Seneste nyheder

Landets folkepensionister står til at få den største stigning i deres folkepension i 16 år, når vi træder ind i det nye år.

Det viser de offentliggjorte reguleringer for offentlige ydelser ifølge Danica Pension.

Mads Moberg Reumert, som er cheføkonom i Danica Pension, har regnet på, hvad reguleringerne betyder i kroner og øre for den enkelte folkepensionist.

Sammenlagt kommer de maksimale ydelser til at vokse med 4,8 procent.

Det betyder, at en enlig folkepensionist uden supplerende indkomst, som i dag får 186.324 kroner før skat om året, står til at få 195.276 kroner om året.

For folkepensionister med en ægtefælle eller samlever stiger satsen fra 137.520 kroner til 144.132 kroner om året før skat.

Det er en mærkbar stigning, mener Mads Moberg Reumert. Men den falder også på et tørt sted efter en periode med markante prisstigninger på blandt andet visse fødevarer.

– Mange folkepensionister vil helt sikkert kunne mærke, at der kommer flere penge ind på kontoen, siger Mads Moberg Reumert og fortsætter:

– Men vi har også haft en periode med høje prisstigninger på flere varer, og derfor kan der fortsat være en del pensionister, som vil have en følelse af, at det kan være svært at få pengene til at række.

Stigningen på 4,8 procent i de maksimale ydelser er ifølge Mads Moberg Reumert den største procentvise stigning siden årsskiftet mellem 2009 og 2010.

Stigningen i folkepensionen bliver beregnet på baggrund af de generelle lønstigninger i samfundet to år tidligere.

Derfor er den kommende stigning et resultat af lønstigninger i 2024.

– Lønudviklingen for to år siden var ret høj. Og derfor bliver det også en mærkbar stigning, vi kommer til at se ved årsskiftet, siger Mads Moberg Reumert.

Folkepensionen udgøres grundlæggende af et grundbeløb og et pensionstillæg.

Grundbeløbet er et fast beløb, som ikke bliver påvirket af egen eller samlevers indkomst.

Pensionstillægget afhænger af, om man er enlig eller har en ægtefælle eller samlever. Desuden vil pensionstillægget falde, hvis man selv eller ens ægtefælle eller samlever har en anden indkomst over et vist niveau.

Amerikaneren Tyre Nichols blev slået og sparket af flere politibetjente under en særdeles voldsom anholdelse, efter at de havde stoppet ham for uforsvarlig kørsel.

Tre dage efter døde han, og i en føderal retssag blev tre betjente efterfølgende kendt skyldige i forskellige tiltaler.

Men nu skal sagen gå om.

Det har en føderal dommer bestemt torsdag, skriver NBC News.

Begrundelsen lyder, at der er risiko for, at dommeren i sagen har været forudindtaget.

Det var tilbage i 2023, at den 29-årige sorte mand Tyre Nichols døde i Memphis i delstaten Tennessee. Anholdelsen blev filmet, og videoen førte til store demonstrationer i USA, hvor der flere gange har været sager med sorte mennesker, der har mistet livet i forbindelse med anholdelser.

I en sag på delstatsniveau blev de tre nu tidligere politibetjente – Tadarrius Bean, Demetrius Haley og Justin Smith – frikendt.

Men de blev altså kendt skyldige i den føderale sag.

Senere er det kommet frem, at dommeren, Mark Norris, nogle dage efter skyldkendelsen angiveligt udtalte sig kritisk om politiet i Memphis.

Derfor er der en risiko for, at han var forudindtaget under retssagen mod betjentene, siger dommeren Sheryl Lipman, som har bestemt, at sagen skal gå om.

Hun vurderer, at Mark Norris som udgangspunkt ikke traf nogen forudindtagede afgørelser i den oprindelige sag. Men alene risikoen for, at han kan have været forudindtaget, er nok, til at der skal være en ny sag, lyder det fra Sheryl Lipman.

– Det kræves ikke blot, at der ikke er nogen reel forudindtagelse, men også at der slet ikke ser ud til at være nogen forudindtagelse hos dommeren, skriver Sheryl Lipman torsdag.

Dommeren Mark Norris trak sig fra sagen i juni, og der har ikke været en strafudmåling i sagen.

To andre betjente blev også tiltalt i forbindelse med Tyre Nichols’ død. De erkendte sig skyldige, men heller ikke her har der været en strafudmåling endnu, skriver NBC News.

Alle fem tidligere betjente er sorte mænd.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, siger torsdag, at der ingen mulighed er for, at amerikanske soldater kan invadere Venezuela, efter at USA angiveligt har indsat fem krigsskibe og 4000 soldater i Caribien.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

CNN skrev tidligere på måneden på baggrund af information fra unavngivne kilder, at de 4000 soldater var blevet indsat i området.

Ifølge mediet vil det give USA en bred vifte af militære muligheder, hvis landet ønsker at ramme narkokarteller.

