Seneste nyheder

Den amerikanske sanger Cardi B er tirsdag blevet frikendt for overfald mod en sikkerhedsvagt.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sikkerhedsvagten havde sagsøgt den kendte sanger og ville have 24 millioner dollar i erstatning, over 150 millioner kroner.

Sagen handler om en hændelse tilbage i 2018 uden for en fødselslæges kontor i Beverly Hills.

Sikkerhedsvagten Emani Ellis arbejdede i bygningen.

Cardi B var dengang gravid og på vej ind til fødselslægen.

Og det er altså her, at den kvindelige sikkerhedsvagt mener, at hun blev overfaldet og derfor skal have erstatning.

Der blev udvekslet nogle hårde ord, har Cardi B sagt i retten, men det var ikke et overfald. Rapperen har fremført, at sikkerhedsvagten fulgte efter hende og filmede hende, hvilket fik hende til at hæve stemmen.

Emani Ellis har omvendt sagt, at hun fik en rift på kinden.

Efter retsmødet tirsdag gentager Cardi B, at hun ikke rørte sikkerhedsvagten.

– Jeg er helt seriøs. Jeg sværger, at jeg vil sige det på mit dødsleje. Jeg rørte ikke ved den kvinde. Jeg rørte ikke ved den pige, siger hun.

Ellis’ advokat siger, at hun har tænkt sig at anke sagen.

Et udvalg i USA’s kongres har offentliggjort en lang række dokumenter med forbindelse til den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det melder undersøgelsesudvalget House of Representatives Oversight Committee selv, skriver nyhedsbureauet Reuters tidligt natten til onsdag dansk tid.

Der er tale om over 33.000 sider, lyder det.

– Vi er i gang med at uploade de her dokumenter for at sikre fuld gennemsigtighed, så alle i USA kan se dem, siger udvalgsformand James Comer ifølge nyhedsbureauet AFP.

Også det amerikanske medie CNN beretter om offentliggørelsen af dokumenterne.

Her lyder det, at mediet nu er ved at gennemgå dokumenterne.

Der er blevet offentliggjort 33.295 sider, skriver CNN.

Offentliggørelsen sker, efter at udvalget har modtaget materialet fra det amerikanske justitsministerium.

Det står ikke umiddelbart klart, hvor mange eller hvilke nye oplysninger dokumenterne indeholder. Flere demokrater i udvalget har tidligere sagt, at meget af materialet allerede er offentligt tilgængeligt.

Finansmanden Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel.

Han begik ifølge retsmedicinere selvmord i fængslet samme år.

Sagen er blevet en politisk hovedpine for USA’s præsident, Donald Trump, efter at flere af den republikanske præsidents tilhængere har taget konspirationsteorier om sagen til sig.

En meningsmåling fra juli foretaget af analyseinstituttet Ipsos for Reuters viste, at størstedelen af amerikanerne mener, at regeringen skjuler oplysninger om Epstein-sagen.

Trump er også kommet i søgelyset for sit forhold til den afdøde Epstein, som han på videomateriale og billeder er optrådt sammen med.

Tirsdagens offentliggørelse af dokumenter sker, mens to amerikanske politikere forsøger at få vedtaget en afstemning om offentliggørelse af alle dokumenter med forbindelse til Epstein.

Der er tale om republikaneren Thomas Massie og demokraten Ro Khanna. De sidder begge i Repræsentanternes Hus.

De har ifølge Reuters fremsat et forslag, hvor de kræver, at landets justitsminister offentliggør alle de filer om Epstein, der ikke er klassificerede.

Massie og Khanna vil onsdag morgen amerikansk tid afholde et pressemøde med flere personer, som siger, at de har været ofre for Epsteins forbrydelser, skriver Reuters.

Det er ifølge CNN fortsat uklart, hvorvidt der vil være nok støtte bag forslaget til, at en afstemning faktisk vil finde sted.

– Kun tre procent af de dokumenter, som er blevet overdraget til udvalget, er nye. Resten er allerede offentligt tilgængelige. Mindre end en procent af filerne er blevet offentliggjort. Justitsministeriet forsinker processen, har Ro Khanna ifølge CNN tidligere sagt.

USA’s militær har tirsdag dræbt 11 personer i et angreb mod et skib, som angiveligt var lastet med ulovlige stoffer i det sydlige Caribien.

Det skriver landets præsident, Donald Trump, i et opslag på det sociale medie Truth Social sent tirsdag aften dansk tid.

