Seneste nyheder

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har udpeget forsvarsminister Sébastien Lecornu som ny premierminister.

Det meddeler Élysée-palæet tirsdag aften.

Lecornu afløser François Bayrou, som mandag tabte en tillidsafstemning i parlamentet og tirsdag måtte indgive sin afskedsbegæring til Macron.

Bayrou fik ni måneder på posten.

Den 39-årige Lecornu er tidligere medlem af det konservative parti Republikanerne.

Men han forlod partiet i 2017, da Macron første gang blev valgt, og sluttede sig i stedet til præsidentens midterparti, som i dag hedder Renaissance.

Udnævnelsen af Lecornu går imod nogle analytikeres forventninger om, at Macron ville dreje mod venstre.

Valget af Lecornu tyder ligeledes på, at Macron har i sinde at fortsætte med en mindretalsregering, der står fast på hans erhvervsvenlige reformdagsorden.

Regeringen har blandt andet sænket skatterne for virksomheder og de velhavende og har hævet pensionsalderen.

Ved at give posten til Lecornu risikerer Macron at skubbe det centrum-venstreorienterede socialistparti længere fra sig.

Hvis det sker, kan præsidenten og hans regering blive afhængige af Marine Le Pens højrenationale parti, National Samling, hvis de skal sikre sig støtte i parlamentet.

Det første, Lecornu skal kaste sig over, bliver at skabe enighed om finansloven for 2026.

Det var den opgave, der fældede Bayrou. Han havde presset på for omfattende besparelser for at mindske et underskud, der nu er næsten dobbelt så højt som EU’s loft på 3 procent af bruttonationalproduktet (bnp).

Techvirksomheden Apple har tirsdag lanceret en række nye produkter, herunder en ny iPhone Air, som er væsentlig tyndere end tidligere telefoner fra virksomheden.

Den nye iPhone er 5,6 millimeter tynd. Det betyder, at det kun er et eSim-kort, som virker. Det vil ikke være muligt at sætte et fysisk sim-kort i telefonen.

Torben Vognsen er redaktør på techmediet input.dk og har været til stede ved lanceringen i Apples hovedkvarter, Apple Park, syd for San Francisco.

Han har stået med den nye iPhone Air i hænderne og kalder den “uvirkelig tynd”.

– Det mest interessante ved den er, at den peger frem imod det, som kommer næste år, der formentlig er telefoner, der kan foldes. Dem skal de jo lave super tynde, hvis de skal kunne foldes, og det er det, som iPhone Air peger frem mod, siger redaktøren.

Den tynde telefon giver dog en begrænsning i batteriets størrelse. Torben Vognsen forventer, at batterilevetiden kommer til at være “relativt forfærdelig”.

Apple har ikke oplyst noget om batteriets størrelse i den nye telefon, mens hvis rygterne ifølge redaktøren holder stik, vil batteriet have mindre kraft end batteriet i en almindelig iPhone 17.

– Det betyder, at den skal drive en større skærm, men med et mindre batteri. Og det kommer til at være hårdt for den, siger Vognsen.

Hans bud er, at telefonen i starten kan køre fra morgenstunden og til syv-otte stykker om aftenen, før den skal lades op.

– Og så efter et års tid, når du har installeret en masse apps, og batteriet er blevet en smule slidt, er du ude i at rende rundt efter frokost og lede efter en oplader, siger redaktøren fra input.dk.

Blandt ekstraudstyret til den nye iPhone Air er et ekstra batteri, som kan sidde bag på telefonen og lade den hurtigt op, når batteriet er lavt.

Den nye iPhone Air vil i USA komme til at koste 999 dollar. I Danmark vil prisen være 8999 kroner. Det ekstra batteri koster 849 kroner.

Apple præsenterede også flere udgaver af en ny iPhone 17. Heriblandt iPhone 17 Pro og Max.

Derudover blev nye høretelefoner, Airpods Pro 3, lanceret. De nye høretelefoner kan blandt andet live-oversættelse som en af de nye funktioner.

Det betyder, at mens man siger noget, kan man få det oversat. Hvis to personer sidder over for hinanden og taler på forskellige sprog, vil høretelefonerne oversætte, mens modparten siger noget.

De nye høretelefoner har ifølge Apple væsentligt bedre støjreduktion og er svedresistente.

Høretelefonerne vil være tilgængelige fra 19. september og koster 249 dollar i USA, mens prisen i Danmark er 1999 kroner.

Sløret blev også løftet for nye versioner af Apples ure, Apple Watches. De nye ure kan blandt andet måle brugerens blodtryk.

Steve Cooper er en dygtig fagmand og har gennem sin trænerkarriere praktiseret en genkendelig spillestil, der er kendetegnet ved hårdt britisk arbejde.

Det påpeger den tidligere forsvarsspiller Francis Dickoh, som er ekspert på Viaplay.

– Han har tidligere haft succes med at kreere et spil, der er meget direkte. Og han har bedrevet det til at kunne løfte enkelte spillere. Det har man blandt andet set i hans tid i Swansea, siger Dickoh.

Cooper blev tirsdag præsenteret som afløser for Frederik Birk på trænerposten i Brøndby. Waliseren har blandt andet været i Leicester, Nottingham Forest og Swansea.

Ifølge Francis Dickoh skal Brøndby håbe, at han planter et aggressivt og intenst udtryk på holdet, som minder om det, Alexander Zorniger i sin tid havde succes med på Vestegnen.

– Hvis Steve Cooper kan ramme lidt af det, så tror jeg, man skal være glad for ansættelsen, siger han.

Til gengæld er den nye Brøndby-chefs tid i Leicester i 2024 med til at mudre billedet en anelse.

Dengang overtog han et boldbesiddende hold, men formåede ikke at videreføre stilen.

– Jeg ved ikke, hvilken stil han kommer til Brøndby med. Det bliver spændende at se. Men vi må ikke betvivle, at han er en dygtig træner, siger Francis Dickoh.

