Seneste nyheder

Det er i strid med loven, når asylansøgere bliver afvist ved Tysklands grænser.

Det har forvaltningsdomstolen i den tyske hovedstad, Berlin, afgjort mandag, skriver magasinet Focus.

Tyskland er forpligtet til at følge EU’s såkaldte Dublin-forordning, meddeler domstolen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Personer, der udtrykker ønske om at søge asyl ved en grænsekontrol på tysk territorium, må ikke sendes tilbage, har domstolen afgjort.

Inden en asylansøger afvises ved Tysklands grænse, skal det først afgøres, hvilket andet EU-land, der har ansvaret for at behandle asylsagen, lyder det videre.

Dublin-forordningen siger, at en asylansøger skal have sin sag behandlet i det første EU-land, hvor vedkommendes indrejse bliver registreret.

Forvaltningsdomstolen i Berlin havde taget sagen op, efter at tre somaliere i maj blev afvist på grænsen mellem Polen og Tyskland.

De har krav på at få deres respektive sager behandlet efter Dublin-proceduren, fastslår domstolen.

Den tyske domstols afgørelse ses af tyske medier som et nederlag for den nye regering under ledelse af forbundskansler Friedrich Merz.

Men mandag aften meddeler regeringen, at den vil fortsætte med at afvise asylansøgere på trods af domstolens afgørelse.

– Vi vil fortsætte med at sende folk tilbage, siger indenrigsminister Alexander Dobrindt i en meddelelse fra regeringskontoret i Berlin.

– Vi mener, at vi har det juridiske grundlag på plads, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Merz’ konservative parti, CDU, regerer sammen med søsterpartiet CSU og det socialdemokratiske SPD i en koalitionsregering, der tiltrådte i begyndelsen af maj.

Den nye forbundskansler har krævet stramninger på asylområdet. Det kommer, efter at det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) har fået markant fremgang ved de seneste valg til både Forbundsdagen og i delstaterne.

Spørgsmålet var et af de helt store emner ved valget til Forbundsdagen i februar.

Afgørelsen fra forvaltningsdomstolen i Berlin kan ikke ankes.

En forvaltningsdomstol i Tyskland behandler retlige tvister mellem borgere og offentlige myndigheder.

Noget kunne tyde på, at den franske tennisspiller Lois Boisson trives med hjemmebanefordel.

Mandag eftermiddag leverede hun en af French Opens hidtil største overraskelser, da hun spillede sig i grand slam-turneringens kvartfinale.

I ottendedelsfinalen stod hun nemlig over for amerikanske Jessica Pegula, som er nummer tre på verdensranglisten.

I første sæt lignede det en favoritsejr til Pegula, men på det kæmpemæssige tennisstadion Court Philippe-Chatrier kæmpede 22-årige Boisson sig tilbage og vandt 3-6, 6-4, 6-4.

På grund af sin placering på verdensranglisten var Lois Boisson langt fra at være automatisk kvalificeret til French Open. Hun er i stedet med ved grand slam-turneringen på et wildcard uddelt af arrangøren.

Præstationen giver genklang, idet ingen franske kvinder har været repræsenteret i French Opens kvartfinale siden 2017. Samtidig er Lois Boisson den første wildcard-spiller til at komme så langt siden Mary Pierce i 2002.

En 41-årig tjetjensk mand kendes skyldig i flere forhold om grov vold, psykisk vold, trusler og voldtægt. Han idømmes fire et halvt års fængsel og udvises af Danmark med indrejseforbud i 12 år.

Det er resultatet af en dom afsagt af Retten i Lyngby mandag.

Dommen ankes på stedet til landsretten af mandens forsvarer, der også har kæret den fortsatte varetægtsfængsling, som retten samtidig har besluttet.

Ved domsafsigelsen har retten lagt vægt på voldens karakter, som blev vurderet til særlig grov, samt forklaringerne fra mandens ekskone og børn, som den vurderede som værende troværdige.

Manden blev kendt delvist skyldig i seks forhold, der inkluderede grov fysisk og psykisk vold og trusler mod både mandens tidligere hustru og fire børn, samt voldtægt.

Her lagde retten vægt på voldtægtens grovhed. Kvinden har fortalt, at hun blev udsat for både kvælertag og lussinger. Hun skulle gøre, som han sagde, til trods for at hun flere gange at have udtrykt modvilje.

Forbrydelserne er sket gennem fire år fra 2018 og frem til 2022.

Ukraine har under forhandlinger i den tyrkiske storby Istanbul mandag givet Rusland en liste over ukrainske børn, som Ukraine vil have sendt retur til deres hjemland.

Det skriver den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak, på X.

– I dag under forhandlingerne i Istanbul overdrog den ukrainske side officielt en liste over ukrainske børn, der skal returneres, til den russiske side, skriver han.

