Seneste nyheder

Det kan betale sig at være god til at kaste med pile. Det har det 18-årige dartfænomen Luke Littler fundet ud af, få dage efter at han for anden gang sikrede sig verdensmesterskabet.

Littler har ifølge BBC indgået en tiårig sponsoraftale med selskabet Target Darts, der producerer og sælger dartudstyr.

Aftalen har ifølge mediet en samlet værdi af 20 millioner pund, hvilket svarer til lidt over 170 millioner kroner. Det gør aftalen til den mest værdifulde i dartsportens historie.

Forholdet mellem de to parter strækker sig langt tilbage, fortæller bestyrelsesformand i Target Darts Garry Plummer til nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg mødte Luke ved kvalifikationsrunden til BDO’s (dartforbund, red.) ungdomsverdensmesterskab, da han var 12 år gammel, og den dag spurgte hans far, om vi ville sponsorere ham.

For to år siden brød Luke Littler igennem på verdensscenen som 16-årig og nåede VM-finalen.

Sidste år vandt han så VM-titlen for første gang som 17-årig. Og den 3. januar i år genvandt han den efter en finaleplads for tredje år i træk.

En af ejerne af baren Le Constellation i det schweiziske skisportsområde Crans-Montana bliver tilbageholdt af de schweiziske myndigheder i sagen om en voldsom brand nytårsnat, som kostede 40 personer livet.

Tilbageholdelsen skyldes frygt for, at medejeren flygter ud af Schweiz.

Det oplyser unavngivne kilder til det schweiziske medie 24 Heures.

Anklagemyndigheden bekræfter over for nyhedsbureauet Reuters, at den har anmodet om, at ejeren tilbageholdes.

Barejeren kan ifølge schweizisk lovgivning tilbageholdes i op til 48 timer efter anmodningen fra anklagemyndigheden, hvorefter en domstol skal tage stilling til, om han fortsat skal være i myndighedernes varetægt.

Anklagemyndigheden mener, at barejeren Jacques Moretti ikke skal kunne bevæge sig frit omkring, blandt andet fordi han er fransk statsborger.

Frankrig udleverer ikke sine statsborgere, så det kunne blive et problem, hvis han flygtede til Frankrig, skriver 24 Heures.

Ved branden nytårsnat i Crans-Montana blev flere end 100 personer kvæstet. De fleste af dem fik alvorlige brandskader.

Størstedelen af dødsofrene og de kvæstede var unge. De fleste var schweiziske statsborgere, men der var også italienere, franskmænd og andre nationaliteter blandt de omkomne og tilskadekomne.

Ingen danskere mistede livet eller kom til skade i branden.

Fredag har der været national sørgedag i Schweiz for at mindes ofrene. Ofrene er blandt andet blevet mindet ved en ceremoni i byen Martigny.

Jacques Moretti ejer baren Le Constellation sammen med sin hustru, Jessica Moretti. De mistænkes begge for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

Den foreløbige efterforskning peger på, at branden i baren opstod, da stjernekastere, der var placeret på champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det.

Efter at branden brød ud, opstod der panik på baren, har gæster på baren fortalt. De fleste gæster søgte mod den samme trappe for at komme ud af baren, der ligger i en kælder.

Demonstranter, der begår sabotage, sætter ild til offentlige bygninger eller deltager i voldelige sammenstød mod de iranske sikkerhedsstyrker, risikerer at blive idømt dødsstraf.

Sådan lyder en advarsel fra den offentlige anklager i den iranske hovedstad, Teheran, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer, mens demonstrationer mod det iranske styre og økonomiske problemer i landet fredag fortsætter i flere byer.

Demonstrationerne begyndte 28. december og har ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA kostet mindst 62 personer livet. Blandt dem er 14 sikkerhedsstyrker og 48 demonstranter.

Siden torsdag har internettet været lukket ned i store dele af landet, og derfor har mængden af informationer om protesterne været begrænset.

Nogle videooptagelser fra demonstrationerne er dog sluppet ud, skriver Reuters. Her kan man blandt andet se bygninger, der er brudt i brand.

I andre optagelser, som Reuters har verificeret, og som stammer fra Teheran, kan man se flere hundrede mennesker, der marcherer.

På en af optagelserne kan man høre en kvinde råbe “død over Khamenei”.

Ayatollah Ali Khamenei er Irans øverste leder.

Iransk stats-tv har desuden offentliggjort billeder af brændende busser, biler, motorcykler, underjordiske togstationer og banker.

Tidligere på dagen hævdede Khamenei i en tale på iransk stats-tv, at lejesoldater med forbindelse til udenlandske magter, sabotører og uromagere er involveret i demonstrationerne.

Samtidig bad han USA’s præsident, Donald Trump, om at koncentrere sig om USA’s egne forhold.

Trump har tidligere advaret om, at USA vil gribe ind over for Iran, hvis iranske demonstranter bliver skudt og dræbt.

