Seneste nyheder

Den danske fodboldspiller Elias Jelert skifter fra Galatasaray til Southampton på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Det oplyser Southampton, der spiller i den næstbedste engelske række, på sin hjemmeside søndag aften.

Den 22-årige back skiftede fra FC København til tyrkisk fodbold i sommeren 2024.

I løbet af sidste sæson havde han svært ved for alvor at bide sig fast i startopstillingen hos Galatasaray, der vandt det tyrkiske mesterskab.

Samlet set blev det til 35 kampe på tværs af alle turneringer, men det var yderst sjældent, at U21-landsholdsspilleren fik alle 90 minutter på banen.

Southamptons tekniske direktør, Johannes Spors, kalder Jelert for en alsidig spiller, der både kan spille til højre og venstre.

– Han er en spiller, der kommer fra succesfulde miljøer i FC København og Galatasaray.

– Elias er vant til at vinde, og det er den kultur og mentalitet, vi ønsker at opbygge i Southampton, siger direktøren.

Hovedpersonen selv fortæller, at han ved, at klubbens mål er at vende retur til Premier League.

Den “rejse” vil han gerne være en del af, fortæller danskeren.

– Jeg synes, det er meget realistisk at rykke op igen, så for mig var det en god plan, siger Jelert videre.

Southampton har fået en middelmådig start på sæsonen i Championship, efter at klubben tidligere på året rykkede ud af Premier League.

I de første fire kampe i den næstbedste række er det blevet til en enkelt sejr, et nederlag og to uafgjorte.

Det efterlader holdet i midten af tabellen.

De europæiske lande arbejder på “ret præcise” planer om potentielt at sende soldater til Ukraine, når der en dag er indgået en fredsaftale.

Det siger EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, i et interview med avisen Financial Times.

Det er en del af de sikkerhedsgarantier, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, gentagne gange har efterspurgt som led i en kommende våbenhvile og fredsplan.

Det kan komme til at omfatte titusinder af udenlandske soldater, der skal sendes til det krigsramte land.

Som det tegner sig nu, kan de europæiske lande komme til at stå i spidsen for en indsats i form af soldater på landjorden. Det bliver med hjælp fra USA i form af blandt andet kommando- og kontrolsystemer, overvågning og efterretninger.

Sådanne sikkerhedsgarantier er “helt afgørende” og er støttet af USA, der agerer “bagstopper”, siger von der Leyen.

– Vi har en klar køreplan, og vi har en aftale i Det Hvide Hus, siger hun til Financial Times.

– Præsident Trump forsikrede os om, at der vil være en amerikansk tilstedeværelse som en del af sikkerhedsnettet. Det var meget klart og blev understreget gentagne gange, tilføjer Ursula von der Leyen.

Tre diplomater oplyser til Financial Times, at deltagerne i et møde om Ukraine, der tidligere i august blev holdt i Washington D.C. med USA’s præsident, Donald Trump, ventes at mødes igen i Paris på torsdag.

Blandt lederne er Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, Natos generalsekretær, Mark Rutte, og von der Leyen.

Det franske præsidentkontor afviser at kommentere oplysningen over for avisen.

Ursula von der Leyen siger videre i interviewet med Financial Times, at forsvarschefer fra den såkaldte “koalition af villige” lande, der støtter Ukraine, i sidste uge udarbejdede “ret præcise planer”. Danmark er blandt landene.

Planerne omfatter også “de nødvendige elementer for en fungerende styrkeopbygning”, siger EU-chefen.

– Selvfølgelig kræver det altid en politisk beslutning i hvert land, for at udsende soldater er en af de vigtigste suveræne beslutninger, et land kan tage, understreger hun.

Men der er også en stærk opbakning til at gøre noget her og nu, tilføjer von der Leyen.

– Det bevæger sig fremad. Det tager virkelig form, siger hun til Financial Times.

Houthi-oprørere har søndag ransaget flere af FN’s kontorer i Yemens hovedstad, Sanaa, og i byen Hodeida.

Den militante bevægelse tilbageholder mindst 11 FN-ansatte.

Det oplyser FN’s udsending til landet.

– Jeg fordømmer kraftigt den nye bølge af vilkårlige tilbageholdelser af FN-ansatte i dag i Sanaa og Hodeida, siger udsendingen, Hans Grundberg.

Han kritiserer også “den tvungne indtrængen i FN-områder og beslaglæggelse af FN’s materiel”.

En unavngiven sikkerhedskilde oplyste tidligere søndag til nyhedsbureauet AFP, at syv ansatte fra FN’s fødevareprogram (WFP) og tre medarbejdere fra FN’s børneorganisation, Unicef, blev anholdt, efter at deres kontorer var blevet gennemsøgt.

WFP understreger, at “vilkårlig tilbageholdelse af humanitære medarbejdere er uacceptabelt”.

– Personalets sikkerhed er afgørende for at kunne udføre livsvigtigt humanitært arbejde, lyder det i meddelelsen.

