Seneste nyheder

Mere end halvdelen af voksne danskere føler sig klar til at træde til, hvis de bliver vidne til et hjertestop.

Det viser en ny årsrapport om Hjerteløberordningen.

Ifølge læge og forsker ved Region Hovedstadens Akutberedskab Victor Kjærulf, der har stået for data i årsrapporten, er andelen overraskende høj.

– 56 procent af voksne danskere føler sig klar lige nu til at træde til, hvis de skulle blive vidne til et hjertestop. Det synes jeg, er helt vildt imponerende højt, siger han.

Rapporten bygger blandt andet på en befolkningsundersøgelse blandt 2500 voksne danskere.

Den giver for første gang, siden Hjerteløberordningen blev landsdækkende, et mere detaljeret indblik i befolkningens oplevede parathed til at handle ved hjertestop og responstider på tværs af landet.

Alligevel er det ikke alle, der føler sig klar, som er tilmeldt som hjerteløbere.

31. december 2025 var der registreret i alt 59.279 hjerteløbere i Danmark. De personer kan dermed blive alarmeret via deres smartphone, når der er mistanke om hjertestop i nærheden.

Det er knap 1000 aktive hjerteløbere per 100.000 indbyggere.

Drømmescenariet for Kjærulf er, at endnu flere af de danskere, der føler sig klar, melder sig som hjerteløbere. I den ideelle verden har alle en nabo, der er hjerteløber, siger han og gør det klart, at kravene ikke er særligt avancerede.

– Man skal være klar til at kunne modtage en alarm på sin smartphone, man skal kunne navigere efter en GPS, og så skal man kunne give hjertemassage og bruge en hjertestarter, siger han.

Han peger på, at mange kan være tilbageholdende af frygt for at gøre noget forkert, men at et hjertestop uden handling næsten altid er fatalt.

Årsrapporten dokumenterer samtidig forskelle i responstider på tværs af landet.

På landsplan ligger hjerteløbernes gennemsnitlige responstid på 4 minutter og 44 sekunder.

Den tidligere finansdirektør og den tidligere risikochef i OW Bunker er blevet dømt til at betale en erstatning på 200 millioner kroner.

Det har Østre Landsret ifølge Shippingwatch og Børsen afgjort i den stort anlagte erstatningssag i kølvandet på konkursen, der blev kaldt Danmarkshistoriens største børsskandale.

Samtidig frikendes selskabets tidligere ejer, kapitalfonden Altor, den tidligere topledelse og bestyrelse samt selskabets revisor, Deloitte.

Og dermed lander resultatet langt fra de 1,2 milliarder kroner, som kurator Søren Halling-Overgaard havde krævet.

Som kurator står han for oprydningen efter OW Bunkers konkurs, og han forsøger at hente penge ind til konkursboet – og dermed de banker og kreditorer, der mistede store beløb i konkursen for 11 år siden.

OW Bunker gik fra at være Danmarks næststørste selskab målt på omsætning i 2013 til at gå konkurs i november 2014. Konkursen skete, kun otte måneder efter at selskabet var gået på børsen.

Manchester City har sikret sig sin første store forstærkning i januar.

Fredag har klubben købt Antoine Semenyo af Premier League-konkurrenten Bournemouth, og den stærke kantspiller er blevet udstyret med en kontrakt frem til sommeren 2031.

Det skriver topklubben på sin hjemmeside.

26-årige Semenyo har været i hopla i denne sæson, hvor det er blevet til ti scoringer og tre måloplæg i 20 Premier League-kampe.

Ifølge Reuters betaler Manchester City cirka 560 millioner kroner for den fysiske stærke engelsk-ghaneser. Det er cirka syv gange mere, end Bournemouth selv betalte for Semenyo for tre år siden.

– Han har en enorme kvaliteter. Han er god med begge fødder, han har fart, power og kan afgøre fodboldkampe – og så kan han stadigvæk blive endnu bedre, siger Manchester Citys fodbolddirektør, Hugo Viana.

– Vi holder konstant øje med spillere i hele verden, og Antoine var ham, vi allerhelst ville have. Han har vist, at han kan præstere i Premier League. Og så er han ydmyg, hårdtarbejdende, professionel og fokuseret på at blive endnu bedre. Derfor er han ideel for os, tilføjer han.

Igennem karrieren står Semenyo noteret for 30 mål i 101 kampe i Premier League.

Han peger på Pep Guardiola som hovedårsagen til, at han skifter til Manchester City.

– Jeg har set Manchester City under Guardiola det seneste årti, hvor holdet har været dominerende i Premier League og opnået fantastiske ting i Champions League, Liga Cuppen og FA Cuppen.

