Seneste nyheder

Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen skød onsdag Denmark Open i gang ved at vise, at han er tilbage på niveau med de bedste i verden.

Det skete, da han i et velspillet opgør avancerede med en sejr i to sæt 21-19, 21-12 over Chou Tien-Chen fra Taiwan, der ligger nummer fem i verden.

Den hårde modstand i første runde skyldes, at Axelsen stort set ikke har spillet badminton i det seneste halve år.

Tilbage i april blev han opereret for en drilsk rygskade, og først for en lille måneds tid siden gjorde han comeback ved en turnering i Hongkong.

Axelsen tabte stort i sin første kamp, men ved China Masters kort efter så man glimt af hans klasse, og den viste, at han altså for alvor er tilbage onsdag aften på hjemmebanen i Odense.

Det var ellers Chou, der startede klart bedst og undervejs i første sæt opbyggede en føring på 15-8, men så kom Axelsen i gang.

Danskeren viste det niveau, som han over en lang periode dominerede verdenstoppen med, og så var han pludselig foran 19-16.

På den anden sætbold sikrede Axelsen første stik, da hans smash akkurat havde fat i sidelinjen, og så løftede taget sig for alvor i den fyldte hal i Odense.

Chou Tien-Chen spillede faktisk ganske god badminton, men Axelsen var bare stærkere.

Det blev også tydeligt i et velspillet andet sæt, hvor danskeren viste, at han stadig mestrer alle spillets facetter.

Både defensiven og netspillet sad for Axelsen, der samtidig krydrede det med et par velplacerede smasher. Samtidig lignede han overhovedet ikke en, der var hæmmet i sine bevægelser efter den længerevarende rygskade.

Efter 10 ud af 11 point vundet i træk afgjorde danskeren kampen, da han på den anden matchbold pressede Chou Tien-Chen til at sende fjerbolden i nettet.

Kapitalfondene Permira og Nordic Capital hæver prisen på deres tilbud om at opkøbe Bavarian Nordic.

Samtidig udskydes fristen for at acceptere tilbuddet yderligere.

Det oplyser den danske medicinalvirksomhed i en børsmeddelelse.

De to kapitalfonde lagde tilbage i slutningen af juli et tilbud på bordet, der lød på 233 kroner per aktie. Det hæves nu til 250 kroner, og ifølge meddelelsen er det fondenes “sidste og bedste” pris.

Købstilbuddet på 233 kroner blev mødt med en del kritik, blandt andet fordi flere aktionærer mente, at aktierne var prissat for lavt.

Deadline udskydes desuden til 5. november klokken 17.00 dansk tid.

Fristen er allerede tidligere skudt med flere uger.

Tilbuddet løb i første omgang frem til 30. september, hvorefter det blev forlænget til 14. oktober, og nu flyttes det yderligere tre uger.

For at gennemføre opkøbet kræves der opbakning fra 75 procent af virksomhedens aktionærer.

Til at begynde med var målet, at mindst 90 procent skulle sige ja til tilbuddet om at sælge deres aktier, før fondenes tilbud stod ved magt.

Den ændring skyldtes formentlig, at virksomhedens hovedaktionær, pensionsselskabet ATP, meldte ud, at man ikke var interesseret i at sælge på baggrund af det gældende tilbud.

ATP ejer mere end 10 procent af Bavarian Nordic i dag og kunne dermed reelt blokere for en gennemførelse af det oprindelige købstilbud.

I og med at de to kapitalfonde går efter et ejerskab på 75 procent af aktierne, åbner det en mulighed for, at ATP og andre aktionærer også kan beholde deres aktier efter en eventuel gennemførelse af købstilbuddet.

Ud over kritikken fra ATP har også Dansk Aktionærforening samlet en gruppe modstandere under kampagnen “Nej tak til kurs 233”.

Foreningen hævder ifølge Børsen at have opbakning fra knap 5000 private aktionærer.

Bavarian Nordics bestyrelse har gennem hele forløbet opfordret aktionærerne til at sige ja til tilbuddet.

Bavarian Nordic-aktien lå ved børslukning onsdag omkring kurs 230.

Fire personer er stukket af fra den svenske udlændingestyrelse – Migrationsverkets – faciliteter i Ljungbyhed i Skåne natten til tirsdag.

Ifølge det svenske medie TV 4 er en af de undslupne en dansk statsborger i 30’erne.

Svensk politi kender ham, og han beskrives som en del af bandemiljøet.

Det svenske medie SVT skriver, at de fire er stukket af fra faciliteter, hvor man afventer udvisning af Sverige.

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT var det personale, der slog alarm, da gruppen var ved at flygte igennem hegnet i et udendørs rygebur.

