Seneste nyheder

Et lyssværd, der blev brugt af karakteren Darth Vader i den originale Star Wars-trilogi, har været under hammeren på en auktion i Los Angeles.

Her indbragte lyssværdet mere end 3,6 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 23 millioner kroner.

Det fremgår af auktionshuset Propstores hjemmeside.

Ifølge auktionshuset er lyssværdet det mest indbringende objekt fra Star Wars-universet, der nogensinde har været under hammeren.

Den eftertragtede rekvisit var både med i filmen “The Empire Strikes Back” (“Imperiet slår igen”, red.) og filmen “Return of the Jedi” (“Jediridderen vender tilbage”, red.).

Forud for auktionen var forventningen, at lyssværdet ville indbringe mellem en og tre millioner dollar. Under auktionen blev der indgivet 31 bud.

På Propstores hjemmeside fremgår det, at lyssværdet under optagelser til de to film både blev brugt af skuespiller David Prowse og stuntmand Bob Anderson.

– Der er tale om den primære rekvisit, der blev skabt til karakteren Darth Vaders dueller i både “Imperiet slår igen” og “Jediridderen vender tilbage”.

– Det blev brugt flittigt under optagelserne til begge film og er en af de mest mindeværdige filmrekvisitter fra den originale trilogi, skriver Propstore.

Lyssværdet er et blandt mere end tusind kostumer, rekvisitter og filmobjekter fra Hollywood, der de seneste dage har været under hammeren på auktionen i Los Angeles.

Også genstande fra Harry Potter-filmene, Game of Thrones-serien og Men in Black-filmene har indbragt store summer under auktionen. Det skriver mediet The Guardian.

Fra Harry Potter-filmene blev et skilt, hvor der står “Platform 9 3/4” solgt for lige knap 900.000 kroner, mens et sværd, der blev brugt af karakteren John Snow i “Game of Thrones” blev solgt for over 600.000 kroner.

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, der tilbyder bestemte toldfritagelser til handelspartnere, der indgår aftaler om industriel eksport – herunder vedrørende nikkel, guld, lægemiddelstoffer og kemikalier.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump, der blev indsat i Det Hvide Hus i januar, har haft stort fokus på en ny toldpolitik. Han ønsker at reducere det amerikanske handelsunderskud og i forhandlinger på området få indrømmelser fra lande, som er handelspartnere til USA.

I det seneste dekret oplistes der ifølge Reuters 45 kategorier, hvor en importtold på nul kan gælde for det, der kaldes allierede partnere.

Det gælder partnere, der indgår rammeaftaler om Trumps såkaldte gengældelsestold, lyder det.

Ifølge Reuters betyder dekretet, at USA’s toldsatser kommer til at stemme overens med landets forpligtelser i de rammeaftaler, der allerede findes med eksempelvis Japan og EU.

Udtagelserne for lande, der har indgået aftaler med USA, skal efter planen træde i kraft klokken 06.01 mandag dansk tid.

Fra Trump selv lyder det, at hans villighed til at reducere toldsatserne afhænger af “spændvidden og den økonomiske værdi af en handelspartners forpligtelser til USA i dets aftale om gensidig handel”.

Det afhænger desuden af USA’s nationale interesser, lyder det.

Undtagelserne vil gælde varer, der ikke kan dyrkes, udvindes eller produceres naturligt i USA – eller ikke kan produceres i et tilstrækkeligt omfang.

Varerne nævnt i dekretet omfatter blandt andet grafit og forskellige typer nikkel, som er et afgørende materiale i fremstilling af rustfrit stål og batterier til elbiler.

Det gælder også stoffer anvendt i generiske lægemidler, eksempelvis det bedøvende stof lidokain og reagenser, som bliver brugt i test for sygdomme.

En mand har mistet livet i den australske storby Sydney, efter at han er blevet bidt af det, der formodes at være en stor haj.

Det skriver The Guardian.

Manden døde i det nordlige Sydney lørdag australsk tid.

Kort før klokken 10 om formiddagen – klokken 02 natten til lørdag dansk tid – blev akutberedskabet kaldt til stranden Long Reef Beach efter anmeldelser om, at en mand i vandet havde fået kritiske skader.

Manden blev trukket op på stranden fra havet. Australsk politi oplyser, at han døde på stedet kort tid efter.

Stranden er efterfølgende blevet lukket for besøgende. Det ventes nu, at politiet i samarbejde med andre myndigheder skal forsøge at fastslå, hvilken hajart der er tale om.

I den forbindelse har politiet taget to dele af et surfbræt med sig til videre undersøgelser.

En unavngiven surfer siger til Daily Telegraph i Sydney, at manden surfede, da ulykken indtraf.

– Fire eller fem surfere hev ham ud af vandet, og det lignede, at en betydelig del af hans underkrop var blevet angrebet.

Nyhedsbureauet AFP beskriver ligeledes meldinger fra australsk politi om, at det mistænkes, at der tale om stor hajart.

Også en række andre strande i det nordlige Sydney er i forbindelse med ulykken blevet lukket lørdag, skriver The Guardian.

Det gælder blandt andet stranden Shelly Beach, skriver det australske medie ABC. Til ABC fortæller et øjenvidne, at der på Shelly Beach lørdag har lydt en såkaldt hajalarm.

