Seneste nyheder

Statsregnskabet for 2024 er i det store og hele uden væsentlige fejl. Men to ministerier får kritik for deres regnskaber.

Sådan lyder det mandag i en udtalelse fra Statsrevisorerne, efter at Rigsrevisionen har set på statsregnskabet.

– Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Rigsrevisionen for tredje år i træk har måttet tage forbehold for Erhvervsministeriets regnskab på grund af væsentlige fejl i en afgrænset del af Erhvervsministeriets regnskab, skriver Statsrevisorerne.

Det fremgår, at der er fejl i Erhvervsstyrelsens regnskab for i alt 487 millioner kroner i regnskabet, og det falder tilbage på Erhvervsministeriet.

– Forbeholdet skyldes, at indtægter og udgifter fra slutafregningen af et større antal tilskudssager vedrørende covid-19-hjælpepakkerne mangler i regnskabet, og at styrelsen mangler at afskrive tilgodehavender fra konkursramte virksomheder, skriver Statsrevisorerne.

Også Kulturministeriet får kritik. Det skyldes, at ministeriet har overtrådt bevillings- og disponeringsreglerne i forbindelse med, at Det Danske Filminstitut indgik en aftale uden hjemmel.

– De øgede udgifter har betydet, at Filminstituttet har måttet afskedige medarbejdere og skære i flere kerneopgaver, skriver Statsrevisorerne.

Statens driftsregnskab for 2024 viste et overskud på 79,3 milliarder kroner.

Det er Rigsrevisionen, der har udarbejdet beretningen, som er afgivet til Folketinget med de seks politisk udpegede statsrevisorers bemærkninger.

Folketingsmedlem Mette Abildgaard (K) er formand for Statsrevisorerne.

Det bliver et klart “nej tak” fra finansminister Nicolai Wammen (S) til et forslag fra Liberal Alliance om at betale statens store overskud tilbage til borgerne.

– Det er en bombe under fremtidens velfærdssamfund. For Alex Vanopslagh (formand for LA, red.) vil fyre hver en krone af på skattelettelser i stedet for at investere i vores sundhedsvæsen, folkeskolen, ældreplejen og daginstitutionerne, siger Nicolai Wammen.

Forslaget om den såkaldte “tilbagebetalingsgaranti” går på, at staten “i udgangspunktet” skal betale de store overskud tilbage til danskerne i form af skatte- eller afgiftslettelser. Det fortæller Alex Vanopslagh til Berlingske.

Det er ikke nærmere defineret i udspillet fra LA, hvordan pengene skal betales tilbage. Men der er tale om meget store milliardbeløb, der er mange gange større end den skattereform, SVM-regeringen senest præsenterede.

LA-formanden tager det forbehold, at der kan opstå situationer, hvor det giver mening at investere yderligere i det offentlige. Han nævner forsvaret.

Men det er for ubalanceret, mener finansminister Nicolai Wammen:

– Det er en dårlig idé at bruge hele det råderum, vi har i statskassen, på skattelettelser, fordi det samtidig betyder, at vi så ikke har en krone mere, vi kan bruge til vores sundhedsvæsen, vores folkeskole, vores daginstitutioner, klimatilpasning og alt det, som har en kæmpe betydning for danskernes hverdag.

Finansministeren afviser dog ikke yderligere afgifts- og skattelettelser. Han varsler afgiftslettelser i den kommende tid. På fødevarer.

– Vi vil som regering fortsat kigge på, hvordan vi kan gøre det billigere at være dansker, blandt andet ved at komme med forslag til afgiftslettelser, når vi her senere på måneden præsenterer en finanslov, siger Nicolai Wammen.

Det skal ske i en balance, tilføjer ministeren, så man kan prioritere velfærdssamfundet.

En mand, som svensk politi blandt andet mistænker for at stå bag Telegramgruppen “Samuraibørnene”, er mandag blevet fængslet af retten i Malmø.

Ifølge en pressemeddelelse fra svensk politi mistænkes manden for at have administreret chatgrupper, hvor han udsendte opgaver om at udføre voldshandlinger i Danmark eller Sverige.

Manden er netop blevet udleveret fra Chile. Politiet i Sverige betragter ham ifølge pressemeddelelsen som “en nøglefigur” i et kriminelt netværk.

Ifølge svensk politi er manden også efterlyst af de danske myndigheder.

