Seneste nyheder

Der vil ikke blive afholdt valg i Venezuela i løbet af de næste 30 dage.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i et interview med det amerikanske medie NBC News mandag aften.

– Vi skal først have styr på landet. Man kan ikke afholde et valg. Det ville ikke engang være muligt for folk at stemme, siger Trump.

– Nej, det kommer til at tage noget tid. Vi er nødt til først at få landet tilbage i god form, siger præsidenten.

Trump understreger i interviewet, at USA ikke er i krig mod Venezuela.

– Vi er i krig med folk, der sælger stoffer. Vi er i krig med folk, der tømmer deres fængsler ind i vores land og sender deres narkomaner og tømmer deres psykiatriske hospitaler ind i vores land.

Meldingen kommer, efter at Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru natten til lørdag lokal tid blev taget til fange af amerikanske styrker i deres hjem i hovedstaden Caracas.

Herefter blev han taget med til USA, hvor han mandag mødte i retten og erklærede sig uskyldig i en række tiltalepunkter om narkokriminalitet.

Også mandag blev Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, taget i ed som Venezuelas fungerende leder.

I interviewet med NBC News siger den amerikanske præsident også, at USA muligvis vil støtte et projekt fra venezuelanske olieselskaber for at genopbygge landets energiinfrastruktur.

Han mener, at projektet kan tage mindre end 18 måneder.

– Jeg tror, vi kan klare det på kortere tid end det, men det vil koste mange penge.

– Der skal bruges en enorm mængde penge, og olieselskaberne vil betale det, hvorefter de vil få det refunderet af os eller gennem indtægterne.

Trump peger på USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, forsvarsminister Pete Hegseth, vicestabschef i Det Hvide Hus Stephen Miller og vicepræsident J.D. Vance som den gruppe af embedsmænd, der vil føre tilsyn med USA’s engagement i Venezuela.

– De har alle ekspertise, forskellige slags, siger Trump.

Adspurgt til, hvem der i sidste ende bestemmer, lyder svaret fra præsidenten:

– Mig.

En tredjedel af amerikanerne bakker op om USA’s angreb i Venezuela.

Det viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

72 procent af de adspurgte amerikanere svarer i målingen, at de er bekymrede for, at USA vil blive for involveret i det sydamerikanske land.

Meningsmålingen er foretaget søndag og mandag.

Holdningen til det amerikanske angreb, der lørdag førte til tilfangetagelsen af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, deler i høj grad vandene mellem republikanske og demokratiske vælgere.

Mens 65 procent af de republikanske vælgere svarer, at de bakker op om angrebet, svarer blot 11 procent af de demokratiske vælgere det samme.

Donald Trump sagde lørdag, at USA ville “styre” landet, men det er der foreløbig ikke tegn på, at amerikanerne gør.

Udmeldingen om at styre Venezuela udgør ifølge Reuters et markant skifte for den amerikanske præsident, der ved flere lejligheder har kritiseret sine forgængere for udenlandsk indblanding.

Meningsmålingen fra Ipsos/Reuters viser, at der blandt de republikanske vælgere er en betydelig støtte til en amerikansk udenrigspolitik, der indbefatter udøvelsen af indflydelse på nabolandene.

43 procent af de adspurgte republikanere svarer i målingen, at de er enige i udsagnet: “USA bør føre en politik, der dominerer forholdene på den vestlige halvkugle”. 19 procent af de republikanske vælgere svarer, at de er uenige i udsagnet.

Donald Trump sagde under et pressemøde lørdag, at han “ikke er bange for” at sætte soldater ind i Venezuela. Den amerikanske præsident har desuden gjort det klart, at amerikanske olieselskaber skal ind og investere i landet.

Omkring 60 procent af de republikanske vælgere angiver i målingen fra Ipsos/Reuters, at de støtter en eventuel udsendelse af amerikanske soldater i Venezuela, mens 30 procent af amerikanerne svarer det samme.

59 procent af republikanerne svarer i målingen desuden, at de bakker op om, at USA overtager kontrollen med oliefelter i Venezuela.

Reuters

USA har mindsket antallet af anbefalede vaccinationer til børn.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra det amerikanske sundhedsministerium mandag.

Således er anbefalinger af vacciner mod rotavirus, influenza, meningokoksygdom og hepatitis A blevet droppet.

Forældre skal nu træffe beslutninger om vaccinerne i samarbejde med for eksempel læger baseret på en vurdering af risikoen.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at USA har foretaget en sammenligning med 20 lande og fundet, at USA hidtil har haft et ganske højt antal anbefalede vacciner.

Blandt andet fremhæves Danmark med ti vaccinationer til børn som et land med et relativt lavt antal.

– Vi tilpasser den amerikanske vaccinationsplan for børn til international konsensus, samtidig med at vi styrker gennemsigtighed og informeret samtykke, siger USA’s sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr.

Tiltaget er sket uden om den normale proces for vaccineanbefalinger. Her høres et uafhængigt ekspertråd hos USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC. Rådet vurderer den enkelte vaccine med fokus på den offentlige sundhed.

