Seneste nyheder

Militærstyret i Myanmar vil 28. december i år begynde afholdelsen af det første valg siden et kup.

Det meddeler juntaen mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der bliver tale om et valg i flere faser. Det er uvist, hvor længe det vil vare.

– Den første fase i det demokratiske parlamentsvalg med flere partier begynder 28. december, står der i en meddelelse fra landets valgkommission.

– Datoer for de efterfølgende faser vil blive meldt ud senere.

Valget, der boykottes af oppositionsgrupper og kritiseres af observatører, har været længe undervejs, efter at militæret i februar 2021 tog magten i landet.

Hærchef Min Aung Hlaing gjorde sig selv til ny leder og lovede at holde frie valg efter et år.

Men det er flere gange blevet udskudt, og landet er blevet kastet ud i en borgerkrig, som har kostet tusindvis af mennesker livet.

En FN-ekspert omtalte sidste måned valget som et “svindelnummer”, der var designet til at give militærstyret en form for legitimitet.

Analytikere regner med, at Min Aung Hlaing efter et valg enten beholder en titel som præsident eller hærchef og dermed i praksis kan bevare sin magt over landet.

Under kuppet i 2021 blev den civile regering ledet af Aung San Suu Kyis parti, NLD, afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.

Suu Kyi har modtaget Nobels fredspris og har været et samlingspunkt for modstanden mod militærstyret.

Hun fyldte i juni 80 år og sidder fire og et halvt år efter militærets magtovertagelse stadig fængslet.

AFP

Antallet af danskere, der hver dag tager medicin mod forhøjet kolesterol, stiger.

Alene i årets første tre måneder er antallet af danskere med recept på det kolesterolsænkende medicin statiner steget med 38.000 personer i forhold til samme måned i 2024, der i sig selv var et rekordår.

Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, skriver Jyllands-Posten.

Sidste år indløste knap 900.000 personer recept på statiner, som forebygger blodpropper og øvrige hjerte-kar-sygdomme. Det er en stigning på 57.000 personer på et år.

Sundhedsstyrelsen siger til mediet, at man er bekymret for udviklingen og advarer mod mulig overbehandling.

Kolesterol er en type fedtstof, som kroppen har brug for til blandt andet at lave hormoner og opbygge celler.

Men det dårlige kolesterol, LDL-kolesterol, der også kaldes det “lede kolesterol”, kan aflejres i blodårene. Hvis der aflejres for meget, øger det risikoen for, at man får hjerte-kar-sygdomme.

– For raske personer med lav risiko for at få en blodprop er der ingen garanti for, at man får gevinst af statiner. Tværtimod kan der være potentielle skadevirkninger, siger Kristine Rasmussen Hone, der er afdelingslæge hos Sundhedsstyrelsen, til Jyllands-Posten.

De mest almindelige bivirkninger ved statiner er ifølge styrelsen ledsmerter, leverpåvirkning, muskelsmerter og højt blodsukker.

Sundhedsstyrelsen har siden 2022 haft særligt fokus på at opsamle viden om overforbrug af medicin for på sigt at kunne mindske problemet.

I marts skrev styrelsen, at statiner er et af flere lægemiddelgrupper, hvor der er potentiale for at nedbringe et potentielt overforbrug.

Derfor udarbejdede styrelsen i marts en såkaldt beslutningsstøtte, som er et materiale til læger om opstart, varighed og eventuel ophør af behandling med statiner.

Mindst 20 personer er dræbt, og 134 er såret efter en brand på et produktionsanlæg i den russiske Rjazan-region.

Det rapporterer det statslige russiske nyhedsbureau Ria tidligt mandag.

Ria citerer den lokale redningstjeneste.

Det fremgår ikke umiddelbart af russiske medier, hvad der har forårsaget branden.

Tidligere natten til mandag lød det ifølge Ria fra Ruslands forsvarsministerium, at Ruslands luftforsvar havde destrueret 23 ukrainske droner natten over.

Ukraine og Rusland har været i krig siden februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet.

Samtidig med meldingerne om branden i Rusland er der kommet meldinger fra Ukraine.

Det lyder fra Ukraines statslige redningstjeneste, at en stor brand er brudt ud på et brændstof- og energiforsyningsanlæg i den sydlige Odesa-region.

Ifølge foreløbige oplysninger er der ingen tilskadekomne i branden, lyder det fra redningstjenesten på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Reuters

I de første to måneder af sommeren er frivillige dyrereddere rykket ud 9014 gange til nødlidende katte, hjorte og kragefugle.

Det er det højeste antal udrykninger for juni og juli, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Hvis man som borger møder et dyr i nød, kan man ringe til organisationen, der aktiverer et beredskab af frivillige dyrereddere.

Det er typisk katte, fugle og hjortevildt, der har haft brug for dyrereddernes hjælp.

