Seneste nyheder

En mand er blevet fløjet til Rigshospitalet, efter at to biler torsdag eftermiddag er kørt frontalt sammen på Sønder Bjergevej i Dalmose nær Slagelse.

Det oplyser Bo Georg Pedersen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Ritzau.

Manden, der kørte i den ene af de to biler, er svært tilskadekommen og sad fastklemt i bilen, da politi og beredskab kom frem.

I den anden bil sad en kvinde og hendes datter. De er blevet kørt med ambulance til Slagelse Sygehus. De er umiddelbart lettere tilskadekomne, lyder det fra vagtchefen.

– Vi kender ikke grunden endnu, andet end at de er kørt frontalt sammen på en smal landevej, siger Bo Georg Pedersen.

Anmeldelsen om ulykken tikkede ind klokken 16.04.

Politiet har tilkaldt en bilinspektør, der er ankommet til stedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Vagtchefen oplyser, at politiet har afspærret området.

– Vi regner med, at der går en halv time endnu, før vi åbner, siger han klokken 18.10.

De pårørende er underrettet.

Australske Jay Vine (UAE) var stærkeste mand efter en lang dag i udbrud og vandt 6. etape af årets Vuelta a España.

Vine var med i et udbrud på ti mand, men med 20 kilometer stak han afsted.

I sidste ende kunne han snuppe sejren, der var den tredje i hans karriere i det spanske etapeløb.

Jonas Vingegaard (Visma) bar den røde førertrøje, men danskeren kom ind næsten fem minutter efter frontgruppen med de fleste af favoritterne. Juan Ayuso (UAE) var dog ikke med i den gruppe.

UAE-profilen var inden Vueltaen udnævnt som delt kaptajn sammen med João Almeida, men 22-årige Ayuso blev tidligt sat og endte med at tabe næsten 12 minutter.

Norske Torstein Træen (Bahrain-Victorious) ny mand i den røde førertrøje. Træen endte som nummer to på bjergetapen.

Vingegaard ligger samlet nummer fem i klassementet og har 2 minutter og 33 sekunder op til Torstein Træen.

Torsdag var den første rigtige bjergetape i årets Vuelta a España med 170,3 kilometer fra Olot til Pal i Andorra.

Et udbrud på ti ryttere fik lov at køre afsted, og de fik et solidt forspring til feltet.

Med 40 kilometer tilbage havde udbruddet mere end seks minutters afstand, og det trak derfor gevaldigt op til en finale mellem de ti duellanter i front.

Visma kontrollerede løbet fra feltet, men uden synlige ambitioner om at hale udbryderne ind.

Med 20 kilometer til målstregen kørte Jay Vine alene fra frontgruppen, og australieren fik skabt et større hul.

UAE-rytteren skabte et hul på tæt på et minut, inden finalestigningen tog fat på de sidste ti kilometer.

Dermed kunne australieren tage sin tredje sejr i karrieren i det spanske løb. Vine snuppede de to første sejre i 2022.

Blandt favoritterne angreb løbets nummer fem, Giulio Ciccone (Lidl-Trek), kort før toppen, men Jonas Vingegaard fulgte trop i klassementduellen.

Selv om de kortvarigt slog et hul, gik angrebet i sig selv, og Vingegaard kørte over målstregen blandt de fleste øvrige favoritter.

Dog ikke Ayuso, der altså blev kørt agter ud i klassementet.

DR vil lave en mindre justering på DRTV, når brugere skal oprette et login, så der ikke opstår misforståelser.

Det fremgår af et svar fra DR til Datatilsynet, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Konkret vedrører det formuleringen “Fortæl os dit navn”, når man skal oprette en profil på DRTV.

– DR anerkender dog, at denne formulering kan give anledning til misforståelser, og DR vil derfor justere teksten, så det tydeligere fremgår, at der er tale om et valgfrit brugernavn, skriver mediehuset til tilsynet.

Tilsynet har krævet svar fra DR på en række yderligere opfølgende spørgsmål, efter at DR både i maj og i juni har sendt svar til tilsynet med argumenter for login-løsningen på DRTV.

Det skete i kølvandet på en række klager til Datatilsynet om DR’s krav om login med e-mail og brugernavn, hvis brugere vil se andet indhold ud over livekanalerne fra DRTV.

DR understreger i sit svar til tilsynet, at brugere af DRTV alene skal oplyse et navn, som skal anvendes til at tiltale brugeren på platformen.

– Brugeren kan frit vælge et navn, og det er ikke nødvendigt, at brugeren angiver sit rigtige navn, skriver DR.

Datatilsynet, der løbende har bedt DR om svar vedrørende login-kravet, har senest bedt DR undersøge en løsning, hvor seere kan se indhold på DRTV uden at logge ind.

Derudover lød det i spørgsmålene fra tilsynet, at hvis DR ikke havde en sådan løsning, skulle DR redegøre for hvorfor.

Lisa Cook, der er bestyrelsesmedlem i den amerikanske centralbank, Fed, har sagsøgt USA’s præsident, Donald Trump, på grund af hans forsøg på at fyre hende.

– Denne sag udfordrer præsident Trumps hidtil usete og ulovlige forsøg på at fjerne Cook fra hendes stilling, hvilket, hvis det får lov at ske, vil være første gang i bestyrelsens historie, lyder det i retsdokumenterne.

