Seneste nyheder

Frankrig åbner sit generalkonsulat i Grønland 6. februar.

Det oplyser Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, besøgte Grønland sidste sommer, afslørede han planerne om åbningen af et fransk generalkonsulat i Nuuk.

Konsulatet skal styrke samarbejdet mellem landene, i en tid hvor Grønlands “strategiske position og naturressourcerne gør, at det er et sted, der er blevet mål for rovdrift”, lød det dengang fra Macron.

Frankrigs udenrigsminister har sat dato på åbningen af konsulatet onsdag. Samme dag, som Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), skal mødes med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio i Det Hvide Hus.

Krisen mellem Grønland, Danmark og USA er intensiveret efter den amerikanske præsident Donald Trumps skærpede ytringer om, at han vil have Grønland i sin besiddelse af hensyn til USA’s nationale sikkerhed.

Frankrigs udenrigsminister kalder Trumps krav for “afpresning”.

– At angribe et andet Nato-medlem ville ikke give mening. Det ville tilmed være i strid med USA’s interesser. Og derfor skal denne afpresning naturligvis stoppe, siger Jean-Noël Barrot ifølge Reuters.

Frankrig var i sidste uge blandt underskriverne af en udtalelse fra i alt syv Nato-lande som afsendere med budskabet om, at “ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid”.

Donald Trump har udtalt, at hvis ikke USA overtager Grønland, står Kina og Rusland klar til at gøre det. Den amerikanske præsident har tidligere ikke villet afvise at bruge militær magt for at få Grønland i USA’s besiddelse.

Hoteller er blevet mere populære end tidligere blandt de turister, der holder ferie i Danmark i november.

Det viser Danmarks Statistiks månedlige opgørelse over turistovernatninger herhjemme, hvor man onsdag morgen offentliggør tal for november.

Her var antallet af overnatninger kun en lille smule højere end i samme måned i 2024.

2.955.900 overnatninger blev det til, og det er blot 6000 flere end for et år siden.

Til gengæld er der sket en del forskydninger, når man kigger på, hvor de overnattede.

Antallet af hotelovernatninger voksede eksempelvis med seks procent og udgjorde lidt mere end halvdelen af det samlede antal.

Ligeledes voksede antallet af overnatninger i feriecentre med fire procent, mens det gik den anden vej med sommerhusene.

Her blev der kun foretaget 784.600 overnatninger mod 848.800 året før, svarende til en tilbagegang på otte procent.

– I de kolde måneder, hvor naturen ikke altid er med til at vise Danmark fra sin bedste side, er det vigtigt, at Danmark kan byde på et godt udvalg af internationale events og andre tiltag, der kan trække interesse og trafik, konstaterer Lars Bertolt Winther, der er chef for Turisme, Kultur & Oplevelser i Dansk Industri.

Samlet set er antallet af turistovernatninger vokset med én procent i de første 11 måneder af 2025 sammenlignet med året forinden.

Totalen udgjorde ved udgangen af november 62.870.300 overnatninger.

Lars Ramme Nielsen, der er branchedirektør i Dansk Erhverv, kalder samlet set turiståret 2025 for et godt år for turismen, ikke mindst i København.

– Væksten drives især af hovedstaden, hvor flertallet af turisterne kommer flyvende hertil fra udlandet.

– En hovedårsag til væksten sidste år er, at der er kommet markant flere ruter og øget kapacitet i flysæder til Københavns Lufthavn, lyder hans vurdering.

Selv om feriehusene i årets første 11 måneder oplevede en nedgang på to procent sammenlignet med 2024, kan der være udsigt til fremgang i 2026.

I hvert fald viser Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af bookede husuger i feriehusene en vækst på to procent sammenlignet med samme tidspunkt et år tidligere.

Og kigger man udelukkende på påskemånederne marts og april, er der tale om en fremgang på seks procent.

Politiet i London ser ud til at ville lukke efterforskningen af et spædbarn, som blev efterladt på en sti i den engelske hovedstad i 2024.

Senere på måneden vil politiet beslutte, om der er grundlag for at stoppe med at efterforske sagen, til trods for at politiet har fundet ud af, at babyen er søster til to andre efterladte nyfødte.

Man mener, at pigen var under en time gammel, da hun blev fundet i en indkøbspose på en mennesketom sti nær en befærdet vej i det østlige London den 18. januar 2024.

Hospitalspersonalet døbte pigen Elsa efter karakteren af samme navn i Disney-filmen “Frost”.

Hendes søskende var også spædbørn, da de blev efterladt under lignende omstændigheder i 2017 og 2019.

Sagen og frygten for, at moderen muligvis holdes fanget et sted, har rystet lokalbefolkningen og kastet en skygge over områderne Plaistow og East Ham, hvor børnene blev fundet.

