Seneste nyheder

Fra onsdag vil der være en forøget militær tilstedeværelse i og omkring Grønland i tæt samarbejde med Nato-allierede. Det gælder fly, skibe og soldater.

Det oplyser Forsvarsministeriet og Naalakkersuisut, den grønlandske regering. Udmeldingen kommer få timer før et møde i USA, som ønsker at overtage Grønland, selv om de er allierede.

– Sikkerheden i Arktis er af afgørende betydning for Kongeriget og vores arktiske allierede, og det er derfor vigtigt, at vi i tæt samarbejde med allierede yderligere styrker vores evne til at operere i regionen, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Formålet er at styrke alliancens aftryk i Arktis til gavn for både den europæiske og transatlantiske sikkerhed og at træne evnen til at operere under arktiske forhold

– Forsvaret vil sammen med en række arktiske og europæiske allierede i de kommende uger afsøge, hvordan en øget tilstedeværelse og øvelsesaktivitet i Arktis konkret kan foregå, siger Troels Lund Poulsen.

Forsvarsalliancen Nato bør bane vejen for, at USA kan overtage Grønland, lød det tidligere onsdag fra USA’s præsident, Donald Trump. Han har tidligere ikke villet afvise at bruge magt til at tage Grønland.

Danmark og Grønland er om få timer til møde om Grønland med USA’s vicepræsident, J.D. Vance.

På mødet vil udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt kunne fortælle, at Danmark øger sin tilstedeværelse på øen, som ligger strategisk vigtigt og har store mængder sjældne jordarter.

– Som del af Nato-alliancen er det en kerneprioritet for Naalakkersuisut, at forsvaret og sikkerheden i og omkring Grønland styrkes, og at det sker i tæt samarbejde med vores Nato-allierede, siger Vivian Motzfeldt i meddelelsen.

I 2025 øgede Danmark også sin tilstedeværelse og antallet af øvelser kraftigt og gennemførte blandt andet den største militære øvelse nogensinde i Grønland.

Det var med bidrag fra allierede som Tyskland, Frankrig, Sverige og Norge. Det er uvist, hvilke allierede der skal bidrage i 2026, men Danmark og Grønland har modtaget støtte fra en række store europæiske lande.

Det har regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen kaldt for “helt afgørende”, ligesom han tirsdag sagde, at Grønland “her og nu” vælger Danmark.

I 2026 består opgaverne af bevogtning af samfundskritiske installationer, bistand til myndigheder i Grønland, modtagelse af allierede tropper og indsættelse af kampfly i og omkring Grønland samt sømilitær opgaveløsning.

Arktisk Kommando varetager Forsvarets opgaver i og omkring Grønland og vil løbende informere borgerne i Grønland om aktiviteterne.

Forud for i dag har Danmark haft cirka 150 medarbejdere fordelt på stabsfunktioner, logistik og faste installationer. Det har Arktisk Kommando oplyst til Ritzau.

Derudover rådes der blandt andet over inspektionsskibe, fly, helikoptere og slædepatruljen Sirius.

Mødet om Grønland mellem blandt andre udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, begynder klokken 16.30 dansk tid.

Det fremgår af den amerikanske udenrigsminister Marco Rubios offentlige kalender.

– Udenrigsminister Rubio deltager i vicepræsident Vances møde med Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, og Grønlands udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, i Det Hvide Hus, lyder det kort i kalenderen.

Ifølge Ritzaus oplysninger skal mødet dog ikke afholdes decideret i Det Hvide Hus, men i bygningen Eisenhower Executive Office Building, hvor J.D. Vance har kontor.

Bygningen ligger lige ved siden af Det Hvide Hus i Washington D.C.

Allerede tirsdag erfarede danske medier, at mødet begynder klokken 16.30 dansk tid – 10.30 lokal tid, men det er nu officielt bekræftet fra amerikansk side.

Mødet er kommet i stand efter dansk ønske. Oprindeligt skulle det foregå mellem de tre udenrigsministre.

Men tirsdag meddelte Lars Løkke, at J.D. Vance nu skulle være vært for mødet.

– Baggrunden for mødet er at få hele den her diskussion ind i et mødelokale, hvor vi kan se hinanden i øjnene, og derfor har jeg ikke yderligere bemærkninger, sagde Løkke tirsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

J.D. Vance har flere gange været hård i sin kritik af Danmarks forsvar af Grønland.

USA’s præsident, Donald Trump, har onsdag igen udtalt sig om Grønland.

I et opslag på Truth Social skriver præsidenten, at “Nato bør bane vejen for, at USA kan overtage Grønland”.

Han skriver desuden, at det er vigtigt for USA’s nationale sikkerhed, at USA får kontrol over Grønland.

