Seneste nyheder

Slesvigsk Parti fastholder tilliden til borgmester i Tønder Kommune Jørgen Popp Petersen, efter at det fredag kom frem, at han er blevet politianmeldt.

Det oplyser partiet i en mail søndag eftermiddag efter et møde i forretningsudvalget.

Partiet har fortsat tillid til Jørgen Popp Petersen som borgmester og borgmesterkandidat til det kommende kommunalvalg, skriver det.

Fredag kom det frem, at borgmester og landmand Jørgen Popp Petersen i perioden 2019 til 2024 er blevet politianmeldt otte gange efter besøg fra Fødevarestyrelsen på hans svinegård ved Løgumkloster.

– Vi anerkender, at Jørgen Popp Petersen klart og tydeligt har påtaget sig det øverste ansvar og selv erkendt, at det i sidste ende er ham, der har ansvaret for ejendommen. Det er afgørende for os som parti, lyder det i mailen fra partisekretæren.

Partiet skriver også, at det er bevidst om, at politiets efterforskning endnu ikke er afsluttet, og at der forsat kan komme en sigtelse.

Offentligheden kan ikke få indsigt i de forhold, som har ført til politianmeldelserne. Kontrolrapporterne fra Fødevarestyrelsen er undtaget retten til aktindsigt, da materialet er blevet overdraget til politiet.

Men TV 2 har afsløret, at det blandt andet drejer sig om, at der i en sti på 12 kvadratmeter gik 19 grise, selv om der maksimalt kun måtte gå 6 grise.

Borgmesteren, der i forvejen har meldt ud, at han vil indstille svineproduktionen efter 37 år, påtager sig det øverste ansvar.

– Jeg har det øverste ansvar for de fejl, der er begået, og jeg er oprigtigt ked af de forhold, der har været.

– Nu ønsker jeg, at fokus kan være på mit politiske arbejde for Tønder Kommune, som jeg brænder for at fortsætte, lyder det fra Jørgen Popp Petersen i pressemeddelelsen.

Formanden for Slesvigsk Parti, Rainer Naujeck, hæfter sig ved, at der ikke har været anmærkninger fra Fødevarestyrelsen i år.

– Vi tager denne sag meget alvorligt. Forholdene har ikke været acceptable. Jørgen har oplyst over for os, at der ikke har været anmærkninger i forbindelse med det seneste kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen i 2025.

– Samtidig anerkender vi, at Jørgen har taget det fulde ansvar og har besluttet at lukke produktionen, siger Rainer Naujeck.

Sagen har givet anledning til debat. Flere partier bakker op om at give Fødevarestyrelsen beføjelser til at fratage landmænd retten til at holde dyr midlertidigt, hvis styrelsen vurderer, at dyrene vanrøgtes.

Jørgen Popp Petersen blev borgmester i Tønder efter det seneste kommunalvalg i 2021. Inden da havde Slesvigsk Parti ikke haft en borgmesterpost i 75 år.

Han genopstiller ved det kommende kommunalvalg den 18. november.

Flere end 300 sydkoreanere, der tidligere på ugen blev anholdt af de amerikanske immigrationsmyndigheder i Georgia, kan snart sætte sig om bord på et fly med kurs mod Sydkorea.

Sydkoreanerne var på arbejde på en bilbatterifabrik ejet af Hyundai og LG Energy Solutions, da de blev anholdt under en razzia.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Løsladelsen og hjemsendelsen af sydkoreanerne er et resultat af forhandlinger mellem Sydkorea og USA, fortæller Kang Hoon-sik, der er stabschef for Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung.

– Der mangler kun nogle administrative procedurer. Når de er fuldført, vil et chartret fly afgå og bringe vores statsborgere hjem, siger han ifølge AFP.

LG Energy Solutions har oplyst, at 47 af virksomhedens ansatte er blevet anholdt. Blandt dem er 46 sydkoreanere og én indoneser.

Derudover er cirka 250 ansatte hos en leverandør til bilbatterifabrikken blevet anholdt. De fleste af dem er sydkoreanere.

Det er uklart, hvem de resterende af de flere end 300 var ansat hos. Men Hyundai har oplyst, at ingen af selskabets ansatte blev anholdt i razziaen på bilbatterifabrikken i Georgia.

De seneste måneder har USA’s immigrationsmyndigheder (ICE) flere gange slået til mod immigranter, som menes at opholde sig ulovligt i USA.

Myndighederne har blandt andet gennemført razziaer på arbejdspladser med udenlandske ansatte.

Razziaen på bilbatterifabrikken i Georgia har ført til det hidtil højeste antal anholdelser på ét sted, siden Donald Trump tiltrådte som præsident i januar.

Trump har gjort det til en politisk målsætning at sende så mange illegale indvandrere som muligt ud af USA.

Projektet har – foruden hjemsendelserne – ført til opførelsen af det omstridte hjemrejsecenter Alligator Alcatraz, der ligger i et beskyttet naturområde i Florida. Navnet henviser til krybdyrene, der lever i området, og den berygtede fængselsø Alcatraz, der ligger ud for San Francisco.

I år blev der bestilt rekordmange overnatninger ved lejrpladser og i sheltere i den danske natur i sommerferien.

Det skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse søndag.

Ifølge styrelsen blev der foretaget 11.563 bookinger af nætter under åben himmel i ugerne 26-32.