De fik hjælp udefra til at skære hul i hegnet med værktøj, lyder det.

SVT skriver, at der blev brugt en vinkelsliber i forbindelse med flugten.

Personalet overholdt procedurerne og holdt sig på afstand af gruppen af sikkerhedshensyn ifølge TT.

Sagen er efterfølgende blevet meldt til politiet. Ud over de fire undslupne personer mistænkes to andre for at have hjulpet med flugten.

Det siger efterforskningslederen Martin Östling til TV 4.

– Det virker helt åbenlyst, at de havde kontakt med de indsatte. Det er rimeligt at tro, at det er blevet gennemført efter en hel del planlægning, siger han videre.

Maria Lindgren, som er sektionschef hos Migrationsverkets region syd, siger til SVT, at både myndigheden og politiet nu har gang i en efterforskning af hændelsen.

De fire er desuden efterlyst af politiet.

Faciliteterne i Ljungbyhed åbnede i 2019, og flugt fra stedet er ifølge sektionschefen usædvanligt. Hun fortæller til SVT, at man har haft nogle flugtforsøg.

Men indtil nu har der kun været en gennemført flugt kort efter åbningen.

Et vildsvin, der onsdag er gået frit rundt i Brabrand nær Aarhus, er blevet skudt.

Det skriver TV2 Østjylland.

Naturstyrelsen bekræfter over for Ritzau, at styrelsen onsdag blev kontaktet af Østjyllands Politi, der bad om hjælp til at aflive et vildsvin.

En konsulent fra styrelsen har efterfølgende formidlet kontakt til en jæger, der har skudt dyret.

– Det er blevet skudt med en riffel. Efterfølgende stak en hundefører en kniv i det for at være sikker på, at det var helt dødt, siger reporter Lene Ravn til TV2 Østjylland.

Dyret blev i første omgang observeret af flere borgere i området, der efterfølgende har kontaktet politiet.

Ifølge Naturstyrelsen skal vildsvin i naturen skydes hurtigst muligt for at forhindre spredning af sygdommen afrikansk svinepest.

– Strejfende og undslupne vildsvin udgør en trussel, der vil kunne få store økonomiske konsekvenser for dansk svineeksport, fremgår det af Naturstyrelsens hjemmeside.

Det er endnu uklart, hvor vildsvinet er kommet fra.

Naturstyrelsen oplyser, at dyret ikke kommer fra nogle af styrelsens naturområder.

Teknik og Miljø i Aarhus Kommune oplyser til TV2 Østjylland, at vildsvinet ikke kommer fra Marselisborg Dyrehave, hvor der er indhegnede vildsvin.

TV2 Østjylland skriver, at dyret er øremærket.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening blev vildsvinet udryddet fra Danmark for omkring 200 år siden.

Der kommer dog jævnligt vildsvin over grænsen fra Nordtyskland.

Vildsvin kan veje helt op til 200 kg og blive 20 år gammelt.

I udlandet bruges tæmmede vildsvin til at opspore de kostbare spisesvampe trøfler, skriver Danmarks Naturfredningsforening på sin hjemmeside.

Dette års Denmark Open blev en kort fornøjelse for den danske herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen.

Makkerparret tabte i turneringens første runde i tre sæt, 17-21, 21-13, 15-21, til Hsiang Chieh Chiu og Chi-Lin Wang fra Taiwan, der ligger nummer 21 på verdensranglisten.

Dermed bliver der ikke en gentagelse af sidste års finaleplads i turneringen for Astrup og Skaarup, der var seedet som nummer fire i turneringen og i august vandt VM-bronze.

Optakten har dog ikke været optimal for den danske double, hvor Kim Astrup har døjet med en skade. Det var også til at se i store dele af kampen, at Astrup og Skaarup manglede rytme.

I første sæt var det særligt en periode midt i sættet, hvor taiwaneserne vandt otte point i træk og kom foran 15-9, der blev afgørende.

Selv om danskerne kæmpede, kunne de ikke lukke det hul, og på den tredje sætbold afgjorde Chiu og Wang det.

Fra andet sæts begyndelse var der allerede langt bedre takter at spore hos Astrup og Skaarup.

Danskerne virkede meget bedre tilpas på banen og styrede samtlige dueller. På den første sætbold sørgede makkerparret for at fremtvinge et tredje og afgørende sæt.

Her var det i starten danskerne, der var i styring. Det var ikke mange dueller, der var på mere end et par slag, og derfor var det særligt skarpheden ved nettet, der ofte gjorde udslaget.

Og undervejs i det afgørende sæt fandt taiwaneserne rytmen i det spil.

Bagud 10-12 vandt Chiu og Wang seks point i træk, og det var afgørelsen.

