Seneste nyheder

At køre uden lys på cyklen kan udløse en mindre bøde, men for en 40-årig mand fra Skælskør-området har sagen taget en noget mere alvorlig drejning.

Står det til anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, skal manden, som natten til onsdag blev standset uden lys på cyklen i Algade i Korsør, nu varetægtsfængsles.

Men selv om de manglende cykellygter godt nok var årsagen til, at manden kom i politiets søgelys, så er det trods alt ikke derfor, at anklagemyndigheden vil have ham varetægtsfængslet.

Efter at patruljen havde standset manden, indrømmede han, at cyklen ikke tilhørte ham, men at han havde stjålet den ved kirkegården.

Politifolkene valgte derefter at kropsvisitere manden og fandt nogle små poser med et stof, som ifølge politiet var amfetamin. På den baggrund valgte betjentene at anholde den 40-årige.

I forlængelse af anholdelsen valgte politiet at foretage ransagning på mandens bopæl, og her viste det sig, at der var endnu mere amfetamin. Ifølge oplysningerne i politiets døgnrapport drejede det sig om “flere hundrede gram”.

Manden blev på den baggrund sigtet for salg af ulovlige stoffer, og anklagemyndigheden har vurderet, at sagen er af en sådan karakter, at der skal ske varetægtsfængsling. Og det er altså på den måde, at sagen eskalerede fra en lille bødesag til en sag, der i sidste ende kan ende med en fængselsdom.

I første omgang skal en dommer tage stilling til, om den 40-årige skal fængsles, mens politiet efterforsker sagen. Det kommer til at ske klokken 11.30 ved Retten i Næstved, hvor der afholdes grundlovsforhør.

Herefter skal politiet færdiggøre efterforskningen af sagen, og i sidste ende skal anklagemyndigheden så afgøre, om – og i givet fald i hvilket omfang – der skal rejses tiltale i sagen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ikke oplyst, hvorledes den 40-årige forholder sig til sigtelsen.

Det norske kronprinspar har gjort alt for at hjælpe Marius Borg Høiby.

Det siger han selv, da han afgiver forklaring i retten i Oslo onsdag, hvor han er tiltalt for 38 forhold – herunder voldtægt og vold i nære relationer.

Marius Borg Høiby kommenterer påstande, som hans ekskæreste Nora Haukland kom med, da hun blev afhørt i sagen tirsdag, skriver Aftenposten.

Her fortalte hun om en episode, hvor hun bønfaldt Norges kronprinspar om at hjælpe Marius Borg Høiby i afvænning for narkotikamisbrug.

– At hun sidder og siger, at de ikke har forsøgt at hjælpe. Den måde, som hun prøver at smide dem under bussen for at få opmærksomhed. Jeg kan fandeme ikke forstå det. Jeg kan ikke forstå det. De har ikke gjort andet, siger han.

Marius Borg Høiby bryder ud i gråd, mens han taler om sin mor, kronprinsesse Mette-Marit, og stedfaren, kronprins Haakon.

– Mor og Haakon har ikke gjort andet end at være verdens sødeste – både over for Nora og mig – og de har hjulpet mig på alle mulige måder.

– Og sådan som hun beskriver, at de er – jeg bliver så vred. Jeg har virkelig ikke ord, siger Marius Borg Høiby.

Nora Haukland fortalte i retten tirsdag, at hun i 2023 bad kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon “gøre noget” for at få Marius Borg Høiby i afvænning. På daværende tidspunkt var Haukland og Høiby gået fra hinanden.

– Marius går i bad, og jeg står der med hans mor og Haakon, og så bryder jeg bare sammen og siger: “Nu må I hjælpe ham, kan I ikke se, at han har brug for hjælp?”.

– Og de sagde, at “dette er ikke dit ansvar”, og jeg sagde, “men gør dog noget, få ham på afvænning, det kommer ikke til at gå godt”, sagde Nora Haukland.

Senere – efter at Høiby tilsyneladende var kommet i afvænning – mente kronprinsparret ifølge Nora Haukland ikke, at det var noget for ham.

– Og så havde jeg ligesom kontakt med dem efterfølgende, og de skulle sende ham på afvænning, og de skulle gøre de ting.

– Og pludselig var de sådan: “Men denne afvænning, den er meget fin, men lige denne måned og næste måned er det mest gamle mennesker, der er der, og det bliver ikke så sjovt for Marius at være der”, sagde Haukland i retten.

Retssagen mod Marius Borg Høiby blev indledt i begyndelsen af februar og fortsætter efter planen frem til 13. marts.

Marius Borg Høiby har allerede siddet i vidneskranken flere gange i sagen, hvor en lang række andre vidner og formodede ofre også er indkaldt.

15 af tiltalepunkterne vedrører forhold, som Marius Borg Høiby skal have begået mod Nora Haukland – herunder vold. Haukland er i Norge kendt som influencer og deltager i flere realityprogrammer.

Borgerne skal have en bedre forståelse for beredskabet.

Derfor indføres en årlig national beredskabsuge, som skal medvirke til en ny og stærkere forståelse for beredskabet, hvor alle dele af samfundet skal være bevidste om deres rolle i fællesskabet. Det fremgår af en pressemeddelelse.

