Seneste nyheder

To personer er blevet dræbt, og flere andre er blevet såret i et massivt russisk droneangreb i Ukraine natten til søndag.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, søndag ifølge Reuters.

En 20-årig kvinde meldes dræbt i et angreb på Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Ifølge Reuters står det ikke klart, hvor den anden person er blevet dræbt.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger om angreb.

Rusland og præsident Vladimir Putin har ifølge Reuters intensiveret en vinteroffensiv med angreb på ukrainsk energiinfrastruktur.

Zelenskyj siger, at regionerne Sumy, Kharkiv, Dnipro, Zaporizjzja, Khmelnytskyj og Odessa var mål for et angreb, der omfattede mere end 200 droner.

Det ukrainske militær meddeler ifølge Reuters, at der er blevet registreret 30 angreb på tværs af 15 steder i landet.

Store byer – herunder den ukrainske hovedstad, Kyiv – har den seneste tid oplevet strømafbrydelser og afbrydelser af varme.

Lørdag sagde Zelenskyj, at han har beordret, at importen af elektricitet og yderligere kraftudstyr skal fremskyndes. I Kyiv blev temperaturen natten til søndag målt til minus 16 grader.

Rusland har også intensiveret landets offensiv på slagmarken.

Ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass har ukrainske styrker mistet omkring 1200 personer i “den særlige militære operationszone” i løbet af de seneste 24 timer.

Det rapporterer det russiske forsvarsministerium ifølge Tass.

Disse tal er ikke uafhængigt bekræftet, og Ukraine har heller ikke umiddelbart kommenteret de russiske oplysninger.

De russiske angreb finder sted, efter at ukrainske forhandlere lørdag ankom til USA for at mødes med præsident Donald Trumps administration til samtaler om, hvordan den snart fire år lange krig kan få en ende.

Samtalerne ventes at dreje sig om sikkerhedsgarantier og genopbygning efter krigen.

Hjemmeværnet oplevede sidste år den største stigning i antallet af nye optagne siden Den Kolde Krig.

I 2025 blev 2314 danskere frivillige soldater. Det er en stigning på 43 procent sammenlignet med året før.

Det skriver Hjemmeværnet på sin hjemmeside og præciserer, at det er den største stigning siden 1983.

Hjemmeværnet ser gerne, at udviklingen fortsætter, og målet er at have 20.000 frivillige soldater om to år. Det siger generalmajor Gunner Arpe Nielsen, der er chef for Hjemmeværnet, til hjemmesiden.

– Hvor vi før kunne sige, at vi støttede Forsvaret, er det måske mere rigtigt nu at sige, at Hjemmeværnet er en dybt integreret del af Danmarks samlede forsvar, siger han.

Ifølge Hjemmeværnets hjemmeside består den militære organisation af cirka 44.000 frivillige.

De 20.000 soldater, som er målet i 2028, er antallet af aktive soldater, som hjemmeværnet vil stræbe efter at have. Man kan være en aktiv del af værnet, men man kan også være i bero – eksempelvis ved familieforøgelse.

Størstedelen af togene på de jyske togstrækninger holder søndag stille.

Prognosen lød til at begynde med, at fejlen ville være udbedret omkring klokken 17.00.

Kort inden klokken 16.00 lyder det dog, at togene vil være ude af drift resten af søndagen.

Det skriver Banedanmark i et opslag på X.

– Det tager længere tid end forventet at rette fejlen i signalsystemet i Jylland. Vi og leverandøren arbejder benhårdt på sagen og forventer at kunne køre fra mandag morgen.

Ifølge Mads Søndergaard, der er områdechef hos Banedanmark, så er det meget få strækninger, der ikke er ramt af problemet.

– Det er kun strækningerne Aarhus til Fredericia, Fredericia til Padborg og fra Tinglev til Sønderborg, der ikke er ramt, siger han.

Opholdet skyldes en fejl på signalsystemet, lyder det.

Mads Søndergaard oplyser, at fejlen er opstået i forbindelse med, at Banedanmark har været i gang med at implementere et nyt signalsystem i Jylland.

– De steder, hvor det her rammer, er alle de steder, hvor vi har installeret signalsystemet, siger han og tilføjer:

– Vi har i løbet af weekenden været i gang med at opdatere systemet med nogle nye funktioner samtidig med, at vi er ved at rulle det ud på strækningen mellem Aarhus og Fredericia. I den forbindelse har der været en fejl på det, vi kalder trafikstyringssystemet.

Områdechefen fortæller, at det altid forventes, at der kommer udfordringer i forbindelse med systemopdateringer, men det var ikke ventet, at det meste af den jyske togtrafik ville blive sat ud af drift.

Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvad problemet bunder i, men man arbejder med øget beredskab på at løse det.

