Seneste nyheder

Mens konkurrenten Coop fortsat kæmper med at få minus vendt til plus, er historien en anden hos dagligvarekoncernen Salling Group.

Her har man mandag offentliggjort regnskabstal for 2024, og de viser en rekordomsætning på 72,2 milliarder kroner.

Trækker man alle omkostninger, afskrivninger, nedskrivninger og skattebetalinger fra, er der 1,7 milliarder kroner tilbage på bundlinjen.

Det er en lille forbedring i forhold til året forinden, hvor overskuddet lød på 1,6 milliarder kroner.

De forbedrede tal er sket på baggrund af, at der er kommet 52 nye butikker til netværket i løbet af sidste år, så koncernen nu sammenlagt driver forretning på 1770 lokationer fordelt på Danmark, Tyskland og Polen.

Salling Group ejer blandt andet Netto, Føtex og Bilka, og det samlede antal ansatte udgjorde ved årsskiftet 56.669 medarbejdere.

Bjarne Corydon stopper som ansvarshavende chefredaktør hos Børsen og begynder som ny generaldirektør for DR 1. august.

Det siger han til Børsen.

Corydon kalder det “et stort privilegium” at være chef for Børsen. Det har han været siden 2018.

– I al beskedenhed vil jeg mene, at jeg efterlader et medie, som er blandt Danmarks allerstærkeste – både journalistisk og forretningsmæssigt, siger han til Børsen.

Bjarne Corydon fortsætter som administrerende direktør på Børsen indtil 31. juli. Men han stopper øjeblikkeligt som ansvarshavende chefredaktør.

I den rolle konstitueres nuværende chefredaktør og nyhedsdirektør på Børsen Nikolaj Sommer.

Maria Rørbye Rønn, som har været DR’s generaldirektør siden 2010, meddelte i oktober sidste år, at hun stopper i DR i løbet af 2025 efter 15 år.

Hun fortsætter som generaldirektør, indtil Corydon begynder til august.

Ifølge DR’s bestyrelsesformand, Lars Gert Lose, er Corydon “den absolut bedste generaldirektør til at bringe organisationen og medarbejdere godt ind i det næste kapitel for DR”.

Det siger Lose i en pressemeddelelse fra DR.

– Med sin publicistiske erfaring, ledelsesmæssige tyngde og forståelse af både det omkringliggende samfund og den globale virkelighed kunne vi ikke have landet en bedre ansættelse, lyder det fra bestyrelsesformanden.

Corydon selv kalder det “helt unikt og samtidig meget forpligtende privilegium at få ansvaret for DR i en tid med enorme forandringer”. Det siger han i en pressemeddelelse fra DR.

– DR er en af Danmarks mest betydningsfulde kulturinstitutioner. DR har muligheden for virkelig at binde alle danskere sammen – og skal samtidig fungere med en dyb forståelse for, at institutionen tilhører hele befolkningen.

– Samtidig kan og bør public service levere et afgørende positivt bidrag til udviklingen af vores demokrati i en verden, hvor det sættes under pres fra mange sider, lyder det.

Bjarne Corydon er også tidligere socialdemokratisk finansminister fra 2011 til 2015.

Her blev han hurtigt landskendt, da han blev ansigtet på en række reformer, som var upopulære på venstrefløjen.

Med det fulgte en række tilnavne som “Don Corydon”, “Corydong” og “Blå Bjarne”.

Dong-sagen stammer tilbage fra 2014, hvor staten solgte en stor del af energiselskabet Dong Energy til blandt andet den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Salget skete med finansminister Corydon i spidsen. Han blev efterfølgende beskyldt for at have solgt alt for billigt.

Finansministeriets håndtering af salget af Dong fik også meget skarp kritik af Rigsrevisionen og Statsrevisorerne.

Corydon blev efter sin tid som finansminister partner hos konsulenthuset McKinsey og global direktør for The McKinsey Center for Government.

Siden skiftede han altså til Børsen, som nu skal på jagt efter en ny topchef, når Bjarne Corydon sætter sig i generaldirektørstolen i DR Byen til august.

Antallet af premierefilm og billetter, der blev solgt til at se dem, faldt i de danske biografer i 2024.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Sidste år havde 191 film premiere i landets biografer, hvilket er 32 færre end i 2023 og 12 færre end i 2022.

Under coronapandemien i 2020 dykkede antallet af premierefilm til under 150. I årene inden corona lå antallet af nye film, der fik premiere, på over 200 årligt.

Når det kommer til antal solgte billetter til premierefilm, faldt salget i 2024.

Der blev solgt 8,4 millioner billetter, hvilket er næsten 390.000 færre end året før, viser tallene fra Danmarks Statistik.

