Seneste nyheder

16 mennesker har mistet livet i Portugals hovedstad, Lissabon, hvor en kabelbane onsdag forulykkede.

Det oplyser portugisiske beredskabstjenester ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tidligere på dagen torsdag lød meldingen fra landets beredskabstjeneste, at 17 mennesker havde mistet livet i ulykken. Det tal er dog nedjusteret til 16, skriver BBC, der har talt med direktøren for beredskabet, Margarida Castro Martins.

Hun oplyser til mediet, at en dobbeltregistrering af et af ofrene resulterede i det forkerte tal.

Flere udlændinge er blandt de tilskadekomne i kabelbaneulykken.

Anklagemyndigheden i Lissabon bekræfter over for BBC, at nationaliteten på otte af de dræbte er blevet bekræftet.

Det drejer sig om fem portugisiske statsborgere, to sydkoreanere og en fra Schweiz.

Statsborgere fra Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Canada, Marokko og Kap Verde er ligeledes meldt at være kommet til skade i ulykken.

I Lissabon flages der torsdag på halv stang, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det var den berømte Glória-kabelbane, der forulykkede.

Eliane Chaves – en brasilianer, der har boet 20 år i Lissabon – siger, at hun er gået forbi kabelbanen hver eneste dag.

– Der er erklæret landesorg. Det er i sandhed sørgeligt, siger hun til Reuters.

– Folk siger, at det var uagtsomhed, men det var ikke uagtsomhed. De fører nøje tilsyn med den. Det var en ulykke, ligesom en bil- eller flyulykke kan ske.

Lissabons borgmester, Carlos Moedas, udtalte sig til pressen efter ulykken:

– Det er en tragisk dag for vores by. Det er en svær dag for os alle. Det er desværre ekstremt alvorligt. Det er en ulykke, der ikke burde være sket, sagde han ifølge det portugisiske public service-medie RTP.

De to tilbageværende kabelbaner i Lissabon er blevet lukket, så der kan foretages nærmere undersøgelser af dem, oplyser portugisiske myndigheder ifølge Reuters.

Der er endnu ikke blevet oplyst en årsag til ulykken.

Den kinesiske præsident, Xi Jinping, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, skal mødes og holde samtaler om det bilaterale forhold mellem landene.

Det oplyser det kinesiske udenrigsministerium torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det fremgår ikke, hvornår mødet skal finde sted. Men den nordkoreanske leder deltog onsdag i en stor militærparade i Beijing på en af sine sjældne udlandsture.

Talsmand for det kinesiske udenrigsministerium Guo Jiakun siger, at det vil være samtaler af “betydelig vigtighed”.

– De to ledere kommer til at have samtaler og en tilbundsgående meningsudveksling om Kina-DPRK-relationerne og emner af fælles interesse, siger Guo Jiakun ifølge nyhedsbureauet AFP.

DPRK – eller Den Demokratiske Folkerepublik Korea – er Nordkoreas officielle navn.

– Kina er villig til at arbejde med DPRK om at styrke strategisk kommunikation og øge erfaringsudvekslingen om politisk ledelse, fortsætter talsmanden.

Den kinesiske militærparade markerede 80-året for afslutningen på Anden Verdenskrig.

Onsdag kunne man på billeder fra paraden se Ruslands præsident, Vladimir Putin, samt Kim Jong-un og Xi Jinping stå sammen og se tusindvis af kinesiske soldater gå forbi dem. Det er første gang, at trioen er blevet set sammen i offentligheden.

Kina anses for at være Nordkoreas vigtigste allierede. Nordkorea fortsætter dog også med at knytte tættere bånd til Rusland, og onsdag havde Kim et timelangt møde med Vladimir Putin. Det blev afsluttet med et kram.

Kim Jong-un var senest i Beijing i 2019.

Netop 2018 og 2019 var nogle år, hvor Kim markerede sig på den globale scene med møder med USA’s præsident, Donald Trump, og Sydkoreas daværende præsident, Moon Jae-in.

Med på turen til Beijing har Kim Jong-un denne gang datteren, Kim Ju-ae.

Det har pustet til spekulationer om, at hun kan være ved at blive kørt i stilling som en fremtidig leder af landet.

Besøget er nemlig hendes “internationale debut”, skriver Reuters, som har talt med en analytiker, der mener, at hun nu er i førersædet til at blive den næste nordkoreanske leder. Datteren til den formodet 41-årige Kim Jong-un antages ifølge The Guardian at være i de tidlige teenageår.

Statsminister Mette Frederiksen (S) mødes torsdag i Paris med flere europæiske ledere, meddeler Statsministeriet.

Her skal hun deltage i et møde i den såkaldte Coalition of the Willing, et møde som den franske præsident, Emmanuel Macron, og den britiske premierminister, Keir Starmer, er værter for.