WFP tilføjer, at organisationen forsøger at få mere information om årsagen til søndagens ransagninger og anholdelser fra houthierne.

Bevægelsen har siden 2014 kontrolleret Sanaa og store dele af det øvrige Yemen.

Ifølge en unavngiven yemenitisk sikkerhedskilde har houthierne anholdt flere personer på mistanke om, at de samarbejder med Israel.

Det kommer efter et israelsk luftangreb torsdag, der blandt andet kostede houthiernes premierminister livet.

Det er ikke første gang, at houthierne mistænker FN-ansatte for at samarbejde med Israel eller spionere for ærkefjenden.

I januar tilbageholdt oprørerne otte FN-ansatte – foruden de mange FN-ansatte og medarbejdere fra andre hjælpeorganisationer, som har været fængslet siden juni 2024.

Houthierne hævdede i januar, at de anholdte var mistænkt for at være en del af “et amerikansk-israelsk spionnetværk” forklædt som humanitære organisationer.

Det er en påstand, der blev kategorisk afvist af FN.

Ud over de 11 FN-ansatte, der er blevet anholdt og fængslet søndag, tilbageholder houthierne i forvejen 23 af FN’s medarbejdere, oplyser Hans Grundberg.

Nogle af dem har været fængslet siden 2021 og 2023.

FN’s generalsekretær, António Guterres, krævede i juni “øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse” af de tilbageholdte.

Han beklagede samtidig den “afskyelige tragedie”, at en WFP-ansat tidligere på året døde i fangenskab.

Anholdelserne sidste år fik FN til at suspendere aktiviteter i dele af det fattigste land på Den Arabiske Halvø.

AFP

Hvis man gik og troede, at Jonas Vingegaard var ved at have trætte ben i Vuelta a España, så kan man godt tro om igen.

Vingegaard vandt i suveræn stil søndagens 9. etape i Vueltaen. Det var Visma-kaptajnens anden etapesejr i årets spanske grand tour.

Søndagens etape fra Alfaro til Ezcaray var 195,5 kilometer lang og overvejende flad frem til de sidste 13,5 kilometer, som bød på en stigning op til Estación de Esquí de Valdezcaray.

Vingegaard tog initiativet på den sidste stigning, fik sine holdkammerater til at sætte tempo og angreb selv næsten helt fra bunden.

Kun Giulio Ciccone (Lidl-Trek) kunne følge med og sad til at begynde med klistret til danskerens baghjul.

Men italieneren måtte slippe hjulet, og Vingegaard sad derefter alene mod toppen i de sidste ti kilometer.

Bagfra var det João Almeida (UAE), der forsøgte at hale ind på Vingegaard, og det så på et tidspunkt godt ud for portugiseren.

Men Vingegaard havde flere kræfter og trådte til i pedalerne. Der var stadig langt til toppen, og Vingegaard trak bare yderligere fra i den silende regn.

Vingegaard endte med at være 24 sekunder hurtigere end Tom Pidcock (Q36.5) og Almeida på anden- og tredjepladsen.

– Jeg følte mig fantastisk kørende. Jeg sagde til mit hold, at de gerne måtte øge farten på den sidste stigning. Det var godt arbejde fra hele holdet.

– Jeg troede, at jeg var tættere på toppen. Jeg blev lidt overrasket, da jeg så, at der var ti kilometer tilbage.

– Så måske havde jeg ikke gjort mit hjemmearbejde godt nok. Men det var der, jeg havde hullet, og så blev jeg bare ved med at køre, siger Vingegaard til TV 2 Sport.

Ud over etapesejren kom Vingegaard meget tæt på at tilbageerobre den røde førertrøje.

Torstein Træen (Bahrain Victorious) mistede godt to minutter af sit forspring, men nordmanden holdt fast i føringen og har nu 37 sekunder ned til Vingegaard på andenpladsen i det samlede klassement.

Almeida er 1 minut og 15 sekunder efter Træen.

Før finalestigningen var der ikke det helt store drama.

Tidligt på etapen var fem mand gået i udbrud. Det var Michel Hessmann (Movistar), Michal Kwiatkowski (Ineos), Archie Ryan (EF), Kevin Vermaerke (Picnic) og Liam Slock (Lotto).

Mads Pedersen (Lidl-Trek) forsøgte at komme op til udbruddet, men det lykkedes ikke for danskeren. Og de fem mand blev hentet kort før Vingegaards soloshow.

En flotille med nødhjælp og aktivister er søndag sejlet fra Barcelona for at forsøge at “bryde den ulovlige belejring af Gaza”.

Omkring 20 skibe sejlede ud fra havnebyen på Spaniens østkyst kort efter klokken 15.30.

Blandt de hundredvis af aktivister, der nu har sat kursen mod Gazastriben, er svenske Greta Thunberg.

– Spørgsmålet i dag er ikke, hvorfor vi sejler. Denne historie handler slet ikke om missionen, vi skal ud på, siger Thunberg til journalister inden afgangen fra Barcelona.

