Seneste nyheder

Flere steder i Nordjylland advares der om, at der hænger store istapper ned fra flere bygninger.

Det skriver TVNord, der har modtaget flere billeder fra deres seere.

På et af billederne, som mediet har modtaget, står der på et A4-papir “Pas på istapper!”.

Foran tøjbutikken Weekday i Aalborg gågade er der torsdag kommet en afspærring op.

Skobutikken Zjoos Hjørring har i et opslag på Facebook spurgt, hvordan man kan skærme af for istapperne.

Lasse Kragh, der er vicepolitiinspektør hos Nordjyllands Politi, kom onsdag med en opfordring til borgere, der begiver sig ud i det kolde vintervejr.

– Vi anbefaler, at borgere selv udviser forsigtighed og holder afstand til facader, hvor der hænger store istapper, sagde han til TV2 Nord.

Det er ejere og andre ansvarlige for bygningerne, der har pligt til at sikre, at der ikke opstår fare for andre personer i forbindelse med større istapper.

Lasse Kragh opfordrer til, at man lægger mærke til, om der har dannet sig istapper på ens bygning. Derefter kan man enten fjerne istapperne eller afspærre de områder, hvor der er sandsynlighed for, at istapperne kan falde ned.

I den nordlige og nordvestlige del af Jylland kunne man onsdag aften opleve snestorm i Thy, i Vendsyssel og på Mors.

For at der er tale om en snestorm, skal der falde ti centimeter sne på seks timer, og middelvinden skal være over ti meter i sekundet.

– Det sner i store dele af Jylland og på Fyn, men det er især i Nordjylland, at der sker mest, fortalte Hans Peter Wandler, der er vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Ritzau onsdag aften.

Ifølge DMI er der torsdag målt en snedybde på 35 centimeter sne i Hjørring Kommune, mens der er målt en snedybde på knap 28,5 centimeter i Aalborg Kommune.

Stormen Johannes, som blæste ind over Sverige, Norge og Finland i december, anslås at have smadret ti millioner kubikmeter træ i Sverige.

Det viser det foreløbige estimat opgjort af den svenske skovstyrelse ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Tallet kan blive justeret op eller ned.

– Lige nu er vejret meget vanskeligt. Det gør arbejdet med at estimere mængderne vanskeligere, tilføjer skovkoordinator Magnus Martinsson ifølge TT.

Den svenske skovstyrelse vurderer, at Johannes formentligt er den mest omfattende storm, der har ramt landet de seneste ti år, og den fjerde mest ødelæggende, siden målingerne begyndte i begyndelsen af 1930’erne.

Den mest ødelæggende storm var Gudrun i 2005. Her faldt 75 millioner kubikmeter skov.

Sverige er inddelt i 21 län, som er landets administrative enheder.

De hårdest ramte områder er Dalarna og Gävleborgs län, som ligger knap 300 kilometer nord for Sveriges hovedstad, Stockholm.

Der er også sket betydelige skader langs kysten fra Uppland, som ligger lige nord for Stockholm, og helt op til Norrbottens län, der ligger i den nordligste del af Sverige og flugter med grænsen til Finland.

Fredrik Munter, der er administrerende direktør for Mellanskogs skovejerforening, som ifølge TT har mange medlemmer i de hårdest ramte områder, sagde onsdag, at der er væltet træer for milliarder af svenske kroner.

– Det betyder ikke, at alt er tabt – vi kan redde noget. Men det hele afhænger af, hvordan forarbejdningen går, sagde han.

Så længe det er koldt, er der ikke den store hast med at få træerne ud af skoven. Men når det bliver lunere, forringes kvaliteten af tømmeret, skriver TT.

Tre personer mistede livet i Sverige i forbindelse med stormen. Der har ikke været meldinger om omkomne i Finland eller Norge.

Rusland har besluttet at løslade franskmanden Laurent Vinatier, som blev anholdt i Rusland i 2024 og anklaget for at være udenlandsk agent.

Det oplyser den russiske efterretningstjeneste FSB ifølge russiske statsmedier, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig har Frankrig løsladt den russiske basketballspiller Daniil Kasatkin. Han blev anholdt af fransk politi i juni på USA’s anmodning.

Han er mistænkt for at have været involveret i flere hackerangreb.

Laurent Vinatier afsonede en dom på tre års fængsel i Rusland for ikke at have registreret sig som “udenlandsk agent” i landet.

Derudover stod han over for nye anklager om spionage. Disse anklager kunne have resulteret i op til 20 års fængsel, hvis han var blevet kendt skyldig.

Laurent Vinatier var ansat hos den schweiziske ngo Centre for Humanitarian Dialogue (HD), da han blev pågrebet i Rusland.

Centret arbejder ifølge sin hjemmeside for at “forebygge og løse væbnede konflikter rundt om i verden ved hjælp af mægling og diskret diplomati”.

Rusland har gentagne gange beskyldt udlændinge for at være udenlandske agenter – tilsyneladende som et påskud for at tilbageholde dem.

Ifølge russisk lovgivning skal ikke-statslige organisationer, medier og personer i Rusland, der får støtte fra udlandet, registreres som “udenlandske agenter”.

Mange steder i landet ventes termometeret over weekenden at holde sig under frysepunktet døgnet rundt, og det kan give chancer for at stå på skøjter eller gå på den lokale sø.

