Seneste nyheder

Ruben Amorim er blevet fyret som cheftræner i Manchester United, mindre end et døgn efter, at han offentligt havde lagt sit ønske om mere magt i klubben for dagen.

Portugiseren, som blev cheftræner efter fyringen af Erik ten Hag i november 2024, gjorde det klart på et pressemøde efter søndagens 1-1-kamp mod Leeds, at han kom til Manchester United for at være “manager” og ikke blot “træner”.

Ifølge Jes Mortensen, direktør i PR-firmaet Human Touch Media og tidligere kommunikationschef i FC København, hvor han blandt andet har vejledt cheftrænere som Ståle Solbakken og Jacob Neestrup, var det tydeligt at se den normalt direkte og ærlige Amorim lade frustrationerne få frit spil.

– Han er jo notorisk brutalt ærlig, åben og autentisk, siger Jes Mortensen.

– Men her begynder han jo pludselig at pege nogle andre steder hen. Han peger rundt i systemet, på sportsdirektøren, Jason Wilcox, og scoutingafdelingen og siger: “Jeg skal gøre mit job, men de skal også gøre deres”.

– Det lægger op til, at der har været en eller anden form for intern magtkamp, tilføjer han.

På pressemødet søndag var Amorim tydeligt frustreret, efterlyste mere indflydelse og henviste til, at hans kontrakt med United sluttede om 18 måneder, hvorefter alle kunne komme videre.

– Jeg ved godt, at mit navn ikke er Tuchel, det er ikke Conte, det er ikke Mourinho, men jeg er manager for Manchester United.

– Og det vil være sådan i 18 måneder, eller indtil bestyrelsen beslutter at ændre det, sagde han.

Mindre end et døgn senere besluttede klubben at afskedige den 40-årige portugiser, der efter 14 måneder i jobbet er fortid på Old Trafford. Da han i 2024 blev præsenteret i Manchester United, var det med titlen “cheftræner”.

Amorim understregede på pressemødet, at han ikke selv havde tænkt sig at stoppe før tid.

– Alle afdelinger – scoutingafdelingen, sportsdirektøren – skal gøre deres arbejde. Jeg vil gøre mit i 18 måneder, og så går vi videre, sagde Amorim.

Mortensen tvivler dog på, at udtalelserne alene er årsagen til fyringen. Men da de kom relativt uprovokeret, vurderer han, at Amorim muligvis havde en idé om, at hans dage i United var talte.

– Jeg kunne godt forestille mig, at han har haft en fornemmelse af, at det var det, der skulle ske, eller at han var så frustreret, at han selv gerne ville trigge det.

– Men han siger jo ikke op på nogen måde. Tværtimod understreger han, at der er 18 måneder tilbage af kontrakten, som han havde tænkt sig at opfylde. Han sagde så også, at det gjaldt, indtil bestyrelsen besluttede noget andet. Det gjorde den så ret hurtigt, siger Mortensen.

Før skiftet til Manchester United var Amorim mangeårig træner i Sporting CP i Portugal. Højdepunktet i England blev Europa League-finalen i 2025, som United tabte til Tottenham.

I denne sæson har klubben haft flere skuffende resultater og ligger aktuelt på sjettepladsen i Premier League. Amorim havde kontrakt frem til 2027, men skal nu finde sin næste karrieremulighed.

Jes Mortensen vurderer, at Amorims udtalelser nok ikke vil forhindre ham i at få et nyt trænerjob.

– Men jeg tror da helt klart, at det her er et parameter. Hvis du vil ansætte ham som træner, er du jo blind, hvis du ikke ved, at det her er en del af pakken. At den her risiko findes. At han siger ting offentligt, som du normalt ikke vil forvente, at din træner sagde, siger Mortensen.

Manchester United har haft syv cheftrænere eller managers siden Alex Fergusons afgang i 2013. Hertil kommer fire midlertidige løsninger, inklusive Darren Fletcher, der midlertidigt overtager posten som cheftræner.

Amorim ender sin tid i klubben med den næstdårligste sejrsprocent i perioden. Kun Ralf Rangnicks 38 procent har været dårligere.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, stiller sig i rækken af europæiske ledere, der bakker op om Grønland efter USA’s præsident Donald Trumps seneste udtalelser.

– Lad mig være helt klar vedrørende Grønland, Grønlands fremtid er op til Grønland og Kongeriget Danmark, siger Starmer til mediet Sky News.

Premierministeren tilføjer desuden, at han “står sammen med hende” (Mette Frederiksen, red.), adspurgt om statsminister Mette Frederiksens (S) udtalelser om, at Trump skal stoppe med at true Grønland.