I årene 2018-2019 blev der i gennemsnit solgt 11,5 millioner billetter om året til premierefilm, men det dykkede i 2020-2021 til omkring seks millioner.

Særligt børne-, unge- og familiefilm var populære i biograferne sidste år. Disse typer film stod for 47 procent af det samlede billetsalg i 2024.

Familiefilmen “Inderst inde 2” var årets bedst sælgende film med 560.000 billetter. Efter den kommer actionfilmen “Deadpool & Wolverine” med 408.000 billetter.

På listen over de mest populære biograffilm sidste år er ni ud af ti enten efterfølgere eller spinoff-film.

Blandt dem er “Grusomme mig 4”, “Kung Fu Panda 4”, “Vaiana 2”, “Dune: Del 2” og “Gladiator 2”.

De fleste af filmene er amerikanske. Men de danske film “Rom”, “Den grænseløse” og “Mørkeland” sniger sig ind på listen.

Allerede i januar gjorde interesseorganisationen Danske Biografer status på biografåret 2024 sammen med Foreningen af Filmudlejere i Danmark (Fafid).

Her glædede det formand for Fafid Frederik Malling Juul, at særligt børne- og familiefilm havde klaret sig godt.

I en pressemeddelelse sagde han, at der efter corona havde været en frygt for, at biograferne “havde tabt en generation af de helt unge”.

Men tallene for 2024 viser “ret tydeligt, at biografbesøget er meget populært hos børnefamilierne”, lød det fra formanden i januar.

Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark.

Et amerikansk angreb på et detentionscenter for afrikanske migranter i Saada i Yemen har ifølge et medie kontrolleret af houthibevægelsen dræbt 68 personer.

Dertil skal 47 personer være kommet til skade.

Tidligere lød det fra det houthikontrollerede medie Al Masirah TV, at der var blevet fundet 35 lig i murbrokkerne af detentionscenteret.

Detentionscenteret husede ifølge Yemens indenrigsministerium 115 migranter fra afrikanske lande.

Ifølge nyhedsbureauet AFP rejser titusindvis af migranter hvert år fra Afrikas Horn over Det Røde Hav mod de olierige golfstater.

Migranterne søger væk fra konflikter, naturkatastrofer og dårlige økonomiske fremtidsudsigter i håbet om at finde ufaglært arbejde i Saudi-Arabien eller et andet golfland.

Saada er en højborg for den iranskstøttede houthibevægelse. Byen har tidligere været mål for amerikanske angreb.

Det amerikanske militær har oplyst, at det siden midten af marts har ramt over 800 mål i Yemen. Det har ifølge USA resulteret i, at hundredvis af medlemmer af houthibevægelsen er blevet dræbt.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har intensiveret militæroperationer mod houthistyrker.

Tidligere i april ramte det amerikanske militær en oliehavn ved Det Røde Hav. Angrebet dræbte 74 personer og er det hidtil dødeligste amerikanske angreb i Yemen under Trump.

De amerikanske angreb er en del af missionen “Rough Rider”. Ifølge USA handler missionen om at få houthierne til at holde op med at angribe den internationale skibstrafik i Det Røde Hav og Adenbugten.

Houthierne begyndte at angribe fragtskibe i 2023. Ifølge gruppen skete det i solidaritet med palæstinenserne i Gazastriben, som Israel – USA’s allierede – har udført massive angreb mod.

Den iranskstøttede gruppe kontrollerer store dele af Yemen.

Da USA indledte sin offensiv mod houthierne i marts, sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, desuden, at Iran øjeblikkeligt skulle holde op med at støtte houthierne.

Ellers ville det blive anset som en trussel mod USA.

Hvis Iran truer USA, vil USA holde Iran “fuldt ud ansvarligt, og vi kommer ikke til at være flinke”, lød det fra Trump.

Reuters

Danskerne holder fortsat igen i butikkerne, hvor detailsalget har svært ved for alvor at få luft under vingerne.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at detailomsætningen faldt med 0,1 procent fra februar til marts, når man tager højde for sæson, inflation og antallet af handelsdage.

Det er blandt andet et fald i salget af dagligvarer på 0,8 procent, der trækker det samlede salg ned.

Set over hele første kvartal steg detailsalget dog med 0,7 procent, og derfor er Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, heller ikke for alvor bekymret over udviklingen i marts.

Men han er spændt på forbrugernes ageren de kommende måneder.

– Forbrugertilliden er faldet tungt i løbet af 2025, og pessimismen er desværre taget til efter Trumps store tolddag den 2. april.

– Der er derfor også en risiko for, at den store usikkerhed og mere udprægede pessimisme får danskerne til at holde mere igen med forbruget, siger han.