– I en megafon fra en båd lød det, “der har været et hajangreb, gå op af vandet for jeres egen sikkerheds skyld”, siger øjenvidnet.

I februar 2022 blev en 35-årig dykkerinstruktør også dræbt i et dødelig hajangreb i Sydney. Det skete ud for Little Bay Beach i den sydøstlige del af byen.

Det var det dengang det første dødelige angreb siden 1963. Det blev vurderet, at der var tale om en hvidhaj.

Det amerikanske AI-selskab Anthropic skal betale mindst 1,5 milliarder dollar – 9,5 milliarder kroner – som en del af et forlig med en gruppe forfattere.

Det viser retsdokumenter, der blev indgivet fredag.

Gruppen af forfattere havde lagt sag an mod AI-selskabet med anklager om, at Anthropic ulovligt havde kopieret deres bøger for derefter at anvende dem til at til at træne Claude, der er navnet på virksomhedens chatbot.

Claude er blandt en af flere konkurrenter til chatbotten ChatGPT.

– Dette banebrydende forlig overgår klart alle andre kendte sager om krænkelser af ophavsrettigheder, siger Justin Nelson, der er advokat for gruppen af forfattere.

– Forliget er det første af sin slags i AI-tidsalderen, tilføjer han.

Søgsmålet, der ledte til forliget, var blevet anlagt af forfatterne Andrea Bartz, Charles Graeber og Kirk Wallace Johnson.

En amerikansk distriktsdommer William Alsup fastslog i juni, at AI-virksomhedens træning af chatbotten Claude med bøger – uanset om bøgerne var købt eller piratkopierede – havde ændret bøgerne i en sådan grad, at der var tale om rimelig brug.

– Den omstridte teknologi er blandt de mest transformative, mange af os vil se i vores levetid, skrev Alsup dengang i sin afgørelse.

Alsup mente imidlertid ikke, at virksomheden praksis med at downloade millioner af piratkopierede bøger var rimelig.

Ifølge retsdokumenter omfatter forliget omkring en halv millioner bøger. Forliget betyder desuden, at Anthropic skal destruere de piratkopierede filer.

Virksomheden må fortsat beholde de filer, som den lovligt har købt og gemt.

Forliget er landet på et tidspunkt, hvor flere AI-selskaber står midt i lignende sager, hvor rettighedsindehaver mener, at selskaberne har krænket intellektuel ejendomsret ved at kopiere ophavsretsbeskyttet indhold uden tilladelse.

AFP

Australien udlover en dusør på op mod en million australske dollar – omkring 4,2 millioner kroner – for anholdelsen af en mand, som på 12. dag er eftersøgt mistænkt for drab på to politibetjente.

Det oplyser australsk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Fra politiet i delstaten Victoria lyder det, at de har sat et livsforandrende beløb i spil i jagten på den 56-årige Desmond Freeman.

Freeman er anklaget for at åbne ild mod politiet, da de opsøgte ham i hans hjem i Victoria med en ransagningskendelse. Her mistede den 59-årige betjent Neal Thompson og den 35-årige Vadim De Waart livet. En tredje betjent endte desuden på operationsbordet, efter at han blev såret under hændelsen.

Politiet har tidligere meldt ud, at betjentene trængte ind i mandens landejendom i forbindelse med en sag om seksuelle overgreb.

Flere end 450 betjente har deltaget i den indtil videre forgæves jagt på Freeman. Han menes at være flygtet ind i et tæt skovområde nær den lille by Porepunkah, og der har været meldinger om, at han har indgående erfaring med overlevelse i bushen og et godt kendskab til området.

Bushen er et stort, uopdyrket og sparsomt befolket område, der ofte har krat- eller skovbevoksning.

Lørdag australsk tid har politiet så meddelt, at det tilbyder op til 4,2 millioner kroner for oplysninger, der kan føre til anholdelsen af Freeman.

Det er et rekordbeløb i delstaten.

– Der er ingen tvivl om, at op mod en million (australske, red.) dollar er et livsændrende beløb for enhver, og det kan ændre vedkommendes livsomstændigheder fuldstændig, siger Dean Thomas, som er kriminalinspektør for drabsafdelingen i Victorias politi.

– Beløbet anerkender alvoren af den voldelige forbrydelse og vores engagement i at finde Freeman hurtigst muligt, så han ikke længere er en risiko for samfundet.

I en tidligere udtalelse har politiet sagt, at det mener, at nogen i lokalsamfundet muligvis har hjulpet ham i skjul siden skyderiet, der fandt sted 26. august.

Politiet mener, at han fortsat er bevæbnet og råder derfor borgere til ikke at nærme sig ham.

Som en del af efterforskningen har Freemans hustru, Amalia Freeman, og deres teenagesøn kortvarigt været tilbageholdt af politiet.

Amalia Freeman har udsendt en offentlig erklæring, hvor hun opfordrer sin mand til at overgive sig til politiet.

Et regimeskifte i Venezuela er i øjeblikket ikke på dagsordenen for USA.

Det fastslår den amerikanske præsident, Donald Trump, fredag amerikansk tid.

Det sker, efter at der har været meldinger om, at USA udbygger landets militære tilstedeværelse i Caribien med ti jagerfly.

Trump bliver af journalister spurgt til en udtalelse, som Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, kom med tidligere på ugen.

