Seneste nyheder

25 har mistet livet, og 633 er kommet til skade i denne uges demonstrationer mod korruption i Nepal.

Det melder Nepals sundhedsministerium, der kommer med et opdateret dødstal onsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Tidligere lød dødstallet på 19.

Det var tirsdag, at landets premierminister, K.P. Sharma Oli, gik af under voldsom uro.

Onsdag patruljerer soldater foran parlamentet og i mennesketomme gader i landets hovedstad, Kathmandu, i forsøget på at genoprette roen.

Udbrændte biler og metalstykker ligger i området omkring parlamentet.

Her arbejder brandfolk for at slukke flammer i hovedsalen. Bygningens ydre står afsvedet, efter at demonstranter satte ild til den onsdag.

– Jeg er af sikkerhedschefen (i parlamentet, red.) blevet informeret om, at branden har ødelagt hele infrastrukturen. Intet er tilbage, siger Ekram Giri, som er talsperson for parlamentets underhus, til nyhedsbureauet Reuters.

Flere steder står der pansrede køretøjer, og butikker og markeder er lukkede. Brandfolk arbejder en række steder, oplyser militærtalsperson Raja Ram Basnet. Flere steder er de i færd med at rydde op i gader.

Demonstrationerne startede mandag efter en beslutning fra regeringen om at begrænse adgangen til sociale medier.

Arrangører bag demonstrationerne har sagt, at demonstrationerne afspejler unge menneskers frustration over regeringens manglende indsats mod korruption.

Loven om sociale medier blev trukket tilbage under uroen.

Undervejs har lufthavnen i Kathmandu været lukket, men den er onsdag blevet genåbnet, oplyser en talsperson for lufthavnen.

Reuters

Højesteret har onsdag ophævet en dom til en ukrainsk mand, der tidligere af byretten og landsretten er blevet straffet med fængsel i et år for ulovligt at være indrejst i Danmark.

Manden har søgt om asyl i Danmark. Først når udlændingemyndighederne har afgjort det spørgsmål, kan straffesagen behandles, slår Højesteret fast. Og derfor hjemvises straffesagen til byretten.

Et centralt spørgsmål i sagen er nemlig, om ukraineren er omfattet af Flygtningekonventionen. Hvis det er tilfældet, kan han ikke straffes, har hans forsvarer påpeget.

Onsdagens dom er en af flere ved Højesteret, der drejer sig om eventuel straf og varetægtsfængsling i sager om asylsøgende udlændinge.

I juni fastslog landets øverste domstol, at en syrisk mand skulle være fri for straf, efter at han havde krydset grænsen ved Kruså og her fremvist en anden persons id-kort.

Syreren fik senere status af konventionsflygtning, og dermed ville en straf for lovovertrædelsen ved indrejsen være i strid med Flygtningekonventionen.

Den bestemmer, at mennesker på flugt ikke skal straffes for lovovertrædelser i forbindelse med indrejse, hvis de kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed er truet.

Efter den dom trak anklagemyndigheden i bremsen.

Rigsadvokaten oplyste til Ritzau i juli, at en stribe sager skulle sættes i bero. Indgrebet gælder de tilfælde, “hvor sigtede har tilkendegivet over for de danske myndigheder, at vedkommende søger asyl”.

I dag har vi set en “hensynsløs og hidtil uset krænkelse” af Polens og Europas luftrum.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin State of the Union-tale i EU-Parlamentet i Strasbourg.

Her fastslog hun, at Rusland ikke ønsker fred, men tværtimod fortsætter krigen i Ukraine. Det var muligvis i forbindelse med et angreb på Ukraine, at de russiske droner fløj ind over Polen.

– Netop i dag har vi været vidne til en hensynsløs og hidtil uset krænkelse af Polens og Europas luftrum af mere end ti russiske Shahid-droner.

– Europa står solidarisk med Polen i denne situation, siger von der Leyen.

Polen har bedt om at få aktiveret Natos artikel 4 om et møde.

Det siger den polske premierminister, Donald Tusk, onsdag formiddag ifølge Reuters.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Artikel 4 lyder:

– Deltagerne vil rådføre sig med hverandre, når som helst nogen af dem mener, at nogen af deltagernes territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet.

Tusk oplyser videre, at der blev registreret 19 krænkelser af polsk luftrum i løbet af natten.

Fire droner menes at være blevet skudt ned, siger han og melder, at flere droner menes at være fløjet ind fra belarusisk område.

Europaminister Marie Bjerre (V) går ikke direkte ind i spørgsmålet om Polens aktivering af artikel 4, men fastslår, at Danmark står bag Polen.

– Vi ser med meget stor alvor på det, der sket i nat. Vi bakker 100 procent op om Polen.

– Det her viser også, at Europas sikkerhed er truet, og vi bliver nødt til at stå sammen, siger Marie Bjerre.

Udmeldingen fra von der Leyen kom i en tale til EU-Parlamentet, hvor flere medlemmer efterlyser yderligere handling over for Rusland.

Blandt dem er SF’s medlem af EU-Parlamentet, Villy Søvndal.