Cook vil have en domstol til at bekræfte, at hun kan fortsætte i Feds bestyrelse.

Hun beder også om en “påbudsmæssig retsbeskyttelse”, der kan værne om den uafhængighed, Fed-embedsmændene har.

Centralbankens uafhængighed af præsidentembedet er fastsat af Kongressen.

Mandag aften offentliggjorde Trump et brev på sit sociale medie, Truth Social, hvor han meddelte, at han havde fjernet Cook fra posten.

Han hævder, at der er begrundet mistanke om, at hun har afgivet falske oplysninger på en eller flere aftaler om realkreditlån.

Ifølge Trump skal Cook have angivet, at hun har to primære boliger – en i Michigan og en i Georgia.

Cook er ikke sigtet for nogen lovovertrædelse, og de påståede episoder fandt sted, før hun tiltrådte sin nuværende stilling.

Lisa Cook har afvist at have gjort noget forkert.

I USA har præsidenten begrænsede muligheder for at fjerne embedsmænd i centralbanken.

Ifølge en nylig kendelse fra højesteret kræver det en gyldig årsag som en egentlig forseelse eller embedsmisbrug.

Cook blev indsat på posten i centralbanken i 2022 som den første sorte kvinde i bestyrelsen. Hun blev udpeget af USA’s daværende præsident, Joe Biden.

Trumps forsøg på at fyre Cook ses som en optrapning af hans forsøg på at få kontrol over den uafhængige centralbank.

Det er et skridt, der ifølge analytikere kan bringe bankens uafhængighed i fare.

Han har gentagne gange tidligere sagt, at han også ønsker centralbankens chef, Jerome Powell, udskiftet.

AFP

Kong Frederik og dronning Mary fik torsdag et indblik i, hvordan fremtiden skal se ud for den 114 kvadratkilometer store ø i Kattegat, Samsø.

Det skete på sidstedagen af parrets sensommertogt med udsigt til Samsøs natur ved Brundby Stubmølle, der er en af de 16 stubmøller, der er tilbage i Danmark.

Her fortalte borgmester Marcel Meijer (S), falkoner Louise Vedel, lodsejer Jens Kristian Kjeldahl og biolog Knud Tybirk om øens grønne helhedsplan, der er under udvikling.

Planen skal på sigt danne grundlag for en bæredygtig anvendelse af Samsøs arealer med et helhedsorienteret blik på natur, landbrug og udvikling.

Samsø har længe været kendt for sit arbejde med den grønne omstilling.

I 1997 blev øen udnævnt til at blive Danmarks vedvarende energiø af daværende miljøminister Svend Auken (S).

Ti år efter formåede Samsø at blive selvforsynende med vedvarende energi.

Kong Frederik, der med dette års sensommertogt er i gang med sin anden sejlsæson som regent, har tidligere sagt, at han som konge vil have fokus på at støtte den grønne omstilling.

Efter besøget ved Brundby Stubmølle skal kongeparret blandt andet besøge Nordby, som tidligere er blevet udnævnt som en af Danmarks bedst bevarede landsbyer.

Torsdag aften afsluttes besøget på Samsø og kongeparrets fire dage lange sensommertogt med en reception på kongeskibet “Dannebrog”.

Kongeskibet tjener som officiel og privat residens for kongeparret samt øvrige medlemmer af den kongelige familie, når de er på sommertogt i hjemlige farvande eller på oversøiske officielle besøg.

Dermed har skibet været med på alle fire destinationer på dette års sensommertogt, Frederikshavn, Thisted, Læsø og Samsø.

Sommertogtet om bord på kongeskibet rundt i Danmark er en mangeårig tradition, der går tilbage til Christian IX’s tid.

Den mangeårige tradition medfører dog også et dilemma for kongehuset og kongen, der har sat den grønne omstilling i fokus.

Kongeskibet “Dannebrog” er nemlig dieseldrevet, og det koster i kongehusets CO2-regnskab.

Skibet brugte sidste år 284 kubikmeter diesel, viste Forsvarets opgørelse over udgifter til kongehuset sidste år.

DR skrev i maj, at det svarede til en CO2-udledning på cirka 767 ton. Til sammenligning udleder den gennemsnitlige dansker omkring 13 ton CO2 om året.

Kongehuset erkendte dilemmaet til DR i et skriftligt svar.

– Forsvaret er i gang med at undersøge muligheden for at anvende alternative drivmidler med henblik på at reducere udledninger fra kongeskibet, skrev kommunikationschef i kongehuset Nina Munch-Perrin til mediet.

En 58-årig mand er torsdag blevet varetægtsfængslet i en sag om tyveri af designerlamper.

Manden er sigtet for at stå bag to indbrud på en adresse i Slotsgade i Varde, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

– Jeg vil gerne takke borgerne for deres henvendelser til politiet i denne sag. Borgerne har været årvågne, og de har henvendt sig til os med de oplysninger, de har kunnet bidrage med, siger politikommissær Kent Brynilsen i pressemeddelelsen.

Ifølge politikommissæren har der i den seneste måned været flere indbrud i Varde, hvor man er gået efter at stjæle designerlamper.

De seneste anmeldelser modtog politiet mandag og tirsdag, hvor der fra samme adresse ad to omgange var blevet stjålet lamper.

