Seneste nyheder

Tre britiske fængselsbetjente er lørdag blevet angrebet af en indsat, der er dømt for at spille en afgørende rolle i bombeangrebet mod Manchester Arena i 2017.

Det skriver flere medier, herunder BBC og The Guardian.

Den indsatte, der angreb de tre betjente, er Hashem Abedi. Han er bror til Salman Abedi, som udløste selvmordsbomben foran arenaen i maj 2017 efter en koncert med popsangeren Ariana Grande.

22 personer mistede livet i bombeangrebet. Det yngste offer var et otteårigt barn.

De tre fængselsbetjente har pådraget sig livstruende skader i forbindelse med angrebet lørdag. Det oplyser fagforeningen for fængselsbetjente i Storbritannien ifølge BBC.

Abedi kastede varm madolie på betjentene og stak dem med “hjemmelavede våben”, skriver mediet.

Angrebet fandt sted i Frankland-fængslet, der ligger i byen Brasside.

Det skete i en isoleret afdeling, hvor de farligste og mest ekstremistiske fanger sidder. Abedi har boet i afdelingen længe, skriver BBC.

Efter lørdagens angreb har formand for fagforeningen for fængselsbetjente Mark Fairhurst sagt, at de indsattes rettigheder i isolerede afdelinger skal genovervejes.

– Jeg mener, at adgangen til madlavningsfaciliteter og andre ting, der kan true personalets liv, bør fjernes med det samme, siger han ifølge The Guardian.

Den britiske justitsminister Shabana Mahmood har også kommenteret angrebet på det sociale medie X.

– Jeg er forfærdet over angrebet på de tre modige betjente i Frankland-fængslet i dag. Mine tanker er hos dem og deres familier.

– Politiet er nu i gang med at efterforske sagen. Jeg vil presse på for at få den hårdest mulige straf. Vold mod vores personale vil aldrig blive tolereret, skriver hun på X.

I 2020 blev Abedi idømt 55 års fængsel for drab, forsøg på drab og planlægning af et angreb i forbindelse med bombeangrebet mod Manchester Arena.

Han hjalp blandt andet med at købe, opmagasinere og transportere dele til selvmordsbomben, der blev brugt under angrebet.

Det er ikke første gang, at Abedi angriber fængselsbetjente.

I 2022 blev han sammen med to andre indsatte fundet skyldig i et “ondskabsfuldt angreb” mod to betjente.

Trods en international efterlysning stod den bosnisk-serbiske leder Milorad Dodik lørdag på en scene i Serbiens hovedstad, Beograd.

Det skriver nyhedsmediet AFP, hvis journalister har set Dodik på scenen.

Ifølge mediet var tusindvis af mennesker samlet til en moddemonstration organiseret af Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, efter måneders protester mod ham.

Dodik blev i februar dømt til et års fængsel for at have overtrådt beslutningerne fra den tyske diplomat Christian Schmidt, der er den internationale fredsudsending i Bosnien-Hercegovina.

Schmidt er den øverste internationale udsending, som fører tilsyn med Dayton-aftalen – en aftale der afsluttede tre års borgerkrig i den tidligere jugoslaviske republik i 90’erne.

Dayton-aftalen resulterede i, at Bosnien-Hercegovina, der ofte blot kaldes Bosnien, i dag består af to enheder med tre etniske grupper. Det er serbiske Republika Srpska og føderationen af bosniere og kroater.

Ifølge BBC er den internationale fredsudsending stadig den øverste myndighed i Bosnien og har magten til at indføre eller annullere love og fyre embedsmænd fra dommere til politiske ledere.

Som leder af Srpska har Dodik længe talt for en løsrivelse af Republika Srpska, hvilket strider mod både bosnisk lov og Dayton-aftalen.

Men trods en internationale efterlysnings fra bosniske myndigheder, stod Dodik på scenen og roste den serbiske præsident i weekenden.

– Vucic er i dag den eneste mand, der kan holde sammen på et stærkt og mægtigt Serbien både nationalt og udenrigspolitisk, særligt i disse ustabile tider, sagde han ifølge AFP.

Aleksandar Vucic har mødt stor modstand fra befolkningen, efter 15 mennesker døde i byen Novi Sad i november sidste år, da taget på en togstation kollapsede.

Ulykken udløste beskyldninger om korruption og forsømmelse fra den serbiske regerings side.

Hamas’ militante fløj har lørdag offentliggjort en video, der viser et gidsel i live i Gaza.

Det skriver både AFP og det israelske medie Times of Israel, der identificerer gidslet som en israelsk-amerikansk soldat med amerikansk statsborgerskab.

Videoen er ifølge AFP mere end tre minutter lang og viser gidslet, en mand, siddende i et lille lukket rum.

AFP skriver, at det ikke har været muligt at verificere videoen.

