Seneste nyheder

Thailands tidligere premierminister Thaksin Shinawatra afsonede i 2023 en fængselsstraf på en hospitalsstue.

Men det var ikke berettiget, og derfor er han tirsdag blev idømt en ny dom på et års fængsel.

Det har Thailands højesteret afgjort, skriver Reuters og AFP.

76-årige Shinawatra vendte tilbage til Thailand i august 2023 efter at have levet i eksil.

Da blev han idømt otte års fængsel for korruption og magtmisbrug.

Men han tilbragte ikke én nat i fængsel. I stedet han blev han ført til hospitalet.

Hans dom blev efterfølgende reduceret til et års fængsel ved kongelig benådning, hvorefter han kom ud via en ordning for tidlig løsladelse af ældre fanger.

Men den thailandske højesteret har nu afgjort, at et hospitalsophold ikke kan tælle som et fængselsophold.

Desuden vidste han ifølge domstolen godt, at hans sygdom ikke var akut.

På Facebook skriver Thaksin Shinawatra, at han accepterer rettens afgørelse.

– Jeg har måske ikke længere frihed, men jeg har tankefrihed til gavn for landet og for folket, skriver han.

Thaksin Shinawatra blev valgt som premierminister i 2001 og igen i 2005, men flygtede i eksil, da hans anden periode blev forkortet af et militærkup.

Det var ham, der i 1998 dannede partiet Pheu Thai. Han har stået centralt i en årtier lang kamp om magten i Thailand.

Et øjenvidne siger tirsdag morgen dansk tid til Reuters, at Thaksin Shinawatra efter afgørelsen er ankommet til et fængsel i Thailands hovedstad, Bangkok, i et køretøj fra kriminalforsorgen.

Den 76-åriges datter Paetongtarn Shinawatra – som indtil da var Thailands premierminister – blev 29. august afsat af landets forfatningsdomstol.

Årsagen var, at Paetongtarn Shinawatra havde brudt etiske retningslinjer i forbindelse med en lækket telefonsamtale med Cambodias tidligere leder om en grænsestrid.

Hun blev den sjette premierminister som enten er en del af Shinawatra-familien eller som er blevet støttet af familien, der er blevet fjernet fra posten af enten retsvæsenet eller militæret.

Demokraterne i Repræsentanternes Hus i USA har mandag offentliggjort et fødselsdagskort, som den amerikanske præsident, Donald Trump, angiveligt gav den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein i 2003.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fødselsdagskortet blev første gang omtalt i juli af mediet Wall Street Journal.

Trump afviste umiddelbart herefter, at fødselsdagskortet var fra ham og betegnede historien som opdigtet. Præsidenten har efterfølgende sagsøgt to journalister og avisens ejere.

Fødselsdagskortet indeholder en tegning af en nøgen kvinde.

Under taljen står der med bølget skrift “Donald”, hvilket ifølge Wall Street Journal skal ligne kønsbehåring.

Nederst på fødselsdagskortet står der “tillykke med fødselsdagen – og må hver dag være endnu en vidunderlig hemmelighed”.

Vicestabschef i Det Hvide Hus, Taylor Budowich, siger umiddelbart efter offentliggørelsen, at underskriften på kortet ikke er præsidentens.

– Det er tid til, at Newscorp (Organisationen, der ejer Wall Street Journal, red.) åbner tegnebogen, det er ikke hans underskrift. Injurier!, skriver Budowich i et opslag på det sociale medie X.

Brevet stammer angiveligt fra en samling af fødselsdagskort, som Epstein modtog i forbindelse med sin 50-års fødselsdag i 2003.

Det er tre år før offentligheden fik kendskab til den første af sagerne mod finansmanden, skriver Reuters.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik selvmord i sin celle i et arresthus i New York samme år.

Han fik i 2008 en dom for at have opfordret en mindreårig til prostitution og blev registreret som sexforbryder. Han afsonede en 13-måneders fængselsstraf for denne forbrydelse.

Epstein-sagen har vist sig at udvikle sig til en politisk hovedpine for den amerikanske præsident, efter at flere af hans støtter har taget en række konspirationer om den afdøde finansmand til sig.

I sidste uge offentliggjorde Republikanerne i et udvalg i Repræsentanternes Hus mere end 33.000 siders dokumenter om sagen.

Det skete ifølge Reuters for at undgå en afstemning, der ville have fremtvunget offentliggørelse af yderligere materiale.

Nepal har løftet en række restriktioner på adgangen til sociale medier i landet.

Det siger Prithvi Subba Gurung, som er kommunikations-, informations- og teknologiminister ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at demonstrationer – som blandt andet var udløst af den begrænsede adgang til sociale medier – mandag har kostet 19 personer livet.

Flere end 100 blev desuden såret, da demonstranterne gik på gaden.

– Vi har trukket nedlukningen af sociale medier tilbage. De virker nu, siger ministeren til Reuters.

Landets premierminister, Khadga Prasad Sharma Oli, har udtalt, at han er ærgerligt over det, han refererer til som voldshændelser.

Regeringen vil yde økonomisk støtte til de afdødes familier og tilbyde gratis lægebehandling til de sårede, siger han i en udtalelse.

– Et efterforskningsudvalg vil blive nedsat til at undersøge årsagerne og tabene og til at foreslå tiltag inden for 15 dage for at sikre, at sådanne hændelser ikke gentager sig i fremtiden, lyder det fra premierministeren.

Arrangører bag demonstrationerne, som har fundet sted i flere dele af landet, har kaldt begivenhederne for “demonstrationer af Gen Z (betegnelse for generation af unge, red.)”.