– Vi taler om hundredvis af børn, som Rusland har deporteret ulovligt, tvangsflyttet eller holder tilbage i midlertidigt besatte områder.

Ukraine kræver at få børnene hjem igen som en del af en kommende fredsaftale med Rusland.

Præsident Zelenskyj siger mandag aften, at den ukrainske delegation har givet russerne en liste med navne på knap 400 børn, som Ukraine vil have hjem.

Ifølge ham har den russiske delegation kun accepteret at arbejde på at sende ti af børnene til Ukraine.

Tidligere har Rusland sagt, at ukrainske børn er blevet bragt til Rusland for at beskytte dem fra kamphandlingerne i Ukraine.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag udstedte i 2023 en arrestordre på Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Domstolen anklager Putin for krigsforbrydelser i forbindelse med tvangsdeportationer af ukrainske børn.

ICC kræver også Ruslands kommissær for børnerettigheder, Maria Lvova-Belova, anholdt.

Repræsentanter for de to lande mødtes mandag for anden gang i Istanbul.

Mødet varede lidt over en time, siger en talsmand for det tyrkiske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Mødet er slut. Det sluttede ikke negativt, sagde talsmand Oncu Keceli mandag eftermiddag.

Ukraine og Rusland er også blevet enige om en ny fangeudveksling, siger den ukrainske forsvarsminister, Rustem Umerov, der leder Ukraines delegation.

Denne udveksling har fokus på alvorligt sårede krigsfanger og unge mennesker, tilføjer han.

Lederen af Ruslands delegation, Vladimir Medinskij, siger ifølge Reuters, at der fra russisk side vil blive løsladt “ikke færre end 1000 soldater”.

Desuden vil de to lande hver udlevere ligene af 6000 døde soldater. Det oplyser både Umerov og Medinskij.

Efter det første Istanbul-møde i maj foretog de to lande den hidtil største udveksling, da de løslod hver 1000 fanger.

Den danske fodboldtræner Jakob Michelsen forlader den norske klub HamKam, fordi han har fået et jobtilbud, han ikke kunne sige nej.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Hvem Jakob Michelsens kommende arbejdsgiver er, melder historien endnu intet om, men ifølge HamKam skal han begynde 1. august.

– Det har været en enormt svær beslutning for min familie og mig, men jeg har fået en mulighed, vi ikke kunne sige nej til. Familien og jeg græder med det ene øje og smiler med det andet, siger Jakob Michelsen.

Den 44-årige fodboldtræner har stået i spidsen for HamKam siden januar 2022. Inden da var han træner i OB, svenske Hammarby, Sønderjyske og Skive IK.

Særligt i Sønderjyske havde han stor succes, da han trænede klubben fra Haderslev mellem 2015 og 2016.

I Norge er Jakob Michelsen og HamKam midt i en sæson, der følger kalenderåret. Klubben er placeret som nummer 13 ud af 16 hold.

– Jakob har leveret stærke resultater som vores træner, og det er helt naturligt, at andre også lægger mærke til ham og de resultater, han har opnået, siger Tom Haakonsen, der er bestyrelsesformand i HamKam.

I Danmark er der i øjeblikket flere ledige trænersæder. Både AGF og AaB står for eksempel uden trænere.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, vil besøge Grønland til sommer.

Det erfarer det grønlandske medie Sermitsiaq fra flere pålidelige kilder. Minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt bekræfter, at der er taget godt imod en invitation om et besøg i Grønland.

– Jeg kan bekræfte, at den franske regering har taget meget godt imod vores invitation, men hvad angår konkrete oplysninger, skal jeg henvise til Formandens Departement, siger Vivian Motzfeldt til Sermitsiaq.

I maj besøgte udenrigsministeren Frankrig og afleverede i den forbindelse en invitation til at komme på besøg i Grønland.

Under besøget takkede Vivian Motzfeldt fra partiet Siumut for Frankrigs støtte under det store pres fra USA’s præsident, Donald Trump, i begyndelsen af året.

Han udtalte ved flere lejligheder, at han ønsker at overtage kontrollen med verdens største ø, og at han ikke udelukker militær magt.

Frankrig viste blandt andet støtte ved at udtrykke, at landet var klar til at sende soldater til Grønland, hvis Kongeriget Danmark bad om det for at modstå presset fra Donald Trump.

Tidligere på året har franske piloter trænet flylandinger med Airbus A400M i Grønland. Formålet var at træne at lande og lette på steder, som er ufremkommelige på grund af is og sne.

Sermitsiaq har forgæves forsøgt at få flere konkrete oplysninger om Emmanuel Macrons forestående besøg.

Et muligt besøg er stadig i planlægningsfasen, og en officiel rejse kan derfor stadig aflyses eller rykkes til senere tidspunkt ifølge mediet.

Etna på Sicilien er gået i udbrud, og billeder viser mandag en søjle af røg, der stiger op fra vulkanen.

Det er både den største vulkan i Europa og regnes også for at være den mest aktive.

