Seneste nyheder

Flere gader i en større del af det centrale Odense var tirsdag spærret af efter en bombetrussel mod en barbersalon i byen. Afspærringerne er tirsdag eftermiddag blevet indskrænket, da det viste sig, at der ikke var fare på færde.

I forbindelse med efterforskningen er en 50-årig mand blevet anholdt, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Klokken 09.24 modtog politiet en anmeldelse om en såkaldt mistænkelig genstand i en baggård. Af frygt for, at der kunne være tale om en bombe eller lignende blev Forsvarets bomberyddere og robotten Rullemarie tilkaldt.

Rullemarie kan skyde vand med højt tryk mod mistænkelige genstande. Det gøres for at uskadeliggøre eventuelle sprængladninger.

Ejer af barbersalonen Jensens Barbershop, Simon Jensen, har fortalt til Fyens Stiftstidende, at han fandt en kuffert med sit navn på ved salonens bagindgang.

Ved kufferten var der et brev, og da Simon Jensen skulle til at åbne kufferten, så han, at der var en ledning. Derfor valgte han at tilkalde politiet, der afspærrede området.

Bomberydderne ankom over middag, og det viste sig, at den mistænkelige kuffert ikke indeholdt sprængstof.

Sideløbende med indsatsen i det centrale Odense har politiet efterforsket sagen, og i den forbindelse er en 50-årig mand blevet anholdt. Manden er fra Odense Kommune og er sigtet for trusler.

Ifølge politiet skal den videre efterforskning kaste lys over et muligt motiv.

Med afblæsningen af faren er afspærringerne blevet indskrænket, så der nu kun er afspærret lige ved gerningsstedet, som skal gennemgås nærmere af politiets efterforskere.

En gruppe amerikanske kongresmedlemmer har mandag fremsat et lovforslag i Repræsentanternes Hus om at forhindre, at USA kan gribe ind militært over for et andet Nato-land.

Det skriver mediet Politico.

Bag lovforslaget står de demokratiske medlemmer Bill Keating, Steny Hoyer og Brendan Boyle samt Don Bacon fra Republikanerne.

De håber på, at flere republikanere vil bakke op om forslaget.

– Det handler om grundlæggende fælles mål og vores grundlæggende sikkerhed. Ikke kun i Europa, men også i USA, siger Bill Keating om forslaget til Politico.

Lovforslaget kommer i en tid, hvor der er et stort internationalt fokus på Grønland, efter at USA’s præsident, Donald Trump, gentagne gange har ytret et ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland.

Præsidenten har i den forbindelse ikke villet afvise at anvende militær magt.

Lovforslaget tager ifølge Bill Keating klart afstand fra militær magtanvendelse og støtter op om Nato-allierede.

En kvinde får i Vestre Landsret medhold i, at hun ikke skal betale gebyrer for rykkere, som hun siger, at hun ikke har modtaget fra parkeringsselskabet Europark.

Det er en stadfæstelse af en dom fra Retten i Horsens fra 2024 med den ændring, at kvinden ikke skal betale den del af sagsomkostningerne, hun blev pålagt at betale i byretten.

Europark har ikke i tilstrækkelig grad ført bevis for, at rykkerbrevene er kommet ud til kvinden, lyder det ifølge Forbrugerombudsmanden i dommen fra Vestre Landsret.

Sagen er af både Europarks advokat og Forbrugerombudsmanden blevet kaldt principiel.

Horsens Folkeblad har omtalt sagen og har flere gange interviewet kvinden, hvis navn er Anita Sandkvist.

Hun fik i september 2021 en parkeringsafgift ved banegården i Vejle, som hun efterfølgende glemte alt om.

Tre måneder senere modtog hun et brev fra et inkassofirma, der varslede, at sagen ville blive sendt til retten.

Europark mente, at der i forvejen var blevet sendt fem rykkerskrivelser og inkassovarsler, men dem har Anita Sandkvist ikke modtaget, siger hun.

Ifølge Horsens Folkeblad var rykkergebyrerne på 400 kroner.

Retten i Horsens kom i 2024 frem til, at Europark ikke havde ført bevis for, at rykkerne var kommet frem.

Den dom ankede Europark.

Forbrugerombudsmanden er trådt ind i sagen som såkaldt biintervenient på Anita Sandkvists side.