– Angrebet fandt sted, mens terroristerne var til søs i internationalt farvand og transporterede ulovlige stoffer med kurs mod USA. Angrebet resulterede i, at 11 personer blev dræbt i aktion, skriver præsidenten.

Ingen amerikanske styrker mistede livet under angrebet, tilføjer Trump.

– Lad dette tjene som en meddelelse til alle, der overhovedet overvejer at fragte stoffer ind i USA.

Ifølge Trump tilhørte personerne på skibet banden Tren de Aragua (TDA). Trumps administration stemplede i februar TDA som en global terrororganisation. Den opstod i Venezuela i 2014.

Også i Det Hvide Hus har Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag udtalt sig om hændelsen i Caribien til fremmødte journalister.

– Vi har lige, i løbet af de seneste par minutter, bogstaveligt talt skudt en båd ned, en narkobåd, (der var, red.) en masse stoffer i den båd, siger Donald Trump.

– Og der er mere, hvor det kom fra. Vi har en masse stoffer, som strømmer ind i vores land, og de er kommet ind i lang tid. De her kom fra Venezuela, lyder det videre.

Venezuelas ministerium for kommunikation er ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters’ henvendelse om angrebet.

USA har den seneste tid sendt flere krigsskibe til det sydlige Caribien, hvor formålet er at opfylde Trumps politiske løfte om at slå hårdere ned på narkokarteller.

Ifølge Reuters er tirsdagens angreb det første offentligt kendte, siden indsatsen blev sat i gang.

Syv amerikanske krigsskibe og en ubåd er del af indsatsen. Det vides ikke, om alle skibene befinder sig i området, eller om nogle fortsat er på vej.

Om bord vil der samlet set være 4500 sømænd og marinesoldater.

En amerikansk dommer har tirsdag afgjort, at Google skal dele data med sine konkurrenter, så der åbnes for mere konkurrence inden for søgemaskiner på nettet.

Afgørelsen er resultatet af en fem år lang juridisk strid mellem en af verdens største techvirksomheder og myndighederne i dens hjemland.

Google har dog tidligere sagt, at planen er at anke sagen. Der kan dermed være udsigt til et endnu længere forløb. I den periode vil Google ikke være nødt til at efterleve tirsdagens afgørelse.

Techselskabet skriver i en opdatering tirsdag, at man er ved at gennemlæse afgørelsen. Også justitsministeriet oplyser, at man er ved at overveje mulige skridt i sagen.

Under retssagen har Googles topchef, Sundar Pichai, givet udtryk for bekymring for, at delingen af data med konkurrenter kan give andre selskaber mulighed for at genskabe Googles teknologi.

USA’s justitsministerium har foruden datadelingen også fremført, at Google skal frasælge browseren Chrome og styresystemet Android til telefoner og tablets.

Men her er afgørelsen tirsdag endt i Googles favør. Dommeren i sagen, distriktsdommer Amit Mehta, mener ikke, at der skal ske frasalg.

Til gengæld lyder det i afgørelsen, at Google ikke længere må indgå aftaler med producenter af for eksempel smartphones om at være den eneste søgemaskine på enheden.

Under sagen har repræsentanter for Google sagt, at netop det tiltag – at bløde op for aftalerne med producenter – er det eneste i sagen, som i virksomhedens øjne er rimeligt.

Hos investorerne er afgørelsen blevet taget positivt imod. Aktiekursen for Googles moderselskab, Alphabet, er steget 7,2 procent.

Retssagen kommer efter en anden sag, hvor dommeren Amit Mehta sidste år afgjorde, at techgiganten sidder på et ulovligt monopol med søgemaskinen.

Google er involveret i en række andre retssager, der også handler om dominans på forskellige markeder.

For nylig vandt Epic Games – udvikleren af “Fortnite” – en sag, hvor Google blev pålagt at lave ændringer i sin app-platform, App Store.

Samtidig begynder en ny retssag fra det amerikanske justitsministerium, som handler om Googles dominans inden for reklamer på nettet.

Også i EU-regi har der været flere konkurrencesager, hvor Google er blevet idømt bøder.

Reuters

Regeringen ønsker, at politibetjente skal have løn på en større del af deres uddannelse.

Det siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Berlingske.

Han mener, at betjentene fremover skal have løn de sidste seks måneder af politiskolen.

