Seneste nyheder

Den ugandiske oppositionsleder Bobi Wine siger lørdag, at han er undsluppet en husarrest.

Det skriver både Reuters og AFP.

Wines parti, National Unity Platform (NUP), sagde fredag aften, at en militærhelikopter var landet ved hans bolig i Kampala, og at politiet “med magt havde ført ham væk til en ukendt destination”. En påstand, som politiet har afvist.

Den tidligere populære musiker, hvis rigtige navn er Robert Kyagulanyi, skriver i et opslag på X, at det er lykkes ham at flygte fra husarresten.

– Jeg vil gerne bekræfte, at det lykkedes mig at flygte fra dem. Jeg er ikke hjemme i øjeblikket, skriver Wine.

Rygterne om Wines “såkaldte anholdelse” er grundløse og uberettigede, sagde en talsperson fra den ugandiske hær fredag aften.

Det skete, dagen efter at der blev afholdt valg i landet. Kampen om præsidentposten og pladserne i Ugandas parlament har været præget af stor uro.

Afrikanske valgobservatører har lørdag fordømt “rapporter om intimidering, anholdelser og bortførelser” forud for Ugandas valg, rettet mod oppositionen og civilsamfundet, skriver AFP.

Bobi Wine har ikke oplyst, hvor han befinder sig, men han siger, at hans kone og andre familiemedlemmer fortsat er i husarrest.

Det har Reuters ikke umiddelbart kunnet bekræfte, skriver nyhedsbureauet.

Fredag oplyste Ugandas valgkommission ifølge Reuters, at Bobi Wine havde fået 23 procent af stemmerne. Ugandas siddende præsident, Yoweri Museveni, havde fået knap 74 procent af stemmerne.

Wine har dog udtalt, at han mener, at der har været massivt svindel i forbindelse med valget og opfordret befolkningen til at demonstrere.

81-årige Museveni har siddet på magten i landet i 40 år og er af menneskerettighedsorganisationer blevet beskyldt for brutalt at undertrykke befolkningen for at blive siddende på posten.

Museveni er Afrikas tredjelængst siddende statsoverhoved.

Rådhuspladsen i København er fyldt med mennesker, der er mødt op til demonstration til støtte for grønlænderne, viser tv-billeder.

I Danmark er der lørdag arrangeret demonstration i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. I Grønland finder det sted i Nuuk.

Demonstrationerne kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, er kommet med gentagne meldinger om at ville overtage Grønland.

Ifølge Julie Rademacher, der er forperson for Uagut – Landsorganisation for Grønlændere i Danmark, sender demonstrationerne et vigtigt signal, selv om de formentligt ikke får direkte betydning for præsidentens ønsker og holdninger.

– Det er enormt vigtigt for os at vise resten af verdenssamfundet, at det her ikke kun er en kamp for Grønland. Det er også en kamp for frihed og demokrati, siger hun.

Fredag gentog Donald Trump sit budskab og sagde i øvrigt, at han overvejer at straffe lande, der ikke støtter op om hans ønske, med told.

Ifølge Trump har USA brug for Grønland af hensyn til national sikkerhed. Det har han udtalt flere gange.

Under lørdagens demonstration i København deltager flere danske politikere, herunder skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Københavns overborgmester, Sisse Marie Welling (SF).

Også Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, og politisk ordfører i Enhedslisten Pelle Dragsted går på talerstolen i forbindelse med arrangementet.

Demonstrationen i København starter på Rådhuspladsen og bevæger sig herefter mod den amerikanske ambassade.

Ifølge den demokratiske senator Chris Coons, der er i København med en amerikansk delegation af politikere, har Danmark været afgørende for USA’s nationale sikkerhed.

Det siger han på et pressemøde på et hotel i København lørdag formiddag.

– Grønland er en del af Danmark, og Danmark er en Nato-allieret. Efter min mening burde det være afslutningen på denne diskussion, lyder det.

Senatoren siger, at der nærmest ikke er nogen bedre allieret end Danmark.

Han finder, at den amerikanske præsident Donald Trumps udtalelser om at overtage Grønland har været ikke-konstruktive.

– At sige noget, der risikerer vores nations troværdighed, er katastrofalt for USA. Vores sikkerhed har ofte været afhængig af vores troværdighed, siger han.

Den amerikanske delegation består af ni kongresmedlemmer fra Det Demokratiske Parti samt to senatorer fra Det Republikanske Parti.

De amerikanske politikere holdt blandt andet møde med statsminister Mette Frederiksen (S) og andre topministre i regeringen fredag.

Ifølge den republikanske senator Lisa Murkowski skal delegationen tilbage til Washington D.C. og fortælle om alt det, de har lært om Grønland under besøget.

– Vi skal tale med vores kolleger om, hvad vi har hørt og delt, så der er en bedre forståelse. Vi må afkræfte nogle af de antagelser, som folk har, siger hun.

Senatoren uddyber ikke, hvilke antagelser hun taler om, eller hvad de amerikanske politikere har lært.

Lisa Murkowski italesætter også, at der ikke er mange republikanere til stede i Danmark.

– Mødet er blevet arrangeret meget hurtigt. Jeg mener ikke, at republikanernes fravær skyldes, at de er ligeglade, eller at de allerede har besluttet, hvilken side af sagen de står på, lyder det.

Delegationens besøg i Danmark finder sted, fordi Trump har gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland.

Chris Coons understregede flere gange på pressemødet, at der ikke på nuværende tidspunkt er nogen sikkerhedstrusler mod Grønland.

Lørdag deltager de alle også i en kransenedlæggelse på Kastellet i København.