Ifølge Times of Israel siger manden i videoen, at han har været tilbageholdt i 551 dage, hvilket indikerer, at videoen er optaget for nylig.

Videoen skulle desuden være den anden optagelse af gidslet, som Hamas har offentliggjort.

Gidslet arbejdede som soldat tæt på grænsen til Gaza, da han blev kidnappet under Hamas-angrebet 7. oktober.

Her sendte Hamas raketter mod Israel, trængte ind over grænsen og dræbte omkring 1200 israelere i kibbutzer, på en militærbase og på en musikfestival og tog 251 gidsler med til Gaza.

Efterfølgende angreb Israel, og over 50.000 palæstinensere er ifølge sundhedsmyndighederne i det Hamas-kontrollerede Gaza blevet dræbt under krigen.

Der er siden blevet frigivet eller befriet en del israelske gidsler. Andre gidsler er meldt dræbt.

Den 19. januar trådte en våbenhvile i kraft. Den skulle løbe i tre faser. Første fase udløb den 1. marts, og i den fase blev der frigivet 33 gidsler og omkring 1800 palæstinensiske fanger.

Men våbenhvilens anden fase blev aldrig en realitet, og Israel genoptog angreb mod Gaza 17. marts.

Hamas holder fortsat 58 eller 59 gidsler til fange. 34 af dem er ifølge Israels militær døde.

Hamas har flere gange under den 18 måneder lange krig offentliggjort videoer af gidsler, der tigger om at blive løsladt, men israelske myndigheder har indtil videre afvist videoerne som propaganda, skriver Reuters.

Et F-16-fly er blevet skudt ned i Ukraine og piloten, 26-årige Pavlo Ivanov, er blevet dræbt.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X.

Flyene, der er fremstillet i USA, er doneret af blandt andet Danmark og Holland, og de første leverancer startede i sommeren sidste år.

Ifølge Ukraine styrtede det første F-16-fly ned i august 2024 under et russisk missilangreb. Også dengang døde piloten, skriver AFP.

Dermed er hændelsen lørdag den anden gang, et F-16 fly er blevet skudt ned i Ukraine efter de udenlandske leverancer af fly.

Danmarks mest vindende håndboldklub hos herrerne, KIF Kolding, er ikke længere en del af landets bedste håndboldrække, når den næste sæson begynder efter sommerferien.

I grundspillets sidste spillerunde lørdag blev direkte nedrykning en endelig kendsgerning for klubben, der har vundet DM-guld 14 gange.

For at undgå nedrykning skulle KIF selv vinde på hjemmebane mod Sønderjyske, mens Grindsted skulle tabe sin kamp ude mod Bjerringbro-Silkeborg (BSH), og Grindsted sendte KIF ned ved at vinde med 33-30.

Nogle minutter senere sluttede KIF’s hjemmekamp mod Sønderjyske 27-27. mod Sønderjyske.

Grindsted var ellers klar underdog i udekampen mod BSH, men formåede at hænge på igennem hele første halvleg, som sluttede 18-18.

Efter pausen fortsatte Grindsted de gode takter og bragte sig foran med 21-18, mens BSH svarede tilbage og bragte balance med godt ti minutter tilbage.

Grindsted sluttede dog godt af og endte alligevel med at vinde med tre overskydende mål.

Grindsted slipper nu for direkte nedrykning, men risikerer stadig at ryge et trin ned, når holdet skal ud i nedrykningsspil mod Ribe-Esbjerg, Nordsjælland, Sønderjyske og TMS Ringsted.

KIF kæmpede for sin chance mod Sønderjyske og var længe på vinderkurs.

Sønderjyske kom foran med 9-5, men KIF formåede derfra at komme bedre med, og da kampen var halvvejs, var afstanden mindsket til 14-15.

KIF kom også godt ud til anden halvleg, og efter seks minutter lykkedes det at bringe sig foran for første gang i kampen ved Lauritz Legér.

Legér fremtvang i minutterne efter to straffekast, men Kristian Stoklund formåede kun at score på det ene, og han sendte sit forsøg på stolpen, da han kunne øge til 19-16. Senere kom KIF alligevel foran med tre ved 23-20.

Grindsteds kamp sluttede, da der fortsat resterede syv minutter i Kolding, og dermed havde KIF ikke længere chancen for at overleve, og det lykkedes for Sønderjyske at hive det ene point med hjem.

Allerede inden sidste spilledag stod det klart, at Aalborg ville vinde grundspillet foran GOG, og nordjyderne rundede af med endnu en sejr på 29-25 over Nordsjælland, mens GOG hjemme tabte overraskende med 27-32.

Fredericia sluttede treer efter sejren på 32-27 over Skanderborg AGF, der slutter som nummer fem. Mors-Thy rykkede op som nummer fire.

