Seneste nyheder

Mindst 15 mennesker er døde i en ulykke i Portugals hovedstad, Lissabon, hvor en kabelbane onsdag er blevet afsporet.

Det bekræfter portugisisk politi ifølge CNN Portugal.

Antallet af sårede er steget fra 18 til 23, lyder det ifølge det portugisiske medie SIC Noticias fra direktøren for politiet i Lissabon.

Også ABC News skriver, at antallet er steget til 23, men refererer til unavngivne embedsmænd.

Onsdag aften bekræftede politiet ifølge det portugisiske medie RTP, at 18 personer var såret, hvoraf fem var i kritisk tilstand.

Der er fortsat fem i kritisk tilstand, skriver ABC News.

Der er personer af anden nationalitet end portugisisk blandt ofrene, skriver RTP.

Ifølge mediet er politiet til stedet i området for at undersøge årsagen til ulykken. Årsagen er endnu ukendt.

Det er den berømte Glória kabelbane, der blev afsporet.

Transportselskabet Carris, der driver kabelbanen, bekræfter til CNN Portugal, at man er til stede ved ulykken.

Portugals præsident, Marcelo Rebelo de Sousa, har onsdag aften reageret på ulykken.

– Præsidenten sender sin medfølelse og solidaritet til de familier, der er berørt af denne tragedie, og håber, at hændelsen hurtigt bliver opklaret af de ansvarlige myndigheder, lyder det i en udtalelse på præsidentembedets hjemmeside.

Lissabons borgmester, Carlos Moedas, har også udtalt sig til pressen efter ulykken.

– Det er en tragisk dag for vores by. Det er en svær dag for os alle. Det er desværre ekstremt alvorligt. Det er en ulykke, der ikke burde være sket, siger han ifølge RTP.

Den portugisiske regering har erklæret én dags landesorg, der skal markeres torsdag. I Lissabon har byrådet erklæret tre dages kommunal sorg, skriver CNN Portugal.

Kabelbanen er et af Lissabons vartegn og er særligt populær blandt turister.

Den forbinder den offentlige plads Restauradores og bydelen Bairro Alto.

Kabelbanen kan transportere op til 42 personer ad gangen og blev indviet i 1885.

Naturstyrelsen er i denne uge i gang med at undersøge Høje Knolde Strand på Skallingen ved Blåvand for efterladte miner fra Anden Verdenskrig.

Det melder TV Syd, ligesom styrelsen også selv skriver det i en pressemeddelelse.

Høje Knolde Strand er den første strand, man kommer til, når man kører ud på Skallingen, som er et naturområde.

Størstedelen af Skallingen blev i 2012 erklæret minefrit område efter en årelang minerydningsindsats, som begyndte i 2006.

Men Høje Knolde Strand på Skallingen var ikke omfattet af indsatsen. Det skyldtes, at de tyske soldater, som i 1945 gennemførte minerydning der, erklærede feltet for renset i august 1945.

Der er dog de senere år dukket en del miner op i området, skriver Naturstyrelsen.

Da Naturstyrelsen ejer og forvalter området, har styrelsen opgaven med at lave en teknisk undersøgelse af risikoen for miner på Høje Knolde Strand.

Stranden og adgangsvejen fra parkeringspladsen er derfor spærret i denne uge fra mandag til og med fredag.

Man kan stadig besøge resten af Skallingen, mens undersøgelsen står på, men altså ikke det berørte område.

Peder Bach Thøgersen, der er skovrider i Naturstyrelsen Blåvandshuk, forklarer i pressemeddelelsen, at undersøgelsen foregår med minesøgningsapparater.

– Minerydning er et højt specialiseret arbejde, og vi samarbejder derfor tæt med minerydningseksperter fra firmaet Damasec, politi og Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste.

– Det er vigtigt, at eksperterne får ro til at arbejde. Derfor beder vi alle om at respektere afspærringerne for alles sikkerheds skyld, udtaler han.

Skovrideren tilføjer, at håbet er, at miner, som ikke tidligere er blevet fundet, dukker op.

Endnu bedre vil det være, hvis det viser sig, at der ikke er flere miner tilbage, lyder det.

Skulle der blive fundet gamle miner, destrueres de.

Den tyske hær etablerede under besættelsen mange minefelter på Skallingen som del af et forsvarsanlæg omkring Esbjerg. I alt cirka 72.000 miner blev lagt.

Langt de fleste af dem blev fjernet af tyskerne selv umiddelbart efter krigen.

Men efter 1947 vurderedes det alligevel, at der var omkring 11.000 miner tilbage på Skallingen. Derfor finkæmmede Kystdirektoratet størstedelen af området fra 2006 til 2012.

I alt lagde den tyske hær ifølge Naturstyrelsen cirka 1,5 millioner miner langs den jyske Vestkyst under Anden Verdenskrig.