Irans øverste leder, Ali Khamenei, siger lørdag, at Iran anser den amerikanske præsident, Donald Trump, for at være en “kriminel”.

Det skriver Reuters.

Beskyldningen mod Trump kommer, fordi præsidenten ifølge præstestyret har påført det iranske folk “tab, skade og bagvaskelse” under protesterne i landet.

– Det seneste anti-iranske oprør er anderledes, idet den amerikanske præsident personligt er involveret, citerer iranske medier Khamenei for at sige ifølge Reuters.

Donald Trump har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt. Men trods høje rapporterede dødstal har USA foreløbig ikke gjort alvor af truslerne.

Ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i USA, har mindst 3090 personer mistet livet i forbindelse med demonstrationer i Iran de seneste uger. Det skriver Reuters.

Tallene er dog ikke bekræftet uafhængigt.

Den iranske leder udtaler ifølge AFP, at myndighederne om nødvendigt “skal knække ryggen på oprørerne”.

– Vi har ikke til hensigt at føre landet i krig, men vi vil ikke skåne indenlandske kriminelle, siger Khamenei til sine tilhængere under en tale lørdag.

Det er ikke første gang, at Irans 86-årige religiøse leder henvender sig direkte til USA’s præsident.

I begyndelsen af januar bad han i en kort tale på iransk stats-tv Donald Trump om at fokusere på problemer i USA i stedet for i Iran.

Ayatollahen har beskyldt “lejesoldater” med forbindelse til udenlandske magter, sabotører og uromagere for at være involveret i demonstrationerne. Han har samtidig advaret om, at Iran ikke vil tolerere det.

Der har været protestdemonstrationer i Iran siden slutningen af december.

Gradvist har demonstrationerne spredt sig til mange byer i provinsen, og nu er demonstrationerne vendt mod det iranske præstestyre.

Præstestyret har lukket for internettet. Det gør det svært for iranerne at få oplysninger fra det lukkede land ud til omverdenen.

Og sådan kan det muligvis fortsætte, lyder det i en rapport fra Filterwatch, der er en organisation, som overvåger Irans internetcensur. Det skriver DR lørdag.

Filterwatch vurderer, at præstestyret planlægger en permanent nedlukning af internetadgangen. Kun folk godkendt af regimet kan få adgang til det globale internet, skriver mediet.

Syriens præsident har erklæret kurdisk for et nationalt sprog.

Det er et skridt i den rigtige retning, men ikke nok.

Sådan lyder det lørdag i en erklæring fra den kurdiske administration i Syriens nordlige og nordøstlige del, skriver nyhedsbureauet AFP.

Dekretet, der blev udstedt af præsident Ahmed al-Sharaa fredag, er “et første skridt, men det opfylder ikke det syriske folks forhåbninger”, lyder det i erklæringen.

Administrationen tilføjer ifølge AFP, at “rettigheder ikke er beskyttet af midlertidige dekreter, men gennem permanente forfatninger, der udtrykker folkets vilje og alle dele af samfundet”.

Dekretet er den første formelle anerkendelse af kurdiske nationale rettigheder siden Syriens uafhængighed i 1946.

Dermed bliver det lovligt at undervise i sproget som et valgfag på skoler i kurdiskdominerede områder, lyder det i dekretet.

Meldingen kommer efter flere dages sammenstød mellem den kurdiskdominerede milits SDF og Syriens hær i Aleppo i den nordlige del af landet.

Lørdag morgen dansk tid meddeler Syriens hær, at den har taget kontrol over byen Deir Hafer uden for Aleppo. Det sker, dagen efter at kurdiske styrker indvilligede i at trække sig tilbage fra området efter de seneste sammenstød.

I en erklæring til stats-tv siger hæren, at den har etableret “fuld militær kontrol” over Deir Hafer. AFP’s rapporter i Syrien har set styrker blive indsat inde i byen, skriver nyhedsbureauet.

SDF har kontrolleret dele af Aleppo siden 2011. Kurdiske styrker kontrollerer fortsat en semi-autonom zone på tværs af store dele af det nordøstlige Syrien.

Udover at gøre kurdisk til et nationalt sprog gør dekretet også det kurdiske nytår Nowruz til en national helligdag. Det giver også statsborgerskab til alle kurdere i landet.

Ifølge AFP blev 20 procent af syriske kurdere frataget deres statsborgerskab under en kontroversiel folketælling i 1962.

I marts sidste år blev der indgået en aftale mellem SDF og den nye regering i Syrien, dog uden de store fremskridt. Aftalen gik ud på, at SDF skulle blive en del af de statslige institutioner.

Det var en form for jalousi, der tre dage før jul fik en 32-årig mand til at kaste sin halvlillebror i døden fra syvende sal fra en svalegang i et højhus i Høje Gladsaxe.

Efter drabsmandens opfattelse foretrak hans far og farens kone nemlig den lille dreng frem for de andre børn i familien, lod han de tilstedeværende i Retten i Glostrup forstå ved et retsmøde kort før jul.

– Han var deres favorit, lød mandens forklaring på, at han efter at have fået morgenmad i lejligheden hos sin far, sin stedmor og tre halvsøskende på ti, syv og to, løftede den lille op, bar ham udenfor og kastede ham ned.

Detaljerne i mandens forklaring har hidtil været forbudt at referere. Retten i Glostrup nedlagde nemlig et såkaldt referatforbud under retsmødet i december, men det har Østre Landsret nu ophævet.

Ritzau kan derfor nu fortælle de detaljer om den gruopvækkende sag, der kom frem i retten.