BSH blev nummer seks foran TTH Holstebro og Skjern, der fuldender top-8, der skal kæmpe om medaljer.

Efter nogle timer er lørdagens drøftelser mellem USA og Iran, som skal sætte gang i nye forhandlinger om det iranske atomprogram, afsluttet.

Det oplyser det iranske udenrigsministerium, der tilføjer, at samtalerne fandt sted i en “konstruktiv” og “respektfuld” atmosfære.

Drøftelserne i Muscat, hovedstaden i Oman, foregik i separate rum, og omanske embedsmænd videresendte beskeder mellem delegationerne.

De to landes repræsentanter talte imidlertid direkte sammen i nogle minutter, oplyser det iranske udenrigsministerium.

Drøftelserne vil fortsætte i næste uge, lyder det videre.

I spidsen for forhandlingerne er USA’s særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, og Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Det Hvide Hus har efterfølgende bekræftet, at de to parter skal mødes igen næste lørdag, skriver Reuters.

Derudover ekkoer Det Hvide Hus det iranske udenrigsministerium og kalder dets diskussionen med landet “positiv og konstruktiv”.

Det er første gang i flere år, at der finder samtaler sted mellem USA og Iran på så højt niveau.

Tidligere har Esmaeil Baqaei, talsperson for det iranske udenrigsministerium, fortalt, at drøftelserne “kun er begyndelsen”.

Drøftelserne finder sted i skyggen af gentagne amerikanske trusler om militær indgriben i Iran, hvis ikke der kommer en aftale.

USA vil på ingen måde acceptere, at Iran får en atombombe.

Så sent som onsdag sagde USA’s præsident, Donald Trump, at han ikke vil afvise militær indgriben i Iran.

Parterne søger en ny atomaftale, efter at Donald Trump under sin første præsidentperiode trak USA ud af en aftale fra 2015, som Iran havde indgået med med USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.

Med aftalen skulle Iran stoppe udviklingen af sit atomprogram til gengæld for ophævelse af sanktioner mod landet.

Men Trump beskrev efterfølgende aftalen som fejlagtig, da den ifølge præsidenten ikke forhindrer en iransk atombombe.

Herefter genindførte Trump amerikanske sanktioner mod Iran.

Siden har Iran ifølge nyhedsbureauet Reuters langt overskredet aftalens grænser for uranberigelse.

Uran kan anvendes som det radioaktive stof i atombomber.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, undtager computere, telefoner og chips fra gengældelsestold.

Det oplyser USA’s told- og grænsemyndigheder, skriver det amerikanske medie CNBC.

Undtagelsen kommer, efter Trump den seneste tid har hævet tolden på kinesiske varer markant.

Med den seneste opjustering af toldsatsen i denne uge ligger USA’s told på kinesiske varer på mindst 145 procent.

Som modsvar har Kina hævet tolden på amerikanske varer til 125 procent.

Tidligere var forventningen, at den høje told særligt ville påvirke teknologivirksomheden Apple, der producerer over 80 procent af dets produkter i Kina, skriver CNBC.

Kinas finansministerium har tidligere ifølge AFP sagt, at de høje amerikanske toldsatser trodser “grundlæggende økonomiske love og sund fornuft”.

Kineserne har derfor igen officielt indgivet en klage til Verdenshandelsorganisationen (WTO) over den amerikanske straftold på kinesiske varer, skriver Reuters.

Donald Trump offentliggjorde i sidste uge en række omfattende forhøjede toldsatser for lande verden over.

Det har sendt rystelser igennem aktiemarkeder fra USA til Asien, og frygten for en recession er steget.

Onsdag i denne uge ændrede den amerikanske præsident kurs og lempede tolden for stort set alle lande i 90 dage – men ikke Kina.

Donald Trump har sagt, at tolden vil stige for lande, der indfører eller øger tolden på amerikanske varer.

Den amerikanske præsident anerkender vanskelighederne ved sin toldpolitik. Men han fastholder samtidig, at det er den rette kurs for USA.

Han vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og på den måde skabe amerikanske arbejdspladser og sætte gang i den amerikanske økonomi.

En mand er lørdag blevet ramt af en bil, mens han skiftede dæk, og skaderne har kostet ham livet.

Det fortæller vagtchef Michael Henriksen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

– Det er en person, der er ved at skifte dæk på sin bil, og han bliver så påkørt bagfra. Han er nu desværre afgået ved døden, siger vagtchefen kort før klokken 15.

Den trafikdræbte – en 55-årig mand – stod i vejkanten og arbejdede ved sin bil, da han blev påkørt.

Ulykken er sket på Tøndervej syd for Øster Lindet, der ligger cirka otte kilometer øst for Gram. Politiet modtog anmeldelsen klokken 13.20.