Den største sammenslutning af børnelæger i USA, American Academy of Pediatrics, kritiserer Kennedy Jr.’s beslutning.

Formand Sean O’Leary siger, at andre sundhedssystemer kan have andre udfordringer end USA.

– Enhver beslutning om det amerikanske børnevaccinationsprogram bør være baseret på evidens, gennemsigtighed og etablerede videnskabelige processer, siger han.

– Ikke sammenligninger, der overser afgørende forskelle mellem lande og sundhedssystemer.

Rotavirus er ifølge sundhed.dk den mest almindelige årsag til svær diarrésygdom hos børn under fem år. Den er ikke en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark.

Det danske børnevaccinationsprogram omfatter i alt ti infektionssygdomme. Vaccinerne, der gives, er mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib, pneumokok, mæslinger, fåresyge, røde hunde, HPV og kønsvorter.

Reuters

Nicolas Maduro Guerra, søn af den venezuelanske præsident Nicolas Maduro, mener, at hans far er blevet kidnappet af USA.

Det udtalte han mandag til det venezuelanske parlament ifølge NBC News.

– Hvis vi normaliserer kidnapningen af et statsoverhoved, vil intet land være sikkert.

– I dag er det Venezuela. I morgen kan det være et hvilket som helst andet land, der ikke underkaster sig, sagde han.

Lørdag blev Nicolas Maduro sammen med sin kone taget til fange i Caracas af amerikanske specialstyrker.

Nicolas Maduro erklærede sig mandag ikke skyldig i anklager om blandt andet at have haft en tilknytning til narkokriminalitet i det sydamerikanske land.

Det udtalte han i forbindelse med et retsmøde i New York.

– Jeg er en anstændig mand, sagde han ifølge New York Times.

Maduros hustru, Cilia Flores, erklærede sig heller ikke skyldig i en sag om smugling af kokain.

Mandag omkring klokken 20.00 dansk tid blev Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, taget i ed som Venezuelas fungerende leder.

Landets højesteret godkendte allerede i weekenden, at hun kunne sætte sig på posten.

Det er endnu usikkert, hvad der kommer til at ske med Nicolas Maduro og hans rolle som statsoverhoved i det sydamerikanske land, selv om han mandag ifølge flere amerikanske medier udtalte, at han stadig er Venezuelas præsident.

Det næste retsmøde for Nicolas Maduro er 17. marts.

Nicolas Maduro Guerra blev født i 1990, og hans mor er Adrianna Guerra Angulo. Han er Nicolas Maduros eneste barn og er også selv politiker. Han har siden 2021 været parlamentsmedlem i Venezuela.

Cilia Flores og Nicolas Maduro blev gift i 2013.

Israel har gennemført luftangreb i det sydlige og østlige Libanon mandag.

Det oplyser libanesiske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP, kort efter at Israel kom med advarsler, om at landet ville angribe påståede Hamas- og Hizbollah-mål i fire landsbyer.

Der er tale om den første advarsel af sin slags i år, hvor Israel fortsætter med at angribe mål i Libanon trods en våbenhvile med Hizbollah-bevægelsen.

En AFP-fotograf i Kfar Hatta, som er en af de ramte landsbyer, så mange familier flygte. Billeder fra byen viser en eksplosion med et klart orangegult lys og røg, der stiger til vejrs.

Samtidig meldes der om droneaktivitet i området, mens ambulancer og brandbiler står klar.

NNA, som er det statslige libanesiske nyhedsbureau, rapporterer, at angrebene ramte fire landsbyer – som det blev varslet af Israel.

Ifølge NNA forårsagede et angreb i byen al-Manara i det østlige Libanon “den totale ødelæggelse af et hus og alvorlige skader på omkringliggende huse, biler og forretninger”.

Ifølge det libanesiske nyhedsbureau var angrebet i al-Manara rettet mod en bolig, der tidligere tilhørte en Hamas-leder, som hed Sharhabil Sayed. Han blev dræbt af Israel i 2024.

På trods af en over et år lang våbenhvile mellem Israel og den libanesiske bevægelse Hizbollah er Israel fortsat med regelmæssigt at angribe mål i Libanon. Typisk lyder det, at der er tale om steder med Hizbollah-tilknytning, og nogle gange er der også tale om Hamas-mål.

Søndag blev to mennesker dræbt, da Israel angreb et køretøj omkring ti kilometer fra grænsen. Det oplyste det libanesiske sundhedsministerium.

AFP

Grønland kan ikke sammenlignes med Venezuela.

Det siger Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, på et pressemøde ifølge en simultantolkning via KNR.

Pressemødet vises på den grønlandske tv-kanal KNR, hvor en tolk oversætter fra grønlandsk til dansk.

– Vores land er ikke det rette at sammenligne med Venezuela. Vi har et land, der er demokratisk. Det har vi været i mange, mange år, siger Jens-Frederik Nielsen.