I juni sidste år afslørede politiet, at DNA-test havde vist, at alle tre børn havde samme forældre.

Politiet advarede samtidig om, at man ikke kan udelukke muligheden for, at en fjerde baby dukker op, og at den “måske ikke vil være så heldig som Elsa og hendes søskende”.

Sagen har forvirret politiet, som påbegyndte efterforskningen, da den førstefødte, Harry, blev fundet indpakket i et tæppe i en park i Plaistow tidligt om morgenen den 17. september 2017.

Mindre end to år senere, den 31. januar 2019, blev den anden baby, Roman, fundet pakket ind i et tæppe og placeret i en indkøbspose i en anden park to kilometer væk.

Kort før sneen begyndte at falde, blev Elsa fundet af lokale beboere, fordi de hørte gråd fra posen, da de gik tur med deres hund. Roman blev fundet under 500 meter derfra.

Trods omfattende undersøgelser lyder det fra politiet, at alle nuværende muligheder for at forfølge spor er udtømte.

Politiet har konsulteret specialister og gennemgået hundredvis af timers overvågningsmateriale, og personer af samme etnicitet som børnene fra i alt 400 hjem er blevet bedt om at afgive DNA-prøver.

Der er fortsat udstedt en dusør på 20.000 pund – knap 175.000 kroner – på information om sagen.

Harry og Roman, der nu er otte og seks år, er blevet adopteret, mens Elsa har fået en midlertidig familie. Deres navne er blevet ændret.

Efterladte spædbørn er så usædvanligt et fænomen i det moderne Storbritannien, at regeringen ikke længere fører nationale statistikker.

AFP

Kong Frederik har selv indtalt bogen “Kongeord”, som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

“Kongeord” udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

Bogen blev allerede på udgivelsesdagen revet ned fra hylderne, og inden for de første måneder var den en af de bedst sælgende inden for det seneste årti.

Hos Saxo blev bogen den bedst sælgende inden for kategorien “biografi & erindringer” de seneste ti år, mens det blev den bedst sælgende bog overhovedet de seneste fem år.

Det fortalte Lærke Jürs, der er presseansvarlig hos Saxo, i marts.

Hos Gucca.dk blev kongens bog den mest solgte bog det seneste årti.

Den 112 sider lange bog fik blandede modtagelser hos anmelderne, der delte sig i to lejre.

I den ene lejr blev bogen fremsat som en ærlig og velfortalt bog, mens den i den anden lejr blev beskrevet som et “nøje tilrettelagt stykke magtretorik”, hvor hvert ord var vejet nøje af.

Politikens anmelder kvitterede med fire ud af seks hjerter.

De fraværende to stjerner, måtte man næsten lade sig forstå, manglede, da det var “et nøje tilrettelagt og forberedt stykke magtretorik, der skal give den nyudnævnte konge en makronbund at stå på”.

Hos Berlingske blev det ikke til mere end tre ud af seks stjerner.

Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten var overordnet set begejstrede for de kongelige ord og gav henholdsvis seks og fem stjerner.

En kran er i Thailand styrtet ned over et passagertog, hvilket har kostet mindst 22 personer livet.

Det melder lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Da kranen væltede, kørte toget af sporet, hvilket førte til den dødelige ulykke.

– 22 personer er blevet dræbt, og flere end 30 er kommet til skade, siger Thatchapon Chinnawong, som er lokal politichef i provinsen Nakhon Ratchasima i det nordøstlige Thailand.

Der er tale om en opjustering af antallet af dræbte. Nyhedsbureauet Reuters skrev tidligere, at mindst 12 var døde.

Ifølge Reuters fandt hændelsen sted onsdag morgen i distriktet Sikhio i Nakhon Ratchasima, som ligger omkring 230 kilometer nordøst for hovedstaden Bangkok.

Det lokale politi siger, at flere lig fra ulykken endnu har kunnet hentes ud af toget.

Toget, der blev ramt af kranen, var på vej mod provinsen Ubon Ratchathani, da kranen styrtede ned og ramte toget, der var i bevægelse.

Toget kørte herefter af skinnerne, og ifølge det lokale politi udbrød der kortvarigt brand i toget.

Branden blev efterfølgende slukket, og redningspersonale arbejder på ulykkesstedet.

Videooptagelser fra stedet har vist det ramte tog, der ligger på siden, mens røg stiger op fra vragresterne.

Thailands transportminister, Phiphat Ratchakitprakarn, har ifølge AFP oplyst, at 195 personer var om bord på toget, og at myndighederne arbejder på højtryk for at identificere de omkomne.

Industri- og byggepladsulykker er ikke en sjælden begivenhed i Thailand, hvor ringe håndhævelse af sikkerhedsreglerne ofte fører til dødelige ulykker.