Biintervention er, når en tredjepart indtræder i en retssag uden at nedlægge en selvstændig påstand.

Forbrugerombudsmanden modtog i første halvdel af 2022 139 klager fra personer, der havde modtaget inkassobrev mod krav om betaling af en parkeringsafgift til Europark.

Forbrugerne oplyste, at de ikke havde modtaget den oprindelige parkeringsafgift og/eller de efterfølgende rykkerbreve.

Ud over sagen, der nu er afgjort i Vestre Landsret, har Europark også anket en dom fra Københavns Byret, hvor en person blev frifundet for Europarks krav om betaling af gebyrer og sagsomkostninger.

Også sagen fra Københavns Byret er Forbrugerombudsmanden gået ind i.

EuroPark er en del af APCOA Parking, der beskriver sig selv som markedsleder inden for administration af parkering i både Danmark og Europa.

Der har været flere eksempler på, at russiske hackergrupper har delt optagelser fra danske overvågningskameraer, og derfor opfordrer Styrelsen for Samfundssikkerhed til, at man øger sikkerheden for overvågningskameraer.

Det skriver Styrelsen for Samfundssikkerhed i en pressemeddelelse.

Ifølge styrelsen ønsker de russiske hackere at skabe utryghed i befolkninger og få omtale i medierne.

– De pro-russiske hackergrupper ønsker at få opmærksomhed og skabe utryghed. Vi skal ikke gøre det let for dem, siger Christine Engel Christensen, der er vicedirektør i Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), bakker op om denne opfordring.

– Det er uacceptabelt, når pro-russiske hackergrupper påstår at have kompromitteret danske overvågningskameraer. Danske virksomheder, myndigheder og befolkningen kan selv gøre meget, siger han.

Torsten Schack Pedersen råder til, at man skifter sin adgangskode, opdaterer sin enhed og slår funktioner fra, som man ikke bruger.

I sidste uge fik en svømmehal i den nordjyske by Tårs hacket et overvågningskamera, der filmede et badebassin.

Flere europæiske lufthavne er tirsdag påvirket af vejrforhold, der har givet glatte landingsbaner.

I Wien i Østrig er lufthavnen lukket, og det vil den være frem til tidligst klokken 11.00, oplyser lufthavnen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det samme gælder lufthavnen i Slovakiets hovedstad, Bratislava, der er lukket frem til klokken 11.15.

– Et beredskabsteam er i gang med at vurdere bremseevnen på landingsbanen for at afgøre, hvornår lufthavnen igen kan genoptage driften på sikker vis, skriver Bratislavas lufthavn på sin hjemmeside.

Prag Lufthavn er også ramt af vejrforholdene. Den tjekkiske lufthavn opererer tirsdag i et “meget begrænset omfang”.

– På grund af intenst isslag er ankomster begrænset for at afise hovedlandingsbanen, taxaveje og flystandpladser. Disse begrænsninger vil medføre flyforsinkelser i løbet af dagen, skriver Prag Lufthavn på sin hjemmeside.

Det kolde vintervejr påvirkede også Frankfurt Lufthavn mandag.

Her blev en tiendedel af lufthavnens planlagte ankomster og afgange aflyst på grund af is og sne.

Det bliver Gyldendals administrerende direktør, Hanne Salomonsen, der fremover skal sidde for bordenden i TV 2’s bestyrelse.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har nemlig peget på Salomonsen til at afløse den nuværende formand, Gregers Wedell-Wedellsborg, når han fratræder til april.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse, hvor det lyder, at skiftet vil ske i forbindelse med TV 2’s ordinære generalforsamling 29. april.

Kulturministeren udpeger TV 2 Danmarks bestyrelsesformand og den øvrige generalforsamlingsvalgte bestyrelse.

Han fremhæver blandt andet, at TV 2 har “brug for en erfaren bestyrelsesformand med stærke strategiske kompetencer”.

Hanne Salomonsen har været på Gyldendal i mange år. I september 2022 blev hun konstitueret administrerende direktør for forlaget, efter at bestyrelsen fyrede Morten Hesseldahl.

En måned efter blev hun udnævnt permanent som administrerende direktør i forlaget.

Ørsted-aktien stiger med 4,9 procent fra morgenstunden, efter nyheden om at arbejdet med at opføre havvindparken Revolution Wind ud for den amerikanske østkyst kan fortsætte.

