Seneste nyheder

Iran vil ifølge USA’s præsident, Donald Trump, slet ikke få lov til at berige uran under en mulig atomaftale, som USA og Iran i øjeblikket forsøger at nå til enighed om.

Det skriver den amerikanske præsident natten til tirsdag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Under den mulige aftale – vi vil ikke tillade nogen berigelse af Uran!, skriver Trump.

Hans udmelding kommer, efter at netmediet Axios mandag skrev, at det havde erfaret, at USA har foreslået, at Iran i et begrænset tidsrum skal have lov til at berige uran på et lavt niveau.

Således vil Iran fortsat kunne benytte uran som brændsel på landets atomkraftværker.

Forslaget om fortsat at lade Iran berige uran på lavt niveau er en del af et amerikansk udkast til en atomaftale, som lørdag blev præsenteret for Iran. Det skriver Axios, der har fået forslaget beskrevet af to unavngivne kilder med direkte kendskab til det.

Steve Witkoff, der er USA’s udsending i Mellemøsten og leder forhandlingerne, har ifølge AFP tidligere sagt, at USA “ikke kan godkende så meget som én procents” berigelse fra Iran.

Iran har modsat konsekvent afvist at underskrive en atomaftale, der kræver, at landet fuldstændig skal stoppe dets berigelse af uran.

Forhandlingerne mellem de to lande begyndte i april. De har til formål at løse en årtier lang konflikt om Irans atomprogram.

Siden Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus, har han genoplivet sin kampagne om “maksimalt pres” på Iran.

Præsidenten har støttet forhandlingerne, men han har advaret om militær handling, hvis diplomatiet mislykkes.

Iran har i de seneste år opbygget store lagre af højtberiget uran. Ifølge FN nok til at lave flere atomvåben.

Det er sket, efter at Donald Trump i 2018 trak USA ud af en atomaftale med Iran, som var kommet på plads i 2015.

Flere vestlige lande og Israel har mistanke om, at Iran forsøger at udvikle atomvåben. En anklage, som Iran har benægtet på det kraftigste.

EU-landene bakker op om et forslag fra EU-Kommissionen om at begrænse kinesiske selskabers mulighed for at byde ind på at levere medicinsk udstyr i EU.

Det siger unavngivne diplomater til nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Forslaget er blevet fremsat, efter at kommissionen i en undersøgelse har fundet frem til, at der i mange offentlige udbud i Kina direkte eller indirekte er restriktioner for importeret udstyr.

På den måde favoriseres kinesiske virksomheder på uretfærdig vis, mener EU-Kommissionen.

Derfor har kommissionen foreslået at kunne udelukke selskaber fra Kina fra at byde ind på større offentlige udbud i EU.

Kommissionen har bekræftet, at medlemslandene har taget stilling til forslaget mandag. Men udfaldet af afstemningen er ikke blevet bekræftet fra officiel side.

Nye restriktioner mod kinesisk import vil formentlig øge spændingerne mellem EU og Kina.

EU har allerede indført told på elbiler fra Kina, mens den asiatiske storspiller har sat ind over for cognac fra EU.

EU-Kommissionens undersøgelse af kinesiske udbud blev offentliggjort i januar.

I en stikprøve var der i 87 procent af udbuddene direkte eller indirekte restriktioner mod importeret udstyr.

Medicinsk udstyr dækker over en lang række produkter. Det kan være redskaber som kørestole og briller, men også avanceret teknologi til operationer eller undersøgelser.

Kinas Handelskammer i EU siger mandag, at man er “meget skuffet” over beslutningen.

– På et tidspunkt, hvor den globale handel står over for betydelig usikkerhed, og visse lande tyer til ensidige toldforanstaltninger, bør Kina og EU i fællesskab opretholde den frie handel, lyder det fra det kinesiske handelskammer.

Det opfordrer EU til at genoverveje beslutningen og siger, at man står klar til at tale med alle relevante parter.

Fra EU-Kommissionens side lyder det dog, at Kina ikke er kommet med noget forslag til, hvordan der kan sættes ind over for den uretfærdige praksis.

Reuters

Klubledelsen i Skjern Håndbold har fejlagtig troet, at klubben med en plads i DM-finalen mod Aalborg var sikret deltagelse i de europæiske klubturneringer i næste sæson.

Det skyldes ifølge TV 2 Sport forvirring i Skjern om DanskHåndbolds propositioner for europæisk kvalifikation (fordeling af danske pladser i de europæiske klubturneringer, red.).