– Rusland tester lige nu grænserne – både de fysiske og de politiske. Først med droner over de baltiske lande og nu over Polen.

– Vi er nødt til at tage bestik af virkeligheden og gøre det klart, at Ukraine har ret til at forsvare sig. Det gælder også mod militære mål i Rusland, siger Villy Søvndal.

Han opfordrer samtidig til flere EU-sanktioner mod Rusland for blandt andet at stoppe Ruslands skyggeflåde.

EU vil fremrykke et lån på seks milliarder euro og lave en “dronealliance” med Ukraine.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin state of the union-tale i EU-Parlamentet i Strasbourg.

– Vi vil bygge en dronemur, siger Ursula von der Leyen.

Udmeldingen kommer, mens krigen i Ukraine fortsætter og onsdag påvirkede Polen, da Rusland sendte droner ind i polsk luftrum.

Situationen understreger endnu en gang, hvor afgørende droner er blevet i den krigsførelse, som har kendetegnet krigen i Ukraine.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har over for EU-Kommissionen indikeret, at han ikke har brug for pansrede mandskabsvogne, for de bliver ramt af russiske droner og missiler, så snart de ruller ud til frontlinjen.

I stedet er mængden og kvaliteten af droner afgørende for at vinde krigen.

Her er Ukraine dygtig til at udvikle avancerede droner, men landet kan ikke følge med Ruslands omfattende produktion.

Det vil EU-Kommissionen forsøge at opveje med forslaget om en dronealliance.

– En dronealliance vil både gavne Ukraine og Europa, siger von der Leyen.

Alliancen kan blive vejen til at opskalere produktionen af droner til Ukraine – mens Europa samtidig kan få glæde af Ukraines teknologiudvikling.

I løbet af sommeren har von der Leyen selv besøgt en række af frontlinjestaterne på Europas østlige flanke. Her fik hun lejlighed til at tale med grænsevagter og borgere.

De havde ifølge von der Leyen et klart budskab:

– Det skal gå hurtigere. Europa skal kunne forsvare sig selv, siger von der Leyen.

Samarbejdet med Ukraine skal dermed også ses som del af en bredere oprustning, som skal gøre Europa i stand til at forsvare sig selv fra 2030.

– Europa vil forsvare hver en kvadratcentimeter af sit territorium, siger Ursula von der Leyen.

For at hjælpe Ukraine vil EU-Kommissionen samtidig arbejde på at finansiere et særligt “erstatningslån” til Ukraine ved hjælp af de indefrosne russiske midler.

EU vil dermed fortsat ikke beslaglægge selve midlerne, men bruge dem til at låne til Ukraine.

– Dette er Ruslands krig, og det er Rusland, der skal betale. Derfor er vi nødt til hurtigt at finde en ny løsning til finansiering af Ukraines krigsindsats på basis af de indefrosne russiske aktiver.

– Med de kontante beholdninger, der er forbundet med disse russiske aktiver, kan vi yde Ukraine et erstatningslån. Selve aktiverne vil ikke blive rørt, siger von der Leyen.

Europaminister Marie Bjerre (V) glæder sig over von der Leyens fokus på styrket europæisk forsvar og hjælp til Ukraine.

– Hele den skærpede retorik over for Rusland og budskabet om, at Europa bliver nødt til at tage vare på egen sikkerhed, flugter fuldstændigt med det danske EU-formandskabs prioriteter, siger Marie Bjerre.

Hun fremhæver, at Danmark er det land, der støtter Ukraine mest per indbygger. Samtidig er statsminister Mette Frederiksen (S) blandt de EU-ledere, der presser på for hurtigst oprustning blandt de 27 EU-lande.

Den danske europaminister udtrykker samtidig forståelse for, at von der Leyen fortsat afholder sig fra at foreslå at tage direkte af de indefrosne russiske midler.

– Det er en meget svær politisk beslutning, som jeg også har diskuteret med de øvrige europaministre.

– Der er forskellige holdninger til det. Grunden til, at det er så vanskeligt, er, at det også kan have negative konsekvenser for Europa, hvis man bruger af de indefrosne midler, siger Marie Bjerre.

Flere EU-lande er bekymrede for, at det vil være et brud med internationale regler, hvis EU konfiskerer pengene.

I sidste ende kan det også ramme EU-lande, der har midler placeret i andre lande. Eller få lande til at afstå fra at placere midler i EU af frygt for, at de også kan blive ramt.

Endnu en ny X Factor-dommer gør sin entré ved dommerbordet, da Nanna Øland Fabricius, der også er kendt under navnet Oh Land, trækker sig.

Sangeren Drew Sycamore erstatter Oh Land i en af de tre dommerstole i den ottende sæson af tv-programmet på TV 2.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Nanna Øland Fabricius har trukket sig af “personlige årsager”, lyder det, uden at det er nærmere uddybet.

Selv skriver sangeren, der har været dommer i fem sæsoner, på sin Instagram, at hun havde set frem til den kommende sæson.