Som følge af ulykken var Tøndervej – også kendt som rute 25 – spærret i begge retninger fra Røddingevej.

Politiet er færdige på stedet, og vejen er åben igen for trafik i begge retninger.

Føreren af bilen, der påkørte den 55-årige, har ikke pådraget sig skader, siger vagtchefen.

På nuværende tidspunkt vil politiet ikke oplyse, om bilisten er blevet sigtet for noget i forbindelse med ulykken.

En bilinspektør var tilkaldt for at undersøge ulykkesstedet nærmere.

Bilinspektører, der har til opgave at undersøge alvorlige trafikulykker, kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Hans Peter Poulsen, der er tidligere minister for boliger og infrastruktur i Grønland, bliver ny direktør for det grønlandske mediehus KNR.

Det skriver KNR på sin hjemmeside.

Han overtager posten 1. maj fra Bjørk Lange Olsen, der siden hjemsendelsen af Annga Lynge i februar har siddet som konstitueret direktør.

KNR har været i krise den seneste tid, hvor der har været stor utilfredshed blandt medarbejderne.

Medarbejdere i nyhedsafdelingen nedlagde eksempelvis arbejdet midt i den grønlandske valgkamp tidligere i år.

– KNR har på det seneste kæmpet med store udfordringer med at forsyne befolkningen med nyheder, især på radioavisen. En situation som denne kræver, at KNR ledes af en handlekraftig og robust direktør, lyder det i en pressemeddelelse fra KNR’s bestyrelsesformand, Nukaaraq Eugenius.

Hans Peter Poulsen blev udpeget som minister for boliger og infrastruktur i september 2023.

Nu er en ny regering trådt til efter valget, og Hans Peter Poulsens nye opgave er at få styr på KNR igen.

– Den grønlandske befolkning har brug for et styrket KNR, og vi kan mærke, at det nye Naalakkersuisut (regeringen i Grønland, red.) er klar til at støtte os i vores indsats for at stabilisere virksomheden.

– Det er vores håb, at vi med Hans Peter Poulsen ved roret kan begynde at se fremad, selv om havet ikke altid er isfrit, siger Nukaaraq Eugenius.

Midt i valgkampen i sidste måned blev en række medarbejdere bortvist fra KNR. Det drejede sig om to redaktører og to tolke i KNR’s nyhedsafdeling.

Begrundelsen for bortvisningen var angiveligt, at de fire havde deltaget i det, som KNR’s ledelse betragtede som en ulovlig arbejdsnedlæggelse.

Tysklands nye regering vil gøre det lovligt at skyde ulve ved at ændre landets naturbeskyttelseslovgivning.

Målet er at øge beskyttelsen af dyr som får, geder og heste.

Det skriver det tyske medie Bild ifølge TV Syd.

Den tyske regering vil straks følge op på, at EU-Kommissionen har nedgraderet ulvens status fra strengt beskyttet til beskyttet, lyder det.

Lovændringen er en del af en ny regeringsaftale mellem socialdemokratiske SPD og konservative CDU/CSU.

Den vil ifølge den tyske regering betyde en “juridisk sikker fjernelse” af ulve.

Ifølge et føderalt dokumentations- og rådgivningscenter om ulve, DBBW, var der i 2023 knap 1300 ulveangreb i Tyskland.

De førte til, at næsten 6000 dyr – heraf omkring 5000 får – blev såret eller dræbt.

Tal fra den tyske naturstyrelse (BfN), som står for ulveovervågningen i Tyskland, viste sidste år en stigning på 262 i antallet af fundne ulve.

Stigningen dækker over overvågningssæsonen 2023/2024, hvor der samlet blev bekræftet 1601 ulvefund i Tyskland.

Det svarer til en stigning på knap 20 procent sammenlignet med sæsonen forinden.

USA’s sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., lover en stor indsats, der på fem måneder skal finde årsagerne til det, som han kalder en “autismeepidemi”.

Kennedy Jr., som har talt for ellers afviste teorier om en sammenhæng mellem vacciner og autisme, siger, at hundredvis af forskere vil komme med et resultat senest til september.

– Til september ved vi, hvad der har forårsaget autismeepidemien, og vi vil være i stand til at eliminere eksponeringen (til årsagerne, red.), siger han ifølge BBC.

Autismeorganisationer, læger og forskere har udtrykt stor skepsis over for Kennedys tilgang.

Autisme er en samlet betegnelse for flere udviklingsforstyrrelser, som har været genstand for forskning igennem årtier – et forhold, som flere af kritikerne fremhæver.

Til nyhedsbureauet AFP siger Hugo Peyre, som er børnepsykolog ved Universitetshospitalet i Montpellier, at Kennedys udtalelser er udtryk for “uvidenhed”.