– Historien handler om Palæstina. Den handler om, hvordan mennesker bevidst fratages de mest basale midler til at overleve. Den handler om, hvordan verden kan være tavs, tilføjer hun.

Organisationen Global Sumud Flotilla har erklæret, at målet med at sejle til Gazastriben er at “åbne en humanitær korridor og standse det igangværende folkedrab på det palæstinensiske folk”.

Sumud er et arabisk ord, der kan oversættes til “udholdenhed”.

Organisationen skriver på sin hjemmeside, at den er en uafhængig organisation uden tilknytning til nogen regering eller politisk parti.

Flotillen, der sejler under palæstinensisk flag, har hundredvis af mennesker om bord.

Blandt dem er aktivister fra snesevis af lande, herunder den irske skuespiller Liam Cunningham og Barcelonas tidligere borgmester Ada Colau.

Global Sumud Flotilla håber, at flotillen vil ankomme til Gazastriben midt i september.

Det er Greta Thunbergs andet forsøg på at nå frem til det krigshærgede palæstinensiske område.

I juni blev hun og andre aktivister stoppet af Israel i internationalt farvand vest for Gazastriben.

De blev bragt til Israel og siden deporteret tilbage til deres respektive hjemlande.

AFP

Abu Ubaida, som er talsmand for Hamas’ væbnede gren, er blevet dræbt af israelsk militær i Gaza.

Det siger den israelske forsvarsminister, Israel Katz, søndag på det sociale medie X.

Den militante gruppe Hamas har ikke umiddelbart udtalt sig.

Tidligere søndag bekræftede den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, på vej ind til et regeringsmøde, at Israel havde angrebet Hamas-talsmanden.

Men på det tidspunkt sagde han ikke noget om, hvorvidt Israel havde dræbt ham. Angrebet fandt sted lørdag.

Abu Ubaida, hvis rigtige navn menes at være Hozayfa al-Khalout, er en velkendt skikkelse for både palæstinensere og israelere.

Han er tæt på de øverste Hamas-militærledere og har leveret gruppens budskaber – ofte via video – i omkring to årtier.

Israelske styrker har natten til søndag fra luften og jorden angrebet forstæderne i Gaza By.

Imens er den israelske premierminister Benjamin Netanyahus sikkerhedskabinet ved at diskutere de næste stadier af en plan om at gå ind i Gaza By.

Det er over en uge siden, at Israel meddelte, at første fase var gået i gang, men en fuldtonet offensiv mod Gaza By ventes ikke at begynde før om flere uger.

Israel har meddelt, at man ønsker at evakuere den civile befolkning, inden styrker rykker ind på landjorden.

Mirjana Spoljaric, som står i spidsen for Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), sagde lørdag i en erklæring, at en offensiv og evakuering vil bringe indbyggerne i fare.

– En sådan evakuering vil udløse en massiv bevægelse af befolkningen, som intet område i Gazastriben kan rumme i lyset af den omfattende ødelæggelse af civil infrastruktur og den ekstreme mangel på mad, vand, husly og lægehjælp, sagde hun.

Reuters

Regeringen og Danske Regioner er enige om en ny strategi, der skal fremme brugen af personlig medicin for den enkelte patient.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

– Som mennesker er vi forskellige – både personlighedsmæssigt og genetisk – og vi reagerer forskelligt, når vi rammes af og behandles for sygdom. Den forskellighed skal sundhedsvæsnet og behandlingstilbuddene i højere grad tage højde for, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i pressemeddelelsen.

Strategien byder i alt 13 initiativer, og der er afsat 90 millioner kroner til den over en treårig periode.

– Og med den nye strategi for personlig medicin sætter vi nu rammer for fremtidens patientbehandling, der skal være med til at sikre, at sundhedsvæsnet med udgangspunkt i bedre brug af sundhedsdata i endnu højere grad kan målrette behandlingen til den enkelte patient, siger Løhde.

Strategien har blandt andet fokus på bedre brug af sundhedsdata og kunstig intelligens. Det skal være med til at opsnappe sygdomme tidligere og tilrettelægge en individualiseret behandlingsforløb, som passer mere præcist til den enkelte patient.

Personlig medicin kan eksempelvis tilbydes kræftpatienter. Via en genanalyse får patienten præcis den behandling, som virker på sygdommen. Det skal også være med til at forhindre, at patienten ikke tilbydes behandlinger, der enten ikke virker, eller som giver alvorlige bivirkninger.

Frankrig vil åbne et generalkonsulat i Nuuk “i begyndelsen af næste år”.

Det siger Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, søndag på et pressemøde i Nuuk sammen med den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt.

Hidtil har Frankrig ikke haft et repræsentationskontor i Grønland.

Meldingen er ikke overraskende. Da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i juni besøgte Grønland, sagde han, at Frankrig ville åbne et generalkonsulat i Nuuk – dog uden at sætte dato på.

Det handler blandt andet om at “styrke samarbejdet mellem landene”, lyder det fra Barrot. De nærmere detaljer om generalkonsulatet kendes ikke.

