Seneste nyheder

Den russiske præsident, Vladimir Putin, er søndag ankommet til byen Tianjin i det nordøstlige Kina for at deltage i et topmøde i Shanghai Cooperation Organisation (SCO).

Det rapporterer både statslige kinesiske og russiske medier ifølge Reuters og AFP.

Kinas præsident, Xi Jinping, er vært for topmødet, hvor 20 andre verdensledere ventes at deltage.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass er Putin blevet inviteret af Xi Jinping til at besøge både Tianjin og Beijing.

Topmødet i SCO finder sted søndag aften. Efter en velkomstceremoni vil lederne deltage i en reception og en koncert, skriver Tass.

SCO er en organisation for samarbejde om politik, økonomi og sikkerhed grundlagt af Rusland og Kina i 2001.

Den består af Kina, Indien, Rusland, Pakistan, Iran, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Usbekistan og Belarus. 16 andre lande, heriblandt Tyrkiet, er tilknyttet som observatører eller såkaldt dialogpartnere.

Kina og Rusland har udråbt SCO som et alternativ til Natos militæralliance.

Kinas gør fortsat krav på den selvudråbte nation Taiwan, og Rusland har invaderet nabolandet Ukraine.

Dylan Loh, der er adjunkt ved Nanyang Technological University i Singapore siger til AFP, at Kina og Rusland forsøger at bruge SCO til at opnå indflydelse.

– Kina har længe forsøgt at præsentere SCO som en ikkevestligt ledet magtblok, der fremmer en ny type internationale relationer, som, hævder Kina, er mere demokratiske.

– Den store deltagelse indikerer Kinas voksende indflydelse og SCO’s tiltrækningskraft som en platform for ikkevestlige lande, lyder det.

Mandag ventes Putin at tale med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, om Ukraine-krigen og Irans præsident, Masoud Pezeshkian, om Irans atomprogram.

Den 3. september vil en enorm militærparade finde sted i Beijing og markere, at det er 80 år siden, at Anden Verdenskrig sluttede i Asien.

Putin og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, skal overvære paraden.

I alt 26 udenlandske stats- og regeringschefer ventes at deltage i paraden, der fejrer Japans formelle overgivelse under Anden Verdenskrig, lød det fra Kinas udenrigsministerium torsdag.

Militærparaden den 3. september ventes at være en stor fremvisning af Kinas militære magt og et symbol på den diplomatiske solidaritet mellem Kina, Rusland og det globale syd.

Over 10.000 mennesker samlede sig lørdag i Frankfurt til en propalæstinensisk demonstration, efter at en domstol havde omstødt et forbud mod den.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Ifølge tysk politi mødte omkring 11.000 deltagere op ved demonstrationens startsted i Hafenpark.

Det er langt flere end de oprindeligt 5000 tilmeldte.

Demonstranterne bar palæstinensiske flag og råbte slogans som “Frihed til Palæstina” og “From the river to the sea – Palestine will be free”.

Det sidstnævnte har været genstand for juridiske kontroverser i Tyskland.

Udtrykket henviser til Jordanfloden og Middelhavet. Mellem de to vandmasser ligger det område, som i dag udgøres af Israel og de palæstinensiske områder.

Kritikere af sloganet har sagt, at det lægger op til, at staten Israel skal nedlægges.

I flere tyske byer er demonstranter blevet retsforfulgt for at bruge udtrykket.

Men i flere tilfælde har domstole frikendt dem.

Demonstrationen i Frankfurt havde navnet United4Gaza – Stop the Genocide Now.

De lokale myndigheder havde før demonstrationen forsøgt at indføre et forbud mod den. Det skete med henvisning til, at der potentielt kunne være tale om en antisemitisk forsamling.

Fra myndighederne lød det også, at man er bekymret for tiltagende spændinger mellem propalæstinensiske og proisraelske aktivister.

Men arrangørerne gik rettens vej og fik torsdag medhold.

Domstolen i Frankfurt mente, at forbuddet ikke var rimeligt i lyset af politiets nuværende risikovurdering. Et forbud kræver, at forsamlingen udgør en direkte fare for den offentlige sikkerhed, lød det fra retten.

Politiet havde alligevel forberedt sig på, at demonstrationen kunne udvikle sig i en voldelig retning, skriver Bild.

Ved en jødisk kirkegård og byens jødiske museum var der opstillet barrikader, og politiet stod klar med vandkanoner, da demonstranternes optog bevægede sig forbi.

Demonstrationen endte dog med at forløbe fredeligt overordnet set, har politiet efterfølgende konkluderet. Det skriver det tyske medie Bild.

– Individuelle deltagere begik kriminelle handlinger. Herunder er der mistanke om opfordring til had, billigelse af kriminalitet og brug af symboler fra organisationer, der er i strid med forfatningen, lyder det i en udtalelse fra politiet.

