Seneste nyheder

Grønland fylder stort set alt i dansk politik i øjeblikket, og derfor ser Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, gerne, at statsminister Mette Frederiksen (S) indkalder ham og de øvrige partiledere i Folketinget til en orientering om Grønland.

Det siger Dragsted efter de seneste dages heftige fokus på Grønland, som USA anført af præsident Donald Trump gerne vil overtage.

– Vi står i den måske mest alvorlige situation for vores land og vores rigsfællesskab, hvor der er en optrapning fra USA’s side, og derfor ville det være godt, hvis statsministeren tog initiativ til en briefing med partilederne, siger Dragsted.

Tirsdag var der et ekstraordinært møde i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor “Kongerigets forhold til USA” var det eneste punkt på dagsordenen.

Her kunne udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fortælle om seneste nyt i sagen til nævnets medlemmer. Men de oplysninger er fortrolige.

Dragsted er ikke selv medlem af nævnet.

– Vores udenrigsordfører er med, men det er ikke oplysninger, der deles med mig. Så derfor er det en god idé, hvis vi partiledere får en orientering i fortrolighed af regeringens vurdering af situationen, og hvilke initiativer man tager for at imødegå det her amerikanske pres, siger Dragsted.

Han roser statsministeren for, at hun tidligere på ugen ifølge ham skærpede tonen over for Trump.

– Det er virkningsløst at fedte for Trump. Derfor er det godt, at retorikken er blevet strammet, siger Dragsted, som også roser regeringen for at have samlet en koalition af lande, som støtter Danmark og Grønland.

Helt så imponeret af regeringen er Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, ikke.

På Facebook skriver Messerschmidt blandt andet, at statsministeren ikke har sat foden nok ned over for amerikanerne.

– Vi har stået sammen med USA siden Anden Verdenskrig. Danske unge har betalt prisen i både Afghanistan og Irak. Men hvis Trump vil rive det forhold i stykker, så bliver det på hans regning – ikke vores. Danmark bestemmer selv, hvordan vi skal se ud i verden.

– Når Lars Løkke vil mødes med amerikanerne og tale om Grønland, og Mette Frederiksen ikke sætter foden ned, så sender de et forkert signal – både til Trump og til dem i USA, der faktisk støtter Danmark, skriver Messerschmidt.

Amerikanske Aldrich Ames, der igennem næsten et årti udleverede sine CIA-kolleger til Sovjetunionen, er død. Han blev 84 år.

Det oplyser en talsperson for USA’s fængselsvæsen ifølge CBS News.

Ames havde af den amerikanske efterretningstjeneste CIA fået til opgave at identificere sovjetiske spioner.

Men han endte selv med at blive dømt for at sælge informationer til Sovjetunionen.

Mindst ti CIA-agenter menes at være blevet henrettet i Sovjetunionen som følge af Ames’ spionage mod USA. Han kompromitterede over 100 hemmelige operationer og afslørede over 30 vestlige agenters identiteter, skriver BBC.

Allerede i en ung alder fik Ames, der blev født i 1941, en tilknytning til CIA gennem sin far, som var CIA-analytiker, og hans karriere i USA’s centrale efterretningstjeneste varede 31 år.

Ames har forklaret, at han begyndte at sælge informationer til den sovjetiske efterretningstjeneste KGB i 1985 for at betale gæld af. Han fik 50.000 dollar som en første betaling.

I alt endte han og hans hustru, Maria Ames, med at modtage mere end 2,7 millioner dollar for de informationer, de mellem 1985 og 1993 leverede til Sovjetunionen – og efter 1991 Rusland.

De mange penge blev blandt andet brugt til en ekstravagant livsstil med et dyrt hus, en ny Jaguar og ferier i udlandet.

Undervejs i Ames’ karriere var der ifølge CBS flere advarselslamper, der burde have blinket hos CIA. Det gælder blandt andet hans rigdom, alkoholmisbrug og resultater i løgnedetektorer.

Men alligevel blev Ames flere gange forfremmet og fik vigtige roller hos CIA.

Han har ifølge AP efterfølgende erkendt at føle “dyb skam og skyld”. Hans handlen var et “tillidssvigt på grund af de mest tarvelige motiver” – nemlig penge – fortalte han.

Men han har afvist, at han skulle have gjort større skade på USA.

Ames’ falske informationer betød ifølge nyhedsbureauet AFP, at CIA-ansatte gentagne gange kom med vildledende efterretninger til flere præsidenter.

Både Ames og hans hustru blev anholdt i 1994, efter at CIA var begyndt at fatte mistanke.

Han erkendte sin skyld uden retssag og fik livstid uden mulighed for prøveløsladelse. Hun fik fem års fængsel.

Hendes mindre hårde dom var led i en tilståelsesaftale, som Ames indgik.

Ames forblev fængslet frem til sin død. Hans historie er blevet fortalt i filmen “Aldrich Ames: Traitor Within” fra 1998.

Den varslede snestorm rammer tilsyneladende ikke så stort et område, som hidtil antaget.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har onsdag formiddag nedjusteret varslet om snestorm fra at omfatte hele det nordlige Jylland til at omfatte Thy, Mors samt Vendsyssel.

