Seneste nyheder

Når det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam går på orlov fra Folketinget 19. september, bliver det ikke førstesuppleant Markus E. Olsen, der overtager pladsen.

Det oplyser han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Jeg kan bekræfte, at jeg ikke gør brug af muligheden for at træde til som stedfortræder i denne omgang, skriver han.

– Jeg har ingen yderligere kommentarer, lyder det videre.

Torsdag blev Markus E. Olsen idømt 14 dages betinget fængsel for blufærdighedskrænkelse. Det har det grønlandske medie Sermitsiaq beskrevet.

Dommen i Grønlands Landsret var en stadfæstelse af en afgørelse fra Qeqqa Kredsret fra februar.

Markus E. Olsen er ifølge Sermitsiaq dømt for at kysse en kvinde i en situation, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig. Det skete i marts 2024 efter en efterfest. Politikeren har nægtet sig skyldig.

Dommen har haft indflydelse på hans beslutning om at takke nej til pladsen i Folketinget. Det siger Markus E. Olsen til Altinget.

– Jeg har valgt ikke at træde til som stedfortræder, da jeg mener, det er det mest ansvarlige i lyset af sagens forløb og dommen i landsretten, skriver han til Altinget i en sms.

Fra 22. september til 6. oktober 2023 var Markus E. Olsen i Folketinget som stedfortræder for Aki-Matilda Høegh-Dam. Dengang var de begge medlem af Siumut, men siden er Aki-Matilda Høegh-Dam skiftet til Naleraq.

Aki-Matilda Høegh-Dams plads i Folketinget, der er ledig fra 19. september til 14. november, vil nu blive tilbudt hendes andensuppleant, Karina Zeeb.

Ved valget til Folketinget i 2022 var Karina Zeeb også medlem af Siumut, men har ligesom Høegh-Dam skiftet parti til Naleraq.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Naleraq og Karina Zeeb.

Lange bilkøer og store forsinkelser blev det forudsigelige resultat, da fem biler fredag eftermiddag var involveret i et uheld på Fynske Motorvej.

Uheldet skete i vestlig retning mellem afkørsel 46 Nyborg V og afkørsel 47 Langeskov, oplyser Fyns Politi.

Hvorfor bilerne kørte sammen i den tætte myldretidstrafik, har vagtchef Milan Holck ikke nogen forklaring på.

Konsekvensen var, at syv personer kom lettere til skade, oplyser han.

På grund af beredskabets indsats blev motorvejen spærret i vestlig retning i en god times tid frem til lidt før klokken 16.

“Udvis venligst tålmodighed”, lød opfordringen fra politiet ved 15.30-tiden til de mange trafikanter, som var tvunget til at holde stille.

Bilkøen strakte sig fra Nyborg og helt ud på Vestbroen, oplyste Sund & Bælt. Hos Vejdirektoratet skønnes det, at kødannelsen vil være overstået ved myldretidens ophør.

Det halter gevaldigt med jobskabelsen på det amerikanske arbejdsmarked.

Der blev blot skabt 22.000 arbejdspladser uden for landbruget i august i USA.

Det fremgår fredag af den første jobrapport fra det amerikanske beskæftigelsesministerium, efter at præsident Donald Trump fyrede en statistikchef efter skuffende tal for juli.

Men også august måned skuffer i forhold til analytikernes forventninger.

Her havde et gennemsnit af økonomer, som nyhedsbureauet Reuters har spurgt, regnet med, at der ville blive skabt 75.000 nye arbejdspladser i august.

– Det må siges at være skuffende. Vi er nu vidne til en amerikansk jobvækst, der er ved at løbe gevaldigt tør for luft, siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar.

USA’s præsident, Donald Trump, fyrede chefen for Bureau of Labor Statistics, Erika McEntarfer, efter kongetallet for juli 2025. Han hævdede, at hun havde manipuleret tallene.

Den nye jobrapport kommer desuden i hælene på, at det tidligere på ugen kom frem, at der nu er flere arbejdsløse i USA, end der er ledige stillinger.

Det er første gang siden coronapandemien, at det er tilfældet.

Ifølge jobrapporten lå arbejdsløsheden i august på 4,3 procent. En stigning fra 4,2 procent i juli.

Mange økonomer peger på, at den haltende jobskabelse især skyldes Donald Trumps toldpolitik og strenge tilgang til immigration, som har gjort arbejdsstyrken mindre.

