Seneste nyheder

Mange steder i Europa har vintervejret gjort sit indtog og skabt kaos i flere lufthavne.

Flere end 400 flyafgange er tirsdag blevet aflyst i Schiphol Lufthavn i Amsterdam på grund af snevejr, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Og onsdag vil 40 procent af alle afgange og ankomster i lufthavnen Charles de Gaulle i den franske hovedstad, Paris, være aflyst på grund af kraftig sne, oplyser den franske transportminister, Philippe Tabarot, tirsdag ifølge AFP.

Begge steder skyldes det, at det er vanskeligt at holde landingsbanerne fri for sne og flyene fri for is.

– På grund af vedvarende vintervejr er kun begrænset luftfart mulig til og fra Schiphol. Vores snerydningshold arbejder i døgndrift for at holde landingsbanerne ryddede, og flyene bliver afiset omhyggeligt for at sikre, at alle kan rejse sikkert, lyder det fra den hollandske lufthavn.

Blandt de aflyste fly er en lang række afgange til og fra København.

Både Schiphol og Charles de Gaulle er blandt de travleste lufthavne i Europa og bruges af mange passagerer og flyselskaber til mellemlandinger.

Det forventes, at vintervejret også kommer til at forstyrre flytrafikken til og fra Amsterdam de kommende dage.

– Det kan medføre forsinkelser og aflysninger, lyder det på lufthavnens hjemmeside.

Alle tog til og fra Schiphol Lufthavn har desuden været aflyst tirsdag.

Vintervejret sætter også sit præg på blandt andet Tyskland og Storbritannien.

Store dele af Tyskland er dækket af sne, og i det vestlige og nordlige Frankrig er seks mindre lufthavne blevet lukket på grund af vejrforholdene.

Samtidig er togselskabet Eurostars højhastighedstog på strækningen mellem Amsterdam og Paris alle enten aflyste eller forsinkede.

Ifølge det britiske meteorologiske institut, Meteorological Office, forventes snestorme at præge store dele af Storbritannien resten af ugen.

Især Skotland ventes at blive ramt af store mængder sne, lyder det i et varsel fra instituttet ifølge Reuters.

I Skandinavien har der også været omfattende snefald. I både Norge, Sverige og Danmark opfordres bilister tirsdag til at køre forsigtigt på grund af vejrforholdene, skriver blandt andre medierne VG og Aftonbladet.

Det er ikke kun i den nordlige del af Jylland, at vejret kan drille med en forventet snestorm i løbet af onsdag.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt et forvarsel dels om snefygning i den sydlige del af landet, dels om forhøjet vandstand i Lillebælt og Sydfynske Øhav.

Forvarslet gælder i tidsrummet fra fredag til lørdag, forklarer vagtchef i DMI Hans Peter Wandler.

– Det er et nyt lavtryk, vi skal have forbi. Det giver en kraftig vind fra øst, som presser vand fra Østersøen ind i Lillebælt og Sydfynske Øhav.

– Samtidig med at vinden tiltager, ser det ud til, at vi kan få noget snefygning i de sydlige egne, siger han.

Meteorologen understreger dog, at der endnu er tale om et forvarsel.

– Det kommer til at afhænge af lavtrykkets endelige placering og bane, når vi når frem til fredag og lørdag, siger Hans Peter Wandler.

Men først gælder den varslede snestorm onsdag i den nordlige del af Jylland.

Varslet gælder fra onsdag klokken 11 til om aftenen klokken 23.

– Det er lidt senere end først antaget, og det skyldes, at frontsystemet, der bevæger sig ind fra Nordsøen, hænger lidt i bremsen.

– Så inden vinden tiltager og når kriteriet for snestorm, går der lidt længere tid end først antaget, siger Hans Peter Wandler.

To kriterier skal være opfyldt, før der er tale om en snestorm: et snefald på mere end 10 centimeter på seks timer og en vindhastighed over 10 meter i sekundet i mindst 10 minutter.

– Vi forventer, at der i perioden kan falde mellem 10 og 30 centimeter sne. Lokalt måske lidt mere, siger Hans Peter Wandler.

Varslet gælder et område, der i forvejen har fået pæne mængder sne de seneste dage.

Så når vinden først tager til, kan der hurtigt blive flyttet rundt på bunkerne af sne.

Beredskabsstyrelsen skriver på X, at man er parat med “både sneplove og ekstra mandskab”.

– Vi følger vejrsituationen tæt og står klar til at rykke ud, skriver styrelsen.

Også otte pansrede Piranha-køretøjer hos Forsvaret er klar til at rykke ud og hjælpe ambulanceberedskabet, hvis det ikke kan komme frem i vintervejret.

Det oplyser Forsvaret i en nyhed på sin hjemmeside.

Køretøjerne, der er monteret med terrængående kæder, flytter sig rundt i landet alt efter, hvor behovet er størst. To har udgangspunkt i Aalborg, en i Aarhus, to i Haderslev, en i Odense og to i Roskilde.

Rådet fra Vejdirektoratet lyder, at man holder øje med vejrudsigten og orienterer sig via trafikinfo.dk, inden man sætter sig i bilen.

