Seneste nyheder

Oversvømmelser på tværs af det nordlige Indien har onsdag dræbt mindst fem mennesker.

Det oplyser indiske myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters, mens mere voldsomt regnvejr venter.

Ifølge lokale medier er 10.000 mennesker blevet evakueret fra flodbredderne i hovedstaden New Delhi. Floden Yamuna, som løber gennem hovedstaden, nåede tirsdag den fastlagte faregrænse.

En række steder er floder gået over deres bredder og har beskadiget veje, hvilket har medført, at dele af regionerne Jammu og Himachal er blevet afskåret fra resten af Indien.

Der har været tale om en usædvanlig intens monsun i år i Indien. Mindst 130 mennesker har mistet livet i august i det nordlige Indien, og hele landsbyer er blevet oversvømmet.

Jordskred har ramt blandt andet distrikterne Rajouri og Mandi. Det er her, at fem mennesker onsdag har mistet livet.

Indiens Meteorologiske Institut advarer om kraftig til meget kraftig regn i regionen i løbet af onsdagen.

Også i delstaten Punjab har der været regn og oversvømmelser. Her siger regeringen, at 30 mennesker har mistet livet, og næsten 20.000 personer er blevet evakueret siden 1. august.

I delstaten, der også er kendt som Indiens brødkurv, er 150.000 hektar landbrugsjord blevet ødelagt af vandmængderne, siger regeringen.

Den fortsatte regn har fået myndigheder til at frigive vand fra dæmninger, hvilket har ført til oversvømmelser også i Pakistan.

Siden begyndelsen af monsunen sent i juni er det samlede dødstal på 881, melder de nationale katastrofemyndigheder i Indien.

Reuters

Den kunstige ø Peberholm i Øresund er blevet mere populær for ynglende fugle og den grønbrogede tudse.

I år har antallet af ynglende fugle nemlig slået rekord. 45 ynglende arter er blevet registreret i løbet af året, hvilket er fem par mere end sidste år.

Det skriver Øresundsbron i en pressemeddelelse.

Samtidig har den truede paddeart grønbroget tudse, som tidligere kun har ynglet på den nordlige del af Peberholm, i år vist stor aktivitet på øens sydlige del.

Peberholm er en del af Øresundsforbindelsen, der foruden øen består af en 4,05 kilometer lang tunnel og selve Øresundsbroen.

Øen blev anlagt for at have et sted, hvor tunnelen og broen kunne mødes med materialerne fra udgravningen af tunnelrenden.

Den blev efterladt bar, og alle de arter, der i dag har hjemsted på øen, er indvandret fra Danmark eller Sverige.

Seks nye arter ynglede på øen for første gang i år.

Der er blandt andet tale om den lille finke tornirisken og den rødryggede tornskade.

Det er ikke kun fuglelivet, der er i udvikling, også plantelivet på øen er i flor.

Der er blevet registreret 12 plantearter i år, som ikke tidligere er fundet på Peberholm.

Det omfatter blandt andet kornet stenbræk, Østersø-strandsennep, hybrid-guldregn og håret bakkestjerne.

For at følge naturens udvikling på øen over tid har Øresundsbroen etableret 13 vegetationscirkler på øen i samarbejde med Københavns Universitet og Dansk Botanisk Forening.

– Vegetationscirklerne giver os en helt ny mulighed for at følge, hvordan naturen udvikler sig over tid. Det er et vigtigt skridt mod at forstå effekterne af både naturlige processer og vores egne naturplejetiltag, siger Hans Orht, der er miljøspecialist hos Øresundsbron, i meddelelsen.

Lean Milo, spidskandidat for Moderaterne i København ved kommunalvalget, trækker sig.

Det skriver han onsdag på Facebook.

– Efter grundige og meget svære overvejelser har jeg besluttet at trække mig som spidskandidat for Moderaterne i København.

– Politik har fyldt 90 procent af min tid de sidste fire år, og jeg har elsket hvert minut af kampen for en grønnere, mere fri og erhvervsvenlig hovedstad, skriver han.

Lena Milo angiver personlige årsager som baggrund for, at han trækker sig som spidskandidat til valget 18. november.

– Men når familien går i opløsning, må jeg sande, at man ikke kan alt. Uanset hvor svært det er at slippe det, jeg brænder for, vil jeg altid vælge mine drenge, skriver han.

Lean Milo, der tidligere har vikarieret for Jon Stephensen for Moderaterne i Folketinget, skriver, at han vil vende tilbage, “når der er ro på bagsmækken”.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er onsdag landet med helikopter på græsset foran Marienborg, statsministerens embedsbolig.