Trumps toldsatser har skabt frygt for stigende inflation, og det har fået centralbanken i USA til at holde igen med at sænke renten. Også det er med til at holde jobskabelsen tilbage.

I realkreditinstituttet Totalkredit bemærker chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard, at den svage jobvækst i USA kan føre til faldende renter herhjemme. Et svækket arbejdsmarked kan få centralbanken til at sænke renten, hvilket smitter af på Europa, skriver han i en kommentar.

Donald Trump har længe kritiseret centralbanken for ikke at sænke renten.

Den kritik gentager han fredag på sit sociale medie, Truth Social.

– Jerome “For Sent” Powell burde for længst have sænket renterne. Som sædvanlig gør han det “For Sent”, skriver præsidenten.

Hans økonomiske rådgiver i Det Hvide Hus, Kevin Hassett, har også kommenteret det seneste kongetal.

Han siger til CNBC, at jobskabelsen er “en smule” skuffende, men at han forventer, at tallet bliver opjusteret.

Kongetallet bliver udregnet baseret på stikprøver. I månederne efter kommer der mere data, som man bruger til at finjustere tallet. Den reelle jobskabelse kan altså godt have været lidt større eller mindre, end kongetallet i første omgang viser.

Reuters

I forbindelse med sagen om drabet på en 79-årig kvinde i Nivå har politiet fået “en del henvendelser”.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau fredag eftermiddag.

Forleden efterlyste politiet hjælp fra bilister, der har kameraer, overvågningskameraer, dashcams eller andet, som kan optage video.

Interessen gælder optagelser fra Nivå eller området syd for Nivå i tidsrummet fra lørdag eftermiddag klokken 17 og frem til mandag eftermiddag.

I sagen er en 82-årig mand sigtet for at have begået drabet. Han nægter sig skyldig.

I et retsmøde onsdag besluttede en dommer i Retten i Helsingør at opretholde anholdelsen af den mistænkte i tre døgn. Frihedsberøvelsen udløber lørdag eftermiddag.

Det var straks efter retsmødets afslutning, at politiet gik ud i offentligheden og bad om henvendelser.

Fredag eftermiddag ønsker politiet ikke at oplyse noget om, hvad det er, borgere er kommet med.

Det er heller ikke muligt at få oplyst, om den mistænkte skal fremstilles for en dommer inden fristens udløb.

Den 79-årige kvinde, der var dårligt gående, blev sidst set i live sent lørdag. Hun blev meldt savnet, og en større eftersøgning blev sat i gang.

Blandt andet var en helikopter en del af indsatsen, og også droner og hunde blev anvendt.

– Vi er bekymrede for, hvad der kan være sket med hende, udtalte efterforskningsleder Anders Juul Jørgensen i en pressemeddelelse.

Mandag blev liget fundet i et skovområde ved Møllevej. Og dagen efter blev den 82-årige mand så anholdt.

Flere hundrede arbejdere er blevet tilbageholdt af de amerikanske immigrationsmyndigheder på en Hyundai-bilfabrik i delstaten Georgia.

En lokal myndighed i storbyen Atlanta, der ligger i Georgia, skriver på det sociale medie X, at 450 personer er tilbageholdt.

En kilde fortæller til AFP, at omkring 300 sydkoreanere er blevet tilbageholdt.

Fabrikken, hvor der bygges bilbatterier til det sydkoreanske bilmærke Hyundai, ligger i det østlige Georgia i Bryan County.

Indsatsen fra de amerikanske immigrationsmyndigheder (ICE) skete torsdag lokal tid, bekræfter en talsperson fra Sydkoreas udenrigsministerium.

Talspersonen oplyser, at man har sendt sydkoreanske diplomater til stedet for at “adressere problemet”.

Sydkorea har også udtrykt “bekymring og beklagelse” over for den amerikanske ambassade i Seoul.

Steve Schrank, der er chef for Georgias afdeling i enheden for efterforskning af nationale sikkerhedsanliggender (HSI), fortæller, at man efterforsker en “ulovlig praksis for ansættelser”.

– Vi foretager mange anholdelser af udokumenterede personer. Vi er stødt på mange lovlige ansatte, der arbejder her, amerikanske statsborgere og fastboende, og de bliver naturligvis løsladt.

Hyundai Motor Group har ikke ønsket at kommentere sagen.

Sydkoreanske firmaer, heriblandt Hyundai, har investeret milliarder af dollar i USA i den seneste tid, blandt andet efter Sydkorea i slutningen af juli underskrev en handelsaftale med USA.