– Klubben har sat den højeste standard, og det er en klub med spillere og faciliteter i verdensklasse, og så har klubben en af historiens bedste managere i Pep Guardiola, siger Semenyo.

Så sent som i onsdags blev han helt for sin nu tidligere klub. I det 95. minut scorede han det afgørende mål, da Bournemouth slog Thomas Franks Tottenham med 3-2.

Julehandlen var god for Matas-koncernen – i hvert fald i Danmark.

Det fremgår af en handelsopdatering for det kvartal, der sluttede 31. december og dermed omfattede december måned, der traditionelt er vigtig for detailhandlen.

Her voksede hele koncernens omsætning med 3,1 procent til 2,776 milliarder kroner.

I Danmark – hvor Matas-kæden driver omkring 270 butikker – blev der sat omsætningsrekord med et samlet salg på 1,735 milliarder kroner. Det svarer til en fremgang på 5,5 procent.

Det er specielt onlinesalget, der har gjort det godt med en fremgang på 9,4 procent, mens de fysiske butikker omsatte for 2,3 procent mere.

Derimod måtte man i Sverige, hvor Matas-koncernen ejer kosmetikkæden Kicks, notere sig en omsætningsnedgang på 3,8 procent.

Matas peger selv på faldende salg inden for de dyre produktkategorier som årsagen og vil derfor fremskynde planen om at satse på andre og billigere produkter til Kicks’ kunder.

Det handler blandt andet om at tilbyde flere af Matas’ egne produkter, der også gør det godt i Danmark.

Sammenlagt voksede koncernsalget af egne mærker med 10,9 procent i neutral valuta.

Som en konsekvens af de svigtende resultater i Sverige nedjusterer Matas sine forventninger til årsregnskabet.

Ledelsen forventer nu en omsætningsfremgang på mellem tre og fire procent, hvor spændet tidligere hed mellem tre og syv procent.

Matas-aktien er fredag morgen efter offentliggørelsen af nedjusteringen faldet med 8,8 procent sammenlignet med torsdagens slutkurs.

Matas står lige nu uden administrerende direktør, efter at Gregers Wedell-Wedellsborg forlod jobbet 14. november, fordi han skal være chef for den canadiske butikskæde Shoppers Drug Mart.

Finansdirektør Per Johannesen Madsen er konstitueret direktør, mens bestyrelsen arbejder på at finde en afløser for Gregers Wedell-Wedellsborg.

Sneen, der er dalet ned over Danmark, ligger nu så tykt flere steder i landet, at det har været muligt at præparere langrendsspor.

Det oplyser Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Aktuelt er der præpareret spor syv steder i Danmark.

På Bornholm er der trukket et seks kilometer langt spor i skoven Almindingen.

I Jylland er der blandt andet trukket spor i Kollerup Plantage og Svinkløv Klitplantage i Thy samt i Tornby Klitplantage i Vendsyssel.

Arbejdsløse indvandrere skal finde sig et arbejde i stedet for at få en fødevarecheck.

Sådan lyder det fra Inger Støjberg, Danmarksdemokraternes formand, i forbindelse med de indledende forhandlinger hos finansminister Nicolai Wammen (S) om den fødevarecheck, som regeringen vil give til udsatte befolkningsgrupper for at imødekomme de høje fødevarepriser.

– Man skal være opmærksom på, at det er de rigtige grupper, der får den. Jeg kan se, at der er lagt op til, at det blandt andet er arbejdsløse indvandrere, og dem synes jeg, skulle få lettet bagen og komme ud at arbejde i stedet for, siger Støjberg.

Også Dansk Folkeparti er optaget af udlændingeprofilen i forhandlingerne om fødevarechecken.

Her skriver formand Morten Messerschmidt på det sociale medie X, at det ligefrem kan være en “kæmpe bombe” under velfærdsstaten.

Han henviser til, at der er mange ikke-vestligt indvandrere blandt de arbejdsløse og børnefamilier med lave indkomster, der kan få tildelt checken.

– Hvis det viser sig at være sandt, så er disse fødevarechecks jo slet ikke til danskerne. Nej, så er Mette Frederiksen simpelthen bare i gang med at tømme statskassen ned i lommerne på ikke-vestlige udlændinge, skriver Morten Messerschmidt.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, som også er til forhandlinger hos Wammen fredag, kalder det “småligt” af Støjberg.

– Det handler ikke om, hvorvidt man er hvid eller brun i huden. Det handler om, at man er blevet presset på økonomien, og om man har råd til at give sine børn madpakke med i skolen, om man skal vælge mellem medicin eller fødevare, siger Dragsted.

At regeringen vil indføre fødevarechecks til bestemte befolkningsgrupper, kom frem i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale.