– Men nogle gange kalder livet på, at man sætter alt på pause. Det er dér, jeg er lige nu. Jeg har brug for ro omkring mig, skriver hun.

Underholdningsredaktør på TV 2 Dorte Borregaard kalder det en “ekstraordinær situation” i pressemeddelelsen.

– Vi havde glædet os meget til endnu en sæson med Oh Land ved dommerbordet, men desværre må vi undvære hende i den kommende sæson, siger hun.

– Derfor er vi taknemmelige for, at et stort navn som Drew Sycamore har mulighed for at springe til med så kort varsel.

Den dansk-walisiske sanger Drew Sycamore albumdebuterede i 2019 med “Brutal”.

Året efter fik hun sit store gennembrud med fire solide singler, “Take It Back”, “45 Fahrenheit Girl”, “Wanna Be Dancing” og “Jungle”, fra sin selvbetitlede Sycamore-skive.

Siden fulgte det tredje album, “Superfaith”, og åbningen af Roskilde Festivals ikoniske Orange Scene.

Senest har hun i maj 2025 udsendt albummet “Occurrent Affairs”.

Det er ikke kun Drew Sycamore, der bliver et nyt ansigt i dommerstolen i den kommende sæson.

Sangeren Benjamin Hav erstatter Simon Kvamm, der stoppede efter årets finale efter tre sæsoner i stolen. Det skrev TV 2 i august.

Foruden at være flankeret af musikeren Benjamin Hav skal Drew Sycamore også dele dommergerningen med Thomas Blachman.

Et stigende antal danskere bliver syge af bakterien campylobacter.

Sidste år blev der registreret 5546 sygdomstilfælde af bakterien, der kan give mave-tarminfektion med diarré og generel utilpashed.

Til sammenligning var tallet i 2023 5186 tilfælde, fremgår det af en pressemeddelelse fra Statens Serum Institut.

Det er kyllingekød, der er den hyppigste smittekilde, og tit sker smitten, fordi saft fra den rå kylling kommer over på spiseklare madvarer.

– Som forbruger kan du selv gøre noget for at undgå at blive smittet med campylobacter.

– Husk de gode råd om køkkenhygiejne – især er det vigtigt at håndtere råt kød helt adskilt fra spiseklare madvarer og at gennemstege kyllingekødet, siger sektionsleder i Fødevarestyrelsen Sørine Quaade Møller i meddelelsen.

Under coronaårene i 2020 og 2021 dykkede antallet af campylobactersyge danskere til cirka 3700 om året.

Men siden har niveauet været stigende til det samme niveau som før coronakrisen.

I 2022 trådte en ny handlingsplan for campylobacter i kraft.

Den er lavet i samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen og brancheorganisationer.

Målet er at nedbringe bakterier i kyllinger og dermed reducere antallet af mennesker, der smittes med bakterien.

– Kyllingekød er fortsat en stor smittekilde til campylobacterinfektioner i Danmark, og for at beskytte folkesundheden er det vigtigt at udvikle nye løsninger, der reducerer campylobacter betragteligt, siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Brian Lassen i meddelelsen.

Der forskes blandt andet i nye fodertilsætningsstoffer, køleteknologier og avancerede emballageløsninger, som kan medvirke til at begrænse bakterien.

For at finde frem til smittekilden bruger man såkaldt helgenomsekventering, som er en metode til at analysere mikroorganismernes DNA.

På den måde kan man pejle sig ind på kilderne til udbrud med campylobacter.

– Den eksisterende overvågning med helgenomsekventering og sammenligning af typer i patienter og fødevarer er helt essentiel for at finde hurtigt frem til smittekilder, siger forsker Katrine G. Joensen fra Statens Serum Institut.

Polen har bedt om at få aktiveret artikel 4 i den vestlige sikkerhedsalliance Nato om et møde.

Det siger den polske premierminister, Donald Tusk, onsdag formiddag ifølge Reuters, efter at Polen har meddelt, at et større antal russiske droner fløj ind på polsk område.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd. Det er Natos vigtigste beslutningsorgan.

– Det faktum, at disse droner, som udgjorde en sikkerhedstrussel, blev skudt ned, ændrer den politiske situation, siger Tusk.

– Derfor har de allierede konsultationer taget form af en formel anmodning om at aktivere artikel 4 i Nato-traktaten, fortsætter premierministeren.

Hændelsen onsdag er første gang, at det er blevet bekræftet, at et Nato-medlem har affyret skud under Ruslands krig med Ukraine.

Artikel 4 i Den Nordatlantiske Traktat lyder:

– Deltagerne vil rådføre sig med hverandre, når som helst nogen af dem mener, at nogen af deltagernes territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet.

Tusk siger videre, at der blev registreret 19 krænkelser af polsk luftrum i løbet af natten.

Fire droner menes at være blevet skudt ned, siger han og melder, at flere droner menes at være fløjet ind fra belarusisk område.

Tusk har tidligere i løbet af onsdagen kaldt krænkelserne af polsk luftrum for en “storskalaprovokation”. Samtidig kalder han situationen meget farlig.