Her forpligtede det østasiatiske land sig til at investere et stort milliardbeløb i det amerikanske marked.

Det skete, efter at Trump-administrationen truede med 25 procent told på sydkoreanske varer.

Donald Trump har siden sin indsættelse som USA’s præsident i januar varslet flere tiltag for at deportere ulovlige immigranter i USA.

I Trumps første præsidentperiode blev 1,5 millioner mennesker deporteret, skriver The Guardian.

AFP

Det er ifølge Folketingets formand, Søren Gade (V), en del af det politiske spil, at der nu bliver stillet spørgsmålstegn ved hans interesser.

Det siger han til TV Midtvest, efter at Alternativet og Enhedslisten ikke længere støtter ham som formand.

– De er i deres gode ret til at sige og mene, hvad de vil. Andre partier har også sager, siger Søren Gade til mediet.

Søren Gade blev formand for Folketinget i 2022, og en gang om året er han siden blevet genvalgt. Alle gangene er det sket med opbakning fra samtlige partier.

Til oktober, når Folketinget åbner, vil der dog imod sædvane skulle stemmes om Gades genvalg på grund af de to partiers manglende opbakning til ham.

– Vi mener ikke, at man kan varetage andre opgaver end at repræsentere Folketinget. Det er et principielt spørgsmål, og så må partierne i en afstemning tilkendegive, om de stadig bakker Gade op eller ej, sagde Enhedslistens Peder Hvelplund torsdag til Ritzau.

Søren Gade har i en længere periode modtaget kritik for sit bijob som lønnet bestyrelsesformand for Esbjerg Havn.

Han er blevet kritiseret for, at de to formandsroller kan skabe tvivl om hans habilitet, da Esbjerg Havn er i spil til at blive stedet, hvor milliarddyre krigsskibe skal bygges.

Danmarksdemokraterne har endnu ikke besluttet, om partiet fortsat vil støtte Søren Gade som folketingsformand.

Både SF, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre kommer dog til at stille sig bag indstillingen af Søren Gade, oplyser partierne til Politiken.

Med også regeringspartierne bag sig er der derfor ikke udsigt til et flertal imod, at Søren Gade bliver genvalgt som folketingsformand i det kommende folketingsår.

Den israelske hær meddeler, at den har angrebet et højhus i Gaza By fredag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Kort forinden lød det fra hæren, at den ville rette angreb mod en række bygninger, som Israel har identificeret som tilhørende den militante gruppe Hamas. Det skulle netop især gælde højhuse.

Angrebet sker som led i igangværende israelske planer om at tage kontrol med Gaza By.

I en meddelelse fredag siger den israelske hær, at den har “identificeret markant Hamas-terroraktivitet i forskellig infrastruktur i Gaza By – og især i højhuse”.

– I de kommende dage vil militæret rette angreb mod bygninger, som er blevet omdannet til terrorinfrastruktur i Gaza By: kameraer, observationskommandocentre, snigskytte- og panserværnspositioner, står der i en meddelelse fra militæret.

Mindre end en time senere udsendte hæren en meddelelse om, at et højhus var blevet ramt.

Hæren siger, at der inden fredagens angreb var blevet gjort “foranstaltninger” for at mindske civile tab. Det omfatter blandt andet, at der blev udsendt advarsler inden da, lyder det.

Ahmed Abu Wutfa, som er 45 år og bor i en delvist ødelagt lejlighed på femte sal i den vestlige del af Gaza By, siger, at palæstinensere er skræmte.

– Nyheden om, at Israel begynder at bombe tårne og lejlighedskomplekser, er skræmmende, siger han på telefon til AFP.

– Alle er skræmte og ved ikke, hvor de skal tage hen.

– Mine børn er enormt bange, og det er jeg også. Der er ikke nogen sikre steder. Vi håber blot, at døden kommer hurtigt, siger han.

Gazas civilforsvar siger, at israelske angreb dræbte 19 mennesker fredag i og omkring Gaza By.

AFP

Den britiske vicepremierminister og boligminister, Angela Rayner, trækker sig fredag efter en sag om betaling af afgifter på et boligkøb.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rayner har erkendt, at hun i forbindelse med et boligkøb betalte for lidt i stempelafgift.

Hun har forklaret, at hun fik forkert juridisk rådgivning.

45-årige Rayner er den hidtil mest højtstående ministerafgang for Labour-premierminister Keir Starmer.

Det er også den hidtil mest ødelæggende for Starmer, der tidligere – da sagen kom frem – udtrykte fuld støtte til Rayner.

