Seneste nyheder

EU vælger fredag at igangsætte frihandelsaftalen midlertidigt med fire sydamerikanske lande, Mercosur, selv om man for godt en måned siden satte den i bero, så EU-Domstolen kunne vurdere aftalen.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

EU-Domstolen skal vurdere aftalen for at sikre, at den er i overensstemmelse med EU-traktaterne, efter at et flertal i Europa-Parlamentet anmodede om det 21. januar.

– Kommissionen vil nu gå videre med en midlertidig anvendelse, sagde EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen i Bruxelles fredag og mindede om, at medlemslandene har givet EU beføjelse til at gøre det.

Aftalen skal stadig godkendes af Europa-Parlamentet for at blive endeligt vedtaget, men udtalelsen fra von der Leyen betyder, at handelsaftalen mellem EU, Argentina, Uruguay, Brasilien og Paraguay i praksis træder i kraft.

– Midlertidig anvendelse er – i sagens natur – midlertidig. Aftalen kan kun fuldt ud træde i kraft, når Europa-Parlamentet har givet sit samtykke, udtalte Ursula von der Leyen.

Årsagen, til at aftalen kan implementeres, er, at Det Europæiske Råd tilbage i januar gav EU-Kommisionen mulighed for midlertidigt at anvende aftalen, når den første gang blev godkendt af et af Mercosur-landene.

Den midlertidige implementering i EU kommer, i kølvandet på at Argentina og Uruguay torsdag stemte for Mercosur-aftalen.

Derfor er det kun Paraguay og Brasilien, der mangler at stemme aftalen igennem, på den sydamerikanske side af aftalen.

I Brasilien stemte det brasilianske underhus onsdag aftalen igennem med et stort flertal. Efter underhuset har stemt aftalen igennem, skal det brasilianske senat herefter godkende aftalen, fordi Brasilien har et tokammersystem.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har også Paraguay taget flere skridt i retning mod en godkendelse af aftalen.

Aftalen mellem EU og de fire lande fra Sydamerika har været undervejs i over 25 år.

De fire sydamerikanske lande og EU står tilsammen for 30 procent af verdens bnp og har mere end 700 millioner forbrugere.

Aftalen skal blandt andet styrke EU’s eksport af biler, maskiner, vin og spiritus til Sydamerika. Den anden vej er hensigten, at Sydamerikas eksport af kød, sukker, ris, honning og sojabønner til Europa også skal øges.

En række studerende er sendt hjem fra Aarhus Universitet til onlineundervisning, fordi deres undervisningslokaler ikke er brandsikrede.

Det skriver universitetsavisen Omnibus.

Konkret mangler der varslingssystemer i fire bygninger i Nobelparken, hvilket aflyser den fysiske undervisning i foreløbigt to uger.

Manglen har ifølge avisen gjort sig gældende i flere år, men først nu er fakultetet gjort opmærksom på problemet, fortæller prodekan Niels Lehmann.

– I forbindelse med en gennemgang af lokalernes kapacitet bliver vi opmærksomme på, at der er brug for at få fornyet tilladelser fra brandmyndighederne, fordi lokalerne har ændret brug, siger han til Omnibus.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvad der er ændret ved brugen af lokalerne, eller hvor mange studerende der er berørte af den manglende brandsikring.

Det var allerede 20. februar, at eleverne modtog beskeden om, at den fysiske undervisning blev omlagt til onlineundervisning.

Men i en ny vurdering lyder det fra universitetet, at undervisningen må omlægges i endnu en uge.

Foreløbigt er det universitetets forventning, at den fysiske undervisning kan genoptages 9. marts.

Adspurgt, om studerende eller personale indtil hjemsendelsen har været i fare, svarer prodekanen, at der på grund af store trappepartier har været gode flugtveje.

For nuværende samarbejder fakultetet med brandmyndighederne, kommunen og bygningsejeren FEAS om at få opdateret tilladelser og skabt en midlertidig løsning for resten af semesteret, skriver Omnibus.

Ifølge prodekanen kan en midlertidig løsning bestå i at indsætte brandvagter på de pågældende etager i undervisningstiden.

Det er absurd at påstå, at en drone, der onsdag blev set over Øresund med kurs mod et fransk hangarskib, havde forbindelse til Rusland.

Sådan lyder det fra talsmand for det russiske styre Dmitrij Peskov på et pressemøde fredag. Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Sverige oplyste torsdag, at der efter alt at dømme var en forbindelse mellem dronen og et russisk militærskib i Øresund.

– Hvis I gengiver rapporterne korrekt – altså at fordi et russisk fartøj var i nærheden, må dronen være russisk – så er det en ret absurd påstand. Men igen: Jeg kender ikke detaljerne, siger Peskov.