Her skal han mødes med statsminister Mette Frederiksen (S) og stats- og regeringschefer fra NB8-landene.

– Mens Putin fortsætter sine modbydelige angreb, fastholder ukrainerne en utrolig styrke og evne til at forsvare deres land. Deres målrettede vilje til at søge freden.

– De nordisk-baltiske lande er blandt de største bidragydere til ukrainernes forsvarskamp. Derfor er jeg glad for, at vi kan samles på Marienborg med Zelenskyj, sagde Mette Frederiksen tidligere onsdag i en pressemeddelelse.

Hun og Volodymyr Zelenskyj holder klokken 14.45 et pressemøde på Marienborg i forbindelse med besøget.

Mødet med præsidenten sker på dagen, hvor stats- og regeringschefer fra de nordisk-baltiske lande i NB8-samarbejdet holder møde på Marienborg.

Ukraine har siden februar 2022 ligget i krig mod Rusland, hvis præsident, Vladimir Putin, har fastholdt krigen mod nabolandet trods sanktioner fra omverdenen.

Volodymyr Zelenskyj landede tidligere onsdag i Københavns Lufthavn i Kastrup, hvorefter han i helikopter fløj videre til Marienborg.

Public affairs- og kommunikationsdirektør Mette Østergaard forlader Dansk Industri, efter at hun har været i jobbet lidt mere end et år.

Det sker, som en konsekvens af at interesseorganisationens public affairs-afdeling flyttes fra kommunikationsområdet til den politiske afdeling.

– Den nye organisering er ikke i overensstemmelse med det job, som jeg takkede ja til for 1,5 år siden, og derfor er vi enige om at afslutte vores samarbejde, siger hun i en pressemeddelelse.

Administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen roser Mette Østergaard for at have professionaliseret Dansk Industris kommunikation og styrket dens position som samfundsaktør.

– Vi har sat stor pris på Mette Østergaards indsats, og jeg er sikker på, at andre vil få stor glæde af Mettes faglighed og person, siger han.

45-årige Mette Østergaard var chefredaktør for Berlingske i seks år, inden hun skiftede til Dansk Industri i foråret 2024.

Inden da bestred hun også chefredaktørposten på TV 2 News, ligesom hun også har været politisk redaktør for Politiken.

Mette Østergaard fortæller på LinkedIn, at hun ikke umiddelbart har et ny job på hånden.

– Nu kigger jeg nysgerrigt og forventningsfuldt ind i et nyt kapitel. Jeg har fået en unik indsigt og sult efter erhvervslivets betydning for Danmark, som jeg glæder mig til at udbygge, når den rette mulighed viser sig, skriver hun.

En 82-årig mand er sigtet for at have dræbt en kvinde på 79 år i Nivå, oplyser Nordsjællands Politi onsdag.

I et lukket retsmøde har en dommer i Helsingør onsdag eftermiddag besluttet at opretholde anholdelsen i tre døgn.

Indtil videre er der altså ikke grundlag for en egentlig varetægtsfængsling, selv om der ifølge dommeren er en begrundet mistanke, skriver Ekstra Bladet.

Manden nægter sig skyldig. Anholdelsen skete tirsdag.

Det var sent mandag, at kvinden blev fundet død, efter at hun forinden var blevet efterlyst af Nordsjællands Politi.

Liget blev fundet i et skovområde ved Møllevej.

Ifølge Ekstra Bladet og det regionale medie sn.dk mener politiet, at forbrydelsen blev begået i tidsrummet mellem lørdag eftermiddag klokken 17.30 og mandag klokken 16.50.

I løbet af weekenden gennemførte politiet en stor eftersøgning af den 79-årige, og blandt andet en helikopter deltog i aktionen.

Ved retsmødet har politiet altså af dommeren fået tre døgn til at skaffe yderligere materiale i sagen.

Og i opslag på det sociale medie X beder Nordsjællands Politi om hjælp fra borgere.

Efterforskerne vil gerne i kontakt med bilister, der har kamera, overvågningskameraer, dashcams eller lignende, som kan optage video.

Politiets interesse gælder optagelser fra Nivå eller området syd for Nivå fra lørdag eftermiddag klokken 17 og frem til mandag klokken 17.

Onsdag eftermiddag er der ikke fremkommet oplysninger om relationen mellem den anholdte og kvinden.

Statsminister Mette Frederiksen (S) tager onsdag imod Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på Marienborg, statsministerens embedsbolig nord for København.

Det meddeler Statsministeriet i en pressemeddelelse.