Tidligere lød det, at et område nord for linjen Djursland i øst til Ringkøbing i vest ville blive ramt af snestorm.

Varslet gælder i tidsrummet fra onsdag klokken 11 til torsdag klokken 06, fremgår det af DMI’s hjemmeside.

Vagthavende meteorolog ved DMI Jesper Eriksen oplyser, at der kan forventes at falde mellem 10 og 20 centimeter sne i Nord- og Nordvestjylland.

– Stedvist i den nordvestlige del af Jylland kan der komme op mod 20 centimeter sne i hele varslet, ud over det der ligger i forvejen, siger han.

Resten af Jylland kan forvente alt fra to til ti centimeter.

– Der kommer også lidt hist og her i den vestlige del af Sjælland, men ellers er det vest for Storebælt, at sneen holder sig, tilføjer vagthavende.

To kriterier skal være opfyldt, før der er tale om en snestorm: Der skal falde mere end 10 centimeter sne på seks timer, og middelvinden skal være over 10 meter i sekundet.

Mens varslet om snestorm således er geografisk indskrænket, er et område i den sydlige del af landet, som kan blive ramt af snefygning fredag og lørdag, til gengæld udvidet.

Og det kan blive udvidet yderligere, lyder det fra DMI.

– Det kan være, at vi opjusterer, at der er flere, der får snefygning, siger vagthavende Jesper Eriksen.

DMI har tidligere udsendt et forvarsel om snefygning for dele af Østjylland, Sydjylland, Fyn, det sydlige Sjælland samt Lolland, Falster og Bornholm.

Det gælder i perioden fra fredag klokken 06.00 til lørdag klokken 09.00.

Der er også udsendt et forvarsel om forhøjet vandstand i det sydlige Lillebælt og Sydfynske Øhav.

– Vi forventer over en meter, men hvor meget over en meter afventer vi lige, siger Jesper Eriksen.

Det skyldes, at et nyt lavtryk bevæger sig ind over landet fredag og lørdag.

Lavtrykket sender kraftige vinde ind over landet fra øst og kan få sneen i den sydlige del af landet til at fyge, skriver DMI på sin hjemmeside.

Vintervejret fortsætter onsdag med at skabe problemer for flytrafikken, hvor to af Europas største lufthavne har aflyst samlet hundredvis af afgange.

Lufthavnen Schiphol i den hollandske hovedstad, Amsterdam, har aflyst 700 flyafgange. Det skriver lufthavnen på sin hjemmeside.

Samtidig er der blevet aflyst 100 flyafgange i Charles de Gaulle Lufthavn og 40 flyafgange i Orly Lufthavn i den franske hovedstad, Paris, skriver nyhedsbureauet AFP.

Bruxelles Lufthavn i Belgien forventer forsinkelser onsdag som følge af vejrforholdene. Her er dog ingen meldinger om aflyste fly.

– På grund af afisning af fly og rydning af is og sne på landingsbanerne under snevejret forventer vi forsinkelser hele dagen, skriver lufthavnen på sin hjemmeside.

Både i Holland, Frankrig og Belgien er det snevejr, der gør det svært at få alle fly på vingerne. Desuden er der kraftig vind i Amsterdam.

Schiphol har i flere dage været ramt af aflysninger på grund af snevejr, og tirsdag blev flere end 400 flyafgange aflyst.

Natten til onsdag har flere end 1000 strandede passagerer overnattet i den hollandske lufthavn.

Lufthavnen har stillet feltsenge til rådighed og har tilbudt morgenmad til de passagerer, som har været tvunget til at tilbringe natten i Schiphol.

Antallet af aflysninger forventes at stige, som dagen skrider frem.

Det statslige hollandske meteorologiske institut, KNMI, har udsendt en advarsel om snevejr og kraftig vind i hele Holland onsdag undtagen et enkelt område i den nordvestlige del af landet ud til Nordsøen.

I Frankrig advarer landets meteorologiske institut, Meteo France, om kraftigt snefald og risiko for glatte veje i 38 af det franske fastlands 96 kommuner.

Som følge af glatte veje er alle offentlige buslinjer blevet aflyst i Paris og områderne omkring hovedstaden. Paris’ metro kører til gengæld stadig onsdag.

Kristian Teär, der har været administrerende direktør i selskabet Bang & Olufsen siden 2019, træder tilbage som topchef med øjeblikkelig virkning.

Det oplyser selskabet i en børsmeddelelse onsdag formiddag.

Imens selskabet leder efter en ny permanent løsning, overtager finansdirektør Nikolaj Wendelboe ansvaret midlertidigt.

Juha Christensen, der er bestyrelsesformand i Bang & Olufsen, siger i meddelelsen, at man takker Kristian Teär for hans bidrag.

– Men nu, omkring seks måneder inde i vores treårige plan, har bestyrelsen besluttet, at der er behov for nyt lederskab til at styre virksomheden gennem den næste fase, siger han.

Bang & Olufsen har onsdag også løftet sløret for en række foreløbige regnskabstal for det første halve år af selskabets skæve regnskabsår.