– Vi kan ikke alene løse rekrutteringsproblemet ved at reklamere med, hvor fantastisk og udfordrende og udviklende en arbejdsplads politiet er, siger han til Berlingske.

Tal fra Rigspolitiet viser ellers, at antallet af polititjenestemænd er steget hvert år siden 2019, og i juni i år var der 11.625 polititjenestemænd ansat.

Alligevel er der ifølge Peter Hummelgaard brug for, at man investerer markant mere i politiet.

Betjente under uddannelse får i dag SU, mens de går på politiskolen. En del af uddannelsen er 11 måneders praktik. Under praktikforløbet får betjentene i dag en månedsløn på knap 29.000 kroner.

Meldingen fra justitsministeren kommer i forbindelse med forhandlinger om en flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden, som begynder onsdag. I den forbindelse siger Peter Hummelgaard også, at regeringen vil styrke politiet med 1,5 milliarder kroner mere hvert år.

Pengene skal ud over løn til betjente under uddannelse blandt andet bruges til bekæmpelse af it-relateret økonomisk kriminalitet og bevogtningsopgaver.

For mindre end to uger siden kom Venstres formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) med en lignende melding.

Til Berlingske sagde han, at Venstre mener, at politiet skal have mindst én milliard kroner mere hvert år.

Her lød det også, at de ekstra penge skal bruges på at bekæmpe nye kriminalitetsformer, for eksempel digital svindel.

Dengang ville Peter Hummelgaard ikke kommentere forslaget fra Venstre.

Den nuværende økonomiske ramme til politiet og anklagemyndigheden er på 12,3 milliarder kroner.

Filminstruktøren Morten Arnfred er død. Han blev 80 år.

Det skriver hans ekskone Bente Simone Jæger på Facebook ifølge Filmmagasinet Ekko, der har også har været i kontakt med sønnen Mikkel Arnfred.

Han døde efter kort tids sygdom, skriver mediet.

Morten Arnfred brød igennem som filminstruktør i 70’erne og står blandt andet bag de populære ungdomsfilm “Mig og Charly” og “Johnny Larsen”.

Uden en instruktøruddannelse debuterede han i 1976 med den ikoniske men siden hen også stærkt kontroversielle ungdomsfilm “Måske ku’ vi”.

Han lavede i sin karriere også en del tv, hvor han blandt andet har instrueret flere afsnit af “Broen”, “Anna Pihl”, “Taxa” og et enkelt afsnit af “Forbrydelsen”.

Han var desuden Lars Von Triers højre hånd og medinstruktør på serien “Riget”, der blev optaget og sendt i 90’erne.

Han tog også over for Tom Hedegaard, da instruktøren gik bort under optagelserne til den sidste Olsen-banden-film, “Olsens-bandens-stik” fra 1998.

Arnfred har også filmatiseret romaner som Leif Davidsens “Den russiske sangerinde” og Kirsten Thorups “Himmel og Helvede”.

Clement Bischoff har skabt sig selv et stort navn på den københavnske Vestegn i det seneste års tid, men nu er han færdig i Brøndby.

Superliga-klubben har nemlig solgt den 19-årige offensivspiller til Red Bull Salzburg i Østrig. Men det er ikke med sportsdirektørens gode vilje.

– Vi ville meget gerne have beholdt og forlænget med Clement. Men Clement har denne sommer haft et år tilbage af sin kontrakt, og det har naturligvis haft en betydning i de snakke, vi har haft og de forhandlinger, der nu har ført til et salg, siger sportsdirektør Benjamin Schmedes til klubbens hjemmeside.

– På den ene side har Clement haft et ønske om at prøve sit store talent af i udlandet – på den anden side har vi haft et ønske om at blive kompenseret i overensstemmelse med netop den kvalitet, han har.

– De to elementer er nu gået op på en måde, der giver mening for både os og Clement. Derfor har vi accepteret et bud, der er meningsfuldt med både det korte og det lange lys på, siger Benjamin Schmedes.

Ifølge Tipsbladet kommer Brøndby til at sætte cirka fire millioner euro ind på kontoen. Det svarer til lidt mere end 30 millioner kroner.

Det beløb er formentlig mindre, end de fleste Brøndby-fans havde håbet på, da Clement Bischoff i sidste sæson begyndte at gøre modstanderne rundtossede.

– For en ung spiller er det faktisk en meget let beslutning at komme hertil, fordi her har været så mange gode fodboldspillere, som er taget videre til store karrierer, siger Clement Bischoff ifølge østrigernes hjemmeside.