Astrup og Skaarup kunne ikke rejse sig fra det, og på den første matchbold var det overraskende danske exit en realitet.

Flere Nato-lande har tilsluttet sig Natos såkaldte PURL-initiativ. Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Udmeldingen kommer efter et møde i Ukraine Defence Contact Group, hvor formålet netop var at sikre avancerede våben til Ukraine, der fortsætter den nu tre år og syv måneder lange kamp mod de russiske invasionsstyrker:

Initiativet giver europæiske Nato-lande mulighed for at købe avancerede våben i USA, som derefter bliver doneret til Ukraine.

– Der er intet alternativ til de amerikanske våben, siger Mark Rutte.

Han glæder sig derfor over, at kredsen af lande i PURL-initiativet vokser.

Det står for Prioritized Ukraine Requirements List (PURL).

– Vi startede dagen med de originale seks allierede lande i PURL-initiativet. Det er Tyskland, Holland, Canada, Sverige, Norge og Danmark.

– Men efter dagens møde har vi halvdelen af Nato-landene med. Der er nu 16 til 17 lande, der nu forpligter sig på PURL-initiativet, siger Mark Rutte.

Landets udenrigsminister og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, er onsdag eftermiddag med til at slå danmarksrekorden i antal seere på en såkaldt stream.

Det sker på hjemmesiden Twitch med streameren SondergaardLol, hvis borgerlige navn er Rasmus Søndergaard.

Onsdag eftermiddag har over 22.000 brugere set med samtidigt, mens Lars Løkke Rasmussen og Rasmus Søndergaard taler om løst og fast for rullende kamera.

Indtil i dag var rekorden på det danske Twitch, at cirka 20.000 så med direkte i en stream.

En stream på Twitch er et koncept, hvor en person sidder foran sin computer og et webcam, mens samtaler og handlinger på computeren optages og sendes live til seere online.

I denne omgang har SondergaardLol givet sig selv den udfordring, at han vil livestreame sig selv foran computeren uafbrudt i 14 dage.

Til formålet har han lejet et hus og to kokke, der går i baggrunden og laver mad.

Det glæder Lars Løkke Rasmussen, der ankommer i jakkesæt og slips uden at have fået frokost.

Han tager derfor for sig af de små snacks med lufttørret skinke.

Formatet indbyder til mere uformelle samtaler mellem værten SondergaardLol og udenrigsministeren.

Eksempelvis fortæller Lars Løkke Rasmussen om, at han aldrig har været oppe at slås – selv om det har været tæt på.

Han beretter også om, at han sidste år tog 100 såkaldt hvide dage, hvor han ikke drak alkohol.

Det gjorde han for at tabe sig. Udenrigsministeren vil dog stadig gerne tabe sig ti kilo yderligere, siger han, da han præsenteres for et ældre billede.

Her var han “for fed”, som han selv siger.

– Når der er valgkamp plejer jeg at “slimme ned”.

SondergaardLol spørger også Lars Løkke Rasmussen, hvilket segment han som politiker har mest succes hos.

– Jeg har en stærk målgruppe i kvinder plus 50 år, griner han foran kameraet, inden han indvender, at der reelt set nok er en overvægt af mandlige vælgere.

Lars Løkke Rasmussen beretter også om, at computerverdenen ikke er helt ny for ham.

Da han var indenrigsminister i begyndelsen af 2000’erne, kunne han blive så opslugt af spillet Sim City, at han blev oppe hele natten, selv om han skulle på job dagen efter.

I spillet bygger man en virtuel by, og Løkke noterede sig, at indbyggerne flyttede væk, hvis man satte skatten for højt.

Israel har onsdag udleveret ligene af 45 palæstinensere til Gaza.

Det oplyser det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i Gaza ifølge AFP.

Tirsdag blev der ligeledes overdraget 45 døde palæstinensere, og det samlede antal er således på 90.

Det er uklart, hvem de døde er, og hvorvidt de har mistet livet i israelsk fangenskab.

Udleveringen af ligene er en del af aftalen om våbenhvile mellem Israel og Hamas, skriver AFP.

Ligeledes som et led i aftalen blev otte lig udleveret af Hamas til Israel i løbet af mandag og tirsdag.

Syv af ligene er blevet identificeret til at være israelske gidsler, mens et enkelt lig ifølge Israels militær ikke matchede nogen af de gidsler, der har været i Hamas’ varetægt.

Aftalen om våbenhvilen i Gaza trådte i kraft fredag. Med den har Hamas forpligtet sig til at overdrage alle levende og afdøde gidsler.

De 20 overlevende gidsler blev frigivet mandag efter to års fangenskab.