Hav altid overtøj med i bilen samt opladt telefon, tæppe, skovl og proviant, lyder det på direktoratets hjemmeside.

Nationalmuseet skal stramme det økonomiske greb og “slanke administrationen”.

Det betyder, at museet nedlægger 21 stillinger, primært på det administrative område, skriver museet i en pressemeddelelse.

Samtidig er museets økonomi begyndt at slå sprækker.

Til Ritzau uddyber Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, dog, at stillingsnedlæggelserne først og fremmest sker for at sikre, at museet også i fremtiden kan levere “et stærkt og relevant bidrag til samfundet”.

– Nedlæggelserne af stillingerne er ikke for at lukke et hul i år. Det er en fremadrettet strategisk prioritering, forklarer direktøren.

Blandt andet skal der skaffes nye spidskompetencer inden for eksempelvis forskning, turisme og museumsdesign. Det kræver et økonomisk råderum, siger Rane Willerslev.

De seneste mange år har Nationalmuseet indfriet deres økonomiske mål. Men i år har det været nødvendigt med en ekstrabevilling fra Kulturministeriet på syv millioner kroner.

– Man må konstatere, at der er blevet lavet en række fejlberegninger i administrationen, og derfor har vi for første gang i mange år ikke formået at gå i nul, som jo er det, vi skal ifølge staten, siger direktør Rane Willerslev.

Han erkender, at direktionen har troet for meget på, at de seneste års rekordfremgang i besøgstallene ville fortsætte. Det har også påvirket den økonomiske situation i 2025.

Museet har derfor nu et strengt og entydigt fokus på transparens og forudsigelighed i økonomien, lyder det.

– Stillingsnedlæggelserne er en hård beslutning. Men den er også nødvendig, hvis vi vil sikre museet en sund økonomi fremover, siger Rane Willerslev.

Direktøren understreger, at sparerunden ikke kommer til at påvirke de besøgende på museet.

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum med 15 museer og slotte i hele landet. Hovedsædet ligger i det indre København.

Bestyrelsen i Rambøll har udnævnt Christian Jensby som ny koncernchef for Rambøll Gruppen. Han tiltræder sin nye stilling senest 1. maj.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse til Ritzau.

Christian Jensby afløser Jens-Peter Saul, som siden 2012 har været administrerende direktør i Rambøll.

I begyndelsen af december sidste år blev det meldt ud, at den rådgivende ingeniørvirksomhed ville tage afsked med Saul, når der var fundet en afløser.

Det skete med den begrundelse, at virksomheden nærmer sig sin næste strategiperiode.

Ifølge bestyrelsesformand Claus V. Hemmingsen kræver det en ny koncernchef, “der både kan udvikle og eksekvere strategien de kommende år”, lød det fra ham i en pressemeddelelse.

Tyskeren Jens-Peter Saul stod bag Rambølls nuværende strategi fra 2022, hvor man satte ekstra fokus på grøn omstilling og satte sig for at blive verdens førende på dette område.

Christian Jensby kommer fra en stilling som administrerende direktør og partner i konsulenthuset Deloitte Danmark. Her har han været ansat siden 2011.

I de seneste tre år har han været administrerende direktør.

– Jeg ser gode muligheder for yderligere vækst og et enormt potentiale for den positive påvirkning, Rambøll kan have på kunder og samfund. Jeg ser frem til at bidrage til Rambølls fortsatte succes, siger den nye topchef i pressemeddelelsen.

Rambøll hæfter sig ved, at Jensby har skabt vækst i omsætning og indtjening i Deloitte, samt at han har rådgivet topledelser i internationale virksomheder.

I en pressemeddelelse bekræfter Deloitte, at Jensby forlader konsulenthuset, som vil præsentere en ny administrerende direktør i løbet af årets første kvartal.

Rambøll blev grundlagt i Danmark i 1945. Virksomheden har mere end 18.000 medarbejdere verden over og aktiviteter i 35 lande.

Selskabet rådgiver, foruden bæredygtighed, blandt andet om byggeri, transport, miljø, energi og ledelse.

Det er ejet af Rambøll Fonden, der sidder på 98 procent af aktierne. De resterende to procent er ejet af medarbejdere.

Mens USA’s præsident og andre fremtrædende amerikanske stemmer taler om, at Grønland skal være en del af USA, betoner forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at Danmark i forvejen samarbejder med USA.

– Vi kommer til at styrke vores militære tilstedeværelse i Grønland, men vi kommer også til at have et endnu større fokus fra Nato på flere øvelser og en større Nato-tilstedeværelse.

– Det betyder jo også, at vi er sammen med amerikanerne om det, siger Troels Lund Poulsen efter et Venstre-gruppemøde på Christiansborg tirsdag.

Forsvarsministeren påpeger, at Danmark – og dermed også Grønland – er medlem af forsvarsalliancen Nato med USA.

– Jeg vil gerne slå fast, at Grønland er en del af rigsfællesskabet. Det oplever jeg heller ikke, at der er nogen, der internationalt stiller spørgsmålstegn ved.

