Seneste nyheder

På en ekstraordinær generalforsamling i Ørsted er det besluttet at gennemføre en kapitaludvidelse på 60 milliarder kroner. Det skriver Reuters.

Den danske stat, der ejer 50,1 procent af Ørsted, havde på forhånd tilkendegivet, at man bakker op om kapitaludvidelsen, der skal iværksættes inden årets udgang.

80 procent af aktiekapitalen var repræsenteret på generalforsamlingen, og ifølge Børsen stemte 98,5 procent for forslaget.

Pengene fra kapitaludvidelsen skal primært bruges til at sikre, at selskabets to store havvindprojekter i USA, Sunrise Wind og Revolution Wind, kan færdiggøres.

Ørsted havde oprindeligt forventet at kunne sælge ejerandele i Sunrise Wind og på den måde få dækket sit kapitalbehov.

Usikkerhed om amerikansk havvind på grund af modstand fra præsident Trump betyder dog, at det ikke er lykkedes.

Trump-administrationen kastede i sidste måned yderligere grus i tandhjulene, da der blev indført byggestop på Revolution Wind.

Byggestoppet forsinker byggeriet og påfører Ørsted ekstraudgifter, og derfor meddelte selskabet torsdag, at man har sagsøgt den amerikanske stat med henblik på at få omstødt byggestoppet.

Kapitaludvidelsen betyder, at der skal udstedes et antal nye aktier, som de eksisterende aktionærer vil have forkøbsret til.

Det er endnu ikke fastlagt, hvilken kurs de vil blive udbudt til, og derfor er det fortsat også uklart, i hvor høj grad de nuværende aktier vil blive udvandet.

En række investeringsbanker har garanteret, at de vil aftage de aktier, der ikke måtte blive solgt i forbindelse med aktieudvidelsen.

Ørsted-aktien stiger fredag med 0,7 procent, på trods af at selskabet nedjusterede sine forventninger til årets resultat før renter, skatter, af- og nedskrivninger (Ebitda) med en milliard kroner før børsåbning.

Dagen før det borgerlige konvent i Fredericia kommer Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative fredag med en fælles melding.

Hvis parterne får indflydelse på en regering efter næste folketingsvalg, vil de have store bededag genindført som helligdag og dermed fridag.

– Hvis vores fire partier får indflydelse på en ny regering, så har vi givet håndslag på, at det kommer til at ske, siger Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til DR.

I 2023 vedtog SVM-regeringen sammen med De Radikale at afskaffe store bededag som helligdag.

Det skulle give cirka tre milliarder kroner mere i statskassen og skabe et ekstra arbejdsudbud på 8000 personer, så flere arbejder mere.

Regeringen begrundede i sin tid forslaget om at afskaffe en helligdag med, at der skulle skaffes penge til at finansiere de øgede udgifter til forsvar og sikkerhed som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Siden er det økonomiske råderum vokset massivt, hvilket betyder, at Danmark ser ud til at få en langt bedre økonomi, end man oprindeligt havde forudset.

– Regeringen gjorde det på falske forudsætninger, for den sagde, at det her er den eneste måde, vi kan få tingene til at hænge sammen på. Nu kan vi se, hvordan pengene vælter ud af skabene i Finansministeriet, siger formand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg til DR.

Liberal Alliance har tidligere været imod en politisk beslutning om at genindføre store bededag, men partiet har nu ændret holdning.

Forslaget om at genindføre store bededag får imidlertid en kold skulder fra Venstre, det eneste deciderede blå parti i regeringen.

– Det ønsker vi ikke, nej. Jeg kan godt se, at det er et populært synspunkt, men det er ikke ansvarligt, siger politisk ordfører Jan E. Jørgensen (V).

Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative har op til lørdagens konvent også luftet et fælles forslag i Berlingske om, at forbuddet mod kernekraft skal afskaffes. Forbuddet har eksisteret siden 1985.

I B.T. har partierne fortalt, at de vil afskaffe koranloven, som blandt andet gør det ulovligt at afbrænde religiøse tidsskrifter.

Næste folketingsvalg skal afholdes inden udgangen af oktober 2026.

Iltsvindet i de danske farvande tegner allerede til at blive det værste i 23 år.

Det viser en ny iltsvindsrapport fra Institut for Ecoscience, DCE, ved Aarhus Universitet, som er offentliggjort fredag.

Ifølge seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, der er manden bag rapporten, nærmer vi os en økologisk katastrofe.