Tirsdag lød meldingen fra Israel, at man på baggrund af den manglende udlevering af alle israelske gidsler ville indføre restriktioner mod nødhjælp i Gaza.

Onsdag morgen rapporterede den israelske tv-kanal Kan ifølge Reuters, at man vil annullere restriktionerne.

Israel har løsladt næsten 2000 palæstinensiske fanger. Heriblandt var langt de fleste tilbageholdte af de israelske myndigheder, mens 250 afsonede længere fængselsstraffe.

Indtil videre holder våbenhvilen i Gaza, hvor kampe og israelske angreb har været indstillet siden fredag.

Til gengæld har der de seneste dage været sammenstød mellem Hamas og klanmedlemmer i Gaza. Desuden har der cirkuleret optagelser af det, der ser ud til at være en offentlig henrettelse i Gaza By.

På videoen kan man ifølge CNN se maskerede mænd henrette otte mænd, der har bind for øjnene.

Flere af de maskerede mænd bærer grønne pandebånd, som bæres af Hamas’ medlemmer.

Den hollandske højrefløjspolitiker Geert Wilders, der er leder af det indvandrerkritiske Frihedspartiet, har genstartet sin valgkampagne forud for valget i slutningen af oktober.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Wilders droppede i sidste uge sine kampagneaktiviteter for sin egen sikkerheds skyld.

Det skrev han i et opslag på X.

Ifølge opslaget havde Hollands nationale anti-terroragentur underrettet ham om, at de to personer, der torsdag blev anholdt i Belgien under mistanke om at planlægge angreb mod politikere, også havde ham som mål.

Selv om agenturet ifølge opslaget ikke længere vurderer gruppen som en trussel, havde Wilders “en dårlig mavefornemmelse”, hvorfor han aflyste sine kampagneaktiviteter, skrev han.

Disse er nu genstartet.

I et nyt opslag på X skriver Wilders, at han føler en forpligtelse over for Hollands og Frihedspartiets vælgere, hvorfor han tager tilbage på kampagnesporet.

Her skriver han desuden, at han gennem mange år har været udsat for trusler og ikke længere kender følelsen af “personlig frihed”.

– Mit navn står på dødslister fra Taliban, al-Qaeda og IS (Islamisk Stat, red.). Og der kommer næsten dagligt nye trusler til. Ofte for mange til, at det er muligt at rejse sigtelser, skriver Wilders.

Ifølge dpa fører Frihedspartiet (PVV) i flere målinger med omkring 20 procent af stemmerne. Partiet blev det største ved valget i slutningen af 2023.

Efterfølgende blev partiet en del af en regeringskoalition med tre andre konservative partier: Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VVD), Ny Social Kontrakt (NSC) og protestpartiet Bonde-Borger-Bevægelsen (BBB).

I juni trak Frihedspartiet sig dog fra koalitionen over en strid om udlændingepolitik.

– Jeg tilsluttede mig den strengeste asylpolitik, ikke Hollands fald, og vores ansvar for dette kabinet ophører derfor i dette øjeblik, lød det dengang fra Wilders ifølge AFP.

Tidszonen i Grønland skal efter to år igen laves om.

Det er der opbakning til blandt politikerne i det grønlandske parlament, Inatsisartut, skriver Sermitsiaq.

De grønlandske politikere blev i 2022 enige om at ændre tidszonen fra 2023. Det skulle sikre, at der var lige lang tidsforskel i forhold til USA og Europa, lød det dengang.

Ændringen fik opbakning fra det grønlandske erhvervsliv, da der kun ville være tre og ikke fire timers tidsforskel til Europa.

Den nye tidszone trådte i kraft i marts 2023, og den betød, at Grønland ikke skiftede til vintertid i oktober 2023.

Den anderledes tidszone betød, at Grønland fik en anden tidszone, end man rent geografisk burde have.

Ifølge Sermitsiaq er det blevet kritiseret, at den nye tidszone har ført til mørkere morgener og lysere eftermiddage – særligt om vinteren.

Partierne Naleraq og Siumut står bag de aktuelle forslag om at ændre tidszonen tilbage igen. Sermitisiaq skriver, at Siumut begrunder forslaget med de sundhedsmæssige konsekvenser.

Naleraq, som er fortalere for grønlandsk selvstændighed, har glædet sig over opbakningen til ikke at følge den danske tidszone.

Forslaget om igen at skrue på urene forventes at være færdigbehandlet i november.

De grønlandske politikere fik mulighed for at ændre tidszonen i 2022, efter at man hjemtog området “tidens bestemmelse” fra Danmark.

Aktuelt er der tre timers tidsforskel mellem Danmark og Grønland.

Det betyder, at klokken er 12 i Grønland, når klokken er 15 i Danmark.