Manden er svensk statsborger. Han er mandag blevet fængslet på baggrund af en mistanke om opildnen til drab og drabsforsøg.

Den mistænkte skal have kommunikeret med en mand i 30’erne, som blev anholdt af svensk politi i foråret.

På den pågældende mands telefon fandt politiet en samtale med den nu udleverede mand, hvor de diskuterede drabsplaner.

Politiet mistænker også den nu anholdte mand for at opildne til drabsforsøg i en sag fra Malmø sidste år. Her skød en 13-årig dreng en mand med et automatvåben.

Ifølge svensk politi ville den anholdte betale drengen 5000 kroner for et drab.

Svensk politi beskriver ikke de sager, som manden mistænkes for i Danmark.

Statsadvokaten i Norge vil klokken 14.30 mandag afholde pressemøde, hvor det meddeles, om der rejses tiltale mod Marius Borg Høiby.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Høiby, der er søn af den norske kronprinsesse, Mette-Marit, er sigtet for i alt 23 forhold, herunder voldtægt, oplyste norsk politi i slutningen af juni.

Ved samme lejlighed blev det meddelt, at sagen blev oversendt til statsadvokaten, der skulle træffe beslutning om en mulig tiltale.

Den beslutning ventes statsadvokat Sturla Henriksbø mandag at offentliggøre.

Blandt de andre sigtelser er seksuelt krænkende adfærd, mishandling i en nær relation og brud på tilhold.

Der er et tocifret antal forurettede i sagen. Hvor mange der er tale om, ville politiet i juni ikke ind på.

Sagerne mod Høiby begyndte 4. august sidste år, da han blev anholdt og sigtet for vold mod sin daværende kæreste og for hærværk. Siden er sagen vokset, og sigtelserne mod ham er blevet udvidet.

Den norske oliefond har solgt ud af seks nye, mindre israelske selskaber og udelukker også seks yderligere selskaber fra sin portefølje.

Det skriver det norske medie NRK mandag.

Dermed vil oliefonden snart være ude af i alt 23 israelske selskaber, siden der blev sat fokus på dens israelske investeringer.

Hvilke selskaber der er tale om, vil først blive oplyst, når fonden er helt ude af selskaberne.

Baggrunden for det øgede fokus på de israelske investeringer er, at avisen Aftenposten har beskrevet, at oliefonden tjente stort på aktier i blandt andet Bet Shemesh Engines, som er et israelsk selskab, der vedligeholder israelske kampfly.

Siden da har oliefonden erkendt, at fonden havde fejlvurderet selskabet.

Meldingen kommer, efter at den norske finansminister, Jens Stoltenberg, i begyndelsen af august havde bedt den norske nationalbank, som oliefonden hører under, og fondens etiske råd om at gennemgå de israelske selskaber, som fonden havde investeringer i.

– Norges Bank og Etikrådet har leveret grundige og gode rapporter, og de tiltag, der nu varsles, er vigtige for pensionsfonden, siger Stoltenberg ifølge NRK.

Norges oliefond er verdens største investeringsfond. Ved udgangen af 2024 var den 20 billioner – eller 20.000 milliarder – norske kroner værd.

I danske kroner svarer det til omkring 12.540 milliarder.

Fonden ejer 1,5 procent af alle børsnoterede aktier på verdensplan.

Norge etablerede den statslige oliefond i 1996 for at have en form for opsparing til dårlige tider. Siden da er værdien vokset til næsten fire gange Norges bnp.

Liberal Alliance udelukker ikke at gøre SF’eren Sisse Marie Welling til overborgmester i København.

Det siger LA’s spidskandidat i Københavns Kommune til kommunalvalget 18. november, folketingsmedlem Alexander Ryle, til Altinget.

– Hvis SF er villige til at give indrømmelser til os i en konstituering, i stil med det vi har set ved de seneste budgetforhandlinger i København, så er jeg ikke afvisende over for, at vi kan ende med at pege på Sisse Marie Welling, siger han til Altinget.

Ryle er til gengæld “betænkelig” ved at indgå en konstitueringsaftale efter valget, som gør Socialdemokratiets spidskandidat, eksminister og tidligere folketingsmedlem, Pernille Rosenkrantz-Theil, til overborgmester.