Onsdag fandt politiet frem til den formodede gerningsmand, som viste sig at være en 58-årig lokal mand.

Han blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, hvor dommeren valgte at imødekomme anklagemyndighedens krav om varetægtsfængsling, selv om den sigtede nægtede sig skyldig.

Den 58-årige skal foreløbig sidde fængslet i fire uger, mens politiet efterforsker sagen. Herefter skal der igen tages stilling til, hvorvidt han skal forblive bag tremmer eller løslades.

Den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, er ikke tilfreds med de forhold, der hersker i den nye lufthavn i Nuuk.

Det siger han til det grønlandske medie Sermitsiaq, efter at lufthavnen senest måtte sætte direkte udenrigsrejser på pause på grund af mangelfuld sikkerhedskontrol.

Han påpeger, at udpegelsen af bestyrelsen i Greenland Airports, der driver Nuuk Lufthavn, ligger hos Naalakkersuisut, den grønlandske regering.

Derfra er det så bestyrelsens ansvar at ansætte ledelsen.

– Vi har fra Naalakkersuisut meddelt over for selskabet, at vi ikke er tilfredse med forholdene i selskabet, og at selskabet ikke har levet op til vores krav, og det vil vi reagere på, siger han til mediet.

Hvordan Naalakkersuisut konkret vil reagere, svarer han ikke på, men understreger, at man først og fremmest vil kigge på bestyrelsen.

Derudover lyder det, at det ikke omhandler de menige medarbejdere, men at ledelsen har “behov for fornyelse”.

Den nye lufthavn, der er et af rigsfællesskabet største infrastrukturprojekter de seneste mange år, har været ramt af mange bump på vejen.

Først og fremmest har det været en længere proces at få bygget den nye lufthavn og at få godkendt en ny landingsbane på 2200 meter.

Senest måtte Trafikstyrelsen tirsdag og onsdag midlertidigt suspendere sikkerhedskontrollen for udenrigsrejsende i Nuuk Lufthavn.

Suspenderingen blev begrundet med, at de ansattes efteruddannelse i screening af rejsende til udlandet ikke lever op til alle kravene.

Suspenderingen har betydet, at udenrigsrejsende i stedet skulle gennem sikkerhedskontrol i lufthavnen i Kangerlussuaq eller Narsarsuaq, før de kunne rejse ud af Grønland.

Kangerlussuaq ligger i fugleflugt omtrent 320 kilometer nord for Nuuk.

Narsarsuaq ligger knap 450 kilometer sydøst for Nuuk.

Torsdag har lufthavnen genåbnet sikkerhedskontrollen, da certificerede ansatte til sikkerhedskontrol fra to lufthavne i Danmark rejste til Nuuk for at hjælpe.

Jens-Frederik Nielsen siger til Sermitsiaq, at der er en ekstraordinær generalforsamling i Naalakkersuisut på trapperne, hvor sagen skal drøftes.

Det bliver ifølge regeringschefen “meget snart” og “helst” inden efterårssamling i Inatsisartut, det grønlandske parlament. Samlingen begynder 19. september, skriver mediet.

Kort inden hjerneforsker, psykiater og tv-personlighed Peter Lund Madsen døde, havde han sat sidste punktum i en ny bog om søvn.

Bogen med titlen “Mysteriet om den sovende hjerne” udkommer 10. september – en måned efter hans død.

Det skriver forlaget Lindhardt og Ringhof i en pressemeddelelse, hvor det lyder, at udgivelsen 10. september er som først planlagt.

Lund Madsens familie meddelte 11. august, at hjerneforskeren, der også var kendt under navnet Hjernemadsen, var død efter et ildebefindende på en cykeltur.

Han blev 65 år.

Samme dag lød det fra Lindhardt og Ringhof, at det på daværende tidspunkt var uafklaret, om bogen ville udkomme.

Bogen har Peter Lund Madsen skrevet i samarbejde med Thomas Thaulov Raab, der er foredragsholder og forfatter med speciale i formidling af moderne hjerneforskning.

De to har arbejdet sammen siden 2003 om både bøger, tv og foredrag.

– Det er en bog om søvn, men den handler lige så meget om Peters egen historie som forsker og hans interesse for søvnforskning, som han også selv har bidraget til, siger Thomas Thaulov i meddelelsen fra forlaget.

Han tilføjer, at noget af Peter Lund Madsens forskning inden for søvn danner grundlag for den forskning, der bliver lavet “i dag”.

Peter Lund Madsen excellerede i videnskabsformidling og delte første gang ud af sin viden på tv i programrækken “Hjernemadsen”.

Her blev han kendt – og anerkendt – for at formidle komplicerede emner letforståeligt og underholdende.

Han har også delt ud af sin viden i andre tv-programmer, samt i radioen og på de skrå brædder, ofte i selskab med sin tre år yngre bror, Anders Lund Madsen.

Derudover har han skrevet bøger om hjernen og udgivet et album med sange om organet.

Peter Lund Madsen har gennem årene modtaget en række priser – både inden for videnskab og i sit virke som formidler.

Den økologiske fødevareproducent Hanegal tilbagekalder en glutenfri plantepostej, da der i en rutinekontrol er fundet hvede i varen.

Det oplyser Hanegal i en pressemeddelelse.

Den omtalte postej bliver solgt under navnet Hanegal Peber Plantepostej.