– Når det så er sagt, så er der også brug for, at vi gør, hvad vi har sagt, vi vil gøre i forhold til sikkerheds- og forsvarspolitik. Det er vi enige med amerikanerne i. Den del, der handler om, at vi skal styrke vores fælles tilstedeværelse i Arktis, siger Troels Lund Poulsen.

Det amerikanske fokus på Grønland er blusset op igen efter flere udtalelser fra præsident Donald Trump og personer omkring præsidenten.

Men Troels Lund Poulsen vil ikke forholde sig til “alle de ting, der måtte blive slynget ud i interviews eller forskellige udtalelser” på sociale medier.

I stedet henviser han til, at Danmark har en forsvarsaftale med USA om Grønland fra 1951 samt den såkaldte Ilulissat-erklæring fra 2008 om Arktis.

– Hvor vi er enige om rammerne for, hvordan vi samarbejder, siger forsvarsministeren videre.

Donald Trump udtalte for få dage siden, at USA “har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation”.

Præsidenten afviste at komme med yderligere kommentarer til, om han vil skride til handling over for Grønland.

Natten til tirsdag dansk tid sagde vicestabschef i Det Hvide Hus Stephen Miller, at “ingen vil kæmpe militært mod USA om Grønlands fremtid”.

På Christiansborg afholdes der tirsdag et ekstraordinært møde i Det Udenrigspolitiske Nævn. Fra regeringen deltager udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Troels Lund Poulsen.

Eneste punkt på dagsordenen er “Kongerigets forhold til USA”.

Ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

Sådan lyder det i en fælles udtalelse fra syv Nato-lande, herunder Danmark, skriver Statsministeriet tirsdag på X.

– Grønland tilhører dets befolkning. Det er kun Danmark og Grønland, og kun dem, der bestemmer i sager, der vedrører Danmark og Grønland, lyder det.

Udtalelsen er underskrevet af statsminister Mette Frederiksen (S), Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, Polens premierminister, Donald Tusk, samt Spaniens premierminister, Pedro Sanchez.

USA’s præsident, Donald Trump, har for nylig gentaget sit ønske om at få kontrol med Grønland.

Tre døgn efter, at et strømnedbrud ramte Berlin, er 25.500 husstande og 1200 virksomheder i den tyske hovedstad stadig uden strøm.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa tirsdag.

Den venstreorienterede gruppe Vulkangruppen har taget skylden for et brandangreb, som lørdag beskadigede flere højspændingsledninger og førte til strømnedbruddet.

Nedbruddet ramte bydelene Nikolassee, Zehlendorf, Wannsee og Lichterfeld.

I første omgang var 45.000 husstande og 2200 virksomheder uden strøm.

Elnetselskabet Stromnetz Berlin oplyser til dpa, at strømmen først ventes at være tilbage hos alle elkunder torsdag.

Ifølge Vulkangruppen var formålet med brandangrebet primært at genere den fossile energisektor som led i kampen mod klimaforandringer.

Angrebet har foruden strømafbrydelser hos private husstande ført til blandt andet togaflysninger og midlertidig lukning af forretninger, skoler og hospitaler.

Strømnedbruddet har ikke kun mørklagt tusindvis af hjem. Det har også ført til, at mange må undvære varme i deres boliger, på et tidspunkt hvor der er minusgrader og sne i Berlin.

Berlins borgmester, Kai Wegner, kaldte søndag angrebet for “terrorisme” i et interview med den regionale tv-station RBB.

– Dette er ikke bare et brandangreb eller sabotage. Dette er terrorisme, lød det fra den tyske hovedstads konservative borgmester.

Han påpegede, at strømnedbruddet blandt andet satte hospitalspatienters liv på spil i de områder, der blev ramt.

I et brev lørdag påpegede Vulkangruppen, at nedbruddet “resulterede i strømafbrydelser i de mere velstående områder Wannsee, Zehlendorf og Nikolassee” i den sydvestlige del af Berlin.

– Vi beklager over for de mindre velstående indbyggere i det sydvestlige Berlin, skrev venstrefløjsaktivisterne ifølge dpa.

Den tyske hovedstad blev i september ramt af et lignende angreb på to højspændingsmaster. Også her var der tilsyneladende tale om politisk motiveret sabotage.

Bøden på 10.000 kroner til Aalborg Pirates efter en racistisk episode, hvor klubbens fans kastede bananer på isen i en kamp mod Frederikshavn White Hawks, handler først og fremmest om at sende et signal.

Det siger Metal Ligaens chef, Jørgen Illemann.

– Det er mere signalværdien i det, og det er ikke noget, vi normalt praktiserer i ishockey. Det er meget sjældent, at der bliver brugt bøder i den henseende, siger Jørgen Illemann.

Episoden fandt sted den 28. december, hvor der blev kastet flere bananer efter den mørke White Hawks-spiller Jaeden Martin.

White Hawks’ administrerende direktør, René Jørgensen, siger også, at det vigtigste er at sende et klart budskab.

– Om bøden er på 5000, 10.000 eller 20.000, er for mig ikke så vigtigt. Det vigtige er, at man siger: “Det her vil vi ikke finde os i”, siger han.