Welling, der er sundheds- og omsorgsborgmester i København, afviste så sent som i sidste uge ved SF’s sommergruppemøde at tale om overborgmesterposten, og om hun selv var kandidat til den.

– Vi kommer ikke til at sætte navn på en overborgmesterkandidat eller sige, om vi går efter posten eller ej i dag, sagde Welling i den forbindelse.

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Line Barfod (EL) er også spidskandidat og har meldt ud, at det vigtigste ikke er at få posten som overborgmester, selv om Enhedslisten er det største parti.

Det vigtigste er, at Socialdemokratiet ikke får den. Det kan give en åbning til netop Welling, der er udråbt som en af favoritterne ifølge iagttagere.

Rosenkrantz-Theil har tidligere sagt til DR-podcasten “Magten”, at hun ikke vil pege på en anden politiker fra et andet parti til overborgmesterposten.

Welling ville i sidste uge ikke røbe, hvem hun ser et samarbejde med, men har nævnt, at hun og SF har haft et godt samarbejde med Enhedslisten og Alternativet.

Folketingsmedlem Mette Reissmann (S), som stiller op ved kommunalvalget, kritiserer LA’s melding.

– SF har forlovet sig med Enhedslisten og Alternativet på den yderste venstrefløj. Og at Liberal Alliance nu åbner for at pege på SF som overborgmesterparti og dermed placere magten i hovedstaden på den yderste venstrefløj, synes jeg er dybt bekymrende, siger hun i en skriftlig kommentar.

Reissmann er blandt andet bekymret over, at Enhedslisten vil fjerne op mod 20.000 parkeringspladser i København. Reissmann er i dag valgt til både Borgerrepræsentationen i København og Folketinget, men har orlov fra Borgerrepræsentationen, da hun ifølge partiets regler om dobbeltmandater ikke må sidde begge steder på samme tid.

Flere brandfolk har mistet livet i kampen mod naturbrande, som igennem uger har hærget Spanien og Portugal.

Det skriver nyhedsbureauet AFP mandag.

I Spanien mistede en brandmand livet, da hans brandbil væltede i den nordvestlige del af landet. Det har bragt det samlede dødstal under de spanske naturbrande op på fire.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at brande har spredt sig til de sydlige skråninger af bjergkæden Picos de Europa. En del af den populære pilgrimsrute Camino de Santiago er lukket.

Tusindvis af hektar land er brændt ned.

– Det er en brandsituation, som vi ikke har oplevet i 20 år, siger forsvarsminister Margarita Robles til radiostationen Cadena SER.

– Brandene har særlige karakteristika som følge af klimaforandringer og denne store hedebølge, fortsætter hun og fortæller, at tyk røg besværliggør arbejdet for brandslukningsfly og -helikoptere.

Også i nabolandet Portugal er en brandmand blevet dræbt i kampen mod flammerne, oplyser den portugisiske præsident, Marcelo Rebelo de Sousa. Det bringer dødstallet i Portugal op på to.

Søndag besøgte den spanske premierminister, Pedro Sánchez, provinserne Orense og Leon under fortsat meget høje temperaturer.

Sánchez havde forkortet sin sommerferie på grund af krisen.

– Der venter stadig nogle udfordrende dage, og desværre er vejret ikke på vores side, sagde han ved et pressemøde.

I alt bekæmper brandfolk i Spanien fortsat omkring 20 større brande under det, der er en af de værste brandsæsoner i årtier i Sydeuropa. Der er i Spanien tale om den tredje uge med advarsler om hedebølge.

Sánchez oplyste søndag, at flere soldater ville blive sat ind for at slukke brandene. Det skal bringe det samlede antal soldater, som er sat ind mod brandene, op på 1900 i Spanien.

I de seneste dage er omkring 70.000 hektar land brændt ned i Spanien. Det fremgår af tal fra Effis, Europas informationsmyndighed for skovbrande. Det skriver AFP.

Siden begyndelsen af året er 185.000 hektar land blevet ødelagt af brande i Portugal.

Regeringspartiet Moderaterne nærmer sig spærregrænsen i den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Moderaterne står til 2,7 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen. Målingen er den første fra Voxmeter efter sommerferien.

For Moderaterne er det et lavpunkt, da det er den laveste måling for Moderaterne i denne regeringsperiode i Voxmeters målinger. Det vil sige siden november 2022.

