Seneste nyheder

Den danske eksport til udlandet er i fin form, hvis man dømmer efter de tal, som Danmarks Statistik har offentliggjort mandag.

De viser, at eksporten til udlandet steg med 3,3 procent til 180,7 milliarder kroner i juli måned, hvis man sammenligner med måneden før og korrigerer for sæson.

Tendensen er den samme, hvis man kigger hen over de seneste tre måneder, hvor stigningen udgør 2,8 procent.

Det var frygtet, at uroen omkring toldsatserne for europæiske varer, der sendes til USA, ville påvirke tallene negativt. Men det synes altså ikke at være tilfældet.

Faktisk er eksporten til USA steget med 600 millioner kroner til 29,3 milliarder. Det skyldes dog i høj grad varer, der er produceret af danske selskaber i USA.

Fordi de ikke har krydset grænsen til USA, er de ikke omfattet af toldreglerne.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har bedt Taliban om at ophæve restriktioner for kvindelige afghanske hjælpearbejdere, så de blandt andet kan rejse rundt i landet uden en mandlig værge.

Anmodningen fra WHO kommer, efter at jordskælv har kostet 2200 personer livet i det østlige Afghanistan.

– Et meget stort problem lige nu er den voksende mangel på kvindelige hjælpearbejdere de her steder, siger Mukta Sharma, som er repræsentant for WHO’s kontor i landet.

Ifølge Sharma er omkring 90 procent af de lægefaglige, som er til stede i de ramte områder, mænd. De resterende ti procent er i vid udstrækning jordemødre og sygeplejersker – og altså ikke læger, som eksempelvis kan behandle alvorlige sår.

Det udfordrer muligheden for at tilse kvindelige civile, siger WHO, fordi mange kvinder i områder er utilpasse eller bange for at skulle interagere med mandlige læger.

Dertil er det en udfordring for mange kvinder, hvis de på egen hånd skal rejse for at modtage behandling, lyder det.

– Restriktionerne er store, problemet med mahram (kravet om en mandlig værge eller ledsager, red.) fortsætter, og myndighederne har ikke givet nogen formel undtagelse, siger Mukta Sharma.

Den 1. september blev Afghanistan ramt af et jordskælv med en beregnet styrke på 6. Jordskælvet – og de følgende efterskælv – har såret flere end 3600 personer og efterladt tusindvis hjemløse.

Afghanistans sundhedsministerium og en talsperson for Taliban er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser vedrørende anmodningen fra WHO.

Den 14. august var det fire år siden, at bevægelsen Taliban indtog hovedstaden Kabul og efter to årtier genvandt magten i landet.

Taliban har tidligere sagt, at bevægelsen respekterer kvinders rettigheder i overensstemmelse med dens fortolkning af islamisk lov. Styret har også sagt, at det vil sikre, at kvinder kan modtage hjælp.

I 2022 beordrede administrationen, at afghanske kvindelige medarbejdere i ngo’er ikke længere må arbejde uden for hjemmet. Flere organisationer har oplevet, at der er visse undtagelser, men de oplever det ifølge nyhedsbureauet Reuters ikke som tilstrækkeligt.

Reuters

Børn, der kommer fra hjem med færre ressourcer, har højere risiko for at få astma end børn fra hjem med en høj indkomst.

Det viser et nyt europæisk studie, som Københavns Universitet (KU) står i spidsen for.

Studiet har undersøgt risikoen i flere europæiske lande – Danmark, Holland, Spanien, Norge, Storbritannien og Frankrig.

I gennemsnit har børn af mødre med en kort eller mellemlang uddannelse 17 procent højere risiko for at få astma end børn af mødre med en lang uddannelse.

Uligheden varierer i de forskellige lande.

Danmark er det land i undersøgelsen med den laveste grad af ulighed for udvikling af astma blandt børn. Her er der syv procent forhøjet risiko.

Ifølge Angela Pinot de Moira, som er gæsteforsker ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på KU og forfatter til studiet, ses et ensartet mønster på tværs af Europa.

– Selv om uligheden ikke er lige stor i alle lande, er det overordnede billede det samme – selv i et land som Danmark med et stærkt socialt sikkerhedsnet, siger hun i en pressemeddelelse.

I Frankrig er uligheden størst med 61 procent højere risiko for udvikling af astma hos børn fra familier med lav indkomst.

Studiet peger på, at uligheden kan forklares ud fra flere faktorer: rygning under graviditeten, længden af ammeperiode og fødselskomplikationer som for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og kejsersnit.

Især graden af rygning og længden på ammeperioden er socialt betinget i alle lande.

Faktorerne er også flettet ind i hinanden. Hvis man for eksempel ryger under graviditeten, er der større sandsynlighed for, at man føder for tidligt.

Uligheden kan dog ikke udelukkende forklares ud fra de ovenstående faktorer, siger Angela Pinot de Moira.

