Seneste nyheder

Fyns Politi indfører en såkaldt skærpet strafzone i et område i Vollsmose i Odense.

Zonen betyder, at straffen for en række lovovertrædelser fordobles. Den træder i kraft mandag klokken 16, fremgår det af politikredsens hjemmeside.

Baggrunden for at indføre zonen er to skudepisoder, hvor den seneste fandt sted sent søndag aften i Lærkeparken i Vollsmose.

Her blev en 28-årig mand fra Odense ramt af skud, og Fyns Politi meldte efterfølgende ud, at man efterforsker skyderiet som kriminalitet i bandemiljøet.

– Vi har haft to alvorlige hændelser nu centreret om Vollsmose, hvor personer fra det kriminelle miljø har forsøgt at ramme hinanden ved brug af våben i det offentlige rum, siger vicepolitiinspektør Michael Liechtenstein til politikredsens hjemmeside.

– Det vil vi ikke acceptere, og vi håber og tror, at en skærpet strafzone i området – sammen med vores efterforskning og vores synlige tilstedeværelse – vil være med til at forhindre yderligere voldelige hændelser, siger Michael Liechtenstein.

Den anden hændelse, som vicepolitiinspektøren henviser til, er en episode fra 16. august. Her blev to personer ramt, da der blev affyret skud i det offentlige rum i Fyrreparken i Vollsmose.

Ved begge episoder blev ofrene meldt uden for livsfare.

Nogle dage efter skyderiet i Fyrreparken reagerede Fyns Politi ved at indføre en såkaldt visitationszone i Vollsmose. Det er et administrativt greb, som sætter retsplejelovens regler for, hvornår politiet må kropsvisitere borgere, ud af kraft.

Normalt kræver det, at politiet har en rimelig grund til at mistænke borgeren for noget strafbart, men er der indført visitationszone, må politiet frit kropsvisitere alle, lige som der også er frit slag til at ransage biler.

Formålet med at indføre visitationszoner er at få eventuelle våben væk fra gaderne. Men i forhold til søndagens skudepisode havde det tilsyneladende ingen effekt. For Lærkeparken ligger nemlig lige nøjagtig inden for zonen.

Nu forsøger politiet sig så med en skærpet strafzone, som dækker stort set det samme område. Zonen indebærer, at kriminalitet begået i området vil blive straffet dobbelt så hårdt som normalt.

Den skærpede strafzone gælder foreløbig frem til den 17. september klokken 16.

Efter bare ni måneder på premierministerposten er der udsigt til, at Frankrigs premierminister, François Bayrou, mandag bliver væltet.

Bayrou har indkaldt parlamentet til en ekstraordinær samling, som begyndte klokken 15 mandag eftermiddag.

Under samlingen skal der afholdes en tillidsafstemning, som ventes at sende Bayrou og hans ministre ud af regeringskontorerne i Paris.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Bayrou er den første, der taler under samlingen i parlamentet.

Her siger han, at “hvis vi ikke ser gælden i øjnene, vil vi ikke længere være i stand til overhovedet at låne”.

Premierministeren henviser til baggrunden for tillidsafstemningen – nemlig politisk uenighed om besparelser, som regeringen ønsker gennemført.

Bayrou kalder statsgælden for “livstruende” og forsvarer sin beslutning om at indkalde til en tillidsafstemning, som han ventes at tabe.

– Den største risiko ville være ikke at tage en chance, at lade tingene fortsætte uden at ændre noget, siger Bayrou til parlamentet.

– Frankrig har ikke haft et balanceret statsbudget i 51 år, siger han og tilføjer, at med regeringens spareplaner vil Frankrig “på få år kunne slippe fri af den ubønhørlige flodbølge af gæld”, som er skyllet ind over landet.

– I har magt til at vælte regeringen, men ikke til at udviske virkeligheden, siger premierministeren til sine politiske modstandere.

De store oppositionspartier – fra højrefløjen til venstrefløjen – har ikke villet bakke op om Bayrous foreslåede nedskæringer.

Både National Samling, De Grønne og Socialistpartiet siger, at de ikke kan se, hvordan de skal kunne støtte regeringen.

Især Socialistpartiet spiller en afgørende rolle for Bayrou og regeringens skæbne. For at overleve har han brug for, at partiet stemmer for hans regering og ikke blot afholder sig fra et stemme.

Det anses for usandsynligt.

Selve tillidsafstemningen ventes at blive afholdt efter klokken 19.

En eftersøgt, newzealandsk far er blevet skudt og dræbt i en skududveksling med politiet i New Zealand natten til mandag.

Det oplyser newzealandsk politi ifølge flere internationale medier, heriblandt BBC.