Ved folketingsvalget i 2022 sikrede Moderaterne sig 9,3 procent af vælgerne. Dengang fik Moderaterne 16 mandater i Folketinget. I dag har partiet 12 mandater, og ifølge den seneste meningsmåling på 2,7 procent vil det svare til estimeret 5 mandater.

Der er en statistisk usikkerhed på 1,0 procentpoint for Moderaterne i mandagens Voxmeter-måling.

Den seneste måling er baseret på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1065 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 11. august til 17. august.

Vestas-aktien overstråler de øvrige aktier i det danske C25-indeks mandag morgen, hvor den handles i niveauet omkring kurs 128.

Det er omkring 11 procent mere, end det var tilfældet ved børsluk fredag.

Årsagen til kursstigningen er formentlig, at de amerikanske skattemyndigheder fredag aften dansk tid fjernede en del af den tåge, der har omgivet vindmølleinvesteringer i USA, efter at Donald Trump indtog Det Hvide Hus i januar.

Det har givet klarhed om, hvad der skal til for at få adgang til de ændrede støtteordninger for grøn energi, og det har investorerne altså kvitteret for.

Godt nok skriver myndighederne, at man strammer op på, hvornår et vindmølleprojekt er berettiget til støtte.

Til gengæld vil der fortsat være mulighed for at opnå støtte, og det er ifølge aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank positivt.

– De værste scenarier uden mulighed for at opføre vindmøller med PTC-tilskud efter 2027 er taget af spillepladen med de nye skattespecifikationer, og det er rigtig godt nyt for Vestas, skriver han i en frisk analyse mandag.

Hos investeringsbanken Jefferies mener man, at Vestas-aktien hen over det kommende år skal op i kurs 149, og derfor anbefaler man fortsat at købe aktien.

– Vi ser historien udvikle sig i andet halvår med stigende ordrer i USA på baggrund af Big Beautiful Bill og støttende vejledning fra skattemyndighederne fredag, skriver finanshuset ifølge MarketWire i en analyse.

Her forudser man også, at Vestas foruden stigende aktivitet i USA også vil få gode forretningsmuligheder i Europa.

De amerikanske nyheder smitter også af på havvindudvikleren Ørsted, der stiger med 2,7 procent.

Novo Nordisk-aktien har ligeledes en god mandag morgen, efter at medicinalselskabet ligeledes fredag efter børsluk kunne fortælle, at vægttabsmidlet Wegovy nu også er godkendt i USA til behandling af sygdommen fedtlever.

Det kan føre til endnu større efterspørgsel på det vigtige amerikanske marked, og det er sandsynligvis medvirkende til, at aktien stiger 3,5 procent.

Tidligere leder og borgmesterkandidat for De Konservative i Roskilde Kommune Lars Lindskov skifter til Moderaterne.

Det skriver Moderaterne i en pressemeddelelse.

Skiftet finder sted blot tre måneder inden kommunal- og regionalvalget 18. november.

Byrådsmedlemmet Lindskov valgte i januar at trække sig som De Konservatives borgmesterkandidat. Han blev i april afløst af folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K), der har oplyst, at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

Foruden at sidde i byrådet i Roskilde Kommune er Lindskov også medlem af regionsrådsmedlem i Region Sjælland.

Lindskov blev valgt ind i byrådet første gang i 2001 og har de seneste ti år været leder for De Konservative i Roskilde.

– Som tingene ser ud i dag, hvor jeg i nogle måneder har haft mulighed for at se tingene lidt fra sidelinjen, ser jeg bedst mig selv i Moderaterne, og jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af et parti, der ønsker at bygge bro i en verden, der mere end nogensinde har brug for sammenhængskraft, siger Lindskov i pressemeddelelsen.

Sydøstjyllands Politi rykkede mandag morgen ud til et knivstikkeri på 10. klasses-centeret UCS10 i Skanderborg.

Det oplyser politikredsen på X.

En 16-årig dreng er blevet ramt. Han meldes i stabil tilstand.

Drengens pårørende er blevet underrettet.

Politiet oplyser i en pressemeddelelse kort før klokken 11 mandag formiddag, at man har anholdt en anden 16-årig dreng i sagen.