Det skal være “en kontant overførsel”, lød det. Torsdag kunne finansminister Nicolai Wammen (S) så meddele, at regeringen vil afsætte 4,5 milliarder kroner til sagen.

Fødevarechecken kan være til pensionister uden store opsparinger, børnefamilier med lave indkomster eller folk uden for arbejdsmarkedet, lød det. Den konkrete afgrænsning skal nu forhandles med Folketingets partier. Disse forhandlinger begyndte torsdag, fortsætter fredag og i de kommende uger.

De Radikale er også til sættemøde, som de indledende forhandlinger kaldes, fredag. Partiet er generelt skeptisk over for en fødevarecheck.

– Den tager lang tid om at nå ud til de borgere, den er tiltænkt, og nogle gange kommer den slet ikke ud til nogle af de mennesker, den er tiltænkt. Så min skepsis består i, om det er den rette måde at løse det her problem på, siger finansordfører Samira Nawa.

De Radikale synes, at der er et problem med, at bestemte befolkningsgrupper har for få penge i hverdagen. Nawa nævner børnefamilier i kontanthjælpssystemet.

– Jeg synes, at vi skal finde en varig løsning i kontanthjælpssystemet for dem. Det kan man godt for de penge, siger Nawa.

Mette Frederiksen, som i disse dage har travlt med at håndtere USA’s interesse for Grønland, har fredag på Facebook kommenteret fødevarechecken.

– Jeg håber, at et bredt flertal af partier vil være med i en aftale. Så vi kan give en håndsrækning til dem, der har mindst, og hvor de høje priser i supermarkedet rammer hårdest, skriver hun blandt andet.

Formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen, der sammen med Mette Frederiksen i øjeblikket officielt er de eneste statsministerkandidater, er ikke imponeret.

– Stop med at tage så mange af folks penge i skatter og afgifter, at de har svært ved at have råd til at købe mad. Det er en grotesk form for lommepengesamfund, hvor I som de politiske magthavere gør folk til klienter af staten og gidsler af jeres velvilje, skriver han i et svar til statsministerens opslag.

Borgernes Parti foreslår at fjerne momsen helt på fødevarer i stedet for.

To personer er blevet anholdt i sagen om en eksplosion i en kiosk på Vesterbro i København torsdag aften.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den ene er blevet løsladt efter endt afhøring, mens den anden, en 19-årig mand, fremstilles i grundlovsforhør i løbet af fredag med begæring om dørlukning, oplyser Københavns Politi til mediet.

I en opdatering på det sociale medie X skriver Københavns Politi:

– Københavns Politi fortsætter i dag (fredag, red.) efterforskningen af den brand, som brød ud i en kiosk på Istedgade i går, torsdag, klokken 19.37.

Nærpolitiet vil være til stede indtil klokken 12 for at skabe tryghed, ligesom der vil være ekstra politimæssigt fokus på området resten af dagen.

Ejeren af kiosken på Istedgade 122 fortæller til TV 2 Kosmopol, at han sad i butikken, da det store brag lød ude foran kiosken.

– Jeg hører en eksplosion, som kommer udefra, og så tager ilden fat, siger en chokeret Yasar Koyuncu, ejer af kiosken 1001 Nat, da han møder TV 2 Kosmopols reporter.

Flammerne stod op og dannede en voldsom brand, fortæller Yasar Koyuncu til mediet.

X Factor-værten Maria Fantino skal selv til at synge godnatsange og vuggeviser. Hun er gravid og venter sit første barn med sin mand, ingeniøren Emil Charlie Hansen.

Det afslører hun ifølge B.T. i podcasten “Fantino & Bonde”, som hun laver med Christian Bonde.

– Jeg skal have et barn til sommer. Det er crazy, siger hun i programmet ifølge B.T.

Hun glæder sig over at dele nyheden om familieforøgelsen med omverdenen.

– Det underlige ved at være gravid er, at man gerne vil sige det til alle. Du ved ikke, om det bliver til noget, og om barnet er raskt eller har en sygdom. Samtidig er det ikke det rareste, at folk begynder at spekulere imens, og derfor er jeg glad for at kunne sige det, siger hun i podcasten ifølge B.T.

Maria Fantino har også delt nyheden på sin Instagram-profil, som flere end 163.000 brugere følger.

– Til juli kommer der en lille sommerbaby, og vi glæder os helt vildt, skriver hun.

Maria Fantino blev i sommer gift med Emil Charlie Hansen efter over 11 år sammen.

Frieriet fandt sted i køkkenet i parrets lejlighed på Nørrebro i København i 2024. Forinden havde Emil Charlie Hansen anmodet sin svigerfar, juraprofessor Jesper Lau Hansen, om datterens hånd.