Fra USA lyder det, at indsættelsen i det sydlige Caribien handler om netop det – at bekæmpe handel med narkotika.

Venezuela har reageret ved at sende krigsskibe og droner ud til kystlinjen for at patruljere.

Maduro har desuden opfordret til, at civile forsvarsgrupper træner to gange om ugen.

Torsdag har landet klaget til FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, over det, som af Venezuela betegnes som en amerikansk optrapning. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Venezuela mener, at USA overtræder FN’s pagt, der blev indgået ved grundlæggelsen af organisationen i 1945. Det siger Venezuelas FN-ambassadør, Samuel Moncada, efter et møde med Guterres.

– Det er en massiv propaganda-operation, der skal retfærdiggøre, hvad eksperterne kalder for en kinetisk handling. Det betyder militær indblanding i et land, der er et suverænt og uafhængigt land og ikke en trussel mod nogen, lyder det.

USA har ikke offentligt truet med at invadere Venezuela.

USA beskylder Maduro for at lede et kokainhandelskartel, Cartel de los Soles, som Trump-administrationen betegner som en terrororganisation.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har gjort det til et centralt mål for sin administration at slå ned på narkokarteller som led i en bredere indsats for at begrænse migration og skærpe grænsekontrollen.

Forholdet mellem Venezuela og USA er i forvejen anspændt.

USA har udlovet en dusør på 50 millioner dollar – knap 320 millioner kroner – for information, der kan føre til en anholdelse af Maduro.

Natten til torsdags russiske angreb på den ukrainske hovedstad, Kyiv, var det næststørste natlige angreb i krigen.

Det viser en analyse fra nyhedsbureauet AFP på baggrund af ukrainske tal.

Ukrainske myndigheder har opjusteret dødstallet fra angrebet til 23 personer. Fire børn var blandt de dræbte.

Angrebet rev en bygning i to og sprængte et hul på fem etager i boligblokken. Også en bygning tilhørende EU’s delegation i Ukraine blev ramt i angrebet.

EU-præsident António Costa meldte efterfølgende ud på X, at EU ikke vil lade sig skræmme. Der er ingen meldinger om tilskadekomne på EU-kontoret.

AFP’s journalister så redningspersonale bære adskillige ofre væk i ligposer i løbet af torsdagen, mens murbrokkerne blev gennemsøgt for flere personer.

Et øjenvidne befandt sig på en parkeringsplads tæt på et af angrebene.

– Der fløj glas … vi skreg, da bomberne eksploderede, siger Galina Scherbak.

Ifølge Ukraines flyvevåben affyrede Rusland i alt 629 droner og missiler i angrebet.

Journalisten Andrij Kaltjenko fortæller, at hans lejlighed blev ødelagt i angrebet.

– Hvis jeg var gået hen til beskyttelsesrummet et minut senere, ville jeg ikke være her nu. Jeg ville være blevet begravet.

– Da jeg kom ud, kunne jeg ikke høre noget. Der var tåge overalt, og mit venstre øje var fuldstændig dækket af blod, siger han.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har på X kaldt angrebet et forfærdeligt og bevidst drab på civile.

Zelenskyjs øverste embedsmænd skal mødes med den amerikanske præsident Donald Trumps administration fredag i New York.

Trump er ikke glad for nyheden om angrebet, men han var heller ikke overrasket, siger hans pressesekretær, Karoline Leavitt, til journalister.

Flere europæiske statsoverhoveder har fordømt angrebet. Heriblandt den franske præsident, Emmanuel Macron, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og Tysklands kansler, Friedrich Merz.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har talt med både Zelenskyj og Trump efter angrebet og insisteret på, at den russiske præsident, Vladimir Putin, kommer til forhandlingsbordet.

De europæiske ledere deltog i et møde i Det Hvide Hus tidligere på måneden.

Rusland har udelukket et møde mellem Putin og Zelenskyj i den nærmeste fremtid.

AFP

En 34-årig mand blev torsdag aften kørt på hospitalet efter en anmeldelse om et skyderi i Høje Gladsaxe.

Det oplyste vagtchef ved Københavns Vestegns Politi David Borchersen til Ritzau natten til fredag.

– Vi er lige nu til stede ude i Høje Gladsaxe i forbindelse med noget, der kunne tyde på at være et skyderi. Vi er stadig ved at danne os et overblik over, hvad der er sket derude, sagde han.

Politiet fik anmeldelsen 23.02.

Der er endnu ingen anholdte, og politiet har endnu ikke et indtryk af, hvorvidt episoden er banderelateret. Politiet kan heller ikke dele oplysninger om mandens tilstand, eller om hvem der anmeldte episoden.

Politiet opfordrer eventuelle vidner til episoden i Høje Gladsaxe til at kontakte politiet på 114.

Man arbejder fortsat på stedet, lød det fra vagtchefen omkring klokken 01.

– Det kommer til at tage nogle timer endnu. Så snart vi har yderligere, skal vi nok skrive ud om det, sagde han.