– Jeg har ingen grund til at hævde, at vi står på randen af krig, men en grænse er blevet overskredet, og det er uden tvivl mere farligt end før, sagde Tusk i parlamentet.

– Denne situation bringer os tættere på åben konflikt, end vi har været siden Anden Verdenskrig.

Nyhedsbureauet Reuters har henvendt sig til det russiske forsvarsministerium uden foreløbig at have fået svar.

Ruslands charge d’affaires i Polen, Andrej Ordasj, har sagt, at Polen endnu ikke har givet beviser for, at dronerne var af russisk oprindelse.

– Vi ser beskyldningerne som grundløse, siger han ifølge det russiske nyhedsbureau Ria.

– Der er ikke blevet givet nogen beviser for, at disse droner er af russisk oprindelse.

En charge d’affaires er en diplomat af lavere rang end en ambassadør. Vedkommende kan agere stedfortræder for ambassadøren.

Frem til onsdag havde lande påberåbt sig Natos artikel 4 syv gange siden alliancens oprettelse i 1949. Seneste aktivering af artikel 4 fandt sted umiddelbart efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, hvor otte lande krævede konsultationer i den vestlige sikkerhedsalliance.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen forsvarer den omstridte handelsaftale med USA i sin state of the union-tale i EU-Parlamentet.

Aftalen har af flere politiske grupper i EU-Parlamentet fået kritik for at give USA for store handelsfordele.

Men aftalen var helt nødvendig for Europa, og kritikken er på nogle punkter ikke korrekt, fastholder von der Leyen i talen.

– Vores samhandel betyder mere end 500 milliarder euro i eksport til USA hvert år.

– Millioner af arbejdspladser afhænger af den eksport. Det kunne vi ikke sætte over styr. Derfor indgik vi en handelsaftale, siger von der Leyen.

Hun afviser dermed indirekte de kritikere, som mener, at EU burde have taget et hårdt omgør med USA i forsøget på at få en bedre aftale.

Men en handelskrig med USA ville koste europæiske job, lyder det fra kommissionsformanden.

Von der Leyen mener desuden, at kritikerne overser, at EU’s aftale med USA indeholder lempeligere toldsatser, end det som EU’s eksportkonkurrenter som eksempelvis Indien og Kina står tilbage med.

– Vi sikrede den bedst mulige aftale. Og vi har givet vores virksomheder en relativ fordel, fordi deres konkurrenter er blevet pålagt meget højere toldsatser i deres aftaler med USA, siger von der Leyen.

I EU-Kommissionen forsøger man samtidig at se aftalen fra forbrugernes side. Når USA med aftalen får lavere toldsatser i Europa, så kan deres virksomheder eksportere mere til EU.

Men det vil ske til lavere priser for de europæere, som skulle have lyst til eksempelvis at købe en amerikansk bil.

Omvendt håber EU-Kommissionen, at de europæiske virksomheder kan fastholde deres eksport trods de højere toldsatser, fordi alternativer fra andre lande vil være endnu dyrere i kraft af endnu højere toldsatser.

Om det regnestykke holder i virkeligheden, må tiden vise.

Efter indgåelsen af aftalen har USA’s præsident, Donald Trump, samtidig truet EU med nye handelsforhindringer, hvis ikke EU lemper sin digitale lovgivning, som ifølge Trump udgør en handelshindring for amerikanske virksomheder i EU.

Von der Leyen står dog i talen fast på, at Europa ikke vil ændre sine digitale regler trods kritikken fra Trump.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fordømmer russiske angreb på Ukraine og krænkelser af polsk luftrum.

Sådan lyder det i et opslag fra Statsministeriets X-profil onsdag.

– Fuldstændig uacceptable russiske angreb mod Ukraine og krænkelser af polsk luftrum.

– Russisk aggression og provokationer er en trussel mod Europas sikkerhed. Danmark står skulder ved skulder med Ukraine, Polen og alle Nato-allierede, siger hun.

Udmeldingen kommer, efter at et “meget stort” antal russiske droner ifølge Polens premierminister, Donald Tusk, krænkede polsk luftrum natten til onsdag.

Dronerne, der udgjorde en direkte trussel, blev skudt ned, lyder det fra Donald Tusk på X.

Han karakteriserer krænkelserne af Polens luftrum som en provokation og siger ifølge Reuters, at der ikke er nogen tilskadekomne.

Den polske premierminister oplyser onsdag formiddag, at der sandsynligvis er skudt fire droner ned ifølge Reuters.

Det er dybt bekymrende, at russiske droner har krænket polsk luftrum ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

– Krænkelserne af polsk luftrum er uacceptable og dybt bekymrende. Ruslands brutale angrebskrig mod Ukraine truer europæisk sikkerhed. Vores støtte til Polen er urokkelig. Vi er i tæt kontakt med Nato-allierede, skriver Løkke på X.

Rusland har endnu ikke kommenteret hændelserne.

Det er ikke første gang, at Polens luftrum bliver krænket i forbindelse med krigen mellem Rusland og Ukraine.