Meldingen kommer, efter at USA med militær kraft har afsat lederen af Venezuela, hvorefter præsident Trump igen bekræftede, at han vil have kontrol over Grønland.

Jens-Frederik Nielsen forstår dog godt, at nogen er bekymrede over de amerikanske udmeldinger.

– Situationen er ikke sådan, at USA kan erobre Grønland. Vi skal derfor ikke gå i panik. Vi undersøger alle mulighederne. Vi vurderer forholdene lige nu, lyder det fra regeringslederen ifølge tolkningen.

Han understreger, at kommunikationen indtil nu ikke er foregået via de rette kanaler. Det uddybes ikke, hvilke kanaler han henviser til.

Regeringslederen fortæller, at situationen kan se ud af mere, end den er.

Derfor mener han ikke, at det er hensigtsmæssigt at tale om militære operationer i Grønland.

Jens-Frederik Nielsen håber på øget samarbejde og en styrkelse af Nato.

Søndag blev der atter pustet til debatten om USA’s præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Her lagde den amerikanske podcaster Katie Miller, der tidligere har været ansat i flere roller i USA’s præsident Donald Trumps administration, et billede op af Grønland farvet med det amerikanske flag på X.

En kort tekst, hvor der står “SOON” – “snart” på dansk – var tilføjet billedet.

Katie Miller er ikke længere en del af Trumps administration, men er gift med Stephen Miller, der er vicestabschef i Det Hvide Hus og dermed rådgiver Trump.

Vicepræsident Delcy Rodriguez er formelt blevet taget i ed som fungerende præsident i Venezuela efter præsident Nicolas Maduros tilfangetagelse.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag.

Landets højesteret godkendte allerede i weekenden, at hun kunne sætte sig på posten.

Den 56-årige vicepræsident har længe været anset for en af de mest loyale støtter af Maduro.

Maduro har tidligere kaldt hende “en tiger” for hendes forsvar af regeringen.

Rodriguez er uddannet advokat. Hun har haft en række magtfulde positioner, siden Hugo Chávez sad på præsidentposten. Hun fik posten som vicepræsident i 2018.

Mandag er hun blevet taget i ed af sin bror, Jorge Rodriguez, som er formand for Nationalforsamlingen i Venezuela.

Delcy Rodriguez har i løbet af de seneste dage givet forskellige signaler i forhold til USA.

Hun har både sagt, at Venezuela aldrig bliver en amerikansk koloni, men har også indikeret en villighed til at samarbejde.

Mandag siger hun, at hun sætter sig på posten som fungerende præsident “i alle venezuelaneres navn”.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde lørdag under et pressemøde, at Rodriguez over for USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, havde givet udtryk for, at hun var klar til at gøre, som USA ønsker.

– Hun er i bund og grund villig til at gøre, hvad vi mener, er nødvendigt for at gøre Venezuela storslået igen, sagde Trump.

Hvad USA præcist ønsker i Venezuela, står dog ikke klart. Trump sagde lørdag, at USA ville “styre” landet, men det er der foreløbig ikke tegn på, at amerikanerne gør. Den amerikanske præsident har dog gjort det klart, at amerikanske olieselskaber skal ind og investeret i landet.

Spørgsmålet om, hvem der skal være fungerende præsident i det sydamerikanske land, er blevet aktuelt, efter at USA lørdag gennemførte en militæraktion i Venezuela.

Her angreb amerikanske styrker flere steder og fløj ind med helikopter og pågreb Maduro i sit hjem i Venezuelas hovedstad, Caracas. Herefter blev han taget med til USA, hvor han mandag er mødt i retten og erklærede sig uskyldig i en række tiltalepunkter om narkokriminalitet.

Nicolas Maduro – Venezuelas præsident, der i weekenden blev taget til fange i en amerikansk militæraktion – erklærer sig ikke skyldig i anklager om blandt andet narkokriminalitet ved et retsmøde i New York City.

Det skriver New York Times mandag.

– Jeg er uskyldig. Jeg er en anstændig mand, siger Maduro iført en blå trøje over en orange dragt ifølge den amerikanske avis.

Hans advokat præciserer herefter, at han erklærer sig ikke skyldig i alle fire anklagepunkter mod ham. Maduro er blandt andet anklaget for såkaldt narkoterrorisme.

I det ligger, at han skal have spillet en central rolle i et narkosmuglingsnetværk, der har samarbejdet med voldelige grupper som Farc i Colombia og Sinaloa-kartellet i Mexico.

Det var lørdag, at USA med helikoptere og specialstyrker gik ind i Venezuela og tog Maduro til fange i sit hjem i Caracas.

Maduro siger, at han er blevet “bortført”.

– Jeg er stadig mit lands præsident, siger han ifølge amerikanske medier.

Også Maduros hustru, Cilia Flores, erklærer sig ikke skyldig i en sag om smugling af kokain, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Et næste retsmøde er sat til 17. marts.