– Allerede nu er arealet med iltsvind på størrelse med Fyn. Samtidig er området med kraftigt iltsvind på størrelse med Lolland. Det er stærkt bekymrende, set fra havmiljøets perspektiv, siger han.

– I både juli og august er det berørte areal med iltsvind desværre lige så stort og endda en lille smule større end sidste år på samme tidspunkt, og iltsvindet er blevet markant større fra juli til august, som vi ofte ser det, lyder det fra seniorrådgiveren.

I 2024 så man det værste iltsvind i 22 år. Det blev kun overgået af rekordåret 2002.

Iltsvindet kommer ifølge rapporten af, at varmt vejr i kombination med kvælstof giver optimale forhold for algerne, der “suger ilten ud af havet”.

– Det hele kan vende, hvis vi får noget kraftig blæst den nærmeste tid. Men når jeg kigger i vejrudsigten den næste uge, inden styrelsen begynder at tage prøver til den næste iltsvindsrapport, så er der ikke blæst eller storm lige om hjørnet, siger Jens Würgler.

Fortsætter udviklingen, vil det få konsekvenser for dyrelivet i havet, og det lyder, at iltsvindet blandt andet har været årsag til døde fisk i Haderslev Fjord, der er et af de værst ramte områder.

Den primære udledning af kvælstof stammer fra landbruget, hvor det skylles fra marker til vandmiljø, når det regner.

I Landbrug & Fødevarer anerkender man, at iltsvindet er en stor udfordring, som kræver handling, siger Marie Østergaard, der er chefkonsulent i Vand & Natur i organisationen.

– Vi ser en stigende forekomst af iltsvind disse år, fordi klimaforandringerne sætter ind, og vi endnu ikke er helt i mål med kvælstofreduktionerne.

– Vi skal reducere vores kvælstofudledninger gennem konkrete tiltag, såsom udtagning af lavbundsjorde og etablering af vådområder og minivådområder, lyder det fra Marie Østergaard.

Det forventes, at trepartsminister Jeppe Bruus (S) inden for de kommende uger vil indkalde til forhandlinger om kvælstofregulering, der skal træde i kraft i 2027.

Og ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det helt afgørende, at man skærper kravene for de mest skadelige marker, og at man får nedbragt landbrugets udledning, lyder det i en pressemeddelelse.

Den netop offentliggjorte iltsvindsrapport er den første af fire, der bliver udgivet de kommende måneder.

Det danske EU-formandskab går fortsat efter at lande en aftale om EU’s klimamål for 2040 på et ministermøde 18. september i Bruxelles.

Det siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) på vej ind til uformelt ministermøde i København fredag.

– Det arbejder vi stadigvæk efter, og der er intens dialog med alle landene om, hvilke specifikke ønsker de måtte have, siger Lars Aagaard.

Udmeldingen kommer, selv om Frankrig ifølge netmediet Politico vil have spørgsmålet op på et EU-topmøde i oktober.

Dermed vil det være EU-landenes ledere frem for klimaministrene, der træffer beslutningen om retningen for CO2-reduktionerne.

– Vi arbejder ufortrødent på at kunne lande en aftale 18. september. Så må vi se, når dagen oprinder, hvor vi står, siger Lars Aagaard.

Det franske ønske lyder uskyldigt, men det risikerer reelt at sætte EU’s evne til at enes om et 2040 klimamål på spil.

For hvis Lars Aagaard for lov at køre beslutningen i mål på et ministermøde, kan det danske EU-formandskab nøjes med at skulle samle et kvalificeret flertal blandt EU-landene.

Dermed kan man træffe beslutningen uden om klimaskeptiske EU-lande.

Hvis spørgsmålet derimod bliver løftet op på et EU-topmøde, så skal beslutningen træffes med enstemmighed.

Det kan blive svært. For lande som Polen med en stor kulsektor og industri arbejder imod EU-Kommissionens forslag om et 2040 klimamål med 90 procent reduktion af drivhusgasudledninger sammenlignet med 1990-niveauet.

Også flere andre EU-lande som Ungarn og Tjekkiet, der har en stor bilindustri, modsætter sig.

De fem byer, der skal lægge asfalt til næste års Royal Run, er netop afsløret.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund og DGI i en pressemeddelelse.

Der er tale om byerne Ringkøbing, Randers, Middelfart, Helsingør og København.

København har været værtsby alle år, men de øvrige fire byer har deres debut i 2026, lyder det.