Katte stod for 1859 udrykninger, mens hjorte stod for 1582. Duer, skader og kragefugle udgjorde 1266.

Travlheden forklarer dyreværnschef Yvonne Johansen blandt andet med, at vejret bliver varmere, hvilket ændrer adfærden hos både dyr og mennesker.

– Når solen skinner og døgnet bliver længere, så opholder vi os mere i naturen og dermed også tættere på dyrene. Derfor opdager vi helt naturligt også flere dyr i nød, siger hun i meddelelsen.

Hun pointerer, at sommeren altid er årets travleste tid for organisationens korps af frivillige. Men denne sommer har dog slået alle rekorder og er medvirkende til, at organisationen forventer, at 2025 bliver et rekordår.

På samme tid sidste år havde beredskabet taget sig af 21.954 sager.

I år lyder det, at de frivillige i løbet af årets første syv måneder har været ude 22.455 gange.

Det bekræfter Yvonne Johansen i, hvor vigtig de frivilliges indsats er, siger hun.

– Men der skal også sendes roser i retning af de opmærksomme danskere, der reagerer, når de ser et dyr i nød. De er medvirkende til, at mange dyr får hjælp, lyder det videre.

Det er i landets største kommuner, der har været flest udrykninger, viser et kort på dyreværnsorganisationens hjemmeside.

København stod for 597 af udrykningerne, mens Aarhus stod for 441.

I Aalborg var frivillige ude 333 gange, og i Odense 286 gange.

Den sydkoreanske præsident, Lee Jae-myung, har mandag givet sit kabinet besked på at forberede en gradvis implementering af det, som betegnes som eksisterende aftaler med nabolandet.

Lee uddyber ikke, hvilke aftaler han henviser til. Præsidenten sagde dog fredag, at Sydkorea har planer om at genindføre en aftale fra 2018 om at indstille nogle militære aktiviteter langs grænsen til Nordkorea.

Den aftale er siden faldet fra hinanden.

Lee har forsøgt at forbedre forholdet til Nordkorea, siden han i juni blev valgt som præsident.

Mandag satte han ord på forholdet under et kabinetsmøde.

– Forholdet mellem Syd- og Nordkorea er afgørende for at beskytte Sydkoreas nationale interesser og udvide rammerne til at arbejde diplomatisk i lyset af hurtigt skiftende eksterne forhold.

– Relevante ministerier bedes venligst forberede en trinvis implementering af eksisterende interkoreanske aftaler, der starter, hvor det er muligt, sagde han.

Efter at Lee blev valgt i juni, stoppede Sydkorea med at udsende propaganda ind over den nordkoreanske grænse. Tidligere i august begyndte Sydkorea så at fjerne de højttalere, der stod på den sydlige side af grænsen.

Det skete i et forsøg på at lette spændingerne mellem de to nabolande, lød det dengang fra en talsperson for det sydkoreanske forsvarsministerium.

Senere lød det fra Sydkoreas militær, at Nordkorea også havde afmonteret højttalere flere steder ved grænsen. Højttalerne afspillede nordkoreansk propaganda.

Sydkoreas højttalere afspillede til gengæld sydkoreanske nyheder og sydkoreansk popmusik ved grænsen.

Torsdag lød det fra Nordkoreas søster Kim Yo-jong, at Nordkorea ikke har fjernet og ikke har nogen planer om at fjerne de højttalere, der indtil for nylig har afspillet propaganda ind over landets grænse til Sydkorea.

Hun er en højtstående embedsmand i det nordkoreanske regeringsparti og formodes at have talt på vegne af sin bror.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, vil mandag tage imod Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, klokken 13.00 lokal tid – klokken 19.00 dansk tid – i Washington D.C.

Det fremgår af en tidsplan fra Det Hvide Hus, som nyhedsbureauet Reuters har fået udleveret.

Trump og Zelenskyj vil et kvarter senere påbegynde et bilateralt møde, står der videre.

Zelenskyj ankom mandag morgen dansk tid til USA, hvor han udtrykte et ønske om en hurtig afslutning på krigen med Rusland.

– Jeg er taknemmelig over for USA’s præsident for invitationen, skriver Zelenskyj på beskedtjenesten Telegram.

– Vi ønsker alle at få afsluttet denne krig hurtigt og pålideligt. Og jeg håber, at vores fælles styrke med USA og med vores europæiske venner kan tvinge Rusland til reel fred, lyder det videre.

Flere europæiske ledere har også meldt deres ankomst i Washington D.C.

De vil allerede klokken 18.00 dansk tid ankomme til Det Hvide Hus, men først klokken 20.15 vil de blive budt velkommen af Trump.

Mødet mellem Trump og de europæiske ledere vil gå i gang klokken 21.00.

Blandt deltagerne er Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Finlands præsident, Alexander Stubb, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer og formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen.

