Seneste nyheder

Tusindvis af turister er strandet i det finske Lapland, efter at en kuldebølge har indstillet flyaktiviteten i Kittilä Lufthavn.

Det skriver mediet BBC.

Søndag var alle afgange fra lufthavnen aflyst, og temperaturen nåede i løbet af dagen ikke op over minus 35 grader.

Turister skulle ellers være fløjet hjem til byer som britiske London, Bristol og Manchester, franske Paris og hollandske Amsterdam, skriver BBC.

Problemet ventes at fortsætte mandag, hvor Finlands meteorologiske institut regner med en temperatur omkring minus 39 grader. Mandagens første fly ud af Kittilä er således allerede aflyst.

Den ekstreme kulde gør det svært at afise flyene, og udstyr til vedligeholdelse og tankning af flyene, som står på jorden, kan ligeledes fryse.

Lufthavnsoperatøren Finavia har ifølge BBC sagt til den finske tv-station Yle, at fugt i luften forværrer situationen, da det skaber glat rim.

Lapland er et område, der breder sig ud over Norge, Sverige, Rusland og Finland. Området er kendt for kulde og sne, og finske Lapland har normalt en gennemsnitlig vintertemperatur på minus 14 grader med lejlighedsvise fald til minus 30 grader.

De rejsende i Kittilä Lufthavn er ifølge BBC primært folk, der skal til nærliggende skisportssteder, eller som har et ønske om at se nordlys.

Rovaniemi Lufthavn, som ligger længere sydpå, betragtes derimod som den officielle destination for dem, der vil besøge det, der ifølge mange finnere er julemandens hjemstavn i den finske del af Lapland.

En enkelt afgang fra Rovaniemi var søndag aflyst.

Det kolde vejr har også påvirket vejene i området, hvor selskabet Fintraffic har advaret om glatte forhold.

En bus med ukrainske passagerer kørte søndag morgen i en grøft, rapporterede Yle ifølge BBC med henvisning til det lokale politi. Der var ingen meldinger om alvorlige skader.

USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, DHS, sender hundredvis af betjente til delstaten Minnesota.

Det siger minister for indenlandsk sikkerhed Kristi Noem i udsendelsen “Sunday Morning Futures” hos mediet Fox News.

Meldingen kommer, efter at titusindvis af indbyggere i weekenden gik på gaden i byen Minneapolis – som ligger i Minnesota – i protest mod drabet på en 37-årig kvinde.

Kvinden, Renee Nicole Good, blev tidligere på ugen skudt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

Betjentene vil blive sendt til Minnesota i løbet af søndag og mandag, og de skal styrke sikkerheden for de ansatte i ICE og grænsekontrolmyndighederne, som arbejder i Minnesota, siger Noem.

Omkring 2000 betjente er allerede blevet sendt til området omkring storbyerne Minneapolis og Saint Paul i det, som DHS har kaldt sin største operation nogensinde.

Der har i weekenden været planlagt flere end 1000 demonstrationer på tværs af USA.

Demonstranterne har både udtrykt modstand mod den amerikanske regerings indsats for at deportere folk ud af landet og mod drabet på Renee Nicole Good.

Drabet har genantændt debatten om Trump-administrationens politik.

Demokratiske politikere i Minnesota har kaldt det for uberettiget. De har fremhævet videooptagelser fra øjenvidner, som ifølge dem viser, at kvindens bil var ved at køre væk fra ICE-betjenten, da han affyrede skud mod hende.

På den anden side har Noem og andre amerikanske embedsmænd fastholdt, at agenten handlede i selvforsvar, fordi Good ifølge dem kørte frem mod betjenten, efter at en anden betjent havde bedt hende om at stige ud af bilen.

Renee Nicole Good var frivillig i et lokalt netværk, som overvåger og dokumenterer ICE-operationer i Minneapolis.

Myndighederne i Minnesota meddelte fredag, at delstaten har åbnet sin egen strafferetlige undersøgelse af hændelsen, efter at forbundspolitiet FBI ifølge dem har nægtet at samarbejde med delstatens efterforskere.

Reuters

Selskabet Rejsekort & Rejseplan, som står bag både det fysiske Rejsekort og Rejsekort-appen, kan have gjort brug af vildledende markedsføring.

Det skriver Politiken på baggrund af en aktindsigt hos Forbrugerombudsmanden.

Årsagen er, at Rejsekort & Rejseplan har ført en landsdækkende kampagne om, at det fysiske Rejsekort lukker i maj i år, og at kunderne i stedet skal hente den nye Rejsekort-app.

