Seneste nyheder

Fem personer har mistet livet i en brand, der mistænkes at være påsat, i den finske by Vantaa.

Det skriver det finske medie YLE.

Beredskaber fik klokken 05.41 en anmeldelse om branden, som fandt sted i en etageejendom.

En mor, en far og tre børn i alderen tre, seks og otte år fra samme familie blev fundet døde i opgangen. Familiens få måneder gamle spædbarn blev bragt svært kvæstet til hospitalet.

Politi og beredskaber tror, at familien forsøgte at flygte fra branden via opgangen, men ikke kom ud på grund af kraftig røgudvikling.

En 70-årig mand, der bor i samme hus, er blevet anholdt efter at have anmeldt sig selv.

Politiet tror ikke, at gerningen var rettet mod en person, men hændelsen efterforskes alligevel som drab og grov sabotage.

Ifølge det finske medie kan handlinger, der har ført til et offers død, efterforskes og retsforfølges som drab, hvis de er udført på en rå eller grusom måde.

Politiet ønsker ikke at offentliggøre, hvordan branden startede, eller hvorfor den mistænkes at være påsat.

Den dræbte familie er af somalisk oprindelse.

Det formodes ikke, at der har været et racistisk motiv med branden, skriver YLE.

I alt 57 personer blev evakueret som følge af branden, og 29 blev efterfølgende undersøgt af redningspersonale. Ingen af dem havde behov for yderligere behandling.

Vantaa – eller på svensk Vanda – ligger i det sydlige Finland og er Finlands fjerdestørste by med omkring 240.000 indbyggere. Den er også en del af hovedstadsregionen.

Landets forsikringsselskaber modtager “mange opkald” fra danskere, der er strandet rundt omkring i verden som følge af situationen i Mellemøsten.

Men henvendelserne burde rettes til flyselskaberne og rejsearrangørerne, pointerer brancheorganisationen Forsikring & Pension.

– Vores medlemmer (forsikringsselskaberne, red.) oplever opkald fra kunder, som står i en situation, som de ikke rigtigt kan overskue. Og de har brug for hjælp. Men det, der er vanskeligt for vores medlemmer, er, at de ikke rigtigt kan hjælpe i første omgang, fortæller underdirektør Pia Holm Steffensen.

– Der skal man tage fat i dem, man har købt rejsen eller transporten hos. Det vil sige flyselskabet eller rejseselskabet. Det er dem, der i første omgang skal hjælpe, i forhold til hvordan og hvornår man kan komme hjem.

Flere luftrum er lukket som følge af situationen i Mellemøsten. Samtidig har en stribe flyselskaber indstillet deres flyvninger til og fra en række lufthavne i området, som er et trafikalt knudepunkt for internationale rejsende.

Siden USA og Israel indledte angreb mod Iran lørdag, har der været meldinger om gengældelsesaktioner og angreb fra Iran flere steder i regionen.

Det gælder blandt andet De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Qatar, Bahrain og Jordan.

Der er omkring 8000 personer registreret på danskerlisten i Mellemøsten.

Personer på danskerlisten modtager automatisk beskeder, hvis der pludselig sker noget med relevans for det land, man befinder sig i.

Udenrigsministeriet har oplyst til Ritzau, at danskerlisten i Mellemøsten omfatter personer i Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Irak, Iran, Israel, Jordan, Kuwait, Libanon, Oman, Palæstina, Qatar, Saudi-Arabien, Syrien, Tyrkiet og Yemen.

Det er ikke nødvendigvis alle ovennævnte lande, som folk opfordres til at forlade. Man kan i stedet tjekke rejsevejledningen for de individuelle lande.

Fire kvinder og fire mænd genfortæller i et retslokale i Næstved tirsdag, hvad der overgik dem for 36 år siden på færgen “Scandinavian Star”.

De er blandt de overlevende ved brandene, som blev påsat, mens færgen om natten var i fart mellem Oslo og Frederikshavn.

Flere beretter om de personlige omkostninger.

For eksempel havde en lastvognschauffør i tiden efter katastrofen så store problemer med angst, at han måtte have sin hustru med på de første ture.

Dommerne bag podiet får også beskrivelser af de sikkerhedsmæssige mangler på skibet.

I alt 159 mennesker mistede livet efter katastrofen, som skete natten til 7. april 1990.

Retssagen er rejst af en gruppe overlevende og pårørende.

De beskylder staten for svigt. Dels fordi færgen ikke blev kontrolleret af Søfartsstyrelsen, inden den blev sat ind på ruten. Og dels fordi en uafhængig undersøgelse først blev gennemført efter 32 år.

En af passagerne var 18 år dengang. Hun var ung pige i huset i Norge og skulle med en veninde hjem til Danmark for at feste i påsken.

– Vi opdagede det ikke før, en kvinde i trusser og BH kom løbende ind og helt panisk råbte, at det brænder, siger hun.

Det lykkedes hende at komme ud på dækket og ned i en redningsbåd.

