Seneste nyheder

Den russiske regering meddeler tirsdag, at målene med krigen i Ukraine ikke er blevet opnået endnu, og at “den militære specialoperation” fortsætter.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer på årsdagen for invasionen af Ukraine, der startede 24. februar 2022.

Regeringen i Rusland fortæller derudover ifølge Reuters, at efter at Vesten begyndte at støtte Ukraine, er konflikten blevet til en langt større konfrontation med dem, der ønsker “at knuse deres land”.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass fortæller talsmand for den russiske regering Dmitrij Peskov tirsdag, at hovedformålet med Ruslands “militære specialoperation” i Ukraine er at garantere sikkerheden for befolkningen i Donbas-regionen i det østlige Ukraine, som “før var i stor fare”.

– Senere, med vestlige landes og USA’s direkte indblanding i denne konflikt, blev den særlige militæroperation de facto til en storskala-konfrontation mellem Rusland og vestlige lande, som har næret – og fortsat nærer – målet om at knuse vores land, udtaler Peskov ifølge Tass.

Dmitrij Peskov fortæller derudover til Tass, at Frankrigs og Storbritanniens “intentioner” om at give Ukraine atomvåben er “et brud på international lovgivning”.

Disse intentioner er dog kun noget, den russiske udenlandske efterretningstjeneste har berettet om tirsdag, og påstanden er ikke blevet bekræftet af nogen andre kilder.

– Dette er en åbenlys krænkelse af alle normer, principper og relevante bestemmelser i folkeretten, fortæller Peskov til Tass.

Den russiske regering sætter ikke nogen dato på, hvornår man næste gang vil forhandle om Ukraine, men anser ifølge Peskov både politik og diplomati som mulige veje at gå for at opnå deres mål.

– Vi håber oprigtigt, at dette arbejde vil fortsætte, udtaler Peskov ifølge Reuters.

Ifølge AFP fastslår Peskov dog også tirsdag, at Rusland uanset hvad vil kæmpe, indtil deres mål for konflikten i Ukraine er opnået.

Regeringen og partierne bag aftalen om en fødevarecheck er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal modtage fødevarechecken.

Lærlingene var i første omgang udeladt fra aftalen om en fødevarecheck, som blev indgået mellem regeringen, SF og Enhedslisten.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) siger tirsdag i en pressemeddelelse:

– Vi er glade for også at kunne give et tilskud til de lærlinge, som har svært ved at få råd til de stigende fødevarepriser.

– Det har været et klart ønske i høringssvarene, og det er helt rimeligt, at vi ligestiller dem med andre grupper under uddannelse.

Lovforslaget om fødevarechecken bliver hastebehandlet, for at udbetalingen kan ske fra maj.

Lovforslaget førstebehandles tirsdag i Folketingssalen og skal til afstemning allerede på torsdag.

Novo Nordisk har tirsdag fremlagt data fra et studie af et vægttabsmiddel, som selskabet er ved at udvikle med det kinesiske selskab United Biotechnology.

I studiet tabte deltagere op til 19,7 procent af deres kropsvægt i løbet af 24 uger.

Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

Der er tale om et fase 2-studie af midlet UBT251. Studiet er lavet i Kina.

I fase 2-studier testes et lægemiddel i en større gruppe mennesker for at undersøge effekt, sikkerhed og dosis.

Hvis udviklerne vælger at gå videre med lægemidlet, vil det typisk blive testet i en endnu større gruppe for at få bekræftet effekten og få flere detaljer om eventuelle bivirkninger. Denne fase kaldes fase 3.

Efter vellykkede fase 3-studier kan man søge om at få godkendt et lægemiddel til salg.

Vægttabsmidlet UBT251 er en såkaldt triple agonist, som virker ved at aktivere tre forskellige receptorer.

I marts 2025 indgik Novo Nordisk og United Biotechnology en aftale, som giver det danske medicinalselskab rettighederne til at udvikle, producere og sælge UBT251.

Det kinesiske selskab beholdt dog rettighederne til midlet i Kina, Hongkong, Macao og Taiwan.

Dengang lød det, at Novo Nordisk betalte 200 millioner dollar for rettighederne.

UBT251 er sammen med midler som Cagrisema og Zenagamtid, som tidligere blev kaldt amycretin, nogle af de midler, Novo Nordisk satser på, når selskabets patenter på semaglutid udløber.