Ifølge AFP blev kranen brugt til opførelse af højhastighedstognettet i Thailand. Der er tale om et projekt til 5,4 milliarder dollar, som har fået støtte fra Kina.

Det skal skabe en togforbindelse mellem Bangkok i Thailand og Kunming i Kina via Laos inden 2028.

Mindst 2571 personer har mistet livet i forbindelse med demonstrationer i Iran de seneste uger.

Det melder den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i USA, natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet AP.

Langt de fleste af de omkomne er demonstranter.

Tirsdag oplyste en iransk embedsmand, der ikke stod frem med navn, at omkring 2000 mennesker var blevet dræbt, oplyser Reuters.

Det var første gang, at en person fra myndighederne anerkendte meldinger om høje dødstal under demonstrationerne, som begyndte 28. december.

Iranere gik i første omgang på gaden for at vise deres utilfredshed med, at det mellemøstlige land er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Situationen er præget af en del uvished, da en omfattende kommunikationsnedlukning i Iran i vidt omfang har hindret adgangen til informationer fra landet.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange truet med militær indgriben.

Den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagde tidligere på ugen, at Iran ikke går efter det, men at man er fuldt ud forberedt på en krig.

USA har opfordret amerikanske statsborgere til at forlade Iran gennem Tyrkiet eller Armenien. Det fremgår ifølge Reuters af en meddelelse fra USA’s digitale ambassade i Iran.

– Amerikanske borgere bør forlade Iran nu. Overvej at rejse fra Iran over Tyrkiet eller Armenien, hvis det er sikkert at gøre, står der i meddelelsen.

Udenrigsministeriets Borgerservice skrev i en opdatering i sidste uge, at de danske myndigheder længe har frarådet alle rejser til hele Iran og opfordret til, at man forlader landet.

– Det skyldes en meget høj sikkerhedsrisiko med blandt andet risiko for vilkårlig anholdelse af udlændinge og risiko for, at udrejsemuligheder ophører med kort varsel, fremgik det i opslaget.

Russiske droner har ramt infrastruktur i byen Kryvyj Rih, som ligger i det centrale Ukraine, hvilket har fået myndighederne til at iværksætte nødafbrydelser af strømmen for tusindvis af indbyggere.

Det melder Oleksandr Vilkul, som står i spidsen for byens militære administration, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også byens varmeforsyning er ramt af problemer, lyder det.

– Husk at fylde op på vand og oplad jeres enheder, hvis I kan. Det bliver svært, skriver Vilkul på beskedtjenesten Telegram.

Vandpumpestationerne har kørt på generatorer, og der er fortsat vand i systemet, men der kan opstå problemer med trykket, siger han.

Det præcise omfang af angrebet står endnu ikke klart. Det fremgår derfor ikke, om nogen indbyggere er kommet til skade.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne fra Kryvyj Rih.

Rusland har gentagne gange under den næsten fire år lange krig rettet angreb mod Ukraines kraftværker, transformatorstationer og højspændingsledninger med missiler og droner.

Det sker ifølge Reuters for at ramme ukrainernes adgang til elektricitet og varme og for at skabe problemer for landets industri.

Ifølge Ukraine har angrebene tvunget landet til at lukke for strømmen i byer på tværs af Ukraine, mens de personer, der står for at reparere infrastruktur efter angrebene, udfører et farligt stykke arbejde.

Kryvyj Rih er centrum for stål- og minedriften i Dnipropetrovska-regionen, og det er Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs hjemby.

Angreb mod byen fra Rusland har dræbt flere civile og beskadiget både industriel infrastruktur og indbyggeres hjem.

Byen ligger tæt nok på de sydlige frontlinjer til at være inden for angrebsafstand.

Samtidig gør blandt andet dens fabrikker og arbejdsstyrke den økonomisk vigtig for Ukraine, ligesom den har strategisk betydning i landets krigsindsats, skriver Reuters.

USA’s præsident, Donald Trump, kan på en video ses række sin langfinger mod en person under et besøg på en Ford-lastbilfabrik i den amerikanske delstat Michigan tirsdag.

Videoen er delt af mediet TMZ, og flere andre medier har omtalt videoen, heriblandt nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

I videoen retter en fabriksarbejder henvendelse til Trump og udtaler kritik af hans håndtering af sagen angående den afdøde rigmand Jeffrey Epstein.

Personen høres kalde præsidenten en “pædofilbeskytter”, hvorefter Trump tilsyneladende fremsætter bandeord og derefter rækker sin langfinger frem mod manden.

Det Hvide Hus bestrider ikke videoens ægthed, skriver Reuters.

– En galning skreg et vildt bandeord i et komplet raserianfald, og præsidenten gav et passende og utvetydigt svar, siger Det Hvide Hus’ talsmand Steen Cheung i en e-mail til nyhedsbureauet.

