Seneste nyheder

Nuværende folketingsmedlem for Moderaterne Henrik Rejnholt Andersen skifter til Venstre. Det meddeler Venstre onsdag aften.

Når onsdag bliver til torsdag, er Henrik Rejnholt Andersen imidlertid fortid i Folketinget.

Det skyldes, at Tobias Grotkjær Elmstrøm (M), som Henrik Rejnholt Andersen har vikarieret for siden oktober 2024, vender tilbage i Folketinget for Moderaterne.

– Jeg har netop meldt mig ud af Moderaterne og ind i Venstre. Selvom jeg endnu ikke havde bekendtgjort min beslutning til partiet, fik jeg i dag (onsdag, red.) klokken 14 at vide, at Moderaterne fra i morgen ville tilbagekalde Tobias Grotkjær Elmstrøm, som jeg ad flere omgange og det seneste halvandet år har været suppleant for i Folketinget.

– Dermed slutter min tid i Folketinget i dag, skriver Henrik Rejnholt Andersen på Facebook.

Moderaterne meddelte tidligere onsdag i en pressemeddelelse, at Tobias Grotkjær Elmstrøm, der har haft orlov af private årsager, vender tilbage til Folketinget fra torsdag.

Tobias Grotkjær Elmstrøm genopstiller ikke ved det kommende folketingsvalg.

– Når sygdom rammer familien, bliver det tydeligt, hvad der kommer først. Derfor genopstiller jeg ikke ved næste folketingsvalg.

– Men jeg har samtidig besluttet at forsøge at færdiggøre mit arbejde i Folketinget, siger han i pressemeddelelsen.

Ifølge Henrik Rejnholt Andersen bunder hans exit fra Moderaterne i politiske uenigheder. Ikke i det faktum, at han altså først i dag, onsdag, fik besked om, at Tobias Grotkjær Elmstrøm ville vende tilbage torsdag.

– Jeg må derfor indrømme, at jeg ikke længere hører hjemme i partiet. For Moderaterne er blevet mere røde, og jeg er blevet mere blå. Vi er kort sagt vokset fra hinanden.

– Jeg står for en stram, men fair udlændingepolitik, hvor vi i højere grad kan udvise kriminelle udlændinge. Jeg kæmper for at forbedre vilkårene for vores produktionsvirksomheder i hele landet, og jeg arbejder benhårdt for, at vores velfærdssamfund sætter individet før systemet, skriver han på Facebook.

Henrik Rejnholt Andersen melder sig klar til at stille op for Venstre ved det kommende folketingsvalg, der skal afholdes inden udgangen af oktober.

I løbet af de “næste få måneder” vil Island gå videre med planer om at afholde en folkeafstemning om at genoptage tiltrædelsesforhandlinger med EU.

Det siger den islandske statsminister, Kristrún Frostadóttir, ifølge The Guardian på et pressemøde i Polen onsdag.

Der er dog endnu ikke besluttet en dato, fortsætter hun.

For få dage siden skrev mediet Politico på baggrund af anonyme kilder, at Island overvejer at afholde EU-folkeafstemningen i august.

Det islandske medie RUV beskrev i januar to meningsmålinger fra 2025, der pegede i retning af, at EU-tilhængerne har et flertal.

Den islandske regering har et mål om senest i 2027 at afholde en folkeafstemning, og ifølge Politico blev planen rykket frem i kølvandet på USA’s toldforhøjelser og ønske om at overtage Grønland.

Island søgte i første omgang om EU-medlemskab i 2009 under en regering af centrumvenstrepartier. Forhandlinger blev indledt året efter.

Men processen blev stoppet i 2013, da en mere EU-skeptisk regering kom til.

Fiskeripolitik har løbende været et diskussionspunkt i forholdet mellem EU og Island.

Under et møde med Polens premierminister, Donald Tusk, siger socialdemokratiske Kristrún Frostadóttir, at det er vigtigt, at EU har respekt for Islands arktiske identitet og “levemåde samt den måde, vi bruger vores ressourcer på”.

Tusk siger, at han vil være “mere end glad” for at se Island slutte sig til EU.

Der har været en heftig besøgsaktivitet mellem Reykjavik og Bruxelles på det seneste.

Frostadóttir besøgte i januar Bruxelles, hvor hun blandt andet talte med EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, om samarbejdet mellem EU og Island.

Ifølge kvf.fo har lagmand Aksel V. Johannesen udskrevet valg til Lagtinget på Færøerne. Valget skal afholdes 26. marts.

Årsagen er manglende tillid mellem regeringspartierne, siger han ifølge Kringvarp Føroya, som er Færøernes nationale radio og fjernsyn.

– Tilliden mellem regeringspartierne har grundlæggende ikke været til stede, siger Aksel V. Johannesen fra Javnaðarflokkurin til mediet.

Lagtinget vælges for en fireårig periode. Det kan dog imidlertid opløses, inden valgperioden udløber, hvis lagmanden beslutter at udskrive valg, eller hvis Lagtinget træffer beslutning om en opløsning før periodens udløb.

Efter det seneste valg til Lagtinget, Færøernes parlament, i december 2022 dannede socialdemokratiske Javnaðarflokkurin, det venstreorienterede løsrivelsesparti Tjóðveldi og det socialliberale midterparti Framsókn en flertalsregering på Færøerne.