I kampagnen er det dog udeladt, at det fysiske Rejsekort i stedet erstattes af et andet fysisk kort med navnet Basiskort i starten af 2026.

Mindst otte borgere har indgivet en klage over Rejsekort & Rejseplan til Forbrugerombudsmanden, som ifølge Politiken indledte en undersøgelse af sagen kort inden jul.

– Hvis vildledningen egner sig til at få forbrugeren til at træffe en beslutning, som denne ellers ikke ville have truffet, kan den erhvervsdrivende straffes med bøde, lyder det i en høringsskrivelse fra Forbrugerombudsmanden til Rejsekort & Rejseplan, skriver Politiken.

Der er søndag aften opstået en brand i en parkeringskælder i Herning.

Det oplyser vagtchef Simon Stage fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

– Vi har en formodning om, at branden er startet i en bil – formentlig i motorrummet – og så har den spredt sig videre til en anden bil.

– Det har givet en del varmeudvikling, som så har givet varme- og sodskader på nogle af de andre biler, siger han.

Ifølge indsatsleder Anders Gjørret fra Brand & Redning Midtvest er der otte til ti biler i parkeringskælderen, som ligger på Thyravej. Det skriver Herning Folkeblad.

Røgen kan være giftig, og politiet opfordrer derfor til, at beboere i området holder døre og vinduer lukkede.

Anmeldelsen om branden indløb klokken 20.20, skriver TV Midtvest.

Politiet mistænker ikke umiddelbart, at branden er påsat.

– Når man har sådan en brand, så skal vi lave en form for undersøgelse, og den har vi ikke haft mulighed for at lave, før branden er slukket.

– Så det er lidt for tidligt at sige, om den er påsat. Men der er i hvert fald ikke noget, der indikerer det indtil videre, siger Simon Stage.

Politiet har over de seneste knap syv år modtaget 114.111 anmeldelser om lomme- og tasketyveri samt tricktyveri i det offentlige rum.

Det viser en opgørelse, som Rigsadvokaten har udarbejdet for Kristeligt Dagblad.

Opgørelsen strækker sig fra 1. januar 2019 til og med 29. november 2025.

På trods af de mange anmeldelser er der i samme periode kun blevet dømt 997 personer for samme type kriminalitet.

Det svarer dermed til, at mindre end en procent af tyverianmeldelserne fører til en dom.

Hos Københavns Politi erkender man over for Kristeligt Dagblad, at det er få af tyverierne, der bliver opklaret.

En del af forklaringen er, at der kan gå lang tid, før ofrene opdager, at de er blevet udsat for tyveri. Og det kan gøre efterforskningen vanskelig.

– Nogle gerningsmænd bliver taget på fersk gerning, og nogle tyverier opklares ved efterforskning. Men det er ressourcetungt at skulle kigge på videoovervågning fra alle steder, hvor den forurettede har været.

– Og selv om man kigger på overvågningen, er det ikke sikkert, at tyveriet er blevet fanget på en optagelse, siger politikommissær Mathias Holm fra Københavns Politi til Kristeligt Dagblad.

Rigsadvokatens opgørelse viser, at rumænere udgør en stor del af de dømte i sagerne om lomme- og tasketyveri.

416 af de 997 dømte var rumænere. 242 af de dømte var danskere, skriver Kristeligt Dagblad.

Antallet af tyverier var højest i 2019 og lavest under coronanedlukningen.

Tal fra Danmarks Statistik viser ligeledes, at der under nedlukningen var rekordfå lomme- og tasketyverier.

I andet kvartal af 2020, hvor hele landet var lukket ned, faldt antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier med 69 procent sammenlignet med andet kvartal af 2019.

I Københavns Kommune, som er den kommune med flest lomme- og tasketyverier, var faldet endnu større og lød på 76 procent.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd var lomme- og tasketyverier den mest udbredte form for tyveri i 2019.

Flere amerikanske senatorer rejser i den kommende uge til Danmark, hvor de skal mødes med repræsentanter for Udenrigspolitisk Nævn.

Senatorerne har selv taget kontakt til formanden for udvalget, Christian Friis Bach (V). Det bekræfter han over for TV 2.

Det fremgår ikke, hvornår på ugen besøget finder sted, men ifølge TV 2’s oplysninger vil det foregå fredag.

Besøget sker i en tid, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.

For nylig udtalte Trump, at USA “har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation”.

TV 2 skriver, at mediet ikke har kunnet få bekræftet, hvad dagsordenen for mødet er.