Der er således ikke én enkelt årsag til autisme, som kan give vanskeligheder med socialt samspil og ofte kædes sammen med intense interesser for emnemæssigt snævre områder.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, skriver, at forskning peger på, at “flere faktorer, både genetiske og miljømæssige, bidrager til autisme ved at påvirke den tidlige udvikling af hjernen”.

– Næsten 200 gener er blevet knyttet til autisme, og omkring 80 procent af autismetilfælde kan knyttes til genetiske mutationer, siger Thomas Bourgeron, som leder laboratoriet for gener og kognitive funktioner ved Pasteur-Instituttet, til AFP.

Antallet af diagnosticerede tilfælde af autisme har været stigende i senere år. Ifølge eksperter kan det blandt andet skyldes øget opmærksomhed på autisme.

Hugo Peyre mener derfor, at det er forsimplet at tale om en “autismeepidemi”, og han understreger, at der er forskel på antallet af diagnoser og det faktiske antal personer med autisme.

Der kan være kø foran pladebutikker verden over, når vinylplader og butikkerne hædres på pladebutikkernes festdag, Record Store Day, lørdag.

Dagen er opfundet for at sætte fokus på de mange pladeforretninger i verden, der har overlevet nedgangen i salget af musik i fysisk form.

På den dag udkommer flere hundrede forskellige udgivelser eksklusivt og i begrænset oplæg. Heriblandt et livealbum fra den danske rockgruppe D-A-D.

D-A-D udgiver lørdag et firedobbelt livealbum med titlen “Live from the Arena”, der gengiver rockbandets koncert i Royal Arena sidste år i forbindelse med deres 40-års jubilæum.

I den forbindelse er bandet også omkring to vinylbutikker i København, hvor de signerer den nye udgivelse – enten som lp eller som cd. Det skriver bandet på Facebook.

Keith Kellogg, USA’s særlige Ukraine-udsending, foreslår, at britiske og franske soldater kan have kontrolzoner i Ukraine efter en mulig våbenhvile.

Den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver kommer med forslaget i et interview med The Times offentliggjort lørdag.

Styrkerne kan have ansvarszoner vest for floden Dnepr, foreslår han.

Imens vil en demilitariseret zone adskille dem fra russiskbesatte områder i øst.

– Man kunne næsten få det til at se ud som det, der skete med Berlin efter Anden Verdenskrig, hvor man havde en russisk zone, en fransk zone, en britisk zone og en amerikansk zone, siger han.

Kellogg har senere gjort det klart, at USA ikke vil komme til at levere soldater til at sikre våbenhvilen.

Da de vestlige styrker vil befinde sig vest for Dnepr, vil de “overhovedet ikke være provokerende” over for Rusland, mener 80-årige Kellogg. Han siger, at Ukraine er stort nok til, at flere hære kan være til stede og opretholde en våbenhvile.

For at sikre at de britiske, franske, ukrainske og andre styrker ikke kommer i kamp med russere, vil der være brug for en bufferzone, siger han.

– Man ser på et kort og så skaber man – i mangel af en bedre betegnelse – en demilitariseret zone (DMZ), siger han.

– Man har så en DMZ, som man kan monitorere, og så har man en zone, hvor der ikke må skydes, siger Kellogg, men tilføjer så:

– Kommer der til at være brud (på våbenhvilen, red.)? Sandsynligvis, for det gør der altid. Men ens evne til at monitorere den er problemfri.

Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Kellogg erkender, at den russiske præsident, Vladimir Putin, måske ikke vil acceptere forslaget.

Netop Storbritannien og Frankrig står i spidsen for drøftelser i regi af en “koalition af villige” på cirka 30 lande, hvoraf flere ventes at skulle stille soldater til rådighed til at opretholde en fred i Ukraine.

AFP

Påsken betyder ofte store rejsedage på tværs af landet. Men flere rejsende vil blive mødt med en ændret togtrafik i påsken på grund af sporfornyelse.

Det skriver DSB på sin hjemmeside under “planlagte ændringer” i trafikken.

Den ændrede plan trådte i kraft fredag aften og vil vare til og med mandag 21. april.

– Ændringerne skyldes, at Banedanmark fornyer sporene på flere strækninger, skriver DSB.

Helt konkret gælder det blandt andet mellem Kolding og Esbjerg, hvor der frem til 16. april kører togbusser i stedet for tog.

Det samme gør sig gældende mellem Odense og Esbjerg og Odense og Fredericia fra 16. april til og med 21. april.

Sjælland er også blevet ramt af ændringer i togtrafikken. Mellem Næstved og Vordingborg er der indsat togbusser frem til 19. april.

Hvis man skal til eller fra Tyskland i påsken, bør man også tjekke rejseplanen.

Fra fredag 18. april til og med mandag 21. april er der indsat togbusser mellem Odense og Hamborg og mellem Tinglev og Hamborg.