Piratsiden Streameast, som især er kendt for ulovlig streaming af sportsbegivenheder, er onsdag blevet lukket ned.

Det siger en amerikansk antipiratgruppe – Alliance for Creativity and Entertainment (ACE) – ifølge flere medier, herunder Variety og NBC News.

I samarbejde med myndighederne i Egypten har ACE onsdag lukket 80 domæner, der tilhører Streameast.

Forsøger man at tilgå et af Streameasts domæner, vil man i stedet blive mødt af ordene “Watch Legally” (se lovligt, red.).

Streameast havde ifølge ACE i det forgangne år mere end 1,6 milliarder besøg. Det svarer i gennemsnit til mere end 136 millioner besøg hver måned, skriver Variety.

Dermed er Streameast verdens største ulovlige streamingtjeneste for sport.

– I dag har ACE fået en stor sejr i kampen om at opspore og forhindre kriminelle, der begår digital piratkopiering ved at lukke den største ulovlige platform for sportsudsendelser.

– Med denne banebrydende handling har vi scoret point til sportsligaer, underholdningsselskaber og fans verden over, siger formanden for ACE, Charles Rivkin, i en pressemeddelelse ifølge Variety.

Med Streameast kan man blandt andet få ulovlig adgang til fodboldkampe i Europas bedste fodboldligaer samt de bedste ligaer i amerikansk fodbold og basketball i USA.

Da egyptiske myndigheder ransagede Streameasts kontorer, fandt man tre computere og fire telefoner, som blev brugt til at drive hjemmesiden.

Desuden fandt man ti Visa-kort med i alt 787.000 kroner og lidt mere end en million kroner i kryptovaluta.

Lukningen af piratsiden følger en efterforskning, der tog 11 måneder, og som blev afsluttet i juni i år.

I slutningen af august blev to mænd arresteret og tilbageholdt i El-Sheikh Zaid i Egypten på grund af mistanke om krænkelse af ophavsretten, skriver Variety.

USA’s præsident, Donald Trump, åbner for at sende flere amerikanske soldater til Polen.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet AFP under et pressemøde med Polens præsident, Karol Nawrocki, der onsdag besøger den amerikanske præsident.

Trump har ellers flere gange understreget, at amerikanske soldater i højere grad skal bruges på egen jord, og at Europa selv skal sørge for mere af deres egen sikkerhed.

Den nationalkonservative præsident Nawrocki har kun siddet på posten siden i sommer, da han vandt præsidentvalget i landet.

Præsidenten, der er uddannet historiker og er tidligere museumsinspektør, er nationalist og støttes af det store oppositionsparti Lov- og Retfærdighedspartiet.

Han er kendt for at være en af Trumps støtter, og han har tidligere udtrykt beundring for den amerikanske præsident, som han allerede besøgte i Washington D.C. under sin valgkamp.

Under pressemødet med Nawrocki fastslår Trump, at de allerede eksisterende amerikanske soldater i Polen vil blive i landet.

– Vi kan sende flere styrker, hvis Polen ønsker det, siger han ifølge det norske nyhedsbureau NTB og tilføjer:

– Vi har overvejet at trække styrker hjem fra andre lande, men ikke fra Polen. Vi vil hjælpe Polen med at beskytte sig selv.

Under pressemødet siger Nawrocki ifølge det norske nyhedsbureau, at der på nuværende tidspunkt er omkring 10.000 amerikanske soldater i Polen.

Nawrocki fortæller efterfølgende onsdag aften, at Trump under mødet gav “en stærk garanti for Polens sikkerhed”, skriver Reuters.

Samtidig uddyber præsidenten, at han er “overbevist” om, at Polen vil “få succes” med at øge antallet af amerikanske soldater i landet.

– Men vi er i den tidlige fase af processen, siger han til nyhedsbureauet.

Onsdagens etape af cykelløbet Vuelta a España blev så præget af Palæstina-demonstrationer, at arrangørerne valgte at aflyse opløbet i Bilbao.

I stedet blev tiden stoppet tre kilometer fra målstregen, og der blev ikke kåret en vinder af etapen.

Meldingen kom over løbsradioen, da rytterne var omkring 15 kilometer fra mål. Forinden havde tv-billeder vist, at det ellers massive opbud af betjente i målområdet kæmpede for at forhindre demonstranter i at vælte barriererne.

Da besluttede arrangørerne, at de ikke længere kunne garantere for rytternes sikkerhed, hvis de fortsatte helt ind i heksekedlen i den baskiske hovedstad.

Også tidligere på etapen havde der været markeringer til støtte for palæstinenserne.

Der var en potentielt farlig situation, da to demonstranter bevægede sig ud på vejen med et stort banner, men det lykkedes rytterne at undvige, og ingen kom galt afsted.