De siger, at demonstrationerne afspejler unge menneskers frustration over regeringens manglende indsats mod korruption.

I sidste uge besluttede regeringen af blokere for adgangen til flere sociale medier – herunder Facebook. Det er ifølge Reuters en beslutning, som har gjort de unges frustration med regeringen større.

Premier League-klubben Nottingham Forest skal have ny cheftræner.

Det fremgår af klubbens hjemmeside.

Natten til tirsdag offentliggjorde Forest, at man har valgt at afskedige cheftræner Nuno Espírito Santo efter 21 måneder i spidsen for klubben.

– Klubben takker Nuno for hans bidrag i en meget succesrig periode, fremgår det på hjemmesiden.

Nuno er den første træner, der mister sit job i denne sæson af Premier League.

Meldingen om fyringen af den portugisiske fodboldtræner kommer to uger efter, at Nuno erkendte, at hans forhold til klubejer Evangelos Marinakis var forværret.

– Nottingham Forest bekræfter, at Nuno Espírito Santo i dag er blevet fritstillet som cheftræner på grund af det seneste omstændigheder, skriver klubben.

Den 51-årige portugiser overtog roret i klubben i december 2023, efter at tidligere træner Steve Cooper havde fået sparket, og reddede klubben fra nedrykning.

Missionen var klar. Han skulle styre klubben fri af nedrykning.

Det lykkedes, og i den seneste sæson imponerede holdet stort. Længe spillede man med om Champions League-pladserne og endte på syvendepladsen, som giver adgang til Conference League-kvalifikationen.

Tre gange i løbet af sæsonen blev han kåret som månedens træner i Premier League. Det var mere end nogen anden.

I sæsonen 1995/96 nåede Forest kvartfinalen i Uefa Cuppen. Her tabte holdet samlet 2-7 til Bayern München. Det var senest, holdet spillede en europæisk kamp.

Sidste sæson endte Forrest på syvendepladsen i Premier League, hvilket er klubbens bedste placering siden 1995.

Klubben ligger i øjeblikket som nummer ti i Premier League efter sæsonens første tre kampe.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvem der skal overtage posten som cheftræner i Forest efter Nuno.

Global Sumud Flotilla (GSF) som står bag en flotille med nødhjælp til Gaza, siger, at et af organisationens skibe er blevet ramt af en drone.

Det skriver GSF natten til tirsdag i en udtalelse på det sociale medie Instagram, hvor organisationen omtaler hændelsen som et droneangreb.

Skibet blev ramt, mens det lå i havn i Sidi Bou Said i Tunesien.

GSF har delt flere videoer på Instagram, der viser et pludseligt og kraftigt lysskær omkring skibet, hvorefter flere ombordværende sætter i løb.

Om bord på det pågældende skib var medlemmer af organisationens styregruppe. Alle passagerer og besætningsmedlemmer meldes efter hændelsen uskadte.

– Aggressive handlinger, der har til formål at intimidere og afspore vores mission, vil ikke afskrække os, skriver GSF i opslaget.

– Vores fredelig mission om at bryde blokaden af Gaza og stå i solidaritet med befolkningen fortsætter med beslutsomhed og vilje.

Tunesiens kystvagt oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at der ikke er blevet registeret droner i området efter hændelsen.

Senere på natten siger en talsperson for kystvagten til den tunesiske radiostation Mosaique FM, at meldingerne om droneangrebet ikke har noget hold i virkeligheden. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Talsmanden tilføjer, at en indledende undersøgelse af skibet tyder på, at eksplosionen på skibet i stedet blev udløst af forhold inde i fartøjet.

GSF har ikke umiddelbart kommenteret de tunesiske udtalelser om eksplosionen.

GSF har i øjeblikket en flotille med nødhjælp og aktivister på vej mod Gaza.

En flotille er en gruppe af typisk mindre skibe, der sejler samlet.

Ifølge AFP lagde en flotille fra organisationen til havn i netop Sidi Bou Said i weekenden.

Om bord på et af skibene er blandt andet den svenske aktivist Greta Thunberg, der særligt er kendt for sin klimaaktivisme, og den irske skuespiller Liam Cunningham, som er kendt fra tv-serien “Game of Thrones”.

GSF’s formål er at bryde det, den kalder belejringen af Gaza, og levere mad og andet nødhjælp til området.

Organisationen skriver på sin hjemmeside, at den er en uafhængig organisation uden tilknytning til nogen regering eller politisk parti.

Greta Thunbergs har også tidligere forsøgt at nå frem til det krigshærgede palæstinensiske område.

I juni blev hun og andre aktivister stoppet af Israel i internationalt farvand vest for Gazastriben.

De blev bragt til Israel og siden deporteret tilbage til deres respektive hjemlande.

Israel har tidligere omtalt hændelsen i juni som et propaganda-stunt til støtte for den militante bevægelse Hamas.

Gazastriben har i løbet af de sidste knap to år været præget af angreb fra Israel.

FN erklærede i midten af august, at der er hungersnød i området.

Det danske udenrigsministerium har natten til tirsdag opdateret rejsevejledningen til Grækenland, hvor borgere opfordres til at være opmærksomme på et jordskælv, der har fundet sted i landet.

Det fremgår af Udenrigsministeriets hjemmeside og et opslag på det sociale medie X.

– Et jordskælv på 5,3 på richterskalaen har fundet sted i Athen. Der kan være risiko for efterskælv, lyder det i vejledningen.

Personer, som opholder sig i området, bør holde sig orienteret via medierne og gennem deres hotel eller rejsebureau, står der videre.

– Kontakt dine pårørende og lad dem vide, om du er i god behold, står der.