Dermed ser investorerne ud til at trække vejret lidt lettere på energiselskabets vegne, efter at en dommer ved den føderale domstol i Washington gav grønt lys til at genoptage arbejdet sent mandag aften dansk tid.

Det amerikanske indenrigsministerium meddelte ellers kort før jul, at arbejdet på alle havvindprojekter ud for den amerikanske kyst skulle sættes på hold i 90 dage.

Årsagen var angiveligt bekymring for vindmøllernes betydning for muligheden for at overvåge det amerikanske luftrum via radar.

Det mente dommeren dog ikke, at der var dokumentation for, og derfor er byggestoppet i første omgang afværget.

Og det er godt nyt for Ørsted, siger aktieanalysechef Jacob Pedersen fra AL Sydbank.

– Yderligere nogle ugers arbejde på Revolution Wind vil betyde, at projektet kan levere den første strøm, selv om færdiggørelsestidspunktet først forventeligt er i løbet af andet halvår 2026, skriver han i en kommentar.

Jacob Pedersen forventer, at når første Revolution Wind er taget i drift, vil risikoen for flere benspænd fra Trump-administrationen aftage betydeligt.

Det betyder dog ikke, at trængslerne i USA er slut for Ørsted. Selskabet er også involveret i opførelsen af havvindparken Sunrise Wind, der fortsat er ramt af byggestop.

Her er man ikke nået nær så langt med at opføre havvindmøllerne som på Revolution Wind, og derfor er der fortsat en risiko for, at det lykkes for de amerikanske myndigheder at blokere for, at anlægget nogensinde kommer i drift, vurderer Jacob Pedersen.

Ørsted-aktien handles tirsdag omkring kurs 135.

Den landsdækkende nedlukning af internettet i Iran har varet i over fire døgn.

Det skriver internetobservatøren NetBlocks på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Det er nu 108 timer siden, at Iran indførte en landsdækkende lukning af internettet, hvilket har isoleret iranerne fra resten af verden og hinanden, lyder det fra NetBlocks.

Siden torsdag har iranere været afskåret fra internet og kommunikation med omverdenen, mens protester fortsætter i landet.

Tirsdag melder flere medier, heriblandt AP og ABC News, at der er åbnet for internationale telefonopkald, som også har været ramt af nedlukningen.

AP har blandt andet været i kontakt med flere iranere, som fortæller, at der ikke kan sendes sms’er, og at der kun kan oprettes forbindelse til regeringsgodkendte hjemmesider i landet.

De beskriver ligeledes, at der har været et massivt sikkerhedsopbud i Teheran, men at butikkerne fortsat har åbent, skriver AP.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranerne gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, der har regeret i landet siden den islamiske revolution i 1979.

Mindst 648 demonstranter er blevet dræbt i protesterne, viser de seneste tal fra menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights (IHR), der har base i Norge.

Ifølge IHR kan tallet være langt højere. De 648 dræbte betragtes som verificerede dødsfald.

Kommunikationsnedlukningen har begrænset muligheden for at fastlægge det fulde omfang af demonstrationer i Iran og regeringens reaktion.

Flere organisationer og journalister har rapporteret om mange drab på demonstranter, men der er uvished om tallene.

Irans officielle myndigheder er ikke kommet med nogen dødstal.

IHR anslår desuden, at over 10.000 personer er blevet anholdt i forbindelse med protesterne.

Tirsdag siger Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at internetnedlukningen skyldes “terroraktiviteter” under protesterne.

– Regeringen var i dialog med demonstranterne. Internettet blev først lukket, efter at vi blev konfronteret med terroraktiviteter og indså, at ordrerne kom fra udlandet, siger han i et interview med Al Jazeera ifølge AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde søndag, at Irans ledelse har kontaktet den amerikanske administration for at søge det, som præsidenten betegner som forhandling.

Trump har truet med at gøre brug af militære muligheder, hvis det iranske styre fortsætter med at begå vold mod befolkningen.

Fra Iran lød det mandag aften, at man ikke har planer om at gå i krig, men at man er forberedt på det.

På bare ti år er antallet af danskere med en formue på mere end 10 millioner kroner næsten blevet dobbelt så stort.

Det skriver Børsen på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik for perioden 2014 til 2024.