– Vi kom halvvejs ned ad skibssiden, og så gik den i stå. Så hænger vi der. Vi råber og skriger på hjælp.

Lidt efter kom båden dog ned på vandet. Men udstyret var ikke i orden. Der var intet nødblus.

– Vi sejlede ud i mørket og så det brændende skib, fortæller kvinden. Hun havde et kamera med.

Blitzen fra kameraet forsøgte hun at bruge som et slags nødblus. Det virkede tilsyneladende. Hun og de andre blev samlet op af et russisk skib.

Andre overlevende fortæller om redningsbåde, der manglede en motor. I en båd var den ene åre knækket.

Og et generelt billede er, at besætningen enten var fraværende eller ude af stand til at håndtere situationen.

“Oh my God,” udbrød et besætningsmedlem, da han åbnede en branddør og så røg. Derefter løb han, fortæller en af de overlevende.

Blandt de otte er også Jan Halvor Harsem fra Norge. Med sin familie skulle han på ferie i et sommerhus ved Løkken.

Hans gravide hustru, Kristina, omkom i branden, mens Harsem og parrets søn på halvandet år overlevede.

Retssagen fortsætter 18. marts, og sidst på måneden holder advokaterne deres afsluttende indlæg. Søfartsstyrelsen vil frifindes. Et argument er, at sagen er forældet. Et andet, at styrelsen ikke havde pligt til at kontrollere færgen.

Den russiske centralbank lægger sag an mod EU på grund af EU’s beslutning om at indefryse russiske midler på ubestemt tid.

Et krav fra centralbanken blev indgivet til Den Europæiske Unions Ret 27. februar – altså fredag.

Men der er først tirsdag blevet udsendt en pressemeddelelse om det seneste juridiske skridt.

Rusland har løbende kritiseret vestlige landes indefrysning af midler, som ifølge centralbanken løber op i knap 2000 milliarder kroner.

Hovedparten er indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Midlerne er indefrosset som følge af sanktioner mod Rusland efter invasionen i Ukraine.

Centralbanken beskylder EU for “alvorlige procedurebrud” ved at have truffet beslutning om indefrysningen med kvalificeret flertal i stedet for den enstemmighed, der normalt skal til i udenrigspolitikken.

For blot at bruge kvalificeret flertal henviste EU-landene til EU-traktatens særlige artikel 122.

Den er tidligere blevet anvendt i forbindelse med andre økonomiske nødsituationer som covid-19-pandemien og energikrisen, skriver mediet Euronews.

Men EU-Kommissionen anlagde en ny fortolkning af den og argumenterede for, at Ruslands krig i Ukraine har haft “alvorlige økonomiske konsekvenser” for EU som helhed.

EU-dokumentet om indefrysningen, som blev offentliggjort 12. december, udelukker muligheden for, at Rusland kan tage retlige skridt ved EU-domstole.

Kravet ved Retten, som ligger i Luxembourg, er ikke det eneste russiske forsøg på at udfordre EU’s indefrysning.

Centralbanken lagde således også i december sag an ved en domstol i den russiske hovedstad, Moskva.

Risikoen for sagsanlæg og krav fra Rusland har skabt bekymringer i Belgien, da det er her, værdipapirdepotet Euroclear ligger.

Reuters

Den 53-årige amerikanske skuespiller Eric Dane, der gik bort 19. februar, døde af respirationssvigt.

Respirationssvigt er nedsat indhold af ilt i blodet som følge af svigt i respirationsapparatets evne til at tilføre blodet ilt. Det kan føre til åndenød og kvælningsfornemmelse.

Eric Dane var ramt af amyotrofisk lateral sclerose (ALS). Nervesygdommen anføres som den underliggende dødsårsag på dødsattesten.

Det skriver flere internationale medier, herunder People.

Eric Dane medvirkede inden sin død i Netflix’ udgave af TV 2-programmet “Det sidste ord”, der på streamingtjenesten bærer titlen “Famous Last Words”.

Sine sidste ord dedikerede han til sine to døtre, Billie på 16 år og 14-årige Georgia, som han har med Beverly Hills 90210-skuespilleren Rebecca Gayheart.

– I er hele mit hjerte.

Eric Dane oplyste i foråret 2025, at han var diagnosticeret med ALS.

Sygdommen rammer de motoriske nerveceller i hjerne, hjernestamme og rygmarv.

Den uhelbredelige sygdom forværres gradvist. Efterhånden bliver de fleste muskler i kroppen påvirket, og man får ifølge Sundhed.dk svært ved at bevæge arme og ben, tale, tygge, synke og trække vejret.

Eric Dane fortalte i sommeren 2025 i programmet “Good Morning America”, at hans første symptomer på sygdommen var en svækkelse af den højre hånd.

Eric Dane medvirkede op til sin død i HBO-serien “Euphoria”. Ifølge mediet The Guardian kan man se Eric Dane i den kommende tredje sæson, som får premiere senere på året.

