.

Anna Frida går til musical og sang i sin fritid. Hun optrådte lørdag alene på scenen, hvor hun også spillede klaver.

Hun elsker at skrive sange, og ifølge DR er vindersangen den fjerde sang, hun har sendt til programmet.

Her synger hun blandt andet om, hvordan det føles at prøve at være perfekt, og hvor svært det er.

– Jagten efter at være perfekt. Det’ for udmattende. Så jeg gi’r op nu, synger hun.

Inden hun optrådte, fortalte hun, at MGP-scenen er den største, hun nogensinde har stået på.

Ifølge DR blev der indsendt 751 sange til årets show af børn, som gerne ville være med.

Det blev skåret ned til otte håbefulde deltagere, der var på scenen lørdag aften.

Anna Frida gik videre til superfinalen sammen med to andre deltagere, 9-årige Viola fra Aalborg og pigegruppen Queenpops fra Charlottenlund.

Viola deltog med sangen “Kom tilbage, Augusta”. Sangen er skrevet til Violas kusine, Augusta. Den blev skrevet efter en ferie i Frankrig, hvor Augusta skulle tidligere hjem end Viola.

Queenpops består af veninderne Alexa, Caroline, Nora og Stella. De er alle sammen ti år gamle og optrådte med sangen “QueenPop Dance”, der handler om at danse med sine venner.

Showet blev afholdt i Arena Nord i Frederikshavn. Samme sted, hvor de voksnes melodigrandprixvinder, Søren Torpegaard Lund, blev fundet for en uge siden.

Dramaet “Gelbe Briefe” (Gule Breve) af den tysk-tyrkiske instruktør Ilker Çatak har lørdag aften modtaget Guldbjørnen – prisen for Bedste Film – ved den internationale filmfestival Berlinalen i Tysklands hovedstad.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Filmen har de tyrkiske skuespillere Özgü Namal og Tansu Biçer i hovedrollerne.

De er gift i dramaet og mister deres job som henholdsvis skuespiller og dramatiker, da de kommer under pres fra den tyrkiske stat efter at have offentliggjort regimekritisk indhold på nettet.

– Den virkelige trussel er ikke iblandt os. Den er derude. Det er autokraterne. Det er højrefløjspartierne. Det er vor tids nihilister, der forsøger at komme til magten og ødelægge vores levemåder, sagde produceren af filmen, Ingo Fliess, da filmen modtog hovedprisen.

– Lad os ikke bekæmpe hinanden. Lad os bekæmpe dem.

“Gelbe Briefe” er optaget i Berlin og Hamburg, men foregår i filmen i de tyrkiske storbyer Ankara og Istanbul.

Formanden for juryen ved Berlinalen, Wim Wenders, kaldte filmen for “et frygtindgydende forvarsel, et blik ind i en nær fremtid, som muligvis kan udspille sig i vore lande også”.

– Dette er en film, der meget tydeligt siger sin mening om totalitarismens politiske sprog som en modsætning til biografens empatiske sprog, sagde juryformanden ved uddelingen af Guldbjørnen.

22 forskellige film var med i opløbet om hovedprisen.

Sølvbjørnen, der rangerer lige under Guldbjørnen, gik til den tyske skuespiller Sandra Hüller for hendes rolle i det tyske drama “Rose”, hvor hun spiller en kvinde, der udgiver sig for at være en mand i en landsby i det 17. århundrede.

Det er anden gang, at Sandra Hüller hædres med Sølvbjørnen. Første gang var i 2006, hvor hun modtog prisen for sin rolle i filmen “Requiem”.

Filmfestivalen i Berlin begyndte den 12. februar og har budt på en lang række filmvisninger og præmierer, inden den kulminerede i uddeling af filmpriser lørdag aften.

For anden gang på mindre end en måned må den amerikanske rumfartsorganisation Nasa udsætte Artemis 2-missionen, som efter planen skal sende astronauter rundt om Månen.

Det skriver Nasas øverste chef, Jared Isaacman, på det sociale medie X.

Rumfartøjet skulle have været affyret tidligst 6. marts, men på grund af tekniske problemer er det ikke realistisk, at det vil blive sendt afsted i marts.

– Jeg kan godt forstå, at folk er skuffede over denne udvikling. Denne skuffelse deles ikke mindst af holdet hos Nasa, som har arbejdet utrætteligt for at forberede denne store bedrift.