Han har fået en kontrakt, der løber til 2029, og fortæller desuden, at han i forbindelse med skiftet har rådført sig med Jacob Rasmussen, der tidligere på sommeren tog samme skifte fra Brøndby, som han nu selv har gjort.

Foruden Jacob Rasmussen bliver Bischoff holdkammerat med danskerne Mads Bidstrup og Maurits Kjærgaard.

Clement Bischoff har spillet 55 kampe for Brøndby og scoret tre mål.

I løbet af sommeren var han med Danmarks U21-landshold til EM og gjorde en rigtig fin figur.

Miljø- og Ligestillingsministeriet skal fyre 33 medarbejdere i departementet og 27 medarbejdere i Miljøstyrelsen.

Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.

Antallet af medarbejdere reduceres således med cirka 13 procent i departement og styrelsen.

Fyringerne skyldes faldende bevillinger og det statslige arbejdsprogram, som regeringen lancerede i juni, lyder begrundelsen.

Med det statslige arbejdsprogram vil regeringen spare mindst 5,5 milliarder kroner i den statslige administration frem mod 2030.

– Miljø- og Ligestillingsministeriet vil fortsat levere på sine kerneopgaver og sikre gennemførelse af de politiske aftaler, men skærpe prioriteringen og fokuseringen i opgaveløsningen på tværs af koncernen, skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet.

En række opgaver vil blive flyttet fra departementet til Miljøstyrelsen, lyder det.

Det blev i forbindelse med finansloven for 2025 besluttet, at der skulle spares 1000 årsværk i den statslige administration.

I udspillet til finansloven fra det pågældende år fremgår det, at regeringen lagde op til, at Miljøministeriet skulle spare 62 årsværk.

Tidligere på dagen oplyste Energistyrelsen ligeledes, at der ventede fyringer.

Styrelsen bekræftede over for mediet Energiwatch, at man vil nedlægge cirka 110 stillinger, hvilket svarer til hver syvende stilling.

Det sker på baggrund af, at styrelsen i forbindelse med det nye udspil til finansloven får skåret sit budget med 100 millioner kroner.

Mindst 11 personer er blevet dræbt under et formodet selvmordsangreb i Pakistan under et politisk vælgermøde i den sydvestlige pakistanske provins Balochistan.

Det oplyser to unavngivne embedsfolk i landet ifølge nyhedsbureauet AFP og uddyber, at hundredvis af medlemmer af Balochistan National Party (BNP) var samlet til mødet.

Samtidig skal mindst 40 mennesker være blevet såret i eksplosionen, der fandt sted på parkeringspladsen ved et stadion i provinshovedstaden Quetta.

Over for Reuters bekræfter myndigheder i landet, at mindst 11 personer er døde.

Hamza Shafaat, der er talsperson for regeringen, fortæller til nyhedsbureauet, at vælgermødet blev afholdt for at mindes årsdagen for dødsfaldet af Sardar Ataullah Mengal, en nationalistisk leder og tidligere regional førsteminister.

Mengals søn deltog ifølge talspersonen i vælgermødet, men er i sikkerhed.

– De meldinger, vi har fået, siger, at bomben gik af på en parkeringsplads, da folk var ved at forlade mødet, siger han.

Ingen gruppe har endnu taget ansvaret for angrebet i den urolige provins, hvor både islamistiske militante og baluchiske separatistiske oprørere opererer ifølge Reuters.

Provinsen deler grænse med både Iran og Afghanistan.

Et medlem af Folketinget har ifølge Kristeligt Dagblad foreslået, at man ansætter en præst, der skal betjene politikere og andre ansatte på Christiansborg.

Det fremgår ikke, hvem folketingsmedlemmet er.

Forslaget bliver bakket op af Søren Gade (V), som er Folketingets formand, skriver Kristeligt Dagblad.

Hverken folketingspolitikeren eller Søren Gade har ønsket at stille op til interview med avisen.

Det er derfor uklart, hvordan idéen er opstået, hvad der har motiveret den, og om det er en præst på fuld tid eller deltid.

Forslaget har ifølge Kristeligt Dagblad ulmet hos Folketingets Præsidium – Folketingets øverste ledelse – i nogle måneder.

Det er ikke alle medlemmer af præsidiet, der bakker op om, at en præst skal fastansættes.

Karina Adsbøl, som er Danmarksdemokraternes medlem i præsidiet, skriver til Kristeligt Dagblad, at partiet ikke støtter forslaget.