Hangarskibet “Charles de Gaulle” ankom til havnen i Malmø tirsdag. Skibet er det største ikkeamerikanske atomkraftdrevne hangarskib i verden.

Dronen blev ifølge den svenske tv-station SVT opdaget af svensk militær, som udsatte den for jamming, hvor radio- og gps-signaler bliver forstyrret eller blokeret. Herefter fløj dronen væk fra området.

De Radikale peger som “det mest sandsynlige” på statsminister Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger efter folketingsvalget 24. marts.

Det siger De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, fredag ved et pressemøde på Christiansborg.

– Med de meldinger, der har lydt fra andre partier på de områder, vi snakker om her, så tror vi altså, at det mest sandsynlige bliver Mette Frederiksen, siger han. Uden altså at lægge sig fast.

På pressemødet kommer han også ind på, hvilke regeringskonstellationer De Radikale kan se for sig.

Det gælder enten en centrum-venstre-regering med Socialdemokratiet og SF, der arbejder hen over midten, eller en regering, som rækker hen over midten. Her kan flere partier være mulige, lyder det fra Martin Lidegaard.

Han har utroligt svært ved at se et scenarie for sig, hvor De Radikale ikke kommer til at få indflydelse.

Han siger, at De Radikale er åbne for samarbejde med alle partier – bortset fra Dansk Folkeparti. Og jo nok også Borgernes Parti, tilføjer han senere.

Martin Lidegaard er ikke meget for at stille ultimative krav om noget som helst.

– Vi har ingen ultimative krav. Men vores holdning er klar, siger han på pressemødet.

Heller ikke forslaget fra Socialdemokratiet om at indføre en formueskat får en kold radikal skulder. Det er en dårlig idé, lyder det. Men det er til forhandling.

– Det er et forkert sted at sætte ind, og ser man til de norske erfaringer, så er mange af pengene flyttet ud af landet.

– På den måde er formueskatten faktisk ikke en særligt god idé, siger næstformand i De Radikales folketingsgruppe Samira Nawa.

De Radikale vil satse på ungdommen, på skoler, uddannelse og jobmuligheder.

– Vi er faktisk ved at sætte vores egen fremtid over styr.

– Kære børn, De Radikale vil løfte jeres læring og trivsel mere end noget andet parti, siger Martin Lidegaard.

Efter at statsminister Mette Frederiksen torsdag udskrev folketingsvalg, gik Ankestyrelsen i gang med at godkende alle opstillede kandidater.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Uanset om man har været minister i den seneste valgperiode eller aldrig har sat sin fod på Christiansborg, skal man indsende en kandidatanmeldelse og godkendes for at kunne stille op til folketingsvalget.

Til at udføre opgaven med at godkende alle kandidatanmeldelser sidder der 12 medarbejdere hos Ankestyrelsen. Alle kandidater skal være godkendt og indtastet i deres system senest ti dage før selve valghandlingen.

Det skyldes, at der skal trykkes stemmesedler fra ti dage før valget, der afholdes 24. marts.

– Der er tale om et præcisionsarbejde med en ufravigelig deadline. Begås der fejl, kan det påvirke valget og befolkningens tillid til vores demokrati. Så vi føler et stort ansvar, siger ankechef i Ankestyrelsen Elisabeth Haxthausen.

Ved det seneste folketingsvalg i 2022 modtog styrelsen 1014 kandidatanmeldelser.

Ud over oplysningerne om kandidaterne modtager styrelsen også partiernes godkendelse af de opstillede kandidater og deres ønsker, i forhold til hvordan de ønsker at opstille den enkelte kandidat.

Ankestyrelsen oplyser til Ritzau, at det er meget sjældent, at nogen ikke bliver godkendt. Hvis det skulle ske, vil det oftest være løsgængere, der ikke har fået nok stillererklæringer til at være opstillingsberettigede.

Hvis man som løsgænger ønsker at stille op uden for partierne, skal man anbefales med underskrift af mindst 150 og højst 200 af opstillingskredsens vælgere.

Sidste frist for at indlevere eller trække en kandidatanmeldelse er fredag 13. marts klokken 12.00.

Sidste frist for at partierne meddeler Ankestyrelsen, hvilke kandidater der er godkendt, og hvordan de opstilles, er lørdag 14. marts klokken 12.00.

Det gælder blandt andet, om kandidaterne opstilles sideordnet og prioriteres, om der er valg på personlige stemmer, og ved kredsvis opstilling, om der anmeldes en partiliste, altså en prioriteret rækkefølge af kandidaterne.

MitID er nede, og det er derfor ikke muligt at logge på løsninger med MitID i øjeblikket.

Det fremgår af Digitaliser.dk, som er et driftsoverblik over de offentlige it-løsninger.

– MitID-leverandøren arbejder på højtryk på at identificere problemet og sikre, at MitID bliver tilgængeligt igen, står der på hjemmesiden.

