Seneste nyheder

Polen har tidligere set gennem fingre med, at russiske droner har krydset landets luftrum.

Men nu vil man sende et signal om, at nok er nok, lyder vurderingen fra sikkerhedspolitisk rådgiver og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Jacob Kaarsbo.

– Det er noget, vi har set før, at droner krydser ind over Polen, før de angriber det vestlige Ukraine.

– Hidtil har Polen ikke reageret. Nu er det så blevet et omfang, hvor polakkerne sætter hælene i, siger Jacob Kaarsbo.

Polens luftforsvar har natten til onsdag skudt objekter ned, lød det tidligere onsdag morgen fra Polens premierminister, Donald Tusk, på mediet X.

Han har indkaldt landets regering til krisemøde onsdag morgen.

Polske myndigheder har desuden opfordret folk til at blive hjemme.

Den militære aktion mod de formodede russiske droner kan ifølge Jacob Kaarsbo have et større omfang, end det der hidtil er blevet oplyst.

– Så vidt jeg kan se, er der blevet skudt objekter ned i nærheden af en vigtig luftbase i det sydlige Polen.

– Det er her, mange våbentransporter ind i Ukraine bliver koordineret.

– Det kan også have været medvirkende til, at polakkerne har sagt: Nu stopper det, siger Jacob Kaarsbo.

Han mener, at russiske droner over Polen både har til formål at bruge Polen som en “bagdør” til at nå Ukraine og til at teste forsvarsvilligheden hos Polen – og dermed også Nato.

– Når det ikke kommer en reaktion, så tager russerne det næste skridt og provokerer yderligere.

– Det her er så en af de få gange, der er kommet en håndfast reaktion.

Han kalder situationen “højspændt” og forventer, at der kommer en reaktion fra forsvarsalliancen Nato.

– Det vil ikke overraske mig, hvis der kommer konsultationer i Nato-regi om de her krænkelser.

– Det må være i Nato-landenes interesse at sende et fælles signal om, at vi står samlet om det her, siger Jacob Kaarsbo.

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Flemming Splidsboel Hansen ser to mulige forklaringer på de formodede russiske droner i polsk luftrum.

– Det kan være et uheld, at droner, der skulle ramme det vestligste Ukraine, er kommet ind over grænsen til Polen.

– Men det kan også være udtryk for, at russerne er blevet mere risikovillige og vil teste, hvordan polakkerne – og de andre Nato-lande – reagerer.

Han forventer, at Nato vil komme med en afmålt, verbal reaktion.

– Nato vil formentlig fordømme luftrumskrænkelserne, men jeg forventer ikke en militær reaktion, siger Flemming Splidsboel.

Inflationen i august lå på 2,0 procent i forhold til samme måned sidste år, meddeler Danmarks Statistik onsdag.

Dermed lå inflationen en smule lavere end i juli, hvor inflationen var på 2,3 procent i forhold til samme måned i 2024.

Den lavere inflation i august i forhold til juli skyldes hovedsageligt, at priserne på elektricitet er faldet markant i forhold til prisniveauet i august sidste år, skriver Danmarks Statistik.

– Inflationen falder som følge af lavere elpriser. Inflationen er fortsat så lav, at danskerne har solid fremgang i reallønnen. Lønningerne stiger fortsat hurtigere end priserne, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri (DI), i en pressemeddelelse.

– Inflationen vil aftage yderligere over det næste år. Afgiftslempelser vil sænke inflationen i 2026. Regeringen har i finanslovsudspillet præsenteret en række afgiftslempelser på el, bøger, kaffe og chokolade, som samlet set vil dæmpe inflationen med 0,7 procentpoint i 2026, siger Allan Sørensen.

Medicinalvirksomheden Novo Nordisk vil reducere antallet af medarbejdere med 9000 personer, heraf 5000 i Danmark. Det oplyser selskabet onsdag i en meddelelse.

Reduktionerne skal være fuldbragt inden udgangen af næste år, fremgår det af meddelelsen.

Novo Nordisk har i alt omkring 78.400 ansatte på nuværende tidspunkt. I omegnen af 34.000 personer er ansat i Danmark.

Novo Nordisk meddeler samtidig, at selskabet forventer en stor nedskrivning i væksten, så den forventet kommer til at ligge på mellem 4 til 10 procent i år.

6. august meldte Novo Nordisk ud, at selskabet forventede en vækst i år på mellem 10 og 16 procent.

Det nedsatte antal medarbejdere skal spare omkring otte milliarder kroner for Novo Nordisk, fremgår det af meddelelsen.

Omstruktureringerne medfører forventet engangsomkostninger for otte milliarder kroner, meddeler Novo Nordisk, og den forventede nedgang i væksten i år skal ses i det lys.

De sparede penge fra omstruktureringerne skal gå til at investere i at forbedre vækst og resultater inden for fedme og diabetes.

– Som førende i verden inden for fedme og diabetes leverer Novo Nordisk livsforandrende produkter til patienter over hele verden, siger Novo-topchef Mike Doustdar i meddelelsen.

– Men vores markeder er under udvikling, især inden for fedme, da det er blevet mere konkurrencepræget og forbrugerdrevet. Vores virksomhed skal også udvikle sig, siger han.