Det synspunkt har han givet udtryk for gentagne gange, siden han tiltrådte som præsident for et år siden.

FC København går ind på det svenske fodboldmarked.

Onsdag har Det Svenske Fodboldforbund (SvFF) officielt godkendt københavnernes investering i divisionsklubben Rosengård 1917.

Det er den sidste formelle godkendelse. Rosengårds medlemmer vendte selv tomlen op til FCK-samarbejdet på en ekstraordinær generalforsamling 2. december.

Rosengårds licens bliver nu overdraget til et nyt aktieselskab, hvor moderklubben fortsat bevarer stemmemajoriteten, men hvor FCK og sponsoren Danir også er investorer.

Med den konstruktion sikrer man, at den svenske 51-procentregel stadig bliver overholdt. Reglen er sat i verden for at bevare medlemsdemokratiet i idrætsforeningerne, så udefrakommende ikke kan købe sig til en bestemmende andel af en forening.

FCK har tidligere sagt, at klubben vil investere “et væsentligt millionbeløb” i klubben fra udkanten af Malmø.

Målet er at få spillet Rosengård op i den bedste svenske række, Allsvenskan. Det kræver to oprykninger.

Med investeringen håber FCK, at klubben kan give de største talenter spilletid i seniorfodbold i Sverige, så de kan blive dygtige nok til at spille for FCK i Superligaen og europæisk fodbold. I tillæg får FCK nemmere ved at rekruttere svenske talenter over Øresund.

Den spanske sanger Julio Iglesias bliver beskyldt for seksuelle overgreb af to tidligere kvindelige ansatte.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den ene kvinde arbejdede som husholderske, den anden som fysioterapeut, på hans ejendomme i Den Dominikanske Republik og på Bahamas. Begge i 2021.

Den ene kvinde fortæller ifølge BBC, at Julio Iglesias har udsat hende for upassende berøringer.

Ifølge det britiske medie beskriver den ene af kvinderne, at hun har “følt sig som en slave” og et objekt, som sangeren “brugte næsten hver aften”.

Ifølge kvinderne har Julio Iglesias også udsat dem for seksuel chikane, tjekket deres telefoner, begrænset deres mulighed for at forlade ejendommene og krævet, at de arbejdede op til 16 timer om dagen uden fridage.

Kvinderne fortæller, at Julio Iglesias “normaliserede misbrug” i et blandt andet truende og voldeligt miljø.

Spaniens ligestillingsminister, Ana Redondo, kræver beskyldningerne mod den 82-årige entertainer undersøgt.

Landets vicepremierminister Yolanda Díaz kalder kvindernes vidneudsagn for “rystende”.

Julio Iglesias har ikke offentligt forholdt sig til beskyldningerne.

82-årige Julio Iglesias debuterede som sangskriver i 1968 og deltog i det internationale melodigrandprix, Eurovision, i 1970 med nummeret “Gwendolyne”.

Han har sunget sange som “Hey!”, “Amor” og “Crazy”.

Privat er Julio Iglesias gift med den hollandske model Miranda Rijnsburger, som han har fem børn sammen med.

Han har tre børn fra sit første ægteskab, blandt andre sangeren Enrique Iglesias, som er gået i sin fars fodspor, sammen med den filippinsk-spanske tv-vært Isabel Preysler.

De mindst 226 nye fuldautomatiske S-tog i København skal leveres af tyske Siemens Mobility og schweiziske Stadler.

Det oplyser DSB i en pressemeddelelse.

De første fuldautomatiske S-tog vil efter planen køre i 2032.

DSB beskriver overgangen til de fuldautomatiske S-tog som den største ændring for S-toget i dets mere end 90-årige historie.

– De nye fuldautomatiske S-tog er en investering i fremtidens kollektive trafik for hovedstaden.

– Med højere frekvens og øget kapacitet sikrer vi, at S-banen kan følge med den voksende efterspørgsel og fastholde sin rolle som rygraden i hovedstadens kollektive trafik, siger Peter Schütze, der er bestyrelsesformand for DSB.

DSB forventer, at de elektriske S-tog vil øge antallet af afgange i København, så der maksimalt er syv og et halvt minut mellem togene på hver linje i myldretiden.

I pressemeddelelsen skriver DSB, at der skal være ned til halvandet minut mellem togene på de centrale afsnit i København, hvilket inkluderer Københavns Hovedbanegård og Nørreport.

I 2024 rejste omkring 112 millioner passagerer med S-tog.

De fuldautomatiske S-tog vil på flere strækninger kunne tage 35 procent flere afgange i dag, hvilket svarer til omkring 10 millioner flere rejser om året.

To personer er afgået ved døden i forbindelse med en ulykke, hvor to rutebusser onsdag formiddag kørte frontalt sammen på Landevejen i Hornslet nord for Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Der er tale om to mænd på henholdsvis 32 og 52 år.