På mødet planlægger de grønlandske politikere Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Naleraq og Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit at deltage. Det oplyser de til TV 2. Begge er medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn.

Derudover skriver Chemnitz søndag aften i et Facebook-opslag, at senatorerne ligeledes skal mødes med Grønlandsudvalget.

Hun skriver også, at senatorernes besøg er resultatet af et møde, hun havde med den republikanske senator Lisa Murkowski tidligere på ugen.

De kommende møder er ikke de eneste, Danmark og Grønland ventes at have med USA i løbet af de næste dage.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har meddelt, at han vil mødes med Danmark og Grønland i den kommende uge.

Søndag bekræftede statsminister Mette Frederiksen (S) ved en partilederdebat, at der i næste uge skal være et udenrigsministermøde mellem Lars Løkke Rasmussen (M) og Marco Rubio.

Søndag aften er det endnu uvist, hvor, hvornår og hvordan mødet skal finde sted.

Både fra grønlandsk og dansk side har der flere gange været stærkt kritiske reaktioner på Trumps ønske.

Fredag udsendte alle fem partier i Grønlands parlament, Inatsisartut, en fælles erklæring, hvori det igen blev slået fast, at man ikke vil være en del af USA.

Ved søndagens partilederdebat sagde statsministeren, at “vi er ved en skillevej, og det er en skæbnestund”.

– Hvis man vender Nato-samarbejdet ryggen ved at true en allieret – hvad man ikke har oplevet tidligere – hører alting op. Og det mener jeg, sagde Mette Frederiksen.

En gruppe europæiske lande – anført af Storbritannien og Tyskland – diskuterer planer om at styrke deres militære tilstedeværelse i Grønland for at vise USA’s præsident, Donald Trump, at Europa tager arktisk sikkerhed alvorligt.

Det skriver det amerikanske medie Bloomberg ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Trump har på det seneste gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.

Søndag melder Bloomberg, at Tyskland vil foreslå, at der skal oprettes en fælles Nato-mission for at beskytte den arktiske region.

Mediet henviser ifølge Reuters til unavngivne personer, der er bekendte med planerne.

Mandag skal den tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, mødes med sin amerikanske ministerkollega, Marco Rubio, i Washington D.C.

Søndag siger Wadephul, at bekymringer om sikkerheden i det nordlige Atlanterhav skal drøftes inden for rammerne af Nato-alliancen.

– Hvis den amerikanske præsident ser på trusler fra russiske eller kinesiske skibe eller ubåde her i regionen, kan vi selvfølgelig finde svar på det sammen, siger han ifølge Reuters.

Donald Trump udtalte for nylig, at USA “har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation”.

Fredag udsendte alle fem partier i Grønlands parlament, Inatsisartut, en fælles erklæring, hvori det igen blev slået fast, at man ikke vil være en del af USA.

Samtidig lød det fra Danmark og seks store lande fra forsvarsalliancen tidligere på ugen, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

Det fremgik af en udtalelse, som ud over statsminister Mette Frederiksen (S) var skrevet af lederne af blandt andet Storbritannien og Tyskland.

Søndag sagde hun ved en partilederdebat, at “vi er ved en skillevej, og det er en skæbnestund”.

– Hvis man vender Nato-samarbejdet ryggen ved at true en allieret – hvad man ikke har oplevet tidligere – hører alting op. Og det mener jeg, sagde Mette Frederiksen.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har meddelt, at han vil mødes med Danmark i den kommende uge. Søndag aften er det endnu uvist, hvor, hvornår og hvordan mødet skal finde sted.

Herberger og varmestuer flere steder i landet har ekstraordinært travlt i vinterkulden.

Blå Kors Danmark, der driver 13 sociale tilbud landet over, melder om fulde huse og usædvanligt mange hjemløse, der søger ly for natten og mad i maven.

– Den her kulde med tocifrede frostgrader presser de mennesker, vi skal hjælpe.

– Det betyder, at alle er på arbejde lige nu for at hjælpe den her gruppe igennem en svær situation, siger kommunikationschef Thomas Røddik Korneliussen.

Det er særligt storbyer som København og Aarhus, hvor der er stort rykind af hjemløse.

Men også i en by som Herning er der usædvanligt mange, der efterspørger husly hos Blå Kors.

– Det er bare rigtig koldt i Midtjylland, så vi forsøger at indrette ekstra sovepladser i Herning, så vi ikke skal sende nogen ud i kulden, siger Thomas Røddik Korneliussen.