På dagsordenen er arbejdet med sikkerhedsgarantier til Ukraine, som i tre et halvt år har været i krig mod nabolandet Rusland.

– Putin har de seneste tre uger forsøgt at bilde os ind, at han vil freden. Tre uger, hvor russiske bomber har regnet ned over ukrainske byer, uskyldige menneskers hjem, siger Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

– Det bekræfter det, vi allerede vidste. Vi kan ikke stole på Putin. Han startede krigen, og han kunne have stoppet den for længe siden, hvis han ville. Det stiller krav til os i Vesten. At vi gør Ukraine, og dermed Europa, stærkere og Rusland svagere. Både nu og fremadrettet.

Frankrig og Storbritannien tog i februar i år initiativ til Coalition of the Willing, som har til formål at støtte Ukraine. Koalitionen består af over 30 lande.

Stormagasinet Salling slår for første gang dørene op for et nyt Salling i København.

Det ventes at ske til sommer næste år, hvor stormagasinet også kan markere sit 120-års jubilæum.

Det skriver Salling Group, der ejer magasinkæden Salling, i en pressemeddelelse.

Stormagasinet, der også ligger i Aarhus og Aalborg, åbner på Kultorvet midt i København, og det er “en drøm, der går i opfyldelse” ifølge Salling-direktør Marianne Bedsted.

– Vi har længe ønsket at komme tættere på vores københavnske og sjællandske kunder, som allerede besøger os flittigt online, siger hun i pressemeddelelsen.

Salling i Aarhus og Aalborg har begge etableret tagterrasser med navnet Salling Rooftop.

På Kultorvet vil taget på den nye Salling også få en terrasse, som på udvalgte dage vil danne ramme om arrangementer med 360 graders udsigt over København.

Det nye stormagasin vil sprede sig over 3000 kvadratmeter med en ny café og bar direkte på Kultorvet.

Til sammenligning er Salling i Aarhus 22.000 kvadratmeter stort.

Det var købmand Ferdinand Salling, som åbnede en manufakturhandel på Strøget i Aarhus. Efterfølgende åbnede han stormagasinet.

I 1964 åbnede Salling et stormagasin i Aalborg.

Anders Hagh, der er administrerende direktør i Salling Group, kalder åbningen for et historisk skridt.

– Stormagasinet og det fysiske møde med kunderne spiller stadig en vigtig rolle i dansk detailhandel, og med Salling på Kultorvet kan vi nu tilbyde den service og de værdier, der er dybt forankret i vores koncern, siger han.

Salling i Aalborg og Aarhus beskæftiger mere end 1100 medarbejdere.

Den danske supercomputer Gefion skal fodres med data fra undersøgelser af blandt andet kvinders menstruationscyklus, barnløshed og sygdommen endometriose.

Det sker med det formål at blive klogere på kvindesygdomme og i sidste ende kunne finde nye behandlinger.

Det siger David Westergaard, der er lektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og leder af Data Science ved Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital.

Sammen med en række forskere og læger er han en del af et samarbejde med Danish Centre for AI Innovation (DCAI), der har givet adgang til supercomputeren Gefion.

David Westergaard pointerer, at forskning i kvindesygdomme notorisk har været underrepræsenteret af flere grunde. En af dem er, at kvinders biologi er mere kompleks end mænds.

– Kvinder oplever hormonelle svingninger gennem menstruationscyklus, der kan være graviditeter, og så er der overgangsaldersfasen, der egentlig starter, mange år før man stopper med at bløde, siger han.

Det medfører en højere kompleksitet i de datasæt, der skal bruges i forskning af kvinders sygdomme.

– Så historisk set har man faktisk fravalgt at kigge på kvinder, fordi det har været for komplekst. Det har krævet for mange ressourcer, men det er simpelthen det, vi får muligheden for at dykke ned i nu, siger han.

Gefion er en af de mest kraftfulde supercomputere i verden. I slutningen af sidste år rangerede den som nummer 21 på den globale top 500-liste.

Supercomputeren giver forskerne mulighed for at gå fra at analysere individuelle datasæt til at integrere dem på nye måder ved at køre sofistikerede modeller, der ellers ville tage dage eller uger, på bare få minutter.

Forskerne er på nuværende tidspunkt i gang med at undersøge sygdommen adenomyose.

Adenomyose er tæt beslægtet med endometriose, som er en kronisk betændelsestilstand, hvor væv, der ligner livmoderslimhinden, vokser uden for livmoderen.

Kvinder med endometriose er typisk generet af smerter ved menstruation og samleje, og kvinden kan have sværere ved at blive gravid.

Forskerne vil se på ultralydsscanninger fra kvinder og bruge kunstig intelligens-modeller til at sige, om de har adenomyose.

– Vi vil bruge og udvikle et værktøj, der kan hjælpe os med at se billederne igennem meget hurtigere. Fra de indledende tests på Gefion, der ser vi, at hvad der før tog måneder eller år, tager nu dage eller timer nu, siger han.

