Seneste nyheder

201 mennesker er dræbt og 747 såret i de angreb, USA og Israel har rettet mod Iran lørdag.

Det viser en opgørelse fra hjælpeorganisationen Røde Halvmåne ifølge det iranske nyhedsbureau Isna.

Tabstallene er de første, der er blevet offentliggjort fra Iran. De er ikke bekræftet af iranske myndigheder.

Angrebene har ifølge Røde Halvmåne ramt 24 af Irans 31 provinser.

– Røde Halvmåne er i forhøjet beredskab, lyder det videre i meddelelsen fra organisationen.

Tidligere lørdag har iranske myndigheder meddelt, at 85 mennesker er dræbt i et angreb på en pigeskole i det sydlige Iran.

Det har ikke været muligt at få oplysningerne verificeret fra anden side.

USA og Israel indledte natten til lørdag et omfattende angreb mod Iran. Begrundelsen er, at Iran ikke skal være i stand til at udvikle hverken atomvåben eller missiler, der kan nå USA.

Iranske myndigheder opfordrede lørdag eftermiddag indbyggerne i hovedstaden Teheran, hvor der bor flere end ti millioner mennesker, til at forlade byen.

De amerikansk-israelske angreb fik Iran til at svare igen med missiler og droner, der tvang indbyggere over store dele af Mellemøsten til at søge i dækning.

I De Forenede Arabiske Emirater melder myndighederne om ét civilt dødsoffer.

I Dubai og Abu Dhabi har iranske modangreb forårsaget materiel ødelæggelse.

I Israel, Saudi-Arabien, Qatar, Bahrain, Jordan og Kuwait lød der højlydte brag fra luften, når landenes luftforsvar blev aktiveret for at skyde iranske missiler og droner ned.

Fælles for de arabiske lande, der blev angrebet, er, at de huser amerikanske militærbaser. Disse baser var angiveligt mål for de iranske angreb.

Tidligere lørdag hævdede en talsmand for Irans magtfulde Revolutionsgarde, at hundredvis af amerikanske soldater var dræbt rundt om på USA’s baser i regionen.

Men det afviser USA’s centralkommando, Centcom, der ikke har modtaget rapporter om hverken dræbte eller sårede på amerikansk side.

AFP

Lamine Yamal tryllede og scorede tre flotte mål, der sikrede Barcelona sejren over Villarreal og tre vigtige point i topkampen i La Liga.

Catalanerne blev udfordret af tredjepladsen i den spanske liga, men overlevede presset og vandt lørdagens kamp på Camp Nou 4-1.

Den unge stjerne Yamal var i første halvleg i en klasse for sig og nettede to gange på ti minutter, mens han fik Villarreal-forsvaret til at se fortabt ud.

I anden halvleg scorede den 18-årige spanier igen og fuldendte dermed sit første hattrick i karrieren.

Barcelona bringer sig med sejren fire point foran La Ligas nummer to, Real Madrid, der dog har spillet en kamp færre. Real Madrid skal forsøge at holde trit med topholdet, når hovedstadsklubben mandag møder Getafe.

Villarreal har haft en stærk sæson, men er et godt stykke efter de to førende hold.

Gæsterne fik lørdag hurtigt problemer i Barcelona.

Efter knap en halv time blev Yamal sendt afsted efter en præcis stikning fra Fermín López. Den 18-årige spanier var sikker i afslutningen og sendte hjemmeholdet foran 1-0.

Kort efter fortsatte han sit show. Han modtog bolden i højre side af feltet, trak forbi først én og derefter endnu en forsvarsspiller og bankede bolden i det venstre målhjørne med en præcis afslutning. 22-årige Fermín López noterede sig igen for assisten.

Kort før pausen nåede Camp Nou kortvarigt at juble for tredje gang, da Jules Koundé fik bolden i nettet. Målet blev dog annulleret for offside.

Barcelona kom dårligt ud til anden halvleg. Efter et hjørnespark endte bolden foran Villarreals Pape Gueye, som sparkede reduceringen i kassen.

Den individuelle kvalitet fra Lamine Yamal blev dog ved med at true Villarreal. Efter 69 minutters spil blev han spillet fri af Pedri, og Yamal fuldendte sit hattrick med en flot placeret afslutning.

Kort efter blev den unge spanier taget ud efter 73 strålende minutter på banen.

Yamal har nu scoret 13 mål i 22 kampe i denne La Liga-sæson og indtager tredjepladsen på topscorerlisten.

I overtiden lukkede Barcelona definitivt opgøret, da indskiftede Robert Lewandowski gjorde det til 4-1.

Barcelona har siden december klaret sig uden den danske forsvarsspiller Andreas Christensen, der er ude med en korsbåndsskade.

En talsmand for Irans Revolutionsgarde siger, at 14 amerikanske militærbaser er blevet angrebet af Iran lørdag.

Angiveligt er hundredvis af amerikanske soldater dræbt i disse angreb.

Meldingen er ikke bekræftet fra anden side.

USA har ikke meldt om dræbte eller sårede soldater på landets baser i regionen.

Den amerikanske centralkommando, Centcom, meddeler i et opslag på X, at der hverken er indløbet rapporter om dødsofre eller meldinger om soldater, der er såret i kamp.

