Seneste nyheder

Mens systemfejl fik alle tog i Jylland til at holde stille søndag, fortsatte de danske håndboldherrers EM-guldtog ufortrødent i Herning.

Systemerne fungerede, 14.535 tilskuere var nået frem til Boxen, og efter en pauseføring på 22-17 sikrede Danmark pladsen i mellemrunden med en sikker sejr på 39-24.

Tidligere søndag smed Portugal en føring på fem mål mod Nordmakedonien og måtte nøjes med 29-29. Dog betød det ene point til Portugal, at Danmark med en sejr over Rumænien ville sikre avancement til mellemrunden.

Det bliver dog kampen mod Portugal tirsdag, som afgør, om Danmark vinder gruppen.

Trods lidt defensive kvaler i de første 30 minutter var der aldrig tvivl om den danske sejr. Det rumænske forsvar havde ikke en jordisk chance for at tæmme det hurtige danske angrebsspil.

Kevin Møller fik chancen fra kampens start i målet. Han skulle lige varmes op, men så begyndte han også at tage fra. Han blev heller ikke godt hjulpet af sit forsvar indledningsvist.

Især de rumænske indspil til 207 centimeter høje Calin Dedu voldte problemer for Magnus Saugstrup og Emil Bergholt. Det blev bedre, da Nikolaj Jacobsen sendte 203 centimeter høje Simon Hald ind i midterblokken.

I de første 20 minutter strøede Mathias Gidsel om sig med assister og overlod målscoringen til andre – især Simon Pytlick. Han hakkede syv bolde i kassen i første halvleg.

Først i fjerde forsøg kom Gidsel på tavlen efter 21 minutter, men så nåede han også at putte tre yderligere ind før pause.

Som i åbningskampen mod Nordmakedonien gik Nikolaj Jacobsen flere gange over til at spille syv mod seks.

Danmark kom let til chancer ellers, men det ligner, at det er et taktisk greb, han gerne vil perfektionere for at kunne bruge det, når modstanden også bliver stærkere senere i turneringen.

Rumænerne viste sig offensivt flot frem i de første 30 minutter, men over den dobbelte distance er den niveaumæssige afstand op til Danmark for stor.

Anden halvleg blev en ret så ensrettet dansk vandring mod storsejr, selv om der blev sjusket og brændt lidt mere i angrebet.

Til gengæld var Kevin Møller og forsvaret kommet helt i sync. 18 minutter inde i anden halvleg havde Rumænien blot scoret to gange, og den danske sejr var for længst i hus.

Gidsel blev trods sin langsomme start dansk topscorer med ni mål, mens Pytlick og Mads Hoxer fulgte lige efter med otte træffere hver.

Halvlegen fik dog et kedeligt højdepunkt, da Lukas Jørgensen i en kontra pludselig røg i gulvet. Det lignede en alvorlig skade og et farvel til EM for den stærke stregspiller.

Både Frederik Bo Andersen og Lasse Møller fik deres første EM-minutter, og især sidstnævnte fik vist sig godt frem. Han nåede at score tre mål.

Værd at bemærke var det også, at Danmark ikke ragede en eneste udvisning til sig i kampen. Og at Kevin Møller sluttede med en redningsprocent på over 42, mens Emil Nielsen fik en fridag på bænken.

21 mennesker er blevet dræbt i en ulykke, hvor to højhastighedstog søndag er blevet afsporet i det sydlige Spanien.

Det oplyser landets indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ulykken fandt sted søndag aften i landsbyen Adamuz, der ligger i provinsen Córdoba.

Her kørte et tog, der var på vej fra Málaga til den spanske hovedstad, Madrid, af sporet, hvorefter det bragede ind i et andet spor. Det oplyser jernbaneoperatøren Adif ifølge mediet BBC.

Et andet tog, der var på vej i den modsatte retning fra Madrid til Huelva, kørte også af sporet.

Ifølge den spanske tv-station TVE er 100 blevet såret som følge af afsporingen, heraf 25 alvorligt. Det skriver Reuters. Lokomotivføreren i det tog, der var på vej fra Madrid til Huelva, er blandt de døde, rapporterer TVE.