– Politiets indledende efterforskning tyder på, at de to personer kendte hinanden på forhånd. Af hensyn til efterforskningen kan jeg ikke komme ind på baggrunden for knivstikkeriet på nuværende tidspunkt, siger vicepolitiinspektør Allan Nielsen fra Sydøstjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at knivstikkeriet skete omkring 08.50 mandag morgen, og at offeret blev stukket i ryggen.

Politiet er fortsat på stedet mandag formiddag, lyder det. På et senere tidspunkt vil der også være en mobil politistation, så elever, lærere og andre borgere har mulighed for at komme i dialog med politiet.

Sydøstjyllands Politi opfordrer desuden til, at man følger politiets anvisninger på stedet.

I første omgang havde politiet oplyst, at det var rykket ud til et mistænkeligt forhold på Skanderborg Gymnasium. Det blev efterfølgende rettet til UCS10 i Skanderborg.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil have en medieombudsmand.

Det skriver han i et folketingssvar stillet af folketingsmedlem Katrine Daugaard (LA).

– Det har jeg ikke fortalt før nu, da det selvfølgelig har krævet grundig overvejelse, skriver ministeren blandt andet.

I januar anbefalede det regeringsnedsatte medieansvarsudvalg, at der bør indføres en statsfinansieret medieombudsmand.

Denne skal fungere som et uafhængigt, offentligt organ og skal blandt andet have kompetence til at føre straffesager om freds- og ærekrænkelser bragt i massemedier.

Selve spørgsmålet til ministeren omhandler ikke en medieombudsmand. Katrine Daugaard vil høre til ministerens holdning til en konkret sag, hvor produktionsselskabet Kompagniet, som er ved at lave en dokumentar til TV 2, har syet sporingsenheder ind og sendt tøjet retur. Tøjet var købt hos tøjvirksomheden Bestseller.

Hun vil høre, om Engel-Schmidt finder arbejdsmetoden acceptabelt.

Engel-Schmidt giver udtryk for, at han ved flere lejligheder bliver spurgt til sin holdning om mediernes ageren i konkrete sager.

Han vil ikke være overdommer i forhold til mediernes arbejdsmetoder, lyder det i svaret.

– En medieombudsmand vil jo netop kunne få til opgave at undersøge og vurdere sager af denne type med et rent fagligt perspektiv. Uden politisk indblanding, skriver Engel-Schmidt.

Formand for medieansvarsudvalget var eksminister for Venstre Søren Pind. I januar udtalte han, at han håber på, at “udvalgets anbefalinger kan føre til, at der kommer retfærdighed for mennesker, som er blevet uretfærdigt behandlet i medierne og særligt på de digitale tjenester”.

En medieombudsmand skal kunne skride ind af egen drift, hvis der sker “uhensigtsmæssig” medieopførsel, sagde Pind.

Ikke alle i udvalget var enige i anbefalingen af en medieombudsmand. Direktøren for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, valgte at stå uden for anbefalingen.

Hvis du fremover sætter tænderne i en burger fra McDonalds herhjemme, vil kødet stamme fra den fabrik, som Danish Crown er ved at opføre i Vejen.

Slagterikoncernen skriver i en pressemeddelelse, at man har indgået en aftale med burgerkæden om fra og med sommeren næste år at levere bøffer til de 115 danske restauranter samt til øvrige McDonalds-restauranter i Norden.

Det betyder, at der skal ansættes op mod 30 medarbejdere på fabrikken i Vejen, ligesom der bliver brug for mellem 60 og 70 nye medarbejdere på slagteriet i Holsted ikke langt derfra.

– Jeg er ikke i tvivl om, at vi fra sommeren 2026 får kød af høj kvalitet, stor forsyningssikkerhed og skarpt fokus på fødevaresikkerheden.

– Ikke kun på oksekødet, men også på den bacon, som Danish Crown skal levere til vores restauranter i Danmark, Sverige, Norge og Finland, siger Mie Gjedsted, der er Nordic Sourcing og Category Lead hos McDonald’s.

Produktionen af bøfferne kommer til at foregå i de bygninger i Vejen, hvor Skare Meat Packers holdt til, inden selskabet gik konkurs.

Danish Crown overtog efter konkursen de 14.000 kvadratmeter, og bøfproduktionen kommer til at lægge beslag på 5000 af dem.

De bliver fyldt med nye maskiner og ny teknologi de kommende ni måneder.