Hele Grækenland er i Udenrigsministeriets rejsevejledning i den grønne kategori. Det vil sige, at man skal være opmærksom og bruge sin sunde fornuft.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at der efter jordskælvet ikke har været nogen meldinger om materielle skader, ligesom ingen personer er blevet meldt tilskadekomne.

Der kunne dog mærkes rystelser i Athen, lyder det.

Det Geodynamiske Institut i Athen, som er Grækenlands hovedstad, melder, at jordskælvet havde en beregnet styrke på 5,2.

Ifølge Reuters siger instituttet, at Jordskælvets epicenter lå omkring 50 kilometer nordøstligt for Athen og havde en dybde på 10 kilometer.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at det gjaldt et område omkring fire kilometer ude i havet fra det populære ferieområde Nea Styra på øen Evia.

AFP skriver videre, at jordskælvet ramte omkring klokken 00.30 lokal tid – klokken 23.30 dansk tid.

Stergios Tsirkas, som er borgmester i byen Marathon, der ligger nær det område, hvor jordskælvet ramte, beskriver til lokale medier jordskælvet som meget intenst.

Fremskrittspartiets stormer frem og bliver det største borgerlige parti ved valget til Stortinget i Norge.

Det indvandrerkritiske parti ser med 99 procent af stemmerne optalt ud til at få 23,8 procent af stemmerne.

Det er mere en fordobling i forhold til valget i 2021, hvor partiet fik opbakning fra 11,6 procent af vælgerne.

– Det er helt fantastisk. Vi har fået vores bedste valg, og det er jeg meget tilfreds med, siger partiets leder, Sylvi Listhaug, ved partiets valgfest mandag aften ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

– Nu skal vi glæde os over et fantastisk resultat, selv om vi selvfølgelig gerne havde set et regeringsskifte. Det var det, som vi arbejdede for, men ingen kan sige, at vi ikke gjorde vores for det, siger hun.

I stedet bliver den rød-grønne fløj med statsminister Jonas Gahr Støre i spidsen, der med et komfortabelt forspring har sikret sig et flertal.

Fremskrittpartiet så – inden mandagens valg – sit hidtil bedste valgresultat i 2009, hvor partiet modtog 22,9 procent af stemmerne.

– Vi vil opbygge det hold, der først vinder valget i 2027 (kommunalvalget, red.) og derefter parlamentsvalget i 2029. Men i aften vil vi fejre vores bedste resultat nogensinde, siger hun.

Høyres partileder, Erna Solberg, åbner tidligt natten til tirsdag op for muligheden for at gå af som leder for det liberalkonservative parti.

Det gør hun, da hun ved en partilederdebat bliver konfronteret med, at flere politikere i partiet har ytret ønske om, at hun trækker sig som partileder for det gamle, norske parti.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

– Jeg har under valgkampen sagt, at jeg ikke tror, at jeg bliver Høyres kandidat til statsministerposten i 2029, i hvert fald ikke hvis jeg ikke bliver statsminister nu. Og det blev jeg ikke, så det vil ske på et eller andet tidspunkt, siger Solberg.

Hvornår det eventuelt vil ske, siger den 64-årige partileder ikke noget om.

– Høyre skal have lov til at diskutere sin egen strategi for både evaluering og vurdering af, hvad der er sket, og om nødvendigt, hvornår vi planlægger at gennemføre et generationsskifte med ændringer i ledelsen.

– Indtil da forbliver jeg leder af Høyre, siger hun.

Partiet fik mandag partiets laveste opbakning til et Stortingsvalg siden 2006.

Partiet ser med 99 procent af stemmerne optalt ud til at modtage 14,6 procent af stemmerne.

Ved det seneste valg i 2021 fik partiet 20,3 procent af vælgernes opbakning.

Flere stemmer i Høyre har i løbet af valgnatten givet udtryk for, at de mener, at Solbergs tid som partileder må være ved at rinde ud.

– Spørgsmålet er vel bare, som det sker i aften eller ej, siger Sture Pedersen, der er borgmester i kommunen Bø, til det norske medie VG.

Fabian Stang, der tidligere har været borgmester i hovedstaden Oslo, mener ligeledes, at tiden er inde.

– Det er lidt af hensyn til Erna.

– Hun har været utrolig dygtig og har holdt ud i så mange år, at det er rimeligt, at nogle er os er ærlige og siger, at det har været en fantastisk tid, men at nu er tiden moden til, at andre får chancen, siger Stang til NRK.

Solberg erkendte mandag aften partiets valgnederlag i en tale ved Høyres valgfest.

– Jeg vil gerne starte med at lykønske Arbeiderpartiet, som nok en gang bliver det største parti, og Fremskrittspartiet, som bliver det største borgerlige parti.

– Det var ikke det valgresultat, vi havde håbet på. Vi formåede ikke at løfte os i valgkampens slutspurt, sagde hun.

Det er anden gang i træk, at Erna Solberg står i spidsen for Høyre ved et nederlag til Stortingsvalget.

Solberg har været partileder for Høyre siden 2004. Hun var statsminister i Norge fra 2013 til 2021.

Vejen er banet for fire år mere med Jonas Gahr Støre fra Arbeiderpartiet som statsminister i Norge.

Det står klart, efter den borgerlige fløj ifølge NRK ikke længere kan opnå flertal ved mandagens valg til det norske parlament, Stortinget.

Dermed ender det med en sejr til den rød-grønne fløj med Støre i spidsen.

Med 99 procent af stemmerne optalt har de rød–grønne partier fortsat et komfortabelt forspring, og det kan ikke hentes af de blå partier.