Den er optaget, mens Eric Dane sad i kørestol som følge af sin sygdom.

Han har været meget åben omkring diagnosen for at sætte fokus på sygdommen og forskning i den.

Blandt Eric Danes sidste ord var fire ting, han havde lært af sygdommen: Lev i nuet, forelsk jer – gerne i en person, men også i en passion – vælg jeres venner med omhu, og kæmp.

– Når I står over for udfordringer, om det er helbredsmæssige eller andre udfordringer, så kæmp. Giv aldrig op. Kæmp til jeres sidste åndedrag, sagde han i Netflix-interviewet.

Eric Dane fik i 2006 sit store gennembrud i lægeserien “Greys hvide verden” i rollen som Mark “McSteamy” Sloan.

Samme år kunne han ses i X-Men-filmen “The Last Stand”.

Danskerne indbetalte rekordmeget til deres pension i 2025.

Ifølge tal fra Danmarks Nationalbank endte de samlede pensionsindbetalinger på 175 milliarder kroner.

Det er 7,4 procent mere end året før, skriver Danmarks Nationalbank på sin hjemmeside.

Brian Friis Helmer, som er privatøkonom i AL Sydbank, peger på, at både stigende beskæftigelse og lønstigninger har været med til at øge danskernes indbetaling til deres pension.

– I løbet af 2025 er der kommet næsten 40.000 personer i arbejde, mens lønningerne både på det private og offentlige arbejdsmarked havde pæn pil op, skriver han i en kommentar.

– Det bidrager alt sammen til at øge pensionsindbetalingerne, som oftest er sat som en procentdel af lønnen, skriver han videre.

Indbetalingerne har været højere end det, som er blevet udbetalt til landets pensionister. Samtidig har pensionsselskaberne også hentet afkast på investeringer.

Det betyder, at den samlede pensionsformue er steget til knap 4600 milliarder kroner.

Spørger man Mads Moberg Reumert, som er cheføkonom i pensionsselskabet Danica, er de rekordhøje indbetalinger også et tegn på, at der er øget opmærksomhed på pension.

– Særlige skattefordele sidste år, debatterne om folkepensionen og tilbagetrækningsmuligheder har sandsynligvis været med til at skubbe på udviklingen, skriver han i en kommentar.

I Danica har man desuden set en øget tendens til, at kunderne frivilligt vælger at lave ekstra indbetalinger til deres pension.

– Det er en positiv udvikling, der vidner om øget ansvarlighed og fokus på fremtidens økonomi, skriver Mads Moberg Reumert.

Ifølge Danica er det særligt kvinderne, som i stigende grad vælger at lave frivillige indbetalinger til deres pension.

Frankrig har sendt kampfly i luften over De Forenede Arabiske Emirater for at beskytte franske flåde- og luftbaser i landet mod iranske angreb.

Det fortæller Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, til den franske tv-station BFMTV, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om franskproducerede Rafale-kampfly.

– Rafale-flyene og deres piloter er blevet mobiliseret for at sørge for vores faciliteters sikkerhed.

– De har udført operationer for at sikre luftrummet over vores baser, siger Jean-Noël Barrot.

Han tilføjer, at et fransk hangarskib, der befandt sig på en fransk flådebase i De Forenede Arabiske Emirater, blev angrebet af en drone søndag.

De Forenede Arabiske Emirater ligger på den sydøstlige del af Den Arabiske Halvø ud til Den Persiske Golf og Omanbugten.

Siden Israel og USA angreb Iran lørdag morgen, har Iran angrebet en lang række lande i Mellemøsten, hvor USA har militærbaser.

Det gælder blandt andet De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Qatar, Bahrain og Jordan.

Frankrigs militære tilstedeværelse i Mellemøsten er begrænset til De Forenede Arabiske Emirater.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) bekræfter, at der er skader på indgangsbygninger til et underjordisk iransk atomanlæg nær byen Natanz.

Det sker i en opdatering på X tirsdag.

– Der forventes ingen radiologiske konsekvenser, og der er ikke registreret yderligere påvirkning af selve berigelsesanlægget, som blev alvorligt beskadiget under konflikten i juni, skriver IAEA med henvisning til tidligere angreb på værket.

Der var mandag modsatrettede meldinger om eventuelle angreb og skader på Natanz-anlægget.

Irans ambassadør ved IAEA beskyldte Israel og USA for at have angrebet anlægget.

Men IAEA-chef Rafael Grossi kunne ikke på dette tidspunkt bekræfte meldingerne.

Natanz var sammen med Isfahan- og Fordow-anlæggene blandt iranske atomfaciliteter, som blev udsat for omfattende amerikanske angreb i juni 2025.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at USA vil sikre, at Iran ikke får atomvåben. Iran har løbende fastholdt, at dets atomprogram er civilt.

Dødstallet under amerikanske og israelske angreb i Iran er steget til 787.