Udmeldingerne kommer efter nye trusler i weekenden fra den amerikanske præsident, Donald Trump, om at overtage Grønland.

Natten til mandag afviste Trump desuden at svare på, om han regner med at skride til handling over for Grønland.

Om bord på præsidentflyet Air Force One blev Trump af en journalist spurgt om, hvorvidt han regner med at “take action” (skride til handling) mod Grønland.

– Vi vil bekymre os om Grønland om omkring to måneder. Lad os tale om Grønland om 20 dage, siger Trump.

Det står ikke klart, hvorfor Trump nævner præcist disse tidspunkter.

Også EU-Kommissionen har understreget sin støtte til Grønland.

Det fortæller en talsperson for EU-Kommissionen, Anitta Hipper, mandag.

– Vi har gjort vores position meget klar. EU vil fortsat opretholde principperne om national suverænitet, territorial integritet, grænsernes ukrænkelighed og FN-pagten, siger hun.

Søndag understregede Frederiksen igen, at Kongeriget Danmark – og dermed Grønland – er en del af Nato og dermed omfattet af alliancens sikkerhedsgaranti.

I samme ombæring opfordrede hun “kraftigt til, at man fra USA’s side stopper truslerne mod en historisk tæt allieret og mod et andet land og et andet folk, som meget klart har sagt, at de ikke er til salg”.

Schweiz har frosset alle aktiver, som Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, og hans associerede har i landet.

Det meddeler den schweiziske regering ifølge Reuters.

Det sker, efter at Maduro lørdag blev taget til fange af amerikanske styrker. Han er siden blevet ført til USA.

Foranstaltningen træder i kraft med øjeblikkelig virkning og gælder i fire år.

Den kommer for at forhindre en flytning af potentielt ulovlige aktiver og oven i sanktioner, der har været pålagt Venezuela siden 2018.

På daværende tidspunkt besluttede den schweiziske regering blandt andet at indefryse aktiver hos en række personer.

EU-Kommissionen vil fortsat være “solidarisk” med Danmark og Grønland.

Det fastslår talsmand for EU-Kommissionen Anitta Hipper efter nye trusler fra USA’s præsident om at overtage Grønland.

– Vi har gjort vores position meget klart. EU vil fortsat opretholde principperne om national suverænitet, territorial integritet, grænsernes ukrænkelighed og FN-pagten.

– Det er universelle principper. Vi vil ikke stoppe med at forsvare dem, siger Anitta Hipper på vegne af EU-Kommissionen.

Dermed bekræfter EU-Kommissionen den linje, som man har lagt under det snart et år lange opgør mellem Trump på den ene side og Danmark og Grønland på den anden side.

– Vi er i tæt kontakt med Danmark, og vi vil fortsætte med at støtte Danmark i hele forløbet, siger Anitta Hipper på vegne af EU-Kommissionen.

Udtalelserne kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, natten til mandag afviste at svare på, om han regner med at skride til handling over for Grønland.

Om bord på præsidentflyet Air Force One blev Trump af en journalist spurgt om, hvorvidt han regner med at “take action” mod Grønland, hvilket på dansk kan oversættes til at skride til handling.

– Jeg gider ikke tale om Grønland. Jeg vil tale om Venezuela, Rusland, Ukraine, svarer Trump.

– Vi vil bekymre os om Grønland om omkring to måneder. Lad os tale om Grønland om 20 dage, siger Trump om bord på præsidentflyet Air Force One.

Det står ikke klart, hvorfor Trump nævner præcist disse tidspunkter.

Efter at have affejet journalistens spørgsmål talte præsidenten dog alligevel om Grønland.

– Men jeg vil gerne sige det her om Grønland. Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation, siger Trump.

– Lige nu er der fyldt med kinesiske og russiske skibe over alt i Grønland. Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed. Danmark kommer ikke til at være i stand til at løfte opgaven, siger han.

– EU har brug for, at vi får det (Grønland, red.). Og det ved de godt, tilføjer den amerikanske præsident.

Det var under Trumps første præsidentperiode i 2019, at han første gang begyndte at tale om amerikansk ejerskab over Grønland.

Han har med jævne mellemrum taget emnet op, efter at han i november blev valgt til sin anden periode.

Søndag opfordrede statsminister Mette Frederiksen (S) USA til at stoppe truslerne.

– Jeg er nødt til at sige det meget direkte til USA, udtalte statsministeren og fortsatte:

– USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i rigsfællesskabet.

I sin udtalelse understregede Mette Frederiksen, at Kongeriget Danmark – og dermed Grønland – er en del af Nato og dermed omfattet af alliancens sikkerhedsgaranti.