– Vi vidste, at det ville blive hårdt, og det blev hårdt. Vi vidste, at det ville blive tæt, og det blev tæt. Og vi vidste, at vi måtte give alt, og vi gav alt, siger Arbeiderpartiets Jonas Gahr Støre i en tale.

– Derfor er det fanstatisk at stå sammen med jer og sige, at vi klarede det.

Arbeiderpartiet bliver det største parti i Stortinget.

Foruden Støres parti består den rød-grønne fløj af Sosialistisk Venstreparti, Senterpartiet, Rødt og Miljøpartiet De Grønne.

Ved valget i 2021 skulle Arbeiderpartiet blot bruge støtte fra Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet for at have flertal, men Senterpartiet har fået et rigtig skidt valg.

Derfor skal Støre denne gang også samarbejde med Rødt og Miljøpartiet De Grønne for at opnå flertal.

Ifølge flere norske medier har lederen af oppositionspartiet Høyre, den tidligere statsminister Erna Solberg, ringet til Støre og lykønsket ham med valgsejren.

Højrefløjen består af Høyre, Fremskrittspartiet, Kristelig Folkeparti og Venstre.

Det største parti på højrefløjen bliver det indvandringskritiske Fremskrittspartiet. Det er samtidig det parti, der får den største fremgang i parlamentet.

Således bliver Fremskrittspartiets gruppe i Stortinget mere end fordoblet.

Også Fremskrittspartiets leder, Sylvi Listhaug, har ifølge norsk TV 2 lykønsket Støre med sejren.

Mindst ti personer er omkommet, og 61 er kommet til skade, efter et sammenstød mellem et godstog og en dobbeltdækkerbus nordvest for den mexicanske hovedstad, Mexico City.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge anklagemyndigheden i delstaten Mexico er syv kvinder og tre mænd blandt de dræbte.

Delstaten Mexicos civilforsvarsagentur oplyste på det sociale medie X, at myndighederne fortsat arbejder på ulykkesstedet.

Anklagemyndigheden i delstaten har indledt en efterforskning, skriver nyhedsbureauet AP.

Bussen fra busselskabet Herradura de Plata blev fuldstændigt ødelagt som følge af sammenstødet.

Det viser billeder fra ulykken.

Ifølge lokale medier er tilskadekomne blevet transporteret til hospitaler i delstaten.

Togselskabet Canadian Pacific Kansas City of Mexico har ifølge AP bekræftet ulykken. Det sender sine kondolencer til ofrenes familier.

Sammenstødet fandt sted i et industriområde på en motorvej mellem byerne Atlacomulco og Maravatio.

Myndighederne har umiddelbart efter ulykken ikke givet nærmere oplysninger om årsagen.

Ifølge nyhedsbureauet AP viser en video, der deles på sociale medier, dog, at bussen bevæger sig langsomt over jernbaneskinnerne i tæt trafik.

Kort efter kommer toget i høj fart og rammer midt på bussen, som øjeblikkeligt bliver smadret.

På videoen ses hverken bomme eller andre advarselssignaler. Kort før bussen krydser skinnerne, kan man se flere biler gøre det samme.

Antallet af ulykker ved jernbaneoverskæringer i Mexico er steget de seneste år. Det fremgår af en rapport fra Mexicos myndighed for regulering af jernbanetransport ifølge nyhedsbureauet AP.

I rapporten er der registreret 800 ulykker sidste år – sammenlignet med 602 i 2020.

I sidste måned mistede seks personer livet, da et tog ramte flere køretøjer i den mexicanske delstat Guanajuato, skriver AP.

Det danske fodboldlandshold har taget et stort skridt mod næste års VM-slutrunde i Nordamerika.

Mandag aften triumferede Danmark i Athen ved at vinde den vanskelige udekamp over Grækenland, Danmarks formodet stærkeste konkurrent i VM-kvalifikationsgruppen, med hele 3-0 efter en magtdemonstration.

I bedste EM 2021-stil scorede Mikkel Damsgaard og Andreas Christensen på langskud, mens Rasmus Højlund satte punktum med en nem scoring sent i kampen.

Dermed har både Danmark og Skotland hentet fire point efter de to første runder i den korte kvalifikation, der slutter efter sjette spillerunde midt i november. Kun gruppevinderen kvalificerer sig direkte til slutrunden.

Landstræner Brian Riemer kan glæde sig over andet end bare det suveræne resultat, for hans mandskab leverede en næsten fejlfri præstation i Athens aftenvarme mod et indtil mandag formstærkt græsk mandskab.

Midtbanetrioen med evigt knoklende Pierre-Emile Højbjerg, Morten Hjulmand og Victor Froholdt var sammen med Danmarks to første målscorere banens mest iøjnefaldende spillere.

Efter et par nervøse danske minutter i opgørets begyndelse overtog Riemers hold kontrollen over kampen og slap den aldrig igen.

De græske fejl begyndte hurtigt at stå i kø. Inden for det første kvarter formøblede både Joakim Mæhle og Mikkel Damsgaard muligheden for at spille en holdkammerat helt fri foran mål efter nemme erobringer på Grækenlands banehalvdel.

Efter uvant mange græske opspilsfejl nær eget mål lykkedes det endelig Danmark at pakke en af gaverne op efter 32 minutters spil.

Med bolden ved fødderne vendte Mikkel Damsgaard rundt om sig selv på kanten af feltet, før han drejede bolden utageligt over i målmandens lange hjørne.

Det var teknikerens første landsholdsmål siden EM-semifinalen på Wembley for 1524 dage siden. Foruden scoringen havde Damsgaard gennem næsten hele første halvleg markeret sig som et vigtigt offensivt bindeled med kvikke berøringer og kloge pasninger.