De pårørende er underrettet.

To busser stødte onsdag formiddag frontalt sammen på Landevejen i Hornslet nord for Aarhus, og det blev meddelt, at flere var kommet alvorligt til skade.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 09.31, og de to mænd blev erklæret døde, kort efter at politiet ankom til stedet.

Vejen har siden været afspærret som følge af ulykken, og politiet har opfordret bilister til at finde alternative ruter.

Ulykken er sket på Landevejen i Hornslet mellem Eskerod og Rodskov.

Foruden de to personer, der er afgået ved døden, er i alt otte personer – herunder de to buschauffører – blevet kørt med ambulance til hospitalet.

De meldes alle uden for livsfare.

Ifølge politiet har i alt 14 personer i de to busser været involveret i ulykken.

– Vi har siden anmeldelsen om færdselsuheldet arbejdet intensivt og tæt sammen med brandvæsenet og redningspersonalet på den livreddende førstehjælp til de involverede personer og på at få koordineret håndteringen af de tilskadekomne på hospitalet, siger Brian Voss Olsen, der er politiinspektør hos Østjyllands Politi.

Han oplyser videre, at politiet har iværksat en undersøgelse af de nærmere omstændigheder om ulykken.

Det vides ikke, hvad der er årsag til den alvorlige ulykke, men en bilinspektør er blevet tilkaldt.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Det er to af Midttrafiks busser, der har været involveret i ulykken.

Det har pressemedarbejder i Midttrafik Britta Charmig oplyst til Ritzau.

– Vi prøver at skabe os et overblik over situationen, sagde hun kort før klokken 11.

Hun oplyste videre, at der bliver taget hånd om dem, der er kommet til skade, og dem, der skulle ud af busserne.

Midttrafik står for den kollektive trafik i Midtjylland.

På Midttrafiks hjemmeside, lyder det, at der på grund af ulykken er ændrede ruter. Passagerer opfordres til at tjekke Rejseplanen eller Midttrafik Live, inden de tager afsted.

Når udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, senere onsdag skal mødes for at drøfte konflikten om Grønland, bliver det på vicepræsidentens kontor.

Ifølge Ritzaus oplysninger finder mødet sted i Eisenhower Executive Office Building, der er en separat bygning ved siden af Det Hvide Hus. Det har tidligere lydt, at mødet skulle finde sted i Det Hvide Hus.

Vicepræsidenten har sit kontor i Eisenhower Executive Office Building.

Mødet forventes at starte klokken 16.30 dansk tid. Det er 10.30 lokal tid i Washington D.C.

Ud over Løkke og Vance deltager også Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, på mødet.

Mødet er kommet i stand efter dansk ønske. Oprindeligt skulle det foregå mellem de tre udenrigsministre.

Men tirsdag meddelte Lars Løkke, at J.D. Vance nu skulle være vært for mødet.

– Baggrunden for mødet er at få hele den her diskussion ind i et mødelokale, hvor vi kan se hinanden i øjnene, og derfor har jeg ikke yderligere bemærkninger, sagde Løkke tirsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

J.D. Vance har flere gange været hård i sin kritik af Danmarks forsvar af Grønland.

USA’s præsident Donald Trump har onsdag igen udtalt sig om Grønland.

I et opslag på Truth Social skriver præsidenten, at “Nato bør bane vejen for, at USA kan overtage Grønland”.

Han skriver desuden, at det er vigtigt for USA’s nationale sikkerhed, at USA får kontrol over Grønland. Dette synspunkt har han givet udtryk for gentagne gange, siden han tiltrådte som præsident for et år siden.

Eisenhower-bygningen, hvor mødet skal afholdes, stammer fra 1888 og blev i 1999 opkaldt efter den tidligere præsident Dwight D. Eisenhower. Han var USA’s præsident fra 1953 til 1961 og døde i 1969.

Forsvarsalliancen Nato bør bane vejen for, at USA kan overtage Grønland, skriver USA’s præsident, Donald Trump, på Truth Social.

– Nato bør bane vejen for, at vi får det, skriver Trump om Grønland.

Han skriver desuden, at det er vigtigt for USA’s nationale sikkerhed og for Nato-alliancen, at Grønland bliver overtaget af USA.

– Nato bliver langt mere slagkraftig og effektiv, hvis Grønland er på USA’s hænder.

– Alt mindre end det er uacceptabelt, skriver Trump.

Støtten til Grønland er utvetydig fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Under en pressekonference i Bruxelles siger hun ifølge AFP, at “Grønland kan regne med os”.

– For mig er det vigtigt, at grønlænderne ved – og at de ved det gennem handling, ikke kun i ord – at vi respekterer grønlændernes ønsker og interesser, og at de kan regne med os, tilføjer von der Leyen.

