Seneste nyheder

Region Hovedstaden er i gang med at polstre sit hospitalsvæsen, så det kan opretholde akutte og livreddende behandlinger i krisetider.

Det skriver regionen på sin hjemmeside.

Der er i første omgang blevet afsat ti millioner kroner i 2025, som eksempelvis skal gå til indkøb af mere medicin og medicinsk udstyr.

Regionen ønsker ikke at komme de konkrete indkøb nærmere.

På samme tid er det blevet besluttet, at regionens lagerkapacitet skal udvides. Det koster 38 millioner kroner over de kommende tre år.

– Når vi køber ekstra ind og ruster os med de mest livsvigtige varer, så skal vi jo også have mere plads, så vi kan sikre forsyningssikkerheden de kommende år, siger Thomas Rohden (R), der er næstformand i regionen.

– Samtidig skal vi have opmærksomhed på, at varerne ikke bliver for gamle, og at vi ikke gør os afhængige af enkelte leverandører. Det er alt for sårbart i krisetider.

Regionen skriver, at den på flere områder oplever en mere usikker verden, “hvor konflikter og forstyrrelser også kan ramme sundhedsvæsenet”.

Derfor er der blevet etableret en beredskabsenhed med syv ansatte, som sammen med hospitaler, virksomheder, og regionsledelsen arbejder på at styrke det generelle beredskab i regionen.

Det sker, så regionen er mere parat til at “handle både på det strategiske, taktiske og operationelle niveau”.

Danmark har den seneste tid været plaget af hyppig droneaktivitet omkring kritisk infrastruktur som lufthavne og militæranlæg.

De danske myndigheder betegner hændelserne som hybride angreb.

Der har i den forbindelse været kritik af regeringen og myndighederne for at stå magtesløse, mens dronerne i timevis fløj rundt.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har siden erkendt, at man ikke var godt nok forberedte på den slags trussel.

Det er fortsat uvist, hvem der sendte droner ind over både lufthavne og militære anlæg i Danmark.

Når alarmen lyder, får brandvæsenet fremover længere tid til at nå frem i flere kommuner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som fra dags dato afskaffer afgangstidskravet med en bekendtgørelse.

– Befolkningen skal have hurtig hjælp, når ulykken sker. Det vigtigste er, hvornår hjælpen ankommer – og ikke, hvornår udrykningskøretøjet kører fra brandstationen, siger minister Torsten Schack Pedersen (V).

Kravet betød, at brandfolk skulle kunne møde ind på stationen, og at førsteudrykningen skulle afgå fra stationen, inden for fem minutter fra alarmen var modtaget.

Ændringen sker for bedre at kunne rekruttere deltids- og frivillige brandfolk til især tyndt befolkede områder.

Fremover skal kommunerne selv fastsætte krav til, hvornår udrykningskøretøjerne kommer frem til skadestedet.

I 73 af landets kommuner er afgangstiden vokset sammenlignet med for fem år siden. I 60 af disse kommuner er brandvæsenet også kommet senere frem til ulykkesstedet.

Det viser en kortlægning, som Fagbladet FOA har lavet på baggrund af tal fra Beredskabsstyrelsen. I 29 kommuner lykkedes det ikke at overholde kravet ved mindst 30 procent af udrykningerne.

Omvendt har Danske Beredskaber udtrykt en frygt for lukning af lokale stationer, hvis kravet blev opretholdt.

Ministeren er derfor glad for ændringen.

– Det giver også bedre mulighed for at rekruttere flere deltids- og frivillige brandfolk til de kommunale redningsberedskaber landet over, siger Torsten Schack Pedersen.

Ét af de fire lig, som tirsdag blev udleveret til Israel fra Gaza, matcher ikke nogen af de gidsler, som har været i den militante bevægelse Hamas’ varetægt.

Det oplyser Israels militær på det sociale medie X.

– Efter færdiggørelsen af undersøgelser på Det Nationale Retsmedicinske Institut matcher det fjerde lig, der er blevet overdraget af Hamas til Israel, ikke nogen af gidslerne.

– Hamas skal gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at tilbagelevere de afdøde gidsler, skriver militæret.

I alt har Hamas udleveret otte lig til Israel som led i aftalen om våbenhvile i Gaza. De første fire blev overdraget mandag.

Inden da var der stadig 28 afdøde gidsler i Gaza.

De tre andre lig, som blev overdraget til Israel tirsdag, er identificeret som Tamir Nimrodi, Uriel Baruch og Eitan Levy.

20-årig Tamir Nimrodi var soldat og gjorde tjeneste ved grænseovergangen Erez, der ligger på grænsen mellem det nordlige Gaza og Israel, da han blev taget til fange af Hamas 7. oktober 2023.

35-årige Uriel Baruch blev bortført fra Nova-festivalen, som blev angrebet af Hamas samme dag, mens 53-årige Eitan Levy var taxachauffør og blev dræbt af Hamas, da han kom kørende på en vej nær Gaza.

Eitan Levys lig blev ifølge det britiske medie BBC taget med til Gaza, hvor der blev optaget og offentliggjort en video, hvor hans lig blev sparket og slået.

Aftalen om våbenhvilen i Gaza trådte i kraft fredag. Med den har Hamas forpligtet sig til at overdrage alle levende og afdøde gidsler.