Varslingsniveauet er blevet hævet i lufthavnen i byen Catania, der ligger for foden af Etna, som ligger på Siciliens østkyst.

Men foreløbig er flytrafikken regelmæssig. Det skriver det italienske medie Corriere della Serra.

Avisen bringer video af turister på bjergsiden, mens en røgsky stiger op i baggrunden. Nogle filmer skyen, mens andre haster væk.

Der er ikke umiddelbart meldinger om fare for folk i lokalområdet.

Borgmesteren i Catania, Enrico Tarantino, siger, at der ikke er tale om nogen kritisk situation, da der allerede var blevet lukket for de øverste områder til vulkanen.

Han betoner, at udbrud er hyppige på vulkanen, der er 3300 meter høj.

Ved middagstid lokal tid var den “eksplosive aktivitet ved det sydøstlige krater blevet til en lavafontæne”, meldte det italienske geofysiske og vulkanologiske institut på Facebook.

Infrarøde billeder viser en strøm af vulkansk materiale ned ad bjergsiden.

Der er et permanent varslings- og evakueringsberedskab ved Etna, hvis frugtbare skråninger er dyrket intensivt.

Advokatselskabet Accura frifindes i en erstatningssag, som erhvervsmanden René Sindlev har anlagt. Det har Københavns Byret afgjort mandag.

Accura og to jurister kan ikke gøres ansvarlige for, at erhvervsmanden blev beskattet af rådigheden over luksusyachten “Parsifal III”.

Skattemyndighederne har fastslået, at René Sindlev skulle betale 88 millioner kroner for rådigheden, har mediet Insidebusiness tidligere rapporteret.

Men Sindlev mente, at rådgiverne, der udarbejdede et skattenotat om de mulige skattemæssige konsekvenser, skulle erstatte det tab, som han led ved beskatningen.

Påstanden afvises imidlertid i mandagens dom. Her har tre dommere i byretten afgjort sagen. Normalt medvirker blot en enkelt dommer i byretten.

René Sindlev er blandt andet kendt for at have tjent 2,8 milliarder kroner på at opbygge smykkekoncernen Pandoras amerikanske forretning.

Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Forsvarsministeriet, fordi Forsvarets bygninger ikke er tilstrækkeligt vedligeholdt.

Det skriver Statsrevisorerne mandag i en bemærkning.

– Forsvarsministeriet har ikke overblik over tilstanden af mange af deres bygninger, ministeriet har ikke en langsigtet plan for vedligeholdelse og har ikke anvendt alle de midler, som de har til rådighed til vedligeholdelse, lyder det i kritikken.

De forhold har fået Statsrevisorerne til at udtale skarp kritik af Forsvarsministeriet.

Flere kaserner har været misligholdt, og indkvarteringsforhold i Forsvaret, heriblandt på værnepligtsområdet, har været i ringe stand.

Blandt andet er der konstateret skimmelsvamp i opholdsarealer og dårligt fungerende kloak-, toilet- og badefaciliteter.

På tre år har Arbejdstilsynet givet Forsvarsministeriet over 100 påbud, hvoraf en tredjedel er strakspåbud, fremgår det.

Forsvarsministeriet er en af statens største bygningsejere med 5000 bygninger på omkring 230 lokationer.

Men omkring otte ud af ti af Forsvarsministeriets bygninger er ikke blevet synet rettidigt, viser Rigsrevisionens beretning.

I øjeblikket afsættes der gang på gang nye og store milliardbeløb til Forsvaret.

Men hidtil har man ikke engang brugt alle de penge, man har fået tildelt, finder revisionen.

Fra 2018-2023 var der afsat 2,6 milliarder kroner til vedligeholdelse af Forsvarsministeriets bygninger. Men man har kun brugt 1,8 milliarder kroner.

– Det faktiske forbrug var dermed næsten 800 millioner kroner lavere end det, der var afsat på finansloven, skriver revisionen.

Statsrevisorerne hæfter sig desuden ved, at Forsvarsministeriet kun har udarbejdet planer for vedligeholdelse af bygninger for et enkelt år ad gangen.

I de sidste 13 år har det dog været målet at have en plan, der løber over ti år, lyder det i bemærkningen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) anerkender kritikken, og der er et “tydeligt efterslæb”.

– Som det er tilfældet på en række andre områder i Forsvarsministeriet har vedligeholdelsen af bygninger i en årrække desværre også været utilstrækkelig, siger han i en pressemeddelelse.

For at rette op er der blevet igangsat indsatser, så bygningssyn kan gennemføres i tide, og så planlægning af renovationer bliver flerårig.

Både sidste år og i år er der ligeledes tilført midler og akutpakker til at håndtere de mest kritiske problemer og forbedringer på Forsvarets lokationer.