Semaglutid er det aktive stof i vægttabsmidlet Wegovy og diabetesmidlet Ozempic.

Søren Løntoft Hansen, som er senioranalytiker i AL Sydbank med særligt fokus på blandt andet medicinalindustrien, peger på, at investorerne lige nu især håber på, at Zenagamtid vil skabe værdi for Novo Nordisk.

Men UBT251 er også et skud på mål, når det kommer til at udvikle et middel, som i fremtiden kan adressere et behov i markedet.

– Med de data man har offentliggjort i dag, så synes jeg faktisk, det er mere end godkendt, siger Søren Løntoft Hansen.

Analytikeren peger på, at Eli Lilly også er ved at udvikle en triple agonist, som har vist et lavere vægttab.

Der er tale om midlet retatrutid, som i et fase 2-studie har vist et vægttab på 17,5 procent over 24 uger.

Søren Løntoft Hansen understreger dog, at man skal være meget varsom med at sammenligne forskellige studier.

Novo Nordisk offentliggjorde mandag data fra et studie, der sammenligner Cagrisema med Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound.

Her gav Cagrisema et vægttab på 23 procent over 84 uger, mens det konkurrerende lægemiddel gav et vægttab på 25,5 procent over samme periode.

Det sendte Novo Nordisks aktiekurs ned, og da børsen lukkede, var aktien faldet med 16,5 procent.

Ifølge Søren Løntoft Hansen viser kursfaldet, at investorernes usikkerhed i forhold til Cagrisemas potentiale er vokset.

– Der er ikke noget af det, som er meldt ud, som peger i retning af et middel, som giver noget, som ikke allerede er på markedet, siger han og påpeger, at det kan komme i forbindelse med kommende studier.

Usikkerheden omkring Cagrisema er samtidig med til at øge presset på andre kandidater som Zenagamtid og UBT251.

Der kommer ikke til at være så frygteligt mange penge tilbage i statskassen om nogle år, fremgår det af regeringens økonomiske 2035-plan.

I hvert fald hvis regeringens planlagte og omfattende investeringer i blandt andet forsvar og momsnedsættelse føres ud i livet.

Det fremgår af planen, som præsenteres tirsdag i Finansministeriet, at der kommer til at være 36 milliarder kroner tilbage i frie midler i 2030. Resten af det ellers hastigt voksende råderum bliver brugt rub og stub med regeringens plan.

– Vi må også være ærlige at sige, at når vi har gjort det, er der ikke plads til alle mulige og umulige ting, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Forsvaret er den helt store udgift i den mellemsigtede økonomiske plan.

Med afsættelsen af 3,8 milliarder kroner til Ukrainefonden i år, vil Danmark opfylde Nato-målet med at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet på rene forsvarsudgifter i år.

Regeringen planlægger ikke at gøre det i årene 2027-2029, men vil igen nå de 3,5 procent fra 2030 og frem.

Der bliver også afsat milliarder af kroner til en endnu uspecificeret nedsættelse af momsen.

– Når vi har gjort det, så er vi også nået der, hvor det begynder at ligne en tom gryde. Der er lidt tilbage. Vi kan se bunden, siger Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) fremfører, at dansk økonomi er stærk på grund af den rekordhøje beskæftigelse.

Lose vil have flere økonomiske reformer og indsatser for at øge konkurrencekraften.

– Men det er vigtigt at sige, at pengetræet ikke vokser ind i himlen, og arbejdet kommer ikke dumpende ned fra himlen, siger hun.

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har siddet i regering sammen siden 2022. Der skal senest afholdes folketingsvalg med udgangen af oktober i år.

En 32-årig mand er sigtet for grov vold mod en baby på syv måneder. Barnet, der søndag blev indlagt på hospitalet med livstruende skader, er tirsdag i kritisk tilstand.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Mandag rykkede politiet ud til en adresse på Brogade i den sønderjyske by Bredebro, hvor der blev foretaget tekniske undersøgelser i samarbejde med Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC). Der blev også talt med mulige vidner.

Undersøgelserne på stedet fortsætter tirsdag.

Den 32-årige mand blev sigtet og afhørt til sagen mandag aften, men han fremstilles ikke i grundlovsforhør, skriver politiet. Det er blevet vurderet, at der ikke er grundlag for en varetægtsfængsling.

Politiets efterforskning pågår, og blandt andet forsøger politiet at klarlægge, hvordan barnets skader er opstået.

Det er ikke uddybet, hvilke skader babyen har.