Mike Doustdar vil have indført en “mere præstationsbaseret kultur”, hvor ressourcerne bliver anvendt endnu mere effektivt og dér, hvor de har størst effekt.

Novo Nordisk skilte sig i august af med topchef Lars Fruergaard Jørgensen, som blev erstattet af netop Mike Doustdar.

Lars Fruergaard Jørgensen spåede ved sin afsked, at Novo Nordisk næppe kom uden om fyringer efter en hård periode for selskabet.

Novo-aktien blev sidste år handlet til en kurs omkring 1000, men lige nu ligger kursen omkring 350.

Selskabet har været presset i USA, både af konkurrenten Eli Lilly samt af produktion og salg af kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy.

Polens premierminister, Donald Tusk, indkalder landets regering til krisemøde onsdag morgen.

Det oplyser en unavngiven talsperson for regeringen ifølge Reuters.

Tusk skal mødes med ministre, der har ansvar for statens sikkerhed, og der afholdes et ekstraordinært møde i landets ministerråd klokken 08.00, oplyser talspersonen.

Møderne afholdes, efter at der natten til onsdag har været meldinger om gentagne krænkelser af polsk luftrum.

Tidligere onsdag morgen bekræftede premierministeren i et opslag på X, at landet har brugt våben til at skyde objekter ned.

Kort før klokken seks onsdag morgen oplyste Tusk, at en operation relateret til de gentagne krænkelser af polsk luftrum fortsat er i gang.

De første meldinger om krænkelser af landets luftrum kom kort efter midnat fra Polens operative kommando.

Her lød det, at man havde sendt fly på vingerne for at sikre landets luftrum, efter at Rusland havde iværksat angreb i Ukraine.

Senere på natten lød det fra kommandoen, at Polens luftrum var blevet krænket gentagne gange af droner under de russiske angreb på nabolandet.

Kort efter oplyste den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, at fire lufthavne i Polen var blevet lukket på grund af uforudset militær aktivitet.

Lukningerne skete ifølge FAA i forbindelse med sikring af statens sikkerhed.

Blandt lufthavnene var Warszawa Chopin Lufthavn, der er landets største lufthavn.

Chopin-lufthavnen oplyser onsdag morgen, at luftrummet er genåbnet. Det tilføjes, at skal forventes forsinkelser resten af dagen. Det sker ifølge Reuters i et opslag på X.

Polen har flere gange i løbet af den foreløbigt mere end tre og et halvt år lange krig mellem Rusland og Ukraine aktiveret landets luftvåben.

Ifølge Reuters er i nat dog første gang i løbet af krigen, hvor Polen har aktiveret luftvåbnet over landets hovedstad, Warszawa.

Polens premierminister, Donald Tusk, bekræfter onsdag, at landet har brugt våben til at skyde objekter ned efter det, som han definerer som gentagne krænkelser af polsk luftrum.

Det skriver han på det sociale medie X ifølge Reuters.

– En operation er i gang relateret til de gentagne krænkelser af polsk luftrum.

– Militæret har brugt våben mod objekterne, skriver han.

Tusk skriver desuden, at han har informeret Natos generalsekretær, Mark Rutte, om den aktuelle situation, og de initiativer, der er blevet iværksat over for objekterne.

Landets forsvarsminister, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, råder på X borgere til ikke at nærme sig fragmenter fra nedfaldne objekter.

Viceforsvarsminister Cezary Tomczyk oplyste tidligere ifølge Reuters på X, at både premierministeren og Polens præsident, Karol Nawrocki, var blevet informeret om situationen.

Polens operative kommando har opfordret borgere til at blive hjemme, mens Polens militær udfører en operation, der har til formål at identificere og neutralisere objekterne.

– Der er tale om en aggressiv handling, der udgør en reel trussel mod vores borgeres sikkerhed, skriver kommandoen i et opslag på X tidligt onsdag morgen.

Her fremgår det også, at eftersøgningen og lokaliseringen af nedskudte objekter fortsætter onsdag morgen.

Tidligere på natten advarede Ukraines luftvåben om, at russiske droner var trængt ind i polsk luftrum, og polske fly blev sendt på vingerne. Det skrev kommandoen på X.

Fire lufthavne i Polen blev natten til onsdag desuden lukket grundet uforudset militær aktivitet. Det oplyste den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Lukningerne sker ifølge FAA i forbindelse med sikring af statens sikkerhed.

Blandt lufthavnene er Warszawa Chopin Lufthavn, der er landets største lufthavn.

Lufthavnen bekræfter tidligt onsdag morgen ifølge Reuters, at både lufthavnen og luftrummet over den er midlertidigt lukket grundet en militæroperation.

Derudover drejer meldingen sig ifølge FAA om Warszawa Modlin Lufthavn, der ligger nord for den polske hovedstad, Warszawa.

Også Rzeszów Ulma Lufthavn og Lublin Lufthavn, der begge ligger i det sydøstlige Polen, er omfattet af lukningen.

En 19-årig mand blev tirsdag aften ramt af skud i brystet på Østrigsgade på Amager.

Det oplyser Københavns Politis vagtchef Mads Østermark onsdag morgen til Ritzau.

– Vi er lige blevet færdige derude her til morgen, og nu pågår efterforskningen, siger han omkring klokken 05.00.

Politiet fik anmeldelsen klokken 22.47.