Javnaðarflokkurin blev det største parti ved valget med 9 mandater af 33 mulige, mens Tjóðveldi fik 6 og Framsókn 3 mandater.

Javnaðarflokkurin gik fra 22,5 procent af stemmerne ved valget i 2019 til 26,6 procent af stemmerne i 2022.

Færøerne og de omkring 50.000 indbyggere er en del af rigsfællesskabet. Øerne fik hjemmestyre i 1948 og selvstyre i 2005.

Landsstyret er øgruppens selvstyrende regering, som ledes af lagmanden. Landsstyret vælges normalt hvert fjerde år af Lagtinget.

Aksel V. Johannesen har været lagmand siden efter valget i 2022. Før det var Bárður á Steig Nielsen fra det borgerligt-liberale parti Sambandsflokkurin – en pendant til Venstre – lagmand.

Sambandsflokkurin fik 7 mandater ved 2022-valget, mens Fólkaflokkurin fik 6 mandater og Miðflokkurin 2 mandater.

Færøerne er ikke medlem af EU, men er repræsenteret af to medlemmer i Folketinget i København.

Det er aktuelt Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin og Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin.

Den norske monark, kong Harald, forbliver indlagt på et hospital på den spanske ferieø Tenerife i nogle dage endnu.

Det oplyser det norske kongehus i en opdatering om regentens helbred onsdag eftermiddag.

– Når personer på næsten 90 år indlægges med en infektion, er det alvorligt. Det er vigtigt, at vi får et godt overblik og kontrol over kongens helbred, inden han udskrives – selv om hans tilstand nu er stabil, siger kongens livlæge, Bjørn Bendz, i en pressemeddelelse fra det norske kongehus.

– Kongen vil forblive på hospitalet i et par dage mere til observation og videre behandling, tilføjer han.

Kongehuset oplyste tirsdag, at den 89-årige monark var blevet indlagt og modtog behandling for en infektion og for dehydrering.

Ifølge livlægen stammer infektionen fra en hudinfektion på hans ene ben.

– Kongens generelle tilstand er god, og han reagerer godt på behandlingen, siger livlægen.

Bjørn Bendz har forladt hospitalet onsdag aften efter at have været der siden eftermiddagen.

Det skriver det norske medie VG.

Kong Haralds hustru, dronning Sonja, har også været forbi hospitalet onsdag.

Kongehuset vil sende en ny opdatering ud torsdag den 26. februar.

Kongehuset oplyste tirsdag, at kongens livlæge ville rejse til Tenerife for at bistå det lokale sundhedsvæsen.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, siger til nyhedsbureauet NTB, at regeringen er klar til at hjælpe kong Harald hjem, hvis det bliver nødvendigt.

– Vi er klar til at hjælpe med at give kongen tryghed og sikkerhed, hvor han er, siger statsministeren.

Kong Haralds helbred har skrantet de senere år.

I marts 2024 fik han indopereret en pacemaker.

Han var blevet syg under en ferie i Malaysia i februar det år.

Han blev kort efter fløjet hjem til Norge med et ambulancefly. Det kostede ifølge NTB to millioner norske kroner, som blev taget fra forsvarsbudgettet.

Dengang vakte det stor debat.

NTB har spurgt den norske statsminister, hvad han tænker om, at kong Harald for anden gang på under to år bliver syg på en udlandsrejse.

– Jeg tror, at folk i Norge under kongen at tage til varmere himmelstrøg i en kold vinter, svarer Jonas Gahr Støre.

Den norske monark fyldte 89 år den 21. februar.

Samme dag udgav det norske public service-medie NRK en meningsmåling, som viste stor opbakning til kongen, men rekordlav opbakning på 60 procent til selve kongehuset.

Det kan ikke aflæses direkte i tallene, hvad årsagen til faldet er. Men det norske kongehus har den seneste tid været under massivt pres.

Dels grundet kronprinsesse Mette-Marits kontakt med den i dag afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein og dels grundet straffesagen mod hendes søn, Marius Borg Høiby, der er tiltalt for en række grove forbrydelser, herunder fire voldtægter og mishandling i nære relationer.

Sidste år fyldte kongens datter prinsesse Märtha Louises bryllup med den selverklærede shaman Durek Verrett meget.

Grovvarekoncernen DLG har haft et underskud efter skat på 352 millioner kroner i 2025.

Det skriver koncernen i en pressemeddelelse onsdag.

DLG forsyner landbruget med foder og gødning og aftager samtidig afgrøder fra landmændene til videresalg.

Årsagen til underskuddet er de udgifter, der har været i forbindelse med en omstrukturering af koncernen.

Regningen, der relaterer sig hertil, har været på 521 millioner kroner.

Peter Giørtz-Carlsen, der er administrerende direktør i DLG, siger, at en oprydning i organisationen har været nødvendig.

– Årets resultat bærer præg af, at vi har gjort det, der er nødvendigt for at rydde op og for at forme et andelsselskab, som fremover kan skabe værdi for vores andelshavere.

– Vi tager fat om nældens rod og gennemfører de tiltag, der skal til, herunder nødvendige nedskrivninger af aktiver, som ikke bringer værdiskabelse i fremtiden, siger han.

