Seneste nyheder

Moldovas præsident, Maia Sandu, anklager i en tale i EU-Parlamentet Rusland for at forsøge at påvirke det kommende parlamentsvalg i EU-kandidatlandet.

Valget skal holdes den 28. september.

Dermed forsøger Rusland at presse Moldova væk fra at blive medlem af EU, mener Sandu:

– I dag står vi over for en ubegrænset hybridkrig i et omfang, der ikke er set før den fulde invasion af Ukraine.

– Kremls mål er klart: At erobre Moldova gennem stemmeurnerne, bruge det mod Ukraine og gøre os til en affyringsrampe for hybride angreb i Den Europæiske Union, siger Maia Sandu.

Ved valget er Maia Sandu og hendes EU-venlige parti oppe imod en fløj, der støtter Rusland. Og som ifølge Moldovas regering henter hjælp i form af russisk propaganda og manipulation.

Dermed er Moldova blevet en vigtig brik i den geopolitiske kamp mellem Rusland og EU om indflydelse i Østeuropa.

– Vores europæiske vej er ikke kun et spørgsmål om værdier, det er et spørgsmål om overlevelse.

– Netop fordi vi er kommet langt på denne vej, har Rusland sluppet sit arsenal af hybride angreb løs mod os, siger Maia Sandu.

Også i Bruxelles er der bekymring for, at parlamentsvalget i Moldova i værste fald kan ende med en nyorientering mod Rusland.

Det er delvist sket i Georgien, der tidligere blev regnet som en af de mest provestlige og demokratiske postsovjetiske stater.

Men regeringspartiet Georgisk Drøm beskyldes nu af kritikere for at trække landet i en mere autoritær og prorussisk retning.

Det russiske pres før valget i Moldova har udløst diskussioner om, hvorvidt EU burde åbne det første forhandlingsområde med Moldova forud for valget for at indgyde vælgerne håb om EU-medlemskab.

Det afviste det danske EU-formandskab dog i sidste uge.

Ligesom Ukraine har Moldova været kandidat til EU-medlemskab siden 2022, og derfor bør de to lande følges ad, sagde europaminister Marie Bjerre (V) under sidste uges møde for EU-landenes europaministre i København.

– De to lande fik kandidatstatus på samme tidspunkt, og vi begyndte forhandlingerne på samme tidspunkt.

– Det vil være urimeligt over for ukrainerne, hvis vi efterlod dem alene, når landene er lige langt og har lavet de samme reformer, sagde Marie Bjerre.

Ungarn blokerer dog for, at EU kan åbne forhandlingerne med Ukraine. Dermed må Moldova også foreløbigt blive siddende i EU’s venteværelse.

En 34-årig mand varetægtsfængsles i sagen om drabet på en 79-årig kvinde, der 1. september blev fundet død i Nivå.

Den mistænkte er sigtet for at have begået drabet i perioden mellem 30. august og 1. september. Fængslingen varer foreløbig fire uger.

Dommeren i Retten i Helsingør lægger i fængslingskendelsen vægt på den sigtedes forklaring samt spor, der er fundet i en lejlighed.

Det giver en begrundet mistanke om, at den 34-årige er skyldig i drab eller medvirken til drab, og at manden på fri fod ville kunne vanskeliggøre efterforskningen, siger dommeren tirsdag eftermiddag.

Anklagemyndigheden vil samtidig have den 34-årige mand mentalundersøgt, men det ønsker den sigtede ikke.

– Jeg har ikke lyst, siger den 34-årige mand tirsdag eftermiddag.

Men det skal han.

– Jeg beslutter, at du skal mentalundersøges, fastslår dommeren.

Manden nægtede sig skyldig, da retsmødet blev indledt tirsdag formiddag.

– Det er en klar nægtelse, sagde den 34-åriges forsvarsadvokat, Jørn Haandbæk Jensen, kort efter at sigtelsen var læst op.

Det vides endnu ikke, hvilken relation den 34-årige mand eventuelt har til den 79-årige kvinde.

Den 34-årige mand har lyst hår og er iklædt et mørkeblåt joggingsæt og har lyse sko på.

Efter oplæsningen af sigtelsen blev retsmødet afholdt bag lukkede døre.

– Dørene lukkes af hensyn til, hvor efterforskningen står lige nu, lød dommerens begrundelse.

Allerede inden grundlovsforhøret var begyndt, blev flere tilhørere smidt ud, da der ikke var nok pladser i retssalen til, at alle kunne sidde ned.

I sidste uge anholdt og sigtede betjente fra politikredsen en mand på 82 år. En dommer valgte at udstrække anholdelsen af den ældre mand i tre døgn, hvilket skulle give politiet tid til at be- eller afkræfte mistanken, og det endte med en løsladelse af den 82-årige lørdag.

Ifølge Ekstra Bladet kom det under grundlovsforhøret af den 82-årige frem, at kvinden blev dræbt ved kvælning. Drabsmetoden fremgik ikke af sigtelsen mod den 34-årige tirsdag.