Det er første gang, at antallet af bookinger overstiger 10.000 i den periode.

Det gav i alt 51.633 besøgende og er næsten 5000 flere end den hidtidige rekord fra 2024.

Det omfatter bookinger af sheltere, lejrpladser og teltpladser i statens naturområder.

Lærke Falstaff, der er projektmedarbejder i Naturstyrelsen, glæder sig over, at danskerne i stigende grad dyrker socialt samvær i naturen.

– Jeg tror, at folk har fået øjnene op for, at der er en god ro i naturen, og at der er oplevelser uanset årstid og uanset tidspunktet på døgnet.

– Naturen har fantastiske muligheder for at skabe en ramme for ro og fordybelse, men også socialt samvær, udtaler Lærke Falstaff i pressemeddelelsen.

Hun oplever også, at nyligt opsatte sheltere hurtigt tages i brug.

– Vi satte for nylig nogle sheltere op i en række skove i Odsherred, hvor der ikke tidligere har været sheltere. Samme dag som håndværkerne var blevet færdige, var der nogle, der brugte dem som pausested i ly for regnen.

– Og allerede dagen efter var der folk, der overnattede i shelterne. Vi kunne følge med i bookingerne, der bare rullede ind både på hverdage og i weekender, lyder det.

Naturstyrelsens optælling går tilbage til 2022.

Nætter under åben himmel kan bestilles hos udinaturen.dk. Her er der i alt 2620 overnatningsmuligheder fordelt over hele landet.

Derudover er der også alle de sheltere, primitive overnatningssteder og skove med fri teltning i Danmark, hvor man ikke behøver at booke plads, og besøg derfor ikke bliver registreret.

Søndag aften er der gode muligheder for at se en total måneformørkelse, også kendt som en blodmåne.

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til Ritzau.

– I hovedparten af landet vil der være gode chancer for at se blodmånen i aften, fortæller Mette Zhang, der er vagthavende meteorolog ved DMI.

Fra månen står op kort før klokken 20.00, kan man se måneformørkelsen, lyder det i en pressemeddelelse fra DMI.

På trods af tynde, højtliggende skyer over Fyn, Bornholm og Jylland kan man stadig komme til at opleve blodmånen.

– Hvis man befinder sig udenfor på det rette tidspunkt og rette sted og kigger i den rigtige retning, så er der en chance for at se det, siger Mette Zhang.

En blodmåne opstår som en effekt af måneformørkelse.

– En total måneformørkelse opstår kun ved fuldmåne, når Jorden lægger sig mellem Solen og Månen og blokerer sollyset, forklarer DMI i en pressemeddelelse.

– Lidt af sollyset bliver afbøjet i Jordens atmosfære og rammer alligevel Månen, som derfor får et kobberrødt skær. Det er denne farve, der har givet fænomenet navnet “blodmåne”, lyder det.

Hvis man vil have de bedste betingelser for at se blodmånen, skal man have frit udsyn til en østlig horisont. Det fortæller Ole Eggers Bjælde, som er astrofysiker og museumsinspektør ved Science Museerne i Aarhus.

– Når det er fuldmåne, så står Månen jo op på modsatte side af, hvor Solen går ned. Solen går ned imod vest, så man skal kigge imod øst, siger han.

DMI skriver, at den totale formørkelse varer frem til klokken 21.00. Herefter varer måneformørkelsen knap en time yderligere.

Det kan betale sig at lave en smule forarbejde, hvis man vil have de bedste betingelser for at se blodmånen.

– Det kan også betale sig at undersøge, hvornår månen står op, dér hvor man bor. Der er nogle minutters forskelle, men det kan man hurtigt google sig til, siger Ole Eggers Bjælde.

Ifølge DMI ventes den næste totale måneformørkelse i Danmark først at finde sted 31. december 2028.

Den seneste blodmåne, der kunne ses i Danmark, var i januar 2019.

Efter mindre end et år i spidsen for den japanske regering har premierminister Shigeru Ishiba besluttet at træde tilbage.

Det fortæller han på et pressemøde søndag formiddag dansk tid ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Her fortæller han også, at han har bedt sit parti, Liberaldemokraterne, om at afholde et hurtigt formandsvalg.

Han skal således ikke længere selv lede partiet.

Det japanske medie NHK erfarede tidligere søndag, at premierministeren ville trække sig som leder for regeringen.

Ishibas beslutning om at trække sig skal være taget i et forsøg på at undgå splittelse i Liberaldemokraterne.

Den japanske regering er en koalitionsregering, der foruden Liberaldemokraterne består af partiet Komeito. Regeringen mistede flertallet i Japans overhus – det ene af parlamentets to kamre – ved et valg i juli.

I slutningen af juli var der meldinger i det japanske medie The Yomiuri Shimbun om, at Ishiba ville træde tilbage som premierminister, men kort efter var Ishiba selv ude for at afvise rygterne.

Det er under et år siden, at 68-årige Ishiba satte sig i premierministerstolen.

Han tog over efter partifællen Fumio Kishida, der sad på posten i tre år.

Den seneste tid har Shigeru Ishiba haft travlt med at forsøge at få en handelsaftale med USA på plads som følge af de forhøjede toldsatser, som præsident Donald Trump har indført.

