Seneste nyheder

Tyrkiet har lukket sit luftrum for israelske fly og sine havne for israelske skibe.

Det siger landets udenrigsminister, Hakan Fidan, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi har lukket vores havne for israelske skibe. Vi tillader ikke tyrkiske skibe at sejle til israelske havne, siger ministeren ifølge tyrkisk tv i en tale til parlamentet.

– Vi vil ikke tillade containerskibe med våben og ammunition til Israel at anløbe vores havne, ej heller vil vi lade deres fly komme ind i vores luftrum.

En unavngiven diplomatisk kilde uddyber over for AFP, at det gælder “officielle” flyvninger.

Tyrkisk luftrum er “lukket for alle fly, der transporterer våben (til Israel, red.), samt for Israels officielle flyvninger”.

Det er ikke umiddelbart klart, hvornår restriktionerne er blevet indført.

Det er ikke første gang, at Tyrkiet udelukker israelske fly og skibe fra landets territorium.

I november nægtede Tyrkiet det israelske præsidents fly adgang til landets luftrum.

Det tvang præsidenten, Yitzhak Herzog, til at aflyse et planlagt besøg ved COP29-klimakonferencen i Aserbajdsjan.

I maj måtte Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ligeledes aflyse et besøg i Aserbajdsjan, efter at tyrkiske myndigheder angiveligt havde nægtet ham ret til at passere gennem tyrkisk luftrum.

Denne uge meddelte Israels største rederi, Zim, at selskabet var blevet informeret om, at nye regler betyder, at “skibe, der ejes, drives eller administreres af en enhed med tilknytning til Israel, ikke vil få tilladelse til at lægge til i tyrkiske havne”.

Disse regler blev ifølge Zim vedtaget i Tyrkiet 22. august.

Udenrigsminister Hakan Fidans udtalelser fredag er den første offentlige bekræftelse af forbuddet.

AFP

Det er bekymrende, at salget af den lille flaske med næsespray er stigende, da pustet i næsen kan være afhængighedsskabende.

Sådan lyder det fra Danmarks Apotekerforeningen i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at der bliver solgt fire millioner næsesprays årligt i Danmark.

Det er en markant stigning siden 2000, hvor der blev solgt 1,5 millioner.

Stigningen tog for alvor fart i 2001, hvor det blev tilladt at sælge næsespray i detailhandlen og ikke længere blot på apotekerne.

Tre ud af fire flasker med næsespray sælges andre steder end fra apotekerne, skriver foreningen.

– Man kan få indtryk af, at næsespray er uskadelig, når det sælges ved kassen i supermarkedet. Men der er jo tale om et lægemiddel, der som bekendt kan skabe afhængighed, siger chefkonsulent i foreningen Helle Jacobsgaard i meddelelsen.

Næsespray kan være en god hjælp, hvis man er forkølet, og næsen er stoppet.

Men bruger man sprayen gennem længere tid, er der en risiko for, at næsens slimhinder hæver.

På den måde risikerer man at udvikle permanent tilstoppet næse – også kaldet medicinsk næsetæthed.

Ud over at det kan være belastende at være afhængig af et pust i næsen for at trække vejret, kan det give kronisk næse-bihulebetændelse, siger chefkonsulenten.

Hun påpeger, at man højst bør bruge næsespray mod forkølelse tre gange i døgnet og ikke længere tid end i ti dage.

Det er kun apotekerne, der kan og må rådgive om brugen, og derfor bekymrer det store salg fra supermarkeder og kiosker Helle Jacobsgaard.

– Ved at sælge det ved siden af halspastiller og slik sender man et forkert signal til forbrugerne. Derfor bør det kun sælges på apoteket, hvor man bliver rådgivet om brugen og advaret mod afhængighed, siger hun.

Det er uvist, hvor mange danskere der eventuelt er afhængige af næsespray. Men Danmarks Apotekerforening vurderer, at det stigende salg vidner om, “at problemet med afhængighed er stort og stigende”.

Rusland er i gang med at opbygge en styrke på op mod 100.000 soldater nær byen Pokrovsk i det østlige Ukraine.

Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Der er en opbygning og koncentration af fjenden dér. Op mod 100.000, det er hvad vi ved her til morgen. De forbereder offensive handlinger, siger Zelenskyj.

Russiske styrker har i flere måneder forsøgt at indtage Pokrovsk.

Tidligere i august brød de igennem de ukrainske forsvarslinjer nord for byen.

Ruslands forsvarsminister, Andrej Belousov, siger fredag, at de russiske styrker har øget fremrykningen i Ukraine.

Ifølge Belousov har de indtaget 600-700 kvadratkilometer territorie i Ukraine per måned.

Det siger han ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax, skriver Reuters.

Meldingen er ikke umiddelbart bekræftet fra ukrainsk side.

Pokrovsk ligger i Donetsk, som er en af de fire ukrainske regioner, som Rusland gør krav på.

Af de fire regioner er det i dag kun Luhansk, som russiske styrker har fuld kontrol over.

Zelenskyj opfordrer også Ukraines allierede til hurtigere at sende de våben videre, som USA sælger til andre Nato-lande til levering til Ukraine.

– Vi vil gerne have denne “korridor” til at fungere lidt hurtigere, siger han.

Aftalen indebærer, at Nato-lande køber våben for flere hundrede millioner dollar af USA.