Men mandag anholdt politiet så den 34-årige som ny mistænkt.

Den 79-årige blev meldt savnet i weekenden 30. august. En større eftersøgning blev sat i gang, og blandt andet fik politiet indsat hundepatruljer, en helikopter og droner.

Mandag 1. september blev liget fundet i et skovområde, og politiet konstaterede, at der var tale om et drab.

Politiet har stoppet efterforskning af Folketingets formand, Søren Gade (V), som blev anmeldt af en borger, fordi administrationen tilgik folketingsmedlemmers mails.

Det skriver Statsadvokaten til den borger, der havde politianmeldt Søren Gade for brud på brevhemmeligheden. Det skriver Ekstra Bladet tirsdag.

– Statsadvokaten i København har besluttet at standse efterforskningen vedrørende Folketingets formand, Søren Gade, skriver Statsadvokaten i et brev til borgeren, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Statsadvokaten bekræfter det over for Ritzau.

I 2024 tilgik Folketingets administration uretmæssigt adskillige folketingsmedlemmers mails, for at sehvem der havde modtaget en specifik mail fra en borger, som administrationen antog, indeholdt ulovligt indhold.

Folketinget kom med bistand fra Kammeradvokaten frem til, at loven blev brudt, da Folketingets administration uretmæssigt tilgik folketingsmedlemmers mails.

Søren Gade står i spidsen for Folketinget og er dermed øverste politiske chef for administrationen.

Folketingets administration burde overveje ansættelsesretlige sanktioner over for de medarbejdere, der iværksatte søgninger i folkevalgtes e-mails. Det har Kammeradvokaten anbefalet.

I Kammeradvokatens vurdering lød det, at direktionen i Folketingets administration – herunder Søren Gade – ikke har ligget inde med viden om søgningen af de omtalte mails.

Det er straffelovens paragraf 263, stk. 1samt menneskerettighedskonventionens artikel 8, som er overtrådt ifølge Kammeradvokaten, der er statens advokat.

Det er desuden vurderingen, at det ikke skete i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5.

Der var tale om en nålestiksoperation, hvor der alene blev søgt på en mail i forskellige indbakker og derfor ikke bredt. Det kaldte Kammeradvokaten formildende.

Flere folketingsmedlemmer og ansatte fra Dansk Folkeparti fik besked om, at de skulle slette en specifik mail, de havde modtaget.

Det fik dem til at undre sig over, at Folketingets administration vidste, hvilke mails de modtog, da administrationen i sidste ende er politisk ledet.

Efter en klage svarede Folketingets administration, at søgningen i mails var efter reglerne, da mailen havde informationer om en person i en sag, hvor politiet havde nedlagt “skærpet navneforbud”.

Der var tale om “et helt særligt tilfælde”, som er dækket af Folketingets informationssikkerhedspolitik.

Men der findes ikke noget, der hedder “skærpet navneforbud”, og der var slet ikke nedlagt navneforbud i den omtalte sag. Desuden er det ikke politiet, men en dommer, som nedlægger navneforbud.

Det danske EU-formandskab arbejder på at gøre Ukraine klar til EU-medlemskab i 2030, selv om Ungarn fortsat blokerer.

Det siger europaminister Marie Bjerre (V) under EU-Parlamentets samling i Strasbourg.

Danmark vil konkret hjælpe Ukraine med at arbejde videre på at opfylde alle de 35 kapitler i forhandlingerne.

Det sker, selv om Ungarn fortsat siger nej til at åbne det første af de i alt seks forhandlingsområder, som de 35 kapitler er fordelt på.

– Allerhelst vil vi formelt åbne kapitlerne. Men det har vist sig meget vanskeligt, fordi Ungarn blokerer.

– Derfor må vi fortsætte med at lave reformer, og når vi så endelig er klar til at åbne kapitlerne, så kan man hurtigt lukke dem igen. Dermed har man ikke sat forhandlingerne med Ukraine i stå, siger Marie Bjerre.

Det kræver enstemmighed blandt alle 27 EU-lande at åbne de enkelte kapitler i forhandlingerne.

Derfor har Ungarn reelt veto-ret, mens de 26 øvrige EU-lande støtter en formel igangsættelse af forhandlingerne.

Ved at se stort på formaliteterne og ufortrødent forsætte arbejdet med at blive klar, kan Ukraine dog komme i en position, hvor landet lever op til EU’s regelsæt, før forhandlingerne overhovedet er åbnet.

Dermed kan kapitlerne åbnes og lukkes nærmest samme dag, hvis Ungarn på et tidspunkt ændre holdning.

– Det er fortsat vores ambition at komme videre ad det formelle spor. Men hvis ikke det lykkes, må vi forsøge med andre tiltag, siger Marie Bjerre.

Dermed sætter Danmark turbo på optagelsen af Ukraine, selv om det i givet fald vil blive et af de folkerigeste og fattigste medlemmer af EU.