I den seks måneder lange periode er der blevet omsat for lidt over 1,1 milliard kroner. Det svarer til et fald på 3,9 procent sammenlignet med den tilsvarende periode året før.

Det medvirker til, at selskabet nu indsnævrer sine forventninger til året som helhed.

Tidligere forventede man en omsætningsvækst på mellem et og otte procent. Det interval hedder i stedet et til fem procent nu.

Svenske Kristian Teär blev i 2019 hentet ind for at vende skuden i det danske elektronikselskab.

På det tidspunkt tabte Bang & Olufsen penge, og omsætningen var styrtdykket.

Onsdag kigger han tilbage på en mere end seks år lang periode og kalder det et privilegium at have været topchef.

– Sammen med mine kolleger i ledelsesteamet og alle de engagerede mennesker på tværs af organisationen har vi styrket virksomhedens økonomiske position og lagt fundamentet for fremtidig vækst.

– Jeg er stolt af, hvad vi har opnået sammen i udfordrende tider, og jeg er overbevist om, at virksomheden er godt positioneret til succes i de kommende år, siger han i meddelelsen.

Straks efter selskabets melding begyndte dets aktie at dykke. Klokken 11 er den nede med mere end 11 procent.

Et af verdens bedst bevarede moselig, Tollundmanden, var op mod ti år yngre, end hidtil antaget, da han døde.

Det viser nye scanninger af moseliget, skriver DR.dk og Midtjyllands Avis.

Antagelsen har hidtil været, at Tollundmanden, der blev fundet i et moseområde vest for Silkeborg i 1950, var omkring 40 år.

Men de nye undersøgelser peger på, at han nærmere var i 30’erne eller i slutningen af 20’erne.

Scanningerne viser også nyt om mandens sundhedstilstand, før han døde.

– Vi har undersøgt hans nakke, ryg og tænder. Intet af det er særligt slidt, og det peger alt i samme retning. Nemlig at vi har at gøre med en forbavsende lidt slidt mand, siger direktør for Museum Silkeborg Ole Nielsen til DR.

Moseliget, der regnes for at være cirka 2400 år gammelt, udstilles på Museum Silkeborg.

Men i 2024 var det en tur forbi Retsmedicinsk Institut på Aarhus Universitet for at blive scannet med en såkaldt mikro-CT-skanner.

Tollundmanden blev fundet med et reb om halsen. Men hvorfor han tilsyneladende blev hængt, ved man ikke.

Den nye viden om Tollundmandens sundhedstilstand peger ifølge Ole Nielsen på, at manden måske har været mere privilegeret end de fleste.

Det underbygges af, at han blev fundet med maven fuld af byggrød.

– Noget kunne derfor tyde på, at han ikke var et menneske nederst i samfundslagene, siger Ole Nielsen til Midtjyllands Avis.

De nye oplysninger vil ifølge museumsdirektøren indgå som en del af formidlingen af historien omkring Tollundmanden.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har afvist, at det, der skete i Venezuela, kan ske i Grønland.

Det siger Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, efter en samtale med Rubio ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg talte selv i går i telefon med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

– Han afviste ideen om, at det, der lige skete i Venezuela (USA’s militæraktion, red.), kunne ske i Grønland, siger Barrot til den franske radiostation Inter ifølge Reuters.

Jean-Noël Barrot siger dog samtidig, at Frankrig arbejder med sine allierede på en plan for, hvordan landene skal reagere, hvis USA gør alvor af sine trusler om at overtage Grønland.

Den franske udenrigsminister skal senere onsdag mødes med udenrigsministrene for Tyskland og Polen.

– Vi ønsker at handle, men vi vil gøre det sammen med vores europæiske partnere, lyder det fra Barrot.

Udmeldingen kommer, efter at Det Hvide Hus tirsdag aften dansk tid meddelte, at det er en “national sikkerhedsprioritet” for USA’s præsident, Donald Trump, at USA overtager Grønland.

– Og selvfølgelig er brugen af det amerikanske militær altid en mulighed, der står til rådighed for den øverstkommanderende, lød det i udtalelsen.

The New York Times og The Wall Street Journal skrev tirsdag aften, at Rubio ifølge unavngivne kilder har sagt til medlemmer af Kongressen, at Trump hellere vil købe Grønland end invadere øen.

Dette er dog ikke bekræftet fra officiel side.

Den grønlandske og danske regering har – ligesom Frankrig – bedt om et møde med Marco Rubio, oplyste Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, tirsdag aften på Facebook.

– Formålet med mødet er en drøftelse af USA’s markante udtalelser om Grønland, skrev hun i opslaget.

Indtil videre er der ingen meldinger om, at USA’s administration har svaret på anmodningen om et møde med Danmark og Grønland.

Samtidig med anmodningen om mødet mødtes Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget for at diskutere “kongerigets forhold til USA”.

Efter mødet sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at der fra amerikansk side bliver tegnet et forkert billede af, hvad der foregår i Grønland.

Han nævnte blandt andet, at der fejlagtigt bliver tegnet et billede af, at der er mange russiske og kinesiske skibe omkring Grønland, og at Kina yder stor indflydelse i Grønland gennem investeringer.