Trump har ifølge Reuters lejlighedsvis brugt bandeord i offentlige rammer, ofte som reaktion på kritik, konfrontationer eller for at understrege sin pointe.

Præsidenten har været i mediernes søgelys for sin håndtering af følsomme føderale dokumenter knyttet til Epstein-sagen. Epstein døde i fængslet i 2019, og det er blevet konkluderet, at han begik selvmord.

Mange af Trumps mest loyale støtter i hans Maga-bevægelse mener, at regeringen tilbageholder dokumenter, der vil afsløre Epsteins forbindelser til magtfulde offentlige historier.

Trump har gentagne gange nægtet ethvert kendskab til Epsteins påståede misbrug og sexhandel med mindreårige piger.

Besøget på Ford-fabrikken var en del af et forsøg på at vise Trump-administrationens støtte til amerikanskproducerede køretøjer, skriver Reuters, der understreger, at det lugter af valgkamp.

Efter planen skal der afholdes midtvejsvalg i løbet af 2026, og Michigan ses som en politisk vigtig delstat at vinde. Den er normalt blandt svingstaterne.

Trumps parti, Republikanerne, vandt med nød og næppe Michigan ved præsidentvalget i 2024.

Prins Joachim, som er forsvarsindustriattaché på den danske ambassade i Washington D.C., har budt Vivian Motzfeldt, som er Grønlands minister for udenrigsanliggender, velkommen i den amerikanske forbundshovedstad.

Det fremgår af et opslag på X, som Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, har delt tirsdag aften.

Ambassadøren deler også et billede, hvor Prins Joachim og Vivian Motzfeldt kan ses sammen med ham selv og Jacob Isbosethsen, som er Grønlands repræsentationschef i USA.

Vivian Motzfeldt ankommer til Washington D.C., forud for at Danmark og Grønland onsdag mødes med USA i Det Hvide Hus.

Fra rigsfællesskabets side deltager ud over Motzfeldt også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, er vært for mødet, og også den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, deltager.

– Grønland ønsker ikke at blive ejet af, styret af eller være en del af USA. Vi vælger det Grønland, vi kender i dag – som en del af Kongeriget Danmark, citeres Motzfeldt i opslaget for at sige.

Grønlands regeringsleder og formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, gjorde det tirsdag også klart, at Grønland vælger Danmark over USA.

Det skete på et fælles pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag, hvor Nielsen sagde, at hvis Grønland skal vælge mellem USA og Danmark, så falder valget på Danmark.

USA’s præsident, Donald Trump, reagerede over for amerikanske journalister senere tirsdag på udtalelsen fra den grønlandske regeringsleder.

– Jeg ved ikke, hvem han (Jens-Frederik Nielsen, red.) er, jeg ved ikke noget om ham, men det kommer til at blive et stort problem for ham, sagde Trump.

Prins Joachim tiltrådte i rollen som forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché i Washington D.C. 1. september 2023. Det skete “for at forstærke samarbejdet med USA”, lød det i udnævnelsen i foråret 2023.

Han skal fortsætte på posten indtil slutningen af august 2027.

USA’s præsident, Donald Trump, har til journalister reageret på udtalelser fra regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen.

Trump ved ikke, hvem Jens-Frederik Nielsen er – men hans udtalelser om, at Grønland vælger Danmark frem for USA, vil blive et stort problem, lyder det fra den amerikanske præsident.

Det skriver mediet Bloomberg sent tirsdag aften dansk tid.

– Det er deres problem. Jeg er uenig med dem. Jeg ved ikke, hvem han (Jens-Frederik Nielsen, red.) er, jeg ved ikke noget om ham, men det kommer til at blive et stort problem for ham, siger Trump, da han af journalister bliver spurgt til sagen.

Trump uddyber ikke umiddelbart, hvad han mener med, at det vil blive et stort problem for den grønlandske regeringsleder.

Jens-Frederik Nielsen sagde tidligere tirsdag på et pressemøde, at Grønland står i sin egen ret og ikke vil være en del af USA, men Danmark.

– Vi står i en geopolitisk krise. Hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger Nato, Kongeriget Danmark og EU, sagde den grønlandske regeringsleder.

Han kaldte også støtten fra Europa og Danmark for “helt afgørende”.

Onsdag rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggende, Vivian Motzfeldt, til USA.

Her skal de mødes med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Donald Trump har længe udtrykt ønske om at overtage Grønland, og over de seneste måneder er spændingerne mellem Danmark, Grønland og USA taget til.

Trump har ikke afvist at bruge amerikansk militær for at nå målet om kontrol over Grønland.

Fredag kommer en delegation bestående af i alt otte senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus desuden til København for at mødes med repræsentanter fra den danske og grønlandske regering samt erhvervsledere.