– Det skylder vi Ukraine. Det giver kampmoral, at de kan se, at EU gerne vil have dem med, siger Marie Bjerre.

På et møde for EU-landenes europaministre i sidste uge blev der ifølge Marie Bjerre taget de første spæde skridt mod at finde overgangsordninger, så et ukrainsk EU-medlemskab ikke vil tømme EU-kasserne for landbrugs- og regionalstøtte.

Landet skal dog leve op til EU’s krav, før EU-medlemskabet er en realitet, understreger den danske europaminister.

– Hvis Ukraine fortsætter det reformtempo, de har lige nu, så er det ikke urealistisk, at de kan blive medlem af EU i 2030.

– Men det er ikke sådan, at vi sætter et sluttidspunkt. Ukraine bliver medlem, når de er klar, siger Marie Bjerre.

Danmark vil samtidig forsøge at give Ukraine nogle af de fordele, som et EU-medlemskab giver, allerede før landet formelt er indlemmet i kredsen.

Under det danske EU-formandskab er Ukraine eksempelvis kommet med i EU’s roamingaftale. Det betyder, at ukrainerne kan bruge deres mobiltelefoner lige så billigt som EU-borgerne.

Danmark ønsker også at give ukrainerne adgang til Erasmus+-programmet for uddannelse, unge og idræt, siger Marie Bjerre.

En måling fra Eurobarometer viste i sidste uge, at 64 procent af Ungarns vælgere er imod at lukke Ukraine ind i EU.

Måske bekymrende for Ukraine viste målingen samtidig, at der også i Italien og Tjekkiet er et flertal af vælgerne, der siger nej til Ukraine i EU.

I Tyskland er befolkningen delt i to præcist lige store grupper. Der er 47 procent for medlemskab til Ukraine, mens 47 procent af de tyske vælgere ifølge målingen er imod.

I Frankrig er 48 procent for medlemskab til Ukraine, mens 44 procent er imod.

Det udgjorde ikke i sig selv en krænkelse, der berettiger til godtgørelse for tort, da Lotte Ingerslev i et blogindlæg omtalte Nadia Jacobsen som en mand.

Det har Retten i Lyngby afgjort tirsdag i en privat straffesag.

Det er ifølge TV 2 Kosmopol første gang, at en dansk retsinstans har taget stilling til en sag, hvor begrebet fejlkønning indgår.

Mens retten ikke fandt det krænkende, at Lotte Ingerslev kaldte Nadia Jacobsen for en mand, var en række andre ting i blogindlægget krænkende, lyder det i dommen.

Her lyder det, at sammenkædning af billeder, overskrift og den afsluttende tekst gav indtryk af, at Nadia Jacobsen har en særlig seksuel interesse, og at denne interesse er grunden til en række nye anbefalinger fra Dansk Boldspil-Union, DBU, til inklusion af flere kønsidentiteter.

Dette udgjorde ifølge retten en krænkelse, og Lotte Ingerslev skal derfor betale en godtgørelse for tort til Nadia Jacobsen på 15.000 kroner.

Det er Nadia Jacobsen, som er født som mand, men som juridisk set er en kvinde, som har anlagt sagen mod Lotte Ingerslev.

Nadia Jacobsen havde sagsøgt Lotte Ingerslev for ærekrænkelse og chikane og rejst et erstatningskrav på 100.000 kroner.

Forud for retssagen har Nadia Jacobsen sagt til TV 2 Kosmopol, at blogindlægget gav indtryk af, at ”hele min identitet er en fetich”, og at ”transkønnede kun skifter juridisk køn for at beglo piger i omklædningsrum”.

Blogindlægget er fra marts 2024 og handlede om en række nye anbefalinger fra DBU til at inkludere flere kønsidentiteter i dansk fodbold.

Nadia Jacobsen var en del af arbejdsgruppen bag anbefalingerne i kraft af sin post som bestyrelsesmedlem i Transpersoner i Danmark.

Israel har tirsdag beordret en evakuering af Gaza By forud for en ny offensiv.

Det oplyser en talsmand for det israelske militær ifølge Reuters.

Ifølge Israel har offensiven til formål at udslette Hamas i byen, som regeringen kalder gruppens sidste stærke bastion.

– Jeg siger til beboerne i Gaza, grib denne mulighed og lyt nøje til mig. I er blevet advaret, forlad stedet, siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ifølge Reuters samme dag.

Flere ngo’er har de seneste uger advaret mod netop det scenarie.

Røde Kors sagde i slutningen af august, at ethvert israelsk forsøg på at evakuere Gaza By ville bringe indbyggerne i fare.

– Det er umuligt, at en masseevakuering af Gaza By nogensinde kan gennemføres på en måde, der er sikker og værdig under de nuværende forhold, sagde Mirjana Spoljaric, præsident for Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), i en erklæring.

Siden krigen startede er størstedelen af Gazas befolkning gentagne gange blevet sendt på flugt.