Det rapporterer iranske statsmedier, der citerer Røde Halvmåne, tirsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Røde Halvmåne er søsterorganisation til Røde Kors.

Mandag sagde hjælpeorganisationen, at 555 var blevet dræbt i Iran.

Det var lørdag, at USA og Israel indledte omfattende angreb i Iran, hvor den øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, er blevet dræbt.

Tirsdag fortsætter konflikten, og der er gensidige angreb og konsekvenser for hele Mellemøsten.

Israel har tirsdag sagt, at landets militær udfører angreb på samme tid i den libanesiske hovedstad, Beirut, og Irans hovedstad, Teheran. Imens hører journalister fra nyhedsbureauet AFP brag i Jerusalem.

Både israelske og amerikanske politikere har de seneste dage udtalt sig om årsagen til angrebene – og den forventede tidsramme.

Angrebene mod Iran handler om at ødelægge Irans missiler og flåde samt at sørge for, at Iran ikke får atomvåben.

De handler ikke om at opbygge et demokrati – og Iran bliver “ikke Irak” med en årelang krig, sagde den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, mandag.

– Ingen dumme operationsregler, ingen sump med at opbygge en nation, ingen øvelse i at opbygge demokrati. Ingen politisk korrekte krige. Vi kæmper for at vinde, og vi spilder ikke tid eller liv, sagde han.

Imens afviste den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at USA med vilje skulle have angrebet en skole i Iran.

Iranske myndigheder har sagt, at der lørdag var et angreb på en pigeskole, hvor 160 mistede livet.

– Det vil være en tragisk konsekvens, hvis det er sket, sagde Rubio.

– Jeg har ikke oplysninger om, hvad der førte til det, men det står klart, at USA ikke med vilje vil angribe en skole, fortsatte han.

Der er fundet fugleinfluenza i en kalkunbesætning ved Stokkemarke på Lolland.

For at forebygge yderligere smittespredning bliver besætningen på 25.000 kalkuner aflivet.

Det skriver Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

De første symptomer på fugleinfluenza kom ifølge styrelsen søndag. Her døde flere dyr, og mange rørte ikke vand og mad.

Mandag var omkring halvdelen af produktionshusets 4000 kalkuner døde, lyder det.

Mandag aften viste prøveresultater, at kalkunerne var ramt af den smitsomme og dødelige H5N1-fugleinfluenza.

Beredskabsstyrelsen assisterer Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med aflivningen, som påbegyndes tirsdag formiddag.

Når alle kalkunerne er blevet aflivet, vil kalkunhusene blive rengjort og desinficeret.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har desuden oprettet en beskyttelseszone i en radius på tre kilometer fra den smittede farm og en overvågningszone i en radius på ti kilometer fra farmen.

I zonerne gælder særlige krav til smittebeskyttelse, og der er forbud mod at flytte æg eller fugle uden en særlig tilladelse.

Bente Holst, som er veterinærchef i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, påpeger, at der fortsat er et højt smittetryk fra vilde fugle.

– Endnu en gang må vi opfordre alle fjerkræejere til at tænke på deres dyr og tage de nødvendige forholdsregler, så smittespredning undgås, siger Bente Holst i pressemeddelelsen.

Sjællandske Nyheder skrev mandag, at der de seneste dage er fundet flere døde fugle rundt omkring på Sjælland.

Bente Holst siger til mediet, at fuglene meget vel kan være døde af fugleinfluenza.

I oktober 2025 hævede myndighederne trusselsniveauet for fugleinfluenza fra middel til høj.

Det skete på baggrund af en trusselsvurdering, som viste et stigende antal fund af fugleinfluenza i vilde fugle i Danmark og nabolande.

Det hævede trusselsniveau betyder, at fjerkræ og andre fugle i fangenskab fra 27. oktober har skullet holdes indendørs eller under overdækning.

Hønsehold, hvor indhegningen er 40 kvadratmeter eller mindre, er undtaget fra kravet, men dyrene skal holdes i indhegningen.

Ande- og gåsebesætninger er også fritaget fra kravet om overdækning, hvis fuglenes udeareal er begrænset, og det kan sikres, at vilde fugle ikke kan lande i indhegningen.

Fugleinfluenza kan i sjældne tilfælde smitte til mennesker, som er i tæt kontakt med dyrene.

Den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby er blevet tiltalt for hensynsløs adfærd og overtrædelse af et tilhold efter en hændelse i sin lejlighed.

Der er tale om nye anklager, som er blevet rejst, mens en retssag mod Høiby om blandt andet vold og voldtægt verserer ved retten i Oslo.

Det skriver den norske avis Aftenposten.

De nye anklagepunkter er blevet forkyndt for Høiby tirsdag morgen. Han erkender sig skyldig, oplyser hans forsvarer, Petar Sekulic.

Høiby vil give samtykke til, at de nye anklager føjes til hovedsagen og behandles under hovedforhandlingen, siger forsvareren til avisen.