Politikredsen ønsker ikke at oplyse, hvorvidt der er en familiær relation mellem manden og babyen, eller hvordan politiet blev opmærksom på sagen.

Det er af hensyn til efterforskningen, fremgår det.

Borgere, der har oplysninger i sagen, kan kontakte politiet på telefonnummer 114.

Novo Nordisk fortsætter tirsdag nedturen på børsen.

Efter omkring 45 minutters handel falder kursen med over tre procent.

Mandag faldt aktien 16,5 procent til den laveste lukkekurs siden juni 2021.

Det skete, efter at selskabet offentliggjorde data fra et studie, der sammenligner Novos vægttabshåb Cagrisema med et konkurrerende middel udviklet af Eli Lilly.

Studiet viser et vægttab på 23 procent over 84 uger ved behandling med Cagrisema.

Til sammenligning tabte deltagere i forsøget sig 25,5 procent over samme antal uger ved behandling med tirzepatid, som er det aktive stof i Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound.

Dermed har studiet ikke nået sit endemål, som var at påvise, at Cagrisema ikke gav et lavere vægttab end tirzepatid.

Mandag lød det fra Novo Nordisks topchef, Mike Doustdar, at han stadig tror på, at Cagrisema kan blive det bedste vægttabsmiddel på markedet.

– Når Cagrisema kommer på markedet i begyndelsen af næste år som det første amylin-baserede produkt, vil det have den bedste vægttabseffekt af alle produkter på markedet på det tidspunkt, sagde han på et opkald med analytikere og investorer ifølge Finans.

Forsknings- og udviklingsdirektør i Novo Nordisk Martin Holst Lange forklarede mandag ifølge mediet Finans, at studiets design kan have givet Eli Lillys middel en fordel.

Studiet var et såkaldt open label-studie, hvor læger og patienter ved, hvilket middel de får.

Ifølge Martin Holst Lange kan det, at lægerne havde et forhåndskendskab til Zepbound have gjort dem mere tilbøjelige til at gå op i dosis for at få en større effekt.

På et pressemøde mandag eftermiddag gentog han, at Novo Nordisk ikke mener, at man har set det fulde vægttabspotentiale for Cagrisema.

Det vil blive afdækket, når der kommer data fra kommende studier over længere tid og med højere dosis, lød det.

Det var i juni 2021, at Novo Nordisk fik godkendt vægttabsmidlet Wegovy i USA. Dermed har mandagens kursfald ædt resterne af den kursmedvind, som udrulningen af Wegovy har givet Novo Nordisk.

To køer er fundet døde på Grantoftegaard ved Ballerup, og formodningen er, at de er druknet i det våde tøvejr.

Det fortæller direktør Maria Pagels.

– Vi har en stærk formodning om, at det er vejret, der er skyld i ulykken. Det er et område, der ikke normalt står under vand på den måde. Men det er også usædvanligt vejr, siger hun.

Landet over har tøvejr og regn afløst en længere periode med frost og sne, og det betyder mange steder store vandmængder.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har advaret om, at smeltevandet fra den sne, der ligger og smelter, kan skabe lokale udfordringer.

Vandet kan hobe sig op i lavninger og andre udsatte områder.

De to døde køer var af racen galloway. Dem har Grantoftegaard omkring 50 af, fortæller direktør Maria Pagels.

– Vi havde en dyrlæge ude for få uger siden for at tilse køerne netop på grund af det hårde vejr, og her var der ingen tegn på sygdom eller mistrivsel. Så vi tilskriver det det usædvanlige vejr, siger hun.

Folkene fra Grantoftegaard, som er et socialøkologisk landbrug, skal senere tirsdag mødes med fagfolk fra Ballerup Kommune og se på området.

– Vi vil gøre alt for at være sikre på årsagen og på, om der er noget, vi kan gøre anderledes, siger direktøren.

I det forgangne år har flere børn og unge benyttet sig af rådgivning fra foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Det viser nye tal fra foreningen.

I alt var der 8012 registrerede rådgivninger. Det er en stigning på 19 procent fra 2024.

Stigningen ligner tendensen fra de seneste fem år, hvor antallet af rådgivninger er steget år for år.

En fjerdedel af alle rådgivningerne var til unge børn, på mellem 10 og 15 år.

Det tal er dog oppe på 50 procent i de tilfælde, hvor forældre eller andre pårørende kontakter rådgivningslinjen på vegne af andre.