I første omgang gik iranerne på gaden for at vise deres utilfredshed med, at Iran er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, mens nogle demonstranter har udtrykt støtte til monarkiet, som blev væltet under den iranske revolution i 1979.

Reza Pahlavi, der er den ældste søn af Irans sidste shah, som ledede det iranske monarki frem til 1979, opfordrer iranerne til at fortsætte protesterne.

– Jeg er stolt af jer, skrev Reza Pahlavi tidligere fredag på Facebook henvendt til demonstranterne.

Hans far, Mohammed Reza Pahlavi, og familien blev tvunget i eksil i 1979, hvorefter Iran blev omdannet til en islamisk republik.

Journalister fra DanWatch og Dagbladet Information modtager Cavlingprisen for deres dækning af dansk våbeneksport til Israel.

Prisen har de fået overrakt ved den årlige Cavling-fejring fredag på Arbejdermuseet i København.

Det er journalisterne Lasse Skou Andersen, Sebastian Gjerding, Emilie Ekeberg, Nikolaj Houmann Mortensen og Charlotte Aagaard, der har modtaget årets Cavling.

I en tale til vinderne siger Didde Elnif, formand for Cavlingkomitéen, at de har afdækket et system, der forsøger at bøje reglerne.

– Et system, der gang på gang har vildledt Folketinget og blot har svaret: “Vi stoler på vores allierede”. Nu lever vi så i en tid, hvor det pludselig er svært at have tillid til visse allierede.

– Det har fået jer som journalister til at insistere på, at tingene skal foregå efter de demokratiske spilleregler, siger hun.

På vegne af prismodtagerne siger Lasse Skou Andersen fra Dagbladet Information, at de er meget beærede over at få Cavlingprisen.

– Det er en anerkendelse af væsentligheden af en historie, som vi har oplevet, at vi har stået ret alene med i det danske medielandskab.

– Danmark bidrager med reservedele, som holder de israelske kampfly på vingerne. Det sker med myndighedernes og regeringens eksplicitte godkendelse. På trods af bindende internationale regler, der forbyder regeringen at godkende eksport af militært udstyr, når der er en klar risiko for krigsforbrydelser, siger Lasse Skou Andersen.

Cavlingprisen har til formål at hædre en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der har udvist initiativ og talent i særlig grad i løbet af året, der er gået.

Med prisen følger en bronzestatuette, der forestiller Politikens chefredaktør fra 1905 til 1927, Henrik Cavling. Hvis det er en gruppe journalister, der modtager prisen, får de en statuette hver. Derudover får prismodtagerne 25.000 kroner til deling.

Prisen blev oprettet den 18. december 1944 i det sidste halvår af den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig.

Prisens modtagere og de nominerede udvælges af Cavlingkomitéen. Den er sammensat af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse efter forslag indstillet fra forbundets kredse.

Københavns Byret forlænger anholdelsen af en 19-årig mand, som er mistænkt i forbindelse med en eksplosion mod en kiosk på Istedgade i København torsdag aften.

Det oplyser anklager Astrid Hellsten fra Københavns Politi til Ritzau.

– Han fik opretholdt sin anholdelse i tre gange 24 timer, siger hun, efter at manden fredag blev fremstillet i grundlovsforhør i retten.

Dermed har retten ikke fundet grundlag for varetægtsfængsling, men giver politiet lidt mere tid til at efterforske sagen, mens manden fortsat er tilbageholdt.

Den 19-årige er sigtet efter straffelovens paragraf 183 om at have forvoldt en sprængning under sådanne omstændigheder, at andres liv udsættes for fare. Bestemmelsen kan straffes med ind til livstid.

Ifølge sigtelsen skete eksplosionen, da der blev kastet en “brandbar bombe”.

Ruder blev knust, og der skete flere skader på kiosken og kioskens facade.

I retsmødet fredag nægtede den 19-årige sig skyldig.

Dørene blev lukket under retsmødet, hvorfor nærmere oplysninger om efterforskningen holdes hemmelige for offentligheden.

Foruden den 19-årige blev en anden mand også anholdt i sagen. Han er dog blevet løsladt igen, da politiet ikke har fundet grundlag for at kræve ham fængslet.

Eksplosionen og branden i kiosken brød ud torsdag omkring klokken 19.40.

Ejeren af kiosken på Istedgade 122 har fortalt TV 2 Kosmopol, at han sad i butikken, da det store brag lød ude foran kiosken.

– Jeg hører en eksplosion, som kommer udefra, og så tager ilden fat, siger en chokeret Yasar Koyuncu, ejer af kiosken 1001 Nat, til mediet.

Billeder fra stedet har vist, hvordan flammerne stod ud fra kiosken, som ligger i et område med mange beboelsesejendomme og erhvervsejendomme.

Ingen er umiddelbart kommet til skade ved branden, har politiet oplyst.

Finansminister Nicolai Wammen (S) langer ud efter Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt i sagen om en ny fødevarecheck til udsatte borgere.