De Hamas-ledere, der var mål for et israelsk angreb mod Qatars hovedstad, Doha, tirsdag, overlevede.

Det bekræfter Hamas i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Men fem andre af bevægelsens medlemmer er dræbt i tirsdagens angreb i Doha. Blandt dem er en søn af gruppens eksilerede leder for Gazastriben, Khalil al-Hayya.

Det hold, der forhandler en mulig våbenhvile med Israel, undslap hvad Hamas betegner som et israelsk forsøg på at likvidere dem.

Tidligere sagde Suhail al-Hindi, som er medlem af Hamas’ politbureau, til tv-stationen al-Jazeera, at også en af al-Hayyas nærmeste medarbejdere er dræbt.

– Den frie verden må tage afstand til denne forfærdelige forbrydelse og forsøget på at dræbe dem, der forhandler om en afslutning på krigen i Gazastriben, siger han til al-Jazeera.

Qatars indenrigsministerium meddeler, at en sikkerhedsvagt er dræbt.

Khalil al-Hayya har tidligere været mål for israelske angreb og har mistet adskillige familiemedlemmer, som er blevet dræbt af Israel.

Hans kone, tre børn og tre brødre blev alle dræbt i et angreb mod familiens hus i Gazastriben i 2007, skriver nyhedsbureauet dpa.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, advarer om, at “terrorledere” ikke vil være sikre nogen steder.

– De dage, hvor terrorledere kunne nyde immunitet hvor som helst, er forbi, siger han ved et arrangement på den amerikanske ambassade i Jerusalem.

Han tilføjer, at han havde beordret operationen “for at gøre op med morderne og for at sikre den fremtidige sikkerhed for Israels borgere”.

Det israelske angreb i Doha kommer, dagen efter at to bevæbnede palæstinensere skød og dræbte seks jøder i et angreb uden for Jerusalem. 11 andre blev såret, heraf seks alvorligt.

Den væbnede gren af Hamas, al-Qassam Brigaderne, tog tidligere tirsdag skylden for mandagens skudangreb.

Først var der en ekspertgruppe, og nu opretter regeringen så en arbejdsgruppe, som skal se på forskellige modeller for dødshjælp.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Arbejdsgruppen skal blandt andet inddrage de modeller for dødshjælp, som Udvalget for en mere værdig død, der ligeledes var nedsat af regeringen, kom med i januar i år.

– Spørgsmålet om dødshjælp er meget komplekst og fyldt med dilemmaer, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i pressemeddelelsen.

– I regeringen har vi ikke taget stilling til, om der skal indføres dødshjælp herhjemme, men nu sætter vi gang i et arbejde, der skal afdække mulige modeller for dødshjælp, som vi kan bruge i de videre politiske overvejelser, siger hun.

Arbejdsgruppen består af embedsmænd fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Social- og Boligministeriet samt Ældreministeriet. Den skal afslutte sit arbejde inden for to år.

I januar var en af anbefalingerne fra ekspertgruppen, at døende bør have mulighed for selv at vælge, at livet skal slutte. Ekspertudvalget kom med såkaldte “refleksionsoplæg”.

Fem af udvalgets otte medlemmer mente desuden, at det skal være muligt at få hjælp til udførslen, altså aktiv dødshjælp.

Der var uro undervejs i processen, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) luftede tankerne om aktiv dødshjælp på Folkemødet på Bornholm i sommeren 2023.

To medlemmer forlod sidste år udvalget i protest over det, de så som en bunden opgave med at gennemføre aktiv dødshjælp i Danmark.

Udvalgets anbefaling om, at terminalt syge patienter, der af læger vurderes at have mindre end et halvt år tilbage at leve i, bør kunne få medicin i det danske sundhedsvæsen, så de selv kan gøre en ende på livet – altså en form for assisteret selvmord – støttes ikke af et flertal i Etisk Råd.

Også udtalelser fra Etisk Råd samt internationale erfaringer skal indgå i den nye arbejdsgruppes arbejde, skriver ministeriet.

De fem dommere i Brasiliens højesteret er tirsdag begyndt at stemme om en dom i retssagen mod landets tidligere præsident Jair Bolsonaro.

Højesteretsdommer Alexandre de Moraes, som afgav den første stemme, kalder Bolsonaro for leder af en kriminel gruppe, der forsøgte at omgøre valgnederlaget i 2022.

– Der er ingen tvivl om, at der skete et forsøg på at afskaffe retsstaten, at der var et kupforsøg, og at der var en kriminel organisation, som forvoldte skade på offentlig ejendom, siger Moraes.

De fem dommere stemmer én efter én ved et offentligt retsmøde, der varer frem til fredag. Hver af dem forklarer, hvorfor de er nået frem til deres afgørelse i sagen.

Moraes’ kollega Flávio Dino har også stemt for at dømme Bolsonaro.

Sagen blev sat på pause, umiddelbart efter at Flávio Dino havde afgivet sin stemme. Sagen skal genoptages onsdag morgen lokal tid, hvor højesteretsdommer Luiz Fux skal afgive sin stemme.

Bolsonaro er blandt andet anklaget for at have deltaget i en væbnet kriminel organisation, for at have forsøgt med vold at afskaffe demokratiet, og for at have organiseret et kupforsøg.

Den “kriminelle organisation”, han skal have ledet, har ifølge anklagerne konspireret om at vælte Bolsonaros efterfølger, den nuværende præsident Luiz Inacio Lula da Silva.

Han skal ifølge anklagerne også have kendt til en plan om at myrde Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og dommer Moraes.

Bolsonaro er desuden anklaget for at have tilskyndet til den voldelige storm på højesteretten, præsidentpaladset og kongressen i Brasília i 2023. Her krævede hundredvis af hans tilhængere, at militæret skulle fjerne Lula fra magten.

Den 70-årige ekspræsident risikerer op til 40 års fængsel, hvis han kendes skyldig.