– Vi ser børn, som alt for tidligt begynder at kæmpe med selvskade, kropshad og forstyrret spisning. Det siger Camilla Hersom, direktør i foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Det er dog alderen 16 til 25 år som henvender sig mest til hjælpelinjen. De står bag cirka halvdelen af alle registrerede rådgivninger.

Størstedelen af henvendelserne handler om selvskade eller anoreksi, hvor de to sammenlagt udgør 69 procent. Det viser rapporten.

– Som samfund skal vi blive langt bedre til at reagere tidligere og skabe bedre selvværd og større kropstilfredshed blandt børn og unge, fortæller Camilla Hersom.

Børn og unge bruger også hjælpelinjen til mistanke om spiseforstyrrelse. Det er et ofte stillet spørgsmål i foreningens brevkasseformat.

De unges fortrukne rådgivningsform er via chatfunktionen. Det er dog ikke alle, som får svar.

I 2025 blev der registreret 1586 ubesvarede opkald.

– Tallene viser, at børn og unge faktisk rækker ud. Det er et vigtigt første skridt. Det er vores mål at kunne svare hver eneste af dem, siger Camilla Hersom i pressemeddelelsen.

It-virksomheden Netcompany er blevet valgt som leverandør til en ny digital platform til Heathrow Lufthavn.

Det skriver Netcompany i en pressemeddelelse.

Med platformen skal alle systemer og data i realtid samles i et fælles overblik, lyder det.

André Rogaczewski, som er topchef i Netcompany, er stolt over, at Netcompany er blevet valgt som leverandør af platformen.

– Som Europas mest travle lufthavn og en central del af Storbritanniens infrastruktur har Heathrow brug for en partner og platform, der er robust, sikker og skaber fremtidig vækst, siger han i pressemeddelelsen.

Heathrow Lufthavn ligger i London og er den travleste lufthavn i Europa.

Den digitale platform hedder Airhart og er allerede i brug i andre europæiske lufthavne, skriver Netcompany. Det gælder for eksempel i København og München.

Platformen bruger kunstig intelligens til at forudsige begivenheder eller tendenser.

Den skal ifølge Netcompany være rygraden i en række af lufthavnens centrale driftsfunktioner. Det gælder for eksempel driftsplanen.

Netcompany oplyser ikke kontraktens længde eller størrelse, men skriver, at der er tale om en “mangeårig aftale”.

I december meddelte Netcompany, at selskabet skal levere en ny digital platform til den britiske told- og skattemyndighed (HMRC).

Her lød det fra topchefen, at det understregede, at Netcompanys forretning for alvor tager fat i Storbritannien.

I forbindelse med årsregnskabet for 2025 lød det, at Netcompany kan profitere på kunders øgede fokus på europæisk suverænitet.

– Vi tror fuldt og fast på, at fremtiden tilhører europæiske produkt- og platformsselskaber, som udnytter komponenter og kunstig intelligens til at levere løsninger hurtigt, pålideligt og ansvarligt, sagde André Rogaczewski i en kommentar til regnskabet.

Netcompany står bag en række kendte it-løsninger i Danmark. Det gælder blandt andet Borger.dk og Aula.

Ruslands præsident har ikke nået sine mål med invasionen af Ukraine, og han er ikke lykkedes med at nedbryde det ukrainske folk.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en videotale på fireårsdagen for den russiske invasion ifølge Reuters og BBC.

– Putin har ikke nået sine mål. Han har ikke knust det ukrainske folk. Han har ikke vundet denne krig, siger Zelenskyj.

– Vi har bevaret Ukraine, og vi vil gøre alt for at opnå fred. Og for at sikre retfærdighed, lyder det videre.

Ifølge præsidenten siger det faktum, at ukrainerne stadig kæmper imod Rusland, en del om ukrainernes modstandskraft.

– I dag markerer dagen for præcis fire år siden, hvor Putin iværksatte sit tre dage lange forsøg på at erobre Kyiv. Og dette siger en hel del om vores modstand, om hvordan Ukraine har kæmpet i al den tid, siger han.

Ruslands krig i Ukraine begyndte i 2022 blandt andet med et forsøg på – som Zelenskyj nævner – at indtage den ukrainske hovedstad.

Præsidenten bygger sine udtalelser om Ukraines modstandskraft på “millioner af mennesker, et enormt mod, utroligt hårdt arbejde, vedholdenhed og den lange vej, som Ukraine har taget siden 24. februar 2022”.