Afgangen ventes ifølge det britiske medie Sky News at medføre en regeringsrokade hos Starmer.

Rayner siger i et afskedsbrev til Starmer, at hun “fortryder dybt ikke at have søgt yderligere skatterådgivning hos specialister”.

– Jeg tager fuldt ansvar for denne fejl, skriver hun.

Topministerens afgang skaber yderligere problemer for socialdemokratiske Starmer, der ligger efter det indvandringskritiske Reform UK i meningsmålingerne.

Starmer selv kæmper med beskyldninger om dobbeltmoral efter at have taget imod gaver som koncertbilletter og tøj fra støtter.

Analytikere har tidligere nævnt Rayner som en potentiel afløser for Starmer en dag.

Men efter at have erkendt afgiftsfejlen onsdag, var hun tvunget til at indberette sin egen sag til den uafhængige rådgiver om ministerielle standarder. Starmer modtog rapporten fra rådgiveren fredag.

Angela Rayner trækker sig også som næstformand for Labour.

Reuters

I årevis har Ahmed Samsam forsøgt at få efterretningstjenesternes hjælp i forbindelse med en sag, hvor han endte med at få en terrordom i Spanien.

Nu rækker efterretningstjenesterne ham hånden, skriver flere medier.

Det sker, efter at Højesteret tidligere på ugen afgjorde, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skal anerkende, at de har samarbejdet med Samsam under rejser til Syrien.

– PET og FE har via Kammeradvokaten rakt ud til Ahmed Samsams advokat med henblik på at afklare de næste skridt i forhold til processen i Spanien, herunder for at drøfte, hvordan tjenesterne kan medvirke, skriver PET til Berlingske og Radio IIII.

Samsams samarbejde med FE og PET skete i forbindelse med rejser til Syrien i 2013 og 2014.

I juni 2017 blev han anholdt i Spanien. Året efter blev han idømt otte års fængsel for at have tilsluttet sig Islamisk Stat.

Under retssagen i Spanien sagde Samsam, at han kæmpede med de syriske oprørere og ikke Islamisk Stat. Derudover fortalte han, at han efter den første rejse til Syrien var blevet hvervet af PET og FE.

Men det ville efterretningstjenesterne ikke anerkende, og Samsam blev altså dømt i Spanien.

Det er den sag, som han nu ønsker genoptaget.

Det danske kongepar har netop lagt en krans ved monumentet for Danmarks internationale indsats efter 1948 på Kastellet i København.

Kransen er lagt ved afholdelsen af den officielle mindehøjtidelighed, og den er til ære for dem, der har været udsendt på vegne af Danmark.

På kongehusets hjemmeside fremgår det, at kongeparret ligeledes deltager ved et arrangement i Holmens Kirke i København, hvor der vil være mindegudstjeneste.

De vil derudover også deltage, når dagen markeres med en parade på Christiansborg Slotsplads i løbet af dagen.

Også kongens bror, prins Joachim, har i dagens anledning sendt en hilsen i form af en video, som Forsvaret har udgivet.

– I dag hejser vi flaget. Ikke kun som et symbol på vores fællesskab, men som en gestus af dyb respekt for alle, der har båret Dannebrog på uniformen, siger prinsen i videoen.

I videoen lyder det fra prins Joachim, at Dannebrog er en påmindelse om viljen til at stå sammen og vores fælles historie.

Hvert år 5. september er der officiel flagdag for dem, der har været udsendt på vegne af Danmark.

Dagen blev første gang markeret i 2009, og i år er det 17. gang, der flages med Dannebrog for at ære de udsendte.

Når det er officiel flagdag, har alle statslige myndigheder pligt til at flage med splitflag.

Formålet med flagdagen er at anerkende og hædre personer, der er eller har været udsendt for Danmark, og at mindes dem, der har mistet livet under en udsendelse.

På flagdagen flages der ikke kun for danske soldater, men også personer, som har været udsendt for beredskabet, Udenrigsministeriet, politiet og sundhedsvæsenet.

En mor er blevet straffet med seks års fængsel, efter at hun sidste år tog kvælertag på sin dengang 16-årige datter.

Et nævningeting i Retten i Nykøbing Falster har fredag fundet den 44-årige kvinde skyldig i drabsforsøg, fremgår det af rettens hjemmeside.

Drabsforsøget fandt sted under et skænderi ved middagstid 31. december 2024 i hjemmet i Maribo.