Chicagos politi vil ikke samarbejde med Nationalgarden, hvis den amerikanske præsident, Donald Trump, beslutter at indsætte den i byen.

Det siger byens borgmester, Brandon Johnson, lørdag aften.

Den demokratiske borgmester har underskrevet en bekendtgørelse, der skal forberede Chicago på enhver føderal operation, som har til formål at håndhæve loven i byen.

– Det handler om at sikre, at vi er forberedte, siger han til journalister, mens han underskriver bekendtgørelsen.

Ifølge borgmesteren har bekendtgørelsen til formål at tilbyde klar og reel vejledning til byens embedsmænd og alle Chicagos indbyggere om, hvordan byen kan stå imod det, han betegner som tyranni.

I bekendtgørelsen står der, at Chicagos politibetjente fortsat vil håndhæve delstatens og byens love, men ikke vil bistå med hverken patruljer, anholdelser eller andre politihandlinger sammen med føderale betjente, heriblandt Nationalgarden.

Desuden skal byens politi tydeligt afskille sig fra føderale betjente i påklædning, lyder det.

– Indsættelsen af føderale militærstyrker i Chicago uden de lokale myndigheders samtykke underminerer demokratiske normer krænker byens suverænitet, truer borgerrettigheder og risikerer at eskalere volden snarere end at sikre freden, står der i bekendtgørelsen.

Johnson opfordrer desuden Trump til at ændre kurs fra at indsætte Nationalgarden.

Trump har truet med at indsætte Nationalgarden i Chicago, og tidligere i august lød det fra kilder i USA’s forsvarsministerium, Pentagon, at man planlagde at indsætte mindst et par tusind medlemmer i byen. Det skrev The Washington Post.

Præsidenten har også nævnt New York City.

Trump indsatte tidligere i august 800 soldater fra Nationalgarden i USA’s hovedstad, Washington D.C.

USA’s justitsministerium berettede i januar, at den voldelige kriminalitet i Washington D.C. var på sit laveste niveau i 30 år.

Men Trump mener, at kriminaliteten er ude af kontrol.

Tidligere på sommeren satte Trump også Nationalgarden ind i den californiske storby Los Angeles. Californiens guvernør, Gavin Newsom, er også demokrat.

Også New York City og Washington D.C. er under demokratisk kontrol.

Reuters

Hamas har sent lørdag aften bekræftet, at Mohammad Sinwar er død.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sinwar antages at have været militær leder af den militante palæstinensiske bevægelse i Gaza.

Hamas giver ikke detaljer om Sinwars død, men har offentliggjort et billede af ham sammen med andre ledere og beskrevet dem som martyrer.

Det var Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, der i slutningen af maj første gang meldte, at man havde dræbt Sinwar og andre Hamas-medlemmer den 13. maj.

I starten af juni lød det herefter fra Israels militær, IDF, at man havde identificeret Sinwars lig.

Liget blev angiveligt fundet under Det Europæiske Hospital i Khan Younis.

Det er første gang, at Hamas bekræfter Sinwars død.

Mohammad Sinwar er bror til Yahya Sinwar, der tidligere var Hamas’ øverste leder. Yahya Sinwar var ifølge Israel hjernen bag angrebet 7. oktober 2023 på Israel. Han blev dræbt i kamp med israelske soldater et år senere i oktober 2024.

Efter brorens død blev Mohammad Sinwar forfremmet. Han blev født i Khan Younis i 1975 og menes ifølge The New York Times at have sluttet sig til Hamas i slutningen af 1980’erne starten af 1990’erne.

Han har været fængslet af både Israel og den palæstinensiske selvstyremyndighed og menes at have været udsat for mindst seks attentatforsøg frem til 2021.

Den amerikanske avis skriver, at han var kendt som “Skyggen” og gik meget langt for at holde sin identitet hemmelig.

7. oktober 2023 blev omkring 1200 mennesker dræbt i Israel, mens 251 blev taget som gidsler og bragt med tilbage til Gaza.

Ifølge Israel er der nu 48 gidsler tilbage i Gaza, hvoraf 20 menes at være i live. 26 er bekræftet døde, mens der er usikkerhed om de sidste to gidslers skæbne, skriver Times of Israel.

Israel og Hamas har forgæves forsøgt at blive enige om en længerevarende våbenhvile i krigen, der ifølge de Hamas-kontrollerede myndigheder i Gazastriben har kostet over 63.000 palæstinensere livet. FN betragter tallene som troværdige, skriver AFP.

En 53-årig mandlig cyklist blev lørdag aften påkørt på Vesterbro i København.

Bilisten flygtede fra stedet, men politiet har senere fundet frem til ham, oplyser vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi tidligt søndag morgen.

Føreren af bilen er en 17-årig dreng, som er blevet anholdt over natten.

Den 53-årige blev efter uheldet kørt på traumecenter.