– Jeg støtter ikke, at Folketinget skal bruge skattekroner på at fastansætte en præst. Jeg tænker, at de fleste bruger deres eget sogns præst, og ellers er der jo præster og kirker i nærheden af Folketinget, skriver hun til avisen.

Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger bakker Liberal Alliance ligeledes ikke op om ansættelsen af en præst.

Avisen skriver ikke, hvordan de øvrige medlemmer af præsidiet forholder sig til forslaget.

Folketingets Præsidium består af en formand og fire næstformænd. De i alt fem medlemmer kommer fra de fem største partier i Folketinget.

Præsidiet består i øjeblikket af medlemmer fra Venstre, Socialdemokratiet, Danmarksdemokraterne, SF og Liberal Alliance.

To personer er tirsdag blevet fundet skuddræbt i en bil i den svenske by Gøteborg. Det bekræfter svensk politi.

De to personer blev fundet i bydelen Lunden tæt på et parkeringshus.

En af personerne er identificeret, og vedkommendes pårørende er underrettet, skriver politiet på sin hjemmeside. Den anden person er endnu ikke identificeret.

Göteborgs-Posten skriver, at der er tale om to mænd. Politiet arbejder ifølge avisen ud fra en teori om, at skuddrabene er relateret til en bandekonflikt.

– Dette ser ud til at være relateret til den igangværende konflikt mellem grupper i den sydlige og nordlige del af Biskopsgården, siger en politibetjent ifølge Göteborgs-Posten.

Biskopsgården er blevet kaldt et udsat område af svenske myndigheder. Konflikten mellem de to grupper har stået på i længere tid.

I april var der også et dobbeltdrab, der menes at have relation til konflikten i Biskopsgården.

På nuværende tidspunkt er der ingen anholdt eller mistænkt i sagen, men svensk politi er på jagt efter en eller flere gerningspersoner, har en talsperson bekræftet over for Göteborgs-Posten.

Politiet fortsætter sin efterforskning, lyder det på politiets hjemmeside.

– Politiet har i løbet af aftenen gennemført en række efterforskningsforanstaltninger og arbejder fortsat intensivt på sagen, lyder det.

Anmeldelsen indløb klokken 17.39. Både ambulancer og politi blev tilkaldt til stedet. En helikopter blev også tilkaldt.

Politiet oplyser ifølge SVT, at der ikke er fare for offentligheden.

Interne dokumenter viser, at en af de ukrainske virksomheder, som skal have produktion i Danmark, er FPRT.

Det skriver DR, som er i besiddelse af en fortrolig mail, der er sendt rundt blandt ministerier og styrelser.

Her fremgår det, at FPRT, som er stiftet af Fire Point, skal producere fast raketbrændstof, og at produktionen efter planen skal gå i gang 1. december.

Fire Point står bag Ukraines såkaldte “flamingo-missiler”. De bruger fast raketbrændstof, som netop FPRT producerer.

Også TV 2 har fået adgang til et internt dokument fra Erhvervsstyrelsen, der viser, at FPRT er ved at få tilladelse til produktion tæt på Flyvestation Skrydstrup ved Vojens.

Begge medier beskriver en dansk hjemmeside tilhørende FPRT, hvor der står, at virksomheden er i gang med et stort projekt med at “etablere moderne produktionsfaciliteter i Vojens”.

I juni indgik forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) en aftale med sin ukrainske kollega, Rustem Umerov.

Aftalen gik ud på, at Danmark vil invitere ukrainske virksomheder til at producere eksempelvis droner eller missiler i Danmark.

Regeringen har sat 500 millioner kroner af til indsatsen for at “styrke etableringen” af ukrainske virksomheder i Danmark, skrev Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse i juni.

Også i juni sagde Troels Lund Poulsen, at han forventer, at aftalen også vil gavne dansk forsvar, fordi de ukrainske virksomheder eksempelvis kan producere droner til det danske forsvar.

I august førstebehandlede Folketinget et lovforslag, der skal gøre det muligt at se bort fra regler på plan- og miljøområdet, hvis der opføres forsvarsbyggeri af væsentlig national betydning.

Lovforslaget er blevet mødt med stor kritik.

Troels Lund Poulsen har ikke lagt skjul på, at loven blandt andet skal bruges til at hjælpe etableringen af ukrainsk våbenproduktion på benene i Danmark.

