Burnham bekræfter kandidatur som Starmer-efterfølger
Andy Burnham bekræfter i et opslag på X, at han gerne vil være Keir Starmers efterfølger som Labour-leder og premierminister i Storbritannien.
Andy Burnham bekræfter i et opslag på X, at han gerne vil være Keir Starmers efterfølger som Labour-leder og premierminister i Storbritannien.
Det britiske meteorologiske institut, Met Office, advarer om “ekstremt varmt vejr” i Storbritannien i denne uge.
Det skriver instituttet i en pressemeddelelse.
Fra mandag til og med torsdag regner instituttet med, at temperaturerne mange steder vil overstige 35 grader.
Hedebølgens højdepunkt forventes at komme onsdag og torsdag, hvor man regner med, at temperaturen når 38 grader.
Storbritannien er ikke det eneste land, der oplever høje temperaturer i Europa i øjeblikket.
I Frankrig holder flere skoler lukket, efter at Frankrigs højeste varmeadvarsel for første gang blev udsendt for dele af landet.
Det skriver AFP.
Også Sveriges meteorologiske institut advarer mandag om en varm uge forude.
Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.
En 15-årig dreng er sigtet for at tilskynde en mand til at begå selvmord. Det skete søndag aften på Hundige Station. Her overvejede en mand at springe fra en gangbro, mens en gruppe unge kom med tilråb for at få ham til det. Manden tog ikke sit eget liv. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi mandag. Politiet fik fat i den 15-årige, mens resten af gruppen løb fra stedet. Drengen nægter sig skyldig. Pressetalsmand hos politikredsen Thomas Kristensen kalder opførslen fuldstændig utilstedelig. Han understreger, at det er meget sjældent, at politiet bruger paragraffen om medvirken til selvmord.
I forbindelse med et voldsomt opgør i maj i Ikast og Herning har politiet foretaget fire nye anholdelser.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi mandag.
De fire, der er mænd i alderen fra 18 til 22 år, skal stilles for en dommer i Herning klokken 12.00.
Sigtelserne drejer sig om to påsatte brande og om et skyderi. De fire mistænkes for medvirken, oplyser politiet.
Skuddene blev affyret mod en lejlighed i Brændgårdsparken den 17. maj om aftenen.
Samme dag opstod der også to brande i Ikast. I det ene tilfælde kom en 68-årig kvinde til skade ved en brand i en lejlighed på Strøget i Ikast. Hun blev fløjet til behandling på Rigshospitalet, har Herning Folkeblad tidligere oplyst.
De fire netop anholdte er ikke fra lokalområdet. De er fra Thy, Mors og Fredericia, oplyser politikredsen.
Når de fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Herning, vil anklagemyndigheden anmode om lukkede døre, så offentligheden er afskåret fra at vide, hvilke beviser politiet har mod dem.
Dog læses sigtelsen op for åbne døre.
Det er tidligere kommet frem, at hændelserne i Ikast og Herning i maj formentlig har relation til en konflikt mellem to grupperinger, der af politiet er blevet døbt Øst-Gruppen og Nord-Gruppen.
I forbindelse med konflikterne oprettede Midt- og Vestjyllands Politi visitationszoner i Herning.
Tirsdag i sidste uge blev visitationszonerne ophævet.
– Vi vurderer bestemt, at zonerne har haft den ønskede effekt. De har medvirket til at dæmpe konflikten og skabe tryghed i de berørte områder, sagde Hans Roost, der er linjechef for central efterforskning i Midt- og Vestjyllands Politi, tirsdag.
I samme anledning oplyste politiet, at 14 personer sad fængslet i sager, der menes at have forbindelse til konflikten.
Det blev også oplyst, at der er kommet “ro på” konflikten.
En 15-årig dreng er sigtet for at have tilskyndet en person til selvmord i forbindelse med en hændelse søndag aften på Hundige Station.
Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi mandag.
Politiet var til stede ved stationen klokken 21.39 søndag, fordi en voksen mand stod på gangbroen over sporene og overvejede at springe derfra.
Mens politiet var i dialog med manden for at få ham sikkert ned, kom en gruppe unge med tilråb for at få manden til at springe ud, står der.
Østjyllands Politi vil ikke udtale sig om, hvorvidt en sag om en betjent, der sparker en mand på jorden i forbindelse med en anholdelse, har fået disciplinære konsekvenser.