Derpå sendes de til Ukraine for at hjælpe ukrainske styrker med at forsvare sig mod russiske angreb.

Frankrig og Tyskland har fredag meddelt, at de vil sende mere luftforsvarsmateriel til Ukraine efter “massive” russiske luftangreb i de seneste dage.

Det oplyser de to lande i en fælles meddelelse.

– På trods af intensive internationale diplomatiske bestræbelser viser Rusland ingen tegn på at ville afslutte sin aggressionskrig mod Ukraine, lyder det, efter at præsident, Emmanuel Macron, har været vært for den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, under et besøg i Sydfrankrig.

Torsdag kostede russiske missilangreb i den ukrainske hovedstad, Kyiv, mindst 23 mennesker livet. Fire af dem var børn. Omkring 50 andre blev såret.

Rusland har optrappet angrebene mod Ukraines byer på trods af den amerikanske præsident Donald Trumps forsøg på at indlede en dialog og få en fredsaftale på plads.

AFP

Thomas Thomasberg er færdig som træner i FC Midtjylland.

Superligaklubben bekræfter fredag aften på sin hjemmeside, at Thomasberg er fortid som cheftræner hos vicemestrene.

Både Tipsbladet og TV 2 Sport erfarer, at Thomasberg bliver erstattet af Mike Tullberg, der senest har været træner for Borussia Dortmunds U23-hold.

En ny træner præsenteres officielt tirsdag klokken 13, lyder det fra FC Midtjylland.

Det lykkedes Thomasberg at føre holdet til europæisk deltagelse, og i sæsonen efter blev det til guld i Superligaen. Det blev fulgt op af sølv i den forgangne sæson.

Derfor begrunder klubbens bestyrelsesformand, Claus Steinlein, fyringen med, at holdet ikke gik i den rigtige retning.

– Det handler ikke om resultaterne, men om at vores rating ikke har udviklet sig i den ønskede retning over længere tid. Derfor er det efter moden overvejelse vurderet, at det er det rette tidspunkt at tilføre nye kompetencer til cheftrænerposten, siger Steinlein til FCM’s hjemmeside.

Beslutningen om et trænerskifte blev meddelt til Thomasberg allerede onsdag, oplyser FCM.

I fællesskab er det blevet aftalt, at han skulle fuldføre klubbens europæiske kvalifikation og desuden stå i spidsen for holdet mod Brøndby søndag aften.

Thomas Thomasberg fortæller, at han er “stolt af det aftryk”, han har sat på FCM i tiden hos ulvene.

– Personligt havde jeg ønsket, at samarbejdet ikke skulle stoppe nu, men jeg kan se mig selv i spejlet og stå på mål for det arbejde, vi har lagt sammen. Det er klubbens beslutning, og den respekterer jeg, siger Thomasberg.

50-årige Thomasberg blev i 2023 købt i Randers FC og har stået i spidsen for holdet i to et halvt år.

Da han overtog holdet, lå det i nedrykningsspillet efter en svær sæson under Albert Capellas.

FC Midtjylland har også fået en resultatmæssigt fornuftig start på denne sæson. Holdet har kvalificeret sig til Europa League, og i Superligaen ligger FC Midtjylland nummer to med et point op til FC København.

Thomasberg indledte sin trænerkarriere i FC Midtjylland – først som assistent og siden som cheftræner. Han blev fyret i 2009 efter en skuffende start på sæsonen.

Den tidligere midtbanespiller tog herfra til Hjørring, Fredericia, Hobro og Randers, før han vendte tilbage til Heden.

39-årige Tullberg har mindre erfaring på topplan.

Siden 2019 har han været tilknyttet bundesligaklubben i forskellige roller. Mest i fokus kom han tidligere på året, da han overtog førsteholdet på midlertidig basis efter fyringen af Nuri Sahin.

Det blev til tre kampe, hvor Dortmund hentede to sejre og en uafgjort.

Tidligere fredag berettede tyske Sky Sports, at Tullberg var blevet solgt til en “udenlandsk klub, der spiller europæisk fodbold”.

Det blev ikke nærmere defineret, hvem danskerens kommende arbejdsgiver er, men ifølge mediet har Dortmund fået over en million euro for den tidligere angriber.

FC Midtjylland møder søndag Brøndby på udebane, før der venter en landskampspause.

Der er bred opbakning blandt EU-landene til at træne ukrainske soldater i Ukraine efter en fredsaftale.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på det afsluttende pressemøde efter det uformelle forsvarsministermøde i København fredag.

– Vi har allerede trænet 80.000 ukrainske soldater indtil nu. Men vi skal gøre mere.

– Det kan være gennem militære trænere og militære akademier i Ukraine efter en fredsaftale, siger Kaja Kallas.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) understreger på pressemødet, at Ukraine derudover skal have hurtig militærhjælp i kampen mod Rusland.

Det skal blandt andet ske gennem direkte investeringer i Ukraines forsvarsindustri, mener den danske minister.

– Omkostningerne bliver større, hvis ikke vi handler nu. Vi har ganske enkelt ikke tid til at vente.

– Derfor er jeg glad for, at der har været opbakning fra flere EU-lande til det på mødet i dag, siger Troels Lund Poulsen.

USA’s præsident, Donald Trump, har inddraget den beskyttelse, som tidligere vicepræsident Kamala Harris får fra Secret Service.