Maduros advokat er Barry Pollack, som tidligere har været advokat for Julian Assange. Han siger ifølge New York Times, at Maduro har sundhedsproblemer, som vil kræve opmærksomhed. Cilia Flores’ advokat siger, at hun har mere alvorlige skader, og at de også skal tilses.

Ifølge BBC har hun flere skrammer i ansigtet.

Undervejs i retsmødet råber en person på spansk, at Maduro vil komme til at “betale” for det, han har gjort, beskriver det britiske medie. Maduro svarer, at han er “krigsfange”.

På et tidspunkt afbryder dommeren Maduro, da han ønsker at fortælle om sin tilfangetagelse. Dommeren siger, at der kommer et bedre “tidspunkt og sted” til at tale om det.

Juridiske eksperter har sat spørgsmålstegn ved lovligheden i weekendens amerikanske aktion.

USA har afvist, at der skulle være tale om en krigshandling mod et land og flere gange argumenteret for, at aktionen handlede om retshåndhævelse samt om at beskytte amerikanske borgere mod narkotika.

Føderale anklagere tiltalte første gang Maduro i 2020 i New York. Det skete som led i en længerevarende sag om narkosmugling mod både nuværende og tidligere venezuelanske embedsmænd.

Lørdag blev et opdateret anklageskrift offentliggjort i sagen.

Både USA og en lang række andre vestlige lande anser Maduro for at være en illegitim leder.

Flere siger, at valget i 2024, hvor han opnåede genvalg, manglede legitimitet og transparens.

Den fremtrædende venezuelanske oppositionsskikkelse Maria Corina Machado fik sidste år Nobels fredspris. Begrundelsen var hendes kamp “for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre”.

Kina og Rusland opfordrer USA til at frigive den tilfangetagne venezuelanske præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru.

Det sker under et møde mandag i FN’s Sikkerhedsråd.

Ruslands FN-ambassadør, Vasilij Nebenzja, siger, at der ikke er nogen måde at retfærdiggøre weekendens amerikanske aktion i det sydamerikanske land.

Han mener, at der er tale om amerikanske forbrydelser og kalder aktionen en væbnet og aggressiv handling.

Imens afviser den amerikanske FN-ambassadør, Mike Waltz, at der skulle være tale om en krigshandling.

Det var lørdag, at USA gennemførte flere angreb i Venezuela og tog præsident Maduro til fange.

Han skal retsforfølges i USA, hvor myndighederne har sagt, at han har været involveret i narkokriminalitet.

I forbindelse med mødet i Sikkerhedsrådet er FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, kommet med en udtalelse om Venezuela.

– Jeg er dybt bekymret for en mulig øget ustabilitet i landet, de mulige konsekvenser for regionen og den præcedens, som det kan skabe for, hvordan man har relationer mellem lande, siger FN-diplomaten Rosemary DiCarlo i en udtalelse på vegne af Guterres.

Juridiske eksperter har sagt, at den amerikanske operation i Venezuela var ulovlig, da den ikke havde Sikkerhedsrådets godkendelse, ikke havde venezuelansk tilladelse og ikke var selvforsvar mod et væbnet angreb.

Men USA kan ikke af FN’s Sikkerhedsråd stilles til ansvar for aktionen, da landet som permanent medlem har veto. Det gælder også for Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig.

Maduro ventes mandag at blive stillet for en dommer i New York City.

Reuters

“Alting” vil høre op, hvis USA skulle vælge at angribe Grønland.

Det siger statsminister Mette Frederiksen.

Udtalelsen falder, efter at USA med militær kraft har afsat lederen af Venezuela, hvorefter præsident Trump igen bekræftede, at han vil have kontrol over Grønland.

– Hvis et Nato-land angriber et andet Nato-land, så hører alting op, lyder det fra den danske statsminister.

Lørdag iværksatte USA en omfattende og effektiv operation, der fangede og anholdte den venezuelanske præsident Nicolás Maduro i hovedstaden Caracas.

Det skete efter længere tids åben konflikt mellem ham og den amerikanske præsident, Donald Trump.

Kort efter militæraktionen blev Donald Trump spurgt af amerikanske medier, hvordan han nu betragter situationen i Grønland.

Her gentog præsidenten, at USA har brug for Grønland af sikkerhedsmæssige årsager.

Han sagde samtidig, at man bør genbesøge emnet senere – enten om to måneder eller 20 dage. Det blev ikke specificeret, hvad tidsrammen drejer sig om.

Udtalelserne får Mette Frederiksen til at understrege, at situationen er alvorlig for det danske kongerige.

Hun mener, at man skal tage Donald Trumps udtalelser alvorligt – og tilføjer:

– Hvis den amerikanske præsident mener det her alvorligt, er det en meget alvorlig situation, vi befinder os i, siger hun.

Nato blev i sin tid stiftet som en forsvarsalliance, der samtidig skal binde medlemslandene sammen i fælles interesser.

Derfor vil hele verdens sikkerhedsstruktur blive opløst, hvis et Nato-land som USA skulle finde på at angribe et andet Nato-land som Grønland, påpeger Mette Frederiksen.