– Vi har allerede i dag en forsvarsaftale mellem kongeriget og USA, der giver USA vid adgang til Grønland. Og vi har fra kongerigets side investeret markant i sikkerheden i Arktis, udtalte hun.

Danmarks nordiske naboer Sverige, Norge og Finland gik søndag ud med støtte til Danmark.

Mandag fastslog både Tyskland og Frankrig med henvisning til Grønland, at “grænser ikke må ændres med magt”.

Venstres formand har siden 2023 heddet Troels Lund Poulsen. Men formanden kunne lige så vel have heddet Stephanie Lose.

Det siger Venstres nuværende formand i bogen “Vind eller forsvind – kampen om Venstre”, der udkommer på torsdag. Bogen er skrevet af politisk kommentator og tidligere rådgiver i Venstre Søs Marie Serup.

– Der er ikke nogen tvivl om, at Stephanie kunne være blevet formand for Venstre i 2023, hvis hun havde haft den ambition, siger Troels Lund Poulsen i bogen.

– Det ønskede hun ikke at være – og det sagde hun meget klart, siger forsvarsministeren.

Troels Lund Poulsen er ikke kendt for at være en stemmemagnet ved folketingsvalg, mens Stephanie Lose var en stor stemmesluger og formand for Region Syddanmark, da hun i 2023 blev trukket ind i landspolitik.

Det skete, da daværende Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen måtte sygemelde sig og senere stoppede i dansk politik.

Stephanie Lose, som i dag er økonomiminister, har sammen med Troels Lund Poulsen skabt ro i partiet, der tidligere var kendetegnet ved store uenigheder mellem partiets topfolk.

Først gennem ti år med det såkaldte formandskab med formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen. Det umage parløb førte til, at Venstre-baglandet – med Stephanie Lose i en hovedrolle – i 2019 smed begge på porten.

Dernæst måtte Venstre gennemgå endnu en pinefuld periode. Den blev blandt andet illustreret ved, at formand Jakob Ellemann-Jensen var med til at stemme for at sende næstformand Inger Støjberg for en rigsret, hvilket senere gav hende en ubetinget fængselsstraf i 60 dage.

Trods idyllen har Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose ikke formået at få flere vælgere til at stemme på Venstre. Ved kommunal- og regionalvalget i november sidste år gik partiet således tilbage for fjerde valg på stribe.

Det blev dog delvist opvejet af, at Venstre mod forventning fik flere borgmesterposter end ved kommunalvalget i 2021 og dermed blev det største borgmesterparti. Samtidig satte partiet sig på tre af de fire formandsposter i regionerne.

Troels Lund Poulsen uddeler store roser til sin næstformand i den nye bog, og han kan godt se en kommende Venstre-formand i Stephanie Lose.

– Ja, det kan jeg bestemt, svarer han direkte adspurgt af Søs Marie Serup.

Forfatteren spørger også Stephanie Lose selv, om hun har “en fremtidig formand i maven”.

Næstformanden leverer følgende svar:

– Troels og jeg er enige om, at vi har en relativt stor opgave foran os. Det bedste scenario for Venstre i den situation, vi var i, det var helt ubestrideligt, at vi fik kombinationen af en supererfaren landspolitiker som formand, med rigtig mange kilometer i benene på Christiansborg, og så det, jeg kan.

– Jeg tror, det er klogt, at vi generelt går efter at vælge de løsninger, der er bedst for Venstre – både nu og i fremtiden.

Alle landets borgmestre og fem regionsrådsformænd er for første gang inviteret til nytårskur hos kong Frederik og dronning Mary.

De ankom til begivenheden i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg i København mandag formiddag.

På billeder fra Amalienborg ses blandt andre Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), og Solrøds ditto, Emil Blücher (LA), iført den traditionelle borgmesterkæde.

Hidtil har det kun været borgmestrene fra Gentofte Kommune og Frederiksberg Kommune, der har fået en invitation til nytårskuren, mens at overborgmesteren i København også inviteres til nytårstaflet, som afholdes 1. januar.

Denne gang er samtlige borgmestre inviteret. De er blevet foreviget sammen med kongeparret.

Efter 14 måneder i jobbet som cheftræner i Manchester United er Ruben Amorim fortid.

Det skriver klubben mandag på sin hjemmeside.

– Klubbens ledelse har modvilligt truffet beslutningen om, at det er det rette tidspunkt at foretage en ændring.

– Dette vil give holdet den bedste mulighed for den højest mulige placering i Premier League, skriver Manchester United i en kort besked.

Amorim blev hentet i hjemlandets Sporting CP i november 2024 og nåede som højdepunktet at føre Manchester United til en Europa League-finale, som Tottenham dog vandt.