Aalborg Pirates har accepteret bøden og understreger i en pressemeddelelse, at klubben tager fuldstændig afstand fra enhver form for racisme.

– Én handling er én for meget, og vi arbejder målrettet for, at dette ikke gentager sig, skriver klubben.

René Jørgensen kalder episoden trist og ærgerlig, og han påpeger, at sådan adfærd ikke hører hjemme i sporten.

– Der er ingen, der ønsker det her. Hverken fra den ene eller den anden klub. Vi prøver alle sammen at dæmme op for det og tager så stor afstand, som vi overhovedet kan, både som klubber og som liga.

– Så kan vi håbe på, at de involverede tænker sig mere om, når deres handlinger får en økonomisk konsekvens for klubben, siger Jørgensen.

En bøde på 10.000 kroner kan virke beskeden sammenlignet med de bøder, der ofte uddeles i Superligaen, hvor der sidste år blev givet adskillige bøder på over 100.000 kroner.

Jørgensen mener dog ikke, at beløbet nødvendigvis er for lavt.

– Man skal jo også have lidt øje for, hvad det er for en liga, vi spiller i, og hvordan økonomien ser ud, siger han og tilføjer:

– Det er måske ikke størrelsen på bøden, der er afgørende.

Metal Liga-chef Jørgen Illemann understreger også, at bøden skal ses i sammenhæng med ligaens økonomi.

– Vi har taget episoden meget alvorligt, hvorfor vi overhovedet har givet en bøde. Der er ikke noget i vores regelsæt, der definerer bødens størrelse, så det er en individuel vurdering, siger Illemann.

Han siger, at det er en “helt anden verden end fodbold”, og at man også skal passe på, at bøderne ikke får for store konsekvenser for klubberne.

– Det er lige så meget signalet i at sige til de øvrige klubber, at vi ikke accepterer den form for adfærd blandt deres supportere, tilføjer Illemann.

René Jørgensen fortæller, at den svensk-amerikanske spiller Jaeden Martin er kommet sig over episoden, men at det ramte ham og holdet hårdt.

– Hele holdet var faktisk ked af det på hans vegne, siger White Hawks-direktøren og tilføjer:

– Man synes faktisk også, at det er lidt pinligt, at man skal opleve det her. Som Jaeden Martin selv siger: “Jeg troede, vi var kommet videre”.

Jørgensen håber desuden, at man så vidt muligt finder frem til personerne bag de konkrete handlinger, så de kan stilles til ansvar for deres handlinger.

Et faldende folketal og en aldrende befolkning vil presse den grønlandske økonomi i fremtiden.

Det skriver Nationalbanken i en analyse af den grønlandske økonomi.

– Robustheden af de offentlige finanser er udfordret af den demografiske udvikling, hvor der er udsigt til fald i folketallet, flere ældre og en faldende arbejdsstyrke, skriver Nationalbanken.

– Det indebærer blandt andet øget pres på udgifter til sundhed og ældreområdet.

Ved indgangen til 2026 er der i Grønland godt 38.000 personer mellem 18 og 66 år. Det antal forventes at ligge på knap 31.000 i 2050.

Det svarer til et fald på næsten 20 procent.

Der er allerede på nuværende tidspunkt sket en opbremsning i væksten i den grønlandske økonomi.

Bruttonationalproduktet (bnp) steg med 0,8 procent i 2024 og 0,2 procent i 2025.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands – eller en regions – økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Opbremsningen i væksten er blandt andet resultatet af, at udbygningen af landets infrastruktur i form af lufthavne er ved at blive afsluttet.

Derudover har man ikke startet nye, store projekter inden for energiforsyning endnu, påpeger Nationalbanken.

Landets offentlige finanser er i øvrigt blevet “overraskende kraftigt forværret” sidste år.

– Likviditeten i landskassen faldt til et kritisk lavt niveau i andet halvår. Som konsekvens indeholder finansloven for 2026 nødvendige finanspolitiske opstramninger, konkluderes det i analysen.

Grønland har nogle budgetrammer, landet skal overholde, og de er ifølge Nationalbanken blevet udnyttet til tæt på grænsen i flere år.

Det betyder, at landet reelt ingen buffer har haft til at håndtere en forværring i de offentlige finanser i 2025.

– Likviditeten i landskassen faldt under det niveau, der vurderes at være tilstrækkeligt til at kunne håndtere større udsving i indtægter og udgifter uden at skulle optage lån, lyder det.

En 42-årig mand, der er tiltalt for at have dræbt en 27-årig Flextrafik-chauffør med stik i halsen med en skalpel, kræves idømt en anbringelsesdom.

Sådan lyder det fra specialanklager Rune Rydik i Retten i Roskilde tirsdag, hvor sagen behandles.

Den 42-åriges mor havde ringet efter hjælp natten til 27. marts sidste år, da sønnen havde det psykisk dårligt. Hun kørte med i flex-bussen, der skulle køre ham til Psykiatrisk Akutmodtagelse i Roskilde.

Ifølge anklageskriftet stak den 42-årige chaufføren i højre side af halsen under kørslen omkring klokken 03.40 om natten.