– Det er min klare opfattelse, at Forsvaret nu har mulighed for at kunne planlægge bygningsvedligeholdelsen mere grundigt, holdbart og langsigtet fremover, siger Troels Lund Poulsen.

På Christiansborg er der opbakning til statsministerens ønske om højere Nato-bidrag.

Men flere kalder på, at Mette Frederiksen (S) efterhånden skal levere en klarere finansiering af den forstærkede oprustning.

– Spørgsmålet er nu, hvilken finansiering regeringen vil sætte ind for at finde pengene til de øgede forsvarsudgifter. Det har vi stadig til gode at få at vide, siger Carsten Bach, forsvarsordfører hos Liberal Alliance.

Mandag erklærede statsminister Mette Frederiksen sig klar til at støtte et Nato-mål om, at hvert land skal bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifter samt 1,5 procent på andre sikkerhedsudfordringer.

Det sagde hun ved ankomsten til et topmøde i Litauens hovedstad, Vilnius.

Her mødes stats- og regeringslederne fra de nordiske lande med lederne fra de østlige lande i Nato-alliancen. Det sker forud for Nato-topmødet i Haag i slutningen af juni.

– Jeg håber, at vi på Nato-topmødet i Haag bliver enige om at øge forbruget på forsvar til 3,5 procent samt 1,5 på modstandsdygtighed, sagde Mette Frederiksen.

Flere partier uden for regeringen er helt enige i den melding.

– Vi skal bygge forsvaret op igen i løbet af fem til ti år, og det kommer til at koste, siger Alex Ahrendtsen, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti.

I Liberal Alliance har man fremlagt planer for at finansiere en sådan stigning i forsvarsudgifterne med penge fra råderummet, en reform af DR og en reducering af dagpengeperioden.

I Dansk Folkeparti fremhæver man det statslige bureaukrati som en finansieringskilde.

– I Danmark skal vi skære ned på det vildtvoksende bureaukrati, der er sket under Mette Frederiksen. I årtier valgte vi at bruge penge på velfærd i stedet for forsvar. Det hæfter vi for nu, siger Alex Ahrendtsen.

Svensk politi lægger efterforskningen af et masseskyderi på Campus Risbergska i Örebro ned.

Det skyldes, at den mistænkte gerningsmand er død, lyder det mandag i en udtalelse fra politiet ifølge nyhedsbureauet TT.

Ti mennesker blev dræbt, og seks blev såret, før gerningsmanden tog sit eget liv.

Skyderiet, som er en af de værste voldshændelser i moderne tid i Sverige, fandt sted 4. februar.

– Beslutningen om at lægge efterforskningen ned er en del af retsprocessen og sker, da den mistænkte gerningsmand er død, og sagen derfor ikke kommer til at føre til en tiltale, siger efterforskningsleder Henrik Dahlström i en pressemeddelelse ifølge TT.

I maj præsenterede politiet sine konklusioner fra efterforskningen.

Her kom det frem, at gerningsmanden, Rickard Andersson, havde et ønske om at tage sit eget liv og ville lade sine aggressioner gå ud over andre med skyderiet.

Politiet har desuden konstateret, at han var påvirket af amfetamin, da han døde.

I maj lød det, at der manglede en del oplysninger for at få et fuldstændigt billede af skyderiet.

Svensk politi har tidligere bekræftet, at Andersson, der var 35 år, havde været elev på uddannelsesstedet Campus Risbergska.

Siden pressemødet 16. maj har politiet føjet visse elementer til efterforskningen. Blandt andet kan politiet se, at Andersson foretog 23 transaktioner på en hjemmeside, der sælger narkotika.

Det skete med kryptovaluta.

Efter 2021 foretog han sine indkøb via en såkaldt veksler, oplyser politiet.

Politiet har tidligere sagt, at der ikke er noget, der tyder på, at han handlede ud fra et politisk eller racistisk motiv. Politiet har også sagt, at han menes at have handlet alene.

Den danske regering er klar til at øge Natos målsætning for direkte forbrug på forsvar til 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) samt 1,5 procent på andre sikkerhedsudfordringer.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) ved ankomsten til et topmøde i Litauens hovedstad, Vilnius.

Her mødes stats- og regeringslederne fra de nordiske lande med lederne fra de østlige lande i Nato-alliancen. Det sker forud for Nato-topmødet i Haag i slutningen af juni.

– Jeg håber, at vi på Nato-topmødet i Haag bliver enige om at øge forbruget på forsvar til 3,5 procent samt 1,5 på modstandsdygtighed, siger Mette Frederiksen.

Det er Natos generalsekretær, Mark Rutte, der har fremlagt forslaget for Nato-landene forud for Nato-topmødet i slutningen af juni.

Det er sket i et forsøg på at indfri Donald Trumps krav om, at Nato-landene fremover skal bruge fem procent af bnp på forsvar.

Det tal er dog reelt uspiseligt for en række europæiske lande – og formentlig også for USA selv, fordi Trump både ønsker at give skattelettelser og bringe den nationale gæld ned.