Trump talte første gang om amerikansk ejerskab over Grønland i 2019.

Efter at han i november 2024 blev valgt til sin anden præsidentperiode, har han taget emnet op igen med jævne mellemrum.

2376 aktive virksomheder gik konkurs i Danmark i 2025.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er det laveste antal konkurser siden 2021 og samtidig et fald sammenlignet med 2024, hvor 2491 virksomheder måtte dreje nøglen om.

Aktive virksomheder er virksomheder med ansatte eller med en omsætning på mindst en million kroner.

Antallet af konkurser har i den seneste tid været faldende og er på det laveste niveau i fire år.

Det er positivt i en tid, hvor risiciene uden for landets grænser står i kø. Det mener Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

– Dansk økonomi står dog et ret godt sted, og det medvirker til at holde konkurserne i roligt farvand. I tillæg er følgerne fra coronakrisen ovre, mens presset fra omkostninger og rentestigninger er dampet af, skriver han i en kommentar.

Også i Dansk Industri (DI), hvor Allan Sørensen er cheføkonom, ser man fremgang i landets økonomi som en del af årsagen til det lavere antal konkurser.

– Renterne er kommet en del ned igen, hvilket reducerer presset på mange virksomheders økonomi. Fremgang i omsætningen og mindre pres på låneomkostningerne er med til at reducere antallet af konkurser, vurderer han.

Ifølge Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, er der for flere virksomheder kommet ro på økonomien efter en tid med kraftige stigninger i priser og lønninger.

– Samtidig er efterspørgslen pæn, uden at træerne gror ind i himlen, skriver han i en kommentar.

Konkurserne betød et tab af 12.201 fuldtidsjob. Det er – trods det lavere antal af konkurser – en anelse højere end de 12.110 tabte job året før.

Forventningen er, at antallet af konkurser vil holde sig nogenlunde på samme niveau i det nye år. Det kan dog ikke undgås, at der vil komme nye konkurser. Det mener Allan Sørensen fra DI.

– Virksomheder, der har svært ved at holde gang i omsætningen, kan blive presset tættere på en konkurs. Heldigvis venter det store flertal af virksomhederne øget omsætning i 2026, siger han.

Inkassofirmaet Intrum skal tilbagebetale ulovligt opkrævede gebyrer for knap en halv million kroner.

Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om gebyrer, som ifølge Forbrugerombudsmanden er ulovligt indbetalt i perioden fra 1. oktober 2022 til 25. oktober 2023.

Gebyrerne på i alt 494.620 kroner er blevet opkrævet i strid med markedsføringsloven og inkassoloven, har Forbrugerombudsmanden afgjort.

Et eksempel er en forbruger, der i april 2023 modtog en e-mail om manglende betaling for et fitnessmedlemskab.

Det skyldige beløb på 231,75 kroner skulle betales via Intrums selvbetjeningsportal.

Forbrugeren overførte beløbet via MobilePay, men fik ikke en bekræftelse.

Efter at have logget ind og ud med MitID overførte forbrugeren igen beløbet.

Det betød, at beløbet blev reserveret to gange.

Men da forbrugeren anmodede Intrum om tilbageførsel for fejlbetalingen, blev det oplyst, at det ville koste et gebyr på 70 kroner.

Det er en ulovlig praksis, har Forbrugerombudsmanden slået fast.

– Inkassofirmaer må ikke opkræve et gebyr for at tilbageføre betalinger, som forbrugere har lavet ved en fejl, da forbrugerne har ret til at få det fulde beløb tilbagebetalt – uanset om fejlen skyldes forbrugeren eller ej, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen i pressemeddelelsen.

Inkassofirmaet har ifølge Forbrugerombudsmanden oplyst, at man er ophørt med den ulovlige praksis.

Virksomheden vil nu gennemgå data for at betale de ulovligt opkrævede gebyrer tilbage til forbrugerne.

Det forventes, at tilbagebetalingerne vil være gennemført i løbet af 2026, oplyses det i meddelelsen.

Kina har givet to ministre i Taiwan indrejseforbud på grund af påståede aktiviteter, der er relateret til taiwansk uafhængighed.

Det meddeler Kinas kontor for taiwanske anliggender, skriver nyhedsbureauet AFP onsdag.

Der er tale om Taiwans indenrigsminister, Liu Shyh-fang, og uddannelsesminister Chang Ying-yao. De beskrives af det kinesiske kontor som indædte tilhængere af taiwansk uafhængighed.

Det fremgår ikke, præcis hvilke aktiviteter de skal have været involveret i.

Både de to ministre og deres familier forbydes indrejse i Kina, Hongkong og Macao.

Kina betragter det demokratisk styrede Taiwan som kinesisk territorium og har ikke udelukket, at det vil bruge magt for at tage kontrol over øen.

Taiwan afviser kraftigt suverænitetskravet fra Kina og siger, at det kun er Taiwans befolkning, der kan afgøre øens fremtid.

Chen Binhua, som er talsperson for Kinas kontor for taiwanske anliggender, siger til journalister, at i alt 14 personer nu er opført som såkaldte separatister.

