Seneste nyheder

Ringkøbing er blandt de byer, der i 2026 lægger asfalt til motionsløbet Royal Run.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI i en pressemeddelelse.

Det er første gang, at Royal Run gæster den vestjyske by.

Ringkøbing er den første værtsby, der bliver offentliggjort for 2026-udgaven af motionsløbet, der finder sted 2. pinsedag – 25. maj.

– Sammen med Ringkøbing Idrætsforening har vi arbejdet for, at den royale motionsfest kommer til Ringkøbing, og det er heldigvis sket nu, siger Hans Østergaard (V), der er borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune.

– Jeg glæder mig derfor til 2. pinsedag, hvor hele byen kommer til at summe af liv, motion og fællesskab, og hvor både borgere og gæster får en oplevelse ud over det sædvanlige. Det er jo ikke hver dag, vi har besøg af de kongelige i løbetøj.

I alt fem byer skal lægge asfalt til Royal Run. Hver dag i denne uge offentliggøres en ny værtsby.

I år lagde Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København veje til den store begivenhed.

Mere end 800 personer meldes dræbt i jordskælv i det østlige Afghanistan.

Det meddeler en talsperson fra landets regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

Siden 2021 har Taliban haft magten i Afghanistan.

Tidligere lød det, at 622 personer havde mistet livet, mens mindst 1500 personer var kvæstet. Det skrev nyhedsbureauet Reuters.

Reuters og BBC skrev søndag aften, at et jordskælv havde ramt Afghanistan kort før midnat lokal tid – klokken 21.47 dansk tid.

Jordskælvet havde en dybde på ti kilometer, oplyste Tysklands Forskningscenter for Geovidenskab (GFZ) ifølge nyhedsbureauet Reuters. Det havde en styrke på 6,0.

Her lød meldingen fra flere unavngivne embedsmænd i området, at flere hundrede frygtedes at være omkommet i jordskælvet, der ramte et bjergområde tæt på Pakistan.

Taliban-styret har mandag morgen lavet et opslag på det sociale medie X, hvori det ifølge BBC udtaler, at jordskælvet har ført til tab af menneskeliv og har forårsaget materielle skader i nogle af Afghanistans østlige provinser.

– Lokale embedsmænd og beboere deltager i øjeblikket i indsatsen med at redde de berørte, lyder det videre i udtalelsen.

Der er desuden mere redningspersonale på vej fra de omkringliggende provinser, lyder det fra Taliban-styret.

Røde Kors er til stede med nødhjælp i Afghanistan, og ifølge katastrofechef Peter Rothe Schultz er det en bekymrende situation.

– Vi ser ret omfattende ødelæggelser i forhold til huse, og der er mange folk, der allerede er omkommet og såret, siger han.

Det østlige Afghanistan er et bjergrigt område, og i forbindelse med jordskælvet er mange veje ødelagte, forklarer Peter Rothe Schultz.

– Det gør, at det er rigtig svært at komme frem med nødhjælpen, siger han og tilføjer:

– Vi har stadig landsbyer og områder, som vi ikke er kommet frem til endnu.

Sundhedsministeriet oplyste tidligere på morgenen til BBC, at 330 personer var kvæstet i provinserne Laghman og Nangarhar. Men tallet er altså ifølge de nye meldinger steget.

BBC skrev tidligere, at jordskælvet havde dets epicenter i Kunar-provinsen i det østlige Afghanistan. Kunar, Laghman og Nangarhar støder op til hinanden i den østlige del af landet.

Jalalabad ligger i Nangarhar og er landets femtestørste by. Ifølge BBC ramte jordskælvet 27 kilometer derfra.

Det norske energiselskab Equinor, der ejer 10 procent af Ørsted, vil deltage i den kommende aktieemission i fuldt omfang, så selskabet bevarer sin nuværende ejerandel i Ørsted.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

– Equinors støtte til aktieudvidelsen afspejler tiltro til Ørsteds underliggende forretning og havvinds konkurrencedygtighed i det fremtidige energimix i bestemte områder, hedder det i meddelelsen.

Her skriver Equinor desuden, at man ser værdi i et tættere strategisk samarbejde mellem Ørsted og Equinor.

De to selskaber er begge havnet i en lignende kattepine i USA, hvor Trump-regeringen i foråret forsøgte at bremse Equinors opførelsen af Empire Wind-havvindparken.

Det blev afværget af nordmændene, men siden er Ørsted havnet i en lignende situation, hvor amerikanerne har beordret byggestop på havvindparken Revolution Wind.

Her er det fortsat uklart, hvordan og hvornår arbejdet kan gå i gang igen.

Ørsted meddelte for nogle uger siden, at man på grund af kapitalkrævende amerikanske havvindprojekter vil foretage en aktieudvidelse, der skal indbringe 60 milliarder kroner.

De nye aktier vil i første omgang blive tilbudt eksisterende aktionærer, der får mulighed for at bevare deres ejerandel, hvis de er villige til at poste flere penge i Ørsted.

