Seneste nyheder

Igennem et sneklædt København er kongeparret tirsdag formiddag blevet eskorteret i guldkaret af Gardehusarregimentets Hesteskadron fra Amalienborg til Christiansborg Slot i anledning af nytårskuren for blandt andet det officielle Danmark.

Det fremgår af en stribe billeder.

Officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, landsorganisationer og protektioner er blandt de inviterede til tirsdagens nytårskur.

Nytårskuren er en flere hundrede år gammel tradition – den kan spores tilbage til kong Frederik III, der regerede fra 1648 til 1670 – men i år har en række nye personer fået en invitation.

Førhen er nytårskuren blevet betegnet som “kur for de øverste rangklasser”. Den er blevet erstattet med betegnelsen af “kur for det offentlige Danmark og udvalgte grupper med adels- og ærestitler”.

Ændringerne er kommet for at sikre en større repræsentativ og geografisk bredde i deltagerkredsen og for at gøre op med en utidssvarende hierarkisk rækkefølge, som kongehuset begrundede det sidste år.

Med andre ord er det slut med de såkaldte rangklasser, der har bestemt, hvem der må deltage, og i hvilken rækkefølge de må hilse på majestæten.

Kongeparret tog hul på årets nytårskure 1. januar med et taffel for regeringen og Folketingets formand samt for andre repræsentanter for det officielle Danmark og for hoffet.

Mandag blev der først afholdt nytårskur for højesteretsdommere samt for Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Hernæst for landets borgmestre og regionsrådsformænd.

Endelig blev der mandag eftermiddag afholdt nytårskur for det diplomatiske korps.

Fredag venter endnu en nytårskur, men uden kongeparret. Her afholder dronning Margrethe nemlig nytårskur for sine protektioner i Christian IX’s Palæ på Amalienborg.

Efter nytårskuren tirsdag på Christiansborg Slot eskorteres kong Frederik og dronning Mary ligeledes tilbage i guldkareten til Amalienborg af Gardehusarregimentets Hesteskadron.

Guldkareten er kongehusets fineste karet og benyttes ved den traditionsrige nytårskur på Christiansborg Slot.

Den er belagt med 24-karats bladguld, har fire forgyldte kroner på taget og et malet rigsvåben på dørene.

Kareten blev bygget til kong Christian XIII af karetmager Henry Fife i 1840.

Antallet af tvangsauktioner lander på 1180 for hele 2025.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos AL Sydbank, er antallet det laveste i statistikkens historie. Den strækker sig tilbage til 1993.

Den seneste bundrekord kom i 2006 – det vil sige få år inden finanskrisen. Her endte 1228 ejendomme på tvangsauktion.

En del af forklaringen på det lave antal i 2025 skal findes i et stærkt dansk arbejdsmarked, hvor beskæftigelsen har buldret derudaf, og hvor ledigheden har ligget til den lave side, vurderer Brian Friis Helmer.

– Når man er i arbejde, så er det for langt de fleste også lettere at betale regningerne, herunder terminen på realkreditlånet, og det holder både tvangsauktioner og restancer i meget kort snor, skriver privatøkonomen i en kommentar.

– Det hjælper også, at boligmarkedet kører derudaf med både flere handler og højere priser. For så er det alt andet lige lettere at omsætte boligen i fri handel, hvis der skulle opstå betalingsproblemer, og dermed afværge en tvangsauktion.

Samme konklusion når Kristian Skriver, der er seniorøkonom hos Dansk Erhverv, frem til.

Det kommer ifølge ham boligejerne til gode rent økonomisk, når handlerne kan gennemføres ved en almindelig handel.

– Det er ofte den bedste løsning at sælge boligen ved en almindelig handel, fordi tvangsauktioner typisk er til en lavere pris.

– Når en bolig ender på tvangsauktion, kan det derfor være en dyr affære for boligejeren, som udover at miste huset risikerer at flytte med gæld hængende over hovedet.

– Set i det lys, er det utrolig positivt, at historisk få ejendomme ender på tvangsauktion.

Selvom vejret i flere dage har budt på sne og frost, er isen på søer og i kanaler i København ikke sikker.

Det understreger Hovedstadens Beredskab i et opslag på den sociale platform X.

– På flere kanaler og søer er der begyndt at være is på overfladen. Isen er langtfra sikker! Tal med børn og unge om faren ved at gå ud på isen, lyder det.

Samtidig skal man ikke selv gå ud på isen, hvis ens hund løber derud, og man ikke kan kalde den til sig.

Typisk skal is ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) være mellem 13 og 18 centimeter, før den med sikkerhed kan bære.

Men det kan påvirkes af forhold som vind og snemængder.