Hvis tidszonen ændres tilbage til den tidligere, vil der i stedet være fire timers forskel.

Hvis Rusland ikke er villig til at slutte fred med Ukraine på kort sigt, så er USA klar til at øge “omkostningerne” for Rusland.

Det siger USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth.

Udmeldingen kommer ved indledningen på mødet i Ukraine Defence Contact Group i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles onsdag.

– Hvis krigen ikke slutter. Hvis der ikke er en vej til fred på kort sigt, så er USA sammen med de allierede klar til at tage de nødvendige skridt til at påføre Rusland omkostninger for landets fortsatte aggression, siger Pete Hegseth.

Dermed sætter den amerikanske forsvarsminister streg under den tiltagende kritik fra Trump-administrationen af Ruslands modvilje mod at indlede reelle fredsforhandlinger.

Forud for et møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fredag har USA’s præsident, Donald Trump, ikke villet udelukke, at USA vil levere langtrækkende Tomahawk-missiler til Ukraine.

Tomahawk-missiler har en rækkevidde på 2500 kilometer, hvilket er langt nok til at ramme mål dybt inde i Rusland.

Ukraine efterspørger missilerne som supplement til Ukraines langtrækkende droner, så man kan ødelægge Ruslands militære infrastruktur længere inde i landet.

Pete Hegseth nævner ikke specifik Tomahawk-missiler eller andre konkrete våben, som USA vil give til Ukraine, men siger:

– Hvis vi må tage dette skridt, vil USA’s krigsministerium være klar til at levere på en måde, som kun USA kan, siger Pete Hegseth.

USA råder over en række af verdens mest avancerede våben. Det blev senest demonstreret, da USA den 22. juni angreb tre atomanlæg i Iran med særlige “bunker buster” bomber, der er beregnet til at ødelægge stærkt befæstede anlæg.

I forhold til Rusland vil USA dog alene forsyne Ukraine med våben, som landet derefter kan bruge mod Rusland.

– Vi er bevidste om, at den mest effektive afskrækkelse over for russiske aggression er et dødbringende, europæisk ledet Nato og et troværdigt ukrainsk militær, der kan forsvare sig selv.

– Vi ønsker fred gennem styrke, siger Pete Hegseth.

Han fastslår, at “krigen skal slutte”. Og ifølge Hegseth er Donald Trump den rigtige til at sørge for, at det sker:

– Som vi så det i Mellemøsten, så forstår præsident Trump at skabe fred i situationer, hvor fred synes langt væk.

– Krigen i Ukraine begyndte ikke på præsident Trumps vagt, men den vil slutte på hans vagt, siger Pete Hegseth.

Lederen af Centerpartiet i Sverige, Anna-Karin Hatt, træder tilbage efter mindre end et halvt år på posten som følge af trusler og had rettet mod hende.

Det oplyser hun onsdag på et pressemøde ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

– Det påvirker mig meget dybere, end jeg havde troet, at det ville gøre, siger hun.

Anna-Karin Hatt fortæller, at det ikke er på grund af en enkeltstående hændelse, men at det er det samlede billede, der har ført til beslutningen om at stoppe.

– At hele tiden føle, at man skal se sig over skulderen og ikke føle sig helt tryg, ikke engang i sit eget hjem, siger hun.

– Det er ikke en pris, jeg er villig til at betale.

Hun fortæller, at hun møder trusler og had “hver dag, døgnet rundt”, men vil ikke gå i detaljer om, hvilken form for trusler der er tale om.

– Men det handler ikke kun om trolde bag en skærm – det er kommet meget tættere på end det, siger hun.

Hatt oplyser ifølge TT, at hun ikke har indgivet en politianmeldelse.

Hun beskriver beslutningen om at træde tilbage som den sværeste i sit arbejdsliv.

Den 52-årige Anna-Karin Hatt efterfulgte Muharrem Demirok som leder for Centerpartiet 3. maj i år.

I Danmark har regeringen besluttet at sætte ind mod chikane af folkevalgte politikere, deres familier og andre personer i offentlige hverv.

I Berlingske præsenterede justitsminister Peter Hummelgaard (S) og indenrigsminister Sophie Løhde (V) tirsdag tre tiltag.

Det første handler om, at politikere skal have en direkte telefonlinje til politiet, hvor de kan ringe til en fast kontaktperson angående trusler og chikane.

Dertil skal politiet være mere til stede på sociale medier og forsøge at kontakte dem, der truer og chikanerer i kommentarspor. Her kan politiet i højere grad tage forebyggende samtaler med de, der skriver de gældende kommentarer.

Regeringen vil ydermere gøre det særskilt strafbart at kontakte pårørende uberettiget, skriver avisen.