Hun understreger, at Danmark har et løbende og aktivt diplomatisk arbejde med USA.

Mette Frederiksen har hidtil haft én offentligt kendt telefonsamtale med Donald Trump for omkring et år siden.

Men nu er det “muligvis” tid til en ny, siger hun.

Det er dog ikke hendes forventning, at en sådan samtale vil ændre det store.

– Jeg vil generelt advare mod at tro, at en enkelt aktivitet eller enkelte samtaler kan ændre det her, siger hun.

Celtic FC har fyret Wilfried Nancy som cheftræner, og i stedet er Martin O’Neill atter hevet ind som vikar. Denne gang for resten af sæsonen.

Det skriver den skotske fodboldklub mandag på sin hjemmeside.

– Jeg er meget glad, jeg er faktisk beæret over at skulle træne holdet igen. Jeg ser frem til atter at arbejde med spillerne, siger Martin O’Neill til klubbens hjemmeside.

Dermed skal den danske landsholdskeeper Kasper Schmeichel igen have Martin O’Neill som træner.

Wilfried Nancy kom til Celtic fra MLS-klubben Columbus Crew 4. december og er fortid i klubben efter blot otte kampe. Det blev dermed til 33 dage i jobbet.

Kun to af kampene endte med sejre, mens de seks øvrige kampe alle blev tabt.

Senest tabte Celtic lørdag 1-3 på hjemmebane til ærkerivalerne fra Rangers i den bedste skotske fodboldrække.

Celtic har i samme forbindelse valgt at sige farvel til Paul Tisdale som sportschef.

Ud over cheftræneren og sportschefen er assistenterne Kwame Ampadu, Jules Gueguen og Maxime Chalier også færdige i Celtic.

Det er ikke første gang i denne sæson, at Celtic har hevet Martin O’Neill ind som trænervikar.

Wilfried Nancy blev ansat som afløser for netop Martin O’Neill, der havde varetaget jobbet som vikar i otte kampe med stor succes.

73-årige O’Neill, der er en elsket figur i Celtic, vandt syv ud af de otte kampe, han nåede at stå i spidsen for holdet.

Martin O’Neills eneste nederlag blev til FC Midtjylland, da Celtic 6. november tabte 1-3 i Herning i Europa League.

Inden Martin O’Neill var Brendan Rodgers træner for Celtic i lidt over to år.

Den næste opgave for Celtic og Martin O’Neill er hjemmekampen mod Dundee United i den hjemlige liga på lørdag.

Celtic er lige nu nummer to i ligaen og seks point efter Hearts på førstepladsen.

Tim Walz, der var vicepræsidentkandidat ved det amerikanske præsidentvalg i 2024, vil ikke genopstille til guvernørvalget i den amerikanske delstat Minnesota for Det Demokratiske Parti.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Annonceringen kommer under fire måneder, efter at Walz havde udtalt, at han ville stille op for tredje gang som guvernør.

Walz forklarer mandag, at hans beslutning skyldes, at han ikke kan give en politisk kampagne alt, hvad han har.

I udtalelsen lagde han samtidig vægt på, at det havde været et svært år for delstaten.

Demokraten har været i modvind, siden Trump-administrationen i sidste uge meddelte, at man vil indefryse udbetaling til daginstitutioner i Minnesota.

Baggrunden er en sag om angivelig svindel, hvor flere institutioner ifølge administrationen har modtaget støtte, selv om de stod tomme. Ifølge udmeldingen er problemet landsdækkende, men særligt udtalt i Minnesota.

Flere af daginstitutionerne skulle have tilknytning til personer med somalisk baggrund, som den amerikanske præsident, Donald Trump, tidligere har kritiseret og sagt, at han vil have ud af USA.

Walz rettede mandag en kritik af Trumps beslutning om at indefryse udbetalingen.

– De (Trump-administrationen, red.) vil forgifte vores befolkning mod hinanden ved at angribe vores naboer. Og i sidste ende vil de tage meget af det, der gør Minnesota til det bedste sted i USA at opfostre en familie, siger Walz ifølge AP.

Midlerne til daginstitutionerne vil først blive udbetalt igen, når Trump-administrationen får flere oplysninger om daginstitutionerne og kan verificere dem.

I 2024 stod Walz på stemmesedlen sammen med Kamala Harris ved det amerikanske præsidentvalg.

Walz har været guvernør i Minnesota siden 2019. Der er guvernørvalg i delstaten til november.

En snestorm ventes at ramme den nordlige halvdel af Jylland inden for de næste 48 timer.

Det varsler Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i et opslag delt på det sociale medie X.

Varslen er i kategori 2, som dækker over “farligt vejr”.

To kriterier skal være opfyldt for, at der er tale om en snestorm: Et snefald på mere end ti centimeter på seks timer og en vindhastighed over ti meter i sekundet i mindst ti minutter.

Alle de sårede er blevet identificeret efter en brand nytårsnat på en bar i den schweiziske by Crans-Montana.

