Seneste nyheder

24. april 2026

Kvinde er omkommet under brand i Midtjylland

En kvinde har mistet livet i en brand i Bording natten til fredag, skriver TV Midtvest.

Det var forbipasserende, som fik øje på ilden og røgen fra villaen ved 01-tiden, oplyser brandvæsenet til tv-stationen.

Kvinden blev 83 år. Årsagen til brandens opståen er ukendt.

/rittzau/

Energichef advarer om to år uden fuld produktion i golflandene

Det kan tage to år, inden olie- og gasproduktion i golfregionen når niveauet før krigen.

Det siger chefen for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, fredag i et interview med den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung, dagen efter at han kom med advarsler om, at Europa snart kommer til at mangle flybrændstof.

– Vi vurderer, at det vil tage samlet to år, inden vi når førkrigsniveauet. Naturligvis bliver der en stor forbedring, når strædet (Hormuz, red.) åbnes, men at nå fuld kapacitet kræver tid, siger han.

Årsagen er, at over 80 energianlæg i regionen ifølge IEA’s data har fået skader under krigen. Det omfatter olie- og gasfelter, raffinaderier og rørledninger.

At genopbygge produktionen vil kræve “store anstrengelser”, siger han til den schweiziske avis.

Frankrig og Storbritannien sætter sig fredag i spidsen for et møde for omkring 40 lande, som ønsker at sende et signal om, at de er klar til at hjælpe til med at sikre Hormuzstrædet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Omkring 20 procent af den olie, der handles i verden, sejles under normale omstændigheder gennem strædet, og det haster med at få det genåbnet, forklarede Birol torsdag til nyhedsbureauet AP.

– I Europa har vi måske omkring seks ugers flybrændstof tilbage, sagde han.

– Hvis vi ikke er i stand til at åbne Hormuzstrædet, så kan jeg sige, at vi snart kommer til at høre nyheder om, at fly fra den ene til den anden by aflyses på grund af mangel på flybrændstof.

De lande, der vil blive ramt hårdest af den internationale situation og de højere priser, er ifølge Birol dog udviklingslande, heriblandt mindre velstående lande i Asien, Afrika og Latinamerika.

USA’s præsident, Donald Trump, meldte torsdag – som han også har gjort før – om fremgang i forhandlingerne med Iran.

Han sagde, at Iran har indvilget i at udlevere sine lagre af beriget uran.

Et nyt møde mellem parterne kan ifølge Trump måske allerede finde sted i løbet af weekenden, hvorfor han mener, at det ikke er sikkert, at det er nødvendigt at forlænge en igangværende våbenhvile.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Seks mænd dømmes for at videreføre forbudt rockerklub

Ved at samle sig og møde op foran retsbygningen i Aarhus en dag i efteråret 2024 begik seks mænd en overtrædelse af straffeloven.

Dermed videreførte de seks nemlig rockerklubben Bandidos, som fire måneder forinden var blevet foreløbigt forbudt af politiet.

Det fastslår Retten i Aarhus i en dom afsagt fredag formiddag.

De seks mænd idømmes hver fængsel i 40 dage. Derimod frifindes den syvende, der var tiltalt, oplyser retten.

Anklageskriftet lød på, at de syv var troppet op foran retten på Vester Allé den 10. september, fordi der skulle være grundlovsforhør.

Retsmødet handlede om de to personer, som politiet havde anholdt for at have angrebet et klubhus, som blev brugt af Bandidos.

Ved at samles ved retsbygningen forsøgte de altså ifølge retten at støtte den forbudte klub.

Troels Lund skal fortsat holde sig i ro efter øjenoperation

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, skal fortsat holde sig fysisk i ro efter sin akutte operation for knap to uger siden.

Det skriver han i et opslag på X, hvor han uddyber, at han er i bedring.

– Selv om det går fremad, og jeg fysisk har det meget bedre, så er det lægernes anbefaling, at jeg fortsat holder mig i fysisk ro de næste uger, skriver formanden.

De anbefalinger lytter han “selvfølgelig til”.

– Og for bare at være helt ærlig, så kommer jeg ikke til at tage chancer, når det gælder mit syn og helbred, skriver han.

Troels Lund Poulsen blev i den første weekend i april opereret for en akut nethindeløsning og blev derfor sygemeldt midt under regeringsforhandlingerne, der fortsat er i gang.

Da Venstre-formanden fortsat skal holde sig i ro, går der også noget tid, før han kommer til at være fysisk til stede under møder, lyder det.

– Heldigvis er telefonen jo opfundet, og den bliver brugt flittigt i disse uger til drøftelser med mine partilederkolleger og vores stærke hold i Venstre, skriver han på X.