Den svenske transportstyrelse får markant flere meldinger om satellitbaserede navigationsforstyrrelser i svensk luftrum, især i Østersøområdet.

Det fremgår af en pressemeddelelse på styrelsens hjemmeside torsdag.

GPS er et eksempel på et af de ramte navigationssystemer.

Foreløbige tal viser, at der har været 733 meldinger om forstyrrelser hidtil i år mod 495 i hele 2024 og blot 55 i 2023.

– Det her er alvorligt, og det er en sikkerhedsrisiko for den civile luftfart, ikke mindst med tanke på forstyrrelsernes omfang, varighed og karakter, siger enhedschef i den svenske transportstyrelse Andreas Holmgren.

Ifølge de svenske myndigheder kommer forstyrrelserne fra russisk område.

Tallene viser også, at et større område end før påvirkes.

Hidtil skete forstyrrelserne især i de østlige dele af svensk luftrum over internationalt farvand. Men nu går de også i højere grad ind over landområder i Sverige.

Tallene omfatter de forstyrrelser i svensk luftrum, som styrelsen har kendskab til – og som påvirker civil luftfart. Mørketallet vurderes at være stort.

Sammen med Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen har svenske myndigheder indsendt en skrivelse til rådet i Den Internationale Civile Luftfartsorganisation, ICAO.

I den beskrives hændelser med såkaldt spoofing, som er positionsmanipulering, og jamming, som er blokade af signalet.

– Kilden til forstyrrelserne er blevet sporet til russisk territorium, skriver styrelsen.

ICAO’s råd har krævet, at Rusland får forstyrrelserne til at stoppe. Men det er ikke sket. I stedet er der kommet flere i Sverige.

I weekenden blev et fly med EU-kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, ramt af mistænkt russisk jamming i forbindelse med en landing i Bulgarien. Det har EU-Kommissionen oplyst.

Ifølge mediet Financial Times’ kilder cirkulerede flyet i omkring en time over lufthavnen, før piloterne besluttede at lande manuelt ved alene at bruge analoge kort.

Den russiske præsident Vladimir Putins talsmand Dmitrij Peskov sagde til mediet, at det var i besiddelse af forkerte oplysninger.

Togdriften på banen Lille Nord mellem Helsingør og Hillerød er torsdag morgen indstillet efter en personpåkørsel, skriver DR P4.

Politiet oplyser til Ritzau, at en cyklist blev ramt af et tog i en overgang, hvor gående og cyklister har mulighed for at krydse skinnerne.

Cyklisten har fået lettere skader, oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi om uheldet, som politiet fik melding om klokken 6.52.

Lokomotivføreren kom ikke fysisk til skade ved påkørslen, men skal afløses af en kollega.

Det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (Naleraq) søger orlov fra Folketinget, skriver Altinget.

– Der er Inatsisartut-samling på vej, og jeg vil gerne kunne optimere mine kræfter her, siger hun til Altinget med henvisning til Grønlands parlament.

Orloven begynder ifølge Altinget 19. september, hvor Inatsisartuts efterårssamling begynder, og den løber frem til 14. november.

Hun er dermed ikke til stede, når Folketinget åbner i begyndelsen af oktober.

Folketinget åbner tirsdag 7. oktober, og to dage senere er der åbningsdebat.

Også i 2023 missede Aki-Matilda Høegh-Dam Folketingets åbning, da hun stadig repræsenterede Siumut. Det skete, fordi hun var på et kursusforløb i USA.

Aki-Matilda Høegh-Dam blev i marts indvalgt i Inatsisartut ved valget i Grønland, efter at hun måneden forinden havde meldt sig ind i det selvstændighedssøgende Naleraq.

Hun har siden været medlem af både Inatsisartut og Folketinget, hvilket hun også er blevet kritiseret for. Også fordi hun får løn for sit arbejde begge steder.

Efter det grønlandske valg i marts sagde Aki-Matilda Høegh-Dam, at hun ville forlade Folketinget “i løbet af året”.

– Jeg kommer til at sikre mig, at nogle af de lovgivninger, jeg har fået sat i gang, skal færdiggøres. Ellers kommer vi til at starte processen med en blød overgang, sagde hun dengang til DR.

Hun har alligevel beholdt sin plads i Folketinget, hvor hun blev valgt ind i 2019.

Aki-Matilda Høegh-Dam har siden blandt andet gjort sig bemærket ved at insistere på at tale grønlandsk i Folketingssalen.

Det er den direkte årsag til, at der i dag er indført en ordning med simultantolkning i Folketinget.

USA’s præsident, Donald Trump, er stadig optimistisk og vil fortsat arbejde på at nå frem til en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine.