Klubbens tidligere midtbaneprofil Darren Fletcher overtager midlertidig styringen med førsteholdet, der blandt andre tæller danskeren Patrick Dorgu.

Det gælder i første omgang onsdagens møde med oprykkeren Burnley.

Før det opgør ligger Manchester United nummer seks i Premier League. Det er en væsentlig forbedring fra sidste sæsons 15.-plads, der var klubbens ringeste placering i mere end 50 år.

Trods fremgangen i denne sæson har forholdet mellem Amorim og ledelsen i Manchester United åbenlyst været mindre godt.

Det blev meget klart på et pressemøde efter 1-1-kampen mod Leeds søndag.

Her efterlyste Amorim blandt andet mere indflydelse.

– Jeg kom hertil for at være manager for Manchester United, ikke for at være cheftræner for Manchester United. Det er helt klart, sagde han blandt andet.

Han henviste også til, at hans kontrakt løb 18 måneder endnu, eller indtil bestyrelsen besluttede noget andet.

– Jeg har ikke tænkt mig at stoppe. Jeg gør mit arbejde, indtil der kommer en anden og erstatter mig.

– Jeg vil være manager i klubben, ikke kun træner. Det var aftalen. Det er mit job, sagde Amorim.

Manchester United har haft syv cheftrænere eller managers siden afskeden med legenden Alex Ferguson i 2013. Dertil kommer fire midlertidige løsninger, inklusive Fletcher.

Amorim har med knap 39 den næstdårligste sejrsprocent. Kun Ralf Rangnicks 38 procent har været dårligere.

Ti personer er blevet dømt skyldige i digital mobning af Frankrigs førstedame, Brigitte Macron.

Det har en domstol i landets hovedstad, Paris, afgjort mandag, skriver nyhedsbureauet AP.

Personerne er blevet idømt forskellige straffe – fra at skulle deltage i et kursus om digital mobning til otte måneders betinget fængsel.

Retten fremhævede i dommen “særligt nedværdigende, fornærmende og ondskabsfulde kommentarer, der refererede til falske påstande om transidentitet og påstået pædofil kriminalitet”, skriver det franske medie Le Monde.

Der er tale om otte mænd og to kvinder i alderen 41 til 65 år.

Ifølge AP er de anklaget for at have skrevet flere kommentarer på sociale medier, hvor de påstår, at førstedamen er født som mand. Desuden skulle de have koblet aldersforskellen på 24 år mellem Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og hans hustru til pædofili.

Førstedamen mødte Emmanuel Macron i 1990’erne på en privatskole i Amiens, hvor hun var lærer, og han var elev.

Den franske retssag er ikke den eneste, hvor 72-årige Brigitte Macron sagsøger personer for påstande om, at hun skulle være født som mand.

Macron-parret sagsøger ligeledes den højreorienterede influencer Candace Owens for injurier ved en amerikansk domstol.

Candace Owens er en tidligere kommentator på det amerikanske medie The Daily Wire og har millioner af følgere på sociale medier. Hun har gentagne gange fremlagt sit synspunkt om, at Brigitte Macron er født som mand.

I marts 2024 sagde hun, at hun ville satse hele sit professionelle ry på påstanden.

Den franske præsident og hans hustru har tidligere oplyst, at de over for den amerikanske domstol vil fremlægge billedlige og videnskabelige beviser på, at førstedamen er en kvinde.

Det oplyste præsidentparrets advokat, Tom Clare, i BBC’s podcast “Fame under Fire” i september sidste år.

Nestlé udvider tilbagekaldelsen af modermælkserstatning, så den gælder flere produkter.

Det skriver virksomheden mandag på sin hjemmeside.

Tilbagekaldelsen gælder nu for otte produkter, og den er blevet udvidet, fordi der er fremkommet nye oplysninger om en kvalitetsafvigelse hos en underleverandør, skriver Nestlé.

Det er flere varianter af pulver og drikkeklar modermælkserstatning, som forbrugere opfordres til at kassere eller levere tilbage.

I første omgang var det kun en enkelt type modermælkserstatning, der blev tilbagekaldt. Det skete den 10. december.

Det var Nestlé Nan Expertpro Sensilac 1, som blev tilbagekaldt, efter at bakterien Bacillus cereus var blevet fundet i produktionsmiljøet.

Bakterien kan føre til sygdom med diarré og opkast, og fordi spædbørn er særligt sårbare, har Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut været ude med en opfordring til alle forældre om at kassere produktet.

Nestlé skriver mandag på sin hjemmeside, at der ikke er blevet rapporteret nogen bekræftede sygdomstilfælde i forbindelse med tilbagekaldelsen.