– Beredskabsugen skal gøre danskerne bevidste om, hvordan vi alle er en del af totalberedskabet – og hvad vores rolle er. Det gør vi bedst ved at inddrage alle, forberede os og øve os sammen, siger beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V).

Beredskabsugen vil få overskriften “Vi er der for Danmark” og gennemføres samme uge som den årlige sirenevarslingstest.

Det er i uge 19, og i 2026 vil der blive afprøvet forskellige tilgange og aktiviteter, som skal danne grundlag for fremtidens emneuge.

Det kan eksempelvis være strømfrie dage på skolerne, beredskabsplaner i virksomhederne og besøg fra det lokale beredskab.

Det skal skabe en styrket beredskabskultur og parathed i Danmark, hvor myndigheder, organisationer, erhvervsliv og civilsamfund står sammen med borgerne om opgaven.

Ugen er en del af totalberedskabet, som regeringen lancerede mandag.

Efter Den Kolde Krig gled modellen for et totalberedskab i baggrunden til fordel for et mere opdelt beredskab. Det betyder, at hver myndighed planlægger inden for egen sektor. Men fremover skal alle påtage sig et personligt ansvar.

Totalberedskabet betyder, at borgere, myndigheder, virksomheder og civilsamfundet skal kunne bidrage ved større hændelser, kriser, katastrofer og krig.

Ugen tager udgangspunkt i erfaringer fra Sverige og Norge, som viser, at bevidsthed om beredskab i høj grad kommer fra inddragelse og ejerskab ifølge ministeriet.

Mandag har regeringen også sagt, at man vil indføre en ny rigsfællesskabsuge i folkeskolen. Det er i uge 46.

Skolebørn skal lære om båndet til Grønland og Færøerne over en hel uge med temaundervisning.

2800 husstande er onsdag formiddag uden strøm og flere også uden vand i forbindelse med en brand i en transformatorstation i Skårup ved Svendborg, oplyser Fyns Politi på PolitiUpdate.

Hos Fyns Politi oplyser vagtchefen, at branden blev anmeldt klokken 08.10 onsdag morgen.

Brandvæsnet er på stedet, og ifølge vagtchefen skulle ilden være slukket, og strømmen burde være tilbage hos de ramte husstande i løbet af formiddagen.

Natten til onsdag dedikerede USA’s præsident, Donald Trump, en del af sin tale til nationen – State of the Union – til at advare om Irans missilprogram.

Og det er tilsyneladende ikke gået ubemærket hen i Iran. Her beskriver landets udenrigsministerium på det sociale medie X Trumps udtalelser om missilprogrammet som én af flere “store løgne” fra USA.

– Professionelle løgnere er gode til at skabe en illusion af sandheden, skriver talsperson Esmaeil Baqaei fra det iranske udenrigsministerium.

– Uanset hvad de påstår med hensyn til Irans atomprogram, Irans ballistiske missiler og antallet af omkomne under urolighederne i januar, er det ganske enkelt en gentagelse af “store løgne”.

Talspersonen henviser ikke til konkrete udtalelser om Irans missiler og atomprogram, men udmeldingen er kommet lidt over to timer efter, at den amerikanske præsident afsluttede sin tale til nationen.

Trump hævdede i sin tale, at Iran arbejder på at producere langtrækkende missiler, som vil kunne ramme amerikansk territorium.

– De har allerede udviklet missiler, der kan true Europa og vores baser i udlandet, og de arbejder på at bygge missiler, som snart vil kunne nå USA, sagde den amerikanske præsident.

Derudover kaldte han Iran for “verdens største sponsor af terror” og advarede imod, at landet får atomvåben.

Trump har gentagne gange truet med at angribe Iran, hvis igangværende forhandlinger om en atomaftale ikke fører til en ny aftale.

Samtalerne ventes at fortsætte torsdag i Genève i Schweiz.

– Min præference er at løse det her problem gennem diplomati, men én ting er sikkert. Jeg vil aldrig tillade, at verdens største sponsor af terror – hvilket de er uden sammenligning – får atomvåben, sagde Trump om Iran.

USA og flere vestlige allierede mener, at Iran er i gang med at udvikle en atombombe, hvilket landet selv afviser. Iran fastholder, at dets atomprogram udelukkende har fredelige formål.

Antallet af dræbte under urolighederne i Iran i januar, som Esmaeil Baqaei fra det iranske udenrigsministerium nævner på X, blev adresseret af Donald Trump fredag i sidste uge.

Her sagde Trump, at 32.000 mennesker er blevet dræbt af de iranske myndigheder under demonstrationerne mod præstestyret.

Tallet var væsentligt højere end tidligere udmeldte dødstal, og det var umiddelbart uklart, hvilke kilder det byggede på.

AL Sydbank, der er et resultat af Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank, opnåede et overskud efter skat på 1,9 milliarder kroner i sit første årsregnskab.

Det er noget under de sammenlignelige tal fra 2024, og forklaringen er blandt andet, at der i regnskabet er anført engangsomkostninger på 1,1 milliard kroner i forbindelse med fusionen.