Her har partiformand Morten Messerschmidt rejst kritik af, at checken kan risikere at ende hos ikke-vestlige indvandrere.

Det hensyn kan den socialdemokratiske minister ikke forstå.

– Morten Messerschmidts ønske om at hjælpe danskere i nød stikker tilsyneladende ikke så dybt, siger han i en kommentar til Ritzau.

I statsministerens nytårstale varslede Mette Frederiksen, at regeringen vil udstede en fødevarecheck til de borgere, der er ramt hårdest af de stigende fødevarepriser.

Det skal være en decideret kontant engangsudbetaling, og torsdag kunne finansminister Wammen annoncere, at regeringen har afsat 4,5 milliarder kroner til checken.

De penge skal blandt andet gå til pensionister uden store opsparinger, børnefamilier med lave indkomster og borgere på offentlige ydelser.

Men det er en ladeport for støtte til ikke-vestlige indvandrere, melder Morten Messerschmidt fredag.

Han skriver på det sociale medie X, at det ligefrem kan være en “kæmpe bombe” under velfærdsstaten.

Han henviser til, at der er mange ikke-vestligt indvandrere blandt de arbejdsløse og børnefamilier med lave indkomster, der kan få tildelt checken.

– Hvis det viser sig at være sandt, så er disse fødevarechecks jo slet ikke til danskerne. Nej, så er Mette Frederiksen simpelthen bare i gang med at tømme statskassen ned i lommerne på ikke-vestlige udlændinge, skriver Morten Messerschmidt.

Men den fremgang får nu skarp kritik af den socialdemokratiske finansminister.

– Dansk Folkeparti vil nu spænde ben for hjælp til de danske pensionister og børnefamilier, der lige nu er hårdest ramt af høje priser, fordi han ikke kan lide nogle udlændinge, siger Nicolai Wammen i en skriftlig kommentar.

Jobskabelsen taber fart i USA.

Der blev således skabt 50.000 nye job uden for landbruget i USA i december, hvilket er under analytikernes forventninger.

Det viser tal fra den amerikanske myndighed for arbejdsmarkedsstatistik – U.S. Bureau of Labor Statistics – fredag.

Analytikere havde i et gennemsnit udarbejdet af Bloomberg regnet med, at der var blevet skabt 70.000 nye job i december.

Ifølge det amerikanske medie CNN viser historiske data, at der sidste år samlet var den mindste jobvækst i USA uden for landbruget siden 2003, hvis man ser bort fra de år, hvor der har været recession.

Der var recession i USA i forbindelse med finanskrisen i 2007-2009 og kortvarigt under coronapandemien i 2020.

Danske økonomer kalder det en sløj jobrapport, der er offentliggjort fredag.

– Væksten i den amerikanske økonomi knirker og brager mere end vanligt i øjeblikket, skriver cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv i en kommentar.

– Trumps handelspolitik og hårde immigrationspolitik har simpelthen bidraget til at pille glansen af det amerikanske arbejdsmarked.

Siden begyndelsen af 2025 er den månedlige jobvækst mere end halveret, påpeger cheføkonomen.

I den periode er Donald Trump tiltrådt som præsident, har indført forhøjede toldsatser på varer fra en lang række lande og gennemført stramninger af den amerikanske immigrationspolitik.

Blandt andet har Trumps administration gennemført massedeportationer af immigranter uden lovligt ophold. Immigranter udgør en væsentlig del af arbejdsstyrken i USA.

Desuden har Trumps administration afskediget titusindvis af ansatte i den offentlige sektor, påpeger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

– Fyring af offentligt ansatte og udvisning af emigranter har kostet job i USA. Det er Donald Trumps mål at have færre ansatte i den offentlige sektor i USA, og det dæmper selvfølgelig jobvæksten, siger han i en kommentar.

Den svage jobrapport kan åbne for nye rentesænkninger, vurderer Allan Sørensen.

– Umiddelbart venter Fed (den amerikanske centralbank, red.) kun en rentesænkning i år, men det svage arbejdsmarked kan åbne for flere rentesænkninger, skriver Allan Sørensen.

Den amerikanske centralbank sænkede renten tre gange i sidste halvdel af 2025. Det skete senest i december, så den nu ligger i intervallet 3,50 til 3,75 procent.

USA er i gang med at beslaglægge skibet “Olina” i Det Caribiske Hav.

Det oplyser en amerikansk embedsmand, der ikke står frem med navn, ifølge nyhedsbureauet Reuters fredag.

Der vil være tale om den femte indgriben af sin slags i de seneste uger, hvor USA har øget indsatsen for at få kontrol over Venezuelas olieeksport.

“Olina” sejler ifølge den offentlige skibsdatabase Equasis under det asiatiske land Østtimors flag.

Skibet sejlede sidste uge fra Venezuela med lasten fyldt med olie som del af en flotille, kort efter at USA havde taget Nicolas Maduro – den nu afsatte venezuelanske præsident – til fange.