Det har desuden ikke været muligt for DSB at skaffe tilstrækkeligt med togbusser til at dække ind. Det skrev DSB på X lidt efter klokken 13.

Derfor anbefales passagerer enten at aflyse eller udsætte deres rejse.

Efter et knivstikkeri på natklubben Chateau Motel i Knabrostræde i København natten til søndag er tre mænd anholdt og sigtet for drabsforsøg.

– Et af ofrene er alvorligt tilskadekommen, og derfor er vi i gang med en omfattende efterforskning, hvor vi her til formiddag fortsat er på stedet for at sikre spor, fortæller politiets vagtchef Rune Nørgaard til Ritzau.

Tre mænd på 24, 29 og 35 år blev stukket under knivslagsmålet. Den 29-årige blev ramt i overkroppen, og det er ham, som er kommet værst til skade.

De andre blev stukket i benene, og deres skader er mindre alvorlige.

Rune Nørgaard fortæller, at tre personer er anholdt. Det drejer sig om tre mænd på 27, 29 og 38 år.

Politiet anser sagen som så alvorlig, at der er rejst sigtelse for drabsforsøg.

Søndag formiddag er der endnu ikke taget stilling til, om de tre anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 03.45, og anholdelserne skete kort tid derefter.

Politiet og anklagemyndigheden må højst tilbageholde de anholdte i 24 timer. Ønsker man at beholde dem i længere tid, skal en dommer vurdere, om der er grundlag for det.

Dommeren kan vælge at opretholde anholdelsen eller varetægtsfængsle de anholdte i op til fire uger, mens efterforskningen fortsætter. Herefter skal en dommer igen vurdere, om der er grundlag for en fortsat frihedsberøvelse.

Søndag 18. januar er der officiel afsked med de danske F-16-kampfly, når de efter 46 års tjeneste flyver afskedsflyvning over Danmark.

På grund af vejrforholdene kommer der dog ikke fly i luften i løbet af formiddagen, som det ellers var planlagt.

Det oplyser Flyvevåbnet i et opslag på Facebook.

Klokken 12.20 flyver F-16-kampflyene en østlig rute over Sjælland og Fyn med fire fly.

Et fly flyver en sydlig rute, som går over sydlige øer og Sønderjylland.

Det er den nordlige rute over Jylland, der aflyses.

Der vil også være officiel afsked med de danske F-16-kampfly ved et offentligt arrangement på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) medvirker ved farvelarrangementet, der finder sted søndag eftermiddag.

Ud over tale fra ministeren vil der være kaffe og kage til de fremmødte.

Der vil også være mulighed for at tage et nærmere kig på et F-16-fly og en model af F-35-flyet.

Flyene har tjent Danmark i 46 år og er de senere år blevet erstattet med F-35-kampfly.

En del af F-16-flyene er doneret til Ukraine, og de resterende er blevet solgt til Argentina, der modtog de første i december.

I efteråret besluttede Danmark at købe yderligere 16 F-35-fly, så den samlede flåde når op på 43 fly.

Det var tilbage i 2016, at beslutningen om at anskaffe de første 27 F-35-kampfly blev truffet.

Flyene er produceret af amerikanske Lockheed Martin og benyttes af en række lande i forsvarsalliancen Nato.

De første eksemplarer af det højteknologiske kampfly blev modtaget i oktober 2023.

I oktober sidste år oplyste Forsvaret, at Danmark aktuelt råder over 15 F-35-fly, mens seks er placeret på en uddannelsesbase i USA.

De resterende fly ventes overdraget til Danmark i perioden frem til 2028.

De danske kampfly varetager blandt andet afvisningsberedskabet.

Det er fly, der sendes på vingerne, når eksempelvis et uidentificeret fly er på vej mod dansk luftrum.

Fredag gennemførte danske F-35-kampfly træning i at operere under arktiske forhold i Grønland, fremgår det af et opslag på Flyvevåbnets Facebook-side.

Hvis EU gengælder toldtruslerne, der kom fra USA’s præsident, Donald Trump, lørdag, kan det komme til at koste tusindvis af danske arbejdspladser på sigt.

Det viser en beregning, som erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) har lavet.

Lægges der fra hver side 25 procents told oveni den eksisterende handelsaftale mellem parterne, kan det føre til et tab af 16.000 danske arbejdspladser, lyder det.

– Det rammer os hårdt i den forstand, at det kommer oveni en masse usikkerhed på toldområdet, som Trump har skabt i hele verden, og som koster beskæftigelse, siger Lukas Lausen, der er chef for global handel og investeringer hos DI.

– Handlen bliver dyrere og dyrere, og det betyder, at priserne stiger, og der bliver købt mindre. Det sætter sig på beskæftigelsen.

Lørdag lød det fra Donald Trump, at USA vil lægge ti procents told på varer fra Danmark og flere andre europæiske lande fra 1. februar på grund af situationen omkring Grønland.