Danish Crown var sidste efterår igennem en større fyringsrunde, hvor 500 funktionærstillinger blev nedlagt.

Det skete, efter at selskabet i april sidste år besluttede at lukke slagteriet i Ringsted og dermed nedlægge 1200 stillinger.

Det andelsejede slagteriselskab har i en årrække kæmpet med faldende afregningspriser på grise.

De har ført til, at færre grise er blevet sendt til slagtning i Danmark, som igen har svækket koncernens økonomi.

I juli forlød det dog, at andelshaverne forventer at øge mængden af slagtegrise fra 7,9 millioner til 8,4 millioner det kommende år.

Dermed forventer Danish Crown at ende tæt på sin nuværende slagtekapacitet på 9,4 millioner grise, hvilket er med til at sænke omkostningerne per kilo slagtet kød.

Militærstyret i Myanmar vil 28. december i år begynde afholdelsen af det første valg siden et kup.

Det meddeler juntaen mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der bliver tale om et valg i flere faser. Det er uvist, hvor længe det vil vare.

– Den første fase i det demokratiske parlamentsvalg med flere partier begynder 28. december, står der i en meddelelse fra landets valgkommission.

– Datoer for de efterfølgende faser vil blive meldt ud senere.

Valget, der boykottes af oppositionsgrupper og kritiseres af observatører, har været længe undervejs, efter at militæret i februar 2021 tog magten i landet.

Hærchef Min Aung Hlaing gjorde sig selv til ny leder og lovede at holde frie valg efter et år.

Men det er flere gange blevet udskudt, og landet er blevet kastet ud i en borgerkrig, som har kostet tusindvis af mennesker livet.

En FN-ekspert omtalte sidste måned valget som et “svindelnummer”, der var designet til at give militærstyret en form for legitimitet.

Analytikere regner med, at Min Aung Hlaing efter et valg enten beholder en titel som præsident eller hærchef og dermed i praksis kan bevare sin magt over landet.

Under kuppet i 2021 blev den civile regering ledet af Aung San Suu Kyis parti, NLD, afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.

Suu Kyi har modtaget Nobels fredspris og har været et samlingspunkt for modstanden mod militærstyret.

Hun fyldte i juni 80 år og sidder fire og et halvt år efter militærets magtovertagelse stadig fængslet.

AFP

Antallet af danskere, der hver dag tager medicin mod forhøjet kolesterol, stiger.

Alene i årets første tre måneder er antallet af danskere med recept på det kolesterolsænkende medicin statiner steget med 38.000 personer i forhold til samme måned i 2024, der i sig selv var et rekordår.

Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, skriver Jyllands-Posten.

Sidste år indløste knap 900.000 personer recept på statiner, som forebygger blodpropper og øvrige hjerte-kar-sygdomme. Det er en stigning på 57.000 personer på et år.

Sundhedsstyrelsen siger til mediet, at man er bekymret for udviklingen og advarer mod mulig overbehandling.

Kolesterol er en type fedtstof, som kroppen har brug for til blandt andet at lave hormoner og opbygge celler.

Men det dårlige kolesterol, LDL-kolesterol, der også kaldes det “lede kolesterol”, kan aflejres i blodårene. Hvis der aflejres for meget, øger det risikoen for, at man får hjerte-kar-sygdomme.

– For raske personer med lav risiko for at få en blodprop er der ingen garanti for, at man får gevinst af statiner. Tværtimod kan der være potentielle skadevirkninger, siger Kristine Rasmussen Hone, der er afdelingslæge hos Sundhedsstyrelsen, til Jyllands-Posten.

De mest almindelige bivirkninger ved statiner er ifølge styrelsen ledsmerter, leverpåvirkning, muskelsmerter og højt blodsukker.

Sundhedsstyrelsen har siden 2022 haft særligt fokus på at opsamle viden om overforbrug af medicin for på sigt at kunne mindske problemet.

I marts skrev styrelsen, at statiner er et af flere lægemiddelgrupper, hvor der er potentiale for at nedbringe et potentielt overforbrug.

Derfor udarbejdede styrelsen i marts en såkaldt beslutningsstøtte, som er et materiale til læger om opstart, varighed og eventuel ophør af behandling med statiner.

Mindst 20 personer er dræbt, og 134 er såret efter en brand på et produktionsanlæg i den russiske Rjazan-region.