Det forklarer Jens Lindskjold, der er meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Når blæsevejret er overstået lørdag, ser vi ind i en weekend, hvor temperaturen mange steder vil holde sig omkring minus fem eller endda ned til minus otte eller ti grader.

– Så kan man gøre sig forhåbninger om, at kommunen efterhånden kommer ud med skilte om, at isen er sikker, siger han.

Meteorologen understreger, at man ikke selv skal give sig i kast med at teste, om isen kan bære, men vente på, at kommunen har været ude at måle tykkelsen.

Kommunerne har forskellige regler om, hvor tyk isen skal være, før man må færdes på den, men som tommelfingerregel siger man, at den skal være mellem 13 og 18 centimeter.

– Det kræver streng frost gennem hele døgnet, for at isen vokser. Hvis man ligger og svinger omkring frysepunktet, så vokser den ikke, men hvis du har minus ti grader, kan det gå ganske hurtigt, siger Jens Lindskjold.

Der kan være store lokale forskelle i temperaturen, og hvor hurtigt en sø fryser til, afhænger også af vandets dybde.

Derfor kan DMI ikke sige noget generelt om, hvornår det er sikkert at tage skøjterne under armen og gå ned til den nærmeste sø.

Weekenden ventes at begynde med blæsevejr, og det fik tidligere torsdag DMI til at udsende et varsel om snefygning fredag og lørdag i de sydlige og centrale dele af Danmark.

Kriteriet for snefygning er, at der ligger mindst ti centimeter løs sne, og at der er en middelvind på mere end ti meter i sekundet.

Vinden gør det endnu koldere at opholde sig udenfor, så man skal klæde sig rigtigt varmt på, siger Jens Lindskjold.

Samtidig skal man være opmærksom, hvis man er trafikant.

– Der er ikke noget, der hedder en ryddet vej, når der er snefygning. Der blæser hele tiden ny sne ud over vejene, så der bliver glat, og man skal overveje, om man absolut vil ud at køre i bil.

– Vi ser hvert år, at trafikanter bliver overraskede over snedriver. Man kan komme kørende et sted med lidt træer, hvor der er fint ryddet, og pludselig er der sne overalt, når man kommer ud til åbne marker, siger Jens Lindskjold.

– Meldingerne om Grønland er meget bekymrende.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde torsdag under et besøg i Egypten.

– Vi diskuterer spørgsmålet med EU-landene. Hvorvidt truslerne er virkelige, og hvad vi skal gøre, siger Kaja Kallas.

USA’s præsident, Donald Trump, har efter USA’s intervention i Venezuela skabt dyb bekymring i Europa ved at genfremsætte ønsket om at få kontrol over Grønland.

Senest har USA’s vicepræsident, J.D. Vance, i et interview med Fox News natten til torsdag dansk tid, gentaget sin kritik af Danmark og Europa for ikke i tilstrækkelig grad at have taget hånd om grønlandsk og vestlig sikkerhed.

– Grønland er afgørende – ikke blot for vores nationale sikkerhed – men for verdens nationale sikkerhed, siger Vance til Fox News.

– Hele infrastrukturen omkring missilforsvar er delvist afhængig af Grønland, fortsætter vicepræsidenten.

Herefter taler han om en tænkt situation, hvor Rusland eller Kina affyrer et missil mod vestlige lande.

– Jeg siger ikke, at de kommer til at gøre det. Men hvis – Gud forbyde det – nogen i fremtiden affyrede et atommissil mod vores kontinent eller Europa, så er Grønland en afgørende del af det missilforsvar, siger Vance.

– Så man spørger sig selv: Har europæerne og danskerne gjort et ordentligt stykke arbejde med at sikre Grønland og sikre, at det kan være en afgørende del af verdens sikkerhed? Svaret er, at det har de åbenlyst ikke.

USA’s beslutning om at sende specialstyrker ind i Venezuela for at tilbageholde landets præsident, Nicolas Maduro, har skabt dyb bekymring i Europa.

Spørgsmålet er, om USA også vil være klar til at bruge militær eller økonomisk magt til at overtage Grønland.

På den dystre baggrund har Danmark fået opbakning fra en række europæiske og nordiske lande.

Senest tirsdag, hvor Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Spanien i en fælles erklæring med Danmark slog fast, at beslutninger om Grønlands fremtid alene bør træffes af Grønland og Danmark.

EU-Kommissionen har også understreget, at man står bag de internationale principper om at opretholde landenes territoriale integritet og suverænitet.

– Danmark er en god allieret for USA, og de seneste udmeldinger hjælper ikke på stabiliteten i verden, siger Kaja Kallas.

Hun fastslår, at USA ligesom andre lande kun har ret til at bruge militærmagt til selvforsvar og til at opfylde resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd.

– De internationale regler er klare, og dem skal vi holde os til.

– De beskytter mindre lande, og det er i alles interesse, at de bliver opretholdt på alle niveauer, siger Kaja Kallas.

Brøndby IF har torsdag forstærket midtbanen med den polske landsholdsspiller Bartosz Slisz, som får en aftale frem til sommeren 2029.

Bartosz Slisz er købt i MLS-klubben Atlanta United FC, hvor han har spillet i de seneste to år.