Derfor er Ruttes kompromisforslag, at der bruges 3,5 procent direkte på forsvar.

Det er i sig selv en stor stigning fra den nuværende Nato-målsætning på to procent af bnp.

De sidste 1,5 procent bruger mange Nato-lande formentlig allerede på en lang række andre sikkerhedsudfordringer relateret til forsvar.

Det kan ifølge Rutte være investeringer i veje og anden infrastruktur, der kan transportere tropper og tonstunge kampvogne.

Medregnes kan formentlig også investeringer i cybersikkerhed og anden bekæmpelse af hybride angreb.

Det vil sige, at det reelle tal, som landene sigter mod, er de 3,5 procent.

– Da jeg kom til som statsminister, brugte vi 1,3 procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

– Nu bruger vi mere end tre procent. Men det er ikke nok. Vi skal øge forsvarsudgifterne i de kommende år, siger Mette Frederiksen.

Regeringen har med den såkaldte Accelerationsfond forsøgt at sætte turbo på forsvarsinvesteringerne.

Fonden er på i alt 50 milliarder kroner i 2025-2026.

Hvis det lykkes at bruge alle pengene på indkøb og investeringer i militære kapaciteter, ventes Danmark at nå op på at bruge 3,2 procent af bnp på forsvar.

Det vil sige, at Danmark allerede nærmer sig de 3,5 procent.

Problemet for de danske politikere bliver at finde pengene til kontinuerligt at levere 3,5 procent hvert år, når pengene i Accelerationsfonden løber ud.

Det er allerede besluttet, at en del af pengene fra fonden skal gå til fremrykkede investeringer i 1. Brigade.

Den skal ifølge Forsvarsministeriet bygges op til at indeholde kamp-, kampstøtte- og støtteenheder, der samlet gør brigaden i stand til at operere som en selvstændig troppeenhed inden for Nato.

Oprettelsen af operationsdygtige og kampklare brigader anses for afgørende for, at Nato fremover kan forsvare den østlige flanke over for Rusland.

Derudover er der blandt andet afsat 4,6 milliarder kroner fra fonden til investeringer i flåden.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, understreger ved ankomsten, at Nato-landene bliver nødt til at bruge “meget, meget mere” på forsvar.

Han ønsker dog ikke at foregribe resultatet af Nato-topmødet i Ruttes egen hjemby Haag.

– Jeg vil ikke nævne konkrete tal nu. Men jeg kan forsikre om, at den nuværende målsætning på to procent ikke er i nærheden af at være nok.

– Vi kan forsvare os mod Rusland nu, men det kan vi ikke om tre til fem år, medmindre vi investerer mere, siger Mark Rutte.

Udtalelsen bygger blandt andet på oplysninger fra Nato-landes efterretningstjenester.

De har tidligere vurderet, at Ruslands nuværende produktion og udvikling af det russiske militær vil gøre Rusland i stand til at angribe andre lande end Ukraine om få år.

Den danske sportstøjproducent Hummel har døjet med at få overskud på bundlinjen de seneste par år, men nu er koden tilsyneladende knækket.

Selskabet fortæller i en pressemeddelelse, at man opnåede et overskud før skat på 12 millioner kroner sidste år.

Det er 109 millioner kroner bedre end i 2023, hvor millionunderskuddet var tæt på at være trecifret.

En af forklaringerne på fremgangen er, at det er lykkedes hæve omsætningen med mere end 200 millioner kroner til 2,43 milliarder kroner.

Det er blandt andet sket ved at øge salget af sportstøj til amatørklubber i Europa med 20 procent.

Og så bidrog den nye danske landsholdstrøje, der blev lanceret op til sommerens EM i fodbold, også til væksten.

– Team sport og fodbold er centrale hjørnesten i vores vækststrategi, og 2024 har bekræftet, at vi kan løfte forretningen på tværs af nøglemarkeder inden for disse kategorier, siger administrerende direktør Lars Stentebjerg.

Han forventer at kunne matche sidste års resultater i år, hvor man vil investere i fremtidig vækst.

Hummel er ejet af erhvervsmanden Christian Stadil og hans familie igennem Thornico-koncernen og et investeringsselskab.

Selskabet blev grundlagt tilbage i 1923 i Tyskland, men kom på danske hænder i 1984, da Jørgen Vodsgaard og Max Nielsen overtog det med en række kendte fodboldspillere som medejere.

I 1999 købte familien Stadil den skrantende virksomhed og pustede med Christian Stadil nyt liv i brandet med en satsning på mere modeorienterede kollektioner.

Der er stadig 1000-kronesedler til en værdi af cirka 1,4 milliarder kroner i omløb i samfundet, efter at seddeltypen er blevet ugyldig.

Det oplyser Nationalbanken i en opgørelse mandag.