TT

Novo Nordisk har indgået en aftale om købet af lægemidlet zaltenibart, som bruges mod sjældne blod- og nyresygdomme.

Det oplyser medicinalselskabet i en børsmeddelelse.

Handlen har i første omgang en værdi af 340 millioner dollar – svarende til 2,2 milliarder kroner.

Den samlede pris for midlet kan dog potentielt løbe op i 13,5 milliarder kroner, hvis forskellige kommercielle milepæle indfris.

Det er det amerikanske selskab Omeros, der sælger midlet.

Zaltenibart har gennemgået sit fase 2-forsøg og er dermed stadig under udvikling.

Det har indtil videre vist potentiale inden for behandling af den sjældne blodsygdom paroksystisk nokturn hæmoglobinuri, hvor immunforsvaret angriber og ødelægger ens røde blodceller.

Købet annonceres, i en periode hvor den danske medicinalgigant er ved at finde fodfæste igen efter en tumultarisk tid.

Novo Nordisk skilte sig i august af med topchef Lars Fruergaard Jørgensen, som siden er blevet erstattet af Mike Doustdar.

Afskeden med Lars Fruergaard Jørgensen skete, efter at Novos aktiekurs var blevet mere end halveret på godt et år. Derudover var der blevet skåret i vækstmålene.

Ved ansættelsen gav Doustdar i en udtalelse udtryk for, at Novo skulle til at fokusere på sin kerneforretning igen. Det vil sige diabetes og fedmebehandling.

Dermed skiller nyindkøbet sig ud fra den strategi.

Derudover har Novo Nordisk set sig nødsaget til at skære ind til benet ved at gennemføre en massefyring.

For godt en måned siden blev det meldt ud, at selskabet vil reducere antallet af medarbejdere med 9000 på verdensplan. 5000 stillinger skal nedlægges alene i Danmark.

Det skal give Novo en besparelse på otte milliarder kroner.

Nato vil øge sit droneforsvar.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde efter forsvarsministermødet onsdag.

– Nato vil gennemføre en række yderligere foranstaltninger mod droner, som vil opbygge, udvide og accelerere vores evne til at bekæmpe droner, siger Mark Rutte.

Han mener, at Nato-landenes samarbejde om at beskytte Danmark mod droner under de europæiske topmøder i begyndelsen af oktober er et godt eksempel til efterfølgelse.

Udmeldingen fra Rutte kommer, efter at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har foreslået, at EU-landene skal bygge en “dronemur”.

Der er dog ikke tale om, at Nato og EU er ved at træde hinanden over tæerne for at komme først med et droneforsvar, siger Rutte.

– Der er intet overlap. EU og Nato arbejder tæt sammen om droneforsvar, siger han.

Han fastslår dermed, at der kun bliver ét droneforsvar – men det bliver skabt af både Nato og EU og deres medlemslande.

– Natos styrke ligger i kapaciteter og militære beslutninger og hvad der skal til for at sikre den rigtige teknologi, og at vi lærer af ukrainerne.

– EU har sine styrker, når det gælder blød magt. EU har en styrke i det indre marked og i at sikre pengene er der. Jeg er glad for, hvad de gør, og de er glade for, hvad vi gør. Der er ingen overlap, siger Rutte.

Danmark donerer endnu en gang et større milliardbeløb til Ukraines kampkraft.

Denne gang er der tale om donationspakke 27, der afsætter 1,1 milliard kroner.

Pengene skal blandt andet gå til et maritimt bidrag til Ukraines flåde, vedligeholdelse af kampvogne og midler til uddannelse og træning.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

– Det er helt afgørende, at Danmark fortsat støtter Ukraines forsvarskamp med militær støtte på alle niveauer, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

Ud af det samlede beløb skal 400 millioner kroner bruges på uddannelses- og træningsmateriel til det ukrainske forsvar.

De resterende penge skal bruges til uspecificerede tiltag på det maritime område i Ukraines hær, ligesom at kampvogne skal vedligeholdes.

– Initiativerne bidrager samlet til at styrke Ukraines kampkraft, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen videre i meddelelsen.

De 1,1 milliard kroner er en udmøntning af et tidligere afsat beløb på 2,7 milliarder kroner, der skal udbetales fra 2025-2028.

Af de penge er der tidligere blevet udmøntet midler for 1,6 milliarder kroner til droner, ammunition og missiler via den ukrainske forsvarsindustri.

Pengene kommer fra Ukrainefonden, hvorfra der samlet er blevet truffet beslutning om at donere 70,3 milliarder kroner fra 2022-2028.

Etableringen af Ukrainefonden skete i marts i 2023.

Snart kan den være tom, og forsvarsminister Troels Lund Poulsen har tidligere givet udtryk for, at fonden kan blive genopfyldt i løbet af 2025.