På nødherberget og værestedet Grace i København er der 16 pladser, og også her er der rift om pladserne.

Det betyder, at Blå Kors må trække lod om pladserne. Hvis der ikke er plads til alle, henvises de hjemløse til andre organisationer.

– Det er de barske vilkår, for vi har ikke tilladelse til at have flere, siger Thomas Røddik Korneliussen.

Også Kirkens Korshær, der driver herberger og varmestuer landet over, har ekstra meget at se til.

– Det betyder, at der er fuld belægning alle steder, og at vi er max presset.

– Desværre har vi situationer, hvor vi må trække lod om pladserne, siger chef for Kirkens Korshær Jeanette Bauer.

Der har således været situationer, hvor man har været nødsaget til at afvise hjemløse.

– Ja, desværre. Og i den her kulde er det jo et spørgsmål om liv eller død, hvis man bliver overladt til gaden, siger hun.

Det er økonomien, der er den begrænsende faktor i forhold til at åbne for flere overnatningspladser til de hjemløse, lyder det fra chefen for Kirkens Korshær.

Siden årsskiftet har det været koldt landet over med sne og lave temperaturer.

Natten til søndag blev der ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) målt 19,4 frostgrader i Isenvad i Midtjylland.

Det er det koldeste i fem år, har instituttet oplyst.

Der er udsendt varsel om snefygning mandag i den nordlige del af Jylland. Herefter ventes lidt mildere vejr senere på ugen, fremgår det af DMI’s hjemmeside.

538 personer har mistet livet i forbindelse med de demonstrationer, der har stået på i Iran i to uger.

Det oplyser den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i USA, skriver Reuters.

Langt størstedelen af de døde er ifølge HRANA demonstranter. Her meldes i alt 490 dræbt, mens 48 medlemmer af landets sikkerhedsstyrker skal have mistet livet.

Reuters har ikke været i stand til at bekræfte tallene på uafhængig vis.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at det mellemøstlige land er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Tidligere søndag meldte organisationen Iran Human Rights (IHR), at mindst 192 mennesker var blevet dræbt under demonstrationerne.

Organisationen advarede samtidig om, at det reelle tal kunne være langt højere, eftersom flere dage uden internet gør det svært at verificere dødstal.

Præstestyret har ikke offentliggjort officielle dødstal i forbindelse med demonstrationerne.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har nogle demonstranter råbt slagord til støtte for det gamle shahstyre, men de fleste har råbt om en afslutning på præstestyret eller en bedre økonomi.

Ifølge HRANA er mere end 10.600 personer blevet anholdt.

Lørdag truede den iranske statsanklager Mohammad Movahedi Azad med, at alle, der deltager i demonstrationer mod det iranske præstestyre, vil blive betragtet som en “fjende af gud”.

Det sagde han på iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge AP kan det medføre dødsstraf.

Søndag har den iranske regering erklæret tre dages landesorg for de “martyrer”, der er blevet dræbt. Det rapporterer statsligt tv ifølge AFP.

Imens har USA’s præsident, Donald Trump, været ude at støtte demonstranterne.

– Iran ser mod frihed, måske som aldrig før. USA står klar til at hjælpe, lød det lørdag fra Trump i et opslag på hans sociale medie Truth Social.

Præsidenten skal efter planen mødes med højtstående embedsmænd tirsdag for at blive orienteret om specifikke muligheder for at reagere på demonstrationerne.

Udenrigsminister Marco Rubio, forsvarsminister Pete Hegseth og forsvarschef Dan Caine forventes ligeledes at deltage i mødet.

Det skriver avisen Wall Street Journal søndag på baggrund af oplysninger fra unavngivne embedsmænd.

Mandag kan blive endnu en udfordrende dag i trafikken med snefygning og muligt isslag om eftermiddagen.

Det er meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) søndag eftermiddag.

– Trafikmæssigt kan mandag blive en meget problemfyldt dag, siger vagthavende meteorolog Hans Peter Wandler.

DMI har varslet snefygning i den nordlige del af Jylland og risiko for snefygning i de øvrige dele af det jyske.

I den vestlige og den sydlige del af Jylland kan der en overgang falde isslag, der kan give særdeles glatte veje.

– Kombinationen af snefygning og isslag kan blive ganske udfordrende, siger Hans Peter Wandler.

Det er et frontsystem, der ligger vest for Danmark, som bevæger sig ind over landet i natte- og morgentimerne.

Fronten sender sne ind over landet og breder sig langsomt østover.

Sneen kan om eftermiddagen eller aftenen stedvist gå over i isslag.