De amerikanske styrker har på succesfuld vis forsvaret sig mod hundredvis af drone- og missilangreb fra iransk side, skriver Centcom videre.

Der er kun sket “minimal” skade på de anlæg, hvor de amerikanske styrker befinder sig.

Den magtfulde Revolutionsgarde meddelte tidligere lørdag, at den “har indledt en ny bølge af missilangreb mod amerikanske baser” i Golf-regionen.

Blandt andet i Dubai og Doha er der meldinger om eksplosioner.

I Dubai er det tilsyneladende et luksushotel, der er blandt de mål, der er ramt af et formodet iransk angreb.

I et brev, som Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, har sendt til FN’s Sikkerhedsråd, står der, at Iran betragter alle amerikanske og israelske militærbaser som “legitime militære mål”.

– Iran vil fortsat udøve sin ret til selvforsvar på beslutsom vis og uden tøven, indtil aggressionen helt og utvetydigt ophører, lyder det i brevet.

FN’s Sikkerhedsråd er hasteindkaldt til et møde lørdag klokken 22 dansk tid for at drøfte USA’s og Israels angreb mod Iran.

Angrebene blev indledt natten til lørdag dansk tid.

Reuters

Den danske grandprixvinder, Søren Torpegaard Lund, kommer ikke til at synge “jeg er så fucking dum”, men “jeg er så freaking dum”, når han repræsenterer Danmark til årets internationale melodigrandprix med nummeret “Før vi går hjem”.

Det bekræfter han over for B.T.

– Eurovision Song Contest har nogle helt klare regler for sprogbrug, og man må ikke bande, lyder det fra Søren Torpegaard Lund.

Strofen lyder i den originale version, som Søren Torpegaard Lund vandt det danske melodigrandprix med 14. februar: “Du er så syrlig, du smelter på min tunge / Helt ustyrlig, jeg’ så fucking dum”.

Både “fucking” og “freaking” er engelske kraftord, men resten af teksten er på dansk.

Søren Torpegaard Lund har insisteret på at synge på sit modersmål til det internationale melodigrandprix, som løber af stablen i Østrig til maj.

Der har også været deltagere, som i de forgangne internationale grandprixer har måttet ændre deres sangtekster på grund af Eurovision-reglerne.

Sidste år måtte Maltas deltager, Miriana Conte, ændre titlen på sin Eurovision-sang fra “Serving Kant” til blot “Serving”, fordi European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, fandt det upassende.

“Kant” er maltesisk for “at synge”. Men EBU beordrede teksten ændret, fordi det lød som “cunt”. Et engelsk ord, der refererer til kvinders kønsorgan, og som primært bliver brugt nedsættende.

I 2024 ændrede Israel titlen på nummeret “October Rain” til “Hurricane” samt et stykke af stroferne i sangen, der blev fremført af Eden Golan.

Ifølge EBU var teksten og titlen politisk og havde referencer til den militante palæstinensiske bevægelse Hamas’ angreb mod Israel den 7. oktober 2023.

Den italienske gruppe Måneskin – der har en halvt dansk bassist – vandt Eurovision i 2021 med “Zitti e buoni”.

Gruppen måtte ligesom Søren Torpegaard Lund ændre bandeord i teksten – i Måneskins tilfælde flere italienske kraftudtryk – før de måtte gå på scenen i det internationale grandprix.

I 2012 måtte miniputlandet San Marino ændre titlen på nummeret “Facebook, Uh, Oh, Oh” til “The Social Network Song”, da navne på varemærker ikke må indgå.

I 2009 trak Georgien sig fra konkurrencen, der det år blev afholdt i Rusland, som i dag er ekskluderet fra grandprixet.

Georgien nægtede at ændre titlen på nummeret “We Don’t Wanna Put In”.

EBU mente, at det lød, som om at gruppen Stephane and 3G, der fremførte nummeret, sang “we don’t want Putin” – på dansk “vi vil ikke have Putin”.

Forholdet mellem Georgien og Rusland var yderst anspændt grundet situationen i flere georgiske udbryderrepublikker, som er under russisk kontrol under ledelse af præsident Putin.

Den hollandske cykelstjerne Mathieu van der Poel dominerede åbningen på klassikersæsonen og vandt lørdag Omloop Nieuwsblad.

På stigningen Muur van Geraardsbergen, også kaldet “Muren”, med 16 kilometer igen satte Van der Poel et afgørende angreb ind og kørte alene afsted.

Ingen af konkurrenterne havde kræfter til at følge den 31-årige hollandske Alpecin-rytter på de våde brosten, og han kunne køre solo i mål til sin første sejr i det belgiske endagsløb i karrieren.

Den 23-årige dansker Tobias Lund Andresen (Decathlon) leverede en flot præstation og tog en sjetteplads. Det var løbets bedste danske placering.

Omloop Nieuwsblad markerer hvert år starten på den belgiske klassikersæson og regnes som forårets første store test på brosten og korte, stejle stigninger.

Sammen med Kuurne-Bruxelles-Kuurne, der køres søndag, udgør løbet den traditionelle åbningsweekend for klassikersæsonen, som strækker sig over foråret.

Mathieu van der Poel var også den store forhåndsfavorit til det belgiske endagsløb, særligt efter at hans mangeårige rival Wout van Aert (Visma) få dage forinden meldte afbud på grund af sygdom.