På listen er allerede Taiwans vicepræsident, Hsiao Bi-khim, Joseph Wu, som står i spidsen for Taiwans nationale sikkerhedsråd, og forsvarsminister Wellington Koo.

Chen Shu-Yi, som er anklager for Taiwans højesteretsanklagemyndighed, bliver også anklaget for påståede separatistiske aktiviteter og vil blive holdt “ansvarlig for livet”, lyder det fra Kina.

Det fremgår ikke, præcis hvad det indebærer.

Chen Binhua har ifølge AFP opfordret offentligheden til at indsende beviser og oplysninger om anklagerens aktiviteter.

På baggrund af dem vil Kina pålægge Chen Shu-Yi det, det kaldes en streng straf, hvilket heller ikke uddybes.

Ifølge den kinesiske talsperson er formålet med sanktionerne at beskytte Kinas nationale suverænitet og integritet, og det understreges, at det ikke gælder taiwanske borgere generelt.

Taiwans råd for anliggender med fastlandet har ikke umiddelbart reageret på henvendelser om sagen.

Passagererne strømmede til Københavns Lufthavn sidste år.

Der kom så mange gennem terminalerne, at der er sat ny rekord, skriver lufthavnen i en pressemeddelelse onsdag.

Der var 32,4 millioner rejsende, der lagde vejen forbi Kastrup. Det er et godt stykke over den hidtidige rekord på 30,3 millioner passagerer i 2018.

Det er ikke mindst transferpassagerer, som der er kommet flere af, siger Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

– Næsten hver fjerde rejsende i lufthavnen er i transfer og på vej videre ud i verden. Det stigende antal transferpassagerer skyldes primært, at SAS har valgt at samle en stor del af sin trafik i København.

– Vi ser markant flere transferpassagerer fra Sverige, Norge og Nordeuropa, der lander i København for at flyve videre ud i verden, mens en del amerikanere og rejsende fra Asien bruger København som indgangen til Europa, siger Peter Krogsgaard i pressemeddelelsen.

Der var 27 procent flere transferpassagerer i 2025 sammenlignet med året før.

Peter Krogsgaard tilføjer, at lufthavnen forventer at få endnu flere passagerer i transfer i de kommende år.

At der er mange internationale rejsende i Kastrup, kan også aflæses i lufthavnens tal for nationaliteter.

Blandt alle passagererne er 34 procent danske, mens resten er internationale, især fra Sverige, Storbritannien, USA, Tyskland og Norge.

Også årets sidste måned var travl i Kastrup, faktisk den travleste december i lufthavnens historie.

2,46 millioner mennesker kom gennem terminalerne i julemåneden.

Der er i de senere år kommet stigende fokus på klimapåvirkningen fra flyrejser, men det ser altså ikke ud til, at det har fået rejsende til at fravælge ferier med fly.

Omkring jul havde Københavns Lufthavn op til ti daglige afgange til De Kanariske Øer, og destinationer i Sydeuropa var også populære.

Øverst på listen over destinationer, som flest rejste til i december, lå dog London, Stockholm og Oslo.

Donald Trumps udtalelser om, at USA bør overtage kontrollen med Grønland, har ført til, at nogle af præsidentens egne partifæller har taget afstand fra en amerikansk invasion.

Blandt de mest udtalte kritikere er Don Bacon, der er medlem af Repræsentanternes Hus i den amerikanske delstat Nebraska. Han går på pension efter denne valgperiode og har tidligere udtalt kraftig kritik af Trump.

I et interview med CNN siger han, at han håber, at medlemmer af Det Republikanske Parti vil protestere og give feedback til præsidenten.

– Det her er forfærdende. Grønland er en Nato-allieret. Vi har en base i Grønland. Vi kunne placere fire eller fem baser i Grønland. Det ville de ikke have noget imod.

– Danmark er én af vores bedste venner. De havde flere mennesker, der døde i Afghanistan og Irak, hvor de kæmpede for os, så de har bevist, at de er allieret (med os, red.). Den måde, vi behandler dem på, er nedværdigende. Det har ingen fordele, siger Don Bacon.

Trump har flere gange i både sin nuværende og tidligere præsidentperiode fremsat kommentarer, der handler om en potentiel amerikansk overtagelse af Grønland.

– Vi har brug for Grønland ud fra et nationalt sikkerhedsperspektiv, sagde Trump søndag om bord på præsidentflyet Air Force One.

Han tog emnet op igen, omtrent 24 timer efter at USA’s militær var rykket ind i Venezuela og havde taget landets præsident, Nicolás Maduro, til fange. Efterfølgende sagde Trump, at “vi vil styre Venezuela”.

Republikanere, der i vid udstrækning har bakket op om operationen i Venezuela, har sagt, at det er upassende at tale om at overtage Grønland, og at det er for farligt.

Blandt dem er Blake Moore, der er medlem af Repræsentanternes Hus i delstaten Utah.

– Sabelraslen om at annektere Grønland er unødvendigt farlig, sagde hun ifølge The Wall Street Journal.

Thom Tillis, der er senator i North Carolina, siger ifølge avisen, at man ikke kan annektere Grønland.

– Det ville kræve en invasion eller kapitulation fra kongeriget Danmarks side. Derfor vil det scenarie aldrig finde sted, lyder det.