– I 1960’erne, da Nasa opnåede det, som de fleste troede var umuligt, og som aldrig er blevet gentaget siden, var der mange tilbageslag, skriver Jared Isaacman og henviser til de første månelandinger.

Den 3. februar kom Nasa med en tilsvarende udmelding. Her blev den forestående opsendelse udskudt fra februar til marts.

Artemis 2-missionen ventes at vare ti dage.

Besætningen består canadieren Jeremy Hansen og de tre amerikanere Christina Koch, Reid Wiseman og Victor Glover, som altså skal rundt om Månen og ikke lande på den.

Den første bemandede månelanding fandt sted i 1969, hvor amerikanske Neil Armstrong som det første menneske betrådte Månen.

– Der er mange ting, der adskiller 1960’erne fra i dag, og forventningerne skulle med rette være høje efter den tid og de ressourcer, der er investeret i dette program, skriver Jared Isaacman.

De tekniske problemer, som forsinker Artemis 2-missionen, er relateret til tilførslen af helium til rumfartøjet. Fejlene i systemet blev fundet fredag, og fartøjet skal nu undersøges nærmere og repareres.

Hvis det lykkes at gennemføre Artemis 2-missionen, bliver det første gang siden 1970’erne, at mennesker sendes rundt om Månen.

Rumfartøjet skal opsendes fra Kennedy Space Center i Florida.

Omkring 3000 gik lørdag på gaden i den sydøstlige franske by, Lyon, i en demonstration til støtte for den afdøde højrefløjsaktivist Quentin Deranque.

Det beretter lokale myndigheder ifølge den franske avis Le Monde.

Avisen skriver, at flere demonstranter var maskerede og havde fakler med ved marchen.

Inden demonstrationen gik i gang, ankom en varevogn fyldt med skilte med et portræt af Quentin Deranque. Skiltene blev omdelt til deltagerne.

Le Monde skriver, at billedet viser Quentin Deranque på en rød, hvid og blå baggrund.

Der blev råbt slagord som “retfærdighed for Quentin!” under marchen, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Der blev desuden fremvist et banner med teksten “Det ekstreme venstre dræber”.

Deranque mistede livet efter at være blevet tævet 12. februar.

Her stødte højre- og venstrefløjsaktivister sammen i udkanten af en højrefløjsprotest i Lyon. Den 23-årige franskmand døde af de hovedskader, han fik.

Inden optoget lørdag opfordrede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, alle til at forblive rolige.

– I Republikken er ingen former for vold legitim. Der er ikke plads til militser, uanset hvor de kommer fra, sagde han ifølge AFP.

På forhånd havde Lyons borgmester, Gregory Doucet, forsøgt at få demonstrationen forbudt.

Flere beboere langs optogets rute havde desuden barrikaderet deres vinduer.

Demonstrationen foregik under et stort sikkerhedsopbud, da myndighederne frygtede nye sammenstød mellem højre- og venstrefløjsaktivister, skriver AFP.

Omkring klokken 18 var demonstrationen slut ifølge Le Monde.

En enkelt person blev anholdt i forbindelse med marchen. Le Monde skriver, at de lokale myndigheder oplyser, at vedkommende var i besiddelse af en kniv og en hammer.

I alt er seks mænd blevet sigtet for at være involveret i drabet på Quentin Deranque. En syvende er sigtet for medvirken, skriver AFP.

Der er i alt strandet fem kaskelothvaler i området ved Fanø og halvøen Skallingen, der ligger ud for Esbjerg.

Det oplyser Miljøstyrelsen til Ritzau.

Tre af hvalerne er døde. En af dem ligger ved Skallingen Strand, mens de to andre befinder sig ved Søren Jessens Sand på Fanø.

Mindst én hval er i live. Den ligger ved Sønderho på Fanø.

En sidste hval er observeret omkring Langli Sandbanke. Det har ikke været muligt for Miljøstyrelsen at komme ud til den, og dens tilstand kendes derfor ikke.

Fire af hvalerne strandede fredag.

Der har lørdag været usikkerhed omkring, hvor mange kaskelotter der er strandet.

Tidligere på dagen var der forlydender om enten fem eller seks strandede hvaler.

Strandfoged Michael Baun har tidligere forklaret, at hvalerne sandsynligvis havde rykket sig i løbet af natten til lørdag og derfor kunne være blevet set nye steder og talt flere gange.

Lørdag har beredskabet skåret kæberne af de tre døde hvaler.