Dronning Mary takker for borgernes medfølelse efter sin fars død

Dronning Mary har fredag takket for de mange hilsner, som borgerne har sendt til hende, siden hun mistede sin far.

Det fremgår af et opslag på det sociale medie Instagram og kongehusets hjemmeside.

I opslaget takker dronningen for den store medfølelse, som borgerne har vist hende.

– Af hjertet tak for de overvældende mange hilsner, blomster og varme tanker i anledning af min fars død. Den store medfølelse har rørt os dybt og betyder mere, end ord kan beskrive, skriver dronningen i opslaget fra kongehuset.

Kongehuset meddelte søndag 12. april i en pressemeddelelse, at John Dalgleish Donaldson var død. Han blev 84 år.

Siden dronningens far død har borgere haft mulighed for at sende kondolencer på kongehusets hjemmeside.

John Dalgleish Donaldson blev født i Edinburgh i Skotland 5. september 1941, men flyttede efter universitetsstudier i matematik og fysik senere til den australske ø Tasmanien.

Dronning Marys far døde i Hobart på Tasmanien, efter at han i længere tid havde været mærket af sin fremskredne alder. Dødsfaldet skete, kort efter kongeparrets besøg i Australien.

Opslaget, der udtrykker dronningens taknemmelighed, kommer blot en enkelt dag efter at dronningen stod klædt i sort på Fredensborg Slot til fejringen af dronning Margrethes 86-års fødselsdag.

Oven i sorgen, som dronningen gennemlever, så kommer der en fejring i kongefamilien, når kong Frederik og dronning Marys tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine, skal konfirmeres lørdag 18. april.

Ivrige boligkøbere i Aarhus betaler overpris for lejligheder

Omkring hver tredje lejlighed i Aarhus blev i marts solgt til en pris, der var højere end udbudsprisen.

Det skriver Boligsiden i en pressemeddelelse fredag.

Til sammenligning var det tilfældet for blot syv procent af lejlighederne i Aarhus i samme måned sidste år.

Stigningen skyldes, at udbuddet af lejligheder ikke kan følge med efterspørgslen. Det siger Birgit Daetz, der er boligøkonom hos Boligsiden.

– Der er virkelig rift om lejlighederne i Aarhus, og det hænger især sammen med det meget lave udbud, der aktuelt er gældende.

– Antallet af lejligheder til salg matcher ganske enkelt ikke antallet af købere, og derfor ser vi også så stor en andel af handler med overbud, fordi køberne vil sikre sig handlen, når de ser den rigtige lejlighed.

I marts blev der solgt 252 ejerlejligheder i Aarhus. Det er en stigning på 23 procent på et år.

Det er ikke kun i Aarhus, at køberne er villige til at betale mere end udbudsprisen. Tendensen gælder ifølge Boligsiden generelt for lejlighedsmarkedet.

Ifølge Boligsidens tal blev 20,3 procent af de solgte ejerlejligheder på landsplan i marts solgt til en pris over udbudsprisen. Det er den højeste andel, som er registreret på månedsbasis i Boligsidens statistik.

– Tilbage i februar 2021, hvor der også virkelig var run på lejlighedshandlerne, så vi en andel af handler med overbud på 19,1 procent. Så aktuelt ser vi lidt flere købere, der er klar til at smide et ekstra beløb på bordet for at sikre sig handlen, siger Birgit Daetz.

– Det er en tendens, vi ser, når aktiviteten stiger på boligmarkedet, men det kan til gengæld også hurtigt vende igen.

– Vi skal for eksempel ikke længere tilbage end til december 2022 for at finde en andel af lejlighedshandler på overbud på blot 2,6 procent, lyder det fra boligøkonomen.

Giftig røg fra brændende elbus i Struer er væk

Der ser ud til at være kommet bedre styr på en brand, der brød ud i en elbus i Struer fredag morgen.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser på meddelelsestjenesten Politi Update, at der ikke længere er røgudvikling fra branden.

Derfor er det igen muligt at færdes udenfor i det område i den sydøstlige del af byen, som tidligere var plaget af giftig røg.

– Brandslukningsarbejdet vil fortsætte noget tid endnu – giv derfor plads til slukningsarbejdet, lyder det i beskeden fra politiet tidligt fredag aften.

Det var fredag morgen, at politiet første gang advarede om kraftig og giftig røg fra branden.

Omkring klokken 11.30 oplyste politiet, at dets indsats på stedet var slut, og at det endnu er uvist, hvordan branden er opstået.

Senere blussede branden kortvarigt op igen, men skulle altså være under kontrol nu.

Politiet har ikke oplyst, om der var personer i bussen, da branden opstod.

Det er ikke første gang, at en eldrevet bus er brudt i brand. Senest i marts udviklede en brand i en elbus i Aarhus sundhedsskadelig røg.