Møderne med Trump og de europæiske ledere er blevet sat i stand, efter at Donald Trump i sidste uge mødtes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den amerikanske delstat Alaska.

Trump skrev natten til mandag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at Ukraine ikke kan få Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014, tilbage, og at Ukraine ikke kommer til at blive del af forsvarsalliancen Nato.

– Ukraines præsident Zelenskyj kan stoppe krigen med Rusland næsten øjeblikkeligt, hvis han vil, eller han kan fortsætte med at kæmpe, skrev Trump.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kan afslutte krigen med Rusland næsten øjeblikkeligt, hvis han vil.

Sådan lyder det natten til mandag dansk tid fra USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social.

– Ukraines præsident Zelenskyj kan stoppe krigen med Rusland næsten øjeblikkeligt, hvis han vil, eller han kan fortsætte med at kæmpe, lyder det fra præsidenten.

I opslaget skriver Trump også, at der ikke kan blive tale om, at Ukraine får Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014 tilbage, og at Ukraine ikke kommer til at blive del af forsvarsalliancen Nato.

– Nogle ting ændrer sig aldrig, fastslår Trump.

Udtalelserne kommer, forud for at Trump mandag skal mødes med Zelenskyj i Washington D.C.

Flere europæiske ledere har meddelt, at de også vil deltage i mødet. Det gælder blandt andre Ursula von der Leyen, som er formand for EU-Kommissionen.

I et andet opslag, som Trump også deler natten til mandag, skriver den amerikanske præsident, at mandag bliver en stor dag i Det Hvide Hus.

– Aldrig har der været så mange europæiske ledere på en gang. Det er mig en stor ære at være vært for dem, lyder det.

Fredag mødtes Trump med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den amerikanske delstat Alaska.

Mødet fik kritik fra europæiske ledere, fordi Zelenskyj ikke var inviteret.

Ifølge den amerikanske præsident blev det besluttet på topmødet at gå efter at lave en fredsaftale frem for en våbenhvile.

Selv om der ikke kom nogen konkret aftale ud af mødet, beskrev parterne efterfølgende mødet som konstruktivt.

I endnu et opslag på Truth Social adresserer Trump også kritik af ham selv, der ifølge præsidenten er kommet fra den demokratiske senator Chris Murphy.

Ifølge Trump har Murphy sagt, at Putin med mødet fik alt det, som den russiske præsident ønskede sig.

– Murphy er en letvægter, som tror, det fik Putin til at se godt ud, at han kom til USA. Faktisk var det meget svært for præsident Putin at gøre det, skriver Trump.

Kandidaten Rodrigo Paz fra det kristendemokratiske parti PDC lader til at få flest stemmer i søndagens præsident- og parlamentsvalg i Bolivia.

Fordelingen af stemmer er dog så tæt, at der formentlig skal afholdes en anden valgrunde i oktober.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Rodrigo Paz har fået 32,8 procent af stemmerne, efter at 91 procent af stemmerne er optalt.

Bolivias tidligere præsident Jorge “Tuto” Quiroga, der befinder sig på højrefløjen, har fået næstflest stemmer med 26,4 procent. Quiroga repræsenterer partiet Alianza Libre.

Hvis ingen af præsidentkandidaterne opnår mere end 40 procent af stemmerne og ikke har et forspring på mindst 10 procent i forhold til de øvrige kandidater, skal der afholdes en ny valgrunde.

Den anden valgrunde skal i så fald afholdes den 19. oktober.

Den nuværende præsident, Luis Arce, fra det socialistiske parti MAS, stiller ikke op til genvalg. Hans parti står til en markant tilbagegang.

MAS har været ved magten uafbrudt siden 2005, hvor Evo Morales blev valgt som den første præsident fra Bolivias oprindelige befolkning.

Præsidentkandidaten fra MAS, Eduardo del Castillo, har fået 3,2 procent af stemmerne, efter at 91 procent af stemmerne er talt op, skriver AP.

Venstrefløjens bedste bud, Andronico Rodriguez, som er leder af Senatet – det ene af to kamre i parlamentet – har fået 8,0 procent af stemmerne.

Valget i Bolivia finder sted i en periode, hvor landets økonomi kæmper for at holde sig oven vande.

De seneste år har Bolivia haft inflationsrater på op til 25 procent og kritisk mangel på brændstof såvel som kontanter i form af dollar.

De fleste bolivianere har netop deres opsparinger i dollar.

I alt otte kandidater kæmper om præsidentposten. Foruden en ny præsident skal der vælges 166 medlemmer af landets parlament.

7,9 millioner bolivianere kunne stemme ved valget.

Syv personer er blevet dræbt, og 20 er blevet såret efter et russisk droneangreb på Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Det oplyser ukrainske myndigheder mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Blandt de dræbte er en toårig dreng, lyder det fra myndighederne.