De nye toldsatser har ifølge Reuters især kunnet mærkes i Japans bilindustri og har generelt givet anledning til bekymring for den japanske økonomi, som i forvejen har været udfordret af lave vækstrater.

Da Liberaldemokraterne hverken har flertal i overhuset eller underhuset i det japanske parlament, er det ikke sikkert, at den næste formand for partiet også bliver premierminister.

Set i det lys er det muligt – men ikke sikkert – at den nye leder af Liberaldemokraterne vælger at afholde et lynvalg i et forsøg på at sikre sit mandat som regeringsleder.

Med et lynvalg risikerer partiet dog også helt at miste regeringsmagten.

Pave Leo XIV har søndag helgenkåret den italienske teenager Carlo Acutis.

Carlo Acutis døde af leukæmi som 15-årig i 2006 og er blevet kaldt “Guds influencer”, fordi han udbredte den katolske kirkes budskaber på nettet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Han er den første fra generation Y – eller den første “millennial” – der kåres som helgen i den katolske kirke.

Carlo Acutis brugte en stor del af sin fritid på at kode og spille computer, og så fortalte han om sin religion til andre på internettet.

Derudover gik han i kirke hver dag som barn og uddelte mad og soveposer til de hjemløse i sin hjemby, Milano.

Mange var samlet på Peterskirken i Vatikanet i det centrale Rom for at overvære helgenkåringen af Carlo Acutis. Kåringen skete til klapsalver fra de fremmødte katolikker, skriver AFP.

Carlo Acutis’ afdøde krop – iklædt jeans og Nike-sneakers – er udstillet i et gravkammer med glasvægge i den italienske by Assisi.

Omkring 800 af de fremmødte på Peterspladen var forinden ankommet til Rom med et særtog fra netop Assisi, som er en middelalderby og et yndet mål for katolske pilgrimsfarere.

I Assisi kunne helgenkåringen af Carlo Acutis følges på storskærm.

Acutis blev født i 1991 i London og flyttede som lille til Italien med sine italienske forældre. Han voksede op i den italienske storby Milano.

Vatikanet har anerkendt to mirakler, som tilskrives Carlo Acutis. Miraklerne, som den katolske kirke kalder dem, har fundet sted efter Acutis’ død.

Det ene mirakel skete, da et brasiliansk barn blev helbredt for en sjælden sygdom i bugspytkirtlen, og det andet fandt sted, da en studerende fra Costa Rica kom sig efter at være blevet alvorligt kvæstet i en ulykke.

I begge tilfælde havde pårørende bedt til Carlo Acutis, for at han skulle hjælpe henholdsvis det syge barn og den kvæstede studerende.

Carlo Acutis var kendt i den katolske kirke længe inden søndagens helgenkåring.

I 2020 blev han beatificeret – eller saligkåret – af den daværende pave Frans. Saligkåringen er et trin i processen frem mod en helgenkåring.

Ved saligkåringen anerkender den katolske kirke, at den pågældende person har levet et helligt liv.

Foruden Carlo Acutis er italieneren Pier Giorgio Frassati blevet helgenkåret søndag. Frassati døde af polio i en alder af 24 år i 1925 og blev kendt for sit sociale og religiøse arbejde.

Israel skal give mulighed for, at palæstinensere fra Gaza kan blive transporteret til Østjerusalem og Vestbredden for at få hospitalsbehandling.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på et pressemøde under et besøg i Israel søndag formiddag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere har Løkke foreslået at afsætte 30 millioner kroner til behandling af alvorligt syge palæstinensere fra Gaza.

Patienterne skulle ifølge forslaget behandles på hospitaler i Østjerusalem.

Det ville i så fald kræve Israels accept. Men Israel har takket nej til tilbuddet, fortalte udenrigsministeren fredag til Jyllands-Posten.

Løkke skal både besøge Israel og de besatte palæstinensiske områder søndag.

Søndag formiddag mødes han med den israelske udenrigsminister, Gideon Saar. Senere på dagen skal han holde møde med det palæstinensiske selvstyres premierminister, Mohammad Mustafa.

Ud over at gentage ønsket om at transportere patienter fra Gaza til Østjerusalem og Vestbredden opfordrer Løkke til på pressemødet, at Israel stopper offensiven i Gaza.

Ved siden af Løkke under pressemødet står Gideon Saar, som understreger, at krigen i Gaza kan slutte, når alle tilbageværende israelske gidsler er blevet løsladt, og den militante bevægelse Hamas har lagt sine våben.

På pressemødet giver Løkke udtryk for, at den danske regering er bekymret over udvidelsen af ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden.

Senest har Israel annonceret, at landet vil etablere en bosættelse øst for Jerusalem. Bosættelsen har været mange år undervejs og er blevet kritiseret af blandt andre Løkke for at ødelægge mulighederne for at etablere en palæstinensisk stat på Vestbredden og i Østjerusalem.

Spørgsmålet om en palæstinensisk stat kommer også op på pressemødet mellem Løkke og den israelske udenrigsminister i Jerusalem.

Her siger Løkke, at Danmark ikke er klar til at anerkende en palæstinensisk stat. Men han understreger samtidig, at Israel ikke kan nedlægge veto mod en dansk beslutning om at anerkende Palæstina som stat.