På MitID’s hjemmeside lyder det ligeledes, at tjenesten er utilgængelig, og at der arbejdes på en løsning.

Det fremgår ikke, hvad der har forårsaget problemet.

MitID bruges som loginløsning til en række offentlige hjemmesider og alt fra banker til pensionsselskaber.

Løsningen bruges også for at bekræfte ens identitet, hvis man for eksempel skal overføre penge i netbank.

MitID erstattede NemID og de tidligere pap-nøglekort gradvist fra 2021.

NemID lukkede endeligt i 2023.

Hvis Venstre kommer i regering efter folketingsvalget 24. marts, så kommer den regering ikke til at indføre en formueskat. Punktum.

Så klar er meldingen fredag fra Venstres formand, Troels Lund Poulsen, i et interview med TV 2 News.

– Jeg kommer ikke til at være med i en regering, der indfører en formueskat.

– Det er med til at gøre Danmark fattigere og underminere den stærke økonomi, vi har, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde torsdag ved valgudskrivelsen, at Socialdemokratiet vil indføre en formueskat. Samme idé er blevet luftet af andre røde partier som Enhedslisten og SF.

Troels Lund Poulsen, der ellers ikke afviser at tage endnu en svingom i regering med Socialdemokratiet, begrunder sin kontante afvisning af en formueskat med hensynet til vækst i danske virksomheder og at fastholde arbejdspladser i Danmark.

Derfor er “den røde vej” en forkert vej at gå, siger han.

– Det er med til at udhule den velfærdsmodel, som jeg bekender mig til. Derfor er der brug for at vise en anden retning, siger han til TV 2 News.

USA’s udenrigsministerium har givet tilladelse til, at ikke-essentielle ansatte på den amerikanske ambassade i Jerusalem forlader Israel.

Også familiemedlemmer til ambassadeansatte må forlade landet.

Det skriver USA’s ambassade i Jerusalem på det sociale medie X.

Baggrunden er risiko for sikkerheden.

– 27. februar 2026 har udenrigsministeriet godkendt afrejse for ikke-nødvendigt amerikansk regeringspersonale og familiemedlemmer til amerikansk regeringspersonale fra missionen i Israel på grund af sikkerhedsrisici, skriver ambassaden.

Ministeriet tilføjer, at USA’s ambassade i Israel kan blive nødt til at bede dens ansatte om at holde sig væk fra bestemte områder i Israel og de palæstinensiske områder – herunder den gamle bydel i Jerusalem og Vestbredden.

Udmeldingen kommer efter en periode med stigende spændinger mellem USA og Iran. USA har oprustet militært i Mellemøsten, hvor Israel er USA’s nærmeste allierede.

Forbrugerrådet Tænk fraråder efter en gennemgang af en række produkter, at man lader sin baby sove i en slyngevugge – især hvis det er uden opsyn.

Det skriver forbrugerrådet i en pressemeddelelse.

Gennemgangen viser ifølge Forbrugerrådet Tænk, at alle de undersøgte slyngevugger blandt andet mangler en fast og plan bund og har for meget hældning til at leve op til den sikkerhedsstandard, som gælder for vugger til spædbørn.

Der findes ikke en europæisk sikkerhedsstandard specifikt for slyngevugger.

Flere producenter påpeger over for Forbrugerrådet Tænk, at sikkerhedsstandarden for vugger ikke som helhed er relevant til at vurdere sikkerheden af deres produkter.

Det skyldes, at selve konstruktionen af en slyngevugge adskiller sig væsentligt fra en stationær vugge.

Derfor har de foretaget deres egen sikkerhedsvurdering.

Helen Amundsen, som er seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, siger, at små børn bør sove på et fast og plant underlag for at sikre, at deres vejrtrækning ikke bliver begrænset eller blokeret.

– I slyngevugger ligger barnet i en buet og skrå position, som kan øge risikoen for, at vejrtrækningen begrænses eller i værste fald blokeres. Vores klare anbefaling er, at børn ikke sover i slyngevugger, uanset om det er til lure i løbet af dagen eller om natten, siger hun i pressemeddelelsen.

Hvis man allerede har en slyngevugge, bør man ifølge Helen Amundsen kun lade sit barn være i den under opsyn.

Forbrugerrådet Tænk mener, at slyngevugger bør leve op til de samme sikkerhedsstandarder som vugger, da forbrugerrådet mener, at produktet lægger op til, at barnet sover i dem – også uden opsyn.

Erhvervsstyrelsen, som er den ansvarlige myndighed, skriver i et svar til Forbrugerrådet Tænk, at styrelsen vurderer, at mange testmetoder i standarden for vugger ikke passer til måden, slyngevugger er konstrueret.