Branden opstod, fordi batterierne i bussen var overophedede og udviklede røg. Det fortalte Østjyllands Brandvæsen til TV 2 Østjylland.

Efter branden i marts blev bussens batterier nedsænket i vand i 24 timer for at sikre, at de var færdige med at overophede. Ingen kom til skade ved branden.

Og det er ifølge Jean Warming, der er indsatsleder ved Nordvestjyllands Brandvæsen, særligt vanskeligt at slukke brande i elbusser og elbiler.

– Det er svært at slukke en batteripakke, fordi man skal ned og køle hver enkelt celle. Så det kræver en hel del mandskab og en hel del vand, forklarer han.

Samtidig udvikler batteribrandene giftig røg, der kan være skadelig at indånde, lyder det fra indsatslederen.

Politiet opfordrer borgere, der måtte have følt ubehag som følge af røgen, til at søge egen læge.

Fugleinfluenza er blevet fundet i to ræve og en hund

Der er blevet konstateret smitte med fugleinfluenza i en række pattedyr i Danmark de seneste måneder.

Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse fredag morgen.

En død ræv fundet i Virum i november og en syg ræv, der blev aflivet i Ballerup i marts i år, var smittet.

Derudover er der fundet fugleinfluenza i en ilder og antistoffer i en hund. Antistofferne tyder på tidligere smitte.

– Vi har tidligere set fugleinfluenza i enkelte vilde pattedyr i Danmark, men de aktuelle fund i en ilder og antistoffer i en hund viser, at også andre dyrearter kan blive eksponeret for virus, siger seniorforsker ved SSI Charlotte Kristiane Hjulsager.

– Det ændrer ikke på, at risikoen for smitte til mennesker fortsat vurderes som lav.

Smitten er blevet fundet, i en periode hvor en bølge af fugleinfluenza skyller ind over Danmark.

For tre dage siden skrev Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at udbrud nummer 31 siden oktober havde ramt en bestand af fasaner.

Siden oktober er der blevet aflivet mere end 600.000 fjerkræ.

I fredagens pressemeddelelse skriver SSI, at virusset, der cirkulerer i øjeblikket, fortsat er tilpasset fugle.

Myndighederne analyser løbende virus fra smittede dyr for at holde øje med eventuelle genetiske ændringer, der kan have betydning for virussets evne til at tilpasse sig pattedyr.

– Vi undersøger blandt andet virus for kendte genetiske markører, som i nogle tilfælde kan være forbundet med tilpasning til pattedyr, siger seniorforsker Charlotte Kristiane Hjulsager.

– Der er fundet enkelte sådanne markører, men der er fortsat tale om virus, der grundlæggende er tilpasset fugle, og der er ikke tegn på smitte mellem mennesker.

Socialdemokratisk Ungdom advarer Mette F. mod ny bred regering

Den socialdemokratiske fungerende statsminister Mette Frederiksen har været glad for midterregeringen med Venstre og Moderaterne.

Samme begejstring er der ikke at finde hos Socialdemokratiets ungdomsorganisation, DSU, der advarer mod endnu en bred regering med blå partier.

Sådan lyder det fra organisationens næstformand, Carl Emil Lind Christensen, i et interview med Dagbladet Information.

– Jeg synes, kompromiserne i den her regering har været for store på ulighed, på topskattelettelser, på landbruget, siger han til avisen.

Meldingen fra næstformanden kommer, i samme uge som de blå partier De Konservative og Venstre har været inviteret ind til forhandlinger med kongelig undersøger Mette Frederiksen.

Carl Emil Lind Christensen bliver spurgt til, om Socialdemokratiet hellere skal gå i opposition end at indgå i en bred regering igen.

Det svarer han ikke Information direkte på, men understreger i stedet, at han mener, at Socialdemokratiet ikke skal gå i regering med de borgerlige igen.

Fra regeringsforhandlingernes begyndelse har Mette Frederiksen primært afsøgt en centrum-venstre regering med de røde partier og Moderaterne.

Men i sidste uge satte Moderaternes Lars Løkke Rasmussen foden ned og krævede, at De Konservative og Venstre blev inviteret ind i forhandlingerne, hvis han fortsat skulle være med.

Mens Venstre efter et møde denne uge har været åben over for flere møder med den kongelige undersøger, har De Konservative gjort det klart, at de fortsat ønsker en ny blå, kongelig undersøger.

Carl Emil Lind Christensen anerkender over for Information, at Mette Frederiksen er på en svær opgave i forhold til at finde de 90 mandater, der vil give flertal for en ny regering.

Derudover er han heller ikke i tvivl om, at hun som formand for Socialdemokratiet gør “alt, hvad hun kan” for at få mest mulig socialdemokratisk politik igennem i en kommende regering.