Det meddeler en højtstående embedsmand i Det Hvide Hus ifølge Reuters.

Vicepræsidenter får normalt et halvt års Secret Service-beskyttelse, efter at de forlader deres embede.

Secret Service er det korps, der passer på USA’s præsident og vicepræsident.

Tidligere præsident Joe Biden forlængede dog Harris’ beskyttelse frem til januar 2026, inden han forlod præsidentposten i januar i år.

Ud over at være vicepræsident under Biden var Kamala Harris også Trumps modkandidat ved præsidentvalget i november sidste år.

I næste uge indleder hun en rundrejse til 15 amerikanske byer for at præsentere sin nye bog, “107 Days”, der handler om hendes korte valgkamp mod Trump, efter at Biden havde trukket sig som partiets præsidentkandidat.

I et brev til Harris fremgår det ifølge Reuters’ kilde, at ændringerne i beskyttelsen af hende træder i kraft på mandag 1. september.

Kirsten Allen, som er en ledende rådgiver for Harris, siger som svar på beslutningen:

– Vicepræsidenten er taknemmelig over for Secret Service for deres professionalisme, dedikation og urokkelige engagement i sikkerheden.

Harris tabte præsidentvalget i november 2024 til Trump, men har ikke udelukket, at hun måske vil genopstille i 2028.

Hun meddelte i slutningen af juli, at hun ikke stiller op som guvernør i Californien, hvor der skal være valg i 2026.

Harris er ikke den eneste, der har mistet sin føderale sikkerhedsbeskyttelse under Trumps regeringstid.

Nogle af hans kritikere, såsom den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton, har også fået frataget sin beskyttelse.

I marts sløjfede Trump beskyttelsen af Joe Bidens børn, Hunter Biden og Ashley Biden.

Reuters

Retten i Aarhus har idømt en 40-årig taxachauffør halvandet års fængsel efter straffelovens voldtægtsparagraf for overgreb mod en 13-årig pige, skriver TV2 Østjylland.

Der er tale om voldtægt, fordi pigen var mindreårig, og den dømte var 39 år på gerningstidspunktet. Han har i retten forsvaret sig med, at han troede, pigen var ældre.

Da taxachaufføren tidligere på måneden blev afhørt i retten, fortalte han, at han havde mødt pigen i en 7-Eleven-kiosk, og at de efterfølgende holdt telefonisk kontakt.

Ifølge manden skulle pigen have forklaret, at hun var 18 år gammel.

Manden fortalte ifølge TV2 Østjylland under afhøringen også, at han og pigen skulle være blevet islamisk gift. Det var angiveligt en somalisk imam, som over en telefonforbindelse havde stået for ritualet.

Han har erkendt at have haft to fuldbyrdede samlejer med pigen, men har afvist, at det skulle være sket på et skoletoilet, som der er rejst tiltale for i sagen.

Manden er i sagen også dømt for at have krænket to taxakunders blufærdighed. De sager stammer tilbage fra 2022, hvor han under taxakørsel på forskellig vis har gjort uønskede tilnærmelser til to kvinder.

Ud over fængselsdommen er den 40-årige mand ifølge TV2 Østjylland dømt til at betale sagens omkostninger og en godtgørelse på 50.000 kroner til den 13-årige.

Manden valgte at anke dommen til Vestre Landsret.

Israels militær har fundet liget af gidslet Ilan Weiss, der blev bortført fra en israelsk kibbutz under Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

Liget blev fundet i Gaza i en fælles operation mellem militæret og efterretningstjenesten Shin Bet.

Det oplyser militæret i en udtalelse ifølge Times of Israel.

Foruden Ilan Weiss har militæret fundet et andet gidsels jordiske rester. Gidslet er fredag endnu ikke blevet identificeret.

Den 56-årige Ilan Weiss blev bortført sammen med sin hustru og datter, Shiri og Noga, da Hamas angreb kibbutzen Be’eri i det sydlige Israel.

Weiss var en del af et akutberedskab og forsøgte at forsvare kibbutzen under angrebet, men blev selv taget til fange. Han blev dræbt samme dag.

Hans hustru og datter overlevede 7. oktober 2023 og blev holdt fanget af Hamas i Gaza indtil slutningen af november samme år. Her blev de frigivet som led i en fangeudveksling mellem Hamas og Israel.

Ifølge en undersøgelse foretaget af FN-agenturet OHCHR var kibbutzen Be’eri, hvorfra Ilan Weiss og hans familie blev bortført, en af de israelske landsbyer, som blev hårdest ramt under Hamas-angrebet.

105 personer fra Be’eri blev dræbt under angrebet. Det var næsten ti procent af kibbutzens beboere. Derudover blev 30 beboere bortført af Hamas.

Ifølge undersøgelsen fra OHCHR begyndte angrebet på kibbutzen Be’eri om morgenen 7. oktober 2023 klokken 06.55, da to Hamas-medlemmer ankom til kibbutzens sikkerhedsgate.

Porten var låst, men åbnede få minutter senere, da en personbil nærmede sig. Tre mænd, der befandt sig i bilen, blev skudt og dræbt af Hamas-medlemmerne, som derefter kunne bevæge sig ind i kibbutzen.

De tre mænd i bilen viste sig at være festivalgæster, der var flygtet fra Nova-festivalen, som også var under angreb af Hamas.