– Min delegation vil forberede åbningen af konsulatet, siger Barrot.

Ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq sagde Motzfeldt på pressemødet, at mødet mellem hende og Barrot var en opfølgning på hendes besøg i Paris i foråret.

Her takkede hun for den franske støtte til Grønland i forbindelse med USA’s pres på Grønland og Danmark. Hun henviser til, at USA’s præsident, Donald Trump, flere gange har ytret interesse i at overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet. Det vil han blandt andet af sikkerhedsmæssige årsager.

Franskmændene vil blandt andet udvide samarbejdet mellem Grønland og Frankrig inden for økonomi, forskning og klima.

Det er en udfordrende tid for Grønland. Men Frankrig og resten af EU står sammen med grønlænderne. Sådan lød det fra Macron, da han besøgte Grønland i juni.

På besøget var den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, vært, og også statsminister Mette Frederiksen (S) var med.

– Grønland er placeret midt i det geopolitiske spil, og hele dette område er truet. Den strategiske position og naturressourcerne gør, at det er et sted, der er blevet mål for rovdrift.

– Så først og fremmest vil jeg gerne sende et budskab om solidaritet fra EU og Frankrig i retning af Danmark og det grønlandske folk, sagde Macon dengang.

Norge vil købe fregatter af Storbritannien i en aftale, der kan løbe op i omkring 86 milliarder danske kroner.

Den norske regering har søndag holdt pressemøde om købet, som den kalder den største norske anskaffelse i nyere tid.

Den norske regering sætter ikke tal på, hvor meget det kommer til at koste, men det gør den britiske premierminister, Keir Starmer.

– Vi har netop indgået en aftale på 10 milliarder pund med Norge om at eksportere vores verdensførende Type 26-fregatter, siger premierministeren på X.

10 milliarder pund svarer til cirka 86 milliarder danske kroner.

Fregatterne er udviklet til at opdage og bekæmpe ubåde, siger den norske statsminister, Jonas Gahr Støre.

– Norge og Storbritannien er nære allierede med fælles interesser og meget tætte bånd, siger han.

I valget af de nye fregatter har det stået mellem franske FDI, britiske Type 26, tyske F127 og den amerikanske Constellation-klasse.

Norge skal købe mindst fem nye fregatter.

Leverandøren bliver det britiske selskab BAE Systems. Leveringen ventes at kunne begynde i 2030.

Forsvarschef Eirik Kristoffersen har også anbefalet netop købet af de britiske fregatter.

Der er blandt andet blevet lagt vægt på, at anskaffelsen af skibe bliver et såkaldt strategisk samarbejde med Storbritannien, og norske og britiske skibe skal minde om hinanden.

– Ens fartøjer vil gøre det muligt for os at operere endnu mere effektivt sammen under krævende missioner, siger den norske forsvarsminister, Tore Sandvik.

– Det vil også reducere omkostningerne og gøre det lettere at udføre fælles vedligeholdelse, fortsætter Sandvik.

NTB

En mand blev søndag middag fundet livløs ved Sillebro Å i Frederikssund, men der er ingen indikationer på, at der har været tale om en forbrydelse.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau søndag eftermiddag.

Oprindeligt behandlede politiet sagen som et mistænkeligt forhold.

Det er dog fortsat for tidligt at klarlægge årsagen bag hændelsen.

Kort efter klokken 12.45 søndag oplyste Nordsjællands Politi på X, at man ville være til stede i området “de næste par timer” for at undersøge nærmere.

På billeder fra stedet kan man se, at et område ved Sillebro Å var afspærret.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) vil ændre på reglerne, så der ikke foregår svindel som eksempelvis økonomisk og organiseret kriminalitet på private bosteder, i krisecentre og andre socialtilbud.

Der skal blandt andet kigges på at udvide reglerne om karantæne til at omfatte flere end bare lederen.

Der er brug for at se på området, da en efterretningsvurdering fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) indikerer, at private botilbud kan kobles til organiseret kriminalitet.

– Der er indikationer på, at blandt andet private anbringelsesinstitutioner, men også øvrige typer private socialtilbud, såsom krisecentre, indgår som led i alvorlig økonomisk kriminalitet, herunder svindel med offentlige midler, hvidvask samt moms- og skattesvig, konkluderer NSK ifølge Politiken, som har fået indsigt i vurderingen.

Ministeren finder det “ubegribeligt”, at der findes personer, som “snyder systemet på bekostning af nogle af de allermest udsatte i samfundet”. Det skal der altså sættes en stopper for. Hun kigger derfor nu på en række tiltag, som skal komme svindlen til livs.

– Vi skal udvide reglerne for karens for ledere til også at omfatte for eksempel ejere og bestyrelsesmedlemmer, siger Sophie Hæstorp Andersen.

I dag er det kun lederen, som får karantæne, hvis et tilbud lukkes, men der skal ses på hele ejerkredsen, siger hun.