– Han er uden for livsfare, lyder det fra Mads Østermark.

Der er ingen anholdte i sagen, lyder det videre fra vagtchefen.

– Vi efterforsker bredt og kan selvfølgelig ikke udelukke, at det er banderelateret. Nu er det en efterforskning, der er gået i gang, og det tager den tid, det tager, siger han.

Manden blev kørt på Rigshospitalets traumecenter, og politiet skal senere afhøre manden i sagen.

Episoden skete ved en kiosk omkring Østrigsgade 55, lød det tirsdag fra politiet.

Østrigsgade var derfor spærret i flere timer natten til onsdag.

En føderal dommer blokerede tirsdag midlertidigt USA’s præsident, Donald Trump, fra at fjerne Lisa Cook, som er bestyrelsesmedlem i USA’s centralbank, Fed.

Det viser en foreløbig kendelse fra den amerikanske distriktsdommer Jia Cobb i Washington D.C.

Kendelsen tager ikke stilling til, hvorvidt Trump-administrationens påstande om, at Cook begik realkreditsvindel før sin tiltrædelse, er tilstrækkelig grund til at afsætte hende.

Sagen vil sandsynligvis ende for USA’s højesteret.

Trump forsøgte at fyre Cook i slutningen af august. Han hævder, at Lisa Cook har brudt loven ved at afgive falske oplysninger på en eller flere aftaler om realkreditlån.

Det kan ifølge Trump have givet hende mulighed for at opnå lavere renter og skattefradrag.

Fed har sagt, at hun bliver i sin stilling.

Cook nægter at have gjort noget forkert og sagsøgte i sidste uge Trump og Fed.

Hun har desuden sagt, at påstandene ikke giver Trump juridisk myndighed til at fjerne hende, og at beskyldningen om realkreditsvindel ifølge hende er et påskud til at fyre hende på grund af hendes pengepolitiske holdning.

USA’s justitsministerium har iværksat en undersøgelse af, om Cook har udført realkreditsvindel.

Cook er den første sorte kvinde til at sidde i bestyrelsen i Fed.

Trump har flere gange rettet en skarp kritik mod centralbanken, som ifølge ham bør sænke renterne markant.

Han har gentagne gange skældt ud på Fed-chef Jerome Powell og givet udtryk for, at han ønsker ham udskiftet – men har ikke direkte truet med at fyre Powell, inden centralbankchefens mandat udløber i maj næste år.

Den retssag, der nu er indledt i Washington D.C., kan få konsekvenser for den amerikanske centralbanks muligheder for at fastsætte rentepolitik uden politisk indblanding.

Den uafhængighed anses bredt for at være afgørende for en centralbanks evne til at holde inflationen i skak.

Centralbanken har erklæret, at den vil rette sig efter en domstolsafgørelse.

Reuters

Polens operative kommando opfordrer landets indbyggere til at blive hjemme.

Det sker efter gentagne krænkelser af landets luftrum, skriver kommandoen natten til onsdag i et opslag på det sociale medie X.

– Vi opfordrer alle til at blive hjemme. De mest truede områder er provinserne Podlaskie, Mazowieckie og Lubelskie, skriver kommandoen.

To af provinserne grænser op til Ukraine, mens hovedstaden, Warszawa, ligger i provinsen Mazowieckie.

Kommandoen skriver videre, at landets luftrum gentagne gange er blevet krænket af droner, mens Rusland har udført angreb i det vestlige Ukraine.

Polens militær har iværksat en operation, der har til formål at identificere og neutralisere objekterne, lyder det.

Der er blevet anvendt våben til at skyde dronerne ned, skriver kommandoen videre. I øjeblikket er man i gang med at lede efter de nedskudte droner.

Operationen er sent natten til onsdag fortsat i gang, fremgår det.

Fire lufthavne i Polen er natten til onsdag desuden blevet lukket grundet uforudset militær aktivitet.

Det oplyste den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, tidligere på natten ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Lukningerne sker ifølge FAA i forbindelse med sikring af statens sikkerhed.

Blandt lufthavnene er Warszawa Chopin Lufthavn, der er landets største lufthavn.

Lufthavnen bekræfter tidligt onsdag morgen ifølge Reuters, at både lufthavnen og luftrummet over den er midlertidigt lukket grundet en militæroperation.

Derudover drejer meldingen sig ifølge FAA om Warszawa Modlin Lufthavn, der ligger nord for den polske hovedstad, Warszawa.

Også Rzeszów Ulma Lufthavn og Lublin Lufthavn, der begge ligger i det sydøstlige Polen, er omfattet af lukningen.

Tidligere på natten oplyste Polens operative kommando, at fly er sendt på vingerne for at sikre landets luftrum.

Flyene er ifølge kommandoen blevet aktiveret, efter at Ukraines luftvåben har advaret om, at russiske droner er trængt ind i polsk luftrum.

Ifølge CNN er Rzeszów Ulma Lufthavn, der også er lukket, tidligere blevet anvendt som et logistisk knudepunkt i forbindelse med Natos støtte til Ukraine.

USA trak ifølge mediet sine styrker tilbage fra basen tidligere i år.

Polen har flere gange i løbet af den foreløbigt mere end tre og et halvt år lange krig mellem Rusland og Ukraine aktiveret landets luftvåben.