Hos Dansk Industri vil vicedirektør Morten Granzau ligledes følge med i, om forbrugernes pessimisme slår igennem i omsætningstallene i andet kvartal.

– I årets løb bliver forbrugernes købekraft stille og roligt hjulpet på vej af faldende renter og en god medvind fra et stærkt arbejdsmarked.

– Så selv om detailsalget tog et lille nøk nedad i marts, er der samlet set gode muligheder for, at medvinden til detailhandlen kan komme igen over de kommende måneder, mener han.

Putins præsident, Vladimir Putin, sender en personlig tak til den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, for nordkoreanske soldaters bidrag til at presse ukrainske soldater ud af den russiske region Kursk.

Det siger Putin i en udtalelse fra det russiske præsidentkontor.

– Vores koreanske venner handlede på en følelse af solidaritet, retfærdighed og oprigtigt kammeratskab, lyder det i udtalelsen.

– Vi sætter stor pris på dette og er oprigtigt personligt taknemmelige over for formanden for statslige anliggender, kammerat Kim Jong-un, hele ledelsen og befolkningen i DPRK, lyder det videre.

DPRK er en forkortelse af Nordkoreas officielle navn, Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

Beskeden fra Rusland kommer, kort efter at Nordkorea for første gang har bekræftet, at landet har sendt soldater afsted for at kæmpe på russisk side i krigen mod Ukraine.

Både den sydkoreanske og ukrainske efterretningstjeneste havde forud fremlagt beviser for, at nordkoreanske soldater kæmpede i Kursk. Også den tidligere amerikanske regering bekræftede meldingerne.

Reuters

Siden juli 2022 er en ordning, der skal hjælpe med boligkøb i landdistrikter, blevet brugt to gange, selv om ambitionen var, at den skulle bruges 500 gange om året.

Det skriver Avisen Danmark på baggrund af en aktindsigt fra Finansiel Stabilitet, der administrerer ordningen.

Men trods den begrænsede interesse i Lån på Landet-ordningen vil regeringen gøre ordningen permanent og udvide den.

Det annoncerede erhvervsminister Morten Bødskov i starten af april i en pressemeddelelse, og det fremgår også af regeringsgrundlaget fra december 2022.

– Vi kan nærmest hver måned læse om nye rekorder på boligmarkedet. Men der er i høj grad også en anden sandhed i store dele af Danmark. Derfor vil vi nu fremtidssikre og udvide vores statsgaranti for boliglån i landdistrikter.

– Vi sender et signal om, at ordningen er kommet for at blive. Og så gør vi det mere attraktivt for både boligkøbere og udlånere at bruge ordningen, lød det fra erhvervsministeren.

Morten Bødskov er ikke stillet op til interview med Avisen Danmark om ordningen.

I et skriftligt svar siger han, “det aldrig har været et mål, at ordningen skulle bruges et specifikt antal gange”.

– Alene det at ordningen findes, sender et signal til bankerne om, at det er vigtigt at have fokus på at yde lån i landdistrikterne. Når det er sagt, vil vi selvfølgelig gerne have, at ordningen bliver brugt. Derfor udvider vi den nu og gør den permanent, så der er vished frem i tiden, siger Bødskov til Avisen Danmark.

Lån på Landet-ordningen blev oprindelig lanceret som en treårig forsøgsordning.

Det er muligt at bruge ordningen, hvis man køber en ejerbolig med en kvadratmeterpris under 8000 kroner per kvadratmeter eller bor i et postnummer med en gennemsnitlig handelspris under 8000 kroner per kvadratmeter.

Ordningen giver en garanti for den del af boliglånet, der dækker 60 til 90 procent af boligens værdi. Statsgarantien udgør 90 procent af det garanterede beløb.

Når ordningen udvides, bliver spændet for garantien 40 til 90 procent af husets værdi.

Boligkøberen skal dog fortsat kreditvurderes af banken.

For fjerde nat i træk er der blevet affyret skud mellem indiske og pakistanske styrker i den omstridte Kashmir-region.

Det oplyser Indiens militær mandag morgen.

Ifølge militæret har styrker besvaret uprovokerede skud med håndvåben fra flere pakistanske militærposter ved de facto-grænsen.

Grænsen strækker sig over 740 kilometer og deler den indiske og pakistanske del af Kashmir.

Det er samme område, som skududvekslinger har fundet sted de forudgående nætter.

Der er ifølge det indiske militær ingen tilskadekomne i forbindelse med nattens skudaffyringer.

Pakistans militær har hverken be- eller afkræftet, at der i nat er blevet affyret skud langs Kashmirs de facto-grænse.

