Seneste nyheder

Antallet af dræbte er steget til 1124 efter jordskælvet, som mandag ramte provinsen Kunar i den østlige del af Afghanistan.

Det oplyser hjælpeorganisationen Røde Halvmåne.

Foruden de omkomne er 3251 personer kommet til skade, og flere end 8000 bygninger er blevet ødelagt.

Ifølge Zabihullah Mujahid, der er talsperson for Taliban-administrationen, er dødstallet tirsdag eftermiddag nået over 1400.

Samme dag har et nyt jordskælv målt til 5,5 ramt området igen. Det er dog endnu uklart, hvor omfattende skaderne efter de nye rystelser er.

Redningsfolk forsøger tirsdag at nå frem til afsidesliggende landsbyer i Kunar og generelt i bjergrige områder, som endnu ikke har fået hjælp.

Antallet af dødsofre ventes at stige, når redningsholdene når frem, fortæller lederen af katastrofeberedskabet i Kunar, Ehsanullah Ehsan.

– Vi kan ikke forudsige præcist, hvor mange lig der måtte være fanget under murbrokkerne, siger han.

Efter rednings- og bjærgningsaktionerne følger arbejdet med at uddele nødhjælp til indbyggerne i de berørte områder.

– Vores indsats går ud på at gennemføre disse operationer snarest muligt og at begynde uddelingen af nødhjælp til de berørte familier, siger Ehsanullah Ehsan.

FN’s humanitære koordinator i Afghanistan fortæller på et pressemøde i Kabul, at ødelagte veje og jordskred har været den største udfordring for redningsarbejderne det første døgn efter jordskælvet.

– Der har været mange jordskred og nedfaldne klippestykker, og der har været meget begrænset adgang i løbet af de første 24 timer.

– Den største udfordring er at nå til disse afsidesliggende områder, hvor vejene er ekstremt beskadigede, siger talspersonen, Indrika Ratwatte.

Jordskælvets styrke blev målt til 6,0 og ramte ti kilometer under jordoverfladen ved midnat lokal tid natten til mandag.

Det er et af de hidtil kraftigste jordskælv, der er blevet målt i Afghanistan.

Reuters

Der er ikke mange økonomer, der tror på, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sænker renten endnu engang på sit kommende rentemøde i næste uge.

Det står klart, efter at Eurostat tirsdag har offentliggjort foreløbige tal for inflationen i eurozonen i august.

Tallene viser, at priserne i de lande, der har euroen som valuta, steg med 2,1 procent på årsbasis.

Den såkaldte kerneinflation, der ikke medregner priser på energi og uforarbejdede råvarer, lød på 2,3 procent.

Tallene er som forventet og ligger fint i tråd med ECB’s målsætning om at holde inflationen på omkring to procent.

– Renten er nået ned på et niveau, hvor der er en fare for, at yderligere rentesænkninger vil presse inflationen op igen.

– Det betyder, at ECB snart ikke har flere rentesænkninger i ærmet. ECB kommer formentlig kun med en enkelt lille rentesænkning, og så er bunden nået for denne omgang, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, er af samme opfattelse.

– Med den økonomiske udvikling, vi ser nu – herunder et ventet tysk finanspolitisk løft næste år – vurderer vi, at der næppe kommer flere lempelser foreløbigt, siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Han holder dog også døren åben for, at der kan komme endnu en rentesænkning senere i år.

Det statslige russiske energiselskab Gazprom er klar til at skrue op for gasleverancerne til Kina via den eksisterende gasledning Power of Siberia.

Samtidig har selskabet underskrevet en erklæring om, at en ny rørledning med navnet Power of Siberia 2 skal etableres.

Den skal løbe fra det nordvestlige Sibirien via Mongoliet til Kina.

Det oplyser Aleksej Miller, administrerende direktør for Gazprom, til russiske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Leverancerne af gas via den eksisterende gasledning Power of Siberia øges fra 38 milliarder kubikmeter om året til 44 milliarder kubikmeter.

Den kommende gasledning, Power of Siberia 2, vil kunne levere 50 milliarder kubikmeter gas til Kina hvert år.

Det fremgår ikke, hvem der skal bygge gasledningen. Det er også uvist, hvordan den skal finansieres, og hvornår den skal stå færdig.

Meldingen om den nye gasledning kommer, samtidig med at Ruslands præsident, Vladimir Putin, besøger Kinas præsident, Xi Jinping, i Beijing.

Ifølge det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua har de to statsledere tirsdag underskrevet flere end 20 dokumenter om samarbejde.

Dokumenterne handler om samarbejde inden for en række områder. Energiområdet er ét af dem.

Rusland har arbejdet på at øge sine leverancer af gas til Kina, efter EU-landene har skåret markant i importen af russisk gas som følge af Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Mængden af gas, som Rusland vil kunne sende til Kina med udvidelsen af Power of Siberia og etableringen af Power of Siberia 2, vil dog være langt fra de mængder, som Rusland tidligere sendte til Europa.