Natten til onsdag 20. august faldt en russisk drone ned på en mark i den østlige del af Polen. Dengang kaldte den polske forsvarsminister, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, det også en provokation.

Polen har været i højeste beredskab over genstande, der indtrænger i landets luftrum, siden et ukrainsk missil i november 2022 ramte ned i en polsk landsby 12 kilometer fra den ukrainske grænse og dræbte to personer.

Efter nattens luftrumskrænkelser har Polen bedt om at få aktiveret Natos artikel 4, siger den polske premierminister Donald Tusk, ifølge Reuters.

Artiklen er en bestemmelse i Atlantpagten, der fastslår, at Nato-lande kan bede om et møde, hvis de føler sig truet.

Kong Frederik og dronning Marys årlige prisuddeling er tilbage efter en kort pause sidste år.

Således bliver prisuddelingen Kongeparrets Priser, der tidligere hed Kronprinsparrets Priser, afholdt 27. oktober med Randers som værtsby.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Det er første gang, at kong Frederik og dronning Mary skal uddele priserne i den nyere rolle som kongepar.

Prisuddelingen blev sidste år erstattet af en koncert dels i forbindelse med tronskiftet og dels i anledning af uddelingens 20-års jubilæum.

Her sagde kongeparret farvel til det gamle navn, Kronprinseparrets Priser, og hilste det nye velkomment.

– For det slutter ikke her for os. Vi har fået nye titler, men vi bærer vores værdier med os, lød det fra parret til koncerten, der blev afholdt i spillestedet Vega i København.

Prisuddelingen har til formål at synliggøre og anerkende præstationer inden for kunst, kultur og socialt arbejde.

Kong Frederik og dronning Mary fik prisuddelingen i gave af Bikubenfonden, da parret giftede sig i 2004.

Det begyndte som en enkelt pris til en kulturpersonlighed, men det er vokset til flere priser gennem årene, og der er samlet blevet uddelt 61.

Novo Nordisk-aktien stiger, efter at medicinalvirksomheden onsdag varslede en stor sparerunde.

Aktien åbnede fra morgenstunden med et fald på cirka en halv procent, men ligger på en stigning på omkring 2,9 procent omkring klokken 10.00.

Novo Nordisk meldte onsdag ud, at man vil reducere antallet af medarbejdere med 9000 personer, heraf 5000 i Danmark. Reduktionerne skal være fuldbragt inden udgangen af næste år.

Selskabet har 78.400 ansatte på nuværende tidspunkt, hvoraf cirka 34.000 er ansat i Danmark.

Det nedsatte antal medarbejdere medfører en besparelse på omkring otte milliarder kroner, meddeler Novo Nordisk i en meddelelse onsdag.

Omstruktureringen vil dog medføre forventede engangsomkostninger på otte milliarder kroner, hvorfor selskabet har nedjusteret forventningen til væksten i år.

Den 6. august meldte Novo Nordisk ud, at selskabet forventede en vækst i år på mellem 10 og 16 procent.

Nu nedskriver man forventningen til mellem 4 og 10 procent.

Derfor kommer det også bag på analytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen, at aktien steg onsdag morgen.

– Jeg havde faktisk forventet, at alene nedjusteringen ville have en negativ kurs, siger han og tilføjer:

– Men stigningen afspejler, at investorerne godt kan lide, at Novo Nordisk reagerer kraftigt. Og så belønner investorerne, at man vil allokere flere ressourcer til kerneforretningen.

Novo Nordisk-kursen har tidligere på sommeren oplevet store udsving.

I slutningen af juli faldt aktiekursen med hele 23 procent, efter at man nedjusterede forventningerne til årets finansielle resultat.

Det skyldes blandt andet, at selskabet har været presset i USA, både af konkurrenten Eli Lilly samt af produktion og salg af kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy.

I august stoppede topchef Lars Fruergaard Jørgensen. Han blev erstattet af Mike Doustdar.

EU-Kommissionen vil stille al bilateral støtte til Israel i bero og suspendere handelsafsnittet i EU’s associeringsaftale med Israel.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin state of the union-tale i EU-Parlamentet i Strasbourg onsdag.

Dermed strammer von der Leyen markant EU-Kommissionens linje over for Israel. Det sker, efter tiltagende kritik mod at von der Leyen har forholdt sig for passivt til situationen i Gaza.

– I de seneste måneder har vi set begivenheder, der ryster vores samvittighed. Vi har set drab på mennesker, der tigger om mad. Det er billedet på katastrofe.

– Menneskeskabt hungersnød må aldrig anvendes i krig. Det skal stoppe, siger von der Leyen.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, retter onsdag kritik af Rusland og udtrykker støtte til Polen efter meldinger om russiske droner i polsk luftrum.

– I nat så vi den mest alvorlige russiske krænkelse af europæisk luftrum, siden krigen begyndte, og indikationer tyder på, at det var bevidst, ikke en fejl, skriver EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på det sociale medie X.

– EU står i fuld solidaritet med Polen.

Ifølge den polske premierminister, Donald Tusk, var der et “meget stort” antal russiske droner i polsk luftrum.