For DLG har 2025 været et udfordrende år, som trods en stor høst har været præget af lave kornpriser.

Mens bruttoomsætningen blev løftet til 61,8 milliarder kroner, gik det den anden vej for driftsresultatet.

Det landede på 2,1 milliard kroner mod 2,3 milliarder kroner året før.

– Niveauet er ikke tilfredsstillende, da der både er et større potentiale og et klart behov for at styrke indtjeningen for at muliggøre investeringer i vækst og operationelle forbedringer i de kommende år, skriver koncernen.

DLG er et andelsselskab, der er ejet af 25.000 danske landmænd.

Koncernen har hovedkvarter i Fredericia og har omkring 7000 ansatte. 1500 af dem er ansat i Danmark.

Smilet var til at få øje på, da Mathias “Zanka” Jørgensen onsdag trådte ud på træningsbanen i København igen.

Den erfarne midtstopper er tilbage i klubben, der står hans hjerte nærmest, men comebacket sker i en alvorlig stund for FC København, som søndag spiller en skæbnekamp om en plads i top-6.

Zanka gennemførte sin første træning efter at have skrevet en kort kontrakt frem til sommer, og han lægger ikke skjul på, at beslutningen om at vende hjem rummer mere end blot fodbold.

– Den vigtigste grund er, at det kunne lade sig gøre. For det andet er det, fordi jeg er FC Københavner, og det giver mening for mig, siger den 35-årige forsvarsspiller.

– Det er det, der på nuværende tidspunkt i min karriere kan tænde en gnist i mig, og som giver mig lyst til at spille fodbold.

Han har spillet 303 kampe for FCK siden debuten i 2007. Han har i den grad stadig FCK i hjertet og vil have det resten af livet.

– Om det er tilhørsforholdet, at bo i København eller løven på brystet, kan jeg ikke sige. Men det er en kombination af det hele, som gør, at jeg brænder for at spille for FCK, siger han.

Zanka har været uden klub siden begyndelsen af februar, hvor samarbejdet med den amerikanske klub LA Galaxy blev ophævet.

Siden august 2025 har han blot spillet én kamp, men tirsdag offentliggjorde FCK, at den tidligere landsholdsspiller hentes ind for at dække et akut behov i midterforsvaret.

For Zanka var der ingen tvivl. Det var FCK eller ingenting.

– Hvis Real Madrid havde ringet, ville jeg nok ikke have sagt nej, men jeg havde ikke taget andre steder hen, siger han med et skævt smil.

– Fodbold er et job, men hvis ikke man kan se sin personlighed skinne igennem og spejle sig selv i sin arbejdsplads, så er det ikke det rigtige. Jeg er blevet 35, så det er ikke længere på grund af økonomien, at jeg spiller, tilføjer han.

Han åbner også for, at FCK kan blive sidste stop i karrieren.

– Jeg skal i hvert fald ikke flytte fra København igen. B93 ligger lige ved siden af, men ja, det (FCK, red.) er nok et meget godt bud, siger han.

Forsvarsspillerens comeback kommer i en presset periode for FCK.

Søndag tager den forsvarende danske mester imod Randers FC i Parken i en kamp, der afgør, om klubben kommer med i mesterskabsspillet i Superligaen.

Cheftræner Jacob Neestrup beskriver stemningen som trykket, men fokuseret.

– Vi står i en finale, og selv om det ikke er den finale, som vi ønskede, har vi været dygtige til at spille dem før, siger han.

Selv om Zanka mangler kampform, udelukker Neestrup ikke, at han kan komme i spil allerede søndag.

– Vi står i et akut problem med kun få stoppere til rådighed, og der er Mathias en mulighed. Jeg ved, hvad han står for. Det gør ondt på ham at se FCK i den her situation, som er uvant for os alle, og han kommer hjem med lederskab, erfaring og de spidse albuer, som vi kan have gavn af nu, siger cheftræneren.

Zanka selv tvivler ikke på sin indstilling, men er glad for, at han har nogle dage til at komme til at stå skarpt, hvis spilletid skulle blive aktuelt.

– Det er i hvert fald aldrig selvtilliden, der har fejlet noget hos mig. Så jeg skal nok få hypet mig selv op til kampen, siger han.

Ifølge Jyllands-Posten er det nuværende løsgænger i Folketinget Mike Fonseca, der melder sig ind i Nye Borgerlige.

Han blev i efteråret 2023 smidt ud af Moderaterne, fordi han var kæreste med en pige på dengang 15 år.

Nye Borgerlige har lige nu ingen folketingsmedlemmer og er ikke opstillingsberettiget til Folketinget.

Ifølge et svar til Nye Borgerlige fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som Jyllands-Posten har set, kan Mike Fonseca ikke gøre Nye Borgerlige opstillingsberettiget til Folketinget ved at skifte til partiet.

Det ville have krævet, at Mike Fonseca havde været kandidat for partiet ved folketingsvalget i 2022.

Nye Borgerlige har gjort indsigelse mod denne vurdering.

Ritzau erfarede tidligere onsdag i lighed med TV 2, at Nye Borgerlige har fået et nuværende folketingsmedlem til at stille op for partiet ved det kommende folketingsvalg.

Folketingsvalget skal afholdes inden udgangen af oktober.