De 20 overlevende gidsler blev frigivet mandag efter to års fangenskab.

Til gengæld har Israel løsladt næsten 2000 palæstinensiske fanger, hvoraf 250 afsonede livstidsdomme i israelske fængsler.

Indtil videre holder våbenhvilen i Gaza, hvor kampe og israelske angreb har været indstillet siden fredag.

Til gengæld har der de seneste dage været sammenstød mellem Hamas og klanmedlemmer i Gaza. Desuden har der cirkuleret optagelser af det, der ser ud til at være en offentlig henrettelse i Gaza By.

På videoen kan man ifølge CNN se maskerede mænd henrette otte mænd, der har bind for øjnene. Flere af de maskerede mænd bærer grønne pandebånd, som bæres af Hamas’ medlemmer.

Forurenet korn leveret fra Danish Agro i Dalmose på Sjælland til tre af koncernens søsterafdelinger udgør ikke en risiko for forbrugerne.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Fredag oplyste styrelsen, at man havde beslaglagt 50.000 ton korn hos Danish Agro Dalmose efter fund af skadedyr, mug og skimmel.

I en pressemeddelelse fra styrelsen fredag sagde fødevarechef i styrelsen Jakob Munkhøj:

– Vores medarbejdere konstaterede mus og rotter i haller og siloer og på udearealer, herunder gange og reder i både foder og brødkorn.

– Derudover var der stor forekomst af ekskrementer fra mus og rotter flere steder, lød det.

Styrelsen oplyste samtidig, at afdelingen fik forbud mod at sælge mere korn og påbud om at orientere kunder om at tilbagetrække alt korn, der er solgt videre.

Fødevarestyrelsen udtog på baggrund af fundet prøver af korn, som Danish Agro Dalmose havde leveret til søsterafdelinger i Køge, Slagelse og Otterup.

Det skete for at tjekke, om der var dannet svampegifte i kornet.

Prøverne viser, at der ikke er fundet forhøjet indhold af svampegifte, skriver Fødevarestyrelsen.

Det beslaglagte parti korn på afdelingen i Dalmose er dog stadig under nærmere undersøgelse.

Styrelsen skriver, at man de seneste dage har haft en “god og tæt dialog med Danish Agro for at skabe det fornødne overblik”.

Virksomheden har ifølge styrelsen leveret den information og dokumentation, som styrelsen har anmodet om.

Fødevarestyrelsen følger fortsat op på Danish Agros håndtering af det forurenede korn, lyder det i pressemeddelelsen.

Styrelsen har samtidig iværksat en kontrolindsats hos landets øvrige korn- og foderstoffirmaer.

Danish Agro er en danskejet landbrugskoncern, der ejes af mere end 10.000 danske landmænd.

Grovvareselskabet har i et skriftligt svar til mediet Agriwatch givet udtryk for, at man “tager sagen dybt alvorligt”.

Selskabet skriver, at man har haft “væsentlige udfordringer på bagkant af årets høst” og “i dette tilfælde ikke har levet op til vores egne standarder for rengøring”.

En ny gangbro på 216 ton til stationen ved Københavns Lufthavn skal løftes på plads af en kran, der er knap fire gange så tung.

Men inden da skal kranen leveres og samles ved lufthavnen, og det kommer til at lukke to kørebaner på Øresundsmotorvejen.

Det skriver Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Kranen er så stor, at den bliver leveret i flere dele, som derfor må samles på stedet. Transporten af delene begyndte allerede i sidste uge og kræver 39 lastbiler.

Med en vægt på 850 ton skal der tages særlige hensyn til sikkerhed og motorvejen ved fragten af kæmpekranen.

Derfor skal der lægges et tykt lag grus som underlag og derefter store køreplader på vejen, så asfalten kan holde til vægten.

Det er derfor nødvendigt at spærre den del af Øresundsmotorvejen, hvor fragten af kranen til og fra lufthavnen vil finde sted.

De to kørebaner på en 1500 meter lang strækning ved lufthavnen lukkes for bilister fra mandag og frem til slutningen af november.

– Vi er meget bevidste om, at vores arbejde er til gene for trafikken omkring lufthavnen, så vi skynder os, så meget vi kan, siger Preben Vejlgaard fra Sund & Bælt i meddelelsen.

Når kæmpekranen har sat gangbroen ved lufthavnen på plads, pilles kranen ned og transporteres tilbage over motorvejen.

Derefter skal motorvejen ryddes for køreplader og grus, og så kan kørebanerne åbnes igen i alle fire spor.

– Løfteopgaverne i sig selv tager egentlig kun ganske få dage. Det er forberedelserne til den store kran og monteringen af de mindre kraner, samt oprydning af vejen bagefter, der tager tid, lyder det videre fra Preben Vejlgaard.

Der er konkret tale om begge kørebaner i retning mod Sverige, som inddrages, og trafikken bliver herefter afviklet i ét spor i hver retning på en 1500 meter lang strækning ved Københavns Lufthavn.

Derudover lukkes den sidste frakørsel til lufthavnen på E20 i retning mod Sverige, og trafikanter henvises til tidligere frakørsler.

Det kan særligt i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen give kø på strækningen.