Neutraliseringen af løbet var ikke blot en streg i regningen for arrangørerne, men også for de ryttere, der havde gjort sig håb om at vinde den kuperede, 157 kilometer lange etape.

Blandt dem var Jonas Vingegaard, der før starten erklærede sig ekstra motiveret for at fejre sin søns et års fødselsdag.

Danskeren i den røde førertrøje kontrollerede da også begivenhederne gennem hele etapen, hvor ingen udbrydere fik lang snor af hans hårdtarbejdende Visma-hjælpere.

Selv om der altså ikke var en sejr at køre om, lykkedes det alligevel Vingegaard at udbygge sit forspring til João Almeida i det samlede regnskab.

Da løbets nummer tre, Tom Pidcock, angreb, gik Vingegaard med, og sammen kom de to til trekilometerporten med et hul på 12 sekunder ned til Almeida og andre forfølgere.

Vuelta a España skal efter planen fortsætte torsdag med den 145 kilometer lange 12. etape.

Radiohead spiller fire koncerter i Royal Arena i København til december.

Det oplyser bandet på sin hjemmeside.

Det bliver 1., 2., 4. og 5. december.

I alt har de annonceret 20 koncerter fordelt på fem europæiske byer. Ud over København er det Madrid, Bologna, London og Berlin.

Det bliver bandets første koncerter i syv år. De lagde senest vejen forbi Danmark i 2017, hvor de spillede på festivalen Northside.

Selv om koncerten foregik i silende regn, var anmelderne alligevel begejstrede.

Gaffas anmelder gav fem ud af seks stjerner, mens Ekstra Bladets anmelder kvitterede med fire ud af seks stjerner.

– Selv ikke Elvis Presley eller selveste Thomas Helmig kunne have skabt magi i mudderpølen, men afsluttende “Karma Police” glimtede i natten med de drivvåde publikumsrester på kor, skrev Ekstra Bladets anmelder i 2017.

Ud af det blå udgav bandet i august i år livealbummet “Hail to the Thief – Live Recordings 2003-2009”.

Det var ikke et spritnyt album, men derimod en liveudgave af bandets sjette album, “Hail to the Thief”, som udkom i 2003.

De europæiske datoer er bandets første liveoptrædener siden 2018, hvor de afsluttede en turné med deres niende album, “A Moon Shaped Pool”, fra 2016.

Siden da har hvert medlem haft gang i deres respektive solokarrierer.

Forsanger og guitarist Thom Yorke og guitarist Jonny Greenwood dannede gruppen The Smile sammen med jazz-trommeslager Tom Skinner. De har indtil videre udgivet tre album og flere gange spillet i Danmark.

Radiohead blev dannet i 1986 og fik stor opmærksomhed med blandt andet sangen “Creep” fra 1993, albummet “The Bends” fra 1995 og gennembruddet fra 1997 “OK Computer”.

Billetsalget til koncerterne i december åbner via Radioheads hjemmeside 12. september.

Men for at minimere snyd med opkøb af billetter foregår salget kun via registrering. Det er muligt at registrere sig fra fredag 5. september klokken 11.00 til søndag 7. september klokken 23.00.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, er klar til at mødes med sin ukrainske modpart, Volodymyr Zelenskyj, hvis han kommer til Ruslands hovedstad, Moskva.

Det siger Putin ifølge Reuters onsdag under et pressemøde i den kinesiske hovedstad Beijing i kølvandet på en stor kinesisk militærparade, hvor også Nordkoreas leder, Kim Jong-un, deltog.

Zelenskyj har flere gange erklæret sig klar til at mødes med Putin, og i august understregede Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, at Putin ligeledes er åben for et møde mellem de to.

Under pressemødet gentager Putin desuden, at han er imod et Nato-medlemskab til Ukraine, men understreger, at alle lande kan vælge egne sikkerhedsgarantier.

Og så mener han, at der er “lys for enden af tunnelen” i forhold til at afslutte konflikten i Ukraine, såfremt “sund fornuft” sejrer.

Hvis ikke, må konflikten løses militært, siger Putin ifølge nyhedsbureauet.

Den russiske præsident siger desuden, at han “om nødvendigt” er klar til at hæve niveauet for sine forhandlere i samtaler med Ukraine, men understreger sin tilfredshed med den nuværende delegation med Kreml-rådgiver Vladimir Medinskij i spidsen.

Zelenskyj har tidligere kritiseret Rusland for at sende diplomater på lavt niveau, som ikke havde mandat til at tage beslutninger på møder mellem Rusland og Ukraine.

Putin benytter desuden dagens pressemøde til at affeje den amerikanske præsident Donald Trumps hentydninger i et opslag på det sociale medie Truth Social om, at Rusland sammen med Nordkorea og Kina konspirerer mod USA.