Politikredsen begrunder det med, at der er tale om en personalesag.
Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, vil trække sig som formand for partiet Labour og premierminister.
Det siger han mandag foran 10 Downing Street, der er den britiske premierministers officielle residens.
Starmer tilføjer, at han vil blive på posten som premierminister, indtil en afløser er fundet, og lover at gøre alt, hvad han kan, for at sikre en “velordnet magtoverdragelse”.
Han har allerede fra morgenstunden orienteret kong Charles, lyder det.
– Det spørgsmål, mit parti stiller sig nu, er, om jeg er den bedst egnede til at lede os ind i det kommende parlamentsvalg. Jeg har hørt min parlamentsgruppes svar på dette spørgsmål, og jeg accepterer dette svar, siger han og tilføjer:
– Hver eneste beslutning, jeg har truffet, har handlet om at sætte det land, jeg elsker, i første række. Derfor vil jeg træde tilbage som leder af Labour-partiet.
Den snart afgående premierminister uddyber desuden ifølge The Guardian, at han vil bede Labour-partiet om at udarbejde en tidsplan for overdragelsen.
9. juli vil der blive åbnet for indstillinger til formandsposten, lyder det videre.
En ny leder skal ifølge Starmer være på plads, inden landets parlament genoptager arbejdet efter sommerferien i september.
Politiet har anholdt en 47-årig mand, der sigtes for at have indsmuglet mere end et halvt ton hash fra Spanien til Danmark.
Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet til Ritzau.
Den anholdte stilles for en dommer i Retten i Lyngby klokken 13.
I sigtelserne mod manden indgår også, at han skal have indført fire kilo kokain til Danmark, ligesom han mistænkes for at have hvidvasket 5,5 millioner kroner.
Når sankthansbålene tændes tirsdag, er brandfaren flere steder i landet moderat til meget høj. Det gælder særligt omkring Aarhus, Djursland, det centrale Fyn og store dele af Sjælland. Det oplyser Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber. Selvom der ikke er afbrændingsforbud, opfordrer han til forsigtighed. Tal fra Beredskabsstyrelsen viser nemlig, at brandvæsenet rykker ud til dobbelt så mange opkald sankthansaften som på en gennemsnitlig aften. Mange brande opstår efter midnat, fordi gløderne ikke er slukket helt. Derfor lyder anbefalingen fra Bjarne Nigaard, at man har vand parat og slukker bålet ordentligt, inden man går hjem.
Odense Håndbold, Nykøbing Falster Håndbold hos kvinder og GOG og Skanderborg AGF har alle fået en plads i næste sæsons Champions League. Det skriver EHF på sin hjemmeside.
Natten til mandag dansk tid fik Danmark sin første spiller i WNBA nogensinde.
23-årige Laura Ziegler spillede således ti minutter for Los Angeles Sparks i den stærkeste basketball-liga for kvinder.
– Det er stadig lidt surrealistisk, for det er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse ved at spille på det allerhøjeste niveau i hele verden.
– Jeg prøver stadig at forstå, hvad der er sket, men jeg er bare rigtig glad og virkelig taknemmelig, siger Laura Ziegler til DR Sporten.
Den danske landsholdsspiller lavede fire point i sit holds 98-97-sejr over New York Liberty på hjemmebane.
Debuten udløste et hav af beskeder fra familie og venner, fortæller Ziegler og kalder debuten for “nok den største kamp” i sin karriere.
Hun har spillet fire år i den bedste collegerække i USA, inden hun i april blev tilknyttet Los Angeles Sparks.
Brandfaren i Danmark er moderat til høj tirsdag, når sankthansbålene tændes landet over.
Sådan lyder det fra Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber.
Særligt i områder omkring Aarhus og Djursland, på det centrale Fyn samt store dele af Sjælland er brandfaren vurderet til at være meget høj.
Selv om der ikke er udstedt afbrændingsforbud i forbindelse med årets sankthansfejring, opfordrer Danske Beredskaber til, at man udviser forsigtighed og tænker sig om.
Tidligere på året havde SAS planer om at flytte flere fly fra Københavns Lufthavn til Arlanda i Sverige. Årsagen var de lange køer ved paskontrollen. Det skriver Børsen, der har fået aktindsigt i forløbet. SAS bekræfter forløbet. Problemerne er blandt andet opstået som følge af et nyt grænsekontrolsystem. Det kræver, at borgere fra lande uden for EU registreres med fingeraftryk og foto. I et brev til regeringen skrev direktør for kommunikation i SAS, Mads Brandstrup, at selskabet manglede en plan for politiets bemanding ved paskontrollen. Københavns Politi oplyser, at det har tilført væsentligt flere ressourcer til grænsekontrollen, end tilfældet var i 2025.