Banedanmark oplyser til Ritzau, at der er færre passagerer i påsken end i hverdagene blandt andet med de daglige pendlere.

– Vi lægger vores sporarbejde, hvor det generer færrest muligt, lyder det.

Mere end halvdelen af danskerne følger ikke regering og myndigheders anbefaling om at anskaffe sig et nødlager i hjemmet.

Det viser en måling, som Epinion har lavet for DR.

Helt konkret svarer 62 procent, at de ikke har fulgt rådene om prepping. Rådene går på at have mad og vand til at kunne klare sig i tre dage. 34 procent svarer, at de har fulgt rådene.

Anbefalingerne blev meldt ud første gang for knap et år siden – 15. juni 2024 – da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og beredskabsdirektør Laila Reenberg tonede frem på et pressemøde.

Danskerne skulle – grundet den usikre sikkerhedssituation og risiko for angreb på kritisk infrastruktur og forsyning – være klar til at skabe sig et lager af vand og mad, der kan holde sig uden for køleskabet, så man kan klare sig i tre dage.

Det omtales ofte som såkaldt prepping – forberedelse.

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) erkender over for DR, at der skal gøres mere i forhold til at få danskerne til at preppe.

– Og derfor kommer vi til at skrue op for indsatsen i den kommende tid. For det kan ikke nytte noget, at alle os, der kan klare os selv, risikerer at ligge myndighederne til last i en krisesituation, siger han til mediet.

I en anden undersøgelse i december fra Voxmeter lød det også, at flertallet af danskerne ikke havde preppet.

Konkret svarede 50,7 procent nej til at have fulgt anbefalingerne.

Voxmeter-målingen viste også en splittelse. For næsten lige så mange havde helt eller delvist fulgt anbefalingerne.

37,4 havde fulgt anbefalingerne delvist, mens 10 procent havde fulgt dem fuldt ud.

Myndighederne anbefaler blandt andet, at man har tre liter vand per person per døgn på nødlageret.

Derudover lyder det også, at man skal have mad til tre døgn i husstanden. Det skal være mad, der kan holde sig i længere tid uden for køleskab og fryser.

Argentinas svækkede økonomi kan se frem til økonomisk hjælp fra flere kanter.

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Interamerikanske Udviklingsbank (IDB) har annonceret, at de samlet vil give 42 milliarder dollar til det sydamerikanske land.

Helt konkret godkendte IMF fredag en ny fireårig redningspakke på 20 milliarder dollar.

Derudover kommer Verdensbanken med en støttepakke til en værdi af 12 milliarder dollar. Imens vil IDB give “op til 10 milliarder dollar” i offentlig og privat finansiering over de næste tre år .

Det samlede beløb svarer til omkring 276 milliarder kroner.

Argentinas økonomi har i årevis har haft det svært og været præget af tårnhøj inflation.

I marts sagde præsident Javier Milei i sin årlige tale for den lovgivende forsamling, at regeringens sparepolitik kommer til at vare flere år.

Milei har gentagne gange haft en motorsav med til offentlige arrangementer. Motorsaven skal illustrere præsidentens plan om at skære markant i de offentlige udgifter.

Han har haft magten siden december 2023.

I sin regeringstid har Javier Milei afskediget titusindvis af tjenestemænd, skåret i offentlige styrelser og sænket støtte til lokale regeringer for at skære i bureaukratiet og puste liv i Argentinas svækkede økonomi.

Præsidentens spareplaner var med til at give Argentina landets første budgetoverskud i 14 år i 2024.

– Argentina vil blive landet med den stærkeste økonomiske vækst i de kommende 30 år, sagde præsidenten fredag i tv-transmitteret tale og tilføjede, at økonomien vil vokse “som aldrig før”.

Verdensbanken har oplyst, at den vil frigive 1,5 milliarder dollar til landet øjeblikkeligt.

Imens vil IMF komme med en “øjeblikkelig udbetaling” på 12 milliarder dollar. Det fremgår af en pressemeddelelse.

– Det er en tillidserklæring til regeringens vilje til at fremme reformer, fremme vækst og levere højere levestandarder for det argentinske folk, har IMF-chef Kristalina Georgieva skrevet på det sociale medie X.

Argentina skylder i forvejen IMF 44 milliarder dollar grundet en låneaftale fra 2018.

Landet blev en del af organisationen i 1956 og er med længder IMF’s største låntager. Med den seneste aftale har IMF samlet givet 23 redningspakker til Argentina gennem tiden, skriver Reuters.

AFP

Der er ikke offentliggjort mange oplysninger om et møde mellem USA’s diplomatiske udsending Steve Witkoff og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Mødet fandt sted fredag i Sankt Petersborg.

På statsligt russisk tv sås Putin byde Witkoff velkommen i Sankt Petersborgs præsidentbibliotek. Statslige nyhedsbureauer skrev senere, at mødet varede over fire timer.