Den 42-årige forklarede i grundlovsforhøret efter anholdelsen, at han troede, at chaufføren ville slå hans mor ihjel, og at han derfor angreb ham.

Forsvarer Karoline Normann fortæller tirsdag, at den nu tiltalte ikke kan huske detaljerne fra overfaldet.

– Min klient kan ikke huske detaljer om situationen. Derfor må jeg sige, at han teknisk nægter sig skyldig, siger forsvareren.

Dog er hun enig i, at sagen skal ende med anbringelse.

Det danske C25-aktieindeks har fået en god start på 2026, ikke mindst takket være medicinalselskabet Novo Nordisk.

Tirsdag har indekset kurs mod sit højeste niveau siden november 2024. Omkring klokken 11 stiger det 1,4 procent.

Indekset består af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen og tæller – foruden Novo – selskaber som Mærsk, Vestas og Danske Bank.

Novo Nordisk lagde sig mandag i toppen af indekset med en stigning på fem procent.

Stigningen kom, på bagkant af nyheden om, at selskabet forsøger at få et forspring til konkurrenten Eli Lilly, når det kommer til salget af vægttabsmedicin i pilleform.

Det skal kunne lade sig gøre ved hjælp af en massiv salgskampagne, der blev taget hul på fra årets begyndelse.

Novo Nordisk fik kort før jul de amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse til at markedsføre vægttabsmidlet Wegovy på pilleform.

Eli Lilly forventer først at få sin fedmepille godkendt til marts.

Tirsdag fortsætter de gode takter for den danske gigant. Her stiger Novo-aktien med omkring seks procent.

Det står i kontrast til aktiens udvikling i 2025, hvor selskabet mistede omkring to tredjedele af sin markedsværdi.

Novos dagsform har stor betydning for det samlede C25-indeks, da de mest værdifulde selskaber fylder mest i indekset. Det siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i AL Sydbank.

– Så at vi nu kan have et C25-indeks på sit højeste niveau i mere end et år, selv om Novo Nordisk stadig er langt under tidligere niveau, skyldes, at mange andre selskaber har præsteret godt.

– Vi har eksempelvis bankaktier på stribe, der er i rekord, siger han med henvisning til blandt andet Jyske Bank, Danske Bank og Sydbank, der alle har nydt godt af stigende renteindtægter de seneste år.

Der blev ikke foretaget nogen formelle undersøgelser af sikkerheden på baren Le Constellation i Crans-Montana i Schweiz fra 2020 til 2025.

Det siger borgmesteren i Crans-Montana, Nicolas Feraud, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters og det schweiziske medie SRF.

Nytårsnat udbrød der brand på baren, og 40 personer mistede livet.

Den seneste undersøgelse af sikkerheden på baren blev lavet i 2019, og her var der ingen anmærkninger til barens ejere, fortæller Nicolas Feraud.

– Kommunalbestyrelsen har taget til efterretning, at de periodiske kontroller mellem 2019 og 2025 ikke blev gennemført i overensstemmelse med reglerne, og vi beklager dette dybt, siger Nicolas Feraud.

Borgmesteren fortæller, at brandsikkerheden på barer skal kontrolleres én gang om året ifølge kommunen Crans-Montanas retningslinjer. Han kan ikke sige, hvorfor de årlige kontroller ikke blev udført på Le Constellation.

Foruden de 40 omkomne kom 119 personer til skade i forbindelse med branden nytårsnat – de fleste med alvorlige brandskader.

Ofrene – både de døde og kvæstede – er overvejende unge.

Den foreløbige efterforskning peger på, at indendørs fyrværkeri – fontæner eller stjernekastere placeret i champagneflasker – kom for tæt på loftet på Le Constellation nytårsnat.

Loftet blev antændt, og herefter spredte branden sig meget hurtigt.

Som følge af branden har myndighederne forbudt stjernekastere på alle barer i Crans-Montana, fortæller borgmester Nicolas Feraud.

På videooptagelser fra Le Constellation, der blev optaget nytårsnat, kan man se, at der opstod panik blandt gæsterne, da loftet brød i brand.

Vidner har fortalt til flere medier, at der opstod trængsel, da de fleste gæster søgte mod den samme trappe, der førte til hovedudgangen.

Ifølge borgmesteren var der to nødudgange på baren nytårsnat. Hvorvidt de var tilgængelige og blev benyttet, er dog uklart.

– Der var tilstrækkeligt med nødudgange til det foreskrevne antal gæster. Spørgsmålet er nu, hvordan disse nødudgange konkret var indrettet den pågældende aften.

– Det er et spørgsmål, som anklagemyndigheden vil beskæftige sig med, siger Nicolas Feraud på pressemødet.

To bestyrere af Le Constellation er under mistanke for uagtsomt manddrab og uagtsom brandstiftelse, fortalte anklagemyndigheden lørdag.

Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget mødes tirsdag klokken 18 til et ekstraordinært møde på Christiansborg.

Nævnet afholder sædvanligvis planlagte møder med jævne mellemrum, men tirsdagens møde er indkaldt ekstraordinært, oplyser Det Udenrigspolitiske Nævns sekretariat til Ritzau.