Manden ved navn Tom Phillips har i fire år været på flugt fra myndighederne sammen med sine tre børn.

Lokale betjente reagerede natten til mandag på en anmeldelse om et røveri i en lille by i det nordlige New Zealand, hvor Tom Phillips blev set på et ATV-køretøj.

Da politiet nåede frem, affyrede Tom Phillips skud mod betjentene, fortalte politikommissær Jill Rogers til pressen ifølge BBC.

Tom Phillips blev efterfølgende skudt og dræbt af politiet.

En betjent er blevet ramt i hovedet og er i kritisk tilstand.

Politiet har fundet alle hans tre børn og har underrettet børnenes mor, skriver New York Times. Børnene er nu i myndighedernes varetægt.

Et af børnene var sammen med Tom Phillips ved tidspunktet for skududvekslingen, mens de to andre blev fundet ved en campingplads i en skov i området, skriver RNZ.

De er henholdsvis 9, 10 og 12 år, skriver CNN.

Tom Phillips havde ikke forældremyndighed over børnene, siger politiet ifølge New York Times.

Den dræbte mand er ikke formelt blevet identificeret, men politiet har oplyst til pressen, at man mener, der er tale om Tom Phillips, skriver NBC.

Hans søster har desuden bekræftet over for mediet RNZ, at det var Tom Phillips, der blev skudt.

Han flygtede i slutningen af 2021 ind i en skov og tog de tre børn med sig. Det skete efter et skænderi med børnenes mor.

Tom Phillips har i perioden været eftersøgt for en række forbrydelser, blandt andet røveri og ulovlig besiddelse af skydevåben.

Den officielle undskyldning i spiralsagen skal markeres ved et arrangement 24. september i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Det oplyser Statsministeriet på sin hjemmeside.

Ved arrangementet deltager statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringschef, formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen.

Arrangementet afholdes i Kulturhuset Katuaq i Nuuk og bliver sendt direkte på dansk og grønlandsk på KNR.

Mette Frederiksen undskyldte 27. august til de grønlandske kvinder og unge piger, der i spiralsagen blev udsat for systematisk forskelsbehandling, mens Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsnet i Grønland frem til 1992.

– Vi anerkender, at spiralsagen er kilde til både vrede og sorg for mange grønlændere og mange familier i Grønland. Og den har helt naturligt betydning for opfattelsen af Danmark og rigsfællesskabet, sagde Mette Frederiksen.

Hun undskyldte også for andre sager, der er relateret til Grønland.

– Min undskyldning på Danmarks vegne er også en undskyldning for disse andre svigt, som Danmark har ansvaret for, hvor grønlændere systematisk er blevet behandlet anderledes og ringere end andre borgere i kongeriget.

Spiralsagen handler om, at grønlandske kvinder og unge piger i 1960’erne og 1970’erne fik opsat en svangerskabsforebyggende spiral under den såkaldte spiralkampagne. Anslået 4500 unge piger og kvinder fik opsat en spiral under kampagnen.

Flere grønlandske kvinder er senere stået frem i medierne og har fortalt, at spiralen blev opsat uden deres vidende.

143 kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral, stævnede sidste år Danmark for brud på menneskerettigheder. Kvinderne krævede erstatning på samlet 43 millioner kroner.

Kasper Hjulmand er ansat som ny cheftræner i tyske Bayer Leverkusen på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2027. Det oplyser fodboldklubben på sin hjemmeside.

Det er et job, Kasper Hjulmand ser stor motivation i at overtage.

– Jeg har altid opfattet Leverkusen som en veldrevet, struktureret og ambitiøs klub. Det indtryk er i de seneste dage blevet bekræftet. Det er en anerkendelse at få betroet sådan et hold.

– Opgaven motiverer mig meget, og efter store succeser i fortiden glæder jeg mig til nu sammen med både erfarne og spændende nye spillere at forme fremtiden for Leverkusen, siger Kasper Hjulmand til klubbens hjemmeside.

Leverkusen-sportsdirektør Simon Rolfes forklarer, at klubbens ledelse har fulgt Kasper Hjulmand længe og kender danskerens træningsmetoder og ledelsesstil indgående.

– Hjulmand vil nu sammen med truppen først og fremmest arbejde på at opbygge en klar og tydelig spillestil, siger Simon Rolfes til klubbens hjemmeside.

Tidligere i karrieren har Kasper Hjulmand været landstræner for det danske fodboldlandshold i årene fra 2020 til 2024.

Ved EM i 2021 førte Kasper Hjulmand det danske landshold frem til semifinalen, hvor det endte med nederlag til England.