To personer blev kørt til behandling på sygehuset efter en episode i Faxe Ladeplads på Stevns søndag aften.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mandag formiddag.

Politiet rykkede ud til en villa på Brombærvej søndag aften ved 20.30-tiden, og mandag oplyser politiet om sagen, at den drejer sig om en anmeldelse om “et muligt strafbart forhold”, og at den fortsat efterforskes.

Mere ønsker politiets kommunikationsafdeling ikke at sige.

Ifølge Ekstra Bladet var de to tilskadekomne et yngre ægtepar, der blev stukket med kniv.

Billeder fra stedet viser, at blandt andre kriminalteknikere kørte ud for at foretage undersøgelser.

Ved villaen ses der blodpletter, ligesom vinduer er smadret, beretter det lokale medie sn.dk.

Hos politiet ønsker efterforskningsleder Nikolaj Bork ikke overfor Ritzau at fortælle noget om karakteren af den mulige forbrydelse, som undersøgelsen drejer sig om.

Aalborg Lufthavn havde 1,5 millioner passagerer i 2025, hvilket er en stigning på 3,6 procent sammenlignet med året før.

Det oplyser lufthavnen mandag i en pressemeddelelse.

Lufthavnen har haft vokseværk, til trods for at den måtte sige farvel til lavprisselskabet Ryanair i årets løb.

Ryanair tog konsekvensen af en ny passagerafgift, der lagde op til 50 kroner oven i billetprisen på alle flyafgange fra Danmark.

Luftfartsselskabet lukkede både sin base i Billund og nedlagde i samme ombæring sine to ruter til og fra Aalborg.

Aalborg Lufthavn kan omvendt sende en tak til de indenrigsrejsende, der er årsagen til den voksende trafik.

– Allerede inden 2025 gik i gang, havde vi en klar forventning om, at vi ville se en betydelig vækst i indenrigstrafikken, da der var lagt flere afgange og større fly ind fra Norwegian og SAS, siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen i meddelelsen.

DR Big Band skal til februar på turné i USA for første gang i tre årtier.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

De skal fra 20. til 23. februar spille fire steder i USA: Blacksburg i delstaten Virginia, Charleston i South Carolina, Norfolk i Virginia og til sidst New York.

DR Big Band blev grundlagt i 1964 og har gennem årene samarbejdet med en række amerikanske og nordiske jazznavne.

På den kommende USA-turné får de besøg af jazzsanger Cécile McLorin Salvant og trompetist Ingrid Jensen.

I spidsen for DR Big Band står chefdirigent Miho Hazama. Hun er i øjeblikket nomineret til en amerikansk Grammy, som uddeles 1. februar.

Hazama er nomineret for et værk, som hun har komponeret til et fælles album og en fælles koncert mellem DR Big Band og DR Symfoniorkestret.

Albummet er en hyldest til jazzkomponist og DR Big Bands tidligere chefdirigent Thad Jones.

Venezuela har ret til fred, udvikling, suverænitet og en fremtid, lyder det fra Venezuelas vicepræsident og fungerende præsident, Delcy Rodriguez, mandag i et opslag på Instagram.

Her inviterer hun desuden den amerikanske regering til at arbejde sammen med landet om en “samarbejdsdagsorden”.

– Venezuela bekræfter sit engagement i fred og fredelig sameksistens. Vores land stræber efter at leve uden eksterne trusler i et miljø præget af respekt og internationalt samarbejde, skriver hun.

Rodriguez er støttet af Venezuelas højesteret og militæret. Ifølge BBC vil hun blive taget i ed som præsident mandag klokken 13, efter at præsident Nicolás Maduro i weekenden blev kidnappet og taget til fange af USA.

I opslaget på Instagram adresserer Rodriguez også USA’s præsident, Donald Trump, direkte.

– Præsident Donald Trump, vores folk og vores region fortjener fred og dialog, ikke krig. Det har altid været præsident Nicolas Maduros budskab, og det er nu budskabet fra hele Venezuela, skriver hun.

Trump sagde søndag ifølge Reuters, at han kunne beordre endnu et angreb på Venezuela, hvis landet ikke samarbejder med USA’s bestræbelser på at åbne olieindustrien og stoppe narkotikahandlen.

Venezuelas tilfangetagne præsident, Nicolas Maduro, skal ifølge flere amerikanske medier stilles for en dommer i New York i USA mandag.

Ifølge CNN skal retsmødet foregå omkring middag lokal tid.

Det er den amerikanske distriktsdommer Alvin Hellerstein, der skal stå for retsmødet i New York, skriver CNN.