– Så handler det også om brugen af straffeattester, hvor vi gerne vil gøre mere for at sikre, at der ikke opstår situationer, hvor der er personer med en kriminel fortid på et bosted, siger Sophie Hæstorp Andersen, som vil drøfte tiltagene med Folketingets partier “meget snart”.

I dag er der krav om at indhente straffeattest. Men lederen kan vurdere, om den pågældende medarbejder alligevel skal ansættes trods en plettet straffeattest.

NSK-vurderingen er resultatet af en undersøgelse af anbringelsesområdet, som NSK har foretaget.

Ifølge Politiken har tjenesten blandt andet foretaget en dybdegående undersøgelse af otte virksomheder og deres ejerkreds.

NSK skriver i efterretningen, som Ritzau også er i besiddelse af, at “der er mistanke om, at et væsentligt antal botilbudsvirksomheder og ejerkredse begår alvorlig økonomisk kriminalitet”.

Som noget tredje vil ministeren også se på skærpede krav til revisors rolle på området. Så hvis en revisor spotter noget, som ser “mærkeligt ud”, så skal Socialtilsynet og Hvidvasksekretariatet eller politiet kontaktes.

En dansk mand, som antages at have mistet livet lørdag i et jordskred i Norge, arbejdede med forholdene i undergrunden i området.

Det skriver den norske avis Aftenposten ifølge nyhedsbureauet NTB.

Manden arbejdede i et selskab, som gav geoteknisk rådgivning og overvågede forholdene i undergrunden.

Selskabet var hyret af det norske Bane Nor – et statsejet selskab med ansvar for det norske jernbanenet.

Til NRK oplyser politiet søndag morgen, at det igen har påbegyndt eftersøgningen efter den formodet omkomne dansker.

Det store jordskred lørdag åd både en vejstrækning og en del af en jernbane ved søen Nesvatnet i kommunen Levanger nordøst for Trondheim.

Billeder af jordskreddet viser, hvordan vejen er styrtet sammen, og der er dannet et stort hul, som går ned i en nærliggende sø.

Skreddet skyldes ifølge Norges Geotekniske Institut sandsynligvis kvikler, som er en type ler, der findes flere steder i Norge.

Under visse forhold kan det få en væskelignende karakter og kollapse.

Søren Munch Kristiansen, der er lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, forklarede lørdag til Ritzau, at det er en speciel type ler, der er faldet i havet under istiderne.

– Det har lagt sig som et meget meget ustabilt korthus. Det kan egentlig ligge fint nok, indtil grundvandet for eksempel pludselig strømmer i det, eller man begynder at grave, sagde Søren Munch Kristiansen.

I Danmark er der ikke risiko for netop den type jordskred.

– Vi har ikke den samme slags ler i jorden som i Norge, så det er ikke noget, vi skal være bekymrede for, sagde han.

Når Novo Nordisk sammenligner sin vægttabsmedicin Wegovy med Eli Lillys Zepbound, ser de en større reduktion i risikoen for slagtilfælde, hjerteanfald og død hos patienter, der bruger Novo Nordisks medicin.

Konkret har Novo Nordisk vurderet, at der er en reduktion i risikoen for patienter, der lever med overvægt og fedme eller har hjerte-kar-sygdom på 57 procent i forhold til konkurrentens alternativ.

Det fremgår af et nyt studie kaldet Steer, som Novo Nordisk har fremlagt søndag. Det skriver medicinalgiganten i en pressemeddelelse.

Anna Windle, som er direktør for klinisk udvikling, medicinske og regulatoriske anliggender, siger i pressemeddelelsen, at studiet kan være med til at give Novo et indblik i fordelene ved Wegovy ud over vægttab.

Studiet er et såkaldt RWE studie, hvor man har brugt data fra patienternes hverdag. Det er derfor ikke det samme som et traditionelt klinisk forsøg.

Hvis man mere definitivt skal kunne sige, at der er tale om en fordel til Novo Nordisk, ville det kræve en direkte sammenligning i et klinisk studie, skriver Børsen.

Tallet på 57 procent forudsætter, at der ikke er nogle huller i behandlingen. Uanset eventuelle huller i behandlingen,vurderes det i studiet, at der stadig er en reduktion på 29 procent i forhold til Eli Lillys medicin.

De to vægttabsmediciner er begge såkaldte GLP-1-medicin, men de har et forskelligt aktivt stof. I Novo Nordisks medicin hedder det semaglutid, imens det hedder tirzepatid hos Eli Lilly.

Anna Windle udtaler, at studiet kan indikere, at man ikke kan generalisere de samme fordele for patienter med hjerte-kar-sygdomme på tværs af alle GLP-1-mediciner.

Det kan ifølge Novo selv betyde, at nogle af fordelene ved at tage Wegovy er specifikt til medicin med semaglutid.

For første gang i syv år er Indiens premierminister, Narendra Modi, i Kina, og her melder han sig klar til at forbedre forholdet til den kinesiske regering.