Trump har “en sans for humor”, sagde Putin om Truth Social-opslaget tirsdag, hvor Trump desuden understregede sin skuffelse over Putin.

Reuters

Endnu en mistænkt i en sag om bestilling af drab på fire personer i Pakistan er onsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet af Retten i Glostrup.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi.

Den nye fængsling angår en 41-årig mand fra Albertslund. Den første fængsling skete 1. august. Også den først fængslede, der er 37 år, har adresse i Albertslund.

I den usædvanlige sag mener efterforskerne, at den 37-årige betalte for at få udført forbrydelserne.

Ofrene skulle være to kvinder og en mand samt en uidentificeret person, rapporterede det regionale medie sn.dk fra et retsmøde 1. august.

Sigtelsen handler om forsøg på manddrab. Kun på grund af afsløring af planerne blev de ikke til realiseret, mener politiet.

Den 37-årige, der har pakistansk baggrund, har nægtet sig skyldig, har sn.dk oplyst.

En 57-årig mand er blevet idømt ni års fængsel for at have udsat en 11-årig pige for voldtægt og drabsforsøg på en strand ved Bøtø på Falster i 1999.

Dommen er blevet afsagt i Retten i Nykøbing Falster.

Manden, hvis navn er Dan Diedrik Sarka, har valgt at modtage dommen.

Det siger hans forsvarsadvokat kort efter domsafsigelsen.

Tidligere onsdag tilstod manden voldtægt, drabsforsøg og våbenbesiddelse.

Det var en eftermiddag i august 1999, at en 11-årig pige blev truet med en pistollignende genstand og hevet væk fra stranden ved Bøtø, hvor hun var sammen med sin mor og bror.

I et skovområde blev hun udsat for en voldtægt, og efterfølgende kvalte gerningsmanden hende, så hun blev bevidstløs.

Af medicinske rapporter fra dengang fremgår det, at pigen var i overhængende livsfare.

Sagen var i 25 år uopklaret. Det var, indtil Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i december sidste år anholdt Dan Diedrik Sarka og sigtede ham for forbrydelsen.

Han nægtede sig i et grundlovsforhør skyldig, men onsdag i Retten i Nykøbing Falster, har han tilstået.

Han har erkendt, at han truede pigen, hev hende væk fra stranden og udsatte hende for en voldtægt.

Derudover har han erkendt, at han kvalte hende for at slå hende ihjel, så hun ikke kunne fortælle nogen om hændelsen.

I retten har han forklaret, at han ikke husker, hvordan han kom fra stedet, og at han ikke fortalte nogen om det, han havde gjort.

Sagen fyldte meget i medierne i 1999, men dengang tænkte den dømte ikke over, at sagen kunne have noget med ham at gøre.

Han har onsdag forklaret, at det kom som et chok for ham, da han blev anholdt i december sidste år.

Men mens han har siddet varetægtsfængslet er han begyndt at huske, hvad der skete dengang i 1999.

– Jeg har lagt vægt på de meget grove forhold, som er begået mod en 11–årig pige. Forholdene er begået i 1999, og det betyder, at straffen skal udmåles, som den ville være gjort på det tidspunkt. Det har indgået i strafudmålingen, siger dommeren under domsafsigelsen.

Specialanklager Susanne Bluhm krævede Dan Diedrik Sarka idømt mindst 12 års fængsel, mens forsvarsadvokat Janus Malcolm Pedersen argumenterede for, at han skulle idømmes ikke mere end otte års fængsel.

– Der var mange skærpende omstændigheder, og det lagde dommeren også vægt på. Så som udgangspunkt er jeg tilfreds med dommen, siger Susanne Bluhm efter dommen.

Det er endnu ikke besluttet, om anklagemyndigheden vil anke strafudmålingen til landsretten.

Den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point inviteres af Danmark til at producere fast raketbrændstof i den sønderjyske by Vojens.

Danmark er det første land i forsvarsalliancen Nato, som byder ukrainsk våbenproduktion velkommen. Det fremgår af et pressemøde onsdag.

– Vi markerer i dag et nyt og vigtigt skridt i den fortsatte støtte til Ukraine. Danmark har bidraget med meget stor militær, finansiel og humanitær støtte til Ukraine, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Fire Point er firmaet bag Ukraines nye langtrækkende “Flamingo”-krydsermissil, som blev præsenteret for nogle uger siden.

Virksomheden bliver den første ukrainske våbenfabrikant på dansk jord, efter at regeringen i juli ved Nato-topmødet i Haag indgik en aftale med Ukraine om at styrke forsvarssamarbejdet.

Danmark er blandt Ukraines største støtter og har desuden kanaliseret milliarder af kroner direkte ind i den ukrainske forsvarsindustri, så våben kan produceres hurtigere og billigere.