Kharkiv ligger i det nordøstlige Ukraine nær grænsen til Rusland. Området har regelmæssigt været mål for russiske drone- og missilangreb, siden Rusland invaderede Ukraine i 2022.

Nattens droneangreb er ikke det eneste angreb, som har ramt byen i løbet af de seneste dage.

Oleh Synjehubov, som er guvernør i regionen, har oplyst, at et missilangreb søndag førte til, at omkring 1000 vinduer blev smadret i diverse bygninger i byen.

Her lød det også, at nogle beboere i forbindelse med angrebet blev evakueret.

Øjenvidner fortalte til Reuters, at de på gaden havde set læger, som tilså beboere, ligesom akutberedskab havde inspiceret ejendomme for skader.

Både Rusland og Ukraine afviser at udføre målrettede angreb mod civile. Tusindvis er dog døde under krigen – langt størstedelen i Ukraine.

USA’s præsident, Donald Trump, var fredag til møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den amerikanske delstat Alaska.

Trump skal mandag mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som han har opfordret til at indgå en aftale med Rusland.

I alt blev der affyret 140 droner mod Ukraine natten til mandag, melder det ukrainske luftvåben. Det er det højeste antal siden 4. august.

– Rusland er en morderisk krigsmaskine, som Ukraine holder tilbage, skriver Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, på det sociale medie X.

– Det må stoppes gennem transatlantisk sammenhold og pres, fortsætter han og siger, at Rusland bliver ved med at dræbe civile.

– Den russiske regering må stoppe drabene, for at diplomatiet kan nå videre, skriver ministeren.

Reuters

Det er ikke kun Ukraine, som i en fredsaftale med Rusland bør få garantier om landets sikkerhed – Rusland har også brug for troværdige sikkerhedsgarantier.

Sådan lyder det søndag aften i et opslag på det sociale medie X fra den russiske diplomat Mikhail Uljanov.

Han er Ruslands udsending ved internationale organisationer i Østrigs hovedstad, Wien.

– Mange ledere af EU-lande understreger, at en fremtidig fredsaftale bør give Ukraine troværdige sikkerhedsgarantier. Det er Rusland enig i. Men det (Rusland, red.) har en lige så stor ret til at forvente, at også Rusland vil få virksomme sikkerhedsgarantier, skriver han.

– Det siger sig selv, at sådanne sikkerhedsgarantier er nødt til at være langt mere troværdige end de berygtede løfter fra 1990 om, at “Nato ikke ville bevæge sig en smule østpå”, fortsætter diplomaten.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har gentagne gange sagt, at Rusland blev snydt af Vesten i kølvandet på Den Kolde Krig.

Her blev Warszawa-pagten opløst, mens Nato rykkede østpå og senere indlemmede de baltiske lande, som engang var en del af Sovjetunionen.

Fredag mødtes USA’s præsident, Donald Trump, og Putin i Anchorage i den amerikanske delstat Alaska, hvor de drøftede krigen i Ukraine.

Selv om der ikke kom nogen konkret aftale ud af mødet, beskrev parterne efterfølgende mødet som konstruktivt.

Flere amerikanske medier kunne lørdag berette om, at de på mødet havde drøftet, hvorvidt Ukraine skal afgive territorie til Rusland.

I et andet opslag på X, som Uljanov også har delt sent søndag aften, omtaler han mødet.

– Et af de vigtigste resultater fra Alaska-topmødet er, at de to stormagter blev enige om at fokusere indsatsen på hovedmålet – behovet for hurtigt at udarbejde en effektiv langsigtet fredsaftale, ikke en tvivlsom våbenhvile, der afleder opmærksomheden fra det ovennævnte hovedmål, skriver han.

Mandag skal Trump og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj , mødes i Washington D.C. i USA.

Flere europæiske ledere har meddelt, at de også vil deltage. Det gælder Ursula von der Leyen, som er formand for EU-Kommissionen, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Finlands præsident, Alexander Stubb, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Også Natos generalsekretær, Mark Rutte, har ifølge nyhedsbureauet meddelt, at han deltager i mandagens møde.

Bevæbnede gerningsmænd dræbte søndag mindst syv personer i en billiardhal i den ecuadorianske by Santa Domingo.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Massakren er den seneste i Ecuador, der oplever en stigning i antallet af tilfælde af banderelateret vold.

– Syv personer er døde af skudsår i en billiardhal i nattelivsområdet i Santa Domingo, skriver politiet på beskedtjenesten WhatsApp.

Santa Domingo ligger omkring 150 kilometer vest for Ecuadors hovedstad, Quito.

Politiet oplyser, at det efterforsker hændelsen og leder efter gerningsmændene.

Overvågningsmateriale, der cirkulerer på internettet, viser flere maskerede gerningsmænd affyre skud mod to personer, der står ved indgangen til billiardhallen.