Beredskabschef i Córdoba Paco Carmona siger til TVE, at det første tog, der kørte fra Malaga til Madrid, er evakueret. Det andet togs vogne er svært beskadigede, siger han.

– Der er stadig mennesker fanget. Vi ved ikke, hvor mange mennesker der er døde, og operationen koncentrerer sig om at få folk ud af områder, der er meget smalle.

– Vi er nødt til at fjerne ligene for at nå frem til alle, der stadig er i live. Det viser sig at være en kompliceret opgave, siger han.

Ifølge jernbaneoperatøren Adif skete ulykken klokken 18.40, omkring ti minutter efter at toget havde forladt Málaga.

Højhastighedstog, der kører mellem hovedstaden Madrid og den sydspanske region Andalusien, er blevet indstillet efter ulykken.

Iryo, der er et privat jernbaneselskab, som stod for turen fra Malaga, oplyser til BBC, at der var omkring 300 passagerer om bord, da afsporingen fandt sted.

Selskabet udtaler ifølge Reuters, at det dybt beklager hændelsen, og at det har aktiveret alle nødprotokoller for at arbejde tæt sammen med de relevante myndigheder.

Det andet tog blev drevet af Renfe, der ikke har besvaret Reuters’ anmodninger om en kommentar. Ifølge Reuters var der 100 passagerer om bord på toget, der var på vej til Huelva.

Et ukendt antal passagerer kunne tidligere på aftenen ikke komme ud af mindst et af de to tog efter ulykken, oplyste spansk politi.

Årsagen til afsporingen er indtil videre ukendt.

Spaniens kong Felipe VI og dronning Letizia udtaler i et opslag på det sociale medie X, at de følger situationen med stor bekymring.

Spaniens transportminister, Óscar Puente, har desuden meldt, at han følger situationen tæt.

EU-præsident António Costa vil indkalde til et ekstraordinært topmøde i Det Europæiske Råd i de kommende dage på grund af de “seneste spændinger om Grønland”.

Det skriver Costa søndag aften på X efter konsultationer med medlemslandene.

Meldingen kommer, i kølvandet på at USA’s præsident, Donald Trump, har truet Danmark og syv andre lande med ekstra told på ti procent fra 1. februar, indtil der er indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland.

Costa skriver, at der på grund af “betydningen” af de seneste udviklinger skal være møde i Det Europæiske Råd, der består af EU-landenes stats- og regeringschefer samt formanden for EU-kommissionen.

En embedsmand i EU-systemet siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der er overvejelser om, at topmødet skal finde sted med fysisk fremmøde den 22. januar – altså torsdag næste uge. Meldingen er ikke officielt bekræftet.

EU-lande har siden Trumps melding lørdag overvejet et fælles modsvar, og der har søndag været hasteindkaldt til et møde blandt EU-ambassadørerne.

Costa skriver, at hans seneste samtaler med EU-landene har bekræftet, at der er opbakning til Danmark og Grønland.

Landene er enige om at bakke op om “territorial integritet” og deler den opfattelse, at told vil “underminere transatlantiske relationer”, skriver Costa.

Han siger også, at landene er enige om, at der er “parathed til at forsvare sig mod enhver form for tvang”, men at man samtidig ønsker at engagere sig “konstruktivt med USA på alle fælles interesseområder”.

Selv om Donald Trump har vendt muligheden for at sætte militæret ind for at overtage Grønland, så er der ikke umiddelbart opbakning til det i den amerikanske befolkning.

I hvert fald ikke, hvis man skal tro en rundspørge foretaget af YouGov for CBS News blandt 2523 amerikanere.

Den viser, at kun 14 procent af de adspurgte bakker op om en amerikansk militær overtagelse af Grønland. 86 procent er imod.

Og blot 30 procent mener, at det er en god idé at bruge statslige midler til at købe Grønland.

Resultaterne fra rundspørgen, der er foretaget fra 14. til 16. januar, er ifølge YouGov vægtet, så den er repræsentativ for den amerikanske befolkning, når det gælder køn, alder, race og uddannelsesniveau.

Den statistiske usikkerhed er 2,3 procentpoint.

Modstanden mod en militær intervention er dog mindre i YouGov-rundspørgen end i den undersøgelse fra analyseinstituttet Ipsos, som Reuters fremlagde for fire dage siden.