Marius Borg Høiby blev anholdt og varetægtsfængslet 2. februar – dagen før, at retssagen mod ham skulle begynde.

Baggrunden for varetægtsfængslingen dengang var nye anklager om vold, trusler med en kniv og overtrædelse af et tilhold. Det er tilsyneladende disse forhold, som der tirsdag er rejst tiltale for.

Tilholdet skulle beskytte en af Høibys tidligere kærester.

Kvinden blev ifølge anklageskriftet i hovedsagen overfaldet af kronprinsessesønnen i sin lejlighed i Frogner i Oslo i august 2024. Herefter blev Marius Borg Høiby anholdt, og sagen mod ham begyndte at rulle.

Forholdene i den nye tiltale skal være sket i Høibys lejlighed i Oslo 1. februar.

Politiet har fortsat efterforskningen af de nye forhold, samtidig med at der har været retssager i hovedsagen. Undervejs er både Høiby og kvinden blevet afhørt om de nye anklager, skriver nyhedsbureauet NTB.

Kvindens bistandsadvokat, Mette Yvonne Larsen, siger til NTB, at kvinden og Høiby har haft forskellige udlægninger af episoden.

– Parterne har forklaret sig forskelligt om hændelsen. Det er en alvorlig tiltale med en strafferamme på to års fængsel, som kommer oven i alle de andre forhold, han skal forklare sig om i denne sag, siger Mette Yvonne Larsen.

– Det er skærpende, at han går løs på hende lige før, at sagen begynder.

Retssagen mod Marius Borg Høiby begyndte 3. februar og fortsætter efter planen indtil midten af marts.

Han er blandt andet tiltalt for fire voldtægter, som han nægter sig skyldig i.

Tre personer er anholdt og sigtet for at holde en 37-årig forvaringsdømt flugtfange, der blev anholdt mandag, skjult.

Det oplyser Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Der er tale om to mænd og en kvinde.

Ud over at være sigtet for at holde en flugtfange skjult, er de sammen med den 37-årige Philip Denié Dahl Petersen sigtet for besiddelse af en større mængde narkotika.

De tre fremstilles i grundlovsforhør tirsdag formiddag i Dommervagten i Vestre Fængsel. Her ventes en anklager at kræve dem varetægtsfængslet.

Den 37-årige var på fri fod, efter at han 4. februar var flygtet fra Vestre Fængsel i København. Mandag blev han anholdt i et kolonihavekvarter i Sydhavn i København og sendt tilbage i fængsel.

Vicepolitiinspektør René Gaardsvig fortalte efterfølgende, at politiet havde haft en stor indsats i gang for at finde flugtfangen.

– Det gør, at vi kan stå, hvor vi gør nu, hvor vi har fanget ham ude på en adresse ude på Københavns Sydhavn, sagde han mandag middag.

Han kunne ikke svare på, hvor drabsmanden har været i hele perioden, hvor han har været på flugt.

Vicepolitiinspektøren afviste mandag at svare på, om andre var sigtet for at hjælpe drabsmanden med flugten, men tirsdag står det altså klart, at tre er sigtet.

Det var nat, da Philip Denié Dahl Petersen 4. februar lykkedes med at flygte fra Vestre Fængsel.

Han kom ud af sin celle og derfra ud i gården på Vestre Fængsel, hvorfra han klatrede over ydermuren, har politiet tidligere oplyst.

Philip Denié Dahl Petersen er idømt forvaring for et drab på en 31-årig mand begået den 8. juni 2022.

Drabet fandt sted i forbindelse med et voldeligt sammenstød uden for et værtshus i Sydhavnen i København. Han er også dømt for drabsforsøg på en dengang 37-årig mand.

Israel har godkendt, at militæret rykker frem og tager kontrol over flere positioner i Libanon.

Det siger Israels forsvarsminister, Israel Katz, ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

– Premierminister Benjamin Netanyahu og jeg har godkendt, at Israels hær (IDF) rykker frem og tager kontrol over yderligere strategiske positioner i Libanon for at forebygge angreb på israelske grænsebyer, siger Katz.

Samtidig bekræfter en talsperson for det israelske militær, at soldater opererer i grænseområdet.

Talspersonen kalder det en del af, at militæret indtager fremskudte forsvarspositioner i det sydlige Libanon.

Udviklingen kommer i kølvandet på flere kamphandlinger mellem Israel og den iranskstøttede libanesiske milits Hizbollah.

Natten til mandag bekræftede Hizbollah, at der var sendt missiler og en sværm af droner mod Israel. Det skete som hævn for det israelsk-amerikanske angreb på Iran og drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Siden har Israel foretaget en række angreb i Libanon, mens Hizbollah er fortsat med angreb på Israel.

Israel har efter en våbenhvile i november 2024 beholdt soldater på fem steder i Libanon, som militæret anser for strategisk vigtige.