Senatoren Rand Paul fra Kentucky siger til The Wall Street Journal, at han ikke ved “hvor meget der er pral” af Trumps ord. Men “en militær indtagelse af Grønland vil jeg naturligvis ikke støtte,” siger han.

Senatets majoritetsleder, John Thune, siger ifølge avisen, at han ikke ser nogen form for angreb på Grønland som noget, der er blevet “seriøst overvejet”.

Demokraterne har sagt, at Trumps ord bør tages alvorligt og planlægger at fremtvinge en afstemning om krigsbeføjelser, der skal blokere for et angreb i Grønland. De planlægger en lignende afstemning angående Venezuela og andre potentielle amerikanske mål.

Ørsteds datterselskab Sunrise Wind vil indgive en klage til en distriktsdomstol i Washington D.C., efter at USA’s indenrigsministerium i december satte havvindprojektet Sunrise Wind på pause.

Det oplyser Ørsted i en pressemeddelelse onsdag.

Derudover anmoder selskabet om, at domstolen i forlængelse heraf tillægger klagen opsættende virkning.

Sker det, må Ørsted fortsætte byggeprojektet, indtil der ligger en endelig domstolsafgørelse.

– Selv om Sunrise Wind fortsat søger at indgå i en konstruktiv dialog med den amerikanske administration og andre interessenter for at finde en hurtig og holdbar løsning, mener Sunrise Wind, at påbuddet om at suspendere anlægsarbejdet strider imod gældende lovgivning, lyder det.

Ørsted indgav den 1. januar en klage til samme domstol i henhold til suspenderingen af Revolution Wind, der er et lignende projekt. Revolution Wind er omkring 87 procent færdigbygget, mens Sunrise Wind er 45 procent færdigt.

Revolution Wind og Sunrise Wind er to havvindmølleparker, som Ørsted er ved at opføre ud for USA’s østkyst.

Det amerikanske indenrigsministerium meddelte 22. december, at lejekontrakter for fem større havvindmølleparker blev sat øjeblikkeligt på pause.

Påbuddet betyder, at aktiviteterne skal stoppes i 90 dage.

Ifølge indenrigsminister, Doug Burgum, var årsagen national sikkerhed.

Ministeriet sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Pentagon havde udtrykt bekymring for, at vindmøllevingernes bevægelse og reflekterende tårne forårsager radarforstyrrelser.

På tidspunktet for udstedelsen af påbuddet i december var forventningen, at Sunrise Wind kunne begynde at producere strøm i oktober 2026 og at stå færdig i 2027.

I pressemeddelelsen skriver Ørsted, at Sunrise Wind har modtaget alle nødvendige tilladelser, både på lokalt, delstatsligt og føderalt plan, efter en gennemgang over flere år.

– Sunrise Wind har brugt og forpligtet sig økonomisk for milliarder af dollar i tillid til og har imødekommet kravene i denne grundige proces, lyder det videre.

Trump-administrationen har tidligere grebet ind over for flere havvindprojekter i USA.

I august blev Ørsted og partneren Skyborn Renewables pålagt at indstille arbejdet på havvindprojektet Revolution Wind – også med henvisning til hensyn til den nationale sikkerhed.

I september gav en dommer dog parterne medhold i, at byggeriet kunne genoptages.

Lederen af separatistbevægelsen Det Sydlige Overgangsråd (STC) i Yemen, Aidarous al-Zubaidi, er ikke steget om bord på et fly mod Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, hvor han skulle deltage i et møde om uroligheder i Yemen.

Han er i stedet flygtet, lyder det fra den Saudi-støttede koalition i Yemen onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Yemens separatistbevægelse befinder al-Zubaida sig i byen Aden i Yemen. Herfra leder han militære operationer i byen, lyder det ifølge Reuters.

Separatisterne meddeler samtidig, at de har mistet kontakten til resten af delegationen, som er rejst til Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.

Meldingen kommer midt i bestræbelser på at få afsluttet kampe, der i sidste måned brød ud mellem STC, som støttes af De Forenede Arabiske Emirater, og Yemens internationalt anerkendte regering, som er støttet af Saudi-Arabien.

Det har skabt en krise i forholdet mellem de to golfstater.

Yemens regering oplyste for få dage siden, at den havde bedt Saudi-Arabien om at være vært for et møde om sagen.

Turki al-Maliki, som er talsperson for koalitionen, siger i en udtalelse, at et fly med mere end tre timers forsinkelse tidligere onsdag lettede mod Riyadh. Om bord var en række højtstående ledere i STC.

Under forsinkelsen af flyet kom der ifølge Maliki oplysninger frem, som tyder på, at STC-lederen har flyttet flere styrker, ligesom der ifølge talspersonen har været “opfordringer til mobilisering og bevæbning af fraktioner”.

Striden mellem De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien har splittet den koalition, der oprindeligt blev dannet for at bekæmpe houthierne, som fortsat er den dominerende militære styrke i Yemen.

Houthierne indtog Yemens hovedstad, Sanaa, i 2014, og de to lande greb året efter ind til støtte for den internationalt anerkendte regering, hvilket delte Yemen i rivaliserende kontrolzoner.