Ifølge anklageskriftet tog moren fast om pigens hals med begge hænder og slap først, da datteren blev slap i kroppen og mistede bevidstheden.

Moren stoppede først, da hun troede, at pigen var død, lød det i tiltalen.

Da pigen kom til bevidsthed, flygtede hun ind på sit værelse og ringede 112.

Inden retten fredag afsagde dom, fik moren det sidste ord i retten, skriver Folketidende.

– Jeg er rigtig, rigtig ked af, hvad der er sket, og at det er gået ud over min datter. Jeg elsker hende rigtig højt, og jeg er så ked af, at hun skal opleve det her, sagde hun ifølge mediet, der var til stede i retten.

Det var i retten et flertal på ti stemmer, der afgjorde, at kvinden skulle straffes med seks års fængsel, som er udgangspunktet i sager om drabsforsøg. Et mindretal på to stemmer mente, at straffen skulle være fem år.

Den 44-årige kvinde har været varetægtsfængslet under sagen og skal fortsat være det.

Hun overvejer, om hun skal anke dommen til landsretten. Der er en frist på to uger.

Erhvervsmand og iværksætter Allan Feldt har trukket sig som folketingskandidat for Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti og meldt sig ud af partiet.

Han frygter, at Borgernes Parti vil bidrage til blåt stemmespild ved næste folketingsvalg.

Det skriver Allan Feldt i et opslag på Facebook.

Her lyder det, at “den ene meningsmåling efter den anden viser, at der ikke er et behov for endnu et blåt parti”.

– Der er derfor lige nu en stor risiko for blåt stemmespild, og det mener jeg, ikke er godt for drømmen om en borgerlig regering.

– Og jeg vil ikke være årsagen til et sådant stemmespild. Jeg vil gerne samle og ikke splitte blå blok, skriver han.

Allan Feldt, der står bag Aqua d’Or-mærket, var den første kandidat for Borgernes Parti, som Lars Boje Mathiesen annoncerede.

Borgernes Parti blev i midten af januar godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det skete, efter at Lars Boje Mathiesen, der er folketingsmedlem og tidligere formand for Nye Borgerlige, havde indsamlet de 20.195 vælgererklæringer, der er nødvendige for at kunne blive opstillingsberettiget til Folketinget.

Thailands parlament har fredag valgt konservative Anutin Charnvirakul som premierminister.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, blot en uge efter at hans forgænger blev afsat af en domstol.

Der er for tiden kaotiske tilstande i thailandsk politik, hvor Anutin Charnvirakul nu bliver regeringsleder efter – indtil for nylig – at have været vicepremierminister.

Anutin Charnvirakul er leder af partiet Bhumjaithai, som var det næststørste parti i regeringskoalitionen, inden det i juni trak sig.

Nu sætter det sig på magten på baggrund af en aftale med oppositionspartiet Folkepartiet, som anses for at være progressivt.

For at få støtte fra Folkepartiet har Anutin lovet en folkeafstemning om tilføjelser til forfatningen samt at udskrive valg inden for fire måneder.

Anutin Charnvirakul ses især som konservativ, hvad angår forholdet til det thailandske monarki, som han er stærk fortaler for.

Men han står også bag en cannabiskampagne, som har ført til en legalisering – og at antallet af sælgere er eksploderet. Det skriver Reuters.

Royalisten og cannabisfortaleren træder i stedet for arvtageren til et politisk dynasti.

Det er nemlig blot en uge siden, at Paetongtarn Shinawatra – som indtil da var Thailands premierminister og er en del af den kendte Shinawatra-familie – blev afsat af landets forfatningsdomstol.

Årsagen var, at politikeren fra partiet Pheu Thai havde brudt etiske retningslinjer i forbindelse med en lækket telefonsamtale med Cambodias tidligere leder om en grænsestrid. Det var samme samtale, som fik Anutin til at trække sig fra koalitionen.

Oven i det har Paetongtarn Shinawatras far, Thaksin Shinawatra, valgt at forlade Thailand, inden han næste uge kan risikere at ende i fængsel som følge af en ventet domstolskendelse.

Thaksin Shinawatra blev to gange valgt som Thailands premierminister, inden han i 2006 blev afsat ved et militærkup.

Det var Thaksin Shinawatra, der i 1998 dannede partiet Pheu Thai. Han har stået centralt i en årtier lang kamp om magten i Thailand.

Han siger, at han vil vende tilbage i forbindelse med domstolskendelsen tirsdag næste uge.