Udmeldingen kommer, i forlængelse af at den danske udenrigsminister torsdag sagde til flere medier, at Danmarks regering vil skrive Israel ud af ligningen i spørgsmålet om en fremtidig palæstinensisk stat.

Tidligere var det en præmis for regeringens tostatspolitik, at Israel anerkender en palæstinensisk nabostat. Men den linje vil den danske regering se bort fra som følge af Israels krigshandlinger i Gaza.

En regeringsbygning i den ukrainske hovedstad, Kyiv, blev tidligt søndag morgen ramt i et russisk luftangreb.

Taget og de øverste etager af bygningen, der huser ministerkabinettet, er blevet ramt, oplyser den ukrainske premierminister, Julija Svyrydenko.

Det er første gang, at den ukrainske regeringsbygning er blevet angrebet under krigen, skriver hun på beskedtjenesten Telegram ifølge Reuters.

– For første gang i løbet af krigen er regeringsbygningen blevet ødelagt af fjendens angreb.

– Taget og de øverste etager blev beskadiget på grund af et fjendtligt angreb.

– Redningsmandskabet er i gang med at slukke branden, skriver hun.

Ifølge Ukraines luftvåben er angrebet det hidtil voldsomste russiske luftangreb på Ukraine under krigen i landet.

Luftvåbnet oplyser, at 805 droner og 13 missiler blev sendt ind over Ukraine i løbet af natten. 751 droner og fire missiler blev skudt ned af Ukraines luftforsvar.

Øjenvidner fortæller til Reuters, at den ukrainske regeringsbygning, der ligger i Petsjerskyj-distriktet i Kyiv, er brudt i brand efter angrebet, og at der stiger røg op over hovedstaden.

De russiske angreb natten til søndag har ifølge de ukrainske myndigheder kostet mindst tre personer – herunder et barn – livet.

Derudover er mindst 18 personer blevet såret.

Foruden Kyiv er byerne Krementjuk og Kryvyj Rih i det centrale Ukraine og havnebyen Odesa, der ligger ud til Sortehavet mod syd, blevet ramt i angrebet.

Rusland har endnu ikke kommenteret angrebet.

Generelt afviser Rusland, at landet angriber civile mål i Ukraine, selv om beboelsesejendomme og civil infrastruktur – herunder elnettet – adskillige gange er blevet angrebet under krigen.

Reuters

En person har mistet livet efter at være blevet ramt af et tog på skinnerne ved Kløvermosevej i Odense.

Det oplyser Fyns Politi, skriver Fyens Stiftstidende tidligt søndag morgen.

Hændelsen fandt sted kort før klokken fem, skriver mediet.

Personens køn og alder fremgår ikke umiddelbart.

Togdriften blev i forbindelse med hændelsen indstillet til og fra Odense i retning mod Jylland.

DSB skriver på sin hjemmeside klokken 7.31, at togene “så småt” igen kan begynde at køre mellem Odense og Fredericia.

Første tog fra Odense mod Fredericia er IC 50121 klokken 7.31.

Første tog fra Odense mod Nyborg og København er IC 112 klokken 7.29, fremgår det.

Inden verdens bedste kvindelige tennisspiller, Aryna Sabalenka, gik på banen ved US Open i New York lørdag, havde hun taget en beslutning om, at hun ville holde sine følelser under kontrol.

Det fortæller den 27-årige belaruser natten til søndag til WTA’s hjemmeside efter finalesejren i US Open over amerikanske Amanda Anisimova.

– Efter French Open tænkte jeg, “Okay, måske er det tid til, at jeg læner mig tilbage og ser på de finaler og forsøger at lære noget.” For jeg ville ikke have, at det skulle ske igen og igen.

Lørdag var tredje gang i år, at verdensetteren stod i en grand slam-finale. Tidligere i år tabte hun både finalen i Australian Open og French Open.

– Jeg troede, at hvis jeg nåede finalen, betød det, at jeg ville vinde den, og jeg forventede ikke rigtigt, at mine modstandere ville kæmpe.

– Jeg troede, at det ville gå nemt, hvilket var en helt forkert tankegang. Da jeg trådte ind i denne finale, besluttede jeg, at jeg ville holde mine følelser under kontrol, siger Sabalenka.

Også Jason Stacy, der er verdensetterens fitness-træner, beskriver hende som en følelsesladet spiller og menneske.

– Hvordan hun har det afgør, hvilken retning hun vælger. Efterhånden som hun bliver mere moden og erfaren, er hun begyndt at forstå, at hun skal lære at håndtere og kontrollere de ting, siger han ifølge AFP.

Under finalen var verdensetteren dog flere gange tæt på at give op, fortæller hun efter kampen til WTA’s hjemmeside.

– Men jeg tænkte, “Kom nu, det kan du ikke gøre. Du skal holde fokus og fortsætte, blive ved med at prøve.”

Anisimova siger efter kampen ifølge AFP, at hun ikke synes, at hun selv kæmpede hårdt nok for sine drømme.

Hun havde kun pæne ord tilovers over Sabalenka under præmieoverrækkelsen.

– Jeg er imponeret over det, som du har opnået. Tillykke til dig og dit hold. I er fantastiske.