Eneste punkt på dagsordenen er “Kongerigets forhold til USA”, står der i mødeindkaldelsen.

Mødet er indkaldt, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om at få kontrol med Grønland.

På mødet deltager fra regeringen udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Donald Trump udtalte for få dage siden, at USA “har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation”.

Præsidenten afviste at komme med yderligere kommentarer til, om han vil skride til handling over for Grønland.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde mandag, at “hvis et Nato-land angriber et andet Nato-land, så hører alting op. Da man i sin tid skabte Nato, var det for at undgå krig, for at undgå konflikt”.

Natten til tirsdag dansk tid sagde vicestabschef i Det Hvide Hus Stephen Miller, at “ingen vil kæmpe militært mod USA om Grønlands fremtid”.

– USA er den stærkeste magt i Nato. For at USA kan sikre Arktis-området og beskytte og forsvare Natos interesser, er det klart, at Grønland bør være en del af USA, sagde Stephen Miller til CNN.

Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, har afvist de amerikanske tanker.

– Nu er det nok. Ikke mere pres. Ikke flere hentydninger. Ikke flere fantasier om annektering, skrev Jens-Frederik Nielsen søndag på Facebook.

Den siddende præsident i Den Centralafrikanske Republik, Faustin-Archange Touadéra, udråbes som vinder af præsidentvalget, som blev afholdt i det konfliktplagede land mellem jul og nytår.

Det viser det foreløbige resultat, som er offentliggjort af landets valgkommission, skriver nyhedsbureauet AFP.

Touadéra var favorit til at vinde valget. Han fik 76 procent af stemmerne.

Så selv om det er et foreløbigt resultat, der tirsdag er offentliggjort, er Touadéras forspring til den nærmeste udfordrer så stort, at han kan udråbes som vinder af præsidentvalget.

Hans nærmeste udfordrer, den tidligere premierminister Anicet-Georges Dologuele, fik 15 procent af stemmerne.

Dologuele hævdede fredag, at han var vinder af valget, og at valgmyndighedernes foreløbige opgørelser af stemmerne var præget af store uregelmæssigheder.

En anden af oppositionens kandidater, Henri-Marie Dondra, der fik tredjeflest stemmer, har ifølge AFP opfordret til, at valget bliver erklæret ugyldigt.

Det er tredje gang, at Touadéra bliver valgt som præsident.

Tidligere kunne en præsident kun sidde i to perioder i Den Centralafrikanske Republik, men det blev ændret efter en folkeafstemning i 2023.

Her stemte et flertal – ifølge landets valgmyndigheder – for at fjerne denne begrænsning.

Under Touadéras lederskab har Rusland fået adgang til Den Centralafrikanske Republiks naturressourcer – herunder landets guld og diamanter.

Til gengæld har republikken fået bistand fra Rusland i form af blandt andet militærstøtte fra russiske lejesoldater.

Med Touadéras sejr ventes Ruslands at få endnu bedre adgang til de centralafrikanske naturressourcer. Det har nyhedsbureauet Reuters tidligere beskrevet.

Oppositionens spidskandidater, Dologuele og Dondra, blev op til valget forsøgt diskvalificeret af Touadéras støtter.

Støtterne hævdede, at de to tidligere premierministre har udenlandsk statsborgerskab, og at de derfor ikke kunne stille op.

Det er uklart, om det er sandt, men de stod i hvert fald begge på stemmesedlerne, da præsidentvalget blev afholdt 28. december.

2,3 millioner vælgere havde mulighed for at stemme ved valget i det centralafrikanske land, som har 5,3 millioner indbyggere.

Siden et statskup i landet i 2013 har Den Centralafrikanske Republik været præget af kampe mellem rivaliserende militser.

Faustin-Archange Touadéra har været præsident siden 2016.

En forsker fra Københavns Universitet har sammen med iværksættere og investorer opfundet en ny teknologi, der skal bruges som våben mod kopivarer.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Teknologien er en slags fingeraftryk, som fremover kommer på de ægte varer eller på varernes emballage.

Fingeraftrykket består af et gennemsigtigt mærke på en gange en millimeter. Mærket består af forskellige mikropartikler, som danner et tilfældigt mønster.

Den danske porcelænsvirksomhed Royal Copenhagen er i gang med implementeringen af teknologien.

Det er Thomas Just Sørensen, der er professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet, som står bag mærkevarernes fingeraftryk.

Han forklarer, at aftrykket fungerer, som hvis man kaster en håndfuld sand ud på en glasplade.

– Sandkornene vil lande i et tilfældigt mønster, der er umuligt at kopiere. Det er præcis samme princip, vi bruger, når vi producerer vores kunstige fingeraftryk, siger han i pressemeddelelsen.

Det gennemsigtige mærke bliver indlejret i et mindre område og kan scannes af en smartphone. Det fungerer som et juridisk anerkendt bevis for ægtheden.

Ifølge Københavns Universitet vil teknologien gøre forfalskning af varer umulig.

I 2024 destruerede Toldstyrelsen i Danmark 37.916 kopier af ure, tasker, tøj, smykker og møbler.