Selskabet Øresundsbron oplyser i en pressemeddelelse, at trafikanter skal forvente “betydelig påvirkning” på motorvejen i forbindelse med arbejdet.

Den nye gangbro er en del af udvidelsen af stationen ved Københavns Lufthavn, hvor der blandt andet skal etableres to nye perroner.

Torsdag morgen vil en del af ledelsen på Rigshospitalet præsentere en handleplan, der skal sikre, at portørerne får et bedre arbejdsmiljø.

Det siger Henrik Louw Møller, centervicedirektør i Servicecentret på Rigshospitalet, som portørerne hører under, i en skriftlig kommentar.

– Vi fortsætter dialogen i dag (onsdag, red.), hvor ledelsen sammen med HR og tillidsfolkene udarbejder en handleplan med konkrete tiltag, lyder det.

Udmeldingen kommer, efter at portørerne onsdag formiddag valgte at fortsætte deres arbejdsnedlæggelse.

Arbejdsnedlæggelsen bunder i tillids- og samarbejdsproblemer med ledelsen, lød det tirsdag.

Onsdag morgen var der møde mellem ledelsen på hospitalet, tillidsfolkene og portørerne.

– Vi havde en god og konstruktiv snak, men desværre var det ikke muligt at nå frem til en fælles overensstemmelse i denne omgang, lyder det videre fra Henrik Louw Møller.

– Arbejdsnedlæggelsen håndteres fortsat med nødberedskab, der sikrer, at de kritiske funktioner bliver varetaget, så patienterne på Blegdamsvej ikke berøres – bortset fra lidt ekstra ventetid.

FOA 1, som er den fagforening, portørerne hører under, har opfordret dem til at genoptage arbejdet.

Portørerne har ansvar for patienttransport til og fra behandling og forflytninger.

Ifølge Rigshospitalets hjemmeside står portørerne også for vedligeholdelse af hjælpemidler til patienterne, sterilisering af instrumenter og sengevask.

Det er ikke første gang, at parterne har en konflikt.

For to år siden nedlagde omkring 300 portører på Rigshospitalet på grund af utilfredshed med arbejdsmiljøet.

Den daværende fællestillidsrepræsentant sagde dengang til TV 2 Kosmopol, at det blandt andet skyldtes problemer med vagtplaner og højt sygefravær.

Samme frustration gjorde sig gældende året forinden i december 2022, hvor TV 2 Kosmopol også skrev om en arbejdsnedlæggelse blandt portørerne.

Her lød det fra portørerne, at de blandt andet var frustrerede over en hverdag, “hvor tingene ikke hænger sammen, og som er præget af en meget dårlig bemanding”.

Det svenske forsvar følger onsdag formiddag en russisk ubåd, der befinder sig i Østersøen. Båden overvåges ved hjælp af kampfly og et orlogsfartøj.

Det oplyser det svenske forsvar i en pressemeddelelse.

Ubåden sejlede tirsdag ind i Østersøen via Kattegat og Storebælt.

Forsvaret rykkede ud til ubåden, da den befandt sig i Kattegat.

– Forsvarets kampfly og orlogsfartøj mødte ubåden allerede i Kattegat og følger den nu. Dette er en rutineopgave, som sker i tæt samarbejde med vore allierede, skriver forsvaret i meddelelsen.

Forsvarets pressechef, Jonas Beltrane Linné, fortæller til det svenske nyhedsbureau TT, at ubåden befinder sig i internationalt farvand.

– Den er i internationalt farvand. Det her er rutine. Sådan noget sker.

– Eftersom den var synlig, vil vi gøre det tydeligt, at forsvaret har styr på situationen og har styr på den russiske ubåd, lyder det fra Jonas Beltrane Linné onsdag formiddag.

Tirsdag var der oplysninger fremme om, at den russiske ubåd “Novorossjysk” havde fået tekniske problemer og var blevet bugseret i Nordsøen.

Det er ifølge det svenske forsvars oplysninger ikke den samme ubåd, som onsdag sejler i Østersøen, siger Jonas Beltrane Linné.

Det svenske medie SVT erfarer dog, at der skal være tale om den samme ubåd, som i øvrigt tidligere på ugen fik en kommentar med på vejen fra Nato-chef Mark Rutte. I en tale jokede han med, at ubåden skrantede.

– Hvilken forandring siden Tom Clancys roman fra 1984, “Jagten på røde oktober”. I dag virker det mere som jagten på nærmeste mekaniker, sagde Mark Rutte i en tale i Slovenien.

Ubåden i Østersøen har ikke krænket svensk territorium, understreger det svenske forsvars pressechef over for den svenske avis Expressen.

Avisen skriver, at ubåden tidligere er blevet fulgt af Nato-allierede, da den sejlede gennem Den Engelske Kanal.

To af de største danske mediehuse blander blod og indgår en strategisk alliance.

Berlingske Medias ejer, norske Amedia, overtager 30 procent af aktierne i JFM, som samtidig får 30 procents ejerskab af Berlingske Media. Det skriver Berlingske.

I forbindelse med byttehandlen indgår Berlingske Media og JFM et samarbejde, der foruden krydsejerskabet omfatter en række aftaler de to selskaber imellem samt med Amedia.