Ifølge DMI bør man derfor altid orientere sig på kommunens hjemmeside og ved skiltning ved søer.

Af Københavns Kommunes hjemmeside fremgår det, at kommunen står for at måle isens tykkelse og vurdere, om det er sikkert at gå ud på en sø.

Er isen sikker, sætter kommunen et skilt op ved søen med teksten “Færdsel på isen tilladt”.

Amerikanske olieselskaber vil kunne få omfattende olieudvinding op at køre i Venezuela inden for mindre end halvandet år.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i et interview med NBC News.

Han erkender samtidig, at det bliver dyrt for selskaberne at gå ind i den venezuelanske olieindustri, som er præget af manglende vedligehold.

– Jeg tror, at vi kan gøre det på kortere tid end det, men det vil koste mange penge, siger Donald Trump til NBC News om tidshorisonten på 18 måneder.

– Der vil skulle bruges enorme summer, og olieselskaberne vil bruge pengene, og derefter vil de få dem refunderet af os eller gennem indtægter.

Venezuela råder over en femtedel af verdens oliereserver, men landet udvinder kun 0,8 procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

Det skyldes blandt andet, at skiftende regeringer har forsømt vedligeholdelsen af infrastrukturen omkring olieindustrien, og at industrien har manglet internationale investeringer og været ramt af udenlandske sanktioner.

Flere analytikere har over for nyhedsbureauet Reuters påpeget, at det er forbundet med flere udfordringer at gå ind i den venezuelanske olieindustri.

Det skyldes ikke kun, at industrien er nedslidt, men også, at der er stor uvished om, hvordan den politiske situation og sikkerhedssituationen vil udvikle sig i landet, efter at USA har pågrebet præsident Nicolás Maduro.

Og i det lys kan det virke yderst optimistisk, når Trump forventer at få olieindustrien op at køre inden for 18 måneder.

Thomas O’Donnell, der er energi- og geopolitisk rådgiver, forventer, at det vil tage fem til ti år. Men dette bud forudsætter, at USA formår at sikre en fredelig overgang fra Maduro-styret til et nyt styre i landet.

– En fejlslagen politisk overgangsperiode, som giver en følelse af amerikansk dominans, kan føre til flere års modstand, siger Thomas O’Donnell til Reuters.

Trump vil ikke over for NBC News komme med et konkret bud på, hvor meget det vil koste for amerikanske selskaber at reparere og opgraderes olieindustrien i Venezuela.

Men CNN har tidligere skrevet, at en opdatering af olieindustriens infrastruktur, der kan sikre, at produktionen kommer op i fulde omdrejninger, ifølge mediets oplysninger vil koste anslået 58 milliarder dollar.

Det svarer til 370 milliarder kroner.

Det statslige venezuelanske gas- og olieselskab PDVSA har ifølge CNN oplyst, at dets rørledninger ikke er blevet vedligeholdt de seneste 50 år.

Antallet af personer, der mindst en gang om året har købt ADHD-medicin, er mere end fordoblet fra 2020 til 2024.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som er blevet offentliggjort tirsdag morgen.

I 2020 købte omkring 61.000 personer ADHD-medicin mindst en gang, mens det gjaldt for cirka 133.000 personer en håndfuld år senere.

ADHD anses for at være en ofte medfødt biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der styrer opmærksomhed, motorisk aktivitet og impulsivitet.

Kigger man på landets forskellige kommuner, er der stor forskel på udbredelsen af den type medicin.

I Bornholms Kommune indløste 3,5 procent af borgerne en recept på ADHD-medicin i 2024. Det var den højeste andel blandt kommunerne.

Herefter kom Norddjurs Kommune og Struer Kommune med en andel på henholdsvis 3,2 og 3,1 procent.

I den anden ende af skalaen finder man kommunerne Fanø og Læsø. Her indløste henholdsvis 0,6 procent og en procent af borgerne en recept på den type medicin i 2024.

Ifølge Danmarks Statistik kan aldersfordelingen i forskellige dele af Danmark have betydning for, hvor mange der køber medicinen.

Særligt de seneste år er der sket en voldsom udvikling i antallet af recepter på ADHD-medicin i Danmark.

Data fra medstat.dk, der er Sundhedsdatastyrelsens database, viser, at knap 32.000 personer indløste sådan en recept mindst en gang tilbage i 2010.

Siden da er der altså samlet sket mere end en firedobling af antallet.

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at ADHD-medicinen er mest udbredt blandt dem med kortere uddannelser.

Andelen er syv procent for de kvinder og 5,3 procent for de mænd, hvis højst fuldførte uddannelse er grundskolen.