Forklaringen om, at den lille dreng var forældrenes favorit, kom mod slutningen af den 32-åriges forklaring, da han blev afhørt af sin forsvarsadvokat, Henrik Juel Monigatti Halberg.

Mandens første svar på specialanklager Rasmus Kim Petersens spørgsmål til motivet var et andet.

– Fordi jeg er kriminel, lød det lakonisk fra den 32-årige, som inden havde beskrevet, hvordan han den morgen havde taget bussen fra sin egen lejlighed i Mørkhøj nogle kilometer derfra og var gået det sidste stykke af vejen til Høje Gladsaxe.

Da han ankom til lejligheden, ringede han på og blev lukket ind af et af de tre børn og fik derefter noget morgenmad i lejlighedens køkken.

Den lille dreng kom ud til ham i køkkenet, mens de andre børn sad i et andet rum og så fjernsyn.

Ved retsmødet spurgte anklageren ind til, om den lille havde gjort noget, som fik den 32-årige til at slå ham ihjel.

– Hvad kan en toårig gøre? Jeg skal bearbejde det her. Jeg har ikke mere at sige, lød det fra den sigtede, inden forsvarsadvokaten overtog afhøringen.

Det er anden gang, at den 32-årige dræber et nærtstående familiemedlem. I 2014 knivdræbte han sin mor. Han var dengang 20 år, hans mor 42 år. Også dengang var der børn til stede, da manden begik sin udåd.

Drabet på moren skete i samme boligblok som drabet på lillebroren og udløste en dom til anbringelse på en retspsykiatrisk afdeling. For den unge mand er ikke mentalt rask, men er skizofren-paranoid.

Under anbringelsen på den retspsykiatriske afdeling modtog drabsmanden behandling og fik medicin mod sine lidelser, og i 2022 bestemte en dommer, at foranstaltningen mod manden kunne ændres til en behandlingsdom.

Han flyttede i egen lejlighed, men var fortsat tvunget til at modtage behandling i det psykiatriske system. Det varede frem til december 2024, hvor foranstaltningen blev ophævet.

Et år senere dræbte han igen et familiemedlem – og det endda med en uhyggelig kynisme.

Ved retsmødet 22. december fortalte manden, at han først havde løftet sin lillebror op, som man på almindelig vis løfter et lille barn. Han havde taget ham under armhulerne.

Herefter gik han ud på svalegangen, og fordi det var koldt, tog han både sko og jakke på. Men på vej ud af lejligheden tabte han den ene sko. Efter at have kastet lillebroren i døden på asfalten 25 meter under dem, gik han tilbage ind for at hente den tabte sko.

Ved retsmødet blev det bestemt, at den 32-årige skal mentalundersøges.

USA’s præsident, Donald Trumps, gentagne meldinger om at ville overtage Grønland føles som psykologisk krigsførelse.

Det siger Julie Rademacher, der er forperson for Uagut – Landsorganisation for Grønlændere i Danmark.

– Vi har det hårdt som grønlændere i Danmark, og det er endnu hårdere at være i Grønland lige nu. Folk har angstanfald og kan ikke sove, siger hun.

Lørdag er hun med til at gennemføre en række demonstrationer i både Danmark og Grønland til støtte for grønlænderne.

I Danmark er der arrangeret demonstration i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. I Grønland finder det sted i Nuuk.

Selv om demonstrationerne formentlig ikke får direkte betydning for Trumps ønsker og holdninger, så sender de ifølge Julie Rademacher et vigtigt signal.

– Det er enormt vigtigt for os at vise resten af verdenssamfundet, at det her ikke kun er en kamp for Grønland. Det er også en kamp for frihed og demokrati, lyder det.

– De mørke kræfter, der vil annektere Grønland, har nogle helt andre værdier end det, som hele den vestlige verden er baseret på.

Så sent som fredag gentog Donald Trump sit budskab og sagde i øvrigt, at han overvejer at straffe lande, der ikke støtter op om hans ønske, med told.

Ifølge Trump har USA brug for Grønland af hensyn til national sikkerhed. Det har han udtalt flere gange.

Under lørdagens demonstration i København deltager flere danske politikere, herunder skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Københavns overborgmester, Sisse Marie Welling (SF).

Også Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, og politisk ordfører i Enhedslisten Pelle Dragsted går på talerstolen i forbindelse med arrangementet.

– Jeg har tænkt mig at tale om sammenhold, og om hvordan sammenholdet er stærkere end ham ovre i Det Hvide Hus, siger Pelle Dragsted til TV 2.

Demonstrationen i København starter på Rådhuspladsen og bevæger sig herefter mod den amerikanske ambassade.

Vind og vejr har slidt på det mere end 60 meter høje vartegn på Kronborg Slot, Trompetertårnet, i Helsingør på Sjællands yderste spids mod Sverige.

Derfor skal tårnet og dets spir over de kommende seks år totalrenoveres for “ikke ubetydelige midler”. Det siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Det omfatter udskiftning af kobbertaget, sandsten og skulpturer på tårnet.

Ministeren understreger, at tårnet er en helt central del af Danmarks historie og rummer en fortælling om kongemagten fra den sene middelalder frem til enevælden.

Netop derfor står det højt på hans prioriteringsliste at vedligeholde det mere end 400 år gamle slot og tårn, da det også husker os på, hvad det er, vi er rundet af som “folk og som nation”.

– Med den måde, verdenssituationen udvikler sig for tiden, er det vigtigere end nogensinde at investere i alt det, der gør Danmark særligt dansk, siger han.