– Vi har iværksat en stor efterforskning og har indsat forskellige stabe, der håndterer det. Vi er heldige, at vi havde rigeligt med ressourcer på arbejde i forbindelse med fodboldkampen (på Brøndby Stadion, red.).

Fredag morgen er politiet fortsat på stedet. Det fortæller vagtchefen til TV 2 Kosmopol.

Høje Gladsaxe er et boligområde i det nordvestlige København i den sydlige del af Gladsaxe Kommune. Det ligger cirka ti kilometer fra centrum af København.

Der er torsdag kommet grønt lys fra den amerikanske regering til et muligt salg af 3350 krydsermissiler til Ukraine.

Udenrigsministeriet har godkendt det mulige salg, oplyser USA’s forsvarsministerium, Pentagon.

Det ligger ikke fast, at salget bliver en realitet.

Men hvis det gør, vil det blive finansieret af Danmark, Norge og Holland, siger en unavngiven kilde med kendskab til aftalen.

Samtidig kommer en del af finansieringen fra et amerikansk program, der giver donationer eller låner penge til andre lande i forbindelse med køb af våben fra amerikanske producenter.

De 3350 krydsermissiler vil have en estimeret pris på 825 millioner dollar. Det svarer til omtrent 5,3 milliarder kroner.

Krydsermissilerne bruger GPS til at navigere og flyver lavt, hvilket gør det sværere for radarsystemer at opfange dem.

De pågældende missiler kan flyve flere hundrede kilometer, har en af producenterne sagt til nyhedsbureauet Reuters.

Foruden missilerne vil den mulige salgspakke også indeholde software til at planlægge angreb, reservedele og teknisk support, oplyser Pentagon.

Udsigten til et våbensalg kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere på måneden mødtes med sin ukrainske modpart, Volodymyr Zelenskyj, i Washington D.C.

Her drøftede de krigen i Ukraine.

Forinden havde Trump været vært for et møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Ved begge møder blev muligheden for fred i Ukraine drøftet.

Men det ledte ikke til nogen våbenhvile eller nogen fredsaftale, og krigen raser videre.

Natten til torsdag var Ukraines hovedstad, Kyiv, mål for et stort angreb.

Både droner og missiler ramte byen, sagde ukrainske embedsmænd, som oplyste, at 15 mennesker var blevet dræbt.

Krigen har stået på siden begyndelsen af 2022, og den har tæret gevaldigt på kræfterne og ressourcerne i det ukrainske forsvar.

Zelenskyj har løbende sagt, at allierede lande er nødt til at sende våben til Ukraine, hvis landet skal kunne tage kampen op mod Rusland.

Det har Danmark og andre europæiske lande – såvel som USA – gjort ad flere omgange. Tidligere i august sagde Zelenskyj, at han havde sikret sig 1,5 milliard dollar i støtte fra europæiske allierede, som skulle brugs til at købe våben fra USA.

Reuters

Med en dybt koncentreret indsats fortsatte den italienske verdensetter Jannik Sinner torsdag aften dansk tid jagten på et titelforsvar ved grand slam-turneringen US Open.

Italieneren havde kampen igennem styr på sin australske modstander Alexei Popyrin, som blev besejret med cifrene 6-3, 6-2, 6-2 på lidt over to timer.

Sinner vandt sidste år US Open og har i år vundet Australian Open og Wimbledon.

I den sidste grand slam-turnering, French Open, tabte han finalen til spanske Carlos Alcaraz. Det er en af blot fire kampe, som Sinner har tabt i 2025.

Og verdensetteren er altså godt på vej mod et titelforsvar i New York. I tredje runde venter canadiske Denis Shapovalov, der ligger nummer 29 i verden.

Torsdag spillede Sinner sig videre, da han på det store Arther Ashe Stadium fik en god start og med et brud i Popyrins serv hurtigt kom foran 3-0 i første sæt.

Det var det eneste brud i sættet, som Sinner sikrede ved første mulighed.

I andet sæt brød italieneren Popyrin to gange, og da han samtidig var urørlig i egen serv, kom han på sikker sejrskurs.

Sinner afgav ikke et serveparti i sin første kamp i turneringen, og det var igen tilfældet torsdag aften.

I kampens sidste sæt brød italieneren igen den australske serv to gange, og så sikrede han avancement med et rent serveparti og et servees på den første matchbold.

Børn menes at udgøre halvdelen af de væbnede bander i Haiti, efter at banderne har øget rekrutteringen af børn markant.

Det meddeler FN’s børnefond, Unicef, torsdag ifølge Reuters.

I de første tre måneder af 2025 er der registreret en stigning på 700 procent i bandernes rekruttering af børn sammenlignet med samme periode sidste år.

– Vi vurderer, at børn i dag udgør hele 50 procent af medlemmerne af de væbnede grupper, siger Unicefs direktør, Catherine Russell.