– Vores resultater tyder på, at andre risikofaktorer – som for eksempel kunne være luftforurening og indeklima i hjemmet – muligvis spiller en større rolle i de lande, hvor uligheden er størst, end i lande som Danmark med en mindre grad af ulighed, siger hun.

Astma er den mest udbredte kroniske sygdom blandt børn i Danmark. Det anslås, at cirka ti procent af danske børn i skolealderen lider af astma.

Studiet tager udgangspunkt i flere end 100.000 mor-barn-par. Omkring 30.000 af dem kommer fra Danmark.

Anden uge i september starter lun og flot, men senere på ugen venter køligere og mere ustadigt efterårsagtigt vejr.

Det fortæller Trine Pedersen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

– Mandag starter fantastisk flot med nogen eller en del sol. Der kan komme et lille dryp til Bornholm, men ellers holder det stort set tørt, siger hun.

Temperaturerne vil mandag ligge mellem 18 og 23 grader, hvilket meteorologen kalder flot for en sensommerdag.

I løbet af natten til tirsdag vil skyer særligt i Vestjylland begynde at presse sig på fra vestlig retning.

– Det markerer et skifte, hvor vi ikke længere har det her pæne, stabile sensommervejr, siger Trine Pedersen.

Tirsdag vil der dog fortsat være plads til solen i de østlige egne, hvor det hovedsageligt vil holde tørt. I de vestlige egne bliver det overskyet, ligesom der kan falde nedbør.

Skyer og regn vil begynde at fylde mere over landet onsdag. Det gælder særligt i den vestlige del af landet, hvor nedbørsmængderne forventes at blive højere end tirsdag.

Begge dage ventes temperaturerne at ligge omkring eller lige over 20 grader.

– Torsdag ligger vi stadig og bokser med den her front. Den vil efterhånden have skudt sig længere mod øst.

– Denne dag er det derfor hovedsageligt de østlige egne, der får skyer og regn, mens Jylland måske kan få lidt sol, siger meteorologen.

Hun forventer, at torsdag bliver den sidste dag i denne omgang, hvor temperaturerne for alvor når de 20 til 21 grader.

Sidst på ugen drejer vinden nemlig mere over i sydvest, hvilket puster yderligere til det ustadige og efterårsagtige vejr.

– Temperaturen falder, så vi i slutningen af ugen ligger mellem de 15 til 20 grader i dagstimerne. Om natten bliver det mellem 10 og 15 grader, siger Trine Pedersen.

Vejret bliver desuden mere blæsende. Meteorologen anbefaler, at man så småt begynder at finde den vand- og vindtætte jakke frem.

En mand er søndag aften blevet ramt af skud i Odense-bydelen Vollsmose på Fyn.

Det skriver Fyns Politi i et opslag på det sociale medie X tidligt mandag morgen.

Hændelsen fandt sted søndag aften klokken 23.28 i Lærkeparken.

Manden, som blev ramt af skud, er uden for livsfare, lyder det.

– Efterforskning pågår. Vi mistænker, at hændelsen er banderelateret, skriver politiet om skudepisoden.

Det fremgår ikke, hvor mange personer der var involveret i hændelsen.

Ligeledes oplyses den ramte mands alder ikke.

Politiet opfordrer alle, der måtte have oplysninger om sagen, til at kontakte Fyns Politi.

Det går strålende for golfspilleren Thomas Bjørn i PGA Tour Champions, hvor spillere over 50 år har fået en ny stund i rampelyset.

Natten til mandag dansk tid lykkedes det danskeren at hive trofæet hjem i Stifel Charity Classic.

Det er den erfarne danske golfspillers første individuelle sejr på touren.

Inden søndagens runde, der var turneringens tredje, lå Bjørn på en tredjeplads i turneringen, der spilles i den amerikanske delstat Missouri.

Han gik runden i fire slag under par, hvor han kunne skrive seks birdies og to bogeys på sit scorekort. Det sendte ham op på en delt førsteplads sammen med australske Cameron Percy.

Begge spillere lå samlet 12 slag under par.

Det betød, at de to måtte i omspil på banens sidste hul for at finde en vinder.

Mens Percy klarede hullet i par, leverede Bjørn en birdie, og dermed var sejren hjemme for den 54-årige dansker.

Også danske Søren Kjeldsen holdt sig godt til i turneringen, hvor han sluttede på en delt sjetteplads, efter at have gået søndagens runde i fem slag under par.

Det er ikke mange måneder siden, at Bjørn for første gang kunne løfte et trofæ efter en sejr i en seniorturnering.

Det skete i juni, hvor han i samarbejde med makkeren Darren Clarke fra Nordirland vandt turneringen American Family Insurance Championship.

Flere tusinde demonstranter har søndag samlet sig i flere brasilianske storbyer for at vise støtte til landets tidligere præsident Jair Bolsonaro.

Demonstrationerne sker, inden afgørelsen i en profileret retssag ventes afsagt af Brasiliens højesteret senest fredag.

Bolsonaro er anklaget for at have planlagt et kup for at forhindre den nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, i at tiltræde embedet i januar 2023.