Efter at mødet var afsluttet, lød det fra fra Kreml, at mødets tema var “aspekter af en ukrainsk aftale”.

Witkoff er egentlig USA’s særlige udsending til Mellemøsten, men er blevet en nøglefigur mellem USA og Rusland, der langsomt nærmer sig hinanden angående spørgsmålet om krigen i Ukraine.

Blandt andet taler man fra russisk side om fælles investeringer i Arktis og udvinding af sjældne mineraler i Rusland.

Det russiske medie Izvestia offentliggjorde fredag en video af Witkoff, der forlader et hotel i Sankt Petersborg sammen med Putins økonomiske forhandler Kirill Dmitrijev.

Ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass kaldte Dmitrijev samtalerne fredag for produktive.

Det er tredje gang i år, at Witkoff og Putin mødes.

Den amerikansk-russiske dialog om en våbenhvile forud for en mulig fredsaftale, der skal afslutte krigen i Ukraine, ser ud til at være gået i stå på grund af uenighed om betingelser for en fuldbyrdet pause i krigen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har vist tegn på at miste tålmodigheden. Han har talt om at indføre sekundære sanktioner mod lande, der køber russisk olie, hvis han føler, at Rusland trækker tiden.

Ifølge to anonyme kilder har ukrainske embedsmænd de seneste dage sendt USA en liste over mål, som de mener, at Rusland har ramt – og som bryder den våbenhvile for energiinfrastruktur, som de to lande blev enige om i marts.

Fredag lød det fra Trump på hans eget sociale medie, Truth Social:

– Rusland er nødt til at komme i gang. Alt for mange mennesker død – tusinder per uger – i en forfærdelig og meningsløs krig, som aldrig skulle have fundet sted, og som ikke ville være startet, hvis jeg var præsident dengang!

Rusland gik ind i Ukraine i 2022. Dengang var demokraten Joe Biden præsident i USA.

Reuters

En dommer i Los Angeles har besluttet, at en ny domsafsigelse for brødrene Lyle og Erik Menendez, der er idømt livstid for mordene på deres forældre, kan finde sted.

Det er dommeren Michael Jesic, der har afsagt kendelsen. Retsmødet og en ny domsafsigelse vil finde sted 17. og 18. april.

Domsafsigelsen kan muligvis give brødrene ret til prøveløsladelse og kan derfor resultere i, at de løslades efter 35 år bag tremmer.

Statsadvokaten i Los Angeles Nathan Hochman havde ellers modsat sig en ny dom. Men det har Michael Jesic tilsidesat.

Brødrene, der i dag er 57 og 54 år gamle, fulgte med via et videolink fra fængslet. De sad ved siden af hinanden iklædt blå fængselsuniformer.

Brødrenes advokat, Mark Geragos, sagde efter høringen til de fremmødte journalister:

– I dag er en god dag. Retfærdighed vandt over politik.

Hochmans forgænger som statsadvokat, George Hascon, var fortaler for at løslade brødrene, efter at de sidste år anmodede om, at sagen blev taget op igen.

Her kom der nye beviser frem i sagen. Disse beviser tydede på, at brødrene var blevet misbrugt af deres forældre.

Hascon blev imidlertid besejret af Hochman ved valget i november.

Hocman lagde en hårdere linje over for brødrene og krævede, at de indrømmede at have fortalt “løgne” om mordene på forældrene, før han ville støtte en eventuel løsladelse.

Det nye bevismateriale tæller blandt andet et brev skrevet af Erik Menendez, hvor han ifølge sine advokater fortæller om, at han blev seksuelt misbrugt af sin far gennem sin barndom.

Menendez-brødrene blev i 1996 dømt for overlagt at have skudt og dræbt deres forældre, José og Kitty Menendez, i deres hjem i Beverly Hills den 20. august 1989. Straffen lød livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

Sagen optog USA i 90’ene, fordi brødrene var sønner af José Menendez, som ejede et pladeselskab og var direktør i underholdningsindustrien.

Lyle var 21 år, og Erik var 18 år, da mordene skete.

En ny Netflix-dokumentarserie fremviste de nye beviser og støttede brødrenes påstande om, at de blev seksuelt misbrugt af deres far, hvilket fik Gascon til at støtte, at de skulle dømmes mildere og løslades.

I første omgang nægtede brødrene at have noget med mordene at gøre og forsøgte at få skyderiet til at ligne et drab begået af en bande.

Senere indrømmede de at have dræbt forældrene og hævdede, at de gjorde det i selvforsvar.

Flere medlemmer af Menendez-familien støtter brødrenes løsladelse. Det gælder blandt andre Jose og Kitty Menendez’ søstre.