Det oplyser Brøndby på klubbens hjemmeside.

– Jeg har en klar ambition om, at vi skal spille med om titler og i europæiske turneringer. Det er en kæmpe klub i Skandinavien med en fantastisk fanscene, og det er naturligvis nogle af de tungtvejende årsager til mit skifte hertil.

– Jeg kender en del til Brøndby IF i forvejen. Ikke mindst fordi klubben har mødt forskellige polske hold de senere år i forbindelse med europæisk fodbold.

– Det er generelt en klub, man kender i Polen – og så mødte de jo min gamle klub Legia sidste år, siger Bartosz Slisz til klubbens hjemmeside.

Inden skiftet til MLS spillede Bartosz Slisz 165 kampe for Legia Warszawa.

Bartosz Slisz er noteret for 21 landskampe og et enkelt mål for Polen. I 2025 fik han spilletid i syv landskampe for Polen.

Brøndby-fodbolddirektør Benjamin Schmedes er glad for få mere konkurrence ind på den centrale midtbane.

– Bartosz er en højenergisk og aggressiv defensiv midtbanespiller med en imponerende løbekapacitet, der er garant for den balance, der er så vigtig i hans position.

– Han er god på bolden og meget fodboldintelligent, samtidig med at han kommer med en masse international erfaring fra det polske A-landshold.

– Bartosz besidder en stærk mentalitet, og vi er sikre på, at vi sammen kan føje yderligere til de kvaliteter og få stor glæde af ham i Brøndby, siger Schmedes.

Boligejere får ikke som ellers planlagt deres nye og endelige ejendomsvurderinger i år.

Det oplyser skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til DR og Politiken.

Hun udtaler i et skriftligt svar, som Ritzau også har set, at “det ikke er muligt for Vurderingsstyrelsen at nå i mål med 2026-vurderingerne i indeværende år som planlagt”.

– Det er jeg selvfølgelig utilfreds med, siger hun.

Halsboe-Jørgensen tilføjer, at hun arbejder med en løsning, som betyder, at den endelige 2026-vurdering bliver en indeksering af 2022-vurderingen, samt at hun overvejer at genåbne klagevejledningen, så der kan klages over den endelige 2022-vurdering.

– Det er min klare forventning, at den her løsning vil være med til at sikre, at Vurderingsstyrelsen kan lave nye, endelige 2028-vurderinger og dermed skabe klarhed om boligejernes boligskatter, siger ministeren.

De nye ejendomsvurderinger har været stærkt forsinkede og også stærkt kritiserede for at være for skæve og uforståelige.

Tidsplanen er skredet i en sådan grad, at Skatteministeriet nu må lave en ny lappeløsning for både 2027 og 2028, lyder det.

I et interview til Berlingske sagde daværende skatteminister Jeppe Bruus (S) ellers i 2024, at der skulle komme styr på ejendomsvurderingerne i 2026.

– Først når vi er fremme ved 2026, får du en endelig 2026-vurdering, som du bliver beskattet af i 2027 og 2028. Og derefter kører det, sagde Jeppe Bruus den gang.

I stedet for 2026-vurderingen, som skulle være kommet i år, og som skulle være grundlag for ens skat i 2027 og 2028, bliver de kommende to års skatter også foreløbige og baseret på én af to modeller, som Skatteministeriet i øjeblikket arbejder på. Det skriver Børsen.

En af mulighederne er at genbruge den nuværende 2024-vurdering i yderligere to år.

Hvis det står til regeringspartiet Venstre, skal et grundprincip i forbindelse med ejendomsvurderingerne fjernes. Det sagde politisk ordfører Jan E. Jørgensen (V) til Berlingske i november sidste år.

Venstre vil ifølge Jan E. Jørgensen konkret fjerne princippet om at vurdere en grund efter den bedst mulige økonomiske anvendelse, sådan som det er i dag. I stedet for skal der vurderes efter, hvad der faktisk står på grunden her og nu.

– For at skære forslaget helt ud i pap: Hvis du har en villa, så skal den vurderes som en villa med en villagrund under. Og hvis lokalplanen siger, at villaen kan rives ned, og der kan bygges et højhus på grunden, så skal ejeren først beskattes af det til den tid, hvis det bliver bygget, sagde Jan E. Jørgensen til Berlingske.

De fleste boligejere har modtaget vurderingerne for 2020, og de første 2022-vurderinger er også sendt ud.

De skævheder, som er kommet frem i medierne i forbindelse med ejendomsvurderinger, skyldes ifølge Vurderingsstyrelsen, at man netop følger lovgivningens princip om, at en grund skal værdisættes efter den bedst mulige anvendelse og ikke den egentlige anvendelse af grunden.

Modeplatformen Zalando lukker sit logistikcenter i byen Erfurt i det centrale Tyskland.

Det oplyser Zalando i en pressemeddelelse torsdag.

Det betyder, at logistikcenterets 2700 ansatte står til at miste deres job inden udgangen af september i år.

Seneste opgørelse fra Zalando viste, at modeplatformen havde cirka 15.300 ansatte i 2024.

– Vi er utroligt taknemmelige for bidragene fra hvert eneste teammedlem, og vi beklager dybt den indvirkning, disse beslutninger vil have på vores kolleger, lyder det torsdag i meddelelsen.