Næste års værtsbyer kan desuden blive værter for det største antal deltagere nogensinde, når der åbnes for 111.500 løbere.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, er ikke enig i, at en recession truer i Rusland.

Torsdag advarede German Gref, som er topchef for Rusland største bank, om, at Ruslands økonomi kan gå i recession, hvis ikke centralbanken sænker renterne.

Fredag blev Putin under det økonomiske møde Eastern Economic Forum spurgt, om han er enig.

– Nej, lød det ifølge Sky News kortfattet fra Putin.

Gref grinede sammen med resten af publikum, beskriver det britiske medie.

Herefter sagde Putin, at renterne må holdes oppe, da der ellers er risiko for inflation.

Gref, der er direktør ved Sberbank, sagde torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters på sidelinjerne af det økonomiske møde, at den russiske økonomi i andet kvartal så ud til at være i “teknisk stagnation”.

– Det er vigtigt at bevæge sig ud af denne periode med kontrolleret nedkøling af økonomien, så det ikke bliver til stagnation, for det at genoplive økonomien er langt sværere end at køle den ned, sagde Gref.

Stagnation er en situation med lav eller ingen økonomisk vækst, hvilket langtfra har været tilfældet i Rusland de seneste år.

Således har der været meldt om bnp-vækst i Rusland på 4,1 procent i 2023 og 4,3 procent i 2024, skriver Reuters.

Det er højere vækstrater end i G7-landene – og en vækst, som er blevet opnået på trods af en række vestlige sanktioner.

Men meget høje renter har over en periode ført til, at der er mindre gang i den russiske økonomi.

Store militærudgifter har nemlig pustet til inflationen, som den russiske centralbank har forsøgt at holde i skak.

I oktober sidste år blev renten hævet til det højeste niveau i årtier – nemlig 21 procent. Siden er den i løbet af sommeren blevet sænket til 18 procent.

Men Gref vil have den længere ned, lød det torsdag.

– Med de nuværende inflationsniveauer så er den rente, hvor vi kan håbe på økonomisk bedring, på 12 procent eller lavere, sagde Gref.

Rockbandet Ulige Numre er blevet genforenet, og gruppen har udgivet sin første nye musik i ti år.

Det skriver bandet på sin facebookside.

– I al hemmelighed har vi mødtes, lagt store planer, spillet og arbejdet på ny musik sammen. Og det føles helt rigtigt at samle bandet igen, lyder det.

Bandet, som består af Jacob Ulstrup, Lasse Ziegler, Nick Lee Jerlung, Teis Lindeskov Søgaard og Carl Emil Petersen, gik i opløsning i marts 2017.

Efter opløsningen har frontmand Carl Emil Petersen også udgivet tre album.

Ulige Numre slog igennem i 2011, og de er kendt for sange som “Frit Land”, “København” og “Blå”.

Carl Emil Petersen modtog i 2015 prisen som årets danske sangskriver ved Danish Music Awards for sit arbejde med Ulige Numres sidste album.

I en pressemeddelelse skriver bandet ifølge kulturmediet Soundvenue, at de har savnet at spille sammen.

Den nye sang “Du skal ikke gå alene mere” handler om at turde række ud til gamle venner, lyder det.

– Vi har alle virkelig savnet at spille sammen og har haft lyst til i al hemmelighed at finde ud af, hvordan Ulige Numre lyder i dag. Vi har spillet sammen, siden vi var teenagere, og intet smeder venskaber som at lave musik sammen i et band, skriver gruppen.

Af opslaget på Facebook fremgår det også, at bandet i foråret næste år begiver sig ud på en genforeningsturné.

Her spiller Ulige Numre i Odense, Aalborg, Aarhus og København.

Vestlige soldater i Ukraine kan blive et mål for Rusland.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, fredag under det økonomiske møde Eastern Economic Forum i Vladivostok ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Hvis nogle tropper dukker op der – især nu under kampene – så fortsætter vi ud fra den præmis, at de er legitime mål, siger Putin.

Udtalelserne fra Putin kommer, dagen efter at vestlige lande i den såkaldte koalition af villige i Paris meldte ud, at de er klar med sikkerhedsgarantier til Ukraine, hvis der bliver underskrevet en fredsaftale.

Det kan blive i form af en styrke, der skal sikre freden, sagde den franske præsident, Emmanuel Macron, ifølge AFP på et pressemøde.