– Til at starte med vil det nok være de vestlige og sydlige dele af Jylland, men måske også til dels Fyn, der kan blive ramt, siger Hans Peter Wandler.

Frontsystemet bringer mildere temperaturer med sig, men kan altså samtidig forvandle sneen til isslag, som kan give ekstremt glatte veje.

Endnu har DMI ikke varslet for isslag, da man fortsat afventer nærmere beregninger.

Isslag opstår, når underafkølet regn falder gennem et koldt luftlag, som det der har præget Danmark den seneste tid.

Den underafkølede regn fryser øjeblikkeligt til is på kolde overflader som veje og fortove.

Det sker ofte i forbindelse med, at en varmefront trækker ind over landet.

Mildningen betyder, at der fra tirsdag igen vil være temperaturer lidt over frysepunktet i dagtimerne.

Om natten vil temperaturen være lige omkring eller lidt over frysepunktet.

Det står i kontrast til den seneste tid, hvor temperaturen i store dele af landet ikke har været over frysepunktet hverken nat eller dag.

Søndag morgen blev der målt 19,4 frostgrader i Isenvad i Midtjylland. Det er det koldeste i fem år, har DMI oplyst.

USA’s præsident, Donald Trump, opfordrer Cuba til at indgå en aftale med USA.

Det skriver præsidenten søndag på sit sociale medie, Truth Social.

– Der kommer ikke mere olie eller flere penge til Cuba. Nul! Jeg opfordrer kraftigt til, at de indgår en aftale, før det er for sent, skriver han.

Donald Trump uddyber ikke, hvad en eventuel aftale skal indeholde.

Han kommer heller ikke nærmere ind på, hvad der menes med “før det er for sent”.

Den amerikanske administration har i den seneste uge, efter USA’s angreb i Venezuela og tilfangetagelse af præsident Nicolás Maduro, lagt pres på Cuba.

Donald Trump har tidligere udtalt, at Cuba bliver et fokusområde for den amerikanske regering og har kaldt Cuba for en “fejlslagen nation”.

Udenrigsminister Marco Rubio fortsatte efterfølgende truslerne og udtalte i et interview med NBC News, at det kommunistiske styre i landet var i “store problemer”.

Donald Trump har også udtalt, at han ikke forestiller sig, at det vil blive nødvendigt for USA at gribe ind militært i Cuba, da styret “ser ud til at være ved at falde”.

Cuba er blandt Venezuelas nærmeste allierede i Sydamerika.

Der blev ifølge den cubanske regering dræbt 32 cubanere i forbindelse med USA’s tilfangetagelse af Nicolás Maduro.

Cuba modtager store mængder olie fra Venezuela, men nu tyder noget altså på, at Donald Trump agter at afskære landet fra at modtage olie.

Han kommer dog ikke nærmere ind på, hvad der menes med, at der ikke vil komme flere penge til Cuba.

Donald Trump har søndag også videredelt et opslag fra X, hvor en bruger lufter, at Marco Rubio vil blive den næste præsident i Cuba.

– Lyder fint for mig, skriver Donald Trump på Truth Social.

Imens har Cubas udenrigsminister, Bruno Rodríguez, søndag skrevet på det sociale medie X, at “ret og retfærdighed er på Cubas side”. Det skriver AFP.

Dertil mener han, at USA “opfører sig som en ukontrolleret kriminel, der truer fred og sikkerhed, ikke kun i Cuba og på denne halvkugle, men i hele verden”.

En enkelt landingsbane er blevet lukket i Oslo Lufthavn efter en mulig observation af en drone.

Det oplyser norsk politi ifølge NTB og NRK.

Det er det norske, statsejede trafikselskab Avinor, der står for at overvåge flytrafikken ved lufthavnen, som har varslet det norske politi om den mulige drone.

Det siger talsperson for Avinor Karoline Pedersen til NRK.

– Vi har observeret og detekteret en drone inden for forbudszonen på lufthavnen, siger hun.

Lukningen af landingsbanen vil medføre små forsinkelser i flytrafikken, siger Karoline Pedersen til NRK.

Der er intern uenighed i regeringen om, hvad den skal prioritere i de igangværende forhandlinger om en sænket momssats for fødevarer.

Søndag bliver statsminister Mette Frederiksen (S) under en partilederdebat ved De Radikales nytårsstævne i Nyborg Strand spurgt om, hvorvidt hun hælder mest til en generel sænkelse af momsen på alle fødevarer eller en afskaffelse af momsen på frugt og grønt.