Myanmar ændrer dødsstraffe til livstid og løslader ekspræsident

Dødsdømte fanger i Myanmar får ændret deres straf til fængsel på livstid, og en tidligere præsident løslades.

Det har landets præsident, Min Aung Hlaing, besluttet i en af sine første handlinger, efter at juntalederen for en uge siden blev taget i ed som præsident.

Det fremgår af blandt andet en udtalelse fredag fra Min Aung Hlaing, skriver nyhedsbureauet AFP.

Min Aung Hlaing stod som militærchef i spidsen for et militærkup i Myanmar i februar 2021, hvor den folkevalgte Aung San Suu Kyi og hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), blev fjernet fra magten.

Efter kuppet genindførte militærstyret dødsstraffen, skriver AFP. Ifølge en menneskerettighedsgruppe var det systemkritikere, der risikerede at blive henrettet.

Samtidig med at dødsstraffe ændres til livstidsstraffe, reduceres blandt andre Aung San Suu Kyis straf, siger hendes advokat til nyhedsbureauet Reuters.

Den i dag 80-årige Suu Kyi afsoner en straf på 27 år, som ifølge hendes advokat reduceres med en sjettedel. Det svarer til en reduktion på fire et halvt år.

Hun er dømt for en række forskellige forhold i en sag, som hendes allierede kalder politisk motiveret. Dommen omfatter blandt andet tilskyndelse til uroligheder samt korruption og valgsvindel.

Den Suu Kyi-allierede tidligere præsident Win Myint er blevet løsladt som led i de omfattende benådninger fredag, rapporterer statsmedier i Myanmar ifølge Reuters.

Fredagens beslutning om at give amnesti til dømte fanger falder sammen med Myanmars nytår.

Af en udtalelse fra præsidenten fremgår det, at “alle, der afsoner dødsdomme, får deres straf ændret til fængsel på livstid.”

Der nævnes ingen navne, eller hvor mange det drejer sig om.

I udtalelsen står der desuden, at flere end 4300 fanger vil blive løsladt, herunder 179 udenlandske statsborgere. Alle straffe på mindre end 40 års fængsel vil blive reduceret med en sjettedel – og altså også Suu Kyis.

Min Aung Hlaing blev fredag i sidste uge taget i ed som præsident efter et parlamentsvalg i december og januar.

Der var dog ikke tale om et demokratisk valg, har både FN, flere vestlige lande og flere menneskerettighedsorganisationer slået fast.

Valget blev styret af militæret. Kritik af valget var forbudt, og stemmesedlerne var domineret af militærjuntaens civile allierede. Aung San Suu Kyis parti, NLD, var afskåret fra at stille op.

De fleste af parlamentets nuværende medlemmer tilhører partiet USDP, der støttes af militærjuntaen. Resten er tilknyttet militæret, som ifølge landets forfatning har ret til en fjerdedel af de ikke-folkevalgte pladser.

Suu Kyi modtog i 1991 Nobels fredspris for kampen for menneskerettigheder i Myanmar, som ligger i Sydøstasien og har omkring 55 millioner indbyggere. Hun har igennem årtier været et samlingspunkt i modstanden mod militærstyre.

DSB forventer normal togdrift fredag efter togkaos

Efter flere dage med forstyrrelser i togdriften i det østlige Danmark vil togene igen køre som normalt fredag.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

– Fredag kører togene igen i normalt omfang. Der kan dog være færre pladser i nogle tog, da vi stadig har togsæt til reparation efter de nedfaldne køreledninger i tirsdags, lyder det fra DSB.

Tirsdag blev tusindvis af passagerer ramt af forsinkelser og aflysninger, efter at to køreledninger faldt ned. Det har påvirket togtrafikken de seneste dage i Østdanmark.

Først faldt en køreledning ned over en strækning på 400 meter mellem Ringsted og Køge Nord, og senere på dagen faldt endnu en køreledning ned ved Københavns Hovedbanegård.

De nedrevne køreledninger formodes ifølge Banedanmark at hænge sammen med en fejl på et kørestrømsanlæg på Sydvestsjælland.

Efterfølgende er DSB blevet kritiseret for manglende information til de berørte passagerer.

Onsdag og torsdag kørte DSB med lavere drift end normalt, fordi 34 tog og 4 godstog er blevet beskadiget i forbindelse med de nedrevne køreledninger.

Onsdag kørte omkring halvdelen af togdriften som normalt, mens den torsdag kører med omkring 80 procent.

DSB har tidligere vurderet, at over 10.000 passagerer blev berørt af nedbruddet.

Tusindvis af mennesker har siden søgt kompensation for aflyste eller forsinkede tog.

Er man mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s Rejsetidsgaranti nemlig i kraft.

Erstatningens størrelse afhænger af, hvor meget man er blevet forsinket.