Udmeldingen kommer, knap fire timer inden at Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), skal mødes med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio i Det Hvide Hus.

Mødet er kommet i stand efter dansk-grønlandsk ønske, efter at USA’s præsident, Donald Trump, flere gange har udtalt, at USA ønsker kontrol over Grønland af hensyn til national sikkerhed.

71 procent af amerikanerne mener, at det vil være en dårlig idé at bruge militær magt til at overtage Grønland.

Det fremgår af en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

Fire procent af amerikanerne bakker op om en eventuel militær overtagelse af øen, der hører under det danske kongerige, viser rundspørgen.

Resten har hverken svaret, at de er for eller imod en militær indgriben.

Samtidig svarer knap halvdelen – 47 procent – af amerikanerne, at de generelt ikke støtter USA’s indsats for at få kontrol over Grønland.

17 procent bakker til gengæld op om indsatsen, mens 36 procent ikke ved, hvordan de skal forholde sig til sagen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har det seneste år gentagne gange sagt, at USA har brug for Grønland af hensyn til USA’s nationale sikkerhed.

Den seneste tid har Trump og hans administration øget deres fokus på Grønland, som på grund af sin placering i Arktis er strategisk vigtig.

På intet tidspunkt har Trump udelukket, at militær magt kan komme i spil, hvis USA skal have fat i Grønland.

Senest har Trump onsdag skrevet på det sociale medie Truth Social, at forsvarsalliancen Nato skal hjælpe USA med at få kontrol over Grønland.

– Nato bør bane vejen for, at vi får det, skriver Trump.

Som en del af Kongeriget Danmark er Grønland medlem af Nato.

66 procent svarer i rundspørgen fra Reuters/Ipsos, at de er bekymrede for, at USA’s forsøg på at få Grønland vil skade Nato-alliancen og USA’s forhold til landets europæiske allierede.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at “alting” hører op, hvis USA angriber en Nato-allieret – altså Grønland.

1217 voksne amerikanere har svaret på rundspørgen fra Reuters og Ipsos. Den statistiske usikkerhed er på tre procentpoint.

Det danske forsvar sender en forkommando til Grønland, der består af militært materiale og fortropper.

Det erfarer DR.

Ifølge mediet skal forkommandoen gøre klar til at modtage større styrker fra hæren og det øvrige forsvar.

DR har også billeder af et Challenger-fly fra Forsvaret, der landede i Nuuk mandag.

Men DR har ikke kunnet få bekræftet, at flyet har noget med forkommandoen at gøre.

Ritzau har spurgt Forsvarskommandoen, om den kan bekræfte DR’s oplysninger.

I et skriftligt svar lyder det, at Forsvaret “det seneste år har øget sit aktivitetsniveau i Arktis blandt andet med udgangspunkt i forsvarsforliget samt delaftale 1 og 2 om Arktis og Nordatlanten”.

– Forsvaret træner blandt andet løbende indsættelse af kapaciteter i Arktis og er til stede som led i almindelig opgaveløsning samt til forberedelse af kommende aktiviteter, oplyser Forsvarskommandoen.

USA har flere gange kritiseret Danmarks forsvar af Grønland.

Tirsdag talte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om en større tilstedeværelse militært i Grønland.

– Vi går nu videre med hele spørgsmålet om en mere permanent større tilstedeværelse i Grønland fra dansk forsvar, men også med deltagelse af andre lande, sagde han efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Herefter nævnte forsvarsministeren, at der i 2026 kommer øvelses- og træningsaktiviteter med andre Nato-lande i Grønland.

Troels Lund Poulsen skal mandag til Bruxelles, hvor han skal tale om situationen i Arktis med Nato-generalsekretær Mark Rutte.

Konflikten mellem USA og Danmark om Grønland kan nå en foreløbig kulmination senere onsdag, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er på besøg i Det Hvide Hus.

Sammen med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, skal Løkkes mødes med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Emnet er Grønland, og mødet er sat i stand efter dansk-grønlandsk ønske.

Gennem mere end et år har USA og præsident Donald Trump flere gange udtalt, at USA ønsker kontrol over Grønland af hensyn til national sikkerhed.

Det er gang på gang blevet afvist af Danmark og Grønland.

Arktisk Kommando, der varetager Forsvarets opgaver i og omkring Grønland og har hovedsæde i Nuuk, har i dag cirka 150 medarbejdere fordelt på stabsfunktioner, logistik og faste installationer.

Derudover råder Arktisk Kommando blandt andet over inspektionsskibe, fly, helikoptere og slædepatruljen Sirius.

Det skal ikke være muligt for USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration at besætte, annektere eller på anden måde indtage et territorium, der tilhører en Nato-allieret.