– Det er sjældent, at det danske kongerige har oplevet så stort et internationalt pres – både fra øst og vest – på vores åbne demokrati, på retten til selv at bestemme, tilføjer han.

Kronborg Slot, der både huser sagnfiguren Holger Danske i kælderen og dannede ramme om William Shakespeares “Hamlet”, agerede i over 400 år som kongens pengemaskine.

Her blev der opkrævet øresundstold, og indtægterne gik direkte i kongens kasse og finansierede både slottet og andre kongelige projekter.

Renæssanceslottet, der løbende gennem årene er blevet renoveret og restaureret, blev i 2000 optaget på FN-organisationen Unescos prestigefyldte verdensarvsliste.

– Det er umistelig kulturarv og fortæller vigtige historier om Danmarks udvikling og position i Norden, siger kulturministeren.

– Det handler om at passe på kulturarv, som, hvis den går til grunde, aldrig kan opstå igen.

Det er Kultur- og Slotsstyrelsen, der er bygherre på projektet. Styrelsen har tidligere haft første etape af byggeriet i udbud. Her er der tale om entrepriser på i alt 53 millioner kroner.

Anden etape, som omhandler stilladsopbygning om spiret og tagarbejde, forventes udbudt i 2028.

Da anden etape endnu ikke er sendt i udbud, er det fortsat fortroligt, hvad den samlede fulde pris for projektet ender ud i.

Dog oplyser Kulturministeriet, at projektet er forelagt Folketingets Finansudvalg, da udgiften for anden etape vil være over 70 millioner kroner, hvilket udgør grænsen for forelæggelse af statslige anlægsprojekter for Folketinget.

Ugandas hær afviser, at landets oppositionsleder, Bobi Wine, er blevet taget fra sit hjem og ført bort med en militærhelikopter med tvang.

Det siger en talsmand for hæren ved navn Chris Magezi til nyhedsbureauet AFP.

Han kalder det for absurd, at Wines parti, Nationalt Enhedsparti (NUP), påstår, at han er blevet kidnappet.

– Rygterne om hans såkaldte anholdelse er grundløse og uberettigede, siger Chris Magezi.

Wines parti skrev sent fredag på X, at han var blevet taget mod sin vilje og fløjet til en ukendt lokation.

Det skete, dagen efter at der blev afholdt valg i landet. Kampen om præsidentposten og pladserne i Ugandas parlament har været præget af stor uro.

Fredag oplyste landets valgkommission ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Bobi Wine havde fået 23 procent af stemmerne. Ugandas siddende præsident, Yoweri Museveni, havde fået knap 74 procent af stemmerne.

Wine har dog udtalt, at han mener, at der har været massivt svindel i forbindelse med valget og opfordret befolkningen til at demonstrere.

Fredag fortalte et højtstående medlem af den ugandiske opposition, at sikkerhedsstyrker havde stormet hans hjem under valget torsdag.

Ifølge politikeren, der hedder Muwanga Kivumbi, blev ti personer fra hans kampagnehold dræbt under angrebet. Han er fra samme parti som Bobi Wine.

Uganda holdt valg uden internetadgang.

81-årige Museveni har siddet på magten i landet i 40 år og er af menneskerettighedsorganisationer blevet beskyldt for brutalt at undertrykke befolkningen for at blive siddende på posten.

Museveni er Afrikas tredjelængst siddende statsoverhoved.

Hans største udfordrer til præsidentposten er den 43-årige Bobi Wine, hvis borgerlige navn er Robert Kyagulanyi. Han blev oprindeligt kendt som en populær musiker i Uganda og gik siden ind i politik.

Vælgerne i Uganda, hvor der bor 48,5 millioner, skal foruden præsidenten også udpege flere end 500 medlemmer af parlamentet.

Ecuador har fredag indsat 10.000 soldater i tre forskellige kystprovinser for at bekæmpe narkobander, der bliver beskyldt for at være årsag til stigningen i antallet af voldelige hændelser i det engang så fredelige land.

Det oplyser flyvevåbnets general, Mario Bedoya, til journalister.

Soldaterne er blevet udstationeret til provinserne Guayas, Manabi og Los Rios, siger han.

Fly med militært personel om bord er også blevet sendt til Manta, der er Ecuadors vigtigste fiskerihavn, lyder det fra Bedoya.

Den sydamerikanske nation har nået et rekordhøjt antal drab og andre voldelige forbrydelser. Ecuadors præsident, Daniel Noboa, har lovet at slå hårdt ned på volden.

Ecuador ligger mellem verdens to største eksportører af kokain, Colombia og Peru. Der er sket en stigning i vold fra bander med tilknytning til mexicanske og colombianske karteller.

Drab og sammenstød i nabolag og offentlige rum er blevet almindelige, og landet sluttede 2025 med 52 drab per 100.000 indbyggere. Det har det Genève-baserede observatorium for organiseret kriminalitet (OCO) oplyst.

Det svarer til ét drab hver time.

– Fængsel eller helvede for enhver, der sætter sikkerheden på spil, skrev Ecuadors forsvarsministerium i en udtalelse fredag.

Forsvarsminister Gian Carlo Loffredo har givet sin militære overkommando besked på at operere på ubestemt tid fra havnebyen Guayaquil, hvor soldater inspicerer havne, der er strategisk vigtige for narkohandel.

Der bor 18 millioner mennesker i Ecuador. Landet ligger i det nordvestlige Sydamerika og grænser op til Colombia og Peru.

AFP

Repræsentanter for Danmark bad tidligere på ugen amerikanske senatorer om at undgå at stemme om en resolution, som kan forhindre militære handlinger i Grønland, medmindre den kan vedtages med et overvældende flertal.