Det rapporterer det statslige russiske nyhedsbureau Ria tidligt mandag.

Ria citerer den lokale redningstjeneste.

Det fremgår ikke umiddelbart af russiske medier, hvad der har forårsaget branden.

Tidligere natten til mandag lød det ifølge Ria fra Ruslands forsvarsministerium, at Ruslands luftforsvar havde destrueret 23 ukrainske droner natten over.

Ukraine og Rusland har været i krig siden februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet.

Samtidig med meldingerne om branden i Rusland er der kommet meldinger fra Ukraine.

Det lyder fra Ukraines statslige redningstjeneste, at en stor brand er brudt ud på et brændstof- og energiforsyningsanlæg i den sydlige Odesa-region.

Ifølge foreløbige oplysninger er der ingen tilskadekomne i branden, lyder det fra redningstjenesten på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Reuters

I de første to måneder af sommeren er frivillige dyrereddere rykket ud 9014 gange til nødlidende katte, hjorte og kragefugle.

Det er det højeste antal udrykninger for juni og juli, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Hvis man som borger møder et dyr i nød, kan man ringe til organisationen, der aktiverer et beredskab af frivillige dyrereddere.

Det er typisk katte, fugle og hjortevildt, der har haft brug for dyrereddernes hjælp.

Katte stod for 1859 udrykninger, mens hjorte stod for 1582. Duer, skader og kragefugle udgjorde 1266.

Travlheden forklarer dyreværnschef Yvonne Johansen blandt andet med, at vejret bliver varmere, hvilket ændrer adfærden hos både dyr og mennesker.

– Når solen skinner og døgnet bliver længere, så opholder vi os mere i naturen og dermed også tættere på dyrene. Derfor opdager vi helt naturligt også flere dyr i nød, siger hun i meddelelsen.

Hun pointerer, at sommeren altid er årets travleste tid for organisationens korps af frivillige. Men denne sommer har dog slået alle rekorder og er medvirkende til, at organisationen forventer, at 2025 bliver et rekordår.

På samme tid sidste år havde beredskabet taget sig af 21.954 sager.

I år lyder det, at de frivillige i løbet af årets første syv måneder har været ude 22.455 gange.

Det bekræfter Yvonne Johansen i, hvor vigtig de frivilliges indsats er, siger hun.

– Men der skal også sendes roser i retning af de opmærksomme danskere, der reagerer, når de ser et dyr i nød. De er medvirkende til, at mange dyr får hjælp, lyder det videre.

Det er i landets største kommuner, der har været flest udrykninger, viser et kort på dyreværnsorganisationens hjemmeside.

København stod for 597 af udrykningerne, mens Aarhus stod for 441.

I Aalborg var frivillige ude 333 gange, og i Odense 286 gange.

Den sydkoreanske præsident, Lee Jae-myung, har mandag givet sit kabinet besked på at forberede en gradvis implementering af det, som betegnes som eksisterende aftaler med nabolandet.

Lee uddyber ikke, hvilke aftaler han henviser til. Præsidenten sagde dog fredag, at Sydkorea har planer om at genindføre en aftale fra 2018 om at indstille nogle militære aktiviteter langs grænsen til Nordkorea.

Den aftale er siden faldet fra hinanden.

Lee har forsøgt at forbedre forholdet til Nordkorea, siden han i juni blev valgt som præsident.

Mandag satte han ord på forholdet under et kabinetsmøde.

– Forholdet mellem Syd- og Nordkorea er afgørende for at beskytte Sydkoreas nationale interesser og udvide rammerne til at arbejde diplomatisk i lyset af hurtigt skiftende eksterne forhold.

– Relevante ministerier bedes venligst forberede en trinvis implementering af eksisterende interkoreanske aftaler, der starter, hvor det er muligt, sagde han.

Efter at Lee blev valgt i juni, stoppede Sydkorea med at udsende propaganda ind over den nordkoreanske grænse. Tidligere i august begyndte Sydkorea så at fjerne de højttalere, der stod på den sydlige side af grænsen.

Det skete i et forsøg på at lette spændingerne mellem de to nabolande, lød det dengang fra en talsperson for det sydkoreanske forsvarsministerium.

Senere lød det fra Sydkoreas militær, at Nordkorea også havde afmonteret højttalere flere steder ved grænsen. Højttalerne afspillede nordkoreansk propaganda.