Der skal et simpelt flertal på tre dommere til at kende ham skyldig. Hvis det sker, vil dommerne efterfølgende afsige en straf.

Den tidligere præsident mener, at han er offer for en politisk heksejagt. Han har mulighed for at kære dommen, hvis den ikke falder ud til hans fordel.

Retssagen mod Bolsonaro har udløst demonstrationer blandt hans støtter.

Sagen har også fået den amerikanske præsident, Donald Trump, til at reagere.

Trump har fordømt det, han betegner som heksejagten mod sin allierede. Som straf har han pålagt en told på 50 procent på mange importvarer fra Brasilien.

Højesteretsdommer Moraes, som gentagne gange har været i konflikt med Bolsonaro og andre højreorienterede skikkelser i sager om misinformation, er pålagt finansielle sanktioner af USA.

Der ventes dom i sagen inden udgangen af denne uge.

Mindst 4070 grønlandske kvinder og piger havde fået opsat spiral ved udgangen af 1970, viser uvildig udredning om spiralsagen.

Det fremgår af udredningen, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fremlagt tirsdag.

– Udredningen giver et ulykkeligt indblik i grønlandske pigers og kvinders oplevelser med det danske sundhedsvæsen. Spiralsagen har haft store konsekvenser og været grund til både vrede og sorg for mange grønlændere og deres familier, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

354 kvinder har afgivet deres beretning til rapporten.

Spiralsagen handler om, at grønlandske kvinder og unge piger i 1960’erne og 1970’erne fik opsat en svangerskabsforebyggende spiral under den såkaldte spiralkampagne.

Indtil i dag var det anslået, at 4500 unge piger og kvinder fik opsat en spiral under kampagnen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) undskyldte 27. august til de grønlandske kvinder og unge piger, der i spiralsagen blev udsat for systematisk forskelsbehandling, mens Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsnet i Grønland frem til 1992.

354 kvinder har afgivet deres beretning til rapporten, som har været undervejs i over to år.

Den viser blandt andet, at størstedelen af de kvinder, der har afgivet beretning, har oplevet forskellige konsekvenser af at få oplagt spiral eller præventionsmidlet Depo-Provera.

– Ud af de 410 hændelser med spiral er der berettet om konsekvenser ved 349 af dem, står der i rapporten.

Kvinderne har blandt andet oplevet stærke underlivssmerter, blødningsændringer, vægtøgning og psykiske følger. Desuden kæmper flere kvinder stadig med traumer og skam.

Størstedelen af de kvinder, som har afgivet en beretning, kritiserer også spørgsmålet om samtykke – eller rettere manglen på samme.

– Samlet set kan der sættes spørgsmålstegn ved, om disse piger havde reelle forudsætninger for at give samtykke til indgrebet. Andre kvinder har oplevet, at de har fået opsat spiral i forbindelse med fødsel, abort eller andre konsultationer, uden at de har været klar over det, står der i rapporten.

Mens Mette Frederiksen allerede har givet en undskyldning på vegne af den danske stat, så har også Grønlands regering, Naalakkersuisut, i form af regeringschef Jens-Frederik Nielsen undskyldt for de sager, der vedrører perioden, efter Grønland overtog ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland.

Den undskyldning kom sammen med Mette Frederiksens undskyldning, altså 27. august.

143 kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral, stævnede sidste år Danmark for brud på menneskerettigheder. Kvinderne krævede erstatning på samlet 43 millioner kroner.

Både Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen deltager 24. september ved et arrangement i Grønlands hovedstad, Nuuk, hvor den officielle undskyldning markeres.

Demonstranter fik nok en gang sat en stopper for en planlagt etapeafslutning i Vuelta a España tirsdag eftermiddag.

En protest tre kilometer fra målstregen betød, at tiden allerede blev taget otte kilometer fra mål, hvor vinderen af den bjergrige 16. etape derfor blev kåret.

Meldingen kom, da der manglede omkring 15 kilometer til mål. Her lå Ineos-colombianeren Egan Bernal i front sammen med Quick-Steps Mikel Landa, og de to fortsatte sammen til den interimistiske målstreg.

I en noget aparte spurt mod ottekilometermærket vandt den tidligere Tour de France-vinder.

Lidt senere kom Jonas Vingegaard i mål sammen med resten af favoritterne. Visma-danskeren er stadig øverst i klassementet, hvor der ikke skete nævneværdige forskydninger.

Propalæstinensiske demonstrationer har sat et stort præg på løbet. På holdtidskørslen blev Israel-Premier Techs hold stoppet af en gruppe, der løb ud foran dem på vejen.

På 11. etape blev opløbet i Bilbao sløjfet, da arrangørerne ikke kunne garantere rytternes sikkerhed. I stedet blev tiden stoppet tre kilometer fra målstregen, og der blev ikke kåret en etapevinder.

Demonstrationerne har desuden ført til et par styrt i feltet.

Allerede ved starten på tirsdagens etape i Poio var talrige palæstinensiske flag synlige, men rytterne kom afsted som planlagt.

Som ventet var der hård kamp om at komme afsted på den oplagte udbrudsetape, og først efter 50 kilometer rev en stor gruppe på 17 ryttere sig løs.

Bernal var den bedst placerede rytter i klassementet blandt de forreste, men med mere end et kvarter op til Jonas Vingegaard var der ingen fare på færde.

Mens udbrydernes forspring voksede til over syv minutter, splittede Landa frontgruppen med et angreb på etapens eneste kategori 1-stigning. Bernal reagerede, og duoen fik følgeskab af tre andre ryttere.

Stejle, men korte Alto de Prado tårnede sig op med 27 kilometer til mål. Og da de forreste nåede toppen, var kvintetten blevet til en trio med Clément Braz Afonso (FDJ) som tredjemand efter Landa og Bernal.

Afonso blev sat tilbage af en defekt, og så var den uforløste etapeafslutning et anliggende mellem de rutinerede klatrere.

Danmark er blandt 19 EU-lande, som får mulighed for at låne til oprustning.