I hvert fald ikke uden den allieredes samtykke.

Det fremgår af et lovforslag, som er fremsat af de to amerikanske senatorer Lisa Murkowski og Jeanne Shaheen, skriver nyhedsbureauet dpa.

Med lovforslaget vil de forhindre, at midler fra USA’s udenrigsministerium og forsvarsministerium bruges til at indtage Nato-territorium.

Lovforslaget er fremsat, efter at Trump gentagne gange har udtrykt ønske om, at USA overtager Grønland af hensyn til USA’s nationale sikkerhed. Hverken han eller hans regering har afvist, at det kan ske med militære midler.

Grønland er som en del af Kongeriget Danmark medlem af Nato.

– Nato forbliver den mest succesfulde forsvarsalliance i historien, og dets troværdighed hviler på den fælles forståelse, at medlemsstaternes suverænitet vil blive respekteret og forsvaret af hinanden, siger senatorerne ifølge dpa.

Hvis lovforslaget skal vedtages, skal det først godkendes af et flertal i Senatet og derefter af et flertal i Repræsentanternes Hus. I sidste ende skal præsidenten også godkende forslaget.

Hvis Trump nedlægger veto mod lovforslaget, kan hans veto tilsidesættes med to tredjedeles flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus.

Republikanerne har flertal i begge kamre.

Den ene senator bag lovforslaget er republikaner, og den anden er demokrat.

Onsdag er netop Grønland på dagsordenen i Det Hvide Hus.

Her skal Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, mødes med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Seks personer er blevet dræbt i en skudveksling i Gaza mellem det israelske militær og det, som militæret kalder for “militante”.

Det melder det israelske militær ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tirsdag meldte det israelske militær, at det havde dræbt mindst to “bevæbnede mistænkte” i den vestlige del af Rafah, der ligger på den israelsk-kontrollerede side af den såkaldte gule linje i Gazastriben.

Onsdag er dødstallet opjusteret til seks personer.

Rafah ligger bag den gule linje. Det vil sige under Israels hærs kontrol. Området uden for den gule linje er under Hamas’ kontrol.

I oktober sidste år blev der indgået våbenhvile mellem den militante bevægelse Hamas og Israel.

En konflikt mellem de to parter blussede op den 7. oktober 2023, hvor Hamas angreb Israel, og Israel efterfølgende indledte en invasion af Gaza.

Ifølge israelsk militær befandt de “bevæbnede mistænkte” sig tæt på styrkerne, hvilket var en “åbenlys overtrædelse af våbenhvileaftalen”.

Det førte til en skudveksling, herunder luftangreb.

Da våbenhvilen trådte i kraft i oktober, trak israelske styrker i Gaza sig tilbage til positioner bag den gule linje, som er en grænse tegnet i forbindelse med aftalen mellem Hamas og Israel.

Begge har gentagne gange beskyldt den anden for at overtræde våbenhvilen.

I begyndelsen af 2025 blev der også indgået våbenhvile, men den brød sammen i marts.

I oktober 2025 trådte en ny delvis våbenhvile i kraft.

Ifølge Gazas sundhedsministerium, som er kontrolleret af Hamas, er mindst 447 palæstinensere blevet dræbt i Gaza, siden våbenhvilen trådte i kraft 10. oktober.

Den israelske hær melder ifølge AFP, at militante personer har dræbt tre soldater i samme periode.

Politiet lancerer torsdag en ny kommunikationskanal, der kaldes Politi Update.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse onsdag formiddag.

Politi Update bliver blandt andet tilgængelig fra politiets hjemmeside, politikredsforsiderne og via hjemmesiden politiupdate.dk.

Kommunikationschef i Rigspolitiet René Gyldensten glæder sig til, at Politi Update bliver taget i brug fra torsdag klokken 11.00.

– Politi Update giver borgere og presse fri adgang til hurtig og pålidelig information om aktuelle hændelser i deres politikreds, mens de pågår, siger han i pressemeddelelsen.

Tidligere har politiet kommunikeret via det sociale medie X, der tidligere hed Twitter.

Den helt store forskel på politiets nye kommunikationskanal er, at man ikke kan kommentere politiets meddelelser.

Det har været vigtigt for politiet at have kontrollen over indholdet og teknologien, forklarer René Gyldensten.

– Det er ikke fordi, vi ikke ønsker dialog med offentligheden, men simpelthen for at undgå, at der deles ulovlige oplysninger eller fremsættes strafbare udtalelser og lignende, siger han i pressemeddelelsen.

Han har tidligere fortalt til Ritzau, at personfølsomme data er kommet frem i kommentarsporene, samt at personer har prøvet at gætte, hvem en pågældende person har været, når politiet er kommet med en efterlysning på X.