Ifølge tal fra Unicef er 1,9 millioner mennesker ud af Gazas 2,1 million indbyggere internt fordrevne.

For mange skatte- og afgiftslettelser til de mest velstillede. Og for lidt hjælp til dem, der virkelig har behov for det.

Sådan lyder kritikken fra SF mod regeringen under tirsdagens førstebehandling af SVM-regeringens udspil til finansloven for næste år.

– I finanslovsforslaget er der lavere sukkerafgifter, topskattelettelser, skattelettelser for virksomhedsarvinger, der er arveskattelettelser for nevøer og niecer.

– Det ligner et skridt til højre og en gave primært til dem i det her samfund, som har mest, siger SF’s finansordfører, Sigurd Agersnap, i sin ordførertale fra Folketingets talerstol.

Han siger, at en direktør fra årsskiftet kan se frem til at få 11.000 kroner i skatte- og afgiftslettelser, mens den arbejdsløse kun får 1300 kroner.

– De stigende priser presser mest dem med de laveste indkomster. Men man har valgt at give mest hjælp i toppen til dem med de største indkomster. Det er skævt, siger Sigurd Agersnap.

SF’s kritik er ikke mindst rettet mod Socialdemokratiet, som SF tidligere har siddet i regering med, og som SF var parlamentarisk grundlag for fra 2019 til 2022 under S-regeringen.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, afviser kritikken og retter fokus mod elafgiften.

Regeringen besluttede for nylig, at elafgiften i 2026 og 2027 skal sænkes fra den nuværende sats på 72 øre per kilowatt-time (kWh) og til 0,8 øre per kilowatt-time. Det er EU’s fastsatte minimumpris.

– Det her forslag har en positiv effekt på ulighed, når man måler på Gini-koefficienten, siger Benny Engelbrecht.

Gini-koefficienten er en model, der måler økonomisk ulighed i samfundet.

Sigurd Agersnap henholder sig til, at han regner besparelserne for borgerne ud i kroner og øre.

– Det er for mig at se ikke en meget lige balance, siger han om forslaget.

En mands tilråb mod det daværende folketingsmedlem Sikandar Siddique og hans forældre ved Folketingets åbning i 2021 var ikke en strafbar chikane af en person i offentlig tjeneste.

Det har Østre Landsret fastslået i en dom tirsdag.

Landsretten har stadfæstet en tidligere afgørelse fra Københavns Byret i august 2022, oplyser retten til Ritzau.

Den tiltalte i sagen, en 48-årig mand, er altså frifundet igen.

Anklagemyndigheden mente, at han havde krænket og chikaneret politikeren under dennes udførelse af hvervet som folketingsmedlem.

Ved trappen til Christiansborg råbte han op om, at Siddique og dennes familie skulle skride og rejse hjem, og at Siddiques “arabiske kultur ikke hører hjemme i Danmark”.

Disse og flere andre udfald kom, da folketingsmedlemmet var i færd med at følge sine forældre til en taxa.

Der var – ifølge anklagemyndighedens påstand – skærpende omstændigheder af to grunde.

Dels fordi chikanen havde baggrund i politikerens etniske oprindelse og tro, og dels fordi tilråbene skyldtes hans deltagelse i den offentlige debat.

Da byretten frifandt den tiltalte, besluttede Statsadvokaten i København at anke til landsretten. Men resultatet er altså blevet det samme.

Forsvareren for den 48-årige, advokat Tenna Dabelsteen, oplyser, at hun i sin argumentation for frifindelse har henvist til andre afgørelser om straffelovens paragraf 119 a og til hensynet til ytringsfriheden.

Politiet beder om oplysninger fra borgere, efter at der natten til tirsdag er sket en sprængning ved et pizzeria i Karlslunde.

En “ukendt genstand har været bragt til sprængning”, fremgår det af et opslag på det sociale medie X.

Resultatet er skader på bygningens facade på Karlslunde Strandvej og Strandgårdsvej. Ingen mennesker er kommet noget til. Der er udelukkende sket materiel skade.

Hvis borgere har set noget på stedet mellem midnat og klokken et, opfordres de til at kontakte politiet.

Teknikere har forsøgt at indsamle spor på stedet.

Nepals premierminister, Khadga Prasad Sharma Oli, træder tilbage, dagen efter at mindst 19 personer blev dræbt under voldelige anti-korruptionsprotester i landet.

Det oplyser premierministeren i et brev til landets præsident ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Jeg har trukket mig fra posten som premierminister med virkning fra i dag for at tage yderligere skridt mod en politisk løsning og en løsning på problemerne.

Demonstrationerne startede mandag efter en beslutning fra regeringen om at begrænse adgangen til sociale medier.

Siden har regeringen tirsdag løftet restriktionerne igen, men protesterne er fortsat trods et udgangsforbud indført af myndighederne.

Arrangører bag demonstrationerne, som har fundet sted i flere dele af landet, har kaldt begivenhederne for “demonstrationer af Gen Z (betegnelse for generation af unge, red.)”.