Ruslands gaseksport til Europa toppede omkring 2018, hvor der blev sendt 177 milliarder kubikmeter gas til de europæiske lande.

Året før den russiske invasion af Ukraine – i 2021 – fik de europæiske lande dækket 45 procent af deres gasforbrug med gas importeret fra Rusland.

I dag kommer 18 procent af den gas, som Europa importerer, fra Rusland.

Det koster møbelkæden Ilva en millionbøde, at firmaet opbevarede data om sine kunder i strid med databeskyttelsesreglerne – også kaldet GDPR-reglerne.

Tirsdag har Vestre Landsret hævet bøden til Ilva fra 100.000 kroner til 1,5 millioner kroner, oplyser landsretten.

Med den nye bøde har landsretten fulgt Datatilsynet og anklagemyndigheden, som havde indstillet firmaet til netop en bøde på 1,5 millioner kroner.

Det er umiddelbart ikke blevet oplyst, hvad der ligger til grund for, at landsretten hæver bøden.

Men en tvist i sagen har været, om bøden skulle fastsættes ud fra omsætningen i Jysk-koncernen, som Ilva er en del af.

Da sagen i 2021 blev afgjort af Retten i Aarhus, mente byretten kun, at der skulle tages udgangspunkt i Ilvas egen omsætning, hvorfor den dengang landede på 100.000 kroner.

Men siden har sagen været en tur forbi EU-domstolen, som skulle afklare, hvordan begrebet “en virksomhed” skulle tolkes – og altså give et praj om, hvorvidt man skulle tage udgangspunkt i hele koncernen eller ej.

Afgørelsen gik anklagemyndighedens vej, og anklageren fastholdt derfor i landsretten sin påstand om, at bøden skulle lande på 1,5 millioner kroner.

Ilva er i sagen kendt skyldig i gennem flere år at have opbevaret oplysninger om 350.000 kunders navne, adresser, telefonnumre, e-mails og købshistorik.

Sagen opstod, efter at skærpede regler om opbevaring af personlige data trådte i kraft i foråret 2018 som følge af den såkaldt GDPR-ordning.

Det er en EU-lov, der har skærpet kravene til beskyttelse af persondata.

Det var Datatilsynet, der politianmeldte Ilva efter et besøg hos møbelkæden, der har hovedkvarter i Sabro ved Aarhus.

Kundekartoteket blev efterfølgende slettet.

Når den sidste sæson af TV 2-programmet “Vild med dans” skydes i gang, bliver det med deltagere som blandt andre Melodi Grand Prix-vinder Sissal Jóhanna Norðberg Niclasen og Gustav Salinas, som er kendt fra en række realityprogrammer.

Det skriver TV 2.

I alt skal ti kendte danskere danse med professionelle dansere i tv-programmet.

Den 22. sæson af “Vild med dans” har premiere 26. september.

30-årige Sissal Jóhanna Norðberg Niclasen vandt årets danske Melodi Grand Prix med sangen “Hallucination”.

Efterfølgende blev hun den første danske finaledeltager ved Eurovision siden 2019.

Gustav Salinas blev kendt, da han som 18-årig deltog i tv-programmet “Dagens mand”. Siden har han deltaget i flere realityprogrammer og etableret en række virksomheder inden for blandt andet fitness og sundhed.

Også Mikkel Beha Erichsens yngste søn, Alfred Midé Erichsen, som er kendt fra rejseprogrammet “Kurs mod fjerne kyster”, bliver at finde på dansegulvet i årets sæson.

Årets yngste deltager bliver den 25-årige youtuber Jasmin Lind.

Sammen med sin mand, Mika, driver hun youtubekanalen “Jas & Mika”, som følges af næsten 300.000 personer og består af indhold primært til børn.

Derudover deltager de tre skuespillere Jesper Asholt, Pusle Helmuth og Julie Rudbæk.

Fra sportens verden har TV 2 fået den tidligere professionelle fodboldspiller Peter Løvenkrands på deltagerlisten.

De sidste to deltagere er tv-vært Camilla Ottesen og sanger Mohamed Ahmed, som mange nok kender bedre under kunstnernavnet Skinz.

Mohamed Ahmed har for nylig deltaget i et andet TV 2-program – nemlig “Spillet”, som han vandt.

Han fik sit gennembrud i 2017 med sangen “Jeg har en pige”.

Spørger man Danske Spil, er der størst chance for, at Gustav Salinas løber med sejren i den kommende sæson.

Oddssætter i Danske Spil og Oddset Mathias Reimer Larsen giver Salinas 31 procent sandsynlighed for at vinde. Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Et stykke efter Gustav Salinas ligger Jasmin Lind, Julie Rudbæk og Camilla Ottesen alle med omkring 16 procent sandsynlighed for at vinde.

“Vild med dans” blev sendt for første gang i 2005. Her vandt skuespiller Mia Lyhne og danser Thomas Evers Poulsen.

Dette efterår sendes programmet for sidste gang. Ændringen sker ifølge TV 2 for at gøre plads til ny underholdning.

Den sidste sæson bliver med værterne Martin Johannes Larsen og Cilia Trappaud.