Værdien af dem omregnet til originale produkter løb op i 77,7 millioner kroner, oplyser universitetet.

Dansk Industri (DI) ser positivt på udviklingen af teknologier, der kan bidrage til at beskytte virksomheders produkter mod kopiering.

Det skriver arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen i en skriftlig kommentar til Ritzau og tilføjer, at opfindelsen kan være det rigtige våben mod kopivarer.

– Løsninger, hvor hvert enkelt produkt får en fysisk, unik mærkning, kan være et effektivt værn mod forfalskninger, fordi de gør det muligt at identificere originale varer helt ned på styks niveau, siger Malene Dall, rettighedsansvarlig hos DI.

– Den slags værktøjer er nødvendige for at sikre danske arbejdspladser og beskytte innovation samt investeringer i udvikling.

Igennem et sneklædt København er kongeparret tirsdag formiddag blevet eskorteret i guldkaret af Gardehusarregimentets Hesteskadron fra Amalienborg til Christiansborg Slot i anledning af nytårskuren for blandt andet det officielle Danmark.

Det fremgår af en stribe billeder.

Officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, landsorganisationer og protektioner er blandt de inviterede til tirsdagens nytårskur.

Nytårskuren er en flere hundrede år gammel tradition – den kan spores tilbage til kong Frederik III, der regerede fra 1648 til 1670 – men i år har en række nye personer fået en invitation.

Førhen er nytårskuren blevet betegnet som “kur for de øverste rangklasser”. Den er blevet erstattet med betegnelsen af “kur for det offentlige Danmark og udvalgte grupper med adels- og ærestitler”.

Ændringerne er kommet for at sikre en større repræsentativ og geografisk bredde i deltagerkredsen og for at gøre op med en utidssvarende hierarkisk rækkefølge, som kongehuset begrundede det sidste år.

Med andre ord er det slut med de såkaldte rangklasser, der har bestemt, hvem der må deltage, og i hvilken rækkefølge de må hilse på majestæten.

Kongeparret tog hul på årets nytårskure 1. januar med et taffel for regeringen og Folketingets formand samt for andre repræsentanter for det officielle Danmark og for hoffet.

Mandag blev der først afholdt nytårskur for højesteretsdommere samt for Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Hernæst for landets borgmestre og regionsrådsformænd.

Endelig blev der mandag eftermiddag afholdt nytårskur for det diplomatiske korps.

Fredag venter endnu en nytårskur, men uden kongeparret. Her afholder dronning Margrethe nemlig nytårskur for sine protektioner i Christian IX’s Palæ på Amalienborg.

Efter nytårskuren tirsdag på Christiansborg Slot eskorteres kong Frederik og dronning Mary ligeledes tilbage i guldkareten til Amalienborg af Gardehusarregimentets Hesteskadron.

Guldkareten er kongehusets fineste karet og benyttes ved den traditionsrige nytårskur på Christiansborg Slot.

Den er belagt med 24-karats bladguld, har fire forgyldte kroner på taget og et malet rigsvåben på dørene.

Kareten blev bygget til kong Christian XIII af karetmager Henry Fife i 1840.

Antallet af tvangsauktioner lander på 1180 for hele 2025.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos AL Sydbank, er antallet det laveste i statistikkens historie. Den strækker sig tilbage til 1993.

Den seneste bundrekord kom i 2006 – det vil sige få år inden finanskrisen. Her endte 1228 ejendomme på tvangsauktion.

En del af forklaringen på det lave antal i 2025 skal findes i et stærkt dansk arbejdsmarked, hvor beskæftigelsen har buldret derudaf, og hvor ledigheden har ligget til den lave side, vurderer Brian Friis Helmer.

– Når man er i arbejde, så er det for langt de fleste også lettere at betale regningerne, herunder terminen på realkreditlånet, og det holder både tvangsauktioner og restancer i meget kort snor, skriver privatøkonomen i en kommentar.

– Det hjælper også, at boligmarkedet kører derudaf med både flere handler og højere priser. For så er det alt andet lige lettere at omsætte boligen i fri handel, hvis der skulle opstå betalingsproblemer, og dermed afværge en tvangsauktion.

Samme konklusion når Kristian Skriver, der er seniorøkonom hos Dansk Erhverv, frem til.

Det kommer ifølge ham boligejerne til gode rent økonomisk, når handlerne kan gennemføres ved en almindelig handel.

– Det er ofte den bedste løsning at sælge boligen ved en almindelig handel, fordi tvangsauktioner typisk er til en lavere pris.

– Når en bolig ender på tvangsauktion, kan det derfor være en dyr affære for boligejeren, som udover at miste huset risikerer at flytte med gæld hængende over hovedet.

– Set i det lys, er det utrolig positivt, at historisk få ejendomme ender på tvangsauktion.

Selvom vejret i flere dage har budt på sne og frost, er isen på søer og i kanaler i København ikke sikker.

Det understreger Hovedstadens Beredskab i et opslag på den sociale platform X.

– På flere kanaler og søer er der begyndt at være is på overfladen. Isen er langtfra sikker! Tal med børn og unge om faren ved at gå ud på isen, lyder det.