– Dette produkt er markedsført glutenfri, hvormed ingrediensen hvede (gluten) ikke fremgår af ingredienslisten. Forbrugere, der har glutenintolerance eller hvedeallergi, frarådes at spise produktet, skriver Hanegal i pressemeddelelsen.

Alle plantepostejer fra det omtalte mærke med “bedst før”-dato til og med den 21. september tilbagekaldes.

Glutenintolerance, der også kaldes cøliaki, er en sygdom, hvor man er overfølsom over for nogle bestemte proteiner, som findes i korn. Disse kornproteiner – også kaldet gluten – findes især i hvede, byg og rug.

Det er meget forskelligt, hvordan mennesker med intolerance over for gluten reagerer, når de indtager det.

Symptomerne kan blandt andet være lette mavesmerter, diarré, luftgener og afmattelse, fremgår det af sundhed.dk.

Fødevareproducenten opfordrer til, at kunder kasserer produktet eller leverer det tilbage til butikken.

Produktet er solgt i Føtex, Bilka, Netto, Nemlig, Meny, Kvickly og SuperBrugsen.

Novo Nordisk fyrer nyansatte, som endnu ikke er startet i deres stilling.

Det bekræfter Novo Nordisk i et svar til flere medier herunder Ekstra Bladet og Finans.

For nylig bekræftede medicinalselskabet, at det havde indført et globalt stop for nye ansættelser, som ikke er kritisk nødvendige for virksomhedens drift.

Det er dette ansættelsesstop, som rammer de nyansatte.

– Som vi tidligere har kommunikeret, har vi valgt at stoppe alle ansættelser, der ikke er kritisk nødvendige for virksomhedens drift, skriver Novo Nordisk i en mail til Ekstra Bladet.

– Dette omfatter desværre også en række nyansættelser i Danmark, hvor kandidaterne har fået tilbudt jobbet, men endnu ikke er begyndt i stillingen. Vi beklager den svære situation og usikkerhed, det medfører for disse kandidater, lyder det videre.

Novo Nordisk oplyser til Ekstra Bladet, at de ansatte, som troede, at de skulle starte på et nyt job i Novo, vil få udbetalt en måneds løn ud over deres opsigelsesvarsel.

Medicinalselskabet ønsker ikke at oplyse, hvor mange personer det drejer sig om.

Både den nye og den tidligere topchef i Novo Nordisk har varslet, at der skal spares i den kommende tid.

Da det blev annonceret i slutningen af juli, at Mike Doustdar ville blive den nye topchef i Novo Nordisk, sagde han, at der ville komme “besparelser og effektiviseringer” i selskabet.

Det ville ske inden for såkaldte “mindre vigtige områder” lød det.

Den tidligere topchef Lars Fruergaard Jørgensen sagde i forbindelse med sin afgang, at der formentlig ville komme afskedigelser.

– Når man skal justere en virksomhed, er der nogle områder, hvor man skal være færre, nogle der skal være mindre, så vi kommer nok ikke uden om fyringer, sagde han til DR på sin sidste arbejdsdag for to uger siden.

Novo Nordisk har de seneste år bidraget væsentligt til både væksten i dansk økonomi og til skabelsen af nye job.

Ved årsskiftet havde selskabet over 34.000 ansatte herhjemme. Heraf var knap 5500 blevet ansat i 2024.

Men medicinalselskabet har på det seneste været udfordret på det vigtige amerikanske marked, og det har taget noget af farten af væksten.

I år har Novo Nordisk nedjusteret sine forventninger til væksten to gange, så selskabet nu forventer en salgsvækst på 8 til 14 procent. Før den første nedjustering i maj var forventningen en vækst mellem 16 og 24 procent.

En 18-årig mand, der er sigtet for et drab i Oslo i weekenden, havde efter eget udsagn planer om at angribe en moské i Hønefoss i det sydlige Norge.

Det oplyser politiet i Oslo i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet NTB.

– Vi anser det nu som rigtigt at fortælle, at sigtede har udtrykt, at han havde til hensigt at begå et angreb mod en moské i Hønefoss. Vi går ud med dette nu for at undgå videre spekulationer, skriver politiet.

Manden er sigtet for at have dræbt en kvindelig ansat på et bosted i Oslo natten til søndag. Den 18-årige var selv beboer på institutionen.

Offerets familie offentliggjorde efterfølgende hendes navn. Der er tale om den 34-årige Tamima Nibras Juhar, der havde etiopisk baggrund.

Hun var ifølge NTB alene på arbejde, da hun blev slået ihjel.

Den formodede gerningsmand blev anholdt natten til søndag og sigtet for drab og brud på den norske terrorlovgivning.

Terrorsigtelsen skyldtes, at politiet vurderede, at den 18-årige havde til hensigt at skabe frygt i en del af den norske befolkning.

Den sigtede fortalte selv i en afhøring, at han havde planer om at såre flere personer foruden medarbejderen på bostedet.

Ifølge politiet er det dog tvivlsomt, at den formodede gerningsmand ville være i stand til at angribe moskéen i Hønefoss eller andre mål.

– Det er samtidig vigtigt at understrege, at der fortsat er meget, der tyder på, at sigtedes evne til at gennemføre nye angreb var dårlig, lyder det fra politiet i pressemeddelelsen torsdag.