– Mens Putin fortsætter sine modbydelige angreb, fastholder ukrainerne en utrolig styrke og evne til at forsvare deres land. Deres målrettede vilje til at søge freden. De nordisk-baltiske lande er blandt de største bidragydere til ukrainernes forsvarskamp.

– Derfor er jeg glad for, at vi kan samles på Marienborg med Zelenskyj. Vise vores utvetydige støtte til Ukraine. Lægge yderligere pres på Rusland, siger Mette Frederiksen.

Hun og Volodymyr Zelenskyj afholder klokken 14.45 et pressemøde på Marienborg i forbindelse med besøget.

Mødet med præsidenten sker på dagen, hvor stats- og regeringschefer fra de nordisk-baltiske lande i NB8-samarbejdet holder møde på Marienborg.

Ukraine har siden februar 2022 ligget i krig mod Rusland, hvis præsident, Vladimir Putin, har fastholdt krigen mod nabolandet trods sanktioner fra omverdenen.

– Svaret på Ruslands aggression handler ikke kun om Ukraines sikkerhed. Det handler også om Europas sikkerhed. Den verdensorden, vi kender.

– Kun med et stærkt Europa og et stærkt Ukraine kan vi sikre en varig og retfærdig fred, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren har hele tiden stået fast som en nær allieret af Ukraine, efter at Rusland invaderede landet.

Hun er fortsat skeptisk over for mulighederne for at få Vladimir Putin til at indgå en fredsaftale. Også selv om USA’s præsident, Donald Trump, har involveret sig i bestræbelserne på at få afsluttet krigen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger på det sociale medie X, at han ved et topmøde onsdag i Danmark vil diskutere, hvordan man lægger yderligere pres på Rusland.

– Vi vil diskutere behovet for stærke prestiltag med vores partnere i de kommende dage, skriver Zelenskyj på X.

– Om nogle få timer – Danmark: De nordiske og baltiske landes topmøde om Ukraine, står der i opslaget.

Senere onsdag i Frankrig bliver der holdt et bilateralt møde, siger Zelenskyj. Det vil handle om at “koordinere” indsatserne.

Den finske præsident, Alexander Stubb, oplyste tirsdag på et pressemøde, at et topmøde skal finde sted i regi af samarbejdsorganisationen NB8.

Det er et regionalt samarbejdsformat mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige.

– Vi kommer til at mødes i NB8-formatet i morgen i København med Danmarks statsminister som vært sammen med præsident Zelenskyj, sagde Stubb.

Ifølge Ritzaus oplysninger deltager Norge ikke.

Zelenskyj siger, at der natten til onsdag var omfattende russiske angreb på Ukraine. Der blev ifølge den ukrainske præsident affyret over 500 angrebsdroner og 24 missiler.

Adskillige beboelsesbygninger blev beskadiget i flere regioner i landet, siger han.

– Det er kun på grund af manglen på tilstrækkeligt pres, primært på Ruslands krigsøkonomi, at aggressionen fortsætter, siger den ukrainske præsident.

Der er onsdag morgen opsat afspærringer ved statsministerens embedsbolig, Marienborg, nord for København.

På X oplyser Københavns Politi, at man onsdag er synligt til stede flere steder i København og i Nordsjælland, hvor man samarbejder med Nordsjællands Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET) i en planlagt indsats.

Der er onsdag morgen opsat afspærringer ved statsministerens embedsbolig, Marienborg, nord for København.

Billeder fra stedet viser et større politiopbud.

På X oplyser Københavns Politi, at man onsdag er synligt til stede flere steder i København og i Nordsjælland, hvor man samarbejder med Nordsjællands Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET) i en planlagt indsats.

Københavns Politi bekræfter over for Ritzau, at tilstedeværelsen ved Marienborg er en del af den planlagte indsats.

I opslaget på X understreges det, at der ikke er grund til bekymring for borgerne.

Desuden skriver politiet på X, at politiindsatsen medfører, at flere veje omkring Marienborg vil være helt eller delvist afspærret.

Desuden er flere busruter blevet omlagt.

Københavns Politi opfordrer til, at man følger politiets anvisninger og orienterer sig om afspærringerne hos P4 Trafik og Vejdirektoratet.

I første omgang ønskede Statsministeriet ikke at oplyse til Ritzau, hvad politiopbuddet skyldtes.

Men kort før klokken 10 udtaler statsminister Mette Frederiksen (S) i en pressemeddelelse, at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, onsdag besøger Danmark.