Det oplyser en kilde inden for shippingindustrien ifølge nyhedsbureauet Reuters.

USA sanktionerede skibet i januar sidste år, da det havde navnet “Minerva M”. Årsagen var transport af russisk olie. Den amerikanske regering beskyldte det for at være en del af skyggeflåden – en gruppe af skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

I rækken af beslaglæggelser vakte det tidligere på ugen især opsigt, at USA slog til mod skibet “Marinera”, som sejler under russisk flag.

Det skete, efter at USA havde fulgt skibet på tværs af Atlanterhavet.

USA beskyldte skibet for at sejle med olie for blandt andet Venezuela, Rusland og Iran, hvilket var et brud på amerikanske sanktioner.

Rusland har beskyldt USA for at øge spændingerne med beslaglæggelsen. To russiske statsborgere fra besætningen er siden beslaglæggelsen tidligere på ugen blevet frigivet af USA.

Udover at USA har slået til mod skibe med forbindelse til transport af venezuelansk olie, er præsident Donald Trump kommet med planer om store investeringer i landets olieindustri.

Reuters

EU vil øge støtten til Syrien, så flere syrere har et “virkeligt perspektiv” for at rejse hjem og hjælpe med genopbygningen af landet.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, under et besøg i Syrien fredag.

– Vi ønsker, at syrere har et virkeligt perspektiv i forhold til at rejse hjem og opbygge deres liv her, siger von der Leyen under besøget i Syriens hovedstad, Damaskus.

EU har allerede løftet de økonomiske sanktioner mod Syrien efter Assad-styrets fald.

Det skete for at give det nye syriske styre bedre mulighed for at genopbygge.

Nu er EU ifølge von der Leyen parat til at tage det næste skridt.

Det består i at åbne for øget adgang til EU’s indre marked og afsætte 620 millioner euro i 2026 og 2027 til humanitær hjælp og genopbygning.

– Pakken er nødvendig for at støtte regeringen i arbejdet med at genoprette essentielle serviceydelser til befolkningen. Og til at genopbygge de statslige institutioner.

– Vi forpligter os til at hjælpe jer med at genoplive økonomien og bringe befolkningsgrupperne sammen igen, siger von der Leyen.

Udmeldingen kommer, mens der i flere europæiske lande er stigende ønske om, at syrerne skal vende hjem.

Et ønske, der også deles af Syriens nabolande, som Libanon og Jordan, der har huset mange syriske flygtninge i forhold til landenes størrelser.

Ifølge FN’s flygtningeagentur UNHCR er mere end tre millioner syrere allerede vendt hjem et år efter Assad-styrets fald.

UNHCR understregede dog i december, at der er brug for øget international bistand for at sikre stabiliteten i landet.

Udmeldingen kom, efter at FN’s flygtningeagentur var begyndt at facilitere frivillig tilbagevenden fra nabolandene. Det sker ifølge UNHCR for at sikre, at den foregår på en “værdig og bæredygtig” måde.

Støtten omfatter kontanthjælp, transport og rådgivning om de civile dokumenter, der er nødvendige for at lette reintegrationen i landet.

Et bjerg af skrald er kollapset på en losseplads i Filippinerne, og mindst en person er blevet dræbt, mens 34 personer savnes.

Det oplyser myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters. Den døde er ifølge BBC en 22-årig kvinde.

Ulykken er sket i byen Cebu i det centrale Filippinerne torsdag eftermiddag lokal tid.

Borgmester Nestor Archival skriver på Facebook, at en rednings- og eftersøgningsoperation er i gang.

Politi, militær, brandfolk og andre redningsfolk er sendt til stedet.

– Alle indsatshold er fuldt beskæftiget med at finde de tilbageværende savnede personer, skriver borgmesteren.

– Det er ikke som andre skred, hvor man blot kan udgrave. Hvis man trækker fra toppen, så er bunden blød. Hvis vi siger, at der er en person dér, så risikerer det at blive værre, når man får fat i affaldet, forklarer han.

Billeder viser flere voldsomt beskadigede bygninger ved lossepladsen.

Årsagen til ulykken er endnu ukendt.

Byrådsmedlem Joel Garganera siger ifølge BBC, at den kan skyldes svigt i håndteringen af affaldet.

Ifølge borgmesteren er myndigheder aktuelt i gang med at koordinere indsatsen for at vurdere situationen og hjælpe de pårørende.

Lossepladsen er i alt 15 hektar svarende til omtrent 21 fodboldbaner.

Kong Frederik og dronning Mary vil i den kommende tid besøge to af tre baltiske lande.

Den 27. til 29. januar aflægger kongeparret statsbesøg i Estland og Litauen.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

I efteråret besøgte kong Frederik og dronning Mary Letland i det første statsbesøg til de tre baltiske lande.

Besøgene vil være med til at understrege det fælles europæiske engagement og den fortsatte støtte til Ukraine, skriver kongehuset i pressemeddelelsen.