Den viser, at 19.143 personer i 2024 havde mere end 10 millioner kroner stående i banken, i børsnoterede aktier, obligationer eller investeringsfonde.

Det svarer til en vækst på 90 procent sammenlignet med 2014.

Ida Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea, forklarer blandt andet udviklingen med, at aktiemarkederne har udviklet sig positivt i perioden.

– Når man har investeret sin formue, hvad vi må formode, at mange velhavende mennesker har, så får man glæde af renters rente-effekten.

– Pengene vokser helt af sig selv, selv om der naturligvis altid er en risiko forbundet ved investering, siger hun.

Opgørelsen medregner ikke pensioner, friværdi i ejendomme og unoterede aktier.

Unoterede aktier er ejerandele i virksomheder, der ikke er børsnoterede og derfor ikke kan værdisættes lige så præcist som dem, der handles hver dag på fondsbørsen.

Det er af afgørende betydning, at Kongressen i USA står samlet om at respektere både Danmarks og Grønlands suverænitet.

Sådan lyder det fra republikaneren Thomas “Thom” Tillis, der er senator i den amerikanske delstat North Carolina, i en pressemeddelelse.

– Særligt i lyset af Danmarks tidlige og urokkelige støtte til USA efter angrebene 11. september 2001, uddyber han.

Han rejser sammen med syv demokrater fra Senatet og Repræsentanternes Hus til København fredag for at mødes med repræsentanter fra den danske og grønlandske regering samt erhvervsledere.

Det forventes, at flere deltagere vil tilslutte sig delegationen. På nuværende tidspunkt er det dog kun Tillis, der repræsenterer Det Republikanske Parti i delegationen.

Republikanske Tillis understreger i pressemeddelelsen, der er udsendt fra den demokratiske senator Chris Coons’ kontor natten til tirsdag, at den tværpolitiske delegation fra Kongressen blandt andet har til formål at bekræfte “den langvarige alliance mellem USA og Danmark”.

Omdrejningspunktet for møderne bliver ifølge pressemeddelelsen at fremhæve støtten til Kongeriget Danmark og diskutere, hvordan man kan uddybe partnerskabet “i overensstemmelse med vores fælles principper for suverænitet og selvbestemmelse”.

I København skal delegationen blandt andet mødes med repræsentanter for Udenrigspolitisk Nævn.

Besøget sker i en tid, hvor USA’s republikanske præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland.

Nogle af Trumps egne partifæller har taget afstand til udtalelserne – herunder Thom Tillis, der tidligere har afveget fra præsidentens politiske retning, hvilket også har kastet kritik af sig fra Trump mod Tillis.

Til The Wall Street Journal lød det fra Tillis i sidste uge, at man ikke kan annektere Grønland, da det ville kræve en invasion eller overgivelse fra Danmarks side.

– Derfor vil det aldrig ske, lød det fra ham.

Senest rettede Tillis, der ikke genopstiller til Senatet ved midtvejsvalget, kritik mod Trumps vicestabschef i Det Hvide Hus, Stephen Miller, i et interview med CNN.

Det var blandt andet en kommentar til, at Miller har stillet spørgsmål til, med hvilken ret Danmark hævder at have kontrol over Grønland.

– Enten må Stephen Miller holde sig til et område, hvor han ved, hvad han taler om, eller også må han forlade sit job, sagde Tillis til CNN fredag.

To børn er svært tilskadekommen efter en trafikulykke i Ringsted mandag aften.

Derudover er et tredje barn også kommet til skade i ulykken.

Det oplyser Michael Hymøller, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til TV 2 Øst.

– Mere kan der ikke siges om deres tilstand, siger han tirsdag morgen til mediet.

Politiet oplyste mandag aften, at to biler med seks personer i alt var involveret i ulykken. Bilerne stødte sammen på rute 150 i krydset ved Sigerstedvej og Bringstrupvej ved Ringsted.

De mest tilskadekomne blev fragtet fra ulykkesstedet med helikopter til Rigshospitalet i København.

Udmeldingen fra politiet mandag aften lød, at fire af de involverede var uden for livsfare, mens to var kommet alvorligt til skade.

En bilinspektør skal nu klarlægge ulykkens hændelsesforløb.

En bilinspektør er en teknisk ekspert, som blandt andet tilkaldes ved ulykker med alvorlig tilskadekomst.