Lukningen skyldes, at man ønsker at strømline sit logistiske netværk i Tyskland. Det er et resultat af, at man i løbet af 2025 færdiggjorde opkøbet af det tyske tøjfirma About You.

Købet af firmaet blev første gang annonceret i slutningen af 2024, og i sommeren sidste år lå en endelig aftale klar.

Med handlen, der havde en værdi af cirka ni milliarder kroner, satte Zalando sig på en femtedel af det europæiske marked, har mediet DetailWatch tidligere skrevet.

Zalando vil i forlængelse af lukningen i Erfurt opsige aftaler med tre andre lagre, som eksterne selskaber har drevet for selskabet.

I november udkom selskabet med sit regnskab for de første ni måneder af 2025. Det viste en omsætning på knap 8,3 milliarder euro.

Det svarer til 62 milliarder kroner og er en stigning på 13,8 procent sammenlignet med den tilsvarende periode året før.

Til gengæld skrumpede overskuddet efter skat fra 131,1 million euro til 119 millioner euro.

Modeplatformen blev grundlagt i Berlin i 2008, og virksomheden har stadig hovedsæde i den tyske hovedstad.

Den danske forretningsmand Anders Holch Poulsen, som nok er bedst kendt for at være direktør i og ejer af tøjkoncernen Bestseller, ejer omkring 10 procent af Zalando.

Det gør han via sit holdingselskab Heartland.

Syriens militær har torsdag givet civile besked på at forlade to belejrede kurdiske områder i byen Aleppo.

Det er sket, mens kurdiske styrker og regeringssoldater for tredje dag i træk støder sammen i den nordligt beliggende syriske by.

Kampene brød ud tirsdag. Mindst 17 mennesker har mistet livet.

Tusindvis af mennesker er allerede flygtet fra området. Ifølge myndighederne havde de civile frem til klokken 13 torsdag lokal tid til at flygte. En halv time senere ville bombardementer blive genoptaget.

SDF – en kurdiskdomineret milits, der kontrollerer større dele af det nordøstlige Syrien – og Syriens hær beskylder hinanden for at være skyld i den voldelige eskalering af situationen i Aleppo.

I marts sidste år blev der indgået en aftale mellem SDF og den nye regering i Syrien. Den gik ud på, at SDF skulle blive en del af de statslige institutioner.

Kurderne presser imidlertid på for at få et decentralt styre, hvilket den syriske regering, som kom til magten i slutningen af 2024, afviser.

Imens tilbyder Tyrkiet at hjælpe den syriske regering i kampen mod kurderne.

Tyrkiet har længe været i konflikt med kurdiske SDF og ser gruppen som en sikkerhedstrussel og en forlængelse af PKK, der er forbudt i Tyrkiet.

– Tyrkiet støtter Syriens kamp mod terrororganisationer, siger en embedsmand hos forsvarsministeriet, der udtaler sig anonymt.

– Hvis Syrien beder om hjælp, så vil Tyrkiet komme med den nødvendige støtte, siger embedsmanden, der dermed fastholder et også tidligere fremsat tilbud fra den tyrkiske regering om støtte til Syriens nye regering.

Ahmed al-Sharaa blev præsident i Syrien, efter at oprørere havde væltet den tidligere præsident Bashar al-Assads styre i slutningen af 2024.

AFP

I en tid med store forandringer er viden og perspektiv vigtigere end nogensinde, lyder det fra DR, som præsenterer tre nye P1-programmer.

Satsningerne skal sætte videnskab, kultur og samtale i centrum.

Det skriver public service-stationen i en pressemeddelelse.

– Med de nye programmer vil vi give lytterne indsigt og inspiration og skabe rum for samtaler og godt selskab, der åbner for nye vinkler og forståelser, siger redaktionschef Mette-Line Thorup i pressemeddelelsen.

– Derfor skruer vi op for videnskabsstoffet og programmer med et kulturelt og til tider skævt blik på tidens tendenser.

Kongehuset har tidligere draget opmærksomhed til sig, når det har offentliggjort fødselsdagsbilleder af kongeparrets børn på deres fødselsdage.

Det har primært omhandlet mulig billedmanipulation og spørgsmål om nye eller gamle billeder.

Torsdag har kongehuset med billeder af prins Vincent og prinsesse Josephine offentliggjort de første fødselsdagsbilleder med en mere udpenslet fotopolitik, som blev opdateret i november.

Fotopolitikken blev opdateret, kort tid efter at fotografer konstaterede stærk billedredigering af kronprinsen.

Kongehusets fotopolitik fremstod kortfattet på dets hjemmeside i oktober, hvor det lød, at “vores billeder manipuleres aldrig”.

– I visse tilfælde foretages justering af lys, farver og kontrast. Billedernes indhold ændres ikke, lød det derudover.

Et ukendt tidspunkt i november er fotopolitikken blevet uddybet og opdateret.

Kongehuset kommunikationschef, Nina Munch-Perrin, bekræfter skriftligt til Ritzau, at kongehuset opdaterede politikken i november.

Hun understreger, at kongehuset “allerede offentliggjorde en fotopolitik på hjemmesiden i august 2025”.