Dommerpanelet kommer til at bestå af Marianne Eihilt, Sonny Fredie Pedersen og Lene James Mikkelsen.

En plan for genopbygningen af Gaza, der er blevet lækket fra Det Hvide Hus, vil gøre det palæstinensiske område til et hypermoderne handelscentrum, som skal administreres af blandt andre USA.

Illustrationer i planen, som avisen Washington Post har offentliggjort, viser det fremtidige Gaza med skyskrabere, marker, jernbaner og nye veje.

Ifølge planen indebærer genopbygningen, at Gazas to millioner indbyggere i hvert fald midlertidigt skal genhuses – enten i udlandet eller i afgrænsede zoner inden for Gazastriben.

Palæstinensere, der flytter ud af Gaza, får en éngangsbetaling på 5000 dollar (32.000 kroner) og får bidrag til deres husleje i fire år.

Derudover får de betalt deres mad i et år efter flytningen.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke lande der skal tage imod palæstinenserne fra Gaza.

Bag planen står israelere fra organisationen Gaza Humanitarian Foundation (GHF), skriver Washington Post.

GHF har uddelt nødhjælp i Gaza siden maj.

Organisationen støttes af både USA og Israel og skal stå for levering af nødhjælp og give husly til de lokale palæstinensere, som bliver i Gaza, mens området genopbygges.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere udtrykt ønske om, at USA overtager kontrollen med Gaza og omdanner området til Mellemøstens “riviera”. Den lækkede plan ser ud til at skulle realisere Trumps vision.

Planens overskrift er “Gaza Reconstitution, Economic Acceleration and Transformation Trust” – eller på dansk: Forvaltning af Gazas rekonstruering, økonomiske acceleration og transformation.

Forfatterne bag planen forventer, at 75 procent af Gazas befolkning vil blive i det palæstinensiske område under genopbygningen.

Af de 25 procent, der ventes at rejse til udlandet, forventes størstedelen – 75 procent – at blive i udlandet, efter at det nye Gaza er bygget.

Genopbygningen af Gaza skal ske gennem offentlig-private partnerskaber mellem offentlige instanser – formentlig fra USA – og private selskaber.

Opbygningen skal ske ved hjælp af offentlige investeringer for mellem 70 og 100 milliarder dollar (445-640 milliarder kroner) og private investeringer for mellem 35 og 65 milliarder dollar (225-415 milliarder kroner).

USA skal stå i spidsen for administrationen af Gaza i mindst ti år.

Der bliver meget at tage fat på for dem, der skal genskabe Gaza. Store dele af området ligger således i ruiner, efter at Israel gennem næsten to år har ført krig mod den militante Hamas-bevægelse i området.

En 79-årig kvinde, som har været efterlyst i flere dage, blev mandag fundet død i Nivå.

Det oplyser Nordsjællands Politi tirsdag, hvor det fortæller, at dødsfaldet efterforskes som mistænkeligt.

Det betyder ikke, at der nødvendigvis ligger noget kriminelt bag dødsfaldet, men at politiet ikke kan udelukke det.

Derfor efterforsker politiet sagen og sikrer beviser.

Politiet vil i forbindelse med sagen gerne i kontakt med mulige vidner.

– Vi er interesserede i at høre fra borgere, som har set noget mistænkeligt i tidsrummet fra lørdag eftermiddag til mandag aften i området omkring Hjørnestenen i Nivå, skriver Nordsjællands Politi tirsdag på det sociale medie X.

Politiet udsendte søndag eftermiddag en efterlysning af den 79-årige kvinde, som skulle havde forladt sit hjem i Nivå. Kvinden blev beskrevet som dårligt gående.

Nordsjællands Politi brugte blandt andet en helikopter i eftersøgningen af kvinden. Den var i luften over Nivå mandag eftermiddag.

Mandag oplyste politiets vagtchef, at en person – som siden er identificeret som den 79-årige – var fundet død i et skovområde ved Møllevej i Nivå.

Kvindens pårørende er underrettet.

Landsholdsspilleren Matt O’Riley skifter Brighton ud med franske Marseille. Det oplyser Marseille tirsdag morgen på den franske fodboldklubs hjemmeside.

Den teknisk stærke midtbanemand er således skiftet fra engelske Brighton til franske Marseille.

Matt O’Riley optræder også i en video, der er udsendt på Marseilles profil på X.

Her sidder han på et fly, der befinder sig over den franske kystby. Danskeren er iført en Marseille-trøje under sin sorte blazer. Han får trøje nummer 17.

Brighton oplyser, at der er tale om en lejeaftale, der gælder for resten af sæsonen.

Da Brighton hentede O’Riley i Celtic, skrev danskeren under på en kontrakt, der løb til sommeren 2029.

– Vi har meget konkurrence til midtbanepositionerne. Selv om vi ser Matts langsigtede fremtid her hos os, så giver skiftet ham potentiale til mere spilletid.

– Vi vil overvåge hans fremskridt i løbet af sæsonen hos Marseille, siger Brighton-træner Fabian Hurzeler til Brightons hjemmeside.