– Hele håndbold-Danmark har ønsket os tillykke med, at vi nu var sikret, siger Skjern-direktør Carsten Thygesen til mediet.

Han vil nu have nogle “kloge hoveder” til at nærlæse proportionerne.

Turneringsansvarlig i DanskHåndbold, Frank Smith, slår fast, at Skjern skal slå Aalborg i de kommende DM-finaler for at sikre sig adgang til Europa i næste sæson.

– Skjern skal vinde DM. Ellers kommer klubben ikke ud at spille europæisk håndbold i næste sæson, siger Frank Smith til TV 2 Sport.

Af propositionerne til de europæiske klubturneringer fremgår det, at den danske mester tildeles én plads i Champions League.

Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) uddeler desuden hvert år flere ekstra Champions League-pladser som såkaldte “opgraderinger”.

Ifølge TV 2 Sport er det kun hold, der i forvejen har kvalificeret sig til den næststørste europæiske klubturnering, European League, der kan ansøge om en opgradering til Champions League.

Skjern er ikke i spil til at søge om en sådan opgradering på grund af en ottendeplads i grundspillet.

Det er nemlig placeringerne i grundspillet, der afgør, hvilke danske hold der skal spille i European League.

Det ligger derfor Skjern til last, at syv konkurrenter sluttede foran det vestjyske hold i grundspillet.

Den første DM-finale spilles onsdag klokken 20.30 i Aalborg.

USA’s præsident Donald Trumps administration vil fjerne beskyttelse af et naturområde i delstaten Alaska for at kunne bore efter olie.

Det skriver avisen New York Times.

Beskyttelsen blev indført af Trumps forgænger, Joe Biden. Han forbød udvinding af olie og gas i over halvdelen af et område kendt under navnet National Petroleum Reserve Alaska.

Der er tale om noget af den sidste urørte natur i USA, skriver New York Times.

Området er omkring 93.000 kvadratkilometer stort. Til sammenligning er Danmarks areal knap 43.000 kvadratkilometer.

Under Biden blev over halvdelen af National Petroleum Reserve Alaska underlagt beskyttelse.

Men står det til Trump skal den altså fjernes, så der kan være minedrift og udvinding af olie.

Det er en del af Donald Trumps politik på energiområdet, hvor han ønsker at skrue op for olieproduktionen i USA. En ambition han tit henviser til med ordene “drill, baby, drill”.

Det er indenrigsministeriet med Doug Burgum i spidsen, der mandag har fremsat et forslag om at rulle Bidens naturbeskyttelse tilbage.

Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Ministeren henviser til, at National Petroleum Reserve Alaska i sin tid blev oprettet som en oliereserve, man kunne trække på, hvis det viste sig nødvendigt.

– Loven fra 2024 ignorerede det mandat. Man prioriterede at spærre fremfor at producere og underminerede vores evne til at udnytte vores egne ressourcer i en tid, hvor amerikansk energiuafhængighed er vigtigere end nogensinde før.

– Vi genopretter balancen og får vores fremtid for energi tilbage på sporet, siger indenrigsminister Doug Burgum.

National Petroleum Reserve Alaska ligger i den nordlige del af staten.

Området udgør et vigtigt levested for blandt andet isbjørne, brunbjørne og forskellige fugle.

AaB-fansammenslutningen Vesttribunen vil have klubbens tyske medejere, SSE22, til at forlade AaB.

Det skriver Vesttribunen mandag aften i et opslag på Facebook.

Krigserklæringen fra fansene kommer ovenpå en sæsonafslutning, der har budt på nedrykning fra Superligaen, to trænerfyringer på en måned og et farvel til sportsdirektøren.

Fansene skammer sig over, at de for to år siden troede på de tyske visioner og arbejdsmetoder, da SSE22 købte sig ind i Aalborg-klubben.

– Det er en skam at I, i SSE22, ikke gjorde det. Derfor kan I ikke længere lede eller bestemme i vores klub, skriver Vesttribunen.

Fansammenslutningen beskylder investorgruppen for ikke at have sat sig grundigt ind i AaB som kulturinstitution.

Vesttribunen henviser til, at storaktionæren allerede i forbindelse med sit indtog benyttede et “forældet” og “forkert” AaB-logo.

Sammenslutningen af AaB-fans har lagt en detaljeret plan for at få SSE22 til at trække sig.

– Vi forbereder os på en lang og svær kamp for at få SSE22 helt ud af klubben og vinde vores klub tilbage.