Den danske stat, som ejer 50 procent af Ørsted, har allerede tilkendegivet, at man er klar til at tilføre 30 milliarder kroner i forbindelse med emissionen.

Aktieudvidelsen skal formelt godkendes på en ekstraordinær generalforsamling på fredag.

Equinor er et resultat af en fusion mellem de daværende Statoil og Norsk Hydro og udvinder både olie og gas i Nordsøen, ligesom selskabet producerer vedvarende energi.

Den norske stat ejer 67 procent af Equinor.

Næsten syv ud af de personbiler, der blev solgt i august, var elbiler.

I alt er der kommet 13.030 nye biler på vejene i den forgangne måned. Det er 1,5 procent flere i forhold til august 2024.

Det skriver bilimportørernes brancheforening, Mobility Denmark, i en pressemeddelelse på baggrund af tal fra bilstatistik.dk.

Det er helt præcis 69 procent af nyregistreringerne i august, der var elbiler, og blandt de private forbrugere var elbilerne endnu mere populære.

85,5 procent af biler solgt til private var elbiler i august.

Ifølge privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank Brian Helmer har milepælene for elbilsalget stået i kø i de senere år, og det ser bestemt ikke ud til at stoppe foreløbig.

– Næsten 9.000 nye elbiler kom ud at køre på de danske veje i august. Det betyder sammen med et ikke uvæsentligt antal importerede, men brugte, elbiler, at vi meget snart krydser en halv million elbiler i Danmark, hvilket formentlig sker inden årets udgang, skriver Brian Helmer i en kommentar.

Med udviklingen i august udgør andelen af elbiler 16 procent af den samlede bestand af personbiler i Danmark. Det svarer til mere end 400.000 elbiler.

Andelen var omkring 10 procent forrige sommer og 1 procent for fem år siden.

Benzinbilen er stadig den klart mest udbredte herhjemme med omkring 1,7 millioner, mens dieselbilen kan se frem til snart at blive overhalet af elbilen, hvis udviklingen fortsætter. Der kører cirka 600.000 dieselbiler rundt på vejene.

Mads Rørvig, der er administrerende direktør i Mobility Denmark, er enig i, at det går godt med den grønne omstilling af bilparken i Danmark.

– Hvis den gunstige udvikling skal fortsætte, er der behov for en klar politisk tilkendegivelse af, hvad der sker med afgifter på biler efter nytår, siger Mads Rørvig i en pressemeddelelse.

Han peger specifikt på bilafgifterne, hvor rabatten på registreringsafgiften af elbiler udfases fra nytår.

– Den manglende afklaring skaber uro blandt både forbrugere og branche. Det rammer et ellers velfungerende marked unødigt hårdt. Vi glæder os over, at ministeren vil fastholde støtten til den grønne omstilling, men der er brug for handling nu, siger direktøren i Mobility Denmark.

De aftaler, der blev indgået under et topmøde mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og USA’s præsident, Donald Trump, i Alaska i august, kan bane vej for en løsning på det, som Putin omtaler som krisen i Ukraine.

Det siger Putin ifølge nyhedsbureauet Reuters på et topmøde med Shanghai Cooperation Organisation (SCO) i Kina.

– Men hensyn til det sætter vi stort pris på de bestræbelser og forslag, som Kina og Indien er kommet med, og som har til formål at muliggøre en løsning på den ukrainske krise.

– Jeg vil også nævne, at jeg håber, at de aftaler, der blev indgået på det nylige møde mellem Rusland og USA i Alaska, vil bidrage til det mål, siger Putin.

Putin forsvarer desuden igen den russiske offensiv i Ukraine over for Ruslands allierede i SCO, heriblandt Kina, Indien, Pakistan og Iran. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Her langer Putin ud efter Vesten for at have udløst den tre et halvt år lange konflikt, der ifølge AFP har dræbt titusindvis af mennesker og ødelagt store dele af det østlige Ukraine.

– Den her krise blev ikke udløst af Ruslands angreb på Ukraine, men var resultatet af et kup i Ukraine, som var støttet og fremprovokeret af Vesten, siger Putin.

Det er ikke første gang, at Putin siger dette. Det samme gjorde han i 2014, efter at Rusland annekterede Krimhalvøen.

– Den anden årsag til krisen er Vestens konstante forsøg på at trække Ukraine ind i Nato, siger præsidenten videre mandag morgen dansk tid.

Putin kommer også ind på de centrale principper i FN-pagten, der blev underskrevet den 26. juni 1945 og har fejret 80-års jubilæum i år.

Med FN-pagten skrev landene under på blandt andet en nations ret til selvbestemmelse, lighed mellem landene, respekt for ethvert lands uafhængighed og nationale interesser samt international lovs forrang.

– De principper forbliver sande og ukrænkelige frem til i dag, siger Putin om denne.

Rusland invaderede Ukraine i februar 2022. Siden både Putin og hans ukrainske modstykke, Volodymyr Zelenskyj, besøgte USA uafhængigt af hinanden i august, har Trump sagt, at han vil forsøge at arrangere et møde mellem de to.