P4 Trafik skrev første gang om ulykken ved 17.30-tiden mandag aften.

Organisationen bag Grønlands nationale hundeslædevæddeløb har af en amerikansk journalist fået melding om, at USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, er blevet inviteret til hundeslædevæddeløbet Avannaata Qimussersua.

Det fremgår en pressemeddelelse fra organisationen Kalaallit Nunaanni Qimussertartut Kattuffiat (KNQK), skriver det grønlandske medie Sermitsiaq tirsdag.

Avannaata Qimussersua er det officielle nationale mesterskab for hundeslædekuske i Grønland.

KNQK fik torsdag en henvendelse fra en amerikansk journalist, hvori det fremgik, at Landry var blevet inviteret til hundeslædeløbet, lyder det i pressemeddelelsen.

Det er uklart, om Landry har planer om at deltage, ligesom det ikke står klart, hvem der skal have sendt en invitation til ham.

Det fremgår heller ikke, hvilken amerikansk journalist henvendelsen kom fra.

Bestyrelsen i KNQK betegner den mulige deltagelse i hundeslædeløbet fra Jeff Landry som upassende. Den arbejder nu sammen med protektorer på at undersøge, hvem der har fremsendt invitationen, lyder det ifølge Sermitsiaq.

– Bestyrelsen i KNQK finder det uacceptabelt, at der udøves politisk pres udefra, og vurderer derfor, at deltagelse af udenlandske politiske aktører i Avannaata Qimussersua er helt upassende, skriver KNQK-formand Mikkel Jeremiassen i meddelelsen.

– Når denne undersøgelse er afsluttet, vil bestyrelsen orientere yderligere.

Morgentrafikken på skinnerne mellem Aarhus og Aalborg kører igen, efter at et overgravet kabel ved Brabrand medførte færre tog på strækningen i en periode.

Det oplyser DSB i et opslag på det sociale medie X omkring klokken 07.30 tirsdag.

Det statslige jernbanenet oplyste 05.44 tirsdag morgen, at alle lyntog mellem de to jyske byer holdt stille som konsekvens af det overgravede kabel, da der kun kunne køres i et spor på dele af strækningen.

I stedet henviste DSB passagererne til InterCity-togene, som man forsøgte at køre med ekstra vogne.

På vejene er der fortsat udfordringer tirsdag.

Vejdirektoratet melder om isslag og glatføre flere steder i landet, hvilket ifølge Vejdirektoratet har medført “ekstraordinært mange uheld”.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er der risiko for isslag på Bornholm.

Flere af landets politikredse har tirsdag morgen haft problemer med færdselsuheld som følge af glatte veje.

En sneplov og en personbil stødte tirsdag morgen sammen i et kryds i midten af Hjørring og forårsagede trafikale problemer.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

– Der skete ikke nogen personskade. Vi kørte derud med en patrulje, fordi det var svært at få flyttet bilen derude. Den holdt midt i krydset, siger han.

Politiet fik anmeldelsen om uheldet klokken 05.31. Det fandt sted i krydset mellem Vestbanegade og Svanelundsvej i Hjørring.

Kort før klokken 06.00 tirsdag morgen skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X, at bilen er fjernet, og at trafikken igen kan passere som normalt.

Vagtchefen opfordrer bilister til at køre forsigtigt, selv om der ikke umiddelbart ligger meget sne på vejene i politikredsen.

– Men det skal man ikke tage fejl af, for det kan sagtens være rigtig glat, og det er nemt at glide.

– Uanset hvad er budskabet herfra, at man skal køre hjemmefra i god tid, holde afstand og køre efter forholdene. Måske man lige skal køre 10 eller 20 kilometer langsommere i timen, end man plejer, siger Christian Tilsted.

Også i Østjylland har politiet været på arbejde tirsdag morgen. Det er til stede ved to forskellige færdselsuheld på motorvej E45 ved Hadsten og Fårup.

Årsagen er meget glatte veje, skriver kredsen på X.

– Heldigvis kun materiel skade. Husk at køre efter forholdene, hold afstand, og pas på jer selv og andre i trafikken, lyder det.

I Sydøstjyllands politikreds er der også fortsat meget glat, lyder det på X.

– Det er særligt omkring Skanderborg, hvor vi har flere færdselsuheld. Pas på hinanden, kør hjemmefra i god tid, og kør efter forholdene, skriver politiet.