365 personer blev dræbt på festivalen.

I alt blev cirka 250 gidsler taget til fange, og 1200 personer blev dræbt af Hamas og andre militante grupper 7. oktober 2023.

48 gidsler befinder sig stadig i Gaza. Israels militær vurderer, at 20 af gidslerne stadig er i live.

Tirsdag gik to teenagere til politiet med en alvorlig anklage mod deres far.

Ifølge døtrene har faren udsat dem for seksuelle overgreb for flere år siden, da de var børn. Siden har Østjyllands Politi efterforsket sagen, og torsdag skred kredsen til anholdelse af den 59-årige mand.

Det oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

Fredag blev han fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers. Retsmødet er fredag eftermiddag endt med, at manden er blevet varetægtsfængslet til foreløbig 24. september.

Det er med henvisning til, at han ikke skal kunne påvirke efterforskningen af sagen, fortæller specialanklager Jesper Rubow.

Ifølge sigtelsen er de seksuelle overgreb foregået i familiens hjem i Randers. Overgrebene stod angiveligt på kontinuerligt gennem flere år frem til for lidt over ni år siden.

Begge døtre er i dag teenagere, og den ene er over 18 år.

Retsmødet foregik for lukkede døre, hvorfor beviserne holdes hemmelige, ligesom der ikke kan refereres fra farens forklaring.

Politiet oplyser dog, at han nægter sig skyldig.

Faren er beskyttet af et navneforbud. Døtrene er også beskyttet af navneforbud, hvilket ofre for seksuelle forbrydelser altid er per automatik.

Københavns Byret har nu sat datoer på retssagen mod to terrorsigtede unge svenskere, som mistænkes i forbindelse med to eksplosioner nær Israels ambassade i København den 2. oktober i fjor.

Københavns Politi oplyser til Ritzau, at der er afsat seks dage til behandling af sagen ved retten. Første dag bliver 12. november, mens der ventes en dom senest den 3. februar 2026.

Endnu er der ikke rejst en formel tiltale i sagen. I terrorsager er det nemlig en tung proces, som begynder med en indstilling fra politikredsens anklagemyndighed, der via Statsadvokaten og Rigsadvokaten til sidst lander på justitsministerens bord.

Der er tale om en såkaldt forhåndsberammelse, hvilket indikerer, at der i hvert fald efter politikredsens anklagemyndigheds opfattelse bør køre en sag.

Eftersom der ikke er rejst en tiltale, er der heller ikke noget anklageskrift. Og offentlighedens adgang til sagens oplysninger er derfor begrænset til de relativt få detaljer, der er kommet frem ved de retsmøder, der har været undervejs i sagen.

Retsmøder, som mestendels har været afviklet for lukkede døre af hensyn til politiets efterforskning.

De to svenskere, som i dag er 17 og 20 år, blev den 2. oktober kort før middag anholdt under stort politiopbud på Københavns Hovedbanegård, efter at to natlige eksplosioner havde rystet et ambassadekvarter i Hellerup.

Dagen efter blev mændene fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for at have transporteret fem håndgranater til hjørnet af Strandagervej og Lundagervej og kastet to af dem mod en bygning.

På det tidspunkt var de alene sigtet efter straffelovens bestemmelser om våbenkriminalitet og om at forvolde sprængning – ikke for terror.

Men dagen efter oplyste senioranklager Cecilia Holmbom fra den svenske anklagemyndighed, at sagen havde forbindelse til et skyderi mod Israels ambassade i Stockholm, som fandt sted aftenen inden episoden i Hellerup.

Og den følgende dag oplyste Københavns Politi så, at man havde udvidet sigtelserne. Nu var det straffelovens terrorparagraf, som blev bragt i spil.

Først i begyndelsen af november blev sigtelserne lagt frem offentligt i forbindelse med et retsmøde. Nu lød det, at det var Israels ambassade på Lundagervej, der havde været granaternes tiltænkte mål.

Ved et retsmøde i februar skulle spørgsmålet om udlevering af den yngste svensker, som svenske Cecilia Holmbom havde varslet i oktober, behandles.

Ved retsmødet kom det frem, at den 17-årige ud over ambassadeskyderiet i Stockholm også er sigtet i forbindelse med et drab begået i den svenske by Halltstahammar den 19. september.

Her blev en cirka 25-årig mand dræbt i en byge af skud. Ifølge det svenske medie SVT’s oplysninger har drabet forbindelse til en blodig bandekrig mellem to netværk kaldet Foxtrot og Rumba.

Netværkene menes at være ledet af henholdsvis Rawa Majid, kaldet “Den kurdiske ræv”, og Ismail Abdo, kaldet “Jordbærret”.

Undervejs i forløbet var en 50-årig mand også sigtet i Danmark. Sigtelsen mod ham handlede ikke om terror, men om overdragelse af penge til en af svenskerne. Anklagemyndigheden har imidlertid droppet sagen mod ham.

FC Midtjylland skal stramme sig an i Europa League, hvor holdet blandt andet møder Roma på udebane og Celtic hjemme på MCH Arena.

Det blev en kendsgerning ved fredagens lodtrækning i Monaco.

Også Dinamo Zagreb, Genk og Sturm Graz kigger forbi den danske klub, som lå i seedningslag tre ud af fire, da modstanderne skulle findes.