Kæberne vil blive bevaret til museumsformål, oplyser Miljøstyrelsen. Samtidig kan kæberne give viden om blandt andet hvalernes alder.

Desuden skærer man kæberne af for at undgå tyveri.

Da en kaskelothval strandede i starten af februar ved Blåvandshuk Fyr nær Esbjerg, forsvandt to dele af dens kæbe. Politiet undersøger sagen som tyveri.

Søndag vil beredskabet tage ud til den levende hval ved Sønderho for at tilse den sammen med blandt andet en dyrlæge.

Det er ifølge Miljøstyrelsen ikke muligt at hjælpe den levende hval tilbage i havet.

– Miljøstyrelsen har tidligere i samarbejde med dyrlæger og forskere besluttet, at grænsen for aflivning af hvaler går ved cirka fire meter, da håndtering af hvaler større end dette ikke kan gøres på en dyreetisk og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

– Derfor lader man også den levende kaskelothval ved Sønderho Strand få fred, så den kan dø stille og roligt, oplyser styrelsen.

Miljøstyrelsen opfordrer fortsat til, at man ikke nærmer sig hvalerne.

Det gælder, uanset om de er levende eller døde.

– For en levende hval er det meget stressende at strande, og hvis mennesker nærmer sig, vil de stresse dyret yderligere. Derfor vil det kun forværre situationen for hvalen at nærme sig den, lyder det fra Miljøstyrelsen.

Der er desuden smittefare, fordi hvalerne kan bære sygdomme, som kan smitte mennesker.

Der er også fare for, at kaskelotterne kan eksplodere, fordi der ophobes gas i de døde dyr.

To mænd i tyverne er lørdag blevet varetægtsfængslet i 13 dage i en sag om vold og en mulig frihedsberøvelse i Dronningmølle.

Det er resultatet af et grundlovsforhør, som blev holdt lørdag i Dommervagten ved Vestre Fængsel.

Dommeren vurderer, at de to sigtede mænd kan påvirke efterforskningen, hvis de er på fri fod.

De nu fængslede mænd er henholdsvis 23 og 29 år gamle. De blev begge anholdt fredag eftermiddag.

Politiet mistænker dem for at have frihedsberøvet en mand og for at have udøvet vold, lød det.

– Sagen har ført os til den her adresse oppe i Nordsjælland, hvor vi har foretaget to anholdelser af to, sagde vagtchef i Københavns Politi, Anders Frederiksen, fredag til Ritzau.

Selv om Dronningmølle ligger i Nordsjælland, er det Københavns Politi, der anholdt de to mænd.

Det skyldes, at frihedsberøvelsen fandt sted i Københavnsområdet.

Lørdagens grundlovsforhør foregik for lukkede døre. Derfor er det ikke kommet frem, hvad de to mænd eventuelt har forklaret, eller hvilke beviser politiet har i sagen.

Mændene blev desuden beskyttet af navneforbud.

USA’s varslede told på ti procent på varer fra lande fra hele verden bliver hævet til 15 procent.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

Udmeldingen kommer, dagen efter at USA’s højesteret erklærede, at de forhøjede toldsatser, som Trump indførte sidste år, var ulovlige.

Ifølge Trump er beslutningen om at hæve den generelle told truffet efter en “grundig, detaljeret og komplet” gennemgang af højesterrettens afgørelse.

Han beskriver højesterrets dom som “latterlig, dårligt skrevet og ekstraordinært anti-amerikansk”.

Den nye toldsats træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Toldsatserne, som blev indført sidste år, og som USA’s højesteret her erklæret ulovlige, varierede fra land til land.

For blandt andet EU’s vedkommende er toldsatserne blevet ændret efter forhandlinger med USA.

Efter højesterettens afgørelse fredag varslede Trump en generel told på ti procent, som altså nu er blevet ændret til 15 procent.

Tolden på ti procent skulle træde i kraft 24. februar og gælde i 150 dage.

Den danske speedskater Viktor Hald Thorup skrev lørdag historie med den første danske individuelle medalje ved vinter-OL nogensinde, da det blev til sølv i mændenes massestart.

Hald Thorup kom tidligt i udbrud med hollandske Jorrit Bergsma fra Holland, og det viste sig at være langtidsholdbart.

De to delte pointene i de indlagte sprinter, men skulle stadig holde feltet bag sig for at bestride podiepladserne i Milano.

Feltet kom for sent i gang med forfølgelsen og var reelt aldrig tæt på at hente duoen.