Den sidste landskamp blev ottendedelsfinalen mod Tyskland ved EM sidste år. Siden har Kasper Hjulmand ikke haft et trænerjob.

Det vil være anden gang, at Kasper Hjulmand prøver sig af som cheftræner i Bundesligaen. Tilbage i sæsonen 2014/2015 var han træner for Mainz uden den store succes.

I sidste uge valgte Leverkusen at fyre Erik ten Hag som træner efter blot tre kampe i spidsen for holdet. Det blev kun til et point i to kampe i Bundesligaen for hollænderen.

I Leverkusen kan Kasper Hjulmand se frem til igen at arbejde sammen med Keld Bordinggaard, som var hjælpetræner i Mainz-tiden.

Leverkusens næste kamp spilles fredag mod Eintracht Frankfurt i Bundesligaen, mens FC København venter i den første kamp i Champions League seks dage senere.

Det er ikke Venstres holdning, at en kommende medieombudsmand skal kunne stoppe mediers dækning af en sag.

Sådan udtaler Venstres næstformand, økonomiminister Stephanie Lose, sig til fagbladet Journalisten mandag.

Dermed sætter hun sin partifælle, Venstres kulturordfører, Kim Valentin, på plads.

Venstre mener, skriver Lose i en skriftlig kommentar, at medieombudsmanden skal arbejde i fuld respekt for pressefriheden. Den er grundlæggende for vores demokrati.

– Og i Venstre ønsker vi ikke, at en medieombudsmand skal kunne forhindre medier i at dække en konkret sag, lyder det fra Lose.

Valentin har i debatindlæg hos Mediawatch og til Berlingske ellers udtalt, at medieombudsmanden skal have vide beføjelser såsom at kunne stoppe dækningen af en historie, hvis “debatten er kørt af sporet”.

Det har ført til massiv kritik hos en række mediechefer, og nu har Venstre-toppen altså blandet sig i sagen.

I januar anbefalede det regeringsnedsatte medieansvarsudvalg, at der bør indføres en statsfinansieret medieombudsmand.

Denne skal fungere som et uafhængigt, offentligt organ og skal blandt andet have kompetence til at føre straffesager om freds- og ærekrænkelser bragt i massemedier.

I august meddelte kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i et folketingssvar, at han – og dermed regeringen – vil have en medieombudsmand.

Formand for medieansvarsudvalget var eksminister for Venstre Søren Pind.

I januar udtalte han, at han håber på, at “udvalgets anbefalinger kan føre til, at der kommer retfærdighed for mennesker, som er blevet uretfærdigt behandlet i medierne og særligt på de digitale tjenester”.

En medieombudsmand skal kunne skride ind af egen drift, hvis der sker “uhensigtsmæssig” medieopførsel, sagde Pind.

Ikke alle i udvalget var enige i anbefalingen af en medieombudsmand.

Direktøren for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, som snart forlader sin stilling, valgte at stå uden for anbefalingen.

En 75-årig mand er omkommet i forbindelse med et vejskred efter kraftigt regnvejr i Sverige søndag.

Det oplyser svensk politi på sin hjemmeside, skriver mediet SVT.

Manden sad i en bil, som satte sig fast i en sprække på en vej ved byen Härnösand, som ligger 500 kilometer nord for Stockholm.

Sprækken opstod, da vejen gav efter under det kraftige regnvejr.

Billeder fra SVT viser, at en del af vejen ved Härnösand er skyllet væk.

Ifølge nyhedsbureauet TT er flere meter af vejen blevet fuldstændig ødelagt. Revnen anslås at være fem meter dyb.

– Det var et stort drænrør, som gav efter og skabte et stort hul. Og lige da bilen kom kørende over det, kollapsede det hele, sagde Jan Nordberg, chef for Sveriges redningstjeneste, til TT søndag.

På sin hjemmeside skriver svensk politi, at man ikke mistænker, at en kriminel handling ligger bag ulykken. De pårørende er desuden underrettet, lyder det.

En anden person befandt sig også i bilen, men var i stand til at komme ud og op på vejen igen efter ulykken.

Derudover var der to hunde i bilen. De skal undersøges hos en dyrlæge. Ifølge TT ser det ud til, at de to hunde overlever.

Søndagens regnvejr har forårsaget skader flere steder i Sverige, og både veje og jernbaner er blevet beskadiget, mens et godstog desuden er kørt af sporet.

Området Västernorrland i den nordøstlige del af landet er et af de steder, der er blevet hårdt ramt.

Her er omkring 40 veje blevet beskadiget, og af dem er 15 af vejene fuldstændig lukket, da de er skyllet helt eller delvist væk.

Det oplyser Trafikverket, der svarer til det danske Vejdirektoratet, til mediet Aftonbladet.