– Børn bliver tvunget til at kæmpe og deltage direkte i væbnede sammenstød. Andre bruges som kurerer, udkigsposter, våbenbærere eller udnyttes til husholdningsarbejde.

Unicef advarede tidligere i år om, at nedskæringer i bistanden fra USA har haft alvorlige konsekvenser for børns skolegang.

Mange skoler i og omkring hovedstaden Port-au-Prince er blevet omdannet til midlertidige lejre for fordrevne.

Banderne kontrollerer det meste af Haitis hovedstad.

I FN’s Sikkerhedsråd har USA og Panama torsdag indledt et fremstød for at etablere en styrke, der kan bekæmpe de magtfulde væbnede bander i Haiti.

Sikkerhedsrådet godkendte i oktober 2023 en primært kenyansk styrke, som delvist blev indsat i juni sidste år.

Men styrken har kæmpet med mangel på ressourcer og mandskab og haft svært ved at hjælpe Haitis eget politi med at stoppe banderne.

FN’s generalsekretær, António Guterres, foreslog tidligere i år at oprette et kontor, der kan støtte indsatsen.

Antallet af haitianere, der er blevet internt fordrevet i landet på grund af bandernes vold, er i mellemtiden vokset til omkring 1,3 millioner.

Reuters

Danmark må nøjes med at have to hold i de europæiske ligaspil i efteråret.

Brøndby havde chancen for at blive det tredje, men tabte torsdag 2-3 til Strasbourg på hjemmebane i Conference Leagues playoffrunde efter en hæsblæsende dyst på et sydende stadion.

3-2 blev også det samlede resultat efter 0-0 i Frankrig for en uge siden.

I det første opgør strålede Brøndby-keeper Patrick Pentz med flere kampafgørende redninger, men i returkampen kom han omvendt i negativt fokus.

Store fejl af østrigeren gav gæsterne to scoringer i første halvleg, hvor Daniel Wass desuden reducerede og sikrede spænding i anden halvleg.

Strasbourg-kaptajn Emmanuel Emegha straffede et ellers godt kæmpende hjemmehold på en kontra og øgede til 3-1 i midten af anden halvleg, men slutminutterne blev alligevel nervepirrende, da den nyindkøbte angrebsprofil Michael Gregoritsch omsatte et indirekte frispark fra kort afstand.

Landsholdsaktuelle Lucas Høgsberg spillede hele kampen i gæsternes forsvar og gjorde fin reklame for sig selv inden VM-kvalifikationskampene mod Skotland og Grækenland.

Det gjorde Brøndby også i perioder mod et stærkt Strasbourg-mandskab med mange dyrt indkøbte profiler, men manglende skarphed og Pentz’ offday blev afgørende.

Bakket op af et proppet og højlydt Brøndby Stadion startede hjemmeholdet bedst og havde flere farlige situationer omkring Strasbourg-feltet i indledningen.

Især på Sean Klaibers lange indkast og andre dødbolde skabte Brøndby fine muligheder, men hverken Daniel Wass eller Nicolai Vallys fik ordentlig ram på kuglen.

De blågules boldbehandling var klart bedre end i udekampen, men efter et kvarter gik det alligevel galt.

Bolden blev sendt dybt, og Pentz tøvede, hvorfor Emmanuel Emegha løftede bolden over østrigeren og ind i nettet til 1-0.

Selv om franskmændene havde lange passager med bolden, var Brøndby spillemæssigt ganske initiativrige og fortsatte de lovende takter. Dog uden udbytte, og efter 40 minutter kom mavepuster nummer to.

Ismael Doukoure sendte et fladt langskud afsted, som Pentz burde have taget, men totalt missede, selv om han var helt ude ved stolpen.

Brøndby var nede i sækken, men skabte hurtigt nyt håb, da et forlænget indkast endelig gav pote og tillod Wass at støde kuglen over stregen og fornyet håb ind på tribunerne.

Troen var tydeligt til stede på Brøndby-holdet, men man skabte trods gode tilløb ikke alverden i anden halvleg, inden Emegha efter 66 minutter sprintede afsted og passerede Pentz, der havde smidt sig tidligt og ikke havde held med sin fodparade.

Brøndby kløede på, og Strasbourg forsømte at lukke kampen, hvorfor stadion alligevel kogte til det allersidste. Især efter indskiftede Gregoritsch med sit første mål i Brøndby-trøjen satte ekstra kul under kedlerne.

Det blev dog ved de gode intentioner, og med Brøndbys exit er Danmark i efteråret repræsenteret af FC København i Champions League og af FC Midtjylland i Europa League.

Brøndby har ikke vundet et dobbeltopgør i en europæisk kvalifikation og som resultat avanceret til et gruppe- eller ligaspil i nu 20 år.

Et F-16-fly fra det polske luftvåben er torsdag styrtet ned under en øvelse forud for en flyopvisning i Radom i det centrale Polen.

Piloten blev dræbt ved styrtet.