Tre måneder senere kan det stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet.

Donald Trump har siden sin indsættelse som præsident brugt toldtrusler som et greb til at forhandle bedre handelsaftaler på plads for USA.

USA er en af Danmarks største og vigtigste handelspartnere, og omkring 100.000 danske arbejdspladser er lige nu afhængige af eksporten dertil, siger Lukas Lausen.

– Derfor har alle bølgeskvulp, der måtte være i den handelsrelation, en kæmpe effekt på arbejdspladser og dansk økonomi.

Dansk Industris beregninger viser også, at det danske bruttonationalprodukt (bnp) vil skrumpe med 47 milliarder kroner, hvis begge sider forhøjer toldsatser med 25 procent.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Lige nu kan man dog ikke vide sig sikker på, om der blot er tale om en forhandlingstaktik fra Trump, eller om det rent faktisk vil materialisere sig, konstaterer Lukas Lausen.

Uanset hvad, står organisationen klar til at rådgive dansk erhvervsliv.

Den danske dokumentarist Christopher Guldbrandsen har fulgt den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, i et år.

Det skal der komme en dokumentar ud af, skriver han i et opslag på X.

– (Jeg har fulgt ham, red.) fra han var en bare 34-årig kandidat, som var bedst kendt for sin succes i den nationale badmintonliga. Men som ledte sit parti til en jordskredssejr og blev regeringsleder, lyder det.

– Nu står han over for en udfordring, der trodser alt. Truslen om en amerikansk invasion, hvor Donald Trump og Maga-bevægelsen vender deres kraft mod Amerikas allierede, splintrer verdensordenen og trækker Grønland ind i en konflikt, der er større end den selv.

Christopher Guldbrandsen skriver ikke, hvornår han forventer at udgive dokumentaren.

Han står allerede bag flere andre kendte dokumentarer, herunder “A Storm Foretold”, der går helt tæt på Trump-strategen Roger Stone.

Danskeren endte med at få et særligt indblik i Stone og hans rolle i stormløbet på Kongressen i 2021.

Stormløbet skete, cirka to måneder efter at demokratiske Joe Biden var blevet valgt som USA’s næste præsident frem for Donald Trump.

Aktivister havde samlet sig uden for Kongressen, hvor daværende vicepræsident Mike Pence efter planen formelt skulle overlevere nyheden om, at Joe Biden var valgets vinder, til kongresmedlemmerne.

En horde af vrede demonstranter endte dog med at bryde igennem politiets barrikader og trænge ind i kongresbygningen, The Capitol. Fem politibetjente døde i forbindelse med stormløbet.

Guldbrandsen befandt sig sammen med Trumps rådgiver, mens stormløbet fandt sted. Derfor er han siden blevet afhørt af en komité i Washington D.C., som har undersøgt stormløbet.

Dokumentaren om den grønlandske regeringsleder skal fungere som en opfølger til “A Storm Foretold”, skriver han videre.

– Filmen bliver en opfølger til “A Storm Foretold” og fortsætter undersøgelsen af Amerikas transformation og dens indvirkning på demokrati overalt.

Søndag er priserne hævet i hele landet på flere billetter til offentlig transport.

Det er enkeltbilletter, Rejsekort, Pendlerkort, Pendler20, Pensionistkort og Plustur, der stiger.

Stigningerne på enkeltbilletter til voksne gælder eksempelvis for fire, fem og seks zoner. Billetterne stiger med to kroner til henholdsvis 40 kroner, 46 kroner og 50 kroner.

Samme zonebilletter stiger, hvis man bruger Rejsekortet. Her er prisstigningen ligeledes to kroner.

Pendlere, der rejser på et såkaldt Pendlerkort, skal også justere budgettet. Her gælder stigningerne på to, tre og fire zoner, hvor billetterne stiger med henholdsvis 5 kroner, 20 kroner og 25 kroner per 30 dages kort.

Prisændringerne blev præsenteret for offentligheden tilbage i november af Din Offentlige Transport (DOT), der er et samarbejde mellem Movia, Metroselskabet Letbanen og DSB.

Dengang forklarede Stine Sander, kommerciel direktør i Movia og bestyrelsesformand for DOT, at man er klar over kundernes ønsker, om at “det skal være nemt at komme rundt og til en fair pris”.

– Derfor har vi fordelt prisjusteringerne så jævnt som muligt, så langt de fleste rejser kun bliver få kroner dyrere, sagde hun dengang i pressemeddelelsen.

De nye billetpriser gælder for bus, tog, letbane og metro.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tager de kommende fem dage på rundrejse hos europæiske kolleger for at diskutere sikkerhedssituationen i Arktis.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse søndag morgen.