Forholdet mellem Indien og Pakistan er blevet kraftigt forværret, efter at 26 turister i sidste uge blev dræbt i Kashmir.

Turisterne blev dræbt af skud i et angreb på den populære turistdestination Pahalgam i den bjergrige Kashmir-provins.

Indien har beskyldt Pakistan for at støtte “terrorisme på tværs af landegrænser” efter angrebet, der er det værste angreb på civile i Kashmir i 25 år.

Pakistan har nægtet at være involveret i angrebet og kaldt forsøg på at sætte landet i forbindelse med angrebet for “useriøse”.

Indien suspenderede efter angrebet alle visa til pakistanske statsborgere i landet. Som modsvar har Pakistan suspenderet alle opholdstilladelser udstedt til indere i Pakistan.

Indiske forsvarsstyrker har gennemsøgt lige knap 1000 huse og skove i den indiske del af Kashmir. I den forbindelse har de tilbageholdt 500 personer til afhøring. Det oplyser en lokal embedsmand mandag.

Det amerikanske udenrigsministerium oplyste søndag aften, at man var i kontakt med de to atombevæbnede lande, som ministeriet opfordrer til at arbejde hen mod en “ansvarlig løsning”.

FN opfordrede torsdag Indien og Pakistan til at udvise “maksimal selvbeherskelse” og sikre, at situationen ikke eskalerer yderligere.

Indien og Pakistan har ligget i stridigheder om Kashmir, siden de to lande opnåede selvstændighed i 1947. Begge gør krav på området, men styrer separate del af det.

Reuters

Den katolske kirkes kardinaler ventes mandag at vælge en dato for det konklave, der skal vælge en kommende pave.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og dpa.

Kardinaler fra hele verden er i forvejen samlet i Vatikanet efter lørdagens begravelse af den afdøde pave Frans.

Et ukendt antal af kardinalerne skal mandag deltage i et møde, der ifølge dpa kaldes et “for-konklave”.

Konklavet kan tidligst begynde 14 dage efter og senest 20 dage efter pavens død.

Valgprocessen, der foregår bag lukkede døre i Det Sixtinske Kapel, kan derfor tidligst gå i gang 5. maj.

Der vil foregå én afstemning på konklavets første dag. Herefter kan der være op til fire afstemninger de følgende dage.

Kun kardinaler under 80 år har stemmeret. Det betyder, at kun 135 af verdens 252 kardinaler må stemme.

For at blive valgt til pave kræver det et flertal på to tredjedele plus en.

Hvis ikke det nødvendige flertal bliver opnået, bliver valgkortene lagt i en ovn sammen med et kemikalie, der frembringer sort røg.

Når flertallet er i hus, og en ny pave er valgt, bliver valgkortene brændt sammen med et kemikalie, der laver hvid røg.

Røgen sendes op gennem en skorsten i Det Sixtinske Kapel.

Når konklavet har valgt en pave, meddeles dette af den mest fremtrædende kardinal på balkonen på Peterspladsen, hvorefter den nye pave træder frem.

Den afdøde pave Frans, der har været pave siden 2013, døde sidste mandag af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop.

Mere end 250.000 mennesker var ifølge Vatikanet i dagene op til begravelsen forbi den åbne kiste i Peterskirken for at sige farvel.

Før lørdagens begravelse havde flere sovet foran Peterspladsen for at få lov til at tage afsked med pave Frans.

Den kommende uge byder på flot, varmt og solrigt vejr frem til torsdag, hvor man kan smide jakken og gå i bare arme.

Det oplyser vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Lisette Grenbom.

– Det bliver faktisk ret flot forårsvejr de første fire dage af ugen. Vi får masser af solskin og både tørt og solrigt vejr, siger hun.

Temperaturerne kommer flere steder til at være op til mellem 17 og 20 grader.

– Nogle steder kan der være lidt skyer, og ved kysten kan det blive lidt køligere, fordi der er pålandsvind fra vest. Men i det meste af landet kommer det til at føles dejlig lunt.

– Så det handler om at finde solbrillerne frem, smide jakken og nyde, at man kan gå rundt i T-shirt, siger Lisette Grenbom.

Mandag bliver lidt mere skyet end tirsdag til torsdag. Man kan til gengæld være heldig at se det vejrfænomen, der hedder halo.

Det kan finde sted, når der er en meget svag varmefront uden regn. På en varmefront er der nogle meget højtliggende og helt tynde iskrystaller, forklarer Lisette Grenbom.

– Når solen skinner ned gennem iskrystallerne, bliver de bøjet i en bestemt vinkel, som gør, at lyset bliver koncentreret i en cirkel omkring solen. Det gør, at der kommer en flot cirkelbue, der lyser op rundt om solen, siger meteorologen.