Her sagde Maduro, at USA går efter et regimeskifte i Venezuela gennem militære trusler. Det budskab gentog Maduro fredag.

– Vi taler ikke om det, men vi taler om det faktum, at I (Venezuela, red.) havde et valg, som for at sige det mildt var et meget underligt valg, svarer Trump.

Nicolas Maduro blev i januar taget i ed som Venezuelas præsident, hvilket udløste protester fra både landets opposition og udlandet. Han hævder selv, at han vandt præsidentvalget, som blev afholdt i juli 2024.

Venezuelas opposition har dog beskyldt Maduro for statskup, og hverken USA eller EU – heriblandt Danmark – anerkender hans position som præsident.

Nyhedsbureauet Reuters skrev fredag på baggrund af unavngivne kilder, at Trumps administration har beordret, at ti F-35 jagerfly sendes til Puerto Rico, hvor de skal bruges i operationer mod narkokarteller.

Trump har allerede den seneste tid skruet op for USA’s militær tilstedeværelse i Caribien, hvilket sker i en indsats mod forskellige grupper, der står bag leveringen af ulovlige stoffer til USA.

– USA’s regering bør opgive sin plan om et voldeligt regimeskifte i Venezuela og i hele Latinamerika og respektere suveræniteten, retten til fred og uafhængighed, sagde Maduro fredag på stats-tv.

– Jeg respekterer Trump. Ingen af de uenigheder, vi har haft, kan føre til en militær konflikt. Venezuela har altid været villig til samtale, til dialog.

Til det amerikanske medie CNN siger unavngivne kilder natten til lørdag dansk tid, at Trump overvejer en række forskellige muligheder for at udføre militære angreb mod narkokarteller, der opererer i Venezuela.

Ifølge kilderne overvejer han blandt andet at ramme mål inde i landet, hvilket også skal være en del af en bredere strategi om at svække Maduro. Det er ikke blevet officielt bekræftet af USA.

Tirsdag bekræftede Trump, at USA i Caribien havde udført et angreb mod et skib fra Venezuela, som angiveligt var lastet med narkotika. 11 personer blev dræbt.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, vil afholde næste års G20-topmøde i sin golfklub Doral, der ligger nær den amerikanske storby Miami.

Det siger han fredag til journalister i Det Ovale Værelse.

– Jeg synes, at Doral vil være det bedste mødested, siger Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters.

G20 består af verdens 19 rigeste lande, EU og Den Afrikanske Union. Ud over USA er lande som Frankrig, Canada, Kina og Argentina med i G20.

Medlemslandene er på skift vært for det årlige topmøde – i 2026 tilfalder værtskabet efter planen USA.

Hvornår G20-topmødet afholdes i 2026 er endnu ikke offentliggjort.

Hvis næste års G20-topmøde afholdes med Trumps golfklub Doral som kulisse, kan det genoplive bekymringer om, at den amerikanske præsident drager økonomisk fordel af sin post som præsident, skriver Reuters.

Topmødet finansieres af de amerikanske skatteydere og forventes at indbringe millioner af dollar i hotel- og restaurantindtægter.

En embedsmand i Det Hvide Hus siger ifølge Reuters, at deltagerne ved topmødet vil bliver opkrævet kostpris, hvilket betyder, at der ikke vil blive tjent penge på arrangementet.

Det Hvide Hus afviser desuden alle påstande om interessekonflikter, og medarbejdere har sagt, at præsidentens aktiver forvaltes af en tredjepart.

Det er ikke første gang, at Donald Trump planlægger at huse et politisk topmøde på netop golfklubben nær Miami.

Under sin første embedsperiode droppede han en plan om, at golfklubben skulle lægge lokaler til G7-topmødet i 2020.

Planen mødte både kritik blandt demokrater, partikolleger og eksperter, der mente, at planerne kunne være i strid med den amerikanske forfatning, skriver Reuters.

Siden Trump i januar for anden gang blev taget i ed som præsident har han flere gange måtte høre for sager, der har handlet om mulig sammenblanding af hans privatøkonomi og hans rolle som USA’s præsident.

Blandt andet er præsidenten og hans familie involveret i kryptovaluta, der har øget hans formue. Samtidigt arbejder Trumps regering aktivt for af fremme kryptovaluta i USA.

Dertil kommer salg af rettigheder til at sælge alt fra bibler, ure, sko og parfumer i præsidentens navn. Foretagenderne har ifølge Reuters indbragt Trump millioner af dollar på få måneder.

Politi i Serbien har fredag brugt tåregas og chokgranater mod demonstranter ved et universitet i byen Novi Sad.

Demonstranterne kræver et lynvalg, som de håber kan tage magten fra præsident Aleksandar Vucic og regeringspartiet SNS.

I en tale sent fredag aften lød det fra Vucic, at 11 politibetjente er blevet såret i forbindelse med aftenens begivenheder. Der er ikke umiddelbart nogen oplysninger om, hvor mange demonstranter der er kommet til skade.

Fredag aften var tusindvis af demonstranter samlet ved universitetsområdet. Her havde de blandt andet bannere, hvor der stod “Vi vil ikke have blokader, vi vil have valg”.

På et andet banner stod der “De studerende har et presserende krav: Udskriv valg”.

– Vucic, skrid, råbte demonstranterne i kor.