I Champions League-aktuelle Marseille bliver 24-årige O’Riley holdkammerat med landsholdskollega Pierre-Emile Højbjerg, der er viceanfører i klubben.

Han ankommer efter en fin periode i Brighton, som han i alt har spillet 25 kampe og scoret 3 mål for siden sit skifte fra skotske Celtic sidste sommer.

Det er ikke blevet til mere, da O’Riley sidste sommer i sin debut for Brighton blev ankelskadet og måtte holde en lang pause efter en operation.

Han er dog kommet sig helt og fik spilletid i begge landsholdets testkampe i juni mod Litauen og Nordirland. I alt har han spillet fire kampe for nationalmandskabet.

Ud over Højbjerg bliver O’Riley i det sydfranske holdkammerat med et par andre markante navne til forsvaret, der er kommet til klubben mandag.

Den franske landsholdsspiller Benjamin Pavard er kommet til fra Inter, og italienske Emerson Palmieri er hentet i West Ham.

Tirsdag morgen bekræftede Marseille desuden, at den marokkanske landsholdsstopper Nayef Aguerd er hentet i West Ham.

Til gengæld er der blevet ekstra plads på midtbanen i Marseille.

Adrien Rabiot er sendt til AC Milan på en permanent aftale, efter at den franske landsholdsspiller kom i unåde i Marseille efter et slagsmål med en holdkammerat.

En forbipasserende fandt mandag eftermiddag en 14-årig bevidstløs pige i en grøft ved Andaksvej i Kalundborg.

Pigen befandt sig i nærheden af tre heste, og politiet formoder, at hun har været i en rideulykke.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der fik anmeldelsen mandag klokken 15.05.

En kvinde, der kom til stedet, fik lagt pigen i aflåst sideleje. Hun blev og talte med pigen, frem til at redningsmandskabet nåede frem.

Den 14-årige blev indlagt på sygehuset, hvor hun meldes i bedring og uden for livsfare.

Politiet fortæller, at det er uvist, om ulykken skete, da pigen red på en hest, eller om hun trak hestene.

Pigens pårørende er underrettet.

Den økonomisk trængte Aarhus Airport kan glæde sig over, at flere passagerer end tidligere benyttede lufthavnen på Djursland denne sommer.

Selskabet skriver i en pressemeddelelse, at passagertallet i juni, juli og august udgjorde 165.101 passagerer.

Det svarer til en fremgang på seks procent i forhold til samme periode sidste år.

Det er både indenrigstrafikken til København og den internationale trafik, der står bag fremgangen.

– Vi kunne sagtens have sendt flere glade rejsende afsted på sommerrejser fra Aarhus, hvis der havde været flere flysæder til rådighed hos flyselskaberne.

– Så vi ser frem til, at både Ryanair og Norwegian får de fly, de har bestilt, hvilket forhåbentligt vil smitte positivt af på rejsemulighederne fra og til Aarhus, siger administrerende direktør Lotta Sandsgaard.

Netop Ryanair har med en ny rute til Gdansk bidraget kraftigt til passagervæksten, ligesom SAS har gjort det med ruten til København, hvor passagererne kan skifte til selskabets mange andre destinationer verden over.

Tæller man tallene for resten af 2025 med, har Aarhus Airport indtil videre haft 347.811 passagerer.

Det svarer til en fremgang på 2,5 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Aarhus Kommune er storaktionær i Aarhus Airport og har løbende både tilført ny kapital og ydet lån til lufthavnen.

Men nu er kassen smækket i, og Aarhus Airport har derfor siden foråret forhandlet med selskabet Fairchild Danmark om et salg.

Processen haster, for lufthavnen løber tør for penge i begyndelsen af oktober.

Bestyrelsesformand Lars Dige Knudsen sagde dog i sidste uge til Århus Stiftstidende, at man forventer en underskrevet aftale i slutningen af denne måned.

Europaminister Marie Bjerre (V) er optimistisk i forhold til at komme videre med udvidelsen af EU med flere nye lande.

Det siger hun forud for uformelt europaministermøde i København tirsdag.

– Der er et nyt momentum bag en udvidelse, fordi den bliver set som en geopolitisk nødvendighed. Det handler om sikkerhed, og vi ser kandidatlande levere.

– Vi ser Albanien og Montenegro levere, og vi ser Ukraine og Moldova levere reformer under svære omstændigheder, siger Marie Bjerre.

På grund af det danske EU-formandskab er det i øjeblikket Danmark, der er vært for ministrenes drøftelser.

En af de ting, som presser sig på i forhold til udvidelse, er parlamentsvalget i Moldova den 28. september.

Her er Moldovas præsident, Maia Sandu, og hendes EU-venlige parti oppe imod en fløj, der støtter Rusland – og som ifølge Moldovas regering henter hjælp i form af russisk propaganda og manipulation.

Dermed er Moldova blevet en vigtig brik i den geopolitiske kamp mellem Rusland og EU om indflydelse i Østeuropa.