Det oplyser det schweiziske politi, som tilføjer, at der er tale om 116 sårede. 83 af dem er fortsat indlagt.

Blandt de sårede er der 12 forskellige nationaliteter – herunder flest schweizere. Derudover er der blandt andet franskmænd, italienere og polakker blandt de sårede.

Der er ingen danskere blandt de sårede.

83 sårede er fortsat indlagt, oplyser politiet.

Det er tidligere meldt ud, at alle 40 dødsofre var identificeret. Mange af dem var unge voksne, og flere var også under 18 år.

Branden fandt sted på baren Le Constellation i Crans-Montana, som er et populært skisportssted.

En foreløbig efterforskning peger på, at indendørs fyrværkeri – fontæner sat på champagneflasker – kom for tæt på loftet.

Loftet blev antændt, og herefter spredte branden sig meget hurtigt, har en anklager tidligere fortalt ifølge Reuters.

Myndighederne havde på forhånd advaret om, at identificeringen af ofrene efter den voldsomme brand kunne tage lang tid. Mange af ofrene kom til skade med alvorlige brandsår.

Den schweiziske regering sagde søndag, at 35 patienter var blevet overført fra hospitaler i Schweiz til specialiserede klinikker i Belgien, Frankrig, Tyskland og Italien.

Danmark har tilbudt at tage imod ofre fra branden. Det oplyste Sundhedsstyrelsen i et skriftligt svar til Ritzau fredag.

To barbestyrere er sigtet for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

På fredag vil der i Schweiz blive holdt en national sørgedag. Her vil kirkeklokker ringe på tværs af landet, og der er planlagt et minuts stilhed.

Det sagde den schweiziske forbundspræsident, Guy Parmelin, søndag.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, er ankommet til en retsbygning i New York.

Det skriver Reuters.

Den tilfangetagne præsident skal efter planen fremstilles i retten mandag, efter at han i weekenden blev taget til fange i Venezuela og bortført til USA af amerikanske tropper.

Maduros kone, Cilia Flores, er ligeledes blevet taget til fange og er ankommet i retten.

På videoer fra BBC kan man se, at de begge er omgivet af tungt bevæbnet sikkerhedspersonale og klædt i sandfarvede fangedragter. Begge har hænderne fikseret foran sig, mens Maduro halter en smule.

Ruben Amorim er blevet fyret som cheftræner i Manchester United, mindre end et døgn efter, at han offentligt havde lagt sit ønske om mere magt i klubben for dagen.

Portugiseren, som blev cheftræner efter fyringen af Erik ten Hag i november 2024, gjorde det klart på et pressemøde efter søndagens 1-1-kamp mod Leeds, at han kom til Manchester United for at være “manager” og ikke blot “træner”.

Ifølge Jes Mortensen, direktør i PR-firmaet Human Touch Media og tidligere kommunikationschef i FC København, hvor han blandt andet har vejledt cheftrænere som Ståle Solbakken og Jacob Neestrup, var det tydeligt at se den normalt direkte og ærlige Amorim lade frustrationerne få frit spil.

– Han er jo notorisk brutalt ærlig, åben og autentisk, siger Jes Mortensen.

– Men her begynder han jo pludselig at pege nogle andre steder hen. Han peger rundt i systemet, på sportsdirektøren, Jason Wilcox, og scoutingafdelingen og siger: “Jeg skal gøre mit job, men de skal også gøre deres”.

– Det lægger op til, at der har været en eller anden form for intern magtkamp, tilføjer han.

På pressemødet søndag var Amorim tydeligt frustreret, efterlyste mere indflydelse og henviste til, at hans kontrakt med United sluttede om 18 måneder, hvorefter alle kunne komme videre.

– Jeg ved godt, at mit navn ikke er Tuchel, det er ikke Conte, det er ikke Mourinho, men jeg er manager for Manchester United.

– Og det vil være sådan i 18 måneder, eller indtil bestyrelsen beslutter at ændre det, sagde han.

Mindre end et døgn senere besluttede klubben at afskedige den 40-årige portugiser, der efter 14 måneder i jobbet er fortid på Old Trafford. Da han i 2024 blev præsenteret i Manchester United, var det med titlen “cheftræner”.

Amorim understregede på pressemødet, at han ikke selv havde tænkt sig at stoppe før tid.

– Alle afdelinger – scoutingafdelingen, sportsdirektøren – skal gøre deres arbejde. Jeg vil gøre mit i 18 måneder, og så går vi videre, sagde Amorim.

Mortensen tvivler dog på, at udtalelserne alene er årsagen til fyringen. Men da de kom relativt uprovokeret, vurderer han, at Amorim muligvis havde en idé om, at hans dage i United var talte.

– Jeg kunne godt forestille mig, at han har haft en fornemmelse af, at det var det, der skulle ske, eller at han var så frustreret, at han selv gerne ville trigge det.