Nogle af demonstranterne endte i fysiske sammenstød med politiet, hvor demonstranter kastede med nødblus, mens politiet brugte tåregas og chokgranater mod folkemængden.

– Vi kommer ikke til at tillade ødelæggelse af statsinstitutionerne, siger Vucic efterfølgende til journalister.

– Serbien er en stærk og ansvarlig stat.

Præsidenten har beskyldt udenlandske sikkerhedstjenester for at stå bag de regeringskritiske demonstrationer i Serbien. Han siger, at hans tilhængere søndag vil samles i byer på tværs af landet.

I flere måneder har der været demonstrationer i hele Serbien mod Vucic og SNS – blandt andet har studerende stået bag blokader af landets universiteter.

Det blev blandt andet udløst af en hændelse i november sidste år, hvor 16 personer mistede livet, da taget på en renoveret togstation i Novo Sad kollapsede.

Demonstranter mener, at korruption var årsag til ulykken, og de har i den forbindelse krævet, at der bliver udskrevet valg.

De fleste demonstrationer har været fredelige – indtil 13. august, hvor en række både politibetjente og civile blev såret under sammenstød.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at USA er i det, han kalder meget dybe forhandlinger med den militante gruppe Hamas – og han opfordrer Hamas til at frigive alle gidsler fra Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi er i meget dybe forhandlinger med Hamas, siger præsidenten til journalister.

Trump tilføjer, at situationen vil blive hård og ubehagelig, hvis Hamas ikke løslader gidslerne.

– Vi sagde, lad dem komme ud (af Gaza, red.), lad dem komme ud lige nu. Og så vil meget bedre ting ske for dem, men hvis I ikke slipper dem ud, bliver det en hård situation, det vil blive ubehageligt.

Trump tilføjer, at Hamas i forhandlingerne har bedt om nogle ting, som ifølge ham er “fine”. Præsidenten uddyber dog ikke, hvilke krav Hamas har stillet.

Hamas tog over 250 gidsler med til Gaza efter et angreb mod Israel i oktober 2023. Ifølge israelske tal kostede angrebet omkring 1200 personer livet.

Israels efterfølgende række af angreb mod Gaza har dræbt titusindvis af mennesker og medført intern fordrivelse af befolkningen i området.

Flere internationale domstole og menneskerettighedsgrupper har desuden beskyldt landet for at begå folkedrab og krigsforbrydelser. Israel har nægtet sig skyldig.

Trump lovede under præsidentvalget i USA, at han ville sikre en hurtig afslutning på konflikten.

Omkring 50 israelske gidsler opholder sig stadig i Gaza. Det menes, at 20 af dem fortsat er i live.

Hamas har tidligere sagt, at gruppen vil frigive nogle af gidslerne i en midlertidig våbenhvile, mens Trump flere gange har sagt, at han vil have alle gidslerne løsladt.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har sagt, at krigen i Gaza kun vil slutte, hvis alle gidslerne bliver frigivet, og hvis Hamas bliver afvæbnet.

Han vil desuden have, at Israel får sikkerhedsmæssig kontrol over Gazastriben, og at området får en ny administration. Hamas kræver på den anden side, at krigen stopper, og at Israel trækker sig fra Gaza.

Jannik Sinner er klar til finalen ved årets sidste grand slam-turnering, US Open, der i disse dage afvikles i New York.

Det står klart, efter at verdensetteren natten til lørdag besejrede canadiske Felix Auger-Aliassime i fire sæt 6-1, 3-6, 6-3, 6-4.

I finalen, der spilles søndag amerikansk tid, møder den forsvarende US Open-vinder spanske Carlos Alcaraz, der ligger nummer to på verdensranglisten.

Alcaraz vandt sent fredag aften sin semifinale over serbiske Novak Djokovic.

Mødet mellem Sinner og Alcaraz søndag bliver tredje gang i sæsonen, at de to tennisspillere står over for hinanden i en grand slam-finale.

I finalen ved French Open trak Alcaraz det længste strå og kan dermed bryste sig af titlen som forsvarende French Open-vinder.

Wimbledon-finalen en måned senere endte i modsat fortegn med en sejr til den italienske verdensetter.

Dermed er der lagt op til et brag af dimensioner, når verdens to nuværende bedste mandlige tennisspillere mødes på banen i Billie Jean King National Tennis Center søndag.

24-årige Jannik Sinner har stort set ikke været til at skyde igennem i årets US Open. Langt de fleste kampe i turneringen er verdensetterens strøget igennem uden at afgive et eneste sæt.

Helt så smertefrit gik det dog ikke for den forsvarende vinder i nattens semifinale mod Felix Auger-Aliassime, der er nummer 27 på verdensranglisten.

Her måtte italieneren afgive andet sæt til canadieren, der kun en gang tidligere har været fremme i en grand slam-semifinale.

Også 22-årige Carlos Alcaraz har spillet fuldstændigt overlegent i årets sidste grand slam-turneringen. Modsat Sinner har han endnu ikke afgivet et eneste sæt.

Djokovic havde svært ved at finde sit topniveau og true spanierens serv, da de to mødtes i semifinalen fredag aften.

Selv om den tidligere serbiske verdensetter fandt et højere niveau i andet sæt, kæmpede Alcaraz sig stædigt på omgangshøjde.

Alcaraz kom ud til tredje sæt med et stort overskud, der var tydeligt i spanierens spil.