Et par omgange før målstregen trak Bergsma fra danskeren, men glæden var alligevel kæmpe stor for den historiske dansker, der tidligere på dagen havde klemt sig med i finalen på et yderligt mandat som nummer otte i sin semifinale.

Hald Thorup holdt forfølgerne fire sekunder bag sig og overlod italienske Andrea Giovannini til en bronzemedalje.

Medaljen er den blot anden for Danmark ved vinter-OL i historien. Den første og hidtil eneste blev sikret i 1998 i japanske Nagano, da Helena Blach Lavrsen førte curlingkvinderne til sølv.

31-årige Hald Thorups triumf er et perfekt punktum for Danmarks vinter-OL, der indtil da havde budt på blandede og mere forventede resultater.

Hald Thorup udgik blandt andet i sidste uge tidligt med smerter, efter at være kommet med som reserve på 10.000 meter-distancen.

Senere afslørede han, at det handlede om forstoppelse, og at han ikke havde været ordentlig på toilettet i en uge, hvorfor han missede flere dages træning.

Sjællænderen var i forvejen indehaver af den bedste danske individuelle placering nogensinde ved et vinter-OL. Det skete i Pyeongchang i 2018, hvor han blev nummer fem i massestarten.

Fire år senere blev han nummer 19 på 5000 meter i Beijing, men det er altså intet at måle sig med lørdagens bedrift.

Med noteringen skød Danmark sig ind på listen over beskedne 29 lande, der har hentet medalje ved vinter-OL i Italien.

Kritikere af de iranske magthavere har lørdag demonstreret mod præstestyret på universiteter i Irans hovedstad, Teheran, og flere steder har der været sammenstød mellem demonstranterne og støtter af regimet.

Det rapporterer iranske medier ifølge nyhedsbureauet AFP.

AFP har set optagelser fra en af demonstrationerne, som nyhedsbureauet har kunnet lokalisere til et teknisk universitet i hovedstaden.

På optagelserne ser man, at der opstår kampe i en menneskemængde, mens demonstranterne råber “bi sharaf”.

Det betyder “skamløs” eller “æreløs” på farsi.

Tv-stationen Iran International, som sender fra udlandet, har offentliggjort en anden optagelse, som viser en stor folkemængde, der råber regeringskritiske slagord ved Sharif University of Technology i Teheran.

Det er uklart, om de optagelser, som AFP har set, også er fra dette universitet.

Protesterne finder sted efter en periode, hvor der har været begrænset med oplysninger om, hvad der foregår i Iran, og om der fortsat bliver demonstreret.

I slutningen af december og i januar gik tusindvis på gaden i protest mod det iranske styre, og mange mistede livet i sammenstød med myndighederne.

Undervejs blev der lukket for internettet i Iran, hvilket gjorde det svært at følge med i, hvad der foregik i landet.

Ifølge de iranske myndigheder blev flere end 3000 dræbt i forbindelse med demonstrationerne. Menneskerettighedsorganisationen HRANA, der har base i USA, rapporterede dog om flere end 7000 dræbte.

Demonstrationerne lørdag er ifølge AFP blevet afholdt til ære for de dræbte.

Det iranske nyhedsmedie Fars rapporterer om, at der i første omgang var planlagt arrangementer, hvor de dræbte skulle mindes med stilhed.

Men de fredelige begivenheder blev afbrudt af demonstranter, der råbte slagord såsom “død over diktatoren” – med henvisning til ayatollah Khamenei.

De seneste demonstrationer finder sted, mens spændingerne stiger mellem Iran og USA, som den seneste tid har forhandlet om en atomaftale.

USA har sendt militære forstærkninger i form af både militærfly og -skibe til Mellemøsten.

Desuden har USA’s præsident, Donald Trump, truet med, at det vil få alvorlige konsekvenser for Iran, hvis ikke iranerne går med til en aftale om det iranske atomprogram, som USA ønsker at begrænse.

Tidligere truede Trump med militær indgriben, hvis de iranske myndigheder begik vold mod iranske demonstranter.

Men selv om der er blevet rapporteret om flere tusinde dræbte iranske demonstranter, har USA endnu ikke gjort alvor af truslen.

Naturstyrelsen har fredag fået udstedt en tilladelse til at skyde ulve ved de to vestjyske byer Blåvand og Oksbøl.

Det skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på sin hjemmeside.

Tilladelsen er blevet givet efter tre episoder inden for den seneste måned, hvor en ulv har bevæget sig tæt på mennesker.