– Det duer ikke. Det er der, vi føler, at vi ikke har det ejerskab, vi gerne vil have, sagde René Gyldensten i oktober.

I en overgangsperiode vil politiet udgive Politi Update-opslag på X.

René Gyldensten fortæller onsdag til Ritzau, at han regner med, at overgangsperioden vil vare omkring en måned.

Der vil fortsat blive udsendt døgnrapporter og nyheder via politiets hjemmeside.

Politiet vil stadig lave meddelelser på sociale medier, der ikke er af akut karakter, og vil også fortsat være på de sociale medier Facebook og Instagram samt have Online Patruljen på TikTok.

René Gyldensten uddyber, at den nye kommunikationskanal primært er målrettet pressen, der derefter kan videreformidle politiets budskaber.

Politiet har overvejet at lave en app, men i første omgang bliver det lanceret som et abonnementssystem.

I halvandet år har Datatilsynet undersøgt, om Rejsekort-appen indsamler flere oplysninger om brugerne, end hvad der er nødvendigt.

Netop den undersøgelse pågår fortsat og kan meget vel strække sig til efter sommeren, skriver Datatilsynet på sin hjemmeside onsdag.

Tilsynet afventer nemlig en formel udtalelse fra det uafhængige EU-organ Det Europæiske Databeskyttelsesråd for at blive klogere på sagen.

Datatilsynet gjorde i juli 2024 opmærksom på, at der var en række mulige problemstillinger med den dengang nye Rejsekort-app, hvorfor tilsynet påbegyndte en undersøgelse.

Rejsekort-appen, der blev lanceret i april 2024, sporer nemlig brugernes fysiske placering under rejsen. Det sker blandt andet for at beregne billetprisen.

Men man kan risikere fortsat at blive sporet, selv om rejsen er slut, hvis man glemmer at tjekke ud og ikke har aktiveret appens automatiske funktioner.

Det betyder, at selskabet bag appen, Rejsekort & Rejseplan A/S, potentielt kan indsamle oplysninger om, hvor man bevæger sig hen uden for den kollektive transport.

– Hvis man for eksempel går til speciallæge, deltager i gudstjeneste eller skal til møde hos sin fagforening, er det ikke sikkert, at man ønsker at dele denne information med virksomheden bag Rejsekortet, skriver Datatilsynet.

Virksomheden bag Rejsekort har løbende igennem det seneste halvandet år fremsendt flere redegørelser til Datatilsynet.

Da tilsynets undersøgelse omhandler, hvorvidt appens indsamling lever op til databeskyttelsesforordningen, som er en EU-forordning, har Datatilsynet rakt ud til andre EU-lande.

Tilsynet har indhentet uformelle udtalelser fra en række europæiske tilsynsmyndigheder for at høre, om de har erfaring med lignende billetløsninger.

Svarene har dog ikke givet Datatilsynet et entydigt svar, hvorfor det nu i stedet vil indhente en formel udtalelse fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd.

Hvis Datatilsynet vurderer, at appen indsamler for mange oplysninger, kan det føre til kritik, politianmeldelse eller påbud om at bringe løsningen i overensstemmelse med reglerne.

– Det kan også vise sig, at der ikke er grundlag for kritik, skriver Datatilsynet.

Det er ikke kun Datatilsynet, der på nuværende tidspunkt undersøger Rejsekort-appen.

Kort inden jul indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse af selskabet bag appen for vildledende markedsføring efter klager fra borgere.

Årsagen er, at Rejsekort & Rejseplan har ført en landsdækkende kampagne om, at det fysiske Rejsekort lukker i maj i år, og at kunderne i stedet skal hente den nye Rejsekort-app.

I kampagnen er det dog udeladt, at det fysiske Rejsekort i stedet erstattes af et andet fysisk kort med navnet Basiskort i starten af 2026.

Investorerne har tilsyneladende allerede lagt det bag sig, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har taget kontrol over Rockwools russiske datterselskab.

Der er i hvert fald en svagt positiv reaktion at spore på fondsbørsen onsdag, hvor aktien handles højere end ved børslukning tirsdag.

En time efter børsåbningen handles Rockwool-aktien 0,4 procent højere.

Det sker dog, efter at aktien tirsdag faldt med 7,7 procent.

Markedsreaktionen afspejler ifølge Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank, at tavlen er visket ren efter tirsdagens kursfald.

– Selvfølgelig har det været en mavepuster for Rockwool og for aktierne på den korte bane, men det har ikke nogen betydning for deres strategiske fokus eller for de målsætninger, de har for fremtiden. Så det bliver rimelig hurtigt lagt i glemmebogen, siger han.