Sinner jagter sit tredje grand slam-trofæ i år, mens Alacaraz jagter sit andet.

Den italienske verdensetter vandt sæsonens første grand slam-turnering, Australian Open, over tyske Alexander Zverev i januar.

Næste sommers VM i fodbold bliver med Marokko som deltager blandt de 48 hold.

Det står klart, efter overraskelsen fra VM i 2022 fredag aften på hjemmebane vandt 5-0 over Niger og sikrede sig førstepladsen i Afrikas kvalifikationsgruppe E.

Marokko har vundet seks ud af seks kvalifikationskampe hidtil, og med otte point ned til Tanzania som nærmeste forfølger, kan nordafrikanerne forud for de to sidste runder ikke indhentes på førstepladsen.

Dermed er Marokko det første afrikanske land, der booker billet til næste sommers slutrunde i USA, Canada og Mexico.

PSV-angriberen Ismael Saibari førte an i 5-0-sejren fredag aften, da han scorede de to første mål mod Niger.

Marokko var den nok største positive overraskelse ved VM i 2022, da holdet spillede sig helt frem til semifinalen, hvor Frankrig blev stopklodsen.

Undervejs sendte holdet i ottendedelsfinalen Spanien ud, mens Portugal i kvartfinalen blev slået med 1-0.

Den afrikanske VM-kvalifikation er delt op i ni grupper med seks hold i hver. De ni gruppevindere går direkte til VM, mens de fire bedste toere skal spille playoff om at komme med til slutrunden.

Mens Danmark fredag aften spillede 0-0 med Skotland i Parken, fik Grækenland en fremragende start i samme VM-kvalifikationsgruppe, da holdet hjemme i Athen bankede Belarus med 5-1.

Det er de fire hold, der i kvalifikationsgruppe C skal kæmpe om førstepladsen, der giver direkte adgang til næste sommers slutrunde i USA, Canada og Mexico. Andenpladsen skal spille playoff i marts.

Grækerne fik tidligt fredag aften den optimale start på kvalifikationen, da 17-årige Konstantinos Karetsas i kampens tredje minut sparkede værterne i front fra en fri position bagest i feltet.

Et kvarter senere blev føringen fordoblet med et hovedstødsmål fra spydspidsen Vangelis Pavlidis.

Der stod Grækenland på det hele, og i kampens 21. minut gjorde Anastasios Bakasetas det endnu værre for belaruserne. Først lavede offensivspilleren en elegant vending, inden han gjorde det til 3-0 med et flot langskudsmål.

Ti minutter før pausen steg Dimitrios Kourbelis til vejrs efter et hjørnespark og øgede føringen yderligere for de græske værter.

Grækerne dominerede massivt de første 45 minutter. Føringen kunne snildt have været på mere end de fire mål.

Selv om Grækenland i anden halvleg slap foden fra speederen, var Belarus i torvene. Efter lidt mere end en time blev det også 5-0.

Grækerne udnyttede et sløset boldtab fra gæsterne, og så udbyggede Christos Tzolis føringen.

20 minutter før tid pyntede German Barkovskiy en smule på resultatet, da han omsatte et straffespark til scoring for gæsterne, men kønt blev det aldrig for Belarus.

Mandag er det Danmark, der gæster Grækenland i Athen, mens Belarus skal søge opmuntring i en hjemmekamp mod Skotland.

Det danske fodboldlandshold har fået en sløv start på det korte kapløb om at komme med til næste års VM-slutrunde i Nordamerika.

Fredag aften måtte Danmark nøjes med 0-0 hjemme mod Skotland efter en intens, men chancefattig dyst, hvor der var flere gule kort end nævneværdige målchancer.

I en kvalifikation med bare seks spillerunder lever skotterne fint med en pointdeling på en bøvlet udebane, mens Brian Riemers hold allerede har fået noget at reparere på i tabellen og på taktikbrættet.

Første halvleg var en rodet og uskøn omgang. For ofte blev bolden flyttet for langsomt rundt, og til tider manglede også kvaliteten i de helt simple afleveringer.

Angrebskonstellationen med Kasper Dolberg og Mika Biereth blev holdt fra chancer, men med til den historie hører også, at de danske indlæg savnede præcision. Sølle 3 ud af 20 danske tværbolde fandt en modtager før pausen, og statistikken blev kun marginalt pænere efter sidebyttet.

Da tyskeren Daniel Siebert endelig fløjtede den magre halvleg af, havde Danmark stadig sin første kvalificerede afslutning til gode.

Skotternes Ryan Christie havde halvlegens bedste chance, men headede forbi mål fra en fri position.

I løbet af de første 45 minutter havde alle ti markspillere på Danmarks bænk været ude at varme op, men pudsigt nok følte landstræneren ikke trang til at skifte ud midtvejs i forsøget på at bryde dødvandet.

Havde Riemer haft mulighed for at sætte den frasorterede Christian Eriksen ind, havde han formentlig gjort det.

De danske favoritter kom sløvt ud til anden halvleg, men oppede sig undervejs uden dog at kapitalisere på det.

Skotland fik tidligt to pæne muligheder, og Kasper Schmeichel måtte diske op med en vaks fodparade for at forhindre den ene af dem i at gå i mål.