Kongeparret starter turen i Estland, hvor de vil være at finde fra 27. januar til 28. januar.

Her står Estlands præsident, Alar Karis, klar til at modtage det danske regentpar.

I Estland vil besøget særligt fokusere på digital modstandsdygtighed og cybersikkerhed, skriver kongehuset.

Efterfølgende tager de turen til Litauen indtil 29. januar og mødes med landets præsident, Gitanas Nausėda.

Giorgia Meloni, Italiens premierminister, tror ikke, at USA kan finde på at bruge militær magt for at overtage Grønland.

Det siger hun fredag på et pressemøde, der afholdes i anledningen af det nye år.

Meloni advarer om, at et amerikansk angreb på Grønland ville have alvorlige konsekvenser for forsvarsalliancen Nato.

– Jeg tror fortsat ikke på hypotesen om, at USA ville skride til militær handling for at få kontrol over Grønland. Det er en valgmulighed, som jeg åbenlyst ikke ville støtte, siger Giorgia Meloni og fortsætter:

– Jeg mener, at det ikke vil være i nogens interesse. Jeg tror ikke engang, at det vil være i USA’s interesse, for at sige det ligeud.

Samtidig tilføjer hun, at det er nødvendigt, at Nato har en “seriøs og betydelig” tilstedeværelse i Arktis – herunder i Grønland.

Meloni var en af de stats- og regeringschefer, der tirsdag stillede sig bag en udtalelse om, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

Udtalelsen kom, efter at USA’s præsident, Donald Trump, endnu en gang havde sagt, at USA har brug for Grønland af hensyn til national sikkerhed.

Han har ikke villet afvise muligheden for at bruge militær magt til at få kontrol over landet.

Men Meloni mener altså, at retorikken fra USA blot har til formål at understrege, hvor vigtig Arktis er.

– Jeg tror fortsat på, at budskabet, som USA ønsker at få ud, er, at landet ikke vil acceptere overdreven indflydelse fra andre udenlandske aktører i et område, som er så strategisk vigtigt for USA’s sikkerhed og interesser, siger hun ifølge AFP.

Både Danmarks og Grønlands regering har afvist, at en afgivelse af Grønland til USA kan komme på tale.

I et interview med avisen The New York Times, som blev offentliggjort torsdag, blev Trump igen spurgt til, hvorfor han gerne vil besidde Grønland.

Her forklarede han den amerikanske avis, at han ser det som “psykologisk nødvendigt for succes”.

Ifølge ham kan ejerskab give noget andet, end hvis man blot har underskrevet en lejeaftale eller en traktat.

Reuters

Stjernekokken Wassim Hallal fra Michelin-restauranten Frederikshøj i Aarhus har betalt en bøde på 530.000 kroner i en sag om manglende afregning af moms.

Det bekræfter kokken over for Ritzau.

Sagen er fredag blevet nævnt i retten i Aarhus, hvor en direktør og en sælger fra urforhandleren Knud Pedersen Ure A/S er tiltalt for momssvindel og dokumentfalsk.

Wassim Hallal skriver i et svar, at han købte ure hos urforhandleren “som en investering sammen med en tysk partner”.

Hallal havde den opfattelse, at der skulle afregnes moms i Tyskland.

– Skat var efterfølgende uenig i, at betingelserne for udførsel til Tyskland var opfyldt, hvorfor der skulle betales dansk moms og tillige en bøde.

– Vi betalte moms og bøde, straks efter at vi blev kontaktet af Skat, oplyser Wassim Hallal i et skriftligt svar.

Direktøren og sælgeren fra Knud Pedersen Ure A/S anklages for at have snydt statskassen for millioner af kroner.

Det var moms, der ifølge anklagen aldrig blev betalt i forbindelse med salg af eksklusive smykker og ure – blandt andet af mærket Rolex.

Fremgangsmåden var ifølge anklagemyndigheden, at varerne på papiret fremstod, som om at de var blevet udført af EU.

Herefter kunne køberne få momsen refunderet.

Men i virkeligheden var urene solgt til herboende personer, som skulle have betalt fuld moms, lyder anklagen fra National enhed for Særlig Kriminalitet.

Flere personer er tidligere blevet dømt i samme sagskompleks.

Det gælder blandt andre en bager fra Aarhus-egnen, der sidste år blev idømt fem måneders betinget fængsel og en bøde på 330.000 kroner.

Direktøren i urforretningen kræves idømt fængselsstraf og en bøde på 4,3 millioner kroner.

Sælgeren står ifølge anklageskriftet til fængsel samt en bøde på 1,8 millioner kroner.

De to mænd nægter sig skyldige, fremgår det ved retssagens begyndelse.

Der er afsat ni retsdage til behandling af sagen, og der forventes at falde dom i midten af februar.

– Jeg ved, det ikke er mig.

Sådan siger en far fredag, da han afhøres i Retten i Glostrup.