Der er bekymring i Bruxelles for, at Sandu vil tabe valget, så Moldova ligesom Georgien begynder at bevæge sig væk fra EU og over mod Rusland.

Det har rejst spørgsmålet, om EU før valget bør åbne et forhandlingsområde med Moldova, så landet dermed træder et vigtigt skridt tættere på EU-medlemskab.

Det vil imidlertid bryde med EU’s hidtidige tilgang, hvor Ukraine og Moldova ses som del af samme region og dermed følges ad i forhandlingerne.

Den tilgang vil Marie Bjerre ikke bryde med, selv om der står meget på spil ved valget i september.

– Jeg har haft diskussioner med både ukrainske og moldoviske kolleger om det spørgsmål. Vi har et regionalt sigte på udvidelsesdagsordenen, når det gælder Ukraine og Moldova, siger Marie Bjerre.

Hun lægger dermed op til, at Ukraine og Moldova skal følges ad, selvom Moldova ikke er i krig og dermed i kraft af en stærkere økonomi og demokrati med løbende valg burde være tættere på EU-medlemskab end Ukraine.

– De to lande fik kandidatstatus på samme tidspunkt, og vi begyndte forhandlingerne på samme tidspunkt. Det vil være urimeligt over for ukrainerne, hvis vi efterlod dem alene, når landene er lige så langt og har lavet de samme reformer.

– Lige nu er der brug for at bevare optimismen og motivationen for ukrainerne. Særligt dem, der er ved frontlinjen, siger Marie Bjerre.

Det efterlader dog Moldova i en svær position, fordi EU-landet Ungarn hidtil har blokeret for Ukraines EU-medlemskab.

Selv om USA’s præsident, Donald Trump, har haft en samtale med Ungarns premierminister, Viktor Orbán, om udvidelsen, er der endnu ikke tegn på, at Ungarn ændrer sin tilgang til ukrainsk EU-medlemskab:

– Det er ikke nogen hemmelighed, at grunden til, at vi ikke kan bevæge os videre i udvidelsesforhandlingerne med Ukraine er, at der er ét land, der blokerer. Og det er Ungarn.

– Vi er 26 andre EU-lande, der gerne vil fortsætte udvidelsesforhandlingerne med Ukraine. Og vi fortsætter som danske EU-formandskab med at lægge pres på Ungarn, siger Marie Bjerre.

Sygehusjournaler fra mere end tre millioner danskere kan komme til at indgå i et forskningsprojekt om psykisk sygdom.

En forsker fra Region Hovedstadens psykiatri har fået tilladelse til at bruge oplysninger fra 3,65 millioner danskeres sygehusjournaler – uden at de ved det.

Det skriver DR.

Formålet er at undersøge årsager til og konsekvenser af psykisk sygdom. Foreløbig er journaloplysninger fra 350.000 psykiatriske patienter blevet udleveret.

Oplysningerne fra de udleverede sygehusjournaler er og vil blive pseudonymiserede.

Det betyder, at forskerne ikke kan identificere de enkelte personer uden yderligere oplysninger.

Koncerndirektør Erik Jylling i Region Hovedstaden siger til DR, at det ville være uoverkommeligt at informere hver borger, om at deres journal indgår i forskningen.

Han understreger, at alle regler er fulgt i projektet.

– Vi kan faktisk ikke finde dig i mængden. Så det er ikke relevant på personniveau. Det er relevant i forhold til at designe sundhedsvæsenet for fremtiden, siger han til DR.

Ifølge de europæiske GDPR-regler skal man informere borgere, hvis deres journal indgår i forskning – dog med visse undtagelser.

Det omhandler blandt andet, hvis det viser sig “umuligt eller vil indebære en uforholdsmæssig indsats”.

Region Hovedstaden har ifølge DR vurderet, at det ville være for uoverkommeligt at informere hver enkelt borger, der indgår i projektet.

Men Erik Jylling siger dog, at der burde have været en generel information om, at projektet er i gang.

2000 nordkoreanske soldater vurderes at have mistet livet i kampe på russisk side i krigen mod Ukraine.

Det siger Lee Seong-kweun, der er medlem af Sydkoreas parlament, tirsdag morgen dansk tid efter en briefing fra Sydkoreas efterretningstjeneste (Nis) ifølge nyhedsbureauet AFP.

Nordkorea bekræftede i april, at man havde sendt soldater afsted for at kæmpe for Rusland mod Ukraine. Her blev det også bekræftet, at nordkoreanske soldater havde mistet livet, men ikke hvor mange.

Her lød det fra Lee Seong-kweun, at Nis havde vurderet, at 600 nordkoreanske soldater var døde i kampene.

Tallet er dermed blevet opjusteret siden, bemærker Lee.

Opjusteringen er baseret på opdaterede vurderinger.

Meldingen kommer, mens Nordkoreas leder, Kim Jong-un, er på vej til Kina for at overvære en militærparade onsdag.

Formålet med den rejse er formentlig at genskabe et tættere bånd til landet og skaffe økonomisk bistand.