Det er indtil videre ikke lykkedes, og Rusland har udelukket et møde mellem Putin og Zelenskyj i den nærmeste fremtid.

Det skal være billigere at tage bussen og letbanen i landets næststørste by.

Det mener Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S), der op til kommunalvalget nu foreslår, at den maksimale pris for en enkeltbillet skal være 15 kroner.

I dag koster en enkeltbillet til busserne og letbanen i Aarhus Kommune fra 26 kroner og op til 46 kroner, afhængigt af antal zoner.

– Hvis vi vil have flere til at tage bus og letbane, skal det være til at betale, siger Anders Winnerskjold i en pressemeddelelse.

– En billetpris på 15 kroner skal gøre det mere attraktivt for både studerende, pendlere, pensionister og børnefamilier at vælge bussen eller letbanen.

På den måde håber borgmesteren, at forslaget vil “mindske CO2-udledningen og skabe mere plads til dem, der har brug for bilen i hverdagen”.

– Gennemføres forslaget, får vi renere luft, mindre trængsel og mere plads til byens liv og oplevelser, siger Winnerskjold.

I eksempelvis Odense Kommune koster en billet til letbanen også 15 kroner.

Og det er her, at Aarhus-borgmesteren har fundet inspiration.

– I Odense har man gjort det budgetneutralt. Så god er verden nok ikke i Aarhus. Men vi har også finansieringen på plads, så jeg er faktisk ikke så nervøs for, om det kan realiseres, siger Winnerskjold til Ritzau.

For at finansiere de billigere billetter vil Anders Winnerskjold beholde kommunens dækningsafgift.

Dækningsafgiften er en kommunal ejendomsskat, som det er valgfrit for kommuner at opkræve.

Det har tidligere været politisk besluttet i Aarhus, at dækningsafgiften skulle aftrappes frem mod 2029 for derefter at blive fjernet helt. Men det forlig opsagde Winnerskjold i maj.

Ud over fastholdelsen af dækningsafgiften skal øget passagervækst i den kollektive transport samt “en mere effektiv busdrift” også finansiere de billigere billetpriser.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad forslaget samlet vil koste.

Der afholdes kommunalvalg 18. november.

Anders Winnerskjold blev borgmester i Aarhus Kommune, da Jacob Bundsgaard i slutningen af 2024 forlod posten. Winnerskjold blev valgt til byrådet første gang i 2017.

Mandag er efteråret officielt begyndt, og det kommer med en uge, der på vejrfronten bliver en blandet fornøjelse.

Det kan i den anledning blive nødvendigt at finde både solbriller og paraply frem.

Det fortæller Klaus Larsen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

– Vi kigger ind i en første uge af efteråret, som er forholdsvis lun, men hvor hver dag også kommer med sit eget regnvejr. Torsdag bliver nok den pæneste dag, siger han.

Mandag starter mange steder med nogen sol og mest tørt vejr. I løbet af dagen vil det dog blive mere skyet vestfra, og herefter vil et regnvejr melde sin ankomst.

– Det er hovedsageligt i de vestlige egne, at der vil falde mest regn, siger Klaus Larsen.

Vinden bliver svag til jævn fra syd- og sydvestlig retning, og temperaturen vil ligge på 20-26 grader. Dog ikke i den vestlige del af Jylland, hvor man må nøjes med 16-20 grader.

Natten til tirsdag vil der mange steder blive dannet dis og tåge, men dagen vil starte med sol. I løbet af tirsdagen bliver det dog igen mere skyet, denne gang i den østlige del af landet, og især på Bornholm kan det udvikle sig til en del regn.

Om eftermiddagen klarer det så op over Sjælland, mens byger med torden vil komme ind over Jylland. Her vil temperaturen ligge på 18-20 grader.

Torsdag starter med lidt regn, men ellers er torsdag meteorologens bud på ugens mindst regnfulde dag med temperaturer på 18-23 grader.

Fredag byder igen på regnvejr, særligt til de østlige egne, mens Jylland kan se frem til mere tørt vejr. Her vil temperaturen ramme 17-22 grader.

– Det bliver nok lidt på skift, at man i de forskellige landsdele vil synes, at det er pænt vejr. Nogle dage vil man mod øst synes, at det er flot, og andre dage vil man mod vest tænke, at det er en flot dag, siger Klaus Larsen.

Det varme efterårsvejr med byger skyldes et lavtryk, som ligger nord for Irland og langsomt trækker mod nord, forklarer han.

– På undersiden af det ligger fronter og smålavtryk og trækker ind, så vi får trukket varm og lidt fugtig luft op over landet. Derfor får vi høje temperaturer, men også fronter, som skal ind og passere, og som giver regnvejr.

Kinas præsident, Xi Jinping, kritiserer, hvad han betegner som mobning i verdensordenen.

Det sker på et topmøde med Shanghai Cooperation Organisation (SCO).