Det oplyser EU-Kommissionen.

Udmeldingen kommer, efter kommissionen tirsdag har foretaget en foreløbig fordeling blandt de 19 EU-lande, der har meldt sig til det såkaldte SAFE-program.

Programmet skal hjælpe EU-landene til hurtig oprustning ved at stille billige lån til rådighed.

EU-Kommissionen har i første omgang givet Danmark mulighed for at låne knap 48 millioner euro.

Beløbet svarer til omkring 357 millioner kroner.

Danmark er et af de 19 lande, der tidligere har udtrykt interesse for at deltage i SAFE-programmet.

Det er dog primært sket for at understrege den danske regerings ønske om, at EU skal være klar til at forsvare sig selv fra 2030.

Danmarks økonomi er så stærk, at regeringen tidligere har sat spørgsmålstegn ved, om Danmark i sidste ende vil udnytte beløbet.

For en række andre EU-lande kan midlerne dog vise sig at være afgørende for at kunne ruste op.

Polen er det land, som foreløbigt har fået tildelt den største lånemulighed. Den er på i alt 43 milliarder euro. Beløbet svarer til omkring 320 milliarder kroner.

Men også andre EU-lande som Frankrig, Ungarn og Rumænien får nu nye muligheder for at bruge penge på forsvar.

De tre lande får hver foreløbigt tildelt lånemuligheder på 16 milliarder euro.

Samtidig kan Italien med knap 15 milliarder euro i lånemuligheder også løfte deres investeringer i forsvar.

Det siger ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati, Henna Virkkunen.

– Dagens beslutning viser EU’s engagement i forsvarssamarbejde og vores vilje til at investere i en mere sikker fremtid, siger Henna Virkkunen i en pressemeddelelse.

EU-landene kan bruge SAFE-lånene til at investere i blandt andet ammunition, missiler, artilleri, droner og luftforsvar.

Håbet er, at pengene dermed også vil styrke den europæiske forsvarsindustri i kraft af flere langsigtede ordrer.

SAFE-midlerne kan også bruges til at støtte Ukraine og landets forsvarsindustri.

Programmet omfatter ifølge EU-Kommissionen en 10-årig afdragsfri periode og “konkurrencedygtige” rentesatser.

Efter tirsdagens udmelding kan EU-landene i programmet nu udarbejde deres nationale investeringsplaner.

De skal beskrive, hvordan det enkelte land ønsker at bruge de mulige SAFE-lån.

Planerne skal sendes til EU-Kommissionen inden udgangen af november 2025.

Derefter vil kommissionen vurdere, om planerne lever op til kravene for, hvad pengene kan bruges til.

Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, som skal undersøge muligheden for at screene ansøgere om statsborgerskab i forhold til, hvad ansøgere tidligere har sagt eller skrevet.

Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, ni måneder efter at ministeriet varslede, at det ville nedsætte en ekspertgruppe for at se på området, som har skabt stor uenighed og debat i Folketinget.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) siger i pressemeddelelsen, at “et dansk statsborgerskab er en stor tillidserklæring fra det danske samfund, og at man skal gøre sig fortjent til det.”

– Derfor er det også helt naturligt, at udlændinge, som får dansk statsborgerskab, deler vores demokratiske værdier. Det skal vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at sikre, så jeg er glad for, at vi nu har en kompetent ekspertgruppe, der kan vurdere, om og i givet fald hvordan vi kan få en konkret screeningsmekanisme, siger ministeren.

Ekspertgruppen skal komme med en rapport til regeringen senest om ti måneder. Den har Henrik Thomassen, vicedirektør i Udlændingestyrelsen, som formand.

I december sidste år vedtog et flertal i Folketinget et lovforslag, som gav dansk statsborgerskab til lidt over 2000 personer.

Heriblandt var de tre personer, som inden da havde været til meget omdiskuterede samtaler i Folketingets Indfødsretsudvalg for at afklare, om deres værdier var tilstrækkeligt danske.

Liberal Alliance og De Konservative, som tidligere har været med i aftalekredsen, der har lavet reglerne for at få dansk statsborgerskab, også kendt som indfødsret, mener ikke længere, at der er godt nok styr på, hvem der får tildelt dansk statsborgerskab.

Liberal Alliance har eksempelvis krævet, at der findes en måde, hvorpå de personer, der ansås som “antidemokrater”, kan frasorteres og ikke kommer med på lovforslaget om indfødsret. Altså personer, som ikke har de rette værdier ifølge partiet.

Det har været et årelangt ønske fra flere partier om at kunne sortere eksempelvis antidemokrater fra listerne over nye danske statsborgere, og derfor opstod samtalerne med de tre ansøgere sidste år.

De tre ansøgere stod i forvejen til at få statsborgerskab, men blev som noget nyt kaldt til samtale, fordi medlemmer af indfødsretsudvalget af en borger blev gjort opmærksom på, at ansøgerne tidligere havde skrevet kontroversielle ting på sociale medier.

Den ene af de tre ansøgere havde glædet sig over den trafikulykke, der dræbte Muhammedtegneren Lars Vilks og to politibetjente ved at skrive “godt at høre”.

I forbindelse med burka- og niqabforbuddet skrev ansøgeren, at “de sindssyge folk i Folketinget skal gøre noget mod jeres homoseksualitet i stedet for”.

En anden ansøger havde sammenlignet adskillige vestlige verdensledere med Adolf Hitler fra Nazityskland. Vedkommende havde også tilkendegivet sympati for den militante bevægelse Hizbollahs øverste leder, Hassan Nasrallah.

Op til samtalerne var der forvirring om, hvad der juridisk kunne lade sig gøre i forbindelse med samtalerne.

Mens embedsværket gav udtrykt for bekymring for de juridiske rammer, var dele af venstrefløjen været store modstandere af samtalerne.

Hvert halve år vedtager Folketinget et lovforslag, som giver dansk statsborgerskab til et par tusinde udlændinge.

Tidligere mangeårig formand for Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) Hardy Hansen er død.