Det siger tre kilder, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, til mediet Politico.

Anmodningen blev ifølge kilderne fremsat på et møde mellem den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og tre senatorer.

Det fremgår ikke, hvilke repræsentanter for Danmark der fremsatte anmodningen.

De danske embedsmænd mener ifølge kilderne, at et snævert flertal kan gøre mere skade end gavn.

Et lille flertal med begrænset republikansk støtte kan ifølge danskerne underminere Danmarks position og styrke USA’s præsident Donald Trumps forsøg på at komme i besiddelse af det danske territorium, siger kilderne.

De tre senatorer var republikaneren Lisa Murkowski fra Alaska, løsgængeren Angus King fra Maine og demokraten Ruben Gallego fra Arizona.

Gallego står i spidsen for det endnu ikke fremsatte forslag, der har til formål at forhindre, at Trump gør brug af militære handlinger i det arktiske område uden Kongressens godkendelse.

Efter mødet antydede Gallego ifølge Politico, at en afstemning om krigsmagt i Grønland ikke er nært forestående.

– Jeg vil beholde det som en mulighed, hvis vi nogensinde får brug for det. Men jeg har foreslået den formulering, at vi vil sørge for at have den klar, hvis situationen kræver det.

Onsdag stemte Senatet om en lignende resolution, men blot med Venezuela i fokus. Afstemningen endte med det snævrest mulige flertal imod, hvor USA’s vicepræsident, J.D. Vance, med sin afgørende stemme sikrede, at den endte 51-50.

Afstemningen skulle forhindre yderligere militær handling i Venezuela, eftersom USA’s militær allerede har grebet ind i landet. I løbet af få timer rykkede amerikanske soldater for to uger siden ind i præsidentpaladset og tog præsident Nicolás Maduro samt hans hustru til fange.

Efterfølgende har Trump skærpet sin retorik om Grønland, og Løkke og Motzfeldt har holdt møde med Vance og Løkkes amerikanske modstykke, Marco Rubio.

En amerikansk dommer har fredag begrænset immigrationsmyndigheden ICE’s muligheder for at gribe ind mod demonstranter i den amerikanske delstat Minnesota.

Dommeren forbyder ICE-betjentene at tilbageholde og anholde fredelige demonstranter og bilister samt at bruge peberspray eller tåregas mod demonstranterne.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

I kendelsen forbyder dommeren desuden, at de føderale betjente standser bilister og passagerer – medmindre der er begrundet mistanke om, at de hindrer eller forstyrrer ICE-betjentenes arbejde.

I den 83 sider lange kendelse skriver distriktsdommer Katherine Menendez ifølge AFP, at myndighederne nu har 72 timer til at efterkomme kravene.

Kendelsen kommer, næsten to uger efter at USA’s præsident Donald Trumps administration annoncerede, at man ville sende 2000 ICE-betjente til området omkring byen Minneapolis, der ligger i delstaten.

Antallet af ICE-betjente er siden vokset til næsten 3000, skriver Reuters.

Den amerikanske regering har som en del af Trumps indsats med at deportere ulovlige immigranter skruet op for de amerikanske immigrationsmyndigheders tilstedeværelse i flere amerikanske byer og stater.

ICE og demonstranter har gentagne gange stødt sammen den seneste måned. ICE-betjentene har anholdt og kortvarigt tilbageholdt mange mennesker i Minneapolis.

Sammenstødene eskalerede, efter at en ICE-betjent skød og dræbte den amerikanske statsborger Renee Nicole Good i Minneapolis den 7. januar.

Den 37-årige kvinde var frivillig i et lokalt netværk, som overvåger og dokumenterer ICE-operationer i Minneapolis.

Hændelsen blev optaget på video, men politikere tolker optagelserne vidt forskelligt.

USA’s minister for indenrigssikkerhed, Kristi Noem, har udtalt, at drabet på Renee Nicole Good skete i selvforsvar. Ifølge Noem og ministeriet blev der affyret skud mod kvinden, fordi hun forsøgte at påkøre betjente fra ICE.

Den forklaring har dog mødt modstand fra demokratiske politikere i Minnesota. Flere mener, at kvinden derimod forsøgte at dreje væk fra ICE-betjenten og ikke udgjorde en trussel mod hans liv.

USA’s justitsministerium har åbnet en kriminalefterforskning af delstaten Minnesotas guvernør, Tim Walz, og byen Minneapolis’ borgmester, Jacob Frey, for sammensværgelse om at være til gene for agenter fra immigrationsmyndighederne, ICE.

Det oplyser en unavngiven kilde med kendskab til efterforskningen til nyhedsbureauet Reuters.

Kilden oplyser, at der er klargjort stævninger mod Walz og Frey som del af efterforskningen, men det er uklart, om de er blevet sendt afsted.

Ifølge kilden udspringer efterforskningen af udtalelser fra Walz og Frey om de tusindvis af ICE-agenter, der de seneste uger er blevet sendt til Minneapolis på ordre fra USA’s præsident, Donald Trump.

Walz er demokrat og stillede op som vicepræsident under Kamela Harris ved præsidentvalget i 2024, men tabte.

Han har på sociale medier reageret på sagen og siger, at det føderale retssystem bliver brugt som våben til at intimidere Trumps politiske modstandere.

– At bruge retssystemet som våben mod dine modstandere er en diktatorisk taktik, skriver Walz.