Parret mødte hinanden til en fest, og det var kærlighed ved første blik, fortalte Maria Fantino til Ekstra Bladet i 2024.

– Da han mødte mig, var jeg gymnasieelev, og nu er jeg vært på “X Factor”. Så vi har udviklet os sammen, og det tror jeg også, er en af grundene til, at vi stadig har det så godt, som vi har det, sagde hun til avisen.

Den 30-årige Maria Fantino står for tredje gang i spidsen for “X Factor” på TV 2, hvor hun holder styr på dommerne, som denne sæson udgøres af jazzmusikeren Thomas Blachman, popmusikeren Drew Sycamore og sangeren Benjamin Hav.

Auditionrunderne, som kom i kassen i efteråret 2025, sendes på TV 2 fredag aften forud for årets liveshows, hvor dommernes udvalgte deltagere skal på scenen i forskellige genrer i håbet om at synge sig til tops.

Rebildfesten, som hvert år finder sted i Rebild Bakker i Nordjylland, og som markerer den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli, skal sættes på pause i år, mener en række folketingspolitikere.

Det skriver DR.

Det er Preben Bang Henriksen (V), Peder Hvelplund (EL) og Per Larsen (K), som mener, at Rebildfesten skal sættes på pause på grund af USA’s seneste meldinger om at ville overtage Grønland.

– Det ville jo være fuldstændig absurd, at vi i en situation, hvor USA gør krav på en del af rigsfællesskabet, altså udviser klart imperialistiske interesser over for for Grønland og vil tage et land imod grønlændernes eget ønske, der skal vi selvfølgelig ikke pleje venskabsbånd med dem, siger Peder Hvelplund ifølge DR.

Meldingen kommer, efter at det tidligere på ugen kom frem, at Aalborg Kommune trækker støtten til Rebildfesten, hvis ikke rammerne ændres. Betingelsen er, at officielle repræsentanter fra USA ikke længere må indgå i det officielle program.

Det sagde borgmester i Aalborg Lasse Frimand Jensen (S) til Nordjyske onsdag aften. Beslutningen er truffet på et møde i kommunens økonomiudvalg.

– Vi ønsker fortsat at markere venskabet med USA, men vi vil ikke blåstemple den nuværende amerikanske regerings ageren over for kongeriget Danmark, sagde han til Nordjyske.

USA’s præsident, Donald Trump, har før udtrykt ønske om at gøre Grønland til en del af USA, og i 2026 har han ved flere lejligheder gentaget sin ambition om at ville overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.

Det har betydet, at den danske regering og embedsværket er kommet på overarbejde.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, har meddelt, at han vil mødes med Danmark, altså formentlig udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, i næste uge. Hvor, hvornår og hvordan det skal finde sted, vides endnu ikke. Det er også ventet, at Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, skal deltage i det møde.

Rebildfesten er en årlig tradition, som har fundet sted i Nordjylland siden 1912.

Eksporten fortsatte ifølge Danmarks Statistik den svagt stigende tendens fra 2025 i november.

Der blev i årets næstsidste måned solgt danske varer og tjenester for 179,9 milliarder kroner, når man korrigerer for sæson og regner i løbende priser.

Det svarer til, at eksporten steg med 0,7 procent i november.

Set over de seneste tre måneder er eksporten steget med 1,0 procent på trods af, at USA – vores største aftager af varer og tjenester – i november købte for 1,3 milliarder kroner mindre end i oktober.

Det skyldes formentlig den forhøjede grundtoldsats på 15 procent på varer fra EU, der blev indført af USA 1. august.

– En del af forklaringen er de nye højere importtoldsatser, men det spiller også en afgørende rolle, at væksten i den amerikanske økonomi er bremset op, og at medicinalindustriens eksport er påvirket af en skærpet konkurrence på markedet for vægttabsmedicin, vurderer Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, forventer, at den samlede eksport fortsat vil stige i det nye år, men også vil blive udfordret.

Det skyldes blandt andet konkurrencen fra Kina, den amerikanske toldmur og et Europa, der endnu ikke er oppe i gear.

En undersøgelse blandt DI’s medlemmer viser dog, at 63 procent af eksportvirksomhederne i interesseorganisationens Virksomhedspanel forventer øget omsætning i år.

Kigger man på betalingsbalancen, som siger noget om forholdet mellem varer, tjenester og indkomster, der ryger henholdsvis ind og ud af Danmark, er der fortsat et solidt overskud.

Der var i november et plus på 33,6 milliarder kroner. Det skyldes især varer, der ikke krydser den danske grænse, men er produceret af danske virksomheder i udlandet og solgt i udlandet.

Et ægtepar er blevet tiltalt for at have snydt tv-kok og restauratør Jesper “Panorama” Pedersen ved at have lavet en række falske bookinger af borde på kokkens restaurant.