Mens de seneste uger har budt på sne og frostgrader, er temperaturen langsomt steget natten til tirsdag, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Sneen vil gradvist gå over i slud og til sidst helt over i regn, lyder det på DMI’s hjemmeside.

– Med et snedække, der mange steder overstiger 10 centimeter, er der derfor ingen tvivl om, at de kommende dage vil føles meget våde. Bløde græsarealer, vand i haverne, mange vandpytter samt øget vandføring i vandløb og åer må forventes.

DMI har udsendt et varsel om let isslag på Nordøstsjælland og Bornholm.

– Isslag er underafkølet regn, som danner et lag af is, når det rammer en overflade. Det skaber ekstremt glatte forhold for al udendørs færdsel, lyder det.

Salgspriserne på både huse, lejligheder og sommerhuse er steget i løbet af 2025.

Størst er prisstigningerne på lejligheder, som er blevet 15,3 procent dyrere i løbet af året.

Det viser tal fra Boligsiden, som samler data fra landets ejendomsmæglere.

I samme periode er huspriserne på landsplan steget med 7,5 procent.

Dermed har den procentuelle stigning i lejlighedspriserne været dobbelt så stor som for huspriserne det seneste år.

Prisen for en gennemsnitlig ejerlejlighed er ifølge Boligsiden steget over 5500 kroner per kvadratmeter i 2025.

Det betyder, at den gennemsnitlige salgspris per kvadratmeter i december lå på 42.568 kroner.

Faktisk er der tale om den største årlige stigning ved årsskiftet i Boligsidens statistik, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, i en pressemeddelelse.

Ser man udelukkende på udviklingen i København, har prisstigningerne været endnu mere markante.

Her er lejlighederne blevet 23,3 procent dyrere i løbet af 2025.

Lise Nytoft Bergmann, som er boligøkonom i Nordea Kredit, konstaterer, at priserne på en lejlighed i København ikke tidligere er steget så meget på et år. I hvert fald ikke i løbet af de seneste 15 år, som Boligsidens statistik dækker.

Hun hæfter sig ved, at prisstigningerne er fortsat og endda taget til i december.

Her er en ejerlejlighed i København i gennemsnit blevet 2,3 procent dyrere, hvilket er den største månedlige stigning i 2025.

– Vi havde en forventning om, at prisstigningerne ville løje af, når efteråret kom. Men der er faktisk sket det stikmodsatte. Det giver en bekymring for, om prisstigningerne er stabile, eller om man kan komme i en situation, hvor priserne begynder at falde, siger Lise Nytoft Bergmann.

Prisstigningerne forklares normalt med en lavere rente, højere lønninger og lav arbejdsløshed. Hertil kommer, at byggeaktiviteten i København er lav, mens flere ønsker at bo i byen.

Alligevel tvivler Lise Nytoft Bergmann på, at det er nok til at forklare en prisstigning på 23,3 procent på et år.

– Vi synes, at en prisstigning på 23 procent er en meget kraftig prisstigning. Og vi har lidt svært ved at forklare, hvorfor priserne skulle stige så meget i det nuværende miljø, siger hun.

Nationalbanken påpegede i november, at der er en risiko for, at forventningen til yderligere prisstigninger i sig selv kan presse priserne yderligere op.

Samtidig lød det, at Nationalbanken holder øje med de høje prisstigninger i hovedstadsområdet.

En delegation bestående af i alt otte senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus ankommer fredag til København for at mødes med repræsentanter fra den danske og grønlandske regering samt erhvervsledere.

Det oplyser den demokratiske senator Chris Coons’ kontor natten til tirsdag i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

– Den amerikanske senator Chris Coons vil denne uge lede en tværpolitisk delegation fra Kongressen til København, Danmark, for at fremhæve mere end 200 års venskab mellem USA og Kongeriget Danmark, fremgår det af pressemeddelelsen.

Han får følgeskab af de demokratiske politikere Jeanne Shaheen, Dick Durbin, Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs og Sarah McBride, mens også den republikanske senator Thom Tillis rejser med sine demokratiske kollegaer.

Det forventes, at flere deltagere vil tilslutte sig delegationen, fremgår det af pressemeddelelsen.