For en forsinkelse på 90 minutter eller mere kan man få 100 procent af rejsens pris retur.

Man kan søge erstatning via en formular på DSB’s hjemmeside.

Chef for Trumps omstridte ICE-betjente træder tilbage

Den fungerende chef for den amerikanske immigrationsmyndighed ICE, Todd Lyons, træder tilbage i slutningen af maj.

Det oplyser USA’s minister for indenlandsk sikkerhed, Markwayne Mullin, på det sociale medie X.

– Direktør Lyons har været en fremragende leder af ICE og en nøglefigur i Trump-administrationens indsats for at fjerne mordere, voldtægtsforbrydere, pædofile, terrorister og bandemedlemmer fra de amerikanske lokalsamfund, skriver Markwayne Mullin på X.

– Han satte skub i et agentur, der i fire år ikke havde fået lov til at udføre sit arbejde. Takket være hans lederskab er de amerikanske lokalsamfund blevet mere sikre, tilføjer ministeren.

Todd Lyons har været chef for ICE siden marts sidste år. Han har sidste arbejdsdag 31. maj, hvor han skifter til den private sektor.

ICE står for Immigration and Customs Enforcement og er en amerikansk statslig myndighed under USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security.

ICE står i spidsen for gennemførelsen af USA’s præsident Donald Trumps planer om at masseudvise migranter, hvilket var et centralt løfte under Trumps valgkamp.

ICE har foretaget tusindvis af anholdelser, siden Trump blev præsident for godt et år siden. Det er ofte sket på offentlige steder og har ført til sammenstød med demonstranter.

Kritikere mener, at ICE terroriserer lokalsamfund og krænker folks rettigheder.

To amerikanske statsborgere blev i januar dræbt i Minneapolis i delstaten Minnesota. En 37-årig kvinde blev dræbt af ICE, mens en 37-årig mand blev dræbt af grænsepolitiet. Drabene udløste landsdækkende demonstrationer.

ICE og grænsepolitiet samarbejdede om en fælles indsats i delstaten med det formål at pågribe ulovlige migranter i USA og udvise dem.

En ICE-betjent blev torsdag anklaget for at have rettet en pistol mod hovederne på to borgere i februar, da han var en del af immigrationsindsatsen i Minnesota.

Valutafond genoptager samarbejdet med Venezuela efter Maduros fald

Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken oplyser torsdag, at de har genoptaget samarbejdet med Venezuela, som har været sat på pause i årevis.

Beslutningen baner vejen for, at milliarder af dollar potentielt kan blive frigivet til det sydamerikanske land.

Ud over de midler, der nu kan strømme fra IMF og Verdensbanken, kan anerkendelsen fra de globale institutioner berolige udenlandske private investorer, som har været tilbageholdende med at investere i Venezuela.

IMF er en global organisation med 191 medlemslande, der arbejder for at fremme global økonomisk og finansiel stabilitet.

Valutafonden yder blandt andet lån til lande i økonomisk krise og overvåger den globale økonomiske udvikling for at forebygge kriser.

IMF’s samarbejde med Venezuela har været sat på pause i årevis på grund af spørgsmålet om anerkendelsen af landets daværende regering med præsident Nicolas Maduro i spidsen.

I marts 2019 brød forholdet mellem IMF og Venezuela sammen, da valutafonden anerkendte landets opposition som den legitime regering. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

IMF’s administrerende direktør, Kristalina Georgieva, oplyser torsdag, at IMF nu samarbejder med Venezuelas regering under ledelse af den midlertidige præsident Delcy Rodríguez.

Venezuelas nye leder kalder det fornyede samarbejde for et vigtigt skridt for landets økonomi.

Rodríguez var landets vicepræsident indtil begyndelsen af januar. Her tog amerikanske styrker præsident Nicolas Maduro til fange i en storstilet aktion i hovedstaden Caracas.

Maduro blev bragt til USA, hvor han og hans hustru står over for anklager om narkokriminalitet. Rodríguez blev i stedet udnævnt til midlertidig præsident i Venezuela.

Siden da har USA’s præsident Donald Trumps administration arbejdet sammen med Rodríguez. Trump ønsker at udvide USA’s tilstedeværelse i Venezuelas lukrative olie- og minesektorer.

Venezuela har de største kendte oliereserver i verden. Landet har også store mængder guld og diamanter såvel som bauxit og coltan, der bruges i mobiltelefoner, bærbare computere og andre former for elektronik.

Reuters

USA overdrager kontrol med militærbaser til Syrien

Syrien har fået overdraget kontrollen med landets militærbaser, som i mere end ti år har huset udstationerede amerikanske soldater.

Det oplyser Syriens udenrigsministerium i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ministeriet skriver, at overdragelsen sker “i fuld koordinering mellem regeringerne i Syrien og USA”.