Ud over en smuttur til Rom har FC Midtjylland udekampe mod Maccabi Tel Aviv, Nottingham Forest og Brann.

På grund af sikkerhedssituationen i Israel spiller holdet fra Tel Aviv sine kampe på neutral grund. Det var også tilfældet sidste år, hvor holdene tørnede sammen i Serbien.

Første spillerunde i turneringen afvikles 24. og 25. september, mens sidste runde er lagt 29. januar næste år. De enkelte kampe er endnu ikke fastlagt.

FC Midtjylland spillede sig frem til ligaspillet i Europa League ved at nedlægge skotske Hibernian, norske Fredrikstad og finske KuPS i kvalifikationen.

Mens der skulle forlænget spilletid til at gøre det af med skotterne, gik det væsentligt nemmere i de to sidste kvalifikationsrunder, hvor midtjyderne vandt overlegent.

FC Midtjylland deltog også sidste år i turneringen og endte efter de otte kampe som nummer 20 ud af 36 hold.

Det udløste en billet til playoffrunden, hvor holdet tabte til Real Sociedad.

De danske vicemestre er nummer 71 på Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) koefficientliste for klubber.

Bedst placerede hold blandt modstanderne er Roma, der rangerer som nummer 14. Italienerne vandt i 2022 Conference League og nåede året efter finalen i Europa League.

FC Midtjylland har fået en resultatmæssigt fornuftig start på sæsonen med 12 point i seks kampe i Superligaen. Det rækker foreløbig til en andenplads efter FC København, der tidligere på ugen kvalificerede sig til Champions League.

Den nye finanslov strider egentlig mod de økonomiske lærebøger, som foreskriver, at der føres en strammere finanspolitik, når der er fart på økonomien.

Alligevel vurderer Michael Svarer, som er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, at regeringens finanslovsforslag for 2026 holder sig inden for grænserne for det ansvarlige.

For selv om væksten og beskæftigelsen buldrer afsted, er der andre ting, der peger i den modsatte retning.

Det gælder eksempelvis forbrugertilliden, som ligger på et lavt niveau og får forbrugerne til at holde på deres penge.

– Når man vægter det hele, er det til den lempelige side, men det er ikke direkte uansvarligt, siger Michael Svarer.

Han forklarer, at finansloven samlet set vil øge aktiviteten i økonomien ved at øge både det private og det offentlige forbrug.

– Risikoen er, at der kommer for meget brænde på bålet, og at det brænder bredere, end man gerne vil have. Det kan føre til en overophedning med stigende priser, stigende lønninger og tab af konkurrenceevne, som kan sætte den gode økonomi over styr, siger Michael Svarer.

Men når man samtidig tager højde for lav forbrugertillid, geopolitisk uro og handelspolitisk postyr, så er risikoen mindre, vurderer han.

I finanslovsudspillet lægger regeringen blandt andet op til at ophæve afgifter på kaffe og chokolade, reducere afgiften på el og sænke forældrebetalingen til institutionspladser i vuggestuer og børnehaver.

Da regeringen præsenterede udspillet fredag, understregede finansminister Nicolai Wammen (S), at regeringen i hans optik fører en ansvarlig finanspolitik.

– Jeg er tryg ved det, vi gør. Man skal også huske, at aktivitetspresset på dansk økonomi er let aftagende, sagde Wammen og fortsatte:

– Det vil sige, at det her er en fin og balanceret finanslov, hvor vi både holder en sikker kurs og giver danskerne nogle flere penge.

Houthi-bevægelsens premierminister i Yemen, Ahmed al-Rahawi, er blevet dræbt i et israelsk angreb på Yemens hovedstad, Sanaa.

Det skriver Times of Israel og nyhedsbureauet dpa.

Times of Israel henviser til oplysninger fra de yemenitiske medier Al-Jumhuriya og Aden al-Ghad, mens dpa henviser til anonyme kilder.

Angrebet fandt sted torsdag og ramte en lejlighed, hvor al-Rahawi befandt sig.

Ahmed al-Rahawi blev udpeget som leder af Houthi-bevægelsens regering i Yemen i august sidste år. Regeringen, som kontrollerer Sanaa, er ikke internationalt anerkendt.

Houthi-bevægelsens regering er i konflikt med den internationalt anerkendte regering i Yemen, der ledes af premierminister Salem Saleh bin Braik.

Ved angrebet, der ramte al-Rahawi, blev flere af hans livvagter dræbt, fortæller anonyme kilder til dpa.

Ifølge Times of Israel blev Sanaa og de omkringliggende områder ramt af flere israelske angreb torsdag. Et andet angreb ramte ifølge mediets oplysninger ti højtstående Houthi-ministre.

De var samlet uden for hovedstaden for at høre en tale af Houthi-bevægelsens øverste leder, Abdul Malik al-Houthi.

Det er uklart, om ministrene blev dræbt i angrebet.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, og det israelske militær har efterfølgende bekræftet angrebet, men har ikke oplyst, hvem der var mål for det.

Hverken Israel eller Houthi-bevægelsen har bekræftet angrebet på al-Rahawi.

Houthierne er støttet af styret i Iran. De er samtidig allierede med Hamas-bevægelsen i Gaza.

Siden begyndelsen af Israels krig mod Hamas i Gaza i oktober 2023 har houthierne jævnligt angrebet Israel med raketter, missiler og droner.