Den 70-årige tidligere præsident, der i øjeblikket sidder i husarrest, risikerer 40 års fængsel, hvis han kendes skyldig i sagen.

I Brasiliens hovedstad, Brasília, og storbyerne Rio de Janeiro og Sao Paolo vifter flere af demonstranterne søndag med amerikanske flag.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere kaldt retssagen mod Bolsonaro for en heksejagt. Han har desuden indført sanktioner mod dommere, der skal tage stilling i Bolsonaros sag.

Senator Flavio Bolsonaro, der er den tidligere præsidents ældste søn, er blandt de fremmødte ved en demonstration ved Copacabana Beach i Rio de Janeiro.

Her siger præsidentsønnen, at hans far ville tage kampen op, og at han ikke ville opgive Brasilien.

– Det, vi i dag kalder for retfærdighed, er i virkeligheden uretfærdighed, siger 80-årige Delorges Pavoni, der er en af de fremmødte Bolsonaro-støtter til demonstrationen i Brasilia.

Pavoni er iført en T-shirt med påskriften “I 2026 vil jeg kun stemme på Bolsonaro”.

Andre brasilianere har søndag samlet sig under modsat fortegn i Brasilia. Her kræver de, at den tidligere præsident bliver fundet skyldig og dømt for kupforsøg.

– Jeg vil gerne se Bolsonaro blive smidt i fængsel, siger 59-årige Laura Lima.

Jair Bolsonaro tabte i 2022 det brasilianske præsidentvalg til Luiz Inacio Lula da Silva.

En uge efter at Lula var blevet indsat som ny præsident 1. januar 2023, stormede Bolsonaros tilhængere landets parlament og højesteret.

Selv om Bolsonaro befandt sig i USA, mens optøjerne foregik, så er han anklaget for at stå bag dem.

Anklagerne mener, at Bolsonaro, der var præsident fra 2019 til 2022, ledte en kriminel organisation, der ville skabe en “undtagelsestilstand” for at fremtvinge et nyt valg.

Reuters

Det er nok et syn, tennisfans skal vænne sig til. At se Carlos Alcaraz dyste mod Jannik Sinner i en grand slam-finale.

I søndagens US Open-finale vandt Alcaraz 6-2, 3-6, 6-1, 6-4 over Sinner og tog sin sjette grand slam-titel i tenniskarrieren.

Det var tredje gang i træk, at de tørnede sammen i en grand slam-finale. Tidligere på året stødte de også sammen i den sidste kamp i French Open samt Wimbledon.

Alcaraz vandt en episk finale i French Open efter at have haft matchbolde imod sig. Sinner slog igen og vandt Wimbledon.

Men Alcaraz var tilbage i en opgraderet udgave i US Open, og Sinner havde det generelt svært i finalen.

Titeltriumfen betyder også et tronskifte på verdensranglisten, når den opdateres mandag.

Sinner har været verdensetter i 65 uger i træk. Men ikke længere. Alcaraz vil vende tilbage som nummer et i verden for første gang siden september 2023.

Med Donald Trump og flere andre berømtheder på lægterne var der lagt op til endnu en episk festforestilling.

Men denne aften var der reelt klasseforskel på Arthur Ashe Stadium.

Det var med Alcaraz i den styrende og dirigerende rolle. I første sæt dominerede spanieren totalt.

Den italienske verdensetter, som vandt US Open sidste år, blev i store perioder udspillet i åbningssættet på hovedarenaen foran omkring 24.000 tilskuere.

Sinner svarede dog tilbage og udlignede i sætregnskabet i New York. Dermed tabte spanieren for første gang et sæt i årets US Open.

Det stod i stærk kontrast til første sæt, og det kunne ligne noget, man havde set før mellem de to jævnbyrdige kombattanter.

Men det episke drama udeblev.

Alcaraz var simpelthen for stærk, og han leverede vinderslag på alle tænkelige måder.

Selv når Sinner spillede godt, løftede Alcaraz sit niveau og diskede op med noget endnu bedre i de to sidste sæt.

I sin bedste udgave af sig selv levnede Alcaraz ikke Sinner mange muligheder, og derfor blev finalen mere en lektion end et drama.

Sinner virkede et stykke fra sit absolutte topniveau, og det var kun i små glimt, at den rødhårede italiener sprudlede.

Trods nederlaget synes en ting sikker. Klodens to bedste tennisspillere netop nu kommer til at stå over for hinanden i flere store kampe i fremtiden.

Fængselsforbundet er dybt kritisk over de “sikkerhedsbetjente”, der lægges op til i strafreformen.

Det siger formand Bo Yde Sørensen ifølge Politiken.

– Man kan simpelthen ikke begå sig i et lukket statsfængsel som 18-årig. Der har man simpelthen ikke udviklet en modenhed og en livserfaring, der gør, at man kan være inde i et fængsel, lyder det til dagbladet.

Det lyder yderligere fra formanden, at han godt kan huske, sidste gang man havde en lignende type betjente, samt hvorfor man ikke bruger dem længere.