Udenfor ses flere fodgængere flygte fra stedet.

Gerningsmændene ses efterfølgende bevæge sig ind i bygningen, mens de fortsat skyder. Først da en politibil nærmer sig, vælger gerningsmændene at tage flugten.

AFP har ikke været i stand til at verificere videoen.

Det er anden gang inden for kort tid, at bevæbnede gerningsmænd åbner ild i en billiardhal i det sydamerikanske land.

For en måned siden blev mindst ni personer dræbt i byen General Villamil Playas i det sydvestlige Ecuador. Byen er en populær turistdestination.

Ifølge lokale medier peger de foreløbige undersøgelser på, at drabene kan have forbindelse til organiseret kriminalitet.

Flere internationale narkokarteller benytter Ecuadors havne til at sende narkotika mod USA og Europa.

73 procent af verdens samlede kokainproduktion sendes gennem Ecuadors havne, viser opgørelser ifølge AFP.

Sidste år beslaglagde landets myndigheder 294 ton stoffer – primært kokain.

Mellem januar og maj blev der i år registreret 4051 drab, viser officielle tal. 2025 har dermed fået den mest voldelige start på et år i Ecuadors nyere historie, mener analytikere.

AFP

Liberal Alliance vil kræve, at en “tilbagebetalingsgaranti” indskrives i et borgerligt regeringsgrundlag.

Det siger partileder Alex Vanopslagh (LA) til Berlingske.

– Det, at man har et stort økonomisk råderum, det handler jo om, at man får langt flere penge ind i skat, end man har udgifter til. Der er det rimelige, at man i udgangspunktet betaler pengene tilbage til danskerne, lyder det til mediet.

Det økonomiske råderum er de seneste år blevet opjusteret med over 100 milliarder kroner frem mod 2030.

Og den borgerlige partileder er “ærligt talt forarget” over de skattelettelser, som SVM-regeringen har givet danskerne i samme periode.

Havde han været statsminister, ville han på baggrund af Danmarks nuværende økonomi udmønte 58 milliarder kroner til danskerne i form af skattelettelser, lyder det.

– Det er jo ikke politikernes penge, men borgernes. Det er penge, der ville gøre en mærkbar forskel for de mange danskere, der i dag er presset af høje fødevarepriser og en dyr dagligdag, siger han til Berlingske.

Senest i juni blev råderummet, der er statens forventede overskud, opjusteret med 58 milliarder kroner.

Da lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S), at den var “meget markant”.

– Dansk økonomi er i superform. Vi har den højeste beskæftigelse nogensinde, meget lav arbejdsløshed, meget lav gæld og samtidig klarer danske virksomheder sig rigtig godt og har stor indtjening, sagde Wammen til Ritzau.

Han sagde videre, at nogle af pengene skal bruges på forsvar, men han håbede også, at der var penge til klima og velfærd.

Alex Vanopslagh anerkender da også, at der kan være ekstraordinære omstændigheder, der vil kræve undtagelser til den såkaldte tilbagebetalingsgaranti.

Han bruger Forsvaret som eksempel og siger, at en omstændighed kan være, hvis hele syv procent af BNP skal gå hertil.

Han understreger dog, at udgangspunktet skal være, at pengene skal tilbage til borgerne.

En stor del af vælgerne ser ud til at vende socialisterne ryggen i Bolivia, hvor der søndag afholdes præsident- og parlamentsvalg.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Op til valget har meningsmålinger peget på, at der er størst opbakning til forretningsmanden Samuel Doria Medina og den tidligere bolivianske præsident Jorge “Tuto” Quiroga.

Medina beskrives som en midter-højrekandidat, mens Quiroga befinder sig lidt længere ude på højrefløjen.

Den nuværende præsident, Luis Arce, fra det socialistiske parti MAS, stiller ikke op til genvalg, og hans parti står til en markant tilbagegang.

MAS har været ved magten uafbrudt siden 2005, hvor Evo Morales blev valgt som den første præsident fra Bolivias oprindelige befolkning.

Valget i Bolivia finder sted i en periode, hvor landets økonomi kæmper for at holde sig oven vande.

De seneste år har Bolivia haft inflationsrater på op til 25 procent og kritisk mangel på brændstof såvel som kontanter i form af dollar.

De fleste bolivianere har netop deres opsparinger i dollar.

I alt otte kandidater kæmper om præsidentposten. Foruden en ny præsident skal der vælges 166 medlemmer af landets parlament.

7,9 millioner bolivianere kan stemme ved valget.

Ifølge meningsmålingerne er der dødt løb mellem Samuel Doria Medina og Jorge “Tuto” Quiroga, som begge står til at få omkring 20 procent af stemmerne.

Venstrefløjens bedste bud på en efterfølger til Luis Arce på præsidentposten er Andronico Rodriguez, som er leder af Senatet – det ene af to kamre i parlamentet. Han er dog langt bag efter Medina og Quiroga i målingerne.