De sikkerheds- og udviklingsmæssige opgaver, som medlemslandene står over for, er blevet endnu mere udfordrende, siger han i sin tale til repræsentanterne fra de deltagende lande.

SCO består af Kina, Indien, Rusland, Pakistan, Iran, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Usbekistan og Belarus.

Med blikket rettet fremad, mens verden gennemgår turbulens og forandringer, må vi fortsætte med at følge SCO-ånden og bedre udføre organisationens funktioner, siger Xi.

Det fremgår ikke, hvem han mener, står bag den såkaldte mobning. Ifølge nyhedsbureauet AFP er det en skjult henvisning til USA.

Xi sagde videre til SCO-lederne, der blandt andet talte den russiske og belarusiske præsident, Vladimir Putin og Alexandr Lukasjenko, at den globale situation er blevet mere kaotisk og sammenflettet.

Putin, Lukasjenko og Indiens premierminister, Narendra Modi, ankom tidligere på en rød løber, hvor de poserede på et gruppebillede.

USA’s præsident, Donald Trump, har indført høje toldsatser på varer fra både Kina og Indien.

Tidligere på året indførte Trump en toldsats på 145 procent på kinesiske varer. Kina svarede igen og indførte told på 125 procent. De to lande har imidlertid indgået en toldpause, som gør, at tolden på kinesiske varer nu er 30 procent, og tolden på amerikanske varer er 10 procent.

Den amerikanske told på indiske varer er tidligere i august blevet fordoblet fra 25 til 50 procent. Årsagen er ifølge Trump, at man vil straffe Indien for at købe russisk olie.

7. august trådte nye amerikanske toldsatser i kraft for flere end 60 lande og territorier. De berører eksempelvis Indien, Schweiz og Taiwan.

De amerikanske toldsatser for de mere end 60 lande og områder ligger mellem 10 og 41 procent.

AFP

Mindst 20 personer er døde, og 115 er kvæstet efter et jordskælv i det østlige Afghanistan.

Det oplyser lokale embedsmænd, der ikke optræder med navn, til mediet BBC.

Jordskælvet havde en dybde på 10 kilometer, oplyser Tysklands Forskningscenter for Geovidenskab (GFZ) ifølge nyhedsbureauet Reuters. Det havde en styrke på 6,0 og var omkring 10 kilometer dybt.

Flere hundrede frygtes omkommet i jordskælvet, der har ramt et bjergområde tæt på grænsen til Pakistan, oplyser lokale embedsmænd til Reuters. Det er ikke blevet bekræftet.

Ifølge BBC er Kunar-provinsen i den østlige del af landet blandt de ramte. Jordskælvet ramte søndag klokken 23.47 lokal tid, klokken 21.47 dansk tid. Epicenteret var 27 kilometer fra Jalalabad, der er Afghanistans femtestørste by.

En embedsmand i Kumar siger til BBC, at “antallet af dødsfald er forfærdeligt”.

Indtil videre er det dog ikke muligt at få det præcise dødstal, da de berørte områder er afsidesliggende og vanskelige at nå til.

Mobilnetværk fungerer ikke i nogle områder, mens veje andre steder er afskåret af jordskred og oversvømmelser. Derfor kan redningsaktioner ifølge politiet kun ske med fly.

Landets Taliban-styre har ifølge BBC anmodet internationale hjælpeorganisationer om akut hjælp.

Reuters skrev sent søndag aften, at ni personer var meldt omkommet i jordskælvet. Men det tal er altså ifølge de unavngivne embedsmænd steget.

I oktober 2023 ramte et jordskælv i Afghanistans vestlige provins Herat og dræbte 2400 personer, har Taliban-styret oplyst.

Den 14. august var det fire år siden, at bevægelsen Taliban indtog hovedstaden Kabul og efter to årtier genvandt magten i landet.

I første omgang overtog Taliban kontrollen med Kabul i 1996 og udråbte sig som den lovmæssige regering i Afghanistan.

Men ved en amerikanskledet invasion i 2001 blev Taliban sat fra magten.

Novak Djokovic skrev søndag historie, da den 38-årige serber besejrede tyske Jan-Lennard Struff med 6-3, 6-3, 6-2 og dermed blev den ældste mand, der har nået kvartfinalen i alle fire grand slam-turneringer i løbet af en enkelt sæson.

Med søndagens sejr på Flushing Meadows-anlægget i New York har Djokovic fået billet til sin 64. grand slam-kvartfinale, og han kan således fortsætte jagten på sit 25. grand slam-trofæ.

Djokovic dominerede søndagens kamp mod den 35-årige tysker, hvor serberen brød Struffs serv seks gange i løbet af den 109 minutter lange kamp.

– Jeg ved ikke, hvor mange flere jeg kommer til at få, så selvfølgelig er hver enkelt meget særlig, og jeg vil gerne takke jer alle for at være her i aften, lyder det efter sejren fra Djokovic.

Struff, der er rangeret nummer 144 på verdensranglisten, havde forud for søndagens opgør besejret tre seedede spillere og nået sin første fjerde runde af US Open, der blev indledt 24. august.