Ifølge Politiken fremgår det af et skriftligt svar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Folketingets Retsudvalg, at Kriminalforsorgen i 2009 udfasede de såkaldte sikkerhedsfunktionærer.

Det skyldtes, at de “ikke i tilstrækkelig grad kunne indgå i den samlede opgaveløsning”, lyder det ifølge mediet.

“Sikkerhedsbetjentene” behøver ikke samme uddannelsesniveau eller alder som almindelige fængselsbetjente.

Justitsministeriet oplyser til Politiken, at betjentene blot skal være fyldt 18 år, og at uddannelsen kun tager fire måneder. Til sammenligning tager det tre år at blive almindelig fængselsbetjent, og man skal være fyldt 21 år.

Efter planen skal de såkaldte sikkerhedsbetjente bistå fængselsbetjentene. De vil kunne bruge magt og magtmidler, men de må ikke varetage opgaver af “større kompleksitet”, lyder det fra Justitsministeriet til Politiken.

“Sikkerhedsbetjentene” er en del af den politiske aftale om en strafreform, som Peter Hummelgaard præsenterede tilbage i juni.

Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Borgernes Parti er en del af aftalen.

Det er ligeledes en del af aftalen, at der skal skabes 2000 nye fængselspladser frem mod 2036. Og derfor kræves der også endnu flere fængselsbetjente.

I juni lød antallet af fængselsbetjente på 1850. Det er 1000 færre end for 20 år siden, og tallet har været faldende de sidste 13 år.

USA’s præsident, Donald Trump, sender søndag, hvad han kalder sin “sidste advarsel” til Hamas, hvor han opfordrer den palæstinensiske bevægelse til at acceptere en aftale om frigivelse af gidsler fra Gazastriben.

– Israelerne har accepteret mine betingelser. Tiden er inde til, at Hamas gør det samme, skriver Trump i et opslag på sin platform Truth Social.

– Jeg har advaret Hamas om konsekvenserne ved ikke at acceptere. Dette er min sidste advarsel, der kommer ikke en ny!

Hamas skriver i en erklæring, at bevægelsens mæglere fra amerikansk side har modtaget forslag til at indgå en våbenhvile i Gaza.

Man er i øjeblikket i gang med at drøfte med mæglerne, hvordan forslagene kan videreudvikles, lyder det fra gruppen.

Bevægelsen gentager, at den er parat til at forhandle om frigivelse af alle gidslerne. Til gengæld vil Hamas have en tydelig afslutning på krigen, og at det israelske militær trækker sig fuldstændigt ud af Gaza.

Også det israelske medie N12 News rapporterede lørdag, at Trump har fremsat et nyt forslag om våbenhvile til Hamas.

Ifølge N12 indebærer aftalen, at Hamas på den første dag af våbenhvilen frigiver de resterende 48 israelske gidsler i bytte for tusindvis af palæstinensiske fanger, der sidder i fængsler i Israel.

Derpå skal parterne forhandle om at afslutte krigen, der snart har varet i to år.

En israelsk embedsmand siger, at Israel “overvejer Trumps forslag seriøst”, men ønsker ikke at uddybe yderligere.

Trumps melding på Truth Social søndag kommer, efter at han fredag sagde, at USA har talt med Hamas om de gidsler, bevægelsen stadig tilbageholder i Gazastriben.

Her lød det fra Trump, at USA var “meget dybt involveret i forhandlinger med Hamas”.

Af de 48 gidsler, der er tilbage, menes 20 at være i live.

I begyndelsen af marts udsendte Trump ligeledes en advarsel til Hamas, efter at han i Det Hvide Hus havde mødt otte frigivne gidsler.

Her krævede han, at gruppen øjeblikkeligt frigav alle gidsler og udleverede ligene af døde gidsler, og han tilføjede med adresse til Hamas:

– Hvis ikke, så er det SLUT for jer.

Reuters

Den såkaldte blodmåne har indfundet sig på himlen, og den kan netop nu, kort før klokken 21 søndag aften, ses flere steder i Danmark.

Ritzau har billeder fra Køge, hvor folk har samlet sig for at se det særlige fænomen.

Der er tale om en total måneformørkelse, der er opstået, fordi Jorden ligger mellem Solen og Månen og dermed kaster sin skygge på månen.

Ifølge DMI skal den totale formørkelse vare frem til klokken 21.00, mens der frem til omkring klokken 22.00 vil være en aftagende måneformørkelse.

Nogle steder er chancerne for at opleve fænomenet dog glippet grundet skyer, skriver TV 2 Østjylland.

Dansk Folkeparti ønsker, at Christina Egelund (M) går af som uddannelses- og forskningsminister.

Det siger DF’s udlændingeordfører, Mikkel Bjørn, til Berlingske.

– Hun kan ikke sidde på den post og have accepteret den her udvikling med åbne øjne, samtidig med at regeringen forsøger at sælge en fortælling om, at den er repræsentant for en ansvarlig udlændingepolitik, siger Mikkel Bjørn ifølge Berlingske.