Søndag lægger han ud med et besøg hos den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide, i Oslo, hvorefter turen går til London og efterfølgende Stockholm.

– I en urolig og uforudsigelig verden har Danmark brug for nære venner og allierede, siger han i meddelelsen.

– Det er Norge, Storbritannien og Sverige, og jeg vil bruge mine møder til at takke for den store opbakning, som kongeriget har fået i en vanskelig tid.

– Fælles for vores lande er, at vi alle er enige om, at Natos rolle i Arktis skal styrkes, og jeg ser frem til at drøfte hvordan.

Besøgene finder sted, på et tidspunkt hvor USA’s præsident, Donald Trump, har skærpet retorikken omkring sit ønske om at overtage Grønland.

Så sent som lørdag skrev han på Truth Social, at Danmark og en række europæiske lande vil blive ramt af ti procent told på grund af uenighederne om Grønland.

Foruden Danmark står den nye toldsats til at ramme Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland fra 1. februar.

– Verdensfreden er på spil!, lød det i et opslag på Trumps egen sociale medieplatform, Truth Social, lørdag.

– Kina og Rusland vil have Grønland, og det kan Danmark ikke gøre noget ved. De har to hundeslæder som beskyttelse, skrev han i opslaget.

Udmeldingen kom som en overraskelse for Lars Løkke Rasmussen, udtalte han lørdag.

– Formålet med den øgede militære tilstedeværelse i Grønland, som præsidenten henviser til, er jo netop at øge sikkerheden i Arktis. Vi er i tæt kontakt med EU-Kommissionen og vores øvrige partnere om sagen, sagde Løkke i en kommentar til Ritzau.

Danmark modtog efterfølgende støtte fra en lang række af europæiske allierede samt fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen.

EU-ambassadører er indkaldt til hastemøde i Bruxelles søndag om Grønland og de nye toldtrusler fra USA’s præsident, Donald Trump.

USA forsøgte i 2025 i al fortrolighed at få danske kolleger i Grønland til at udlevere informationer om militære installationer, havne og flybaser i Grønland.

Det skriver Berlingske på baggrund af dokumenter fra Forsvaret og Forsvarsministeriet, som avisen har set i en stærkt redigeret udgave af hensyn til rigets sikkerhed.

Kontakten skal være sket uden om de normale kanaler, som er Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og den danske militære ledelse, skriver avisen.

Ifølge Berlingske står der i dokumenterne, at en amerikansk militærperson to gange med seks dages mellemrum i januar 2025 bad den danske militære kommando i Grønland, Arktisk Kommando, om oplysninger.

Ifølge Berlingske handlede det efter alt at dømme om grønlandsk infrastruktur.

USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange det seneste år udtalt, at USA ønsker at overtage Grønland, og han har på det seneste skruet op for retorikken.

Lørdag skrev han på Truth Social, at Danmark og en række europæiske lande vil blive ramt af ti procent told på grund af uenighederne om Grønland.

Første gang der blev anmodet om information var den 16. januar 2025. Den 26. januar blev Forsvaret igen orienteret om, at den samme unavngivne person havde anmodet om flere informationer, skriver Berlingske.

Tidligere samme måned havde Trumps søn, Donald Trump Jr., besøgt Grønland. Det gjorde han den 7. januar 2025.

Det er ifølge Berlingske uklart, om der rent faktisk blev udleveret oplysninger til USA – og i så fald hvilke. Berlingske skriver, at det umiddelbart står klart, at de danske styrker i Grønland reagerede venligt og imødekommende over for ønskerne fra USA.

Forsvarsministeriet har ikke ønsket at kommentere sagen.

Den amerikanske ambassade i København siger til avisen, at det “ikke bør overraske nogen”, at USA har dialog og kontakt med partnere i Grønland og Danmark, “i takt med at vi arbejder sammen om at sikre sikkerheden i hele alliancen og i Arktis”.

Sikkerhedsstyrker i Guatemala arbejder på at få kontrollen tilbage over tre fængsler, efter at indsatte har taget mindst 46 mennesker som gidsler.

Det oplyser landets indenrigsminister, Marco Antonio Villeda, på et pressemøde.

Der er ingen meldinger om dræbte eller sårede blandt gidslerne, lyder det fra Villeda.

Gidslerne er primært fængselsbetjente, men der er også en psykolog iblandt, siger en unavngiven embedsmand i fængslet.

Villeda mener, at det var banden Barrio 18, der koordinerede oprørene i alle tre fængsler på én gang. Indenrigsministeren hævder, at urolighederne begyndte, fordi Barrio 18’s bandeleder vil flyttes til et andet fængsel med bedre faciliteter.

I en udtalelse fra indenrigsministeriet lyder det, at oprørene er en direkte reaktion på tiltag, der har frataget privilegier fra bandeledere.

Indenrigsministeren vil ikke give efter, siger han.