Søndag har han holdt mødt med den kinesiske præsident, Xi Jinping.

Begge lande erklærer, at de ikke vil lade en langvarig grænsestrid komme imellem dem.

– Vi er fast indstillet på at fremme vores forhold baseret på gensidig respekt, tillid og hensyn, siger Modi til Xi.

Mødet finder sted på sidelinjerne af todages møde i Shanghai Cooperation Organisation (SCO).

Det bliver afholdt, fem dage efter at USA fordoblede importtolden på indiske varer fra 25 til 50 procent med den begrundelse, at Indien “direkte eller indirekte importerer russisk olie”.

Analytikere ser mødet som et udtryk for, at de to gør fælles front mod vestligt pres.

Modi siger, at der er opnået en stemning med “fred og stabilitet” ved den omstridte grænse i Himalaya.

Her blev adskillige soldater dræbt, da det kom til skudvekslinger i regionen mellem de to store lande i sommeren 2020.

Ifølge den indiske premierminister er der opnået en aftale mellem de to lande omkring grænseforvaltningen – dog uden at give detaljer.

– Vi må ikke lade grænseproblemet definere det overordnede forhold mellem Kina og Indien, siger Xi ifølge det kinesiske statsmedie Xinhua.

I de seneste måneder har der også været flere andre tegn på et forbedret forhold mellem Kina og Indien.

Kina har ladet indiske pilgrimme besøge buddhistiske steder i Tibet. Derudover har begge lande ophævet flere restriktioner på turistvisa.

– Både Indien og Kina er involveret i, hvad der formentlig bliver en langvarig og svær proces med at definere en ny balance i forholdet, siger analytiker Manoj Kewalramani ved tænketanken Takshashila Institution.

SCO er en organisation for samarbejde om politik, økonomi og sikkerhed grundlagt af Rusland og Kina i 2001.

Den består af Kina, Indien, Rusland, Pakistan, Iran, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Usbekistan og Belarus. 16 andre lande, heriblandt Tyrkiet, er tilknyttet som observatører eller såkaldte dialogpartnere.

Reuters

Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, viser med sit aktuelle besøg i Grønland “solidaritet med Danmark, Grønland og det grønlandske folk i lyset af aktuelle udfordringer”.

Det udtaler det franske udenrigsministerium i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Besøget kommer efter en uge, hvor DR har beskrevet tre amerikanske mænds aktiviteter og mulige forsøg på infiltration i Grønland.

– Disse regioner er ganske vist fjerntliggende, siger han.

– Men de påvirkes af en ny form for konflikt, en ny form for aggression, hvilket er grunden til, at Frankrig, en stor maritim magt, er til stede her i dag, siger Barrot.

Lørdag besøgte ministeren det franske flådefartøj BSAM “Garonne” i havnen i Nuuk, skriver AFP.

Søndag skal han mødes med den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, skriver det grønlandske medie KNR.

Der ventes et doorstep for pressen klokken 09.45 lokal tid. Det svarer til klokken 12.45 dansk tid.

Mark Stroh, der er USA’s chargé d’affaires i Danmark, var onsdag indkaldt til et møde i Udenrigsministeriet efter DR-historien.

– Ved samtalen blev det understreget, at ethvert forsøg på indblanding i kongerigets interne anliggender eller at skabe splid er uacceptabelt, skrev Udenrigsministeriet om onsdagens samtale.

– Kongeriget Danmark forventer fuld respekt for sin suverænitet og sine indre anliggender, lød det videre.

En chargé d’affaires er en topdiplomat, som har en lavere rang end ambassadøren.

Frankrig har løbende udtrykt støtte til Danmark i forbindelse med den amerikanske præsident Donald Trumps gentagne udtalelser om, at USA gerne vil overtage Grønland.

I juni var Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på besøg i Grønland.

Både Grønland og Danmark har afvist, at USA kan få kontrol over Grønland.

En australsk mand, der er eftersøgt og mistænkt for at have skudt og dræbt to politibetjente i det sydøstlige Australien, er stadig ikke anholdt, og hans hustru har nu meldt sig på banen.

I en udtalelse i australske medier søndag opfordrer hans hustru, 42-årige Amalia Freeman, ham til at melde sig selv.

– Jeg giver min fulde støtte til Victoria Police i deres eftersøgning af min mand og vil samarbejde med Victoria Police på alle måder, jeg kan, lyder det.

Den tungt bevæbnede mistænkte, 56-årige Dezi Freeman, flygtede tirsdag ud i bushen efter angiveligt at have åbnet ild mod en gruppe på ti politibetjente i hans hjem i delstaten Victoria.

Politiet har tidligere meldt ud, at betjentene trængte ind i mandens landejendom i forbindelse med en sag om seksuelle overgreb.

To betjente, den 59-årige Neal Thompson og den 35-årige Vadim De Waart, blev dræbt.

En tredje betjent blev såret, men ventes at komme sig.

– Dezi, hvis du ser eller hører det her, så ring 000, og aftal en overgivelsesplan med politiet, skriver hans hustru i udtalelsen, der er indleveret via hendes advokat.