SVT skriver desuden, at omkring 20 personer sidder fast i landsbyen Järvberget, fordi den vej, som forbinder den lille by til en større vej, er blevet ødelagt i vejret.

Løsgænger i Folketinget Mike Fonseca har stævnet folketingsmedlem Monika Rubin (M) efter udtalelse om kæreste.

Det bekræfter Rubin til DR Nyheder.

– Jeg har som ventet nu modtaget en stævning fra Mike Fonseca, skriver hun i en sms til mediet.

I lørdags kom det frem via Rubin, at Fonseca, der har en fortid hos Moderaterne, havde truet med at stævne.

Sagen handler om, at Rubin i 2023 kritiserede Fonsecas forhold til en dengang 15-årig pige. Mike Fonsecas forhold førte til, at han måtte forlade Moderaterne.

I lørdags lød det fra Rubin, at Fonseca havde sendt et krav på 100.000 kroner og en trussel om en stævning. Den skulle betales søndag, hvilket altså ikke er sket.

Rubin har ikke trukket sin kritik retur, siden sagen kom frem.

– Jeg står fast på mit synspunkt. Voksne mennesker, der søger børn, er et problem. Og man bør ikke kunne true sig til tavshed, skrev Rubin på Facebook lørdag.

Efter at sagen kom frem, meldte Fonseca sig ud af Moderaterne og gik på sygeorlov. Han er i dag tilbage i arbejde som løsgænger.

Kæresteforholdet stred imod Moderaternes adfærdskodeks, som foreskriver, at man ikke må have seksuelle relationer med personer under 18 år.

– Jeg er så vred! Og skuffet over, at han så samtidig mener, at han er en god repræsentant for den danske befolkning, når han har så forskruet en tilgang til unge mennesker og deres seksualitet, skrev Rubin umiddelbart efter på Facebook.

Dengang skrev hun også, at hun mente, at der var tale om grooming, da et voksent menneske ifølge hende havde brugt sin status og erfaring til at forføre et ungt menneske.

Grooming er strafbart. Det handler ifølge Red Barnet om en relation, hvor en mental eller aldersmæssigt overlegen person opbygger en relation til et barn eller ung for at udnytte dem seksuelt.

I januar 2024 stoppede Midt- og Vestsjællands Politi en efterforskning af Mike Fonseca for grooming.

Politiet vurderede ikke, at der var en begrundet formodning om, at der var foregået noget strafbart.

Hvad Fonseca konkret kræver erstatning for, vides ikke. Rubin er normalt politisk ordfører for Moderaterne, men er i øjeblikket på barsel.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Fonseca.

Statsrevisorerne påtaler skarpt, at Forsvarsministeriet over en årrække har haft “alvorlige mangler” i sikkerheden på Danmarks militære områder.

Sådan lyder det i en beretning fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen mandag.

Det er den hårdeste grad af kritik, som Statsrevisorerne kan udtale.

Statsrevisorerne påpeger videre, at sikkerheden samlet set er blevet forværret hen over de sidste fem år trods ministeriets viden om manglerne.

Statsrevisorerne henleder Folketingets opmærksomhed på, at alvorlige mangler i sikkerheden på de militære områder kan have væsentlige konsekvenser for Forsvaret.

I konkrete tilfælde har det haft betydning for sikkerheden, lyder det også.

Statsrevisorerne bemærker blandt andet, at Forsvarets Efterretningstjeneste har vurderet sikkerheden som “ikke tilfredsstillende” i perioden 2020-2024. Det er den dårligst mulige vurdering.

Ifølge Forsvarsministeriets myndigheders egne vurderinger opfylder 15 ud af 18 myndigheder ikke et eller flere af de “væsentligste” krav i 2024.

Manglerne i sikkerheden er for eksempel manglende alarmer, manglende bevogtning og manglende lydisolering.

Et alarmanlæg var blandt andet ikke placeret i et sikret område.

I forbindelse med en alarm udløst af Forsvarets Efterretningstjeneste, kom bevogtningsstyrken ikke, fordi vagten antog, at det var en håndværker, som havde udløst alarmen, fremgår det af beretningen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger i en pressemeddelelse, at han tager kritikken “meget alvorligt”.

– Som bekendt arbejdes der på at forbedre og modernisere Forsvarets etablissementer og it. Som en naturlig del af dette arbejdes der på at forbedre sikkerheden.

– Beskyttelse af militære områder skal indgå i løsningerne ude på Forsvarets fysiske installationer, og der skal være de rette beskyttelsesforanstaltninger, når følsomme oplysninger behandles, siger Troels Lund Poulsen.