– Vi har i dag 26 lande, som formelt har forpligtet sig – nogle andre har endnu ikke taget stilling – til at indsætte soldater i Ukraine som en “betryggende styrke” eller være til stede på jorden, til søs eller i luften, sagde Macron.

Den franske præsident understregede, at “denne styrke ikke har til hensigt at føre nogen krig mod Rusland”.

Putin udtaler sig fredag også om sit syn på ukrainsk medlemskab i vestlige organisationer.

Som han også tidligere har givet udtryk for, anser han et Nato-medlemskab for at være uacceptabelt. Imens er et muligt EU-medlemskab en del af Ukraines juridiske rettigheder, siger han.

Samme dag, hvor en ekstraordinær generalforsamling i Ørsted skal tage stilling til en enorm kapitaludvidelse, kommer energiselskabet med en kedelig nyhed til aktionærerne.

Ørsted fortæller i en fondsbørsmeddelelse, at man nedjusterer forventningerne til årets resultat før renter, skatter, af- og nedskrivninger (EBITDA) til at ende i niveauet mellem 24 milliarder kroner og 27 milliarder kroner.

Tidligere hed forventningen, at tallet ville ende mellem 25 og 28 milliarder kroner.

Justeringen skyldes blandt andet lavere vindhastigheder end forventet og en forsinkelse af et projekt i Taiwan.

Ørsted forventer ikke, at de to faktorer påvirker selskabets finansielle resultater på den lidt længere bane.

Fredagens generalforsamling er indkaldt med henblik på at foretage en aktieudvidelse, der skal indbringe Ørsted 60 milliarder kroner.

Den danske stat, der ejer 50,1 procent af Ørsted, har allerede nikket ja til at stille med 30 milliarder kroner.

Pengene skal sikre, at Ørsted kan gennemføre sine amerikanske havvindprojekter, Revolution Wind og Sunrise Wind.

Opførelsen af førstnævnte er sat på hold af de amerikanske myndigheder, og forsinkelserne vil påføre Ørsted store ekstraudgifter.

Torsdag meddelte Ørsted, at man har sagsøgt den amerikanske stat for at få erklæret byggestoppet ulovligt.

Den svenske regering og partiet Sverigedemokraterna vil sænke momsen på fødevarer fra 12 til 6 procent fra april 2026.

Det sagde den svenske statsminister Ulf Kristersson på et pressemøde torsdag ifølge nyhedsbureauet TT.

– Vi kommer til at sørge for, at der kommer flere penge i tegnebogen, lød det fra Ulf Kristersson.

Samtidig skal en kommission for fødevarepriser holde øje med, at den lavere moms rent faktisk fører til billigere fødevarer.

Kommissionen skal ledes af den svenske forbrugerstyrelse.

Ifølge Sveriges energiminister Ebba Busch er det hensigten, at den lavere moms skal kunne ses på priserne i supermarkederne, og at det ikke er meningen, at det skal føre til øget profit for madgiganterne.

Foreløbig skal den lavere moms på fødevarer gælde til og med december 2027.

Det er forventningen, at forslaget vil koste 16 milliarder svenske kroner – eller knap 11 milliarder danske kroner – i 2026 og 21 milliarder kroner i 2027.

Forslaget kommer op til, at den svenske finanslov præsenteres senere i september.

I forvejen har der ifølge TT været flere forslag fra de svenske oppositionspartier, der har haft til formål at sænke madpriserne.

Nooshi Dadgostar, der er partileder i det svenske parti Vänsterpartiet, siger, at forslaget fra regeringen vil være et tilskud til den svenske supermarkedskæde ICA, hvis ikke der følger “omfattende priskontrol” med.

Lavere moms på fødevarer er blevet indført i flere europæiske lande.

Også i Danmark er lavere moms på fødevarer flere gange blevet foreslået.

Så sent som i august foreslog fagforeningen 3F, at man sænkede den danske fødevaremoms fra 25 til 20 procent.

Her sagde skatteminister Rasmus Stoklund (S) dog til Jyllands-Posten, at en lavere moms vil tage lang tid at implementere.

Det skyldes blandt andet, at der skal udskiftes it-systemer, og at nogle af dem er meget gamle, lød det.

Landmand og borgmester i Tønder Kommune Jørgen Popp Petersen er blevet politianmeldt otte gange for at bryde loven, og han indstiller nu sin svineproduktion.