– Men vi kunne konstatere, at den ikke var udførlig nok. Derfor har vi i vores bestræbelser på at være meget transparente omkring vores fotos brugt tid på at gøre det helt klart, hvad vi i kongehuset mener med for eksempel billedmanipulation, skriver hun.

Nu fremgår flere punkter om, hvad kongehuset betragter som billedmanipulation, og at kongehuset skelner mellem reportage- og portrætbilleder, som nogle gange kan blive retoucheret, lyder det.

I anledningen af kronprins Christians 20-års fødselsdag i oktober offentliggjorde kongehuset en portrætserie fra Amalienborg af den fremtidige konge.

Billeder var retoucheret i sådan en grad, at fotografer kaldte det for voldsomt og meget tydeligt.

Fotograf Petra Kleis sagde dengang til Politiken, at hun særligt lagde mærke til huden under kronprinsens øjne på nogle af billederne.

Her påpegede hun, at den havde en anden tekstur og tone end huden i resten af ansigtet.

– Det har fået lov at blive på nogle af billederne, men er blevet helt fjernet fra andre. Det er der ikke noget unormalt i, det er bare dårligt arbejde og derfor meget tydeligt, sagde hun og tilføjede, at huden lignede marcipan.

Kongehuset havde dengang ingen kommentarer til billederne af kronprinsen.

Af den opdaterede fotopolitik fra november fremgår det, at detaljer ved portrætbilleder, som i praksis “kunne være påvirket af makeup, lyssætning eller lignende under fotoseancen, kan retoucheres, som led i efterbehandlingen”.

Kronprinsens 20-års fødselsdag var ikke første gang, kongehusets redigering af billeder var i søgelyset.

Ligeså var det for to år siden, da de kongelige tvillinger prins Vincent og prinsesse Josephine fyldte 13 år.

Her skrev kongehuset i første omgang, at der var tale om et “nyt billede” af tvillingparret.

Efterfølgende blev det rettet til, at der “blev bragt et billede”. Flere medier berettede, at billedet var photoshoppet fra et gammelt billede.

Det oprindelige billede var et gruppebillede af hele den kongelige familie.

På fødselsdagsbilledet stod de to tvillinger alene ved siden af hinanden.

Kongehuset har aldrig kommenteret kritikken fra dengang eller be- eller afkræftet, at billedet skulle være photoshoppet.

Den uddybede fotopolitik fra november lyder blandt andet, at kongehuset betegner billedmanipulation som “billeder, der er sammensat af flere forskellige billeder” og personer, “der er flyttet rundt, skåret ud eller sat ind”.

Med torsdagens billeder af de kongelige tvillinger fremgår det i et opslag på Instagram, at billederne er taget kort før nytår.

Også ved tvillingernes 14-års fødselsdag skrev kongehuset en nærmere tidsangivelse for billederne. Her lød det, at billederne var taget, kort efter at deres far, kong Frederik, havde holdt sin nytårstale.

Australien vil gennemføre en kongelig kommissionsundersøgelse af skyderiet på Bondi Beach i december, hvor 15 mennesker blev dræbt.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, ifølge nyhedsbureauet AFP torsdag.

– Jeg har gentagne gange sagt, at vores regerings mål er at fremme sammenhold og social sammenhæng. Og det er det, som Australien har brug for for at hele, siger han til journalister.

En føderal kongelig kommissionsundersøgelse er den mest vidtgående form for offentlig undersøgelse i Australien.

Det var 14. december, at to bevæbnede gerningsmænd åbnede ild mod en jødisk fest på den verdensberømte strand Bondi Beach i storbyen Sydney og dræbte 15 mennesker.

Den føderale kommission skal undersøge alt fra svigt hos australske efterretningstjenester til forekomsten af antisemitisme i landet.

Den type kommission kan vare flere år og involverer også offentlige høringer.

Det bliver Virginia Bell, en tidligere højesteretsdommer, som skal stå i spidsen for kommissionen.

De formodede gerningsmænd var den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet.

Politiet har tidligere meddelt, at mændene var inspireret af den militante gruppe Islamisk Stat (IS).

Drabs- og terroranklagede Naveed Akram sidder i fængsel, og et retsmøde er sat til april.

Der er i forløbet blevet stillet spørgsmål til, om politi og efterretningsmyndigheder kunne have handlet tidligere.

Naveed Akram kom i efterretningstjenesternes søgelys i 2019. Men det blev efter nogle måneder besluttet, at han ikke udgjorde en umiddelbar trussel.

Pårørende, erhvervsfolk, sportsstjerner og andre har underskrevet åbne breve med opfordringer om en omfattende undersøgelse.

Tidligere har Albanese sagt, at det vigtigste var, at man handlede nu. Men efter et tiltagende offentligt pres har han besluttet, at der skal nedsættes en kongelig kommission.

– Det, som vi har gjort, er at lytte, og vi har konkluderet, at hvor vi er landet i dag, er den rette vej frem for det nationale sammenhold, siger Albanese.

AFP

I 2025 faldt antallet af danske bryggerier for tredje år i træk.

Det viser en opgørelse fra brancheorganisationen Bryggeforeningen.

Ved udgangen af året var der i alt 207 bryggerier i Danmark, hvilket er 13 færre end på samme tidspunkt et år forinden.