Både polske fly og allierede landes fly var på vingerne for at imødegå truslen. Onsdag morgen blev det oplyst, at operationen var ovre.

EU’s udenrigschef mener, at nattens hændelser må føre til en reaktion.

– Ruslands krig er ved at eskalere, ikke ved at slutte, skriver Kallas på X.

– Vi må øge omkostningerne for den russiske regering, styrke støtten til Ukraine og investere i Europas forsvar, fortsætter udenrigschefen.

Der har ikke umiddelbart været officielle russiske udtalelser om meldingerne om nedskudte droner. Nyhedsbureauet Reuters har henvendt sig til det russiske forsvarsministerium uden foreløbig at have fået svar.

Flere steder i Polen er der blevet fundet nedfaldne dronedele.

Polens militære kommando har ifølge nyhedsbureauet Reuters oplyst, at radarer undervejs sporede mere end ti objekter.

– Eftersøgninger og forsøg på at finde nedstyrtningsstederne er i gang, oplyser kommandoen, som har takket den vestlige militæralliance Nato og hollandske F-35-fly for hjælp.

Philip Patrick Westh, der blandt andet er dømt for drabet på Emilie Meng, accepterer byrettens dom og dropper sin anke til Østre Landsret.

Det oplyser hans forsvarsadvokat, Karina Skou, onsdag morgen til Ritzau.

Han har truffet beslutningen efter grundige overvejelser, oplyser advokaten.

I en mail til Ritzau bekræfter Statsadvokaten, at der er sket ankefrafald i sagen.

– Sagen er dermed endeligt afgjort, oplyser Statsadvokaten i København.

Den 28. juni sidste år blev den i dag 34-årige Philip Patrick Westh idømt livstid af et enigt nævningeting i Retten i Næstved.

Han blev blandt andet dømt for at have dræbt den 17-årige Emilie Meng i 2016.

Emilie Meng forsvandt, da hun natten til 10. juli var på vej hjem fra Korsør Station efter at have været i byen med venner.

Juleaftensdag samme år blev hendes lig fundet i Regnemarks Bakker – næsten 60 kilometer fra Korsør Station.

Philip Patrick Westh var også tiltalt for voldtægt og langvarig frihedsberøvelse af Emilie Meng, men retten fandt det kun bevist, at der var tale om forsøg herpå.

Han blev desuden dømt for en 27 timer lang frihedsberøvelse samt voldtægt af en 13-årig pige. Han blev også fundet skyldig i at have forsøgt at dræbe pigen.

Pigen havde været ude med aviser og cyklede ved Kirkerup nær Slagelse, da hun bevidst blev påkørt af Philip Patrick Westh.

Efter 27 timer brød politiet ind i hans hus i Svenstrup ved Korsør.

Frihedsberøvelsen skete i april 2023 og var det, der førte til anholdelsen af gerningsmanden.

Under sagen erkendte han bortførelsen af og overgreb på pigen, men han nægtede sig skyldig i voldtægt og drabsforsøg.

Han blev også dømt for forsøg på langvarig frihedsberøvelse af en 15-årig pige i 2022. Han overfaldt pigen, mens hun gik en tur ved sin efterskole i Sorø og talte i telefon med sin mor.

Pigen skreg op, og det lykkedes hende at undslippe ham.

Allerede da det stod klart, at han var fundet skyldig i størstedelen af de forbrydelser, han var tiltalt for, meddelte Karina Skou, at dommen blev anket.

Statsadvokaten i København valgte efterfølgende at kontraanke for at få ham dømt for voldtægt og langvarig frihedsberøvelse af Emilie Meng.

Ankesagen i Østre Landsret var berammet med start 28. oktober. Der var sat 11 dage af til ankesagen i landsretten.

Polens luftrum blev krænket af et “meget stort” antal russiske droner.

Det siger Polens premierminister, Donald Tusk, på det sociale medie X onsdag morgen.

– De droner, der udgjorde en direkte trussel, blev skudt ned, skriver han på X.

– Jeg er i konstant kontakt med Natos generalsekretær og vores allierede.

Der har ikke umiddelbart været officielle russiske udtalelser om meldingerne om nedskudte droner. Nyhedsbureauet Reuters har henvendt sig til det russiske forsvarsministerium uden foreløbig at have fået svar.

Tusk siger videre ifølge Reuters, at krænkelserne af polsk luftrum formentlig var en provokation i stor skala.

– Vi står over for en storskalaprovokation. Vi er klar til at afvise sådanne provokationer. Situationen er alvorlig, og ingen er i tvivl om, at vi må forberede os på forskellige scenarier, siger Tusk.

Der var ifølge premierministeren ikke nogen tilskadekomne, og han siger, at der ikke er nogen grund til at gå i panik.

Den polske premierminister melder ikke om noget specifikt antal droner.

Kort inden den polske melding skrev Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at der var tale om mindst otte droner.

– Det var ikke blot en “Shahed”, siger Zelenskyj på sociale medier med henvisning til en specifik dronetype.

– Det ville man kunne kalde en ulykke.