De relaterer sig hovedsageligt til den betaling, som fusionsbanken har måttet betale for, at Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank har kunnet komme ud af aftalen med datacentralen BEC.

Bankens basisindtjening lød på 7,2 milliarder kroner, hvilket er på niveau med året forinden, men omkostningerne steg en smule til 3,7 milliarder.

Til gengæld udgjorde nedskrivninger på udlån kun 297 millioner kroner mod 595 millioner kroner i sammenligningsperioden.

AL Sydbank har efter fusionen sammenlagt én million privatkunder, 100.000 erhvervskunder og 20.000 foreningskunder.

Målt på bankudlånet – der udgjorde 140 milliarder sidste år – er banken den femtestørste herhjemme. Indlånet udgør 209 milliarder kroner.

– Jeg ser frem til at bygge videre på fremtidens bank og realisere de synergier, der opstår, når vi forener vores styrker.

– Det giver os mulighed for at skabe endnu mere værdi for kunderne, styrke vores position på markedet og sikre en sund og langsigtet udvikling, siger administrerende direktør Mark Luscombe i en kommentar til regnskabet.

AL Sydbank forventer i 2026 at realisere et overskud på mellem 3,5 og 4 milliarder kroner.

Allerede nu kan aktionærerne dog glæde sig over, at banken udlodder 25 kroner per aktie og igangsætter et aktietilbagekøbsprogram på 1,1 milliard kroner.

Aktietilbagekøb fungerer ved, at banken køber sine aktier på børsen tilbage og derefter annullerer dem.

På den måde bliver værdien af de tilbageværende aktier mere værd, fordi kagen bliver mindre.

Mejerikoncernen Arla foretager sin største investering nogensinde ved at udvide en oste- og mælkeproduktion i den svenske by Götene.

Her bruger Arla 2,2 milliarder kroner på at ekspandere mejerifabrikken, der producerer smør, mælkepulver og ost.

Det beretter Arla i en pressemeddelelse.

– Vi investerer i stor skala for at opbygge moderne og effektiv kapacitet, der betjener forbrugere på tværs af vores markeder, styrker fødevaresikkerheden og fremmer innovation, siger direktør Peder Tuborgh i meddelelsen.

Han fortsætter:

– Götene vil blive en hjørnesten i dette netværk.

Fabrikken i Götene er i forvejen en af Arlas største produktioner.

Her går omkring 600 medarbejdere på arbejde for døgnet rundt at producere mejeriprodukterne.

Investeringen på over to milliarder kroner skal bruges til at opføre en helt ny ostefabrik.

Det vil kunne fordoble den nuværende produktionsmængde, så fabrikken nu forventes at modtage en milliard kilo mælk hvert år.

Denne mælk skal så forarbejdes til de afledte mejeriprodukter som ost.

Arla beretter, at man med investeringen også skriver sig ind i et forsøg på at gøre Sverige mere selvforsynende med ost.

– Den klare politiske forpligtelse i Sverige til at øge fødevareproduktionen og selvforsyningen har været en nøglefaktor for denne beslutning, siger Peder Tuborgh i pressemeddelelsen.

Det bakkes op af direktøren i den svenske del af Arla, Cecilia Kocken.

Hun kalder investeringen for en “milepæl” for Arla og fremhæver, at den producerede “husholdningsost” er en af Sveriges mest populære oste.

– Når det nye mejeri står færdigt, vil al vores husholdningsost blive produceret lokalt med svensk mælk, lyder det fra Cecilia Kocken.

Det danske biotekselskab Novonesis omsatte sidste år for knap 4,2 milliarder euro. Det svarer til omkring 31 milliarder kroner.

Det er 2,4 milliarder kroner mere end året før, viser selskabets årsregnskab, der er kommet onsdag morgen.

Novonesis producerer blandt andet ingredienser til rengøringsmidler og fødevarer som mælk, yoghurt og ost. Selskabet producerer også biobrændstof.

Samlet leverede Novonesis en organisk vækst i salget på syv procent.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb eller frasalg af dele af virksomheden.

Det kan dermed give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.

Novonesis er det samlede selskab efter fusionen af Chr. Hansen og Novozymes, der blev gennemført i januar 2024.

De danske skolebørn skal have bedre forståelse for rigsfællesskabet.

Derfor indfører børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) nu en ny temauge i grundskolen.

Den skal hedde Rigsfællesskabsugen, hvor skolebørn skal lære om båndet til Grønland og Færøerne over en hel uge med temaundervisning.

Det er forventningen, at denne uge vil blive afholdt første gang i uge 46 i skoleåret 2027/2028.

Det meddeler Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Indførslen af den nye temauge sker som en direkte reaktion på den seneste tids uro om Kongeriget Danmark, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, har forsøgt at sikre sig ejerskab over Grønland.

Truslen skal tages alvorligt, er regeringens opfattelse, og derfor skal den danske befolkning uddannes mere i vores rigsfællesskab.