Australske myndigheder har søndag lokal tid sendt en helikopter og en drone i luften ved en strand i storbyen Sydney, efter at en surfer lørdag blev dræbt i et angreb fra en hvidhaj.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

To strande i Sydney, som er landets mest befolkede by, er søndag australsk tid fortsat lukkede efter angrebet lørdag formiddag.

Ulykken skete omkring 100 meter ude i vandet, hvor en mand surfede med sine venner på stranden Long Reef Beach i det nordlige Sydney.

Manden beskrives som en erfaren surfer. Efter at være blevet bidt blev han trukket op på stranden af andre surfere. Han havde dog mistet en betydelig mængde blod og døde kort tid efter på stranden, oplyser politiet.

Ulykken var det første dødelige hajangreb i Sydney, siden en person, der var ude at svømme, blev dræbt ved en anden strand i februar 2022. Det var det første dødelige tilfælde i storbyen siden 1963.

Søndag har organisationen Surf Life NSW, som er delstaten New South Wales’ største livredderorganisation, udsendt en drone og en helikopter til at overvåge området og finde hajen.

Der er også blevet installeret flere såkaldte Smart Drumlines, som er en satellitteknologi, der kan bruges til at opspore hajer.

Biologer med speciale i hajer har efter ulykken undersøgt billeder af stykker af den dræbte mands surfbræt.

På baggrund af billederne har de fastslået, at der sandsynligvis er tale om en hvidhaj på 3,4 til 3,6 meter.

I alt blev 890 personer lørdag anholdt i London i forbindelse med en demonstration til støtte for gruppen Palestine Action.

Det oplyser politiet i den britiske hovedstad søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Politiet oplyser, at 857 personer blev anholdt under en terrorparagraf for at støtte en forbudt gruppe.

Derudover blev 33 personer anholdt for andre forseelser, herunder overfald på politiet.

Palestine Action blev i starten af juli gjort forbudt i Storbritannien under landets antiterrorlovgivningen.

Beslutningen kom, efter at to medlemmer af gruppen brød ind på en luftbase og overmalede to militærfly med spraymaling.

Hundredvis af demonstranter samledes ifølge Reuters lørdag nær det britiske parlament i den centrale del af London for at demonstrere mod forbuddet mod aktivistgruppen.

Flere demonstranter havde medbragt skilte med teksten: “Jeg er imod folkedrab. Jeg støtter Palestine Action”.

Forud for demonstrationen havde politiet varslet, at enhver, der viste støtte til den bandlyste aktivistgruppe, ville blive anholdt.

Det skete under demonstrationen det, som politiet opfattede som en koordineret indsats i et forsøg på at forhindre politiet i at udføres dets arbejde.

– I dag blev betjente slået, sparket og spyttet på, ligesom der blev kastet genstande mod dem, mens de forsøgte at udføre deres arbejde, sagde vicepolitikommissær Clair Smart i en pressemeddelelse lørdag aften.

Defend Our Juries, som stod bag demonstrationen, siger ifølge Sky News, at forsamlingen var “billedet på en fredfyldt demonstration”.

Gruppen estimerer ifølge Sky News, at der var omkring 1500 personer til demonstrationen.

Politiet har de seneste uger foretaget flere anholdelser af personer, der har vist støtte til den forbudte propalæstinensiske gruppe.

I august blev mere end 500 personer anholdt ved en demonstration i London. Halvdelen af de anholdte var 60 år eller ældre.

Rusland har natten til søndag udført luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Vitalij Klytjko, som er Kyivs borgmester, siger ifølge Reuters, at flere personer har mistet livet.

Der er tale om en ældre kvinde, en yngre kvinde og et spædbarn.

Yderligere 18 personer meldes såret.

Borgmesteren oplyser videre, at en brand tidligt søndag morgen er brudt ud i en regeringsbygning i distriktet Petjerskyj, der ligger i den centrale del af Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det står ikke umiddelbart klart, præcis hvilken bygning der er tale om.

Vidner siger til Reuters, at der kan ses tæt røg over bygningen. Der er desuden meldinger om strømsvigt i byen.

Vragrester fra nedskudte droner medførte tidligere på natten, at der udbrød brand i en 16 etager høj beboelsesejendom.

Det udtalte Vitalij Klytjko på beskedtjenesten Telegram.

– Akutberedskab er på vej til steder, skrev han.

Der er tidligt søndag morgen meldinger om brande i mindst to øvrige bygninger i flere etager.

Det står ikke umiddelbart klart, om brandene er blevet slukket.

Øjenvidner har også berettet til Reuters, at der i hovedstaden har lydt flere eksplosioner.

Hele Ukraine blev klokken 02.30 dansk tid omfattet af advarsler om luftangreb.

Også natten til søndag har Polen sendt fly på vingerne for at sikre det polske luftrum, efter at Rusland har rettet angreb mod det vestlige Ukraine nær grænsen til Polen.

Det skriver Polens operative kommando i et opslag på det sociale medie X.

Der er ikke umiddelbart meldinger om, præcis hvor de angreb skal have fundet sted.

Sent lørdag aften blev en person meldt dræbt under et luftangreb i den nordøstlige ukrainske region Sumy.

Meldingen kom fra Oleg Grygorov, som står i spidsen for regionens militæradministration, på den krypterede beskedtjeneste Telegram, skrev AFP.

– En person er død efter et fjendtligt angreb i udkanten af byen Putyvl, og der er flere sårede, skrev Grygorov, der tilføjede, at en af de sårede er et niårigt barn.