Her er han tiltalt for at have mishandlet sin lille søn, mens de var indlagt på Herlev Hospital, men han nægter sig skyldig.

Sønnen blev født 11. april 2024, og det var ti uger for tidligt. I den følgende tid skulle faren passe på spædbarnet. Moren blev i hjemmet med parrets to andre børn.

Men efter flere episoder blev der i juli slået alarm på grund af talrige skader i hjernen og på kroppen.

I alt var der 17 brud på ribbenene, har en retsmediciner påvist i en undersøgelse. Dertil kommer blodansamlinger i hjernen, blødninger i hjernevævet og andre skader.

I løbet af flere retsmøder skal otte sygeplejersker og en stribe læger afhøres som vidner.

Men fra sagens begyndelse fremhæver den 31-årige tiltaltes forsvarer, at ingen person har observeret, at der er begået vold mod spædbarnet.

– Det er en række andenhåndsberetninger fra folk på samme arbejdsplads, og som altså spiser frokost sammen, siger advokat Torben Brøndum Rasmussen om de indkaldte vidner, da han beder dommerne om at nedlægge referatforbud.

I retssalen følger den tiltaltes forældre, en onkel og en bror med fra tilhørerpladserne.

Den tætbyggede mand er på fri fod. Han var varetægtsfængslet i næsten en måned, før Østre Landsret i september 2024 satte ham på fri fod. Der var ikke en særligt bestyrket mistanke.

– Han er en dejlig knægt, han var nem at trøste, siger han om sønnen.

Under afhøringen kredser anklagerne om, hvorvidt han følte sig presset eller stresset af opgaven på hospitalet.

– Vi vidste, det ville blive hårdt. Det var lidt stresset. Man er på vagt hele tiden, siger faren om situationen.

Men ved en bestemt episode var han voldsom, lyder det. Den 3. juli blev barnet blå og livløs.

– Jeg gik fuldstændig i panik. Jeg prøvede at vende ham og dunkede ham i ryggen, måske lidt hårdt.

– Ruskede du ham?, spørger anklageren.

– Jeg vendte og drejede ham, svarer den tiltalte.

I anklageskriftet hævdes det også, at han hårdhændet førte en genstand ind i barnets mund, hvilket førte til blødning.

Der er “betydelig risiko for alvorlige senfølger i form af spastisk lammelse, epilepsi, adfærdsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder og lignende”, hedder det.

Uden den fornødne lægelige behandling kunne drengen være blevet bragt i en tilstand, som han ikke med sikkerhed havde overlevet, står der.

Sagen skal afgøres af seks nævninger og tre juridiske dommere. Det skyldes, at anklagemyndigheden vurderer, at straffen kan blive fængsel i seks år eller mere.

Dommen ventes 2. februar.

Halvdelen af den ukrainske hovedstad Kyivs boligblokke er uden varme, mens temperaturerne i millionbyen er langt under frysepunktet.

Borgere med mulighed for at forlade byen for at finde andre varmekilder opfordres til at gøre det midlertidigt.

Det fremgår fredag af en opdatering fra Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, på sociale medier. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den manglende varme til op mod halvdelen af Kyivs flere tusinde boligblokke skyldes “fjendens massive angreb”, skriver han.

– Jeg opfordrer de af hovedstadens borgere, der har muligheden, til midlertidigt at forlade byen til steder med alternative el- og varmekilder, tilføjer Klitsjko.

Vejrtjenester melder om minus syv grader celsius i Kyiv, let sne og en moderat brise.

Rusland gennemførte tidligere fredag et stort angreb i Ukraine, som siden tidligt fredag havde været under landsdækkende missilvarsel.

Rusland anvendte ifølge eget udsagn det hypersoniske missil Oresjnik i angrebet.

I alt affyrede Rusland 242 droner og 36 missiler i fredagens angreb ifølge Ukraine.

Efter 26 års forhandlinger har EU fredag eftermiddag godkendt en ny handelsaftale med de sydamerikanske Mercosur-lande.

Et kvalificeret flertal af EU-landene gav tidligere på dagen grønt lys til aftalen på et møde for EU-landenes faste repræsentanter.

Efterfølgende har et bredt flertal af EU-landene skriftligt formelt godkendt aftalen, oplyser Cypern, der har EU-formandskabet.

Dermed kan EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, måske allerede i næste uge rejse til Sydamerika for at underskrive aftalen.

Det var i sidste ende Italien, der havde den afgørende stemme som følge af EU’s særlige regler for, hvad der udgør et kvalificeret flertal.

Reglerne kræver, at 15 af EU’s 27 medlemslande skal støtte forslaget. Samtidig skal de mindst 15 lande tilsammen repræsentere 65 procent af EU’s befolkning.

Da store EU-lande som Frankrig og Polen har gjort det klart, at de vil sige nej, var Italien afgørende.

På EU-topmødet i december fastslog Italiens premierminister, Giorgia Meloni, i første omgang, at hun ønskede yderligere nogle uger til at sikre mere beskyttelse af europæisk landbrug.