Til sammenligning lyder de to tal på henholdsvis 1,5 procent og 1,3 procent for dem med en ph.d.-uddannelse.

En 58-årig kvinde fra Ribe er sigtet for at overtræde dyreværnsloven, efter at politiet har fundet over 50 hunde i kvindens hjem.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet ransagede kvindens hjem 11. december 2025 efter en anmeldelse. Her fandt de de mange hunde, som ifølge vicepolitiinspektør Kent Brynilsen levede under “ringe forhold”.

En del af hundene måtte aflives på grund af enten indavl eller for dårligt helbred.

De fleste af hundene kunne dog efter en dyrlægekontrol anbringes på en kennel, hvor de blev vaccineret og behandlet.

– Herefter kunne de afleveres til enten deres ejer eller til en ny ejer, der nu kan give dem en ny og bedre tilværelse, siger Kent Brynilsen i pressemeddelelsen.

Det står ikke klart, hvor de mange hunde oprindeligt kommer fra.

Efterforskningen af sagen fortsætter, skriver politiet.

18. december beskrev JydskeVestkysten, at der havde været et større politiopbud omkring et hus i Ribe

Politiet bekræftede over for mediet, at man var til stede for at tjekke en anmeldelse om dyrevelfærd.

På daværende tidspunkt lød det, at ukendt antal hunde var blevet fjernet.

USA arbejder ikke med nogen tidsplan, når det kommer til at tage handling i spørgsmålet om Grønland.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, til det amerikanske medie NBC News. Det skriver det britiske medie Sky News.

Samtidig gentager Trump, at han er meget alvorlig med sin melding om, at USA har brug for Grønland på grund af national sikkerhed. Det vil ifølge præsidenten også komme Europa til gavn.

– Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed, og det gælder også Europa.

– Du ved, jeg er meget loyal over for Europa. Vi har brug for det af hensyn til den nationale sikkerhed – lige nu, siger Donald Trump.

Natten til mandag dansk tid blev præsidenten af en journalist om bord på præsidentflyet, Air Force One, også spurgt om, hvornår han ville skride til handling i forhold til Grønland.

Det skete i forlængelse af, at USA i en aktion i Venezuelas hovedstad, Caracas, i weekenden havde taget landets præsident, Nicolas Maduro, til fange.

– Jeg gider ikke tale om Grønland. Jeg vil tale om Venezuela, Rusland, Ukraine, svarede Trump.

– Vi vil bekymre os om Grønland om omkring to måneder. Lad os tale om Grønland om 20 dage, lød det videre.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), bad søndag i et opslag på sociale medier USA med at stoppe truslerne mod et land og et folk, der har sagt, at man ikke er til salg.

Mandag sagde statsministeren, at alting vil høre op, hvis USA skulle finde på at angribe Grønland.

Begge lande er medlemmer af forsvarsalliancen Nato.

– Hvis et Nato-land angriber et andet Nato-land, så hører alting op, sagde Mette Frederiksen.

Nato blev i sin tid stiftet som en forsvarsalliance, der samtidig skal binde medlemslandene sammen i fælles interesser.

Derfor vil hele verdens sikkerhedsstruktur blive opløst, hvis et Nato-land som USA skulle finde på at angribe et andet Nato-land som Grønland, påpegede Mette Frederiksen.

Stephen Miller, som er vicestabschef i Det Hvide Hus, tror ikke på, at militær handling mod Grønland vil blive nødvendig.

Det siger han natten til tirsdag i et interview med CNN, hvor han bliver spurgt, om han vil udelukke militær handling.

– Der vil ikke blive tale om en militær handling mod Grønland. Grønland har en befolkning på 30.000 personer. Det virkelige spørgsmål er, med hvilken ret Danmark hævder at have kontrol over Grønland.

Grønland, der er verdens største ø, er en del af det danske rigsfællesskab og har omkring 56.000 indbyggere.

Journalisten spørger, om Miller fuldstændig vil udelukke militær magt mod Grønland. Til det svarer vicestabschefen:

– Det giver slet ikke nogen mening at tænke eller tale om det i den sammenhæng, som du spørger om. Ingen vil kæmpe militært mod USA om Grønlands fremtid, siger han.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt, at han ønsker at gøre Grønland til en del af USA.

– USA er den stærkeste magt i Nato. For at USA kan sikre Arktis-området og beskytte og forsvare Natos interesser, er det klart, at Grønland bør være en del af USA, siger Miller natten til tirsdag.

Lørdag delte Millers hustru, den amerikanske podcaster Katie Miller, på det sociale medie X et opslag med et billede af Grønland farvet med det amerikanske flag. Opslaget fik efterfølgende en del opmærksomhed.