Den 18-årige har tidligere fremsat trusler mod en ansat i den del af det norske socialvæsen, der håndterer sager om børn, oplyser politiet.

Offeret for truslerne var ikke kvinden, som blev dræbt i weekenden.

Der er ifølge politiet ikke noget, der tyder på, at den 18-årige mand har samarbejdet med andre om de formodede angrebsplaner.

Den nye landstræner for de danske håndboldkvinder, Helle Thomsen, får et prominent navn ved sin side på trænerbænken.

Den tidligere Viborg HK- og Slagelse-stjerne Bojana Popovic, som også har været landstræner for Montenegro, bliver assistenttræner for Helle Thomsen på det danske kvindelandshold i håndbold.

Det oplyser DanskHåndbold på sin hjemmeside.

Kontrakten løber i første omgang frem til 31. december 2026.

Ved siden af assistentjobbet fortsætter Popovic som cheftræner for klubben ŽRK Budućnost i hjemlandet Montenegro.

– Jeg har igennem nogle år haft en god kontakt til Bojana. Det bliver vildt fedt at få hende ind på holdet, med alt hvad hun kommer med af engagement og temperament, siger Helle Thomsen til DanskHåndbolds hjemmeside.

– Jeg har selv været træner i Østeuropa og kender til den lidenskab, der blandt andet findes på Balkan. Det bliver godt at få bragt lidt af den energi ind i vores skandinaviske kultur.

Som spiller høstede Popovic titler sammen med først Anja Andersens Dream Team i Slagelse, hvorefter hun tog til Viborg HK og gjorde det samme.

Hun blev i flere år betragtet som verdens bedste håndboldspiller, og hun var omdrejningspunktet på det montenegrinske hold, der i 2012 vandt OL-sølv.

Selv om hun forlod Danmark i 2010 efter et lille årti i den danske liga, har hun bevaret en tæt tilknytning til landet og det danske håndboldmiljø lige siden.

Derfor har hun også et godt kendskab til holdet og Helle Thomsen i forvejen.

– Det danske landshold har allerede bevist, at det hører til i toppen, og min opgave bliver at være en stor støtte for Helle og hele holdet og forsøge at løfte det til et endnu højere niveau, siger Popovic ifølge DanskHåndbold.

– Jeg tror på hårdt arbejde, disciplin og sammenhold, og jeg er sikker på, at vi sammen med spillerne og fansene kan fortsætte med at skrive historie.

Hun møder ind til første arbejdsdag i stillingen, når der er landsholdssamling midt i september.

De seneste år har været udfordrende for den familieejede skokæde Paw Sko, der har kæmpet med faldende salg år efter år.

Derfor drejer skokæden nøglen om på dens ni butikker rundt i landet og webshoppen. Det siger Jan Wentzel, der er administrerende direktør i Paw Sko, til DetailWatch.

– Vi bruger for mange penge på at drive forretning i forhold til den omsætning, vi har, og udsigterne til, at der kommer et løft i omsætningen i sko-retail, kan vi ikke se, siger han til mediet.

Lukningen vil dog ikke ske fra den ene dag til den anden, men i stedet over de kommende måneder, lyder det fra direktøren.

Han understreger, at afviklingen af driften vil ske “stille og roligt”.

Den familieejede skokæde startede i februar 1974 og har dermed eksisteret i mere end 50 år.

Efter at politi og anklagemyndighed i tre et halvt år har arbejdet med en sag om ulovligt hold af mink på Djursland, er der nu en afgørelse – i hvert fald delvist.

Ifølge Østjyllands Politi har anklagemyndigheden opgivet at føre en straffesag mod en 59-årig mand, mens der endnu ikke er taget stilling til, om hans 88-årige far skal tiltales.

Det var i februar 2022, at Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse meldte ud, at man under en razzia med politiassistance havde fundet 119 ulovlige mink på en tidligere minkfarm i det nordøstlige Djursland.

– Vi havde ingen forestilling om, at der var levende mink tilbage i Danmark, men det er tredje gang nu, vi finder mink i større antal rundt om i landet, så det er svært at afvise, at der kan være flere, sagde chefen for styrelsens veterinærrejsehold, Majbritt Birkmose, dengang.

Sagen var, som Birkmose sagde, den tredje i rækken af sager om ulovligt minkhold under det forbud, som blev indført under coronapandemien.

Hun fortalte dengang, at minkavleren havde nægtet at slå dyrene ned, og derfor påtog myndighederne sig den opgave og sørgede for, at dyrene blev gasset til døde.

Forbuddet mod minkhold, som stod på frem til januar 2023, bundede i en frygt for, at coronavirus på grund af spredning blandt mink ville mutere, så de tilgængelige vacciner ikke ville kunne holde smitten nede.

Sagen fra Djursland blev af Fødevarestyrelsen meldt til politiet, hvor den længe lå hos efterforskerne.

Først i foråret 2025 oplyste politiet til Ritzau, at efterforskningen var slut, og at det nu var op til anklagemyndigheden at vurdere, om der skulle rejses en straffesag.

Det er den vurdering, som nu er delvist færdig. Anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke er tilstrækkelige beviser til at rejse en straffesag mod en 59-årig mand i sagen.