Den 92-årige dommer er en meget erfaren jurist, der har håndteret adskillige højprofilerede sager, skriver det amerikanske medie.

Også Maduros hustru Cilia Flores er blevet kidnappet og er tiltalt ved retten i New York.

De er anklaget for forbrydelser relateret til narkohandel og samarbejde med bander, der er udpeget som terrororganisationer, hvilket Maduro benægter.

Kina vil have Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, løsladt med det samme.

Det oplyser en talsperson fra Kinas udenrigsministerium ifølge Reuters.

Ministeriet oplyser desuden, at uanset hvad der sker med det sydamerikanske land i fremtiden, er man villig til at fortsætte samarbejdet.

Kina er den største aftager af venezuelansk råolie, som står for omkring fire procent af Kinas olieimport.

Talspersonen fra det kinesiske udenrigsministerium slår fast, at kinesiske interesser i Venezuela vil blive beskyttet ved lov.

Om situationen lyder det fra Kina, at landet er villigt til at støtte Latinamerika i spørgsmål om suverænitet, sikkerhed og territorial integritet, skriver Reuters.

Maduro blev lørdag taget til fange af amerikanske styrker.

Det kinesiske udenrigsministerium gjorde det dagen efter tilfangetagelsen af Maduro klart, at det fordømmer USA’s mission i Venezuela.

Ud over tilfangetagelsen af præsidentparret omfattede missionen en række angreb i hovedstaden Caracas og i delstaterne La Guaira, Miranda og Aragua.

– USA’s handlinger er et klart brud på international ret, grundlæggende normer i internationale relationer samt formålene med og principperne i FN’s charter, skrev Kinas udenrigsministerium i kølvandet på angrebene.

Beijing opfordrer USA til at garantere Maduros personlige sikkerhed og til at løse konflikten gennem dialog og forhandling.

Kina har i næsten to årtier været en central politisk og økonomisk støtte for Venezuela og har åbent udfordret USA’s forsøg på at isolere landet. Det skriver det spanske medie El País.

Venezuela har været ledet af den socialistiske Maduro siden 2013 og var inden da ledet af hans partifælle Hugo Chávez.

Venezuelas højesteret besluttede efter Maduros tilfangetagelse lørdag, at vicepræsident Delcy Rodriguez skal være fungerende præsident.

Reuters

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk forsøger at få et forspring til konkurrenten Eli Lilly, når det kommer til salget af vægttabsmedicin i pilleform.

Derfor skyder Novo mandag gang i en aggressiv salgskampagne i USA, skriver Finans.

Til en begyndelse kan man få adgang til et introduktionstilbud til 149 dollar om måneden i de første tre og en halv måned. Det svarer til godt 950 kroner.

Samtlige salgskanaler på det amerikanske marked bliver ifølge mediet taget i brug.

Novo Nordisk fik kort før jul de amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse til at markedsføre vægttabsmidlet Wegovy på pilleform.

Eli Lilly forventer først at få sin fedmepille godkendt til marts.

De to selskaber har de seneste år kæmpet om at sætte sig tungest på det hurtigtvoksende marked for vægttabsmedicin.

I øjeblikket er det Eli Lilly, der har lagt sig forrest i det kapløb, men Novo Nordisk håber altså på at slå tilbage.

– Vi vil give alt, hvad vi har, i forsøget på at gøre dette til en enorm succes, sagde Novo Nordisks topchef, Mike Doustdar, ifølge Finans til Bloomberg lige inden jul.

Godkendelsen, som Novo Nordisk fik i december, gjaldt kun for det amerikanske marked.

Ifølge det britiske medie BBC var det første gang, at et såkaldt GLP-1-præparat blev godkendt i pilleform til brug ved vægttab.

Semaglutid – det aktive stof i Wegovy – efterligner hormonet GLP-1, som regulerer ens appetit og blodsukker.

Novo Nordisk har siden 2019 haft tilladelse til at markedsføre semaglutid i pilleform til behandling af diabetes 2. Det er sket under varemærket Rybelsus.

På et tidspunkt håber selskabet også at få godkendelse til vægttabspillen af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Novo Nordisk har i den grad brug for medvind, særligt når man måler på selskabets aktiekurs.

Siden juni sidste år er der blevet skåret næsten 70 procent af selskabets markedsværdi.

Imens er Eli Lilly i samme periode blevet omkring 20 procent mere værd.

Sverige, Norge og Finland står fuldt ud bag Danmark, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) søndag aften bad USA om at stoppe truslerne mod Danmark og Grønland.

Det melder Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, og Finlands præsident, Alexander Stubb, søndag aften i hvert sit opslag på det sociale medie X.