Bushen er et stort, uopdyrket og sparsomt befolket område, der ofte har krat- eller skovbevoksning.

Mere end 450 politibetjente har deltaget i eftersøgningen af Freeman, som menes at have erfaring med overlevelse i bushen og et godt kendskab til området.

Australske medier har bredt rapporteret, hvordan Freeman tidligere har udtrykt holdninger, der sympatiserer med den såkaldte Sovereign citizen-bevægelse.

Det er en løst sammensat gruppering i USA, som ikke anerkender statens kontrol eller autoritet. For eksempel nægter gruppen blandt andet at betale skat.

Amalia Freeman siger, at hun og hendes børn respekterer Victoria Polices vigtige arbejde og ikke deler synspunkter, der går imod autoriteter.

Hun og hendes 15-årige søn blev anholdt sent torsdag som led i efterforskningen af drabene. Begge blev løsladt efter endt afhøring.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, vil udstede et dekret med krav om, at alle skal vise ID, når de skal stemme.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social, natten til søndag dansk tid.

– Vælgeridentifikation skal være til stede ved hver enkelt stemmeafgivning. Ingen undtagelser. Jeg kommer med et dekret med det formål.

– Og ingen brevstemmer – kun for de meget syge og for udstationerede medlemmer af militæret, skriver Trump.

Han tilføjer, at der kun skal bruges stemmesedler af papir, modsat elektronisk stemmeafgivning.

Donald Trump har længe kritiseret, hvordan der afholdes valg i USA.

Han har fastholdt – uden nogen reelle beviser – at der var udbredt vælgersnyd under præsidentvalget i 2020, hvor han tabte til Joe Biden.

Præsidenten og hans allierede i Det Republikanske Parti er også kommet med påstande om, at udenlandske statsborgere i stor stil lykkes med at deltage i valg.

Det er ulovligt og sker i virkeligheden kun sjældent.

Kritikken af elektronisk stemmeafgivning er heller ikke ny. Trump har i flere år opfordret til, at stemmemaskiner afskaffes til fordel for stemmesedler på papir.

Valgtilforordnede siger omvendt, at fysiske stemmesedler er dyrere, at det tager længere tid at tælle stemmerne op, og at optællingen er mindre præcis end den elektroniske.

Tidligere i august lovede Trump at udstede et dekret om at afskaffe brevstemmer og stemmemaskiner forud for midtvejsvalget i 2026.

Det er dog de enkelte delstater, der har ansvar for valg, også valg til føderale poster, og det er usikkert, om præsidenten overhovedet er bemyndiget til at lave de forandringer, som Trump ønsker.

Til midtvejsvalget den 3. november 2026 skal der vælges medlemmer til begge kamre i Kongressen.

I dag har Republikanerne flertal begge steder.

Reuters

Den russiske præsident, Vladimir Putin, er søndag ankommet til byen Tianjin i det nordøstlige Kina for at deltage i et topmøde i Shanghai Cooperation Organisation (SCO).

Det rapporterer både statslige kinesiske og russiske medier ifølge Reuters og AFP.

Kinas præsident, Xi Jinping, er vært for topmødet, hvor 20 andre verdensledere ventes at deltage.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass er Putin blevet inviteret af Xi Jinping til at besøge både Tianjin og Beijing.

Topmødet i SCO finder sted søndag aften. Efter en velkomstceremoni vil lederne deltage i en reception og en koncert, skriver Tass.

SCO er en organisation for samarbejde om politik, økonomi og sikkerhed grundlagt af Rusland og Kina i 2001.

Den består af Kina, Indien, Rusland, Pakistan, Iran, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Usbekistan og Belarus. 16 andre lande, heriblandt Tyrkiet, er tilknyttet som observatører eller såkaldt dialogpartnere.

Kina og Rusland har udråbt SCO som et alternativ til Natos militæralliance.

Kinas gør fortsat krav på den selvudråbte nation Taiwan, og Rusland har invaderet nabolandet Ukraine.

Dylan Loh, der er adjunkt ved Nanyang Technological University i Singapore siger til AFP, at Kina og Rusland forsøger at bruge SCO til at opnå indflydelse.

– Kina har længe forsøgt at præsentere SCO som en ikkevestligt ledet magtblok, der fremmer en ny type internationale relationer, som, hævder Kina, er mere demokratiske.

– Den store deltagelse indikerer Kinas voksende indflydelse og SCO’s tiltrækningskraft som en platform for ikkevestlige lande, lyder det.

Mandag ventes Putin at tale med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, om Ukraine-krigen og Irans præsident, Masoud Pezeshkian, om Irans atomprogram.

Den 3. september vil en enorm militærparade finde sted i Beijing og markere, at det er 80 år siden, at Anden Verdenskrig sluttede i Asien.

Putin og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, skal overvære paraden.