Han sov ind søndag og blev 91 år, oplyser familien til Fagbladet 3F.

Hardy Hansen var en fremtrædende figur i fagbevægelsen som SiD-formand fra 1979 til 1996.

I den tid meldte den nuværende 3F-formand, Henning Overgaard, sig ind i SiD, der siden blev en del af 3F.

– Han var en mand, der lige til det sidste kæmpede en beundringsværdig og utrættelig kamp for de ufaglærte på arbejdsmarkedet og de svage grupper i vores samfund. Hans indsats har haft stor indflydelse på arbejdernes vilkår og bekæmpelse af social ulighed, siger Henning Overgaard om Hardy Hansen til Fagbladet 3F.

Hardy Hansen var også medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1994 til 1998.

Som politiker markerede han sig som kraftig modstander af samarbejdet med de borgerlige partier.

Allerede i 1982 erklærede han sig åbent uenig med den daværende statsminister Anker Jørgensen (S) i beslutningen om at overlade regeringsmagten til De Konservatives Poul Schlüter.

Efterfølgende var han som SiD-formand med til at bevilge 180 millioner kroner til kampagner rettet mod den borgerlige regering.

Hardy Hansen fortsatte helt frem til de senere år med at give sit syn på dansk politik og Socialdemokratiet.

I 2023 sagde han til Fagbladet 3F, at han var skuffet over statsminister Mette Frederiksen (S), fordi regeringen ville afskaffe store bededag som en helligdag.

Forholdet mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet ville være ødelagt langvarigt, hvis regeringen stod fast, lød det.

– Alt det, fagbevægelsen har opnået gennem 100 år, skal regeringen ikke ødelægge. Det bliver umuligt at få tilbage i samme gode spor, sagde han til Fagbladet 3F.

Hardy Hansen var søn af et klassisk arbejderhjem og voksede op i Store Brøndum syd for Aalborg.

Han blev oprindeligt uddannet fra Svendborg Søfartsskole, men sin hylde i arbejdslivet fandt han for alvor i fagbevægelsen og SiD.

Som SiD-formand sad han også i LO’s forretningsudvalg, der siden fusionerede med FTF og blev til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Den franske premierminister, François Bayrou, har officielt indgivet sin afskedsbegæring til landets præsident, Emmanuel Macron.

Det fremgår af regeringens hjemmeside.

Bayrou tabte mandag aften en tillidsafstemning i parlamentet og bliver nødt til at trække sig efter ni måneder på posten.

Det franske præsidentkontor oplyste mandag aften, at Macron vil udpege en ny premierminister “inden for de næste dage”.

Det bliver den femte premierminister på mindre end to år.

Vedkommende får den vanskelige opgave med at samle parlamentet og få vedtaget en finanslov for det kommende år.

Macron vil have Frankrigs statsgæld ned, efter at den er steget til 114 procent af bruttonationalproduktet (bnp). Ifølge EU’s regler må den højest være på 60 procent af bnp.

Budgetunderskuddet er på 5,8 procent af bnp, og det er næsten dobbelt så meget som EU’s grænse på 3 procent.

Bayrou bliver siddende på posten som fungerende premierminister, indtil hans afløser er udpeget, meddeler regeringen.

Den nuværende forsvarsminister, Sébastien Lecornu, ses som et muligt bud på en afløser, skriver Reuters.

Spørger man de franske vælgere, hvem de vil foretrække som premierminister, peger hele 43 procent på Jordan Bardella, som er formand for det højrenationale parti National Samling (RN).

Det viser en meningsmåling foretaget af tv-stationen RTL, der er offentliggjort tirsdag.

RN-leder Marine Le Pen og den konservative indenrigsminister, Bruno Retailleau, får hver 36 procent i samme måling.

RN presser på for, at Macron enten skal gå af eller udskrive et hurtigt parlamentsvalg.

Målinger viser, at et stort flertal af vælgerne ville byde begge dele velkommen.

Macron har afvist, at han vil træde tilbage. Hans beslutning om at udskrive et hurtigt valg sidste år resulterede i et splittet parlament, som har gjort det vanskeligt for ham at få sin politik igennem.

Venstrefløjen mener, at det nu er deres tur til at prøve.

– Vi må kræve magten, siger Socialistpartiets leder, Olivier Faure, til radiostationen France Inter.

Reuters

Israel har angrebet ledere af den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse i Qatars hovedstad, Doha.

Det meddeler militæret og efterretningstjenesten Shin Bet ifølge netmediet Times of Israel.

– De medlemmer af ledelsen, der blev ramt, har i årevis stået i spidsen for terrororganisationens aktiviteter og bærer det direkte ansvar for massakren den 7. oktober og for at føre krig mod staten Israel, lyder det i en erklæring.

De Hamas-ledere, som var mål for det israelske angreb, har overlevet, oplyser Suhail al-Hindi, som er medlem af Hamas’ politbureau, til tv-stationen al-Jazeera.

Han tilføjer, at to andre blev dræbt i Israels angreb. Den ene er søn af Hamas-leder Khalil al-Hayya. Også en af al-Hayyas nærmeste medarbejdere er dræbt, siger al-Hindi.

Al-Hayya er Hamas’ leder for Gazastriben og chefforhandler ved de forhandlinger om våbenhvile, der har foregået i Doha.

Ifølge Qatar har de israelske angreb også ramt Hamas-ledernes hjem.

Det skriver en talsmand for landets udenrigsministerium på X.

– Staten Qatar fordømmer på det kraftigste det feje israelske angreb, der ramte beboelsesejendomme, hvor flere medlemmer af Hamas’ politiske bureau opholdt sig, skriver talsmanden, Majed al-Ansari.

– Dette kriminelle angreb udgør en åbenlys overtrædelse af alle internationale love og normer og udgør en alvorlig trussel mod sikkerheden og trygheden for både qatarere og beboere i Qatar.