Om natten frem til torsdag holder det tørt, og temperaturerne ligger mellem 5 til 9 grader. Derefter kommer der et vejrskifte, varsler meteorologen.

– Vi får et forholdsvis markant vejrskifte fra sidst på torsdagen. Derefter skifter det til at blive en del blæst, samtidig med at det er en del koldere. Der vil også være en del regn og byger, siger Lisette Grenbom.

Derfor er det en god idé at polstre sig godt, når man går på weekend, siger hun.

– Man skal i hvert fald have noget, der er godt for vinden, og som kan holde både vind og regn ude. Det kommer til at blæse en del, og ved kysterne kan der være op til kuling.

Temperaturerne kommer ned omkring 15 grader om dagen. Om natten bliver det omkring 6 til 10 grader og også fortsat blæsende med skyer.

– Så det bliver en uge med forårsvejr, der slår over i, hvad der føles som et stort vejrskifte, siger hun.

Carolina Hurricanes’ danske målmand, Frederik Andersen, måtte søndag trække sig med en skade i NHL-slutspillet.

Det skriver den nordamerikanske ishockeyliga NHL på sin hjemmeside.

Andersen opgav at spille videre fire minutter inde i anden periode, da Carolina Hurricanes slog New Jersey Devils med 5-2.

Cheftræner for Carolina Hurricanes, Rod Brind’Amour, ved ikke, hvor slemt det står til med danskeren.

– Det var tydeligvis ikke godt, for han var ikke i stand til at fortsætte, så det var ikke et godt tegn. Men jeg ved ikke mere. Vi må formentlig vente til i morgen, siger Rod Brind’Amour til nhl.com.

Med sejren har Carolina Hurricanes kurs mod avancement i NHL-slutspillet. Holdet fører bedst-af-syv-serien med 3-1 over New Jersey Devils efter de fire første kampe.

Sideløbende med NHL-slutspillet går VM i gang den 9. maj i Danmark og Sverige, der deles om værtskabet.

Skulle Carolina Hurricanes sikre sig adgang til kvartfinalerne, vil Frederik Andersen formentlig ikke være i spil til slutrunden på dansk grund.

Flere danske NHL-spillere som eksempelvis Nikolaj Ehlers fra Winnipeg Jets og Lars Eller fra Washington Capitals står i tilsvarende situationer.

Natten til mandag var Lars Eller på isen for Washington Capitals, der bragte sig foran med 3-1 i slutspilsduellen med Montreal Canadiens. Washington-holdet vandt med 5-2 på udebane.

For første gang bekræfter Nordkorea, at det har sendt soldater af sted for at kæmpe på russisk side i krigen mod Ukraine.

Det siger Nordkoreas regeringsparti ifølge landets statslige nyhedsbureau KCNA søndag aften.

Der har i lang tid været rapporteringer om, at nordkoreanske soldater skulle være sendt på slagmarken for at kæmpe for Rusland.

Både sydkoreanske og ukrainske efterretningstjenester har fremlagt beviser for det, og også USA’s foregående regering bekræftede meldingerne.

Lørdag bekræftede Rusland for første gang, at nordkoreanske soldater har kæmpet sammen med russere i Kursk-regionen.

Vesten har dermed længe mistænkt, at det skulle være tilfældet, men det er første gang, at Nordkorea bekræfter det.

USA har blandt andet sagt, at der var beviser for, at nordkoreanske soldater trænede på russisk grund, og at de var på vej i krig.

Soldaterne er sendt af sted på ordre fra Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Den centrale militære kommission i regeringspartiet melder, at Kim Jong-un traf beslutningen om at indsætte soldater sidste år.

Det skete som led i den omfattende strategiske traktat om partnerskab, som han og den russiske præsident, Vladimir Putin, underskrev sidste år.

KCNA citerer kommissionen for at sige, at soldaterne yder samme dedikerede indsats, som de ville have vist, hvis de kæmpede for deres eget land.

– De, der kæmper for retfærdighed, er alle helte og repræsentanter for moderlandets ære, har Kim Jong-un sagt.

Nordkorea “betragter det som en ære at have en alliance med en så magtfuld stat” som Rusland, skriver KCNA.

Som følge af meldingerne kræver det amerikanske udenrigsministerium, at Nordkoreas udstationering i Rusland ophører. Det tilføjer videre, at Rusland har overtrådt FN’s Sikkerhedsråds resolutioner ved at træne nordkoreanske soldater.

Nordkorea har i alt sendt 14.000 soldater ind i krigen, herunder 3000 soldater i forstærkning, har ukrainske embedsmænd sagt.

Landet har også leveret våben, herunder artilleriammunition og ballistiske missiler, har sydkoreanske embedsmænd sagt.