Forhandlinger mellem Ukraine og Rusland om en fredsaftale har ikke givet konkrete resultater.

Rusland har insisteret på, at Ukraine skal overgive hele Donbas – herunder 20 procent af regionen, som Rusland ikke har besat.

Men Ukraine nægter at overgive land, som tusindvis af ukrainske soldater er blevet dræbt for at forsøge at forsvare.

Til Ukraines fredsforhandlere har Zelenskyj sagt:

– Gør ikke alle disse år ligegyldige, undervurdér ikke kampen, modet, værdigheden – alt det, som Ukraine har været igennem. Vi kan ikke og vi må ikke give det væk, glemme det, forråde det.

På årsdagen for invasionen er en række vestlige ledere på besøg i Kyiv for at markere dagen – herunder statsminister Mette Frederiksen (S) og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

En 33-årig mand er død af de kvæstelser, som han på ukendt vis fik en nat i begyndelsen af februar.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på sin hjemmeside.

Det er uvist, hvordan han kom til skade, og politiet efterforsker sagen bredt.

– Da vi ikke kender mandens præcise færden, og hvordan han er kommet til skade, hører vi fortsat meget gerne fra eventuelle vidner, siger vicepolitiinspektør Carsten Vester fra Sydøstjyllands Politi i meddelelsen.

Politiet beder alle, der har set manden mellem klokken 01 og klokken 03 onsdag 4. februar, om at kontakte politiet på telefon 114.

Borgere bedes desuden tjekke videoovervågning i bilen og på ejendomme nær Platinvej i Kolding for relevante optagelser.

Manden var iklædt mørke bukser og en mørk hættetrøje. Den 33-årige kan ses iført det mørke tøj på et billede, som politiet tidligere på måneden offentliggjorde, i håb om at vidner ville henvende sig.

Den 33-årige blev fundet alvorligt kvæstet på Platinvej i Kolding natten til den 4. februar. Han blev bragt til behandling, men det har ikke været muligt at redde hans liv. Manden døde 20. februar.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er tirsdag morgen ankommet i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det sker på fireårsdagen for Ruslands invasion af landet.

Statsministeriet beretter i en pressemeddelelse, at statsministeren vil markere sin støtte til Ukraines kamp.

– Ukrainerne holder nu på fjerde år stand for vores allesammens frihed. Deres mod og styrke lyser i kampen mod Putins mørke. Og de skaber håb for os, der ønsker et Europa med fred, siger statsminister Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

Ifølge TV 2 er forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) også i Ukraine.

Mette Frederiksen er draget til Ukraine med flere andre vestlige ledere.

Hun er fotograferet i togvogn med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, og Sveriges statsminister Ulf Kristersson.

Det samme er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Hendes besøg sker for at “understrege vores vedvarende engagement i Ukraines retfærdige kamp”.

– Og for at sende et klart signal til både det ukrainske folk og til aggressoren: Vi vil ikke give efter, før freden er genoprettet. Fred på Ukraines betingelser, skriver Ursula von der Leyen på det sociale medie X.

Statsminister Mette Frederiksen markerer ligeledes, at den militære støtte til Ukraine skal fortsætte.

Det skal ske for at give Ukraine den bedst mulige forhandlingsposition, når en fred med Rusland skal forhandles på plads en dag.

– Det gør vi ved at levere de våben, de har brug for, og stramme sanktionerne mod Rusland mest muligt, siger statsministeren i pressemeddelelsen.

Danmark har desuden på fireårsdagen doneret 190 millioner kroner til humanitær støtte til Ukraine.

Mette Frederiksen noterer, at den indsats ikke skal fortrænges af det militære fokus.

– Samtidig skal vi huske, at Ruslands brutalitet fortsætter andre steder end ved frontlinjen. Med drab på civile og ubarmhjertige angreb på energiforsyningen. Det ukrainske folk skal vide, at resten af Europa står sammen med dem.

Rasmus Werner Nielsen har valgt at stoppe som topchef i forsikringsselskabet Alm. Brand.

Det skriver selskabet i en meddelelse.

Det bliver den nuværende viceadministrerende direktør og finansdirektør, Andreas Ruben Madsen, som overtager topposten fra 1. marts.

Rasmus Werner Nielsen har været topchef i Alm. Brand siden 2019. Dermed har han haft roret i en periode, hvor Alm. Brand har købt og integreret den danske del af Codan.