Lørdag var sidste dag, hvor 1000-kronesedler og pengesedler fra ældre seddelserier var gyldige som betalingsmiddel.

Nationalbanken begyndte at kalde sedlerne tilbage i november 2023.

Det drejede sig om sedler fra serierne 1944, 1952, 1972 og 1997 samt 1000-kronesedlen fra den nuværende 2009-serie.

Ved indkaldelsens begyndelse var der 1000-kronesedler fra 2009-serien i omløb for omkring 21,1 milliard kroner.

Frem til 31. maj 2025 er der indløbet 1000-kronesedler for omkring 19,7 milliarder kroner.

Dermed er der stadig 1000-kronesedler til en værdi af 1,4 milliarder kroner i omløb.

I alt var der lørdag indleveret pengesedler til en værdi af 20,5 milliarder kroner.

Har man ikke nået at indlevere de nu ugyldige pengesedler, kan det stadig nås til og med 31. maj 2026.

Borgere, virksomheder og udlændinge kan indløse de ugyldige pengesedler ved fysisk fremmøde på Nationalbankens tre indleveringssteder i Aarhus, Odense og København.

De tre steder drives sammen med betalingsinstituttet Forex.

I tre af Forex’ danske butikker er der dermed oprettet en særskilt kasse, hvor man kan indløse de sedler, der er blevet ugyldige som betalingsmiddel, fremgår det af Nationalbankens hjemmeside.

De sidste dage op til fristen har banker og butikker ikke kunnet indlevere kontanter til Nationalbanken. Det skyldes, at torsdag og fredag samt lørdag var banklukkedage på grund af Kristi himmelfartsdag og weekend.

Men butikker og erhvervsdrivende har fået mulighed for at indlevere sedlerne i egen bank til og med 13. juni.

Derfor vil Nationalbanken i løbet af sommeren udarbejde en endelig opgørelse.

I februar meddelte Nationalbanken, at man forventer at gå glip af sedler for cirka tre milliarder kroner inden 31. maj 2026.

Mens ikke-indleverede 1000-kronesedler ventes at udgøre én milliard, vil sedler fra ældre serier forventeligt udgøre over to milliarder.

De forventninger holder Nationalbanken stadig fast i, lyder det mandag.

Da indkaldelsen blev sat i gang for halvandet år siden, regnede man med, at der var ældre sedler i omløb for 3,4 milliarder kroer.

Lørdag var der indleveret sedler fra de ældre serier for 875 millioner kroner. Det svarer til omkring 26 procent.

Hovedkasserer i Nationalbanken Niels Kaas udtaler i opgørelsen, at det ikke var forventningen af få mange af de gamle sedler tilbage.

– Der er tale om ældre sedler, som i flere årtier ikke har været i almindelig cirkulation i butikker og banker.

– Samtidig er der tale om et fysisk produkt, som for nogle sedlers vedkommende går helt tilbage til tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig. De kan være gået til, eller de kan blive opbevaret som samleobjekter, lyder det.

Internationale adoptioner til Sverige bør stoppes helt.

Sådan lyder det fra lederen af den svenske Adoptionskommission, der mandag har afleveret sine resultater, efter at den blev nedsat i efteråret 2021.

– Der har været uregelmæssigheder i de internationale adoptioner til Sverige, siger regeringens undersøger, Anna Singer, ifølge SVT.

Området bør afvikles gradvist, og kontrollen over landegrænser skal styrkes, lyder anbefalingen. Regeringen vil nu se på konklusionerne i samarbejde med interesseorganisationer og myndigheder.

Ligesom i Danmark har der i Sverige været stor debat om adoptionsområdet.

En undersøgelse fra Dagens Nyheter fandt i 2021 eksempler på stjålne børn i Chile og Colombia.

Tusindvis af børn blev adopteret med forfalsket baggrundsinformation, skrev det svenske medie.

Mandag har Anna Singer overleveret resultaterne af en undersøgelse til den svenske minister for socialtjenester, Camilla Waltersson (M).

Singer, der er professor i civilret på Uppsala Universitet, siger ifølge nyhedsbureauet TT, at der er forekommet alt fra handel med børn til udokumenteret samtykke fra børnenes værger.

– Det er med lidt blandede følelser, jeg står her i dag, siger Singer.

– Udredningens konklusioner berør mange. Både dem, som tager godt imod resultaterne, og dem, som ikke gør det. Debatten om internationale adoptioner er polariseret, siger hun.

Antallet af børn, som er blevet adopteret til Sverige er mindsket kraftigt.

Ifølge TT stod Adoptionscentrum – den største svenske formidler – for 36 adoptioner til Sverige i 2024. Rekordåret var 1985, hvor tallet var over 900.

Men adoptioner er ikke længere en holdbar løsning for “børn som en gruppe”, mener Singer.

– For det enkelte barn, som adopteres, kan adoption være til barnets bedste, men på gruppeniveau er det ikke en løsning, siger hun.