Endnu har anklagemyndigheden ikke taget stilling til, om det samme gælder for hans 88-årige far, oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

De to andre sager, som Majbritt Birkmose omtalte i februar 2022, er for længst færdigefterforskede og har været hele vejen gennem retssystemet.

Den første sag blev endeligt afgjort ved Vestre Landsret i foråret sidste år og endte med en dom på to måneders betinget fængsel til den pågældende minkavler og en bøde på 100.000 kroner til hans selskab.

Den anden sag blev endeligt afgjort i december sidste år, da Vestre Landsret idømte en minkavler to måneders betinget fængsel og hans selskab en bøde på 120.000 kroner for ulovligt hold af 223 mink og 64 ræve på sin farm ved Løvel ved Viborg.

I den sag havde byretten i Viborg i første omgang idømt avleren en straf på tre måneders ubetinget fængsel og en bøde på 150.000 kroner.

En ubetinget fængselsstraf skal afsones, mens en betinget dom i udgangspunktet blot tjener som en form for advarsel og ikke skal afsones, hvis den dømte overholder de betingelser, der er knyttet til dommen – typisk et krav om ikke at begå ny kriminalitet i en periode.

700 politibetjente er torsdag rykket ind i en besat bygning på adressen Rigaer Strasse 94 i den tyske hovedstad, Berlin.

Bygningen, der ligger i bydelen Friedrichshain, vurderes at være én af den yderste tyske venstrefløjs sidste tilholdssteder.

Det skriver nyhedsbureauet dpa og den tyske avis Bild.

Da politiet ankom til adressen torsdag morgen, var indgangene til bygningen blokeret, og betjentene måtte tage rambukke og save i brug for at tiltvinge sig adgang til opgangen og lejlighederne i ejendommen.

Målet med ransagningen er at finde ud af, hvem der aktuelt bor på adressen, skriver tysk politi på det sociale medie X.

Rigaer Strasse 94 har længe været på politiets radar og er flere gange tidligere blevet ransaget.

Ejendommens ejer har flere gange forsøgt at smide beboerne på gaden, men foreløbigt uden held.

Politiets ransagning skal give et overblik over, hvem ejeren kan kræve udsat. Der verserer allerede flere udsættelsessager relateret til Rigaer Strasse 94 ved en tysk regional domstol, skriver Bild.

En lignende proces udspillede sig omkring det tidligere Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København, som op gennem 1980’erne, 90’erne og 00’erne var hjemsted for autonome unge fra den yderste venstrefløj.

Bygningen var fra 1982 til 2000 ejet af Københavns Kommune, som derefter overdrog den til en fond, som solgte den videre til frikirken Faderhuset. De unge ville ikke forlade Ungdomshuset, som i 2007 blev ryddet af politiet.

Foreløbig er 12 lejligheder i ejendommen i Friedrichshain i det østlige Berlin blevet ransaget. Her er politiet blevet mødt af 15 personer, som indtil videre har fået lov til at blive i bygningen, skriver dpa.

Bygningen ejes af selskabet Lafone Investments Limited, som ifølge den britiske regerings hjemmeside er registreret i Storbritannien.

Biskop i Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen fratræder som biskop med udgangen af april 2026.

Det oplyser Aarhus Stift i en pressemeddelelse.

– Nu har jeg været biskop i ti år, og i april næste år fylder jeg 67 år. Det er et passende tidspunkt at stoppe og lade en ny overtage embedet, udtaler han i meddelelsen.

Samtidig siger han tak “til alle jer, der kaldte” og for “samarbejdet om at være til stede med budskabet, vi bygger på”.

– Jeg bliver i stolen nogle travle måneder endnu, og så er tiden inde til at have tid til så meget andet. Og det glæder jeg mig til, tilføjer han.

Når et bispeembede bliver ledigt, eksempelvis fordi biskoppen bliver pensioneret, skal der udskrives bispevalg af Kirkeministeriet.

Det er der endnu ingen dato for, oplyser Aarhus Stift, som dog forventer, at der vil være bispevielse 31. maj 2026.

Biskopper i folkekirken bliver valgt i stiftet af stiftets præster og menighedsrådsmedlemmer.

For at kunne udnævnes til biskop skal personen være teologisk kandidat fra et dansk universitet og i øvrigt opfylde betingelserne for at være præst i folkekirken.

Henrik Wigh-Poulsen er også kongelig konfessionarius og har været det siden 2018.

Den kongelige konfessionarius er præst for kongefamilien. Det er som regel også den præst, der står for kirkelige handler som dåb, vielse og begravelse for kongehuset.

Det fortsætter Henrik Wigh-Poulsen med at være, selv om han stopper som biskop i Aarhus Stift, oplyser stiftet.

En biskop er et stifts øverste myndighed i kirkelige sager. Der er en biskop i hvert stift og dermed ti biskopper i Danmark og en i Grønland.

Teologisk består biskoppernes opgave i at være åndelige vejledere for præster og menigheder.

Henrik Wigh-Poulsen er født i Randers, men er vokset op på Djursland, hvor hans far var præst.

I 1980’erne begyndte han at læse teologi i Aarhus. Men gennem sin karriere har han også været højskolelærer, redaktør og arbejdet på reklamebureau.

Inden for få dage kan det omstridte udrejsecenter med tilnavnet “Alligator Alcatraz” i den amerikanske delstat Florida stå tomt.