Borgmesteren i Minneapolis, Jacob Frey, siger i en udtalelse:

– Det her er et åbenlyst forsøg på at intimidere mig for at stå op for Minneapolis, lokale retshåndhævende myndigheder og beboere mod det kaos og den fare, som denne administration har bragt til vores by.

Justitsministeriet afviser over for Reuters at kommentere sagen.

Ifølge nyhedsbureauet vil det være meget usædvanligt, hvis føderale anklagere rejser tiltale om sammensværgelse baseret på udtalelser fra offentlige embedsmænd om regeringens politik.

Trump-administrationen har de seneste to uger sendt knap 3000 føderale agenter til Minnesota.

Det har udløst demonstrationer i byen og også ført til konfrontationer mellem borgere og betjente. Den 7. januar skød en ICE-agent en amerikansk statsborger, 37-årige Renee Nicole Good, som afgik ved døden.

Walz og Frey har gentagne gange krævet, at Trump afslutter indsættelsen af ICE-agenter i Minneapolis.

Moren til et af rigmanden Elon Musks børn har lagt sag an mod hans AI-firma, xAI, for at lade dets chatbot, Grok, gøre det muligt for sine brugere at generere seksuelt udnyttende deepfake-billeder af hende.

Det har ydmyget og belastet hende følelsesmæssigt, lyder det ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) fra kvinden, den 27-årige Ashley St. Clair, i søgsmålet.

– Jeg har lidt og lider fortsat under alvorlig smerte og psykisk lidelse som følge af xAI’s rolle i at skabe og offentliggøre de her digitalt ændrede billeder af mig.

– Jeg føler mig ydmyget og føler, at det her mareridt aldrig vil stoppe, så længe Grok fortsætter med at generere de her billeder af mig, siger hun i et dokument vedhæftet søgsmålet.

Ifølge søgsmålet har chatbotten omdannet et billede af hende som 14-årig, hvor hun er fuldt påklædt, til et billede af hende i bikini.

Der er desuden skabt billeder af hende som voksen i seksuelle positioner og iført en bikini med Swastika-tegn.

Grok er en chatbot på det sociale medie X, som Musk ejer.

Virksomheden bag Grok hedder xAI. Adspurgt om søgsmålet og dets påstande svarer xAI i en email til AP, at “Legacy Media Lies”, hvilket kan oversættes til “traditionelle medier lyver”.

Advokater for xAI er ikke umiddelbart vendt tilbage på AP’s anmodninger om en kommentar.

Ashley St. Clair fortæller AP, at hun rapporterede deepfake-billederne til X, efter at de begyndte at dukke op sidste år. Hun bad om at få dem fjernet, hvortil X svarede, at billederne ikke overtrådte platformens retningslinjer.

Derefter lovede X, at den ikke ville tillade, at billeder af hende blev brugt eller ændret uden hendes samtykke, siger Ashley St. Clair.

Ifølge Ashley St. Clair fjernede platformen derefter hendes Premium X-abonnement og verificeringsmarkør, hvilket forhindrede hende i at tjene penge på sin konto, der har én million følgere.

Den fortsatte desuden med at tillade nedværdigende deepfake-billeder af hende, hævder hun.

Ashley St. Clair er mor til Musks 16 måneder gamle søn, Romulus.

X kom tidligere på ugen i hård modvind, efter at det kom frem, at Grok kunne skabe seksualiserede billeder af kvinder og børn.

Ifølge nyhedsbureauet AFP truede Storbritannien med at forbyde Grok, og flere lande har valgt at blokere brugen af chatbotten.

Det fik platformen til at annoncere tiltag, der skal forhindre Grok i at skabe billeder af rigtige personer i for eksempel undertøj.

En gruppe europæiske forskere har nu også konkluderet, at gravide trygt kan indtage Panodil eller lignende smertestillende uden at frygte, at deres ufødte barn udvikler autisme.

Det viser et studie, der er publiceret i det britiske tidsskrift The Lancet Obstetrics, Gynaecology & Women’s Health.

I september sidste år frarådede USA’s præsident, Donald Trump, gravide kvinder at indtage det smertestillende stof paracetamol, der sælges under navnet Tylenol og er kendt som Panodil, Pinex og Pamol i Danmark.

Det skyldes, at der ifølge præsidenten kan være en øget risiko for autisme hos barnet. Både amerikanske og internationale medicinske faggrupper fordømte udtalelserne og sagde, at der ikke var nogen beviser for dem.

Alligevel begyndte USA’s fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, at opfordre læger til at fraråde gravide at tage den type medicin.

Men det er der altså intet forskningsmæssigt grundlag for, lyder det fra Asma Khalil, der er hovedforfatter bag studiet og professor på University of London.

– Det centrale budskab er at forsikre om, at når det bruges som anbefalet, understøtter den bedst tilgængelige evidens ikke en årsagssammenhæng med autisme, ADHD eller intellektuel funktionsnedsættelse, lyder det fra Khalil.

Paracetamol er længe af sundhedsfaglige blevet betragtet som den mest sikre form for smertestillende for gravide.

Myndighederne i Danmark konkluderede, allerede kort tid efter at Trump fremsatte påstanden, at der ikke er hold i den.

I september lød det fra Lægemiddelstyrelsen, at dens anbefalinger var uændrede.

Sundhedsstyrelsen henviste ligeledes til de eksisterende anbefalinger.

– Sundhedsstyrelsen har ikke planer om at ændre på de eksisterende anbefalinger til gravide, lød det fra styrelsen i et skriftligt svar.

Udtalelsen fra præsidenten fik desuden Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til at offentliggøre en meddelelse om, at der i studier ikke er fundet nogen afgørende sammenhæng mellem autisme og gravides brug af det smertestillende middel.