Jakob Houmøller, der er direktør for mikrobryggeriet Gamma Brewing, siger, at “branchen er presset fra alle fronter”.

Han repræsenterer de små og mellemstore bryggerier i foreningen.

– Høje råvarepriser, ustabile geopolitiske forhold, stor konkurrence og ikke mindst bureaukratisk modvind, opremser han i en pressemeddelelse, som foreningen har offentliggjort torsdag.

Jakob Houmøller bliver bakket op af Philip Hulgaard, der er direktør i bryggeriet Åben. Også han er repræsentant for samme gruppe af medlemmer.

Ifølge Philip Hulgaard er det en udfordring for de mindste at leve op til det, han kalder “stigende krav til administrative opgaver”.

– Vi bruger tid og ressourcer, som vi i langt højere grad ønsker at bruge på produktudvikling eller andre værdiskabende aktiviteter, siger han i samme meddelelse.

I 2022 var antallet af bryggerier her i landet på sit højeste. På det tidspunkt kunne der tælles 261 af slagsen.

Langt de fleste af de bryggerier, der har måttet dreje nøglen om siden dengang, er små – faktisk så små, at de ikke har kunnet opnå medlemskab af foreningen.

Alligevel er Nick Hækkerup, Bryggeriforeningens direktør, ærgerlig over udviklingen.

– De små bryghuse ligger ofte i mindre byer og på småøer, hvor de bidrager positivt til ikke bare jobskabelse og økonomisk vækst, men også til den lokale samhørighed, siger han.

Konservativ Ungdom, der er De Konservatives ungdomsparti, har valgt midlertidigt at suspendere sit samarbejde med Det Republikanske Parti i USA.

Det skyldes præsident Donald Trumps udtalelser om Grønland den seneste tid.

Det skriver ungdomspartiet i et Facebook-opslag.

– Baggrunden er udtalelser fra USA’s præsident, Donald J. Trump, om, at han ikke vil udelukke brug af militær magt mod Kongeriget Danmark.

– Trusler om militær magtanvendelse mod en tæt allieret er uacceptable og uforenelige med det samarbejde, vi har haft historisk, skriver Konservativ Ungdom i opslaget.

Konservativ Ungdom har samarbejdet med Republikanerne i mange år, og medlemmer af det danske ungdomsparti har blandt andet været i USA for at føre valgkampagne for republikanske politikere.

Eksempelvis var en række medlemmer i Miami i 2022 for at føre valgkamp for Marco Rubio, der i dag er USA’s udenrigsminister.

Dengang søgte Rubio genvalg som senator ved midtvejsvalget.

De konservative ungdomspolitikeres deltagelse i Rubios valgkamp skabte debat i Danmark – blandt andet fordi Rubio havde udtalt, at han ikke ville afvise et abortforbud.

Konservativ Ungdoms daværende formand, Christian Holst Vigilius, der i dag er folketingskandidat for De Konservative, forsvarede turen med, at der var tale om erfaringsudveksling.

– Vi kommer fra nogenlunde samme konservative udgangspunkt, men har også forskellige syn på politikken – og det er jo interessant at tale med dem om, hvad det skyldes, sagde han i 2022 til Kristeligt Dagblad.

Regeringen vil afsætte 4,5 milliarder kroner til en fødevarecheck, som udsatte befolkningsgrupper kan få for at imødekomme de højere fødevarepriser.

Det fortæller finansminister Nicolai Wammen (S) til TV 2 News.

– Det handler om, at der er mange danskere, der står i en svær situation lige nu. Dem vil vi gerne give en håndsrækning, som de har brug for, siger han.

I et efterfølgende interview med Ritzau uddyber finansministeren, at checken skal blive en enkelt kontant udbetaling til særligt udsatte grupper.

Det kan være pensionister uden store opsparinger, børnefamilier med lave indkomster eller folk uden for arbejdsmarkedet.

Den konkrete afgrænsning skal nu forhandles med Folketingets partier.

– Fødevarechecken skal særligt være målrettet de mennesker, der har mindst, fordi det er dem, der rammes hårdest, når man er nede og handle ind, siger Nicolai Wammen til Ritzau.

De seneste år er priserne på fødevarer steget markant.

Det er blevet til en varm politisk kartoffel, hvor regeringen fra højre og venstre side af Folketinget er blevet kritiseret for at nøle.

I statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale varslede hun, at regeringen ville lave en decideret kontant udbetaling til de befolkningsgrupper, der rammes hårdest af stigende fødevarepriser.

Nu beretter finansminister Wammen, at han torsdag og en uges tid frem vil påbegynde forhandlinger om fødevarechecken med Folketingets partier.

Eksempelvis skal SF til møde med ministeren torsdag. Her har finansministeren fundet 4,5 milliarder kroner til checken.

SF-formand Pia Olsen Dyhr nævner på vej ind til sættemødet eksempelvis “fattige folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere” som målgruppe for fødevarechecken.

– Jeg er hvert fald optaget af, at vi får det målrettet dem, der har mindst. Jeg synes ikke, at alle danskere har brug for en fødevarecheck, siger hun til TV 2.

Nicolai Wammen kan ikke fortælle, hvordan det konkret vil udmønte sig i specifikke beløb til de enkelte borgere.

Det vil blandt andet afhænge af forhandlingernes udvikling, lyder det.