Statsrevisorerne består af seks medlemmer, der er politisk udpeget, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De har til opgave at kontrollere statens udgifter.

Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.

Når Statsrevisorerne tager en sag op, bliver den behandlet af Rigsrevisionen, der sender en redegørelse. Herefter kan Statsrevisorerne enten melde alt okay eller give varierende grader af kritik.

Sagen om beskyttelsen af militære områder er dog taget op på eget initiativ af Rigsrevisionen.

Formålet har været at undersøge, om Forsvarsministeriet har sikret en tilstrækkelig beskyttelse af militære områder mod spionage, indbrud og tyveri.

Mindst 16 personer er døde ved en demonstration i Nepals hovedstad, Kathmandu, efter politiet har brugt tåregas og vandkanoner over for demonstranter.

Det siger talsmand for Kathmandus politi Shekhar Khanal til AFP.

Yderligere 100 er såret, inklusive politi, siger han.

Ifølge en statslig tv-station er mindst 14 døde, skriver Reuters.

Tusindvis af demonstranter forsøgte at trænge ind til parlamentsbygningen og ødelagde i den forbindelse en barrikade opsat af politiet.

Den nepalesiske hær er blevet indsat i området for at håndtere urolighederne, siger en talsmand for regeringen ifølge Reuters.

Mange af de tilskadekomne bliver behandlet på det nærliggende hospital Civil Hospital, oplyser talsperson Ranjana Nepal til AFP.

– Jeg har aldrig set noget lignende på hospitalet, siger hun.

Demonstrationen sker blandt andet som reaktion på regeringens nylige beslutning om at begrænse adgangen til sociale medier.

Regeringen har blandt andet forbudt brugen af sociale medier som Facebook, X, WhatsApp, Instagram og YouTube, skriver New York Times.

Platformene er blevet forbudt, eftersom de ifølge den nepalesiske regering ikke lever op til en række nye restriktioner på området.

Forbuddet trådte i kraft torsdag ved midnat og har efterfølgende skabt kaos på tværs af landet, hvor mange blandt andet ikke kan kommunikere med familiemedlemmer i udlandet, skriver Guardian.

Medierne skal blandt andet “registrere” sig hos myndighederne og desuden udpege en repræsentant, der skal forholde sig til eventuelle klager og problemer i forhold til brugen af platformen.

TikTok har efterlevet påbuddet fra Nepals regering og er af samme årsag stadig lovligt i landet.

Begrænsningen af adgangen til sociale medier har vakt stor kritik fra flere internationale menneskerettighedsorganisationer, skriver The Guardian.

Komitéen for Beskyttelse af Journalister (CPJ) har i en udtalelse kritiseret forbuddet, da det er en “farlig præcedens for pressefrihed”.

Israel har indført et indrejseforbud for Spaniens vicepremierminister, Yolanda Diaz, og ministeren for børn og unge, Sira Rego.

Det skriver Israels udenrigsminister, Gideon Saar, i et opslag på X ifølge The Times of Israel.

– Det er ikke længere muligt at undgå at indføre personlige sanktioner mod medlemmer af den spanske regering, som har overskredet alle røde linjer, skriver Saar i opslaget.

Meldingen fra udenrigsministeren kommer i kølvandet på offentliggørelsen af ni tiltag målrettet mod at “stoppe folkedrabet i Gaza og retsforfølge dets gerningsmænd”, som Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, præsenterede mandag.

Blandt tiltagene er en lov, der formelt vil fastslå det allerede de facto gældende forbud mod køb og salg af militærudstyr med Israel, skriver The Guardian.

Derudover præsenterede Sánchez et forbud mod brugen af spanske havne og luftrum til transport af våben eller brændstof til det israelske militær og en forøgelse af Spaniens humanitære bistand til Gaza.

Foruden indrejseforbuddene for de to ministre kalder Saar desuden den spanske regering for antisemitisk i opslaget på X efter mandagens spanske tiltag.

– Forsøget fra Sánchez’ korrupte regering på at aflede opmærksomheden fra alvorlige korruptionsskandaler gennem en vedvarende anti-israelsk og antisemitisk kampagne er gennemskueligt, skriver Saar i opslaget ifølge Reuters.

Det spanske udenrigsministerium afviser mandag eftermiddag de israelske anklager om antisemitisme, som ministeriet kalder for både falske og injurierende.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Samtidig understreger ministeriet, at Spanien “ikke vil lade sig intimidere i sit forsvar for fred, international lov og menneskerettigheder”.

Albert Withen Philipsen har haft et stort mål om at vinde U23-VM i mountainbike i denne uge, men det kommer han ikke til.

Det danske stortalent har således beskadiget skulderen i et styrt og er slet ikke med i VM-truppen.