Mikkel Emil Jensen tilføjer, at det var en kendt risiko, at russerne kunne gribe ind. Og selv om de russiske aktiviteter udgjorde en pæn del af omsætningen, så var de ikke en kerneaktivitet længere.

Rockwool fortæller selv, at man vil gøre, hvad man kan, for at få omstødt præsidentens dekret. Men selskabet er ikke specielt optimistisk i forhold til at lykkes med det forehavende.

Datterselskabet er bogført til en værdi på omkring 3,5 milliarder kroner, som vil blive nedskrevet.

Selv om Rockwools russiske afdeling har tjent millioner af kroner, siden Rusland invaderede Ukraine for knap fire år siden, er det dog ikke noget, selskabet og aktionærerne har mærket meget til.

Rockwool-ledelsen har godt nok trukket 400 millioner kroner ud af Rusland, men har samtidig givet en halv milliard kroner til Fonden for genopbygning af Ukraine.

Der har i nyere tid ikke været en situation, som ligner den, vi ser nu, hvor USA ønsker at overtage territorium fra en allieret og i den forbindelse holder et møde.

I hvert fald kan Rasmus Sinding Søndergaard, som er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), ikke komme i tanke om et sammenligneligt tilfælde.

– Op gennem USA’s historie er der alle mulige eksempler på, at USA har overtaget territorium. Det har ofte været i forbindelse med, at man har kæmpet en krig, siger han.

– Men jeg kan simpelthen ikke se, hvad det skulle være i nyere tid. Jeg tror, det er uden fortilfælde.

Rasmus Sinding Søndergaard henviser til tiden efter 1945, hvor Anden Verdenskrig sluttede.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange gjort det klart, at USA ønsker ejerskab over Grønland på grund af nationale sikkerhedshensyn.

Senere onsdag dansk tid skal udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, til møde i Det Hvide Hus.

Fra amerikansk side deltager vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio.

Og selv om Donald Trump ikke selv deltager i mødet, mener Rasmus Sinding Søndergaard, at man fra dansk side bør kigge på møder mellem andre europæiske ledere og den amerikanske præsident for at forberede sig.

Det gælder måske særligt møder mellem Trump og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, om fred og mineraler, mener han.

– Man skal forstå, at det, der vægter for Trump og hans folk, er en snæver forståelse af USA’s interesser. Det er en transaktionel tilgang, hvor man skal have noget og vinde, siger Rasmus Sinding Søndergaard.

I denne situation betyder det ifølge forskeren, at Trump mener, at den bedste løsning er, at USA overtager kontrollen over Grønland.

– Det er hans udgangspunkt. Det betyder ikke, at man skal give efter for det, men det er vigtigt at forstå, siger han.

Også personlige relationer og kemi kan spille ind på mødet, lyder det.

Et tydeligt eksempel på det er mødet mellem Zelenskyj, Trump og J.D. Vance i Det Hvide Hus i februar 2025.

Her endte mødet i et skænderi, og det blev ifølge Rasmus Sinding Søndergaard tydeligt, at kemien ikke er god mellem de tre.

Modsat lader det til, at Finlands præsident, Alexander Stubb, har god kemi med Trump, hvilket har ført til gode møder, lyder hans vurdering.

Oprindeligt var det kun Marco Rubio, som skulle deltage i mødet fra amerikansk side.

Det gav ifølge Rasmus Sinding Søndergaard grund til at håbe på, at den personlige kemi var diplomatisk, og at man kunne have et konstruktivt og respektfuldt møde.

Men det har øget usikkerheden, at J.D. Vance nu også deltager, lyder vurderingen.

– Det er sværere at forudsige, hvordan den personlige kemi vil være. Hans stil kan nogle gange være mere frembrusende og en smule aggressiv. Og her er det enormt vigtigt, at man ikke provokerer Vance unødigt, siger forskeren.

To personer er blevet dræbt og flere andre såret som følge af ukrainske droneangreb i to grænseregioner i Rusland.

Det melder lokale russiske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag formiddag.

I byen Rostov ved Don udløste et droneangreb en brand i en beboelsesejendom. Her blev liget af en mand fundet i en af de afbrændte lejligheder.

Fire andre personer, herunder et fireårigt barn, blev såret i angreb andre steder i Rostov-regionen.

Det skriver den lokale guvernør, Jurij Borisovitj Sljusar, på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge AFP.

I Belgorod blev en kvinde dræbt og en mand såret, da en ukrainsk drone ramte et køretøj.

Det skriver den regionale guvernør, Vjatjeslav Vladimirovitj Gladkov, på Telegram.

Der har ifølge myndighederne i Ukraine også været angreb den anden vej.

Natten til onsdag har russiske droner ramt infrastruktur i byen Kryvyj Rih, som ligger i det centrale Ukraine, hvilket har fået myndighederne til at iværksætte nødafbrydelser af strømmen for tusindvis af indbyggere.