Det drejer sig blandt andet om teknologi, nye abonnementsprodukter og et fælles, digitalt annonceselskab.

Planen er at udvikle en dansk version af Amedias digitale abonnementsprodukt i Norge, hvor man får adgang til journalistik fra mere end 100 forskellige nyhedsmedier og som har mere end 400.000 abonnenter i Norge.

Ifølge fagbladet Journalisten vil det tætte samarbejde også betyde, at Avisen Danmark, som er en fælles sektion for JFM’s lokale dagblade, fremover skal fyldes af indhold fra blandt andre Berlingske frem for af JFM’s egne folk.

Det betyder, at omkring 20 stillinger bliver berørt. Til gengæld betyder aftalen ifølge Mediawatch, at JFM dropper redaktionelle besparelser på de lokale redaktioner i den spareplan, der tidligere er blevet meldt ud.

Anders Oppdahl, der er koncernchef i Amedia, kalder aftalen for “historisk”.

– Samarbejdet er vigtigt og værdifuldt, fordi det sætter de danske aviser bedre i stand til at møde fremtidens udfordringer.

– Dette samarbejde giver simpelthen medierne mulighed for at skabe endnu bedre journalistik, siger han til Berlingske.

Tilsammen er Berlingske Media og JFM i kontakt med 2,5 millioner danskere hver dag.

JFM er i dag ejet af Fynske Medier, Den Sydvestjyske Venstrepresse og Jyske Medier og driver blandt andet JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende og Århus Stiftstidende.

Berlingske Media blev sidste år solgt til Amedia af belgiske DPG. Koncernen udgiver medier som Berlingske, B.T. og Weekendavisen.

Amedia er en fondsejet, norsk mediekoncern, der udgiver mere end 100 aviser i hjemlandet. Selskabet er samtidig medejer af Bonnier News Local, der står bag mere end 80 udgivelser i Sverige.

Samarbejdsaftalen skal godkendes af konkurrencemyndighederne, før den kan træde i kraft.

Den tidligere kenyanske premierminister og mangeårige oppositionsleder Raila Odinga er død. Han blev 80 år.

Det fortæller en kilde fra Odingas politiske kontor til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge den indiske avis Mathrubhumi blev Odinga erklæret død, efter at han fik hjertestop onsdag i den sydindiske by Kochi.

Raila Odinga var premierminister fra 2008 til 2013 og stod derefter i en årrække i spidsen for Kenyas opposition.

I 2024 trådte han formelt tilbage fra rollen som oppositionsleder, da han stillede op som kandidat til formandsposten i Den Afrikanske Unions Kommission, som står for at implementere unionens politik.

Han blev dog ikke valgt til posten.

Som leder af oppositionen i Kenya stillede Odinga fem gange op som præsidentkandidat. Men det lykkedes ham aldrig at vinde et præsidentvalg.

Han stillede senest op ved præsidentvalget i 2022, hvor han ikke anerkendte valgresultatet. Den tidligere vicepræsident William Ruto sejrede over ham.

Spørgsmålet om, hvorvidt der var foregået valgsvindel, landede i den kenyanske højesteret, som endte med at blåstemple resultatet.

Odinga har stået i spidsen for store demonstrationer i Kenya i kølvandet på sine valgnederlag.

Det udviklede sig særligt voldeligt efter præsidentvalget i 2007, hvor Mwai Kibaki vandt over Odinga. Også her hævdede Odinga og hans støtter, at der var foregået valgsvindel.

Odinga blev i hvert fald i et vist omfang bakket op af både kenyanske og internationale valgobservatører, som vurderede, at valgprocessen havde været uigennemsigtig og ikke var foregået retmæssigt.

Flere end 1000 mennesker mistede livet i forbindelse med demonstrationer mod valgresultatet, og en halv million måtte flygte fra deres hjem. Perioden anses for at være en af Kenyas hidtil største politiske kriser.

I sine unge dage tilbragte Odinga flere år både i eksil og i fængsel i Kenya, da han kæmpede for, at der skulle indføres demokrati i landet. Dengang var landet underlagt et autoritativt styre under præsident Daniel Moi.

Odinga spillede en central rolle i indførelsen af et demokratisk flerpartisystem i det østafrikanske land i begyndelsen af 1990’erne.

Odingas død efterlader et tomrum i oppositionen, hvor der ikke umiddelbart er nogen, der ser ud til at kunne mobilisere oppositionen i samme omfang, som Odinga har været i stand til i sine år som politisk leder.

Roskilde Universitet, RUC, fremskynder lukningen af otte kandidatuddannelser og indfører loft på engelsksprogede uddannelser.

Det sker som led i en række skridt, som universitetet tager efter problemer med optag af udenlandske studerende fra især Bangladesh, hvilket har medført kritik.

Det skriver RUC i en pressemeddelelse onsdag.

RUC har i forbindelse med udfordringerne tidligere lukket uddannelsen Business Administration and Leadership, der især var udfordret med en høj andel af udenlandske studerende uden det tilpasse faglige niveau.

– De hidtidige tiltag har virket og har virket hurtigt, siger rektor Hanne Leth Andersen i pressemeddelelsen.

Optaget af studerende fra Bangladesh er faldet med 37 procent ved kandidatoptag for sommerstart 2025.