– I den kommende tid vil I opleve en intensivering, ikke bare for at få jer fjernet fra magten, men vasket pletten af skam væk: Skam over at vi overhovedet bød jer velkommen og troede på jeres tomme løfter, skriver Vesttribunen.

I et forsøg på at afværge en truende nedrykning valgte AaB-ledelsen i april at fyre den daværende cheftræner, Menno van Dam.

Erstatningen Kristoffer Wichmann, der fik en toårig kontrakt, fik kun fem kampe, før han også røg ud efter en måned.

I samme ombæring blev sportsdirektør James Gow også fyret.

SSE22, der er en forkortelse for Sports Strategy Excellence 22, købte sig ind i AaB tilbage i marts 2023.

Vesttribunen mener, at investorgruppen har haft alle muligheder for sætte en retning i AaB.

– Vi har givet jer i SSE22 tiden, roen og muligheden for at indfri de løfter, I har givet os. Nu vil vi vise jer, hvor hårdt vi kan kæmpe for vores klub – på såvel som uden for banen, skriver fansammenslutningen.

De første sydkoreanske vælgere har afgivet deres stemme ved tirsdagens præsidentvalg i Sydkorea.

Valgstederne åbnede klokken seks tirsdag morgen lokal tid – mandag aften dansk tid.

Valghandlingen forventes at sætte et endeligt punktum for de seks måneders politisk uro, der fulgte den nu afsatte præsident Yoon Suk-yeols beslutning om at erklære militær undtagelsestilstand i landet i december sidste år.

En håndfuld ældre vælgere stod allerede i kø, da deres valgsted åbnede i Munrae-dong. Det er et område, der ligger i Sydkoreas hovedstad, Seoul.

– Vi var de første til at ankomme. Vi håber, at vores kandidat bliver valgt, for præsidentvalget er meget vigtigt, siger 80-årige Yo Bun-dol. Hun afslører, at hendes stemme er gået til det konservative parti PPP.

En tredjedel af de registrerede vælgere i Sydkorea havde dog allerede afgivet deres stemme, inden valgstederne åbnede tirsdag morgen.

Det oplyser landets valgkommission, efter at vælgerne i to dage sidste uge havde mulighed for at afgive deres stemme på forhånd.

Ifølge meningsmålinger, der er foretaget op til valget, er den liberale præsidentkandidat, Lee Jae-myung, vælgernes favorit.

49 procent af de adspurgte vælgere svarede i den seneste måling fra Gallup, at Lee er deres foretrukne kandidat. Han er i målingen markant foran Kim Moon-soo, der i maj blev valgt som kandidat for konservative PPP.

Lee var også den liberale kandidat ved det seneste præsidentvalg i 2022, hvor han tabte snævert til Yoon Suk-yeol fra PPP.

En enstemmig forfatningsdomstol nåede i april frem til, at Yoon skulle afsættes, fordi han den 3. december sidste år indførte en overraskende militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Som konsekvens af Yoons afsættelse blev der udskrevet præsidentvalg i landet.

Flere eksperter i sydkoreanske forhold vurderer, at netop følgerne af undtagelsestilstanden er vælgernes største bekymring.

– Meningsmålinger viser, at valget i høj grad anses som en folkeafstemning om den tidligere regering, siger Kang Joo-hyun, der er professor i statskundskab ved Sookmyung Women’s University.

– Det, der er særligt slående, er, at krisen med undtagelsestilstanden og rigsretssagen ikke kun påvirkede de moderate vælgere, men også splittende den konservative vælgerbase, tilføjer professoren.

AFP

Den mistænkte bag et angreb søndag i byen Boulder i Colorado i USA sigtes føderalt for at have begået en hadforbrydelse.

Det meddeler USA’s justitsministerium mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den 45-årige mistænkte gerningsmand angreb en gruppe, der demonstrerede for at skabe opmærksomhed om de israelske gidsler i Gazastriben.

Otte mennesker blev såret.

I forvejen er han sigtet for blandt andet drabsforsøg på delstatsniveau.

Anklagen om hadforbrydelse er føderal.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, siger i den meddelelse, der er sendt ud mandag, at den mistænkte vil blive stillet til ansvar for, hvad hun beskriver som et “antisemitisk terrorangreb”.

Ifølge erklæringen, som Reuters har set, havde den 45-årige mand planlagt angrebet i mere end et år.

Efterforskere fandt 14 såkaldte molotovcocktails – brandbomber – fyldt med benzin i nærheden af det sted, hvor han blev anholdt.