Han formåede dog ikke på noget tidspunkt at lægge reelt pres på serberen, der er seedet som nummer syv.

Serberen fik undervejs brug for behandling fra sin fysioterapeut til sin højre skulder og arm. Den 38-årige spiller lod dog ikke til at være meget besværet af smerter, og når serberen satte førsteserven, endte det i 79 procent af tilfældene med point.

– Det hjælper helt klart, hvis man server godt. Jeg synes, jeg har haft en fantastisk serv i den seneste runde og også i aften, siger Djokovic.

Djokovic har vundet US Open fire gange – senest i 2023. Årets US Open er den tidligere verdensetters første turnering, siden italieneren Jannik Sinner besejrede ham ved Wimbledon i juni.

Også da serberen i weekenden besejrede den useedede brite Cameron Norrie i tredje runde, modtog han behandling for smerter i ryggen.

Efter kampen var han dog tilbageholdende med at fortælle om smerterne.

– Jeg har det godt, mand. Jeg er lige så ung og stærk som altid, sagde Djokovic.

Reuters

Myndighederne i Indonesien har skruet op for sikkerhedstiltagene i landets hovedstad, Jakarta, efter en bølge af protester mod politikerne og politiet.

Mandag er der blevet etableret kontrolposter forskellige steder i Jakarta, og betjente patruljerer i byen.

Politiet beskriver det som en indsats, der skal beskytte indbyggerne og skabe tryghed.

Samtidig holder soldater vagt foran parlamentet i Jakarta. Og politiet sendte søndag en konvoj med motorcykler og pansrede køretøjer hen til parlamentet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er det et forsøg fra myndighedernes side på at afskrække demonstranterne.

Demonstrationerne mod myndighederne opstod i første omgang ud af utilfredshed over, at politikerne havde givet sig selv nye frynsegoder.

Dem har præsident Prabowo Subianto siden rullet tilbage.

Demonstrationerne var i starten fredelige, men de er eskaleret, efter at politifolk i et pansret køretøj torsdag kørte en 21-årig chauffør på motorcykel ned, så han mistede livet.

Køretøjet tilhørte en paramilitær eliteenhed i politiet, som demonstranterne nu har rettet deres vrede mod.

Foruden Jakarta har der været store protester mod politiet i flere andre byer, heriblandt Bandung og Surabaya, der ligesom Jakarta ligger på Java.

Det er de mest omfattende uroligheder, siden Prabowo Subianto kom til magten sidste år.

Krisen har tvunget præsidenten til at aflyse sin rejse til Kina i denne uge, hvor han skulle overvære en militærparade sammen med ledere fra en række andre lande.

Den indonesiske forsvarsminister, Sjafrie Sjamsoeddin – en tæt allieret af præsidenten – sagde søndag, at militæret og politiet ville sætte hårdt ind over for det, han kalder uromagere.

Det skete, efter at finansministerens hjem var blevet plyndret.

I flere byer har mennesker mistet livet i forbindelse med urolighederne.

Mandag er der planlagt nye demonstrationer.

AFP

En føderal dommer i USA har søndag bremset præsidentens administrations forsøg på at deportere en gruppe guatemalanske børn.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til mandag.

Kort tid efter klokken 01 natten til søndag lokal tid indgav gruppen National Immigration Law Center således en akut begæring til landets distriktsdomstol i forbundshovedstaden Washington D.C.

Her anmodede de om et midlertidigt forbud mod, at ti migranter – som alle er børn, der er kommet til USA uden deres forældre – skulle deporteres.

Under et retsmøde, der på usædvanlig vis fandt sted i weekenden, fortalte distriktsdommer Sparkle Sooknanan, at hun var blevet vækket klokken 02.35 for at tage stilling til sagen.

Hun har efterfølgende beordret et midlertidigt forbud mod, at børnene udvises fra USA.

De ti børn er i alderen 10 til 17 år, og forbuddet gælder i 14 dage.

Sparkle Sooknanans midlertidige forbud gælder dog ikke kun de ti børn, men alle guatemalanske børn, som er kommet ind i USA uden deres forældre, og som er i de amerikanske sundhedsmyndigheders varetægt.

Ifølge National Immigration Law Center kan der i alt være tale om hundredvis af børn.

En advokat for den amerikanske regering bekræftede søndag aften, at børnene inden forbuddet allerede var blevet sat på fly, der skulle flyve dem tilbage til Guatemala.

De er efterfølgende blevet fjernet fra flyet og er nu igen i pleje hos myndigheden Office of Refugee Resettlement (ORR).

USA’s præsident, Donald Trump, har iværksat en strengere kurs i forhold til immigration, efter at han i januar blev indsat i Det Hvide Hus. Blandt andet har han ønsket en øget indsats, når det kommer til uledsagede migrantbørn.

Mindreårige migranter, der krydser grænsen til USA uden en forælder eller en værge, klassificeres som uledsagede. De sendes typisk til krisecentre, inden de eksempelvis kan blive anbragt hos et familiemedlem eller en plejefamilie.