Det oplyser en talsmand for den polske regering torsdag aften.

– Tragedie i Radom. Under forberedelserne til en flyopvisning styrtede et F-16-fly ned. Desværre omkom piloten, skriver talsmand Adam Szlapka i et opslag på X uden at oplyse yderligere detaljer.

Landets forsvarsminister er torsdag aften ankommet til stedet.

– En pilot fra den polske hær døde, da et F-16-fly styrtede ned. En officer, der altid tjente sit land med omhu og stort mod. Jeg hylder hans minde, skriver forsvarsminister Wladyslaw Kosiniak-Kamysz på X.

Hæren oplyser, at flyet kom fra en luftbase nær byen Poznan.

Der skete ingen skade på andre end piloten, meddeler hæren videre.

Ifølge polske medier styrtede flyet ned på landingsbanen omkring klokken 19.30.

Optagelser, som er bragt i polske medier, viser F-16-flyet lave akrobatiske manøvrer i luften, hvorpå det brager ned på jorden og bryder i brand.

Weekendens planlagte flyshow er aflyst efter styrtet, skriver polske medier.

Regeringen afsætter 500 millioner kroner til den såkaldte forhandlingsreserve i sit finanslovsforslag for 2026.

Det fremgår af finanslovsforslaget, som Ritzau har set og som præsenteres fredag formiddag.

Forhandlingsreserven er en pulje penge til finanslovsforhandlingerne, hvor resten af Folketingets partier kan komme med deres særlige ønsker til finansloven.

Regeringen foreslår selv, at årets forhandlingsreserve øremærkes “velfærd, grøn omstilling og initiativer, der skal gøre det bedre og billigere at være dansker”.

Sidste år var forhandlingsreserven ligeledes på 500 millioner kroner.

Det samme var den i 2023 i SVM-regeringens finanslovsforslag, men da finansloven var forhandlet færdig, var reserven dog steget til lidt under én milliard kroner.

Dengang endte hele 11 partier med at være med i finansloven. I 2024 var det kun SF og De Radikale, der var med i finansloven med regeringen.

Folketinget vedtager hvert år en finanslov, som indeholder statens budget for det kommende år.

Regeringens finanslovsforslag bliver præsenteret fredag klokken 11 i Finansministeriet på et pressemøde.

En lang række større initiativer i udspillet er dog allerede blevet annonceret den seneste tid. Det drejer sig eksempelvis om en lempelse af elafgiften i to år.

Reallønnen får et pænt nøk op i år og næste år, hvor inflationen tager et voldsomt dyk, og dermed vokser købekraften.

Det er prognosen fra regeringen, som fredag formiddag vil fremlægge de danske nøgletal i Økonomisk Redegørelse, erfarer TV2 og Ritzau.

Inflationen skønnes i år at ende på 1,7 procent, mens den næste år kommer helt ned på 0,9 procent.

Det er temmelig langt fra de 2,0 procent, som anses for at være den ideelle balancegang mellem de fordele og ulemper, der kan være ved høj eller lav inflation. Hos Den Europæiske Centralbank (ECB) sigter man efter 2,0 procent.

Økonomisk Redegørelse viser også, at væksten i bruttonationalproduktet (bnp) nedjusteres fra 3 procent til 1,4 siden maj. Den skønnes dog at komme op på to procent næste år.

Regeringens redegørelse beskriver handelsrelationerne til USA, hvor de nye toldsatser får konsekvenser for den danske eksport, som mindskes.

Blandt andet ventes fremgangen i eksporten af medicin, som fylder meget i dansk økonomi, ikke at fortsætte i samme høje kadence som hidtil.

Overordnet ventes eksporten markant lavere i år og næste år, end den har været de seneste fire år.

Beskæftigelsen vokser stadig. Det er båret af udenlandsk arbejdskraft og flere ældre – men også unge – på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen vokser med 41.000 personer i år og 10.000 næste år.

Sammenlignet med de øvrige EU-lande har Danmark en særdeles stærk økonomi. Udlandsgælden er helt i bund. Den danske gæld er mindre end halvdelen af gennemsnittet i unionen.

Der har de seneste år været en tilbageholdenhed i det private forbrug, men det vender i år.

Boligmarkedet kører på pænt blus, og det skønnes at fortsætte. Der ventes prisstigninger på 4,7 procent i 2025 og 3,2 procent næste år.

De stigende priser på boliger er en konsekvens af de højere lønninger, den høje beskæftigelse og lavere renter på boliglån.

Regeringen vil gøre det billigere for forældre at sende deres børn i vuggestue og børnehave.

Det skal ske ved at sænke loftet for den maksimale forældrebetaling for en institutionsplads fra 25 til 21,3 procent af den samlede pris.

Det fremgår af regeringens finanslovsforslag for 2026, der præsenteres fredag formiddag, og som Ritzau har set. TV 2 og DR erfarede det samme tidligere torsdag.