Det er ofte sket som følge af russiske luftangreb i den vestlige del af Ukraine.

Ukrainske nabolande som for eksempel Polen og Rumænien har i løbet af krigen meldt om nedfaldne droner nær grænseområderne.

Senest i august faldt en drone ned på en mark nær den polske by Osiny, der ligger lidt over 100 kilometer fra grænsen til Ukraine. Her eksploderede dronen.

Repræsentanternes Hus i delstaten Missouri har tirsdag godkendt et nyt valgkort, der sandsynligvis vil give Republikanerne en ekstra plads i Repræsentanternes Hus i Kongressen ved næste års midtvejsvalg.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det nye valgkort blev vedtaget med udelukkende republikanske stemmer. Med det nye kort vil et demokratisk distrikt i Kansas City blive opdelt og give Republikanerne en fordel i syv af delstatens otte distrikter.

Den siddende repræsentant i Kansas City, Emanuel Cleaver, har siddet i Repræsentanternes Hus i 11 perioder og har svoret, at han vil tage kortet i retten.

Kortet skal først godkendes af Missouris senat i næste uge, før det kan underskrives af delstatens republikanske guvernør, Mike Kehoe.

Det er endnu et skridt på vejen i USA’s præsident Donald Trumps indsats for at omfordele valgkredsene i de delstater, hvor hans parti, Republikanerne, har flertal.

Trump har reageret på godkendelsen på sit sociale medie, Truth Social.

– Det her nye kort vil give Missouris vidunderlige folk muligheden for at vælge en Maga-republikaner yderligere ved midtvejsvalget i 2026.

Maga står for “Make America Great Again” og er Trumps politiske bevægelse.

Manøvren er kendt som “gerrymandering” og henviser til en optegning af valgkredse, der skal skaffe et parti så mange mandater som muligt.

Den bruges af begge store partier i USA til at øge deres indflydelse i Kongressen.

Hvor det i mange andre lande er uafhængige instanser, der fastslår, hvor valgdistrikterne går, er det i USA de folkevalgte politikere, som afgør det. Det er gennem tiden blevet kritiseret af begge partier.

Missouri følger i delstaten Texas’ fodspor i beslutningen om at omtegne delstatens kongreskort.

Texas’ guvernør, republikaneren Greg Abbott, underskrev sidst i august lovforslaget. Demokraterne var imod og havde forladt delstaten i et forsøg på at blokere for afstemningen.

Ifølge mediet Politico kan Republikanerne håbe på at få op mod ti nye pladser forud for midtvejsvalget.

Partiet har rettet blikket mod Ohio, New Hampshire, Indiana, South Carolina og Florida.

Demokraterne har sagt, at de vil gengælde med egne forslag i Californien og muligvis i New York, som begge har stort flertal af demokratiske vælgere.

Udfaldet af kampen om en omfordeling af valgdistrikterne kan ifølge Reuters afgøre, hvilket parti der kontrollerer Repræsentanternes Hus næste år.

Polen har natten til onsdag sendt fly på vingerne for at sikre landets luftrum.

Det skriver Polens operative kommando i et opslag på det sociale medie X.

Flyene er ifølge kommandoen blevet aktiveret, efter at Ukraines luftvåben har advaret om, at russiske droner er trængt ind i polsk luftrum.

– Polske og allierede fly opererer i vores luftrum, mens jordbaserede luftforsvarssystemer og radarovervågningssystemer er i højeste beredskab, skriver Polens operative kommando i opslaget.

Tidligere på natten skrev det ukrainske luftvåben på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge Reuters, at droner havde kurs mod det vestlige Ukraine og kunne udgøre en trussel for byen Zomosc i det sydøstlige Polen.

Byen ligger omkring 30 kilometer vest for grænsen til Ukraine.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor mange droner der angiveligt skulle opholde sig i polsk luftrum.

Ukrainske medier skriver ifølge Reuters desuden, at mindst én drone havde kurs mod byen Rzeszow, der ligger omkring 50 kilometer vest for den ukrainske grænse.

Der er natten til onsdag ikke umiddelbart meldingerne om, at dronerne skal have ramt nogen områder i Polen.

Politiet i regionen Lublin meddeler onsdag morgen, at det har fundet en beskadiget drone i landsbyen Czosnówka i det østlige Polen. Det sker i et opslag på det sociale medie X, skriver Reuters.

Polen har flere gange i løbet af den foreløbigt mere end tre og et halvt år lange krig mellem Rusland og Ukraine aktiveret landets luftvåben.

Det er ofte sket som følge af russiske luftangreb i den vestlige del af Ukraine.

Både Rusland og Ukraine har gentagne gange gennemført luftangreb mod hinanden, siden Rusland i februar 2022 invaderede nabolandet.

Tirsdag dræbte et russiske luftangreb 24 mennesker i frontlinjebyen Jarova i det østlige Ukraine. Det oplyste Ukraines indenrigsministerium tirsdag aften.

De dræbte ventede på pensionsudbetalinger i byen, da Rusland ifølge Ukraines hær smed en glidebombe.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kaldte tirsdag aften angrebet for brutalt og barbarisk.

Verdens første vaccine til bekæmpelse af klamydia blandt koalaer er blevet godkendt af australske myndigheder.

Det skriver medierne BBC og australske ABC.