Guatemalas præsident, Bernardo Arévalo, sagde i juli, at hans regering vil samarbejde med USA om at få uledsagede børn sendt tilbage til Guatemala.

En bil er natten til mandag dansk tid braget ind i porten foran det russiske konsulat i storbyen Sydney i Australien.

Det rapporterer nyhedsmediet Sky News og nyhedsbureauet Reuters.

Australsk politi oplyser ifølge Sky News, at en 39-årig mand er blevet anholdt på stedet. Også Reuters rapporterer, at en person er blevet anholdt.

Ifølge Sky News er den anholdte den mand, som sad bag rettet i bilen.

Hændelsen fandt sted omkring klokken 08 mandag morgen lokal tid – omkring midnat dansk tid.

Her blev politiet kaldt til konsulatets adresse i bydelen Woollahra på baggrund af anmeldelser om, at et køretøj uden tilladelse var parkeret i indkørslen.

Woollahra ligger i den østlige del af Sydney.

Politibetjentene på stedet forsøgte at tale med den mand, der sad i bilen.

Angiveligt reagerede han dog ved at køre frem og brage ind i gitteret på den port, der giver adgang til ejendommen.

Sky News skriver, at en 24-årige politiassistent har modtaget behandling fra ambulancereddere på stedet, fordi han har pådraget sig en skade på sin hånd.

Ellers er der ingen meldinger om tilskadekomne, siger politiet.

Omstændighederne omkring hændelsen er fortsat uklare. Det står blandt andet ikke klart, i hvilket omfang porten er blevet beskadiget, eller hvorfor manden opholdt sig foran konsulatet.

Ifølge Reuters viser tv-optagelser fra Sky News og tv-stationen Nine, at bilen efter hændelsen står efterladt med åbne døre og en smadret rude.

Ved siden af bilen ligger en væltet flagstang med et russisk flag, melder medierne.

Politiet er stadig til stede ved konsulatet, lyder det.

Det russiske konsulat i Sydney har ikke umiddelbart kommenteret hændelsen.

En butikstyv forsøgte søndag aften at flygte fra sine forfølgere ved at springe i Københavns Havn og svømme væk.

Men det viste sig at være en dårlig strategi.

Kort tid efter blev han fisket op, og siden er han blevet anholdt, oplyser Københavns Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 20.08 og kom frem til Havnepromenaden ved Havnegade og Peder Skrams Gade, der ligger i nærheden af Nyhavn.

Tyven havde stjålet varer fra en butik i området, men blev opdaget og tog flugten gennem gaderne, inden han hoppede i vandet.

Den anholdte er en 24-årig mand, der er udenlandsk statsborger.

Han havde stjålet varer til en værdi af 3000 kroner, oplyser vagtchef Michael Andersen.

Den 24-årige er nu sigtet for butikstyveri. Han bliver ikke fremstillet i grundlovsforhør.

Glade FC Midtjylland-fans fik søndag aften en ubehagelig overraskelse uden for Brøndby Stadion, da sortklædte mænd dukkede op og kastede med sten efter fanbusserne.

Søndagens sene kamp i Superligaen endte med en 3-1-sejr til FCM, og politiet antager, at det er sure Brøndby-fans, der har kastet stenene.

– De havde sort tøj på, og det var mørkt udenfor, så vi kan ikke vide det med sikkerhed, og vi har heller ingen mistænkte eller anholdte. Men det plejer at hænge sådan sammen, siger vagtchef Bo Nyberg Ris fra Københavns Vestegns Politi.

Mændene angreb busserne, idet udebanefansene var på ved at køre væk fra stadion.

Mindst en bus blev ramt, en rude blev smadret, og to personer er kommet lettere til skade.

– Den ene er blevet ramt af en sten, og den anden blev ramt af glasskår, siger vagtchefen.

Efter søndagens opgør er FCM placeret på andenpladsen i Superligaen. Der er kun et enkelt point op til FC København, og FCM er som det eneste hold fortsat ubesejret i ligaen.

For Brøndby var hjemmebanekampen omvendt afslutningen på en træls uge, der har budt på tre tabte kampe i træk.

Nederlaget til FCM gør ekstra ondt, da det er en af de direkte rivaler i medaljekampen, som Brøndby på det seneste ellers har haft et særdeles godt tag på.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at en mistænkt er blevet anholdt i sagen om drabet på politikeren Andrij Parubij, som var tidligere formand for det ukrainske parlament.

Det gør præsidenten på beskedtjenesten Telegram sent mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– De nødvendige handlinger i forbindelse med efterforskningen er i gang, siger Zelenskyj.

– Jeg takker myndighederne for deres hurtige og koordinerede arbejde. Alle omstændighederne ved det her forfærdelige drab skal afdækkes, lyder det videre.

Ifølge AFP siger præsidenten, at det er indenrigsminister Іhor Klymenko og chefen for den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU, Vasyl Maljuk, der har underrettet ham om anholdelsen.