Det skete senest fredag 13. februar, hvor en ulv var cirka én meter fra en kvinde ved Blåvands hovedgade, skriver styrelsen.

Derfor vurderer styrelsen, at mindst en ulv har mistet sin “instinktive skyhed”.

– Der er ikke på nuværende tidspunkt noget, der tyder på, at ulven er farlig, men der har nu været flere episoder, hvor en ulv er kommet inden for få meter af mennesker. Det er uholdbart, siger Jens Skovager Østergaard, der er kontorchef i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

For godt en måned siden fik Naturstyrelsen tilladelse til at skyde ulve, der kommer tæt på mennesker ved Oksbøl.

Nu gælder tilladelsen så også i området omkring Blåvand, der ligger godt ti kilometer sydvest for Oksbøl.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skriver desuden, at der igangsættes en “reguleringsindsats” i området.

Styrelsen skriver ikke noget videre om, hvad det indebærer.

Da Naturstyrelsen i januar fik tilladelse til at regulere ulve ved Oksbøl, afviste styrelsen, at den aktivt vil opsøge nærgående ulve for at skyde dem.

– Det er en reaktiv mulighed for at hjælpe borgere, der har ulve så tæt på, at de er meget utrygge ved det, sagde vicedirektør Mads Jensen til Ritzau.

Der opfordres til, at borgere omkring Blåvand og Oksbøl indsender billede og videoer med ulve fra området, så man kan sikre en målrettet og effektiv regulering af ulvene.

Samtidig opfordrer Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø borgerne i området til ikke at sætte mad ud til vilde dyr, da det kan lokke ulve til.

Tre ud af de fire kaskelothvaler, som blev meddelt strandede fredag, har nu fået fjernet deres kæber.

Fredag strandede fire kaskelothvaler ved henholdsvis Fanø og halvøen Skallingen.

Lørdag eftermiddag lyder meldingerne dog på, at der i alt er strandet fem hvaler.

– Der ligger to ved Skallingen, to ved Søren Jessens Sand og en ved Sønderho.

Sådan lyder det fra Christian Fischer, der er den ene af to strandfogeder på Fanø.

Samme melding kommer Michael Baun med, som også er strandfoged.

Det oplyser tvSyd på deres liveblog.

To af kaskelothvalerne blev tidligere lørdag bekræftet døde. De to hvaler lå på nordspidsen af Søren Jessens Sand på Fanø.

Der ligger yderligere en hval på Fanø ved Sønderho Strand.

Den unge hval ved Sønderho Strand er endnu ikke bekræftet død. Det forventes dog ifølge strandfoged Christian Fischer, at den dør i løbet af kort tid.

Det er ifølge Miljøstyrelsen ikke muligt at aflive kaskelothvaler, der er strandet, på en dyreetisk og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

Derfor afventes den naturlige død. Ifølge hvalforsker Carl Kinze sker det i sidste ende af stress.

Kæberne, som er blevet fjernet, vil nu blive sendt til Københavns Universitet. Det fortæller strandfogeden Michael Baun.

Michael Baun tilføjer om de strandede kaskelothvaler at det er “træls”, men at naturen nu engang er sådan – og at der før har været strandinger.

Privatbilleder bragt af tvSyd viser også, hvordan kæben blev fjernet på hvalen i Skallingen.

Personen bag billederne – Lasse Lindved – var tilfældigvis ude at gå ved stranden, da han ser, at kæben er i gang med at blive fjernet med en motorsav.

Det skriver tvSyd på deres liveblog.

På nuværende tidspunkt er tre kæber sikret. Der er tale om kæberne fra de to hvaler ved Søren Jessens Sand og hvalen ved Skallingen.

En hun kaskelothval kan veje op til 20 tons, imens hannerne kan veje helt op til 50 tons.

Dertil bliver hunnen mellem 12 og 14 meter lange. Hannen kan nå en længde på 16-18 meter.

Det er ifølge Miljøstyrelsen ikke muligt at aflive kaskelothvaler, der er strandet ved Fanø, på en dyreetisk og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

Det oplyser styrelsen skriftligt til Ritzau.

Det er hvalforsker Carl Kinze, som er tilknyttet Statens Naturhistoriske Museum, enig i.

– Hvis man skal aflive dem, kræver det, at man kommer ind til de vitale organer, og det vil påføre dem langt mere smerte og lidelse, end hvis man bare lader dem glide langsomt over i døden, siger han.