Forslaget fra regeringen vil betyde, at prisen for et vuggestuebarn sænkes med cirka 4.000 kroner om året, mens det er cirka 3000 kroner om året for et barn i børnehave. Det viser regeringens egne beregninger, skriver DR.

Besparelserne vil dog også afhænge af, hvilken kommune forældrene bor i, skriver TV 2. Det skyldes, at nogle kommuner i dag udnytter loftet på 25 procent, mens andre kommuner har en lavere forældrebetaling.

Når loftet for forældrebetaling skal sænkes, vil det betyde, at kommunernes tilskud til en institutionsplads stiger, da det er den enkelte kommune, der betaler resten af udgifterne til pladsen i dagsinstitutionen.

Tidligere på ugen præsenterede regeringen et andet initiativ fra finanslovsforslaget med fokus på landets daginstitutioner.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fortalte mandag til flere medier, at regeringen vil afsætte 1,1 milliard kroner fra 2026 og frem. Pengene kan der ansættes 1360 ekstra ansatte for i dagstilbud i landets kommuner.

Det forslag skal finansieres af det økonomiske råderum, der er blevet opjusteret markant det seneste år.

Hvordan regeringen vil finansiere det lavere loft for forældrebetaling, fremgår ikke af TV 2 og DR’s dækning.

Men finansminister Nicolai Wammen (S) siger torsdag aften til TV 2, at det økonomiske råderum og besparelser på administration finansierer årets finanslovsforslag.

Regeringens finanslovsforslag præsenteres klokken 11 fredag i Finansministeriet, hvor der afholdes et pressemøde.

Efterfølgende skal der forhandles en finanslov på plads med resten af Folketinget.

DR har med øjeblikkelig virkning valgt at afslutte samarbejdet med konsulenthuset Boston Consulting Group (BCG).

Det skriver DR’s generaldirektør, Bjarne Corydon, torsdag på DR’s hjemmeside.

BCG havde for nylig fået til opgave at hjælpe med at udvikle DR’s strategi og give et bud på fremtidens DR. Men det bliver ikke til noget.

Årsagen er en sag om BCG’s arbejde angående Gaza, skriver Corydon.

– Det følger af en sag, som ifølge BCG omhandler BCG’s amerikanske afdelings involvering i arbejde angående Gaza, som førte til BCG’s afskedigelse af to partnere, der agerede uden tilladelse og uden om BCG’s systemer, lyder det.

Generaldirektøren går ikke nærmere i detaljer om BCG-sagen, men tilføjer, at BCG selv “har taget afstand fra arbejdet”.

Han skriver videre:

– Det siger sig selv, at vi prioriterer hensynet til DR’s medarbejderes sikkerhed over alt andet – ikke mindst i løsningen af den p.t. nok vanskeligste af alle journalistiske opgaver, som er dækningen af krigen i Gaza, skriver Corydon.

Ifølge generaldirektøren er det “vurderingen fra DR’s rådgivere i sikkerhedsfirmaet Guardian, at engagementet med BCG kan udløse sikkerhedsudfordringer for DR’s medarbejdere i Mellemøsten”.

Det store finansmedie Financial Times beskrev i sidste uge, at BCG var blevet genstand for kritik på grund af konsulenthusets arbejde i Gaza.

BCG har blandt andet hjulpet med at få etableret den omstridte organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF), der uddeler nødhjælp i Gaza.

GHF arbejder uden om FN og er blevet fordømt af flere humanitære organisationer, skriver Financial Times. Hundredvis af palæstinensere er blevet dræbt under uddelingen af GHF’s nødhjælp.

Ifølge Bjarne Corydon betyder det droppede samarbejde med BCG, at DR nu skal finde nogle andre at give opgaven til.

– DR vil derfor straks søge at engagere en anden egnet udbyder til løsning af den samme opgave – igen inden for statens rammeaftale, skriver Corydon.

FN’s mangeårige fredsbevarende mission i Libanon, Unifil, bliver forlænget frem til udgangen af 2026. Men derefter er det slut.

Det har et enigt FN’s Sikkerhedsråd besluttet ved en afstemning torsdag.

Den resolution, der nu er vedtaget, understreger, at det er “sidste gang”, at Unifils mandat forlænges.

Det sker ud fra et hensyn til USA, der henviser til den forbedrede sikkerhedssituation i Libanon.

USA havde truet med at nedlægge veto mod resolutionen og dermed blokere for en forlængelse af mandatet.

Men nu har landet stemt for en forlængelse en sidste gang, siger USA’s fungerende FN-ambassadør, Dorothy Shea.

– Sikkerhedssituationen i Libanon er radikalt anderledes end for blot et år siden, hvilket skaber rum for, at Libanon kan påtage sig et større ansvar, siger hun til rådet.

Unifils mandat blev udvidet i 2006 efter en månedlang krig mellem Israel og den militante libanesiske Hizbollah-bevægelse.