Politiet fandt også en benzindunk i hans bil, som holdt parkeret i nærheden, samt en ukrudtssprøjte fyldt med benzin på gerningsstedet.

Den mistænkte fortalte efterforskerne, at han havde lært at lave brandbomberne på YouTube.

Han har også fortalt politiet, at han ville “dræbe alle zionister og ville ønske, at de alle var døde”.

Den 45-årige boede med sin hustru og fem børn i Colorado Springs, som ligger omkring 160 kilometer syd for Boulder.

Foruden bopælen er det ikke mange oplysninger, der er kommet frem om Mohamed Sabry Soliman.

Avisen New York Times har skrevet, at han ifølge ministeriet for indenrigssikkerhed er egypter.

Todd Lyons, der er fungerende chef for immigrationsmyndigheden ICE, har sagt, at den 45-årige var blevet i USA, efter at hans turistvisum udløb, og at han også havde en udløbet arbejdstilladelse.

Angrebet skete ved Pearl Street Mall centralt i Boulder. Fire mænd og fire kvinder i aldre mellem 52 og 88 år blev såret.

Reuters

Poul Rudi, som er tidligere medlem af den danske sangkvartet Four Jacks, er død.

Det bekræfter et andet tidligere medlem af gruppen, James Rasmussen, over for Ekstra Bladet.

– Det er rigtigt, at han er død. Hans datter Ayoe ringede og fortalte mig det i morges. Han var på hospice nær San Diego (USA, red.), hvor han boede i mange år, og han døde i sin søvn, siger James Rasmussen til Ekstra Bladet.

Poul Rudi blev 94 år.

Four Jacks var en dansk sangkvartet, der blev dannet i 1956 af Poul Rudi, Otto Brandenburg, Bent Werther og John Mogensen.

I 1958 forlod Otto Brandenburg gruppen og blev erstattet af James Rasmussen.

Four Jacks står blandt andet bag kendte numre som “O Marie, a vil hjem til dig” (1960) og “Mandalay” (1961), der for alvor gjorde dem populære.

James Rasmussen har ifølge Ekstra Bladet haft et nært venskab til Poul Rudi og hans familie i mange år.

Deres venskab fra Four Jacks-tiden blev styrket, da de begge rejste til USA for at prøve lykken, skriver mediet.

Ekstra Bladet skriver, at Poul Rudi har to døtre med sin danske kone, som han blev skilt fra i 1977. Han blev efterfølgende amerikansk gift.

Polens premierminister, Donald Tusk, vil inden længe fremsætte en tillidsafstemning i det polske parlament om sin koalitionsregering.

Afstemningen skal vise, om han og hans regering fortsat har opbakning til at lede landet.

Tusk nævner ikke, hvornår en afstemning kan ventes at finde sted.

Hans partifælle Rafal Trzaskowski led et knebent nederlag til den nationalkonservative kandidat Karol Nawrocki ved søndagens præsidentvalg.

– Den første prøve bliver en tillidsafstemning, som jeg snart vil bede parlamentet om, siger Tusk mandag i en tale på polsk tv.

– Jeg vil have, at alle kan se – også vores modstandere, både i ind- og udland – at vi er klar til denne situation, at vi forstår alvoren i øjeblikket, men at vi ikke har tænkt os at tage et eneste skridt tilbage.

I talen udtrykker Tusk desuden håb om, at hans regering vil kunne arbejde sammen med Nawrocki.

Tusks regering har haft flertal i parlamentet, siden den i 2023 afløste Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) efter parlamentsvalget.

Men der er interne uenigheder i koalitionen, som ifølge eksperter kan blive forværret af Nawrockis valgsejr.

Nogle analytikere forudser, at de stigende politiske spændinger kan vælte regeringen og føre til et fremrykket parlamentsvalg – selv om næste valg først er planlagt til 2027.

PiS-leder Jaroslaw Kaczynski sagde kort før Tusks tale, at søndagens valgresultat var et “rødt kort” til regeringen.

Han opfordrede til dannelsen af en “upolitisk og teknisk regering” bestående af eksperter.

Der var meget tæt løb mellem de to præsidentkandidater ved søndagens valg.

Men da alle stemmer var talt op i de tidlige morgentimer mandag, viste resultatet, at den 42-årige Nawrocki havde vundet valget med 50,9 procent af stemmerne.

Dermed afløser Nawrocki den siddende præsident, Andrzej Duda.

Begge mænd er støttet af det konservative PiS, som sad på regeringsmagten i otte år frem til 2023.