I alt 26 udenlandske stats- og regeringschefer ventes at deltage i paraden, der fejrer Japans formelle overgivelse under Anden Verdenskrig, lød det fra Kinas udenrigsministerium torsdag.

Militærparaden den 3. september ventes at være en stor fremvisning af Kinas militære magt og et symbol på den diplomatiske solidaritet mellem Kina, Rusland og det globale syd.

Over 10.000 mennesker samlede sig lørdag i Frankfurt til en propalæstinensisk demonstration, efter at en domstol havde omstødt et forbud mod den.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Ifølge tysk politi mødte omkring 11.000 deltagere op ved demonstrationens startsted i Hafenpark.

Det er langt flere end de oprindeligt 5000 tilmeldte.

Demonstranterne bar palæstinensiske flag og råbte slogans som “Frihed til Palæstina” og “From the river to the sea – Palestine will be free”.

Det sidstnævnte har været genstand for juridiske kontroverser i Tyskland.

Udtrykket henviser til Jordanfloden og Middelhavet. Mellem de to vandmasser ligger det område, som i dag udgøres af Israel og de palæstinensiske områder.

Kritikere af sloganet har sagt, at det lægger op til, at staten Israel skal nedlægges.

I flere tyske byer er demonstranter blevet retsforfulgt for at bruge udtrykket.

Men i flere tilfælde har domstole frikendt dem.

Demonstrationen i Frankfurt havde navnet United4Gaza – Stop the Genocide Now.

De lokale myndigheder havde før demonstrationen forsøgt at indføre et forbud mod den. Det skete med henvisning til, at der potentielt kunne være tale om en antisemitisk forsamling.

Fra myndighederne lød det også, at man er bekymret for tiltagende spændinger mellem propalæstinensiske og proisraelske aktivister.

Men arrangørerne gik rettens vej og fik torsdag medhold.

Domstolen i Frankfurt mente, at forbuddet ikke var rimeligt i lyset af politiets nuværende risikovurdering. Et forbud kræver, at forsamlingen udgør en direkte fare for den offentlige sikkerhed, lød det fra retten.

Politiet havde alligevel forberedt sig på, at demonstrationen kunne udvikle sig i en voldelig retning, skriver Bild.

Ved en jødisk kirkegård og byens jødiske museum var der opstillet barrikader, og politiet stod klar med vandkanoner, da demonstranternes optog bevægede sig forbi.

Demonstrationen endte dog med at forløbe fredeligt overordnet set, har politiet efterfølgende konkluderet. Det skriver det tyske medie Bild.

– Individuelle deltagere begik kriminelle handlinger. Herunder er der mistanke om opfordring til had, billigelse af kriminalitet og brug af symboler fra organisationer, der er i strid med forfatningen, lyder det i en udtalelse fra politiet.

Chicagos politi vil ikke samarbejde med Nationalgarden, hvis den amerikanske præsident, Donald Trump, beslutter at indsætte den i byen.

Det siger byens borgmester, Brandon Johnson, lørdag aften.

Den demokratiske borgmester har underskrevet en bekendtgørelse, der skal forberede Chicago på enhver føderal operation, som har til formål at håndhæve loven i byen.

– Det handler om at sikre, at vi er forberedte, siger han til journalister, mens han underskriver bekendtgørelsen.

Ifølge borgmesteren har bekendtgørelsen til formål at tilbyde klar og reel vejledning til byens embedsmænd og alle Chicagos indbyggere om, hvordan byen kan stå imod det, han betegner som tyranni.

I bekendtgørelsen står der, at Chicagos politibetjente fortsat vil håndhæve delstatens og byens love, men ikke vil bistå med hverken patruljer, anholdelser eller andre politihandlinger sammen med føderale betjente, heriblandt Nationalgarden.

Desuden skal byens politi tydeligt afskille sig fra føderale betjente i påklædning, lyder det.

– Indsættelsen af føderale militærstyrker i Chicago uden de lokale myndigheders samtykke underminerer demokratiske normer krænker byens suverænitet, truer borgerrettigheder og risikerer at eskalere volden snarere end at sikre freden, står der i bekendtgørelsen.

Johnson opfordrer desuden Trump til at ændre kurs fra at indsætte Nationalgarden.

Trump har truet med at indsætte Nationalgarden i Chicago, og tidligere i august lød det fra kilder i USA’s forsvarsministerium, Pentagon, at man planlagde at indsætte mindst et par tusind medlemmer i byen. Det skrev The Washington Post.

Præsidenten har også nævnt New York City.

Trump indsatte tidligere i august 800 soldater fra Nationalgarden i USA’s hovedstad, Washington D.C.

USA’s justitsministerium berettede i januar, at den voldelige kriminalitet i Washington D.C. var på sit laveste niveau i 30 år.

Men Trump mener, at kriminaliteten er ude af kontrol.

Tidligere på sommeren satte Trump også Nationalgarden ind i den californiske storby Los Angeles. Californiens guvernør, Gavin Newsom, er også demokrat.

Også New York City og Washington D.C. er under demokratisk kontrol.

Reuters