Både Medina og Quiroga vil skære i det offentlige forbrug, åbne Bolivia for udenlandske investeringer og genopbygge landets forhold til USA.

Hvis ingen af præsidentkandidaterne får mere end 50 procent af stemmerne, skal der afholdes en anden valgrunde. Den finder i så fald sted 19. oktober.

En 31-årig mand er søndag blevet sigtet for vanvidskørsel, efter at han kørte på Helsingørmotorvejen i stærkt beruset tilstand.

Det oplyser vagthavende ved Nordsjællands Politi, Flemming Hansen.

– Han kører ud på motorvejen mod nord, og så kører han ned ved noget vejarbejde, hvor han påkører et autoværn, hvorefter han fortsætter, oplyser vagthavende Flemming Hansen.

Den vagthavende fortæller, at anmeldelsen indløb 14.52, og at man modtog flere opkald fra bekymrede bilister, der berettede om en bil, der slingrede.

– Han kører fra ved Kokkedal, hvor vi kommer og får fat i ham, og så viser det sig, at han er rigtig fuld, siger vagtchefen.

Ud over at den 31-årige er sigtet for vanvidskørsel, så har politiet også beslaglagt hans bil.

Der skete ingen personskader i forbindelse med hændelsen.

Det transatlantiske samarbejde mellem EU og USA er afgørende, hvis en aftale om varig fred i Ukraine skal blive en realitet.

Sådan lyder det fra EU-præsident António Costa på det sociale medie X efter et møde med koalitionen af villige søndag.

– Transatlantisk sammenhold er på dette tidspunkt afgørende for at opnå en holdbar fred i Ukraine.

– Som jeg understregede på dagens møde med koalitionen af villige, er EU og USA nødt til at øge presset på Rusland, hvis der ikke aftales en våbenhvile, skriver António Costa.

Mødet har fundet sted, dagen inden at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skal besøge USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus, og to dage efter, at Trump mødtes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Koalitionen af villige består af lande, der støtter Ukraine i krigen mod Rusland. Den ledes af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og kansler Friedrich Merz fra Tyskland.

– Vi byder USA’s vilje til at bidrage til at give sikkerhedsgarantier til Ukraine velkommen – for at hindre fremtidige russiske angreb og for sammen at sikre en retfærdige og varig fred i Ukraine.

– EU er klar til at gøre sin del, skriver EU-præsidenten.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger efter mødet, at “situationen forud for morgendagens møde i Washington er ekstremt alvorlig – ikke kun for Ukraine, men også for Europa”.

Han lægger vægt på, at Europa og Ukraine skal udvise sammenhold over for Rusland, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Hvis vi udviser svaghed over for Rusland, lægger vi fundamentet for fremtidige konflikter, siger Macron.

På mødet i koalitionen af villige udtrykte deltagerne et ønske om, at Ukraines “territoriale integritet” bliver respekteret, fortæller Frankrigs præsident.

Med andre ord mener de ikke, at Ukraine skal afgive land til Rusland, hvilket Rusland tidligere har stillet som en betingelse for fred.

Europæiske stat- og regeringschefer er inviteret til mødet med Trump og Zelenskyj i Washington D.C. mandag. Det er Putin ikke.

Putin mødte til gengæld Trump på en militærbase fredag i den amerikanske delstat Alaska.

Selv om der ikke kom nogen konkret aftale ud af mødet, beskrev parterne efterfølgende mødet som konstruktivt.

Flere amerikanske medier kunne lørdag berette om, at Trump og Putin havde drøftet på mødet, hvorvidt Ukraine skal afgive territorie til Rusland i forbindelse med en eventuel fredsaftale.

Medierne henviste til forskellige anonyme kilder tæt på forhandlingerne.

Til Financial Times sagde fire kilder, at Putin kræver, at Ukraine afstår den østukrainske region Donetsk som en betingelse for, at krigen kan slutte.

Til gengæld vil Putin angiveligt gå med til at fastfryse frontlinjen i regionerne Kherson og Zaporizjzja.

Oplysningerne er hverken bekræftet af USA eller Rusland.

Der opstod søndag kø på Storebæltsbroen i retning mod Sjælland efter en ulykke.

Kort før klokken 19.00 lyder meldingen, at køen er afviklet, og at broen er åben for biltrafik.

Det skriver Sund & Bælt på X.

Tidligere var et af broens spor spærret, mens der pågik oprydningsarbejde efter ulykken.

Ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi drejede det sig om to biler, der var kørt op i hinanden.

Ingen kom til skade i forbindelse med ulykken, og man har forladt stedet, lyder det.

Oprydningen tog omkring en time, og mens man forsøgte at få afviklet køen, lød det, at man skulle forvente en forlænget rejsetid på cirka 30 minutter.