I første omgang kunne politiet ikke sige, hvor alvorligt han var kommet til skade.

Men søndag morgen kan vagtchefen oplyse, at der ikke er tale om alvorlig personskade.

Det var klokken 23.26 lørdag aften, at politiet fik en anmeldelse om påkørslen, der skete ved Frederiksstadsgade og Enghavevej nær Enghave Plads og spillestedet Vega.

Kort tid efter oplyste politiet, at det var til stede på Vesterbro og havde talt med vidner, som havde set bilens nummerplade.

Der er ikke endeligt taget stilling til, hvad den 17-årige skal sigtes for.

Han vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør, oplyser vagtchef Michael Andersen.

Israel har hentet liget af to gidsler hjem fra Gazastriben, oplyser premierminister Benjamin Netanyahu ifølge nyhedsbureauet AFP.

Lørdag er den ene identificeret som Idan Shtivi. Han var en af de israelere, der blev bortført af den militante palæstinensiske bevægelse Hamas ved musikfestivalen Nova i oktober 2023.

– En specialoperation i Gazastriben resulterede i, at liget af den afdøde Idan Shtivi kom tilbage, lyder det i en meddelelse fra Netanyahus kontor.

Fredag meddelte det israelske militær, at der var hentet to lig af gidsler ud fra Gazastriben.

Det andet gidsel blev identificeret fredag. Det er Ilan Weiss, som blev dræbt 7. oktober 2023.

En israelsk organisation for gidsler og deres pårørende meldte i oktober sidste år den 28-årige Shtivi død. Men først nu har israelske soldater hentet hans lig til Israel og fået identificeret ham, så man officielt kan bekræfte hans død.

Ifølge netmediet Times of Israel blev han dræbt under Hamas’ angreb i oktober 2023.

Hamas tog omkring 250 gidsler med sig til Gazastriben under angrebet mod Israel for knap to år siden.

Et antal af dem var blevet dræbt af den militante gruppe, da deres lig blev bragt til det palæstinensiske område.

Ifølge Israel er der nu 48 gidsler tilbage i Gaza, hvoraf 20 menes at være i live. 26 er bekræftet døde, mens der er usikkerhed om de sidste to gidslers skæbne, skriver Times of Israel.

Et passagerfly med 164 passagerer, der lørdag var på vej fra København til den græske ø Rhodos, måtte pludselig foretage en landing i den østrigske hovedstad, Wien.

Det fortæller Birthe Madsen, der er kommunikationschef hos Jettime.

– Vi havde et fly i eftermiddag fra København til Rhodos, hvor piloterne besluttede at lande i Wien, da der var røgudvikling i den forreste del af flyet, siger hun.

– Det er den umiddelbare vurdering, at røgen har stammet fra en af de ovne, som vi bruger til at varme flymaden i, tilføjer Birthe Madsen.

Men det skal en tekniker nu undersøge nærmere, lyder det.

Hun fortæller, at sikkerhedslandingen foregik uden problemer.

Luftfartsselskabet er netop nu ved at finde et erstatningsfly fra et andet selskab, som kan flyve passagererne til Rhodos søndag.

Passagererne må derfor overnatte på hotel i Wien, inden de kan tage afsted i det nye fly, fortæller kommunikationschefen.

Hvornår gæsterne præcist kan forvente at lette fra Wien med kurs mod Rhodos, ligger endnu ikke fast, oplyser Birthe Madsen.

Jettime er et danskejet selskab, der står for charterflyvninger.

FC Midtjylland åbner Europa Leagues ligaspil på hjemmebanen MCH Arena mod Sturm Graz.

Det fremgår af spilleplanen, som Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har offentliggjort lørdag aften.

Kampen mod østrigerne spilles 24. september klokken 18.45 og er den første af otte indledende kampe for midtjyderne.

Omkring en uge senere venter en svær udekamp mod Nottingham Forest, der i sidste sæson blev nummer syv i Premier League.

Det bliver med en anden træner ved roret end Thomas Thomasberg, der fredag blev fyret. Ifølge flere medier er Mike Tullberg udset til at blive ny træner.

Lodtrækningen til ligafasen blev foretaget fredag.

Ud over Sturm Graz og Nottingham Forest tørner FCM sammen med Maccabi Tel Aviv, Celtic, Roma, Genk, Dinamo Zagreb og Brann.

FCM spillede sig frem til ligaspillet i Europa League ved at nedlægge skotske Hibernian, norske Fredrikstad og finske KuPS i kvalifikationen.

Midtjyderne deltog også sidste år i turneringen og endte efter de otte kampe som nummer 20 ud af 36 hold.

Det udløste en billet til playoffrunden, hvor holdet tabte til Real Sociedad.

Her er FC Midtjylland kampprogram:

24. september: FCM – Sturm Graz.

2. oktober: Nottingham Forest – FCM.

23. oktober: Maccabi Tel Aviv – FCM.