Det siger et unavngivet medlem af Sydkoreas parlament, der ifølge nyhedsbureauet Reuters ligeledes henviser til Nis. Det fremgår ikke, om der også her er tale om Lee Seong-kweun.

Det fremgår ikke, hvad Kim Jong-un ønsker at skaffe økonomisk hjælp til.

Efterretningstjenester fra vestlige lande og fra Sydkorea har sagt, at Nordkorea i løbet af 2024 sendte mere end 10.000 soldater til Rusland.

De fleste blev sendt til frontlinjen i den russiske region Kursk.

Kursk-regionen ligger i det sydvestlige Rusland. I august 2024 trængte ukrainske styrker ind i regionen og overtog en række landsbyer.

Rusland sendte forstærkninger til regionen, og i løbet af foråret meldte Rusland på ny at have fuld kontrol over Kursk.

Alliancen mellem Nordkorea og Rusland er blevet en del tættere i de seneste par år, og Kim Jong-un har mødtes flere gange med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Også Putin ventes at overvære militærparaden i Kina onsdag, hvor de to skal mødes igen.

En række kommuner får millionhjælp af Folketinget til at beskytte kystområder mod oversvømmelser.

Partierne bag finansloven fra 2024 har fordelt 82 millioner kroner til 13 kystbeskyttelsesprojekter.

Det skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.

– Truslen fra stormfloder bliver kun større år for år, og derfor skal indsatsen for at klimasikre Danmark op i tempo. I mange kommuner er det et kapløb mod tiden at få lavet den nødvendige kystbeskyttelse, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i meddelelsen.

– Vi har valgt at støtte 13 projekter, hvor kommunerne har projekter klar, som vil beskytte eksempelvis byområder og sommerhuse, men som mangler finansiering. Støtten vil accelerere arbejdet med projekterne og skabe tryghed i de berørte områder.

Der er eksempelvis hjælp på vej til den sydsjællandske by Præstø, der i oktober 2023 blev hårdt ramt af en stormflod.

Nu får Vordingborg Kommune 5,1 million kroner til at højvandsbeskytte Præstø by mod oversvømmelse.

Der skal etableres diger og højvandsmure med portåbninger.

I Frederikshavn Kommune skal Gl. Skagen erosionsbeskyttes med en sandfodring over 1,25 kilometer. Det projekt har fået 4,8 millioner kroner.

Det dyreste projekt findes i Svendborg Kommune. Her skal Søndre Havn og havnepladsen i Svendborg beskyttes mod stormflod med højvandsmure.

Ifølge DR havde 15 projekter ansøgt om at få del i de 82 millioner kroner.

Kystpuljen står til at udløbe efter 2025, men regeringen lægger op til at forlænge den frem til 2028 i sit finanslovsforslag.

Over 300 personer er som en sikkerhedsforanstaltning blevet evakueret fra deres lejligheder i Rostov-regionen i Rusland natten til mandag.

Det sker efter et ukrainsk droneangreb, melder regionens guvernør, Jurij Sljusar, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– En ueksploderet granat fra en drone blev opdaget i en af lejlighederne, siger han og tilføjer, at 320 beboere blev evakueret.

Han tilføjer, at et ukrainsk angreb beskadigede flere lejlighedsbygninger og udløste små brande i regionen.

Tre personer, heriblandt et barn, blev ifølge Sljusar lettere såret.

Tidligere på natten meldte Mykola Kalasjnik, der er guvernør i regionen omkring Ukraines hovedstad, Kyiv, at en civil person var blevet dræbt efter et russisk angreb på byen Bila Tserkva.

– Mens brandfolk var i færd med at slukke en brand i et garageanlæg, blev liget af en mand fundet. Branden var brudt ud som følge af angrebet.

– Der er meldt om skader i flere dele af byen. Vinduer i flere beboelsesejendomme med flere etager blev knust, og der udbrød brand i flere områder, sagde Kalasjnyk på Telegram.

Meldingerne om angreb i både Ukraine og Rusland finder sted, mens Ruslands præsident, Vladimir Putin, er i Kina for at overvære en militærparade, der skal finde sted onsdag.

Med paraden fejres det, at det er 80 år siden, at Japan overgav sig under Anden Verdenskrig.

Under militærparaden ventes Nordkoreas leder, Kim Jong-un, at deltage.

Tidligere natten til tirsdag offentliggjorde det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA billeder af, at Kim var på vej til Kina.

Også Slovakiets præsident, Robert Fico, ventes at deltage, meddelte han mandag aften.

Efter militærparaden i Beijing skal Fico mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Slovakiet fredag.

Den slovakiske premierminister har siden starten på krigen i Ukraine regelmæssigt haft kontakt med Putin.

Paraden i Beijing finder sted den 3. september, og det er en begivenhed, som militæreksperter vil følge med mere end almindelig interesse. Det tyder ifølge AFP på, at verden får nye kinesiske våben at se.

Putin deltog i weekenden i et topmøde med Shanghai Cooperation Organisation (SCO) i Kina.

Reuters

Israelske luftangreb i Gaza har kostet 13 personer livet.