Det skriver TV Midtvest, der har fået aktindsigt i sagen.

I alt skulle de have lavet 90 individuelle bookinger for 691 personer, som aldrig dukkede op.

Ægteparret risikerer at blive idømt en fængselsstraf, da de falske bookinger ifølge anklageskriftet har kostet restauranten på Torvet i Silkeborg 493.311 kroner, skriver TV Midtvest.

Det er en 34-årig kvinde og en 43-årig mand, der er tiltalt i sagen.

De mange falske bookinger skulle være sket fra december 2023 og frem til marts 2025, skriver mediet.

Jesper “Panorama” Pedersen, der er kendt fra “Go’ morgen Danmark” og TV 2-programmet “Fem fede kokke”, vil over for TV Midtvest ikke gå nærmere ind i et eventuelt motiv.

Men til mediet sætter han ord på, at sagen har været hård for både ham og virksomheden:

– Det er hårdt på alle punkter. Der er ingen mennesker, der kan holde til det. Det er både hårdt ved familien, men også ens ansatte, som går og tænker over det, siger kokken til TV Midtvest.

Ifølge brancheforeningen for hoteller og restauranter, Horesta, er det et velkendt fænomen med falske bordbookinger.

Det hører dog til sjældenhederne, at det sker i samme grad, som det ifølge politiet er tilfældet på restauranten i Silkeborg, lyder det fra foreningen til TV Midtvest.

Mediet har både ringet og skrevet til de to tiltalte for at få en kommentar til sagen. De er ikke vendt tilbage på mediets henvendelser.

Retssagen mod ægteparret skal foregå ved Retten i Viborg til maj.

Jesper “Panorama” Pedersen driver sammen med sin hustru restauranten i Silkeborg.

Rusland har fredag gennemført et stort angreb i Ukraine. Det er sket som gengæld for det påståede ukrainske forsøg på at angribe præsident Vladimir Putins residens i Novgorod-regionen i slutningen af december.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium ifølge det russiske statsejede nyhedsbureau Tass.

Rusland anvendte ifølge eget udsagn det hypersoniske missil Oresjnik i angrebet. Det kan bære både atomsprænghoveder og konventionelle sprænghoveder.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det kun anden gang, at Rusland har gjort det.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tidligere påstået, at missilet er umuligt at stoppe på grund af hastigheder på angiveligt mere end ti gange lydens.

– Enhver terrorhandling begået af det kriminelle ukrainske regime vil fortsat blive mødt med modsvar, skriver det russiske forsvarsministerium.

Målene for angrebene var angiveligt energiinfrastruktur og faciliteter til produktion af droner. Ifølge ministeriet blev målene med angrebene “opnået”.

Første gang Rusland anvendte et Oresjnik-missil, var i november 2024. Det var mod en fabrik til militærproduktion. På russisk betyder Oresjnik “hasseltræ”.

Allerede tidligt fredag udsendte det ukrainske luftvåben et missilvarsel for hele landet. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I byen Lviv i det vestlige Ukraine var der ifølge luftvåbnet et angreb med et ballistisk missil, der fløj med hypersonisk hastighed – cirka 13.000 kilometer i timen.

Om det var netop et Oresjnik-missil, er nu op til militæret at vurdere. Det siger Lvivs borgmester. Den regionale militære administration melder om normale strålingsniveauer.

Udenrigsminister Andrij Sybiha mener, at et angreb, der er så “tæt på EU- og Nato-grænsen, er en alvorlig trussel mod sikkerheden på det europæiske kontinent”.

I alt har Rusland affyret 242 droner og 36 missiler i fredagens angreb ifølge Ukraine.

Ukraine afviser fredag på ny de russiske påstande om, at landet tidligere har forsøgt at angribe Putins residens, der ligger omkring 1100 kilometer nord for grænsen til Ukraine. Ukraine kalder påstandene “absurde” ifølge Reuters.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at han ikke tror på de russiske udmeldinger om det påståede Putin-angreb.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, har hævdet, at Ukraine forsøgte at ramme boligen med 91 langtrækkende droner. Men han sagde, at de alle blev skudt ned.

Igennem længere tid har Trump forsøgt at mægle mellem landene. Foreløbig er der hverken kommet en fredsaftale eller våbenhvile.

Tidligere denne uge var der møde i den vestlige koalition af villige lande. Her blev der udsendt en erklæring, som fastslår, at der efter en våbenhvile skal dannes en “multinational styrke for Ukraine”.

Men Rusland affejede torsdag på ny idéen om vestlige soldater i Ukraine. Talsperson for det russiske udenrigsministerium Maria Zakharova sagde, at de vil være “legitime mål” for Rusland.