Sejren er en stærk start på hollænderens forår, hvor han senere skal jagte succes i monumenterne.

Hele 11 danskere stod på startstregen til Omloop. Med under 80 kilometer til mål begyndte en række styrt at præge løbet, og det gik også ud over flere af danskerne.

Blandt andre var Mikkel Honoré (EF) involveret i to styrt kort efter hinanden. Efter styrt nummer to endte den 29-årige dansker med at udgå tidligt fra løbet.

Et tidligt udbrud på fire mand havde undervejs opbygget et forspring på flere minutter, men med omkring 60 kilometer igen blev tempoet skruet op i feltet, og en intens positionskamp begyndte at æde af føringen.

Kasper Asgreen (EF) viste også kampgejst og fik skabt et lille hul ned til feltet, inden han blev hentet af hovedfeltet, der for alvor satte tempoet i vejret. De fire ryttere i front blev hentet med lidt over 40 kilometer igen.

På det tidspunkt var flere af bejlerne til sejren allerede sat af. Paul Magnier (Quick-Step) og Jasper Philipsen (Alpecin) så deres muligheder for en topplacering forsvinde.

Efter udbruddet var hentet, trådte Van der Poel i karakter. Kun en håndfuld ryttere kunne følge med ham i den afgørende fase.

Ved Muren – den voldsomme stigning, der mødte rytterne med 17 kilometer til mål – begyndte Van der Poels følgesvende at falde fra en efter en.

Derfra satte den hollandske superstjerne hovedet ned og kørte sejren sikkert i hus.

Kraftige eksplosioner er lørdag hørt i Dubai, hvor der stiger røg op over byen. Det oplyser korrespondenter fra nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Der er røg og brand i området ved Dubais berømte kunstige ø, Palm Jumeirah, der blandt andet er kendt for sine luksushoteller. Det fortæller øjenvidner til Reuters.

Forsvarsministeriet i De Forenede Arabiske Emirater, som Dubai er en del af, meddeler ifølge landets statslige nyhedsbureau, at det har skudt en ny bølge af iranske droner og missiler ned. Det skriver Reuters.

Revolutionsgarden i Iran har ifølge statsligt iransk tv angrebet amerikanske baser i Golf-regionen med missiler.

Det sker i selvforsvar mod det israelsk-amerikanske angreb, der blev indledt natten til lørdag, rapporterer statsligt iransk tv videre.

Også i Doha, der er hovedstad i Qatar, er der hørt høje brag, skriver AFP.

Her kunne nyhedsbureauets korrespondent se iranske missiler blive skudt ned i luften, da de nærmede sig Doha.

I Qatar ligger militærbasen al-Udeid, der er den største amerikanske militærbase i regionen.

I den lille østat Bahrain har luftalarmerne lydt lørdag. Landets indenrigsministerium opfordrer indbyggerne til at undlade at gå ud.

I Kuwait har en drone ramt landets internationale lufthavn, meddeler myndigheder.

– Det resulterede i mindre skader for et antal ansatte samt begrænset materiel skade i lufthavnsterminalen, meddeler Kuwaits luftfartsmyndigheder ifølge AFP.

Irans øverste leder, Ali Khamenei, er “så vidt jeg ved” stadig i live, siger den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi lørdag i et interview med den amerikanske tv-station NBC News.

– Alle højt placerede embedsmænd er i live, siger Araghchi.

– Vi har muligvis mistet en eller to kommandører, men det er ikke et stort problem. Vi håndterer det, siger udenrigsministeren til NBC News.

Ifølge den iranske tv-station al-Alam vil Khamenei lørdag eftermiddag tale til det iranske folk.

Tidligere har iranske myndigheder meddelt, at Khamenei er flyttet i sikkerhed, efter at USA og Israel natten til lørdag indledte angreb mod Iran.

En israelsk militærtalsmand siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at flere højtstående personer i det iranske styre er blevet “elimineret” i lørdagens angreb.

– Tre steder, hvor der var forsamlinger af det iranske terrorregime, blev ramt samtidig, og flere højtstående personer, som var afgørende for ledelsen af kampagnen og regimets styring, blev elimineret, siger den israelske militærofficer i en udtalelse.

Tre unavngivne kilder siger til nyhedsbureauet Reuters, at den iranske forsvarsminister, Amir Nasirzadeh, menes at have mistet livet i israelske angreb.

Det samme skal være tilfældet for en leder i den magtfulde iranske revolutionsgarde, Mohammad Pakpour.

De oplysninger er ikke bekræftet fra officielt hold i Iran.

Satellitfotos, der er offentliggjort af et iransk medie, viser at Khameneis officielle residens er blevet ramt i de israelsk-amerikanske angreb.

Et af de offentliggjorte fotos i mediet Sabrin viser en bygning, der ligger i ruiner.

Beboere i området bekræfter, at den øverste leders officielle residens er ødelagt. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

I interviewet med NBC News siger Araghchi videre, at Iran i selvforsvar har angrebet amerikanske militærbaser.

– Vi kan ikke bare sidde og se på, at de angriber os uden at besvare det, siger udenrigsministeren.

En af Forsvarets helikoptere, som er ramt af en defekt, står i øjeblikket på Strandkrogen 8 på Samsø, indtil den kan komme på rotorerne igen.