Koalitionen oplyser ifølge Reuters også, at den har udført det, der kaldes begrænsede og forebyggende luftangreb i Yemens sydlige provins al-Dhalea efter at have set væbnede styrker forlade deres lejre.

Unavngivne kilder i Yemen og unavngivne kilder i STC har berettet om flere end 15 angreb onsdag. Der er ifølge nyhedsbureauet AFP meldinger om mindst fire dræbte civile efter angrebene.

USA’s præsident Donald Trumps administration indefryser i fem delstater mere end 10 milliarder dollar i tilskud til støtteprogrammer til økonomisk trængte børnefamilier.

Det oplyser de amerikanske sundhedsmyndigheder (HHS) tirsdag amerikansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det drejer sig om delstaterne Californien, Colorado, Illinois, Minnesota og New York, der alle ledes af demokratiske politikere.

Sundhedsmyndighederne begrunder tilbageholdelsen af midlerne med, at man er bekymret for, at der sker svindel.

– Alt for længe har demokratiskledede stater og guvernører været med til at tillade, at der under deres opsyn har fundet svindel sted i massivt omfang, siger Andrew Nixon, der er talsperson for HHS, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AP.

Trumps administration har natten til onsdag dansk tid endnu ikke fremlagt beviser på eller detaljer om, hvordan man mener, at der er blevet svindlet.

En embedsmand i Det Hvide Hus, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, siger til AP, at indefrysningen bunder i, at staterne spilder penge på mennesker, der opholder sig illegalt i USA.

HHS oplyser tirsdag, at man har underrettet de fem stater om, at indefrysningen af tilskuddene gælder tre forskellige støtteprogrammer tiltænkt børnefamilier med lav indkomst.

Programmerne giver blandt andet tilskud til børnepasning og husleje, ligesom de gennem løntilskud og jobtræning hjælper arbejdsløse forældre i job.

I en udtalelse fra HHS lyder det, at delstaternes adgang til midlerne vil være begrænset, indtil der er foretaget en gennemgang af, hvordan pengene bliver brugt.

Kathy Hochul, der er guvernør i New York, kalder indefrysningen for hævngerrig og hjerteløs.

– Vores delstater bør ikke være politiske brikker i et spil, som Donald Trump synes af have med guvernørerne fra de blå stater (demokratiske stater, red.), siger hun ifølge Reuters.

I de seneste uger har Trumps administration rettet kritik mod Minnesota og hævdet, at indvandrere i den demokratiske delstat svindler sig til sociale ydelser og tilskud.

Præsidenten har hævdet, at 88 procent af de somaliske indvandrere i Minnesota modtager sociale ydelser. Trump har sagt, at han vil have dem smidt ud af USA.

Den formodede gerningsmand bag et masseskyderi på Brown University og drabet på en professor i december indrømmede i en video efter skyderiet at stå bag drabene.

Det oplyser USA’s justitsministerium i en skriftlig udtalelse.

Den formodede gerningsmand er 48-årige Claudio Neves Valente, der skal have dræbt to og såret ni på Ivy League-universitetet i Providence den 13. december.

Han var på fri fod, da han to dage senere også angiveligt dræbte professoren på Massachusetts Institute of Technology (MIT) Nuno Loureiro i professorens hjem.

Neves Valente blev fundet død i et depotrum 18. december, hvor han tilsyneladende havde taget sit eget liv. Da politiet ransagede rummet, fandt man en video af Neves Valente, der indrømmede skyderierne.

Her henviser han til USA’s præsident, Donald Trump, som i dagene efter skyderiet sagde til journalister om gerningsmanden, at politiet “forhåbentlig kommer til at fange det dyr”.

– Jeg kan især godt lide Trumps lort, at have kaldt mig et dyr, hvilket er sandt. Jeg er et dyr, og det er han også, men jeg har ingen kærlighed – jeg har intet had mod USA, sagde han ifølge justitsministeriets transskription, der er oversat fra portugisisk.

I videoen oplyser den formodede gerningsmand ikke et motiv bag skyderierne, men beklager sig over skader, som han pådrog sig under angrebene. Et patronhylster ramte ham i øjet, siger Neves Valente i videoen.

Neves Valente indrømmer i videoen ifølge justitsministeriet at have planlagt skyderiet på Brown University i lang tid.

– Selv om Neves Valente udtalte, at Brown University var hans mål, gav han baseret på den indledende efterforskning ikke et motiv for at målrette sit angreb på de studerende på Brown University eller professoren på MIT.

– Han viste ingen anger under optagelserne, lyder det fra justitsministeriet.

Klippene er ikke blevet offentliggjort.

Justitsministeriet skriver videre i udtalelsen, at Neves Valente i videoen siger, at han havde flere muligheder for at udføre masseskyderiet, men “altid holdt sig tilbage”.

Efterforskningen fortsætter, og der formodes ikke at være nogen trussel mod offentligheden i forbindelse med skyderiet, oplyser ministeriet.