Det kræver 20.195 vælgererklæringer at få lov til at stille op til et folketingsvalg, og Nye Borgerlige har aktuelt 591 af slagsen.

I valgloven fremgår det, at “de partier, der ved sidste folketingsvalg har opnået repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i folketingsvalg”.

Ritzau har været i kontakt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der oplyser følgende:

– Nye Borgerlige har over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet rejst spørgsmål om, hvorvidt Nye Borgerlige kan blive opstillingsberettiget igen, hvis et andet medlem af Folketinget (det vil sige et medlem, der ikke ved folketingsvalget i 2022 var opstillet for Nye Borgerlige) skifter til Nye Borgerlige. Dette spørgsmål er derfor under behandling i ministeriet.

– Nye Borgerlige er – så vidt Indenrigs- og Sundhedsministeriet er orienteret – ikke aktuelt repræsenteret i Folketinget. Af den grund er partiet ikke aktuelt opstillingsberettiget til folketingsvalg.

Nye Borgerlige fik ved det seneste folketingsvalg i 2022 seks mandater, men efter en masse intern ballade har partiet ikke længere nogen medlemmer af Folketinget.

Tidligere formand Pernille Vermund er i dag folketingsmedlem for Liberal Alliance, mens Mikkel Bjørn og Mette Thiesen er skiftet til Dansk Folkeparti.

Kim Edberg Andersen er hos Danmarksdemokraterne, mens Lars Boje Mathiesen, der meget kortvarigt var formand for Nye Borgerlige, har dannet Borgernes Parti, der er blevet opstillingsberettiget til folketingsvalget.

Partiets sjette valgte folketingsmedlem ved 2022-valget Peter Seier Christensen er i øjeblikket løsgænger i Folketinget, men har på grund af sygdom ikke deltaget i folketingsarbejdet i flere år.

Novo Nordisk har indgået et partnerskab med biotekselskabet Vivtex om at udvikle orale lægemidler til behandling af overvægt og diabetes.

Det skriver den danske medicinalgigant onsdag i en selskabsmeddelelse.

Samarbejdet skal understøtte Novo Nordisk i at udvikle medicin til oral optagelse. Det vil sige i pilleform.

Vivtex er et amerikansk selskab, der ifølge mediet MarketWire udvikler teknologi med henblik på at optimere sammensætningen af medicin i pilleform.

Af meddelelsen fremgår det, at Novo Nordisk betaler Vivtex op mod 2,1 milliard dollar – svarende til 13,3 milliarder kroner.

Dertil kan Vivtex modtage royalties baseret på det fremtidige salg.

Til gengæld får Novo Nordisk licens til at anvende det amerikanske selskabs teknologi til at udvikle lægemidlerne.

Novo Nordisk har allerede i dag en række vægttabs- og diabeteskandidater i sin pipeline. Flere af dem er orale kandidater, skriver mediet Medwatch.

I begyndelsen af januar lancerede medicinalselskabet sit vægttabsmiddel Wegovy i pilleform i USA.

Ugentlige recepttal viste fredag i sidste uge, at der var blevet udskrevet 52.299 recepter til nye patienter på Wegovy-pillen ugen forinden.

Til sammenligning lød antallet på 38.423 recepter ugen inden da.

Tallene kommer fra Symphony Health Solutions og dækker kun forsikringsdækkede patienter.

Det danske medicinalselskab forsøger i øjeblikket at få det maksimale ud af det forspring, det har til konkurrenten Eli Lilly.

Eli Lilly har selv en vægttabspille på vej, men den er endnu ikke blevet godkendt af de amerikanske myndigheder. Det ventes først at ske i løbet af foråret.

Modsat Novos pille skal Eli Lillys pille ikke tages på tom mave. Data viser højere vægttab med Wegovy-pillen end med Eli Lillys pille.

Christophe Leribault er blevet udpeget som ny direktør for kunstmuseet Louvre i Paris.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Leribault, der kommer fra en stilling som øverste chef for Versailles-slottet, tager over efter Laurence des Cars.

Hun stoppede som museumsdirektør tirsdag efter at være kommet under stigende pres i kølvandet på et juvelkup i oktober.

Direktøren for Louvre udpeges af den siddende franske præsident. Lige nu er det Emmanuel Macron.

Tirsdag kaldte han Laurence des Cars’ beslutning om at træde tilbage for en “ansvarsfuld handling, på et tidspunkt hvor verdens største museum har brug for ro og en ny stærk drivkraft til at gennemføre store sikkerhedsprojekter”.

I en udtalelse om præsidentens valg siger det franske kulturministerium, at den nye direktørs prioritet bliver netop at styrke museets sikkerhed.

Det skal ske for at genoprette tilliden, lyder det.

Der er for tiden en undersøgelse i gang af juvelkuppet, hvor franske kronjuveler med en værdi på hundredvis af millioner kroner blev stjålet ved højlys dag.

Des Cars tilbød allerede kort efter indbruddet 19. oktober at stoppe på sin post. Men på det tidspunkt afviste Macron, der udpegede hende til stillingen i 2021.

En foreløbig konklusion af en undersøgelse, som parlamentsmedlemmer står i spidsen for, blev præsenteret sidste uge. Her lød det, at “systemiske svigt” bidrog til at gøre kuppet muligt.

Den fulde undersøgelse ventes offentliggjort i maj.