Et ukrainsk angreb mod forsyningsinfrastrukturen i Rusland har efterladt flere end 550.000 indbyggere i Belgorod-regionen uden strøm og varme.

Det oplyser regionens guvernør, Vyacheslav Gladkov, ifølge nyhedsbureauet AFP fredag morgen.

Torsdag formiddag oplyste Ukraines minister for genopbygningen af landet, Oleksij Kuleba, at flere end en million i Dnipropetrovsk-regionen i Ukraine var uden vand og varme efter et russisk angreb på energiinfrastrukturen natten til torsdag.

Energiinfrastrukturen er også blandt målene i Ruslands gengældelsesangreb foretaget fredag morgen for det påståede ukrainske forsøg på at angribe præsident Vladimir Putins residens i Novgorod-regionen i slutningen af december.

Flere af landets politikredse advarer tidligt fredag morgen til, at man orienterer sig om den aktuelle trafiksituation, hvis man skal ud at køre.

Det sker, efter at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt et varsel om snefygning for den sydlige og den centrale del af landet.

– Hold på hat og briller, pas på kulden, og kør forsigtigt!, skriver DMI på X fredag morgen.

– Dagens vejr byder på enkelte snebyger, men det er nu mest den sne, som allerede ligger, der kan give problemer. Det bliver blæsende, og der vil være snefygning over hele Danmark – dog mest den sydlige del, lyder det.

Politikredsene Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi og Østjyllands Politi har skrevet ud på det sociale medie X og advaret om trafikforholdene.

– DMI har udsendt et varsel om snefygning fra fredag klokken 06.00 til lørdag middag. Hold øje med vejrudsigten, skriver Fyns Politi.

– Forholdene kan ændre sig hurtigt, så hold øje med de regionale vejrudsigter, og orientér dig om hele rejseruten, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.

– Husk gerne en opladet telefon, varmt tøj og tæpper, mad og drikke samt livsvigtig medicin, hvis du skal ud at køre, skriver Sydøstjyllands Politi.

– Vi har melding om flere steder med glatte veje og steder med kraftig snefygning. Kør afsted i god tid. Hold afstand, og kør efter forholdene, skriver Østjyllands Politi.

Vejdirektoratet advarer om, at der især på mindre veje kan være sne- og isglat.

– Der skrues op for vinden, og DMI varsler snefygning. Kør forsigtigt, og vær opmærksom især i åbne områder. Kør i god tid, og sæt farten ned, lyder det på X.

DMI har udsendt varslet om snefygning fra klokken 06.00 fredag morgen til klokken 12.00 lørdag.

Snefygning betyder, at der er løs sne, og at den gennemsnitlige vindhastighed er 10 meter per sekund.

Politiet har mistanke om, at der natten til fredag blev påsat en brand i en slikbutik på Hundige Strandvej i Greve.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Boye Rasmussen.

– Der var knust en rude i en dør, og efterfølgende blev der lugtet røg dernede. Så anmelderen evakuerede dem, der bor ovenpå, så de ikke kom noget til, siger han.

Ingen kom til skade i forbindelse med branden, der hurtigt blev slukket, eftersom brandvæsenet også hurtigt var fremme på stedet. I løbet af fredagen vil politiet efterforske sagen.

– Når vi kan komme derind, skal vi have lavet en brandundersøgelse, siger han.

Branden er slukket, og der er ikke umiddelbart sket store skader på butikken. Politiet har endnu ingen mistanker om, hvem der kan stå bag.

– Vi har nogle vidner ude på stedet, men hvis andre har set noget eller ved noget, vil vi meget gerne høre fra dem, siger Boye Rasmussen.

Syriens forsvarsministerium har natten til fredag erklæret våbenhvile i tre forstæder til den nordlige by Aleppo.

Det skete, mens voldsomme skudvekslinger stadig var i gang, og beredskabet fortsat kæmpede med at slukke flere brande.

– En våbenhvile træder i kraft nær nabolagene Sheikh Maqsoud, Ashrafiyah og Bani Zaid i byen Aleppo, skriver ministeriet.

– Væbnede grupper i nabolagene bedes forlade området fra klokken 03.00 efter midnat. Fristen udløber klokken 09.00 fredag.

Vinduet på seks timer varer fra klokken 01.00 og 07.00 dansk tid.

Kampene brød ud i området tirsdag og har drevet over 140.000 mennesker på flugt fra deres hjem. Mindst syv civile er døde, har syriske myndigheder oplyst.

Torsdag gav Syriens militær civile besked på at forlade to områder, der er belejret af kurdere i Aleppo.