Forskere fra University of the Sunshine Coast har brugt mere end et årti på at udvikle en vaccine til at bremse spredning af sygdommen, der overføres ved tæt kontakt eller parring.

Sygdommen kan også overføres fra mor til unge.

I nogle dele af Australien er op mod halvdelen af koalaerne smittet med klamydia.

Det er alvorligt, for uden behandling kan sygdommen gøre koalaerne blinde og sterile og i sidste ende slå dem ihjel.

Ifølge universitetet er studiet, som godkendelsen af vaccinen er baseret på, det største og længste studie af vilde koalaer nogensinde. Det siger Samuel Philips, der forsker i molekylær mikrobiologi på universitetet og har stået i spidsen for undersøgelsen.

– Undersøgelsen viste, at vaccinen reducerede sandsynligheden for, at koalaer udviklede symptomer på klamydia i yngletiden, og den mindskede dødeligheden i forbindelse med sygdommen i vilde bestande med mindst 65 procent, siger han ifølge australske ABC.

I 2022 blev koalaen erklæret officielt truet i Australien på grund af blandt andet klamydiaepidemien. Store skovbrande og hård tørke samt skovrydning har også haft en effekt på landets bestand af koalaer.

Klamydia har reduceret bestanden af vilde koalaer i det meste af det østlige Australien, siger Peter Timms, der er professor i mikrobiologi og er en del af holdet bag vaccinen.

– Nogle vilde kolonier, hvor infektionsraten kan være op til 70 procent, kommer ét skridt tættere på udryddelse hver eneste dag, siger han ifølge BBC.

Han siger videre, at holdet bag håber på at sikre betydelig finansiering til at udrulle vaccinen på nationalt plan til vildthospitaler, dyrlægeklinikker og vilde koalaer.

Ifølge Peter Timms er klamydia årsagen til halvdelen af alle dødsfald blandt vilde koalaer.

Ifølge et estimat fra det uafhængigt råd TSSC var bestanden af koalaer i Australien fra 2001 til 2021 halveret til 92.000.

Nogle estimater viser i dag, at der kun er 50.000 tilbage i naturen, skriver BBC.

For anden nat i træk melder Global Sumud Flotilla (GSF), som står bag en flotille med nødhjælp til Gaza, at et af organisationens skibe er blevet ramt af det, som organisationen formoder, er en drone.

Det gør GSF natten til onsdag i et opslag på det sociale medie Instagram.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne, skriver organisationen.

Også natten til tirsdag meldte organisationen, at et af dens skibe var blevet ramt af en drone, mens skibet lå i havn i Tunesien. Her var der heller ingen meldinger om tilskadekomne.

Organisationen omtalte hændelsen som et droneangreb, men en talsperson for Tunesiens kystvagt oplyste til den tunesiske radiostation Mosaique FM, at meldingerne om droneangrebet ikke havde hold i virkeligheden.

Det Hvide Hus vil bakke op om en undersøgelse af ægtheden af underskriften på et omtalt fødselsdagskort, som USA’s præsident, Donald Trump, angiveligt gav den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein i 2003.

Det siger Karoline Leavitt, der er pressesekretær for Det Hvide Hus, på et pressemøde tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Præsidenten har ikke skrevet dette brev. Han har ikke underskrevet dette brev, siger hun.

Også den amerikanske præsident har tidligere afvist, at fødselsdagskortet, som blev offentliggjort af Kongressen mandag, var fra ham.

Kortet blev første gang omtalt i juli af mediet Wall Street Journal.

Det indeholder en tegning af en nøgen kvinde.

Under taljen står der med bølget skrift “Donald”, hvilket ifølge Wall Street Journal skal ligne kønsbehåring.

Nederst på fødselsdagskortet står der “tillykke med fødselsdagen – og må hver dag være endnu en vidunderlig hemmelighed”.

Præsidenten har efterfølgende sagsøgt to journalister og avisens ejere.

Kortet stammer angiveligt fra en samling af fødselsdagskort, som Epstein modtog i forbindelse med sin 50-års fødselsdag i 2003.

Tre år senere fik offentligheden fik kendskab til den første af sagerne mod finansmanden, skriver Reuters.

Offentliggørelsen har pustet nyt liv i Epstein-sagen, der har udviklet sig til en politisk hovedpine for den amerikanske præsident. Flere af Trumps støtter har taget en række konspirationer om den afdøde finansmand til sig.

En meningsmåling, som analyseinstituttet Ipsos har foretaget for Reuters, viste tirsdag, at flertallet af amerikanerne forholder sig skeptisk til sagen.

65 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de mener, at regeringen skjuler oplysninger om Epsteins død i fængslet i 2019.

72 procent af respondenterne tror, at regeringen skjuler oplysninger om en påstået klientliste.

Det amerikanske forbundspoliti (FBI) og justitsministeriet konkluderede i et fælles notat i juli, at rigmanden ikke førte en klientliste.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik selvmord i sin celle i et arresthus i New York samme år.

Han fik i 2008 en dom for at have opfordret en mindreårig til prostitution og blev registreret som sexforbryder. Han afsonede en 13-måneders fængselsstraf for denne forbrydelse.

Et russisk angreb dræbte tirsdag 24 mennesker, der ventede på pensionsudbetalinger i en frontlinjeby i det østlige Ukraine.