Hun ser ikke, at Sverige kan garantere, at der ikke er uregelmæssigheder hos de lande, som man samarbejder med.

Samtidig siger hun, at den svenske stat bør anerkende, at der er sket krænkelser af menneskerettigheder. Hun mener, at den bør komme med en undskyldning til alle adopterede.

I Danmark er alle nye internationale adoptioner sat på pause.

Københavns Politi efterforsker et skyderi natten til mandag i Sydhavnen bredt, men en af hovedteserne er, at der er tale om et opgør i rocker- og bandemiljøet.

Det oplyser politikredsen til Ritzau mandag formiddag.

Skyderiet blev anmeldt til politiet klokken 01.33 og fandt sted på Teglholmsgade. To personer blev ramt.

Det oplyste Martin Kajberg, vagtchef i Københavns Politi, natten til mandag.

Mandag formiddag lyder det, at de to ofre er en 39-årig mand og en 20-årig kvinde. Ingen af de to er i livsfare.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det mandlige offer et prominent medlem af rockerklubben Hells Angels.

Billeder fra stedet viste mandag blandt andet et vindue med en række skudhuller.

Politiet har ikke anholdt nogen i sagen, lød det mandag formiddag.

Københavns Politi skriver mandag på det sociale medie X, at en mobil politistation vil være til stede i området mellem klokken 15 og 19 mandag.

Her kan man tale med politiet, hvis man har behov for det.

Uanset om man elsker eller hader Kombardo-sangen, er det næsten umuligt ikke at nynne med, når den spiller på Molslinjens færger.

Men nu er det slut. Molslinjen siger farvel til ørehængeren, som spiller, når en af Molslinjens færger ankommer til havnen i Aarhus eller på Odden.

Det skriver Molslinjen i en pressemeddelelse.

Kombardo-sangen, som har været afspillet siden 2015, er en omskrivning af Jørgen Wedeges hit “Jamaica”.

Men Molslinjen vil have en sang, de selv står bag.

– Vi får brug for en sang, som vi selv har lavet og selv har alle rettigheder til, så vi kan bruge den bredt og samle vores rederi på tværs af alle vores ruter, udtaler Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus, i meddelelsen.

Molslinjen har samarbejdet med et musikstudie om den nye sang, som modsat den gamle kendingsmelodi kommer i forskellige versioner.

Grundsangen er den samme, men for eksempel har udgaven til Øresundslinjen to vers på henholdsvis dansk og svensk.

Der arbejdes også på en særlig udgave til Bornholm, oplyser Molslinjen.

Den nye sang har premiere mandag morgen, mens Kombardo-sangen blev afspillet for sidste gang søndag aften.

– Hvis der pludselig skulle være et folkekrav om at få den gamle sang tilbage, så ville vi selvfølgelig lytte – men jeg tror og håber, at den nye sang vil blive lige så langvarig en succes som den gamle, lyder det fra Kristian Durhuus.

I et interview med mediet Markedsføring siger Molslinjens marketingdirektør, Birgitte Kold Ingwersen, at hun er “superspændt” på reaktionerne på den nye sang.

– Det er jo klart, at når man piller ved noget, der har været her i så mange år, og som næsten alle har et forhold til – om de elsker det eller elsker at hade det – så er man da spændt.

Hun vil til mediet ikke oplyse, hvad budgettet på den nye sang og den nye kampagne “Den smarte vej” er.

Hun vil heller ikke sige, hvilke musikere der har hjulpet med at lave sangen. Man har bevidst valgt “unge upcoming artister, fordi det skal være Molslinjens sang og fortælling, det handler om”, siger hun til Markedsføring.

I april i år blev Kombardo-sangen kaldt “en fortættet maggiterning af dum danskhed” i Politikens sektion Listen.

– Man har lyst til at tage et langt bad for at vaske så meget toksisk folkelighed af sig, lød det.

Molslinjen har ti sejlruter og driver sammen med Herning Turist også busruten Kombardo Expressen. Molslinjen har en flåde på 18 skibe.

Både Ruslands og Ukraines forhandlingsdelegation er mandag ved middagstid ankommet til Ciragan-paladset i Istanbul.

Det oplyser et vidne fra stedet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ved mødet i det tidligere osmannerpalads, som i dag er et hotel, ventes Rusland at præsentere et dokument med de russiske betingelser for fred.

Parterne vurderes forud for mødet at være langt fra hinanden.

Samtalerne finder sted lige i kølvandet på et af krigens mest opsigtsvækkende ukrainske angreb.

Søndag angreb Ukraine strategiske bombefly på russiske luftbaser ved at gemme droner lastet med sprængstof i tagene på træskure.

En ukrainsk sikkerhedskilde har sagt til Reuters, at 41 fly blev ramt. Oplysningen er ikke officielt bekræftet.

Samtidig har der inden mødet været strid om et russisk memorandum – en slags notat – med betingelser for fred.