Billedet var ledsaget af en kort tekst, hvor der står “SOON”, som på dansk kan oversættes til “snart”.

Natten til mandag dansk tid gentog Trump sit budskab om, at USA har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation.

Efterfølgende mandag sagde statsminister Mette Frederiksen til flere danske medier, at “alting” vil høre op, hvis USA skulle vælge at angribe Grønland.

– Hvis et Nato-land angriber et andet Nato-land, så hører alting op. Da man i sin tid skabte Nato, var det for at undgå krig, for at undgå konflikt, sagde hun.

Danmark har fået opbakning fra blandt andre Storbritannien, EU og de nordiske naboer Sverige, Norge og Finland.

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager María Corina Machado vil vende tilbage til sit hjemland snarest muligt.

Det siger hun natten til tirsdag ifølge Reuters i et interview i programmet “Hannity” på Fox News.

– Jeg planlægger at rejse hjem så hurtigt som muligt, siger Machado efter at være blevet spurgt til sine rejseplaner.

Interviewet er oppositionslederens første, efter at USA lørdag angreb flere steder i Venezuela og tog præsident Nicolas Maduro til fange.

I interviewet fortæller Machado desuden, at hun ikke har talt med USA’s præsident, Donald Trump, siden oktober, hvor hun blev tildelt Nobels fredspris.

– Faktisk talte jeg med præsident Trump den 10. oktober. Det var samme dag, som Nobels fredspris blev annonceret, men vi har ikke talt siden da, siger den 58-årige oppositionsleder.

Det var netop Machados arbejde med at fremme demokratiske rettigheder for Venezuelas befolkning, der var den norske nobelpriskomités begrundelse for at tildele hende prisen.

Machado er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der har stået i opposition til Nicolás Maduro, der kom til magten i Venezuela i 2013.

Hun har i en længere periode levet i skjul på grund af trusler fra Nicolás Maduros regime.

Trump affejlede på et pressemøde lørdag idéen om, at Machado kunne blive midlertidig leder i Venezuela.

– Hun har hverken støtten eller den fornødne respekt i landet, sagde han.

I stedet blev Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, mandag formelt taget i ed som fungerende præsident. Rodriguez har længe været anset for en af de mest loyale støtter af Maduro.

Indsættelsen af Rodriguez falder ikke i god jord hos Machado, der i interviewet natten til tirsdag hævder, at vicepræsidenten er en af hovedpersonerne bag tortur, forfølgelse, korruption og narkohandel.

Cambodja har tirsdag brudt en ti dage gammel våbenhvile og udført angreb på den thailandske grænseprovins Ubon Ratchathani, hvor en soldat er blevet såret.

Det melder Thailands hær ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

– Cambodja har brudt våbenhvilen, lyder det.

Thailand beskylder mere præcist Cambodja for at have affyret mortergranater mod den anden side af grænsen.

En soldat blev såret af granatsplinter og blev evakueret for at modtage lægebehandling, lyder det fra den thailandske hær.

Den over 100 år gamle konflikt mellem de sydøstasiatiske naboer blussede op flere gange sidste år. I december blev over 40 mennesker dræbt, og omkring en million blev drevet på flugt på begge sider af grænsen.

Den handler om suveræniteten for især templer i området omkring deres 817 kilometer lange fælles grænse.

USA’s præsident, Donald Trump, hjalp sammen med Malaysia med at forhandle en våbenhvile på plads mellem Thailand og Cambodja, da en gammel strid om suverænitet langs den fælles grænse igen brød ud i juli.

I oktober underskrev statsledere fra de to lande officielt en våbenhvile. Her var Trump til stede. Aftalen fra oktober byggede på den våbenhvile, der allerede var blevet indgået i juli.

Men siden da blussede grænsestriden op igen.

Efter tre dages forhandlinger indgik de to lande så igen en våbenhvile den 27. december sidste år, hvilket bragte en afslutning på tre ugers sammenstød.

I den forbindelse frigav Thailand 18 cambodjanske soldater, der havde været tilbageholdt siden juli.

Cambodja har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om angrebene.

AFP

En person har mistet livet, og to er blevet såret efter et ukrainsk droneangreb på en bygning i den vestlige russiske region Tver.

Det melder regionens guvernørkontor natten til tirsdag på beskedtjenesten Telegram, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Vragdele fra dronen ramte en lejlighed på niende etage, hvilket udløste en brand, der senere er blevet slukket.

Beboere i flere af de omkringliggende lejligheder blev evakueret, oplyser Tvers fungerende guvernør, Vitalij Korolev, i beskeden fra hans kontor.

Tver-regionen ligger nordvest for Ruslands hovedstad, Moskva.