Derfor er der oprettet et midlertidigt militært område på Kattegat-øen.

Det oplyser Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update lørdag eftermiddag.

Helikopteren henstår på et offentligt område og bliver bevogtet af Hjemmeværnet, indtil den forventes at kunne flyve igen tirsdag den 3. marts 2026, oplyser myndigheden.

Helikopteren er af typen EH101 Merlin, som Flyvevåbnet primært anvender til redning og til taktisk transport af soldater, fremgår det af Forsvarets hjemmeside.

Foruden egentlige redningsoperationer omfatter redningsopgaverne også eftersøgninger – primært over vand – samt transport af patienter fra de mindre øer til hospitaler på fastlandet eller de større øer.

Helikopterne kan også indsættes til andre transportopgaver eller til støtte for politiet.

Ifølge Forsvaret er der altid tre redningshelikoptere på vagt i henholdsvis Aalborg, Skrydstrup og Roskilde.

En fjerde kan indsættes på Bornholm, hvis der eksempelvis er varslet en alvorlig storm eller andet, der vil besværliggøre redning fra en af de tre andre stationer.

Som taktisk troppetransporthelikopter kan helikopterne have op til 25 passagerer. De danske helikoptere har blandt andet været på mission i Afghanistan fra 2014 til 2015, i Mali i 2020 og i Irak i 2022.

Onsdag skiftede Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne til Venstre, inden han torsdag var fortid i Folketinget.

Nu har politikeren også fundet sig en valgkreds for Venstre.

Han bliver således folketingskandidat for Venstre i Djurskredsen, som er en del af Østjyllands Storkreds.

Det skriver dinavis.dk.

Moderaterne meddelte onsdag i en pressemeddelelse, at Tobias Grotkjær Elmstrøm, der har haft orlov af private årsager, ville vende tilbage til Folketinget fra torsdag. Kort tid efter meddelte Henrik Rejnholt Andersen sit partiskifte.

Alt det skete, før statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag udskrev valg til Folketinget. Da hun gjorde det, fik Henrik Rejnholt Andersen travlt med at finde sig en valgkreds.

Henrik Rejnholt Andersen har to gange i denne valgperiode vikarieret for Tobias Grotkjær Elmstrøm.

Senest var det fra 10. oktober 2024 til 25. februar 2026. Tobias Grotkjær Elmstrøm genopstiller i øvrigt ikke ved valget 24. marts.

Ifølge Henrik Rejnholt Andersen bunder hans exit fra Moderaterne i politiske uenigheder.

– Jeg må derfor indrømme, at jeg ikke længere hører hjemme i partiet. For Moderaterne er blevet mere røde, og jeg er blevet mere blå. Vi er kort sagt vokset fra hinanden.

– Jeg står for en stram, men fair udlændingepolitik, hvor vi i højere grad kan udvise kriminelle udlændinge.

– Jeg kæmper for at forbedre vilkårene for vores produktionsvirksomheder i hele landet, og jeg arbejder benhårdt for, at vores velfærdssamfund sætter individet før systemet, skrev han onsdag på Facebook.

Ifølge dinavis.dk var medlemmerne af vælgerforeningerne i Djurskredsen hasteindkaldt til opstillingsmøde i Kolind lørdag.

Her fik de præsenteret Henrik Rejnholt Andersen som Venstres folketingskandidat i Djurskredsen.

De 50 fremmødte nikkede ja uden anmærkninger, oplyser lokalformand i Syddjurs Niels Søren Rasmussen (V) til mediet.

Foran parlamentet i Grækenlands hovedstad, Athen, er der spraymalet navnene på de 57 personer, der mistede livet for tre år siden i den mest dødelige togulykke i landets historie.

Titusindvis af grækere er lørdag på gaden for at demonstrere.

De kræver retfærdighed forud for en straffesag, der efter planen begynder 23. marts.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

“Det var ikke en ulykke – det var mord”, står der blandt andet på demonstranternes bannere.

De mener, der er sket et svigt, og at der er sikkerhedsbrister og forsømmelser af jernbanenettet.

Regeringen afviser, at der er sket fejl.

De 57 personer – de fleste studerende – omkom, da et passagertog med omkring 350 passagerer om bord og et godstog kolliderede frontalt ved Tempi i den centrale del af Grækenland.

Der har været spekulationer om, hvorvidt godstoget kørte med meget farlige kemikalier, der udløste en kæmpe brand, og om sikkerheden var i orden.

Undersøgelser har vist, at et EU-medfinansieret projekt, der skulle installere en række sikkerhedssystemer, har været flere år forsinket.

Jernbaneansatte og embedsmænd er tiltalt for togtragedien og blandt andet anklaget for uagtsomt manddrab, trafikforstyrrelser med døden til følge og legemsbeskadigelse.

Demonstranterne mener, at de virkelig ansvarlige – de græske politikere – står til at slippe.

For politikere er ifølge Reuters i vid udstrækning beskyttet mod retsforfølgelse i henhold til græsk lov.

– Vi søger én ting: Retfærdighed, siger lederen af ofrenes pårørendesammenslutning, Pavlos Aslanidis, i en tale.

Pårørende har også anklaget myndighederne for at forsøge at skjule beviser.

Regeringen har benægtet enhver forseelse og siger, at retfærdigheden vil kaste lys over sagen.