Den mistænkte blev pågrebet i Khmelnytska i det vestlige Ukraine, siger Klymenko på Telegram ifølge Reuters.

– Der er mange detaljer, der ikke kan deles på nuværende tidspunkt. Jeg vil bare sige, at forbrydelsen var nøje planlagt: Offerets bevægelser blev studeret, en rute blev kortlagt, og en flugtplan var gennemtænkt.

Lørdag meddelte Zelenskyj, at den 54-årige Parubij var blevet dræbt i byen Lviv i det vestlige Ukraine.

Ifølge nyhedsbureauet AFP lød det fra Zelenskyj, at drabet på den tidligere parlamentsformand var nøje planlagt.

Ukrainsk politi sagde, at han var blevet dræbt i en byge af skud.

Der er ikke umiddelbart nogen oplysninger om den anholdte – eksempelvis vedkommendes køn, alder og nationalitet.

Ifølge AFP har anonyme kilder sagt til den ukrainske tv-station Suspilne, at gerningspersonen var klædt som bud og kørte på en elcykel.

Lørdag lød det fra politiet, at man fortsat var på jagt efter gerningspersonen. Det blev desuden oplyst, at en drabsefterforskning var blevet indledt.

Der har ikke været nogen meldinger om et motiv for drabet på Parubij.

Andrij Parubij spillede en stor rolle i Majdan-revolutionen.

Det var de historiske proeuropæiske protester, der førte til, at den daværende prorussiske præsident, Viktor Janukovitj, i februar 2014 flygtede til Rusland.

I Majdan-protesterne stod den nu dræbte politiker for at organisere de omfattende demonstrationers selvforsvarsstyrker.

Majdan-protesterne tog fart, efter at Janukovitj havde droppet en associeringsaftale med EU.

Kort efter protesterne blussede uroen op i Østukraine. Det var umiddelbart efter Janukovitjs flugt, at russerne annekterede halvøen Krim.

Samtidig støttede Rusland prorussiske separatister, som gjorde oprør i det østlige Ukraine i Donetsk og Luhansk.

Fra februar til august 2014 – mens uroen på Krim og i Østukraine var stor – var Parubij sekretær for Ukraines Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd.

Mindst 12 mennesker er blevet dræbt i et droneangreb på en lægeklinik i byen Nyala i den sydvestlige del af Sudan.

Det fortæller en unavngiven kilde hos den sudanesiske menneskerettighedsgruppe Emergency Lawyers til nyhedsbureauet AFP.

Kilden udtaler sig anonymt af hensyn til sin sikkerhed.

Ifølge kilden er det Sudans hær, der står bag angrebet på Yashfeen-klinikken i Nyala. Området kontrolleres af paramilitære styrker.

Den sudanesiske hær har ikke kommenteret meldingen om et angreb i Nyala.

Ifølge kilden skete det ved middagstid lørdag.

Indtil videre har Emergency Lawyers registreret, at 12 personer er blevet dræbt, men gruppen forventer, at dødstallet vil stige, siger kilden.

Der er både civile og lægepersonale blandt de døde.

Sudan er plaget af en krig, der har stået på i to år og er en konflikt mellem Sudans hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF).

Undervejs har Emergency Lawyers observeret brud på menneskerettighederne.

Også i byen El Fasher har der søndag været meldt om angreb. En unavngiven sundhedsfaglig person siger til AFP, at RSF angreb byen og dræbte mindst syv personer. 71 skal være blevet såret.

Også det angreb skete lørdag.

El Fasher er den sidste store by i Darfur-regionen i det vestlige Sudan, der fortsat kontrolleres af hæren.

RSF har belejret byen, og i de seneste uger har den paramilitære gruppe skruet op for sine angreb.

Både tætbefolkede nabolag, byens lufthavn og Abu Shouk-lejren for fordrevne er blevet ramt.

Borgerkrigen i Sudan har tvunget flere millioner mennesker på flugt og udløst udbredt mangel på mad.

Det er særligt slemt i El Fasher, hvor der har været alvorlig mangel på mad i over et år ifølge nødhjælpsarbejdere.

FN estimerer, at der bor omkring 300.000 mennesker i byen.

I tre lejre for fordrevne nær El Fasher blev der i 2024 konstateret hungersnød, og FN advarede efterfølgende om, at den kunne sprede sig til selve byen.

AFP

Rudy Giuliani, som er tidligere borgmester i New York, er kommet til skade i en bilulykke.

Det skriver hans sikkerhedschef, Michael Ragusa, på det sociale medie X.

Den 81-årige Giuliani er blevet indlagt på et hospital med en brækket ryghvirvel samt flere snitsår og blå mærker, efter at den lejebil, han kørte i, blev ramt bagfra af en anden bil, siger Ragusa.

Giuliani er dog “ved godt mod” og forventes at blive udskrevet igen om et par dage, tilføjer Ragusa på X.

Ragusa afviser samtidig, at Giuliani skulle have været udsat for et angreb.