– Men mindst otte angrebsdroner var rettet mod Polen, siger den ukrainske præsident.

Polens militære kommando har ifølge Reuters meddelt, at droner gentagne gange krænkede polsk luftrum. Polske fly og allierede landes fly var på vingerne, men operationerne for at imødegå krænkelserne var onsdag morgen ovre.

Radarer sporede mere end ti objekter, lyder det fra den militære kommando ifølge Reuters.

– Eftersøgninger og forsøg på at finde nedstyrtningsstederne er i gang, lyder det fra den polske militærkommando, som takker Nato-kommandoen og hollandske F-35-fly for hjælp.

En drone har ramt en beboelsesejendom i Wyryki i det østlige Polen. Ingen er kommet til skade.

Det rapporterer den polske tv-station Polsat News med henvisning til det lokale politi.

Polsat News bringer billeder af et hus med et ødelagt tag samt en bil med nedfaldne murbrokker i nærheden.

I løbet af natten til onsdag og onsdag morgen sendte Polen fly på vingerne, efter at Ukraines luftvåben havde advaret om, at russiske droner var trængt ind i polsk luftrum. Det skete samtidig med et stort russisk angreb i det vestlige Ukraine.

– Klokken 06.45 fik jeg et opkald fra en af kontorarbejderne, som sagde, at noget var faldet ned, siger Wyrykis borgmester, Bernard Blaszczuk, til den polske tv-kanal TVP Info.

– En drone eller et missil ramte helt sikkert taget – vi ved det ikke helt lige nu. Politiet leverer sikkerhed, og vi har et krisehåndteringsteam på stedet, fortsætter borgmesteren.

Et andet sted i den polske region Lublin sagde politiet, at det havde fundet en beskadiget drone i landsbyen Czosnowka.

Imens siger distriktsanklagerens kontor i Zamosc – som også ligger i Lublin-regionen – at man er blevet informeret, om at dronekomponenter er blevet fundet nær byen Czesniki.

Polens premierminister, Donald Tusk, har sagt, at der var et meget stort antal russiske droner i ukrainsk luftrum. Han har kaldt det en “storskalaprovokation”.

Rusland er ikke umiddelbart kommet med en officiel reaktion på beskyldningerne.

Reuters

Polen har tidligere set gennem fingre med, at russiske droner har krydset landets luftrum.

Men nu vil man sende et signal om, at nok er nok, lyder vurderingen fra sikkerhedspolitisk rådgiver og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Jacob Kaarsbo.

– Det er noget, vi har set før, at droner krydser ind over Polen, før de angriber det vestlige Ukraine.

– Hidtil har Polen ikke reageret. Nu er det så blevet et omfang, hvor polakkerne sætter hælene i, siger Jacob Kaarsbo.

Polens luftforsvar har natten til onsdag skudt objekter ned, lød det tidligere onsdag morgen fra Polens premierminister, Donald Tusk, på mediet X.

Han har indkaldt landets regering til krisemøde onsdag morgen.

Polske myndigheder har desuden opfordret folk til at blive hjemme.

Den militære aktion mod de formodede russiske droner kan ifølge Jacob Kaarsbo have et større omfang, end det der hidtil er blevet oplyst.

– Så vidt jeg kan se, er der blevet skudt objekter ned i nærheden af en vigtig luftbase i det sydlige Polen.

– Det er her, mange våbentransporter ind i Ukraine bliver koordineret.

– Det kan også have været medvirkende til, at polakkerne har sagt: Nu stopper det, siger Jacob Kaarsbo.

Han mener, at russiske droner over Polen både har til formål at bruge Polen som en “bagdør” til at nå Ukraine og til at teste forsvarsvilligheden hos Polen – og dermed også Nato.

– Når det ikke kommer en reaktion, så tager russerne det næste skridt og provokerer yderligere.

– Det her er så en af de få gange, der er kommet en håndfast reaktion.

Han kalder situationen “højspændt” og forventer, at der kommer en reaktion fra forsvarsalliancen Nato.

– Det vil ikke overraske mig, hvis der kommer konsultationer i Nato-regi om de her krænkelser.

– Det må være i Nato-landenes interesse at sende et fælles signal om, at vi står samlet om det her, siger Jacob Kaarsbo.

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Flemming Splidsboel Hansen ser to mulige forklaringer på de formodede russiske droner i polsk luftrum.

– Det kan være et uheld, at droner, der skulle ramme det vestligste Ukraine, er kommet ind over grænsen til Polen.

– Men det kan også være udtryk for, at russerne er blevet mere risikovillige og vil teste, hvordan polakkerne – og de andre Nato-lande – reagerer.

Han forventer, at Nato vil komme med en afmålt, verbal reaktion.

– Nato vil formentlig fordømme luftrumskrænkelserne, men jeg forventer ikke en militær reaktion, siger Flemming Splidsboel.

Inflationen i august lå på 2,0 procent i forhold til samme måned sidste år, meddeler Danmarks Statistik onsdag.

Dermed lå inflationen en smule lavere end i juli, hvor inflationen var på 2,3 procent i forhold til samme måned i 2024.