– Den generelle nedsænkelse, svarer hun.

Mette Frederiksen tilføjer, at “der er argumenter for og imod”.

Regeringen forhandler om moms på fødevarer, men særligt Venstre og Moderaterne er uenige.

Mens Venstre ønsker en generel sænkelse af momsen på alle fødevarer, vil Moderaterne have fjernet momsen helt på frugt og grønt.

Det vil kunne mærkes i langt højere grad hos forbrugerne end Venstres alternative forslag om en sænkelse af den generelle fødevaremoms på alle varer, sagde fødevareordfører Henrik Frandsen (M) fredag til Ritzau.

– Jeg mener ikke, at det at sænke momsen fem procent giver nogen mærkbar forbedring hos forbrugerne. Men ved at sænke momsen 25 procent på udvalgte fødevaregrupper som frugt og grønt får forbrugerne mærkbar forandring, sagde han.

Venstre har endnu ikke meldt ud, hvor mange procent partiet ønsker momsen på alle fødevarer sænket.

Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, har kaldt Moderaternes fremfærd for pudsig og deres centrale argument for at fjerne momsen på frugt og grønt for ”noget vrøvl”.

– Det er noget vrøvl. Der er ikke nogen mennesker, der kun spiser frugt og grønt.

– Hvis du er veganer, vil det sikkert give en økonomisk fordel, hvis det udelukkende er frugt og grønt, du sænker momsen på. Men så mange veganere er der ikke i Danmark, sagde han fredag.

Jan E. Jørgensen fremhævede, at priserne på frugt og grønt er steget med 17 procent, mens mejeriprodukter og oksekød har set prisstigninger på op mod 45 procent.

Forhandlingerne med Folketingets partier ventes at fortsætte i næste uge.

Den tidligere statsminister i Sverige og formand for Socialdemokratiet Magdalena Andersson siger søndag til det svenske medie Dagens ETC, at Sverige skal være klar til at sende soldater til Grønland, hvis det bliver nødvendigt.

I et interview bliver hun spurgt: “Kan det blive aktuelt endda at sende svenske soldater til Grønland i denne situation?”

– Naturligvis, sammen med andre, svarer hun.

Magdalena Andersson siger, det er vigtigt, at de europæiske lande bakker Danmark og Grønland op, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har ønsket at “få” Grønland.

– Det er naturligvis vigtigt, at Sverige og alle europæiske lande sammen står bag Grønland og Danmark.

– Og at vi i Sverige nu også tænker på, hvad vi kan gøre, som Danmark ønsker, for at støtte dem, siger hun til Dagens ETC.

Tirsdag lød det fra Danmark og seks store lande fra fredsalliancen Nato, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

– Grønland tilhører dets befolkning. Det er kun Danmark og Grønland, og kun dem, der bestemmer i sager, der vedrører Danmark og Grønland, lød det i en udtalelse på X.

Udtalelsen var underskrevet af statsminister Mette Frederiksen (S), Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, Polens premierminister, Donald Tusk, samt Spaniens premierminister, Pedro Sanchez.

USA’s præsident, Donald Trump, gentog for nylig sit ønske om at få kontrol med Grønland.

Præsidenten sagde, at USA “har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation” i Arktis-området, hvor for eksempel Rusland og Kina også er aktører.

Vicestabschef i Det Hvide Hus Stephen Miller var mere direkte, da han sagde, at “ingen vil kæmpe militært mod USA om Grønlands fremtid”.

– USA er den stærkeste magt i Nato. For at USA kan sikre Arktis-området og beskytte og forsvare Natos interesser, er det klart, at Grønland bør være en del af USA, sagde Stephen Miller til CNN.

Tysklands vicekansler og finansminister, Lars Klingbeil, understreger søndag inden afrejse til Washington, at USA bør respektere international ret og territorial suverænitet.

– Det er udelukkende op til Danmark og Grønland at beslutte Grønlands fremtid, siger Klingbeil ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Klingbeil skal sammen med en række andre finansministre til USA for at diskutere adgangen til kritiske råmaterialer.

Allerede fredag bekræftede en talsperson for det tyske finansministerium over for nyhedsbureauet AFP, at ministeren også vil diskutere Grønland “og andre politiske emner” på sidelinjerne af mødet.

– Vi styrker sikkerheden i Arktis sammen som Nato-allierede. Ikke i opposition til hinanden, siger Klingbeil til dpa søndag.