Omdrejningspunktet for møderne bliver ifølge pressemeddelelsen at fremhæve støtten til Kongeriget Danmark og diskutere, hvordan man kan uddybe partnerskabet “i overensstemmelse med vores fælles principper for suverænitet og selvbestemmelse”.

I den forbindelse fremhæves blandt andet styrkelsen af sikkerheden i Arktis.

– Danmark har altid været en stærk diplomatisk, økonomisk og sikkerhedsmæssig partner, skriver Coons i pressemeddelelsen og tilføjer:

– I en tid med stigende international ustabilitet er vi nødt til at komme vores allierede nærmere, ikke drive dem væk, og denne delegation vil sende et klart signal om, at Kongressen er engageret i Nato og vores netværk af alliancer.

Besøget sker i en tid, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.

I København skal delegationen blandt andet mødes med repræsentanter for Udenrigspolitisk Nævn. Det fortalte formanden for udvalget, Christian Friis Bach (V), søndag til TV 2.

De grønlandske politikere Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Naleraq og Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit, der begge er medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn, oplyste søndag til TV 2, at de planlægger at deltage i mødet.

Ifølge Chemnitz skal den amerikanske delegation ligeledes mødes med Grønlandsudvalget.

Onsdag ventes det desuden, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, skal mødes med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

Venezuelas løfte om at løslade et betydeligt antal politiske fanger skrider langsommere frem, end flere havde håbet på, og hundredvis af familier venter på, at deres fængslede pårørende bliver løsladt.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

Ud af de mere end 800 personer, der anses for at være vilkårligt fængslet af politiske årsager, havde regeringen ifølge den venezuelanske menneskerettighedsgruppe Foro Penal mandag eftermiddag løsladt 49.

Ifølge CNN har venezuelanske myndigheder hævdet, at 116 personer er blevet løsladt. De har dog ikke oplyst identiteten på de løsladte, ligesom de ikke har fortalt, hvilke fængsler de skal være blevet løsladt fra.

Torsdag fortalte den venezuelanske parlamentsleder, Jorge Rodríguez, at man ville løslade “et betydeligt antal” fanger som en fredsgestus over for USA.

Det skal blandt andet gælde venezuelanske oppositionspolitikere.

Meldingen kom, efter at USA havde gennemført en større militæraktion, hvor præsident Nicolas Maduro blev taget til fange. Han befinder sig i USA, hvor han vil blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.

Ifølge Venezuelas regering sker løsladelserne som del af en gennemgang af sager, der var blevet påbegyndt af Maduro på frivillig vis, og som nu fortsætter under den fungerende præsident Delcy Rodriguez.

En undersøgelsesmission fra FN sagde ifølge CNN mandag, at den bød meldingen om løsladelser velkommen, men at antallet er utilstrækkeligt i forhold til Venezuelas menneskerettighedsmæssige forpligtelser.

Den opfordrede samtidig til det, den kaldte øjeblikkelige og betingelsesløse løsladelser af alle, der er blevet vilkårligt fængslet.

– Pårørende skal have klar og rettidig information om deres kæres skæbne, opholdssted og juridiske status, samt garanteret adgang til regelmæssige besøg, sagde undersøgelsesmissionen.

I de seneste dage har familiemedlemmer til fængslede personer slået lejr uden for fængsler, hvor de venter på nyt om deres pårørende, skriver CNN.

Flere af dem har ifølge mediet opfordret regeringen til at fremlægge beviser for, at de fængslede stadig er i live, ved eksempelvis at tillade videoopkald.

Drømmen om at spille Australian Open lever fortsat for den 22-årige danske tennisspiller Elmer Møller.

Natten til tirsdag vandt han den første kvalifikationskamp til grand slam-turneringen.

Danskeren besejrede i to sæt den 28-årige australier Marc Polmans 6-4, 7-6.

Møller ligger nummer 119 på verdensranglisten, mens Polmans er nummer 382 i verden.

Den danske tennisspiller har aldrig tidligere deltaget i Australian Open, men fik sidste år debut i de tre andre grand slam-turneringer, French Open, Wimbledon og US Open.

Elmer Møller skal vinde yderligere to kampe for at kvalificere sig til hovedturneringen ved Australian Open.

I danskerens anden kvalifikationskamp er modstanderen svenske Elias Ymer, der er nummer 175 på verdensranglisten. Kampen spilles natten til onsdag dansk tid.