Mindst 12 civile er blevet dræbt, og 100 andre er blevet såret i pakistanske angreb på Afghanistan onsdag.

Det siger en talsmand for Taliban, der har regeringsmagten i Afghanistan, på det sociale medie X.

Ifølge AFP er det den afghanske region Spin Boldak, der er blevet angrebet. Nyhedsbureauet skriver om 15 dræbte civile.

Oplysningen kommer fra talsmanden for det lokale informationskontor, Ali Mohammad Haqmal, og bekræftes af distriktshospitalet i Spin Boldak.

Fra hospitalet lyder det samtidig, at flere end 80 kvinder og børn er blevet såret i de pakistanske angreb.

Der har den seneste tid været flere angreb på begge sider af grænsen mellem Pakistan og Afghanistan.

Søndag hævdede Pakistan, at landets militær havde dræbt flere end 200 afghanske soldater, mens den afghanske Taliban-regering sagde, at Afghanistans hær havde dræbt 58 pakistanske soldater.

Begge sider såede dog tvivl om dødstallene og hævdede, at deres tab var langt mindre, end modparten hævdede.

Kampene og angrebene blev iværksat, efter at Pakistan ifølge Taliban-styret flere gange havde krænket Afghanistans territorium og luftrum.

Konkret angreb Pakistan blandt andet den militante gruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) i den afghanske hovedstad, Kabul, torsdag i sidste uge.

TTP har forsøgt at vælte styret i Pakistan. Gruppens mål er at erstatte det med et strengt islamisk styre.

Pakistan har længe beskyldt Afghanistan for at tillade, at TTP opererer fra Afghanistan, hvilket Taliban-styret har afvist.

Efter angrebene søndag lukkede Pakistan sine grænseovergange til Afghanistan.

De to lande deler en 2600 kilometer lang grænsestrækning.

Den tidligere fødevareminister Rasmus Prehn indrømmer nu, at han ikke er stolt af den minkaftale, som han stod i spidsen for i 2021.

Det skriver Ekstra Bladet.

Aftalen sikrede minkbranchen 30 milliarder kroner i kompensation, som følge af at hvervet blev tvangslukket på grund af coronavirus.

– Der var nogle objektive kriterier, som blev lagt til grund. Og så blev der kæmpet og forhandlet, og der havde jeg til opgave at lave en aftale, og der er det ingen hemmelighed, at jeg gerne havde set, at det var et lavere beløb, siger han

Tirsdag skrev avisen, at den tidligere minkformand Tage Pedersen står til at få udbetalt mindst 400 millioner kroner som erstatning for, at alle mink skulle slås ned. Det skete på grund af risiko for coronasmitte.

Samlet set vil udgifterne til samtlige erstatninger udgøre cirka 29,5 milliarder kroner. Beløbet indeholder også udgifter i forbindelse med nedrivningsopgaver. Knap halvdelen er udbetalt.

Det er danmarkshistoriens største erstatningsbeløb og nedrivningsopgave.

Mange af de virksomheder, som har fået udbetalt erstatning, var i stort underskud i årene før nedlukningen.

Medierne har løbende beskrevet, hvordan kompensationen er blevet skruet i vejret som følge af en politisk forhandling og pres fra minkavlerne.

Rasmus Prehn har tidligere sagt til DR, at minkavlerne i hvert fald ikke havde “fået for lidt”, da skønnet lød på knap 19 milliarder kroner. Siden er det steget med ti milliarder kroner.

Mediet Zetland har skrevet, hvordan prisen per skind ifølge en rapport er 99 kroner højere, end hvad minkavlerne faktisk havde fået for dyrene. Det betyder en samlet ekstraregning for staten på otte milliarder kroner.

Mediet har også beskrevet, hvordan minkavlerne er med til at afgøre hinandens erstatningssager i de såkaldte erstatnings- og taksationskommissioner. Det har regeringen efterfølgende lovet at se på.

Erhvervsministeriet regnede oprindeligt med erstatninger på op mod otte milliarder kroner, hvis domstolene skulle have behandlet kravene om erstatning fremfor staten. Det viser et folketingssvar.

Det var et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale Venstre, SF og Liberal Alliance, som i 2021 indgik en aftale om erstatning.

Den tidligere socialdemokratiske minister er ikke længere aktiv i politik. Han siger, at det er nemt at være bagklog, men at han gør sig sine tanker.

– Den refleksion har jeg da. Men jeg kan ikke gøre noget ved den nu. Og jeg er glad over, at de fik en afklaring. Men som jeg siger, så er det ikke den aftale, jeg kigger tilbage på med allerstørst stolthed. For det blev nok lidt skævt, siger han til avisen.

Kronprins Christian binder slips og læner sig op ad dørkarmen i en ny portrætserie fra Amalienborg i forbindelse med sin 20-års fødselsdag onsdag.

Kongehuset har onsdag offentliggjort billederne, der er blevet taget “kort tid før” den runde fødselsdag på og omkring Amalienborg, lyder det.

Foruden billederne skriver kongehuset på Instagram, at det er muligt dagen igennem at sende sine lykønskninger til kronprinsen via kongehusets sociale medier.