– Men han siger jo ikke op på nogen måde. Tværtimod understreger han, at der er 18 måneder tilbage af kontrakten, som han havde tænkt sig at opfylde. Han sagde så også, at det gjaldt, indtil bestyrelsen besluttede noget andet. Det gjorde den så ret hurtigt, siger Mortensen.

Før skiftet til Manchester United var Amorim mangeårig træner i Sporting CP i Portugal. Højdepunktet i England blev Europa League-finalen i 2025, som United tabte til Tottenham.

I denne sæson har klubben haft flere skuffende resultater og ligger aktuelt på sjettepladsen i Premier League. Amorim havde kontrakt frem til 2027, men skal nu finde sin næste karrieremulighed.

Jes Mortensen vurderer, at Amorims udtalelser nok ikke vil forhindre ham i at få et nyt trænerjob.

– Men jeg tror da helt klart, at det her er et parameter. Hvis du vil ansætte ham som træner, er du jo blind, hvis du ikke ved, at det her er en del af pakken. At den her risiko findes. At han siger ting offentligt, som du normalt ikke vil forvente, at din træner sagde, siger Mortensen.

Manchester United har haft syv cheftrænere eller managers siden Alex Fergusons afgang i 2013. Hertil kommer fire midlertidige løsninger, inklusive Darren Fletcher, der midlertidigt overtager posten som cheftræner.

Amorim ender sin tid i klubben med den næstdårligste sejrsprocent i perioden. Kun Ralf Rangnicks 38 procent har været dårligere.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, stiller sig i rækken af europæiske ledere, der bakker op om Grønland efter USA’s præsident Donald Trumps seneste udtalelser.

– Lad mig være helt klar vedrørende Grønland, Grønlands fremtid er op til Grønland og Kongeriget Danmark, siger Starmer til mediet Sky News.

Premierministeren tilføjer desuden, at han “står sammen med hende” (Mette Frederiksen, red.), adspurgt om statsminister Mette Frederiksens (S) udtalelser om, at Trump skal stoppe med at true Grønland.

Udmeldingerne kommer efter nye trusler i weekenden fra den amerikanske præsident, Donald Trump, om at overtage Grønland.

Natten til mandag afviste Trump desuden at svare på, om han regner med at skride til handling over for Grønland.

Om bord på præsidentflyet Air Force One blev Trump af en journalist spurgt om, hvorvidt han regner med at “take action” (skride til handling) mod Grønland.

– Vi vil bekymre os om Grønland om omkring to måneder. Lad os tale om Grønland om 20 dage, siger Trump.

Det står ikke klart, hvorfor Trump nævner præcist disse tidspunkter.

Også EU-Kommissionen har understreget sin støtte til Grønland.

Det fortæller en talsperson for EU-Kommissionen, Anitta Hipper, mandag.

– Vi har gjort vores position meget klar. EU vil fortsat opretholde principperne om national suverænitet, territorial integritet, grænsernes ukrænkelighed og FN-pagten, siger hun.

Søndag understregede Frederiksen igen, at Kongeriget Danmark – og dermed Grønland – er en del af Nato og dermed omfattet af alliancens sikkerhedsgaranti.

I samme ombæring opfordrede hun “kraftigt til, at man fra USA’s side stopper truslerne mod en historisk tæt allieret og mod et andet land og et andet folk, som meget klart har sagt, at de ikke er til salg”.

Schweiz har frosset alle aktiver, som Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, og hans associerede har i landet.

Det meddeler den schweiziske regering ifølge Reuters.

Det sker, efter at Maduro lørdag blev taget til fange af amerikanske styrker. Han er siden blevet ført til USA.

Foranstaltningen træder i kraft med øjeblikkelig virkning og gælder i fire år.

Den kommer for at forhindre en flytning af potentielt ulovlige aktiver og oven i sanktioner, der har været pålagt Venezuela siden 2018.

På daværende tidspunkt besluttede den schweiziske regering blandt andet at indefryse aktiver hos en række personer.

EU-Kommissionen vil fortsat være “solidarisk” med Danmark og Grønland.

Det fastslår talsmand for EU-Kommissionen Anitta Hipper efter nye trusler fra USA’s præsident om at overtage Grønland.

– Vi har gjort vores position meget klart. EU vil fortsat opretholde principperne om national suverænitet, territorial integritet, grænsernes ukrænkelighed og FN-pagten.

– Det er universelle principper. Vi vil ikke stoppe med at forsvare dem, siger Anitta Hipper på vegne af EU-Kommissionen.

Dermed bekræfter EU-Kommissionen den linje, som man har lagt under det snart et år lange opgør mellem Trump på den ene side og Danmark og Grønland på den anden side.

– Vi er i tæt kontakt med Danmark, og vi vil fortsætte med at støtte Danmark i hele forløbet, siger Anitta Hipper på vegne af EU-Kommissionen.

Udtalelserne kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, natten til mandag afviste at svare på, om han regner med at skride til handling over for Grønland.

Om bord på præsidentflyet Air Force One blev Trump af en journalist spurgt om, hvorvidt han regner med at “take action” mod Grønland, hvilket på dansk kan oversættes til at skride til handling.