Reuters

En urolig vulkan i den centrale del af Filippinerne spyede mandag morgen aske 4,5 kilometer op i luften.

Det meddeler Det Filippinske Institut for Vulkanologi og Seismologi ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Instituttet har hævet alarmniveauet fra 0 til 1 på en skala, der går op til 5.

Samtidig beder de filippinske myndigheder lokalbefolkningen om at holde sig på mindst fire kilometers afstand af vulkanbjerget Bulusan.

På Bulusans østlige side er der ifølge instituttet øget risiko for, at sten kan blive slynget ud af vulkanen. Risikoen for stenskred og laviner er også særlig stor i dette område.

Før vulkanen spyede aske ud mellem klokken 04.36 og 05.00 mandag morgen lokal tid, blev der ifølge instituttet registret 53 “vulkanske jordskælv” inden for en periode på 24 timer.

Derudover blev der meldt om “rumlen” omkring vulkanen.

Bulusan er ifølge Reuters en af 24 aktive vulkaner i Filippinerne.

Det asiatiske land, der består af mere end 7600 øer, oplever ofte vulkansk aktivitet og jordskælv.

Gazas civilforsvarsagentur, der styres af den militante bevægelse Hamas, melder, at 50 personer er døde i israelske angreb søndag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– 50 martyrer er siden daggry blevet talt som følge af kontinuerlige israelske angreb, siger civilforsvarsofficeren Mohammed al-Mughayyir til AFP.

Ni personer blev dræbt i et angreb på en gruppe civile i det østlige Gaza By, skriver AFP.

Hospitalet i den sydlige by Khan Younis melder, at det har modtaget ligene fra syv personer, som blev dræbt i et angreb på et hus.

Ligene fra fire personer er ankommet til hospitalet i al-Awda, oplyser hospitalet. De blev dræbt i et angreb på en café tæt på Bureij-lejren i det centrale Gaza.

Det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i Gaza hævede søndag det samlede dødstal i konflikten til 52.243 personer.

Størstedelen er kvinder og børn, lyder det fra Sundhedsministeriet, som ikke uddyber, hvilke der var civile, og hvilke der var militante personer, skriver mediet NBC News.

Det er ikke umiddelbart muligt at få dødstallet bekræftet fra anden side end det palæstinensiske sundhedsministerium i Gaza By.

Det er over en måned siden, at Israel genoptog offensiven i Gazastriben efter en våbenhvile.

Konflikten i Gaza eskalerede den 7. oktober 2023, da Hamas udførte et angreb på Israel.

Bevægelsen tog desuden 251 gidsler til fange. 58 tilbageholdes ifølge AFP fortsat i Gaza, heriblandt 34, som ifølge Israels militær er døde.

NBC News skriver, at 59 formodes at være tilbageholdt, hvoraf 35 formodes at være døde.

Israel har ifølge mediet sagt, at det har dræbt omkring 20.000 militante personer, men fremlægger ingen beviser herfor.

Det israelske militær har under hele konflikten fastholdt, at det forsøger at undgå at såre civile, og det mener, at Hamas bærer skylden for de døde civile, fordi gruppen opererer i tæt befolkede områder.

Israels offensiv har ødelagt enorme områder i Gaza og sendt 90 procent af dets befolkning på flugt. Hundredtusindvis bor i teltlejre eller sønderskudte huse.

Politiet i Vancouver har sigtet en 30-årig mand for otte drab efter lørdagens påkørsel af en filippinsk gadefestival.

Det oplyser politiet ifølge BBC søndag i en udtalelse.

Af udtalelsen fra politiet fremgår det desuden, at der ventes yderligere sigtelser.

I alt mistede 11 personer livet, da en bilist kørte gennem en folkemængde, der deltog i festivalen Lapu Lapu Day Block Party.

Sigtelserne lyder på “second degree murder”, hvilket på dansk betyder, at drabsmanden ikke på forhånd havde planlagt at dræbe sine ofre.

Steve Rai, der er politichef ved politiet i Vancouver, sagde tidligere søndag, at den mistænkte gerningsmand har en “væsentlig historik med interaktioner” med politi og sundhedspersonale “relateret til mental sundhed”.

Politiet har desuden oplyst, at de døde er mellem 5 og 65 år, selv alle endnu ikke er identificeret. Derudover blev mere end 20 personer blev kvæstet, da bilen kørte gennem folkemængden.

USA’s grænsechef, Tom Homan, siger natten til mandag, at retssikkerheden (“due proces”, red.) blev overholdt, da en mor til en toårig pige blev deporteret til Honduras.

Det siger han til CBS News.