Det præcise antal sårede fremgår ikke.

Lørdag aften var der også meldinger om et russisk droneangreb i regionen Zaporizjzja, der ligger i det sydøstlige Ukraine.

Mindst 15 personer blev såret under angrebet, oplyste Іvan Fedorov. Han er leder for militæradministrationen i regionen, der er delvist besat af Rusland.

Fire af de sårede er blevet indlagt på hospitalet, lød det.

Også Rusland har natten til søndag meldt om angreb. Et ukrainsk droneangreb udløste en brand på et olieraffinaderi i Krasnodar i det sydlige Rusland, lyder det fra regionens administration på Telegram ifølge Reuters.

Branden blev dog hurtigt slukket, og der er ingen sårede, fremgår det.

Tidligt søndag morgen oplyser lederen af Ukraines droneenhed, Robert Brovdi, på Telegram, at man har angrebet Druzhba-olierørledningen, der fører olie til Ungarn og Slovakiet.

Han hævder, at der er sket omfattende brandskader på rørledningen.

Verdensetteren Aryna Sabalenka fejrede lørdag karrierens fjerde triumf i en grandslam-finale.

På Arthur Ashe Stadium i New York slog belaruseren amerikanske Amanda Anisimova 6-3, 7-6 i US Open-finalen.

Sabalenka fik med sin triumf samtidigt revanche for tabte grandslam-finaler i Australien og Frankrig tidligere i 2025 samt nederlaget til Anisimova i semifinalen ved Wimbledon.

Den 27-årige belaruser står noteret for to sejre i Australian Open og ditto i US Open samt i alt 21 titler på WTA-niveau.

Tabende Anisimova må nøjes med karrierens anden grandslam-finale og mandag en fjerdeplads i verdensranglisten, hvilket er hendes hidtil bedste placering.

Hun kan også trøste sig med, at der trods alt var klar fremgang fra årets Wimbledon-finale, som hun tabte efter to gange 0-6 mod Iga Swiatek.

Selv om Anisimova vandt seneste møde og førte 6-3 i de indbyrdes kampe, var Sabalenka forholdsvis klar favorit hos bookmakerne.

Første sæt gav et klart praj om årsagen. Sabalenka var således en del mere driftsikker end Anisimova.

Amerikaneren har et stort anlagt spil, og det gav både en del flotte vindere, men også en overvægt af uprovokerede fejl, hvilket blev afgørende i meget afvekslende første sæt.

Sabalenka leverede det første servegennembrud og kom på 2-0, inden Anisimova rystede nerverne af sig, endelig vandt karrierens første parti i en grandslam-finale og bragte sig på 3-2.

Herefter tippede kampen dog fuldstændigt over til Sabalenka, som vandt fire partier i rap uden at være synderligt i problemer.

Anisimova beklagede sig i sætpausen over at være blændet af en projektør, når hun servede, men fik trods alt kæmpet andet sæts første parti hjem.

Sabalenka holdt dog fast i sit momentum og bragte sig på 3-1, inden Anisimova kortvarig blomstrede op, brød tilbage og kom på 3-3.

Efter et nyt momentumskifte havde Sabalenka foran 5-3 mulighed for at serve titlen hjem, men ved 30-30 smækkede hun et oplagt vindersmash i nettet, og Anisimova fik ny luft.

Tribunerne summede med støtte til Anisimova, men Sabalenka viste stor mental styrke og kæmpede sig i tiebreaken, hvor hun har vist enorm styrke i 2025.

Trods et par missede matchbolde blev det også til tiebreaksejr nummer 21 af 22 mulige siden årsskiftet og dermed et flot forsvar af US Open-titlen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at knap 60 procent af de våben, der bliver brugt af landets militær, nu bliver produceret i Ukraine.

Det sker i hans daglige tale, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– I den her krig er Ukraine nået til et punkt, hvor næsten 60 procent af de våben, vi har, de våben, som er i hænderne på vores soldater, bliver lavet i Ukraine, lyder det.

– Og det er kraftfulde våben med mange avancerede funktioner.

En ukrainsk produktion af 60 procent af de anvendte våben betyder, at Zelenskyj har overgået et mål, han meddelte for omkring to måneder siden.

I juli sagde præsidenten således, at landet skulle skrue op for den ukrainske våbenproduktion, og at mere end 50 procent af landets våben skulle produceres på egen jord.

Dengang udgjorde ukrainskproducerede våben omkring halvdelen af de våben, der blev brugt ved frontlinjen og i andre militære operationer, sagde han.

Det var den højeste andel siden Sovjetunionens opløsning i 1991.

I talen nævner den ukrainske præsident ifølge Reuters også en aftale om produktion i Danmark. Det fremgår ikke, præcis hvad Zelenskyj siger om den.

Onsdag præsenterede regeringen en aftale med en ukrainsk forsvarsvirksomhed, som fremover får en produktionsadresse i Danmark.

Aftalen blev præsenteret, mens Zelenskyj var i Danmark.

Zelenskyj selv og en række andre ukrainske embedsmænd har længe talt for at styrke våbenproduktionen. De mener, at det er vigtigt for at sikre muligheden for at forsvare Ukraine i fremtiden.