6. november: FCM – Celtic.

27. november: Roma – FCM.

11. december: FCM – Genk.

22. januar: Brann – FCM.

29. januar: FCM – Dinamo Zagreb.

Den argentinske kantspiller Alejandro Garnacho har været helt ude i kulden i Manchester United, men nu skal det 21-årige talent slå sine folder i London.

Således oplyser Chelsea lørdag aften på sin hjemmeside, at Garnacho har skrevet under på en syvårig aftale med hovedstadsklubben.

– Jeg kan ikke vente med at komme i gang, siger han til Chelseas hjemmeside.

Argentineren har ikke været en populær herre hos United-cheftræner Ruben Amorim på det seneste.

Garnacho har således slet ikke være med i kamptruppen til Manchester-klubbens indledende kampe i sæsonen.

Kantspilleren var heller ikke med, da United spillede træningskampe i blandt andet USA i løbet af sommeren.

Han spillede sidst en gældende fodboldkamp i midten af maj, hvor United tabte til Tottenham i Europa League-finalen.

Ifølge flere medier, herunder nyhedsbureauet Reuters, betaler Chelsea i omegnen af 40 millioner pund – 350 millioner kroner – for Garnacho.

Salgsprisen er den fjerdehøjeste for en United-spiller efter Cristiano Ronaldo, Romelu Lukaku og Angel Di Maria.

Garnacho er vokset op i Madrid og tilbragte sine ungdomsår på blandt andet Atletico Madrids akademi, inden han i 2020 rykkede til United som 16-årig.

Han fik sin seniordebut for United i april 2022 som indskifter i en kamp mod netop Chelsea.

Siden blev det til i alt 144 kampe for United, hvor han scorede 26 mål og supplerede med 22 assister.

Han har optrådt otte gange for det argentinske landshold.

Røde Kors advarer lørdag om, at ethvert israelsk forsøg på at evakuere Gaza By ville bringe indbyggerne i fare.

Israels militær er i færd med at skærpe sin belejring af området forud for en planlagt offensiv.

– Det er umuligt, at en masseevakuering af Gaza By nogensinde kan gennemføres på en måde, der er sikker og værdig under de nuværende forhold, siger Mirjana Spoljaric, præsident for Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), i en erklæring.

Den elendige situation hvad angår både husly, sundhed og hungersnød i Gazastriben betyder, at en evakuering “ikke blot er uigennemførlig, men uforståelig under de nuværende omstændigheder”, understreger hun.

– En sådan evakuering ville udløse en massiv bevægelse af befolkningen, som intet område i Gazastriben kan rumme i lyset af den omfattende ødelæggelse af civil infrastruktur og den ekstreme mangel på mad, vand, husly og lægehjælp, siger Spoljaric.

Israels militær har erklæret Gaza By for en “farlig kampzone”.

Det indebærer, at der i byen ikke er de daglige pauser i kampene, som gør det muligt at levere mad i begrænsede mængder til civilbefolkningen.

Hæren har ikke opfordret befolkningen til straks at forlade Gaza By.

Men fredag meddelte det israelske forsvarsministerium, at det forbereder sig på “at flytte befolkningen sydpå for deres beskyttelse”.

Israel er under stigende pres for at afslutte offensiven i Gaza, hvor stort set hele befolkningen mindst én gang er blevet fordrevet, og hvor FN har erklæret hungersnød.

Alligevel forbereder den israelske hær sig på en operation for at indtage det palæstinensiske områdes største by og flytte dens indbyggere.

Mens Gaza By er blevet erklæret en “farlig kampzone”, har israelske angreb siden daggry lørdag dræbt 47 mennesker her og i andre dele af det sønderbombede område.

Det oplyser en talsmand for Gazas civilforsvar.

12 mennesker blev dræbt, da et israelsk luftangreb ramte “en række telte med fordrevne personer” nær en moské vest for Gaza By, siger talsmanden, Mahmoud Bassal.

Yderligere ti mennesker blev dræbt af israelsk beskydning, mens de ventede på at få mad nær de steder i det centrale og sydlige Gaza, hvor der uddeles nødhjælp, siger Bassal.

Israels hær har ikke umiddelbart kommenteret de meldinger.

Houthi-bevægelsens premierminister i Yemen, Ahmed al-Rahawi, og et antal ministre er blevet dræbt i et israelsk angreb på Yemens hovedstad, Sanaa.

Det meddeler gruppen lørdag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Flere andre blev såret i angrebet, der skete torsdag.

Houthierne oplyser ikke umiddelbart flere detaljer.

Fredag morgen begyndte unavngivne kilder og medier i Yemen at berette, at premierministeren var dræbt. Men det er først nu, at houthierne selv bekræfter oplysningen.

Dermed er Ahmed al-Rahawi det hidtil mest fremtrædende medlem af Houthi-bevægelsen, der er blevet dræbt i et af de talrige israelske angreb mod Yemen.