Den toåriges mor “fik forsvarlig rettergang på skatteydernes bekostning og blev dømt af en immigrationsdommer efter retsmøderne, så hun fik en rimelig og retfærdig proces”, siger han.

Den toårige er blandt i alt tre børn, som er amerikanske statsborgere, og som blev sendt til Honduras sammen med deres mødre fredag, viser retsdokumenter, som CBS News har læst.

Mødrene er udokumenterede migranter.

Den toårige pige blev sendt af sted sammen med sin mor og sin 11-årige søster. Barnets far blev tilbage i USA.

– Den toårige tog med moren, siger Homan til CBS News.

– Moren skrev under på, at hun ville have sin toårige med. Det er en forælders beslutning – ikke regeringens, siger han.

Den amerikanske delstat Louisianas føderale distriktsdommer Terry Doughty skrev fredag i en kendelse, at der var en “stærk mistanke om, at regeringen uden videre deporterede en amerikansk statsborger uden en meningsfuld proces”.

Retten har ingen viden om, at moren selv valgte at tage den toårige med sig, lyder det i kendelsen.

Homan bestrider over for CBS News, at Trump-administrationen deporterer amerikanske statsborgere og understreger igen, at “moren valgte at tage barnet med sig”.

Den toårige piges far har indgivet en hasteanmodning i håbet om at få sin datter bragt tilbage til USA.

Blandt de tre børn, der blev sendt til Honduras, var der ifølge borgerrettighedsorganisationen American Civil Liberties Union (ACLU) et fireårigt barn diagnosticeret med en kræftsygdom.

Barnet blev ifølge ACLU deporteret uden at få medicin med eller være blevet konsulteret af en læge.

Den sag kender Homan ikke noget til, siger han til CBS News.

Han siger videre, at når en person kommer ulovligt ind i landet og vælger at få et barn, hvilket automatisk giver barnet amerikansk statsborgerskab, er det “dit ansvar – ikke regeringens”.

Donald Trump skrev i sidste uge i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at det ikke er muligt at give alle personer, som hans administration ønsker deporteret, muligheden for rettergang.

– At gøre det ville – uden overdrivelse – tage 200 år. Vi ville skulle have hundredtusindvis af retssager for de hundredtusindvis af illegale, som vi sender ud af landet, skrev han.

Tvillingbrødrene Rasmus og Nicolai Højgaard var tæt på at tage sejren ved parturneringen Zürich Classic of New Orleans.

Den danske golfduo sluttede på andenpladsen i Louisiana, efter at de spillede sig to placeringer frem på turneringens sidste dag.

Højgaard-brødrene endte et enkelt slag bag de amerikanske vindere, Ben Griffin og Andrew Novak.

Søndagens runde blev afviklet som en foursome, hvor de deltagende par deles om én bold, som de skiftes til at slå til, indtil den lander i hullet.

Samarbejdet gik fortrinligt for de to danskere, der kom gennem søndagens runde i 68 slag – fire under par. Scorekortet viste syv birdies og fire bogeys på de 18 huller.

Danskerduoen halede derfor løbende ind på Griffin og Novak, der sled mere i det og brugte 71 slag på søndagens runde.

I sidste ende betød det, at amerikanerne lige nøjagtig formåede at holde samtlige konkurrenter bag sig.

Selv om Højgaard-brødrene gik glip af sejren og vinderchecken på 1.656.000 dollar – svarende til 10,9 millioner kroner – så har det alligevel været fire indbringende dage for de to danskere.

Tvillingerne fra Billund får nemlig 1.002.800 dollar til deling for andenpladsen. Det svarer til 3,3 millioner kroner til hver.

Zürich Classic havde oprindeligt deltagelse af i alt fire danskere, da også Thorbjørn Olesen og Niklas Nørgaard var med, da turneringen blev skudt i gang torsdag.

Olesen og hans engelske makker, Matt Wallace, missede fredag cuttet til weekendens finalerunder. Samme skæbne overgik Nørgaard, der var parret op med svenske Jesper Svensson.

USA har ramt mere end 800 mål i Yemen siden midten af marts og dræbt hundredvis af medlemmer af den militante houthibevægelse.

Det oplyser det amerikanske militær.

– Angrebene har ødelagt flere kommando- og kontrolfaciliteter, luftforsvarssystemer, avancerede våbenproduktionsfaciliteter samt avancerede våbenlagre, lyder det.

USA har siden midten af marts næsten dagligt angrebet mål i Yemen.

Det er en del af missionen “Rough Rider”. Ifølge USA handler missionen om at få houthierne til at holde op med at angribe den internationale skibstrafik i Det Røde Hav og Adenbugten.