Det siger han onsdag amerikansk tid i et telefoninterview med mediet CBS News. Det fremgår af en artikel fra mediet tidligt torsdag morgen dansk tid.

Trump fortæller til mediet, at han følger situationen tæt.

– Jeg har fulgt med, og jeg har set det, og jeg har talt om det med præsident Putin og præsident Zelenskyj. Der er sket noget, men de er ikke klar endnu. Men der vil ske noget. Vi vil få det gjort, siger han.

Meldingerne fra den amerikanske præsident kommer, mens angrebene fortsætter på både den ukrainske og russiske side af grænsen mellem de to nabolande.

I slutningen af august udførte Rusland et drone- og missilangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, hvor mindst 23 personer blev dræbt.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er der tale om det næststørste natlige angreb i krigen, der er godt inde i sit fjerde år.

Trump siger under telefoninterviewet onsdag, at han er utilfreds med angrebene, men at han fortsat vil presse på for, at der bliver indgået en fredsaftale.

– Jeg tænker, at vi nok skal få det hele ordnet, siger han.

– Ærligt talt troede jeg, at den med Rusland ville være blandt de nemmere af dem (krigene, red.), som jeg har stoppet, men det ser ud til at være en smule vanskeligere.

Den amerikanske præsident meldte onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han i de kommende dage planlægger at holde forhandlinger om krigen i Ukraine.

Meldingen fra Trump kommer, efter at mødet med den russiske præsident, Vladimir Putin, i Alaska i august ikke førte til et gennembrud.

En unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus siger til Reuters, at Trump torsdag ventes at tale i telefon med Ukraine præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Onsdag lød det fra Putin, at han er klar til at mødes med Zelenskyj, hvis den ukrainske præsident kommer til Ruslands hovedstad, Moskva.

Over de kommende fem år skal der plantes ålegræs, udsættes en halv million torsk og etableres blåmuslingebanker og stenrev i Sejerøbugten på Sjællands nordvestkyst.

Det er en del af et større naturgenopretningsprojekt i bugten, som WWF Verdensnaturfonden står bag sammen med en række partnere fra universiteter, kommuner og organisationer.

Det skriver WWF i en pressemeddelelse, hvor projektet beskrives som et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter til havs.

Generalsekretær i WWF Mikkel Aarø-Hansen påpeger, at det ikke er mange årtier siden, at bugten bugnede af liv.

– Det liv vil vi bringe tilbage ved at genoprette en række vigtige naturtyper, levesteder og fiskebestande, der i dag er i dårlig tilstand, siger han i meddelelsen.

Projektet er støttet med 33 millioner kroner af Endangered Landscapes & Seascapes Programme (ELSP), der har udpeget Sejerøbugten som et af syv særlige genopretningsprojekter i Europa.

Stenfiskeri og bundtrawl er i dag forbudt i bugten. Dele af bugten er udpeget til et såkaldt Natura-2000 område, der er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU.

Derfor er der ifølge Line Gylling, der er chef for dansk natur i WWF, potentiale for, at naturen kan genoprettes i bugten.

– Flere af vores helt kystnære farvande herhjemme er i meget dårlig forfatning, og der vil gå tid, før livet kan vende tilbage, lyder det fra hende.

Men netop Sejerøbugten “trækker stadig vejret”, hvorfor WWF sætter ind med genopretningsprojektet.

– Der er dog stadig behov for at forbedre og udvide beskyttelsen både i bugten og de omkringliggende farvande samt mindske udledningen af næringsstof fra landsiden, tilføjer hun.

Sejerøbugten skal ifølge WWF styrkes til at blive et havområde med høj biodiversitet, der samtidig kan være et forbillede for andre marine naturgenopretningsprojekter i Danmark.

Den italienske verdensetter i tennis, Jannik Sinner, fortsætter med at være fuldstændig overlegen i US Open.

Natten til torsdag dansk tid udraderede han sin landsmand Lorenzo Musetti med cifrene 6-1, 6-4, 6-2 i grand slam-turneringens kvartfinale.

Præcis to timer skulle Sinner bruge på at sende verdensranglistens nummer 10 ud af turneringen og bringe sig selv tættere på et titelforsvar i New York.

I ottendedelsfinalen afgav Sinner blot tre partier, og i kvartfinalen lykkedes det blot Musetti at snuppe syv partier.

Sinner satte sig på kampen fra start og bragte sig foran med 5-0, inden sættet blev sikret på bare 27 minutter.

Kun i andet sæt var der lidt spænding om udfaldet, da Musetti fulgte med til 4-4, før Sinner afgjorde det. I tredje sæt bragte han sig hurtigt afgørende foran.

I semifinalen møder Sinner canadiske Felix Auger-Aliassime, der ligger nummer 27 på verdensranglisten og kun en gang tidligere har været fremme i en grand slam-semifinale.