Israel har flere gange svaret igen med angreb på Yemen.

Der er ingen personlige skattelettelser til borgerne i regeringens udspil til en finanslov for 2026, fordi det ville tage for lang tid ifølge regeringen.

Det svarer finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde fredag, hvor udspillet til statens budget for næste år præsenteres.

– Så kan man spørge: “Kunne man ikke have gjort andre ting?” Jo, men andre ting ville have taget lang tid at gøre. Det har været et selvstændigt mål for os, at det her skal være hurtigt at gøre, siger Wammen.

Det fremgår ikke, hvorfor det vil tage lang tid at gøre, men ifølge skatteminister Rasmus Stoklund (S) vil eksempelvis en sænket fødevaremoms tage tre år at ændre på grund af gamle it-systemer.

Så sent som i juni blev det økonomiske råderum opjusteret med 58 milliarder kroner, så det samlet er steget over 100 milliarder kroner siden valget i 2022. Råderummet er statens forventede økonomiske overskud.

Det er blandt andet penge, som stammer fra skatteindtægter.

– Danskerne har betalt mere i skatter og afgifter, end man havde forventet ville komme i kassen. Derfor skal vi se på, hvordan de penge bruges mest fornuftigt.

– Vi har kæmpe udfordringer med forsvar og sikkerhed. Vi har daginstitutioner og skoler, vi gerne vil gøre bedre, og så vil vi gerne sende flere penge tilbage til danskerne, siger Nicolai Wammen.

Finansministeren henviser til, at regeringen i stedet bruger milliarder af kroner på at fjerne elafgiften i to år samt chokoladeafgiften og kaffeafgiften foruden at sænke betalingen for daginstitutioner.

– Det, du skal betale mindre i dagsinstitution, kan du bruge i supermarkedet eller noget andet. Det, du betaler mindre i elafgift, kan du bruge i supermarkedet eller på noget helt andet, siger Wammen.

Den gennemsnitlige borger vil spare 2575 kroner med næste års finanslov.

Desuden henviser han til, at den nuværende regering i 2023 sænkede skatten for blandt andet enlige forsørgere, så de kan beholde op mod 8000 kroner mere om året.

Desuden blev grænsen for topskat forhøjet, og der blev indført en top-topskat på de allerhøjeste indkomster.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) mener, at regeringen har fundet en god balance mellem afgiftslettelser og økonomisk ansvarlighed, hvor økonomien ikke skal overstimuleres.

– Det er rigtigt, at indtægterne i statskassen er stigende. Når dansk økonomi er så stærk, som den er nu, har vi en mulighed for helt ekstraordinært at give ekstraordinære skattelettelser til danskerne.

– Det er et udtryk for, at der er rum til det i dansk økonomi. Det, vi gør, mener vi, er så langt, vi kan gå, hvor det er økonomisk ansvarligt, siger hun.

Der bliver delt gaver ud til alle borgere i Danmark med regeringens udspil til en finanslov for 2026.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) fredag ved præsentationen af udspillet til statens budget for næste år.

– Alle danskere kommer til at få gavn af det udspil, vi kommer med her i dag, siger finansministeren.

Regeringens udspil til finansloven kommer, få måneder før vælgerne skal stemme til kommunal- og regionalvalget i november. Til den tid vil der maksimalt være et år til folketingsvalget, så mange ser det som et startskud.

Ifølge iagttagere har regeringen af den grund været mere rundhåndet end andre år og har blandt andet fundet milliarder af kroner til at fjerne afgifterne på el i to år, flere pædagoger i institutioner og lavere afgifter på chokolade og kaffe.

Mange borgere oplever, at det er dyrt, når de handler madvarer, ifølge Wammen. Derfor skal priserne sættes ned.

– En typisk arbejderfamilie i hus vil få 8500 kroner ekstra i 2026. Det vil kunne mærkes, siger finansministeren.

Det går godt i Danmark, og så sent som i juni blev det økonomiske råderum opjusteret med 58 milliarder kroner, så det samlet er steget over 100 milliarder kroner siden valget i 2022. Råderummet er statens forventede økonomiske overskud.

– Dansk økonomi er ikke kommet af sig selv, det er resultatet af mange års ansvarlige reformer, siger Wammen.

Pengene i statskassen kommer fra borgernes skatteindtægter, så derfor bliver finansministeren spurgt til, hvorfor pengene ikke bliver givet tilbage til borgerne. Han sender spørgsmålet videre til økonomiminister Stephanie Lose (V).

– Det er rigtigt, at indtægterne i statskassen er stigende. Når dansk økonomi er så stærk, som den er nu, har vi en mulighed for helt ekstraordinært at give ekstraordinære skattelettelser til danskerne.

– Det er et udtryk for, at der er rum til det i dansk økonomi. Det, vi gør, mener vi, er så langt, vi kan gå, hvor det er økonomisk ansvarligt, siger hun.

Pressen har på forhånd omtalt en række af regeringens udspil såsom mindre forældrebetaling for institution, fjernet moms på bøger og billigere levering af mad til ældre i kommunal sammenhæng.

Forhandlingsreserven er ligesom sidste år på 500 millioner kroner, som resten af Folketingets partier kan komme med særlige ønsker til.