Landet har spillet en vigtig rolle i at mægle mellem Israel og Hamas i de knap to år, der har været krig i Gazastriben.

Israelske embedsmænd oplyser til Reuters, at angrebet blandt andet var rettet mod Khalil al-Hayya.

Den israelske tv-station Kanal 12 citerer en unavngiven embedsmand for oplysningen om, at USA’s præsident, Donald Trump, har givet Israel grønt lys til at gennemføre angrebet i Qatar.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra Trump eller Det Hvide Hus.

Men USA’s ambassade i Qatar har udsendt en meddelelse til amerikanske statsborgere om at blive inden døre, skriver nyhedsbureauet AFP.

I en meddelelse fra den israelske premierminister, Benjamin Netanyahus, kontor, understreges det, at der var tale om “en fuldstændig uafhængig israelsk operation”.

– Israel tog initiativet, Israel gennemførte den og Israel påtager sig det fulde ansvar, lyder det i en kort meddelelse på X.

Tirsdagens angreb kommer, efter at chefen for Israels væbnede styrker, general Eyal Zamir, advarede om, at Israel vil angribe Hamas’ ledere i udlandet.

– Det meste af Hamas’ ledelse befinder sig i udlandet, og der vil vi nå dem, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP 31. august.

Israels militær oplyser tirsdag, at det har forsøgt at begrænse skade på civile under angrebet, blandt andet ved at bruge præcisionsvåben og efterretninger.

Den danske medicinalvirksomhed Lundbeck lukker i 27 markeder og nedlægger 602 stillinger.

Det oplyser virksomheden i en børsmeddelelse.

Salget i de 27 lande vil fremover blive overladt til lokale partnere.

Forventningen er, at størstedelen af de fyrede medarbejdere i Lundbeck vil få tilbudt job hos de lokale partnere, lyder det i børsmeddelelsen.

Lundbecks administrerende direktør, Charl van Zyl, takker medarbejderne for deres indsats.

– Vi er fuldt ud engagerede i at støtte vores kolleger gennem denne forandring, og jeg er overbevist om, at de vil fortsætte med at udvise den professionalisme og dedikation til at forbedre patienternes liv, som de har udvist hos Lundbeck, siger han i meddelelsen.

Omlægningen vil koste 390 millioner kroner i 2025, men det vil ikke have indflydelse på forventningerne til året, oplyser Lundbeck.

Lundbeck foretager omlægningen for at prioritere sine ressourcer, siger Charl van Zyl.

– Ved at reducere kompleksiteten og flytte ressourcerne til de markeder og brands, der har det største vækstpotentiale, fokuserer vi kapitalen på at fremskynde udviklingen af vores strategiske prioriteter, udtaler han.

De lokale partnerselskaber skal stå for at sælge, markedsføre og distribuere Lundbecks produkter i de 27 berørte lande.

Det gælder udvalgte lande i Europa, Sydamerika, Mellemøsten og Asien.

Selskaberne vil så modtage en del af fortjenesten på salgene i landet.

De lokale partnere omfatter Swixx Group, Zueligg Pharma og NewBridge Pharmaceuticals.

De markeder, der nu bliver overladt til lokale partnere, stod i 2024 for 12 procent af Lundbecks omsætning. Virksomheden omsatte i 2024 for 22 milliarder kroner.

Lundbeck udvikler, producerer og sælger lægemidler mod hjernesygdomme. Det er blandt andet rettet mod sygdomme som epilepsi, depression, angst, Huntingtons sygdom og Alzheimers sygdom.

Den væbnede gren af Hamas, al-Qassam Brigaderne, tager skylden for et angreb i udkanten af Jerusalem mandag, hvor seks mennesker blev dræbt af skud.

Det meddeler al-Qassam Brigaderne ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Ud over de seks dræbte blev 11 andre såret, da to bevæbnede mænd åbnede ild mod et busstoppested.

Seks af dem er alvorligt såret, skriver netmediet Times of Israel.

De to formodede gerningsmænd blev ifølge israelsk politi efterfølgende skudt og dræbt.

Ifølge israelske efterretningstjenester var de to dræbte gerningsmænd palæstinensere med adresse på Vestbredden. Ingen af dem har tidligere været anholdt, skriver Times of Israel.

Mandag roste Hamas det dødelige angreb i Jerusalems udkant, men tog ikke umiddelbart skylden for det.

– Vi bekræfter, at denne operation er en naturlig reaktion på besættelsens forbrydelser og det folkedrab, der føres mod vores folk, lød det mandag ifølge AFP fra Hamas.

Den militante palæstinensiske gruppe har været i krig med Israel i Gazastriben i næsten to år.

Denne krig har kostet over 64.000 mennesker livet i Gazastriben, hvis tal fra palæstinensiske sundhedsmyndigheder står til troende.

Det svarer til omkring én ud af 36 blandt de godt to millioner indbyggere i det smalle palæstinensiske landområde.

Folketingets lovsekretariat har tirsdag fremlagt fire bud på, hvordan man kan forhindre, at partier tilbyder “økonomiske fordele” for at nedlægge et mandat.

Spørgsmålet blev aktuelt, efter at Frihedsbrevet tidligere i år afslørede, at Moderaterne havde tilbudt Mike Fonseca penge for at nedlægge sit mandat.

Sekretariat anviser fire mulige veje.

Enten kan man – på forskellig vis – ændre straffelovens regler for aktiv og passiv bestikkelse. Man kan ændre folketingsvalglovens regler for bestikkelse, eller man kan vedtage et kodeks.

Det fremgår af et notat, som er offentliggjort i Udvalget for Forretningsordenen tirsdag.

Sagen om Fonseca og Moderaterne blev taget op af flere oppositionspartier, og i sommer krævede et flertal i Udvalget for Forretningsordenen, at mandatkøb skulle forbydes.

Tirsdag skriver Jyllands-Posten, at Alternativet har præsenteret den københavnske kommunalpolitiker Troels Jakobsen for en aftale for at få ham til at trække sig fra kommunalvalget 18. november.