Regeringen har lovet en jernbanereform inden 2027.

Sune Smith-Nielsen, der i starten af ugen blev fyret som sportsdirektør i FC København, har over en længere periode haft “højlydte armlægninger” med fodboldklubbens bestyrelse og ejerkreds.

Det beretter flere kilder “tæt på processen” over for Berlingske, der tilføjer, at det beskrives som “meget sandsynligt”, at cheftræner Jacob Neestrup er fortid hos københavnerne til sommer.

Berlingske skriver, at særligt salget af Victor Froholdt i sommer skabte gnidninger i klubben. Sune Smith-Nielsens oprindelige ønske var at beholde Froholdt i endnu en sæson.

Men Michael Stenskrog, der er næstformand i bestyrelsen, og hovedaktionæren Erik Skjærbæk fastholdt et krav om en vis transferindtægt.

Derfor måtte Sune Smith-Nielsen acceptere et farvel til Froholdt, der blev solgt til portugisiske Porto for et stort millionbeløb.

Over for Berlingske beretter kilderne også om et møde om transferindkøb i slutningen af november. Mødet betegnes som “starten på slutningen” for sportsdirektøren.

Sune Smith-Nielsen fremlagde ifølge mediet et regneark med alle informationer om sommerens indkøb.

På mødet skulle særligt Michael Stenskrog have været utilfreds med sportsdirektøren på grund af et par dyre indkøb, som ikke præsterede godt på banen.

– Vi brugte et shitload af penge i sommer, men man har ikke kunnet se afkastet af det på banen, siger en kilde ifølge Berlingske.

Sune Smith-Nielsen har generelt haft en række “voldsomme skænderier” med især Stenskrog, lyder det.

Det var planen, at Sune Smith-Nielsen skulle have været en del af en omfattende omstrukturering af de sportslige processer i klubben.

Sportsdirektøren siges at have været en blandt flere, som mener, at rollefordelingen i ledelsen er “ufordelagtig”.

I fremtiden kommer koncerndirektør Jacob Lauesen til at spille en hovedrolle ifølge Berlingske, der skriver, at FCK vil indsætte en form for direktør i laget mellem den sportslige sektor og bestyrelsen og ejerkredsen.

Ifølge en anden kilde har Lauesen været “dygtigere” til at forstå bestyrelsen og ejerne.

Erik Skjærbæk, Sune Smith-Nielsen og FCK har ikke ønsket at kommentere Berlingskes oplysninger. Stenskrog er ikke vendt tilbage på en henvendelse.

En lokalguvernør i Iran melder, at mindst 51 elever er blevet dræbt i et angreb mod en pigeskole i det sydlige Iran.

Det melder statsligt tv ifølge nyhedsbureauet AFP tidligt lørdag eftermiddag dansk tid, efter at Israel og USA har udført angreb mod Iran.

– I morgenens israelske missilangreb mod en pigeskole i amtet er 51 elever indtil videre blevet dræbt, og 60 elever er blevet såret, siger en amtsguvernør, hvis navn AFP ikke angiver.

Tidligere lød det fra statsligt tv, at dødstallet var nået op på 40, mens yderligere 45 mennesker var blevet såret i det påståede angreb i den sydlige Hormozgan-provins.

Meldingerne er ikke blevet bekræftet fra hverken amerikansk eller israelsk side.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, meddelte lørdag morgen, at Israel havde indledt et “forebyggende angreb” mod Iran.

Kort tid efter sagde USA’s præsident, Donald Trump, i en tale delt på hans eget sociale medie, Truth Social, at landets militær havde indledt en omfattende militæroperation i Iran.

Iran meddelte, at der vil komme modsvar.

Lørdag formiddag oplyste Irans Revolutionsgarde (IRGC), at den havde angrebet USA’s femte flåde i Bahrain samt flere andre faciliteter.

USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange truet med at angribe Iran.

Først udsprang truslerne af protester mod præstestyret i Iran og frygt for, at sikkerhedsstyrkerne i Iran ville slå hårdt ned på demonstranterne.

Protesterne begyndte 28. december i Irans hovedstad, Teheran, da butiksindehavere strejkede mod den høje inflation.

Gradvist spredte demonstrationerne sig til mange byer i provinsen, og vreden vendte sig mod præstestyret, der har regeret Iran siden revolutionen i 1979.

Siden har Trump truet med, at USA ville angribe Iran, hvis ikke præstestyret gik med til en aftale om Irans atomprogram.

USA, Israel og flere europæiske lande er bekymrede for, at målet med Irans atomprogram er at fremstille en atombombe, hvilket Iran har afvist.

Israel og Iran har været fjender i mange år. I juni 2025 bombarderede de i 12 dage hinanden med missiler og droner.

Ifølge den dansk-iranske forening Voice of Iran har det iranske præstestyre “haft mulighed for at undgå et angreb”.

Lørdag morgen har Israel indledt det, de kalder et “forebyggende” angreb mod Iran.

Kort tid efter lød det, at USA også er en del af operationen, og at USA og Israel har koordineret den over flere måneder.

– Det iranske præstestyre har haft mulighed for at undgå et angreb. Alt tyder på, at forhandlingerne ikke udviklede sig, som regimet havde håbet.