– Jeg vil ikke afvise, at vi må se på at skaffe yderligere finansiering i 2025, end der allerede er afsat, sagde han i forbindelse med en donationspakke i begyndelsen af april.

Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, er onsdag eftermiddag ankommet til den russiske hovedstad, Moskva.

Her møder han for første gang siden sin magtovertagelse i december præsident Vladimir Putin.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

På mødet siger Putin til al-Sharaa, at Rusland er klar til at styrke sine bånd til Syrien, og han ønsker al-Sharaa tillykke med, at Syrien afholdt parlamentsvalg tidligere i oktober.

– Et særligt forhold har udviklet sig mellem vores lande over mange årtier, siger Putin på mødet.

Ahmed al-Sharaa stod i spidsen for oprørsbevægelsen Hayat Tahrir al-Sham (HTS), som i december sidste år væltede det daværende syriske regime og den daværende præsident, Bashar al-Assad.

Bashar al-Assad, som var en nær allieret af Putin, flygtede derefter til Rusland og menes i dag at leve i eksil i Moskva.

Tidligere onsdag sagde en syrisk regeringskilde til nyhedsbureauet AFP, at al-Sharaa vil udnytte sit besøg i Rusland til at bede om at få al-Assad udleveret.

Der er dog endnu ingen meldinger om, at det er sket.

Med al-Sharaas magtovertagelse i Syrien i december sluttede mere end 13 års borgerkrig, som begyndte med folkelige protester mod Assads mangeårige regime under Det Arabiske Forår i 2011.

Under krigen var Syrien en kampplads for flere udenlandske magter. Iran og Rusland støttede Assad-regimet, mens Tyrkiet og USA støttede forskellige væbnede oprørsgrupper.

Inden etableringen af Hayat Tahrir al-Sham, som blandt andet EU betegner som en terrororganisation, stod al-Sharaa i spidsen for al-Nusra-fronten.

Den bevægelse grundlagde han i 2012 i samarbejde med al-Qaeda. Ahmed al-Sharaa er selv tidligere medlem af al-Qaeda.

Ud over spørgsmålet om udlevering af al-Assad ventes al-Sharaa og Putin at drøfte, hvad der skal ske med Ruslands militærbaser i Syrien.

Regeringen har igen besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse med seks måneder.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse onsdag.

Årsagen til forlængelsen er den samme, som da man indførte den nye og nuværende grænseindsats i april 2023.

– Danmark står fortsat i en alvorlig sikkerhedssituation. Det vidner for mig om, at det mest ansvarlige er fortsat at tænke på, hvem vi åbner vores lands grænser for, så vi kan passe på danskerne, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).

– Derfor har regeringen besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland, for at sikre at politiet fortsat har det værktøj i kampen mod terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet.

Reglerne for Schengen-samarbejdet siger egentlig, at der som udgangspunkt skal være åbne grænser mellem EU-lande.

Men sidste år trådte en ny forordning i kraft, som giver medlemslandene mulighed for at forlænge en allerede indført grænsekontrol, hvis det vurderes, at den trussel, der udløste kontrollen i første omgang, fortsat er til stede.

Grænsekontrollen betyder, at man risikerer at blive stoppet i forbindelse med indrejse til Danmark, for at blive tjekket om man har ret til at opholde sig i landet.

Region Hovedstaden er i gang med at polstre sit hospitalsvæsen, så det kan opretholde akutte og livreddende behandlinger i krisetider.

Det skriver regionen på sin hjemmeside.

Der er i første omgang blevet afsat ti millioner kroner i 2025, som eksempelvis skal gå til indkøb af mere medicin og medicinsk udstyr.

Regionen ønsker ikke at komme de konkrete indkøb nærmere.

På samme tid er det blevet besluttet, at regionens lagerkapacitet skal udvides. Det koster 38 millioner kroner over de kommende tre år.

– Når vi køber ekstra ind og ruster os med de mest livsvigtige varer, så skal vi jo også have mere plads, så vi kan sikre forsyningssikkerheden de kommende år, siger Thomas Rohden (R), der er næstformand i regionen.

– Samtidig skal vi have opmærksomhed på, at varerne ikke bliver for gamle, og at vi ikke gør os afhængige af enkelte leverandører. Det er alt for sårbart i krisetider.

Regionen skriver, at den på flere områder oplever en mere usikker verden, “hvor konflikter og forstyrrelser også kan ramme sundhedsvæsenet”.

Derfor er der blevet etableret en beredskabsenhed med syv ansatte, som sammen med hospitaler, virksomheder, og regionsledelsen arbejder på at styrke det generelle beredskab i regionen.