Der har i de første dage af 2026 fra både russisk og ukrainsk side været meldinger om dødelige angreb.

Natten til mandag meldte ukrainske myndigheder om russiske luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, og nabobyen Fastiv. Angrebene kostede to personer livet, lød meldingen.

Den 1. januar beskyldte Rusland nabolandet for at have dræbt mindst 24 personer på et hotel og en café i den russiskkontrollerede del af Kherson i det sydlige Ukraine.

Ukraines militær har endnu ikke kommenteret angrebet.

Kherson er én af fire ukrainske regioner, som Rusland i 2022 hævdede at have annekteret. De andre regioner er Zaporizjzja, Luhansk og Donetsk.

Tilbage i 2014 annekterede Rusland også den ukrainske Krim-halvø.

Kort før nytår anklagede den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, Ukraine for at have forsøgt at angribe præsident Vladimir Putins residens i Novgorod-regionen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, afviste efterfølgende, at et sådant angreb havde fundet sted.

USA’s præsident, Donald Trump, betvivlede mandag også på det påståede angreb på Putins bolig.

– Jeg tror ikke, at det angreb fandt sted. Der skete noget i nærheden, men det havde intet med det her at gøre, sagde Trump.

USA har gennem længere tid arbejdet på at sikre en våbenhvileaftale mellem de to lande.

Den snart fire år lange krig i Ukraine begyndte i februar 2022, da Rusland invaderede nabolandet.

Øjenvidner i Venezuela har sent mandag berettet om skud affyret nær præsidentpaladset i hovedstaden Caracas.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er ingen officiel bekræftelse af skuddene, men en unavngiven kilde tæt på den venezuelanske regering siger, at situationen er under kontrol.

Meldingen kommer, få dage efter at Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru blev taget til fange af amerikanske styrker i deres hjem i Caracas.

Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, blev mandag taget i ed som Venezuelas fungerende leder.

Ifølge den unavngivne kilde har uidentificerede droner omkring klokken 01 natten til tirsdag dansk tid fløjet over Miraflores-paladset som følge af skuddene.

Et anonymt øjenvidne, som bor få gader fra præsidentpaladset, siger til AFP, at der mandag aften kunne høres skud nær paladset.

De var dog ikke lige så kraftige, som dem der lød under den amerikanske indsats natten til lørdag, hvor Maduro blev taget til fange, siger øjenvidnet.

– Det første, der faldt mig ind, var at se, om der fløj fly, men det gjorde der ikke. Jeg så bare to røde lys på himlen, siger vedkommende.

Colombia vil fortsat samarbejde med USA om at bekæmpe handlen med narkotika ved hjælp af amerikanske efterretninger og teknologi.

Det meddeler Colombias indenrigsminister, Armando Benedetti, mandag i en video sammen med justitsminister Andres Idarraga.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Regeringen i Colombia har informeret den amerikanske regering om, at vi vil fortsætte samarbejdet og koordineringen i kampen mod narkohandlen, siger Benedetti.

Meldingen kommer, efter at USA lørdag angreb Venezuela flere steder og tog præsident Nicholas Maduro til fange.

Dagen efter angrebet sagde USA’s præsident, Donald Trump, at Colombia, der er naboland til Venezuela, er regeret af en syg mand, og at en amerikansk militæroperation i Colombia er en mulighed.

Benedetti siger i videoen mandag, at Colombias operationer til bekæmpelse af narkotika vil være rettet mod narkolaboratorier, kriminelle grupper og deres tilholdssteder.

– Vi vil fortsætte med at prioritere bekæmpelsen af denne plage, særligt ved den colombiansk-venezuelanske grænse, tilføjer Idarraga.

Colombias præsident Gustavo Petro, der er tidligere guerillasoldat, skrev mandag i et opslag på det sociale medie X, at han efter truslerne fra Trump er klar til at “gribe til våben” igen.

– Jeg svor, at jeg efter fredsaftalen i 1989 aldrig igen ville røre et våben, men for mit fædreland er jeg klar til at gribe til våben igen, selv om jeg ikke ønsker det, lød det i opslaget.

Trump har gennem de seneste måneder beskyldt den colombianske præsident for at være involveret i handlen med narkotika. Petro er desuden blevet pålagt flere sanktioner af USA.

Petro har flere gange afvist de amerikanske anklager og sagt, at han har bekæmpet narkohandlen i årtier.

Den colombianske præsident skrev i opslaget mandag, at hans indsats mod narkohandlen er tilstrækkelig, og at der er en grænse for, hvor aggressivt landets militær kan agere i kampen mod narkotika.