Men styrelsen påpeger, at de risici, som håndteres i forbindelse med disse tests, stadig er “relevante at forholde sig til”.

– Som fabrikant har man ansvar for at sikre, at slyngevugger er sikre under forudsigelig brug – uanset om standarden findes anvendelig eller ej, skriver styrelsen.

Forbrugerrådet Tænk har ikke kendskab til nogen alvorlige ulykker med slyngevugger.

Moonboon, som er en dansk producent af slyngevugger, peger på, at der findes studier, som ifølge producenten viser, at der ikke er forskel i iltmætning eller luftvejsbelastning ved brug af en slyngevugge sammenlignet med en traditionel vugge.

Marie Grew, som er administrerende direktør i og stifter af Moonboon, ærgrer sig over, at Forbrugerrådet Tænk ifølge hende ikke henviser til de konkrete studier.

– Det finder vi problematisk, og den nuværende mediedækning kan medføre unødig bekymring blandt forældre, siger hun.

Alternativets to folketingsmedlemmer Karin Liltorp og Christina Olumeko genopstiller ikke ved det kommende folketingsvalg i marts.

Karin Liltorp skriver selv på Facebook, at hun ikke kommer på stemmesedlen.

– Tak til alle jer skønne mennesker, jeg har lært at kende gennem de seneste år. Det har bestemt været nogle år, der har gjort indtryk og sat sig spor, skriver hun.

Karin Liltorp blev valgt ind i Folketinget i 2022 for Moderaterne i Østjyllands Storkreds.

Hun forlod partiet i marts 2025 og skiftede til Alternativet.

Dengang lød hendes forklaring på hendes exit blandt andet, at hun ikke kunne stå inden for regeringens politik på beskæftigelsesområdet, hvor hun var ordfører.

Det var blandt andet regeringens store beskæftigelsesreform, hun ikke var tilfreds med.

– At forsvare en kæmpestor reform, der risikerer at skubbe de svageste væk fra fællesskaberne. Det kunne jeg bare ikke, fortalte hun i et interview med Altinget.

Karin Liltorp var også en af de første folketingsmedlemmer for Moderaterne, der talte offentligt om dårligt arbejdsmiljø i partiet.

I sommeren 2024 kunne B.T. beskrive et arbejdsmiljø præget af mobning og sexisme i Moderaternes partisekretariat.

Herefter krævede Karin Liltorp, at der skulle foretages en undersøgelse.

– Vi skal have ryddet op i miseren. Der har været en dårlig stemning og nogle uheldige sager, sagde hun i august 2024.

I Alternativet har hun haft hele 12 ordførerskaber.

Hun har dog haft en særlig forkærlighed for det sociale område.

– Min store vision er at få alle med i fællesskabet, og med mine nye roller får jeg mulighed for at arbejde fuldt ud for det, sagde hun, da hun skiftede til Alternativet.

Christina Olumeko, der blev valgt ind for Alternativet i 2022, genopstiller heller ikke.

Det meddeler hun i en skriftlig kommentar.

– Det ligger ikke til mig at sidde mange år i træk i Folketinget lige nu. Derfor vil jeg finde en anden måde at bidrage til vores samfund og fællesskab på, skriver hun.

Liltorp og Olumeko er to blandt mange politikere, der ikke genopstiller ved det kommende folketingsvalg.

Det gælder blandt andet også Pia Kjærsgaard (DF), Astrid Krag (S) og Rasmus Jarlov (K).

Norsk politi har anmodet om, at varetægtsfængslingen af den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby bliver forlænget.

Det skriver den norske avis VG fredag morgen.

Anklager Andreas Kruszewski oplyser samtidig til avisen, at fængslingen forlænges automatisk, når den udløber.

29-årige Marius Borg Høiby blev varetægtsfængslet 2. februar i foreløbigt fire uger. Fængslingen udløber altså 2. marts.

Høiby har mulighed for at anmode om at blive løsladt, selv om fængslingen som udgangspunkt vil blive forlænget.

VG har spurgt hans forsvarer, Ellen Holager Andenæs, om han vil gøre det.

– Det vil jeg tro. Det må vi få se, siger hun.

Marius Borg Høiby blev fængslet, dagen inden at en retssag med 38 forhold – herunder anklager om voldtægt og vold – mod ham skulle begynde i Oslo.

Baggrunden for varetægtsfængslingen var nye anklager om vold, trusler og overtrædelse af et tilhold.

Tilholdet er fredag blevet forlænget med seks måneder.

Med tilholdet havde Marius Borg Høiby forbud mod at opsøge en kvinde, som er forurettet i hovedsagen.

– Vi mener, at den forurettede kvinde i sagen fortsat har et behov for beskyttelse, og at vi har en forpligtelse til at sikre hende et tilhold, siger Andreas Kruszewski til VG.