Det sker, så regionen er mere parat til at “handle både på det strategiske, taktiske og operationelle niveau”.

Danmark har den seneste tid været plaget af hyppig droneaktivitet omkring kritisk infrastruktur som lufthavne og militæranlæg.

De danske myndigheder betegner hændelserne som hybride angreb.

Der har i den forbindelse været kritik af regeringen og myndighederne for at stå magtesløse, mens dronerne i timevis fløj rundt.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har siden erkendt, at man ikke var godt nok forberedte på den slags trussel.

Det er fortsat uvist, hvem der sendte droner ind over både lufthavne og militære anlæg i Danmark.

Når alarmen lyder, får brandvæsenet fremover længere tid til at nå frem i flere kommuner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som fra dags dato afskaffer afgangstidskravet med en bekendtgørelse.

– Befolkningen skal have hurtig hjælp, når ulykken sker. Det vigtigste er, hvornår hjælpen ankommer – og ikke, hvornår udrykningskøretøjet kører fra brandstationen, siger minister Torsten Schack Pedersen (V).

Kravet betød, at brandfolk skulle kunne møde ind på stationen, og at førsteudrykningen skulle afgå fra stationen, inden for fem minutter fra alarmen var modtaget.

Ændringen sker for bedre at kunne rekruttere deltids- og frivillige brandfolk til især tyndt befolkede områder.

Fremover skal kommunerne selv fastsætte krav til, hvornår udrykningskøretøjerne kommer frem til skadestedet.

I 73 af landets kommuner er afgangstiden vokset sammenlignet med for fem år siden. I 60 af disse kommuner er brandvæsenet også kommet senere frem til ulykkesstedet.

Det viser en kortlægning, som Fagbladet FOA har lavet på baggrund af tal fra Beredskabsstyrelsen. I 29 kommuner lykkedes det ikke at overholde kravet ved mindst 30 procent af udrykningerne.

Omvendt har Danske Beredskaber udtrykt en frygt for lukning af lokale stationer, hvis kravet blev opretholdt.

Ministeren er derfor glad for ændringen.

– Det giver også bedre mulighed for at rekruttere flere deltids- og frivillige brandfolk til de kommunale redningsberedskaber landet over, siger Torsten Schack Pedersen.

Ét af de fire lig, som tirsdag blev udleveret til Israel fra Gaza, matcher ikke nogen af de gidsler, som har været i den militante bevægelse Hamas’ varetægt.

Det oplyser Israels militær på det sociale medie X.

– Efter færdiggørelsen af undersøgelser på Det Nationale Retsmedicinske Institut matcher det fjerde lig, der er blevet overdraget af Hamas til Israel, ikke nogen af gidslerne.

– Hamas skal gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at tilbagelevere de afdøde gidsler, skriver militæret.

I alt har Hamas udleveret otte lig til Israel som led i aftalen om våbenhvile i Gaza. De første fire blev overdraget mandag.

Inden da var der stadig 28 afdøde gidsler i Gaza.

De tre andre lig, som blev overdraget til Israel tirsdag, er identificeret som Tamir Nimrodi, Uriel Baruch og Eitan Levy.

20-årig Tamir Nimrodi var soldat og gjorde tjeneste ved grænseovergangen Erez, der ligger på grænsen mellem det nordlige Gaza og Israel, da han blev taget til fange af Hamas 7. oktober 2023.

35-årige Uriel Baruch blev bortført fra Nova-festivalen, som blev angrebet af Hamas samme dag, mens 53-årige Eitan Levy var taxachauffør og blev dræbt af Hamas, da han kom kørende på en vej nær Gaza.

Eitan Levys lig blev ifølge det britiske medie BBC taget med til Gaza, hvor der blev optaget og offentliggjort en video, hvor hans lig blev sparket og slået.

Aftalen om våbenhvilen i Gaza trådte i kraft fredag. Med den har Hamas forpligtet sig til at overdrage alle levende og afdøde gidsler.

De 20 overlevende gidsler blev frigivet mandag efter to års fangenskab.

Til gengæld har Israel løsladt næsten 2000 palæstinensiske fanger, hvoraf 250 afsonede livstidsdomme i israelske fængsler.

Indtil videre holder våbenhvilen i Gaza, hvor kampe og israelske angreb har været indstillet siden fredag.

Til gengæld har der de seneste dage været sammenstød mellem Hamas og klanmedlemmer i Gaza. Desuden har der cirkuleret optagelser af det, der ser ud til at være en offentlig henrettelse i Gaza By.

På videoen kan man ifølge CNN se maskerede mænd henrette otte mænd, der har bind for øjnene. Flere af de maskerede mænd bærer grønne pandebånd, som bæres af Hamas’ medlemmer.