Nawrocki går ind for en strammere kurs, når det gælder støtte til nabolandet Ukraine.

Han har udtrykt beundring for den amerikanske præsident, Donald Trump, som han også har besøgt i Det Hvide Hus.

Både Københavns Kommune og Aarhus Kommune vil skille sig af med det amerikanske selskab Microsoft som udbyder af forskellige it-systemer.

Det skriver Politiken.

I København skyldes beslutningen økonomi og en “monopollignende” tilstand, mens den udenrigspolitiske situation med Donald Trump som USA’s præsident ligeledes er et motiv.

Det siger Henrik Appel Espersen (S), der er formand for revisionsudvalget i kommunen, til avisen.

– Hvis nu, teoretisk set, forholdet til USA skulle blive værre, så kan man frygte, at Microsoft kan blive tvunget til at lukke det hele ned, lyder det.

– Den mulighed eksisterer. Og hvis vi pludselig ikke kan sende mails og kommunikere i vores systemer, så bliver vi altså udfordret.

Nogenlunde samme begrundelse kommer fra Aarhus, hvor beslutningen blev taget for nylig.

I begge kommuner har man brugt Microsoft Office-programmerne samt selskabets cloudtjenester.

Bo Fristed, der er digitaliseringschef i Kultur og Borgerservice i Aarhus, siger, at man nu har skiftet til en tysk udbyder.

Det har nedbragt den årlige regning i hans egen afdeling fra 800.000 kroner til 225.000 kroner, siger han.

Men han erkender også, at det ikke blev taget godt imod af de ansatte, at man skiftede til et alternativ. Det blev oplevet som en forringelse.

Dog har mange været glade for at kunne være med til at spare penge på kommunens vegne.

I København vil man også finde et europæisk alternativ til Microsoft.

For lidt mere end et år siden kunne techmediet Version2 beskrive, hvordan kommunernes udgifter til Microsoft var eksploderet de seneste år.

Eksempelvis lød kommunernes årlige regning på 313 millioner kroner i 2018, mens den fem år senere var vokset til 538 millioner kroner.

Selskabet var en så integreret del af kommunernes systemer, at der ikke fandtes alternativer, lød det.

Portugisisk politi indleder tirsdag en ny eftersøgning efter britiske Madeleine McCann, som forsvandt i 2007.

Det sker efter anmodning fra tyske myndigheder, oplyser politiet i Portugal i en erklæring.

Madeleine McCann forsvandt fra sin families lejlighed i den portugisiske ferieby Praia da Luz 3. maj 2007.

Treårige Madeleine McCann forsvandt, mens hendes forældre var ude at spise med nogle venner på en nærliggende tapasbar. Forældrene blev først udpeget som hovedmistænkte, men året efter blev mistanken opgivet.

Politiet i Portugal oplyser, at der er tale om en bred efterforskningsindsats, og der vil blandt andet blive foretaget ransagninger mellem 2. og 6. juni i kommunen Lagos.

Alle beslaglagte beviser vil blive overdraget til det tyske politi.

Det er anklagemyndigheden i den tyske by Braunschweig, som politiet i Portugal har indledt eftersøgningen på vegne af.

I 2022 identificerede den tyske anklagemyndighed formelt den tyske statsborger Christian Brückner som hovedmistænkt i McCanns forsvinden.

Ifølge CNN Portugal og den tyske avis Bild vil denne uges eftersøgning efter spor af McCanns lig blandt andet foregå i et af de huse, hvor Brückner boede, da McCann forsvandt for 18 år siden.

Tysk politi meddelte i juni 2020, at McCann formentlig var død, og at Brückner sandsynligvis var ansvarlig. Tyskeren nægter have noget som helst med McCanns forsvinden at gøre. Han er ikke blevet sigtet i sagen.

Brückner afsoner i øjeblikket en fængselsstraf i Tyskland for voldtægt af en 72-årig kvinde i samme område af Algarve, hvor Madeleine McCann forsvandt.

Den seneste eftersøgning efter Madeleine McCann var i maj 2023, da politiet gennemsøgte et område i Algarve med blandt andet hunde og dykkere – dog uden resultat.

Reuters

Tysklands tidligere udenrigsminister Annalena Baerbock er mandag blevet valgt som ny formand for FN’s Generalforsamling.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa og mediet Deutsche Welle (DW).

Baerbock fik opbakning fra 167 af de 193 medlemslande i FN. Efter forslag fra Rusland var afstemningen hemmelig, skriver dpa.

Der var ingen modkandidater til posten.