De siger ifølge Reuters, at demonstrationerne afspejler unge menneskers frustration over regeringens manglende indsats mod korruption.

AFP skriver, at siden fredag er videoer gået viralt på det sociale medie TikTok, der viser kontrasten mellem almindelige nepaleseres daglige kamp og politikernes børn, der praler med luksusvarer og dyre ferier.

Den nu tidligere 73-årige premierminister påbegyndte ifølge AFP sin fjerde embedsperiode sidste år, efter at hans kommunistparti dannede en koalitionsregering med det centrum-venstreorienterede Nepali Congress.

På billeder fra Kathmandu kan man se, hvordan demonstranter har sat ild til kommunistpartiets kontor.

Nyhedsbureauet Reuters beskriver desuden, at demonstranter samler sig foran parlamentet i landets hovedstad, og at der i nogle områder bliver sat ild til bildæk og kastet sten mod politibetjente i kampudstyr.

En af demonstranterne fortæller over telefonen til nyhedsbureauet, at hundredvis af mennesker fra byer nær grænsen mellem Indien og Nepal skulle være begyndt at gå mod hovedstaden for at støtte demonstrationerne.

Over 100 meldes desuden såret i demonstrationerne, der tirsdag har ført til en lukning af den internationale lufthavn i landets hovedstad, Kathmandu.

Ifølge Amnesty International skød politiet under mandagens demonstration mod folk med vandkanoner, tåregas, gummikugler og skarpe skud.

Tre personer er blevet anholdt, efter at de tirsdag morgen kortvarigt afbrød en afstemning i Folketingssalen.

Det oplyser vagtchef Jesper Frandsen fra Københavns Politi.

Politiet mødte op ved Christiansborg efter en anmeldelse fra Folketinget.

– Vi har vurderet, at de her tre personer, som det drejer sig om, har forstyrret den afhandling, der er fundet sted i Folketinget. Derfor har vi sigtet dem for den paragraf i straffeloven, der hedder 137, stk. 2, siger Jesper Frandsen.

Vagtchefen siger videre, at de tre personer vil blive løsladt igen, når politiet er færdig med sagsbehandlingen.

I den omtalte paragraf i straffeloven lyder det, at “den, som søger at forhindre afholdelsen af lovlig offentlig sammenkomst, straffes med bøde eller fængsel indtil to år”.

Det gælder eksempelvis “den, der ved larm eller uorden forstyrrer offentlig samling af Folketinget”.

Af Folketingets hjemmeside fremgår det, at forstyrrelse af Folketingets arbejde i Folketingssalen “som regel” fører til, at man bliver idømt en bøde.

Folketinget oplyser til Ritzau, at de tre personer havde fået adgang til Folketingssalen som almindelige tilhørere.

Da Folketingets medlemmer skulle til at stemme om en lov, der giver forsvarsministeren beføjelser til at tilsidesætte krav og rettigheder, der kan forsinke militære byggerier, tog demonstranterne et banner frem, hvorefter afstemningen kortvarigt blev afbrudt.

Efterfølgende blev loven stemt igennem.

Er de blå partier uansvarlige i deres politiske forslag, fordi de ikke fremlægger tilstrækkelig finansiering for dem? Og er regeringen lige så uansvarlig, fordi den bare insisterer på at bruge løs af det økonomiske råderum, mens de offentlige udgifter stiger og stiger?

Det er nogle af de spørgsmål, som bliver drøftet tirsdag i Folketingssalen. Her bliver regeringens forslag til finansloven for næste år førstebehandlet.

Finansordfører Benny Engelbrecht (S) fremhæver i sin tale de tiltag, som regeringen har foretaget.

Herunder en sænkelse af elafgiften, fjernelse af afgift på kaffe og chokolade samt billigere daginstitutioner med flere voksne.

– Det kan lyde som små ting, men i hverdagen betyder det, at pensionisterne får flere penge til rådighed, og at børnefamilier kan mærke en forskel i både børnehave og budget, når der kommer mere luft til at håndtere de høje fødevarepriser, siger han fra Folketingets talerstol.

Samtidig kommer Benny Engelbrecht med stikpiller mod de fire blå partier, som lørdag i sidste uge havde det såkaldte Borgerligt Konvent.

Her fremlagde De Konservative, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance 50 forslag, som en eventuel kommende blå regering skal have ændret inden for sine første 100 dage ved magten.

Et af de 50 punkter er en genindførelse af store bededag, helligdagen som SVM-regeringen med støtte fra De Radikale aflivede for et par år siden.

Det vakte et ramaskrig fra vælgerne, som siden har sagt tak for sidst i de politiske meningsmålinger. Her er opbakningen fra vælgerne til regeringen dalet fra 50 procent til omkring 30-35 procent.

Finansordfører Dennis Flydtkjær (DD) er da heller ikke sen til at inddrage store bededag i sin tale, hvor han svarer på Benny Engelbrechts anklager.

Han kritiserer til gengæld regeringen for at bruge løs af det økonomiske råderum i sine forslag til forbedring af velfærden.