Regeringen indkalder til forhandlingerne samme dag, som TV 2 kan berette om, at fødevarepriser begynder at falde igen.

Supermarkedskoncernen Dagrofa sænker priserne på mejeriprodukter som mælk, ost, smør og yoghurt med mellem tre og 13 procent.

Finansminister Wammen fremhæver dog, at det generelle tryk fra priserne stadig udfordrer folk.

– Det ændrer ikke på, at vi stadig har meget høje fødevarepriser, og at det har stået på i lang tid, siger han.

Finansieringen af checken skal ske gennem en generel lempelse af finanspolitikken, svarer Wammen.

Regeringen glæder sig over, at USA har imødekommet ønsket om et møde om Grønland.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), formand for Udenrigspolitisk Nævn Christian Friis Bach (V) og Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, til pressen torsdag formiddag.

På vej ind til et møde i Udenrigspolitisk Nævn, der ikke var offentligt varslet, kalder forsvarsministeren det en god nyhed.

– Det er jo et udtryk for, at vi nu får mulighed for at tale direkte sammen frem for at gøre det gennem medierne, og det at have et møde, det er altid en god idé, siger Troels Lund Poulsen til DR.

Tirsdag inviterede den grønlandske udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, og den danske, Lars Løkke Rasmussen, amerikanerne til et direkte møde om Grønland.

Invitationen kom efter et atter stigende pres fra USA om at overtage kontrollen med Grønland.

Onsdag aften annoncerede den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at han vil mødes med Danmark i næste uge.

Den accepterede invitation er en oplagt mulighed til at få renset luften ansigt til ansigt frem for eskalerende udtalelser i pressen, lyder det fra regeringen.

– Jeg synes, det er et godt initiativ, at man kan få en direkte samtale, siger Christian Friis Bach, formand for Udenrigspolitisk Nævn, efter mødet i nævnet torsdag.

Også Socialdemokraternes politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, imødekommer udviklingen.

Han mener, at mødet skal bruges til at trække en streg.

– Dels at få sagt fra i forhold til den pression, vi har set fra amerikansk side. Det kommer vi til at gentage, siger han til DR og fortsætter:

– Og så skal vi understrege, at der er en lang række ting, vi kan samarbejde om i det høje nord og i Arktis.

Det er endnu uklart, hvor og hvornår mødet præcist skal finde sted.

Norske børn under 12 år bør ikke have adgang til internet uden tilsyn fra voksne.

Det er et af de nye skærmråd, som den norske regering torsdag har offentliggjort.

Rådene går på flere punkter et godt stykke længere end i Danmark.

– Vores børn må ikke overlades til algoritmer og teknologiselskaber alene, siger den norske børne- og familieminister, Lene Vågslid, i en meddelelse.

Børn under to år bør undgå skærmbrug helt. Derudover bør voksne i selskab med de helt små børn begrænse deres skærmbrug, anbefaler den norske regering.

Og for børn under 12 år lyder det, at “forældre bør begrænse børns tilgang til digitale enheder med internet, som for eksempel smartphones”.

– Det præciseres også, at tryg brug indebærer, at voksne bør undgå, at børn har tilgang til internet uden tilsyn og forældrekontrol, hvis barnet bruger skærm og er under 12 år, skriver den norske regering.

Fra 6 til 12 år er anbefalingen i Norge maksimalt mellem en og halvanden times skærm dagligt, mens det fra 13 til 18 år øges til halvanden til tre timer om dagen. I begge aldersgrupper dog “gerne mindre”.

Rådene fra Norge har også flere andre elementer, blandt andet at man bør undgå at bruge skærmen som trøst eller for at aflede negative følelser. Skærm bør heller ikke bruges under måltider, herunder ved amning – eller som det sidste inden sengetid.

– Forældre, andre omsorgspersoner og myndigheder har et ansvar for at sikre børn og unge en tryg digital opvækst, siger børne- og familieministeren.

I Danmark er anbefalingen, at børn under to år ikke bør bruge skærm uden aktivt samvær med en voksen. I Danmark opfordres forældre til at være “tilstede” i samværet med deres børn.

Børn mellem to og fire år bør maksimalt bruge en time om dagen på skærm – og “mindre er bedre”, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

For børn og unge mellem 5 og 17 år lyder anbefalingen i Danmark på maksimalt en til to timers skærm.

I den alder spiller forældre “fortsat en central rolle i at guide og være i dialog” med deres barn om, “hvordan og hvornår skærmen bruges”, skriver den danske styrelse.

Selv om de norske skærmråd i visse anbefalinger går længere end de danske, er der også en lang række overlap. Danske råd har også fokus på fysisk aktivitet, skærmfri tidspunkter under måltider og at undgå skærm før sovetid.

Flere end en million mennesker i Dnipropetrovsk-regionen i Ukraine er uden vand og varme efter et russisk angreb på energiinfrastrukturen natten til torsdag.

Reparationsarbejdet er i fuld gang for at sikre områdets borgere vand og varme.

Det oplyser landets minister for genopbygningen af Ukraine, Oleksij Kuleba, i et opslag på de sociale medier ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ukraines premierminister, Julija Svyrydenko, tilføjer ifølge det sociale medie Telegram, at arbejdet med genopretningen foregår under “ekstremt vanskelige forhold”.