Landet har særligt fokuseret på produktion af droner og på at styrke luftforsvaret for at kunne forsvare sig mod Ruslands intensive drone- og missilangreb på ukrainske byer.

Ukrainske embedsmænd har desuden understreget betydningen af, at der udvikles droner, som er i stand til at opfange andre droner. Det vil ifølge dem være en effektiv og økonomisk måde at håndtere luftangrebene.

Et kabel løsrev sig, da den dødelige ulykke på den kendte kabelbane Gloria onsdag kostede 16 mennesker livet i Portugals hovedstad, Lissabon.

Det konkluderer den portugisiske havarikommission (GPIAAF), der undersøger ulykken, i et foreløbigt notat.

Det pågældende kabel blev inspiceret visuelt samme morgen, som ulykken skete, meddeler myndigheden videre ifølge nyhedsbureauet AFP.

En mere detaljeret rapport ventes om cirka 45 dage.

11 af de 16 mennesker, der mistede livet i ulykken, var udlændinge. Blandt dem var tre briter, to canadiere og to sydkoreanere.

Ulykken skete onsdag klokken 18.05, da den ene af de to gule vogne på kabelbanen pludselig rasede ukontrolleret ned ad en stejl skråning.

Vognen nåede en hastighed på omkring 60 kilometer i timen, inden den bragede ind i en bygning. Hele episoden udspillede sig på 50 sekunder, oplyser havarikommissionen.

Foruden de 16 dræbte blev 21 mennesker kvæstet.

Der er to vogne på kabelbanen Gloria. De kører på skinner og trækkes med kabler fra pladsen Restauradores og op til bydelen Bairro Alto, der er et forlystelseskvarter.

Det er en stejl tur på 292 meter, som typisk varer omkring tre minutter.

Når den ene vogn kører op til Bairro Alto, kører den anden ned til Restauradores.

Vognene trækkes af et kabel. Energien fra den vogn, der kører ned, er med til at trække den anden vogn op.

Det var dette kabel, som forbandt de to vogne, der pludselig ikke længere sad fast i den øverste vogn, der styrtede ned ad bakken.

Der er blevet iværksat to forskellige undersøgelser, der skal klarlægge de nærmere omstændigheder for ulykken.

Resultaterne af de to undersøgelser ventes fremlagt inden for 45 dage.

Meningsmålinger tyder på et klart rødt-grønt flertal, når Norge mandag holder valg til Stortinget.

En meningsmåling foretaget for norsk TV 2, som er mediets sidste måling inden valget, giver den rødgrønne fløj 91 mandater, mens den borgerlige blok beholder sine nuværende 77 mandater.

Der skal 85 mandater til at have et flertal i Stortinget.

I TV 2’s måling bliver det socialdemokratiske Arbeiderpartiet (Ap) størst med 27,3 procent af stemmerne, mens Fremskrittspartiet (Frp) står til 21,3 procent.

Dermed tyder meget på, at statsminister Jonas Gahr Støre (Ap) kan fortsætte på posten.

Målingen viser også, at fire mindre partier ligger tæt på spærregrænsen på fire procent. Det er en situation, der især rammer de borgerlige partier, skriver nyhedsbureauet NTB.

Høyre, der har den tidligere statsminister Erna Solberg i spidsen, står i TV 2’s måling til en opbakning på 14,9 procent.

Solberg håber på et comeback og øjner trods de seneste meningsmålinger stadig en chance for, at der kan komme et regeringsskifte.

– Målingerne i denne uge viser, at et nyt flertal og regeringsskifte er muligt. Men det kræver, at Høyre bliver lidt større, for at vi kan klare det, siger hun.

Ved det seneste valg i 2021 blev Høyre Norges næststørste parti med 20,4 procent, mens Fremskrittspartiet var fjerdestørst med 11,6 procent.

Et gennemsnit af de 13 meningsmålinger, der hidtil er blevet foretaget i september, viser en opbakning til Ap på 27,1 procent, mens det tegner til, at Frp kan få 21,0 procent og Høyre 14,4 procent.

Dette gennemsnit giver ligeledes et flertal til den rødgrønne side på 88 mandater, mens de borgerlige partier står til 81 mandater, skriver NTB.

Den danske cykelrytter Mattias Skjelmose udgik lørdag af det amerikanske endagsløb Maryland Classic efter et styrt.

Det skriver løbets officielle profil på X. Efterfølgende har Lidl-Trek også bekræftet danskerens exit.

– Han var involveret i et styrt, og selv om han var i stand til at komme tilbage på cyklen, udgik han, så han kan blive tjekket af vores lægestab, skriver holdet.

Styrtet sker 22 dage inden, at der skal køres VM i Rwanda, hvor Skjelmose er udråbt som dansk kaptajn på en bjergrig rute, der ligger godt til danskeren.

Skjelmose røg i asfalten i et solostyrt på brostenen i Baltimore og landede hårdt ned på sin højre side.

Efterfølgende tog danskeren sig til sin højre arm, som han slet ikke var i stand til at bruge.

Han formåede i første omgang at kæmpe sig tilbage på cyklen, men måtte kort efter opgive og udgik af løbet.

Skjelmose har efter PostNord Danmark Rundt i midten af august været i USA, hvor han har forberedt sig til VM-linjeløbet i Rwanda, der køres 28. september.