Det oplyste Ukraines indenrigsministerium tidligere tirsdag aften.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, offentliggjorde tirsdag en video, der viser flere lig spredt ud på jorden ved siden af en udbrændt minivan og legeplads.

– Et brutalt og barbarisk russisk angreb med en luftbombe på den landlige bosættelse Jarova i Donetsk-regionen. Direkte på mennesker. Almindelige civile. I det øjeblik, hvor pensioner blev udbetalt, skriver Zelenskyj i opslaget på X.

AFP har ikke uafhængigt kunnet bekræfte videoen.

Ukraines hær har oplyst, at Rusland smed en glidebombe. En glidebombe har vinger fastgjort, så den kan flyve flere kilometer, før den lander.

Den er ifølge AFP blevet udviklet af Rusland og er blevet en del af landets våbenarsenal i forsøget på at trænge dybere ind i ukrainsk territorium.

Jarova ligger omkring otte kilometer fra frontlinjen og havde en befolkning på omkring 1.900 mennesker før krigen.

AFP-journalister i området så sørgende græde uden for et lighus, hvor personalet havde anbragt mindst 13 lig i sorte poser.

Zelenskyj opfordrede videre Ukraines allierede til at iværksætte et modsvar på angrebet.

– Der er behov for et svar fra USA. Der er behov for et svar fra Europa. Der er behov for et svar fra G20, lød det fra Zelenskyj med henvisning til verdens 19 rigeste lande, EU og Den Afrikanske Union.

Rusland har gjort krav på Donetsk-regionen, på trods af at landet ikke har fuld kontrol med den.

Ukraine mener, at Rusland har samlet 100.000 soldater på en central del af frontlinjen til en ny offensiv.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret på angrebet.

AFP

USA’s særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, informerede Qatar om et angreb fra Israel for sent til, at Qatar kunne stoppe angrebet.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Jeg beordrede øjeblikkeligt den særlige udsending Steve Witkoff til at orientere qatarerne om det forestående angreb, hvilket han gjorde, men desværre for sent til at stoppe angrebet, skriver han.

Angrebet fandt sted tirsdag og dræbte fem af den militante bevægelse Hamas’ medlemmer. En qatarsk sikkerhedsvagt blev desuden dræbt. Flere af verdens ledere har fordømt angrebet og advaret mod, at konflikten spreder sig i regionen.

FN-chef António Guterres understregede tirsdag aften, at Qatar har spillet en meget positiv rolle som mægler mellem Israel og Hamas.

Trump skriver videre på Truth Social, at det var Israels premierminister Benjamin Netanyahus beslutning at udføre angrebet – ikke hans.

– Qatar er en suveræn nation og nær allieret med USA. Det arbejder meget hårdt og er modigt, mens det tager risici for at mægle fred. En ensidig bombning af Qatar fremmer hverken Israels eller USA’s mål.

Trump skriver dog også, at udslettelsen af Hamas er det, som han betegner som et værdigt mål.

– Jeg ser Qatar som en stærk allieret og ven af USA, og jeg har det meget dårligt med angrebets placering, skriver Trump.

Udtalelsen fra Trump har samme ordlyd som en udtalelse, som Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, læste op for journalister tirsdag aften.

Her lød det også, at præsidenten har det dårligt med angrebet, og at Qatar er en suveræn nation, som er tæt allieret med USA, skrev blandt andre BBC.

Qatars premierminister, Sheikh Mohammed bin Abdulrahman Al-Thani, sagde tirsdag aften, at Qatar forbeholder sig retten til at svare igen på angrebet.

– Vi mener, at vi i dag er nået til et afgørende øjeblik. Der er nødt til at være et modsvar på så barbariske handlinger fra hele regionen, lød det ifølge AFP under et pressemøde.

Han sagde videre, at Qatar fortsat vil forsøge at mægle en våbenhvile og en frigivelse af gidsler i Gaza på plads.

– Intet vil hindre os i at fortsætte denne mægling i regionen, sagde han.

FN’s generalsekretær, António Guterres, fordømmer Israels angreb i Qatars hovedstad, Doha, tirsdag.

Han kalder det “en grov krænkelse af Qatars suverænitet og territoriale integritet”.

– Alle parter skal arbejde på at opnå en varig våbenhvile i Gaza, ikke på at ødelægge den, siger han på et pressemøde.

Guterres understreger, at Qatar har spillet en meget positiv rolle som mægler mellem Israel og Hamas, og at landet har forsøgt at komme frem til en aftale om våbenhvile og frigivelse af de israelske gidsler i Gazastriben.

Qatar har tirsdag meddelt FN’s Sikkerhedsråd, at landet “ikke vil tolerere den hensynsløse israelske adfærd og den fortsatte undergravning af den regionale sikkerhed”.

Det fremgår af et brev, Qatar har sendt til rådet.

Israels angreb “udgør en åbenlys krænkelse af alle internationale love og normer”, skriver Qatars FN-ambassadør, Alya Ahmed Saif Al-Thani, i brevet.

– Undersøgelser er i gang på højeste niveau, og yderligere detaljer vil blive offentliggjort, så snart de er tilgængelige, tilføjer hun og beskriver det israelske angreb som en “alvorlig optrapning”.