En lignende melding kom også fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Paracetamol er et af de håndkøbslægemidler, der bliver solgt mest af på verdensplan.

Reuters

Cuba, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet med at afskære fra landets vigtigste olieforsyninger, producerede sidste år kun halvdelen af den elektricitet, som landet har brug for.

Det viser officielle tal, som nyhedsbureauet AFP har analyseret.

Den kommunistiske østat befinder sig i sin værste økonomiske krise i årtier. Der er mangel på mad og medicin, og cubanerne må leve med tilbagevendende strømafbrydelser på op til 20 timer om dagen.

Det har skabt en masseudvandring af cubanere.

Mellem januar og december sidste år oplevede Cuba et gennemsnitligt underskud af strøm på omkring 49,8 procent. Tallene er uændrede i de første uger af 2026.

I de seneste seks år har Cuba været fanget i en stadigt dybere krise.

En krise, der er forårsaget af en kombination af strammere amerikanske sanktioner, dårlig styring af den indenlandske økonomi og kollapset af turismeindustrien som følge af coronapandemien.

En alvorlig mangel på penge har gjort det vanskeligt for Cubas regering at importere det brændstof, der er nødvendigt for at drive landets kraftværker.

Installationen af en række solcelleparker, finansieret af Kina, har endnu ikke afhjulpet situationen.

Produktionen af solenergi i Cuba blev tidoblet sidste år, men elektriciteten kan kun udnyttes, mens solen skinner og ikke om natten, hvor efterspørgslen er størst.

Manglen på strøm kan blive endnu værre for cubanerne, hvis Trump gør alvor af sine trusler om at afskære alle olie- og pengestrømme til Cuba.

Trump har opfordret Cuba til at indgå en aftale med amerikanerne – uden dog at give detaljer omkring, hvad aftalen skal indeholde.

USA afsatte tidligere på året Venezuelas mangeårige præsident, Nicolás Maduro, i en større amerikansk militæraktion i det sydamerikanske land.

Cuba er blandt Venezuelas nærmeste allierede i Sydamerika. Venezuela har siden årtusindeskiftet været hovedleverandør af olie til Cuba.

AFP

De samme 25 personer foretog 62 procent af opkaldene til telefonrådgivningen Livslinien over en periode på 2,5 år.

Det viser en analyse af godt en halv million opkald til Livslinien mellem 2019 og 2022, skriver Politiken.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Australian & New Zealand Journal of Psychiatry.

De 25 personer brugte en tredjedel af rådgivningstiden i perioden, viser studiet.

Hos Livslinien sidder en række særligt uddannede rådgivere og besvarer opkald fra selvmordstruede personer. I 2025 havde Livslinien 25.500 rådgivningssamtaler, skriver Politiken.

Rådgiverne har dog ikke ressourcer til at besvare opkald fra alle, der taster 70 201 201.

Det betyder, at kun en brøkdel af opkaldene bliver besvaret, og at de hyppige brugere bruger tid fra tusindvis af andre mennesker, der også ringer ind.

Livsliniens direktør, Jeppe Kristen Toft, påpeger først over for Politiken, at alle har ret til at række ud og blive mødt, og at rådgivningen ikke vil blokere for personer, der er i krise.

Men efter at have tænkt over sagen vender han tilbage til avisen.

– Det kan godt være, at vi skal afvige en af vores etiske grundpiller her. Vi er nødt til at genoverveje, om nogle personer måske ikke skal have samme adgang til os, og at vi måske skal begrænse dem på en eller anden måde for at give adgang til endnu flere, siger han.

I nogle lande blokerer man opkald fra nogle af de hyppigste brugere, så de ikke kan ringe igen, hvis de har modtaget rådgivning, skriver Politiken.

Som led i en ny psykiatriaftale fik Livslinien i 2023 en permanent bevilling, så den holdes åben døgnet rundt. Indtil da havde rådgivningen flere gange været lukningstruet.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), der præsenterede aftalen i 2023, svarer i et skriftligt svar til Politiken, at “det, at der er få personer, som ofte ringer til Livslinien, må ikke betyde, at vi lukker ned for muligheden”.

Hun kalder det dog også fornuftigt, at Livslinien arbejder på forskellige initiativer, der kan øge antallet af personer, der kommer igennem til rådgivningen.

Rusland og Ukraine er blevet enige om en lokal våbenhvile omkring atomkraftværket Zaporizjzja, der er under russisk kontrol.

Det oplyser Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) i en pressemeddelelse fredag.

Dermed bliver det muligt at reparere den sidste tilbageværende backup-strømforsyning til atomkraftværket. Strømforsyningen blev beskadiget som følge af militær aktivitet 2. januar, lyder det.

– IAEA fortsætter det tætte samarbejde med begge parter for at sikre nuklear sikkerhed ved ZNPP (atomkraftværket Zaporizjzja, red.) og for at forhindre en atomulykke under konflikten.

– Denne midlertidige våbenhvile – den fjerde, vi har forhandlet – demonstrerer den uundværlige rolle, vi fortsat spiller, siger IAEA’s generaldirektør, Rafael Mariano Grossi, i pressemeddelelsen.

Reparationerne vil begynde i løbet af de kommende dage, siger IAEA.

Zaporizjzja er Europas største atomkraftværk og ligger i den sydøstlige del af Ukraine.

Atomkraftværket har været besat af russiske styrker siden marts 2022, kort tid efter at krigen i Ukraine begyndte.