– Samtidig ser vi, at mange iranere byder et angreb velkommen, siger forpersonen for Voice of Iran, Salar Saroneh, i en pressemeddelelse lørdag middag.

Voice of Iran arbejder for at udbrede kendskabet til den iranske befolknings ønske om et frit og demokratisk Iran.

– Ingen ønsker en krig, der bringer død og ødelæggelse. Men når et regime både massakrerer sin egen befolkning og fører en konfrontatorisk udenrigspolitik, der isolerer landet fra omverdenen, og afviser kompromisser, er der få alternativer tilbage, siger Salar Saroneh.

USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange truet med at angribe Iran. Først udsprang truslerne af protester mod præstestyret i Iran og frygt for, at sikkerhedsstyrkerne i Iran ville slå hårdt ned på demonstranterne.

Protesterne begyndte 28. december i Irans hovedstad, Teheran, da butiksindehavere strejkede mod den høje inflation.

Gradvist spredte demonstrationerne sig til mange byer i provinsen, og vreden vendte sig mod præstestyret, der har regeret Iran siden revolutionen i 1979.

Siden har Trump truet med, at USA ville angribe Iran, hvis ikke præstestyret gik med til en aftale om Irans atomprogram.

USA, Israel og flere europæiske lande er bekymrede for, at målet med Irans atomprogram er at fremstille en atombombe, hvilket Iran har afvist.

I flere lande i Mellemøsten er der lørdag formiddag meldinger om angreb og eksplosioner, efter at USA og Israel lørdag har udført angreb mod Iran.

En facilitet, der er tilknyttet hovedkvarteret fra USA’s femte flåde i Bahrain, er blevet ramt af et “missilangreb”.

Det melder Bahrains nationale kommunikationscenter i en erklæring lørdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Den femte flådes servicecenter blev udsat for et missilangreb. Vi vil give jer detaljer senere, lyder det i en erklæring.

Ligeledes har en unavngiven amerikansk embedsmand sagt, at USA’s flådebase i Bahrain har været mål for et iransk missilangreb. Det skriver CNN.

Iran har meldt, at der vil komme modsvar efter angrebene fra USA og Israel.

Ifølge det israelske medie Haaretz angriber Irans Revolutionsgarde amerikanske baser i Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar og Bahrain.

En embedsmand har oplyst, at Qatars forsvarssystemer har opsnappet og afværget et iransk missil, skriver AFP.

Den amerikanske luftbase Al Udeid ligger i Qatar. Det er den største amerikanske militærbase i Mellemøsten med omkring 10.000 ansatte, har BBC tidligere skrevet.

Samtidig har to journalister fra AFP hørt høje brag og flere eksplosioner i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.

Lokale i Abu Dhabi fortæller til AFP, at de har hørt store brag lørdag.

Abu Dhabi huser en base med amerikansk militærpersonel.

Meldingerne om angrebene lørdag kommer efter en periode med stigende spændinger mellem USA og Iran. USA har oprustet militært i Mellemøsten, hvor Israel er USA’s nærmeste allierede.

Donald Trump har gentagne gange truet med at angribe Iran.

Først udsprang truslerne af protester mod præstestyret i Iran og frygt for, at sikkerhedsstyrkerne ville slå hårdt ned på demonstranterne.

Siden har Trump truet med, at USA vil angribe Iran, hvis iranerne ikke går med til en aftale om Irans atomprogram.

Israel og Iran har været fjender i mange år. I juni 2025 bombarderede de i 12 dage hinanden med missiler og droner.

Som svar på det amerikansk-israelske angreb i Iran er “den første bølge af omfattende missil- og droneangreb” mod Israel begyndt.

Det oplyser Den Iranske Revolutionsgarde i en erklæring lørdag, efter at Israels forsvarsminister, Israel Katz, tidligere på morgenen oplyste, at Israel havde indledt et “forebyggende angreb” mod Iran.

Det skriver det israelske medie Haaretz.

Tidligere skrev Israels militær (IDF) på det sociale medie X, at det havde identificeret missiler, der skulle være sendt fra Iran mod Israel.

Senere lød det, at endnu et angreb med raketter var blevet affyret fra Iran mod Israel.

Lørdag har også britiske Sky News omtalt meldingen om modangreb fra revolutionsgarden.

– Som svar på fjendens fjendtlige og kriminelle angreb mod Den Islamiske Republik Iran er den første omfattende bølge af missil- og droneangreb fra Den Islamiske Republik Iran mod det besatte område begyndt, lyder det i udtalelsen.

Også Irans udenrigsministerium har reageret på angrebene og meddelt, at landet “ikke vil tøve” i sin respons på den fornyede militære aggression.

Sådan lyder det i en erklæring på det sociale medie X, skriver nyhedsbureauet AP.

– Tiden er inde til at forsvare hjemlandet og konfrontere fjendens militære angreb.

– De væbnede styrker i Den Islamiske Republik Iran vil reagere beslutsomt på aggressorerne med fuld autoritet, skriver ministeriet.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde lørdag morgen i en tale delt på hans eget sociale medie, Truth Social, at landets militær havde indledt en omfattende militæroperation i Iran.

Trump havde forinden gentagne gange truet med at angribe Iran.

Først udsprang truslerne af protester mod præstestyret i Iran og frygt for, at sikkerhedsstyrkerne ville slå hårdt ned på demonstranterne.