Torsdag udtog landstræner Michael Mørkøv et landshold, der i høj grad var bygget op om Skjelmose som kaptajn i linjeløbet.

Foruden Lidl-Trek-profilen består landsholdet af Anders Foldager, Anthon Charmig, Christopher Juul Jensen, Michael Valgren, Asbjørn Hellemose, Mikkel Honoré og Casper Pedersen.

Kort før Vuelta a España meddelte Jonas Vingegaard, at han ikke kører VM, da han vil fokusere på EM i Frankrig ugen efter.

I denne sæson har det ene styrt afløst det andet for Skjelmose, der også udgik af sommerens Tour de France efter et voldsomt styrt, da han kolliderede med et vejskilt.

I marts røg danskeren i asfalten og udgik af Paris-Nice, da han overså en midterhelle i vejen.

Derudover styrtede Skjelmose også i april i Baskerlandet Rundt, da han lå lunt i svinget til en etapesejr.

Mellem de mange uheld viste danskeren i endagsløbet Amstel Gold Race i april prøver på sit høje topniveau, da han satte stjernerne Tadej Pogacar og Remco Evenepoel til vægs i en spurt og tog sejren.

Uden på noget tidspunkt at sprudle tog England lørdag aften en forventet sejr over miniputten Andorra i VM-kvalifikationen.

Hjemme i Birmingham vandt Thomas Tuchels tropper 2-0 takket være et selvmål og et hovedstødsmål fra Arsenal-profilen Declan Rice.

I juni sled englænderne sig til en snæver 1-0-sejr i det omvendte opgør i Andorra, og langt hen ad vejen gentog kampbilledet fra det møde sig lørdag aften.

Andorra stod med alle 11 mand tæt på eget felt, mens englænderne rullede bolden frem og tilbage, men havde svært ved at finde åbninger.

Der skulle også hjælp til, for at England efter 25 minutter kom i front.

Andorras midtstopper Christian Garcia kom uheldigt i fokus, da han med et selvmål bragte værterne i front.

Garcia satte ved forreste stolpe hovedet på et indlæg fra Noni Madueke, og efterfølgende sejlede bolden i en blød bue i mål ved den fjerne stolpe.

Havde Andorra-stopperen været i den angribende rolle, havde det været en flot hovedstødsscoring.

Efter selvmålet fortsatte kampbilledet med at minde om powerplay i ishockey.

Når England endelig formåede at nedbryde Andorras stramme organisation, var der ikke nok kvalitet i afslutningerne hos de engelske stjerner.

Det var der dog i højrebacken Reece James’ indlæg halvvejs i anden halvleg. Han sendte bolden fornemt ind i pandebrasken på Declan Rice, der fordoblede føringen.

Dermed fik England de tre forventede point og topper VM-kvalifikationsgruppe K efter fire kampe med maksimumpoint.

Med fire kampe tilbage har England fem point ned til Serbien, der dog har en kamp i hånden og tirsdag tager imod englænderne.

Nummer et tager den direkte billet til næste års VM i USA, Canada og Mexico, mens nummer to skal spille playoff til marts.

Militante jihadister har dræbt mindst 55 mennesker i det nordøstlige Nigeria.

Drabene skete fredag aften i byen Darul Jama, hvor indbyggere er blevet genhuset efter lukning af en lejr for internt fordrevne.

Det oplyser en leder af en civil milits og en medarbejder i en ngo til nyhedsbureauet AFP lørdag.

Byen huser også en militærbase, der ligger tæt ved grænsen til Cameroun.

En sikkerhedskilde meddeler, at der var fem soldater blandt de dræbte. En leder fra en milits, der er loyal over for Nigerias regering, sætter antallet af dræbte soldater til seks.

Beboere fortæller, at angrebet begyndte lørdag omkring klokken 20.30 lokal tid. Snesevis af krigere ankom på motorcykler, skød med automatvåben og satte ild til huse.

– De kom råbende og skød på alle, de kunne få øje på, fortæller Malam Bukar, som flygtede ud i bushen med sin kone og tre børn.

– Da vi vendte tilbage ved daggry, lå der lig overalt.

Ifølge militsleder Babagana Ibrahim blev 55 mennesker dræbt.

En medarbejder fra en international ngo, der ønsker at være anonym, siger til AFP, at dødstallet er 64.

En talsmand for hæren vendte ikke tilbage på en anmodning om en kommentar.

Mange af ofrene er familier, der for nylig var blevet flyttet fra en lejr på en skole i byen Bama, som myndighederne lukkede tidligere i år.

– Regeringen sagde, vi ville være i sikkerhed her, siger Hajja Fati, der er mor til fem børn.

Hun mistede sin bror i angrebet.

– Nu begraver vi vores folk igen, siger hun.

Nigeria har i de senere år lukket lejre for civile, der er blevet tvunget på flugt fra voldelige uroligheder i andre dele af landet. I stedet bliver folk bosat i landsbyer.

Den jihadistiske vold i Nigeria er aftaget, siden det oprør, som gruppen Boko Haram stod bag, nåede et højdepunkt i årene 2013-2015.

Men andre militante grupper fortsætter de voldelige angreb.

Det gælder blandt andet rivalen Islamisk Stat i Vestafrika-provinsen (ISWAP), som fortsat udfører angreb i landområder i det nordøstlige Nigeria.

AFP