Det fremgår af en mail sendt 22. august fra en højtstående embedsmand fra delstaten Florida, skriver nyhedsbureauet AP.

South Florida Detention Facility, som er det officielle navn, blev opført i juni og er blevet kritiseret for at kunne skade plante- og dyrelivet i Everglades, som er et stort subtropisk vådområde.

Desuden er forholdene for beboerne på centret blevet kritiseret.

Centret har været et prestigeprojekt for præsident Donald Trump og hans arbejde med at sende illegale indvandrere ud af USA.

AP har set mailen, som er sendt af Kevin Guthrie, der er chef for Floridas departement for krisehåndtering, til rabbineren Mario Rojzman i forbindelse med drøftelser om en kirkelig tjeneste på udrejsecentret.

I mailen skriver Guthrie, at “vi kommer formentlig til at være nede på nul personer inden for få dage”. Dermed vil der tilsyneladende ikke være brug for en præst eller rabbiner på stedet.

Rojzman og hans assistent, som også har skrevet med Guthrie om udrejsecentret, har begge bekræftet over for AP, at mailen fra Guthrie er ægte, og at de har modtaget det pågældende svar fra ham.

Tilnavnet “Alligator Alcatraz” henviser til krybdyrene, som lever i sumpområdet, og den berygtede fængselsø Alcatraz, der ligger ud for San Francisco.

Udrejsecentret har plads til 3000 indsatte, men indtil videre har alle celler og senge ikke været fyldt. Siden indvielsen af centret 1. juli har der højst været 1000 indsatte på én gang.

Tidligere i august beordrede den føderale dommer Kathleen Williams et stop for anbringelse af nye migranter på “Alligator Alcatraz”.

Desuden skulle den videre udbygning af centret indstilles, og flere installationer – herunder generatorer og spildevandsbeholdere – skulle fjernes.

To miljøorganisationer indgav i juni en retlig anmodning om at få opførelsen af “Alligator Alcatraz” stoppet. Med afgørelsen fra dommer Kathleen Williams ser de i hvert fald i nogen omfang ud til at være blevet hørt.

Florida ankede afgørelsen fra dommeren. Delstaten har opført migrantcentret i fællesskab med den føderale regering.

Ifølge Floridas guvernør, republikaneren Ron DeSantis, er affolkningen i “Alligator Alcatraz” et resultat af, at der den seneste tid har været en stigning i antallet af migranter, der bliver deporteret fra USA.

Han siger ifølge AP også, at den juridiske strid omkring centret kan have haft en indflydelse på, hvor hurtigt deportationerne er sket den seneste tid.

En bygning tilhørende EU’s delegation i Ukraine er blevet ramt i et russisk angreb natten til torsdag på Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det fortæller EU-præsident António Costa på det sociale medie X.

– Forfærdet over endnu en nat med dødbringende russiske missilangreb på Ukraine.

– Mine tanker går til de ukrainske ofre og også til personalet på EU’s delegation i Ukraine, hvis bygning blev beskadiget i dette overlagte russiske angreb, skriver António Costa.

Der er ingen meldinger om, at nogen er kommet til skade på EU-kontoret.

Som følge af angrebet har EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, indkaldt Ruslands repræsentant i Bruxelles til møde. Hun skriver på X, at “ingen diplomatisk repræsentation bør nogensinde være et mål”.

– Jeg har netop talt med mine kolleger ved EU’s delegation i Kyiv, efter at vores bygning blev beskadiget i et russisk angreb.

– Som modsvar indkalder vi den russiske udsending i Bruxelles, skriver Kaja Kallas.

Ifølge de ukrainske myndigheder har mindst 15 personer mistet livet andre steder i de russiske angreb på Kyiv. Blandt de dræbte er fire børn.

Angrebene ramte forskellige distrikter i hovedstadsområdet. Herunder både beboelsesejendomme og andre bygninger, skriver Reuters.

– EU lader sig ikke skræmme. Ruslands angreb bestyrker os kun i vores beslutning om at stå sammen med Ukraine og dets folk, lyder det fra António Costa på X.

Luftalarmerne i Kyiv var ifølge Reuters aktiveret i ni timer natten til torsdag, mens det russiske angreb var i gang.

Angrebet blev udført både med missiler og droner.

Ukraines flyvevåben oplyser, at det skød 563 ud af 598 russiske droner og 26 ud af 31 missiler ned under angrebet.

flyvevåbnet har registreret 13 lokationer, der blev ramt i angrebet.

Ifølge chefen for Kyivs militæradministration, Tymur Tkatjenko, blev droner og missiler sendt ind over hovedstaden fra forskellige retninger.

– Desværre er russernes fremgangsmåde typisk i deres angreb.

– Kombinerede angreb fra forskellige retninger. Og systematiske angreb – ramte almindelige beboelsesejendomme, skriver han på beskedplatformen Telegram ifølge Reuters.

Ud over de steder, som blev ramt direkte, er der sket skade nogle af de steder, hvor vragrester fra droner og missiler er faldet ned.

Gode takter, men meget svært at kommentere, når det er så ukonkret.

Sådan er reaktionen fra flere blå partier i Folketinget, efter at Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), i Børsen har luftet tanker om en omfattende ændring af pensionssystemet.