Siden har Trump truet med, at USA vil angribe Iran, hvis iranerne ikke går med til en aftale om landets atomprogram.

Israel og Iran har været fjender i mange år. I juni 2025 bombarderede de i 12 dage hinanden med missiler og droner.

Der er for alvor knas mellem regeringspartierne Socialdemokratiet og Venstre, efter at valgkampen er skudt i gang, og efter at Venstres formand, Troels Lund Poulsen, er sprunget ud som statsministerkandidat og førsteudfordrer til Mette Frederiksen (S).

Troels Lund Poulsen vil ikke finde sig i, at Peter Hummelgaard (S) langer ud efter Venstre, fordi Venstre ikke vil afvise en regering med Dansk Folkeparti (DF).

Det skriver Troels Lund Poulsen på Facebook.

I opslaget nævner han dog ikke DF med et ord.

Hummelgaard har blandt andet udtalt til TV 2, at der er tvivl om støtten til Ukraine med Troels Lund Poulsen som eventuel statsminister.

Det begrunder han med, at DF tidligere har meldt ud, at der ikke skal doneres flere penge til Ukraine, men at støtten skal finde sted via lån i stedet for.

Det mener Troels Lund Poulsen må stå for Socialdemokratiets egen regning.

– Nu kan jeg så se, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen har sendt Peter Hummelgaard i medier for at så tvivl om min støtte til Ukraine, hvis jeg bliver statsminister og skal lede en borgerlig regering. Det ved de selvfølgelig godt ikke vil ske.

– Men de siger det alligevel for at forsøge at bilde vælgerne noget ind. Jeg håber, at de selv kan se, hvor desperat det ser ud, skriver Troels Lund Poulsen.

Inden 2022-valget var Socialdemokratiet og Venstre evige rivaler, men efter valget indgik partierne et regeringssamarbejde, hvor også Moderaterne var med.

Efter at statsminister Mette Frederiksen i torsdags udskrev folketingsvalg til afholdelse 24. marts, valgte Troels Lund Poulsen at melde sig som statsministerkandidat. Han er forsvarsminister i SVM-regeringen.

I sit opslag skriver Troels Lund Poulsen, at han har været i Ukraine 11 gange. Det er over fire år siden, at Rusland indledte et fuldtonet angreb mod naboen.

Troels Lund Poulsen har meddelt, at han går efter en borgerlig regering. Han har dog ikke afvist, at Venstre igen kan sidde i en regering med Socialdemokratiet.

– De første dage har allerede vist, at der er to forskellige veje. Og jeg kæmper for, at vi kan få ny borgerlig regering, som jeg gerne vil lede.

– Det er en ansvarlig regering, som styrker kernevelfærden, strammer udlændingepolitikken, gør det billigere at være dansker og lettere at drive virksomhed – og som selvfølgelig fortsætter den historiske oprustning af Forsvaret og går forrest med støtten til Ukraine, skriver han.

Hummelgaard afviser at være desperat, og han afviser også kritikken fra Troels Lund Poulsen.

– Jeg synes, det er en helt legitim debat, når nu en statsministerkandidat åbner op for at tage ham (DF-formand Morten Messerschmidt, red.) med i regering, siger han til TV 2.

Mens Venstres formand er forsvarsminister i SVM-regeringen, er Hummelgaard justitsminister.

Det amerikanske militær har “for kort tid siden” indledt en omfattende militæroperation i Iran.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, lørdag morgen dansk tid i en video, som er delt på præsidentens eget sociale medie, Truth Social.

– Vores mål er at beskytte det amerikanske folk ved at fjerne umiddelbare trusler fra det iranske regime, siger han i videoen, der er lige over otte minutter lang.

Meldingen kommer, efter Israels forsvarsminister, Israel Katz, tidligere på morgenen oplyste, at Israel havde indledt et “forebyggende angreb” mod Iran.

Kort tid efter oplyste amerikanske unavngivne embedsmænd ifølge CNN, at amerikanske angreb var på vej mod Iran.

Lørdag morgen er hverken Israels angreb eller Trumps melding blevet bekræftet fra iransk side.

Meldingen om angreb lørdag kommer efter en periode med stigende spændinger mellem USA og Iran. USA har oprustet militært i Mellemøsten, hvor Israel er USA’s nærmeste allierede.

Donald Trump har gentagne gange truet med at angribe Iran.

Først udsprang truslerne af protester mod præstestyret i Iran og frygt for, at sikkerhedsstyrkerne ville slå hårdt ned på demonstranterne.

Siden har Trump truet med, at USA vil angribe Iran, hvis iranerne ikke går med til en aftale om Irans atomprogram.

Lørdag morgen kalder han Iran for “verdens største statssponsor for terror” og siger, at landet har dræbt “titusindvis af sine egne borgere” under protesterne.

– Det har altid været USA’s politik, især min administrations, at dette terrorregime aldrig må få atomvåben. Jeg siger det igen: De må aldrig få atomvåben, siger præsidenten.

Iran har tidligere afvist, at landet forsøger at blive en atommagt.

Israel har ifølge premierministerens kontor navngivet lørdagens angreb mod Iran, skriver CNN.