Mediet beskriver, hvordan Roskilde Universitet (RUC) har reddet økonomien ved at optage flere udenlandske studerende.

Manøvren ville dog koste på fagligheden, lyder det ifølge Berlingske i interne dokumenter fra RUC, der er kvitteret “positivt” fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der hører under Christina Egelunds ministerium.

Også i Liberal Alliance finder man situationen kritisabel.

Uddannelsesordfører Sandra Skalvig (LA) kan ifølge Berlingske ikke forestille sig, at ministeren ikke har været bekendt med sagen gennem sin styrelse.

Partiet indkalder derfor nu Christina Egelund til endnu et samråd, lyder det.

– Vi skal finde ud af, om ministeren har været vidende om det her tilbage i 2022, hvor det hele startede. Vi bliver også nødt til at høre, hvad hun vil gøre ved det, og hvordan hun sikrer, at det stoppes, siger hun til mediet.

Ministeren var senest tirsdag i samråd om studerende fra Bangladesh.

Christina Egelund har tidligere udtalt, at hun ønsker at stramme reglerne for optaget af tredjeverdensborgere på danske universiteter.

Det skal ske fra sommer 2026.

Ifølge ministeren er der for mange studerende fra for eksempel Bangladesh, der misbruger et studievisum til at komme ind på det danske arbejdsmarked.

– Det er en uholdbar situation, som kræver, at jeg griber ind og gør noget ved det. Det tyder på, at det, at man har mulighed for at komme til Danmark og tage sin ægtefælle og børn med, er et parameter. Det skal vi kigge på, lød det i august.

Ministeren igangsatte da en undersøgelse for at belyse årsagerne til, at et stigende antal personer fra Bangladesh og Nepal søger om og bliver optaget på de danske universiteter.

Det kunne heraf ses, at prisen på uddannelserne spiller en rolle. Altså at det er de billigste uddannelser, som søges mest.

Derfor skal der også ses på, om både ansøgningsgebyr og egenbetalingen skal sættes op, sagde ministeren.

Sidste år kom hver sjette nyoptagne kandidatstuderende på Roskilde Universitet (RUC) fra Bangladesh, skrev Berlingske i juli.

USA’s præsident, Donald Trump, svarer bekræftende på et spørgsmål om, hvorvidt han er klar til at indføre nye sanktioner mod Rusland på grund af krigen i Ukraine.

– Ja, jeg er, svarer han ifølge nyhedsbureauet AFP i en kort udtalelse uden for Det Hvide Hus søndag.

Trump, der ifølge nyhedsbureauet Reuters var på vej ud af Det Hvide Hus for at se mændenes finale i tennisturneringen U.S. Open, uddybede ikke yderligere.

Men det er det hidtil tætteste, han er kommet på at antyde, at han er på nippet til at skærpe sanktioner mod Rusland eller de lande, der køber olie af Rusland, skriver Reuters.

Der er ikke umiddelbart noget svar fra Det Hvide Hus på spørgsmål om, hvilke tiltag præsidenten konkret overvejer.

Trump har flere gange truet med sanktioner, men har angiveligt ikke villet gøre alvor af truslerne, så længe der var samtaler i gang om en fred i Ukraine.

Men siden 15. august, hvor Trump mødte den russiske præsident, Vladimir Putin, har Rusland kun optrappet sine angreb på Ukraine.

Natten til søndag gennemførte Rusland sit hidtil største luftangreb mod Ukraine, siden Rusland invaderede nabolandet i februar 2022.

Fire mennesker blev dræbt i det omfattende angreb, der også ramte regeringskontorer i Ukraines hovedstad, Kyiv, og satte dem i brand.

Rusland har ikke vist tegn på, at landet vil stoppe sine angreb mod Ukraine, selv om USA forsøger at få en aftale om våbenhvile eller fred på plads.

USA’s særlige udsending til Ukraine, Keith Kellogg, erkender da også søndag ifølge Reuters, at det seneste angreb “ikke er et signal om, at Rusland ønsker en diplomatisk afslutning på krigen”.

– Rusland ser ud til at optrappe med det hidtil største angreb i krigen, som har ramt den ukrainske regerings kontorer i Kyiv, skriver han på X.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger i sin daglige tale til ukrainerne søndag, at han regner med et kraftigt amerikansk svar på det massive russiske angreb på Ukraine.

– Det er vigtigt, at der kommer en bred reaktion fra vores partnere på dette angreb i dag, siger Zelenskyj.

– Vi regner med et stærkt svar fra USA.

Torsdag sagde Trump, at der “vil ske noget”, hvis USA er utilfreds med Ruslands fremfærd i forhold til Ukraine.

Den amerikanske præsident har tidligere udtrykt frustration over, at det ikke har været muligt at stoppe kampene i Ukraine.

I valgkampen op til præsidentvalget i november 2024, hvor Trump blev genvalgt til sin anden embedsperiode, sagde han, at han ville kunne stoppe krigen i løbet af 24 timer.