AFP

Venezuela vil overdrage mellem 30 og 50 millioner tønder sanktioneret olie til USA.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, natten til onsdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Olien vil blive solgt til markedspris, og jeg vil føre kontrol med pengene for at sikre, at de bruges til gavn for befolkningen i Venezuela og USA, skriver han.

Han tilføjer, at han har sat USA’s energiminister, Chris Wright, i gang med at gennemføre overdragelsen med det samme.

– Den (olien, red.) vil blive transporteret med tankskibe og bragt direkte til havne i USA, skriver præsidenten.

Amerikanske styrker angreb lørdag Venezuela flere steder og pågreb landets nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru i deres hjem i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Efterfølgende har Trump sagt, at Venezuelas oliereserver ikke længere skal kontrolleres af venezuelanerne selv, men skal overtages af USA.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun 0,8 procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

Det skyldes blandt andet, at skiftende regeringer har forsømt vedligeholdelsen af infrastrukturen omkring olieindustrien, og at industrien har manglet internationale investeringer og været ramt af udenlandske sanktioner.

Trump sagde tirsdag, at han mener, at amerikanske olieselskaber vil kunne få omfattende olieudvinding op at køre i Venezuela inden for mindre end halvandet år.

Han erkendte samtidig, at det bliver dyrt for selskaberne at gå ind i den venezuelanske olieindustri.

Trump og flere af hans ministre skal fredag mødes med ledere af olieselskaber i Det Hvide Hus for at drøfte planerne om, at de skal gå ind i Venezuela og bore efter olie. Det sagde fire unavngivne personer med kendskab til mødet tirsdag til mediet Politico.

Hvilke olieselskaber, der deltager i mødet, oplyser personerne ikke.

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, erklærer syv dages landesorg til ære for de ansatte i militæret, som blev dræbt under USA’s militæraktion i landet 3. januar.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg har besluttet at erklære syv dages sorg til ære og hæder for de unge mennesker, kvinder og mænd, som gav deres liv i forsvaret af Venezuela og præsident Nicolas Maduro, siger Rodriguez på statsligt tv.

55 ansatte i det cubanske og venezuelanske militær blev dræbt under USA’s militæraktion.

Det venezuelanske militær har oplyst, at 23 ansatte i militæret blev dræbt, herunder fire admiraler.

Cuba har meddelt, at 32 cubanere, som ligeledes arbejdede i militæret, blev dræbt. Tre af dem var højtstående officerer.

Cuba har i forbindelse med den dødelige militæraktion erklæret to dages landesorg.

Ifølge AFP har Venezuelas statsadvokat, Tarek Saab, sagt, at også flere civile blev dræbt i hændelsen, men han har ikke givet et præcist tal.

Under USA’s militæraktion angreb amerikanske styrker flere steder og pågreb landets nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru i deres hjem i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Herefter blev de begge taget med til USA, hvor de mandag mødte i retten og erklærede sig uskyldige i en række tiltalepunkter om narkokriminalitet.

Delcy Rodriguez, som er Venezuela vicepræsident, blev mandag formelt taget i ed som fungerende præsident i landet.

Tirsdag har hun i en tale sagt, at ingen fremmed magt styrer Venezuela, og at regeringen selv har kontrollen.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, USA’s præsident, Donald Trump, for nuværende ser ud til at være villig til at samarbejde med Rodriguez og andre højstående embedsmænd i Venezuela.

Trump har sagt, at der ikke vil blive afholdt valg i Venezuela i løbet af den næste måned, fordi han først skal have styr på landet.

En 73-årig mand er afgået ved døden efter en brand i en lejlighed i Nakskov tirsdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Benjamin Voss.

– Vi har underrettet de pårørende og skal indlede efterforskningen, i forhold til at finde ud af hvad der er sket, og hvad brandårsagen kan være, siger han.

Anmeldelsen indløb klokken 19.52.

Lejligheden, der ligger på Nybrogade, var overtændt, fortæller vagtchefen.

– Vi har på nuværende tidspunkt ikke nogen indikationer på, at der skulle være sket noget kriminelt. Men det skal vores efterforskning afdække nu.

Beredskabet er færdige på stedet, og lejligheden bevogtes, indtil politiet kan påbegynde efterforskningen, siger Benjamin Voss.

Nakskov er Lollands største by og har godt 12.000 indbyggere.

Wyomings højesteret har tirsdag droppet en lov fra 2023, der gjorde det ulovligt at bruge eller udskrive abortpiller i den amerikanske delstat.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Fire ud af fem dommere nåede tirsdag frem til, at loven var i strid med Wyomings forfatning.

– Beslutningen om at afbryde eller fortsætte en graviditet er en kvindes egen helbredsmæssige beslutning, der er beskyttet af artikel 1, sektion 38, skriver domstolen og fortsætter:

– En voksens ret til at træffe sine egne helbredsmæssige beslutninger er en grundlæggende rettighed.

Den nu ophævede lov gjorde det ulovligt at “udskrive, udlevere, distribuere, sælge eller bruge ethvert lægemiddel, der har til formål at tilvejebringe eller udføre en abort”.

Kort efter vedtagelse af loven blev den sat i bero, efter at en gruppe bestående af sundhedsprofessionelle og interesseorganisationer havde indgivet et søgsmål.