Baerbock ventes at blive formelt indsat på posten 9. september, kort tid inden den årlige generalforsamling, hvor alle medlemslande samles og alle får taletid.

Den 44-årige Baerbock var tysk udenrigsminister fra 2021 til maj i år.

Hun er kun den femte kvinde, der sidder på posten, siden FN blev oprettet for næsten 80 år siden i kølvandet på Anden Verdenskrig.

Baerbock afløser den nuværende formand, Philemon Yang fra Cameroun. Formanden for generalforsamlingen er valgt for et år.

Også den tidligere danske toppolitiker Mogens Lykketoft har siddet på denne post. Han blev i juni 2015 valgt som formand for FN’s 70. generalforsamling fra september 2015 til september 2016.

Posten som formand for FN’s Generalforsamling er mest af alt ceremoniel.

Den skal ikke forveksles med den mere indflydelsesrige post som FN’s generalsekretær, som portugiseren António Guterres sidder på.

En kvindelig gæst med en nyfødt baby har været med til at lære en orangutang i Aalborg Zoo at amme sin unge.

Det oplyser den zoologiske have i en pressemeddelelse.

Orangutangen Ruti fødte sin unge onsdag, men havde i det efterfølgende døgn svært ved at leve op til rollen som nybagt mor.

Det skyldes blandt andet, at orangutanger i naturen typisk lærer moderskabet ved at observere deres egne mødre. Men den rollemodel har Ruti ikke haft at spejle sig i, så derfor måtte Aalborg Zoo tænke i utraditionelle metoder.

Først forsøgte en dyrepasser at demonstrere, hvordan amning fungere ved at bruge en bamse. Men det virkede ikke.

Senere torsdag fandt man dog den kvindelige gæst, som sagde ja til at gøre det samme med sin nyfødte.

– Det var et øjeblik, vi aldrig glemmer. Hun lagde ungen til, og den begyndte at die. Man kunne næsten mærke lettelsen brede sig i hele haven, siger Kenneth Madsen, der er dyrepasser med ansvar for primaterne i Aalborg Zoo, i meddelelsen.

Rusland har foreslået en delvis våbenhvile på “to til tre dage” under forhandlingerne med Ukraine i den tyrkiske storby Istanbul.

Det siger topforhandleren for den russiske delegation, Vladimir Medinskij.

– Vi har foreslået en specifik våbenhvile i to til tre dage i visse områder af frontlinjen, så militære ledere kan indsamle deres soldaters lig, siger Medinskij ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ukraine presser på for en fuld og betingelsesløs våbenhvile.

Men ifølge Medinskij vil ukrainske embedsmænd overveje Ruslands forslag til en kortvarig våbenhvile. Det siger han ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Repræsentanter for Ukraine og Rusland mødtes mandag i Istanbul. Mødet varede lidt over en time.

Ifølge Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, gik mandagens møde godt, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Målet er nu at få Ruslands præsident, Vladimir Putin, og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, til forhandlingsbordet enten i Tyrkiets hovedstad, Ankara, eller i Istanbul.

– Mit ønske er at bringe Putin og Zelenskyj sammen i Istanbul eller Ankara. Også at invitere Trump (USA’s præsident, red.) til dette møde. Vi vil tage skridt til dette møde efter de seneste forhandlinger, siger Erdogan ifølge Reuters.

Tyrkiets præsident mener, at det er en succes i sig selv, at mandagens forhandlinger overhovedet fandt sted.

Ukraine gennemførte i weekenden et af landet mest dristige og succesfulde angreb nogensinde på russiske territorium. Droner angreb adskillige bombefly på baser dybt inde i Rusland.

Ukraine har under mandagens forhandlinger givet Rusland en liste over ukrainske børn, som Ukraine vil have sendt retur til deres hjemland.

Ukraine og Rusland er også blevet enige om en ny fangeudveksling, siger den ukrainske forsvarsminister, Rustem Umerov, der leder Ukraines delegation.

Det er i strid med loven, når asylansøgere bliver afvist ved Tysklands grænser.

Det har forvaltningsdomstolen i den tyske hovedstad, Berlin, afgjort mandag, skriver magasinet Focus.

Tyskland er forpligtet til at følge EU’s såkaldte Dublin-forordning, meddeler domstolen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Personer, der udtrykker ønske om at søge asyl ved en grænsekontrol på tysk territorium, må ikke sendes tilbage, har domstolen afgjort.

Inden en asylansøger afvises ved Tysklands grænse, skal det først afgøres, hvilket andet EU-land, der har ansvaret for at behandle asylsagen, lyder det videre.