Rasmus Højgaard rakte tidligt ud efter en hjemlig triumf ved DP World Tour-turneringen Danish Golf Championship i Furesø, men en drømmestart blev efterfølgende formøblet.

Hul 7 til 10 blev en dyr omgang for danskeren, som måtte se Marco Penge gå forbi og holde føringen hele vejen hjem. Englænderen sluttede i 16 slag under par. Det var ét slag bedre end Højgaard.

Danskerens finalerunde endte i to slag under par. Penge kom rundt i fire slag under par.

Pengeregn til Penge, som sikrede sig små tre millioner kroner af de 17,5 millioner, som var i præmiepuljen. Rasmus Højgaard må nøjes med små to millioner kroner for andenpladsen.

Den 24-årige dansker lagde ellers forrygende fra land på finalerunden, som han gik ind til med en føring på ét slag. På de første seks huller præsterede han to birdies og en eagle.

Dermed åbnede han et forspring på fire slag ned til Marco Penge, som måtte nøjes med en enkelt birdie i samme periode.

Konturerne af en dansk triumf på hjemmebane begyndte for alvor at tegne sig, men pludselig røg Højgaard ind i en kostbar deroute.

På de fire følgende huller måtte han notere to bogeys og en dobbeltbogey. Hele den gode start var dermed skyllet ud, og føringen var overladt til hans britiske følgesvend rundt på banen.

Mens Højgaard havde problemer med flere af sine putt fra halvanden til to meters afstand, spillede Penge med stor stabilitet.

Det var nok til at holde danskeren bag sig med et-to slag hele tiden. På hul 14 lavede Højgaard en forløsende birdie, men kun for at diske op med en bogey straks efter.

Spændingen var intakt, og da Penge på hul 16 lavede sin første bogey på runden, var Højgaard kun et slag efter igen.

Det lignede en afgørelse, da Penge hurtigt rettede op med en birdie på næste hul og dermed gik ind til sidste hul med en føring på to slag.

Men Højgaard lagde maksimalt pres på rivalen til slut. Med et klasseputt leverede han rundens eneste eagle på hul 18 og tvang Penge til at ramme sit birdieputt fra halvanden meter for at undgå et omspil om sejren.

Englænderen bevarede dog roen og sikrede sig sin anden sejr i karrieren på DP World Tour.

På tværs af Israel har tusindvis søndag nedlagt arbejdet for i stedet at demonstrere med krav om, at premierminister Benjamin Netanyahu får de sidste israelske gidsler hjem fra Gaza og afslutter krigen.

Strejken er søndag aften kulmineret i en demonstration i storbyen Tel Aviv, hvor det anslås, at flere end 300.000 mennesker deltager.

Det skriver de israelske aviser Times of Israel og Jerusalem Post.

Israelere er kommet fra hele landet for at deltage og samles på Hostage Square – gidselpladsen – i den centrale del af byen.

I løbet af dagen har flere store veje – herunder motorvejen mellem Tel Aviv og Jerusalem, som er en hovedfærdselsåre – været blokeret af demonstranter.

Nogle steder har vejene været spærret af brændende bildæk.

Demonstranterne er i løbet af dagen endt i sammenstød med politiet, og først på eftermiddagen var 38 demonstranter blevet anholdt.

Ifølge avisen Haaretz har hundredtusindvis deltaget i selve strejken, som blev arrangeret af familiemedlemmer til tilbageværende gidsler i Gaza.

Søndag er normalt en hverdag i Israel.

Benjamin Netanyahu beskyldte tidligere på dagen demonstranterne og de strejkende for at svække mulighederne for at få de tilbageværende gidsler hjem, skriver The Jerusalem Post.

– De, der kræver en afslutning på krigen, uden at Hamas bliver nedkæmpet, styrker ikke kun Hamas’ position og forsinker løsladelsen af gidslerne.

– De sikrer også, at uhyrlighederne fra den 7. oktober vil gentage sig selv, og at vi vil skulle kæmpe i en krig uden en ende, sagde Netanyahu under et møde med sin regering ifølge The Jerusalem Post.

Netanyahu er af kritikere blevet anklaget for at trække krigen i Gaza i langdrag for at beholde magten i Israel på bekostning af palæstinenserne og gidslerne.

Strejken søndag er støttet af en række lokale myndigheder, israelske universiteter, virksomheder og fagforeninger.

Cirka 250 gidsler blev taget til fange af den militante bevægelse Hamas under gruppens angreb på Israel 7. oktober 2023. Blandt dem var både israelere og en lang række andre nationaliteter.

Hamas har løbende overdraget gidsler til Israel – både døde og levende.

Ifølge Haaretz er 205 gidsler blevet overdraget, mens der er 50 gidsler tilbage i Gaza. Af dem menes 22 stadig at være i live, mens 28 er erklæret døde.