Sammenlægningen skete i 2022, og efterfølgende har man arbejdet på at integrere selskabet.

Alm. Brand skriver, at det er efter en “succesfuld” sammenlægning af de to selskaber, at Rasmus Werner Nielsen har valgt at stoppe.

Hans efterfølger, Andreas Ruben Madsen, har ifølge Jais Valeur, som er bestyrelsesformand i Alm. Brand, også haft en afgørende rolle i at skabe det selskab, Alm. Brand er i dag.

– Han har samtidig været central i udviklingen af koncernens strategi for de kommende tre år, og det er helt naturligt, at han nu tager over og står i spidsen for at gennemføre strategien, siger Jais Valeur i meddelelsen.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er tirsdag ankommet til Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det fremgår af et opslag fra hende på det sociale medie X.

Tirsdag er det fire år siden, at Rusland invaderede Ukraine.

Von der Leyen vil med besøget bekræfte, at Europa står urokkeligt sammen med Ukraine – både økonomisk, militært og gennem den hårde vinter, lyder det.

Det er tiende gang siden invasionen, at hun besøger Kyiv.

Besøget sker desuden for at “understrege vores vedvarende engagement i Ukraines retfærdige kamp”.

– Og for at sende et klart signal til både det ukrainske folk og til aggressoren: Vi vil ikke give efter, før freden er genoprettet. Fred på Ukraines betingelser, skriver von der Leyen i opslaget.

Formanden deler også en video, hvor hun kan ses ankomme i den ukrainske hovedstad. Her modtager hun en buket med gule og blå blomster, der er de samme farver, som på Ukraines flag.

Den indtjening, som Rusland får fra eksport af olie og gas, er faldet i løbet af de sidste 12 måneder – også selv om landets olieeksport er steget målt på mængde.

Det viser data, som er blevet offentliggjort tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tirsdag går krigen i Ukraine ind i sit femte år.

En analyse, som er blevet offentliggjort af den uafhængige tænketank Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA) viser, at Ruslands indtægter fra eksport af olie, gas, kul og raffinerede olieprodukter landede på 193 milliarder euro – svarende til 1442 milliarder kroner – i de 12 måneder frem til tirsdag.

Det er et fald på 27 procent sammenlignet med en sammenlignelig periode før invasionen.

Rusland er stærkt afhængig af landets energiindtægter for at finansiere krigen i Ukraine. Den afhængighed har fået vestlige lande til at indføre sanktioner, som løbende strammes, mod russisk brændstof for at svække landets militære indsats.

Ruslands gaseksport er styrtdykket siden 2022, som var det år, hvor Rusland den 24. februar invaderede nabolandet.

Sanktionerne har dog indtil videre ikke reduceret landets olieeksport målt på mængden. Landet er derimod blevet tvunget til at sælge olien til lavere priser.

Ruslands indtægter fra eksport af råolie er ifølge CREA faldet med 18 procent i de seneste 12 måneder sammenlignet med året inden.

Samtidig lå eksportmængderne af råolie på 215 ton, hvilket er seks procent over niveauet fra før invasionen, lyder det.

Som reaktion på sanktionerne fra Vesten har Rusland rettet størstedelen af sin råolieeksport mod Kina, Indien og Tyrkiet via skibsfart.

Landet har i den forbindelse ofte måttet ty til sin såkaldte skyggeflåde af gamle, uforsikrede olietankere for at omgå sanktionerne.

Strengere restriktioner kan dog ramme Ruslands brændstofeksport hårdere i år, skriver Reuters.

USA’s præsident, Donald Trump, har således gjort det til en forudsætning for en handelsaftale med Indien, at landet reducerer dets afhængighed af russisk råolie.

EU overvejer samtidig et omfattende forbud mod enhver virksomhed, der støtter Ruslands olieeksport ad søvejen, hvilket overgår tidligere sanktioner.

Det lykkedes ikke at vedtage mandag, da Ungarn nedlagde veto på grund af en tvist om en beskadiget ukrainsk olierørledning.

Hvis Alternativet skal lægge mandater til en ny regering, kommer det med et ultimativt krav:

Den danske svineproduktion skal undergå en omfattende forandring, der forbedrer forholdene markant.

Partiet kalder det “svinepagten”.

Det fortæller politisk leder, Franciska Rosenkilde, i et interview med Politiken.