– Den nuværende verdenssituation sætter demokratiet under pres. Uroen i verden minder os om, at sammenhold ikke er en selvfølge, men noget, der skal holdes fast i, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i meddelelsen.

Han fortsætter:

– Der er brug for at styrke rigsfællesskabet, og det arbejde starter i skolen.

Ministeriet vil skabe Rigsfællesskabsugen efter inspiration fra temaugen Uge Sex, hvor skoler sætter fokus på seksualundervisning.

Rigsfællesskabsugen vil være frivillig for skoler at deltage i, og der skal nu udarbejdes yderligere undervisningsmateriale, som skolerne kan bruge.

Det skal ske i tæt dialog med aktører på Færøerne og i Grønland, lyder det fra ministeriet.

Der skal afsættes 2 millioner kroner i 2026 til udvikling af initiativet og herefter 1 million kroner årligt i 2027-2030 til at etablere og drive Rigsfællesskabsugen.

Tyskland og Kina ønsker at styrke deres samarbejde.

Det siger den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, og Kinas premierminister, Li Qiang, onsdag, hvor de to mødes i den kinesiske hovedstad, Beijing.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Merz’ besøg i Kina har til formål at genetablere båndene til Kina, efter at handelbalancen mellem de to lande i tiltagende grad er blevet skæv.

Handelsbalance er et udtryk for forholdet mellem de varer og tjenester, som et land eksporterer, og de varer, det eksporterer.

Fra forbundskansleren lyder det til Li Qiang, at Tyskland mener, at det har stor betydning af opretholde og styrke landets økonomiske forbindelser til Kina, som i 2025 var Tysklands største handelspartner.

Samtidig understreger han behovet for at sikre et retfærdigt samarbejde med åben kommunikation.

– Vi har meget konkrete bekymringer vedrørende vores samarbejde, som vi ønsker at forbedre og gøre retfærdigt, siger Merz.

Merz står over for en vanskelig balancegang i forsøget på at omdefinere et økonomisk forhold, der i stigende grad er ugunstigt for Tysklands interesser, skriver Reuters.

Li Qiang opfordrer samtidig til, at begge parter samarbejder om at beskytte multilateralisme og frihandel. Multilateralisme beskriver det internationale samarbejde mellem lande og andre aktører om at forfølge fælles mål.

Ifølge Reuters sker det med henvisning til USA’s præsident Donald Trumps handelskrig, som har vendt det globale handelssystem på hovedet.

– Kina og Tyskland, som er to af verdens største økonomier og betydningsfulde lande med en vigtig indflydelse, bør styrke vores tillid til samarbejde, i fællesskab beskytte multilateralisme og frihandel samt stræbe efter at opbygge et mere retfærdigt globalt system, siger Li.

Kina går efter at fremstå som en pålidelig økonomisk partner, der står i kontrast til USA, skriver Reuters.

Det sker, mens Europa kæmper med at håndtere sårbarheder i forsyningskæderne, og mens en voksende afhængighed af Kina giver anledning til bekymring.

EU’s handelskommissær, Maros Sefcovic, sagde tirsdag, at Europa oplever flere bekymrende tendenser i Kina. Han pegede på Kinas voksende dominans inden for centrale sektorer i industrien, en stigende ubalance i den bilaterale handel samt EU-virksomheders faldende markedsandel i Kina.

Merz’ besøg onsdag er hans første i Kina. Han ledsages af en delegation, der repræsenterer 30 virksomheder. Det gælder blandt andet bilproducenter som Volkswagen og BMW.

USA’s præsident, Donald Trump, hævder, at Iran forsøger at udvikle missiler, der kan ramme USA.

Det sker natten til onsdag dansk tid i en tale til nationen – en såkaldt “State of the Union”-tale.

– De har allerede udviklet missiler, der kan true Europa og vores baser i udlandet, og de arbejder på at bygge missiler, som snart vil kunne nå USA, siger han.

I 2025 oplyste den amerikanske efterretningsenhed Defense Intelligence Agency (DIA), at Iran muligvis kan udvikle et militært anvendeligt interkontinentalt ballistisk missil inden 2035, hvis regeringen “beslutter at forfølge denne kapacitet”.

Ifølge analyseenheden Congressional Research Service (CRS), der blandt andet leverer analyser til medlemmer af USA’s kongres, råder Iran aktuelt over kort- og mellemdistanceraketter med en rækkevidde på op til omkring 3.000 kilometer.

USA ligger knap 10.000 kilometer fra Irans vestligste punkt.

USA og Iran har gennemført to runder af samtaler, der har til formål at danne grundlag for en aftale om Irans atomprogram.

USA har gentagne gange opfordret til, at Iran nedbringer sin mængde af beriget uran til nul, ligesom landet gerne vil have aftalen til at omfatte Irans missilprogram og støtte til bevæbnede grupper i regionen. De krav har Iran afvist.

Beriget uran kan anvendes som det radioaktive stof i atomvåben.

Iran har også flere gange afvist beskyldninger om, at landet udvikler atomvåben. Trump beordrede sidste år angreb på tre iranske atomkraftværker og hævdede bagefter, at Irans atomprogram var blevet ødelagt.