Det har den demokratiske senator Chris Coons’ kontor oplyst.

Det forventes, at flere deltagere vil tilslutte sig delegationen, lød det

Venezuela har løsladt mere end 400 fanger, efter at landets regering i sidste uge meddelte, at der ville ske en række løsladelser.

Det melder Jorge Rodriguez, som er formand for Nationalforsamlingen i Venezuela og bror til Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodriguez, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge den venezuelanske menneskerettighedsgruppe Foro Penal sad mere end 800 personer, der anses for at være vilkårligt fængslet af politiske årsager, fængslet ved årsskiftet.

Mandag lød det fra Venezuelas fængselsmyndighed, at 116 personer var blevet løsladt fra fængsler i landet.

Ifølge flere menneskerettighedsorganisationer var der tirsdag reelt blevet løsladt mellem 60 og 70 fanger.

Organisationerne mener, at det går for langsomt med løsladelserne, og at der ikke bliver frigivet tilstrækkelig med information om dem, skriver Reuters.

Regeringen i Venezuela siger, at man ikke tilbageholder politiske fanger, og at de anholdte er blevet sigtet for det, regeringen betegner som legitime forbrydelser.

Det amerikanske medie CNN skriver natten til onsdag på baggrund af en unavngiven kilde med kendskab til sagen, at fire amerikanske statsborgere er blandt de løsladte.

– Vi imødekommer løsladelsen af de tilbageholdte amerikanere i Venezuela. Det her er et vigtigt skridt i den rigtige retning fra den midlertidige regering, siger en talsperson for USA’s udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det var torsdag i sidste uge, at Jorge Rodríguez, meddelte, at man ville løslade “et betydeligt antal” fanger som en fredsgestus over for USA.

Det skal blandt andet gælde fængslede venezuelanske oppositionspolitikere.

Meldingen kom, efter at USA havde gennemført en større militæraktion, hvor præsident Nicolas Maduro blev taget til fange. Han befinder sig i USA, hvor han vil blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.

Ifølge Venezuelas regering sker løsladelserne som del af en gennemgang af sager, der var blevet påbegyndt af Maduro på frivillig vis, og som nu fortsætter under den fungerende præsident Delcy Rodriguez.

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, ventes torsdag at mødes med USA’s præsident, Donald Trump.

Hun har været en markant stemme i kampen for løsladelse af fængslede, hvoraf flere er hendes nære allierede.

Manchester City vandt 2-0 på udebane over Newcastle i det første af to indbyrdes opgør i semifinalen i den engelske ligacup, EFL Cup.

Det var den nyindkøbte stjerne Antoine Semenyo, der med et mål bragte gæsterne foran på St. James’ Park i Newcastle, mens Rayan Cherki til allersidst kunne fordoble føringen.

Newcastle havde flere store chancer, men fik dem ikke omsat til mål og står nu med pres på sig foran returkampen på Etihad Stadium 4. februar.

Den samlede vinder af de to opgør går videre til finalen, hvor vinderen af den anden semifinale mellem Arsenal og Chelsea venter.

EFL Cup-finalen finder sted på Wembley 22. marts.

Manchester City havde brug for sin første rigtige succes i 2026, efter at det i fire kampe kun var blevet til én sejr i FA Cuppen mod Exeter fra den tredjebedste engelske række samt tre uafgjorte i Premier League.

Newcastle kom imidlertid til opgøret med vind i sejlene efter fire sejre i træk.

Første halvleg var en relativt tam affære.

Hjemmeholdet kunne have håbet på mere, da Yoane Wissa allerede efter fem minutter fik en stor chance. Newcastle-angriberen sparkede dog langt over mål, og begge hold gik målløse til pause.

Kort inde i anden halvleg var Wissa igen tæt på at bringe Newcastle foran. James Trafford i City-målet stod dog for en glimrende redning, og bolden endte hos Bruno Guimarães, som ramte venstre stolpe.

Mere effektive var Manchester City kort efter, da den nyindkøbte Antoine Semenyo fandt bolden inde i feltet og sparkede den i mål til 1-0.

Det var Semenyos andet mål i hans anden kamp for City, efter at han også havde scoret i 10-1-sejren over Exeter i FA Cuppen. Den 26-årige ghaneser skiftede tidligere i januar fra Bournemouth efter en fremragende sæson med ti mål i 20 Premier League-kampe.

Senere så Semenyo også ud til at blive dobbelt målscorer, men efter et meget langt VAR-tjek blev målet annulleret for offside.

Til sidst kunne Manchester City så afgøre opgøret med en sikker scoring af franskmanden Rayan Cherki.

Det er Kristian Jeremiassen, der driver en grønlandsk turistvirksomhed, som har inviteret USA’s særlige udsending Jeff Landry til hundeslædevæddeløb.