FN’s fredsbevarende styrke i Libanon, Unifil, siger, at israelske droner tirsdag lod fire granater falde nær FN-folk.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Dette er et af de mest alvorlige angreb på Unifil-personel og -materiel, siden der kom en aftale om ophør af fjendtligheder sidste november, siger Unifil i en udtalelse onsdag.

Unifil var i gang med at fjerne vejspærringer, som forhindrede, at de fredsbevarende styrker kunne komme hen til en FN-stilling.

En granat slog ned omkring 20 meter fra FN-styrkerne. Tre andre ramte omkring 100 meter fra dem og deres køretøjer, lyder det.

Unifil siger, at Israels militær var blevet informeret om Unifils arbejde med at fjerne vejspærringer i området, som ligger sydøst for landsbyen Marwahin.

Sidste uge vedtog et enigt FN’s Sikkerhedsråd ved en afstemning, at Unifil bliver forlænget frem til udgangen af 2026. Men derefter er det slut.

Beslutningen om at afslutte FN-missionen kom efter pres fra USA, som er allieret med Israel.

FN-missionen i Libanon blev indsat i 1978, efter at Israel var rykket ind i Libanon under et palæstinensisk oprør i den sydlige del af Libanon, og landet var sunket ned i en borgerkrig.

Unifil overvågede den israelske tilbagetrækning.

Der var lovord og løfter om samarbejde under et møde onsdag mellem den russiske præsident, Vladimir Putin, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Mødet sluttede efter to en halv time med et kram mellem de to ledere, viser billeder fra den kinesiske hovedstad, Beijing. Her var de begge inviteret til at se en stor militærparade.

Undervejs i mødet takkede Putin den nordkoreanske leder for hans soldaters bidrag til “befrielsen” af den russiske Kursk-region.

Han roste den nordkoreanske hær for at have hjulpet med at kæmpe mod Ukraine, som sidste år gik ind i regionen.

– Jeg vil gerne notere, at jeres soldater kæmpede modigt og heroisk, sagde Putin ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass til Kim.

Den nordkoreanske leder sagde ved hjælp af en oversætter til Putin, at relationerne mellem Nordkorea og Rusland udvikler sig på alle områder.

– Hvis der er noget, vi kan gøre for at hjælpe Rusland, så vil vi gøre det, og vi vil se det som vores broderlige pligt at gøre det. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe Rusland, sagde Kim Jong-un.

Med i Beijing har Kim Jong-un datteren Kim Ju-ae, viser billeder bragt af det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA.

Det har pustet til spekulationer om, at hun kan være ved at blive kørt i stilling som en fremtidig leder af landet.

Besøget er nemlig hendes “internationale debut”, skriver Reuters, som har talt med en analytiker, der mener, at hun nu er i førersædet til at blive den næste nordkoreanske leder. Datteren til den formodet 41-årige Kim Jong-un antages ifølge The Guardian at være i de tidlige teenageår.

Den kinesiske militærparade markerer 80-året for afslutningen på Anden Verdenskrig.

Tidligere på dagen kunne man på billeder fra paraden se Putin, Kim og Kinas præsident, Xi Jinping, stå sammen og se de tusindvis af kinesiske soldater gå forbi dem. Det er første gang, at trioen er blevet set sammen i offentligheden.

På sit sociale medie, Truth Social, henvendte USA’s præsident, Donald Trump, sig onsdag direkte til Xi og kom med en stikpille til de tre.

– Giv venligst mine varmeste hilsener til Vladimir Putin og Kim Jong-un, mens I konspirerer mod USA, skrev Trump.

Fra de russiske regeringskontorer i Kreml lød det efterfølgende, at man håber, at Trump var ironisk.

Det var i sensommeren sidste år, at Ukraine begyndte en stor offensiv i Kursk-regionen i Rusland, som ligger på grænsen til Ukraine.

Angrebet i Kursk fra Ukraine udgjorde det største angreb på Rusland siden Anden Verdenskrig.

Men i løbet af foråret meldte Rusland på ny at have fuld kontrol over Kursk. Det skete blandt andet med hjælp fra nordkoreanske soldater.

Rusland og Nordkorea har i de seneste år knyttet tættere bånd og blandt andet underskrevet en fælles forsvarsaftale.

Reuters

Forældrene til pigen, der en aprildag for to år siden blev frihedsberøvet og udsat for grove overgreb i Kirkerup, vil i bogen “27 timer – pigen, der overlevede” tage ejerskab over historien.

Sådan lyder det fra forældrene i et interview med Jyllands-Posten i forbindelse med, at bogen, der er skrevet af forfatter Christina Ehrenskjöld, udkommer onsdag.