Tyskland har tidligere erklæret sin støtte til Grønland. Senest tirsdag, hvor landet sammen med Storbritannien, Frankrig, Italien, Polen og Spanien i en fælles erklæring med Danmark slog fast, at beslutninger om Grønlands fremtid alene bør træffes af Grønland og Danmark.

Også Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, skal ifølge AFP være i Washington mandag. Her skal han mødes med sin amerikanske modpart, Marco Rubio.

Det fortalte en ministerietalsperson ligeledes til AFP fredag.

– Hovedemnerne for rejsen er vores bilaterale relationer med USA, fortsat støtte til Ukraine i lyset af Ruslands aggressionskrig samt transatlantisk sikkerheds- og forsvarspolitik, sagde ministerietalspersonen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Talspersonen tilføjede desuden, at “relevante udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål også vil være på dagsordenen”.

Over for nyhedsbureauet ville talspersonen dog ikke direkte svare på, hvorvidt Wadephul vil drøfte Grønland med den amerikanske udenrigsminister.

Det iranske folk skal ikke tillade, at “urostiftere” forstyrrer det iranske samfund.

Sådan lyder det fra Irans præsident, Masoud Pezeshkian, i et interview med den iranske statslige tv-station Irib.

– Folket bør ikke tillade urostiftere at forstyrre samfundet. Folket bør tro på, at vi (regeringen, red.) ønsker at etablere retfærdighed, siger han.

Interviewet er blevet sendt søndag, efter at omfattende demonstrationer mod det iranske præstestyre er taget til de seneste dage.

Tidligere søndag meddelte Irib, at et interview med præsidenten ville blive sendt.

Præsidenten ville ifølge tv-stationen tale om regeringens økonomiske planer og adressere “folkets krav”.

Demonstrationerne i Iran begyndte 28. december og er siden taget til i styrke.

Ifølge organisationen Iran Human Rights (IHR) er mindst 192 mennesker blevet dræbt under demonstrationerne.

Organisationen advarer om, at det reelle tal kan være langt højere, eftersom flere dage uden internet gør det svært at verificere dødstal.

Myndighederne i Iran har i flere dage lukket internettet.

Ifølge internetobservatøren Netblocks har opkoblingen til internettet i Iran i over 60 timer været på omkring en procent af det normale niveau.

Det skriver Netblocks på X.

Alligevel slipper der billeder ud af landet.

En video lagt på sociale medier lørdag viser ifølge Reuters store menneskemængder samlet i Teherans Punak-kvarter om aftenen.

I videoen trommer folk på rækværket af en bro eller på andre metalgenstande under det, der lader til at være en demonstration.

Reuters har verificeret videoens lokation.

Demonstrationerne begyndte i Teherans bazar, hvor kunderne var frustrerede over inflationen.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

AFP

Der har søndag morgen og formiddag været strømafbrydelser i flere jyske byer.

Det gælder blandt andre Sæby og dele af Frederikshavn. Her er strømmen nu genetableret.

Ifølge netselskabet Elinord skyldes afbrydelsen en “fejl på det overordnede 60 kV-net”, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Også i Silkeborg og Skive har borgere i dele af byerne morgen måttet undvære strøm i stikkontakterne. Strømmen er dog blevet genetableret, fremgår det af netselskabet N1’s hjemmeside.

Der er fortsat en igangværende strømafbrydelse i Hammel- og Langå-området, som berører 46 kunder.

N1 arbejder på at lokalisere fejlen, fremgår det af hjemmesiden.

Frederik Gelstoft Schmidt, der er kommunikations- og pressechef i N1, siger, at afbrydelserne kan hænge sammen med det kolde vejr.

– Frostgraderne gør, at elforbruget stiger. Det giver bare mere tryk på elnettet.

– Når vi ser de her meget lave temperaturer over en periode, vil der være nogle udfald på elnettet, siger han.

Man kan på netselskabernes hjemmeside finde oversigt over uvarslede strømafbrydelser.

Det fremgår typisk her, hvornår problemerne ventes løst.

Søndag morgen er der målt 18,8 frostgrader i Isenvad i Midtjylland.

Man skal fem år tilbage for at finde en lavere temperatur målt i Danmark.

Det var i februar 2021, da der blev målt 21,8 frostgrader.

Den tyske indenrigsminister, Alexander Dobrindt, vil intensivere indsatsen mod det, han kalder venstreekstremister, efter at et angreb på Berlins elnet efterlod tusindvis uden strøm.

Det siger indenrigsministeren til den tyske avis Bild ifølge nyhedsbureauet dpa.

– Vi slår igen, og vi vil ikke overlade banen til venstreorienterede ekstremister eller klimaekstremister, siger han.