Men Kitty Menendez’ bror, Milton Anderson, der for nylig gik bort, har modsat sig løsladelsen og afviser, at brødrene blev misbrugt.

Reuters

Tusindvis af personer fra Afghanistan og Cameroun står til at miste en midlertidig beskyttelse mod at blive deporteret.

USA’s regering har ophævet beskyttelsen – også kaldt TPS – for omkring 14.600 afghanere og cirka 7900 camerounianere.

Det oplyser en talsperson fra USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed.

TPS står for Temporary Protected Status og kan tildeles personer, hvis hjemland oplever en naturkatastrofe, væbnet konflikt eller andre usædvanlige hændelser.

Statussen varer 6 til 18 måneder og kan fornyes af USA’s minister for indenlandsk sikkerhed. Ud over beskyttelse mod at blive deporteret giver den en arbejdstilladelse.

Som følge af ophævelsen står de omfattede afghanere til at miste deres TPS i maj, mens de omfattede personer fra det afrikanske land vil miste den i juni.

USA’s minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, er nået frem til, at forholdene i de to lande ikke længere berettiger den beskyttede status. Det siger talsperson Tricia McLaughlin i en erklæring.

USA evakuerede mere end 82.000 afghanere fra Afghanistan, efter at Taliban tog magten i 2021. Det skete, da de USA-ledede styrker trak sig ud af landet efter 20 års tilstedeværelse. Den militante bevægelse styrede også Afghanistan fra 1996 til 2001.

Over 70.000 af disse fik lov til at rejse ind i USA – en tilladelse, der gjaldt i to år.

I 2023 lød det fra ministeriet, at TPS var berettiget – blandt andet grundet væbnet konflikt Afghanistan.

Det fremgår ikke af Reuters’ artikel, hvorfor de cirka 7900 camerounianere oprindeligt fik tildelt statussen.

En konflikt brød ud i det overvejende fransktalende land i slutningen af 2016, efter at præsident Paul Biya, der har siddet på posten siden 1982, med vold nedlagde fredelige protester i landets to engelsksprogede regioner.

AFP har tidligere skrevet, at separatister gentagne gange har dræbt eller kidnappet tjenestemænd, herunder lærere eller folkevalgte personer, som de beskylder for at “samarbejde” med centralregeringen i Cameroun.

Mindst 6000 civile er ifølge Human Rights Watch blevet dræbt af regeringsstyrker og separatistkrigere siden begyndelsen af konflikten, har AFP skrevet.

Reuters

Den amerikanske præsident, Donald Trump, føler sig “i rigtig god form” efter et årligt lægebesøg, der er hans første, efter at han blev indsat som præsident i januar.

Det siger han til journalister om bord på Air Force One, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg følte, at jeg var i rigtig god form. Godt hjerte, siger Trump.

– Jeg tog en kognitiv test. Jeg ved ikke, hvad jeg skal fortælle jer, andet end at jeg svarede rigtigt på alle spørgsmålene, siger han.

Han siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han tror, at resultaterne fra undersøgelsen vil blive udgivet søndag.

Den 78-årige præsident spiller ofte golf, og han hverken drikker alkohol eller ryger, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han nyder ifølge AFP dog at indtage forskellige typer fastfood og gennemstegte bøffer. Han er heller ikke kendt for at være glad for motion.

Ved Trumps første lægeundersøgelse som præsident i 2018 – under hans første embedsperiode – lød det, at præsidenten burde tabe sig omkring 4,5 til 6,8 kilo, men at hans helbred overordnet set var “fremragende”.

Et år senere viste en lægeundersøgelse ifølge AFP, at Trump med en højde på omkring 190 centimeter og en vægt på 110 kilo havde taget 3,2 kilo på, siden han tiltrådte som præsident i sin første periode.

Trump blev ved sin indsættelse i januar den ældste præsident til at overtage embedet i USA. Han slog rekorden fra forgængeren Joe Biden. Han var ligeledes 78 – men et par måneder yngre – da han blev præsident i 2021.

Joe Bidens fremskredne alder var et af de vigtigste punkter i Trumps valgkamp.

Gang på gang fremstillede han sig selv som et energisk alternativ til den til tider ustabile Biden. Biden er i dag 82 år og er dermed tre et halvt år ældre end Trump.

Under den amerikanske valgkamp i 2015 offentliggjorde Trumps læge Harold Bornstein et brev, hvori der stod, at Trumps blodtryk var “forbløffende fremragende”.

Hvis Trump blev valgt som præsident, kunne Borstein “utvetydigt sige”, at Trump ville være “den sundeste person, der nogensinde er blevet valgt til præsidentposten”, stod der også.

Ifølge AFP sagde Bornstein dog efterfølgende selv til mediet CNN, at Trump selv havde “dikteret hele brevet. Jeg skrev ikke det brev”.