Som noget nyt bliver ukrainske virksomheder inviteret til Danmark og andre vestlige lande for at producere under fredeligere forhold.

Planen er desuden, at de på sigt kan levere materiel til dansk forsvar.

– Vi viser endnu en gang, at selv om man er et lille land, kan man godt tage et vigtigt skridt i forhold til ting, som kan komme til at betyde noget historisk, siger Troels Lund Poulsen.

I Ukraine har det været et stigende problem, at våbenindustrien bliver ramt af russiske angreb.

Det er ifølge forsvarsministeren meget usandsynligt, at Rusland vil gå så langt som at angribe produktionen i Danmark, men i forhold til spionage og sabotage er trusselsbilledet højt.

– Ukraine befinder sig i en krig, det gør vi ikke i Danmark.

– Hvis man bomber det, går man i krig med Danmark, som er medlem af Nato, siger Troels Lund Poulsen, som dermed henviser til musketéreden om, at et angreb på ét Nato-land betragtes som et angreb på alle.

Ifølge den russiske ambassadør til Danmark, Vladimir Barbin, er der utilfredshed med beslutningen i Rusland, som jævnligt under krigen har raslet med sablen mod andre lande.

– Hvis Ukraine producerer raketbrændstof til krydsermissiler på dansk jord, vil det blive stadig sværere ikke at betragte Danmark som en direkte deltager i konflikten i Ukraine.

– Den ukrainske side har udtalt sig meget åbent om, at disse missiler er beregnet til at udføre angreb dybt inde i Rusland. København kender til dette, skriver han på Facebook.

Der er tale om flere hundrede arbejdspladser, og forsvarsministeren og erhvervsminister Morten Bødskov (S) har respekt for lokal bekymring for, at der åbner en fabrik for brændstof, som kan ændre trusselsbilledet i Danmark.

– Vi går ikke på kompromis med sikkerheden. Der er tæt dialog med eksperter. Krav til sikkerhedsafstand rører vi ikke ved, siger Bødskov.

For at virksomheden kan etablere produktion allerede i december, vil regeringen tage udgangspunkt i en vidtgående bygge- og anlægslov, som forbigår en række tidligere krav og endnu ikke er vedtaget i Folketinget.

Ifølge direktør Katrine Winding fra Erhvervsstyrelsen handler det primært om formelle tilladelser, dokumentation og proceskrav.

Virksomheden Fire Point undersøges ifølge avisen Kyiv Independent for korruption, men det er endnu ikke bekræftet, hvilket forsvarsministeren fremhæver.

Lørdag er der borgermøde i Vojens.

Vestlige sanktioner mod Rusland virker, og det bør få Ukraines støtter til at skrue yderligere op for presset.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på et pressemøde på Marienborg med statsminister Mette Frederiksen onsdag.

– Den russiske økonomi er allerede nu i dårlig forfatning, eksempelvis med mangel på brændstof. Mange russiske industrier er i nedgang, siger Zelenskyj.

Den ukrainske præsident landede onsdag midt på dagen i en helikopter på græsplænen foran statsministerboligen Marienborg.

Her besøger han Danmark, mens statsminister Mette Frederiksen er vært for et arbejdsmøde mellem de nordisk-baltiske lande i organisationen NB8 og Ukraine.

På pressemødet bruger Volodymyr Zelenskyj også lejligheden til at udstille, at den russiske præsident Vladimir Putin er så presset, at hans opførsel over for Kina er ydmygende.

– Deres samarbejde og Putins totale ydmygelse over for Kina, hvor han vil sælge dem så mange råstoffer som muligt – alt sammen taler for sig selv, siger Volodymyr Zelenskyj.

Rusland er blevet afskåret fra at handle med mange andre dele af verden i kraft af sanktionerne, og derfor orienterer Putin sig i højere grad mod Kina og Indien.

– Sanktionerne virker, og vi må blive ved med at presse Rusland med sanktioner og tariffer, indtil de forstår, at krigen bør stoppe, siger Volodymyr Zelenskyj.

For at sanktionerne for alvor kan skrues op, er der brug for, at USA og præsident Donald Trump sætter deres kraft bag.

Donald Trump har den seneste tid forsøgt at iværksætte fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine, hvilket ikke er lykkedes.

I den forbindelse sagde Donald Trump for to uger siden, at han ville give Rusland et par uger til at komme med indrømmelser.

Det er ikke sket, og Zelenskyj vil derfor række ud til den amerikanske præsident.

– Et par uger er i min forståelse to uger, måske tre.

– I morgen vil vi række ud til Donald Trump og tale om det, lyder det fra Zelenskyj.

EU-Kommissionen foreslår at fordoble EU’s støtte til Grønland, når det næste flerårige budget træder i kraft i 2028.