Den lavere inflation i august i forhold til juli skyldes hovedsageligt, at priserne på elektricitet er faldet markant i forhold til prisniveauet i august sidste år, skriver Danmarks Statistik.

– Inflationen falder som følge af lavere elpriser. Inflationen er fortsat så lav, at danskerne har solid fremgang i reallønnen. Lønningerne stiger fortsat hurtigere end priserne, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri (DI), i en pressemeddelelse.

– Inflationen vil aftage yderligere over det næste år. Afgiftslempelser vil sænke inflationen i 2026. Regeringen har i finanslovsudspillet præsenteret en række afgiftslempelser på el, bøger, kaffe og chokolade, som samlet set vil dæmpe inflationen med 0,7 procentpoint i 2026, siger Allan Sørensen.

Medicinalvirksomheden Novo Nordisk vil reducere antallet af medarbejdere med 9000 personer, heraf 5000 i Danmark. Det oplyser selskabet onsdag i en meddelelse.

Reduktionerne skal være fuldbragt inden udgangen af næste år, fremgår det af meddelelsen.

Novo Nordisk har i alt omkring 78.400 ansatte på nuværende tidspunkt. I omegnen af 34.000 personer er ansat i Danmark.

Novo Nordisk meddeler samtidig, at selskabet forventer en stor nedskrivning i væksten, så den forventet kommer til at ligge på mellem 4 til 10 procent i år.

6. august meldte Novo Nordisk ud, at selskabet forventede en vækst i år på mellem 10 og 16 procent.

Det nedsatte antal medarbejdere skal spare omkring otte milliarder kroner for Novo Nordisk, fremgår det af meddelelsen.

Omstruktureringerne medfører forventet engangsomkostninger for otte milliarder kroner, meddeler Novo Nordisk, og den forventede nedgang i væksten i år skal ses i det lys.

De sparede penge fra omstruktureringerne skal gå til at investere i at forbedre vækst og resultater inden for fedme og diabetes.

– Som førende i verden inden for fedme og diabetes leverer Novo Nordisk livsforandrende produkter til patienter over hele verden, siger Novo-topchef Mike Doustdar i meddelelsen.

– Men vores markeder er under udvikling, især inden for fedme, da det er blevet mere konkurrencepræget og forbrugerdrevet. Vores virksomhed skal også udvikle sig, siger han.

Mike Doustdar vil have indført en “mere præstationsbaseret kultur”, hvor ressourcerne bliver anvendt endnu mere effektivt og dér, hvor de har størst effekt.

Novo Nordisk skilte sig i august af med topchef Lars Fruergaard Jørgensen, som blev erstattet af netop Mike Doustdar.

Lars Fruergaard Jørgensen spåede ved sin afsked, at Novo Nordisk næppe kom uden om fyringer efter en hård periode for selskabet.

Novo-aktien blev sidste år handlet til en kurs omkring 1000, men lige nu ligger kursen omkring 350.

Selskabet har været presset i USA, både af konkurrenten Eli Lilly samt af produktion og salg af kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy.

Polens premierminister, Donald Tusk, indkalder landets regering til krisemøde onsdag morgen.

Det oplyser en unavngiven talsperson for regeringen ifølge Reuters.

Tusk skal mødes med ministre, der har ansvar for statens sikkerhed, og der afholdes et ekstraordinært møde i landets ministerråd klokken 08.00, oplyser talspersonen.

Møderne afholdes, efter at der natten til onsdag har været meldinger om gentagne krænkelser af polsk luftrum.

Tidligere onsdag morgen bekræftede premierministeren i et opslag på X, at landet har brugt våben til at skyde objekter ned.

Kort før klokken seks onsdag morgen oplyste Tusk, at en operation relateret til de gentagne krænkelser af polsk luftrum fortsat er i gang.

De første meldinger om krænkelser af landets luftrum kom kort efter midnat fra Polens operative kommando.

Her lød det, at man havde sendt fly på vingerne for at sikre landets luftrum, efter at Rusland havde iværksat angreb i Ukraine.

Senere på natten lød det fra kommandoen, at Polens luftrum var blevet krænket gentagne gange af droner under de russiske angreb på nabolandet.

Kort efter oplyste den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, at fire lufthavne i Polen var blevet lukket på grund af uforudset militær aktivitet.

Lukningerne skete ifølge FAA i forbindelse med sikring af statens sikkerhed.

Blandt lufthavnene var Warszawa Chopin Lufthavn, der er landets største lufthavn.

Chopin-lufthavnen oplyser onsdag morgen, at luftrummet er genåbnet. Det tilføjes, at skal forventes forsinkelser resten af dagen. Det sker ifølge Reuters i et opslag på X.

Polen har flere gange i løbet af den foreløbigt mere end tre og et halvt år lange krig mellem Rusland og Ukraine aktiveret landets luftvåben.

Ifølge Reuters er i nat dog første gang i løbet af krigen, hvor Polen har aktiveret luftvåbnet over landets hovedstad, Warszawa.