Det oplyser han til det grønlandske medie KNR.

– Jeg kan ikke udtale mig om mine kunder, men som turistoperatør vil jeg gerne være med til at fremme turismen i Nordgrønland, siger han og nævner Landry som en af de inviterede.

Hundeslædevæddeløbet Avannaata Qimussersua er det officielle nationale mesterskab for hundeslædekuske i Grønland.

Invitationen har ført til utilfredshed hos organisationen Kalaallit Nunaanni Qimussertartut Kattuffiat (KNQK), der står bag mesterskabet.

Landrys mulige deltagelse er her blevet beskrevet som upassende. Derfor ønskede man at finde ud af, hvem der havde inviteret ham.

– Bestyrelsen i KNQK finder det uacceptabelt, at der udøves politisk pres udefra, skrev formanden, Mikkel Jeremiassen, i en meddelelse tidligere tirsdag.

– (Bestyrelsen, red.) vurderer derfor, at deltagelse af udenlandske politiske aktører i Avannaata Qimussersua er helt upassende.

Elon Musk-selskabet SpaceX tilbyder iranske brugere gratis Starlink-abonnement.

Det skriver Bloomberg, mens der fra flere sider meldes om hundredvis af dræbte under igangværende demonstrationer i Iran og en landsdækkende nedlukning af internettet.

Bloombergs artikel om Starlink bygger på den amerikanske gruppe Holistic Resilience, der arbejder med at give iranere internetadgang, og en anonym kilde, der kender til Starlinks aktiviteter.

Vedkommende ønsker ikke at stå frem med navn, da der ikke er tale om offentliggjort information fra selskabet.

Tiltaget betyder, at personer med en Starlink-modtager kan tilgå internet gratis. En modtager kan dog koste flere tusinde kroner.

Starlink er et system af satellitter, som SpaceX har opsendt for at kunne levere internettjenester til også fjerntliggende områder på Jorden.

Nogle få har allerede brugt det til at kommunikere fra Iran under demonstrationer. Men Starlink-modtagere må ifølge nyhedsbureauet dpa importeres ulovligt i Iran, hvis man vil have en.

Organisationen Human Rights Activists News Agency (HRANA) siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den har verificeret 2003 dødsfald under demonstrationerne i Iran.

Der er dog uvished om tallene og situationen på grund af den begrænsede strøm af informationer fra landet.

Demonstrationerne begyndte som en protest over inflation og økonomiske problemer og har udviklet sig til en bredere protest mod det iranske styre.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange truet med militær indgriben.

– Hjælp er på vej, skrev han tidligere tirsdag på Truth Social – dog uden at uddybe, hvordan de iranske demonstranter vil blive hjulpet.

Senere på dagen blev han af journalister spurgt, hvad han mente, men afviste at fortælle yderligere.

Rasmus Nissen Kristensen bragte hurtigt Frankfurt i front, men hjemmeholdet Stuttgart svarede prompte, og Nikolas Nartey blev matchvinder i en intens bundesligakamp tirsdag aften.

Opgøret endte 3-2 til Stuttgart, og både offensive aktioner og danske indslag satte sit præg på opgøret.

Indskiftede Nikolas Narteys matchvindermål blev scoret i det 87. minut.

Sejren til Stuttgart sender holdet op på en tredjeplads i Bundesligaen. Mandskabet går dermed forbi både RB Leipzig og Leverkusen og ligger kun bag Dortmund og Bayern München. Frankfurt ligger efter tirsdagens kamp på syvendepladsen.

Danskerne Oscar Højlund og Rasmus Nissen Kristensen var begge med i Frankfurts startopstilling, og sidstnævnte fik allerede en hovedrolle efter blot fire minutters spil.

Her steg Kristensen til vejrs ved forreste stolpe på et hjørnespark og headede på fremragende vis bolden ind i modsatte hjørne til 1-0. Det var den 28-årige danskers andet ligamål i sæsonen.

Stuttgart kom sig dog hurtigt over chokket og udlignede efter 27 minutter, da en stor målmandsfejl blev udnyttet. Frankfurts Kaua Santos kom ud af sit mål, men kiksede i forsøget på at gribe bolden, og Stuttgarts angriber Ermedin Demirovic havde let ved at sende den i nettet.

Kort efter tog hjemmeholdet føringen, da Deniz Undav med en elegant dribling snød Oscar Højlund og sparkede Stuttgart foran 2-1.

En tredje dansker kom på banen efter knap en times spil, da Stuttgarts Nikolas Nartey blev skiftet ind i stedet for målscorer Demirovic.

Efter 80 minutter kom så modsvaret fra gæsterne. Frankfurts Ayoube Amaimouni trak ind i boksen og sparkede bolden ind til 2-2.