– Bomber man bare én af disse grupper uden tilstrækkelige efterretninger, vil man dræbe mange børn. Hvis man bomber bønder, vil tusinder blive til guerillakrigere i bjergene.

– Og hvis man tilbageholder præsidenten, som en store del af mit folk elsker og respekterer, vil man slippe den folkelige jaguar løs, skrev Petro.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, omtales af flere internationale medier, efter at hun har skærpet retorikken omkring et potentielt amerikansk angreb på Grønland.

Mette Frederiksen (S) og Grønlands landsstyreformand, Jens-Frederik Nielsen, fremgår i en tophistorie på den britiske avis The Guardians hjemmeside.

Her omtales det, hvordan Frederiksen mandag sagde til flere danske medier, at “alting” vil høre op, hvis USA skulle vælge at angribe Grønland.

– Nato er en forsvarsalliance, der skal sikre os mod konflikt mellem landene og udefra, og derfor kan man ikke angribe et andet Nato-land. Gør man det, ja, så hører alting op, sagde Frederiksen til Ritzau.

Mediet nævner også, hvordan Danmark har fået opbakning fra både EU og de nordiske naboer Sverige, Norge og Finland.

– Men presset stiger på Frederiksen, der står over for et folketingsvalg senere på året, for at gå ud over diplomatiets grænser og fremlægge mere konkrete planer for, hvordan Danmark vil reagere, hvis Grønland bliver invaderet, lyder det.

USA’s præsident, Donald Trump, gjorde søndag grin med Danmarks bestræbelser på at styrke Grønlands nationale sikkerhedspolitik og sagde, at danskerne har oprustet med “endnu en hundeslæde” til det arktiske område.

– Fra et synspunkt angående national sikkerhed har vi brug for Grønland, og Danmark kommer ikke til at kunne gøre det, sagde Trump.

Det amerikanske medie ABC News fremhæver et opslag på det sociale medie X fra Frederiksen, hvor hun henvender sig direkte til USA.

– Det giver absolut ingen mening at tale om, at USA har brug for at overtage Grønland. USA har ingen ret til at annektere ét af de tre lande i kongeriget Danmark, skrev hun i opslaget søndag.

Også det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP) omtaler Frederiksen og Nielsen.

– Frederiksen og hendes grønlandske modstykke, Jens-Frederik Nielsen, kritiserede præsidentens kommentarer og advarede om katastrofale konsekvenser, skriver AP.

Alle medierne nævner, hvordan en tilfangetagelse af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, natten til lørdag dansk tid har ført til øget frygt i Danmark for, at USA kunne finde på at invadere Grønland.

Det amerikanske medie CBS News nævner, at Trump om bord på præsidentflyet Air Force One søndag sagde til mediet The Atlantic, at USA “har brug for Grønland”.

– Vi tager os af Grønland om cirka to måneder. Lad os tale om Grønland om 20 dage, sagde han.

Maduro har ved en amerikansk domstol mandag nægtet sig skyldig i anklagerne mod ham, der blandt andet drejer sig om såkaldt narkoterrorisme.

Chrystia Freeland, som er tidligere finansminister og udenrigsminister i Canada, forlader parlamentet i hovedstaden Ottawa for at blive økonomisk rådgiver i Ukraine.

Det meddelte hun mandag aften i et opslag på det sociale medie X.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Freeland selv ukrainsk baggrund, og hun er blevet udpeget til jobbet af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

– Ukraine står i front for nutidens globale kamp for demokrati, og jeg byder denne mulighed for at bidrage på ulønnet basis som økonomisk rådgiver for præsident Zelenskyj velkommen, skriver hun.

Den 57-årige Freeland forlader samtidig sin post som Canadas særlige repræsentant for genopbygningen af Ukraine.

Chrystia Freeland er tidligere journalist og taler flydende ukrainsk, engelsk, fransk, italiensk og russisk.

Hun var Canadas første kvindelige finansminister, og hun har tidligere også været vicestatsminister.

Volodymyr Zelenskyj meddelte tidligere mandag på X også udnævnelsen af Freeland som rådgiver inden for økonomisk udvikling.

– Chrystia er særdeles kompetent på disse områder og har indgående erfaring med at tiltrække investeringer og gennemføre økonomiske omstillinger, skrev den ukrainske præsident.

Politiet fastholder tirsdag hastighedsnedsættelsen på 80 kilometer i timen på E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 55 Aarup og 56 Ejby i begge retninger.

Det er nemlig stadig glat, oplyser vagtchef ved Fyns Politi Henrik Krøjgaard tidligt tirsdag morgen.

– Vi er hele tiden i kommunikation med Vejdirektoratet om, hvad der er nødvendigt, så vi kommer til at genbesøge det i løbet af tirsdagen, siger han.