Fire mistænkte er i politiets varetægt, heriblandt to mistænkte tyve. Men otte stjålne genstande, der tilsammen vurderes at have en værdi på 102 millioner euro, er ikke blevet fundet.

Værdien svarer til 762 millioner danske kroner.

Situationen omkring museet er blevet forværret af en lønstrejke blandt de ansatte, som har været med til at lukke museet midlertidigt flere gange de seneste tre måneder, skriver Reuters.

Derudover kører der i øjeblikket en sag om formodet billetsvindel, som vurderes at have kostet Louvre indtægter for mere end ti millioner euro. Det svarer til omkring 75 millioner kroner.

Louvre er verdens mest velbesøgte museum med omkring ni millioner besøgende årligt.

Blandt de mest kendte værker på Louvre er Leonardo da Vincis maleri “Mona Lisa” og marmorstatuen “Venus fra Milo”.

Det skal være lettere at sende dømte udlændinge ud af Sverige.

Det mener den svenske regering, som onsdag på et pressemøde har fremlagt en plan, der skal skærpe udvisningsreglerne, skriver nyhedsbureauet TT.

Sveriges lovgivning på området blev senest skærpet i 2022, men det har ikke ført til, at flere kriminelle udlændinge er blevet udvist.

– Alt for få udenlandske kriminelle er blevet dømt til udvisning. Det er en systemfejl, siger Sveriges migrationsminister, Johan Forssell.

Sveriges regering foreslår, at alle fængselsstraffe som udgangspunkt kombineres med en udvisning, hvis den dømte ikke er svensk statsborger.

Med andre ord skal alle udlændinge, der idømmes en strengere straf end en bøde, som hovedregel sendes ud af landet.

I dag kan udvisning kun komme på tale, hvis en udlænding idømmes mindst seks måneders fængsel.

Domstolene skal dog tage hensyn til, hvor stærk tilknytning den tiltalte har til Sverige, når de træffer beslutningen om, hvorvidt der skal idømmes udvisning.

En delegation fra Iran har onsdag sat kurs mod Schweiz, hvor den skal tage del i den tredje runde af forhandlinger om en atomaftale med USA.

I spidsen for delegationen er udenrigsminister Abbas Araghchi.

Det rapporterer iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Delegationen er rejst fra den iranske hovedstad, Teheran, og forhandlingerne ventes at finde sted torsdag i Genève.

USA’s præsident, Donald Trump, har truet med, at USA vil angribe Iran, hvis en aftale om landets atomprogram ikke kommer på plads.

19. februar sagde Trump, at Iran havde 10-15 dage til at indgå en aftale.

USA har sendt både flere militærfly og skibe fra flåden til Mellemøsten. Flere af skibene befinder sig nær Irans kyst.

En amerikansk embedsmand har tidligere fortalt, at USA’s udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner deltager i mødet med Iran torsdag.

Da en kvinde i november 2023 skulle besøge den varetægtsfængslede drabsmand Philip Patrick Westh, havde hun en gps-tracker med mikrofon med ind i fængslet.

Det udløste en anklage efter straffelovens bestemmelse om ulovligt at sætte sig i forbindelse med en fængslet, men sagen er onsdag endt med frifindelse.

Ritzau er i besiddelse af dommen, og her fremgår det, at der er så stor usikkerhed om, hvorvidt gps-trackeren kan fungere som et egentligt kommunikationsmiddel.

Af den grund har retten ikke fundet, at der er ført tilstrækkeligt bevis fra anklagemyndigheden.

Philip Patrick Westh er siden blevet idømt livsvarigt fængsel for at have dræbt teenageren Emilie Meng samt for at have bortført og voldtaget en 13-årig pige. Han er også dømt for at have overfaldet en 15-årig pige.

Kvinden har under sagen været beskyttet af et navneforbud, og da onsdagens dom er blevet afsagt uden afholdelse af retsmøde, er det endnu ikke klart, om retten har valgt at udstrække navneforbuddet.

Hendes nærmere relation til drabsmanden nævnes derfor ikke, da det i tilfælde af et gældende navneforbud vil være strafbart at røbe hendes identitet offentligt.

Kvinden forklarede ved et retsmøde tidligere på måneden, at hun ikke vidste, at hun havde gps-senderen med ind.

Den lå i en jakke, som hun havde skiftet til, umiddelbart inden hun gik ind i fængslet. Senderen skulle hun bruge til at overvåge sin kæreste med, lød hendes forklaring.

Læser man mellem linjerne i dommen, har retten imidlertid ikke givet meget for den version:

– Tiltaltes forklaring for baggrunden for gps-trackerens tilstedeværelse ved visitationen forud for besøget fremstod efter rettens vurdering ikke overbevisende, lyder det i dommen.

Philip Patrick Westh blev i juni 2024 idømt fængsel på livstid blandt andet for drabet på den 17-årige Emilie Meng, der forsvandt efter en bytur i juli 2016.

Han ankede dommen, og den skulle have været behandlet i efteråret sidste år.

Men lidt mere end en måned, inden ankesagen skulle begynde i Østre Landsret, valgte den drabsdømte at opgive sin anke og acceptere byrettens dom.