Ukraine har ønsket det udleveret inden mødet. Men det har Rusland afvist.

I stedet siger Rusland, at notatet vil blive præsenteret ved mødet. Vladimir Medinskij, der er regeringsrådgiver og russisk chefforhandler, udtalte sig søndag til russisk tv.

– Vi kommer til at fortælle i detaljer om alt i morgen, sagde han til kanalen Rossija-1.

Han har ifølge det statsejede russiske nyhedsbureau Tass også sagt, at Rusland har modtaget det ukrainske memorandum.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kom søndag på det sociale medie X med en række betingelser.

– Vi foreslår fortsat en fuld ubetinget våbenhvile, skrev Zelenskyj blandt andet.

Han ønsker også, at fanger løslades, og at bortførte børn kommer tilbage til Ukraine, har han sagt.

Reuters har set en kopi af det ukrainske dokument. Det svarer i vidt omfang til tidligere krav. Der foreslås en 30 dages våbenhvile og et møde mellem Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Derudover ønsker Ukraine ingen begrænsninger på sin militære styrke, efter at en aftale er indgået. Ukraine vil også have, at der ikke må komme international anerkendelse af de dele af Ukraine, som Rusland har taget med magt. Ukraine ønsker også erstatning fra Rusland.

Den ukrainske delegation i forhandlingerne ledes af Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov.

Rusland og Ukraine mødtes også i maj i Tyrkiet.

Det eneste spørgsmål, de to landes delegationer kunne nå til enighed om ved det møde, var udveksling af krigsfanger.

Det resulterede i den hidtil største udveksling af krigsfanger mellem de to lande.

For første gang nogensinde har et land gennemført et valg til domstolene.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Mexicos vælgere gik søndag til valgurnerne, hvor der ved en folkeafstemning skulle vælges dommere på alle niveauer, heriblandt de mindste lokale domstole og højesteret.

BBC har tidligere skrevet, at 7500 juridiske stillinger skal besættes. Blandt dem skal findes 880 føderalt ansatte dommere.

Blot 13 procent af i alt 100 millioner vælgerne brugte deres stemme ved valget, oplyser Guadelupe Taddei, der er leder af det nationale valginstitut i Mexico.

Regeringspartiet Morena mener, at folkeafstemningen vil bringe retsvæsenet tættere på borgerne og gøre op med udbredt korruption. Målet er at rydde op i et “råddent” retssystem, der går den politiske og økonomiske elites ærinde.

Det har dog også mødt kritik, da kandidater, der er mindre kvalificerede, også kan stille op til valget. Samtidig giver det kriminelle bander mulighed for at påvirke domstolene via trusler og bestikkelse.

I modsætning til andre valg er det ifølge mediet The Guardian ikke tilladt politiske partier at støtte specifikke kandidater, der heller ikke åbenlyst må bekende deres partipolitiske tilhørsforhold.

Det har samtidig ikke været tilladt at reklamere på tv og radio, hvilket betyder, at det har været svært for kandidater at trænge bredt ud med deres budskaber.

Markedsføringen har for mange kandidater været begrænset til sociale medier og uddeling af flyers.

Det var ventet, at valgdeltagelsen ville være lav. Det var ifølge The Guardian ventet, at under 20 procent ville stemme.

Flere mexicanere sagde inden søndag til mediet, at de ikke havde tænkt sig at stemme, når de ikke havde mere kendskab til de opstillede kandidater.

AFP

De danske vælgere har fortsat ikke den store fidus til Moderaterne, der har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) som formand.

Kun 3,9 procent af vælgerne ville sætte deres kryds ved regeringspartiet, hvis der var folketingsvalg i morgen, viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Dermed er der byttet om på cifrene i forhold til opbakningen på 9,3 procent til Moderaterne ved folketingsvalget i november 2022.

Dengang fik Moderaterne 16 mandater, mens partiet i målingen står til 7 mandater.

Der er en statistisk usikkerhed på 1,2 procentpoint for Moderaterne i mandagens Voxmeter-måling.

Målingen er foretaget fra mandag 26. maj til og med søndag 2. juni blandt 1013 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.

Man skal tilbage til september sidste år for at finde en opbakning på mere end fem procent til partiet, hvis historik gennem hele valgperioden har været martret af intern ballade og udsmidning af folketingsmedlemmer.

Jon Stephensen, som Lars Løkke Rasmussen for små to år siden bad forlade Moderaterne med beskeden om, at Stephensen ingen fremtid havde i Moderaterne eller dansk politik, blev 15. maj lukket ind i Moderaternes gruppeværelse igen.

Dog ikke som medlem, men som deltager ved partiets gruppemøder. Netop gruppemøder er sædvanligvis omgærdet af fortrolighed, og det har derfor undret mange, hvorfor en løsgænger som Jon Stephensen skal sidde med ved møderne.