– Vi står i en situation, hvor det danske landbrug har udviklet sig til at blive verdens største baconfabrik med ekstreme konsekvenser for det danske miljø, dyrevelfærd, klima og vores drikkevand.

– Vi ønsker at forpligte de andre politikere på at gøre noget ved det, siger hun til avisen.

Alternativets krav kan blive en del af forhandlingerne om en ny regering efter et kommende valg.

Hvis Mette Frederiksen og Socialdemokratiet vælger at afsøge muligheden for at bruge venstrefløjen som parlamentarisk grundlag, kan kravet komme i spil.

Alternativet forsøger derfor også at få andre partier til at skrive under på deres “svinepagt”.

I SF, Radikale og Enhedslisten finder man sympati for forslaget – men man er ifølge Politiken ikke klar til at skrive under på andres ultimative krav.

I “svinepagten” præsenterer Alternativet fire krav.

Ekstrem avl skal stoppes, søer skal ikke fikseres, lemlæstelse af grise skal stoppes og der skal være mere plads til grisene. Og det skal ske inden 2030, beretter Rosenkilde til Politiken.

Alternativet mener, at det vil bringe svineproduktionen i bedre tråd med dyrevelfærdsloven.

Hongkongs regering udtrykker stærk utilfredshed med, at Panamas højesteret har annulleret havnekontrakter til Hongkong-baserede firma CK Hutchison.

Det skriver regeringen ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

Regeringen betegner annulleringen som hård og mener, at afgørelsen “alvorligt krænker Hongkongs virksomheders rettigheder og legitime interesser”.

Havnekontrakterne vedrører driften af to havneterminaler ved Panamakanalen ved navn Balboa og Cristóbal.

CK Hutchisons datterselskab Panama Ports Company har siden 1990’erne drevet containerterminaler ved kanalens stillehavs- og atlanterhavsside.

Panamas højesteret afgjorde mandag, at Panamas søfartsmyndighed skal overtage begge havne, indtil to andre selskaber kan overtage dem.

Danske Mærsk i form af datterselskabet APM Terminals Panama skal overtage Balboa. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Schweiziske Mediterranean Shipping Company (MSC) skal overtage Cristóbal.

I en afgørelse fra Panamas søfartsmyndighed i januar lød det, at Mærsk skulle overtage begge havne. Men det har altså ændret sig.

Panamas regering har godkendt to midlertidige koncessionskontrakter med Panamas søfartsmyndighed, der varer op til 18 måneder.

I afgørelsen fra januar lød det, at koncessionen til CK Hutchison annulleres.

Rettens officielle begrundelse for at rive kontrakterne med CK Hutchison over var, at de love og handlinger, som ligger til grund for koncessionsaftalen, er forfatningsstridige.

En koncession er en tidsbegrænset tilladelse fra staten til, at en privat aktør må drive eller udnytte en offentlig infrastruktur eller aktivitet på fastsatte vilkår.

CK Hutchison siger i en udtalelse natten til tirsdag, at Panamas beslutning om at annullere de vigtige havnekontrakter og give midlertidige licenser til Mærsk og MSC er ulovlig.

– CKH anser kendelsen, dekretet, den påståede opsigelse af PPC’s (CK Hutchisons datterselskab, red.) koncession og overtagelsen af terminalerne for at være ulovlige, siger CK Hutchison ifølge Reuters i en udtalelse til Hongkong Stock Exchange.

Ifølge Reuters lyder det videre fra CK Hutchison, at al dets drift af terminalerne Balboa og Cristóbal blev afsluttet mandag.

Panamas præsidentkontor har ikke umiddelbart reageret på Reuters’ anmodninger om en kommentar til CK Hutchinsons udtalelse. Mærsk og MSC har ikke umiddelbart en kommentar til sagen.

En ny amerikansk toldsats på varer fra lande fra hele verden, som præsident Donald Trump varslede fredag, er trådt i kraft natten til tirsdag lokal tid.

Det skriver nyhedsbureauet AFP og Bloomberg.

Udmeldingen fra Trump fredag kom, dagen efter at USA’s højesteret erklærede, at de forhøjede toldsatser, som Trump indførte sidste år, var ulovlige.

Oprindeligt var toldsatsen på 10 procent, men efterfølgende varslede Trump, at han vil hæve den til 15 procent. Der er dog ikke en tidshorisont for, hvornår det potentielt vil komme til at gælde.

Den amerikanske højesteret fastslog i sidste uge, at Donald Trump ikke havde juridisk grundlag for at indføre straftold mod en lang række lande.