– Jeg kommer ikke til at lave aftaler med nogen terrorgrupper. Jeg kommer ikke til at give efter for den her afpresning, og jeg kommer ikke til at genindføre deres privilegier, i bytte for at de stopper det, de har gang i, siger Villeda.

I det topsikrede fængsel Renovacion 1 i Escuintla i den sydlige del af Guatemala har politi og soldater omringet fængslet, og ambulancer og beredskabskøretøjer står klar til at gribe ind, hvis det bliver nødvendigt.

Nogle af de indsatte var iført fængselsdragter, men de fleste havde tanktops eller t-shirts og shorts på med deres ansigter dækket af masker fra stykker af tøj, da de blev set kigge ned fra fængslets vagttårne.

En maskeret indsat, der talte bag pigtråd, sagde, at de indsatte ikke er i sikkerhed i fængslet og kræver at blive forflyttet.

– De kan ikke engang garantere deres egen sikkerhed, så hvordan skal de kunne garantere vores?, spurgte han og henviste til fængselsmyndighederne.

Gidselstagninger af fængselsbetjente har tidligere fundet sted i det mellemamerikanske land. Der er dog tale om et markant større antal gidsler end ved tidligere hændelser.

Reuters

Tre mænd er natten til søndag blevet stukket med kniv på en natklub i det indre København.

Det oplyser vagtchef Mads Østermark fra Københavns Politi.

– Vi er massivt til stede dernede. Vi sikrer spor og taler med vidner, siger han.

Politiet fik anmeldelsen omkring klokken 03.45.

To af de sårede er stukket i benet, mens den tredje er stukket i maven.

Manden, der er blevet ramt i maven, er stabil, lyder det fra vagtchefen.

Ofrene er mellem 20 og 30 år, fortæller politiet.

Knivstikkeriet er fundet sted på natklubben Chateau Motel, der ligger på Knabrostræde.

Københavns Politi oplyser til TV 2, at der er tre anholdte i sagen.

Demokraternes minoritetsleder i Senatet, Chuck Schumer, vil forsøge at blokere for de toldsatser, som USA’s præsident, Donald Trump, har truet med mod Danmark og en række andre europæiske lande.

– Donald Trumps hovedløse toldsatser har allerede drevet priserne op og skadet vores økonomi, og nu gør han det værre, siger Schumer i en udtalelse lørdag.

– Det er utroligt, at han vil fordoble dumheden ved at pålægge vores nærmeste allierede toldsatser på grund af sin verdensfjerne mission om at overtage Grønland, tilføjer han.

Demokraterne vil fremsætte lovgivning for at blokere for toldsatserne, før de gør mere skade på amerikansk økonomi og forholdet til USA’s allierede i Europa, fortæller topdemokraten.

Det fremgår ikke, hvordan han og Demokraterne har tænkt sig at blokere for toldsatserne.

Trump annoncerede lørdag på Truth Social, at USA fra 1. februar vil indføre en told på ti procent på varer fra otte europæiske lande – herunder Danmark – på grund af uenighederne om Grønland.

Tolden vil ifølge den amerikanske præsident stige til 25 procent fra 1. juni, hvis der ikke inden da er indgået en aftale om, at USA køber Grønland.

Der er også modstand mod Trumps toldtrussel andre steder i den amerikanske kongres.

Formændene for Senatets Nato-observatørgruppe i USA, demokraten Jeanne Shaheen og republikaneren Thom Tillis, der tidligere på ugen var på besøg i Danmark, kritiserer beslutningen om at indføre told mod europæiske lande.

Det fremgår af en udtalelse på Senatets hjemmeside.

– Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland, Finland, Sverige, Danmark og Norge er USA’s tætteste allierede.

– De er vores Nato-allierede, som har kæmpet ved vores side, er døde sammen med os og har gjort USA mere sikkert og mere velstående, lyder det.

Donald Trump har gentagne gange gjort det klart, at USA ønsker at få fingre i Grønland.

Den syriske hær har fortsat sin fremrykning ind i kurdiskkontrolleret territorium, selv om USA har opfordret til at standse offensiven i byerne, der ligger i det nordlige Syrien.

Det oplyser Syriens statslige nyhedsbureau natten til søndag.

Hæren har ifølge nyhedsbureauet erobret den nordlige by Tabqa og den tilstødende dæmning, der er den største i landet, fra kurdisk-ledede grupper.

De syrisk-kurdiske myndigheder har ikke bekræftet, at de har mistet kontrollen over områderne, og det er uklart, om kampene stadig står på.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra den kurdiskdominerede milits SDF.

Syriske styrker har i flere dage samlet sig omkring en gruppe landsbyer vest for Eufrat-floden og har opfordret SDF-soldater, der er udstationeret i området, til at flytte deres styrker til flodens østlige bred.