Ved pausen kunne Brian Riemer kun være utilfreds med, at et dominerende dansk hold ikke førte større. I første halvlegs sidste sekunder var 1-0 ellers gevaldig tæt på at blive til 2-0, men keeper Kostas Tzolakis diskede op med en utrolig redning på Pierre-Emile Højbjergs afrettede frispark.

Hjemmeholdet kom ud med fornyet energi og tro på et comeback i anden halvleg, men igen blev det ved et indledende stormløb på en håndfuld minutter.

De medlevende græske tilskuere gjorde ellers alt for at hyle danskerne og dommertrioen ud af den, men forgæves.

Bortset fra enklaven med 1400 medrejsende roligans i det hjørne, blev der helt stille på stadion i det 62. minut, da Danmark scorede til 2-0.

Endnu en gang var der flashback til EM-eventyret for fire år siden.

Akkurat som i den dengang afgørende gruppekamp mod Rusland valgte Andreas Christensen mandag at fyre kanonen af uden for feltet, og forsvarsspillerens hårde afslutning sad uden for Tzolakis’ rækkevidde.

Den lussing kom hverken de græske tilskuere eller spillere sig over.

Hvis kampen da ikke allerede var lukket, blev den det endegyldigt efter 80 minutter. Her kunne Rasmus Højlund prikke bolden ind i et tomt mål, efter Patrick Dorgu havde ramt stolpen med sit forsøg mod et tomt mål efter en skovtur af den græske målmand.

Højlund gestikulerede og provokerede tilskuerne, så han blev udsat for en regn af plastikkrus og andre genstande, men mere dramatik end det kom der ikke i kampens slutfase.

Arbeiderpartiet ligger til at holde fast i magten og igen blive det største parti i det norske parlament, Stortinget.

Men ifølge Jostein Askim, professor i statskundskab ved Oslo Universitet, står statsminister Jonas Gahr Støre over for en krævende opgave i forhold til at samle flertal.

– Det mest sandsynlige er, at vi fortsat får en etpartiregering bestående af Arbeiderpartiet. Men for at samle flertal må regeringen samle støtte fra ikke kun to, men op mod fire partier, siger professoren.

– Arbeiderpartiet kommer ikke til at tage flere partier ind i regeringen, vil jeg tro. Men de må samarbejde med flere om at få finansloven og andre store politiske aftaler i land.

– Nu må de i tillæg have støtte fra Miljøpartiet De Grønne og Rødt, siger Jostein Askim.

Det er særligt Senterpartiets tilbagegang, som gør, at Støre og Arbeiderpartiet må søge støtte hos flere partier på venstrefløjen for at kunne samle et flertal.

I de første målinger mandag aften står partiet ifølge NRK til 10 mandater, hvilket er 18 færre end i 2021.

Senterpartiet, der er et midterparti, var i regering med Arbeiderpartiet efter seneste valg, men trådte ud af Jonas Gahr Støres regering 4. februar 2025.

På den anden fløj ligner det, at tidligere statsminister Erna Solberg fra partiet Høyre får en regulær vælgerlussing.

– Hvis resultatet bliver, som vi ser nu, forventer jeg, at hun trækker sig, siger Jostein Askim.

Høyre står ifølge NRK til en tilbagegang på 11 mandater til 25 mandater.

– Jeg forventer ikke nogen betydelig omvæltning i den politiske retning i partiet. Jeg vil bare forvente et skifte fra hende til en fra en yngre generation.

Mens Høyre i oppositionen står til en markant tilbagegang, står Fremskrittpartiet til et godt valg.

I den første valgstedsmåling står partiet ifølge NRK til 48 mandater. Det er en fremgang på 27 mandater fra 2021.

– Fremskrittpartiet har drevet en rigtig god valgkamp og hentet vælgere både fra venstrefløjen og Senterpartiet, men ikke mindst fra det store, gamle parti Høyre, siger professoren.

Fremskrittpartiet er et liberalistisk parti, som ønsker en restriktiv indvandringspolitik, er imod højere skatter og afgifter, men som samtidig ønsker en omfattende velfærdsstat.

Partiet står til at blive det klart største parti i oppositionen og det næststørste i Stortinget efter Arbeiderpartiet.

– Det har været en overraskelse for mange norske vælgere i denne valgkamp, at Fremskrittpartiet potentielt kunne stå med en statsminister, men den tanke vil jo modnes i de kommende fire år.

– Så hvis Fremskrittpartiet bygger videre fra det, kan de stå med en troværdig statsministerkandidat om fire år, siger Jostein Askim.

Den rød-grønne fløj står til at vinde Norges parlamentsvalg med 88 mandater, mens den borgerlige fløj står til at få 81 mandater.

Det viser valgstedsmålinger fra norsk TV 2 og NRK.

Målingerne er offentliggjort, umiddelbart efter at de sidste norske valgsteder er lukket klokken 21.00.

I spidsen for den rød-grønne fløj står Arbeiderpartiet, som ledes af Norges nuværende statsminister, Jonas Gahr Støre.

Hvis målingerne stemmer overens med det endelige resultat, er der udsigt til, at Støre kan fortsætte som regeringsleder, da Arbeiderpartiet bliver det største parti på den rød-grønne fløj i det norske parlament, Stortinget.

Partiet står til at få mellem 52 og 53 mandater i valgstedsmålingerne. Inden valget havde Arbeiderpartiet 48 pladser i Stortinget.

Det største parti på højrefløjen står til at blive det indvandringskritiske Fremskrittspartiet, som står til at få mellem 47 og 49 mandater. Det er samtidig det parti, der ser ud til at få den største fremgang i parlamentet.