Det er resultatet af det arbejde, der nu har fået Italien til at give grønt lys.

Den sydamerikanske handelsblok Mercosur består af Argentina, Bolivia, Brasilien, Paraguay og Uruguay.

Handelsaftalen vil dermed åbne et samlet marked på over 700 millioner forbrugere fordelt på de fire lande og EU.

Håbet er, at det kan åbne for øget eksport og dermed indtjening for Europa.

Aftalen er dog blevet mødt med omfattende demonstrationer fra landmænd i blandt andet Frankrig, Polen og Belgien.

På den baggrund meddelte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, torsdag, at Frankrig vil stemme imod aftalen.

– Frankrig er positivt indstillet over for international handel, men EU-Mercosur-aftalen er en aftale fra en anden tid, som har været forhandlet alt for længe på et alt for forældet grundlag, skrev Macron på X torsdag.

Macron henviste samtidig til, at det franske parlament enstemmigt har afvist aftalen.

Frankrigs modstand var dog ikke nok til at stoppe handelsaftalen.

Aftalen har fået en særlig betydning, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har indført told på europæiske varer, hvilket har øget EU’s ambitioner om at finde nye markeder, så EU kan blive mere uafhængigt af USA.

Mange unge er usikre på skat og får derfor ikke tjekket deres forskudsopgørelser.

Sådan lyder det fra Skattestyrelsen, der derfor går på gaden med en kampagne for at hjælpe de unge med at sætte sig ind i skattesystemet.

Det oplyser styrelsen til Ritzau.

Kun en tredjedel af unge mellem 15 og 25 år ændrede i forskudsopgørelsen i 2024. Det resulterede i, at 560.000 unge tilsammen endte med at betale 2,7 milliarder kroner for meget i skat, viser tal fra Skattestyrelsen.

Det svarer til 4900 kroner per person.

– Selvfølgelig er det rart at få udbetalt overskydende skat i forbindelse med årsopgørelsen, men de unge kunne i stedet have fået 400 kroner mere i hånden hver måned, siger underdirektør i Skattestyrelsen Ulrick Junge.

Han påpeger, at de unge i stedet kunne have brugt pengene eller sparet dem op i løbet af året, hvis de havde tilrettet oplysningerne.

Vejledere fra Skattestyrelsen vil fredag gå mellem Nørreport og Strøget i København for at møde og hjælpe de unge.

Mandag og tirsdag i næste uge sker det samme i Odense og i Aarhus.

– Når vi taler med de unge, oplever vi, at de ofte er usikre på deres skat og bange for at begå fejl, siger Junge.

– Derfor har vi en vigtig opgave i at hjælpe dem godt i gang og sikre, at de får en grundlæggende viden om skat, de kan bygge videre på, i takt med at deres økonomi og hverdag udvikler sig.

Forskudsopgørelserne åbner i november hvert år. Den er Skattestyrelsens bedste bud på, hvad borgere tjener over det kommende år, og hvad borgerne skal have af fradrag.

Man skal som borger selv gå ind og rette forskudsopgørelsen, hvis der er ændringer.

Ændringer hos unge er særligt vigtige, når de for eksempel skifter mellem uddannelse og arbejde, køber bolig eller tjener penge gennem sociale medier, oplyser Skattestyrelsen.

5,4 millioner borgere i Danmark fik i november 2024 en forskudsopgørelse, der var gældende for skatteåret 2025.

Heraf var godt 830.000 unge mellem 15 og 25 år.

AI-værktøjet Grok har for langt de fleste brugere lukket ned for en funktion til at skabe og ændre billeder.

Det skriver The Guardian fredag.

Værktøjet er blevet brugt til via kunstig intelligens at ændre billeder af kvinder ved at fjerne påklædning. Det er sket med instruktioner – såkaldte prompter – som “giv hende en bikini på”.

Flere europæiske lande har kritiseret Grok, som er skabt af selskabet xAI, der er grundlagt af rigmanden Elon Musk, som også er direktør.

På X – Musks sociale medie – skriver Grok, at billedgenerering nu er begrænset til betalende brugere. Dermed vil langt de fleste brugere ikke kunne anvende det.

Grok har tidligere erkendt, at der har været “isolerede sager” på X, hvor brugere havde bedt Grok om – og også modtaget – AI-billeder af “mindreårige i minimal påklædning”.

Frankrig var blandt de første lande til at komme med hård kritik af Grok.

Flere ministre indrapporterede Grok til franske anklagere på grund af det seksuelle indhold, som Grok havde skabt på X.

I en pressemeddelelse kaldte de det indhold, som Grok har genereret, “seksuelt og sexistisk” og “åbenlyst ulovligt”.

Også blandt brugere på internettet har der ifølge nyhedsbureauet AFP været en bølge af klager over Grok-funktionen.

EU har fordømt, hvad der beskrives som seksualiserede billeder.