SDF-soldater trak sig fra området tidligt lørdag.

Den oprindelige tilbagetrækningsaftale omfattede byen Deir Hafer og nogle tilstødende landsbyer.

Da SDF trak sig tilbage, og de syriske soldater rykkede ind, var det relativt problemfrit, og indbyggerne fejrede deres ankomst.

Det statslige syriske olieselskab oplyste efterfølgende, at de nærliggende oliefelter Rasafa og Sufyan var blevet erobret af hæren og nu kunne sættes i drift igen.

Men aftalen blev ikke holdt, mener SDF.

Efterfølgende beskyldte militsen nemlig syriske soldater for at bryde aftalen og fortsætte fremrykningen længere mod øst ind i byer og oliefelter, der ikke var del af aftalen. Det gælder blandt andet Tabqa, som hæren erobrede lørdag.

Brad Cooper, der er chef for det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, skriver i et opslag på X, at Syriens hær bør “indstille enhver offensiv handling i områder” mellem byen Aleppo og byen Tabqa.

USA har måttet justere sin Syrien-politik, efter at landet skiftede hænder i december 2024.

Amerikanerne har i årevis støttet SDF, der kæmpede mod det selvudnævnte kalifat Islamisk Stat. Nu støtter USA Syriens nye præsident, Ahmed al-Sharaa, der har lovet at samle landet.

Lokale kurdiske myndigheder er dog skeptiske over for hans administration. Formålet med den syriske hærs fremrykning er at lægge pres på kurderne og få dem til at forhandle om en integration i den syriske regering.

Al-Sharaa har tidligere på ugen erklæret kurdisk for et nationalt sprog og dermed givet kurderne flere rettigheder.

Reuters

En 20-årig kvinde meldes dræbt natten til søndag i et russisk droneangreb på Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Det oplyser regionale embedsmænd.

– Der er meldinger om én person, der er blevet dræbt som følge af et fjendtligt droneangreb på et privat hus, skriver Kharkivs borgmester, Іhor Terekhov, på platformen Telegram.

Kharkivs guvernør, Oleh Synjehubov, oplyser, at en drone har angrebet boligen, hvilket har dræbt en 20-årig kvinde og såret en anden person.

En 41-årig kvinde har ifølge guvernøren også fået det, som han betegner som en akut stressreaktion.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger om angreb.

Kharkiv modstod russiske forsøg på at erobre byen i begyndelsen af krigen i 2022 og har siden ofte været mål for angreb.

Kharkiv er ikke det eneste område, hvor der er meldinger om angreb natten til søndag.

I den nordøstlige Sumy-region oplyser redningstjenesterne, at tre kvinder og et syvårigt barn blev såret under et luftangreb på et boligkvarter.

I Odesa-regionen melder lokale embedsmænd om endnu et russisk angreb – igen rettet mod kritisk infrastruktur.

Angrebene finder sted, efter at ukrainske forhandlere lørdag ankom til USA for at mødes med præsident Donald Trumps administration om, hvordan den snart fire år lange krig kan få en ende.

Samtalerne ventes at dreje sig om sikkerhedsgarantier og genopbygning efter krigen.

Krigen i Ukraine er Europas værste konflikt siden Anden Verdenskrig.

Donald Trump sagde for nylig i et interview med nyhedsbureauet Reuters, at Ruslands præsident er klar til at afslutte krigen, mens den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er mere tilbageholdende.

Trump sagde direkte, at Zelenskyj er årsagen til, at de amerikansk-ledede forhandlinger om fred endnu ikke har stoppet krigen.

AFP

Det amerikanske militær udførte fredag et angreb i det nordvestlige Syrien, hvor en al-Qaeda-leder, der havde forbindelse til et angreb på amerikanske soldater i Syrien sidste måned, blev dræbt.

Det oplyser USA’s militærs centrale kommando (Centcom) på det sociale medie X.

Ifølge Centcom havde manden, der hed Bilal Hasan al-Jasim, direkte forbindelse til en person, som kommandoen betegner som en Islamisk Stat-terrorist, der var ansvarlig for angrebet.

– Bilal Hasan al-Jasim var en erfaren terrorleder, der planlagde angreb og var direkte forbundet med den IS-skytte, som i sidste måned dræbte og sårede amerikansk og syrisk personel i Palmyra i Syrien, skriver Centcom.

To amerikanske soldater og en amerikansk tolk blev dræbt, og tre personer såret i angrebet, der fandt sted 13. december 2025 i Syrien.

Den formodede gerningsmand blev dræbt på stedet. Centcom meldte efterfølgende, at der var tale om et medlem af den militante gruppe Islamisk Stat (IS).

Men de syriske myndigheder mistænker, at flere havde forbindelse til angrebet og har efterfølgende anholdt fem personer.