Det er ifølge Politikens Forlag “et historisk vidnesbyrd om en forbrydelse, der satte en stopper for en sexforbryder og morder, og et samfund, der stod sammen i mørket”.

Bogen handler om de 27 timer, hvor en 13-årig pige fra Kirkerup i april 2023 blev holdt fanget af den dengang 32-årige Philip Westh.

Han er siden idømt livstid for drabet på 17-årige Emilie Meng, overfaldet på en 15-årig efterskoleelev og kidnapning, voldtægt og drabsforsøg på den dengang 13-årige pige fra Kirkerup.

Han har anket dommen.

Mor og stedfar til den dengang 13-årige pige, der blev frihedsberøvet af Philip Westh, forklarer til Jyllands-Posten, at de er bange for, at nogen tænker, at de laver bogen af de forkerte grunde.

– Om vi bare skal tjene en masse penge på hendes ulykke. Men intet kunne være mere forkert, lyder det fra dem.

Det handler derimod ifølge forældrene om at dele den rigtige historie, samtidig med at det er en bog til datteren, om hvad der skete, mens hun var væk.

– På den ene side har vi lyst til at glemme det hele og komme videre. På den anden side går vi dagligt og frygter at glemme det hele, fordi vi har brug for at kunne svare hende på alt, hvad hun har brug for at vide, siger forældrene videre.

Selv om det er en bog om forældrenes 27 timer, får man glimtvis betragtninger, som datteren har delt med sin mor, skriver Ekstra Bladet.

Datteren har blandt andet fortalt, at gerningsmanden tilbød hende et tørt stykke rugbrød og en myslibar, som hun næsten ikke turde spise, da hun var bange for, at maden var forgiftet, skriver mediet.

Derudover beretter bogen om det første møde mellem datteren og mor og stedfar på hospitalet.

– Hvor er jeg glad for, at I fandt mig så hurtigt, sagde datteren til moren ifølge B.T.

Ankesagen mod Philip Westh begynder den 28. oktober 2025.

Det har været den travleste sommer nogensinde i Københavns Lufthavn.

I løbet af sommermånederne er 9,7 millioner rejsende rejst gennem lufthavnen, og det er det højeste antal nogensinde.

Det skriver Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

Peter Krogsgaard, som er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, peger på, at rejselysten har været høj siden foråret, og at den høje rejselyst er fortsat ind i sommermånederne.

– Det er både danskere og sydsvenskere, som vil ud, men det er også folk, der kommer fra andre lande til Danmark for at holde ferie, siger Peter Krogsgaard, som er kommerciel direktør i Københavns Lufthavne.

Antallet af sommerpassagerer i lufthavnen er syv procent højere end i samme periode i 2024.

Omkring halvdelen af de passagerer, som har brugt Københavns Lufthavn i sommermånederne, er danske eller sydsvenske rejsende, som blandt andet fløj mod solen i Sydeuropa, lyder det.

Resten var internationale passagerer primært fra andre EU-lande, USA eller Storbritannien.

Samtidig er et stigende antal af de rejsende i Københavns Lufthavn transferpassagerer, som bruger lufthavnen som mellemstop.

– Vi har været begunstiget af, at vi har fået et endnu større rutenetværk ud af lufthavnen. Vi har fået flere ruter både til Asien, men også især til USA og Nordamerika, siger Peter Krogsgaard.

I juni, juli og august var knap to millioner af de rejsende i Københavns Lufthavn transferpassagerer, oplyser lufthavnen. Det er 21 procent flere end i sommeren 2024.

Og flere transferpassagerer giver også flere ruter til lufthavnen, lyder det.

– Der er en del ruter i lufthavnen, som vi ellers ikke ville have, fordi flyene er fyldt med andre end danskere og sydsvenskere, siger Peter Krogsgaard og fortsætter:

– Det er godt for samfundet med den arbejdskraft og de turister, man kan tiltrække.

Tennisstjernen Novak Djokovic sikrede sig natten til onsdag dansk tid en plads i semifinalen i US Open med en sejr på 6-3, 7-5, 3-6, 6-4 over amerikanske Taylor Fritz.

Den 38-årige serber, der er seedet som nummer syv, havde også slået Fritz, der er seedet som nummer fire, de ti foregående gange, de to havde mødtes.

Natten til onsdag på Arthur Ashe Stadium måtte Djokovic dog til tider kæmpe hårdt for at være sikker på at kunne fortsætte jagten på sit 25. grand slam-trofæ.

Fritz var sidste tilbageværende amerikaner på herresiden, men kunne ikke stille det store op mod Djokovic på turneringens hovedarena.

Serberen tog teten fra start og vandt sikkert første sæt, før han med lidt mere besvær snuppede andet.