– Det er kun Danmark og Grønland, som har ret til at bestemme i spørgsmål, som handler om Danmark og Grønland. Sverige støtter fuldt ud vores naboland, skriver Ulf Kristersson.

– Grønland er en del af Kongeriget Danmark. Norge støtter fuldt ud Kongeriget Danmark, skriver Jonas Gahr Støre.

Alexander Stubb har i sit opslag på X delt udtalelsen fra Mette Frederiksen og skriver:

– Ingen træffer beslutninger på vegne af Grønland og Danmark, bortset fra Grønland og Danmark selv. Vores nordiske ven Danmark og statsministeren har vores fulde støtte.

Ud over søndag at sende en kraftig opfordring til USA om at stoppe truslerne mod Danmark og Grønland, skrev Mette Frederiksen også, at det absolut ingen mening giver at tale om, at det skulle være nødvendigt for USA at overtage Grønland.

– USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i rigsfællesskabet. Kongeriget Danmark er en del af Nato og er dermed omfattet af alliancens sikkerhedsgaranti, fremgår det af opslaget fra den danske statsminister.

Meldingen fra Frederiksen kom, efter at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere søndag i et interview med The Atlantic havde gentaget, at USA har brug for Grønland.

Trump talte første gang om amerikansk ejerskab over Grønland i 2019. Efter han i november blev genvalgt, har han taget emnet op med jævne mellemrum.

Også Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, har fået nok.

– Når USA’s præsident taler om, at USA “har brug for Grønland” og kobler Grønland sammen med Venezuela og militær indgriben, er det “respektløst”, skrev Jens-Frederik Nielsen søndag aften på Facebook.

– Nu er det nok. Ikke mere pres. Ikke flere hentydninger. Ikke flere fantasier om annektering, lyder det fra formanden, der henviser til, at Grønland ikke er “et objekt i en stormagtsretorik”.

Også natten til mandag gentog Trump, at han mener, at USA har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed. Han afviste desuden at svare på, om han regner med at skride til handling over for Grønland.

En blåfinnet tun på 243 kilo er mandag blevet solgt for 510 millioner yen – knap 21 millioner kroner – på auktion på fiskemarkedet Toyoso i Japans hovedstad, Tokyo.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og AP.

De 21 millioner er rekord for et salg på Toyoso, der mandag afholdt en særlig nytårsauktion. Det svarer til en kilopris på over 85.000 kroner.

Køberen af den store fisk er selskabet Kiyomura Corporation.

Kiyoshi Kimura, som ejer Kiyomura Corporation, driver sushi-kæden Sushi Zanmai.

– Jeg troede, vi ville kunne købe den lidt billigere, men før vi vidste af det, fløj prisen i vejret, siger Kimura ifølge AFP.

– Jeg blev overrasket over prisen. Jeg håber, at mange mennesker vil opleve at få fornyet kraft af at spise denne fisk, siger han.

Den kostbare fisk blev fanget ud for kysten ved Oma i det nordlige Japan, som er en region, der er kendt for at have noget af Japans fineste tun.

Blåfinnet tun kaldes også atlantisk tun. På grund af efterspørgslen til sushi og sashimi har den tidligere været en truet fiskeart.

Som følge af flere bevaringsindsatser er bestanden dog ved at komme tilbage, skriver AP.

Til AFP siger Dave Gershman, som er projektleder i den amerikanske nonprofitorganisation Pew Charitable Trusts afdeling for fiskeri, at bestræbelser på at øge bestanden af blåfinnet tun har virket.

– Hvis beslutningstagere tager yderligere skridt i 2026, vil fremtiden for stillehavets blåfinnede tun være lys, siger han.

– I år bør fiskeriforvaltere fra Japan, USA, Sydkorea og andre lande rundt om Stillehavet, som fisker blåfinnet tun, blive enige om en langsigtet og bæredygtig forvaltningsplan, der kan fastlåse en sund bestand og sikre, at arten aldrig igen bliver udsat for den overfiskning, vi tidligere har set.

Den tidligere rekord på Toyoso-markedet blev sat i 2019, hvor en køber betalte 333,6 millioner yen – knap 14 millioner kroner – for en blåfinnet tun på 278 kilo.

I 2024 var det dyreste køb en 276 kilo tung blåfinnet tun, som den højest bydende fik for 207 millioner yen – 8,4 millioner kroner.

Interessen for at arbejde inden for murene i landets fængsler er blevet større.

Mandag begynder 85 elever således på uddannelserne til fængselsbetjent, transportbetjent og værkmester, og det er det højeste enkeltoptag siden 2019.