Sydkoreas højttalere afspillede til gengæld sydkoreanske nyheder og sydkoreansk popmusik ved grænsen.

Torsdag lød det fra Nordkoreas søster Kim Yo-jong, at Nordkorea ikke har fjernet og ikke har nogen planer om at fjerne de højttalere, der indtil for nylig har afspillet propaganda ind over landets grænse til Sydkorea.

Hun er en højtstående embedsmand i det nordkoreanske regeringsparti og formodes at have talt på vegne af sin bror.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, vil mandag tage imod Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, klokken 13.00 lokal tid – klokken 19.00 dansk tid – i Washington D.C.

Det fremgår af en tidsplan fra Det Hvide Hus, som nyhedsbureauet Reuters har fået udleveret.

Trump og Zelenskyj vil et kvarter senere påbegynde et bilateralt møde, står der videre.

Zelenskyj ankom mandag morgen dansk tid til USA, hvor han udtrykte et ønske om en hurtig afslutning på krigen med Rusland.

– Jeg er taknemmelig over for USA’s præsident for invitationen, skriver Zelenskyj på beskedtjenesten Telegram.

– Vi ønsker alle at få afsluttet denne krig hurtigt og pålideligt. Og jeg håber, at vores fælles styrke med USA og med vores europæiske venner kan tvinge Rusland til reel fred, lyder det videre.

Flere europæiske ledere har også meldt deres ankomst i Washington D.C.

De vil allerede klokken 18.00 dansk tid ankomme til Det Hvide Hus, men først klokken 20.15 vil de blive budt velkommen af Trump.

Mødet mellem Trump og de europæiske ledere vil gå i gang klokken 21.00.

Blandt deltagerne er Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Finlands præsident, Alexander Stubb, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer og formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen.

Møderne med Trump og de europæiske ledere er blevet sat i stand, efter at Donald Trump i sidste uge mødtes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den amerikanske delstat Alaska.

Trump skrev natten til mandag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at Ukraine ikke kan få Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014, tilbage, og at Ukraine ikke kommer til at blive del af forsvarsalliancen Nato.

– Ukraines præsident Zelenskyj kan stoppe krigen med Rusland næsten øjeblikkeligt, hvis han vil, eller han kan fortsætte med at kæmpe, skrev Trump.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kan afslutte krigen med Rusland næsten øjeblikkeligt, hvis han vil.

Sådan lyder det natten til mandag dansk tid fra USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social.

– Ukraines præsident Zelenskyj kan stoppe krigen med Rusland næsten øjeblikkeligt, hvis han vil, eller han kan fortsætte med at kæmpe, lyder det fra præsidenten.

I opslaget skriver Trump også, at der ikke kan blive tale om, at Ukraine får Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014 tilbage, og at Ukraine ikke kommer til at blive del af forsvarsalliancen Nato.

– Nogle ting ændrer sig aldrig, fastslår Trump.

Udtalelserne kommer, forud for at Trump mandag skal mødes med Zelenskyj i Washington D.C.

Flere europæiske ledere har meddelt, at de også vil deltage i mødet. Det gælder blandt andre Ursula von der Leyen, som er formand for EU-Kommissionen.

I et andet opslag, som Trump også deler natten til mandag, skriver den amerikanske præsident, at mandag bliver en stor dag i Det Hvide Hus.

– Aldrig har der været så mange europæiske ledere på en gang. Det er mig en stor ære at være vært for dem, lyder det.

Fredag mødtes Trump med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den amerikanske delstat Alaska.

Mødet fik kritik fra europæiske ledere, fordi Zelenskyj ikke var inviteret.

Ifølge den amerikanske præsident blev det besluttet på topmødet at gå efter at lave en fredsaftale frem for en våbenhvile.

Selv om der ikke kom nogen konkret aftale ud af mødet, beskrev parterne efterfølgende mødet som konstruktivt.

I endnu et opslag på Truth Social adresserer Trump også kritik af ham selv, der ifølge præsidenten er kommet fra den demokratiske senator Chris Murphy.

Ifølge Trump har Murphy sagt, at Putin med mødet fik alt det, som den russiske præsident ønskede sig.

– Murphy er en letvægter, som tror, det fik Putin til at se godt ud, at han kom til USA. Faktisk var det meget svært for præsident Putin at gøre det, skriver Trump.