Regeringen laver om i lovforslaget om den såkaldte fødevarecheck, som ikke nødvendigvis skal bruges på mad i øvrigt, så den ikke havner hos udvisningsdømte indvandrere, der bor på udrejsecentre.

Det skriver TV 2.

– Man skal ikke have en check fra den danske stat, hvis man ikke har lov til at være her. Det er ret simpelt, siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) til TV 2.

Lovforslaget om fødevarechecken bliver hastebehandlet, for at udbetalingen kan ske fra maj. Det skal til afstemning i Folketingssalen på torsdag.

Der er afsat omkring 4,5 milliarder kroner til fødevarechecken, som bliver udbetalt til over to millioner danskere.

Det drejer sig om børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse, lærlinge og udeboende SU-modtagere.

Det var i sidste måned, at regeringen, SF og Enhedslisten blev enige om en aftale, så bestemte borgere, der i “særlig grad er ramt af højere fødevarepriser”, kan se frem til at modtage en skattefri fødevarecheck i maj og juni. Den vil være på mellem 1000 og 2500 kroner per person.

Den er sidenhen blevet kritiseret af andre partier og diverse organisationer. Blandt andet for at ramme for bredt og for at give penge til de “forkerte” personer. Checken tilgår eksempelvis mennesker, som har meget stående på bankkontoen i forvejen, lyder det blandt andet fra de kritiske røster.

Dansk Folkepartis Nick Zimmermann har ifølge TV 2 eksempelvis spurgt ind til, om udviste kriminelle udlændinge på udrejsecenter Kærshovedgård skulle have en fødevarecheck. Det skal de så ikke, efter at regeringen nu har ændret i lovforslaget.

Ifølge ministeren er der tale om en “meget lille ændring”, da det “måske” kun drejer sig om fem-ti personer, som nu alligevel ikke får en check.

Mens fødevarechecken ikke havner hos fem-ti udviste udlændinge, så kunne Beskæftigelsesministeriet tirsdag meddele, at regeringen og aftalepartierne var blevet enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal modtage fødevarechecken. Lærlingene var i første omgang udeladt fra aftalen.

Chefforhandler Rustem Umerov fra Ukraine skal torsdag mødes med USA’s udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner som en del af forberedelserne til de videre krigsforhandlinger med Rusland.

Det bekræfter den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, over for journalister ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mødet torsdag finder sted i Genève i Schweiz.

– I morgen skal han (Rustem Umerov) mødes med de amerikanske forhandlere Witkoff og Kushner, siger Zelenskyj.

På mødet torsdag er der tilsyneladende ingen russisk deltagelse.

Der er ifølge Zelenskyj tale om “forberedelser til et trilateralt møde med Rusland, som vi forventer, vil finde sted i begyndelsen af marts”.

Genève har dannet ramme om flere møder mellem Ukraine, Rusland, Kushner og Witkoff om en afslutning på krigen i Ukraine.

Jared Kushner er præsident Donald Trumps svigersøn. Kushner spiller ligesom Witkoff en fremtrædende rolle i den amerikanske administrations diplomatiske arbejde både i Ukraine, Rusland og Mellemøsten.

Kushner, der er gift med Ivanka Trump, har en baggrund som ejendomsinvestor og har en MBA (master of business administration) og en juridisk embedseksamen. Han er en af Trumps nærmeste rådgivere.

Jared Kushner er opvokset i en ortodoks jødisk familie i New Jersey.

Steve Witkoff har også en baggrund i ejendomsbranchen, hvor han har arbejdet både som advokat, investor og ejendomsudvikler, inden han blev forhandler i Trump-administrationen.

Witkoff har i mange år været venner med Trump.

Rustem Umerov, som står i spidsen for Ukraines delegation, har været forsvarsminister og parlamentsmedlem, er uddannet inden for økonomi og finans og har en fortid som iværksætter.

Tirsdag var det fire år siden, at krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion. Trods gentagne forsøg er det endnu ikke lykkedes for parterne at blive enige om en våbenhvile- eller fredsaftale.

Inflationen i eurozonen endte i januar på 1,7 procent. Det er det laveste niveau i næsten fem år.

Det viser data fra EU’s statistikagentur Eurostat onsdag.

Dermed er inflationen aftaget sammenlignet med forrige måned, hvor den lå på to procent.

Ifølge Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, skal man tilbage til foråret 2021 for at finde en lavere europæisk inflation end nu.

– Det er især lavere energipriser, som får inflationen til at falde. Kerneinflationen udvikler sig dog også lidt i den rigtige retning, lyder det fra Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.

I Danmark lå inflationen i januar på 0,6 procent.

Dermed er Danmark det land i EU, der har den næstlaveste inflation – kun overgået af Frankrig.

– Der er rigtig godt styr på inflationen i Danmark, men i januar blev inflationen yderligere reduceret som følge af markant lavere elafgifter, siger Allan Sørensen.

I sommeren 2025 besluttede regeringen at skrue elafgiften ned til EU’s minimumsafgift i 2026 og 2027.

Det betyder, at elafgiften er faldet til 0,8 øre per kilowatt-time fra 72 øre per kilowatt-time.

– Til sommer får inflationen i Danmark yderligere hjælp af lavere afgifter på kaffe, chokolade og sukkervarer, lyder det fra Allan Sørensen.