Det fremgår af Danmarks Cykle Unions (DCU) hjemmeside.

– Skaden betyder, at Albert ikke stiller op til VM, da risikoen for endnu et styrt ikke er værd at tage, og han ville heller ikke få optimale forberedelsesmuligheder, siger landstræner Mads Bødker.

Albert Withen Philipsen styrtede i et løb i Les Gets i slutningen af august.

Han har i de seneste to år vundet VM for juniorer i OL-disciplinen XCO. I år er han rykket op i den noget stærkere U23-klasse, men beviste sin styrke ved EM i slutningen af juli, hvor han vandt sølv.

Siden kørte han PostNord Danmark Rundt for Lidl-Trek på landevejen og skulle så indstille sigtekornet på VM. Men så langt når han altså ikke.

Danmark er dog ikke uden chancer for at komme fra VM med metal. Både Sebastian Fini og Simon Andreassen stiller op i eliteklassen, og begge har vist god form i år.

Simon Andreassen snuppede ved EM i slutningen af juli bronze i XCO, selv om han det meste af året har døjet med efterveerne af en hjernerystelse.

VM i Crans Montana i Schweiz begynder for danskernes vedkommende tirsdag, hvor sprintdisciplinen XCC er på programmet.

Forsvarsministeriet får skarp kritik for dets beskyttelse af ansattes adgang til oplysninger om våben, ammunition og eksplosiver.

I en ny beretning fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen lyder det, at “mange ansatte” har adgang til oplysninger i ministeriets it-systemer.

Men Forsvarsministeriet har ikke vurderet, om de ansatte har et arbejdsmæssigt behov for oplysninger om eksempelvis antal af våben og våbnenes placering.

Derudover følger ministeriet heller ikke “tilstrækkeligt med i”, hvem der tilgår oplysningerne.

Konsekvensen kan i sidste ende være, at “ansatte bevidst eller ubevidst videregiver oplysninger om Forsvarets våben, og at disse oplysninger kan bruges som led i spionage, sabotage og anden kriminalitet”, lyder det i beretningen.

En “skarp kritik” fra Statsrevisorerne er den næsthøjeste grad af kritik på den skala, der benyttes.

Statsrevisorerne mener, at ministeriet bør tage stilling til, om ansatte med adgang til oplysninger om våben har et arbejdsmæssigt behov for adgangen.

Det gælder, uanset om de ansatte er sikkerhedsgodkendt, som Forsvarsministeriet har bemærket, at de er.

Forsvarsministeriet har oplyst, at de vil iværksætte tiltag til at styrke it-sikkerheden.

Det samme påpeger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse, hvor han tager kritikken “meget alvorligt”.

– Som bekendt arbejdes der på at forbedre og modernisere Forsvarets etablissementer og it. Som en naturlig del af dette arbejdes der på at forbedre sikkerheden.

– Beskyttelse af militære områder skal indgå i løsningerne ude på Forsvarets fysiske installationer, og der skal være de rette beskyttelsesforanstaltninger, når følsomme oplysninger behandles, udtaler Troels Lund Poulsen.

Statsrevisorerne består af seks medlemmer, der er politisk udpeget, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De har til opgave at kontrollere statens udgifter.

Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.

Når Statsrevisorerne tager en sag op, bliver den behandlet af Rigsrevisionen, der sender en redegørelse. Herefter kan Statsrevisorerne enten melde alt okay eller give varierende grader af kritik.

Sagen om beskyttelse af oplysninger af våben er dog taget op på eget initiativ af Rigsrevisionen.

Sagsbehandlingstiden for sager om børnebidrag i Familieretshuset blev næsten fordoblet fra 2023 til 2024.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid gik fra 9 til 17,6 uger.

Det oplyser Folketingets Ombudsmand i en pressemeddelelse, efter der er blevet foretaget en undersøgelse af området.

I første kvartal af 2025 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid faldet en anelse til 15 uger.

Ombudsmand Christian Britten Lundblad vil på baggrund af den store stigning følge udviklingen i sagsbehandlingstiden i den kommende tid, siger han i pressemeddelelsen.

– Det betragter jeg som meget beklageligt. Sager med børnebidrag handler helt grundlæggende om, hvordan økonomien skal hænge sammen i hverdagen for forældre med børn, og her bør myndighederne bestræbe sig på at behandle sagerne hurtigst muligt.

Børnebidrag er et økonomisk bidrag, som den ene forælder betaler til den anden, hvis de ikke bor sammen, da begge forældre er forpligtet til at forsørge barnet.

Er forældrene uenige om for eksempel bidragets størrelse, er det Familieretshuset, der træffer en afgørelse.