Ifølge højesteretten overskred Trump sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA). Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser bredt.

Ifølge den amerikanske forfatning er det Kongressen – og ikke præsidenten – der har beføjelse til at pålægge told og regulere USA’s handel med udlandet.

Da den nye told blev meddelt fredag, skete det ifølge Det Hvide Hus med henvisning til sektion 122 i handelsloven Trade Act of 1974.

Den tillader ifølge AFP og Bloomberg, at den nye told kan gælde i 150 dage, medmindre den forlænges af Kongressen.

USA’s told- og grænsebeskyttelsesmyndighed har oplyst ifølge AFP, at den fra tirsdag vil stoppe med at opkræve de toldsatser, som domstolen har underkendt.

Myndigheden vil fra tirsdag begynde at opkræve den nye told på 10 procent.

Når Trump natten til onsdag dansk tid holder State of the Union-tale, ventes han ifølge nyhedsbureauet Reuters at komme ind på højesterets toldafgørelse.

Fredag beskrev han dommen som “latterlig, dårligt skrevet og ekstraordinært anti-amerikansk”.

USA’s præsident inviteres hvert år til Kongressen for at holde tale om nationens tilstand – State of the Union.

Talen natten til onsdag vil være Trumps første State of the Union-tale i hans anden embedsperiode.

Den tidligere britiske ambassadør Peter Mandelson er blevet løsladt mod kaution.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt BBC, på baggrund af en udtalelse fra politiet i Storbritanniens hovedstad, London, natten til tirsdag.

Mandelson blev mandag anholdt af betjente på sin adresse i London. Det skete på baggrund af en mistanke om, at han har begået embedsmisbrug.

– En 72-årig mand, der blev anholdt på baggrund af en mistanke om embedsmisbrug, er blevet løsladt mod kaution, men sagen efterforskes nærmere, skriver politiet i udtalelsen.

På politistationen blev Mandelson afhørt, ligesom der blev foretaget ransagninger på to adresser, skriver politiet.

Det fremgår ikke, hvilket beløb der er blevet betalt i kaution.

Peter Mandelson blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025, men blev fyret fra posten i september, efter at det kom frem, at han havde haft et venskab med den dømte seksualforbryder og rigmand Jeffrey Epstein.

De senest offentliggjorte dokumenter i sagen om Epstein har afsløret, at Mandelson havde tættere bånd til Epstein end hidtil antaget.

Tidligere på måneden undskyldte premierminister Keir Starmer over for Epsteins ofre for udnævnelsen af Mandelson.

Den tidligere ambassadør efterforskes ifølge nyhedsbureauet AFP for at have sendt følsomme dokumenter til Epstein, mens Mandelson var britisk finansminister. Det skal blandt andet være sket under finanskrisen i 2008.

Politiet har ikke nærmere præciseret, hvilke dokumenter der er tale om.

Den amerikanske forretningsmand Jeffrey Epstein blev i 2008 dømt for rufferi i en sag, der involverede en mindreårig pige.

I 2019 blev han sigtet i en ny sag om menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse af mindreårige. Epstein blev anholdt og fundet død i sin celle efter omkring en måned i fængsel.

Peter Mandelson er langt fra den eneste offentlige person, der er blevet sat i forbindelse med den afdøde rigmand.

I Storbritannien er det især Andrew Mountbatten-Windsor, som er lillebror til kong Charles og tidligere bar titlen prins, der har været i søgelyset. Han blev i sidste uge anholdt i en sag om muligt embedsmisbrug.

Britiske medier har skrevet, at anholdelsen skyldes dokumenter, der antyder, at Andrew sendte oplysninger til Epstein fra sit arbejde som officiel handelsrepræsentant for Storbritannien.

Den tidligere sydkoreanske præsident Yoon Suk-yeol har tirsdag anket den livstidsdom, som han i sidste uge blev idømt af en sydkoreansk domstol.

Det skriver nyhedsbureauerne Yonhap og AFP.

Yoon blev idømt til livsvarigt fængsel, efter at han var blevet fundet skyldig i at lede til et oprør, da han i december 2024 indførte en kortvarig undtagelsestilstand i Sydkorea.

– Vi mener, at vi har et ansvar for klart at dokumentere problemerne med denne dom – ikke kun i domstolens protokoller, men også for eftertidens domme, skriver Yoons advokater i en udtalelse ifølge AFP.