Udspillet til forhandlingsreserven er en pulje penge til finanslovsforhandlingerne, hvor resten af Folketingets partier kan komme med deres særlige ønsker til finansloven. Det beløb ventes dog at stige.

I 2023 gik hele 11 partier med i finansloven. I 2024 var det kun SF og De Radikale, der var med i finansloven med regeringen.

Den ventes at være forhandlet færdig på nogle måneder og er oftest på plads i november.

Tre personer er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke på Sydmotorvejen fredag formiddag.

Det oplyser vagtchef Kasper Skotte fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sidst på eftermiddagen.

Politiet har dagen igennem arbejdet på ulykkesstedet, hvor to biler har været impliceret i ulykken.

– Ud fra de foreløbige oplysninger, vi har, så tyder det på, at føreren i den ene bil har fået et ildebefindende og er kørt ind i autoværnet og har ramt en bro, fortæller Kasper Skotte.

– Derudover er der en anden bil, som bliver ramt, men der er ingen alvorligt tilskadekomne i den bil, lyder det fra vagtchefen.

Ulykken er sket ved en motorvejsbro ved afkørsel 41 ved Vordingborg, hvor der efterfølgende blev spærret i nordgående retning.

Flere ambulancer, en akutlægehelikopter og en redningshelikopter fra Forsvaret blev sendt til stedet, hvor motorvejen i nogle timer var helt eller delvist lukket.

Strækningen var igen fuld farbar omkring klokken 14.

Politiet oplyste ved middagstid, at de alvorligt tilskadekomne er blevet fløjet til Rigshospitalet.

Det er sidst på eftermiddagen endnu ikke oplyst, om nogen er i livsfare.

En 15-årig dreng, der er sigtet i en sag om planlægning af et skoleskyderi i Kolding, skal forblive varetægtsfængslet i yderligere fire uger.

Det har en dommer i Retten i Kolding fredag formiddag afgjort.

Drengen blev anholdt 1. august sammen med to andre mindreårige.

Mens de to andre, der begge er under den kriminelle lavalder, senere blev løsladt, blev den 15-årige dagen efter varetægtsfængslet sigtet for drabsforsøg.

Fredag skulle en dommer tage stilling til, om der fortsat er grundlag for varetægtsfængslingen.

Retsmødet blev holdt bag såkaldt dobbeltlukkede døre, hvor hverken sigtelsen eller den sigtedes stillingtagen blev oplyst.

Det skete efter anmodning fra senioranklager ved Sydøstjyllands Politi Susan Nielsen.

Hun argumenterede med “hensynet til sagens opklaring”, da hun kort skulle begrunde kravet.

Den 15-årige dreng var ikke fysisk til stede ved retsmødet i grundlovsretssalen i Kolding.

Han var med på en videoforbindelse fra den institution, hvor han er varetægtsfængslet.

Ved siden af ham ved et aflangt bord sad forsvarsadvokat Brian W. Lassen.

Sammen med de tre tilstedeværende repræsentanter for pressen protesterede advokaten mod de dobbeltlukkede døre.

– Min klient ønsker at fremkomme med sin stillingtagen til sigtelsen for åbne døre, lød det fra Brian W. Lassen.

Men dommeren valgte at følge anmodningen fra anklageren om at opretholde de dobbeltlukkede døre.

Det sker af hensyn til sagens efterforskning, lød det.

Politiet har tidligere oplyst, at målet for det planlagte skoleskyderi var privatskolen Sct. Michaels Skole i Kolding.

To personer var ifølge en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi omtalt som fremtidige mål.

Kolding Kommune har i en pressemeddelelse oplyst, at de anholdte er elever på Alminde-Viuf Fællesskole.

I en pressemeddelelse 7. august oplyste vicepolitiinspektør Torben Simonsen, at der på “nuværende tidspunkt ikke er noget i efterforskningen, der tyder på en aktuel og konkret fare mod hverken den pågældende skole eller konkrete personer”.

Drengen er varetægtsfængslet til 26. september, hvor en dommer på ny skal tage stilling i sagen.

6000 borgere i den nordsvenske by Kiruna er tvunget til at flytte fra deres hjem som følge af udvidelsen af byens jernmalmmine.

Årsagen er, at jorden under deres boliger risikerer at styrte sammen på grund af udgravning i forbindelse med minedriften.

Det oplyser mineselskabet LKAB ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Samlet berører tvangsflytningen 850 huse og 20 større virksomheder.

På et pressemøde torsdag fortalte LKAB og selskabets direktør for samfundsudvikling, Stefan Hämäläinen, om flytningen.

– Vi har ikke lige så lang planlægningstid, som vi har haft tidligere. Men der er ingen, som skal panikflytte nu, sagde direktøren.

Meddelelsen kommer lidt over en uge efter, at Kiruna Kirke blev flyttet til en ny placering i byen på grund af risiko for underminering og sammenstyrtning.

Den 110 år gamle trækirke blev flyttet fem kilometer. Den usædvanlige flytning skete ved hjælp af en enorm blokvogn og strakte sig over to dage.

Kirken, der vejer 670 ton, blev flyttet i ét stykke.

Minen i Kiruna er den største jernmalmmine i verden. Udvidelser af minen har også tidligere ført til tvangsflytninger.

Siden 2004 har 6000 personer været nødt til at flytte fra deres hjem, og det er altså samme antal, der inden for de næste ti år skal finde nye steder at bo.