– Når man nu har åbnet for sluserne, og pengene vælter ud af statskassen, kan ordføreren (Benny Engelbrecht, red.) så ikke sætte lidt ord på, hvorfor man så ikke har fundet pengene til at genindføre store bededag?, siger Dennis Flydtkjær.

– Hvis man har råd til at drysse gaver ud over hele samfundet, men den helligdag, som kunne indbringe tre milliarder kroner, og forbruget nu over en toårig periode er steget med 97 milliarder kroner, hvorfor skulle danskerne miste store bededag, når man nu alligevel har åbnet for sluserne og pengene vælter ud af statskassen?

Benny Engelbrecht anerkender, at de offentlige udgifter er steget markant. Han henholder sig til, at det ikke mindst skyldes de øgede udgifter til forsvar og sikkerhed, som er kommet efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Det økonomiske råderum, som er statens forventede overskud, er siden folketingsvalget i 2022, blevet opjusteret med over 100 milliarder kroner.

Politiet rejser ingen sag, efter at trafikanter i Fredericia på et banner blev opfordret til at dytte, hvis de kunne se en blå statsministerkandidat i forbindelse med et blåt konvent i Fredericia.

Det oplyser politiinspektør Michael Weiss i Sydøstjyllands Politi i en mail til Ritzau.

“Ingen er sigtet i sagen, da vi ikke har konstateret eller fået oplysninger om overtrædelser som følge af banneret,” udtaler han blandt andet.

Banneret var en happening arrangeret af Socialdemokraterne. Banneret blev vist på en lastbil og kørt frem i forbindelse med et møde, hvor flere borgerlige partier deltog i weekenden.

Ordensmagten reagerede i første omgang ved at kontakte vognmanden for at orientere vedkommende om færdselsloven.

Den siger, at hornet kun må bruges, når der er fare på færde. Og det er ikke tilladt at opfordre andre til at dytte.

Tirsdag bekræfter politiinspektøren, at politiet reagerede på en anmeldelse om bannerets opfordring.

“Politiets indsats handlede om at forebygge en situation, hvor trafikanter blev opfordret til en adfærd, der kan være forstyrrende eller skabe fare i trafikken,” skriver Michael Weiss.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen vil fremrykke en strategi, der skal imødekomme Statsrevisorernes hårde kritik af alvorlige mangler i sikkerheden for militære områder.

Det fortæller han til pressen tirsdag formiddag foran Folketingssalen.

Mandag lød det fra Troels Lund Poulsen (V), at planen ville være færdig i 2026, hvilket fik skarp kritik fra Statsrevisorerne.

– Men med den kritik, der er kommet i går, efterlyser statsrevisorerne en øjeblikke plan, og det har jeg tænkt mig at imødekomme, siger han.

Statsrevisorerne udtalte mandag den skarpest mulige kritik af Forsvarsministeriets evne til at beskytte Danmarks militære områder.

Organet opfordrede samtidig Folketinget til at tage handling i sagen hurtigst muligt, særligt på grund af den eskalerende sikkerhedspolitiske situation.

Forsvarsministeren anerkender, at der er udfordringer med sikkerheden omkring militære områder.

– Det bliver en topprioritet at få fulgt op på den kritik, som Statsrevisorerne er kommet med, siger han.

Men hans første reaktion var at lade en arbejdsgruppe fortsætte deres arbejde med at udarbejde en løsning, der først ville være klar næste år.

Tirsdag vil ministeren dog have mere fart på.

– Det er i løbet af 2025, at vi nu kommer til at tage yderligere initiativer udover de initiativer, der allerede er taget.

Spørgsmål: Hvad består det konkret i?

– Det kommer jeg til at folde ud, når jeg har haft lejlighed til at tale med forsvarschefen om de tanker, jeg har.

Folketinget har tirsdag vedtaget en lov, der giver vidtgående beføjelser til forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som kan tilsidesætte krav og rettigheder, der kan forsinke anlægsprojekter.

Det skyldes den militære oprustning af Danmark, hvis eksempelvis miljøkrav enkelte steder står i vejen for forsvarsbyggeri af væsentlig national betydning.

Da loven skulle tredjebehandles, blev afstemningen kortvarigt afbrudt af aktivister, men det er endnu uklart, hvad der skete.

Ministeren har selv erkendt, at loven er vidtgående og har derfor indført en solnedgangsklausul, så den udløber med udgangen af 2028.

Ifølge loven kan en minister overtage kompetencen fra en kommune og give dispensationer til projekter. Det vil betyde, at sager kan afgøres hurtigere.

I næste instans kan en minister beslutte, at regler på plan- og miljøområdet tilsidesættes for et konkret byggeri eller en konkret aktivitet på forsvarsområdet.

Organisationer har været kritiske over for lovforslaget, og det samme gør sig gældende for partier som Alternativet og Enhedslistensom sammen med Borgernes Parti og løsgængeren Theresa Scavenius stemte imod.