SAS havde tidligere på året planer om at flytte flere fly fra Københavns Lufthavn til den svenske lufthavn Arlanda, hvis ikke der blev fundet en løsning på lange køer ved paskontrollen.
Det skriver Børsen, som har søgt aktindsigt i forløbet og talt med en række kilder. SAS bekræfter også forløbet over for mediet.
Planerne blev ifølge avisen præsenteret for Justitsministeriet i slutningen af februar. Her havde Mette Frederiksen (S) netop udskrevet folketingsvalg.
Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator stiger til minus 14,0 i juni. Det er en fremgang på 5,8 point i forhold til maj, men peger fortsat på pessimisme blandt forbrugerne.
En motorcyklist mistede livet søndag aften, efter at han påkørte en traktor ved Nørre Asmindrup i Odsherred. Han blev 35 år.
Det oplyser politiet ifølge Ekstra Bladet.
Traktoren var ved at bakke på Brændtvej, da sammenstødet skete.
Motorcyklisten var død på stedet i ulykken, som politiet fik anmeldelse om lidt før klokken 19.
Antallet af episoder med vold og trusler mod medarbejdere i landets fængsler falder. Det sker efter at være steget flere år i træk. Det viser en opgørelse fra Justitsministeriet. Sidste år var der samlet set 361 sager. De seneste ti år har fængslerne blandt andet haft fokus på at efteruddanne personalet i at deeskalere situationer. Justitsminister Nicolai Wammen kalder udviklingen for positiv. Han understreger dog i en meddelelse, at antallet stadig er alt for højt. Formand i Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen peger desuden på, at den nuværende bemandingskrise betyder, at der er mindre kontakt mellem ansatte og indsatte.
Antallet af episoder med vold og trusler mod medarbejdere i landets fængsler faldt sidste år efter at være steget flere år i træk.
Det viser en opgørelse fra Justitsministeriet.
Der var sammenlagt 361 af den slags episoder i 2025 mod 452 året før.
Fængslerne har ifølge ministeriet arbejdet målrettet med at få nedbragt volden og truslerne de seneste ti år.
Man har blandt andet haft fokus på at efteruddanne personalet i at deeskalere situationer.
Justitsminister Nicolai Wammen (S) siger, at udviklingen er positiv, og ifølge ham viser det, at indsatsen virker.
– Over 350 episoder med vold og trusler på et år er dog stadig alt for mange, siger han i meddelelsen.
– Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at vores dygtige personale i fængsler og arresthuse ikke udsættes for overfald – derfor fortsætter arbejdet med at styrke sikkerheden.
Planer for sportsnyheder tirsdag er opdateret og kan følges på
http://www.ritzau.dk/sportsprogram
Ritzau følger bl.a.:
(Alle tidspunkter er cirka-tidsangivelser for udsendelse af historier)
Ritzaus program opdateres dagen igennem på netadressen: http://ritzau.dk/sportsprogram
* TIRSDAG 23. JUNI 2026 *
Dagens Sport
Atletik: DM ude i Herning (slutter søndag)
Badminton: US Open, niveau 5, USA (slutter søndag).
Fodbold: VM-slutrunde i USA, Mexico og Canada (slutter 19. juli).
Sejlsport: Kieler Woche (slutter søndag).
Tennis: DM i Herning (slutter søndag) –
ATP/WTA: Eastbourne (slutter søndag) – ATP: Mallorca (slutter søndag) – WTA: Bad Homburg (slutter søndag).
Vi går en solrig og meget varm uge i møde. Faktisk kan weekenden byde på årets hidtil varmeste dag og måske endda en hedebølge. Det fortæller Thor Hartz, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut. Han forklarer, at varmen fra det europæiske kontinent trækker op mod Danmark i løbet af ugen. Mandag og tirsdag byder på behagelige temperaturer og rolige vindforhold til sankthansaften. Men fra onsdag tager varmen et spring opad. Når vi når frem til fredag og lørdag, kan temperaturerne ramme helt op til 33 grader flere steder i landet.