I sin tale til nationen siger Trump, at Iran vil “starte helt forfra” og at landet “i øjeblikket igen forfølger sine skumle atomambitioner.”

Trump har sendt en massiv amerikansk militærstyrke til Mellemøsten, herunder to hangarskibe samt en række andre skibe, et stort antal krigsfly og andre militære ressourcer.

Han har gentagne gange truet med at angribe Iran, hvis forhandlingerne ikke fører til en ny aftale. Samtalerne ventes at fortsætte torsdag.

– Min præference er at løse det her problem gennem diplomati, men én ting er sikkert. Jeg vil aldrig tillade, at verdens største sponsor af terror – hvilket de (Iran, red.) er uden sammenligning – får atomvåben, siger Trump.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, vil have USA’s lovgivende forsamling, Kongressen, til at vedtage nye love om vælgeridentifikation forud for midtvejsvalget i november.

Det siger han natten til onsdag dansk tid i sin første “State of the Union”-tale, siden han blev indsat som præsident for anden gang.

Han opfordrer Kongressen til at vedtage lovpakken, der kaldes “Save America Act”. Den er blevet vedtaget i Repræsentanternes Hus, men endnu ikke i Senatet.

Trump gentager desuden sine udokumenterede påstande om valgfusk i USA.

– Snyderiet er udbredt ved vores valg. Det er udbredt. Det er meget simpelt: Alle vælgere skal vise vælger-ID. Alle vælgere skal vise bevis på statsborgerskab for at kunne stemme, siger han i talen.

Flere medier, heriblandt nyhedsbureauerne AP og AFP samt medierne CNN, NBC News og BBC, skriver i forbindelse med dækningen af talen, at Trumps påstand om snyd ved amerikanske valg er faktuelt forkert.

Der er ingen beviser på omfattende snyd ved amerikanske valg, skriver medierne.

Trump siger videre i talen, at han med “Save America Act” ønsker at gøre en ende på brevstemmer.

– Ikke flere luskede brevstemmer, undtagen i forbindelse med sygdom, handicap, militæret eller rejser, siger han.

NBC News skriver, at “Save America Act” vil indføre betydeligt højere krav til vælgeridentifikation, men lovpakken vil ikke eliminere, at man kan brevstemme.

Han nævner ifølge BBC ikke valget i 2020, som Trump tabte til demokraten Joe Biden. Trump har flere gange påstået, at han tabte på grund af omfattende valgsvindel.

Trump siger videre, at Demokraterne ikke ønsker at vedtage lovgivning om vælgeridentifikation, fordi partiet gerne vil snyde med stemmerne.

– Vi er nødt til at stoppe det, John, siger Trump, henvendt til Senatets flertalsleder, republikaneren John Thune.

Trump holdt også en tale til nationen sidste år. Den blev dog ikke formelt betegnet som en “State of the Union”-tale, fordi den type tale kun holdes af en præsident, der har siddet i et år. Trump blev indsat som præsident for anden gang den 20. januar 2025.

USA’s præsident, Donald Trump, har natten til onsdag dansk tid holdt historiens længste tale til nationen, den såkaldte “State of the Union”-tale.

Det skriver medierne CNN og BBC.

Den republikanske præsident slog rekorden, da talen passerede 1 time og 29 minutter.

Talen, der begyndte omkring klokken 03.10 dansk tid, varede indtil omkring klokken 05.00.

Den hidtidige rekord tilhørte den tidligere præsident Bill Clinton. Den blev sat i år 2000.

I den årlige tale til nationen, som præsidenten holder for Kongressen, gør han status over landets tilstand og præsenterer sine politiske prioriteter for det kommende år.

– Vores nation er tilbage. Større, bedre, rigere og stærkere end nogensinde før, indledte Donald Trump sin tale.

– Vi har opnået en transformation som ingen andre. Inflationen falder, grænserne er sikre, økonomien er bedre, vores fjender er bange, og USA er igen respekteret – måske som aldrig før, lød det videre.

Præsidenten nævnte blandt andet, at inflationen ikke har været lavere i fem år, mens aktiemarkedet har sat flere rekorder.

Han kom også ind på sidste uges højesteretsdom, der underkendte Trumps forhøjede straftold på udenlandske varer.

– Det var en meget uheldig afgørelse, sagde Trump, der efterfølgende har indført en ny midlertidig importtold, der tager udgangspunkt i anden lovgivning og gælder i 150 dage.

Flere demokrater havde valgt at blive væk fra talen, der fik en dramatisk start, da demokraten Al Green for andet år i træk blev eskorteret væk.

Det skete, efter at Green havde fremvist et skilt, hvorpå der stod “sorte mennesker er ikke aber”.

Det var ifølge Reuters en henvisning til en video, som Trump delte på sociale medier tidligere på måneden.

Videoen indeholdt et klip med den tidligere amerikanske præsident Barack Obama og den tidligere førstedame Michelle Obama, hvor parret var afbildet som aber.

Connor Hellebuyck, som er målmand for USA’s ishockeyherrer, vil modtage den amerikanske præsidents frihedsmedalje.