Men de seneste timer har der ikke været flere meldinger om færdselsuheld, og det har ikke været nødvendigt at nedsætte hastigheden flere steder, understreger Henrik Krøjgaard.

– Der har været lidt glat derude, men det er ikke noget større. Der er blevet saltet lidt mere derude, så alt er fint indtil videre, siger Henrik Krøjgaard.

Fyns Politi og Vejdirektoratet skrev natten til tirsdag på det sociale medie X, at hastigheden var blevet nedsat til 80 kilometer i timen på den godt ni kilometer lange strækning.

Der var nemlig flere meldinger om meget glatte forhold på Vestfynske Motorvej, der er den vestlige del af E20 over Fyn. Det er også her, hvor frakørslerne Aarup og Ejby ligger.

– Det er svært at se det glatte føre i mørket, så kør meget forsigtigt derude, og brug gerne det inderste spor, da det er mest sikkert, skrev politiet.

De seneste dage har vintervejr med sne og frost ramt landet, og det ser ud til at fortsætte i den kommende uge.

Den seneste prognose fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) lyder, at bygerne over Fyn lokalt kan blive ret kraftige, særligt i den vestlige del.

– Usikkerheden er dog fortsat stor, med hensyn til hvor de kraftigste snebyger rammer, men skal du ud i trafikken, er det altså en rigtig god idé lige at holde sig orienteret omkring snevejret, skriver DMI på sin hjemmeside.

DMI har desuden mandag udsendt et varsel om snestorm i Nordjylland onsdag.

Der vil ikke blive afholdt valg i Venezuela i løbet af de næste 30 dage.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i et interview med det amerikanske medie NBC News mandag aften.

– Vi skal først have styr på landet. Man kan ikke afholde et valg. Det ville ikke engang være muligt for folk at stemme, siger Trump.

– Nej, det kommer til at tage noget tid. Vi er nødt til først at få landet tilbage i god form, siger præsidenten.

Trump understreger i interviewet, at USA ikke er i krig mod Venezuela.

– Vi er i krig med folk, der sælger stoffer. Vi er i krig med folk, der tømmer deres fængsler ind i vores land og sender deres narkomaner og tømmer deres psykiatriske hospitaler ind i vores land.

Meldingen kommer, efter at Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru natten til lørdag lokal tid blev taget til fange af amerikanske styrker i deres hjem i hovedstaden Caracas.

Herefter blev han taget med til USA, hvor han mandag mødte i retten og erklærede sig uskyldig i en række tiltalepunkter om narkokriminalitet.

Også mandag blev Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, taget i ed som Venezuelas fungerende leder.

I interviewet med NBC News siger den amerikanske præsident også, at USA muligvis vil støtte et projekt fra venezuelanske olieselskaber for at genopbygge landets energiinfrastruktur.

Han mener, at projektet kan tage mindre end 18 måneder.

– Jeg tror, vi kan klare det på kortere tid end det, men det vil koste mange penge.

– Der skal bruges en enorm mængde penge, og olieselskaberne vil betale det, hvorefter de vil få det refunderet af os eller gennem indtægterne.

Trump peger på USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, forsvarsminister Pete Hegseth, vicestabschef i Det Hvide Hus Stephen Miller og vicepræsident J.D. Vance som den gruppe af embedsmænd, der vil føre tilsyn med USA’s engagement i Venezuela.

– De har alle ekspertise, forskellige slags, siger Trump.

Adspurgt til, hvem der i sidste ende bestemmer, lyder svaret fra præsidenten:

– Mig.

En tredjedel af amerikanerne bakker op om USA’s angreb i Venezuela.

Det viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

72 procent af de adspurgte amerikanere svarer i målingen, at de er bekymrede for, at USA vil blive for involveret i det sydamerikanske land.

Meningsmålingen er foretaget søndag og mandag.

Holdningen til det amerikanske angreb, der lørdag førte til tilfangetagelsen af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, deler i høj grad vandene mellem republikanske og demokratiske vælgere.

Mens 65 procent af de republikanske vælgere svarer, at de bakker op om angrebet, svarer blot 11 procent af de demokratiske vælgere det samme.

Donald Trump sagde lørdag, at USA ville “styre” landet, men det er der foreløbig ikke tegn på, at amerikanerne gør.

Udmeldingen om at styre Venezuela udgør ifølge Reuters et markant skifte for den amerikanske præsident, der ved flere lejligheder har kritiseret sine forgængere for udenlandsk indblanding.

Meningsmålingen fra Ipsos/Reuters viser, at der blandt de republikanske vælgere er en betydelig støtte til en amerikansk udenrigspolitik, der indbefatter udøvelsen af indflydelse på nabolandene.