Som reaktion på angrebet iværksatte Centcom omfattende angreb i Syrien, lyder det i opslaget.

Operationen, der er døbt “Hawkeye Strike”, har ført til angreb på over 100 IS-mål, heriblandt infrastruktur og våbenkamre, skriver Centcom.

USA har siden 2014 haft soldater udstationeret i Syrien for at hjælpe med at bekæmpe Islamisk Stat.

Da Islamisk Stat havde mest magt fra 2014 til 2017, sad gruppen på store dele af Syrien og Irak, hvor millioner levede under det hårdhændede islamistiske styre.

Det såkaldte IS-kalifat kollapsede dog i 2019 i Irak og i Syrien efter en militærindsats med USA i spidsen.

Der har få gange været meldinger om angreb udført af IS i de områder af Syrien, som kontrolleres af den nye syriske regering, der overtog magten, efter Assad-styret kollapsede i slutningen af 2024.

Israel er langt fra tilfreds med sammensætningen af det nye fredsråd, der skal spille en afgørende rolle i at overvåge de næste skridt i Gazastriben.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den sjældne kritik fra Israel, som er USA’s allierede i Mellemøsten, lyder, at sammensætningen af det såkaldte “Gaza Board of Peace” ikke “var koordineret med Israel og er i strid med landets politik”.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har bedt landets udenrigsminister om at tage kontakt til USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, men giver ikke yderligere detaljer.

Rådet skal føre tilsyn med den midlertidige styring af Gazastriben efter krigen.

USA’s præsident, Donald Trump, er selv formand for rådet, som blandt andre tæller USA’s udenrigsminister, USA’s særlige udsending Steve Witkoff, Trumps svigersøn Jared Kushner og den tidligere britiske premierminister Tony Blair.

Med på listen er også en diplomat fra Qatar, en efterretningschef fra Egypten og Tyrkiets udenrigsminister, skriver Politico.

Alle tre lande har fungeret som mæglere i krigen mellem Israel og den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse, der begyndte i oktober 2023.

Tyrkiet har et anstrengt forhold til Israel, men gode relationer til Hamas, og kan spille en vigtig rolle i at overtale den militante bevægelse til at afgive magten i Gazastriben og lade sig afvæbne, skriver Politico.

Den militante palæstinensiske gruppe Islamisk Jihad kritiserer også sammensætningen af Trumps nye fredsråd. Gruppen mener, at fredsrådet tjener Israels interesser, skriver AFP.

Offentliggørelsen af medlemmerne af rådet kommer, få dage efter at fase to af den amerikanske 20-punktsplan for fred i Gazastriben blev sat i gang.

Næste fase går fra våbenhvile til afvæbning af Hamas, hvis angreb på Israel i 2023 udløste krigen i Gazastriben, der har kostet tusindvis af mennesker livet.

I fredsplanen, som Trump fremlagde sidste år, fremgik det, at Gazastriben skal styres af en midlertidig upolitisk, palæstinensisk komité.

Over den komité skal “Gaza Board of Peace” være.

Ifølge Bloomberg ønsker Trump, at hvert land, der ønsker en permanent plads i det nye fredsråd, bidrager med mindst én milliard dollar – godt seks milliarder kroner.

Formændene for Senatets Nato-observatørgruppe i USA, demokraten Jeanne Shaheen og republikaneren Thom Tillis, der tidligere på ugen var på besøg i Danmark, kritiserer beslutningen om at indføre told mod europæiske lande.

Det fremgår af en udtalelse på Senatets hjemmeside:

– Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland, Finland, Sverige, Danmark og Norge er USA’s tætteste allierede. De er vores Nato-allierede, som har kæmpet ved vores side, er døde sammen med os og har gjort USA mere sikkert og mere velstående.

De var en del af en delegation, der tidligere på ugen besøgte Christiansborg. I delegationen var 11 amerikanske kongresmedlemmer – ni demokrater og to republikanere.

Efter mødet stod budskabet klart: Danmark og Grønland ønsker at samarbejde med USA, skriver Shaheen og Tillis i udtalelsen.

– Der er hverken behov for eller ønske om et dyrt opkøb eller en fjendtlig militær overtagelse af Grønland, når vores danske og grønlandske allierede er ivrige efter at arbejde sammen med os om arktisk sikkerhed, kritiske mineraler og andre prioriteter inden for rammerne af langvarige traktater.

– Når vi igen mødes med vores kolleger i Senatet, vil vi viderebringe de perspektiver, som er blevet delt af danske og grønlandske embedsmænd, samt af de oprindelige folk, der lever med Grønlands realiteter hver eneste dag, lyder det.

USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede lørdag, at han indfører told på ti procent på varer fra Danmark og flere andre europæiske lande fra 1. februar, indtil der er indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland.