Kvinden blev ifølge anklageskriftet overfaldet af kronprinsessesønnen i sin lejlighed i Frogner i Oslo i august 2024. Herefter blev Marius Borg Høiby anholdt, og sagen mod ham begyndte at rulle.

Efter overfaldet erkendte Marius Borg Høiby at have udsat sin daværende kæreste for vold i en rus af alkohol og kokain i hendes lejlighed.

Retssagen mod Marius Borg Høiby fortsætter fredag. Der er tale om den 16. retsdag i sagen. Der er planlagt retsmøder frem til 13. marts.

Et dødsfald har ført politiet til fund af ulovlige våben i Fredericia.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Torsdag rykkede politiet ud til en adresse på Ansgarsvej, hvor en person var fundet død, og snart gjorde Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) politiet selskab.

For på adressen blev der fundet flere ulovlige våben.

– Vi mener ikke, at der er nogen sammenhæng mellem dødsfaldet og våbenfundet, ud over at det var dødsfaldet, som gjorde os opmærksomme på, at der var våben på adressen, siger vicepolitiinspektør Carsten Vester fra Sydøstjyllands Politi i meddelelsen.

Politiet vurderer fredag formiddag, at der ikke ligger nogen strafbar handling bag dødsfaldet.

En mand på 55 år fra Fredericia kræves fredag varetægtsfængslet for ulovlig besiddelse af våbnene. De blev fundet dels i mandens bil og dels på adressen på Ansgarsvej.

Politikredsen vil ikke oplyse, hvilken type våben eller hvor mange der er tale om, samt hvad mandens forbindelse til den dødfundne person var.

Grundlovsforhøret finder sted i Retten i Kolding klokken 11. Anklagemyndigheden vil måske anmode om, at dørene til retsmødet lukkes, så politiets efterforskning i sagen og den sigtedes mulige forklaring hemmeligholdes.

Af den årsag vil politiet ikke oplyse nærmere om sagen fredag formiddag, fremgår det.

Mens flere passagerer rejser fra Københavns Lufthavn, er antallet af passagerer, der rejser fra Billund Lufthavn, faldet markant.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I 2025 rejste cirka 1,5 millioner passagerer ud fra Billund Lufthavn. Det er et fald på 22 procent og det laveste antal siden coronapandemien i 2020 og 2021.

Ser man bort fra de to år, skal man tilbage til 2015 for at finde et år med færre afrejsende passagerer.

Samlet set var der tæt på 19 millioner afrejsende passagerer fra de offentlige danske lufthavne i 2025.

Det er fem procent mere end året før og det højeste antal nogensinde.

Klart flest passagerer rejser fra Københavns Lufthavn. I 2025 gjaldt det 16,2 millioner, hvilket var otte procent mere end året før.

I begyndelsen af 2025 meddelte luftfartsselskabet Ryanair, at det ville lukke sin base i Billund Lufthavn og aflyse alle ruter til og fra lufthavnen fra 1. april.

Siden har lufthavnen arbejdet på at lukke hullet efter det irske lavprisselskab

I maj sagde lufthavnens administrerende direktør, Jan Hessellund, til Børsen, at man regnede med at miste 850.000 rejsende i 2025 som følge af Ryanairs exit.

Ser man på både afrejsende og ankomne passagerer, var der i 2025 lidt over tre millioner i Billund.

Det er et fald på 875.000 sammenlignet med året før.

Jan Hessellund sagde samtidig, at han forventede, at eftervirkningerne ville fortsætte ind i 2026, hvor han forventer, at der kommer til at mangle 600.000 rejsende sammenlignet med tidligere.

I Københavns Lufthavn er det gået den modsatte vej. Her var der i alt 32,4 millioner passagerer, der ankom til og tog afsted fra lufthavnen i 2025.

Det er flere end noget tidligere år.

Også i lufthavnene i Aarhus og Aalborg er der kommet lidt flere passagerer i 2025.

En brand i det nordvestlige Kolding udvikler fredag morgen sundhedsskadelig røg.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update. Samme melding kommer fra brandvæsnet i Trekantsområdet på det sociale medie X.

Branden er brudt ud i et oplag af brugte batterier hos en affaldshåndteringsvirksomhed på Stålvej.

Nogle større veje til og fra Kolding er på grund af røgen afspærret af politiet, oplyser Søren Kafton, operationschef ved trekantsområdets brandvæsen til Ritzau. Han forventer ved 08-tiden, at røgen vil genere nogle timer endnu.

– Det, der er problemet, er at få den slukket, fordi der er forholdsvis meget brandværdi i sådan nogle batterier, siger han.

Ny Esbjergvej er blandt de veje, der er spærret.

Branden i sig selv er ikke specielt farlig, lyder det.