Rasmus Nissen Kristensen var også tæt på at bringe Frankfurt foran igen med en farlig afslutning, der sneg sig forbi højre stolpe.

Det blev i stedet en anden dansker i Nikolas Nartey, der blev helten for hjemmeholdet. Han kom ind i feltet og opfangede en bold, som han sikkert satte indersiden på og gjorde det til 3-2.

Tirsdag vandt Bundesligaens nummer to, Dortmund, 3-0 over Werder Bremen, som havde den danske midtbanespiller Jens Stage på banen i alle 90 minutter.

Mainz slog samtidig Heidenheim med 2-1 på hjemmebane. Gæsterne havde danskeren Mikkel Kaufmann med fra start i det vigtige bundopgør. Sejren bragte Mainz op på 16.-pladsen, mens Heidenheim ligger sidst som nummer 18.

Den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen siger på åbningsdagen af sin ankesag om misbrug af EU-midler, at hun ikke var klar over, at hun gjorde noget galt.

Marine Le Pen og en række af hendes partifæller og ansatte i partiet National Samling blev i marts dømt for mellem 2004 og 2016 at have misbrugt EU-midler til at betale assistenter, som arbejdede for partiet i Frankrig og ikke for partiets valgte i EU-Parlamentet. Det var i strid med reglerne.

Hun fik fem års forbud mod at sidde i offentlige embeder, hvorfor hendes ankesag vil afgøre, om hun får mulighed for at stille op til præsidentvalg i Frankrig i 2027.

Tirsdag siger Le Pen, at hvis hun potentielt gjorde noget galt, så var det ikke meningen.

Udtalelserne adskiller sig en del fra under den første retssag, hvor hun klart afviste at have gjort noget galt og beskyldte dommerne for politisk slagside.

– Jeg ønsker at erklære, at hvis der blev begået en lovovertrædelse, så må retten forstå, at vi overhovedet ikke havde nogen fornemmelse af, at vi gjorde noget galt, siger Le Pen tirsdag.

– EU-Parlamentet advarede os ikke om noget, hvilket det godt kunne have gjort, siger hun.

– Jeg mener fuldt og fast, at jeg aldrig skjulte noget, fortsætter hun.

Sidste års dom mod Le Pen indebar også fire års fængsel. To af dem blev gjort betinget, og to skulle afsones i hjemmet. Hun fik også en bøde på 100.000 euro. I modsætning til forbuddet mod at besidde offentlige embeder træder det ikke i kraft på grund af ankesagen.

Marine Le Pen har igennem mange år været en af Frankrigs mest fremtrædende politikere.

Hun har to gange tabt præsidentvalg til Emmanuel Macron og har siden 2011 haft en nøglerolle rolle i det højrenationale parti, som i dag hedder National Samling.

Hun ændrede partiets navn fra National Front i 2018, efter at hun i 2015 havde smidt sin far, Jean-Marie Le Pen, ud af partiet. Han døde i januar sidste år.

I 2021 stoppede hun som partileder og overlod posten til i dag 30-årige Jordan Bardella, som ventes at stille op som partiets kandidat i 2027, hvis hun ikke kan.

Reuters

Organisationen Human Rights Activists News Agency (HRANA) siger, at den har verificeret 2003 dødsfald under demonstrationer i Iran.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

I det tal indgår 1850 demonstranter, 135 personer med forbindelse til regeringen, ni personer under 18 år og ni civile, som ikke var demonstranter.

Tidligere kom en lignende melding fra en iransk embedsmand, der ikke stod frem med navn. Vedkommende sagde, at omkring 2000 mennesker var blevet dræbt under demonstrationerne.

Det var første gang, at myndighederne havde anerkendt meldinger om høje dødstal under demonstrationerne, som har været i gang i flere uger.

Situationen er præget af en del uvished, da en omfattende kommunikationsnedlukning i Iran i vidt omfang har hindret adgangen til informationer fra landet.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranerne gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation og økonomiske problemer.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, der har regeret i landet siden den islamiske revolution i 1979.

Men det er langtfra sikkert, at styret vælter.

Reuters har talt med to diplomater, to regeringskilder i Mellemøsten og to analytikere, der siger, at det kræver en kombination af flere faktorer, inden det sker.

Udover at der skal være uro på gaderne og udenlandsk pres, kræver det, at folk hopper af i toppen af styret.

– For at den her form for ting skal lykkes, kræver det folk på gaderne i en meget længere tidsperiode. Og der skal være et opbrud i staten, siger Vali Nasr, som er professor i mellemøststudier ved Johns Hopkins University, til Reuters.

– Nogle dele af staten og især sikkerhedsstyrkerne skal hoppe af, fortsætter han.