Det skete, så fredsbevarende styrker kunne hjælpe den libanesiske hær med at holde dele af det sydlige Libanon fri for våben og væbnede grupper.

Men det har skabt spændinger med Hizbollah, der – trods den libanesiske hærs tilstedeværelse – reelt kontrollerer det sydlige Libanon.

Hizbollah er en tungt bevæbnet bevægelse og Libanons stærkeste politiske aktør.

– Årtier efter at Unifils mandat blev udvidet, er det på tide at fjerne illusionen. Unifil har fejlet i sin mission og har tilladt Hizbollah at udvikle sig til en farlig regional trussel, sagde Israels FN-ambassadør, Danny Danon, efter afstemningen.

Libanons premierminister, Nawaf Salam, hilser forlængelsen til udgangen af 2026 velkommen.

Salam bemærker, at den “gentager opfordringen til Israel om at trække sine styrker tilbage fra de fem områder, landet fortsat besætter”.

Unifils mandat udløber 31. december 2026. Derpå skal styrken i løbet af 2027 foretage en “ordnet og sikker nedtrapning og tilbagetrækning” fra Libanon, hvor den har været til stede siden 1978.

Det skal ske “i tæt konsultation med Libanons regering med henblik på at gøre den libanesiske regering til den eneste udbyder af sikkerhed i det sydlige Libanon”, lyder det i resolutionsteksten.

Reuters

FCM kvaser over to kampe upåagtede KuPS fra Finland og er dermed klar til ligafasen i sæsonens Europa League i suveræn stil.

Det står klart efter torsdagens udesejr på 2-0, der betyder, at midtjyderne samlet slår finnerne med 6-0 i playoffrunden til Europa League.

Det er andet år i træk, at FCM avancerer til ligaspillet i Europa League.

Midtjyderne havde inden den afgørende udekamp et særdeles fordelagtigt udgangspunkt for at booke en billet til Europa League-turneringen.

Hjemme i Herning vandt FCM med 4-0 i det første opgør, og missionen blev gjort færdig i sikker stil på den finske udebane torsdag aften.

De danske vicemestre greb kontrollen over opgøret fra første fløjt og viste tænder flere gange.

Efter en halv time headede angriberen Junior Brumado på overliggeren, men finnerne slap med skrækken.

Få minutter efter gjorde KuPS livet svært for sig selv i jagten på at bestige bjerget og slå midtjyderne ud.

Forsvarsspilleren Arttu Lötjonen rev FCM’s Denil Castillo ned med retning mod det finske mål, og det takserede dommeren til et direkte rødt kort.

De danske gæster skulle bruge fem minutter af anden halvleg på at bringe sig foran. På et straffespark tog Brumado ansvaret og sparkede bolden sikkert ind i midten af målet.

To minutter senere fordoblede midtjyderne føringen, da Aral Simsir midt i feltet sparkede 2-0-målet ind i det lange hjørne.

Dermed var det et spørgsmål om tid, før FCM kunne juble over et sikret ligaspil i europæisk sammenhæng.

I slutfasen faldt tempoet gevaldigt, og sejren blev dermed kørt i land i ren cruise control.

FC København skal møde storklubberne Borussia Dortmund, Barcelona og Tottenham i Champions Leagues ligafase.

Det står klart efter torsdagens lodtrækning.

Desuden møder FCK og tyske Leverkusen, spanske Villarreal, italienske Napoli, Qarabag fra Aserbajdsjan og kasakhiske Kairat Almaty.

Dermed skal københavnerne tørne sammen med Tottenham, der har danske Thomas Frank i trænersædet.

Mødet med Tottenham spilles på udebane i den engelske hovedstad.

Kampen mod Dortmund spilles i Parken, mens opgøret mod Barcelona finder sted i det spanske.

Napoli, der er forsvarende italiensk mester, gæster desuden Parken i København.

De endegyldige datoer for ligafasens kampe mangler endnu at blive fastlagt.

FCK har tidligere stiftet bekendtskab med Dortmund og Barcelona i Champions League-regi.

I 2022 spillede københavnerne 1-1 med Dortmund på hjemmebane. På udebane vandt tyskerne med 3-0.

I 2010 var FCK i gruppe med mægtige Barcelona. Her blev det til et enkelt point med et historisk 1-1-resultat i Parken.

FCK har også før stået over for Leverkusen. Det var i playoffrunden til Champions League i 2014. Dengang tog tyskerne billetten til den fornemme turnering med en samlet sejr på 7-2 over de to kampe.

I Champions Leagues ligaspil er 36 hold med, og de spiller i en og samme liga.

Hver hold spiller otte kampe mod otte forskellige modstandere. Fire kampe er på hjemmebane, og fire kampe er på udebane.

Modstanderne blev valgt via lodtrækning, hvor hvert mandskab trak to modstandere fra hvert af de fire seedningslag.

Efter ligaspillet går de 24 bedste hold videre til knockoutfasen.

De øverste otte går direkte videre til ottendedelsfinalen, mens nummer ni til 24 skal ud i en ekstra knockout-fase.