Ulykken skete i New Hampshire lørdag aften lokal tid.

Den tidligere så populære New York-borgmester blev en kontroversiel skikkelse, da han efter det amerikanske præsidentvalg i 2020 blev hyret af præsident Donald Trump som dennes personlige advokat.

Giuliani kæmpede på Trumps side i forsøget på at omgøre resultatet af valget, efter at Trump havde tabt til demokraten Joe Biden.

Det var en kamp, der indbragte ham et plettet renommé og en del juridiske problemer.

Tidligere i år indgik Giuliani forlig med to valgtilforordnede, som han havde beskyldt for at snyde ved præsidentvalget i november 2020.

Eksborgmesteren skulle ifølge den oprindelige dom have punget 148 millioner dollar – svarende til omkring en milliard danske kroner – ud til de to valgforordnede.

Det forlig, han endte med at indgå, betød, at han kunne beholde to af sine hjem i henholdsvis Palm Beach og på Manhattan.

Inden da havde han overdraget mange af sine værdier for at afdrage på den store erstatning, han var dømt til at betale.

Giuliani mistede sidste år sin bestalling i delstaten New York på grund af sine udtalelser om præsidentvalget i 2020.

Den danske fodboldspiller Elias Jelert skifter fra Galatasaray til Southampton på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Det oplyser Southampton, der spiller i den næstbedste engelske række, på sin hjemmeside søndag aften.

Den 22-årige back skiftede fra FC København til tyrkisk fodbold i sommeren 2024.

I løbet af sidste sæson havde han svært ved for alvor at bide sig fast i startopstillingen hos Galatasaray, der vandt det tyrkiske mesterskab.

Samlet set blev det til 35 kampe på tværs af alle turneringer, men det var yderst sjældent, at U21-landsholdsspilleren fik alle 90 minutter på banen.

Southamptons tekniske direktør, Johannes Spors, kalder Jelert for en alsidig spiller, der både kan spille til højre og venstre.

– Han er en spiller, der kommer fra succesfulde miljøer i FC København og Galatasaray.

– Elias er vant til at vinde, og det er den kultur og mentalitet, vi ønsker at opbygge i Southampton, siger direktøren.

Hovedpersonen selv fortæller, at han ved, at klubbens mål er at vende retur til Premier League.

Den “rejse” vil han gerne være en del af, fortæller danskeren.

– Jeg synes, det er meget realistisk at rykke op igen, så for mig var det en god plan, siger Jelert videre.

Southampton har fået en middelmådig start på sæsonen i Championship, efter at klubben tidligere på året rykkede ud af Premier League.

I de første fire kampe i den næstbedste række er det blevet til en enkelt sejr, et nederlag og to uafgjorte.

Det efterlader holdet i midten af tabellen.

De europæiske lande arbejder på “ret præcise” planer om potentielt at sende soldater til Ukraine, når der en dag er indgået en fredsaftale.

Det siger EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, i et interview med avisen Financial Times.

Det er en del af de sikkerhedsgarantier, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, gentagne gange har efterspurgt som led i en kommende våbenhvile og fredsplan.

Det kan komme til at omfatte titusinder af udenlandske soldater, der skal sendes til det krigsramte land.

Som det tegner sig nu, kan de europæiske lande komme til at stå i spidsen for en indsats i form af soldater på landjorden. Det bliver med hjælp fra USA i form af blandt andet kommando- og kontrolsystemer, overvågning og efterretninger.

Sådanne sikkerhedsgarantier er “helt afgørende” og er støttet af USA, der agerer “bagstopper”, siger von der Leyen.

– Vi har en klar køreplan, og vi har en aftale i Det Hvide Hus, siger hun til Financial Times.

– Præsident Trump forsikrede os om, at der vil være en amerikansk tilstedeværelse som en del af sikkerhedsnettet. Det var meget klart og blev understreget gentagne gange, tilføjer Ursula von der Leyen.

Tre diplomater oplyser til Financial Times, at deltagerne i et møde om Ukraine, der tidligere i august blev holdt i Washington D.C. med USA’s præsident, Donald Trump, ventes at mødes igen i Paris på torsdag.

Blandt lederne er Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, Natos generalsekretær, Mark Rutte, og von der Leyen.

Det franske præsidentkontor afviser at kommentere oplysningen over for avisen.

Ursula von der Leyen siger videre i interviewet med Financial Times, at forsvarschefer fra den såkaldte “koalition af villige” lande, der støtter Ukraine, i sidste uge udarbejdede “ret præcise planer”. Danmark er blandt landene.

Planerne omfatter også “de nødvendige elementer for en fungerende styrkeopbygning”, siger EU-chefen.

– Selvfølgelig kræver det altid en politisk beslutning i hvert land, for at udsende soldater er en af de vigtigste suveræne beslutninger, et land kan tage, understreger hun.

Men der er også en stærk opbakning til at gøre noget her og nu, tilføjer von der Leyen.

– Det bevæger sig fremad. Det tager virkelig form, siger hun til Financial Times.