14 gange har Fødevarestyrelsen været på besøg på hans svinegård siden 2019, fordi han har ignoreret styrelsens hårdest mulige sanktion, som er politianmeldelse.

– Det er en usædvanlig sag, og det er et usædvanligt forløb, siger veterinærchef i Fødevarestyrelsen Signe Hvidt-Nielsen til TV 2.

Borgmesteren fra Slesvigsk Parti har flere end 600 søer og 3500 smågrise på sin gård, men de er blevet misrøgtet groft.

Jørgen Popp Petersen siger, at han indleder hver dag med en tur i grisestalden i en til to timer, men han afviser at have ansvar for de konkrete forhold, som TV 2 forholder ham, fordi han har en driftsleder.

Han erkender, at det ikke er i orden, at Fødevarestyrelsen skal skride ind.

– Det er heller ikke i orden. Det er aldeles ikke i orden. Det er jeg rigtig ked af, og det er vores medarbejdere også, siger Jørgen Popp Petersen til TV 2.

Optagelser viser en gris med koldbrand i begge ører, men fordi kontrolrapporterne er overdraget til Syd- og Sønderjyllands Politi, er materialet undtaget retten til aktindsigt, så offentligheden ikke kan få indsigt.

Styrelsens veterinærchef Signe Hvidt-Nielsen må ikke gå ind i den konkrete sag, men oplyser, at det er sjældent, at der sker otte politianmeldelser i løbet af 14 besøg.

I de seneste år har en politianmeldelse af en svineproducent ført til straf i godt hver anden sag, oplyser styrelsen.

Det er domstolene, der afgør, om overtrædelser skal føre til en fratagelse af retten til at holde dyr.

Anklagemyndigheden har endnu ikke taget stilling til, om der skal rejses tiltale eller ej.

De første to politianmeldelser skete i 2019 og den seneste i 2024.

Udenlandske militærstyrker kan ikke stille sikkerhedsgarantier for Ukraine, der vil være acceptable for Rusland.

Sådan lyder meldingen tidligt fredag morgen fra Ruslands præsident Vladimir Putins talsmand Dmitrij Peskov.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Ria.

Meldingen fra Peskov kommer, efter at 26 lande torsdag forpligtede sig til at hjælpe med at sørge for Ukraines sikkerhed efter en eventuel våbenhvile.

Det meddelte den franske præsident, Emmanuel Macron, torsdag efter et møde i den såkaldte koalition af villige, som udgøres af lande, der støtter Ukraine i krigen mod Rusland.

Det er det, som Peskov natten til fredag har reageret på.

– Kan sikkerhedsgarantier for Ukraine sikres og skaffes af udenlandske, særligt europæiske og amerikanske, militære styrker? Absolut ikke. Det kan de ikke, siger talsmanden.

Peskov uddyber ikke, om hans budskab er, at det ikke kan lade sig gøre, eller om det ikke er i Ruslands interesse, at det vil ske.

Til Ria siger Peskov desuden, at der endnu venter meget arbejde, før der mellem Rusland og Ukraine kan afholdes et møde på højt niveau om en løsning på konflikten mellem de to nabolande.

– Før et møde på højt eller topniveau kan finde sted, skal der arbejdes ekstremt meget for at løse mindre problemer – små tekniske spørgsmål – som samlet set udgør hele konfliktløsningsprocessen, siger han.

Det er endnu ikke oplyst, præcis hvad garantierne fra koalitionen af villige vil indebære.

Det skal nu nedfældes i dokumenter i de 26 lande, lød det fra Macron torsdag.

Han talte blandt andet om muligheden for en såkaldt betryggende styrke i Ukraine på jorden, til søs eller i luften. Det skal landene tage stilling til.

Men det er ventet, at det vil omfatte træning og anden form for styrkelse af Ukraines hær.

Flere europæiske lande er desuden parate til at sende soldater til Ukraine. Det har vakt vrede i Rusland.

Macron understregede, at en såkaldt betryggende styrke ikke ville have til hensigt at føre nogen krig mod Rusland.

Reuters

Weekenden starter dramatisk i de østlige egne, der kan få op til 35 millimeter regn i løbet af fredag morgen og formiddag.

Det oplyser vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Henning Gisselø.

– Vi har kraftige regn- og tordenbyger på vej op over landet, hvilket betyder, at vi har udstedt et varsel om kraftig regn og torden i det østlige Sjælland og på Lolland samt Møn og Falster, lyder det.

Det er mere, end der er faldet i lang tid, påpeger han.