Lokalpolitikeren skal være blevet tilbudt en efteruddannelse eller et rådgivningsforløb.

Moldovas præsident, Maia Sandu, anklager i en tale i EU-Parlamentet Rusland for at forsøge at påvirke det kommende parlamentsvalg i EU-kandidatlandet.

Valget skal holdes den 28. september.

Dermed forsøger Rusland at presse Moldova væk fra at blive medlem af EU, mener Sandu:

– I dag står vi over for en ubegrænset hybridkrig i et omfang, der ikke er set før den fulde invasion af Ukraine.

– Kremls mål er klart: At erobre Moldova gennem stemmeurnerne, bruge det mod Ukraine og gøre os til en affyringsrampe for hybride angreb i Den Europæiske Union, siger Maia Sandu.

Ved valget er Maia Sandu og hendes EU-venlige parti oppe imod en fløj, der støtter Rusland. Og som ifølge Moldovas regering henter hjælp i form af russisk propaganda og manipulation.

Dermed er Moldova blevet en vigtig brik i den geopolitiske kamp mellem Rusland og EU om indflydelse i Østeuropa.

– Vores europæiske vej er ikke kun et spørgsmål om værdier, det er et spørgsmål om overlevelse.

– Netop fordi vi er kommet langt på denne vej, har Rusland sluppet sit arsenal af hybride angreb løs mod os, siger Maia Sandu.

Også i Bruxelles er der bekymring for, at parlamentsvalget i Moldova i værste fald kan ende med en nyorientering mod Rusland.

Det er delvist sket i Georgien, der tidligere blev regnet som en af de mest provestlige og demokratiske postsovjetiske stater.

Men regeringspartiet Georgisk Drøm beskyldes nu af kritikere for at trække landet i en mere autoritær og prorussisk retning.

Det russiske pres før valget i Moldova har udløst diskussioner om, hvorvidt EU burde åbne det første forhandlingsområde med Moldova forud for valget for at indgyde vælgerne håb om EU-medlemskab.

Det afviste det danske EU-formandskab dog i sidste uge.

Ligesom Ukraine har Moldova været kandidat til EU-medlemskab siden 2022, og derfor bør de to lande følges ad, sagde europaminister Marie Bjerre (V) under sidste uges møde for EU-landenes europaministre i København.

– De to lande fik kandidatstatus på samme tidspunkt, og vi begyndte forhandlingerne på samme tidspunkt.

– Det vil være urimeligt over for ukrainerne, hvis vi efterlod dem alene, når landene er lige langt og har lavet de samme reformer, sagde Marie Bjerre.

Ungarn blokerer dog for, at EU kan åbne forhandlingerne med Ukraine. Dermed må Moldova også foreløbigt blive siddende i EU’s venteværelse.

En 34-årig mand varetægtsfængsles i sagen om drabet på en 79-årig kvinde, der 1. september blev fundet død i Nivå.

Den mistænkte er sigtet for at have begået drabet i perioden mellem 30. august og 1. september. Fængslingen varer foreløbig fire uger.

Dommeren i Retten i Helsingør lægger i fængslingskendelsen vægt på den sigtedes forklaring samt spor, der er fundet i en lejlighed.

Det giver en begrundet mistanke om, at den 34-årige er skyldig i drab eller medvirken til drab, og at manden på fri fod ville kunne vanskeliggøre efterforskningen, siger dommeren tirsdag eftermiddag.

Anklagemyndigheden vil samtidig have den 34-årige mand mentalundersøgt, men det ønsker den sigtede ikke.

– Jeg har ikke lyst, siger den 34-årige mand tirsdag eftermiddag.

Men det skal han.

– Jeg beslutter, at du skal mentalundersøges, fastslår dommeren.

Manden nægtede sig skyldig, da retsmødet blev indledt tirsdag formiddag.

– Det er en klar nægtelse, sagde den 34-åriges forsvarsadvokat, Jørn Haandbæk Jensen, kort efter at sigtelsen var læst op.

Det vides endnu ikke, hvilken relation den 34-årige mand eventuelt har til den 79-årige kvinde.

Den 34-årige mand har lyst hår og er iklædt et mørkeblåt joggingsæt og har lyse sko på.

Efter oplæsningen af sigtelsen blev retsmødet afholdt bag lukkede døre.

– Dørene lukkes af hensyn til, hvor efterforskningen står lige nu, lød dommerens begrundelse.

Allerede inden grundlovsforhøret var begyndt, blev flere tilhørere smidt ud, da der ikke var nok pladser i retssalen til, at alle kunne sidde ned.

I sidste uge anholdt og sigtede betjente fra politikredsen en mand på 82 år. En dommer valgte at udstrække anholdelsen af den ældre mand i tre døgn, hvilket skulle give politiet tid til at be- eller afkræfte mistanken, og det endte med en løsladelse af den 82-årige lørdag.

Ifølge Ekstra Bladet kom det under grundlovsforhøret af den 82-årige frem, at kvinden blev dræbt ved kvælning. Drabsmetoden fremgik ikke af sigtelsen mod den 34-årige tirsdag.

Men mandag anholdt politiet så den 34-årige som ny mistænkt.

Den 79-årige blev meldt savnet i weekenden 30. august. En større eftersøgning blev sat i gang, og blandt andet fik politiet indsat hundepatruljer, en helikopter og droner.

Mandag 1. september blev liget fundet i et skovområde, og politiet konstaterede, at der var tale om et drab.

Politiet har stoppet efterforskning af Folketingets formand, Søren Gade (V), som blev anmeldt af en borger, fordi administrationen tilgik folketingsmedlemmers mails.

Det skriver Statsadvokaten til den borger, der havde politianmeldt Søren Gade for brud på brevhemmeligheden. Det skriver Ekstra Bladet tirsdag.

– Statsadvokaten i København har besluttet at standse efterforskningen vedrørende Folketingets formand, Søren Gade, skriver Statsadvokaten i et brev til borgeren, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Statsadvokaten bekræfter det over for Ritzau.