Ahmed al-Rahawi blev udpeget som leder af Houthi-bevægelsens regering i Yemen i august sidste år. Regeringen, som kontrollerer Sanaa, er ikke internationalt anerkendt.

Houthi-bevægelsens regering er i konflikt med den internationalt anerkendte regering i Yemen, der ledes af premierminister Salem Saleh bin Braik.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, og det israelske militær bekræftede fredag angrebet.

Her lød det, at angrebet var rettet mod houthi-regeringens forsvarsminister, stabschef og andre højt placerede embedsmænd, og at Israel stadig var i gang med at undersøge udfaldet af angrebet.

Forsvarsministeren er tilsyneladende ikke blandt de dræbte. Lørdag eftermiddag citerer houthiernes eget nyhedsbureau ham for at sige, at gruppen er klar til at konfrontere Israel efter det dødelige angreb.

Det er dog uklart, hvornår han har udtalt sig. I citatet nævner forsvarsministeren ikke torsdagens israelske angreb, påpeger Reuters.

Houthierne er støttet af styret i Iran. De er samtidig allierede med Hamas-bevægelsen i Gaza.

Siden begyndelsen af Israels krig mod Hamas i Gaza i oktober 2023 har houthierne jævnligt angrebet Israel med raketter, missiler og droner.

Israel har flere gange svaret igen med angreb på Yemen.

Reuters

En 75-årig kvinde, som 20. august blev påkørt af en bus på Nylandsvej i Køge, er død af sine kvæstelser.

Det siger Benjamin Rasch, som er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, til Sjællandske Nyheder.

– Vi kan desværre bekræfte, at hun er afgået ved døden. Man havde i første omgang fået stabiliseret hende, men det viste sig, at skaderne fra påkørslen ikke kunne rettes op. Hun afgik ved døden i går, fredag, efter at man valgte at slukke for lifesupport, siger han lørdag.

Buschaufføren undgik dagen efter hændelsen at blive frihedsberøvet. En dommer ved Retten i Roskilde afviste at varetægtsfængsle den 40-årige mand.

Han satte sig ved rattet i en Movia-bus, selv om han var påvirket, fordi han dagen før havde indtaget kokain og cannabis.

Den 75-årige cyklist blev påkørt cirka klokken 16.25 på Nylandsvej 20. august. Kvindens tilstand blev i første omgang beskrevet som “yderst kritisk”. Senere var meldingen endda, at kvinden var uden for livsfare.

Retten fandt, at der er en særligt bestyrket mistanke mod den 40-årige om uagtsomt legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder.

Men hensynet til folks retsfølelse kræver altså ikke, at der sker varetægtsfængsling, oplyste Midt- og Vestsjællands Politi om rettens kendelse.

Cyklisten blev påkørt bagfra. Hun pådrog sig et alvorligt hovedtraume og blev afhentet med lægehelikopter, har politiet tidligere oplyst.

Buschaufføren blev i første omgang sigtet for uagtsom legemsbeskadigelse, men vagtchef Benjamin Rasch siger nu til Sjællandske Nyheder, at sigtelsen formentlig bliver ændret til uagtsomt manddrab efter den seneste udvikling.

Det er ikke uproblematisk, hvis man skyder den ulv, der formodes at stå bag et angreb på en fåreflok i Vestjylland tidligere på ugen.

Og det er slet ikke sikkert, at man løser ulveproblemet.

Det siger Kent Olsen, der er videnskabelig chef og seniorforsker ved Naturhistorisk Museum Aarhus.

– Vi ved fra udlandet, at hvis man tager en voksen ulv ud af et ulvepar, så kan der opstå nogle nye forhold i territoriet. Det er typisk ikke det, der fjerner problematikken i forhold til angreb på husdyr, siger han.

Efter at Naturstyrelsen har fundet bevis for ulveangreb bag et ulvesikret hegn i Vestjylland, kan husdyrholdere med ulvesikrede hegn i Lemvig og Struer nu søge om tilladelse til at regulere – altså dræbe – en ulv i forbindelse med et angreb.

Ulven, der angreb en fårefolk i Vestjylland, er i følge Naturstyrelsen formentlig en del af et ulvepar, der går på Klosterheden.

Kent Olsen fortæller, at der i området omkring Klosterheden går et ulvepar med mindst seks hvalpe.

Derfor er der en sandsynlighed for, at husdyrholderne kan dræbe en ulv med unger.

Det vil i givet fald betyde, at man fjerner en af de voksne ulve, som hvalpene skal lære fra, siger forskeren.

Han bemærker også, at området, hvor husdyrholdere i Danmark ifølge reglerne må regulere ulve efter et angreb, er stort sammenlignet med vores nabolande.

– Der har man i Danmark valgt at trække ud i harmonikaen og tillade en regulering inden for et større geografisk område, siger han.