Den israelske militærtalsmand Nadav Shoshani siger ifølge nyhedsbureauet AP, at der nu bliver tale om flere positioner end de fem. Målet er at forhindre angreb i grænseområder.

– Vi er kun i grænseområdet på en defensiv måde for at forebygge angreb mod civile og meget strategisk vigtige steder, siger Nadav Shoshani i en briefing med journalister ifølge Reuters.

Grænsekampene fortsætter mellem pakistanske og afghanske soldater, og i Afghanistans hovedstad, Kabul, er der tirsdag hørt flere brag.

Det rapporterer journalister fra nyhedsbureauet AFP.

Udover eksplosioner er der ifølge journalisterne også hørt lyden af antiluftskyts og skud fra forskellige steder i byen.

Imens siger det afghanske forsvarsministerium, at “kampene stadig er i gang” mod pakistanske styrker.

En AFP-journalist i Jalalabad, som ligger mellem Kabul og fronten, melder også om eksplosioner og lyden af forskellige våben.

Ved den nærmeste grænseovergang omkring 50 kilometer fra Jalalabad siger borgere i byen Torkham, at kampene fortsætter.

Mellem 26. februar og 2. marts er mindst 42 civile blevet dræbt i Afghanistan, mens mindst 104 er blevet såret. Det oplyser FN-missionen i Afghanistan (Unama) ifølge Reuters.

Forholdet mellem de to nabolande er i de seneste måneder blevet markant forværret. Der har været flere dødelige sammenstød langs grænsen.

Pakistan anklager talibanstyret i Afghanistan for at tillade, at afghansk territorium bruges som tilflugtssted for militante grupper.

Derfor har Pakistan rettet angreb mod militante i Afghanistan, hvilket sidste uge fik den afghanske talibanregering til at gennemføre såkaldte gengældelsesangreb.

Afghanistan beskyldte nemlig Pakistan for også at ramme civile, hvilket den pakistanske regering afviser.

Unama kalder ifølge Reuters de 42 dræbte og 104 sårede civile i Afghanistan en “foreløbig” opgørelse over tabene. FN-missionen opfordrer parterne til at stoppe kampene.

Det anslås, at omkring 16.400 husstande er blevet fordrevet. Samtidig er leveforholdene blevet forværret for det afghanske folk, der stadig er ved at komme sig efter jordskælv i august og september, som dræbte over 1400 mennesker.

AFP

Theresa Scavenius tror ikke længere på, at det er muligt at få partiet Grønne Demokrater opstillingsberettiget til folketingsvalget 24. marts.

I stedet stiller hun op som løsgænger. Det fortæller hun til Altinget.

Theresa Scavenius blev ved det seneste valg stemt ind i Folketinget for Alternativet, men blev ekskluderet af folketingsgruppen et år senere og forlod partiet.

I stedet stiftede hun partiet Grønne Demokrater og gik i gang med at indsamle de 20.195 vælgererklæringer, som det kræver at blive opstillingsberettiget.

Det lykkedes ikke. Partiet har for nuværende 8760 gyldige vælgererklæringer og er altså et stykke fra målet med blot tre uger til valget.

– Jeg har fra starten været bevidst om, at det ville blive meget svært. Derfor har jeg opbygget det langsomt og ikke hurtigt pustet et stort parti op, som så kunne implodere nogle måneder senere.

– Jeg har valgt at lave et solidt arbejde i Folketinget i stedet, og det er det, mange mennesker har støttet, siger Theresa Scavenius til Altinget.

Scavenius vil stille op i Københavns Storkreds og skal som løsgænger hente omkring 20.000 personlige stemmer for at blive valgt ind i Folketinget.

Det er kun lykkedes to gange tidligere. I 1953 blev Hans Schmidt valgt ind takket være en masse stemmer fra det tyske mindretal, og i 1994 var der så mange, der købte ind på entertaineren Jacob Haugaards valgløfte om mere medvind på cykelstien, at han også kom i Folketinget.

Theresa Scavenius er lektor ved Aalborg Universitet og forsker i klimapolitik.

Hun var oprindeligt medlem af Radikale Venstre, hvor hun også stillede op til næstformandsposten uden at blive valgt.

I stedet meldte hun sig ind i Alternativet, hvor hun senere tabte kampen om at blive partiets nye formand efter Uffe Elbæk til Josefine Fock.

Hun stiftede tilbage i 2021 partiet Momentum, men vendte tilbage til Alternativt kort før det seneste valg.

USA har bedt al ikke-nødvendigt amerikansk personale på de amerikanske ambassader i Jordan, Bahrain, Irak, Kuwait og Qatar om at forlade landene.

Også de ambassadeansattes familier skal rejse.

Det oplyser USA’s udenrigsministerium i udtalelser på det sociale medie X og i opdaterede rejsevejledninger, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Om situationen i Jordan skriver USA’s ambassade i landet:

– 2. marts 2026 har Udenrigsministeriet beordret ikke-nødvendige amerikanske regeringsansatte og deres familiemedlemmer til at forlade Jordan på grund af sikkerhedsrisici.