Sinner jagter sit tredje grand slam-trofæ i år. Han har allerede Australian Open og Wimbledon i hus, men tabte finalen i French Open til spanske Carlos Alcaraz.

Der er lagt op til en ny finale mellem Sinner og Alcaraz, men de skal altså lige forbi semifinalen først. Her skal Alcaraz op mod den spillende legende Novak Djokovic.

Begge semifinaler spilles fredag.

Venezuelas indenrigsminister, Diosdado Cabello, anklager USA for at have begået drab på 11 personer, efter at amerikansk militær tirsdag udførte et angreb på et skib.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– De dræbte 11 mennesker uden retfærdig rettergang. Jeg spørger, om det kan lade sig gøre, siger Cabello på sit ugentlige tv-program.

USA’s præsident, Donald Trump, bekræftede selv angrebet tirsdag og hævdede, at skibet var lastet med narkotika. Han hævdede desuden, at personerne på skibet var medlemmer af banden Tren de Aragua (TDA).

– Lad dette tjene som en advarsel se til alle, der overhovedet overvejer at fragte stoffer ind i USA.

Trumps administration stemplede i februar TDA som en global terrororganisation. Den opstod i Venezuela i 2014.

Cabello kommenterer ikke umiddelbart beskyldningen om, hvorvidt besætningen havde medlemmer af TDA eller om den fragtede narkotika.

Trump gentog tirsdag også sin beskyldning om, at Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, kontrollerer banden TDA. Det nægter Venezuela.

Spændingerne mellem USA og Venezuela er de seneste uger steget, efter at USA har sendt flere krigsskibe til det sydlige Caribien. Det er en del af Trumps mål om at slå hårdere ned på narkokarteller.

Men Cabello og Maduro har begge sagt, at USA truer deres land.

– De søger et regimeskifte gennem en militær trussel, siger Maduro ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag under et pressemøde, som sjældent afholdes i Venezuela.

Pressemødet fandt sted forud for det amerikanske angreb.

– Venezuela står over for den største trussel, der er set på vores kontinent i de sidste 100 år, sagde Maduro videre.

Hans land er fredfyldt, tilføjede Maduro, men det vil ikke bukke under for trusler. Venezuelas militær er det, som Maduro kalder for superforberedt.

Ifølge Reuters var tirsdagens angreb det første offentligt kendte, siden indsatsen blev sat i gang.

USA’s præsident Donald Trumps administration har bedt landets højesteret tage stilling til, om den told, som den har pålagt udenlandske varer, er indført lovligt med henvisning til en lov fra 1977, som er brugt i nødsituationer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En føderal appeldomstol afgjorde den 29. august, at de fleste af toldsatserne er ulovlige, og at Trump ikke har beføjelser til at indføre dem med henvisning til International Emergency Economic Powers Act (IEEPA).

Domstolen vurderede den told, som Trump har indført på næsten alle verdens lande, heriblandt på Kina, Canada og Mexico.

Og Trump-administrationen har som ventet anket dommen. Domstolen tillod, at toldsatserne forbliver aktive indtil 14. oktober, så administrationen netop havde mulighed for at anke.

Efter dommen lød det fra Trump selv på hans sociale medie, Truth Social, at det vil være en ren katastrofe for USA, hvis tolden fjernes.

– USA vil ikke længere tolerere enorme handelsunderskud og uretfærdig told og andre handelsbarrierer indført af andre lande – ven eller fjende – som underminerer vores producenter, landmænd og alle andre, skrev Trump.

IEEPA giver præsidenten beføjelse til at håndtere en såkaldt usædvanlig og ekstraordinær trussel midt i en national nødsituation og er historisk set blevet brugt til at indføre sanktioner mod fjender eller indefryse deres aktiver.

Før Trump var loven aldrig blevet brugt til at indføre toldsatser.

Appeldomstolen traf afgørelse baseret på to indsigelser. Én kom fra fem små virksomheder, som importerer varer og dermed betaler yderligere for disse efter toldsatserne.

En anden kom fra en samling af 12 amerikanske delstater – de fleste af dem styret af Demokraterne. Trump er republikaner.

Den amerikanske forfatning giver ifølge appeldomstolen Kongressen – ikke præsidenten – beføjelse til at indføre skatter og toldsatser.

Det var tilbage i februar, kort tid efter hans indsættelse som præsident, at Trump lagde told på varer fra Kina, Canada og Mexico.

Siden lød det så fra Trump, at der skulle told på varer fra endnu flere lande – heriblandt EU-landene. Den told har han omtalt som en gengældelse for handelsbarrierer.

Siden har EU og USA indgået en handelsaftale, som indebærer, at der i USA som udgangspunkt lægges 15 procent told på varer fra EU.

Argentinske myndigheder annoncerede onsdag, at de har genfundet et maleri, som nazister stjal fra en jødisk-hollandsk kunstsamler under Anden Verdenskrig.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Maleriet har titlen “Portræt af en dame” og er malet af den italienske barokmaler Giuseppe Ghislandi.