Det siger Mahmud Bassal, som er talsperson for Gazas civilforsvar, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Bassal er der tale om to angreb, der begge har fundet sted i Gaza By natten til tirsdag.

I det ene angreb blev den øverste etage af en beboelsesejendom i den sydvestlige del af Gaza By ramt, hvilket dræbte ti personer.

Det andet angreb var målrettet en ejendom i den vestlige del af byen. Her blev en lejlighed ramt, hvor tre personer døde, mens flere blev såret.

Det fremgår ikke, hvor mange der blev såret, eller om de er i livsfare.

Israel har ikke umiddelbart kommenteret talspersonens meldinger om de dødelige luftangreb.

Konflikten i Gazastriben blussede op til voldsom styrke, efter at den militante palæstinensiske organisation Hamas i oktober 2023 udførte et angreb i Israel, der kostede omkring 1200 mennesker livet.

Siden har israelske angreb ifølge Hamas dræbt over 63.000 palæstinensere i Gaza.

Israels militær er disse dage i gang med at forberede en offensiv mod Gaza By, som Israel ønsker kontrol over. Der er i den forbindelse blevet skruet op for angrebene mod byen, og indbyggere er blevet opfordret til at søge væk.

Søndag var der fra Gazastriben således meldinger om, at israelske styrker angreb forstæder i Gaza By både på jorden og fra luften.

Samtidig var der meldinger om, at den israelske premierminister Benjamin Netanyahus sikkerhedskabinet var ved at diskutere de næste stadier af planen om at gå ind i Gaza By.

Det er over en uge siden, at Israel meddelte, at første fase var gået i gang, men en fuldtonet offensiv mod Gaza By ventes ikke at begynde før om flere uger.

Israel har meddelt, at man ønsker at evakuere den civile befolkning, inden styrker rykker ind på landjorden.

FN har estimeret, at der bor knap en million mennesker i Gaza By og i områderne omkring byen. Der blev i Gaza for nylig formelt konstateret hungersnød.

Belgien vil ved FN’s Generalforsamling anerkende en selvstændig palæstinensisk stat.

Det meddeler den belgiske udenrigsminister, Maxime Prevot, natten til tirsdag.

– Palæstina vil blive anerkendt af Belgien ved FN-forsamlingen. Og der bliver indført solide sanktioner mod den israelske regering.

– Enhver antisemitisme eller billigelse af terror fra tilhængere af Hamas vil også møde hårdere fordømmelse, skriver han på X med henvisning til den islamistiske, militante bevægelse, der sidder på magten i Gazastriben.

Det palæstinensiske område har i næsten to år været præget af hyppige luftangreb fra Israel.

Samtidig har Israel forhindret nødhjælp i at komme ind i Gaza, hvor der for nylig formelt blev konstateret hungersnød.

Og det er netop set i lyset af den humanitære situation i Gaza – og Israels talrige angreb – at Belgien vil øge presset på Israel, siger Maxime Prevot.

– Det handler ikke om at straffe det israelske folk, men om at sikre, at dets regering respekterer international lov og humanitær lov og gør en indsats for at ændre situationen, skriver han på X.

På nationalt plan har Belgien indført 12 sanktioner, tilføjer han.

Det drejer sig blandt andet om et forbud mod import af varer fra ulovlige israelske bosættelser.

Samtidig skal belgiere, der bor i bosættelserne, kun have begrænset adgang til konsulær bistand.

Meldingen fra Belgien om at ville anerkende staten Palæstina kommer, efter at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i juli sagde, at Frankrig vil anerkende en palæstinensisk stat ved FN’s Generalforsamling, der afholdes senere i september.

Siden har flere andre vestlige lande opfordret til, at andre følger trop.

FN’s Generalforsamling finder sted mellem den 23. og 29. september i FN’s hovedkvarter i den amerikanske storby New York.

AFP

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, befinder sig i et pansret tog på vej mod Kinas hovedstad, Beijing, forud for en stor militærparade, som han skal overvære onsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til tirsdag dansk tid.

Kim Jong-un skal sammen med blandt andet Kinas præsident, Xi Jinping, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, overvære paraden.

Nordkoreanske statsmedier skriver ifølge Reuters, at Kim Jong-un forlod Pyongyang, som er Nordkoreas hovedstad, mandag og tidligt tirsdag morgen lokal tid krydsede grænsen til Kina.

Den nordkoreanske avis Rodong Sinmum har offentliggjort billeder af Kim Jong-un sammen med blandt andre Nordkoreas udenrigsminister, Choe Son Jui, hvor de sidder sammen i toget.

Reuters skriver, at der tilsyneladende er tale om det samme slags skudsikre tog, som Kim Jong-un også tidligere har brugt, når han er rejst til udlandet.

Ifølge AFP har Kina udråbt onsdagens parade som en markering af sammenhold med andre lande. Kim Jong-uns deltagelse vil være første gang, han bliver set til en begivenhed sammen med både Xi og Putin.

Den nordkoreanske leder mødtes sidst med Putin i det østlige Rusland i 2023.