– Efter udbruddet af fjendtligheder mellem USA og Iran den 28. februar har der været en vedvarende trussel om drone- og missilangreb fra Iran og væsentlige forstyrrelse af den kommercielle luftfart.

Siden USA og Israel lørdag morgen angreb Iran, er en lang række lande i Mellemøsten blevet ramt af iranske gengældelsesangreb. Militser, der er allieret med Iran, har også udført angreb.

USA har i forvejen bedt amerikanske statsborgere, som ikke er udsendt for den amerikanske regering, om at forlade 14 lande og yderligere to områder i Mellemøsten på grund af situationen.

Natten til tirsdag blev USA’s ambassade i Saudi-Arabien angrebet af en drone, hvorefter ambassaden lukkede. Ingen kom til skade i angrebet.

Og tirsdag morgen har USA’s ambassade i Kuwait meddelt, at ambassaden er lukket, indtil andet bliver meldt ud.

– På grund af de fortsatte regionale spændinger vil USA’s ambassade i Kuwait være lukket indtil videre.

– Vi har aflyst alle almindelige og konsulære aftaler. Vi vil informere, når ambassaden vender tilbage til normal drift, skriver ambassaden på X.

Foruden ambassader har USA militærbaser i flere af de lande i Mellemøsten, som er blevet angrebet de seneste dage. Det gælder blandt andet Bahrain, Kuwait, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Jordan.

Derudover er amerikansk militær til stede i Irak.

Real Madrid er langt fra ude af den spanske mesterskabskamp til trods for to nederlag i de seneste to kampe.

Det fastslår cheftræner Álvaro Arbeloa på et pressemøde efter mandagens 0-1-nederlag på hjemmebane til den lille Madrid-klub Getafe.

Med 12 ligakampe tilbage af sæsonen ser Arbeloa fortsat mulighed for at lukke hullet på fire point til de forsvarende mestre fra FC Barcelona på førstepladsen.

– Der er fortsat 36 point at spille om, og vi har intet andet mål end at kæmpe for at få de 36 point.

– Ingen her smider håndklædet i ringen, siger Álvaro Arbeloa til klubbens hjemmeside.

De undertippede gæster fra Getafe tog føringen på et drømmemål fra Martin Satriano efter 38 minutter.

Selvom Real Madrid pressede på for en udligning, så lykkedes det ikke, og dermed kunne Getafe tage den første sejr på Bernabeu siden 2008. Dengang var Michael Laudrup træner for den lille Madrid-klub.

Álvaro Arbeloa mener, at hans mandskab skabte mest og havde fortjent at få point.

– Selvfølgelig er det en kamp, hvor vi kunne have gjort det bedre, men det er også en kamp, hvor vi var konkurrencedygtige og havde langt større chancer end dem, siger Real Madrid-træneren.

– De spillede den kamp, vi vidste, de ville spille, scorede et fremragende mål, og vi udnyttede ikke vores chancer, siger han.

Overordnet mener Arbeloa ikke, at der er grund til at kritisere Real Madrid-spillernes indsats.

– Hvis der er nogen, der er ansvarlig for nederlaget, så er det mig. Jeg tager ansvaret, siger han.

For anden kamp i træk måtte Real Madrid undvære den knæskadede Kylian Mbappé. I forvejen sidder midtbaneprofilen Jude Bellingham ude med en skade.

Arbeloa overtog trænerposten i Real Madrid i januar, efter at den spanske hovedstadsklub havde fyret Xabi Alonso.

Real Madrid skal på fredag møde Celta Vigo på udebane, mens FC Barcelona besøger Athletic Bilbao.

USA vil tirsdag tage konkrete skridt til at gøre noget ved de stigende energipriser for amerikanerne.

Det siger den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Energipriserne er steget, efter at oliepriserne er røget i vejret på grund af krigen i Iran.

USA’s finansminister, Scott Bessent, og energiminister Chris Wright vil præsentere planerne tirsdag, siger Rubio.

– Fra i morgen (tirsdag, red.) vil I se os rulle de her tiltag ud for at forsøge at modvirke det. Vi havde forudset, at det her kunne blive et problem, lyder det ifølge Reuters fra den amerikanske udenrigsminister.

USA’s præsident, Donald Trump, har et planlagt møde med Bessent og Wright klokken 20.00 dansk tid tirsdag, viser hans program, der er blevet offentliggjort af Det Hvide Hus.

Olie- og gaspriserne steg mandag kraftigt efter amerikanske og israelske angreb på Iran samt de iranske gengældelsesangreb på tværs af Mellemøsten.

Olie- og gasanlæg er blevet tvunget til at lukke i regionen, og konflikten i Mellemøsten har forstyrret skibsfarten i Hormuzstrædet, skriver Reuters.

Mellemøsten er den region i verden, der har den største produktion af olie. Derfor påvirker regionens konflikter typisk produktionen af olie eller besværliggør fragten af olien.