Det meddelte præsident Donald Trump natten til onsdag dansk tid i sin tale til nationen – den såkaldte “State of the Union”-tale.

– Med os i aften er en gruppe vindere, som for nylig gjorde nationen stolt, sagde Trump i talen, hvorefter spillerne trådte frem iført trøjer med “USA” og amerikanske flag broderet på brystet.

Trumps annoncering af dem udløste et længerevarende bifald i salen i Kongressen.

USA vandt søndag OL-turneringen i ishockey efter finalen mod rivalen Canada i Milano.

Kampen endte 1-1 i ordinær tid, men efter to minutters overtid afgjorde Jack Hughes opgøret til amerikanernes fordel. Winnipeg Jets-målmand Connor Hellebuyck var med en bunke store redninger dog finalens helt store helt.

Ifølge Trump besøgte spillerne ham inden talen i Det Ovale Værelse, hvor præsidenten bad dem om at deltage i en afstemning vedrørende tildelingen af medaljen til Hellebuyck.

– Holdet stemte, og jeg havde sagt, at hvis nogen stemmer nej, gør jeg det ikke. De ville ikke sige nej, for jeg har aldrig set nogen spille så godt som målmand Hellebuyck, forklarede Trump.

– Jeg vil snart præsentere Connor med vores højeste civile ære, som er blevet givet til mange atleter i løbet af årene – præsidentens frihedsmedalje.

Søndagens finalesejr i Milano var første gang i 46 år, at USA vandt OL-turneringen i ishockey for herrer. De havde natten til onsdag deres guldmedaljer om halsen.

Også USA’s kvindelandshold i ishockey vandt i OL-finalen guld, hvilket ligeledes skete efter en sejr mod Canada, som fandt sted torsdag.

Kvinderne takkede dog nej til Trumps invitation til hans State of The Union-tale. Det skete, efter at Trump spøgefuldt havde sagt til herrelandsholdet, at han ville blive stillet for en rigsret, hvis han ikke også inviterede kvinderne til talen.

Officielt lød det fra en talsperson for kvindelandsholdet, at afbuddet skyldtes “timingen og tidligere planlagte akademiske og professionelle forpligtelser”.

Trump kommenterede i sin tale ikke afvisningen fra kvinderne. Han sagde dog, at de “snart” vil besøge Det Hvide Hus.

USA’s præsident, Donald Trump, kalder den amerikanske højesterets underkendelse af præsidentens forhøjede toldsatser for meget uheldig og skuffende.

Det sker natten til onsdag i en såkaldt State of the Union-tale.

Talen afholdes for medlemmerne af Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus, og er USA’s udgave af statsministerens nytårstale.

– Det var en meget uheldig afgørelse, siger Trump.

Fire af højesteretsdommerne er ifølge mediet CNN også blandt publikum natten til onsdag.

Der er tale om højesteretspræsident John Roberts og de tre højesteretsdommere Elena Kagan, Brett Kavanaugh og Amy Coney Barrett.

Tre af de fire fremmødte dommere – Roberts, Kagan og Barrett – stemte i sidste uge for at underkende de forhøjede toldsatser, som Trump sidste år indførte på import på varer fra en række lande.

Efter højesteretsafgørelsen annoncerede Trump, at han ville indføre en ny toldsats på 10 procent på varer fra alle lande i verden. Den skulle træde i kraft tirsdag, lød meldingen fra Trump.

Lørdag meldte Trump så ud, at toldsatsen ville blive hævet til 15 procent, og at denne toldsats ville træde i kraft med øjeblikkelig virkning.

Tirsdag skrev nyhedsbureauet AFP og mediet Bloomberg, at toldsatsen på 10 procent var trådt i kraft. Det er uklart, hvornår toldsatsen på 15 procent træder i kraft.

I sin tale natten til onsdag siger Trump desuden, at han har planer om, at told på import af udenlandske varer i fremtiden skal erstatte indkomstskatten.

– Told, der betales af udlandet, vil som tidligere i høj grad erstatte det moderne system med indkomstskat, siger præsidenten.

Ifølge nyhedsbureauet AP er det ikke realistisk.

I løbet af Trumps anden embedsperiode er indtægterne fra importtold på et år steget fra 77 milliarder dollar til 195 milliarder dollar.

Indtægterne fra importtolden udgør ifølge AP mindre end fire procent af de føderale indtægter i USA, mens indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag udgør 84 procent af de føderale indtægter.

Demokraten Al Green er blevet ført ud af Repræsentanternes Hus, kort efter at USA’s præsident, Donald Trump, har påbegyndt sin tale til nationen – den såkaldte “State of the Union”-tale.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Al Green holdt et skilt, hvorpå der stod “sorte mennesker er ikke aber”.

Det henviser ifølge Reuters til en video, som Trump delte på sociale medier tidligere på måneden.

Videoen indeholdt et klip med den tidligere amerikanske præsident Barack Obama og den tidligere førstedame Michelle Obama, hvor parret var afbildet som aber.

Efter 12 timer fjernede Det Hvide Hus videoen. Trump sagde efterfølgende, at en medarbejder havde offentliggjort videoen, og at videoen blev fjernet, så snart hans stab blev klar over indholdet.