Flytningen betyder, at der skal bygges nye boliger i Kiruna, men nogle beboere håber også, at ældre bygninger i de berørte områder kan blive bevaret.

Lokalavisen NSD har talt med Agneta Lindberg, som tvinges til at flytte, og som sammen med sin mand har boet 25 år i et hus fra begyndelsen af 1900-tallet. Hun håber, at deres hus bliver flyttet sammen med dem.

– Bare man nu flytter vores hus. Det er et hus, som er fra samme tid som kirken. Det håber vi virkelig, at man bevarer, siger hun.

De 6000 personer, der skal flytte inden for de næste ti år, udgør cirka en tredjedel af befolkningen i Kiruna.

Den tyrkiske fodboldklub Fenerbahce har fyret cheftræner José Mourinho, efter at holdet onsdag missede kvalifikationen til Champions League.

Fyringen meddeler klubben på sin hjemmeside.

– Vi har sagt farvel til José Mourinho, som har været træner for vores bedste mandskab siden 2024/25-sæsonen, lyder det på hjemmesiden.

– Vi takker ham for hans indsats for vores hold og ønsker ham held og lykke i den videre karriere.

Mourinho kom til klubben i sommeren 2024 og førte i seneste sæson holdet til en andenplads i den tyrkiske liga. Man var dog hele 11 point efter rivalerne fra Galatasaray.

Andenpladsen gav dog adgang til kvalifikationen til Champions League, hvor Fenerbahce nåede frem til playoffrunden, som var sidste skridt inden selve ligafasen.

Efter 0-0 på hjemmebane mod Benfica tabte tyrkerne 0-1 i onsdagens udekamp. Dermed missede holdet en plads i Europas fineste klubturnering.

Fenerbahce er fredag i stedet med i lodtrækningen til ligaspillet i denne sæsons Europa League, hvor man blandt andet kan trække FC Midtjylland.

Ansættelsen blev Mourinhos korteste, efter at han med FC Porto fra 2002 til 2004 slog sit navn fast i international fodbold. Han førte holdet til en overraskende Champions League-triumf.

Siden fulgte ophold hos Chelsea, Inter, Real Madrid, Chelsea igen, Manchester United, Tottenham, AS Roma og altså senest Fenerbahce.

Han nåede at stå i spidsen for den tyrkiske klub i 62 kampe. Før det var opholdet hos Tottenham det korteste med 86 kampe på sidelinjen.

Både med Porto og Inter lykkedes det ham at vinde Champions League. Derudover tæller cv’et blandt andet tre engelske mesterskaber, to italienske mesterskaber, et spansk mesterskab, to portugisiske mesterskaber samt triumfer i både Europa League og Conference League.

Den tidligere førstedame Kim Keon-hee, der er gift med den afsatte sydkoreanske præsident Yoon Suk-yeol, er blevet tiltalt for bestikkelse og aktiemanipulation i en sag, der rækker mindst 15 år tilbage.

Det oplyser den sydkoreanske anklagemyndighed ifølge Reuters.

Kim Keon-hee er tiltalt for ulovligt at have modtaget gaver i form af to Chanel-tasker og en diamanthalskæde for et beløb svarende til 370.000 kroner.

Gaverne skal være skænket af en medarbejder hos Unification Church, der er en sydkoreansk religiøs bevægelse.

Til gengæld skal Kim Keon-hee have brugt sin indflydelse i Sydkorea til at fremme bevægelsens forretningsmæssige interesser.

Derudover har hun ifølge anklagen begået aktiemanipulation mellem 2010 og 2012. Det sikrede hende angiveligt 810 millioner sydkoreanske won svarende til omkring 3,7 millioner kroner.

Kim Keon-hee har via sine advokater nægtet sig skyldig. Hun forsikrer dog, at hun ikke vil komme med undskyldninger, og at hun vil møde i retssagen.

Hun blev tidligere i august varetægtsfængslet i sagen.

Hendes mand, Yoon Suk-yeol, er også varetægtsfængslet.

Ud over tiltalen mod Kim Keon-hee har anklagemyndigheden i Sydkorea rejst tiltale mod den tidligere premierminister Han Duck-soo.

Han var premierminister under Yoon Suk-yeol og tiltales for at medvirke til oprør og afgive falsk vidneforklaring.

Tilbage i april afgjorde en forfatningsdomstol i en rigsretssag, at Yoon Suk-yeol forsømte sine pligter som præsident, da han sidste år indførte en kortvarig militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Med afgørelsen fra forfatningsdomstolen blev Yoon afsat fra præsidentposten.

Undtagelsestilstanden 3. december 2024 rystede Sydkorea og det politiske system, men varede blot få timer.

Efter eget udsagn tog Yoon beslutningen om at indføre undtagelsestilstand, fordi pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser inden for landets grænser.

Anklagemyndigheden har – uafhængigt af den tidligere rigsretssag – rejst flere anklager mod Yoon relateret til den militære undtagelsestilstand.

Blandt andet er han tiltalt for at tilrettelægge et oprør og for at have hindret, at arrestordrer kunne gennemføres.

Hvis han kendes skyldig, kan det resultere i en livstidsdom eller dødsstraf.

Yoon har gennem hele sagen fastholdt, at han er uskyldig.