Amerikansk militær har været til stede i Syrien siden 2014 og stået i spidsen for en koalition, der har bekæmpet Islamisk Stat (IS).

IS havde dengang erobret store områder i Syrien og Irak i en lynoffensiv.

Da IS havde mest magt fra 2014 til 2017, sad gruppen på store dele af Syrien og Irak, hvor millioner levede under det hårdhændede islamistiske styre.

Det såkaldte IS-kalifat kollapsede i 2019 i Irak og Syrien.

Det syriske udenrigsministerium skriver torsdag, at USA og Syrien har en fælles opfattelse af, at de omstændigheder, der nødvendiggjorde amerikansk militærs tilstedeværelse i Syrien, har ændret sig.

– Den syriske stat er i dag fuldt ud i stand til at lede antiterrorindsatsen indefra i samarbejde med det internationale samfund, skriver ministeriet.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, bekræfter over for AFP, at det har afsluttet overdragelsen af alle større baser i Syrien, men Centcom vil fortsat yde støtte.

– De amerikanske styrker fortsætter med at støtte partnerledede antiterrorindsatser, som er afgørende for at sikre en varig nedkæmpelse af IS, oplyser Centcom til AFP.

Syrien befinder sig i en genopbygningsfase efter mange års borgerkrig.

Syriens nuværende præsident, Ahmed al-Sharaa, væltede sammen med oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham i december 2024 den mangeårige leder Bashar al-Assad under en hurtig offensiv.

Sidste år tilsluttede det nye styre i Syrien en amerikanskledet koalition mod IS.

Astronaut på historisk mission ser månelanding som tæt på

Mennesket er meget snart parat til igen at lande på Månen.

Det siger astronauten Reid Wiseman torsdag på et pressemøde, efter at han i sidste uge vendte tilbage til Jorden med rumfartøjet Orion efter den første bemandede månemission i mere end 50 år.

– Det er ikke så stort et skridt, som jeg troede.

– Hvis vi havde fået nøglerne til et landingsfartøj, så havde vi ført det ned og landet på Månen. Det er absolut muligt, og det er muligt snart, siger Reid Wiseman ifølge mediet BBC.

Wiseman var en del af den amerikanske rumfartsorganisation Nasas Artemis II-mission, der spiller en central rolle i planerne om at få mennesker tilbage på Månen i 2028.

Nasa vil senere bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

Christina Koch, der også var en del af besætningen på Orion, mener, at en rumbase på Månen er realistisk.

– Der er så mange eksempler, hvor vi har vist, at vi kan, siger Christina Koch på pressemødet ifølge BBC.

– Al den analyse, vi laver før missioner, drøftelser og forberedelse på mulige scenarier, handler om at finde operationelle løsninger på alt, hvad man kan støde på. At opnå det næsten umulige er præcis det, vi gør.

Orion satte undervejs på den godt ni dage lange rummission rekord for den længste distance, som et menneske har været ude i rummet.

Da astronauterne midtvejs på turen fløj rundt om Månen, nåede de 406.777,8 kilometer ud i rummet, hvilket er den længste distance, som mennesker har været fra Jorden.

Nasas næste bemandede opsendelse, Artemis III, skal efter planen foregå i 2027. Her er formålet at øve Orions sammenkobling med et eller flere månelandingsfartøjer og afprøve nye rumdragter.

Selve månelandingen vil først ske som en del af Artemis IV-missionen, der vil foregå i 2028.

Seks gange i historien har astronauter fra Nasa landet på Månen i perioden fra 1969 til 1972. Månelandingerne var en del af Nasas Apollo-missioner.

ICE-betjent anklaget for at rette pistol mod hovederne på civile

En betjent fra immigrationsmyndigheden ICE i USA er blevet anklaget for grov vold med et farligt våben.

Det siger en anklager i den amerikanske delstat Minnesota ifølge NBC News.

Betjenten er anklaget for at have rettet en pistol mod hovederne på to civile i en bil tilbage i februar, lyder det fra anklager Mary Moriarty fra amtet Hennepin.

Det er ifølge NBC News den første sag, hvor en ICE-betjent bliver retsforfulgt i forbindelse en større indsats mod ulovlige migranter i Minnesota tidligere på året, som trak national opmærksomhed.

Der er udstedt en arrestordre på ICE-betjenten, skriver NBC News.

ICE hører under USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security. Ministeriet har ikke kommenteret sagen over for NBC News.

Den anklagede ICE-betjent kørte 5. februar i en SUV, da han trak op på siden af et andet køretøj.

Her “rettede han sit tjenestevåben direkte mod begge ofre, mens han fortsatte med ulovligt at køre i nødsporet” på en motorvej, siger anklageren i amtet Hennepin.