Dublin-forordningen siger, at en asylansøger skal have sin sag behandlet i det første EU-land, hvor vedkommendes indrejse bliver registreret.

Forvaltningsdomstolen i Berlin havde taget sagen op, efter at tre somaliere i maj blev afvist på grænsen mellem Polen og Tyskland.

De har krav på at få deres respektive sager behandlet efter Dublin-proceduren, fastslår domstolen.

Den tyske domstols afgørelse ses af tyske medier som et nederlag for den nye regering under ledelse af forbundskansler Friedrich Merz.

Men mandag aften meddeler regeringen, at den vil fortsætte med at afvise asylansøgere på trods af domstolens afgørelse.

– Vi vil fortsætte med at sende folk tilbage, siger indenrigsminister Alexander Dobrindt i en meddelelse fra regeringskontoret i Berlin.

– Vi mener, at vi har det juridiske grundlag på plads, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Merz’ konservative parti, CDU, regerer sammen med søsterpartiet CSU og det socialdemokratiske SPD i en koalitionsregering, der tiltrådte i begyndelsen af maj.

Den nye forbundskansler har krævet stramninger på asylområdet. Det kommer, efter at det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) har fået markant fremgang ved de seneste valg til både Forbundsdagen og i delstaterne.

Spørgsmålet var et af de helt store emner ved valget til Forbundsdagen i februar.

Afgørelsen fra forvaltningsdomstolen i Berlin kan ikke ankes.

En forvaltningsdomstol i Tyskland behandler retlige tvister mellem borgere og offentlige myndigheder.

Noget kunne tyde på, at den franske tennisspiller Lois Boisson trives med hjemmebanefordel.

Mandag eftermiddag leverede hun en af French Opens hidtil største overraskelser, da hun spillede sig i grand slam-turneringens kvartfinale.

I ottendedelsfinalen stod hun nemlig over for amerikanske Jessica Pegula, som er nummer tre på verdensranglisten.

I første sæt lignede det en favoritsejr til Pegula, men på det kæmpemæssige tennisstadion Court Philippe-Chatrier kæmpede 22-årige Boisson sig tilbage og vandt 3-6, 6-4, 6-4.

På grund af sin placering på verdensranglisten var Lois Boisson langt fra at være automatisk kvalificeret til French Open. Hun er i stedet med ved grand slam-turneringen på et wildcard uddelt af arrangøren.

Præstationen giver genklang, idet ingen franske kvinder har været repræsenteret i French Opens kvartfinale siden 2017. Samtidig er Lois Boisson den første wildcard-spiller til at komme så langt siden Mary Pierce i 2002.

En 41-årig tjetjensk mand kendes skyldig i flere forhold om grov vold, psykisk vold, trusler og voldtægt. Han idømmes fire et halvt års fængsel og udvises af Danmark med indrejseforbud i 12 år.

Det er resultatet af en dom afsagt af Retten i Lyngby mandag.

Dommen ankes på stedet til landsretten af mandens forsvarer, der også har kæret den fortsatte varetægtsfængsling, som retten samtidig har besluttet.

Ved domsafsigelsen har retten lagt vægt på voldens karakter, som blev vurderet til særlig grov, samt forklaringerne fra mandens ekskone og børn, som den vurderede som værende troværdige.

Manden blev kendt delvist skyldig i seks forhold, der inkluderede grov fysisk og psykisk vold og trusler mod både mandens tidligere hustru og fire børn, samt voldtægt.

Her lagde retten vægt på voldtægtens grovhed. Kvinden har fortalt, at hun blev udsat for både kvælertag og lussinger. Hun skulle gøre, som han sagde, til trods for at hun flere gange at have udtrykt modvilje.

Forbrydelserne er sket gennem fire år fra 2018 og frem til 2022.

Ukraine har under forhandlinger i den tyrkiske storby Istanbul mandag givet Rusland en liste over ukrainske børn, som Ukraine vil have sendt retur til deres hjemland.

Det skriver den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak, på X.

– I dag under forhandlingerne i Istanbul overdrog den ukrainske side officielt en liste over ukrainske børn, der skal returneres, til den russiske side, skriver han.

– Vi taler om hundredvis af børn, som Rusland har deporteret ulovligt, tvangsflyttet eller holder tilbage i midlertidigt besatte områder.

Ukraine kræver at få børnene hjem igen som en del af en kommende fredsaftale med Rusland.