Meldingen om branden tikkede ind omkring klokken 05.30 fredag morgen. Batterierne står ude i det fri, og brandvæsenets fokus har i første omgang været at få begrænset ilden.

– Nu skifter vi fokus til at få branden slukket, siger Søren Kafton ved 08-tiden.

Årsagen til branden kendes fredag morgen ikke. Operationschefen fortæller, at de før har oplevet, at brugte batterier selvantænder.

– Det kan være, fordi de er bragt, har fået et stød eller lignende. Så kan et batteri varme sig selv op over tid, og så tager det første batteri det næste, og så spreder det sig sådan, siger Søren Kafton.

Om det er tilfældet på Stålvej, kan han ikke sige.

Ritzau har forgæves forsøgt at få fat på Sydøstjyllands Politi.

Polen vil forbyde sociale medier til børn under 15 år og vil gøre platformene ansvarlige for at tjekke brugernes alder.

Det siger den polske undervisningsminister, Barbara Nowacka, til Bloomberg News i et interview, der er blevet offentliggjort fredag.

Regeringen vil fremlægge et udkast til et nyt lovforslag fredag.

Det er planen, at der skal være bødestraffe til de platforme, der fortsat gør de sociale medier tilgængelige for de yngre brugere, siger ministeren.

Størrelsen på bøderne er dog fortsat ved at blive drøftet.

Hun tilføjer, at loven kan træde i kraft i begyndelsen af næste år.

– Vi ser børns og unges mentale helbred. Vi ser et fald i deres intellektuelle kompetencer, siger Barbara Nowacka.

Flere lande i EU – heriblandt Danmark, Storbritannien, Frankrig, Spanien og Grækenland – har undersøgt lignende tiltag for unge brugere af sociale medier.

Det sker i en tid, hvor sociale medier anklages for at være skadelige eller vanedannende for mindreårige.

Den britiske regering oplyste i januar, at den overvejede restriktioner for at beskytte børn online, efter at Australien som det første land i verden i december forbød sociale medier for børn under 16 år.

Australien har krævet, at de store techselskaber, herunder Meta, TikTok og YouTube, forhindrer mindreårige brugere i at have en konto på sociale medier, efter at lovgivningen trådte i kraft 10. december.

Selskaberne risikerer bøder på op mod 49,5 millioner australske dollar, hvilket svarer til omkring 213 millioner danske kroner, hvis ikke de tager “rimelige skridt” for at udelukke de unge brugere.

Et forbud mod sociale medier til børn i Polen kan bringe landet på kollisionskurs med amerikanske teknologigiganter som Meta – der ejer Facebook, Instagram og WhatsApp – samt X, som verdens rigeste mand, Elon Musk, står bag.

I USA har en 20-årig kvinde taget kampen op mod de største techgiganter.

Hun hævder, at techvirksomhederne har gjort hende afhængig af sociale medier i en tidlig alder, hvilket forværrede hendes depression og selvmordstanker.

Retssagen skal afgøre, om Google og Meta bevidst har designet deres platforme til at fremme tvangspræget brug blandt unge og dermed skadet deres mentale sundhed. Retssagen kører frem til slutningen af marts.

Reuters

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) afviser at kende noget til, at Moderaterne skulle have tilbudt Jon Stephensen 1,3 millioner kroner for at opgive sit mandat.

Det siger han til TV 2 News:

– Jeg tænker, at det er et forsmået menneske, som gerne ville have været i politik, og hvis chance nu er blevet forspildt.

Jon Stephensen fortalte torsdag til Ekstra Bladet, at han skulle have fået tilbuddet fra sit nu tidligere parti i 2023.

Tilbuddet skal ifølge Stephensen være fremsat i august 2023.

Her var han på selvvalgt orlov fra Folketinget efter en sag om upassende beskeder sendt til en ung kvinde fra Unge Moderater.

Få dage efter, at Jon Stephensen havde fået tilbuddet, meldte han sig ud af Moderaterne, skrev Ekstra Bladet.

Han er i dag løsgænger i Folketinget.

Jakob Engel-Schmidt siger fredag morgen til TV 2, at han mener, at Jon Stephensen har et “klart hævnmotiv.”

Kulturministeren understreger, at han aldrig har talt med Stephensen om emnet.

I juni 2025 kom det frem i Berlingske og i bogen “Nu skal det handle om nogen”, at flere kilder berettede om, at Moderaterne havde tilbudt Jon Stephensen penge for at afgive sit mandat til Folketinget.

Dengang ville Stephensen ikke bekræfte, om tilbuddet var blevet fremsat, eller under hvilke omstændigheder det i givet fald skete under.

Kort før sommerferien 2025 kom det også frem i Frihedsbrevet og i bogen “Det koster et mandat”, at et andet tidligere folketingsmedlem for Moderaterne – Mike Fonseca, skulle have fået et lignende tilbud.