På trods af den aftagende inflation regner cheføkonomen ikke med, at Den Europæiske Centralbank (ECB) kommer til at sænke renten i løbet af 2026.

– Inflationen danser fortsat tæt om målsætningen, og derfor er der ikke plads til endnu lavere renter. Flere rentesænkninger kan føre til, at inflationen får nyt liv og stiger igen, siger han.

ECB har et mål om, at inflationen skal ligge på to procent på mellemlang sigt.

I Danmark har Nationalbanken ikke et specifikt mål for, hvor inflationen skal ligge. Men ved at knytte kronen til euroen sørger banken for, at inflationen er nogenlunde den samme som i eurolandene.

At køre uden lys på cyklen kan udløse en mindre bøde, men for en 40-årig mand fra Skælskør-området har sagen taget en noget mere alvorlig drejning.

Står det til anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, skal manden, som natten til onsdag blev standset uden lys på cyklen i Algade i Korsør, nu varetægtsfængsles.

Men selv om de manglende cykellygter godt nok var årsagen til, at manden kom i politiets søgelys, så er det trods alt ikke derfor, at anklagemyndigheden vil have ham varetægtsfængslet.

Efter at patruljen havde standset manden, indrømmede han, at cyklen ikke tilhørte ham, men at han havde stjålet den ved kirkegården.

Politifolkene valgte derefter at kropsvisitere manden og fandt nogle små poser med et stof, som ifølge politiet var amfetamin. På den baggrund valgte betjentene at anholde den 40-årige.

I forlængelse af anholdelsen valgte politiet at foretage ransagning på mandens bopæl, og her viste det sig, at der var endnu mere amfetamin. Ifølge oplysningerne i politiets døgnrapport drejede det sig om “flere hundrede gram”.

Manden blev på den baggrund sigtet for salg af ulovlige stoffer, og anklagemyndigheden har vurderet, at sagen er af en sådan karakter, at der skal ske varetægtsfængsling. Og det er altså på den måde, at sagen eskalerede fra en lille bødesag til en sag, der i sidste ende kan ende med en fængselsdom.

I første omgang skal en dommer tage stilling til, om den 40-årige skal fængsles, mens politiet efterforsker sagen. Det kommer til at ske klokken 11.30 ved Retten i Næstved, hvor der afholdes grundlovsforhør.

Herefter skal politiet færdiggøre efterforskningen af sagen, og i sidste ende skal anklagemyndigheden så afgøre, om – og i givet fald i hvilket omfang – der skal rejses tiltale i sagen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ikke oplyst, hvorledes den 40-årige forholder sig til sigtelsen.

Det norske kronprinspar har gjort alt for at hjælpe Marius Borg Høiby.

Det siger han selv, da han afgiver forklaring i retten i Oslo onsdag, hvor han er tiltalt for 38 forhold – herunder voldtægt og vold i nære relationer.

Marius Borg Høiby kommenterer påstande, som hans ekskæreste Nora Haukland kom med, da hun blev afhørt i sagen tirsdag, skriver Aftenposten.

Her fortalte hun om en episode, hvor hun bønfaldt Norges kronprinspar om at hjælpe Marius Borg Høiby i afvænning for narkotikamisbrug.

– At hun sidder og siger, at de ikke har forsøgt at hjælpe. Den måde, som hun prøver at smide dem under bussen for at få opmærksomhed. Jeg kan fandeme ikke forstå det. Jeg kan ikke forstå det. De har ikke gjort andet, siger han.

Marius Borg Høiby bryder ud i gråd, mens han taler om sin mor, kronprinsesse Mette-Marit, og stedfaren, kronprins Haakon.

– Mor og Haakon har ikke gjort andet end at være verdens sødeste – både over for Nora og mig – og de har hjulpet mig på alle mulige måder.

– Og sådan som hun beskriver, at de er – jeg bliver så vred. Jeg har virkelig ikke ord, siger Marius Borg Høiby.

Nora Haukland fortalte i retten tirsdag, at hun i 2023 bad kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon “gøre noget” for at få Marius Borg Høiby i afvænning. På daværende tidspunkt var Haukland og Høiby gået fra hinanden.

– Marius går i bad, og jeg står der med hans mor og Haakon, og så bryder jeg bare sammen og siger: “Nu må I hjælpe ham, kan I ikke se, at han har brug for hjælp?”.

– Og de sagde, at “dette er ikke dit ansvar”, og jeg sagde, “men gør dog noget, få ham på afvænning, det kommer ikke til at gå godt”, sagde Nora Haukland.

Senere – efter at Høiby tilsyneladende var kommet i afvænning – mente kronprinsparret ifølge Nora Haukland ikke, at det var noget for ham.

– Og så havde jeg ligesom kontakt med dem efterfølgende, og de skulle sende ham på afvænning, og de skulle gøre de ting.

– Og pludselig var de sådan: “Men denne afvænning, den er meget fin, men lige denne måned og næste måned er det mest gamle mennesker, der er der, og det bliver ikke så sjovt for Marius at være der”, sagde Haukland i retten.

Retssagen mod Marius Borg Høiby blev indledt i begyndelsen af februar og fortsætter efter planen frem til 13. marts.

Marius Borg Høiby har allerede siddet i vidneskranken flere gange i sagen, hvor en lang række andre vidner og formodede ofre også er indkaldt.