I det 53. minut kom så endelig en pæn chance til Danmark. Bolden blev serveret for en fremstormende Pierre-Emile Højbjerg, der fra feltkanten fik blokeret sin afslutning til hjørnespark. Det viste sig at blive kampens største danske chance.

Kort efter forhindrede en heroisk blokering af Rasmus Nissen Kristensen en dansk katastrofe i den anden ende.

Riemer havde efterhånden set nok, og et kvarter efter pausen så han sig nødsaget til at skifte ud. Albert Grønbæk kom på banen i stedet for en usynlig Kasper Dolberg. Ti minutter senere blev også Rasmus Højlund og Victor Froholdt sat ind i måljagten.

De medrejsende og højlydte skotske fans kunne efterhånden begynde at øjne et helt fortjent point, for selv om de friske danske ben fik sat lidt mere fut i kampen, ebbede næsten hvert tilløb til chancer ud.

Derfor var der også en lille pibekoncert fra de 35.369 tilskuere, da det målløse opgør blev fløjtet af.

Med pointtabet på hjemmebane er Danmark allerede en smule under pres, når der mandag venter en vanskelig udekamp mod Grækenland, der er endnu en direkte konkurrent til at tage gruppens VM-billet.

Finn Nørgaard Foreningen, der er en støtteforening for terrorofre og deres pårørende, risikerer at lukke.

Foreningen får nemlig ikke nogen bevilling i udspillet til finansloven for 2026, som den ellers har gjort de seneste fire år.

Og uden den økonomiske støtte kan foreningen ikke fortsætte driften, oplyser sekretariatsleder Pia Toftdal.

– Det er uforståeligt, at regeringen vælger at fjerne støtten til os. Vi er det eneste videnscenter i Danmark, der systematisk arbejder med ofre for terror. Hvis vi må lukke, efterlades terrorofrene uden den hjælp, de har brug for, siger hun i en pressemeddelelse.

Finn Nørgaard Foreningen har siden 2022 fået 1,6 millioner kroner årligt på finansloven.

Foreningens samlede budget er i størrelsesordenen 2,4 millioner kroner, oplyser foreningen til Ritzau, og støtten fra staten udgør altså over halvdelen af det økonomiske grundlag.

De øvrige penge kommer fra fonde, offentlige puljer og private donationer.

Foreningen undrer sig særligt over beslutningen i lyset af, at regeringen tidligere har bedt myndigheder om at trække på foreningens viden og erfaring, når det gælder om at udvikle terrorberedskabet.

Foreningen henviser til et brev udsendt fra Justitsministeriet efter en undersøgelse af rettigheder for terrorofre i 2022. Heri fremgår det, at man opfordrer myndigheder til at bruge foreningens viden.

– I det arbejde vil jeg anmode myndighederne om at inddrage Finn Nørgaard Foreningen, der igennem flere års arbejde har indsamlet værdifuld viden om, hvordan terrorofre oplever det danske beredskab i praksis, lød det dengang fra justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Den nuværende udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S), mener, at foreningen gør et godt stykke arbejde. Det siger han i et skriftligt citat.

– Det er også derfor, vi tidligere har støttet foreningen økonomisk.

– Men regeringen må løbende prioritere mellem gode initiativer, og det har vi også gjort i forbindelse med finanslovsforslaget for 2026, siger han og tilføjer, at der stadig skal forhandles om den endelige udformning af finansloven.

Bevillingerne til Finn Nørgaard Foreningen hører under Integrationsministeriet.

Finn Nørgaard Foreningen blev stiftet i 2015 af familie og venner til Finn Nørgaard, der blev dræbt i terrorangrebet på Krudttønden.

Foreningen arbejder blandt andet med at rådgive, støtte og hjælpe terrorofre og deres pårørende.

De har et netværk af cirka 100 pårørende og ofre for terror, som de er i kontakt med, oplyser foreningen.

Fredag vendte Nadia Nadim efter 11 år i udlandet retur til dansk klubfodbold, og det skete på flot vis, da hun åbnede målscoringen i HB Køges 2-1-sejr på udebane over Kolding IF i kvindernes A-liga.

Den erfarne angriber skiftede til HB Køge i slutningen af august, og i debuten i mod Kolding viste Nadim med et fænomenalt mål, at hun stadig har selvtillid til at levere detaljer, som mange andre ikke kan.

Nadim har har tidligere spillet i klubber som Paris Saint-Germain og Manchester City samt i USA, og det høje internationale niveau viste hun altså tidligt i kampen i Kolding.

Efter ti minutter kom den erfarne angriber først på et hjørnespark ved forreste stolpe, og på elegant vis satte Nadim hælen på bolden, der efterfølgende strøg i mål ved den fjerne stolpe.

Det er ikke mange spillere, der har selvtilliden og fantasien til at forsøge sig med sådan en detalje, men Nadia Nadim er en af dem.

Efterfølgende stod der HB Køge på det meste i den resterende del af første halvleg, men overtaget blev ikke omsat til flere scoringer.

HB Køge har investeret massivt i truppen i sommerpausen, og ud over Nadim er Mille Gejl en af de store profiler, som er kommet til klubben.

Ti minutter efter pausen var det netop Gejl, der omsatte et straffespark til scoring og øgede til 2-0 for gæsterne.

Kort efter reducerede Koldings Mai Wendicke ligeledes fra straffesparkspletten, og det fik gang i de jyske værter.