Ifølge Kent Olsen har de lande omkring os, der har haft ulve i længere tid end i Danmark, arbejdet målrettet på at holde ulve og husdyr adskilt.

I andre europæiske lande må en ulv først reguleres, efter at der er dokumenteret gentagne angreb i en begrænset periode. Og det må kun finde sted der, hvor ulven tidligere har angrebet.

– De aktuelle regler i Danmark, hvor en reguleringstilladelse kan udstedes på baggrund af ét angreb og over et helt ulveterritorium, tilgodeser husdyrejere mere end artsforvaltningen, siger Kent Olsen.

Grøn trepartsminister Jeppe Bruuns (S) præsenterede i april en ny ulvehandlingsplan, der blandt andet ændrede definitionen på en problemulv.

To anholdte mænd fra en politiaktion i landsbyen Smedager i Aabenraa Kommune sigtes for at have været i besiddelse af en stor mængde kokain samt en ladt pistol.

I sigtelsen nævnes 77 kilo.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi efter et grundlovsforhør lørdag i Retten i Sønderborg.

Dommeren har varetægtsfængslet mændene, der er serbiske statsborgere, i fire uger.

Senioranklager Britt Kruse siger, at mændene ikke har kæret dommerens afgørelse til Vestre Landsret. Men de nægter sig skyldige.

Nærmere oplysninger om selve sagen kan offentligheden endnu ikke få. Retsmødet er afviklet bag lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning, oplyser hun.

Anholdelserne af de to mænd, der er 29 og 33 år, foregik på en landejendom, og de skete henholdsvis fredag eftermiddag og fredag aften.

Og i forbindelse med ransagningen tog politiet en usædvanlig beslutning.

Der blev lukket for vandforsyningen til omkring 15 husstande, fordi politiet på den måde ville forhindre de mistænkte i at skylle beviser ud i vasken.

Efter nogle timer var der atter vand i hanerne.

En dommer i Helsingør har varetægtsfængslet en 33-årig mand i tre en halv uge efter et overfald tidligt lørdag morgen på en kvinde i Gentofte.

Ifølge politiet sigtelse skar han sin ekskæreste i armen med en kniv, ligesom han tog halsgreb på hende.

Derimod har manden i et retsmøde sagt, at han “blot” slog hende med flad hånd.

De to bor på samme adresse, men forholdet er på pause, oplyser anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

Manden arbejder som kok i restaurationsbranchen, rapporterer Ekstra Bladet om sagen, og det var netop en kokkekniv, han angiveligt brugte mod kvinden.

Ifølge politiets indledende vurdering ville manden slå kvinden ihjel.

I retten har dommeren dog lørdag nøjedes med at fastslå, at der er en begrundet mistanke om særlig farlig vold – og ikke om forsøg på manddrab.

Fængslingen begrundes med hensynet til politiets fortsatte efterforskning.

Derimod mener dommeren ikke, at frihedsberøvelsen skal ske med henvisning til risikoen for, at manden, der er udenlandsk statsborger, vil stikke af.

Kvinden har beskrevet manden som fuld og jaloux, og at han for eksempel tjekkede hendes telefon nøje.

Selvom USA’s udenrigsministerium har givet grønt lys til et potentielt køb af missilsystemet Patriot, er det langt fra sikkert, at det er USA, som skal levere Danmarks fremtidige langtrækkende jordbaserede luftforsvar.

Sådan lyder det fra Hans Peter Michaelsen, der er selvstændig forsvarsanalytiker.

– Det er en tidlig godkendelse. De har givet tilladelse til, at vi må godt købe. Men det er jo ikke sikkert, at vi køber, siger han.

Partierne bag forsvarsforliget blev i 2024 enige om, at Danmark skal anskaffe sig et jordbaseret luftforsvar.

Her har det tidligere været fremme, at Patriot og SAMP/T NG, som er et fransk-italiensk samarbejde, er kandidaterne til det langtrækkende luftforsvar.

Det tidligere luftforsvar DEHAWK blev nedlagt i 2005. Men krigen i Ukraine har gjort et jordbaseret luftforsvar aktuelt igen.

Hans Peter Michaelsen tvivler dog på, at det bliver det amerikanske system, som Danmark ender med at købe. Det skyldes blandt andet, at han har svært ved at se, at Patriot-systemet kan leveres hurtigt nok.

Han hæfter sig ved, at der i øjeblikket er stort fokus på at levere Patriot-systemer til Ukraine. Samtidig blev der også brugt mange Patriot-missiler, da konflikten mellem Iran og USA blussede op tidligere på sommeren.

– Så der har været et amerikansk fokus på at fylde op på de baser, de har ude i verden, lyder det fra forsvarsanalytikeren.