Præsident Zelenskyj siger mandag aften, at den ukrainske delegation har givet russerne en liste med navne på knap 400 børn, som Ukraine vil have hjem.

Ifølge ham har den russiske delegation kun accepteret at arbejde på at sende ti af børnene til Ukraine.

Tidligere har Rusland sagt, at ukrainske børn er blevet bragt til Rusland for at beskytte dem fra kamphandlingerne i Ukraine.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag udstedte i 2023 en arrestordre på Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Domstolen anklager Putin for krigsforbrydelser i forbindelse med tvangsdeportationer af ukrainske børn.

ICC kræver også Ruslands kommissær for børnerettigheder, Maria Lvova-Belova, anholdt.

Repræsentanter for de to lande mødtes mandag for anden gang i Istanbul.

Mødet varede lidt over en time, siger en talsmand for det tyrkiske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Mødet er slut. Det sluttede ikke negativt, sagde talsmand Oncu Keceli mandag eftermiddag.

Ukraine og Rusland er også blevet enige om en ny fangeudveksling, siger den ukrainske forsvarsminister, Rustem Umerov, der leder Ukraines delegation.

Denne udveksling har fokus på alvorligt sårede krigsfanger og unge mennesker, tilføjer han.

Lederen af Ruslands delegation, Vladimir Medinskij, siger ifølge Reuters, at der fra russisk side vil blive løsladt “ikke færre end 1000 soldater”.

Desuden vil de to lande hver udlevere ligene af 6000 døde soldater. Det oplyser både Umerov og Medinskij.

Efter det første Istanbul-møde i maj foretog de to lande den hidtil største udveksling, da de løslod hver 1000 fanger.

Den danske fodboldtræner Jakob Michelsen forlader den norske klub HamKam, fordi han har fået et jobtilbud, han ikke kunne sige nej.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Hvem Jakob Michelsens kommende arbejdsgiver er, melder historien endnu intet om, men ifølge HamKam skal han begynde 1. august.

– Det har været en enormt svær beslutning for min familie og mig, men jeg har fået en mulighed, vi ikke kunne sige nej til. Familien og jeg græder med det ene øje og smiler med det andet, siger Jakob Michelsen.

Den 44-årige fodboldtræner har stået i spidsen for HamKam siden januar 2022. Inden da var han træner i OB, svenske Hammarby, Sønderjyske og Skive IK.

Særligt i Sønderjyske havde han stor succes, da han trænede klubben fra Haderslev mellem 2015 og 2016.

I Norge er Jakob Michelsen og HamKam midt i en sæson, der følger kalenderåret. Klubben er placeret som nummer 13 ud af 16 hold.

– Jakob har leveret stærke resultater som vores træner, og det er helt naturligt, at andre også lægger mærke til ham og de resultater, han har opnået, siger Tom Haakonsen, der er bestyrelsesformand i HamKam.

I Danmark er der i øjeblikket flere ledige trænersæder. Både AGF og AaB står for eksempel uden trænere.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, vil besøge Grønland til sommer.

Det erfarer det grønlandske medie Sermitsiaq fra flere pålidelige kilder. Minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt bekræfter, at der er taget godt imod en invitation om et besøg i Grønland.

– Jeg kan bekræfte, at den franske regering har taget meget godt imod vores invitation, men hvad angår konkrete oplysninger, skal jeg henvise til Formandens Departement, siger Vivian Motzfeldt til Sermitsiaq.

I maj besøgte udenrigsministeren Frankrig og afleverede i den forbindelse en invitation til at komme på besøg i Grønland.

Under besøget takkede Vivian Motzfeldt fra partiet Siumut for Frankrigs støtte under det store pres fra USA’s præsident, Donald Trump, i begyndelsen af året.

Han udtalte ved flere lejligheder, at han ønsker at overtage kontrollen med verdens største ø, og at han ikke udelukker militær magt.

Frankrig viste blandt andet støtte ved at udtrykke, at landet var klar til at sende soldater til Grønland, hvis Kongeriget Danmark bad om det for at modstå presset fra Donald Trump.

Tidligere på året har franske piloter trænet flylandinger med Airbus A400M i Grønland. Formålet var at træne at lande og lette på steder, som er ufremkommelige på grund af is og sne.

Sermitsiaq har forgæves forsøgt at få flere konkrete oplysninger om Emmanuel Macrons forestående besøg.

Et muligt besøg er stadig i planlægningsfasen, og en officiel rejse kan derfor stadig aflyses eller rykkes til senere tidspunkt ifølge mediet.