Den Islamiske Samarbejdsorganisation, OIC, kalder ligeledes Israels angreb for en “åbenlys krænkelse af folkeretten, FN’s charter og globale normer”, skriver tv-stationen al-Jazeera i sin liveblog.

Fra Saudi-Arabien, Iran, Jordan og andre lande i regionen lyder der ligeledes fordømmelse af det israelske angreb.

Den saudiske kronprins, Mohammed bin Salman, kalder det “en kriminel handling”.

Også EU og en række europæiske ledere retter også en skarp kritik af det israelske angreb.

EU skriver ligeledes i en udtalelse, at det er et klart brud på folkeretten og Qatars territoriale integritet og udtrykker fuldsolidaritet med Qatar.

– Enhver optrapning af krigen i Gaza skal undgås, det er ikke i nogens interesse. Vi vil fortsat støtte alle bestræbelser i retning af en våbenhvile i Gaza, siger en talsperson for EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, i et opslag på X.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, kaldte angrebet “uacceptabelt uanset motiv”.

På X skriver han, at “krigen ikke må få lov til at sprede sig i regionen”.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, peger på, at angrebet krænker Qatars suverænitet og risikerer at optrappe situationen yderligere.

– Prioriteten må være en øjeblikkelig våbenhvile, frigivelse af gidsler og en massiv tilførsel af nødhjælp til Gaza, skriver Starmer på X.

I Det Hvide Hus i Washington D.C. siger pressetalskvinde Karoline Leavitt, at selv om det er et “værdigt mål” at ramme Hamas, fremmer angrebet “hverken Israels eller USA’s mål”.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og landets forsvarsminister, Israel Katz, siger derimod, at de mener, at angrebet var “fuldt ud berettiget”.

Netanyahu fortæller ifølge nyhedsbureauet AFP, at han beordrede angrebet tirsdag ved middagstid som reaktion på et angreb i Jerusalem mandag.

Ved mandagens angreb blev seks mennesker dræbt, da to palæstinensere åbnede ild mod en gruppe mennesker ved et busstoppested uden for Jerusalem.

Israel har gentagne gange rettet angreb mod Hamas-ledere, herunder Yahya Sinwar, der betragtes som hjernen bag angrebene den 7. oktober 2023, og den højtstående kommandør Mohammed Deif.

Israel dræbte også Hamas’ politiske leder, Ismail Haniyeh, i et angreb i Teheran sidste år.

Reuters

Etiopien indviede tirsdag det afrikanske kontinents største vandkraftprojekt, dæmningen Grand Ethiopian Renaissance Dam (Gerd), i etiopiske Guba på Nilen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Projektet har i årevis skabt problemer i forholdet mellem Egypten og Etiopien og udløste også tirsdag et bekymrende brev fra Egypten til FN’s Sikkerhedsråd.

Etiopien begyndte byggeriet af dæmningen, der måler 1800 meter i længden og 170 meter i højden, i 2011, og projektet har lige siden været en kilde til dårlig stemning i regionen.

Den massive konstruktion dæmmer op for Den Blå Nil, en af de to store floder, som længere mod nord, i Sudan, mødes og bliver til Nilen.

I Egypten har man længe frygtet, at projektet vil betyde, at mindre vand i Nilen flyder nordpå og ud i Middelhavet.

Nilen går igennem både Egypten og Sudan på sin vej fra Etiopien til Middelhavet.

97 procent af Egyptens vandforbrug kommer fra Nilen.

I et brev til FN’s Sikkerhedsråd beskriver Egypten tirsdag indvielsen som en “ensidig handling, der krænker folkeretten”, skriver AFP.

Den fire milliarder dollar dyre struktur er designet til at rumme 74 milliarder kubikmeter vand og producere 5.150 megawatt elektricitet – mere end det dobbelte af Etiopiens nuværende kapacitet.

Etiopien insisterer dog på, at egypterne ikke har noget at frygte. Det var derimod en særligt tilfreds præsident, der ved åbningsceremonien tirsdag havde inviteret andre ledere fra regionen.

– Gerd vil blive husket som en stor præstation ikke kun for Etiopien, men for alle sorte mennesker, lød det fra Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, til ceremonien.

I februar 2022 meddelte Etiopien, at det for første gang havde produceret strøm via vandkraft fra projektet. Nu har anlægget nået sin fulde kapacitet.

Nilen er to floder, der løber sammen. En del af den har sit udspring i Uganda. I Etiopien løber den sammen med Den Blå Nil, og så løber den videre igennem Sudan og Egypten.

Fra Uganda og til udløbet i Middelhavet er den omkring 6600 kilometer lang og regnes for verdens længste flod.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har udpeget forsvarsminister Sébastien Lecornu som ny premierminister.

Det meddeler Élysée-palæet tirsdag aften.

Lecornu afløser François Bayrou, som mandag tabte en tillidsafstemning i parlamentet og tirsdag måtte indgive sin afskedsbegæring til Macron.

Bayrou fik ni måneder på posten.

Den 39-årige Lecornu er tidligere medlem af det konservative parti Republikanerne.

Men han forlod partiet i 2017, da Macron første gang blev valgt, og sluttede sig i stedet til præsidentens midterparti, som i dag hedder Renaissance.

Udnævnelsen af Lecornu går imod nogle analytikeres forventninger om, at Macron ville dreje mod venstre.