Det oplyser Danmarks EU-kommissær, Dan Jørgensen.

– Vi lever i en urolig verden. Det her er et EU, der tager globalt ansvar og styrker båndet og samarbejdet med Grønland, siger Dan Jørgensen.

Kommissionen foreslår konkret at afsætte 530 millioner euro specifikt til samarbejdet med Grønland i perioden fra 2028 til 2034.

Det svarer til knap fire milliarder kroner samlet for hele perioden.

– Støtten giver Grønland mulighed for at udvikle sin økonomi, styrke uddannelse og digitalisering, skabe nye arbejdspladser og fremme grøn energi og infrastruktur.

– Alt sammen på Grønlands egne præmisser, siger Dan Jørgensen.

EU-Kommissionens forslag bliver nu del af forhandlingerne om det næste flerårige EU-budget.

Det vil sige, at beslutningen endnu ikke er truffet.

Vedtagelsen af budgettet kræver godkendelse fra både EU-landene og EU-Parlamentet. Først derefter kan det næste flerårige budget træde i kraft i 2028.

Et vigtigt skridt blev dog taget onsdag, da EU-Kommissionen færdiggjorde sit forslag til budgettet.

Det blev i første omgang fremlagt i juli og færdiggjort onsdag med en samlet ramme på knap 2000 milliarder euro for perioden 2028 til 2034.

Beløbet svarer til næsten 15.000 milliarder kroner.

Dermed udgør Grønland kun en meget lille del af budgettet. Dan Jørgensen ser dog gode muligheder for at pengene kan være med til at øge samarbejde mellem EU og Grønland.

Beløbet skal blandt andet bruges til at udvide samarbejdet på strategisk vigtige områder som energi, råstoffer, digitalisering og uddannelse.

Når det gælder energi, ser Kommissionen blandt andet muligheder for at samarbejde på områder som vandkraft, vindenergi og power-to-x.

Grønland har ifølge Dan Jørgensen et særligt et stort potentiale inden for vandkraft, der vurderes til at kunne forsyne det lokale behov mange gange.

EU-midlerne kan både gå til direkte støtte, men kan også være med til at tiltrække investorer, så det samlede investerede beløb bliver endnu større.

Onsdagens forslag er en del af EU-Kommissionens ønske om at fordoble det samlede program for de oversøiske lande og territorier.

Hvis EU-Kommissionen får opbakning fra EU-landene og EU-Parlamentet, så vil de oversøiske territorier samlet set modtage 999 millioner euro i perioden fra 2028 til 2034.

Det svarer i alt til omkring 7,45 milliarder kroner.

Dermed vil hovedparten af pengene gå til Grønland.

De resterende midler går til seks øvrige oversøiske territorier, der hører under Frankrig og Holland.

Olieselskabet Shell dropper at opføre et biobrændstofanlæg i Rotterdam.

Det oplyser selskabet onsdag i en pressemeddelelse.

Anlægget skulle have omdannet affaldsprodukter som madolie og fedt til SAF (Sustainable Aviation Fuel, red.), som er et alternativt flybrændstof, der skal føre til mindskede udledninger.

Shell igangsatte projektet i 2021.

Men nu vurderer det britiske olie- og gasselskab, at der ikke er nok penge i det.

– Mens vi har gennemgået markedsdynamikkerne og omkostningerne ved færdiggørelse, står det klart, at projektet ikke vil være tilstrækkeligt konkurrencedygtigt til at leve op til vores kunders behov for prisbillige lavudledningsprodukter, siger Machteld de Haan, som er Shells chef for vedvarende energi.

Tidligere har Shell droppet et lignende SAF-projekt i Singapore i marts 2023, skriver The Guardian.

Projektet i Rotterdam skulle oprindelig være gået i drift i april 2024. Senere blev det skubbet til 2025 – og nu er det altså helt droppet.

Over halvdelen af anlæggets kapacitet skulle være gået til at producere SAF.

– Det var en svær beslutning, men den rette, da vi prioriterer vores kapital til de projekter, som lever op til vores kunders behov og giver værdi til vores aktionærer, siger Machteld de Haan.

Projektet blev i sin tid lanceret som et, der skulle bidrage til, at Europa kan leve op sine bindende mål om at mindske udledninger.

I 2023 stod luftfart for omkring 2,5 procent af de globale energirelaterede udledninger. Det skriver Det Internationale Energiagentur, IEA, på sin hjemmeside.

Flyselskaber har luftet frustrationer over, at SAF er for dyrt og svært tilgængeligt, skriver nyhedsbureauet AFP.

For at hjælpe sin søn, der havde oparbejdet en stor gæld i det kriminelle miljø, besluttede en mor at begå underslæb mod en idrætsforening i Tilst, hvor hun var kasserer.