Kolding trykkede efterfølgende på i en periode, men HB Køge ført an af en særdeles velspillende Mille Gejl red stormen af og sikrede de tre point.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har fredag rokeret rundt i regeringen, efter at hans vicepremierminister tidligere på dagen gik af.

Den nye vicepremierminister er David Lammy, som samtidig bliver justitsminister, skriver Starmers kontor i en meddelelse.

Lammys nuværende post som udenrigsminister overtages af Yvette Cooper. Hun har indtil i dag været indenrigsminister.

Starmer har rystet posen i Labour-regeringen, efter at vicepremierminister Angela Rayner fredag erkendte, at hun i forbindelse med et boligkøb havde betalt for lidt i stempelafgift.

Da sagen i første omgang kom frem, udtrykte Starmer fuld opbakning til hende.

Men hun er altså endt med at måtte trække sig. Rayner er den hidtil højest placerede minister til at forlade Keir Starmers regering, og hendes afgang ses som et hårdt slag for Starmer.

Med Yvette Cooper placeret i udenrigsministeriet står hendes gamle stol tom i indenrigsministeriet. Den får justitsminister Shabana Mahmood.

56-årige Yvette Cooper er en fremtrædende skikkelse i det britiske arbejderparti, og hun har også været minister i tidligere regeringer.

Hun blev første gang valgt til parlamentet i slutningen af 90’erne og har altså en lang række år med politik bag sig.

Hendes udnævnelse til udenrigsminister – en ganske eftertragtet post – vil blive set som en forfremmelse, skriver Reuters.

Hun kan nu lægge et turbulent år som indenrigsminister bag sig. Hun har stået i spidsen for landets til tider meget upopulære politik på migrationsområdet.

Både Cooper, Lammy og Mahmood beskrives af Reuters som loyale støtter af Keir Starmer.

Netop loyalitet vægtes meget højt af Starmer, hvis regering har lidt under hyppige ministerafgange.

Otte ministre har forladt hans regering, siden han blev premierminister i juli 2024.

Foruden topposterne har Starmer også rykket rundt på ministrene for områder som miljø, erhverv og videnskab.

Reuters

Fiskeriminister Jacob Jensen (V) er glad for, at der har været heftig debat om afstemningen om Danmarks kommende nationalfisk.

Særligt forslag til retter med den kritisk truede ål har vakt kritik, og det har været med til at skabe opmærksomhed om ålens tilstand i Danmark, siger han.

– De her beskrivelser af, hvordan man spiser ålen, har jo gjort, at rigtig mange er blevet gjort opmærksomme omkring debatten.

Kampagnen blev lanceret i slutningen af august og har fået en hård medfart fra en række organisationer og eksperter, hvor blandt andet Stig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, kaldte afstemningen “danmarkshistoriens største greenwashing-eksperiment” til DR.

Det fik også hård kritik, at der på hjemmesiden nationalfisk.dk var en række forslag til, hvordan man kunne spise den kritisk truede ål.

Det kom blandt andet fra Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Tænketanken Hav, der alle selv har medvirket i kampagnen.

Organisationerne opfordrer direkte til, at retterne med ål bliver fjernet fra hjemmesiden.

Men det har fiskeriministeren ikke tænkt sig at efterkomme.

– Det er jo en del af vores historie, at vi fanger fisken for at spise den. Ellers skulle man lave en anden kåring om, hvilken fisk der har det værst i Danmark. Det handler det her ikke om. Gastronomien er også vigtigt. Fisk er sundt og spise, og det skal vi ikke skamme os over, siger han.

Der er foreløbigt 32.000 danskere, der har afgivet deres stemmer på hjemmesiden nationalfisk.dk.

De seks kandidater til kåringen er ål, sild, torsk, makrel, havørred og rødspætte.

Den europæiske ål er rødlistet af den internationale naturfredningsorganisation IUCN som kritisk truet.

Flere organisationer, heriblandt Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) anbefaler af den grund, at man stopper alt fiskeri af ål.

I juli indgik regeringen en fiskeriaftale med SF, LA, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Her fremgår det, at man fra 2026 vil opretholde et “meget begrænset” fiskeri af ål på op til 50 ton årligt.

EU-Kommissionen har fredag udstedt en bøde på 2,95 milliarder euro til Google for brud på EU’s konkurrencelovgivning.

Beløbet svarer til over 22 milliarder kroner.

Bøden skyldes, at Google ifølge kommissionen har misbrugt sin position på markedet.

– Google har misbrugt sin dominerende position inden for teknologi for reklamer til skade for udgivere, annoncører og forbrugere. Den adfærd betragtes i EU’s konkurrencelovgivning som ulovlig, siger konkurrencekommissær Teresa Ribera i en pressemeddelelse.

Google har meldt ud, at man har tænkt sig at anke afgørelsen fra kommissionen.

Bøden er uberettiget, siger Lee-Anne Mulholland, der er global chef for Regulatory Affairs i den amerikanske virksomhed.

Hendes afdeling holder øje med, om virksomheden lever op til myndighedernes krav og regler.

Hun tilføjer, at EU-Kommissionens afgørelse vil kræve ændringer hos Google, som vil skade tusinder af europæiske virksomheder ved at gøre det sværere for virksomhederne at tjene penge.

I hjemlandet giver præsident Donald Trump Google-chefen ret i, at bøden er urimelig.