Det blev for en uge siden fotograferet hængende i et hjem og blev herefter genkendt af den hollandske avis AD på billeder af et hus til salg i turistbyen Mar del Plata.

Maleriet tilhørte kvinden Patricia Kadgien. Hendes far, Friedrich Kadgien, var en højtstående SS-officer, som flygtede til Argentina efter Anden Verdenskrig. Han døde i 1979.

Værket var blandt 1000 kunstværker, som blev stjålet fra kunsthandleren Jacques Goudstikkers samling i Amsterdam efter nazisternes invasion i 1940.

Opdagelsen af værket trak overskrifter verden over. Men da argentinsk politi ransagede Patricia Kadgiens ejendom, fandt det ingen spor af maleriet.

Kadgien og hendes mand blev ifølge Reuters sat i husarrest i 72 timer mandag efter flere mislykkede ransagninger.

Ifølge den argentinske avis La Nacion har parret over for retten indrømmet, at det ejede kunstværket. De to mente, at enhver sag om dets ejerskab ville falde ind under forældelsesfristen.

Men hvis tyveriet af maleriet sættes i sammenhæng med folkedrabet på jøder, kan sagen ikke være forældet, skriver AFP.

En embedsmand har fortalt Reuters, at parret vil blive afhørt angående anklager om, at de hindrede efterforskningen af maleriet.

Patricia Kadgien returnerede herefter værket via sin advokat, oplyser en juridisk embedsmand til Reuters.

Goudstikker flygtede fra Holland få dage efter nazisternes invasion. Han efterlod en omfattende kunstsamling, som blev delt op af højtstående tyske embedsmænd, ledt af Gestapo-grundlæggeren Hermann Goering.

Efter krigen fik den hollandske stat omkring 300 værker tilbage fra samlingen, hvoraf de fleste senere blev returneret til Goudstikkers arvinger.

Mange andre er dog stadig spredt forskellige steder i verden.

Den kinesiske præsident, Xi Jinping, blev onsdag overhørt tale om muligheden for at leve, til han bliver 150 år.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt CNN, Reuters og Sky News.

Den 72-årige kinesiske leder luftede emnet over for sit russiske modstykke, Vladimir Putin.

Samtalen blev optaget på en tændt mikrofon, mens de to ledere gik side om side under en storstilet kinesisk militærparade, der markerede 80-året for afslutningen på Anden Verdenskrig.

Jubilæet er af vestlige iagttagere blevet betragtet som en mulighed for, at Kina kunne vise sit militære udstyr og alliancer frem. Paraden blev også overværet af Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Øjeblikket med mikrofonen fandt sted, umiddelbart efter at der var blevet taget et gruppebillede med 26 internationale ledere, som var samlet i Beijing. Efter billedet førte Xi, Putin og Kim gruppen af ledere til deres pladser.

Undervejs talte de sammen via tolke, og samtalen blev delvist opfanget af mikrofoner.

Lyden klipper ind og ud, men i starten kan man høre Xi sige på mandarin til Kim:

– Jeg er også meget glad. Det er længe siden, vi sidst mødtes.

Kim svarer via sin tolk, at det er seks år siden, de sidst mødtes.

Senere i videoen høres Xi sige, at folk i 70’erne stadig er unge.

Mens de tre ledere går op ad en skråning mod Tiananmen-porten, kan man høre en tolk, der ifølge CNN formentlig oversætter for Putin til Xi:

– Med udviklingen af bioteknologi kan menneskelige organer om få år konstant transplanteres, så man kan leve yngre og yngre og endda blive udødelige, lyder det.

Xi er herefter ude af billedet, men svarer herefter ifølge The Guardian:

– Nogle forudser, at i dette århundrede vil mennesker kunne leve, til de er 150 år.

Putin bekræfter senere over for journalister, at de to mænd talte om muligheden for at leve, til de bliver 150 år.

– Moderne, sundhedsfremmende midler, medicin og selv kirurgiske indgreb relateret til organtransplantationer giver menneskeheden mulighed for at håbe, at et aktivt liv vil fortsætte anderledes, end det gør i dag, siger han ifølge Reuters til journalister.

De kinesiske og russiske ledere er begge 72 år gamle og har begge undladt at udpege entydige efterfølgere.

Mindst 60 personer er døde, efter at en båd med over 100 personer om bord er kæntret på en flod i det centrale Nigeria.

Det oplyser lokale embedsmænd natten til torsdag.

Fartøjet afgik tirsdag morgen fra Tungan Sule tæt på grænsen til nabolandet Niger, da det ramte en træstub, der var dækket af vand.

Det oplyser Abdullahi Baba Ara, der er formand for Borgu Local Government Area.