Taylor Fritz fik gejsten tilbage hos publikum i tredje sæt, som han vandt uden at afgive en eneste breakbold.

Men i fjerde sæt var Djokovic igen iskold, da chancen bød sig, og han lukkede kampen.

Hos kvinderne skulle Aryna Sabalenka have forsøgt at nedkæmpe Marketa Vondrousova, men tjekken nåede aldrig i gang, før hun havde givet op.

En knæskade satte en stopper for hendes videre færd i grand slam-turneringen og sendte verdensetteren videre til mødet med amerikanske Jessica Pegula.

Det thailandske regeringsparti Pheu Thai har indgivet begæring om opløsning af landets parlament.

Det siger partiets indpisker, Wisut Chainarun, til nyhedsbureauet Reuters.

Anmodningen skal nu godkendes af kongehuset.

Meldingen kommer, kort tid efter at Natthaphong Ruengpanyawut, som er leder af oppositionspartiet People’s Party, har sagt, at partiet vil støtte Anutin Charnvirakul som kandidat til premierministerposten.

Anutin Charnvirakul er leder af partiet Bhumjaithai.

Ifølge Reuters kan støtten til Bhumjaithai blive afgørende, da People’s Party sidder på knap en tredjedel af underhusets pladser.

Natthaphong Ruengpanyawut forklarer, at People’s Party ønsker at forhindre, at der kommer endnu en koalitionsregering, som ifølge ham ikke er i stand til at lede landet.

Ifølge partilederen vil People’s Party ikke selv gå i regering med Bhumjaithai.

– Der er en risiko for, at den gamle koalition, som i de seneste to år ikke har formået at lede landet, vil vende tilbage, og en risiko for at kupmageren vender tilbage som premierminister, siger han.

Ifølge Reuters refererer han til den tidligere premierminister Prayuth Chan-ocha, som i 2014 fik magten ved et statskup. Prayuth Chan-ocha har fortsat mulighed for at blive valgt til posten.

Fredag blev Paetongtarn Shinawatra, som var Thailands premierminister, afsat af landets forfatningsdomstol. Årsagen var brud på etiske retningslinjer i forbindelse med en lækket telefonsamtale.

Paetongtarn Shinawatra blev suspenderet fra sin post i begyndelsen af juli. Det skete, efter at en samtale mellem hende og Cambodjas tidligere premierminister Hun Sen var blevet lækket.

Den fungerende premierminister, Phumtham Wechayachai, og en midlertidig regering har siden ledt Thailand.

Afskedigelsen af Paetongtarn Shinawatra udløste ifølge Reuters en magtkamp, hvor Pheu Thai har kæmpet for at sikre den skrøbelige koalition et snævert flertal – mens den tidligere alliancepartner Bhumjaithai altså undersøger muligheden for at danne sin egen regering.

Natthaphong Ruengpanyawut siger natten til onsdag, at en afstemning om en ny premierminister muligvis vil finde sted fredag.

USA’s præsident, Donald Trump, har på sit sociale medie, Truth Social, kommenteret på den militærparade, der tidligt onsdag finder sted i Kina med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, som gæster.

– Det store spørgsmål er, om Kinas præsident, Xi Jinping, vil nævne den massive støtte og det “blod”, som USA tilbød Kina for at hjælpe med at sikre dets frihed fra en meget uvenlig fjende, der trængte ind udefra, lyder det fra Trump.

Militærparaden finder sted i Beijing og fejrer 80-årsdagen for slutningen på Anden Verdenskrig og Japans overgivelse.

Han siger videre i opslaget, at han håber, at de amerikanere, der døde, vil blive husket. Han ønsker Kinas befolkning og Xi Jinping en stor og varig festdag.

– Giv venligst mine varmeste hilsener til Vladimir Putin og Kim Jong-un, mens I konspirerer mod USA, skriver Trump videre.

Trump uddyber ikke, hvad han mener med, at parterne angiveligt konspirerer mod USA.

Under paraden ses Xi, Putin og Kim gå side om side.

Tidligere natten til onsdag lød det fra Trump i et interview på The Scott Jennings Radio Show, at han er meget skuffet over Putin. Det skriver Reuters.

– Jeg er meget skuffet over præsident Putin, det kan jeg sige, og vi vil gøre noget for at hjælpe folk med at leve.

Han bliver desuden spurgt, om han er bekymret for en alliance mellem Kina og Rusland.

– Jeg er slet ikke bekymret. Vi har langt det stærkeste militær i verden. De ville aldrig bruge deres militær mod os. Tro mig, sagde han.