Forsvarsministeren har tidligere åbnet for kompensation til naboer, som bliver naboer til våbenproduktion eller militære anlæg på grund af oprustningen i Danmark.

Politiet kalder det “en udstrakt hånd”, at 74 borgere i Holstebro-området i denne tid får brev om, at de er blevet identificeret i forbindelse med en efterforskning af en narkosag.

Ingen af personerne er sigtet for noget.

Men politiet håber, at de 74 nu vil overveje, om de kan have brug for hjælp til at komme ud af et misbrug.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag.

De mange mennesker er i alderen fra 15 til 50 år. Langt de fleste er mænd.

Deres navne er alle dukket op på beskedtjenesten WhatsApp, hvor en ung mand har reklameret med salg af kokain og hash.

I lokalpolitiet siger politikommissær Knud Lauridsen, at de 74 har tilmeldt sig WhatsApp-gruppen, som tydeligt handler om køb og salg af kokain og hash.

– Vi vil faktisk gerne hjælpe dem til at komme ud af et eventuelt misbrug, siger han i pressemeddelelsen.

Også tidligere har Midt- og Vestjyllands Politi henvendt sig direkte til et stort antal borgere i forbindelse med sager om euforiserende stoffer.

I Thisted var der sidste år medarbejdere fra rusmiddelcentret til stede på politistationen, da 100 mennesker blev afhørt om deres køb.

August måned i år blev den tredjevarmeste august nogensinde målt.

Det oplyser EU’s klimatjeneste, Copernicus, tirsdag.

Kun august i 2023 og 2024 var varmere.

Ifølge den europæiske klimatjeneste var den globale gennemsnitlige lufttemperatur ved jordoverfladen på 16,6 grader i juli.

Det er 0,49 grader over det globale gennemsnit for måneden i 1991-2020.

I løbet af måneden har der været flere vejrrelaterede katastrofer.

Det gælder blandt andet i det nordlige Indien, hvor mindst 130 mennesker har mistet livet efter en usædvanlig intens monsun.

I Spanien har der været en voldsom hedebølge, der ifølge det spanske Carlos III Health Institute har kostet 1100 mennesker livet.

De voldsomme vejrforhold skyldes ifølge forskerne i EU’s klimatjeneste den menneskeskabte globale opvarmning.

– Da verdenshavene også fortsat er usædvanligt varme, understreger disse begivenheder ikke blot det presserende behov for at reducere udledningerne, men også behovet for at tilpasse sig til hyppigere og mere intense klimaekstremer, siger talsperson Samantha Burgess ifølge AFP.

Denne sommersæson, der går fra juli til august, var ligeledes den tredjevarmeste nogensinde.

I Europa blev den gennemsnitlige landtemperatur målt til 19,46 grader i august, og måneden er derfor ikke blandt de ti varmeste august måneder i Europa nogensinde, skriver Copernicus.

Copernicus har lavet klimaopgørelser, der går tilbage til 1940.

I Danmark var august måned meget tør, solrig og med lidt under gennemsnitlig temperatur, skriver DMI i sit sammendrag for måneden.

Måneden endte med en middeltemperatur på 16,5 grader på landsplan.

Den højeste temperatur på 30,1 grad blev målt ved Abed på Lolland den 14. august og igen i Kastrup dagen efter. Månedens laveste temperatur på 4 grader blev målt ved Billund, skriver DMI.

Den varmeste august målt i Danmark var i 1997 med 20,4 grader i gennemsnit.

Tilbud om vaccination mod RS-virus til gravide bliver fremrykket fra foråret 2026 til efteråret 2025.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

At indføre gratis RS-vaccination til gravide fra 2026 var en del af regeringens finanslovsudspil, som blev præsenteret i slutningen af august.

Men nu er forventningen, at vaccinationsprogrammet kan træde i kraft omkring 1. oktober.

Gravide vil blive tilbudt vaccinen, når de skal til undersøgelse hos egen læge i 32. graviditetsuge. Det er muligt at blive vaccineret til og med 36. graviditetsuge.

Regeringen har foreslået at afsætte 35,9 millioner kroner i 2026 og 40,2 millioner kroner i 2027 og frem.

Det forventes at koste 18,9 millioner kroner ekstra at fremrykke vaccinationsprogrammet i 2025.

De seneste ti år er der hvert år i gennemsnit blevet indlagt 1300 børn under ét år som følge af infektion med RS-virus.

Cirka hvert tredje af de indlagte børn har fået intensiv behandling under indlæggelsen.

I maj anbefalede Sundhedsstyrelsen, at gravide tilbydes vaccination mod RS-virus. Anbefalingen blev sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som altså har valgt at følge den.

Forventningen fra styrelsen er, at vaccination af gravide kan forebygge “en væsentlig del af de alvorlige forløb og indlæggelser blandt børn”.