Når fragten bliver besværliggjort, handler det især om Hormuzstrædet, der med sin placering mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten er et af de mest trafikerede stræder i verden.

Placeringen gør strædet til et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt. Omkring 20 procent af verdens olie passerer gennem Hormuzstrædet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hormuzstrædet er ikke officielt lukket, men flere skibe har som følge af angrebene lagt ruten om. Det kan betyde, at olien skal fragtes ad en anden vej, hvilket tager længere tid og dermed koster mere.

USA’s præsident, Donald Trump, gav grønt lys til at angribe Iran, fordi det var den eneste måde at forhindre Iran i at udvikle et atomvåben.

Det siger den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, ifølge CNN i et interview med Fox News.

Trump ville ikke blot holde USA “sikkert fra et iransk atomvåben i de første tre-fire år af sin anden embedsperiode”, lyder det fra Vance.

– Han ville sikre sig, at Iran aldrig kunne få atomvåben, og det ville kræve en grundlæggende ændring i tankegangen hos det iranske regime.

– Han så, at det iranske regime var svækket. Han vidste, at de var fast besluttede på at udvikle et atomvåben, og han besluttede sig for at handle, fordi han mente, at det var nødvendigt for at beskytte nationens sikkerhed, siger Vance ifølge CNN.

USA indledte lørdag morgen i samarbejde med Israel omfattende angreb i Iran. Landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev blandt andre dræbt i angrebene.

Som modsvar har Iran sendt missiler og droner mod amerikanske mål i flere lande i Mellemøsten.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at Iran havde bygget nye steder til udvikling af atomvåben, og derfor hastede det med at slå til, før det var for sent.

– De begyndte at bygge nye steder, nye underjordiske bunkere, som ville gøre deres ballistiske missilprogrammer og deres atomvåbenprogrammer immune inden for få måneder, siger Netanyahu ifølge AFP.

– Hvis der ikke blev handlet nu, kunne der heller ikke handles i fremtiden, tilføjer han.

Den amerikanske vicepræsident gentager i interviewet på Fox News også sit tidligere budskab om, at USA ikke planlægger en langvarig militær konflikt i Mellemøsten.

– Der er simpelthen ingen mulighed for, at Donald Trump vil tillade, at det her land bliver trukket ind i en flerårig konflikt uden en klar afslutning i sigte og uden et klart mål, siger Vance ifølge CNN.

– Vi kommer ikke til at havne i de problemer, vi havde med Irak og Afghanistan, tilføjer Vance og henviser til de langstrakte krige i Irak og Afghanistan, som USA var dybt involveret i.

Vance siger, at hvad der sker med styret i Iran efter drabet på landets øverste leder “er underordnet præsidentens primære mål”. Hovedformålet er at forhindre Iran i at udvikle et atomvåben, lyder det.

Der hersker politisk uenighed om, hvorvidt det lå inden for USA’s præsident Donald Trumps magtbeføjelser at beordre et angreb på Iran.

Mandag orienterede USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og forsvarsminister, Pete Hegseth, ledende demokratiske og republikanske partimedlemmer om beslutningen.

På vej ind til den lukkede orientering sagde Marco Rubio til journalister, at USA stod over for en trussel, da amerikanske efterretninger viste, at Israel planlagde et angreb mod Iran.

Den amerikanske regering forventede, at Iran ville svare igen på det israelske angreb ved at angribe amerikanske styrker, forklarede Rubio.

Det var ifølge udenrigsministeren grunden til, at USA valgte at deltage, da det israelske militær lørdag indledte en militæroperation i Iran.

Republikaneren Mike Johnson, der er formand for Repræsentanternes Hus, mener, at angrebet på Iran var nødvendigt for at forsvare USA. Det siger han efter at have hørt orienteringen.

– Fordi Israel var fast besluttet på at handle (angribe, red.) enten med eller uden USA, stod vores øverstbefalende og administrationen over for en meget vanskelig beslutning, siger Mike Johnson.

Demokrater, der deltog i mandagens orientering, hævder, at det ifølge den amerikanske forfatning er medlemmerne af Kongressen, der har eneret til at erklære krig mod et andet land.

Demokraten Mark Warner, der er senator i delstaten Virginia, føler sig ikke overbevist om, at USA stod over for en direkte trussel.

– Der var ingen forestående trussel mod USA fra iranerne, siger Mark Warner til mediet Politico.

Demokraterne overvejer at bringe sagen omkring krigen i Iran til afstemning i Kongressen.

Republikanske Mike Johnson håber ikke, at det kommer til at ske.

– Tanken om, at vi skulle fratage vores øverstbefalende, præsidenten, hans myndighed til at fuldføre denne opgave, er et skræmmende perspektiv for mig, siger Mike Johnson ifølge Politico.

– Jeg er bestemt håbefuld, og jeg tror, at vi har stemmerne til at nedlægge det, siger han.