Al Green viftede med skiltet, da Trump kom ind ad døren natten til onsdag dansk tid. Efterfølgende så det ud til, at nogen blandt publikum forsøgte at tage det fra ham, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge AFP stod Al Green herefter og holdt stadig skiltet, da Trump begyndte sin tale. Men demokraten blev efterfølgende eskorteret ud, mens publikum råbte “USA! USA! USA!” i kor.

Al Green er medlem af Repræsentanternes Hus i delstaten Texas. Han blev også sidste år eskorteret ud af den sal, hvori Trump holdt sin første tale til Kongressen, siden han blev indsat som præsident for anden gang.

Her var årsagen, at Al Green råbte ad Trump under talen.

Al Green fik flere advarsler om at sætte sig ned og tie stille, før han blev eskorteret ud.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har over 30 folkevalgte demokrater valgt ikke at møde op til Trumps “State of the Union”-tale, men i stedet deltage i en såkaldt “People’s State of the Union”-tale, der afholdes i parken National Mall i Washington D.C.

Parken støder op til Det Hvide Hus og kongresbygningen, Capitol.

Her talte senatoren Chris Murphy, der er valgt i Connecticut, til en menneskemængde forud for Trumps tale.

Her lød det fra demokraten, at Trump “gør nar ad den her institution, og han fortjener ikke et publikum”.

Der var skilte blandt publikum, hvor der stod “beskyt vores demokrati” og “ingen penge til ICE”, der henviser til de føderale immigrationsmyndigheder.

New Yorks guvernør, demokraten Kathy Hochul, opfordrer den amerikanske regering til at udstede toldrefusioner på 13,5 milliarder dollar, efter at USA’s højesteret i sidste uge underkendte præsident Donald Trumps toldsatser.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– De her meningsløse og ulovlige toldsatser var blot en skat til forbrugere, små virksomheder og landmænd i New York, og derfor kræver jeg en fuld refusion, siger Hochul.

Trumps toldsatser har ifølge Hochul kostet den gennemsnitlige husstand i New York 1751 dollar – godt 11.100 kroner – ekstra det seneste år. Toldsatserne har desuden skadet delstatens mindre virksomheder, mener hun.

Hochul tilslutter sig dermed sine to kolleger i Illinois og Californien, JB Pritzker og Gavin Newsom, der begge i sidste uge opfordrede Trump til at udstede refusioner efter højesteretsafgørelsen.

Alle tre betragtes ifølge Reuters som kandidater til det næste amerikanske præsidentvalg, der ventes at finde sted i 2028.

Trump indførte sidste år toldsatser på stort set alle områder og lande i verden. Nogle virksomheder og delstater udfordrede sagen juridisk. Fredag i sidste uge afgjorde højesteret, at toldsatserne var ulovlige.

Efterfølgende annoncerede Trump, at han ville indføre en ny toldsats på 10 procent på varer fra alle lande i verden. Den skulle træde i kraft tirsdag, lød meldingen fra Trump.

Lørdag meldte Trump så ud, at toldsatsen ville blive hævet til 15 procent, og at denne toldsats ville træde i kraft med øjeblikkelig virkning.

Tirsdag skrev nyhedsbureauet AFP og mediet Bloomberg, at toldsatsen på 10 procent var trådt i kraft. Det er uklart, hvornår toldsatsen på 15 procent træder i kraft.

USA’s finansminister, Scott Bessent, har sagt, at spørgsmålet om toldrefusioner ville blive behandlet af de lavere domstole.

Det Hvide Hus afviser over for Reuters Hochuls krav om refusioner.

Reuters skrev i sidste uge, at økonomer fra Wharton-universitetet i Pennsylvania har anslået, at over 175 milliarder dollar i amerikanske toldopkrævninger kan blive refunderet.

Formueskatten skal genindføres, hvis Enhedslisten skal lægge mandater til en rød regering efter et kommende folketingsvalg.

Det siger partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, i et interview med avisen Berlingske.

I praksis vil ordføreren og partiet have et såkaldt forståelsespapir, hvis det igen skal lægge mandater til en rød regering.

– Den aftale skal indeholde en forpligtelse til at modarbejde uligheden. Det er et ultimativt krav for os, at uligheden bliver adresseret. Det kan gøres på mange måder, siger han til Berlingske og tilføjer:

– Men vi vil rejse krav om at indføre en formueskat.

Helt konkret vil partiet beskatte formuer på over 35 millioner kroner med én procent om året.

Enhedslisten definerer formue som formue fratrukket gæld, herunder likvide midler, værdipapirer, unoterede aktier, boliger og pensionsopsparing, skriver Berlingske.

Venstrefløjspartiet vurderer, at forslaget vil ramme omkring 14.000 personer.

Beregninger fra Skatteministeriet viser ifølge Berlingske, at formueskatten årligt vil bidrage med omkring 10 milliarder kroner til statskassen.

Milliarderne vil Enhedslisten bruge på at halvere momsen på fødevarer, mens partiet helt vil fjerne momsen på frugt og grønt.