Således bliver Fremskrittspartiets gruppe i Stortinget mere end fordoblet.

Ved det seneste valg i 2021 fik Fremskrittspartiet, der ledes af Sylvi Listhaug, 21 medlemmer valgt ind i Stortinget.

Midterpartiet Senterpartiet står til gengæld til den mest markante tilbagegang.

Partiet sad i regering med Arbeiderpartiet fra oktober 2021 til februar 2025 og får ifølge valgstedsmålingerne 10 mandater efter valget.

Det betyder, at Senterpartiet mister 18 pladser i det norske parlament.

I alt står ni partier til at blive valget ind i Stortinget.

Mens Arbeiderpartiet ventes at blive det største parti, og Fremskrittspartiet ser ud til at blive det næststørste, bliver det liberalkonservative Høyre det tredjestørste parti ifølge målingerne.

I spidsen for Høyre står tidligere statsminister Erna Solberg.

Høyre ventes at få mellem 23 og 25 mandater i målingerne fra TV 2 og NRK.

Inden valget havde partiet 36 mandater.

To af de små partier – Kristelig Folkeparti og Miljøpartiet De Grønne – ser ud til lige akkurat at komme over spærregrænsen på fire procent.

Det liberale parti Venstre ser ikke ud til at komme over spærregrænsen, men bliver alligevel valgt ind.

Kun partier, der når over spærregrænsen, kan få tildelt såkaldte udjævningsmandater, som skal kompensere for skævheder, der kan opstå i forbindelse med fordelingen af mandater i valgdistrikterne.

Frankrigs premierminister, François Bayrou, har mandag aften tabt en tillidsafstemning i parlamentet og bliver nødt til at trække sig.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Et flertal af de fremmødte parlamentsmedlemmer har således udtrykt mistillid til premierministeren, der leder midterpartiet MoDem – Demokratibevægelsen.

194 stemte “ja” til, at de har tillid til Bayrou. 364 stemte “nej”.

– I overensstemmelse med forfatningens artikel 50 skal premierministeren indgive sin regerings afskedsbegæring, sagde parlamentsformand Yaël Braun-Pivet, da resultatet af afstemningen blev præsenteret.

Tirsdag morgen vil Bayrou aflevere sin afskedsbegæring til præsident Emmanuel Macron, bekræfter Macrons kontor.

Det franske præsidentkontor oplyser desuden, at Macron vil udpege en ny premierminister “inden for de næste dage”.

Præsidenten kunne også have udskrevet valg eller bedt Bayrou om at fortsætte midlertidigt på premierministerposten.

Men med udpegelsen af en ny premierminister tyder det ikke på, at et nyvalg er nært forestående.

Bayrou nåede kun at stå i spidsen for sin regering – en mindretalsregering bestående af en række centrum-højre-partier – i ni måneder.

Han havde selv indkaldt til tillidsafstemningen på baggrund af politiske uenigheder om regeringens spareplaner.

– Den største risiko ville være ikke at tage en chance, at lade tingene fortsætte uden at ændre noget, sagde Bayrou til parlamentet under en tale forud for tillidsafstemningen mandag eftermiddag.

Med afstemningen ville han afprøve, om han kunne trække tilstrækkelig støtte til sin regerings plan om at nedbringe Frankrigs statsgæld.

Men det lykkedes altså langtfra.

Planen, som har fået oppositionen til at stejle, indebærer besparelser for næsten 44 milliarder euro – svarende til 330 milliarder kroner.

Frankrig har åbenlyse gældsproblemer.

Sidste år havde landet således et budgetunderskud på 5,8 procent af bruttonationalproduktet – bnp. Det er næsten det dobbelte af EU’s officielle gældsgrænse på 3 procent.

Med Bayrous afgang kollapser Frankrigs regering. Det er anden gang på under et år, at det sker.

Bayrou tiltrådte som premierminister i december sidste år. Dengang var Michel Barniers regering netop blevet væltet.

Emmanuel Macron har siden sin tiltrædelse som præsident i 2017 haft seks forskellige premierministre under sig.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaards (M) topembedsmænd, heriblandt departementschef i ministeriet Lars Frelle-Petersen, har i flere måneder ifølge juraeksperter tilbageholdt oplysninger om omfanget af de store forsinkelser i udbygningen af det danske elnet.

Det skete, selv om disse oplysninger blev efterspurgt af flere af Folketingets partier.

Det skriver Finans.

Mediet henviser til interne mødereferater og notater, som det har fået aktindsigt i.

Aagaard skal tirsdag igen i et samråd om sagen, som har været tæt på at koste ham posten som minister tidligere i år.

Han blev ikke væltet som minister, da han har et folketingsflertal i ryggen. Blandt andet med hjælp fra tre nordatlantiske mandater, som ellers ikke normalt blander sig i danske forhold.

Professor i forvaltningsret ved AAU Sten Bønsing og professor i forfatningsret ved SDU Frederik Waage vurderer, at de nye oplysninger rejser spørgsmål om, hvorvidt Aagaard har vildledt Folketinget.

Og om ministeren potentielt har brudt loven.

– Vi er oppe i en liga, hvor det normalt vil udløse en næse – eller ligefrem tvinge en minister til at gå af, siger Bønsing til Finans.

En ny opgørelse, som i weekenden blev sendt til Folketingets partier, viser, at 141 af Energinets 199 elprojekter nu i gennemsnit er 29 måneder efter de oprindelige tidsplaner.

Energinets forsinkelser kan bremse produktionen af ny grøn strøm og den elektrificering, der skal skabe den nødvendige efterspørgsel.