En mand er blevet fløjet til Rigshospitalet, efter at to biler torsdag eftermiddag er kørt frontalt sammen på Sønder Bjergevej i Dalmose nær Slagelse.

Det oplyser Bo Georg Pedersen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Ritzau.

Manden, der kørte i den ene af de to biler, er svært tilskadekommen og sad fastklemt i bilen, da politi og beredskab kom frem.

I den anden bil sad en kvinde og hendes datter. De er blevet kørt med ambulance til Slagelse Sygehus. De er umiddelbart lettere tilskadekomne, lyder det fra vagtchefen.

– Vi kender ikke grunden endnu, andet end at de er kørt frontalt sammen på en smal landevej, siger Bo Georg Pedersen.

Anmeldelsen om ulykken tikkede ind klokken 16.04.

Politiet har tilkaldt en bilinspektør, der er ankommet til stedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Vagtchefen oplyser, at politiet har afspærret området.

– Vi regner med, at der går en halv time endnu, før vi åbner, siger han klokken 18.10.

De pårørende er underrettet.

Australske Jay Vine (UAE) var stærkeste mand efter en lang dag i udbrud og vandt 6. etape af årets Vuelta a España.

Vine var med i et udbrud på ti mand, men med 20 kilometer stak han afsted.

I sidste ende kunne han snuppe sejren, der var den tredje i hans karriere i det spanske etapeløb.

Jonas Vingegaard (Visma) bar den røde førertrøje, men danskeren kom ind næsten fem minutter efter frontgruppen med de fleste af favoritterne. Juan Ayuso (UAE) var dog ikke med i den gruppe.

UAE-profilen var inden Vueltaen udnævnt som delt kaptajn sammen med João Almeida, men 22-årige Ayuso blev tidligt sat og endte med at tabe næsten 12 minutter.

Norske Torstein Træen (Bahrain-Victorious) ny mand i den røde førertrøje. Træen endte som nummer to på bjergetapen.

Vingegaard ligger samlet nummer fem i klassementet og har 2 minutter og 33 sekunder op til Torstein Træen.

Torsdag var den første rigtige bjergetape i årets Vuelta a España med 170,3 kilometer fra Olot til Pal i Andorra.

Et udbrud på ti ryttere fik lov at køre afsted, og de fik et solidt forspring til feltet.

Med 40 kilometer tilbage havde udbruddet mere end seks minutters afstand, og det trak derfor gevaldigt op til en finale mellem de ti duellanter i front.

Visma kontrollerede løbet fra feltet, men uden synlige ambitioner om at hale udbryderne ind.

Med 20 kilometer til målstregen kørte Jay Vine alene fra frontgruppen, og australieren fik skabt et større hul.

UAE-rytteren skabte et hul på tæt på et minut, inden finalestigningen tog fat på de sidste ti kilometer.

Dermed kunne australieren tage sin tredje sejr i karrieren i det spanske løb. Vine snuppede de to første sejre i 2022.

Blandt favoritterne angreb løbets nummer fem, Giulio Ciccone (Lidl-Trek), kort før toppen, men Jonas Vingegaard fulgte trop i klassementduellen.

Selv om de kortvarigt slog et hul, gik angrebet i sig selv, og Vingegaard kørte over målstregen blandt de fleste øvrige favoritter.

Dog ikke Ayuso, der altså blev kørt agter ud i klassementet.

DR vil lave en mindre justering på DRTV, når brugere skal oprette et login, så der ikke opstår misforståelser.

Det fremgår af et svar fra DR til Datatilsynet, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Konkret vedrører det formuleringen “Fortæl os dit navn”, når man skal oprette en profil på DRTV.

– DR anerkender dog, at denne formulering kan give anledning til misforståelser, og DR vil derfor justere teksten, så det tydeligere fremgår, at der er tale om et valgfrit brugernavn, skriver mediehuset til tilsynet.

Tilsynet har krævet svar fra DR på en række yderligere opfølgende spørgsmål, efter at DR både i maj og i juni har sendt svar til tilsynet med argumenter for login-løsningen på DRTV.

Det skete i kølvandet på en række klager til Datatilsynet om DR’s krav om login med e-mail og brugernavn, hvis brugere vil se andet indhold ud over livekanalerne fra DRTV.

DR understreger i sit svar til tilsynet, at brugere af DRTV alene skal oplyse et navn, som skal anvendes til at tiltale brugeren på platformen.

– Brugeren kan frit vælge et navn, og det er ikke nødvendigt, at brugeren angiver sit rigtige navn, skriver DR.

Datatilsynet, der løbende har bedt DR om svar vedrørende login-kravet, har senest bedt DR undersøge en løsning, hvor seere kan se indhold på DRTV uden at logge ind.

Derudover lød det i spørgsmålene fra tilsynet, at hvis DR ikke havde en sådan løsning, skulle DR redegøre for hvorfor.