Fredag aften oplyste det amerikanske forsvarsministerium, at man havde godkendt et salg af Patriot-systemet på op imod 54 milliarder kroner til Danmark.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at Danmark ender med at købe for så meget, hvis man køber hos amerikanerne. Det skal ses som en form for maksimal grænse, forklarer Hans Peter Michaelsen.

Det skyldes, at godkendelsen fra den amerikanske kongres skal på plads, inden man kan købe noget.

– Man gør normalt det, at man sikrer sig, at der er en godkendelse til rigeligt. Så er det langt fra sikkert, at man køber alt det, men så har man tilladelsen på plads, siger han.

Forsvarsministeriet varslede i juni, at en beslutning om det langtrækkende jordbaserede luftforsvar ville komme senere på året.

Ritzau har henvendt sig til Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet for en kommentar til historien, som fortsat kun er udlagt fra amerikansk side.

Udenrigsministeriet henviser til Forsvarsministeriet, som henviser til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Ritzau har henvendt sig til FMI, men endnu ikke fået svar.

En ud af fire stemmeberettigede i Norge har frem til fredag brevstemt til valget til Stortinget.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Der er valg til det norske Storting 8. september, og det er muligt at brevstemme indtil 5. september.

Allerede onsdag var der afgivet 57 procent flere brevstemmer i Norge end på samme tidspunkt ved sidste valg til Stortinget i 2021.

Generelt har antallet af brevstemmer til de norske valg været stødt stigende i flere årtier.

Også blandt nordmændene i udlandet har der været stor interesse for det kommende valg.

Dagens Næringsliv skriver, at det norske konsulat i Zürich i Schweiz måtte bestille flere stemmesedler, da man løb tør.

Konsulatet forsikrer om, at alle, som ønskede at stemme, fik mulighed for det.

Det er ikke længere muligt for nordmænd i udlandet at brevstemme til valget, som afholdes om ni dage.

I Norge brevstemmer man i et valglokale, hvor man i Danmark brevstemmer via et brevstemmested – det kan eksempelvis være på Borgerservice eller et bibliotek.

Stortinget er det norske parlament.

Ved en debat tidligere i august meldte både Norges nuværende statsminister, Jonas Gahr Støre fra Arbeiderpartiet, og Erna Solberg fra partiet Høyre sig som statsministerkandidater.

Fremskrittspartiets leder Sylvi Listhaug vil dog ikke udelukke, at hun er kandidat.

Foruden Høyre består den borgerlige blok af Venstre, Fremskrittspartiet og Kristeligt Folkeparti. Den rød-grønne blok består foruden Arbeiderpartiet af Senterpartiet, Sosialistisk Venstreparti, Rødt og Miljøpartiet De Grønne.

Jonas Gahr Støre har stået i spidsen for regeringen siden oktober 2021.

Regeringen bestod oprindeligt af Arbeiderpartiet og Senterpartiet. Senterpartiet forlod dog regeringen tidligere i år, og dermed er Arbeiderpartiet i dag alene i regering.

NTB

Politikeren Andrij Parubij, som er tidligere formand for det ukrainske parlament, er blevet dræbt i byen Lviv i det vestlige Ukraine.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X lørdag.

Myndigheder oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at han blev skudt.

– Indenrigsminister Ihor Klymenko og rigsadvokat Ruslan Kravtjenko har netop oplyst om de umiddelbare forhold omkring det forfærdelige drab i Lviv, skriver Zelenskyj.

– Andrij Parubij blev dræbt. Mine kondolencer til hans familie og kære.

– Alle nødvendige styrker og midler er sat ind i efterforskningen og eftersøgningen efter drabsmanden, fortsætter den ukrainske præsident.

I et opslag på sociale medier senere lørdag skriver Zelenskyj ifølge AFP, at drabet på den tidligere parlamentsformand var nøje planlagt.

– Desværre var denne forbrydelse nøje planlagt. Men vi sætter alt ind på at løse denne forbrydelse, skriver præsidenten.

Ukrainsk politi melder ifølge AFP, at Parubij blev dræbt i en byge af skud.

Parubij spillede en stor rolle i Majdan-revolutionen.

Det var de historiske proeuropæiske protester, der førte til, at den daværende prorussiske præsident, Viktor Janukovitj, i februar 2014 flygtede til Rusland.

I Majdan-protesterne stod den nu dræbte politiker for at organisere de omfattende demonstrationers selvforsvarsstyrker.

Majdan-protesterne tog fart, efter at Janukovitj havde droppet en associeringsaftale med EU.

Kort efter protesterne blussede uroen op i Østukraine. Det var umiddelbart efter Janukovitjs flugt, at russerne annekterede halvøen Krim.

Samtidig støttede Rusland prorussiske separatister, som gjorde oprør i det østlige Ukraine i Donetsk og Luhansk.

Fra februar til august 2014 – mens uroen på Krim og i Østukraine var stor – var Parubij sekretær for Ukraines Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd. Formelt er det præsidenten, der leder rådet, mens sekretæren står for den daglige ledelse.