Opgørelsen dækker udviklingen fra første til andet kvartal i år.

Antallet af forsinkede projekter er ikke steget i perioden, men de 141 ramte projekter er i snit yderligere skredet tre måneder.

Ligesom Energinet peger ministeren på, at en betydelig del af infrastrukturselskabets udfordringer med for eksempel miljøgodkendelse og indkøb af komponenter kommer udefra.

Det var oprindeligt mediet Zetland, der afslørede, at Aagaards ministerium havde nikket ja til at tilbageholde en pressemeddelelse, om at 98 ud af 174 anlægsprojekter var skredet.

Nu er forsinkelserne og antallet af projekter steget.

Det udløste en mistillidsafstemning, som Aagaard altså overlevede med et snævert flertal.

Lars Frelle-Petersen har ikke ønsket at stille op til interview med Finans.

Han blev ifølge dokumenterne gjort bekendt med rapporter om de samlede tiltagende forsinkelser, før Folketingets partier i ugevis forhandlede om udbygningen af elnettet i efteråret 2024.

Det samme gjorde sig gældende inden et samråd om sagen i april i år, hvor flere partier havde efterspurgt blandt andet rapporter med relevante tal.

I et svar til Finans oplyser ministeriet, at det løbende er blevet oplyst om de samlede forsinkelser.

Aagaard siger, at det blev vurderet, at ministeriet ikke var forpligtet til at dele dem med Folketinget.

Han oplyser, at han ikke selv blev orienteret om oplysningerne på daværende tidspunkt.

– Jeg blev aldrig forelagt det – heller ikke om jeg ville tage stilling til den vurdering, som der er foretaget i ministeriet om, at de ikke skulle deles med Folketinget, siger han til Finans.

Enhedslistens klimaordfører, Leila Stockmarr, er ikke imponeret.

– Det ville ærlig talt undre mig meget, hvis departementschefen ikke har delt den viden med ministeren, hvilket han måske også har, selv om ministeren påstår noget andet, lyder det fra Stockmarr i en skriftlig kommentar.

Hun mener, at Aagaard nu skal “lægge alle dokumenter og al korrespondance frem”.

Fødevarestyrelsen tilbagekalder Dubai-chokolade fra producenten Habo, da der er fundet E. coli-bakterier i produktet.

Det skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Produktet er solgt i bazarer og specialbutikker over hele landet med en nettovægt på 190 gram og har en bedst før-dato, der hedder 20. november 2025.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Hvis man oplever symptomer i forbindelse med at have indtaget produktet, bør man kontakte egen læge.

Symptomer på infektion med E. coli er ofte akut maveinfektion med diarré, mavesmerter og eventuelt opkast.

Keld Bordinggaard, som er træneransvarlig i Bayer Leverkusen, har haft mere end en finger med i spillet i ansættelsen af Kasper Hjulmand som cheftræner i den tyske klub.

Det fortæller Keld Bordinggaard til Ritzau.

– Det er jo Kasper, som tager beslutningen i sidste ende. Men det er egentlig min opgave sammen med sportsdirektøren, Simon Rolfes, at identificere kandidaterne. Og der har Simon Rolfes og jeg haft et tæt parløb, siger Bordinggaard.

Og det er ikke første gang, de to skal samarbejde i den tyske Bundesliga.

I sæsonen 2014/2015 var Kasper Hjulmand cheftræner i Mainz, mens Keld Bordinggaard var assistenttræner.

Hjulmand nåede at stå i spidsen for Mainz i 24 kampe, før han dengang blev fyret.

Det er dog ikke noget, der ændrer på Leverkusens positive blik på den danske cheftræner.

– Det var Mainz’ opfattelse dengang, at Hjulmand ikke klarede det godt. Vi har en anden opfattelse. Og jeg tror, at det gode denne gang er, at der er et bedre match mellem klub og Kasper Hjulmand nu, end der var dengang, siger Bordinggaard.

Han fortæller, at Hjulmand hurtigt viste sig som “det bedste bud” til arbejdet som cheftræner.

Det handler særligt om den periode, Hjulmand havde som landstræner for det danske landshold.

– Jeg har gennem de sidste par år set en udvikling hen imod en meget tydelig spillestil med nogle klare idéer.

– Som landstræner har man meget få træninger, så der er man nødt til at have nogle effektive træninger med spillerne. Og der har jeg set ham blive skarpere på hans spilkoncept og træning, siger Bordinggaard.

Ifølge ham er det vigtigt for Bayer Leverkusen at have en træner netop med det tydelige koncept, fordi Champions League snart går i gang, hvor der er flere kampe om ugen og dermed færre træninger imellem.

Hjulmand overtager rollen som cheftræner i klubben, efter at hollandske Erik ten Hag blev fyret. Han nåede blot at have tre kampe i spidsen for holdet.

Leverkusens næste kamp spilles fredag mod Eintracht Frankfurt i Bundesligaen, mens FC København venter i den første kamp i Champions League seks dage senere.

Forfatteren og musikeren Benjamin Koppel har fået borrelia og må derfor aflyse en række musik- og litteraturarrangementer.

Det skriver han i et opslag på Instagram.

– Jeg bliver desværre nødt til at aflyse en række koncerter og litteraturarrangementer i den næste tid, fordi sådan en lille fyr her har givet mig neuroborreliose, skriver Koppel i et opslag, der viser et billede af en flåt.

På Facebook skriver Cowbell, der er Koppels virksomhed, at det er alle arrangementer i september, som enten aflyses eller flyttes.

– Benjamin ser frem til at vende tilbage på scenen, så snart helbredet tillader det, lyder det.