Alexander Dobrindt siger videre, at han vil udvide digitale beføjelser, så det bliver muligt at følge digitale spor hurtigere.

Ministeren uddyber ikke, hvilke former for beføjelser han ønsker at udvide. Der er tale om en pakke med tiltag inden for overvågning, skriver dpa.

Omkring 100.000 mennesker i det sydvestlige Berlin mistede ifølge dpa strømmen efter et brandangreb på en kabelbro 4. januar.

Den venstreorienterede gruppe Vulkangruppen har taget skylden for angrebet, som beskadigede flere højspændingsledninger.

Strømnedbruddet ramte bydelene Nikolassee, Zehlendorf, Wannsee og Lichterfeld.

De tekniske problemer på de maskiner, der sorterer bagagen i Københavns Lufthavn, er natten til søndag blevet udbedret.

Lufthavnen har derfor genoptaget den normale drift i bagagesorteringen, fremgår det af lufthavnens hjemmeside.

Problemerne opstod fredag formiddag, og al indchecket bagage er derfor blevet sorteret manuelt.

I alt 7000 stykker bagage er blevet forsinket på udrejsen på grund af de tekniske problemer, oplyser kommunikationsdirektør Lise Agerley Kürstein til Ritzau.

Der arbejdes nu på højtryk for at få al bagagen afsted til den rette destination, lyder det.

Lise Agerley Kürstein kan ikke nærmere oplyse, hvornår man regner med, at al bagagen er sorteret og sendt afsted.

– Det er svært at love noget, men jeg har fået at vide, at det vil ske inden for relativt kort tid, siger hun.

Lufthavnen opfordrer til, at man kontakter sit flyselskab eller bagagehåndteringsselskab, hvis man ikke har fået sin bagage.

Der har været indkaldt ekstra personale i løbet af fredag og lørdag til at sortere bagagen, beretter kommunikationsdirektøren.

Hun oplyser, at fejlen på sorteringsmaskinerne skyldes problemer med to it-systemer, der ikke ville “tale sammen”.

Fredag og lørdag har der været i alt 140.000 passagerer igennem lufthavnen, siger Lise Agerley Kürstein.

Mindst 116 personer er døde under demonstrationer i Iran.

Det oplyser den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i Washington.

Dødstallet er en opjustering fra lørdag, hvor 65 blev meldt omkomne under demonstrationerne ifølge organisationen.

Ifølge ngo’en Iran Menneskerettigheder (IHRNGO), som har hovedsæde i Norges hovedstad, Oslo, er dødstallet dog en del højere.

I en pressemeddelelse skriver ngo’en, at den har verificeret mindst 192 dræbte i demonstrationerne.

De tilføjer desuden, at ikke-verificerede rapporter melder om langt højere dødstal.

Internettet i landet har desuden været nede i 60 timer. Det skriver internetobservatøren Netblocks.

Trods internetnedbruddet florerer der på sociale medier videoer af brændende biler, bygninger og store menneskemængder på gaden.

Videoerne er dog ikke verificerede.

Formanden for Irans parlament, Mohammad Baqer Qalibaf, advarer søndag USA’s præsident, Donald Trump, om, at Iran vil betragte Israel og amerikanske militærbaser i regionen som “legitime mål”, hvis USA angriber.

Meldingen fra parlamentsformanden kommer, efter at den amerikanske præsident flere gange har meldt sig klar til at hjælpe protestbevægelsen.

Senest lørdag gentog Trump, at USA støtter demonstranterne.

– Iran ser mod frihed, måske som aldrig før. USA står klar til at hjælpe, lød det fra Trump i et opslag på hans sociale medie Truth Social.

Lørdag truede den iranske statsanklager Mohammad Movahedi Azad med, at alle, der deltager i demonstrationer mod det iranske præstestyre, vil blive betragtet som en “fjende af gud”.

Det sagde han på iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge AP kan det medføre dødsstraf.

Samme advarsel kom fra den offentlige anklager i Irans hovedstad, Teheran, fredag ifølge Reuters.

Ahmed-Reza Radan, der er national politichef, oplyser til iransk stats-tv, at der lørdag aften blev foretaget “betydelige anholdelser” af “kerneaktørerne” i demonstranterne.

Det skriver AFP.

Politichefen oplyser dog ikke, hvem eller hvor mange der skulle være blevet anholdt.

Demonstrationerne begyndte den 28. december.

I første omgang gik iranerne på gaden for at vise deres utilfredshed med, at Iran er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.