Reuters

En drone afsendt af Houthi-bevægelsen i Yemen har søndag ramt lufthavnen Ramon uden for byen Eilat i det sydlige Israel.

Dronen slog ned i lufthavnens ankomsthal, meddeler israelske myndigheder.

Lufthavnen er nu genåbnet efter en nedlukning, der varede omkring to timer.

To mennesker blev såret, da de blev ramt af splinter eller sprængstykker fra eksplosionen, meddeler israelske ambulancefolk.

Ifølge Israel sendte houthierne i alt fire droner med sprængstof afsted inden for få minutter, hvoraf den ene formåede at komme igennem det israelske luftforsvar.

Det er usædvanligt, at houthiernes droner og missiler reelt når deres mål i Israel.

Senest skete det i maj, hvor et missil affyret af den iranskstøttede bevægelse i Yemen slog ned tæt ved Israels største lufthavn, Ben Gurion, der ligger uden for Tel Aviv. Her blev otte mennesker såret.

Houthierne siger, at angrebene sker i solidaritet med palæstinenserne i Gazastriben.

Israel har svaret igen ved at bombe de områder i Yemen, som houthierne kontrollerer, herunder den vigtige havn Hodeidah.

Søndagens direkte træf på Israel er det første større angreb, siden Israel dræbte højtstående medlemmer af gruppen i slutningen af august.

Blandt de dræbte var den premierminister, som bevægelsen har udpeget i sin regering. Denne regering er ikke internationalt anerkendt.

Houthierne, der kontrollerer de mest folkerige dele af Yemen, har også angrebet skibe i Det Røde Hav, siden Gazakrigen brød ud i oktober 2023.

Reuters

21.214 borgere har søndag deltaget i arrangementet “Åbent hospital”, der er blevet afholdt på tværs af landets fem regioner.

Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Det er det højeste antal af deltagere ved arrangementet, siden det første gang løb af stablen i 2017.

Deltagerantallet slår altså den hidtidige rekord på 21.000 deltagere fra 2019.

“Åbent hospital” er et slags åbent hus, der altså netop er blevet afholdt for ottende gang.

Deltagerne har i år blandt andet kunnet lære at sy i hud på Holbæk Sygehus, der ligger i Region Sjælland.

I København har det været muligt at besøge Region Hovedstadens Akutberedskab, hvor der ifølge pressemeddelelsen har været garanti for blå blink.

Dér kunne deltagerne se de forskellige udrykningskøretøjer indefra.

Ifølge Danske Regioner har arrangementet været en mulighed for at opleve nutidens sundhedsvæsen samt få indblik i, hvilke fremskridt der venter sundhedsvæsnets patienter i de kommende år.

I den forbindelse har det blandt andet været muligt at opleve byggeriet af de kommende intensiv-, operations- og patientstuer på Odense Universitetshospital i Region Syddanmark.

Der blev i den syddanske region afholdt adskillige arrangementer på tværs af afdelinger. I alt havde Region Syddanmark 6700 besøgende, lyder det i en pressemeddelelse.

I Region Nordjylland er deltagerne blevet inviteret indenfor i psykiatriens bygninger, der er ved at blive opført i Hospitalsbyen i Aalborg.

Deltagerne har kunnet deltage i arrangementer ved i alt 25 hospitaler, byggerier og ambulancestationer på tværs af landet.

Der er altså ikke kun slået rekord i forhold til antallet af deltagere. Det er også det højeste antal af steder siden arrangementets begyndelse.

Den danske cykelrytter Mads Pedersen (Lidl-Trek) sikrede søndag sin første etapesejr i årets Vuelta a España på løbets 15. etape.

I frontgruppen åbnede Pedersen sin spurt tidligt, og danskeren så sig ikke tilbage, da han ganske sikkert spurtede sig til sejren i Monforte de Lemos.

På de efterfølgende pladser kom Orluis Aular (Movistar) og Marco Frigo (Israel-Premier Tech).

Tidligt på etapen kom et stort udbrud afsted, og her var Mads Pedersen med.

Undervejs knækkede udbruddet over til en mindre gruppe, hvor etapen i sidste ende skulle afgøres.

Her viste danskeren sig for stærk i den afgørende spurt.

Resten af feltet kørte over målstregen mere end 13 minutter efter frontgruppen.

Det betyder, at Jonas Vingegaard (Visma) fastholder løbets røde førertrøje og fortsat har 48 sekunder ned til João Almeida (UAE) på løbets andenplads.

Undervejs på søndagens etape snuppede Mads Pedersen desuden 45 ud af 50 mulige point til den grønne pointtrøje.

Han tager dermed et stort skridt mod at sikre sig pointtrøjen, da der nu er 98 point ned til Vingegaard, der har næstflest point.

På søndagens etape blev klassementkampen for en stund sat på pause med en kuperet etape, der på forhånd lignende en god mulighed for en udbrudsetape.