Den tidligere svenske sikkerhedsrådgiver Henrik Landerholm frifindes i en sag om uagtsomhed med hemmelige oplysninger.

Det skriver nyhedsbureauet TT fredag.

Landerholm forlod sin stilling som sikkerhedsrådgiver for den svenske statsminister i slutningen af januar, og i marts blev han tiltalt for uagtsomhed med fortrolige oplysninger.

Det skyldtes, at han havde glemt fortrolige dokumenter på et konferencecenter i 2023.

Men dommerne mener ikke, at uagtsomheden har været så grov, at det bør føre til dom.

– Der har ikke været tale om en bevidst risikovillighed eller andre skærpende forhold, der gjorde uagtsomheden grov, hvilket er et krav for domfældelse, siger dommer Lennart Christianson.

Ifølge AFP vil det kinesiske handelsministerium indføre midlertidige toldrestriktioner i form af ekstratold på svinekødsprodukter, der importeres til Kina fra EU.

Det skyldes, at man angiveligt har konstateret prisdumping, der hindrer en fair konkurrence med tilsvarende kinesiske produkter.

Beslutningen er truffet som et resultat af en undersøgelse af eksporten af svinekød fra Europa, som de kinesiske myndigheder iværksatte sidste år.

Det skete som en konsekvens af, at EU beskyldte kineserne for overproduktion af elbiler, som blev solgt til spotpriser på det europæiske marked og kunne udkonkurrere de europæiske elbiler.

Helt konkret betyder toldrestriktionerne ifølge AFP, at der skal betales told på mellem 15,6 og 62,4 procent på varer, der indføres fra på onsdag.

Ifølge AP er danske Danish Crown blandt de virksomheder, der påvirkes af restriktionerne.

Hos Danish Crown siger pressechef Jens Hansen, at man arbejder på at danne sig et overblik over konsekvenserne af kinesernes beslutning.

Danish Crown eksporterede i regnskabsåret 2023/2024 varer for 2,4 milliarder kroner til Kina.

Selskabet har også haft en fabrik i Kina, som dog for nylig er blevet solgt.

EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen går efter at lukke en aftale om permanent udfasning af russisk fossil energi under det danske EU-formandskab.

Det siger han på vej ind til uformelt møde for energiministrene i København fredag.

– Jeg håber, at vi når en aftale, hvor alle lande er med. Men jeg er selvfølgelig helt klar over, at der er nogle lande, som har bekymringer, siger Dan Jørgensen.

Udmeldingen kommer, efter Østrig senest har gjort sig til talsmand for, at EU bør genoptage købene af russisk gas, hvis Rusland indgår en fredsaftale med Ukraine.

Ligesom Ungarn og Slovakiet er Østrig uden kystlinje til havet. Derfor er landet blandt EU’s mest afhængige af russisk gas transporteret via rørledninger, mens andre lande som eksempelvis Tyskland lettere kan få sejlet gas ind.

EU-Kommissionen vil dog sikre, at ingen EU-lande står uden alternativer ved en udfasning af russisk fossil energi, siger Dan Jørgensen.

– Det er min opgave at hjælpe de lande, så vi ikke risikerer en situation, hvor deres sikkerhed for energiforsyningen er truet. Jeg er sikker på, at det kan lykkes, siger Dan Jørgensen.

En del af den energi skal komme fra USA. Her har EU-Kommissionen som del af handelsaftalen med USA’s præsident, Donald Trump, forpligtet EU på at købe amerikansk energi for svimlende 750 milliarder dollar over tre år.

Det svarer til knap 4.800 milliarder kroner.

Skulle det ikke lykkes at få de skeptiske lande med, så kan EU dog alligevel vedtage et farvel til russisk olie og gas. Beslutningen skal nemlig tages med kvalificeret flertal, understreger Dan Jørgensen.

– Det vil være et meget stærkt signal til Rusland, hvis EU står helt sammen om det her. Men når det er sagt, så skal denne lovgivning ikke vedtages enstemmigt.

– Jeg er sikker på, at det danske EU-formandskab gør, hvad de kan, så vi kan finde løsningen inden for de næste måneder. Det er ekstremt vigtigt, at det går hurtigt, for vi ønsker, at det træder i kraft fra 1. januar, siger Dan Jørgensen.

EU-Kommissionen har konkret foreslået at pålægge alle EU-lande at stoppe med at bruge russisk gas fra såkaldte korte kontrakter fra 1. januar 2026.