– Så ud over de problemer, som det kan give især i morgentrafikken og i nogle kældre, der bliver fyldt med vand, er det nok tiltrængt mange steder at få vædet jorden, fordi det har været ganske tørt i lang tid.

Derfor er det godt at tage sine forholdsregler, siger Henning Gisselø.

– Man bør få lukket vinduer og måske lige kigge ned i kælderen. Hvis man i forvejen har lidt problemer med, at der kan komme vand ind, kan man måske tage det mest nødvendige og redde det.

– Ellers formoder jeg, at der vil komme en del forsinkelser i morgenmyldretidstrafikken. Den løber altid lidt langsommere, når det regner, siger meteorologen.

Bygerne holder op ud på fredag eftermiddag og aften, hvor der kan komme lidt sol i den østlige del af landet, mens jyderne må døje med lidt flere skyer, siger Henning Gisselø.

Temperaturerne bliver omkring 14 til 18 grader.

Meteorologen påpeger, at regnvejret heldigvis ikke fortsætter resten weekenden.

– Lørdag bliver det forholdsvis pænt. Der kommer sandsynligvis sol til alle og nogle enkelte byger. Det bliver fortsat ikke særlig varmt. Vi er på 15 til 18 grader, og der kommer ikke så meget vind, lyder det.

Søndag byder ligesom lørdag på forholdsvis tørt vejr med en enkelt byge eller to. Der kommer lidt eller nogen sol.

– Temperaturerne når op på 20 til 21 grader, så søndag bliver faktisk den varmeste dag i weekenden, siger Henning Gisselø.

Men i første omgang bør man være opmærksom på regnvejret fredag morgen.

– Det er simpelthen weekendens helt store hovedattraktion. Resten af weekenden er egentlig lidt småkedelig i forhold til, siger meteorologen.

En undersøgelse af, om to ansatte i Forsvaret havde brudt deres tavshedspligt i forbindelse med udtalelser i pressen sidste år, er blevet indstillet.

Det oplyser auditør Claus Risbjerg til Jyllands-Posten.

– Vi har undersøgt, om der var grundlag for at antage, at nogen havde overtrådt deres tavshedspligt eller begået pligtforsømmelser i den forbindelse.

– Og på baggrund af de undersøgelser har vi vurderet, at der ikke var grundlag for at fortsætte med sagen. Rent juridisk hedder det, at man indstiller den efterforskning, man er påbegyndt, siger han.

Han kommer ikke ind på, hvilke ansatte der er tale om.

Ifølge Jyllands-Posten er der tale om hærens chef, Peter Boysen, og oberst Michael A. Villumsen fra artilleriregimentet i Oksbøl.

De udtalte sig til flere medier i slutningen af november sidste år, i forbindelse med at der ifølge Jyllands-Posten var problemer med gps’erne på raketkastersystemet Puls og artillerisystemet Atmos fra Elbit.

Det var nemlig et civilt system. Det medførte en risiko for, at våbensystemerne ikke kunne ramme plet med stor præcision på en moderne kampplads.

Peter Boysen sagde blandt andet til flere medier, at det derfor var planen, at det indkøbte artillerisystem skulle udskiftes med et militært system.

Men forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) havde fortalt politikerne på Christiansborg, at sagen var hemmelig, siger Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, til Jyllands-Posten.

Derfor indledte Forsvarsministeriets Auditørkorps en undersøgelse af, om de to havde overtrådt deres tavshedspligt og begået pligtforsømmelser.

Men det er altså ikke tilfældet, lyder det fra Claus Risbjerg.

Han siger videre, at “der ikke er grundlag for at antage, der er begået strafbart forhold i sagen”.

Efterforskningen blev iværksat på initiativ fra Forsvarskommandoen, har Berlingske tidligere skrevet.

Da Risbjerg i første omgang oplyste, at der ville blive indledt en undersøgelse, ønskede han ikke at komme ind på, hvilke ansatte der blev efterforsket.

Forsvarskommandoen har afvist Jyllands-Postens anmodning om en kommentar. Det samme har Peter Boysen og Michael A. Villumsen.

Verdens bedste kvindelige tennisspiller, Aryna Sabalenka, er klar til finalen ved årets sidste grand slam-turnering, US Open.

I semifinalen besejrede verdensetteren den fjerdeseedede amerikaner Jessica Pegula i tre sæt med cifrene 4-6, 6-3, 6-4.