De ukrainske flamingo-missiler er krydsermissiler, som kan bære et sprænghoved på 1150 kilo og flyve 3000 kilometer.

Ifølge Politico har de navnet flamingo, fordi spidsen, hvor sprænghovedet sidder, oprindeligt var lyserødt.

Det var tænkt som “et kvindeligt præg på missiler” i en mandsdomineret verden af våbenproduktion, har Fire Points tekniske og administrerende direktør, Iryna Terekh, forklaret Politico.

Forsvarsministeriet har ikke kommenteret sagen om FPRT over for hverken DR eller TV 2. Det vil ministeriet heller ikke over for Ritzau.

DR har forsøgt at få en kommentar fra FPRT og Fire Point. De er ikke vendt tilbage på DR’s henvendelse.

TV 2 har været i kontakt med Vyacheslav Bondarchuk, som er direktør i FPRT.

– Det er planen, at der kommer en officiel melding i næste uge. Indtil da har jeg ingen kommentarer, siger han til mediet.

Det amerikanske filmselskab Paramount har indgået en aftale med spilselskabet Activision Blizzard om at lave en film baseret på skydespillet “Call of Duty”.

Det skriver Variety.

Det er ikke blevet oplyst, hvor meget aftalen er værd, skriver mediet.

Som udgangspunkt skal Paramount udvikle, producere og distribuere en realfilm baseret på “Call of Duty”-universet.

Kilder fortæller til Variety, at aftalen også indeholder en mulighed for, at aftalen kan udvides, så Paramount for eksempel kan lave en tv-serie baseret på det populære skydespil.

– Som en livslang fan af “Call of Duty” er det en drøm, der går i opfyldelse. Jeg kan love, at vi er fast besluttede på vores mission om at levere en filmoplevelse, der hylder arven fra dette enestående brand, siger den administrerende direktør i Paramount, David Ellison, i en pressemeddelelse ifølge CNBC.

Flere store video- og onlinespil er på det seneste blevet filmatiseret i USA.

Det gælder blandt “A Minecraft Movie”, der havde premiere i foråret.

Filmen blev en stor succes i de danske biografer, hvor 78.878 danskere indløste billet til filmen i åbningsweekenden. Det var på daværende tidspunkt den bedste åbningsweekend i 2025.

Også spil som “Mortal Kombat”, “Sonic The Hedgehog” og “Super Mario Bros.” er blevet til film i de seneste år.

“Call of Duty” er blandt de mest populære videospil nogensinde og har solgt over 500 millioner kopier på verdensplan.

Der er udgivet 23 spil i “Call of Duty”-serien. Det første spil udkom i 2003.

Energistyrelsen skal spare, og det har fået styrelsen til at varsle nedlæggelser af cirka 110 stillinger. Det svarer til hver syvende stilling.

Det bekræfter Energistyrelsen over for mediet EnergiWatch.

Meldingen kommer i kølvandet af regeringens forslag til næste års finanslov, hvor det fremgår, at styrelsen får skåret 100 millioner kroner af sit budget.

Finansloven er endnu ikke vedtaget, men udspillet har fået Energistyrelsen til at varsle både nedskæringer og fyringer.

De første 70 afskedigelser kommer allerede torsdag.

– Det kræver en markant tilpasning af organisationen og en nedgang på cirka 110 stillinger. Som følge af de bebudede besparelser vil der blive varslet afskedigelser den 4. september 2025 af omkring 70 medarbejdere, lyder det fra styrelsen i et skriftligt svar til EnergiWatch.

Det er ifølge mediet endnu uvist, hvem der vil blive ramt af fyringerne, samt hvad det får af konsekvenser.

Arvtageren for den nu tidligere Vogue-chefredaktør Anna Wintour er fundet.

Det er den 39-årige journalist Chloe Malle, der med øjeblikkelig virkning overtager posten, som Wintour ellers har siddet på i 37 år.

Det oplyser modemagasinets udgiver, Condé Nast, i en pressemeddelelse tirsdag.

Stillingsbetegnelsen lyder dog ikke længere på chefredaktør, men “chef for det redaktionelle indhold” på det amerikanske Vogue-magasin.

– Mode og medier udvikler sig begge i et hæsblæsende tempo, og jeg er både begejstret og dybt beæret over at være en del af det. Jeg føler mig også utrolig heldig over stadig at have Anna lige nede ad gangen som min mentor, siger Malle i pressemeddelelsen.