Den ukrainske premierminister, Julija Svyrydenko, kalder drabet et “stort tab” for landet.

– Du har altid været en ukrainsk patriot og ydet et stort et bidrag til dannelsen af vores af stat, skriver hun på X.

Der bor omkring 700.000 mennesker i Lviv, som ligger omkring 70 kilometer øst for grænsen til Polen.

En bil kørte natten til lørdag ind i en menneskemængde i byen Evreux i det nordlige Frankrig efter et skænderi ved en vinbar.

En person er blevet dræbt, og fem er blevet såret.

Det siger anklagere til nyhedsbureauet AFP.

Efter skænderiet “tog personen angiveligt afsted for at hente et køretøj”. Herefter skal vedkommende “bevidst have bakket med høj hastighed ind i en menneskemængde uden for etablissementet”, siger anklager Remi Coutin.

Han tilføjer, at to mennesker er i kritisk tilstand.

Hændelsen fandt sted omkring klokken 04.00 natten til lørdag.

To mænd og en kvinde er blevet anholdt.

Der er åbnet en efterforskning om drab og drabsforsøg, siger anklagerne, men både “terror” og racisme udelukkes som motiv, lyder det.

– Desværre er tabstallet højt, siger Remi Coutin.

Skænderiet skal have været mellem en ung kvinde og adskillige mænd, men det fremgår ikke umiddelbart, hvad det handlede om.

Herefter “eskalerede det og sluttede med en forfærdelig tragedie”, siger anklageren.

Undervejs i konflikten besluttede vagter at bringe de omkring 100 mennesker på beværtningen ud fra baren.

Det var angiveligt her, at bilen kørte ind i folkemængden, skriver franske BFM TV.

Evreux har omkring 50.000 indbyggere og ligger i regionen Normandiet. Byens borgmester, Guy Lefrand, skriver på Facebook, at der lørdag morgen igen er styr på situationen.

– Jeg må give ros til politiets og beredskabets hurtige reaktion, siger han.

Da politiet ankom, så de en folkemængde i panik – mange af dem berusede, siger en kilde i politiet.

Borgmesteren siger til BFM TV, at baren skulle være lukket klokken 01.00 om natten.

– Det er et sted med et dårligt ry, siger Lefrand.

AFP

Et jordskred i kommunen Levanger i Norge har lørdag ramt både en vejstrækning og en jernbane.

En dansk mand, der arbejdede på stedet, menes at være omkommet i ulykken, melder norsk politi til NRK.

Politiet indstiller derfor nu forsøget på at finde manden i live, fortæller indsatsleder Terje Bolås til mediet.

– Status er nu, at det ikke længere er muligt at finde nogen i live på stedet. Vi går derfor over til det, vi kalder en søgning efter en formodet omkommet person, sagde indsatslederen tidligere lørdag.

Men en risiko for yderligere skred betyder, at politiet først fortsætter med at lede efter den danske mand søndag.

Mandens pårørende er underrettet.

Den norske pendant til Banedanmark, Bane Nor, var i gang med at stabilisere grunden, da jordskreddet i Levanger skete, skriver NRK lørdag aften.

– Men det er alt for tidligt at fastslå årsagen til skreddet, siger konstitueret koncernchef i Bane Nor Jon-Erik Lunøe til mediet.

Billeder fra stedet viser, hvordan vejen er styrtet sammen, og der er dannet et stort hul, som går ned i en nærliggende sø.

Indbyggere i tre boliger er blevet evakueret.

Tidligere lørdag bekræftede redningsleder i Hovedredningscentralen Johan Mannsåker over for Dagbladet, at en person var blevet revet med af jordskreddet. Redningslederen håbede, at personen kunne finde en luftboble under vand.

– Der er åbenlyst en frygt for, at liv er gået tabt, men vi håber selvfølgelig, at vi finder personen i live. Eftersøgningen er på ingen måde afsluttet, sagde han.

Politiet meldte om hændelsen, som er sket tæt på søen Nesvatnet i Levanger, kort før klokken 9.00 lørdag morgen. Kommunen Levanger ligger nordøst for Trondheim.

Jordskreddet går over både den nye og gamle E6-vej samt en jernbane tæt på. Vejen ventes at skulle være lukket mindst i flere dage.

Folk opfordres til at holde sig fra stedet.

Jordskreddet har også taget en bil med sig ned i vandet. Chaufføren af den bil er blevet sendt til hospitalet i Levanger.

Redningsleder Johan Mannsåker siger, at der er fare for yderligere skred. Skreddet kan ifølge redningslederen muligvis være opstået i kvikler, som er en type ler, der findes flere steder i Norge.

Under visse forhold kan det få en væskelignende karakter og kollapse.

– Men årsagen til skreddet er uafklaret, siger han.

NTB