Dermed har hun bragt sig et skridt tættere på et titelforsvar i New York, hvor hun sidste år besejrede netop Pegula i finalen.

Hvem den 27-årige belaruser skal møde ved finalen på Arther Ashe Stadium i år, afgøres senere natten til fredag. Her møder den tidligere US Open-vinder Naomi Osaka amerikanske Amanda Anisimova i turneringens anden semifinale.

Det er tredje gang i træk, at Sabalenka booker en plads i en US Open-finale.

– Det var en rigtig hård kamp – hun (Pegula, red.) spillede som altid fantastisk tennis, og jeg måtte kæmpe rigtig hårdt for at vinde, siger en lettet Sabalenka ifølge AFP efter kampen.

– Jeg er bare superglad for at være tilbage i finalen, og forhåbentlig kan jeg igen gå hele vejen, tilføjer verdensetteren.

Tre personer er blevet dræbt i et russisk droneangreb på en landsby i den østlige ukrainske region Kharkiv sent torsdag aften.

Det skriver Oleh Synjehubov, som er guvernør i regionen, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– Omkring klokken 21.30 (20.30 dansk tid, red.) angreb russerne landsbyen Khotymlia med droner, skriver guvernøren.

To af de dræbte var mænd, mens den sidste var en kvinde. Yderligere to personer meldes såret.

Flere af de personer, der blev ramt under angrebet, var vejarbejdere, oplyser guvernøren.

Tidligere på dagen blev to mineryddere fra Dansk Flygtningehjælp dræbt ved et russisk angreb i Tjernihiv-regionen, der ligger i det nordlige Ukraine. Det oplyste organisationen selv i en pressemeddelelse.

Minerydderne var begge ukrainske statsborgere.

Rusland har bekræftet, at man har udført et missilangreb i regionen. På mediet Telegram har det russiske forsvarsministerium skrevet, at man har ødelagt en affyringsrampe for langtrækkende droner.

Både i Kharkiv og Tjernihiv lyder luftalarmerne ifølge AFP fortsat natten til fredag. Det samme gør sig gældende i regionerne Zaporizjzj, Dnipropetrovska og Sumy.

Rusland og Ukraine har fortsat de gensidige angreb på trods af et fornyet pres fra de europæiske ledere for at få de to lande til at indgå en aftale om fred eller en våbenhvile.

Torsdag forpligtede 26 lande sig til at bidrage til at sørge for Ukraines sikkerhed efter en eventuel våbenhvile.

Meldingen kom i kølvandet på et møde i den såkaldte koalition af villige, som udgøres af lande, der støtter Ukraine i krigen mod Rusland.

Koalitionen ledes af præsident Emmanuel Macron fra Frankrig, premierminister Keir Starmer fra Storbritannien og kansler Friedrich Merz fra Tyskland.

Den tidligere amerikanske præsident Joe Biden har for nylig gennemgået en operation, hvor han fik fjernet kræftvæv fra huden.

Det fortæller en talsperson for Biden torsdag amerikansk tid til mediet NBC News.

Talspersonen tilføjer, at den tidligere præsident er i bedring efter operationen. Det fremgår ikke, præcis hvornår operationen blev gennemført.

Biden har tidligere fået fjernet kræftvæv fra huden på sit bryst. Det skete i 2023, mens han var præsident.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvorfra huden blev fjernet denne gang. Et billede, hvor Biden forlader en kirke i delstaten Delaware den 22. august, viser dog Biden med et større, synligt snit i hovedet, skriver NBC.

Kræftvævet blev ifølge Bidens talsperson fjernet ved Mohs kirurgi, der er en operation, hvor kan man fjerne hudkræft fuldstændig uden at skulle fjerne sundt væv unødvendigt. Operationen benyttes til behandling af de mest almindelige former for hudkræft.

I maj oplyste Bidens kontor desuden, at den tidligere præsident var blevet diagnosticeret med prostatakræft.

Her fremgik det, at der var tale om en aggressiv form for kræft, der har spredt sig til knoglerne. Sygdommen er dog hormonfølsom, hvilket ifølge Bidens kontor giver mulighed for en effektiv håndtering af sygdommen.

Prostata, der også kaldes blærehalskirtlen, sidder lige under urinblæren hos mænd. Kræftformen ses ifølge Kræftens Bekæmpelse hyppigt hos ældre mænd, og sygdommen udvikler sig typisk langsomt.