Trump holdt et topmøde med Putin i Alaska i midten af august og mødtes efterfølgende med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, samt en række ledere fra Europa og Nato i Det Hvide Hus.

Trump har lovet Zelenskyj, at USA vil garantere Ukraines sikkerhed i enhver fredsaftale.

Ifølge Reuters har Rusland besat omkring en femtedel af Ukraine. Trump har sagt, at ændringer i territoriet og det, som han betegner som udvekslinger af land, vil være afgørende for enhver løsning på konflikten, der har varet i tre og et halvt år.

Ukraine modsætter sig idéen om juridisk at anerkende ethvert ukrainsk territorium som russisk.

Kina har natten til onsdag dansk tid afholdt en stor militærparade i landets hovedstad, Beijing.

Da præsident Xi Jinping ankom sammen med andre statsledere, kunne de fremmødte følge med på en storskærm.

Her sås Xi flankeret af Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Siden sad de to også tæt på ham under selve paraden, der skal markere 80-året for afslutningen på Anden Verdenskrig.

Nyhedsbureauet AFP omtaler russeren og nordkoreaneren som æresgæster til paraden.

Før paraden satte sig i bevægelse, holdt Xi Jinping tale.

Han kaldte Kina ustoppelig.

– Fornyelsen i den kinesiske nation er ustoppelig, og menneskehedens stræben efter fred og udvikling vil sejre, sagde han.

Den kinesiske leder opfordrede alle verdens lande til at eliminere de grundlæggende årsager til krig og forhindre historiens tragedier i at gentage sig.

Flere end 20 statsledere var gæster ved militærparaden. Foruden Putin og Kim Jong-un var Aleksandr Lukasjenko, der er præsident i Belarus, blandt deltagerne.

Samtidig var ledere fra flere asiatiske lande med.

På billeder ses store formationer af soldater ses marchere. Der var også et større antal kampvogne og fly i paraden.

Samtidig blev et nyt atommissil præsenteret.

Formålet med paraden på Tiananmen-pladsen er at fremvise Kinas militær. Landets militære styrke er blandt de største i verden.

Pladsen er på dansk kendt som Den Himmelske Freds Plads.

Paraden kommer, på et tidspunkt hvor Kina har været på kant med verdens største militære magt, USA. Det skyldes især toldpolitikken fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

I begyndelsen af ugen holdt Xi Jinping en stor konference, hvor en masse statsledere var med. Her holdt han en tale, hvor der tilsyneladende var en stikpille til Trump og USA.

Tiden er inde til at stå sammen imod hegemoni og magtspil, sagde den kinesiske leder.

Ordet hegemoni betyder overherredømme og bruges til at omtale en supermagt, som dominerer i verden. I nyere tid har det været USA.

Men med Trump i Det Hvide Hus er USA i højere grad end tidligere blevet en grund til øget usikkerhed globalt. Derfor ser Xi nu muligheden for at etablere en ny verdensorden, har analytikere sagt.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at han vil indsætte Nationalgarden i den amerikanske storby Chicago, hvor styrkerne skal bekæmpe kriminalitet.

– Vi går ind (i Chicago, red.). Jeg har ikke sagt hvornår, men vi går ind i byen, lød det fra Trump tirsdag aften dansk tid i Det Hvide Hus.

Trump har også tidligere truet med at indsætte Nationalgarden i storbyen, som ligger i delstaten Illinois.

Chicagos borgmester, Brandon Johnson, fordømmer kort tid efter Trumps udtalelse.

– Han vil bare have sin egen hemmelige politistyrke, som kan lave pr-stunts, når hans meningsmålinger falder, siger borgmesteren.

Tirsdag aften blokerede en føderal dommer for, at Trumps administration kan bruge militæret i kampen mod kriminalitet i delstaten Californien. Afgørelsen gælder ikke andre delstater.

Siden Trump tiltrådte i januar, har han arbejdet på at udvide militærets tilstedeværelse på amerikansk jord. Kritikere mener, at der er tale om en farlig udvidelse af den udøvende magt, og at det kan skabe spændinger mellem militæret og civile borgere.

Trump indsatte tidligere i august 800 soldater fra Nationalgarden i USA’s hovedstad, Washington D.C.

Chicagos Brandon Johnson sagde i weekenden, at politiet i byen ikke vil samarbejde med nogen styrker fra Nationalgarden, hvis Trump indsætter dem.

Den demokratiske borgmester har således underskrevet en bekendtgørelse, der skal forberede Chicago på enhver føderal operation.