Han siger videre, at antallet af ofre kan stige.

– Ti personer er i kritisk tilstand, og vi leder stadig efter mange, lyder det.

En anden lokal embedsmand ved navn Sa’adu Inuwa Muhammad fortæller, at han var på stedet kort efter ulykken, der skete tirsdag klokken 11 lokal tid – klokken 12 dansk tid.

– Jeg var på stedet i går (tirsdag, red.) fra klokken 12.00 til 16.00. Båden havde mere end 100 mennesker om bord.

– Vi bjærgede 31 lig fra floden. Båden blev også bjærget og fjernet, siger han.

Han tilføjer, at størstedelen af de omkomne var kvinder og børn.

Delstaten Nigers statslige beredskabsagentur oplyser, at redningsmandskab og lokale dykkere ledte efter ofrene i floden. De bekræftede 29 dødsfald og 50 redninger. Niger er både navnet på et land i Afrika og en delstat i Nigeria.

Herfra lyder det også, at båden kolliderede med en træstub, hvilket fik den til at kæntre. Det lyder videre, at båden var overfyldt.

Ulykken er en blandt flere i Afrikas mest folkerige land i de seneste år.

Bådulykker sker ofte i Nigeria, hvor både ofte er overfyldte, og sikkerheden er ringe, ligesom der er kraftige oversvømmelser i regntiden.

I juli omkom 13 personer i en båd på vej til et marked i samme område af Nigeria, fordi båden var overfyldt.

I november mistede 27 personer livet, og flere blev meldt savnet, efter at en båd kæntrede på floden Niger.

Måneden inden døde mindst 60 mennesker, da en båd med 300 passagerer, hvoraf mange var kvinder og børn, kæntrede på vej til en religiøs festival i delstaten Niger.

Reuters

Verdens næstbedste kvindelige tennisspiller, Iga Swiatek, er overraskende ude af årets sidste grand slam, US Open, der afvikles i disse dage i New York.

I kvartfinalen tabte den polske verdenstoer til Amanda Anisimova med cifrene 6-4 og 6-3.

I juli mødte Iga Swiatek amerikanske Anisimova i Wimbledon-finalen, som polakken vandt 6-0, 6-0.

Derfor var hun også storfavorit til opgøret i New York, men på hjemmebane modstod Amanda Anisimova, der er 8.-seedet i turneringen, presset, tog en sejr i to sæt og bookede dermed plads i semifinalen.

– Jeg har spillet mit livs bedste turnering her, siger den 24-årige amerikaner efter kampen ifølge nyhedsbureauet AFP.

– At komme igen fra Wimbledon på den måde er virkelig specielt for mig. Jeg føler, at jeg har arbejdet så hårdt på at vende det. Det var en rigtig hård kamp for mig, tilføjer hun.

Første sæt startede ellers lidt uheldigt for Anisimova, der blev brudt allerede i åbningspartiet. Det slog dog ikke amerikaneren ud, og i stedet svarede hun igen ved at bryde Swiateks serv.

Resten af sættet blev en tæt omgang, inden Anisimova spillede sig til et servegennembrud og lukkede sættet 6-4.

Swiatek kom godt fra start i andet sæt, hvor hun igen formåede at bryde Anisimovas serv allerede i første parti. Ved stillingen 2-2 var det dog Swiatek, der fik sin serv brudt, ligesom det skete igen til stillingen 5-3.

Herfra gjorde den 8.-seedede amerikaner arbejdet færdigt og servede sejren hjem.

Swiatek tilskriver nederlaget vanskeligheder med serven.

– Jeg kunne ikke vinde dagens kamp med det spil og den serv, og så med Amanda, der var så aggressiv på returneringerne, siger den 24-årige polak, der bemærker, at Anisimovas præstation stod i skarp kontrast til hendes spil ved Wimbledon.

– Det var helt anderledes. Hun bevægede sig bedre, hun spillede bedre. Alt var anderledes.

I semifinalen skal Anisimova enten op mod japanske Naomi Osaka, der tidligere har vundet US Open to gange, eller den 11.-seedede tjekke Karolina Muchova.

Kvartfinalen mellem Osaka og Muchova spilles på hardcourt i New York natten til torsdag.

En føderal dommer har onsdag slået fast, at det var ulovligt, da USA’s præsident, Donald Trump, indefrøs flere milliarder dollar i føderal støtte til Harvard University.

Dermed har universitetet fået medhold i sagen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske regering besluttede tilbage i april at tilbageholde mere end 2,2 milliarder dollar – svarende til 14,1 milliarder kroner – i føderal støtte til det prestigefyldte universitet.

Med afgørelsen onsdag slår dommeren fast, at tilbageholdelsen var ulovlig, og at pengene skal tilbageføres.

Trump-administrationen planlægger at appellerede afgørelsen øjeblikkeligt, lyder det fra talskvinde for Det Hvide Hus Liz Huston i en udtalelse.