82-årige Biden var USA’s 46. præsident fra januar 2021 til januar 2025. Han var den hidtil ældste amerikanske præsident nogensinde.

Perioden sluttede, da Donald Trump tidligere i år blev indsat som præsident.

Biden stillede op til præsidentvalget igen i 2024, men droppede ud af kampagnen cirka tre måneder før valget, da der blev bragt tvivl om hans alder og kognitive evner.

Hans vicepræsident, Kamala Harris, stillede op i stedet, og hun endte med at tabe valget til Trump.

USA’s præsident, Donald Trump, planlægger fredag at underskrive et dekret, der ændrer navnet på landets forsvarsministerium, så det fremover vil gå under navnet krigsministeriet.

Det oplyser en embedsmand i Det Hvide Hus torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dekretet vil give blandt andet give forsvarsminister Pete Hegseth ret til at benytte titlen krigsminister som sekundær titel i officielle korrespondancer og offentlig kommunikation. Det fremgår ifølge Reuters af et faktaark, som er udgivet af Det Hvide Hus.

Ifølge nyhedsbureauet formodes navneændringen at koste flere hundrede millioner amerikanske dollar og vil pålægge Hegseth at fremlægge de lovgivende tiltag, der skal til for at gøre det nye navn permanent.

Navneændringer af amerikanske ministerier er ifølge Reuters sjældne og kræver godkendelse af Kongressen, hvor Trumps republikanske parti har et snævert flertal i begge kamre.

Siden Trump blev taget i ed som præsident i januar, har han sat sig for at omdøbe en række steder og militærbaser.

Blandt andet underskrev han få dage efter sin indsættelse et dekret, der erklærede, at Den Mexicanske Golf skal kaldes Den Amerikanske Golf.

Det amerikanske forsvarsministerium fik sit nuværende navn i 1949. Forinden hed ministeriet krigsministeriet. Navneændringen skete dengang ifølge historikere for at signalere, at USA ville fokusere på at forhindre krige.

At ændre navnet tilbage til krigsministeriet kan ifølge Reuters blive en kostelig affære.

Blandt andet skilte og brevpapir, hvor ministeriets navn fremgår, vil skulle udskiftes. Det gælder ikke kun i Pentagon men også på amerikanske militæranlæg verden over.

Trumps planer om at ændre navnet på ministeriet sker, i kølvandet på at regeringens afdeling for regeringseffektivitet (Doge) har lagt op til fyringer og besparelser i ministeriet i et forsøg på at spare på de offentlige udgifter.

En 29-årig kvinde er i stabil tilstand efter at være blevet påkørt af en bil på Nordkystvejen i Allingåbro på Djursland.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Mikkel Møldrup natten til fredag.

– De seneste meldinger lyder, at hun har nogle blødninger i hjernen og har brækket benet. Men hun er ikke i kritisk tilstand, siger han.

Anmeldelsen indløb 15.28. Kvinden kom gående i vejkanten langs Nordkystvejen, som er hovedvejen mellem Randers og Grenaa.

– Af indtil videre uforklarlige årsager gik hun herefter ud på vejen. Årsagen var muligvis, at hun var påvirket af alkohol, siger vagtchefen.

– Hun blev ramt af en forbikørende bil, som ikke kunne undgå hende. Hun blev slynget op over bilen og pådrog sig skader på ben og hoved.

Politiet afventer bilinspektørens rapport og flere vidnerapporter.

– Vejen er okay befærdet på det tidspunkt, fordi folk tager den vej, når de pendler, siger Mikkel Møldrup.

– Og så har vi heldigvis også et dashcam, der understøtter bilistens forklaring.

Et dashcam er et kamera, der kan installeres i forruden af en bil og filme.

Torsdag eftermiddag oplyste Østjyllands Politi på det sociale medie X, at en lægehelikopter var på vej til ulykkesstedet.

En 30-årig polsk mand er torsdag blevet bragt på hospitalet med knivlignende sår i maven.

Torsdag eftermiddag henvendte han sig til en dansk person lidt nord for Lyngby Sø i Virum, som kunne se, at han havde sår i maven.

Nordsjællands Politi fik derefter en anmeldelse klokken 15.44, fortæller vagtchef Nicolai Lynge.

Den polske mand, der er ved bevidsthed, har selv oplyst, at en person har stukket ham i maven, og politiet efterforsker nu sagen. Manden er udenfor livsfare.

– Vi har spærret af og arbejder ud fra forskellige hypoteser, siger Nicolai Lynge.