Forebyggelsen sker, fordi antistoffer fra moren overføres til spædbarnet, som derved bliver beskyttet i barnets første levemåneder.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) håber, at det “kan forebygge indlæggelser den kommende vinter, hvor særligt mange børn plejer at blive smittet”. Det siger hun i pressemeddelelsen fra ministeriet.

Udover RS-virus anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at gravide vaccineres mod covid-19, influenza og kighoste.

Alternativet har præsenteret den københavnske kommunalpolitiker Troels Jakobsen for en aftale for at få ham til at trække sig fra efterårets kommunalvalg.

Det fremgår et udkast til en handel, som Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af.

I udkastet fremgår det, at Alternativet ville betale en efteruddannelse eller et rådgivningsforløb for Troels Jakobsen på et uspecificeret beløb. Det skyldes, at de tidligere er raget uklar.

Derudover fremgår det, at partiets hovedbestyrelse ville “forpligte” sig på at arbejde for at sikre Troels Jakobsen poster, der kan “yde et økonomisk bidrag” til hans videre politiske arbejde.

Til gengæld skulle Troels Jakobsen, der er et af Alternativets tre medlemmer af borgerrepræsentationen, trække sig.

Aftalen blev præsenteret efter måneders interne skænderier i partiet. Der har været uenighed om underteksten på et vejskilt på den nye Palæstinas Plads i København og om valg af kandidat til en borgmesterpost.

Over for Jyllands-Posten beskriver Troels Jakobsen den droppede aftale som et forsøg på at købe ham til tavshed.

– Den politiske kultur, jeg nu ser udspille sig i Alternativet, er fuldstændig som i ethvert andet topstyret dansk parti. Det er endda dårligere, siger han.

Aftalen blev drøftet midt i august. Den blev aldrig til noget.

Dagen efter drøftelsen valgte partiets hovedbestyrelse at suspendere ham. Han stiller nu op på sin egen liste.

Hverken Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, eller hovedbestyrelsesforpersonen, Jonathan Ries, har ønsket at stille op til interview.

Jonathan Ries skriver i en mail, at man ikke har haft til hensigt at tilbyde Troels Jakobsen en aftale. I svaret skriver han, at det var Troels Jakobsen selv, der ønskede en aftale.

– Det blev dog entydigt afvist af Alternativets hovedbestyrelse, og derfor aldrig fremlagt for Troels, skriver han til avisen.

Jyllands-Posten har dog set, at dokumentet med det pågældende udkast til en aftale er blevet oprettet af personer fra Alternativet og delt med Troels Jakobsen.

Før sommerferien vakte det opsigt, at regeringspartiet Moderaterne ifølge en bog af journalist Mads Brügger forsøgte en lignende aftale.

Her kom det frem, at formand og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen havde tilbudt folketingsmedlemmet Mike Fonseca et større pengebeløb for at nedlægge sit mandat.

Thailands tidligere premierminister Thaksin Shinawatra afsonede i 2023 en fængselsstraf på en hospitalsstue.

Men det var ikke berettiget, og derfor er han tirsdag blev idømt en ny dom på et års fængsel.

Det har Thailands højesteret afgjort, skriver Reuters og AFP.

76-årige Shinawatra vendte tilbage til Thailand i august 2023 efter at have levet i eksil.

Da blev han idømt otte års fængsel for korruption og magtmisbrug.

Men han tilbragte ikke én nat i fængsel. I stedet han blev han ført til hospitalet.

Hans dom blev efterfølgende reduceret til et års fængsel ved kongelig benådning, hvorefter han kom ud via en ordning for tidlig løsladelse af ældre fanger.

Men den thailandske højesteret har nu afgjort, at et hospitalsophold ikke kan tælle som et fængselsophold.

Desuden vidste han ifølge domstolen godt, at hans sygdom ikke var akut.

På Facebook skriver Thaksin Shinawatra, at han accepterer rettens afgørelse.

– Jeg har måske ikke længere frihed, men jeg har tankefrihed til gavn for landet og for folket, skriver han.

Thaksin Shinawatra blev valgt som premierminister i 2001 og igen i 2005, men flygtede i eksil, da hans anden periode blev forkortet af et militærkup.

Det var ham, der i 1998 dannede partiet Pheu Thai. Han har stået centralt i en årtier lang kamp om magten i Thailand.

Et øjenvidne siger tirsdag morgen dansk tid til Reuters, at Thaksin Shinawatra efter afgørelsen er ankommet til et fængsel i Thailands hovedstad, Bangkok, i et køretøj fra kriminalforsorgen.

Den 76-åriges datter Paetongtarn Shinawatra – som indtil da var Thailands premierminister – blev 29. august afsat af landets forfatningsdomstol.

Årsagen var, at Paetongtarn Shinawatra havde brudt etiske retningslinjer i forbindelse med en lækket telefonsamtale med Cambodias tidligere leder om en grænsestrid.

Hun blev den sjette premierminister som enten er en del af Shinawatra-familien eller som er blevet støttet af familien, der er blevet fjernet fra posten af enten retsvæsenet eller militæret.