Han henviser til, at der er mange lag i Irans sikkerhedsapparat. Professoren peger på, at alene de paramilitære styrker Revolutionsgarden og Basij-militsen tæller tæt på en million mennesker.

Bill og Hillary Clinton har afvist at komme med vidneudsagn i Repræsentanternes Hus’ undersøgelser af Epstein-sagen.

Det skriver New York Times. Den amerikanske avis har set et brev sendt til det republikanske kongresmedlem James Comer.

Den tidligere demokratiske præsident og den tidligere udenrigsminister skulle for lukkede døre have givet deres forklaringer.

Det skulle være sket til tilsynsudvalget i Repræsentanternes Hus, som Comer er formand for. Bill Clinton skulle have vidnet tirsdag og Hillary Clinton onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Men begge afviser ifølge New York Times.

– Du vil sige, at dette ikke er vores beslutning at tage. Men vi har taget den. Nu må du tage din, skriver parret i brevet, som New York Times bringer i sin helhed.

Af brevet fremgår det, at de forventer, at Comer nu vil forfølge anklager om, at parret med beslutningen har udvist foragt for Kongressen.

Udvalget er i gang med at undersøge den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epsteins forbindelser til magtfulde mennesker, og hvordan information om hans forbrydelser blev håndteret.

Hvis Clinton-parret skal holdes i foragt for Kongressen, kræves der først en godkendelse fra hele Repræsentanternes Hus, inden sagen bliver overført til det amerikanske justitsministerium, skriver AFP.

Skulle de findes skyldige, risikerer de op til et års fængsel og bøder på op til 100.000 dollar. Det kræver dog, at justitsministeriet vil forfølge en sag.

Både USA’s tidligere præsident Bill Clinton og USA’s nuværende præsident, Donald Trump, var i Epsteins omgangskreds.

Trump er i sin anden embedsperiode kommet under fornyet pres i sagen.

Hans justitsministerium offentliggjorde i december nogle af Epstein-dokumenterne, efter at Kongressen havde tvunget ministeriet til at handle. I de dokumenter var der blandt andet billeder af Bill Clinton fra 2000’erne – inden Epstein var blevet dømt.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

Ørsteds aktie stiger 5,4 procent ved børsluk tirsdag, efter at selskabet har fået lov til at genoptage arbejdet på havvindmølleparken Revolution Wind ud for den amerikanske østkyst.

Mandag aften afgjorde en dommer ved en føderal domstol i Washington D.C., at selskabet i hvert fald midlertidigt må arbejde videre på projektet.

I begyndelsen af januar meddelte Ørsted, at selskabet havde indgivet en klage til domstolen, efter at det amerikanske indenrigsministerium satte havvindprojektet på pause i december.

I den forbindelse anmodede selskabet om, at domstolen i forlængelse heraf skulle tillægge klagen opsættende virkning.

Fordi selskabet mandag fik medhold i den sidste del, må arbejdet på projektet genoptages, indtil der ligger en endelig domstolsafgørelse i hovedsøgsmålet.

USA’s præsident, Donald Trump, opfordrer iranske demonstranter til at tage kontrol over deres institutioner.

– Iranske patrioter, bliv ved med at demonstrere, skriver Trump på Truth Social.

– Overtag jeres institutioner. Gem navnene på jeres drabs- og overgrebsmænd. De kommer til at betale en høj pris, fortsætter han.

Der har været flere uger med omfattende demonstrationer i Iran, og organisationer melder om hundredvis af dræbte demonstranter. Samtidig lægger en lang række vestlige lande stort pres på præstestyret.

For eksempel har Trump flere gange truet med at gribe ind militært, men endnu er det uvist, om USA vil bruge militær magt. Ifølge BBC ventes et møde blandt Trump-rådgivere tirsdag om, hvad USA kan gøre.

Foreløbig melder Trump om diplomatiske tiltag.

– Jeg har aflyst alle møder med iranske embedsmænd, indtil de meningsløse drab på demonstranter stopper.

– Hjælp er på vej, skriver han på Truth Social – dog uden at uddybe, hvordan de iranske demonstranter vil blive hjulpet.

En iransk embedsmand, der ikke står frem navn, har sagt til nyhedsbureauet Reuters, at omkring 2000 mennesker er blevet dræbt i demonstrationerne.

Tallene er dog omgærdet af stor usikkerhed, blandt andet på grund af en omfattende nedlukning af kommunikation via internet og telefon i Iran.

På trods af demonstrationerne har der ifølge Reuters ikke været tegn på, at magt- og sikkerhedseliten i Iran er ved at gå i opbrud.

Den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, siger dog, at han tror, at regeringen vil falde.

– Jeg antager, at vi er vidner til regimets sidste dage og uger, siger han og tilføjer, at hvis det må bruge vold for at fastholde sin magt, så “har det i praksis nået sin afslutning”.