Der er mangel på uniformerede ansatte, og derfor er det rigtigt godt, at flere har lyst til at arbejde i fængslerne, siger Ina Eliasen.

Hun er direktør i Danmarks Fængsler – tidligere Kriminalforsorgen.

– Det er det største optag i mange år, så det er noget, vi fejrer, siger hun.

Der er forskellige steder i landet, hvor man kan blive uddannet som fængselsbetjent, og der er ikke et fast antal pladser.

Der bliver derimod oprettet pladser til alle de ansøgere, der lever op til kravene. Og det er der altså en del flere, der har gjort i denne omgang end vanligt.

Den forøgede interesse tilskriver Ina Eliasen flere tiltag i de seneste år.

– Det er for eksempel løn under uddannelse, et kæmpe lønløft til fængselsbetjente, og at man kan uddanne sig tættere på sit hjem, siger hun.

Hun tilføjer dog, at optaget skal endnu højere op. Ikke mindst fordi der i strafreformen fra 2025 er planer om længere fængselsstraffe og omkring 2000 nye pladser i fængslerne.

– Vi får brug for endnu flere uniformerede ansatte, og derfor bliver vi også ved med at lave nye tiltag, siger Ina Eliasen.

Hun fremhæver, at der i november blev åbnet for, at personer uden statsborgerskab i Danmark eller lande i EU og EØS kan komme ind på uddannelserne.

I dette optag er der kun en enkelt uden et sådant statsborgerskab, der har fået en plads.

Men Danmarks Fængsler håber, at der kommer flere udenlandske ansøgere i de kommende runder.

Opgørelsen fra Danmarks Fængsler går tilbage til 2019. Det skyldes blandt andet, at der deromkring skete nogle forandringer – blandt andet oprettelsen af uddannelsen til transportbetjent – som gør det svært at sammenligne med tidligere år.

Det næsthøjeste enkeltoptag i perioden var i januar 2023. Der begyndte 67 elever.

Russiske luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, har natten til mandag dansk tid kostet to personer livet.

Det melder ukrainske myndigheder, efter at der i hele landet har lydt luftalarmer, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, meddeler, at en person er blevet dræbt i hovedstaden.

– En person er indtil videre blevet dræbt som følge af angrebet. Angrebet fortsætter, udtaler Tkatsjenko på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I nabobyen Fastiv, som ligger sydvest for Kyiv, er en mand i 70’erne også omkommet, oplyser Mykola Kalasjnik, som er guvernør i Kyiv-regionen, ifølge AFP.

I et opslag på X skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at et hospital i Kyiv er blevet beskadiget i nattens angreb. Den ene af de to dræbte er ifølge Zelenskyj en person fra hospitalet.

Præsidenten oplyser desuden, at patienter på hospitalet blev evakueret som følge af angrebet.

Vitalij Klytjko, som er borgmester i Kyiv, siger, at det ukrainske luftforsvar natten til mandag er aktivt i hovedstaden. Han opfordrer indbyggerne i Kyiv til at blive i beskyttelse.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger.

Rusland har gentagne gange angrebet Kyiv og andre ukrainske byer med missiler og droner under den næsten fire år lange krig.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, da Rusland invaderede nabolandet.

Rusland siger, at angrebene er målrettet militære mål, mens Ukraine siger, at civile og civil infrastruktur ofte bliver ramt.

Søndag meddelte Ruslands forsvarsministerium på Telegram, at Ukraine indtil videre har sendt droner mod den russiske hovedstad, Moskva, hver dag i 2026.

Reuters beskriver det som en optrapning fra tidligere, hvor der fra Ukraine var tale om mere sporadiske angreb mod Moskva.

Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret det.

USA’s præsident, Donald Trump, tror ikke på russiske udmeldinger om, at Ukraine i sidste uge forsøgte at rette angreb mod Ruslands præsident Vladimir Putins residens i Novgorod-regionen.

Det siger Trump natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters om bord på præsidentflyet Air Force One.

– Jeg tror ikke, at det angreb fandt sted.

– Der skete noget i nærheden, men det havde intet med dette at gøre, siger Trump.

Det var mandag i sidste uge, at den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, anklagede Ukraine for at have forsøgt at angribe Putins bolig i den vestlige russiske region Novgorod med 91 langtrækkende droner.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, afviste umiddelbart efter beskyldningen og kaldte den for en løgn, der har til formål at påvirke forhandlingerne om en afslutning på den knap fire år lange krig.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, da Rusland invaderede nabolandet.

Flere vestlige og europæiske lande har ifølge Reuters også sat spørgsmål ved Ruslands melding om det påståede angrebsforsøg på Putins bolig.