EU-Kommissionen lægger derudover op til, at EU-landene skal ud af deres lange kontrakter om russisk gas inden udgangen af 2027. Dermed vil et forbud mod russisk gas kunne træde i kraft 1. januar 2028.

I juni oplyste EU-Kommissionen, at EU-landene fortsat køber russisk gas for tæt på to milliarder euro om måneden. Det svarer til omkring 15 milliarder kroner om måneden. Eller knap 180 milliarder kroner om året.

Penge, som Rusland kan bruge til at finansiere krigen i Ukraine.

På en ekstraordinær generalforsamling i Ørsted er det besluttet at gennemføre en kapitaludvidelse på 60 milliarder kroner. Det skriver Reuters.

Den danske stat, der ejer 50,1 procent af Ørsted, havde på forhånd tilkendegivet, at man bakker op om kapitaludvidelsen, der skal iværksættes inden årets udgang.

80 procent af aktiekapitalen var repræsenteret på generalforsamlingen, og ifølge Børsen stemte 98,5 procent for forslaget.

Pengene fra kapitaludvidelsen skal primært bruges til at sikre, at selskabets to store havvindprojekter i USA, Sunrise Wind og Revolution Wind, kan færdiggøres.

Ørsted havde oprindeligt forventet at kunne sælge ejerandele i Sunrise Wind og på den måde få dækket sit kapitalbehov.

Usikkerhed om amerikansk havvind på grund af modstand fra præsident Trump betyder dog, at det ikke er lykkedes.

Trump-administrationen kastede i sidste måned yderligere grus i tandhjulene, da der blev indført byggestop på Revolution Wind.

Byggestoppet forsinker byggeriet og påfører Ørsted ekstraudgifter, og derfor meddelte selskabet torsdag, at man har sagsøgt den amerikanske stat med henblik på at få omstødt byggestoppet.

Kapitaludvidelsen betyder, at der skal udstedes et antal nye aktier, som de eksisterende aktionærer vil have forkøbsret til.

Det er endnu ikke fastlagt, hvilken kurs de vil blive udbudt til, og derfor er det fortsat også uklart, i hvor høj grad de nuværende aktier vil blive udvandet.

En række investeringsbanker har garanteret, at de vil aftage de aktier, der ikke måtte blive solgt i forbindelse med aktieudvidelsen.

Ørsted-aktien stiger fredag med 0,7 procent, på trods af at selskabet nedjusterede sine forventninger til årets resultat før renter, skatter, af- og nedskrivninger (Ebitda) med en milliard kroner før børsåbning.

Dagen før det borgerlige konvent i Fredericia kommer Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative fredag med en fælles melding.

Hvis parterne får indflydelse på en regering efter næste folketingsvalg, vil de have store bededag genindført som helligdag og dermed fridag.

– Hvis vores fire partier får indflydelse på en ny regering, så har vi givet håndslag på, at det kommer til at ske, siger Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til DR.

I 2023 vedtog SVM-regeringen sammen med De Radikale at afskaffe store bededag som helligdag.

Det skulle give cirka tre milliarder kroner mere i statskassen og skabe et ekstra arbejdsudbud på 8000 personer, så flere arbejder mere.

Regeringen begrundede i sin tid forslaget om at afskaffe en helligdag med, at der skulle skaffes penge til at finansiere de øgede udgifter til forsvar og sikkerhed som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Siden er det økonomiske råderum vokset massivt, hvilket betyder, at Danmark ser ud til at få en langt bedre økonomi, end man oprindeligt havde forudset.

– Regeringen gjorde det på falske forudsætninger, for den sagde, at det her er den eneste måde, vi kan få tingene til at hænge sammen på. Nu kan vi se, hvordan pengene vælter ud af skabene i Finansministeriet, siger formand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg til DR.

Liberal Alliance har tidligere været imod en politisk beslutning om at genindføre store bededag, men partiet har nu ændret holdning.

Forslaget om at genindføre store bededag får imidlertid en kold skulder fra Venstre, det eneste deciderede blå parti i regeringen.

– Det ønsker vi ikke, nej. Jeg kan godt se, at det er et populært synspunkt, men det er ikke ansvarligt, siger politisk ordfører Jan E. Jørgensen (V).

Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative har op til lørdagens konvent også luftet et fælles forslag i Berlingske om, at forbuddet mod kernekraft skal afskaffes. Forbuddet har eksisteret siden 1985.

I B.T. har partierne fortalt, at de vil afskaffe koranloven, som blandt andet gør det ulovligt at afbrænde religiøse tidsskrifter.