Houthierne begyndte at angribe fragtskibe i 2023. Ifølge gruppen skete det i solidaritet med palæstinenserne i Gazastriben, som Israel – USA’s allierede – har udført massive angreb mod.

Gruppen kontrollerer store dele af Yemen og har påtaget sig ansvaret for adskillige angreb siden midten af marts.

USA’s militær siger, at “mens houthierne er fortsat med at angribe vores fartøjer, har vores operationer forringet tempoet og effektiviteten af deres angreb. Affyringen af ballistiske missiler er faldet med 69 procent”.

AFP

Verdens samlede militære udgifter voksede i 2024 med 9,4 procent til samlet 2720 milliarder dollar – svarende til 17.762 milliarder kroner.

Det viser en opgørelse fra Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri), skriver Reuters.

Det fremgår af opgørelsen, at især lande i Europa og Mellemøsten har øget forbruget markant på grund af krig, konflikter og uro.

– Mere end 100 lande på verdensplan øgede i 2024 deres militærforbrug, skriver Sipri i rapporten.

– Efterhånden som regeringer i højere grad prioriterer militær sikkerhed, så sker det ofte på bekostning af andre områder. De økonomiske og sociale ændringer kan have en betydelig effekt på samfundene i mange år frem, lyder det videre.

Danmark øgede sidste år de militære udgifter med 20 procent til samlet 10 milliarder dollar – svarende til 66 milliarder kroner – fremgår det af rapporten. Det svarer til 0,3 procent af verdens samlede militærudgifter.

Ruslands krig i Ukraine har været med til at drive udviklingen, fremgår det af rapporten.

Sipri skriver, at Ukraine i 2024 brugte samtlige skatteindtægter på landets militær. Sidste år steg udgifterne med 2,9 procent, så de lød på 64,7 milliarder dollar – svarende til 425 milliarder kroner.

– Med så stramt et økonomisk råderum vil det være svært for Ukraine fortsat at øge militærforbruget, skriver Sipri.

Rusland har mere end fordoblet landets militærudgifter i forhold til 2015, skriver Sipri. I 2024 brugte præsident Vladimir Putin 149 milliarder dollar – svarende til 949 milliarder kroner – på sit militær. Det svarede til 19 procent af det offentlige forbrug.

USA er fortsat det land i verden, der bruger langt de fleste penge på militær.

Sidste år tegnede USA sig for 37 procent af de samlede militærudgifter på verdensplan, da der blev brugt 997 milliarder dollar – svarende til 6554 milliarder kroner. Det var en stigning på 5,7 procent.

De amerikanske militærudgifter udgjorde 66 procent af de samlede udgifter i Nato-alliancen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at han tror, at Volodymyr Zelenskyj er klar til at opgive Krim-halvøen – stik mod hvad den ukrainske præsident selv har sagt offentligt.

Det siger Trump til journalister, før han går om bord på præsidentflyet Air Force One i Morristown i delstaten New Jersey.

– Åh, det tror jeg, lyder Trumps svar på et spørgsmål om, hvorvidt han tror, at Zelenskyj er klar til at “opgive” halvøen, som Rusland annekterede i 2014.

Det siger Trump, dagen efter at Zelenskyj og Trump mødtes i forbindelse med pave Frans’ begravelse i Rom lørdag. Her diskuterede de to præsidenter en potentiel våbenhvile.

Mødet fandt sted i Peterskirken inden begravelsen og varede i omkring 15 minutter.

Trump siger videre i Bedminster, at han vil have Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at “stoppe med at skyde” i Ukraine-krigen og i stedet skrive under på en aftale om fred.

– Jamen, jeg vil have ham til at stoppe med at skyde, sætte sig ned og at underskrive en aftale, lyder hans svar på spørgsmålet om, hvad han vil have Putin til at gøre.

Fredag afviste Zelenskyj, at Ukraine kan blive nødt til at opgive Krim til Rusland.

– Vores holdning er uændret. Ukraines forfatning siger, at alle de midlertidigt besatte områder tilhører Ukraine, sagde Zelenskyj på et pressemøde i den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Men han er enig med Trump i, at det er en vigtig del af forhandlingerne, sagde han til BBC.

– Jeg er enig med ham i, at vi i dag ikke har våben nok til at genvinde kontrollen med Krim-halvøen, lød det.

Trump har den seneste tid givet udtryk for at overlade russiskbesat territorie til Rusland.

I et interview med Time Magazine har han sagt, at “Krim bliver hos Rusland”.

Trump har videre sagt til Time Magazine, at han i en fredsaftale vil gå efter, at Rusland får 20 procent af Ukraines territorium.

Det er nogenlunde så stor en del af Ukraines territorium, som russisk militær har besat under den igangværende krig, der har varet siden februar 2022.

AFP