Valget af Lecornu tyder ligeledes på, at Macron har i sinde at fortsætte med en mindretalsregering, der står fast på hans erhvervsvenlige reformdagsorden.

Regeringen har blandt andet sænket skatterne for virksomheder og de velhavende og har hævet pensionsalderen.

Ved at give posten til Lecornu risikerer Macron at skubbe det centrum-venstreorienterede socialistparti længere fra sig.

Hvis det sker, kan præsidenten og hans regering blive afhængige af Marine Le Pens højrenationale parti, National Samling, hvis de skal sikre sig støtte i parlamentet.

Det første, Lecornu skal kaste sig over, bliver at skabe enighed om finansloven for 2026.

Det var den opgave, der fældede Bayrou. Han havde presset på for omfattende besparelser for at mindske et underskud, der nu er næsten dobbelt så højt som EU’s loft på 3 procent af bruttonationalproduktet (bnp).

Techvirksomheden Apple har tirsdag lanceret en række nye produkter, herunder en ny iPhone Air, som er væsentlig tyndere end tidligere telefoner fra virksomheden.

Den nye iPhone er 5,6 millimeter tynd. Det betyder, at det kun er et eSim-kort, som virker. Det vil ikke være muligt at sætte et fysisk sim-kort i telefonen.

Torben Vognsen er redaktør på techmediet input.dk og har været til stede ved lanceringen i Apples hovedkvarter, Apple Park, syd for San Francisco.

Han har stået med den nye iPhone Air i hænderne og kalder den “uvirkelig tynd”.

– Det mest interessante ved den er, at den peger frem imod det, som kommer næste år, der formentlig er telefoner, der kan foldes. Dem skal de jo lave super tynde, hvis de skal kunne foldes, og det er det, som iPhone Air peger frem mod, siger redaktøren.

Den tynde telefon giver dog en begrænsning i batteriets størrelse. Torben Vognsen forventer, at batterilevetiden kommer til at være “relativt forfærdelig”.

Apple har ikke oplyst noget om batteriets størrelse i den nye telefon, mens hvis rygterne ifølge redaktøren holder stik, vil batteriet have mindre kraft end batteriet i en almindelig iPhone 17.

– Det betyder, at den skal drive en større skærm, men med et mindre batteri. Og det kommer til at være hårdt for den, siger Vognsen.

Hans bud er, at telefonen i starten kan køre fra morgenstunden og til syv-otte stykker om aftenen, før den skal lades op.

– Og så efter et års tid, når du har installeret en masse apps, og batteriet er blevet en smule slidt, er du ude i at rende rundt efter frokost og lede efter en oplader, siger redaktøren fra input.dk.

Blandt ekstraudstyret til den nye iPhone Air er et ekstra batteri, som kan sidde bag på telefonen og lade den hurtigt op, når batteriet er lavt.

Den nye iPhone Air vil i USA komme til at koste 999 dollar. I Danmark vil prisen være 8999 kroner. Det ekstra batteri koster 849 kroner.

Apple præsenterede også flere udgaver af en ny iPhone 17. Heriblandt iPhone 17 Pro og Max.

Derudover blev nye høretelefoner, Airpods Pro 3, lanceret. De nye høretelefoner kan blandt andet live-oversættelse som en af de nye funktioner.

Det betyder, at mens man siger noget, kan man få det oversat. Hvis to personer sidder over for hinanden og taler på forskellige sprog, vil høretelefonerne oversætte, mens modparten siger noget.

De nye høretelefoner har ifølge Apple væsentligt bedre støjreduktion og er svedresistente.

Høretelefonerne vil være tilgængelige fra 19. september og koster 249 dollar i USA, mens prisen i Danmark er 1999 kroner.

Sløret blev også løftet for nye versioner af Apples ure, Apple Watches. De nye ure kan blandt andet måle brugerens blodtryk.

Steve Cooper er en dygtig fagmand og har gennem sin trænerkarriere praktiseret en genkendelig spillestil, der er kendetegnet ved hårdt britisk arbejde.

Det påpeger den tidligere forsvarsspiller Francis Dickoh, som er ekspert på Viaplay.

– Han har tidligere haft succes med at kreere et spil, der er meget direkte. Og han har bedrevet det til at kunne løfte enkelte spillere. Det har man blandt andet set i hans tid i Swansea, siger Dickoh.

Cooper blev tirsdag præsenteret som afløser for Frederik Birk på trænerposten i Brøndby. Waliseren har blandt andet været i Leicester, Nottingham Forest og Swansea.

Ifølge Francis Dickoh skal Brøndby håbe, at han planter et aggressivt og intenst udtryk på holdet, som minder om det, Alexander Zorniger i sin tid havde succes med på Vestegnen.

– Hvis Steve Cooper kan ramme lidt af det, så tror jeg, man skal være glad for ansættelsen, siger han.

Til gengæld er den nye Brøndby-chefs tid i Leicester i 2024 med til at mudre billedet en anelse.

Dengang overtog han et boldbesiddende hold, men formåede ikke at videreføre stilen.

– Jeg ved ikke, hvilken stil han kommer til Brøndby med. Det bliver spændende at se. Men vi må ikke betvivle, at han er en dygtig træner, siger Francis Dickoh.