Wintour fortsætter nemlig i en stilling som global indholdschef hos Condé Nast, ligesom hun forbliver global redaktionschef hos Vogue.

Malle startede sin karriere hos Vogue i 2011 og har siden 2023 været redaktør for magasinets hjemmeside Vogue.com samt været medvært på en ugentlig mode- og kulturpodcast.

Af avisen The Guardian bliver hun beskrevet som en del af Anna Wintours inderkreds, men mere som en journalist med blik for de brede linjer end en klassisk modeinsider.

I et interview med onlineskønhedsmediet Into the Gloss i 2013 fortæller Malle, at hun var “tøvende” under jobsamtalen, da hun som 25-årig søgte sin første stilling hos Vogue.

– Mode er ikke en af mine hovedinteresser i livet, og jeg ville hellere være skribent end redaktør. Men jeg blev så forført af Vogue-maskinen, at jeg ikke kunne modstå den, sagde Malle dengang og tilføjede, at hun efter to år på magasinet stadig var overrasket over, hvor glad hun var for jobbet.

– Jeg elsker de mennesker, jeg arbejder sammen med. Hvilket jeg, helt ærligt, ikke havde forventet.

Vogue er et internationalt mode- og livsstilsmagasin, som blev grundlagt i 1892 og udkommer i flere forskellige lande.

Det beskrives ofte som et af de mest indflydelsesrige modemagasiner i verden.

Jonas Vingegaard kan igen iklæde sig Vuelta a Españas røde førertrøje.

På tirsdagens 10. etape skruede favoritterne tempoet så meget op på stigningen op mod mål, at Torstein Træin (Bahrain Victorious) måtte kapitulere.

Nordmanden snuppede førertrøjen på 6. etape fra netop Jonas Vingegaard, men må nu afgive den.

Den danske storfavorit til at vinde Vuelta a España samlet kørte over målstregen godt et minut efter australske Jay Vine (UAE Emirates), som tog sin anden etapesejr og samlede flere point til sin bjergtrøje.

João Almeida (UAE Emirates) og Tom Pidcock (Q36.5), som lige nu ligner Jonas Vingegaards største konkurrenter til den samlede sejr, kørte over målstregen sammen med thyboen.

Etapen blev kørt i et voldsomt højt tempo, fordi ingen fik lov til at slippe afsted, da løbet blev givet frit. Først efter mere end 100 kilometer blev et stort udbrud på næsten 30 ryttere etableret, og de fik over tre minutters forspring.

Forspringet svandt kraftigt ind på den sidste stigning, hvor Juan Ayuso for en sjælden gangs skyld fandt på at hjælpe UAE Emirates-kaptajnen João Almeida. UAE meddelte mandag, at Juan Ayuso ikke fortsætter på holdet i næste sæson, selv om han har kontrakt i yderligere tre år.

Det kom tilsyneladende bag på spanieren, at det skulle meldes ud midt under Vuelta a España, og før tirsdagens etape gik han til angreb på holdet, som han blandt andet kaldte for et diktatur.

Efter en voldsom føring i holdets tjeneste slog han ud, og til sidst var kun de bedste klatrere tilbage. Det var også her, at Torstein Træen mistede kontakten og dermed også førertrøjen.

De forreste udbrydere blev dog aldrig hentet, og Jay Vine tog sejren, selv om han på vej op ad stigningen kortvarigt så ud til at være kogt over.

Det koster en 29-årig mand en dom på 45 dages betinget fængsel, at han i december 2023 skrev på Facebook i en debattråd, at “Ja, jeg fejrede 7. oktober som var det jul.”

Det har Retten i Glostrup tirsdag afgjort, oplyser anklager Katja Keldbæk fra Københavns Vestegns Politi.

Anklagen imod den dømte lød på billigelse af Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

Domstolene har tidligere vurderet, at angrebet kan karakteriseres som et terrorangreb, og flere lignende sager om billigelse af angrebet har allerede været igennem retssystemet.

Den 29-årige mand svarede ifølge anklageskriftet i sagen på en anden brugers kommentar i en debattråd på mediet B.T.’s facebookside.

Her spurgte den anden bruger ham, om han “billiger et modbydeligt terrorangreb på Israel 7. oktober”? ifølge anklageskriftet.

Det var her kommentaren faldt.

– Han udbad sig betænkningstid, så nu har han 14 dage, hvis han ønsker at anke sagen til landsretten, siger Katja Keldbæk.