Samtidig skal man ikke selv gå ud på isen, hvis ens hund løber derud, og man ikke kan kalde den til sig.

Typisk skal is ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) være mellem 13 og 18 centimeter, før den med sikkerhed kan bære.

Men det kan påvirkes af forhold som vind og snemængder.

Ifølge DMI bør man derfor altid orientere sig på kommunens hjemmeside og ved skiltning ved søer.

Af Københavns Kommunes hjemmeside fremgår det, at kommunen står for at måle isens tykkelse og vurdere, om det er sikkert at gå ud på en sø.

Er isen sikker, sætter kommunen et skilt op ved søen med teksten “Færdsel på isen tilladt”.

Amerikanske olieselskaber vil kunne få omfattende olieudvinding op at køre i Venezuela inden for mindre end halvandet år.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i et interview med NBC News.

Han erkender samtidig, at det bliver dyrt for selskaberne at gå ind i den venezuelanske olieindustri, som er præget af manglende vedligehold.

– Jeg tror, at vi kan gøre det på kortere tid end det, men det vil koste mange penge, siger Donald Trump til NBC News om tidshorisonten på 18 måneder.

– Der vil skulle bruges enorme summer, og olieselskaberne vil bruge pengene, og derefter vil de få dem refunderet af os eller gennem indtægter.

Venezuela råder over en femtedel af verdens oliereserver, men landet udvinder kun 0,8 procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

Det skyldes blandt andet, at skiftende regeringer har forsømt vedligeholdelsen af infrastrukturen omkring olieindustrien, og at industrien har manglet internationale investeringer og været ramt af udenlandske sanktioner.

Flere analytikere har over for nyhedsbureauet Reuters påpeget, at det er forbundet med flere udfordringer at gå ind i den venezuelanske olieindustri.

Det skyldes ikke kun, at industrien er nedslidt, men også, at der er stor uvished om, hvordan den politiske situation og sikkerhedssituationen vil udvikle sig i landet, efter at USA har pågrebet præsident Nicolás Maduro.

Og i det lys kan det virke yderst optimistisk, når Trump forventer at få olieindustrien op at køre inden for 18 måneder.

Thomas O’Donnell, der er energi- og geopolitisk rådgiver, forventer, at det vil tage fem til ti år. Men dette bud forudsætter, at USA formår at sikre en fredelig overgang fra Maduro-styret til et nyt styre i landet.

– En fejlslagen politisk overgangsperiode, som giver en følelse af amerikansk dominans, kan føre til flere års modstand, siger Thomas O’Donnell til Reuters.

Trump vil ikke over for NBC News komme med et konkret bud på, hvor meget det vil koste for amerikanske selskaber at reparere og opgraderes olieindustrien i Venezuela.

Men CNN har tidligere skrevet, at en opdatering af olieindustriens infrastruktur, der kan sikre, at produktionen kommer op i fulde omdrejninger, ifølge mediets oplysninger vil koste anslået 58 milliarder dollar.

Det svarer til 370 milliarder kroner.

Det statslige venezuelanske gas- og olieselskab PDVSA har ifølge CNN oplyst, at dets rørledninger ikke er blevet vedligeholdt de seneste 50 år.

Antallet af personer, der mindst en gang om året har købt ADHD-medicin, er mere end fordoblet fra 2020 til 2024.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som er blevet offentliggjort tirsdag morgen.

I 2020 købte omkring 61.000 personer ADHD-medicin mindst en gang, mens det gjaldt for cirka 133.000 personer en håndfuld år senere.

ADHD anses for at være en ofte medfødt biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der styrer opmærksomhed, motorisk aktivitet og impulsivitet.

Kigger man på landets forskellige kommuner, er der stor forskel på udbredelsen af den type medicin.

I Bornholms Kommune indløste 3,5 procent af borgerne en recept på ADHD-medicin i 2024. Det var den højeste andel blandt kommunerne.

Herefter kom Norddjurs Kommune og Struer Kommune med en andel på henholdsvis 3,2 og 3,1 procent.

I den anden ende af skalaen finder man kommunerne Fanø og Læsø. Her indløste henholdsvis 0,6 procent og en procent af borgerne en recept på den type medicin i 2024.

Ifølge Danmarks Statistik kan aldersfordelingen i forskellige dele af Danmark have betydning for, hvor mange der køber medicinen.

Særligt de seneste år er der sket en voldsom udvikling i antallet af recepter på ADHD-medicin i Danmark.

Data fra medstat.dk, der er Sundhedsdatastyrelsens database, viser, at knap 32.000 personer indløste sådan en recept mindst en gang tilbage i 2010.

Siden da er der altså samlet sket mere end en firedobling af antallet.

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at ADHD-medicinen er mest udbredt blandt dem med kortere uddannelser.

Andelen er syv procent for de kvinder og 5,3 procent for de mænd, hvis højst fuldførte uddannelse er grundskolen.

Til sammenligning lyder de to tal på henholdsvis 1,5 procent og 1,3 procent for dem med en ph.d.-uddannelse.