Hun tilegnede sig næsten en million kroner. Onsdag har kvinden aflagt tilståelse i retten, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Gentagne gange havde sønnen bedt moren om penge, så han kunne komme ud sit gældsforhold.

Moren gav efter.

Fra maj 2023 og frem til oktober 2024 overførte hun i alt 962.150 kroner fra idrætsforeningen til private konti.

I et retsmøde onsdag har den 61-årige kvinde ifølge Østjyllands Politi forklaret, at hun følte sig presset af sin søn.

Straffen er blevet fastsat til fængsel i et år. Kun 30 dage er ubetinget.

Resten er gjort betinget af, at hun udfører samfundstjeneste, hvilket vil sige, at hun skal udføre ulønnet arbejde.

I øvrigt blev den 27-årige søn i juli idømt fængsel i syv et halvt års fængsel i en større narkosag.

Her blev han blandt andet fundet skyldig i hæleri, fordi han havde taget imod idrætsforeningens penge.

Myndighederne handlede korrekt, da de i 2017 bestemte, at en mand og hans søn ikke er og aldrig har været danske statsborgere.

Det har Højesteret afgjort i en dom afsagt onsdag.

De to blev ellers tidligere anset for at være danske statsborgere. Helt tilbage i 1980 udstedte Indenrigsministeriet et indfødsretsbevis til faren.

Men 37 år senere trak myndighederne i bremsen. I 2017 omgjorde Udlændinge- og Integrationsministeriet den tidligere afgørelse. Og denne kovending er onsdag blevet blåstemplet af den øverste retsinstans.

Begrundelsen for afgørelsen i 2017 var, at det havde vist sig, at faren ikke var blevet løst fra sit egyptiske statsborgerskab. Dermed var den oprindelige betingelse for at opnå dansk indfødsret ikke opfyldt.

Dette fik også konsekvenser for sønnen, der blev født i 1989, og som dengang blev registreret som dansk statsborger.

Dommerne i Højesteret udtaler, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte myndighedernes afgørelse fra 2017 om, at de ikke er og aldrig har været danske statsborgere.

De lægger blandt andet vægt på, at afgørelsen kun har haft begrænsede konsekvenser for faren og sønnen.

Faren har boet i Egypten og har kun været i Danmark i forbindelse med ferie og arbejde.

Sønnen, der blev født i Egypten, bor for tiden i Irland, fremgår det af dommen.

Hensynet til de to mænds forventninger kan ikke danne grundlag for at kassere afgørelsen om, at de alligevel ikke er danske statsborgere, hedder det blandt andet.

På grund af sagens principielle karakter har syv dommere mod normalt fem truffet afgørelse onsdag.

En enkelt dommer har stemt for, at sagen skulle sendes tilbage til myndighederne.

Han mener, at ministeriet i 2017 burde være gået til anklagemyndigheden, som så kunne have afgjort, om der skulle rejses en straffesag mod faren om, at indfødsretten var blevet erhvervet ved svig. I den forbindelse kunne der så være rejst krav om frakendelse af indfødsretten.

En 57-årig mand tilstår onsdag eftermiddag, at han i august 1999 udsatte en 11-årig pige for voldtægt og drabsforsøg på en strand i Bøtø.

Han tilstår også, at han i december sidste år var i besiddelse af et haglgevær og et luftgevær.

Det kommer frem i et retsmøde ved Retten i Nykøbing Falster.

– Min klient kan godt erkende sig skyldig i de tre forhold, der er rejst tiltale for, siger hans forsvarer, Janus Malcolm Pedersen.

Manden, der onsdag tilstår den 26 år gamle forbrydelse, har langt gråt skæg på hagen og bruger en krykke til at gå.

Han er fra lokalområdet og boede der også på gerningstidspunktet.

Efter at mandens advokat har sagt, at hans klient kan tilstå voldtægten og drabsforsøget, bliver manden afhørt af specialanklager Susanne Bluhm.

I anklageskriftet fremgår det, at manden skal have truet den 11-årige pige, der var på stranden med sin mor og bror, til at gå med ham ind i et skovområde med en pistollignende genstand.

I retten forklarer manden, at han den dag havde en lighter, der lignede en pistol med sig, og at han brugte den til at få pigen med sig.

Anklageren vil vide, hvad mandens plan var.

– At have sex med hende, siger han og erkender, at pigen ikke havde lyst til det.

Manden siger, at de efterfølgende havde sex.

– Du siger, I havde sex, jeg kalder det voldtægt, siger Susanne Bluhm.

Manden forklarer, at han ikke vidste, hvor gammel pigen var.

Efter voldtægten forsøgte manden at kvæle pigen, siger han. Det stemmer også overens med det, han er tiltalt for.