Netop sådan et kom tidligt afsted, og med sig havde Pedersen fire holdkammerater fra Lidl-Trek heriblandt Giulio Ciccone.

Feltet lod gruppen sejle væk, og med 100 kilometer tilbage lød forspringet på mere end syv minutter.

Jay Vine (UAE) og Louis Vervaeke (Quick-Step) tog sagen i egen hånd i frontgruppen og stak afsted, hvilket resulterede i et forspring på tre minutter til Mads Pedersen og resten af forfølgergruppen.

Det tvang en sejrshungrende Pedersen og hans Lidl-Trek-holdkammerater i arbejdstøjet for at indhente de to lykkeriddere.

Lidl-Treks arbejde gav pote, og afstanden til de to i front skrumpede.

Alt imens knækkede den store frontgruppe over, da Mads Pedersen kørte med i et angreb fra Santiago Buitrago (Bahrain Victorious). Det samme gjorde blandt andre Egan Bernal (Ineos).

De i alt syv mand kæmpede hårdt og hentede Jay Vine og Louis Vervaeke med syv kilometer til målet i Monforte de Lemos, og så var der en dramatisk finale på menuen.

På de sidste kilometer så rytterne hinanden an i et taktisk spil, hvor ingen angreb og samtidig tøvede med at tage føringer for de andre.

Det endte i en spurt, hvor Mads Pedersen ganske enkelt viste sig for stærk til de øvrige duellanter.

Et godstog lastet med ammunition er kørt af sporet tæt ved byen Örnsköldsvik i det østlige Sverige.

– I en del af toget er der ammunition og litiumbatterier, siger pressemedarbejder Peter Jonsson fra det svenske Trafikverket ifølge tv-stationen SVT.

Han tilføjer ifølge nyhedsbureauet TT, at det er for tidligt at sige, om der er nogen fare forbundet med det.

Afsporingen skete under et kraftigt regnvejr, der har ramt den mellemste del af det østlige Sverige.

SVT viser billeder af, at nogle af godstogets vogne er afsporet og havnet i vandet ved siden af sporene.

Et andet godstog, der kørte med tømmer, er ligeledes kørt af sporet uden for Örnsköldsvik, der er en industriby omkring 500 kilometer nord for Stockholm.

På billeder i lokalavisen Örnsköldsvik Allehanda kan man se, hvordan jorden under en del af togskinnerne er skyllet væk, så skinnerne hænger frit i luften.

Der er ikke umiddelbart melding om, at nogen mennesker er kommet til skade.

Trafikverket holder søndag eftermiddag møde og ventes at kunne sige mere om afsporingerne inden for det kommende døgn.

– Men 500 sveller er beskadigede – det er utrolig mange. Det kommer til at tage tid at udbedre, siger Peter Jonsson til Örnsköldsvik Allehanda.

Ud over afsporingerne er også flere veje skyllet væk, og i Härnösand kommune er en person blevet kørt på hospitalet efter at have kørt ned i et hul i vejen.

Søndag eftermiddag udsendte Trafikverket omkring 40 advarsler om ødelagte og afspærrede veje.

I Kramfors, Sollefteå, Örnsköldsvik og Härnösand opfordres indbyggerne til at “undgå at færdes på vejnettet på grund af mange underminerede veje”.

– Vi har meget vand. Jeg, som er gammel, husker, hvordan det var i år 2000, og det er præcis det samme nu. Det er en krigszone, siger Jan Norberg, indsatsleder ved redningstjenesten.

Mellem Örnsköldsvik og byen Härnösand, der ligger omkring 100 kilometer længere mod syd, har oversvømmelserne forårsaget togstop. Det påvirker afgangene mellem Stockholm og Umeå/Luleå.

Det statslige svenske jernbaneselskab, SJ, har endnu ingen prognose for, hvornår trafikken kan vende tilbage til normalen.

Ifølge meteorologerne fortsætter regnvejret søndag. Sverige meteorologiske institut, SMHI, har udsendt en advarsel om skybrudslignende regn i den østlige del af det nordlige Norrland.

– Der kan falde op mod 70-80 millimeter, og meget af det kan falde på kort tid, hvilket kan føre til oversvømmelser, siger Henrik Reimer, meteorolog ved SMHI.

Israels militær advarer søndag beboere i en bestemt bygning i Gaza By om, at militæret vil angribe bygningen “i den nærmeste fremtid”.

Advarslen om at forlade området gælder også omkringliggende telte.

Det skriver den militære talsmand Avichay Adraee i et opslag på X.

Det er den anden advarsel inden for 24 timer for den samme bygning og de samme telte, der huser fordrevne familier, skriver Reuters.

Israels militær mener, at “Hamas’ terrorinfrastruktur” er i eller ved siden af bygningen, skriver Adraee på X.

Talsmanden opfordrer indbyggerne til at tage til et såkaldt humanitært område ved Khan Younis i den sydlige del af Gazastriben.