Fra 1. juni 2026 vil tolden blive øget til 25 procent, lød det.

Det har vakt røre i Europa og ført til, at flere EU-politikere har meldt sig klar til at standse godkendelsen af EU’s handelsaftale med USA.

Den delegation af senatorer, der besøgte Danmark, havde på forhånd meddelt, at den bakkede fuldt op om Danmark og Grønland.

Eksperter har påpeget, at senatorerne ikke har særligt stor indflydelse på Trump.

Lovgivere i EU er klar til at standse godkendelsen af EU’s handelsaftale med USA, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, vil straffe Danmark og en række europæiske lande med ekstra told på grund af Grønland.

Det skriver medierne Politico og Bloomberg.

Formanden for Det Europæiske Folkeparti (EPP), der er den største politiske gruppe i EU-Parlamentet, skriver lørdag på X, at en aftale med USA ikke længere er mulig på grund af Trumps trusler.

EU’s aftale om at sænke tolden på amerikanske produkter bør lægges på is, lyder det fra formanden Manfred Weber.

– EPP er positivt indstillet over for handelsaftalen mellem EU og USA, men i lyset af Donald Trumps trusler vedrørende Grønland er det ikke muligt at godkende aftalen på nuværende tidspunkt.

– De 0 procent toldsatser på amerikanske produkter skal sættes i bero, skriver Manfred Weber.

Donald Trump skrev fredag på Truth Social, at han vil lægge ti procent told på varer fra Danmark og flere andre europæiske lande fra 1. februar, indtil der er indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland.

De øvrige lande er Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Fra 1. juni 2026 vil tolden blive øget til 25 procent, lød det fra Trump, som gentagne gange har ytret et ønske om at få kontrol over Grønland.

EU’s handelsaftale med USA blev indgået i sommer, men den mangler fortsat EU-Parlamentets godkendelse.

Hvis EPP slutter sig til de mere venstreorienterede politiske grupper i parlamentet, vil de sandsynligvis have stemmer nok til at forsinke eller blokere for godkendelsen, skriver Bloomberg.

En højlydt gruppe af EU-lovgivere har længe kritiseret aftalen og argumenteret for, at den var for skæv til fordel for USA.

Valérie Hayer, som er leder af den liberale Renew-gruppe i EU-Parlamentet, ønsker heller ikke at godkende handelsaftalen med USA, skriver hun lørdag aften på X.

Samme melding kommer fra Iratxe García Pérez, formand for den socialdemokratiske S&D-gruppe i EU-Parlamentet, på X.

Bernd Lange, der er formand for EU-Parlamentets handelsudvalg, mener også, at arbejdet med handelsaftalen bør sættes på pause.

– En ny linje er blevet overskredet. Uacceptabelt. Parlamentets arbejde med at få implementeret aftalen bør suspenderes, indtil USA stopper truslerne, skriver Bernd Lange på X.

DR’s datingprogram “Hotel Romantik” blev den helt store vinder, da Reality Awards lørdag aften hædrede dansk reality-tv ved en prisuddeling i Falkoner Salen på Frederiksberg.

Det skriver B.T.

DR-programmet modtog priserne for Årets Vært, Årets Bemærkning, Årets Caster og Årets Bedste Karakterdrevne Program.

I “Hotel Romantik” blev 20 ældre singler indlogeret på et hotel i Schweiz med det mål at finde kærligheden igen.

Programmets værter, ægteparret Sofie Linde og Joachim Ingvorsen, fik sammen prisen for Årets Vært.

– Det er første gang, vi prøver at vinde en Reality Award. Tusind tak, lød det ifølge B.T. i en fælles videohilsen fra parret, som ikke var til stede ved prisuddelingen i Falkoner Salen.

Deltagere fra programmet stimlede derimod sammen på scenen for at modtage prisen, da “Hotel Romantik” blev kåret som Årets Bedste Karakterdrevne Program.

Prisen for Årets Bedste Konkurrencedrevne Program gik til gengæld til Viaplays “Paradise Hotel”, som er en gammel kending inden for reality-tv.

Hele 21 sæsoner har “Paradise Hotel” bag sig. Og mens deltagerne i “Hotel Romantik” er ældre singler, lægger “Paradise Hotel” hus til yngre singlers eskapader i Mexico.

Andre priser, der blev uddelt ved Reality Awards, var blandt andet Årets Kvindelige Deltager og Årets Mandlige Deltager.

Førstnævnte gik til Christel Trubka, der blandt andet har deltaget i “Paradise Hotel”, mens prisen for Årets Mandlige Deltager gik til Lenny Pihl, der har gjort sig bemærket i “Sommer i Magaluf” og “Christels Paradis”.

Endelig gik Æresprisen til Jakob Kjeldberg, der i en årrække har været vært på “Robinson Ekspeditionen”.