Der er ikke udsigt til et direkte topmøde mellem USA’s, Ruslands og Ukraines præsidenter ifølge Volodymyr Zelenskyj, som står i spidsen for Ukraine.

Efter et virtuelt møde med europæiske ledere søndag understregede han, at der fortsat ikke er tegn på samtaler, selv om EU-toppen håber på hurtige forhandlinger om krigen, der har varet i stor skala i tre år.

– Indtil videre har Rusland ikke givet nogen tegn på, at trepartsmødet vil finde sted, og hvis Rusland afviser, må nye sanktioner blive indført, siger Zelenskyj.

Han siger samtidig, at de nuværende frontlinjer bør være udgangspunktet for forhandlingerne om fred med Rusland.

– Vi har brug for reelle forhandlinger, hvilket betyder, at vi kan starte, hvor frontlinjen er nu, siger Zelenskyj, der tilføjer, at han har opbakning fra europæiske ledere.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, siger på samme pressemøde, at hun håber på, at et topmøde mellem de tre præsidenter vil finde sted “så hurtigt som muligt”.

Zelenskyj ser gerne, at kampene stopper i form af en våbenhvile, mens der forhandles om en fredsaftale. Men USA har luftet ideen om at gå direkte til en fredsaftale.

Både baltiske lande og EU-toppen understreger, at en eventuel fredsaftale ikke må betyde indskrænkninger af den ukrainske hær.

Fredag mødtes den amerikanske præsident, Donald Trump, med den russiske, Vladimir Putin. Det har vakt opsigt verden over, at USA rullede den røde løber ud for Putin, som indledte krigen mod sin nabo.

Mandag har Trump inviteret Volodymyr Zelenskyj og flere ledere fra store europæiske nationer til Det Hvide Hus i Washington D.C.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff siger søndag, at Rusland har gjort “nogle indrømmelser” med hensyn til fem ukrainske regioner, som Rusland vil gøre til en del af sit rige.

Samtidig rejser udenrigsminister Marco Rubio dog tvivl om en fredsløsning. Begge lande må give indrømmelser, lyder det.

Han siger i et interview med ABC, at der skal være “yderligere konsekvenser” for Rusland, hvis en fredsaftale ikke bliver indgået.

Trump skriver på sit sociale medie søndag, at han venter “store fremskridt” vedrørende Rusland. Det er endnu uvist, hvad han mener.

Fredag eftermiddag kolliderede et tog med en gylletransport ved en jernbaneoverskæring i Sønderjylland. Toget blev afsporet, og en 60-årig kvinde mistede livet.

Mens der var lys- og lydsignaler ved overskæringen, var der ikke opsat nogen bomme, og sådan en kan først blive opsat i 2027, når der kommer et nyt signalsystem på togstrækningen, oplyste Banedanmark ved et pressemøde lørdag.

Man kan dog sagtens forbedre sikkerheden ved jernbaneoverskæringer før 2027 uden at skulle sætte bomme op.

Det vurderer Flemming Hansen, der er tidligere undersøgelseschef i DSB og har 35 års erfaring med togdrift.

– Når man kommer til overskæringer nu, så bliver det signaleret, at du kan køre over, ved at signalet er slukket. Det er ikke hensigtsmæssigt.

– Man har dokumenteret viden om, at det kan være svært at se, at signalet blinker, når solen står lige ind i det. Man kan i stedet opsætte en grøn lampe, der lyser, når det er sikkert at køre over, siger han.

Man kan desuden sætte gule varselslamper op på vejen før jernbaneoverskæringen.

– Hvis der er dårlig sigtbarhed for bilisterne ved de her overkørsler, så kan man, ligesom ved vejarbejde, sætte varselslamper op, siger Flemming Hansen.

Det er dog meget usandsynligt, at der vil blive sat midlertidige bomme op, vurderer togeksperten.

– Når man lægger signalsystemet om, så er det nogle helt andre systemer i forhold til overkørslerne. Og der siger Banedanmark, at det ikke kan betale sig at sætte bomme på, når man om to år alligevel skal bygge det hele om.

I Aabenraa og Sønderborg vil kommunerne undersøge, om man kan forbedre sikkerheden ved jernbaneoverskæringer før 2027.

Det siger borgmesteren i Aabenraa, Jan Riber Jakobsen (K), og borgmesteren i Sønderborg, Erik Lauritzen (S), søndag.

Der findes 776 jernbaneoverskæringer i Danmark, som Banedanmark har ansvaret for.

Af dem er 38 endnu ikke forsynet med bomme. Med en enkelt undtagelse er alle dog sikret med lyd- og lyssignaler.

Det står endnu ikke klart, hvorfor fredagens ulykke skete. Det skal Havarikommissionen nu undersøge, hvor man blandt andet skal have svar på, om lyd- og lyssignalerne ved overskæringen virkede.