Der blev herefter annonceret et udgangsforbud i forstæderne Sheikh Maqsoud og Ashrafieh fra klokken 13.00 dansk tid – klokken 15.00 lokal tid.

Ved skumringstid torsdag steg røgskyer op over byen, og brag fra artilleri kunne høres over hele Aleppo.

Der er udbrudt spændinger mellem Syriens regering og de kurdiske myndigheder, efter at den tidligere præsident Bashar al-Assad blev afsat i december 2024, hvilket gjorde en ende på 14 års borgerkrig.

De kurdiske myndigheder etablerede under borgerkrigen en semi-autonom administration i det nordøstlige Syrien og dele af Aleppo.

Den nye syriske præsident, Ahmed al-Sharaa, har lovet at forene landet efter krigen, men de kurdiske myndigheder nægter at integrere sig fuldt i regeringen.

USA opfordrede torsdag til, at de to parter gør en ende på kampene. Tyrkiet oplyste i en udtalelse, at landet er klar til at hjælpe Syrien, hvis det bliver bedt om det.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, varslede torsdag amerikanske landangreb på narkokarteller.

Det skete i et interview med mediet Fox News.

Meldingen kommer, efter at USA i flere måneder har gennemført luftangreb på påståede narkobåde i Stillehavet og i Det Caribiske Hav.

– Vi vil nu begynde at slå til mod kartellerne på land. Kartellerne styrer Mexico, siger Donald Trump.

Præsidenten kommer ikke med flere detaljer om, hvilke steder eller hvordan den eller de amerikanske landoperationer skal foregå.

Trump udtalte søndag, at han har bedt Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, om lov til at indsætte amerikanske tropper mod narkokarteller i Mexico.

Han fortalte samtidig, at Sheinbaum ved tidligere lejligheder har afvist hans tilbud.

Hvis USA udvider sine angreb mod narkokarteller i Mexico, vil det være en betydelig optrapning fra amerikansk side.

Donald Trump har dog skærpet retorikken, efter at USA i sidste uge tog Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru til fange efter en militær aktion i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Trump havde gennem flere måneder beskyldt Maduro for at lede en kriminel gruppering.

Natten til mandag truede Trump Venezuelas naboland Colombia med militær handling og kaldte landets leder, Gustavo Petro, en syg mand.

– Colombia er et sygt land, der er regeret af en syg mand, som godt kan lide at producere kokain og sælge det til USA. Det kommer han ikke til at gøre særlig længe, sagde Trump.

Efterfølgende er der blevet sat et møde i stand mellem Trump og Petro.

AFP

Venezuela har påbegyndt løsladelsen af det, der omtales som et stort antal politiske fanger, heriblandt flere udenlandske, efter at USA har afsat præsident Nicolas Maduro og tiltalt ham i USA.

Det oplyser Jorge Rodriguez, der er bror til landets midlertidige præsident, Delcy Rodriguez, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han oplyser ikke et antal, eller hvem der er tale om. Han oplyser heller ikke, hvilke fængsler de politiske fanger løslades fra.

To ledende medlemmer af Venezuelas politiske opposition er blandt de løsladte, oplyser den lokale menneskerettighedsgruppe Foro Penal ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Blandt de løsladte er Enrique Marquez, der stillede op mod Maduro ved præsidentvalget i 2024. Det oplyser oppositionen i en skriftlig udtalelse, skriver AFP.

– Det hele er overstået nu, siger Marquez i en video, der er filmet af en lokal journalist.

Fem spaniere er desuden blevet løsladt, oplyser Spaniens udenrigsminister, Jose Manuel Albares. Blandt dem er den spansk-venezuelanske aktivist Rocio San Miguel.

Hun har siddet fængslet i Venezuela i næsten to år. Rocio San Miguel blev anholdt i februar 2024, hvor hun blev anklaget for at have været en del af et komplot, som ville dræbe Nicolas Maduro.

Venezuelas oppositionsleder, Maria Corina Machado, der i en længere periode har levet i skjul på grund af trusler fra Maduros regering, har ifølge Reuters delt en lydbesked på sociale medier, hvor hun kommenterer løsladelserne.

– Det her er en vigtig dag, for det viser det, som vi allerede har vidst: At uretfærdighed ikke kommer til at vare for evigt, siger hun.

USA’s præsident, Donald Trump, siger natten til fredag i et interview på Fox News, at Machado kommer til USA’s forbundshovedstad, Washington D.C., i næste uge.

– Jamen, jeg forstår det sådan, at hun kommer i næste uge på et tidspunkt, og jeg ser frem til at hilse på hende, siger Trump ifølge Reuters.

Efter tilfangetagelsen af Maduro affejede Trump lørdag idéen om, at Machado kunne blive midlertidig leder i Venezuela.