Slesvigsk Parti fastholder tilliden til borgmester i Tønder Kommune Jørgen Popp Petersen, efter at det fredag kom frem, at han er blevet politianmeldt.

Det oplyser partiet i en mail søndag eftermiddag efter et møde i forretningsudvalget.

Partiet har fortsat tillid til Jørgen Popp Petersen som borgmester og borgmesterkandidat til det kommende kommunalvalg, skriver det.

Fredag kom det frem, at borgmester og landmand Jørgen Popp Petersen i perioden 2019 til 2024 er blevet politianmeldt otte gange efter besøg fra Fødevarestyrelsen på hans svinegård ved Løgumkloster.

– Vi anerkender, at Jørgen Popp Petersen klart og tydeligt har påtaget sig det øverste ansvar og selv erkendt, at det i sidste ende er ham, der har ansvaret for ejendommen. Det er afgørende for os som parti, lyder det i mailen fra partisekretæren.

Partiet skriver også, at det er bevidst om, at politiets efterforskning endnu ikke er afsluttet, og at der forsat kan komme en sigtelse.

Offentligheden kan ikke få indsigt i de forhold, som har ført til politianmeldelserne. Kontrolrapporterne fra Fødevarestyrelsen er undtaget retten til aktindsigt, da materialet er blevet overdraget til politiet.

Men TV 2 har afsløret, at det blandt andet drejer sig om, at der i en sti på 12 kvadratmeter gik 19 grise, selv om der maksimalt kun måtte gå 6 grise.

Borgmesteren, der i forvejen har meldt ud, at han vil indstille svineproduktionen efter 37 år, påtager sig det øverste ansvar.

– Jeg har det øverste ansvar for de fejl, der er begået, og jeg er oprigtigt ked af de forhold, der har været.

– Nu ønsker jeg, at fokus kan være på mit politiske arbejde for Tønder Kommune, som jeg brænder for at fortsætte, lyder det fra Jørgen Popp Petersen i pressemeddelelsen.

Formanden for Slesvigsk Parti, Rainer Naujeck, hæfter sig ved, at der ikke har været anmærkninger fra Fødevarestyrelsen i år.

– Vi tager denne sag meget alvorligt. Forholdene har ikke været acceptable. Jørgen har oplyst over for os, at der ikke har været anmærkninger i forbindelse med det seneste kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen i 2025.

– Samtidig anerkender vi, at Jørgen har taget det fulde ansvar og har besluttet at lukke produktionen, siger Rainer Naujeck.

Sagen har givet anledning til debat. Flere partier bakker op om at give Fødevarestyrelsen beføjelser til at fratage landmænd retten til at holde dyr midlertidigt, hvis styrelsen vurderer, at dyrene vanrøgtes.

Jørgen Popp Petersen blev borgmester i Tønder efter det seneste kommunalvalg i 2021. Inden da havde Slesvigsk Parti ikke haft en borgmesterpost i 75 år.

Han genopstiller ved det kommende kommunalvalg den 18. november.

Flere end 300 sydkoreanere, der tidligere på ugen blev anholdt af de amerikanske immigrationsmyndigheder i Georgia, kan snart sætte sig om bord på et fly med kurs mod Sydkorea.

Sydkoreanerne var på arbejde på en bilbatterifabrik ejet af Hyundai og LG Energy Solutions, da de blev anholdt under en razzia.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Løsladelsen og hjemsendelsen af sydkoreanerne er et resultat af forhandlinger mellem Sydkorea og USA, fortæller Kang Hoon-sik, der er stabschef for Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung.

– Der mangler kun nogle administrative procedurer. Når de er fuldført, vil et chartret fly afgå og bringe vores statsborgere hjem, siger han ifølge AFP.

LG Energy Solutions har oplyst, at 47 af virksomhedens ansatte er blevet anholdt. Blandt dem er 46 sydkoreanere og én indoneser.

Derudover er cirka 250 ansatte hos en leverandør til bilbatterifabrikken blevet anholdt. De fleste af dem er sydkoreanere.

Det er uklart, hvem de resterende af de flere end 300 var ansat hos. Men Hyundai har oplyst, at ingen af selskabets ansatte blev anholdt i razziaen på bilbatterifabrikken i Georgia.

De seneste måneder har USA’s immigrationsmyndigheder (ICE) flere gange slået til mod immigranter, som menes at opholde sig ulovligt i USA.

Myndighederne har blandt andet gennemført razziaer på arbejdspladser med udenlandske ansatte.

Razziaen på bilbatterifabrikken i Georgia har ført til det hidtil højeste antal anholdelser på ét sted, siden Donald Trump tiltrådte som præsident i januar.

Trump har gjort det til en politisk målsætning at sende så mange illegale indvandrere som muligt ud af USA.

Projektet har – foruden hjemsendelserne – ført til opførelsen af det omstridte hjemrejsecenter Alligator Alcatraz, der ligger i et beskyttet naturområde i Florida. Navnet henviser til krybdyrene, der lever i området, og den berygtede fængselsø Alcatraz, der ligger ud for San Francisco.