Neuroborreliose skyldes ifølge Statens Serum Institut (SSI) infektion med bakterien borrelia, der i Danmark overføres fra dyr til mennesker via skovflåtbid.

51-årige Koppel har det meste af sin karriere været kendt fra musikkens verden som saxofonist og komponist.

Det er blevet snart 70 albummer næsten udelukkende med original musik for Koppel.

I 2022 debuterede han så som forfatter med bestsellerromanen “Annas sang”, der solgte flere end 125.000 eksemplarer og vandt flere priser.

Siden er det blevet til flere priser for forfattergerningen.

I foråret blev Koppel tildelt bogprisen De Gyldne Laurbær for sin roman “Sommerfuglens stemme”, der er en fortælling om slægtshistorie i den jødiske Koppelman-familie fortalt gennem flere årtier.

Neuroborreliose smitter ikke mennesker imellem.

Der registreres ifølge SSI omkring 180 tilfælde af neuroborreliose om året i Danmark.

Symptomerne er hovedpine, udstrålende nervesmerter og muskellammelser, typisk i ansigtet.

De fleste tilfælde påvises i perioden juli til september. Sygdommen optræder hyppigst blandt børn i alderen 5-10 år og voksne i alderen 60-70 år.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling onsdag om Greenland Airports, der driver Nuuk Lufthavn.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Det sker, efter at den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, i august udtalte, at han ikke var tilfreds med de forhold, der hersker i den nye lufthavn i Nuuk.

Det skal ifølge Jens-Frederik Nielsen have konsekvenser for bestyrelsen i Greenland Airports, at der er for mange problemer med driften af lufthavnen, mener han.

– Vi har fra Naalakkersuisut meddelt over for selskabet, at vi ikke er tilfredse med forholdene i selskabet, og at selskabet ikke har levet op til vores krav, og det vil vi reagere på.

– Som sagt har Naalakkersuisut ansvar for at udpege bestyrelse, og det er det, vi først og fremmest vil kigge på, og det kan ikke undgås, sagde han Jens-Frederik Nielsen til Sermitsiaq.

Der er ifølge Sermitsiaq to punkter på dagsordenen. Nemlig “valg af bestyrelse” samt “eventuelt”.

Den nye lufthavn, som er et af rigsfællesskabet største infrastrukturprojekter de seneste mange år, har været ramt af mange bump på vejen.

Først og fremmest har det været en længere proces at få bygget den nye lufthavn og at få godkendt en ny landingsbane på 2200 meter.

I sommer måtte Trafikstyrelsen midlertidigt suspendere sikkerhedskontrollen for udenrigsrejsende i Nuuk Lufthavn.

Suspenderingen blev begrundet med, at de ansattes efteruddannelse i screening af rejsende til udlandet ikke levede op til alle kravene.

Suspenderingen har betød for en stund, at udenrigsrejsende i stedet skulle gennem sikkerhedskontrol i lufthavnen i Kangerlussuaq eller Narsarsuaq, før de kunne rejse ud af Grønland.

Kangerlussuaq ligger i fugleflugt omtrent 320 kilometer nord for Nuuk. Narsarsuaq ligger knap 450 kilometer sydøst for Nuuk.

Fyns Politi indfører en såkaldt skærpet strafzone i et område i Vollsmose i Odense.

Zonen betyder, at straffen for en række lovovertrædelser fordobles. Den træder i kraft mandag klokken 16, fremgår det af politikredsens hjemmeside.

Baggrunden for at indføre zonen er to skudepisoder, hvor den seneste fandt sted sent søndag aften i Lærkeparken i Vollsmose.

Her blev en 28-årig mand fra Odense ramt af skud, og Fyns Politi meldte efterfølgende ud, at man efterforsker skyderiet som kriminalitet i bandemiljøet.

– Vi har haft to alvorlige hændelser nu centreret om Vollsmose, hvor personer fra det kriminelle miljø har forsøgt at ramme hinanden ved brug af våben i det offentlige rum, siger vicepolitiinspektør Michael Liechtenstein til politikredsens hjemmeside.

– Det vil vi ikke acceptere, og vi håber og tror, at en skærpet strafzone i området – sammen med vores efterforskning og vores synlige tilstedeværelse – vil være med til at forhindre yderligere voldelige hændelser, siger Michael Liechtenstein.

Den anden hændelse, som vicepolitiinspektøren henviser til, er en episode fra 16. august. Her blev to personer ramt, da der blev affyret skud i det offentlige rum i Fyrreparken i Vollsmose.

Ved begge episoder blev ofrene meldt uden for livsfare.

Nogle dage efter skyderiet i Fyrreparken reagerede Fyns Politi ved at indføre en såkaldt visitationszone i Vollsmose. Det er et administrativt greb, som sætter retsplejelovens regler for, hvornår politiet må kropsvisitere borgere, ud af kraft.

Normalt kræver det, at politiet har en rimelig grund til at mistænke borgeren for noget strafbart, men er der indført visitationszone, må politiet frit kropsvisitere alle, lige som der også er frit slag til at ransage biler.

Formålet med at indføre visitationszoner er at få eventuelle våben væk fra gaderne. Men i forhold til søndagens skudepisode havde det tilsyneladende ingen effekt. For Lærkeparken ligger nemlig lige nøjagtig inden for zonen.

Nu forsøger politiet sig så med en skærpet strafzone, som dækker stort set det samme område. Zonen indebærer, at kriminalitet begået i området vil blive straffet dobbelt så hårdt som normalt.

Den skærpede strafzone gælder foreløbig frem til den 17. september klokken 16.