43 procent af de adspurgte republikanere svarer i målingen, at de er enige i udsagnet: “USA bør føre en politik, der dominerer forholdene på den vestlige halvkugle”. 19 procent af de republikanske vælgere svarer, at de er uenige i udsagnet.

Donald Trump sagde under et pressemøde lørdag, at han “ikke er bange for” at sætte soldater ind i Venezuela. Den amerikanske præsident har desuden gjort det klart, at amerikanske olieselskaber skal ind og investere i landet.

Omkring 60 procent af de republikanske vælgere angiver i målingen fra Ipsos/Reuters, at de støtter en eventuel udsendelse af amerikanske soldater i Venezuela, mens 30 procent af amerikanerne svarer det samme.

59 procent af republikanerne svarer i målingen desuden, at de bakker op om, at USA overtager kontrollen med oliefelter i Venezuela.

Reuters

USA har mindsket antallet af anbefalede vaccinationer til børn.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra det amerikanske sundhedsministerium mandag.

Således er anbefalinger af vacciner mod rotavirus, influenza, meningokoksygdom og hepatitis A blevet droppet.

Forældre skal nu træffe beslutninger om vaccinerne i samarbejde med for eksempel læger baseret på en vurdering af risikoen.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at USA har foretaget en sammenligning med 20 lande og fundet, at USA hidtil har haft et ganske højt antal anbefalede vacciner.

Blandt andet fremhæves Danmark med ti vaccinationer til børn som et land med et relativt lavt antal.

– Vi tilpasser den amerikanske vaccinationsplan for børn til international konsensus, samtidig med at vi styrker gennemsigtighed og informeret samtykke, siger USA’s sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr.

Tiltaget er sket uden om den normale proces for vaccineanbefalinger. Her høres et uafhængigt ekspertråd hos USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC. Rådet vurderer den enkelte vaccine med fokus på den offentlige sundhed.

Den største sammenslutning af børnelæger i USA, American Academy of Pediatrics, kritiserer Kennedy Jr.’s beslutning.

Formand Sean O’Leary siger, at andre sundhedssystemer kan have andre udfordringer end USA.

– Enhver beslutning om det amerikanske børnevaccinationsprogram bør være baseret på evidens, gennemsigtighed og etablerede videnskabelige processer, siger han.

– Ikke sammenligninger, der overser afgørende forskelle mellem lande og sundhedssystemer.

Rotavirus er ifølge sundhed.dk den mest almindelige årsag til svær diarrésygdom hos børn under fem år. Den er ikke en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark.

Det danske børnevaccinationsprogram omfatter i alt ti infektionssygdomme. Vaccinerne, der gives, er mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib, pneumokok, mæslinger, fåresyge, røde hunde, HPV og kønsvorter.

Reuters

Nicolas Maduro Guerra, søn af den venezuelanske præsident Nicolas Maduro, mener, at hans far er blevet kidnappet af USA.

Det udtalte han mandag til det venezuelanske parlament ifølge NBC News.

– Hvis vi normaliserer kidnapningen af et statsoverhoved, vil intet land være sikkert.

– I dag er det Venezuela. I morgen kan det være et hvilket som helst andet land, der ikke underkaster sig, sagde han.

Lørdag blev Nicolas Maduro sammen med sin kone taget til fange i Caracas af amerikanske specialstyrker.

Nicolas Maduro erklærede sig mandag ikke skyldig i anklager om blandt andet at have haft en tilknytning til narkokriminalitet i det sydamerikanske land.

Det udtalte han i forbindelse med et retsmøde i New York.

– Jeg er en anstændig mand, sagde han ifølge New York Times.

Maduros hustru, Cilia Flores, erklærede sig heller ikke skyldig i en sag om smugling af kokain.

Mandag omkring klokken 20.00 dansk tid blev Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, taget i ed som Venezuelas fungerende leder.

Landets højesteret godkendte allerede i weekenden, at hun kunne sætte sig på posten.

Det er endnu usikkert, hvad der kommer til at ske med Nicolas Maduro og hans rolle som statsoverhoved i det sydamerikanske land, selv om han mandag ifølge flere amerikanske medier udtalte, at han stadig er Venezuelas præsident.

Det næste retsmøde for Nicolas Maduro er 17. marts.

Nicolas Maduro Guerra blev født i 1990, og hans mor er Adrianna Guerra Angulo. Han er Nicolas Maduros eneste barn og er også selv politiker. Han har siden 2021 været parlamentsmedlem i Venezuela.

Cilia Flores og Nicolas Maduro blev gift i 2013.