Hvordan og hvor kronprins Christian skal fejre sin 20-års fødselsdag vides ikke. Kongehuset oplyser til Ritzau, at det markeres “privat”.

Lige nu har den unge prins, hvis fulde navn er Christian Valdemar Henri John, efterårsferie fra sin etårige løjtnantsuddannelse på kasernen i Slagelse, hvor han også har aftjent værnepligt.

Uddannelsen afsluttes i sommeren 2026.

Dermed bliver han delingsfører med mulighed for at lede en deling værnepligtige, ligesom hans far gjorde i sin tid.

Hvad der efterfølgende skal ske i kronprinsens liv er endnu ikke offentligt kendt.

Det ligger dog fast, at kronprinsen som den eneste af dronning Margrethes syv børnebørn vil få apanage fra staten.

Det sker, når han fylder 21 år i 2026, og først på det tidspunkt vil han i højere grad indgå i officielle sammenhænge, har kongehuset tidligere oplyst.

Fra hovedpersonen selv er der givet et løfte om, at han “selvfølgelig gerne vil være den bedst tænkelige tronarving”, som han udtrykte det, da han blev 18 år.

Ligesom med kong Frederik og dronning Marys tre andre børn har kronprins Christian i løbet af sin opvækst været mere eller mindre skærmet fra offentligheden.

For selv om der venter kronprinsen en ualmindelig fremtid, har kongeparret forsøgt at give ham en barndom, der mest muligt mindede om andre børns.

Således kom den lille prins i børnehave nær Fredensborg Slot på “Spirestuen”, og som det første kongebarn blev han indskrevet i en folkeskole, Tranegårdskolen i Hellerup.

Skolegangen fortsatte han på kostskolen Herlufsholm, men efter voldsom kritik af forholdene måtte forældrene trække ham ud i 2. g. og vælge et nyt gymnasium.

Det blev Ordrup Gymnasium, hvorfra han blev student i sommeren 2024.

Herefter drog han ud i verden som mange andre nybagte studenter på en såkaldt dannelsesrejse til Østafrika.

Den israelske regering har ifølge den israelske tv-kanal Kan besluttet at annullere planlagte restriktioner på nødhjælp i Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters onsdag morgen.

Restriktionerne blev varslet tirsdag, efter at Hamas mandag havde udleveret fire døde gidsler.

Hamas er som led i aftalen om en våbenhvile med Israel forpligtet til at udlevere alle 28 døde gidsler, og den israelske regering mente således, at der var sket et brud på aftalen om frigivelse af gidsler.

Tirsdag aften blev yderligere fire døde gidsler udleveret, og det er ifølge KAN det, der er årsag til, at regeringen nu har valgt af sløjfe restriktionerne.

Ifølge Reuters oplyste Israel tirsdag i et notat til FN, at man vil lukke 300 lastbiler med nødhjælp ind i Gaza, hvilket er halvdelen af de 600 lastbiler, som det israelske agentur Cogat, der hører under Israels militær, fredag meddelte, at man forventede ville køre ind.

Israel meddelte også FN, at ingen benzin og gas må komme ind i Gaza, medmindre det har specifikke, humanitære formål.

Tre unavngivne embedsfolk oplyste tirsdag til Reuters, at Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza af samme årsag ville forblive lukket frem til onsdag.

En unavngiven diplomat og en kilde med kendskab til sagen siger til det israelske medie Times of Israel, at Hamas har meddelt, at man onsdag planlægger at udlevere yderligere fire døde gidsler til Israel.

Den israelske forsvarsminister, Israel Katz, fordømte mandag Hamas’ manglende udlevering af døde gidsler, som han kaldte for en “manglende opfyldelse af forpligtelse”

– Enhver forsinkelse eller forsætlig undladelse vil betragtes som en åbenlys misligholdelse af aftalen og vil behandles i overensstemmelse hermed, skrev han på det sociale medie X.

Det kan dog blive vanskeligt at finde alle resterende døde gidsler i Gaza.

Det sagde en talsmand for Røde Kors’ internationale komité tirsdag ifølge Reuters.

Gidslerne kan være skjult under bygninger, som er lagt i ruiner efter den to års krig mellem Hamas og Israel.

Mindst 16 personer har mistet livet, efter at en stor brand tirsdag brød ud i en tøjfabrik i Bangladesh – og myndigheder i landet advarer om, at tallet kan blive opjusteret.

Det skriver mediet BBC.

Brandvæsenet i Bangladesh oplyser, at 16 lig indtil videre er bjærget fra området. Her lyder det, at personerne er blevet brændt i en grad, hvor de er uigenkendelige.

Pårørende til ofrene var tirsdag samlet ud for den fire etager høje fabrik i området Mirpur i hovedstaden Dhaka. Her ledte de ifølge BBC efter flere personer med tilknytning til fabrikken, som endnu ikke er blevet fundet, og som derfor fortsat kan være i livet.

Flere familiemedlemmer havde taget billede af deres savnede slægtninge med, mens de ledte ved de forkullede bygninger.

Branden brød ud tirsdag omkring middagstid lokal tid, og den blev efter tre timer erklæret slukket.

Et tilstødende kemikalielager er dog fortsat i brand, sagde myndighederne tirsdag aften.