Statsadvokaten i København kan ligeledes anke sagen, hvis man eksempelvis ønsker at gå efter en hårdere straf.

Overborgmesterkandidat i Københavns Kommune Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ifølge Ekstra Bladet fået stillet 465 kvadratmeter lokaler gratis til sin rådighed midt i København til at føre valgkamp.

Lokalerne tilhører ikke Socialdemokratiet, men den københavnske ejendomsvirksomhed Jeudan.

– Vi har lånt lokalerne af Jeudan. Det er sådan nogle lokaler, der er mellem udlejning. Og derfor har de været så søde at stille dem til rådighed for os, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Ekstra Bladet.

Ifølge mediet har hun haft lokalerne til rådighed siden 1. august, og hun vil have dem gratis mindst frem til kommunalvalget 18. november.

Lokalerne på de 465 kvadratmeter står i en annonce på Jeudans hjemmeside til at koste 96.594 kroner om måneden, 77.384 kroner eksklusive el- og drift.

Jeudan ejer ifølge Ekstra Bladet over 200 ejendomme, der samlet har en værdi på omkring 35 milliarder kroner, i København og på Frederiksberg. Det gav sidste år virksomheden lejeindtægter for 1540 millioner kroner.

Jeudan er af samme årsag en virksomhed, der har økonomiske interesser i den boligpolitik, der bliver ført af politikerne i Københavns Borgerrepræsentation.

Ekstra Bladet har spurgt Jeudan om, hvad virksomheden regner med at kunne få ud af at stille lokalerne gratis til rådighed for Pernille Rosenkrantz-Theil op til valget.

Administrerende direktør Per Wetke Hallgren svarer mediet i en skriftlig kommentar, at Jeudan har en naturlig interesse i at støtte op om valget i kommunen.

– Hvis et politisk parti derfor kontakter os omkring mulighed for lån af lokaler, så hjælper vi derfor om muligt, siger han.

Pernille Rosenkrantz-Theil mener ikke, at det kan se ud som om, at Jeudan forsøger at købe sig til hendes gunst.

– Det vil I helt sikkert beskylde mig for. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Men det har ikke noget på sig, siger hun til Ekstra Bladet.

Hun oplyser, at hun har taget imod tilbuddet om de gratis lokaler, fordi hun har brug for lokaler til at føre valgkamp, og fordi “lokalerne er ret fede”.

Østjyllands Politi skal genoptage efterforskningen i kræftsagen fra Aarhus Universitetshospital, hvor patienter ventede for længe på operationer på mave- og tarmkirurgisk afdeling.

Det har Rigsadvokaten afgjort.

– Rigsadvokaten har med afgørelsen besluttet, at efterforskningen i sagen skal genoptages, idet Rigsadvokaten har fundet, at der er behov for at foretage yderligere efterforskning, forinden der kan træffes en afgørelse på et fuldt ud oplyst grundlag, skriver Rigsadvokaten i et skriftligt svar til Ritzau.

Statsadvokaten i Viborg besluttede i maj at stoppe efterforskningen i sagen. Her frafaldt anklagemyndigheden også sigtelserne imod ledende medarbejdere.

I første omgang var det Østjyllands Politi, som selv valgte at standse efterforskningen.

Men det klagede en af patienterne ifølge DR over til Statsadvokaten i Viborg, som nåede frem til samme resultat. Et resultat, som patienten igen klagede over til øverste instans hos anklagemyndigheden.

Rigsadvokaten understreger over for Ritzau, at afgørelsen ikke er lig med, at sagen skal indbringes for retten. Den betyder alene, at politiet skal foretage yderligere efterforskning.

Det var DR, der i 2023 kunne afsløre, at mere end 300 kræftpatienter havde ventet for længe på en operation på Aarhus Universitetshospital.

Den maksimale ventetid var to uger.

Den franske skuespiller Gérard Depardieu er blevet tiltalt i en voldtægtssag.

Det bekræfter anklagemyndigheden i Paris tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han er anklaget for at have voldtaget skuespilleren Charlotte Arnould.

Den 76-årige Depardieu, der har været med i over 200 film og serier, er igennem flere år blevet anklaget for forskellige seksuelle overgreb, men han har løbende nægtet sig skyldig.

Senest i maj blev han idømt 18 måneders betinget fængsel for seksuelle overgreb på to kvinder under optagelserne til filmen “Les volets verts” (“De Grønne Skodder”), som havde premiere i 2022.