En genindførelse af formueskatten er flere gange blevet foreslået af Enhedslisten, siden skatten blev afskaffet som en del af en større skattereform i 1997.

Det skete også, mens Poul Nyrup Rasmussen (S) var leder af en mindretalsregering bestående af Socialdemokratiet og De Radikale.

I december sagde Pelle Dragsted til DR og Politiken, at Enhedslisten kun vil pege på Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger eller statsminister, hvis hun lover at gå efter en rød regering ved det kommende folketingsvalg.

Der skal senest afholdes valg til folketinget den 31. oktober i år.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil gerne diskutere dansk medfinansiering eller opbevaring af atomvåben på dansk jord.

Det siger han til Politiken under et besøg i Ukraines hovedstad, Kyiv, i anledning af fireårsdagen for Ukraine-krigen.

– Dermed ikke sagt, at jeg her og nu synes, at man skal gøre det. Men jeg er åben over for at diskutere hele rammen af vores atomare politik i den situation, som vi står i. Både hvad angår økonomi og kapacitet, siger han til avisen.

Han anerkender, at det ultimativt vil kræve et opgør med den danske atomvåbenpolitik, der de seneste 70 år har indebåret et forbud mod atomvåben på dansk jord.

Men det er forsvarsministeren også åben over for at diskutere, siger han.

Han understreger, at det er afgørende, at diskussionen foregår i en Nato-kontekst. Det skal være “en balanceret diskussion, hvor man både gør mere isoleret i Europa og kommer til at styrke Natos europæiske atomare politik”, siger han.

Han kalder det for en god idé at tale om at opbygge større europæisk atomar kapacitet eller kapaciteter.

For knap to uger siden sagde han på en sikkerhedskonference i München til Børsen, at han endnu ikke mente, at man skulle udvikle en europæisk atomparaply.

Han mente, man kunne risikere at “sprænge Nato-samarbejdet i stykker indefra med alle mulige initiativer” i en tid, hvor samarbejdet med USA halter.

– Der kan være relevante ting at overveje og diskutere, men jeg er ikke der, hvor jeg synes, man skal gå med en europæisk paraply, sagde han.

I sidste uge åbnede Liberal Alliance for at ophæve forbuddet mod atomvåben og i stedet tillade dem på dansk jord.

Samtidig skal Danmark være villige til at investere i en europæisk atomparaply, sagde formand Alex Vanopslagh til Berlingske.

På sikkerhedskonferencen i München tidligere på måneden holdt Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, møder med både Tyskland og Storbritannien om emnet. Også Sverige, Polen og en række baltiske lande har vist interesse.

Macron står i spidsen for at få en europæisk atomparaply på benene.

Statsminister Mette Frederiksen har løbende i de seneste år tilkendegivet en mere åben holdning over for dansk engagement i atomvåben.

– Vi har jo allerede atomvåben i Nato. Men vi skal kunne alt selv. Jeg mener, at Europa skal alt selv. Europa skal forsvare sig selv. For mig er det også et identitetsspørgsmål, sagde hun til den danske presse i München.

Bodø/Glimt har leveret den største præstation nogensinde af en norsk fodboldklub.

Sådan lyder det fra Norges landstræner, Ståle Solbakken, efter at Bodø/Glimts 2-1-sejr på udebane over italienske Inter i Champions League. Sejren sender det norske hold videre til ottendedelsfinalerne.

Solbakken mener, at Bodø/Glimts præstation overgår Rosenborgs i 1996, hvor holdet nåede kvartfinalen i Europas største klubturnering.

– En helt utrolig præstation. Den største klubpræstation gennem tiderne, siger Solbakken til Nettavisen.

Den nordnorske klub vandt også det første opgør på eget græs med 3-1. Dermed gik Bodø/Glimt videre med samlet 5-2.

De to sejre over det italienske storhold kommer, efter at Bodø/Glimt i årets to første opgaver har slået engelske Manchester City og spanske Atletico Madrid på udebane.

– Glimt har noget, som jeg mener, de måske er bedst til af alle hold i Champions League. Når de lugter mål eller får sat et godt angreb op, så sidder den der. Og når modstanderen begår en fejl, så er de klar til at hugge til, siger Ståle Solbakken.

– I dag blev det en forsvarskamp. Jeg tror ikke, det var meningen, at de skulle have 20 hjørnespark og 40 indlæg imod sig, men de forsvarede feltet godt og havde god duelstyrke, siger landstræneren.

Kjetil Knutsen, der har været cheftræner for Bodø/Glimt siden 2018, er også stolt over bedriften.

– Det er en fantastisk aften for klubben, for spillerne, for byen og også for norsk fodbold, siger træneren ifølge AFP.

– Vi taler ikke om mål, men om hvordan vi skal præstere, og hvordan vi kan tage skridt og udvikle spillerne og holdet.

Netop det er opskriften på holdets øjeblikkelige resultater, mener han.

– Vi har vores egen måde at gøre det på, og det er virkelig vigtigt, siger Knutsen.

I ottendedelsfinalen venter enten Manchester City eller Sporting. Det afgøres ved en lodtrækning fredag.

NTB