Mike Fonseca blev smidt ud af Moderaterne, efter at det i 2023 kom frem, at han var kæreste med en 15-årig pige.

Ifølge Frihedsbrevet fik han tilbudt en form for fratrædelsesaftale, som inkluderede 370.000 kroner. Et tilbud som Fonseca sagde nej til.

Arne-pensionen, som den er i dag, er for lav og skal have et løft.

Det mener Enhedslisten, som foreslår at hæve ydelsen med 3000 kroner.

– Vi kan se, at meget færre mennesker bruger Arne-pensionen, end det som var planen, simpelthen fordi ydelsen er så lav, at man ikke kan betale sin husleje eller sit boliglån, siger Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, til Ritzau.

Stigningen vil betyde, at ydelsen svarer til, hvad man kan få, hvis man modtager seniorpension og har en ægtefælle, lyder det i en pressemeddelelse om udspillet.

Partiet vil også lempe anciennitetskravet til ordningen, så hvis man i fremtiden ikke skal arbejde flere og flere år for at få adgang til den tidlige pension.

Samtidig skal man have ret til flere år på tidlig pension, end man har i dag.

Partiet kalder forslagene om at forbedre Arne-pensionen, der officielt kaldes ret til tidlig pension, for et centralt krav til en ny regering.

– Vores pensionsalder er et af de steder, hvor uligheden viser sig fra sin allergrimmeste side, lyder det fra Pelle Dragsted.

Ordningen blev indført af den socialdemokratiske regering i 2020 med støtte fra Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti.

Arne-pensionen er en mulighed for at gå tidligere på pension, hvis man har været på arbejdsmarkedet i mange år.

Et andet af partierne bag aftalen – SF – har også tidligere foreslået, at ydelsen skulle skrues op. På partiets sommergruppemøde lød det fra partiet, at ydelsen skulle op med 3000 kroner.

Da aftalen blev indgået var det vurderingen, at 16.500 ville bruge ordningen i 2030.

Det skøn blev sidste år nedjusteret til 6800.

Pelle Dragsted mener, at man i dag får et alt for stort indkomsttab, hvis man kommer på Arne-pension som eksempelvis murer eller tømrer.

– Man kan simpelthen ikke leve af det. Og det er ikke fair, for så er det ikke et reelt alternativ for de her mennesker. Det er derfor, at vi foreslår, at ydelsen skal op, så den bliver attraktiv for flere, siger han.

De ubrugte penge i ordningen er noget af det, som Enhedslisten vil bruge til at finansiere forbedringerne.

Det er med at finde regnjakken frem de kommende dage.

Vejret i weekenden byder for det meste på skyer og regn, og der bliver ikke meget plads til solstråler i ansigtet.

Det fortæller vagthavende meteorolog Hans Peter Wandler fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Bortset fra søndag, hvor det starter ganske flot ud, så bliver det en weekend, der nok er mest i det grå og våde hjørne, siger han.

Weekenden begynder fredag med skyer og regn til de fleste, og det kan være diset nogle steder.

– Længst mod øst på Bornholm kan der måske komme lidt kig til solen, men ellers bliver det en grå og våd suppedas, der ligger hen over landet, siger Hans Peter Wandler.

DMI-meteorologen forventer, at der kommer til at falde mellem fem og ti millimeter regn om fredagen.

Til gengæld bliver det mildt. Temperaturerne fredag ligger mellem seks og 12 graders varme, og det bliver lunest i den sydøstlige del af Danmark.

Opskriften på lørdagens vejr er mere af det samme.

– Natten til lørdag vil det fortsat være gråt, skyet og stedvist diset – måske tåget. Det fortsætter ind i lørdagsdøgnet, hvor det fortsat vil være gråt med lidt regn hist og her, siger DMI-meteorologen.

Søndag lysner det lidt over landet. Her er der mulighed for at hænge regnjakken til tørre på knagerækken for en stund.

– Søndag træder lidt ved siden af de foregående dage. Det starter ud med ganske flot vejr med nogen eller måske en del sol til de fleste, men som dagen skrider frem, vender skyerne tilbage fra sydvest, siger Hans Peter Wandler.

Søndag aften trækker et nyt regnvejrsområde ind over landet, som fortsætter ind i begyndelsen af den kommende uge.

Søndag ligger temperaturerne mellem tre og otte graders varme i løbet af dagtimerne. Termometeret falder et par grader om natten.

TDC Net vil have erstatning for, at myndighederne i 2023 bad selskabet udskifte udstyr fra det kinesiske teleselskab Huawei.

Derfor har TDC taget sagen til Østre Landsret, hvor en civil retssag begynder fredag og ventes at blive behandlet over cirka ni retsdage.