15 af tiltalepunkterne vedrører forhold, som Marius Borg Høiby skal have begået mod Nora Haukland – herunder vold. Haukland er i Norge kendt som influencer og deltager i flere realityprogrammer.

Borgerne skal have en bedre forståelse for beredskabet.

Derfor indføres en årlig national beredskabsuge, som skal medvirke til en ny og stærkere forståelse for beredskabet, hvor alle dele af samfundet skal være bevidste om deres rolle i fællesskabet. Det fremgår af en pressemeddelelse.

– Beredskabsugen skal gøre danskerne bevidste om, hvordan vi alle er en del af totalberedskabet – og hvad vores rolle er. Det gør vi bedst ved at inddrage alle, forberede os og øve os sammen, siger beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V).

Beredskabsugen vil få overskriften “Vi er der for Danmark” og gennemføres samme uge som den årlige sirenevarslingstest.

Det er i uge 19, og i 2026 vil der blive afprøvet forskellige tilgange og aktiviteter, som skal danne grundlag for fremtidens emneuge.

Det kan eksempelvis være strømfrie dage på skolerne, beredskabsplaner i virksomhederne og besøg fra det lokale beredskab.

Det skal skabe en styrket beredskabskultur og parathed i Danmark, hvor myndigheder, organisationer, erhvervsliv og civilsamfund står sammen med borgerne om opgaven.

Ugen er en del af totalberedskabet, som regeringen lancerede mandag.

Efter Den Kolde Krig gled modellen for et totalberedskab i baggrunden til fordel for et mere opdelt beredskab. Det betyder, at hver myndighed planlægger inden for egen sektor. Men fremover skal alle påtage sig et personligt ansvar.

Totalberedskabet betyder, at borgere, myndigheder, virksomheder og civilsamfundet skal kunne bidrage ved større hændelser, kriser, katastrofer og krig.

Ugen tager udgangspunkt i erfaringer fra Sverige og Norge, som viser, at bevidsthed om beredskab i høj grad kommer fra inddragelse og ejerskab ifølge ministeriet.

Mandag har regeringen også sagt, at man vil indføre en ny rigsfællesskabsuge i folkeskolen. Det er i uge 46.

Skolebørn skal lære om båndet til Grønland og Færøerne over en hel uge med temaundervisning.

2800 husstande er onsdag formiddag uden strøm og flere også uden vand i forbindelse med en brand i en transformatorstation i Skårup ved Svendborg, oplyser Fyns Politi på PolitiUpdate.

Hos Fyns Politi oplyser vagtchefen, at branden blev anmeldt klokken 08.10 onsdag morgen.

Brandvæsnet er på stedet, og ifølge vagtchefen skulle ilden være slukket, og strømmen burde være tilbage hos de ramte husstande i løbet af formiddagen.

Natten til onsdag dedikerede USA’s præsident, Donald Trump, en del af sin tale til nationen – State of the Union – til at advare om Irans missilprogram.

Og det er tilsyneladende ikke gået ubemærket hen i Iran. Her beskriver landets udenrigsministerium på det sociale medie X Trumps udtalelser om missilprogrammet som én af flere “store løgne” fra USA.

– Professionelle løgnere er gode til at skabe en illusion af sandheden, skriver talsperson Esmaeil Baqaei fra det iranske udenrigsministerium.

– Uanset hvad de påstår med hensyn til Irans atomprogram, Irans ballistiske missiler og antallet af omkomne under urolighederne i januar, er det ganske enkelt en gentagelse af “store løgne”.

Talspersonen henviser ikke til konkrete udtalelser om Irans missiler og atomprogram, men udmeldingen er kommet lidt over to timer efter, at den amerikanske præsident afsluttede sin tale til nationen.

Trump hævdede i sin tale, at Iran arbejder på at producere langtrækkende missiler, som vil kunne ramme amerikansk territorium.

– De har allerede udviklet missiler, der kan true Europa og vores baser i udlandet, og de arbejder på at bygge missiler, som snart vil kunne nå USA, sagde den amerikanske præsident.

Derudover kaldte han Iran for “verdens største sponsor af terror” og advarede imod, at landet får atomvåben.

Trump har gentagne gange truet med at angribe Iran, hvis igangværende forhandlinger om en atomaftale ikke fører til en ny aftale.

Samtalerne ventes at fortsætte torsdag i Genève i Schweiz.

– Min præference er at løse det her problem gennem diplomati, men én ting er sikkert. Jeg vil aldrig tillade, at verdens største sponsor af terror – hvilket de er uden sammenligning – får atomvåben, sagde Trump om Iran.

USA og flere vestlige allierede mener, at Iran er i gang med at udvikle en atombombe, hvilket landet selv afviser. Iran fastholder, at dets atomprogram udelukkende har fredelige formål.

Antallet af dræbte under urolighederne i Iran i januar, som Esmaeil Baqaei fra det iranske udenrigsministerium nævner på X, blev adresseret af Donald Trump fredag i sidste uge.

Her sagde Trump, at 32.000 mennesker er blevet dræbt af de iranske myndigheder under demonstrationerne mod præstestyret.

Tallet var væsentligt højere end tidligere udmeldte dødstal, og det var umiddelbart uklart, hvilke kilder det byggede på.