Fredag strandede fire kaskelothvaler ved Fanø og halvøen Skallingen, der ligger ud for Esbjerg.

Der er lørdag forlydender om, at op mod yderligere to hvaler kan være strandet. Det er der dog usikkerhed om.

Der er både levende og døde dyr blandt de hvaler, der er strandet ved Fanø, oplyser Miljøstyrelsen.

Når hvalerne strander, er det ifølge Carl Kinze “nærmest uundgåeligt”, at de dør.

– Den ideelle situation ville være, at man var til stede lige det øjeblik, de var ved at strande, så man kunne foretage en redningsaktion, men det sker sjældent, siger han og understreger, at det er helt naturligt, at hvaler, der strander, dør.

Ifølge hvalforskeren dør hvalerne i sidste ende af stress.

– De ligger med maven på en sandbanke, men deres hoved siger, at de er ude på det åbne ocean. Hvalerne er meget affældige på den slags former for stress. Når stresshormonerne pumper rundt i hvalen, kan dens indre organer gå i selvopløsning, siger han og tilføjer:

– Det lyder fælt, men det er en proces, der er næsten helt umulig at standse. Især når de er så store, som de er.

Miljøstyrelsen har en koordinerende rolle i forbindelse med de strandede kaskelothvaler.

Lørdag er styrelsens beredskab for strandede havpattedyr rykket ud for at forsøge at skabe ro omkring de levende dyr og samtidig sikre kæber fra de døde.

Styrelsen opfordrer også til, at man holder sig fra de strandede hvaler, da det kan stresse dem yderligere.

Det bedste man kan gøre, er ifølge Carl Kinze netop at passe på de levende hvaler og skære kæberne af døde, så man kan indsamle viden om dem.

– Man kan ikke planlægge en kaskelotstranding. Det er så tilfældigt og uberegneligt. Selv om det er et kedeligt fænomen, så er det naturens gang, siger han.

Myndigheder i Hongkong tilbyder at købe de ramte borgeres ødelagte boliger efter en dødsbrand i et stort lejlighedskompleks.

Det skriver nyhedsbureauet AFP lørdag.

Siden branden i komplekset Wang Fuk Court i november har mange levet i uvished om, hvor og hvornår de igen kan finde en fast bolig.

Nu står det klart, at beboere, som har fået deres lejlighed ødelagt, vil blive tilbudt et beløb svarende til mellem 2,8 og 4,1 millioner kroner. Beløbet afhænger af lejlighedens størrelse.

Flere havde ellers håbet, at bygningerne, hvor 168 mennesker mistede livet, ville blive genopbygget.

Men vicefinansminister i Hongkong Michael Wong siger, at det ikke vil være “passende” at genopbygge dem, blandt andet fordi det vil tage mindst ni år.

I stedet ventes offentlige bygninger eller en park at blive opført.

Myndighederne i Hongkong vil i alt bruge omkring 5,5 milliarder kroner på opkøb af lejlighederne. Det skal enten ske med direkte udbetalinger eller som led i lejlighedsbytte, siger Wong.

– Katastrofens omfang er uden fortilfælde, og der er aktuelt ingen effektiv markedsmekanisme til at hjælpe de påvirkede husstande, siger Wong ifølge AFP.

Vicefinansministeren understreger, at der ikke er tale om et “obligatorisk” tilbud.

– Vi mener, at den foreslåede pris vil være tilstrækkelig til, at de påvirkede borgere kan flytte og få en varig bolig, fortsætter Wong.

Myndighederne undersøgte sidste måned, hvad beboerne ville sige til forskellige løsninger.

74 procent sagde, at de ville overveje at tage imod et opkøbstilbud, mens ni procent sagde, at de kun vil kunne acceptere en genopført bolig på lejlighedskompleksets område. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– I udformningen af regeringspakken er det umuligt at opfylde alles ønsker, siger Wong.

En borger med efternavnet Cheung siger til Reuters, at han hælder til at tage imod et lejlighedsbytte. Han forklarer det med, at priserne er steget i området.

Branden i Wang Fuk Court-komplekset spredte sig hurtigt til syv af i alt otte store lejlighedsbygninger, som var ved at blive renoveret.

Myndigheder har som årsag blandt andet peget på, at stilladsnettet ikke var af den påkrævede standard. Det kan have bidraget til spredning af branden.

Der er foretaget flere anholdelser i sagen, men en komité, som er blevet nedsat, er stadig i gang med at undersøge årsagen.