Talsperson Thomas Regnier har sagt, at EU har bedt X om at sikre og opbevare alle dokumenter om Grok.

– Vi siger til platformen: Behold jeres interne dokumenter. Skil jer ikke af med dem, for vi tvivler på jeres efterlevelse (af regler, red.), og vi har brug for at kunne få adgang til dem, hvis vi eksplicit kræver det, siger han ifølge Reuters.

X og dets ejer, Elon Musk, er for tiden i en heftig strid og ordkrig med EU.

I begyndelsen af december besluttede EU-Kommissionen, at X skal betale en bøde på 120 millioner euro for at have brudt EU’s regler om gennemsigtighed.

X lever ikke op til EU’s forordning om digitale tjenester, lød det blandt andet fra EU, som blev mødt af vrede fra den amerikanske regering.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, opfordrer til nationalt sammenhold under demonstrationer i landet.

Samtidig beder han USA’s præsident, Donald Trump, der tidligere har truet med at gribe ind i Iran, om at fokusere på problemer i USA i stedet for i Iran.

Det sker i en kort tale på iransk stats-tv, skriver nyhedsbureauet Reuters, mens landet med aflyste flyafgange og omfattende internetbrud i vidt omfang er afskåret fra omverdenen.

Khamenei beskylder “lejesoldater” med forbindelse til udenlandske magter, sabotører og uromagere for at være involveret i demonstrationerne. Han advarer om, at Iran ikke vil tolerere det.

Han siger ifølge nyhedsbureauet AP, at demonstranterne “ødelægger deres egne gader for at gøre et andet lands præsident glad” – endnu en gang en henvisning til Trump.

– Død over USA!, råber publikum ifølge AP.

Siden sidste måned har der været protester i Iran. De har handlet om både økonomiske problemer og en generel kritik af styret.

Protesterne begyndte i Teherans basar, hvor handlende var frustrerede over inflation.

Demonstrationerne er de største siden 2022 og 2023.

Undervejs er demonstrationerne blevet landsdækkende. Torsdag og fredag er der blevet meldt om internetnedbrud i landet.

Den norskbaserede ngo Iran Human Rights (IHR) oplyser, at iranske sikkerhedsstyrker de seneste to uger har dræbt i alt 45 demonstranter, hvoraf otte er under 18 år.

Fra udlandet opfordrer oppositionskræfter det iranske folk til at fortsætte protesterne, skriver Reuters. Reza Pahlavi – som er søn af den afdøde, væltede shah – skriver på sociale medier:

– Verdens øjne er på jer. Gå på gaden.

Den 2. januar truede Trump Iran med, at USA ville komme demonstranterne til hjælp, hvis de iranske myndigheder dræber demonstranter.

Demonstrationerne i 2022 og 2023 fandt sted, i kølvandet på at 22-årige Mahsa Amini døde i politiets varetægt. Anholdelsen skete, fordi hun ikke havde tildækket sit hår tilstrækkeligt.

Mere end halvdelen af voksne danskere føler sig klar til at træde til, hvis de bliver vidne til et hjertestop.

Det viser en ny årsrapport om Hjerteløberordningen.

Ifølge læge og forsker ved Region Hovedstadens Akutberedskab Victor Kjærulf, der har stået for data i årsrapporten, er andelen overraskende høj.

– 56 procent af voksne danskere føler sig klar lige nu til at træde til, hvis de skulle blive vidne til et hjertestop. Det synes jeg, er helt vildt imponerende højt, siger han.

Rapporten bygger blandt andet på en befolkningsundersøgelse blandt 2500 voksne danskere.

Den giver for første gang, siden Hjerteløberordningen blev landsdækkende, et mere detaljeret indblik i befolkningens oplevede parathed til at handle ved hjertestop og responstider på tværs af landet.

Alligevel er det ikke alle, der føler sig klar, som er tilmeldt som hjerteløbere.

31. december 2025 var der registreret i alt 59.279 hjerteløbere i Danmark. De personer kan dermed blive alarmeret via deres smartphone, når der er mistanke om hjertestop i nærheden.

Det er knap 1000 aktive hjerteløbere per 100.000 indbyggere.

Drømmescenariet for Kjærulf er, at endnu flere af de danskere, der føler sig klar, melder sig som hjerteløbere. I den ideelle verden har alle en nabo, der er hjerteløber, siger han og gør det klart, at kravene ikke er særligt avancerede.

– Man skal være klar til at kunne modtage en alarm på sin smartphone, man skal kunne navigere efter en GPS, og så skal man kunne give hjertemassage og bruge en hjertestarter, siger han.

Han peger på, at mange kan være tilbageholdende af frygt for at gøre noget forkert, men at et hjertestop uden handling næsten altid er fatalt.

Årsrapporten dokumenterer samtidig forskelle i responstider på tværs af landet.

På landsplan ligger hjerteløbernes gennemsnitlige responstid på 4 minutter og 44 sekunder.