Det har endnu ikke været muligt for brandvæsenet at fastslå, om branden brød ud i tøjfabrikken eller i kemikalielager først.

Større brande sker relativt hyppigt i det tætbefolkede Bangladesh. De skyldes ofte dårlig infrastruktur, eller at sikkerhedsstandarder ikke er blevet overholdt.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters beskæftiger landets tøjindustri flere end fire millioner mennesker, og den udgør mere end 10 procent af landets bruttonationalprodukt.

Øjenvidner siger ifølge BBC, at der på kemikalielageret blev opbevaret blegemiddel, plastik og brintoverilte, som alle kan forstærke en brand. Plastik kan desuden frigive giftige dampe ved afbrænding.

Tajul Islam Chowdhury, som er direktør for brandvæsenet, siger til lokale medier, at ofrene formentlig døde øjeblikkeligt, efter at de havde indåndet det, han kalder meget giftig gas.

Han siger også, at politiet fortsat forsøger at finde ud af, hvor ejerne af fabrikken og lageret befinder sig.

Der er blevet iværksat en efterforskning af, hvorvidt driften af kemikalielageret var lovlig.

Det fremgår ikke, hvilke virksomheder der fik produceret tøj på den pågældende tøjfabrik.

I USA er antallet af afskedigelser blandt statsligt ansatte, der sker som følge af den føderale nedlukning i landet, tirsdag blevet nedjusteret.

Siden 1. oktober – hvor nedlukningen gik i gang – er 4108 ansatte blevet afskediget, viser en erklæring indgivet til retten af det amerikanske justitsministerium.

Fra justitsministeriet lød det i et andet retsdokument i sidste uge, at tallet var mindst 4278.

Præsident Donald Trumps administration har tidligere meldt, at nedlukningen ville medføre omfattende nedskæringer blandt de føderalt ansatte.

Ifølge Reuters kan tirsdagens nedjustering i antallet af fyringer være et tegn på, at administrationens plan har vist sig at være for ambitiøs.

Afskedigelserne gælder en brøkdel af den samlede arbejdsstyrke under den amerikanske regering.

Da Trump blev indsat i Det Hvide Hus i januar, var omkring to millioner personer beskæftiget under de amerikanske myndigheder.

Trump har sagt, at afskedigelserne skyldes den føderale nedlukning, der har stået på i to uger. Den sker, fordi lovgiverne i Senatet endnu ikke er blevet enige om en budgetlov for de offentlige udgifter i USA.

En nedlukning betyder, at alle ikke-nødvendige regeringsaktiviteter indstilles.

For at få en budgetlov endeligt vedtaget skal 60 af de 100 medlemmer af Senatet stemme for den. Republikanerne – som repræsenterer Trumps parti – råder over 53 stemmer, så de kan ikke gennemtrumfe loven på egen hånd.

For at presse Demokraterne til at give grønt lys til et forslag til en budgetlov retter Trump nedskæringerne mod ansatte i funktioner og programmer, som ifølge Trump har en særlig værdi for Demokraterne.

Den præcise fordeling af, hvor de 4108 afskedigede personer arbejdede, fremgår ikke umiddelbart.

I retsdokumenter tirsdag har Trumps administration ifølge Reuters også meldt, at 778 ansatte i de amerikanske sundhedsmyndigheder, HHS, i sidste uge blev afskediget ved en fejl.

En embedsmand i HHS siger, at fejlen skyldtes dataafvigelser og behandlingsfejl, der medførte, at 1760 ansatte modtog en varsel om afskedigelse – i stedet for de planlagte 982.

Reuters

En 72-årig mand, som er dømt til døden for drab på to kvindelige sexarbejdere i 1996, er natten til onsdag blevet henrettet i den amerikanske delstat Florida.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Henrettelsen var den første af i alt fire, som denne uge ventes at finde sted i USA.

Samuel Smith blev i 1999 dømt for drabet på kvinderne Christy Cowan og Denise Roach i byen Tampa i Florida. Kvinderne var blevet tævet og kvalt, inden deres lig blev fundet i en dam.

Smith blev henrettet i et statsfængsel i Florida klokken 00.15 dansk tid. Det skete ved en dødelige indsprøjtning. Det var den 14. henrettelse i delstaten i år.

Også i delstaten Missouri har en henrettelse fundet sted natten til onsdag – ligeledes ved en dødelig indsprøjtning.

48-årige Lance Shockly blev idømt dødsstraf for drabet på en politibetjent i 2005.

Betjenten Carl Graham blev skudt og dræbt i sit eget hjem. Han var på det tidspunkt i gang med at efterforske en dødelig bilulykke, hvor Shockly var involveret.

USA’s præsident, Donald Trump, truer med at lukke flere programmer, som Demokraterne tidligere har fået indført.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til onsdag.

Udmeldingen kommer som en reaktion på den fortsatte delvise nedlukning af det føderale statsapparat.

Den republikanske præsident siger, at hans administration fredag vil fremlægge en liste med det, han betegner som demokratiske programmer, som vil blive lukket.

Trump uddyber ikke, hvilke programmer der er tale om, men han indikerer, at de kan blive lukket permanent.

Et program kan være et offentligt initiativ eller en ordning, som indføres som led i en bestemt politik.