Det Hvide Hus har offentliggjort fire billeder på det sociale medie X, hvor en mand, der ser ud til at være USA’s præsident, Donald Trump, kigger ud ad vinduet på et kort over Grønland.

I forgrunden ses en mand, der ser ud til at være USA’s vicepræsident, J.D. Vance, der også ser mod vinduet.

Ved siden af den mand, der ser ud til at være Trump, hænger et amerikansk flag.

De fire billeder udgør tilsammen ét billede.

– Klik for at monitorere situationen, skriver Det Hvide Hus i opslaget.

På kortet ses flere grønlandske byer, heriblandt Pituffik, der på dansk kaldes Thule, hvor Pituffik Space Base – Thule Air Base – ligger. Det er en amerikansk militærbase i Grønland fra 1952.

De seneste uger har Trump flere gange sagt, at USA har brug for Grønland af hensyn til national sikkerhed. Han har ikke afvist at ville bruge militær magt.

Det har skabt politisk højspænding internationalt. Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), har skruet op for retorikken mod Trump og sagt, at hvis en Nato-allieret truer en anden allieret, “hører alting op”.

Danmark har fået støtte fra store Nato-lande som Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og Polen i forsøget på at tale Donald Trump fra sine planer.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, skrev mandag aften på sin hjemmeside, at Grønland er en del af rigsfællesskabet og vil øge det politiske arbejde for, at forsvaret af verdens største ø sker i regi af forsvarsalliancen Nato.

Trump gentog natten til mandag om bord på præsidentflyet Air Force One, at hvis ikke USA overtager Grønland, så står Kina og Rusland klar til at gøre det.

– Og hvis det påvirker Nato, så påvirker det Nato.

– De har meget mere brug for os, end vi har brug for dem, sagde han om alliancen.

Trump satte igen Grønland på dagsordenen efter at have afsat præsidenten i Venezuela, Nicolas Maduro, natten til den 3. januar. Maduro blev efterfølgende transporteret til USA og retsforfulgt.

Reza Pahlavi, der er den ældste søn af Irans sidste shah, opfordrer USA’s præsident, Donald Trump, til hurtig handling mod regeringen i Iran.

Det siger han i et interview med CBS News.

– Den bedste måde at sikre, at færre bliver dræbt i Iran, er at gribe ind tidligt, så regimet endelig kollapser og afslutter alle de problemer, vi står over for, siger han.

Pahlavi er søn af Mohammad Reza Pahlavi, Irans sidste shah, som blev styrtet ved den islamiske revolution i 1979 og døde i 1980 i Egypten.

Pahlavi, der før revolutionen var kronprins, har levet i eksil siden. Han har primært boet i Los Angeles i Californien.

Demonstrationerne mod styret i Iran fortsætter, og ifølge menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights (IHR) er mindst 648 demonstranter blevet dræbt, siden protesterne begyndte 28. december.

Det startede som utilfredshed med landets høje inflation. Siden er det kommet til at handle om en generel modvilje mod præstestyret.

Trump sagde søndag, at Irans ledelse har kontaktet den amerikanske administration for at søge det, som præsidenten betegner som forhandling.

Han har truet med at gøre brug af militære muligheder, hvis styret fortsætter med at begå vold mod befolkningen.

Mandag lød det så fra Iran, at Iran ikke har planer om at gå i krig, men at det er forberedt på det.

Pahlavi siger, at han har haft kontakt med Trump-administrationen, men vil ikke give yderligere detaljer.

Han omaler den nye håndsrækning fra Irans ledelse som et forsøg på at få verden til at tro, at regeringen vil forhandle. Ifølge Pahlavi skal det dæmpe demonstrationerne, der truer med at underminere ayatollah Ali Khamenei.

Da Pahlavi bliver spurgt, om han prøver at presse Trump til at iværksætte et regeringsskifte, svarer han, at Trumps solidaritet med det iranske folk betyder, “ultimativt at støtte dem i deres krav”.

– Og deres krav er, at det her regime skal væk, siger Pahlavi.

Reza Pahlavi har opfordret demonstranterne til at fortsætte.

– Jeg er stolt af jer, skrev han fredag på Facebook.

Det er dog formentlig de færreste iranere, der har set Pahlavis opslag, for der har været landsdækkende internetnedbrud i Iran siden torsdag.