TDC ønsker ikke at kommentere sagen forud for retssagen, men skriver på sin hjemmeside, at selskabet mener, at der er tale om ekspropriation. Derfor vil TDC have erstatning.

Det var i april 2023, at det daværende Center for Cybersikkerhed (CFCS) afgjorde, at TDC Net skulle fjerne udstyr fra Huawei i sit centrale transportnetværk.

Udstyret skal være fjernet ved udgangen af 2026.

Afgørelsen skete med baggrund i telesikkerhedsloven. Den giver myndighederne mulighed for at forbyde indgåede aftaler mellem virksomheder og leverandører, hvis det vurderes at udgøre en trussel mod statens sikkerhed.

Hvis der er tale om ekspropriation, ydes der ifølge loven fuld erstatning.

Men der var ikke tale om ekspropriation, vurderede staten dengang, og TDC fik derfor ikke erstatning.

Huawei er blevet beskyldt for at spionere for den kinesiske regering, hvilket teleselskabet gentagne gange har afvist.

TDC Net slår på sin hjemmeside fast, at selskabet følger myndighedernes beslutning og dermed er i gang med at skifte leverandør af netværket.

TDC Net forventer at nå det inden fristen 1. januar 2027, lyder det.

Det er ikke blevet meldt ud, hvor meget TDC vil have staten til at betale i erstatning.

I 2023 vurderede TDC ifølge mediet Finans, at det ville koste et “mindre trecifret millionbeløb” at udskifte udstyret.

Samme medie har op til retssagens begyndelse erfaret fra flere kilder, at TDC kræver omkring 200 millioner kroner i erstatning fra staten.

Dansk Erhverv er gået ind i sagen på TDC Nets side.

Det har erhvervsorganisationen valgt, fordi den mener, at det er vigtigt for virksomhederne at få afklaret, hvem der skal bære omkostningerne i den slags sager.

Det siger Dansk Erhvervs fagchef for digital infrastruktur, Poul Noer, i en skriftlig kommentar.

– Det er afgørende for virksomhederne at have sikkerhed for deres investeringer, og her mener vi, at det er vigtigt at få afklaret selskabernes retstilling i forhold til, hvem der skal bære de omkostninger, der kan være ved, at staten forbyder brug af teleudstyr, som den tidligere har godkendt, siger han.

TDC er todelt og består af det kundevendte selskab Nuuday og TDC Net, som ejer og driver den digitale infrastruktur.

Under Nuuday er brands som Hiper, YouSee, Telmore og Eesy.

I 2018 blev TDC opkøbt af den australske kapitalfond Macquarie samt de danske pensionsselskaber PFA, PKA og ATP.

Der er dog indgået en aftale om, at Macquarie skal overtage det fulde ejerskab og dermed købe pensionsselskaberne ud.

Erhvervsstyrelsen skal dog se på handlen og vurdere, om den kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed, fordi der er tale om en udenlandsk investor og en dansk virksomhed med særligt følsomme aktiviteter.

Mindst fem personer har natten til fredag mistet livet i israelske angreb i Gazastriben.

Det melder Gazas civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Et luftangreb i det centrale Gaza efterlod mindst to døde og én person såret i de tidlige morgentimer, melder civilforsvaret.

I det sydlige Gaza mistede tre personer livet, mens flere blev såret i et droneangreb kort efter midnat, lyder det videre.

Israel har ikke umiddelbart kommenteret meldingen fra Gazas civilforsvar.

Den 10. oktober sidste år blev der indgået en våbenhvileaftale i krigen mellem den militante bevægelse Hamas og Israel. På det tidspunkt var konflikten netop gået ind i sit tredje år.

Våbenhvilen blev indgået med udgangspunkt i en fredsplan, der er udarbejdet af USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration.

Trods aftalen har de to parter flere gange beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen.

Gazas sundhedsmyndigheder, der er kontrolleret af Hamas, har tidligere meldt ud, at mindst 601 palæstinensere har mistet livet, siden våbenhvilen trådte i kraft, skriver AFP.

Fire israelske soldater er i samme periode blevet dræbt i Gaza, har Israels militær tidligere oplyst.

Krigen mellem Israel og Hamas begyndte, da Hamas den 7. oktober 2023 angreb Israel og tog flere gidsler. Som modsvar valgte Israel at angribe Gaza -området.

Donald Trump har, efter at våbenhvileaftalen blev indgået sidste år, etableret fredsrådet, Trumps Board of Peace. I sidste uge blev det første møde i rådet afholdt i Washington D.C.

Efter mødet blev det meldt ud, at Indonesien, Marokko, Kasakhstan, Kosovo og Albanien har forpligtet sig til at stille tropper til rådighed for en international stabiliseringsstyrke i Gaza.

Det sagde den amerikanske kommandør for stabiliseringsstyrken, Jasper Jeffers, efter mødet.