Operationen går under navnet “Brølende Løve”, hvilket er en opfølger på juni–angrebet “Opstigende Løve”.

Israel har lørdag sendt missiler mod Iran i et angreb, der ifølge en unavngiven embedsmand fra Israels forsvar har været planlagt i måneder og er koordineret med USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Datoen for angrebene blev endeligt fastlagt for uger siden, lyder det.

Unavngivne amerikanske embedsmænd oplyste tidligere lørdag, at der var amerikanske angreb på vej mod Iran, skriver CNN.

I en video på sit sociale medie Truth Social bekræfter USA’s præsident, Donald Trump, at USA for kort tid siden har indledt angreb mod Iran.

– Jeres friheds time er nær, siger han henvendt til iranerne ifølge nyhedsbureauet AFP.

Præsidenten tilbyder medlemmer af det iranske militær at vælge mellem “immunitet” eller “den visse død”.

De amerikanske angreb vil ifølge de amerikanske embedsmænd blive udført både fra luften og fra vandet.

En af de amerikanske embedsmænd skal desuden have oplyst, at der “ikke er tale om et lille angreb”.

Amerikanerne planlægger at gå efter militære mål, tilføjes det.

Der er endnu ikke meldinger om, at de amerikanske angreb skal have ramt Iran.

Meldingerne om angrebene i Iran tikkede ind ved syvtiden lørdag morgen dansk tid.

Her oplyste den israelske forsvarsminister, at Israel havde udført “forebyggende” angreb i Iran.

Der skal desuden være hørt eksplosioner i den iranske hovedstad, Teheran, skriver nyhedsbureauet Reuters, der også beretter om røgfaner over byen.

Flere lande, såsom Israel, Iran og Irak, har lukket deres luftrum for almindelige flyvninger, ligesom at skoler er lukkede i Israel.

Omkring 08.30 lød det fra det iranske nyhedsbureau Tasnim, at syv missiler havde ramt nær præsidentens palads og det område, hvor Irans øverste leder holder til – uden dog at komme nærmere, om der er tale om hans bolig.

Både den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, og landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, er flyttet til sikre lokationer, oplyser iranske statsmedier ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Israel har lørdag lukket skoler og luftrummet over landet, efter at det har indledt et angreb mod Iran.

Det oplyser Israels militær lørdag morgen, kort efter at den israelske forsvarsminister, Israel Katz, har oplyst, at Israel har indledt et “forebyggende angreb” mod Iran.

Luftrummet er lukket for almindelige flyvninger, indtil “sikkerhedssituationen tillader”, at det åbnes igen.

Som en del af det kriseberedskab, Israels militær har iværksat lørdag, er al undervisningsaktivitet og forsamlinger forbudt. Også arbejdspladser – med undtagelse af væsentlige sektorer – er blevet lukket.

Amerikanske unavngivne embedsmænd har desuden oplyst, at der er amerikanske angreb på vej mod Iran. Det skriver CNN.

En kilde har sagt til Reuters, at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, ikke befinder sig i hovedstaden Teheran og er blevet overført til et sikkert sted.

Fra iransk side er hverken Israels angreb eller meldingerne fra de amerikanske embedsmænd blevet bekræftet.

Meldingen om angreb lørdag kommer efter en periode med stigende spændinger mellem USA og Iran. USA har oprustet militært i Mellemøsten, hvor Israel er USA’s nærmeste allierede.

USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange truet med at angribe Iran.

Først udsprang truslerne af protester mod præstestyret i Iran og frygt for, at sikkerhedsstyrkerne ville slå hårdt ned på demonstranterne.

Siden har Trump truet med, at USA vil angribe Iran, hvis iranerne ikke går med til en aftale om Irans atomprogram.

Israel har indledt et angreb i Iran, oplyser den israelske forsvarsminister, Israel Katz, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han kalder det et “forebyggende” angreb og meddeler, at Israel er gået i kriseberedskab.

Det fremgår lørdag morgen omkring klokken 07.00 ikke, hvilket angreb der er tale om.

Der skal desuden være hørt eksplosioner i den iranske hovedstad, Teheran, skriver nyhedsbureauet, der også beretter om røgfaner over byen.

Reuters tilføjer i en opdatering, at flere universiteter i Teheran skal være blevet ramt i angreb.

Sirener har desuden lydt rundtom i Israel, skriver det israelske militær (IDF) på det sociale medie X.

– Dette er en foranstaltning for at forberede offentligheden på muligheden for, at missiler bliver affyret mod staten Israel. IDF understreger, at offentligheden bedes om at forblive i nærheden af beskyttede områder, skriver militæret.

Meldingen om angreb lørdag kommer efter en periode med stigende spændinger mellem USA og Iran. USA har oprustet militært i Mellemøsten, hvor Israel er USA’s nærmeste allierede.

USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange truet med at angribe Iran. Først udsprang truslerne af protester mod præstestyret i Iran og frygt for, at sikkerhedsstyrkerne ville slå hårdt ned på demonstranterne.

Siden har Trump truet med, at USA vil angribe Iran, hvis iranerne ikke går med til en aftale om Irans atomprogram.

Fredag gav USA’s udenrigsministerium tilladelse til, at ikke-essentielle ansatte på den amerikanske ambassade i Jerusalem forlader Israel.

Baggrunden var en risiko for sikkerheden.