Det gjorde han for at slå hende ihjel, så hun ikke skulle sige noget.

Han stoppede kvælningen, da han troede, at pigen var død og lod hende ligge på stedet.

Sagen, der var uopklaret, indtil manden blev anholdt i december sidste år, var meget omtalt i medierne i 1999.

Da sagen blev omtalt i medierne, tænkte den 57-årige ikke over, at den havde noget med ham at gøre.

Derfor kom det også som et stort chok for ham, da han blev anholdt sidste år.

Han fortæller, at han først ikke kunne huske forbrydelsen og derfor nægtede sig skyldig.

Efterfølgende er han begyndt at kunne huske det, siger han i retten.

I juni blev manden tiltalt for de tre forhold, og i august meddelte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at man forventede, at han ville tilstå.

For at sagen kan føres som en tilståelsessag, skal den sigtede kunne aflægge en uforbeholden tilståelse i et retsmøde.

Dommeren i sagen har besluttet, at den kan fremmes som en tilståelsessag.

Det kommende valg til kommuner og regioner bliver det første med Mona Juul som formand for De Konservative.

Og partiet går efter minimum 14 borgmesterposter i forbindelse kommunalvalget 18. november.

Det siger Mona Juul onsdag i forbindelse med partiets sommergruppemøde.

– Det er et vigtigt valg. Lige nu har vi 14 borgmesterposter. Det er et rigtig godt tal, og det tal går jeg efter ikke bliver mindre efter valget, siger Mona Juul.

Efter et overfald begået med machete på åben gade i Aalborg den 29. august har politiet anholdt en mistænkt.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi onsdag. Samtidig efterlyses to andre mænd med navn og foto.

På Steen Blichers Gade i Aalborg blev personer i en bil overfaldet af mænd bevæbnet med machete.

Optrinnet blev filmet, og videoen er blevet viderebragt af blandt andre TV2 Nord.

I første omgang måtte politiet løslade nogle mistænkte, da der ikke var tilstrækkeligt materiale til at bede en dommer om varetægtsfængsling.

Men onsdag eftermiddag har retten besluttet at varetægtsfængsle den 25-årige mistænkte, som blev anholdt om formiddagen, oplyser politiet. Fristen er fire uger.

Opgøret er af politiet blevet set som et opgør i bandemiljøet.

Forleden advarede politiet de mistænkte om, at de ville blive efterlyst offentligt, hvis de ikke selv henvendte sig.

Truslen er onsdag blevet til virkelighed. Politiet har udsendt foto og navn på to mænd på henholdsvis 26 og 22 år.

Københavns Byret idømmer en 22-årig mand forvaring for dødeligt overfald på Hovedbanegården.

En 21-årig mand straffes med fængsel i syv år.

Dommen er blevet afsagt onsdag i Københavns Byret.

Ofret blev slået til jorden og sparket flere gange. Desuden blev han trampet i hovedet.

De unge mænd blev fulgt ind i retten inden dommen af to bevæbnede politifolk hver.

Begge mænd ankede dommen på stedet.

Den 22-årige har delvist erkendt sig skyldig under sagen.

Oversvømmelser på tværs af det nordlige Indien har onsdag dræbt mindst fem mennesker.

Det oplyser indiske myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters, mens mere voldsomt regnvejr venter.

Ifølge lokale medier er 10.000 mennesker blevet evakueret fra flodbredderne i hovedstaden New Delhi. Floden Yamuna, som løber gennem hovedstaden, nåede tirsdag den fastlagte faregrænse.

En række steder er floder gået over deres bredder og har beskadiget veje, hvilket har medført, at dele af regionerne Jammu og Himachal er blevet afskåret fra resten af Indien.

Der har været tale om en usædvanlig intens monsun i år i Indien. Mindst 130 mennesker har mistet livet i august i det nordlige Indien, og hele landsbyer er blevet oversvømmet.

Jordskred har ramt blandt andet distrikterne Rajouri og Mandi. Det er her, at fem mennesker onsdag har mistet livet.

Indiens Meteorologiske Institut advarer om kraftig til meget kraftig regn i regionen i løbet af onsdagen.

Også i delstaten Punjab har der været regn og oversvømmelser. Her siger regeringen, at 30 mennesker har mistet livet, og næsten 20.000 personer er blevet evakueret siden 1. august.

I delstaten, der også er kendt som Indiens brødkurv, er 150.000 hektar landbrugsjord blevet ødelagt af vandmængderne, siger regeringen.

Den fortsatte regn har fået myndigheder til at frigive vand fra dæmninger, hvilket har ført til oversvømmelser også i Pakistan.

Siden begyndelsen af monsunen sent i juni er det samlede dødstal på 881, melder de nationale katastrofemyndigheder i Indien.

Reuters