Ombudsmanden indledte i foråret en undersøgelse af området, efter han havde modtaget en række klager fra forældre.

De stigende sagsbehandlingstider skyldes blandt andet en reduktion af medarbejdere på området, oplyser Familieretshuset i udtalelsen fra ombudsmanden.

Det skyldes lavere bevilling, der har ført til ansættelsesstop og fyringer.

Familieretshuset oplyser videre, at der er iværksat flere tiltag, der forventes at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Det gælder blandt andet et nyt sagsbehandlingssystem, der skal gøre sagsbehandlingen lettere, samt udviklingen af nye digitale selvbetjeningssystemer.

Det forventes, at sagsbunkerne vil være afviklet i andet halvår af 2026.

I 2023 og 2024 oprettede Familieretshuset i alt henholdsvis 16.933 og 16.274 sager om bidrag til forsørgelse af børn.

Politiet efterlyser vidner, efter at en ung kvinde har anmeldt, at hun natten til søndag blev voldtaget i en baggård i Roskilde.

Det fremgår af den offentlige døgnrapport fra Midt- og Vestsjællands Politi mandag.

Det var cirka klokken 00.30, at forbrydelsen fandt sted i en baggård til Hersegade 13.

Kvinden, der er 19 år, har oplyst, at en mand fik hende presset ind i baggården og voldtog hende.

Politiet modtog anmeldelsen cirka en time senere. Derefter rykkede man ud med hunde og foretog andre undersøgelser, fremgår det af pressemeddelelsen.

Politiet vil gerne tale med personer, der kan have set de to, eller som kender manden.

Han var iført lyse bukser og lys trøje med korte ærmer. Han er mellem 18 og 25 år og mellem 180 og 190 centimeter høj. Han taler dansk, står der i signalementet.

Danmarks tennislandshold får det på papiret noget nemmere, når det i weekenden gælder Davis Cup-kampen mod Spanien.

Den altoverskyggende spanske stjerne Carlos Alcaraz har nemlig meldt afbud.

Søndag aften dansk tid triumferede den nye verdensetter i US Open-finalen, hvor han slog italienske Jannik Sinner, og nu har han brug for hvile.

Spaniens tennisforbund, RFET, skriver på sin hjemmeside, at Carlos Alcaraz har begrundet sit afbud med fysisk og mental udmattelse.

Danmark slipper også for Alejandro Davidovich Fokina. Dermed er de to bedst placerede singlespillere fra verdensranglisten ude af opgøret. Duoen erstattes af Jaume Munar, Roberto Carballés og Pablo Carreño

Spanien og Danmark mødes lørdag og søndag i denne uge i Marbella og kæmper om en plads blandt de otte bedste nationer i verden.

Hvis Danmark vinder over Spanien, er det første gang nogensinde, at holdet kvalificerer sig til Davis Cup Finals, der spilles i Bologna 18. til 23. november.

Danmark bliver repræsenteret af Holger Rune, Elmer Møller, August Holmgren, Christian Sigsgaard og Johannes Ingildsen.

Lørdag bliver der spillet to singlekampe, mens det søndag gælder doublekampe og to singler mere.

Landsholdet har banet sig vej til opgøret mod Spanien ved at slå Serbien i begyndelsen af året. Her var danskerne bagud 0-2, men vendte opgøret og vandt 3-2 foran 10.000 ellevilde tilskuere i Royal Arena på Amager.

Fem personer er blevet dræbt og flere såret i en skudepisode i udkanten af Jerusalem.

Det oplyser Israels ambulancetjeneste Magen David Adom, Røde Davidsstjerne, i et opslag på X.

Røde Davidsstjerne er en søsterorganisation til Røde Kors, ligesom Røde Halvmåne også er det.

Her skriver ambulancetjenesten, at blandt de dræbte er en mand på omkring 50 år og tre mænd på omkring 30 år.

Røde Davidsstjerne oplyser ifølge flere medier, at den femte person er en midaldrende kvinde.

Samtidig skulle syv personer være alvorligt såret, skriver Røde Davidsstjerne på X.

Skudepisoden fandt ifølge The Times of Israel sted i Ramot-krydset, der ligger i det israelsk-okkuperede område i Østjerusalem.

Israelsk politi oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at to gerningspersoner er blevet dræbt.

Et stort antal betjente “sikrer desuden området”, meddeler israelsk politi ifølge BBC. Derudover skulle der også være bombeeksperter og retsmedicinsk personale til stede.

De to gerningspersoner ankom ifølge israelsk politi til gerningsstedet i bil og åbnede ild mod et busstoppested, skriver nyhedsbureauet Reuters.