– For en føderal betjent mener vi, at det at køre ulovligt i nødsporet, trække op på siden af en bil og rette en pistol mod hovederne på to borgere, som ikke foretog sig noget, ligger langt uden for rammerne af deres beføjelser, siger anklager Mary Moriarty ifølge NBC News.

Ifølge anklageren blev den omtalte ICE-betjent afhørt dagen efter hændelsen, hvor han indrømmede at have trukket tjenestevåbnet.

USA’s præsident Donald Trumps administration indledte i december sidste år en større operation med navnet “Operation Metro Surge” i delstaten Minnesota.

Det var en fælles indsats mellem immigrationsmyndigheden ICE og det føderale grænsepoliti (CBP) med det formål at pågribe ulovlige migranter i USA og udvise dem.

Trump-administrationen sendte tusindvis af føderale betjente til Minnesota som led i operationen.

Indsatsen førte til adskillige voldsomme razziaer, og to amerikanske statsborgere blev i januar dræbt i byen Minneapolis. En 37-årig kvinde blev dræbt af ICE, mens en 37-årig mand blev dræbt af grænsepolitiet.

Drabene udløste massiv vrede og store demonstrationer over hele landet.

Trump-administrationens grænsechef, Tom Homan, meddelte i februar, at indsatsen i Minnesota blev afviklet, og at den havde ført til tusindvis af anholdelser.

Victoria Beckham om strid med søn: Vi har forsøgt at beskytte børnene

Victoria Beckham og hendes mand, David Beckham, har altid forsøgt at beskytte deres børn.

Det siger hun i et interview med The Wall Street Journal.

– Vi har altid forsøgt at være de bedste forældre, vi kan være, siger hun.

Interviewet kommer, efter at parrets ældste søn, Brooklyn, langede hårdt ud efter sine forældre i et opslag på det sociale medie Instagram i januar.

Ud over at Victoria Beckham ønskede sin søn tillykke med fødselsdagen på sociale medier i marts, er det første gang, hun udtaler sig offentligt om sagen.

Her beskyldte den 27-årige Brooklyn sine forældre for at forsøge at ødelægge forholdet til hans kone, den amerikanske skuespiller Nicola Peltz Beckham. Han skrev, at han ønskede at tage en pause fra sin familie.

Han beskyldte sine forældre for det, han betegnede som bestikkelse. De ville have ham til at sælge de kommercielle rettigheder til hans eget navn, sagde han.

Ifølge Brooklyn Beckham stjal hans mor, Victoria Beckham, den første dans til hans bryllup og “dansede meget upassende op ad mig” foran 500 gæster.

– Jeg har aldrig følt mig mere utilpas eller ydmyget i hele mit liv, skrev Brooklyn i opslaget.

Victoria Beckham kommer ikke direkte ind på Brooklyns beskyldninger, men siger følgende til The Wall Street Journal:

– Vi har været i offentlighedens søgelys i mere end 30 år lige nu, og alt, hvad vi nogensinde har forsøgt at gøre, har været at beskytte og elske vores børn. Og det er egentlig alt, hvad jeg vil sige om den sag.

Interviewet kredser om hendes liv og karriere som først medlem af bandet Spice Girls i 90’erne og 00’erne og senere ægteskabet med fodboldspilleren David Beckham.

Hun siger, at hun stadig lærer at give slip på kontrollen både i de firmaer, som hun står bag, og privat.

– At være forælder til unge voksne børn og voksne børn, Gud, jeg mener, det er meget anderledes i forhold til at have små børn. Jeg synes, at vi prøver at gøre det, så godt som vi kan, siger hun.

David Beckham har ikke kommenteret direkte på sagen, men talte generelt om sociale medier under et oplæg i Schweiz kort efter Brooklyns udtalelse. Her sagde han, at børn “gerne må begå fejl”.

Ti dages våbenhvile mellem Libanon og Israel er trådt i kraft

En ti dage lang våbenhvile mellem Libanon og Israel er torsdag aften trådt i kraft.

USA’s præsident, Donald Trump, havde på forhånd sagt, at våbenhvilen ville træde i kraft klokken 23.00 dansk tid.

Den libanesiske hær siger natten til fredag dansk tid i en erklæring, at Israel har overtrådt våbenhvilen ved at angribe flere landsbyer i det sydlige Libanon. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Libanons hær opfordrer borgere om at afvente med at vende tilbage til landsbyer og byer i det sydlige Libanon.

Israel har ikke umiddelbart kommenteret beskyldningerne. Landets premierminister har tidligere oplyst, at dets styrker fortsat vil være til stede i den sydlige del landet trods våbenhvilen.