Den delvise nedlukning af statsapparatet, der skyldes uenighed i Kongressen omkring en budgetlov, går onsdag ind i sin tredje uge.

Demokraterne har hidtil stået fast på et krav om, at der skal prioriteres flere penge på sundhed i budgetaftalen.

Tirsdag blev en lov, der skulle sikre midlertidig finansiering frem til den 21. november, nedstemt i Senatet, der er et af to kamre i Kongressen.

Selv om Republikanerne sidder på et flertal blandt Senatets 100 medlemmer, så kan regeringspartiet ikke nå op på de nødvendige 60 stemmer uden hjælp fra mindst syv medlemmer af Demokraterne.

I tirsdagens afstemning stemte 49 for loven, mens 45 stemte imod.

Indtil en ny aftale er på plads, er hundredtusindvis af føderalt ansatte hjemsendt uden løn.

Essentielle funktioner – som militæret – fortsætter dog deres opgaver, men udbetalingen af løn udskydes.

Donald Trump meddelte dog i sidste uge på sit sociale medie, Truth Social, at han vil sikre, at landets soldater får udbetalt løn.

Det hænder med jævne mellemrum, at det føderale statsapparat i USA lukker ned. Den længste nedlukning strakte sig over 35 dage fra december 2018 til januar 2019 under Trumps første præsidentperiode.

Dengang nægtede Demokraterne at godkende en budgetlov, som inkluderede en udgift på 5,7 milliarder dollar til at bygge et hegn ved grænsen mellem USA og Mexico. Budgetloven blev til sidst godkendt uden penge til grænsehegnet.

Ueksploderede bomber og granater udgør en stor sikkerhedsrisiko for fordrevne palæstinensere, der vender tilbage til de dele af Gaza, hvor de boede inden krigen.

Sådan lyder meldingen fra ngo’en Handicap International, der arbejder med minerydning og hjælp til ofre.

Anne-Claire Yaeesh, organisationens direktør for de palæstinensiske områder, opfordrer til, at minerydningsudstyr får adgang til Gaza, så det er mere sikkert at færdes i det krigshærgede område.

– Risikoen er enorm. Det antages, at der er blevet nedkastet 70.000 ton sprængstoffer over Gaza, siden starten på krigen, siger Anne-Claire Yaeesh.

Fredag i sidste uge trådte en våbenhvile i kraft i Gaza, efter at den militante gruppe Hamas og Israel efter to års krig var blevet enige om første del af en fredsaftale.

Store dele af Gaza er siden 7. oktober 2023 blevet bombet, og der kan ligge ueksploderet ammunition gemt inde mellem murbrokkerne.

Det kan ifølge Anne-Claire Yaeesh være bomber og granater, der ikke er detoneret, men også kugler.

– Lagene af murbrokker, som har akkumuleret sig, er ekstremt store, siger hun.

Yaeesh tilføjer, at befolkningstætheden og den begrænsede plads i Gaza gør minerydningsopgaven ekstra farlig at udføre.

Tilbage i januar vurderede FN’s minerydningsorganisation, Unmas, at mellem fem og ti procent af den ammunition, der er blevet affyret i Gaza, ikke er eksploderet.

Unmas oplyser tirsdag, at organisationen i de kommende dage vil deltage i en indsats, der skal bidrage til sikkerheden under oprydningsarbejdet i Gaza. Især omkring de veje som benyttes af fordrevne på vej hjem.

Der bor omkring 2,1 millioner mennesker i Gaza på et område på cirka 365 kvadratkilometer. I størrelse svarer det nogenlunde til den danske ø Als.

AFP

En 16-årig dreng er i livsfare, efter at han tirsdag aften blev ramt af en bil, mens han kørte over for rødt på et elløbehjul i Aalborg.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Martin Møller tidligt natten til onsdag til Ritzau.

En af politiets færdselsvogne blev klokken 21.22 opmærksom på drengen, fordi han kørte markant stærkere end tilladt, fortæller vagtchefen.

Han kan ikke fortælle, præcis hvor hurtigt drengen kørte, men oplyser, at drengen kørte hurtigere end den øvrige trafik på strækningen, hvor bilister må køre 50 kilometer i timen.

Hastighedsbegrænsningen for elløbehjul er på 20 kilometer i timen.

Derfor valgte politiet at køre efter drengen og rette henvendelse til ham.

– Han vendte rundt og stak ligesom af fra dem (færdselsvognen, red.). Og så blev det til en eftersættelse, hvor de havde horn og lygter på og prøvede at stoppe ham, siger Martin Møller.

Ved krydset mellem Østeralle og Sønderbro i det centrale Aalborg valgte drengen at køre over for rødt.

– Der blev han frontalt ramt af en bil, der kom fra modsat kørselsretning fra siden af, siger vagtchefen.

Drengen var umiddelbart efter ulykken ved bevidsthed. Han er blevet bragt til hospitalet, hvor det er konstateret, at han er i livsfare.

De pårørende er underrettet.

Sagen vil blive overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), oplyser vagtchefen.

Der vil ikke blive rejst sigtelse mod føreren af den bil, der kørte ind i drengen, fortæller Martin Møller.

Patruljen holdt ifølge vagtchefen god afstand til drengen på elløbehjulet under eftersætningen.