– Jeg gider ikke tale om Grønland. Jeg vil tale om Venezuela, Rusland, Ukraine, svarer Trump.

– Vi vil bekymre os om Grønland om omkring to måneder. Lad os tale om Grønland om 20 dage, siger Trump om bord på præsidentflyet Air Force One.

Det står ikke klart, hvorfor Trump nævner præcist disse tidspunkter.

Efter at have affejet journalistens spørgsmål talte præsidenten dog alligevel om Grønland.

– Men jeg vil gerne sige det her om Grønland. Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation, siger Trump.

– Lige nu er der fyldt med kinesiske og russiske skibe over alt i Grønland. Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed. Danmark kommer ikke til at være i stand til at løfte opgaven, siger han.

– EU har brug for, at vi får det (Grønland, red.). Og det ved de godt, tilføjer den amerikanske præsident.

Det var under Trumps første præsidentperiode i 2019, at han første gang begyndte at tale om amerikansk ejerskab over Grønland.

Han har med jævne mellemrum taget emnet op, efter at han i november blev valgt til sin anden periode.

Søndag opfordrede statsminister Mette Frederiksen (S) USA til at stoppe truslerne.

– Jeg er nødt til at sige det meget direkte til USA, udtalte statsministeren og fortsatte:

– USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i rigsfællesskabet.

I sin udtalelse understregede Mette Frederiksen, at Kongeriget Danmark – og dermed Grønland – er en del af Nato og dermed omfattet af alliancens sikkerhedsgaranti.

– Vi har allerede i dag en forsvarsaftale mellem kongeriget og USA, der giver USA vid adgang til Grønland. Og vi har fra kongerigets side investeret markant i sikkerheden i Arktis, udtalte hun.

Danmarks nordiske naboer Sverige, Norge og Finland gik søndag ud med støtte til Danmark.

Mandag fastslog både Tyskland og Frankrig med henvisning til Grønland, at “grænser ikke må ændres med magt”.

Venstres formand har siden 2023 heddet Troels Lund Poulsen. Men formanden kunne lige så vel have heddet Stephanie Lose.

Det siger Venstres nuværende formand i bogen “Vind eller forsvind – kampen om Venstre”, der udkommer på torsdag. Bogen er skrevet af politisk kommentator og tidligere rådgiver i Venstre Søs Marie Serup.

– Der er ikke nogen tvivl om, at Stephanie kunne være blevet formand for Venstre i 2023, hvis hun havde haft den ambition, siger Troels Lund Poulsen i bogen.

– Det ønskede hun ikke at være – og det sagde hun meget klart, siger forsvarsministeren.

Troels Lund Poulsen er ikke kendt for at være en stemmemagnet ved folketingsvalg, mens Stephanie Lose var en stor stemmesluger og formand for Region Syddanmark, da hun i 2023 blev trukket ind i landspolitik.

Det skete, da daværende Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen måtte sygemelde sig og senere stoppede i dansk politik.

Stephanie Lose, som i dag er økonomiminister, har sammen med Troels Lund Poulsen skabt ro i partiet, der tidligere var kendetegnet ved store uenigheder mellem partiets topfolk.

Først gennem ti år med det såkaldte formandskab med formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen. Det umage parløb førte til, at Venstre-baglandet – med Stephanie Lose i en hovedrolle – i 2019 smed begge på porten.

Dernæst måtte Venstre gennemgå endnu en pinefuld periode. Den blev blandt andet illustreret ved, at formand Jakob Ellemann-Jensen var med til at stemme for at sende næstformand Inger Støjberg for en rigsret, hvilket senere gav hende en ubetinget fængselsstraf i 60 dage.

Trods idyllen har Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose ikke formået at få flere vælgere til at stemme på Venstre. Ved kommunal- og regionalvalget i november sidste år gik partiet således tilbage for fjerde valg på stribe.

Det blev dog delvist opvejet af, at Venstre mod forventning fik flere borgmesterposter end ved kommunalvalget i 2021 og dermed blev det største borgmesterparti. Samtidig satte partiet sig på tre af de fire formandsposter i regionerne.

Troels Lund Poulsen uddeler store roser til sin næstformand i den nye bog, og han kan godt se en kommende Venstre-formand i Stephanie Lose.

– Ja, det kan jeg bestemt, svarer han direkte adspurgt af Søs Marie Serup.

Forfatteren spørger også Stephanie Lose selv, om hun har “en fremtidig formand i maven”.

Næstformanden leverer følgende svar:

– Troels og jeg er enige om, at vi har en relativt stor opgave foran os. Det bedste scenario for Venstre i den situation, vi var i, det var helt ubestrideligt, at vi fik kombinationen af en supererfaren landspolitiker som formand, med rigtig mange kilometer i benene på Christiansborg, og så det, jeg kan.

– Jeg tror, det er klogt, at vi generelt går efter at vælge de løsninger, der er bedst for Venstre – både nu og i fremtiden.