Ifølge borgmesteren har bekendtgørelsen til formål at tilbyde klar og reel vejledning om, hvordan byen kan stå imod det, han betegner som tyranni.

I bekendtgørelsen står der, at Chicagos politibetjente fortsat vil håndhæve delstatens og byens love, men ikke vil bistå med hverken patruljer, anholdelser eller andre politihandlinger sammen med føderale betjente, heriblandt Nationalgarden.

Desuden skal byens politi tydeligt afskille sig fra føderale betjente i påklædning, lyder det.

Reuters

Den amerikanske sanger Cardi B er tirsdag blevet frikendt for overfald mod en sikkerhedsvagt.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sikkerhedsvagten havde sagsøgt den kendte sanger og ville have 24 millioner dollar i erstatning, over 150 millioner kroner.

Sagen handler om en hændelse tilbage i 2018 uden for en fødselslæges kontor i Beverly Hills.

Sikkerhedsvagten Emani Ellis arbejdede i bygningen.

Cardi B var dengang gravid og på vej ind til fødselslægen.

Og det er altså her, at den kvindelige sikkerhedsvagt mener, at hun blev overfaldet og derfor skal have erstatning.

Der blev udvekslet nogle hårde ord, har Cardi B sagt i retten, men det var ikke et overfald. Rapperen har fremført, at sikkerhedsvagten fulgte efter hende og filmede hende, hvilket fik hende til at hæve stemmen.

Emani Ellis har omvendt sagt, at hun fik en rift på kinden.

Efter retsmødet tirsdag gentager Cardi B, at hun ikke rørte sikkerhedsvagten.

– Jeg er helt seriøs. Jeg sværger, at jeg vil sige det på mit dødsleje. Jeg rørte ikke ved den kvinde. Jeg rørte ikke ved den pige, siger hun.

Ellis’ advokat siger, at hun har tænkt sig at anke sagen.

Et udvalg i USA’s kongres har offentliggjort en lang række dokumenter med forbindelse til den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det melder undersøgelsesudvalget House of Representatives Oversight Committee selv, skriver nyhedsbureauet Reuters tidligt natten til onsdag dansk tid.

Der er tale om over 33.000 sider, lyder det.

– Vi er i gang med at uploade de her dokumenter for at sikre fuld gennemsigtighed, så alle i USA kan se dem, siger udvalgsformand James Comer ifølge nyhedsbureauet AFP.

Også det amerikanske medie CNN beretter om offentliggørelsen af dokumenterne.

Her lyder det, at mediet nu er ved at gennemgå dokumenterne.

Der er blevet offentliggjort 33.295 sider, skriver CNN.

Offentliggørelsen sker, efter at udvalget har modtaget materialet fra det amerikanske justitsministerium.

Det står ikke umiddelbart klart, hvor mange eller hvilke nye oplysninger dokumenterne indeholder. Flere demokrater i udvalget har tidligere sagt, at meget af materialet allerede er offentligt tilgængeligt.

Finansmanden Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel.

Han begik ifølge retsmedicinere selvmord i fængslet samme år.

Sagen er blevet en politisk hovedpine for USA’s præsident, Donald Trump, efter at flere af den republikanske præsidents tilhængere har taget konspirationsteorier om sagen til sig.

En meningsmåling fra juli foretaget af analyseinstituttet Ipsos for Reuters viste, at størstedelen af amerikanerne mener, at regeringen skjuler oplysninger om Epstein-sagen.

Trump er også kommet i søgelyset for sit forhold til den afdøde Epstein, som han på videomateriale og billeder er optrådt sammen med.

Tirsdagens offentliggørelse af dokumenter sker, mens to amerikanske politikere forsøger at få vedtaget en afstemning om offentliggørelse af alle dokumenter med forbindelse til Epstein.

Der er tale om republikaneren Thomas Massie og demokraten Ro Khanna. De sidder begge i Repræsentanternes Hus.

De har ifølge Reuters fremsat et forslag, hvor de kræver, at landets justitsminister offentliggør alle de filer om Epstein, der ikke er klassificerede.

Massie og Khanna vil onsdag morgen amerikansk tid afholde et pressemøde med flere personer, som siger, at de har været ofre for Epsteins forbrydelser, skriver Reuters.

Det er ifølge CNN fortsat uklart, hvorvidt der vil være nok støtte bag forslaget til, at en afstemning faktisk vil finde sted.

– Kun tre procent af de dokumenter, som er blevet overdraget til udvalget, er nye. Resten er allerede offentligt tilgængelige. Mindre end en procent af filerne er blevet offentliggjort. Justitsministeriet forsinker processen, har Ro Khanna ifølge CNN tidligere sagt.