Begivenheden markerer 80-årsdagen for afslutningen på Anden Verdenskrig i Asien.

Militærparaden ventes blandt andet at byde på soldater, der marcherer i forskellige formationer, fly, der vil blive sendt på vingerne, og fremvisning af Kinas mest højteknologiske kampudstyr.

Flere end 25 ledere fra verden ventes at deltage i paraden, der finder sted på Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Reuters skriver, at også Irans præsident, Masoud Pezeshkian, ventes at komme til paraden.

Ifølge AFP er der i Beijing i de seneste dage blevet skruet op for sikkerheden. Der er flere steder vejspærringer, og soldater er blevet placeret på blandt andet broer og gadehjørner.

Over 1000 personer i Sudan har mistet livet i et jordskred, der fandt sted i den vestlige del af landet søndag.

Det melder oprørsbevægelsen The Sudan Liberation Movement/Army, som kontrollerer området, skriver nyhedsbureauet Reuters natten til tirsdag dansk tid.

Ifølge bevægelsen har jordskreddet betydet, at en landsby nær Marra-bjergene, som ligger vestligt i Sudan, er blevet tilintetgjort.

Der er her angiveligt kun én person, som overlevede hændelsen.

Abdelwahid Nour, som står i spidsen for oprørsbevægelsen, siger, at jordskreddet søndag fandt sted som følge af kraftig regn i landet.

The Sudan Liberation Movement/Army beskriver sig selv som en national, politisk og revolutionær bevægelse, hvis formål er at genopbygge Sudan på det, som bevægelsen omtaler som et nyt fundament.

Den kontrollerer det ramte område, som ligger i Darfur-regionen.

Ifølge Reuters har bevægelsen nu bedt FN og en række internationale hjælpeorganisationer om at hjælpe med at bjærge ligene fra jordskreddet, der tæller både mænd, kvinder og børn.

Det står ikke klart, præcis hvilken landsby der er tale om. Ligeledes fremgår det ikke, om andre områder er blevet påvirket.

Sudan er plaget af en krig, der har stået på i to år og er en konflikt mellem Sudans hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF).

I løbet af krigen er indbyggere flygtet fra Norddarfur til Marra-bjergene, hvor der er en stor mangel på mad og medicin, skriver Reuters.

Landets hær generobrede tilbage i marts hovedstaden, Khartoum, og det er den sidste store by under hærens kontrol.

Konflikten mellem hæren og RSF har tvunget flere end 11 millioner mennesker til at forlade deres hjem på tværs af Sudan. Heraf har flere end tre millioner forladt landet.

FN har tidligere kaldt situationen i Sudan for verdens største krise målt på antallet af fordrevne.

I august meldte Læger Uden Grænser desuden om landets værste koleraudbrud i årevis.

Udbruddene af den smitsomme sygdom er blevet langt værre og hyppigere, siden borgerkrigen brød ud i 2023 og ødelagde den i forvejen skrøbelige infrastruktur for vand, sundhed og sanitet i landet.

Krigen har forårsaget en mangel på vand, og store mængder regn har forværret situationen ved at forurene vandet og kloaksystemet.

En flotille med nødhjælp og aktivister har mandag aften igen forladt havnen i Barcelona og sat kurs mod Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at kraftig vind tidligere på dagen tvang skibene til at give op og vende tilbage til den spanske havn.

Da flotillen mandag aften igen sejlede afsted, tudede hornene på flere af skibene.

– Befri, befri Palæstina, råbte flere aktivister, der stod på havnen, samtidig.

Organisationen bag flotillen er Global Sumud Flotilla. Sumud er et arabisk ord, der kan oversættes til “udholdenhed”.

Om bord er blandt andet den svenske aktivist Greta Thunberg, der særligt er kendt for sin klimaaktivisme, og den irske Liam Cunningham, som er kendt fra tv-serien “Game of Thrones”.

En flotille er en gruppe af typisk mindre skibe, der sejler samlet. Global Sumud Flotillas formål er at bryde det, den kalder belejringen af Gaza, og levere mad og andet nødhjælp til området.

Global Sumud Flotilla skriver på sin hjemmeside, at den er en uafhængig organisation uden tilknytning til nogen regering eller politisk parti.

De omkring 20 skibe sejlede første gang fra Barcelona kort efter klokken 15.30 søndag – mandag kom skibene dog tilbage i havn grundet usikre vejrforhold.

Det var efterfølgende uklart, hvornår missionen ville blive genoptaget.

Gazastriben har i løbet af de sidste knap to år været præget af angreb fra Israel.

FN erklærede i midten af august, at der er hungersnød i området.

Det er Greta Thunbergs andet forsøg på at nå frem til det krigshærgede palæstinensiske område.

I juni blev hun og andre aktivister stoppet af Israel i internationalt farvand vest for Gazastriben.

De blev bragt til Israel og siden deporteret tilbage til deres respektive hjemlande.

Israel har tidligere omtalt hændelsen i juni som et propaganda-stunt til støtte for den militante bevægelse Hamas.