Værket har været lukket ned, siden Rusland invaderede nabolandet. Men atomkraftværket har fortsat brug for elektricitet for at opretholde køle- og sikkerhedssystemer.

Rusland og Ukraine har gentagne gange beskyldt hinanden for at risikere en atomkatastrofe ved at angribe atomanlægget.

IAEA sagde i december, at den massive stålkonstruktion, der er bygget til at indkapsle radioaktivt materiale på det nedlagte atomkraftværk Tjernobyl i Ukraine, var blevet beskadiget.

Stålkonstruktionen var blevet beskadiget i et droneangreb tidligere i 2025, lød det fra atomagenturet. Ifølge FN var niveauet af radioaktiv stråling efterfølgende normalt og stabilt, og der var ikke meldinger om lækager.

Ulykken i Tjernobyl anses som den værste atomkraftulykke nogensinde. I 1986 eksploderede en af atomkraftværkets reaktorer, og det sendte en radioaktiv sky ud over Europa.

Den amerikanske luftfartsmyndighed (FAA) har fredag udsendt en række advarsler til flyselskaber om at udvise forsigtighed i luftrummet over Mexico og dele af Latinamerika.

Det skyldes, hvad FAA betegner som militære aktiviteter. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Advarslen gælder de næste 60 dage. FAA advarer om en “potentielt farlig situation” og henviser til forstyrrelser af det globale satellitnavigationssystem.

Advarslen fra FAA gælder blandt andet luftrummet over specifikke områder af Mexico, Mellemamerika, Panama, Colombias hovedstad, Bogotá, Guayaquil i Ecuador samt i luftrummet inden for det østlige Stillehav, skriver AFP.

Advarslerne kommer, få uger efter at amerikanske specialstyrker rykkede ind i Venezuela og afsatte præsident Nicolás Maduro efter måneders militær oprustning i Caribien.

USA’s præsident, Donald Trump, har antydet, at han planlægger angreb på landjorden mod narkokarteller i Mexico. Det vil i så fald være en provokerende militær handling mod et naboland, som er en vigtig handelspartner for USA.

– Vi vil nu begynde at ramme på land, når det gælder kartellerne. Kartellerne styrer Mexico, sagde Trump til Fox News i sidste uge.

Mexicos regering siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at advarslerne fra FAA kun er en sikkerhedsforanstaltning og ikke begrænser det mexicanske luftrum.

Advarslerne gælder udelukkende amerikanske flyselskaber, og flyvningen i Mexico forbliver upåvirket, siger Mexicos regering.

Hvis USA udvider sine angreb mod narkokarteller i Mexico, vil det være en betydelig optrapning fra amerikansk side.

Donald Trump har skærpet retorikken, efter at USA i sidste uge tog Venezuelas præsident og hans hustru til fange efter en militær aktion i Venezuelas hovedstad, Caracas.

For nylig truede Trump også Venezuelas naboland Colombia med militær handling og kaldte landets leder, Gustavo Petro, en syg mand.

– Colombia er et sygt land, der er regeret af en syg mand, som godt kan lide at producere kokain og sælge det til USA. Det kommer han ikke til at gøre særlig længe, sagde Trump.

Efterfølgende er der blevet sat et møde i stand mellem Trump og Petro. Ifølge Petro finder mødet sted 3. februar.

Det Hvide Hus har fredag aften dansk tid offentliggjort de “stiftende” medlemmer af det såkaldte “Gaza Board of Peace”.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og den særlige udsending Steve Witkoff er med på listen.

Det samme er tilfældet for Jared Kushner, der er præsident Donald Trumps svigersøn, forretningsmanden Marc Rowan og Ajay Banga, der er præsident for Verdensbanken.

Foruden den britiske ekspremierminister Tony Blair, der i forvejen var udpeget som medlem, er det sidste medlem Robert Gabriel, der er vicesikkerhedsrådgiver i Trump-administrationen.

Præsident Trump skal selv være formand for rådet, der er en del af fredsplanen for Gaza.

Det Hvide Hus skriver, at yderligere medlemmer vil blive præsenteret i de kommende uger.

Indtil videre er fredsrådet sammensat af ledere med erfaring inden for diplomati, udvikling, infrastruktur og økonomisk strategi, lyder det.

Natten til fredag dansk tid skrev Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at komitéen var blevet dannet.

– Jeg kan med sikkerhed sige, at det er det bedste og mest prestigefyldte råd, der nogensinde er blevet samlet, skrev Trump.

I december lød det fra præsidenten, at både konger, præsidenter og premierministre ønskede at blive en del af fredskomitéen.

– Det bliver en af de mest legendariske komitéer nogensinde. Alle vil være en del af den, sagde han dengang.

Offentliggørelsen af medlemmerne kommer, få dage efter at fase to af den amerikanske 20-punktsplan for fred i Gaza blev sat i gang.

Med næste fase rykkes der fra våbenhvile til demilitarisering, teknokratisk ledelse og genopbygning.

Fredsplanen for Gaza har sikret en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og den militante bevægelse Hamas.

I fredsplanen, som Trump fremlagde sidste år, fremgik det, at Gaza skal styres af en midlertidig upolitisk, palæstinensisk komité.

Over den komité skal “Gaza Board of Peace” være.

Unavngivne kilder oplyser til mediet Financial Times, at amerikanske embedsmænd har fremsat idéen om at brede konceptet om “Gaza Board of Peace” ud til andre områder som Ukraine og Venezuela.

En person, der er blevet orienteret om forslaget, siger, at Trump-administrationen ser det “som en potentiel erstatning for FN. En slags parallel uofficiel instans til at håndtere andre konflikter uden for Gaza”.