Ud med efterløn, Arne-pension og seniorpension, lyder det fra Løkke. Og ind med en deltidspension, hvor man inden pensionsalderen får ret til at gå ned i arbejdstid og dermed løn, mens staten så yder en form for pensionsydelse som kompensation.

– Helt overordnet er det glædeligt, at Lars Løkke Rasmussen udviser en reformiver og en lyst til at sikre, at flere deltager aktivt på det danske arbejdsmarked. På den måde er det positivt, at Lars Løkke melder sig ind i den her debat.

– Men den model, han lægger frem, er unødvendigt kompliceret, siger politisk ordfører Mette Abildgaard (K).

Samme tanker kommer fra Liberal Alliance.

– Overordnet er det fornuftige tanker, at vi får saneret i de forskellige ordninger, siger politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen (LA).

– Lars Løkke er ikke særlig konkret med sit bud, så det kan jeg af gode grunde ikke forholde mig 100 procent til. Men overordnet er det gode takter, siger hun.

Både De Konservative og Liberal Alliance var i 2019 – mens de var en del af VLAK-regeringen – med til at indføre seniorpensionen, som man skal visiteres til af en læge, hvis man er nedslidt.

Arne-pensionen, som er kælenavnet for retten til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, kan man få, når man har været et vist antal år på arbejdsmarkedet.

Ydelsen ved Arne-pensionen er noget lavere, end den ydelse, man kan få, hvis man får tildelt seniorpension.

– Skal man forsimple det yderligere, vil vi gerne tage Arne-pensionen ud af billedet, som vi fra starten har syntes var en unødvendig ordning. Hvor man ikke konkret vurderer den enkelte, om der er en nedslidning, der berettiger til, at man trækker sig fra arbejdsmarkedet, siger Mette Abildgaard.

Liberal Alliance har lanceret et pensionsforslag kaldet FriPension. Her skal danskere skattefrit kunne indbetale 675 kroner hver måned, penge som de senere kan trække ud, hvis de får lyst til at gå på tidligere pension.

– Så statskassen ikke skal finansiere, at raske mennesker bliver trukket ud fra arbejdsmarkedet, men at folk selv har mulighed for det, siger Sólbjørg Jakobsen.

Mindre begejstrede toner lyder fra Danmarksdemokraternes finansordfører, Dennis Flydtkjær.

– Lars Løkke Rasmussen vil rykke pensionssystemet op med rode, og det ser jeg ærligt talt ikke for mig. Danskerne har derimod brug for tryghed om deres pensioner, og lige nu aner vi ikke, hvad regeringen mener, siger han i en skriftlig kommentar.

– Det skaber en enorm utryghed, når både Moderaterne og Socialdemokratiet nu har kastet danskernes pensioner op i luften. Vi ser gerne på den stigende pensionsalder, men det kræver jo, at der indkaldes til egentlige forhandlinger.

Dennis Flydtkjær henviser til, at statsminister Mette Frederiksen (S) for et år siden også kastede fremtidens pensionsalder op i luften.

Det skete med en melding om, at Socialdemokratiet fra 2030 ikke længere vil stemme for den automatiske stigning i pensionsalderen, som følger af velfærdsaftalen fra 2006.

Siden er Mette Frederiksen ikke blevet mere konkret i forhold til, hvordan hun gerne ser pensionssystemet blive ændret.

Torsdag ser ud til at blive en våd én af slagsen, da store dele af landet ventes at få perioder med udbredt regn.

Flere steder kan regnen blive ganske kraftig.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Lars Henriksen.

– En portion varm luft skubbes op mod Danmark sydfra, og samtidig er der en koldfront på vej. Den kombination gør, at atmosfæren bliver ustabil og kan danne byger rundt omkring, forklarer han.

Det svære for DMI er at sige, præcist hvor regnen falder, for bygerne kan pludselig poppe op rundt omkring, tilføjer meteorologen.

Torsdag middag viser prognoserne, at der er risikomelding om, at der stedvis kan forekomme skybrud og torden over hele landet med undtagelse af den nordøstlige og østlige del af Sjælland.

Der kan lokalt falde mellem 15 og 25 millimeter regn på en halv time, skriver DMI i en opdatering.

Bornholm er det eneste sted, der er omfattet af et egentligt DMI-varsel. Her forventer DMI, at der falder mellem 25 og 35 millimeter regn på seks timer.

Risikomeldingerne gælder fra torsdag eftermiddag og aftenen igennem.

DMI følger situationen tæt, for selv en mindre forskydning mod vest eller øst kan ændre, hvor hårdt de østlige egne rammes, lyder det.

Det er også usikkert, hvor hurtigt bygerne bevæger sig gennem landet.

I København skal popstjernen Ed Sheeran torsdag spille sin første ud af fire udsolgte koncerter i Øresundsparken i Tårnby.

Da han sidst gjorde det i 2022, blev torsdagskoncerten ramt af tordenvejr og skybrud.

Denne gang kan torsdagskoncerten også blive våd, fortæller DMI-meteorolog Lars Henriksen.

– Ed Sheeran-koncerten holder vi selvfølgelig ret meget øje med. Om den bliver lidt våd eller plaskhamrende våd, må vi se på, når de nyeste prognoser kommer i løbet af torsdag.

Torsdag finder motionsløbet DHL Stafetten også sted i Fælledparken i København, og også her kan løbere og heppekor med fordel forberede sig på vand fra oven.