– Ukraines energisystem er under fjendtlige angreb hver dag, skriver hun.

Franske landmænd demonstrerer torsdag i Paris mod en handelsaftale, som EU snart håber på at få i stand med de sydamerikanske Mercosur-lande.

Aktionen begyndte før daggry, og omkring klokken 08 var der cirka 100 traktorer i Paris. Det skriver BFM TV.

De fleste af dem er i udkanten af byen, men nogle er lykkedes med at komme forbi politiafspærringer.

Flere traktorer har kørt ad den berømte boulevard Avenue des Champs-Élysées og blokeret veje omkring Triumfbuen.

Dusinvis af traktorer har også blokeret motorveje ind mod byen før morgenmyldretiden, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det gælder blandt andet A13-motorvejen, som går fra de vestlige forstæder og Normandiet ind mod byen. Aktionen har skabt kilometervis af kø.

En talsperson for den franske regering fordømmer det, som hun kalder “ulovlige” protester. Det skriver AFP.

At blokere motorveje eller forsøge at lave forsamlinger foran Nationalforsamlingen er “ulovligt”, siger talsperson Maud Bregeon til France Info Radio. Regeringen “vil ikke tillade det”, siger hun.

Mercosur-aftalen har været undervejs i over 25 år. Men EU håber nu på at befinde sig i den absolut sidste fase af at få en aftale på plads.

I slutspurten har der været voldsomme protester fra landbruget i nogle EU-lande.

I december blokerede landmænd eksempelvis Bruxelles med traktorer og fyrede fra tidlig morgen kraftige kanonslag af.

– Vi står mellem bitterhed og desperation. Vi føler os forladte, og Mercosur er et eksempel, siger Stephane Pelletier, som er et ledende medlem af fagforeningen Coordination Rurale, til Reuters.

Hvis det lykkes at indgå en handelsaftale mellem EU og Mercosur, vil det skabe et samlet marked på 700 millioner forbrugere.

Fredag i denne uge ventes EU-landenes faste repræsentanter at afklare, om der nu er kvalificeret flertal for at indgå aftalen.

Frankrig og også Polen har længe været blandt de skeptiske lande. De har udtrykt stor bekymring for, at landbruget vil blive udsat for konkurrence fra Sydamerika.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, er indenrigspolitisk under pres. Hans endelige holdning til aftalen er ifølge Reuters fortsat ukendt.

EU har forsøgt at imødekomme bekymringer fra landbruget ved at foreslå at fremrykke 45 milliarder euro i EU-midler til sektoren.

Franske landmænd har tradition for at give udtryk for deres frustrationer med blokader.

Torsdagens aktion handler også om masseaflivninger af kvæg med den smitsomme Lumpy Skin Disease. Den giver knudedannelser i huden på kvæg. Landmændene mener, at regeringens politik er for hård. Problemet bør i højere grad løses med vaccination, synes de.

Tivoli har i denne uge hejst det grønlandske flag for at markere den “mangeårige relation til Grønland og det grønlandske folk”.

Det oplyser Tivolis direktør, Susanne Mørch Koch, i en mail til Berlingske.

I et skriftligt citat til Ritzau lyder det fra direktøren, at markeringen “er et udtryk for omtanke i en tid, som opleves som vanskelig for mange”.

– Tivoli ønsker at vise, at vi tænker på Grønland og står ved det fællesskab, der er bygget op gennem mange år, lyder det.

Grønland er igen kommet på den internationale dagsorden, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har gentaget et ønske om at overtage Grønland af hensyn til national sikkerhed.

Den amerikanske administration har tidligere sagt, at den ikke kan afvise brugen af militær magt.

2026 er samtidig året, hvor Tivoli markerer 50-års jubilæum for arrangementet “Grønland i Tivoli”.

Det er en begivenhed, der spænder over to dage i højsommeren. Her kan man opleve livemusik, oplæg, kunstneriske indslag og boder med kunsthåndværk og produkter fra Grønland.

– Tivoli er en kulturinstitution med dybe historiske rødder, og vores relation til Grønland er en naturlig del af den historie.

– Markeringen er derfor både en anerkendelse af et 50-årigt samarbejde og en stille, respektfuld gestus af støtte, udtaler Susanne Mørch Koch om flagningen.

Det grønlandske flag vajer over H.C. Andersen Slottet på H.C. Andersens Boulevard ud mod Rådhuspladsen i København. Flagene blev hejst onsdag.

Det grønlandske flag er vandret delt af hvidt over rødt og har en cirkelrund skive. Skivens øverste halvdel er rød, den nederste halvdel er hvid.

Den røde halvdel er et symbol på den opgående sol over polarisen og står for lyset og varmens tilbagevenden ved midsommer.

Dannebrogsfarverne rød og hvid viser tilknytningen til Danmark og Norden.

Flagets navn er “Erfalasorput”, som betyder “vores flag” på grønlandsk. Det blev hejst første gang i 1985 på Grønlands nationaldag 21. juni.

Tivoli oplyser til Berlingske, at forlystelsesparken ingen holdning har til, hvad grønlænderne skal gøre.

Det “skal og må være muligt at udtrykke”, at man tænker på Grønland i en svær tid, lyder det i et svar til Berlingske.