Kort efter at våbenhvilen blev indledt, lød der skud i de sydlige forstæder i Libanons hovedstad, Beirut. Der var tilsyneladende tale om en spontan fejring af våbenhvilen, skriver nyhedsbureauet AFP, uden dog at kunne bekræfte det.

Beiruts sydlige forstæder er højborg for den militante gruppe Hizbollah, som har base i Libanon og er allieret med styret i Iran.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, skriver natten til fredag på Truth Social, at han håber, at Hizbollah overholder våbenhvilen.

– Jeg håber, at Hizbollah opfører sig ordentligt og ansvarligt i denne vigtige periode, skriver Trump på sit sociale medie.

– Det vil være et fantastisk øjeblik for dem, hvis de gør det. Ikke flere drab. Der skal endelig skabes fred, tilføjer præsidenten.

Våbenhvilen mellem Libanon og Israel kommer, samtidig med at USA forsøger at lande en aftale med Iran om at afslutte krigen. Styret i Iran har insisteret på, at våbenhvilen i Libanon skal være en del af enhver aftale.

Krigen i Mellemøsten begyndte, da USA og Israel angreb Iran den 28. februar.

Libanon blev trukket ind i konflikten, da Hizbollah affyrede raketter mod Israel den 2. marts.

Siden da har israelske angreb i Libanon dræbt mere end 2000 mennesker og fordrevet over en million, mens israelske styrker er rykket ind på landjorden i den sydlige del af Libanon.

Trump sagde tidligere torsdag, at en våbenhvile var en realitet efter det, som præsidenten betegnede som fremragende telefonsamtaler med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Libanons præsident, Joseph Aoun.

Hizbollah har ikke umiddelbart været en del af forhandlingerne.

AFP

Politiet undersøger mistænkelige forhold i Sydjylland

Politiet er til stede to steder i Syd- og Sønderjylland, hvor de undersøger mistænkelige forhold.

Det gælder blandt andet i Vejen i Sydjylland, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update kort før klokken 23.00.

– Af hensyn til efterforskningen kan vi ikke sige yderligere på nuværende tidspunkt, lyder det.

Politiet vil være til stede nogle timer endnu, skriver politiet og understreger, at forholdet ikke udgør en risiko for borgere i Vejen.

Vejen er en by i Sønderjylland med godt 10.000 indbyggere. Den ligger mellem Kolding og Esbjerg.

Tidligere på aftenen skrev samme politikreds på Politi Update, at man undersøgte et mistænkeligt forhold i Rinkenæs.

Forholdet blev betegnet som overstået.

– Vi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere, men vil i morgen sende politibussen til byen, lød det kort før klokken 21.00 fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Rinkenæs er en by i Sønderjylland med knap 1300 indbyggere.

Politiet oplyser ikke, om de to forhold har forbindelse til hinanden.

Netflix hæver omsætningen – men skuffer markedet

Selv om Netflix fik flere penge i kassen end forventet i første kvartal og overgik sidste års omsætning med 16 procent, er investorerne alligevel skuffede.

Det står klart, efter at regnskabstallene for årets første tre måneder blev offentliggjort torsdag efter lukketid på børsen i Wall Street.

Netflix-aktien handles i eftermarkedet ni procent lavere, og det kan skyldes, at selskabets prognose for indtjeningen i det igangværende andet kvartal er lavere end forventet.

Samtidig kan det have haft betydning, at medstifter Reed Hastings i forbindelse med regnskabsaflæggelsen har meddelt, at han stopper i bestyrelsen til sommer.

Netflix solgte streamingabonnementer for 12,25 milliarder dollar (knap 78 milliarder kroner) i første kvartal.

Selskabet annoncerede for et par uger siden, at man ville hæve abonnementspriserne i USA på alle pakker.

Indtil videre er der ikke meldt om lignende prisstigninger i Danmark.

Netflix led i sidste uge et nederlag i Italien, hvor en dommer slog fast, at de hidtidige prisstigninger for italienske kunder var ulovlige ifølge italiensk lov, fordi der ikke var givet tilstrækkelig begrundelse for at gennemføre dem. Netflix har dog appelleret kendelsen.

I slutningen af sidste år forlød det, at Netflix havde afleveret et bud på konkurrenten Warner Bros. Discovery, som var højere end det, som Paramount Skydance tidligere havde budt på underholdningskoncernen.

Senere forhøjede Paramount Skydance dog sit bud så meget, at Netflix droppede ud af budkrigen, fordi prisen ville blive for høj.

Warner Bros. Discovery ejer Netflix-konkurrenten HBO Max, en række sportsrettigheder samt rettighederne til blandt andet Harry Potter- og DC Comics-universerne.

Selskabets aktionærer skal i næste uge beslutte, om de vil takke ja til Paramount Skydances købstilbud, der værdisætter Warner Bros. Discovery til 110 milliarder dollar.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]