Han kritiserer kommissionens beslutning, som ifølge ham fjerner penge fra USA, som ellers ville være gået til investeringer og jobskabelse.

– Det kommer oveni de mange andre bøder og skatter, som er blevet pålagt Google og andre amerikanske techvirksomheder særligt. Meget uretfærdigt, og den amerikanske skatteborger vil ikke finde sig i det, skriver han på Truth Social.

Her truer han også med at sætte gang i en større undersøgelse af, om virksomhederne bliver behandlet urimeligt af EU.

Hvis det er tilfældet, kan USA indføre told på varer fra EU som modsvar.

Trump har også tidligere truet med mere told, hvis EU-Kommissionen begrænser techgiganternes muligheder.

Den trussel har skabt splittelse internt i kommissionen, berettede medier tidligere på ugen.

Ifølge medierne stillede handelskommissær Maros Sefcovic sig i vejen for, at kommissionen kunne udstede bøden til Google. Han frygtede for konsekvenserne.

Det er konkurrencekommissær Teresa Ribera, der har ansvaret for sager om brud på konkurrencereglerne. Men før en bøde kan udstedes, skal alle de 27 kommissærer give grønt lys.

Og det endte det altså også med.

I pressemeddelelsen fredag skriver EU-Kommissionen, at Google har misbrugt sin position som verdens mest populære søgemaskine til at favorisere sine egne teknologiske løsninger til reklamer.

Den praksis skal den amerikanske techgigant ændre, lyder det i pressemeddelelsen fra EU-Kommissionen.

AFP

Udbruddet af den smitsomme sygdom mpox udgør ikke længere en global sundhedskrise.

Det meddeler generaldirektøren i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Det var tilbage i august sidste år, at WHO erklærede en global sundhedskrise som følge af mpox.

Det skyldtes især udbredt smitte i flere afrikanske lande.

Men i dag ses der færre tilfælde, siger WHO-chefen.

– Beslutningen her er baseret på et vedvarende fald i antallet af tilfælde i Den Demokratiske Republik Congo såvel som i andre lande som Burundi, Sierra Leone og Uganda.

– Når vi fjerner krisevarslingen, betyder det selvfølgelig ikke, at truslen er forsvundet, eller at vores indsats stopper, siger han.

Det er WHO’s kriseudvalg, der har anbefalet at nedjustere varslingen, som er det højeste alarmberedskab i WHO. Udvalget mødes hver tredje måned for at evaluere udbruddet.

Den globale sundhedskrise blev udråbt, efter at smitte med mpox spredte sig fra DR Congo til flere nabolande.

Sygdommen var tidligere kendt som abekopper. Den smitter gennem tæt fysisk kontakt som kys og sex, men smitten kan også komme fra dyr.

Sygdommen viser sig som udslæt med blærer og symptomer, der minder om influenza.

Mpox blev først set hos mennesker i 1970 i DR Congo, som dengang hed Zaire.

I mange år sås der udbrud i Centralafrika, men i 2022 spredte et udbrud sig flere steder i verden.

I juli 2022 erklærede WHO i første omgang en global sundhedskrise. Men i det følgende forår blev varslingen afblæst igen. Det skyldtes især, at flere blev vaccineret, og der blev skabt øget opmærksomhed på at undgå smitte.

Omkring et år senere kom der et nyt udbrud, og denne gang så man også en ny variant.

I flere afrikanske lande er man begyndt at bruge en koppevaccine fra det danske selskab Bavarian Nordic.

AFP

Når det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam går på orlov fra Folketinget 19. september, bliver det ikke førstesuppleant Markus E. Olsen, der overtager pladsen.

Det oplyser han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Jeg kan bekræfte, at jeg ikke gør brug af muligheden for at træde til som stedfortræder i denne omgang, skriver han.

– Jeg har ingen yderligere kommentarer, lyder det videre.

Torsdag blev Markus E. Olsen idømt 14 dages betinget fængsel for blufærdighedskrænkelse. Det har det grønlandske medie Sermitsiaq beskrevet.

Dommen i Grønlands Landsret var en stadfæstelse af en afgørelse fra Qeqqa Kredsret fra februar.

Markus E. Olsen er ifølge Sermitsiaq dømt for at kysse en kvinde i en situation, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig. Det skete i marts 2024 efter en efterfest. Politikeren har nægtet sig skyldig.

Dommen har haft indflydelse på hans beslutning om at takke nej til pladsen i Folketinget. Det siger Markus E. Olsen til Altinget.

– Jeg har valgt ikke at træde til som stedfortræder, da jeg mener, det er det mest ansvarlige i lyset af sagens forløb og dommen i landsretten, skriver han til Altinget i en sms.

Fra 22. september til 6. oktober 2023 var Markus E. Olsen i Folketinget som stedfortræder for Aki-Matilda Høegh-Dam. Dengang var de begge medlem af Siumut, men siden er Aki-Matilda Høegh-Dam skiftet til Naleraq.

Aki-Matilda Høegh-Dams plads i Folketinget, der er ledig fra 19. september til 14. november, vil nu blive tilbudt hendes andensuppleant, Karina Zeeb.

Ved valget til Folketinget i 2022 var Karina Zeeb også medlem af Siumut, men har ligesom Høegh-Dam skiftet parti til Naleraq.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Naleraq og Karina Zeeb.