Nyhedsbureauet Reuters skrev natten til onsdag, at det præcise omfang af angrebet i Kryvyj Rih, som i øvrigt er Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs hjemby, endnu ikke står klart.

Derfor fremgår det ikke, om nogen indbyggere i Ukraine er kommet til skade.

FN’s overvågningsmission for menneskerettigheder i Ukraine (HRMMU) skrev mandag i sin seneste opdatering om skader på civile i landet, at 2025 var det mest dødelige år for civile i Ukraine siden Ruslands invasion i 2022.

FN har bekræftet næsten 15.000 civile dødsfald siden invasionen. Men det faktiske omfang er formentlig betydeligt højere, anslår organisationen.

Ifølge rapporten fra HRMMU har russiske myndigheder rapporteret, at angreb fra ukrainske væbnede styrker sidste år kostede 253 civile livet i Rusland.

Det er ifølge FN ikke muligt at verificere tallene på grund af manglende adgang til Rusland og begrænset offentligt tilgængelig information.

USA’s præsident, Donald Trump, har igennem længere tid forsøgt at mægle mellem landene. Foreløbig er der ikke kommet en fredsaftale eller våbenhvile.

Det er stadig ikke lykkedes for luksusbrandet Bang & Olufsen at gøre driften rentabel.

Selskabet, der i det seneste årsregnskab endte med et underskud på 29 millioner kroner, havde også røde regnskabstal i andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2025/26.

Et underskud på 53 millioner kroner i andet kvartal betyder, at Struer-virksomheden halvvejs inde i regnskabsåret er 90 millioner kroner fra at gå i nul.

Det skyldes blandt andet, at omsætningen er faldet med 49 millioner kroner til 1193 millioner i første halvår.

Det skyldes ifølge den konstituerede administrerende direktør, Nikolaj Wendelboe, timingen i lanceringen af to nye produkter.

Han forventer, at de sammen med åbningen af to nye butikker i Paris og San Francisco vil bidrage til, at omsætningen vil vokse i andet halvår.

Selskabet sagde i sidste uge farvel til topchef Kristian Teär, der havde stået i spidsen for selskabet siden 2019.

Teär gennemførte en strategi, hvor man igen målrettede produkter til de allerrigeste og mest kræsne kunder.

Målet var i højere grad at appellere til dem, der ikke afskrækkes af at skulle betale en halv million kroner eller mere for en højttaler med den rigtige lyd og et særligt design.

Det er til dels lykkedes, men har altså ikke været tilstrækkeligt til at gøre den samlede forretning rentabel, selv om man sidste år opnåede et smalt driftsresultat på 16 millioner pluskroner.

Bang & Olufsen kunne i november fejre sit 100-års jubilæum, efter at ingeniørerne Peter Bang og Svend Olufsen grundlagde virksomheden i 1925.

Det fremgår af regnskabet, at man i det seneste kvartal havde engangsomkostninger på 38 millioner kroner i forbindelse med fejringen af jubilæet.

Pengene er blandt andet gået til et storstilet event i Operaen i København, hvor 250 særligt inviterede gæster blev sejlet ind til en eksklusiv middag og optrædener af blandt andre Christopher og Mø.

Frankrig åbner sit generalkonsulat i Grønland 6. februar.

Det oplyser Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, besøgte Grønland sidste sommer, afslørede han planerne om åbningen af et fransk generalkonsulat i Nuuk.

Konsulatet skal styrke samarbejdet mellem landene, i en tid hvor Grønlands “strategiske position og naturressourcerne gør, at det er et sted, der er blevet mål for rovdrift”, lød det dengang fra Macron.

Frankrigs udenrigsminister har sat dato på åbningen af konsulatet onsdag. Samme dag, som Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), skal mødes med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio i Det Hvide Hus.

Krisen mellem Grønland, Danmark og USA er intensiveret efter den amerikanske præsident Donald Trumps skærpede ytringer om, at han vil have Grønland i sin besiddelse af hensyn til USA’s nationale sikkerhed.

Frankrigs udenrigsminister kalder Trumps krav for “afpresning”.

– At angribe et andet Nato-medlem ville ikke give mening. Det ville tilmed være i strid med USA’s interesser. Og derfor skal denne afpresning naturligvis stoppe, siger Jean-Noël Barrot ifølge Reuters.

Frankrig var i sidste uge blandt underskriverne af en udtalelse fra i alt syv Nato-lande som afsendere med budskabet om, at “ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid”.

Donald Trump har udtalt, at hvis ikke USA overtager Grønland, står Kina og Rusland klar til at gøre det. Den amerikanske præsident har tidligere ikke villet afvise at bruge militær magt for at få Grønland i USA’s besiddelse.