– Harvard har ikke forfatningsmæssigt ret til skatteydernes penge, siger hun.

Dermed er sidste punktum endnu ikke sat i sagen.

Beslutningen om at skære den føderale støtte var ifølge Reuters et middel fra Trump-administrationen til at presse Harvard University til at gennemføre ændringer.

Trump har blandt andet hævdet, at universitetet er præget af en antisemitisk og radikal venstreorienteret ideologi, og at der ikke er blevet gjort nok for at bekæmpe chikane mod jødiske studerende.

Harvard University har udtalt, at man erkender, at jødiske studerende har været udsat for ondskabsfulde handlinger siden 7. oktober 2023.

Men rektor Alan Garber har også udtalt, at Trump-administrationens krav gik langt ud over at bekæmpe antisemitisme, og at man ulovligt forsøgte at regulere interne forhold på universitet ved for eksempel at kontrollere, hvem der blev ansat.

Beskyldningerne om antisemitisme har ikke kun ramt Harvard University. Blandt andet Columbia University fik også trukket føderal støtte med samme begrundelse.

I juli gik Columbia University dog med til at betale 220 millioner dollar i et forlig for at få støtten tilbage.

Ud over at skære i den føderale støtte har Trump også forsøgt at nægte Harvard University retten til at optage internationale studerende.

Harvard University har også anlagt sag mod Trump-administrationen angående dette forhold. De to sager behandles særskilt.

Politiet er onsdag aften til stede på Baltorpvej i Ballerup, hvor en 36-årig mand er blevet stukket med kniv.

Det oplyser David Borchersen, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Ritzau.

– Da vi kommer derud, bliver vi mødt af en forurettet. Han er fra lokalområdet og har skader omkring maven. Det er endnu ikke til at sige, om han er blevet stukket en eller flere gange, eller om det kun er i maveregionen, siger han.

Den 36-årige blev efterfølgende kørt til Rigshospitalet, hvor hans tilstand er vurderet til at være kritisk.

Der er endnu ingen anholdte i forbindelse med episoden, men politiet har nogle mistænkte, oplyser vagtchefen.

– Vi har nogle hypoteser, som vi arbejder med, og ud fra de hypoteser har vi nogle mistænkte. Så må vi se, om noget af det kan føre til en anholdelse, siger han og ønsker ikke at uddybe yderligere.

Anmeldelsen indløb klokken 19.58, og politiet arbejder fortsat på stedet.

– Lige nu har vi et større setup derude med afspærring, og så har vi tilkaldt nogle teknikere, som skal lave de undersøgelser, de nu skal, siger David Borchersen.

Mindst 15 mennesker er døde i en ulykke i Portugals hovedstad, Lissabon, hvor en kabelbane onsdag er blevet afsporet.

Det bekræfter portugisisk politi ifølge CNN Portugal.

Antallet af sårede er steget fra 18 til 23, lyder det ifølge det portugisiske medie SIC Noticias fra direktøren for politiet i Lissabon.

Også ABC News skriver, at antallet er steget til 23, men refererer til unavngivne embedsmænd.

Onsdag aften bekræftede politiet ifølge det portugisiske medie RTP, at 18 personer var såret, hvoraf fem var i kritisk tilstand.

Der er fortsat fem i kritisk tilstand, skriver ABC News.

Der er personer af anden nationalitet end portugisisk blandt ofrene, skriver RTP.

Ifølge mediet er politiet til stedet i området for at undersøge årsagen til ulykken. Årsagen er endnu ukendt.

Det er den berømte Glória kabelbane, der blev afsporet.

Transportselskabet Carris, der driver kabelbanen, bekræfter til CNN Portugal, at man er til stede ved ulykken.

Portugals præsident, Marcelo Rebelo de Sousa, har onsdag aften reageret på ulykken.

– Præsidenten sender sin medfølelse og solidaritet til de familier, der er berørt af denne tragedie, og håber, at hændelsen hurtigt bliver opklaret af de ansvarlige myndigheder, lyder det i en udtalelse på præsidentembedets hjemmeside.

Lissabons borgmester, Carlos Moedas, har også udtalt sig til pressen efter ulykken.

– Det er en tragisk dag for vores by. Det er en svær dag for os alle. Det er desværre ekstremt alvorligt. Det er en ulykke, der ikke burde være sket, siger han ifølge RTP.

Den portugisiske regering har erklæret én dags landesorg, der skal markeres torsdag. I Lissabon har byrådet erklæret tre dages kommunal sorg, skriver CNN Portugal.

Kabelbanen er et af Lissabons vartegn og er særligt populær blandt turister.

Den forbinder den offentlige plads Restauradores og bydelen Bairro Alto.

Kabelbanen kan transportere op til 42 personer ad gangen og blev indviet i 1885.