I 2024 tilgik Folketingets administration uretmæssigt adskillige folketingsmedlemmers mails, for at sehvem der havde modtaget en specifik mail fra en borger, som administrationen antog, indeholdt ulovligt indhold.

Folketinget kom med bistand fra Kammeradvokaten frem til, at loven blev brudt, da Folketingets administration uretmæssigt tilgik folketingsmedlemmers mails.

Søren Gade står i spidsen for Folketinget og er dermed øverste politiske chef for administrationen.

Folketingets administration burde overveje ansættelsesretlige sanktioner over for de medarbejdere, der iværksatte søgninger i folkevalgtes e-mails. Det har Kammeradvokaten anbefalet.

I Kammeradvokatens vurdering lød det, at direktionen i Folketingets administration – herunder Søren Gade – ikke har ligget inde med viden om søgningen af de omtalte mails.

Det er straffelovens paragraf 263, stk. 1samt menneskerettighedskonventionens artikel 8, som er overtrådt ifølge Kammeradvokaten, der er statens advokat.

Det er desuden vurderingen, at det ikke skete i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5.

Der var tale om en nålestiksoperation, hvor der alene blev søgt på en mail i forskellige indbakker og derfor ikke bredt. Det kaldte Kammeradvokaten formildende.

Flere folketingsmedlemmer og ansatte fra Dansk Folkeparti fik besked om, at de skulle slette en specifik mail, de havde modtaget.

Det fik dem til at undre sig over, at Folketingets administration vidste, hvilke mails de modtog, da administrationen i sidste ende er politisk ledet.

Efter en klage svarede Folketingets administration, at søgningen i mails var efter reglerne, da mailen havde informationer om en person i en sag, hvor politiet havde nedlagt “skærpet navneforbud”.

Der var tale om “et helt særligt tilfælde”, som er dækket af Folketingets informationssikkerhedspolitik.

Men der findes ikke noget, der hedder “skærpet navneforbud”, og der var slet ikke nedlagt navneforbud i den omtalte sag. Desuden er det ikke politiet, men en dommer, som nedlægger navneforbud.

Det danske EU-formandskab arbejder på at gøre Ukraine klar til EU-medlemskab i 2030, selv om Ungarn fortsat blokerer.

Det siger europaminister Marie Bjerre (V) under EU-Parlamentets samling i Strasbourg.

Danmark vil konkret hjælpe Ukraine med at arbejde videre på at opfylde alle de 35 kapitler i forhandlingerne.

Det sker, selv om Ungarn fortsat siger nej til at åbne det første af de i alt seks forhandlingsområder, som de 35 kapitler er fordelt på.

– Allerhelst vil vi formelt åbne kapitlerne. Men det har vist sig meget vanskeligt, fordi Ungarn blokerer.

– Derfor må vi fortsætte med at lave reformer, og når vi så endelig er klar til at åbne kapitlerne, så kan man hurtigt lukke dem igen. Dermed har man ikke sat forhandlingerne med Ukraine i stå, siger Marie Bjerre.

Det kræver enstemmighed blandt alle 27 EU-lande at åbne de enkelte kapitler i forhandlingerne.

Derfor har Ungarn reelt veto-ret, mens de 26 øvrige EU-lande støtter en formel igangsættelse af forhandlingerne.

Ved at se stort på formaliteterne og ufortrødent forsætte arbejdet med at blive klar, kan Ukraine dog komme i en position, hvor landet lever op til EU’s regelsæt, før forhandlingerne overhovedet er åbnet.

Dermed kan kapitlerne åbnes og lukkes nærmest samme dag, hvis Ungarn på et tidspunkt ændre holdning.

– Det er fortsat vores ambition at komme videre ad det formelle spor. Men hvis ikke det lykkes, må vi forsøge med andre tiltag, siger Marie Bjerre.

Dermed sætter Danmark turbo på optagelsen af Ukraine, selv om det i givet fald vil blive et af de folkerigeste og fattigste medlemmer af EU.

– Det skylder vi Ukraine. Det giver kampmoral, at de kan se, at EU gerne vil have dem med, siger Marie Bjerre.

På et møde for EU-landenes europaministre i sidste uge blev der ifølge Marie Bjerre taget de første spæde skridt mod at finde overgangsordninger, så et ukrainsk EU-medlemskab ikke vil tømme EU-kasserne for landbrugs- og regionalstøtte.

Landet skal dog leve op til EU’s krav, før EU-medlemskabet er en realitet, understreger den danske europaminister.

– Hvis Ukraine fortsætter det reformtempo, de har lige nu, så er det ikke urealistisk, at de kan blive medlem af EU i 2030.

– Men det er ikke sådan, at vi sætter et sluttidspunkt. Ukraine bliver medlem, når de er klar, siger Marie Bjerre.

Danmark vil samtidig forsøge at give Ukraine nogle af de fordele, som et EU-medlemskab giver, allerede før landet formelt er indlemmet i kredsen.

Under det danske EU-formandskab er Ukraine eksempelvis kommet med i EU’s roamingaftale. Det betyder, at ukrainerne kan bruge deres mobiltelefoner lige så billigt som EU-borgerne.

Danmark ønsker også at give ukrainerne adgang til Erasmus+-programmet for uddannelse, unge og idræt, siger Marie Bjerre.

En måling fra Eurobarometer viste i sidste uge, at 64 procent af Ungarns vælgere er imod at lukke Ukraine ind i EU.

Måske bekymrende for Ukraine viste målingen samtidig, at der også i Italien og Tjekkiet er et flertal af vælgerne, der siger nej til Ukraine i EU.

I Tyskland er befolkningen delt i to præcist lige store grupper. Der er 47 procent for medlemskab til Ukraine, mens 47 procent af de tyske vælgere ifølge målingen er imod.

I Frankrig er 48 procent for medlemskab til Ukraine, mens 44 procent er imod.