Næste folketingsvalg skal afholdes inden udgangen af oktober 2026.

Iltsvindet i de danske farvande tegner allerede til at blive det værste i 23 år.

Det viser en ny iltsvindsrapport fra Institut for Ecoscience, DCE, ved Aarhus Universitet, som er offentliggjort fredag.

Ifølge seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, der er manden bag rapporten, nærmer vi os en økologisk katastrofe.

– Allerede nu er arealet med iltsvind på størrelse med Fyn. Samtidig er området med kraftigt iltsvind på størrelse med Lolland. Det er stærkt bekymrende, set fra havmiljøets perspektiv, siger han.

– I både juli og august er det berørte areal med iltsvind desværre lige så stort og endda en lille smule større end sidste år på samme tidspunkt, og iltsvindet er blevet markant større fra juli til august, som vi ofte ser det, lyder det fra seniorrådgiveren.

I 2024 så man det værste iltsvind i 22 år. Det blev kun overgået af rekordåret 2002.

Iltsvindet kommer ifølge rapporten af, at varmt vejr i kombination med kvælstof giver optimale forhold for algerne, der “suger ilten ud af havet”.

– Det hele kan vende, hvis vi får noget kraftig blæst den nærmeste tid. Men når jeg kigger i vejrudsigten den næste uge, inden styrelsen begynder at tage prøver til den næste iltsvindsrapport, så er der ikke blæst eller storm lige om hjørnet, siger Jens Würgler.

Fortsætter udviklingen, vil det få konsekvenser for dyrelivet i havet, og det lyder, at iltsvindet blandt andet har været årsag til døde fisk i Haderslev Fjord, der er et af de værst ramte områder.

Den primære udledning af kvælstof stammer fra landbruget, hvor det skylles fra marker til vandmiljø, når det regner.

I Landbrug & Fødevarer anerkender man, at iltsvindet er en stor udfordring, som kræver handling, siger Marie Østergaard, der er chefkonsulent i Vand & Natur i organisationen.

– Vi ser en stigende forekomst af iltsvind disse år, fordi klimaforandringerne sætter ind, og vi endnu ikke er helt i mål med kvælstofreduktionerne.

– Vi skal reducere vores kvælstofudledninger gennem konkrete tiltag, såsom udtagning af lavbundsjorde og etablering af vådområder og minivådområder, lyder det fra Marie Østergaard.

Det forventes, at trepartsminister Jeppe Bruus (S) inden for de kommende uger vil indkalde til forhandlinger om kvælstofregulering, der skal træde i kraft i 2027.

Og ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det helt afgørende, at man skærper kravene for de mest skadelige marker, og at man får nedbragt landbrugets udledning, lyder det i en pressemeddelelse.

Den netop offentliggjorte iltsvindsrapport er den første af fire, der bliver udgivet de kommende måneder.

Det danske EU-formandskab går fortsat efter at lande en aftale om EU’s klimamål for 2040 på et ministermøde 18. september i Bruxelles.

Det siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) på vej ind til uformelt ministermøde i København fredag.

– Det arbejder vi stadigvæk efter, og der er intens dialog med alle landene om, hvilke specifikke ønsker de måtte have, siger Lars Aagaard.

Udmeldingen kommer, selv om Frankrig ifølge netmediet Politico vil have spørgsmålet op på et EU-topmøde i oktober.

Dermed vil det være EU-landenes ledere frem for klimaministrene, der træffer beslutningen om retningen for CO2-reduktionerne.

– Vi arbejder ufortrødent på at kunne lande en aftale 18. september. Så må vi se, når dagen oprinder, hvor vi står, siger Lars Aagaard.

Det franske ønske lyder uskyldigt, men det risikerer reelt at sætte EU’s evne til at enes om et 2040 klimamål på spil.

For hvis Lars Aagaard for lov at køre beslutningen i mål på et ministermøde, kan det danske EU-formandskab nøjes med at skulle samle et kvalificeret flertal blandt EU-landene.

Dermed kan man træffe beslutningen uden om klimaskeptiske EU-lande.

Hvis spørgsmålet derimod bliver løftet op på et EU-topmøde, så skal beslutningen træffes med enstemmighed.

Det kan blive svært. For lande som Polen med en stor kulsektor og industri arbejder imod EU-Kommissionens forslag om et 2040 klimamål med 90 procent reduktion af drivhusgasudledninger sammenlignet med 1990-niveauet.

Også flere andre EU-lande som Ungarn og Tjekkiet, der har en stor bilindustri, modsætter sig.