Machado blev tildelt Nobels Fredspris i slutningen af sidste år. I forløbet op til uddelingen af sidste års Nobels fredspris lagde Trump ikke skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Efter at USA havde afsat Maduro, sagde Machado tidligere på ugen, at hun kunne tænke sig at dele prisen med ham.

Nobelinstituttet i Norge har dog afvist, at det kan lade sig gøre.

Føderale agenter har torsdag skudt to personer i byen Portland i den amerikanske delstat Oregon.

Personerne er på hospitalet, men deres tilstand er ukendt.

Hændelsen kommer, dagen efter at en kvinde blev dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE i Minneapolis i delstaten Minnesota, hvilket har skabt store spændinger.

Politichef Bob Day i Portland oplyser i en udtalelse, at det lokale politi ikke har været involveret i skyderiet.

Samtidig opfordrer han befolkningen til at forholde sig i ro.

– Vi forstår de stærke følelser og spændinger, som mange oplever efter skyderiet i Minneapolis, men jeg beder lokalsamfundet om at bevare roen, mens vi arbejder på at få flere oplysninger, siger Bob Day.

Forbundspolitiet FBI er i gang med at efterforske skyderiet, hvor agenter fra den amerikanske grænsekontrol har været involveret, lyder det i en udtalelse fra FBI.

USA’s ministerium for indenrigssikkerhed skriver på det sociale medie X, at hændelsen skete, da agenter fra grænsekontrollen ville standse et køretøj, der efterfølgende blev brugt som våben.

– Af frygt for sit liv og sin sikkerhed affyrede en agent et forsvarsskud. Føreren kørte herefter væk med passageren og flygtede fra stedet, skriver ministeriet på X.

Ministeriet skriver videre, at passageren var en venezuelansk indvandrer, der opholder sig ulovligt i USA. Personen er ifølge ministeriet tilknyttet banden Tren de Agua.

Også den anden person, der førte køretøjet, menes at være medlem af banden, lyder det fra ministeriet.

Portlands borgmester, Keith Wilson, forholdt sig tidligere torsdag kritisk over for, at det var nødvendigt at skyde efter to personer. Det skriver det britiske medie BBC.

I en udtalelse opfordrede han føderale immigrationsmyndigheder til at indstille alle opgaver i Portland, indtil der er gennemført en undersøgelse.

– Føderal militarisering underminerer effektiv lokalbaseret sikkerhed og strider imod de værdier, der definerer vores region, sagde Keith Wilson.

Hændelsen skete torsdag eftermiddag omkring klokken 14.15 lokal tid. Det svarer til klokken 23.15 dansk tid.

Reuters

To personer er døde, og seks andre er såret efter et russisk angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– To er døde i hovedstaden. Seks personer er såret. Tre af dem blev behandlet på stedet af paramedicinere. Tre er indlagt, lyder det fra borgmesteren.

Regionen Kyivs guvernør, Mykola Kalasjnyk, opfordrer befolkningen til at forblive i dækning, indtil luftalarmen stopper med at ringe.

Ukraines luftvåben udsendte torsdag aften et landsdækkende varsel og advarede om, at hele Ukraine var under trusler fra missiler, samt at russiske fly var i luften over landet.

Borgmesteren af den vestukrainske by Lviv, Andrij Sadovyj, siger, at kritisk infrastruktur er blevet ramt i angrebene.

– Alle relevante myndigheder arbejder på stedet, og branden er ved at blive slukket, siger han.

I timerne før angrebet havde Rusland kritiseret en plan for udsendelse af europæiske fredsbevarende styrker til Ukraine efter krigen.

Europæiske ledere og amerikanske udsendinge har deltaget i en række diplomatiske forhandlinger for at færdiggøre en plan, der kan afslutte den næsten fire år lange konflikt. Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Repræsentanter for 35 lande i koalitionen af villige mødtes tidligere på ugen i Paris, hvor de udsendte en udtalelse, der fastslår, at der efter en våbenhvile skal indsættes en europæisk multinational styrke i Ukraine.

Den skal bestå af bidrag fra villige nationer, herunder Frankrig og Storbritannien – og måske Danmark, der er med i koalitionen.

Det fik torsdag Rusland til at udsende en udtalelse, hvor det kalder vestlige soldater i Ukraine for legitime militære mål.

– De nye militaristiske udmeldinger fra koalitionen af villige og regimet i Kyiv danner en sand krigens akse, skrev det russiske udenrigsministerium.

Zelenskyj sagde torsdag, at en aftale overordnet set er klar til at blive færdiggjort sammen med USA’s præsident.

Der er ikke blevet offentliggjort specifikke detaljer om den europæiske hær, herunder dens størrelse, og hvordan den vil operere i området.

AFP