En israelsk tv-station rapporterer, at de formodede gerningspersoner også gik ind i en bus og åbnede ild mod passagererne, skriver The Times of Israel.

Det var en sikkerhedsvagt og en civil, som ifølge politiet skød og dræbte gerningspersonerne, skriver Reuters.

De militante grupper Islamisk Jihad og Hamas har begge rost angrebet, men ingen af dem har påtaget sig ansvaret, skriver Reuters.

Hamas kalder ifølge nyhedsbureauet de to gerningsmænd for palæstinensiske “modstandsfolk”.

Ahmed Samsams tidligere kildefører Jesper Kristensen er blevet tildelt en ærespris for retssikkerhed.

Prisen er blevet tildelt af Thomas Gerstenbergs Fond til Støtte for Retssikkerheden, som har til formål at støtte retssikkerhed og demokrati i Danmark og udlandet.

Det skriver fondens bestyrelsesformand, juraprofessor Frederik Waage, på det sociale medie LinkedIn.

– Tildelingen begrundes i Jesper Kristensens afgørende rolle i bestræbelserne på at modvirke et muligt justitsmord.

– Som kildefører for Ahmed Samsam valgte Jesper Kristensen at sige fra over for systemet – dette på trods af de store omkostninger, der var forbundet med at følge sin samvittighed, lyder det fra Frederik Waage på LinkedIn.

Jesper Kristensen har tidligere arbejdet for Politiets Efterretningstjeneste (PET), hvor han blandt andet har været Ahmed Samsams kildefører.

Han har tidligere fortalt, at han som følge af sagen mistede sit job i politiet efter 38 år.

– Men jeg er ved at være en gammel mand, så det går nok. Hvad jeg har været igennem, er peanuts i forhold til, hvad Ahmed Samsam har været igennem, sagde Jesper Kristensen til TV 2 den 2. september, da der faldt dom i Samsam-sagen.

Her afgjorde Højesteret, at PET og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skal anerkende, at de samarbejdede med Ahmed Samsam i forbindelse med hans rejser til Syrien i 2013 og 2014.

Trekantsdramaet i den fynske finansverden har taget endnu en drejning mandag.

Middelfart Sparekasse meddeler, at fusionsforhandlingerne med Nordfyns Bank er indstillet indtil videre.

Sparekassen vil i stedet afvente, at processen omkring en mulig fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank færdiggøres.

Processen ser ud til at være afgjort på forhånd, idet Middelfart Sparekasse ejer mere end en tredjedel af aktierne i Nordfyns Bank

Dermed kan sparekassen blokere for en fusion mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank på den påkrævede generalforsamling.

– Logisk set giver det ikke nogen mening at bruge tid og ressourcer på at gennemføre generalforsamlingerne – for ikke at nævne planlægningsarbejdet op til generalforsamlingen.

– Vi kan ikke gøre andet end at gentage, at vi stemmer nej til en fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank, siger Martin Baltser, der er administrerende direktør i Middelfart Sparekasse.

Både Fynske Bank og Middelfart Sparekasse har udtrykt interesse i at fusionere med Nordfyns Bank, der har otte filialer i det nordlige Fyn og hovedsæde i Odense.

Fynske Bank var først på banen og tilbød i foråret aktionærerne i Nordfyns Bank 2,7 aktier i Fynske Bank for hver Nordfyns Bank-aktie.

Det var for billigt, mente flere aktionærer, og så kom Middelfart Sparekasse på banen.

Banken købte en stor aktiepost i Nordfyns Bank af SJF Bank og tilbød samtidig en bedre pris for de resterende aktier med henblik på en fusion.

Tilbuddet om at købe de resterende aktier i Nordfyns Bank for 620 kroner stykket står ifølge Middelfart Sparekasse fortsat ved magt.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har indsendt et lovforslag til det russiske parlament om at trække landet fra den europæiske konvention for forebyggelse af tortur.

Det viser en parlamentarisk database ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass, skriver Reuters.

Allerede i slutningen af august var der meldinger om russiske planer om at trække sig ud af konventionen.

Det viste et dekret underskrevet af den russiske premierminister, Mikhail Misjustin, skrev Politico dengang.

Planerne om at trække landet fra konventionen har fået kritik fra FN’s menneskerettighedskontor, OHCHR.

– Den fortsatte nægtelse af adgang for internationale observatører, herunder vores egne mandater, og nu dette seneste skridt fra Rusland om helt at lukke døren for sådanne inspektioner vækker alvorlig bekymring for behandlingen af tilbageholdte, skriver Alice Jill Edwards og Mariana Katzarova, der begge er særlige FN-rapportører om henholdsvis tortur og menneskerettigheder.