Her mente hele 71 procent, at det ville være en dårlig idé at tage kontrol over Grønland med militær magt, men kun fire procent bakkede op om idéen. Resten svarede, at de hverken var for eller imod.

Otte politibetjente er blevet dræbt i Guatemala City efter at være blevet angrebet.

Det oplyser Guatemalas indenrigsminister, Marco Antonio Villeda, søndag, hvor landet kæmper med en opblussen af bandevold og gidselsituationer i flere fængsler.

Også et bandemedlem er blevet dræbt, mens ti betjente er blevet såret.

Situationen eskalerede lørdag, hvor indsatte i tre fængsler gjorde oprør og tog 46 gidsler.

Søndag har sikkerhedsstyrker i det mellemamerikanske land igen taget kontrol over alle tre fængsler, lyder det fra landets myndigheder.

Guatemalas præsident siger, at landet er gået i kriseberedskab i 30 dage.

Villeda mener, at det var banden Barrio 18, der koordinerede oprørene i alle tre fængsler på én gang.

Indenrigsministeren hævder, at urolighederne begyndte, fordi Barrio 18’s bandeleder vil flyttes til et andet fængsel med bedre faciliteter.

Politi i Guatemala siger, at det har overmandet Aldo Duppie – der også er kendt som El Lobo – og som menes at være lederen af Barrio 18. Han afsoner domme på i alt cirka 2000 års fængsel.

Billeder delt af politiet viser betjente, der eskorterer El Lobo ud af et fængsel. På billedet lader han til at have en blodig skulder.

Kort efter var der flere angreb på samme tid mod politibetjente i Guatemala City.

Undervisning i skoler er mandag blevet aflyst på tværs af landet, oplyser Guatemalas undervisningsminister. Samtidig har embedsmænd i hovedstaden aflyst kulturelle aktiviteter søndag.

Indenrigsminister Marco Antonio Villeda siger, at regeringen nægter at forhandle med bandemedlemmer i den aktuelle situation.

– Jeg indgår ikke aftaler med bander. Jeg er fuldt ud indstillet på at opretholde lov og orden, siger ministeren.

Ifølge Villeda er der indledt indsatser sammen med hæren om at “sikre byområder og garantere den offentlige sikkerhed”.

Det er ikke første gang, der er gidseltagninger af fængselsbetjente i Guatemala. Der er dog tale om et markant større antal gidsler end ved tidligere hændelser.

Der bor i alt 18 millioner mennesker i Guatemala.

Reuters

EU-lande overvejer at lægge told med en samlet beløb på 93 milliarder euro på amerikanske varer som modsvar til den amerikanske præsident Donald Trumps toldtrusler relateret til Grønland.

Det skriver mediet Financial Times søndag på baggrund af informationer fra unavngivne embedsmænd.

De 93 milliarder euro svarer til knap 700 milliarder kroner.

Det er også en mulighed at mindske amerikanske virksomheders adgang til EU-markedet, skriver mediet.

Formålet med at forberede en stor toldpakke er at skabe en bedre forhandlingsposition, når Donald Trump næste uge ventes at deltage i Verdens Økonomiske Forum i Davos og mødes med europæiske ledere.

Embedsmændene er involveret i forberedelserne til mødet, skriver Financial Times.

Det var lørdag, at Trump truede med at lægge ti procent ekstra told på varer fra Danmark og en række andre europæiske lande fra 1. februar.

Baggrunden er, at landene har sendt styrker til Grønland som led i en dansk militærøvelse, hvilket ifølge Trump udgør en sikkerhedsrisiko.

Den varslede told vil gælde, indtil Danmark og USA har indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland, sagde Trump.

Unity Arena i Oslo eksploderede i eufori, da Færøernes håndboldherrer tog den første sejr ved en slutrunde nogensinde.

På banen dominerede Færøerne søndag aften fra start til slut og kørte Montenegro over i en kamp, der endte 37-24.

Sejren bringer Færøerne op på tre point og en førsteplads efter to kampe i den indledende runde. Montenegro har med nederlaget mistet muligheden for at gå videre til mellemrunden.

Gruppens øvrige hold, Schweiz og Slovenien, spiller deres anden kamp søndag. Færøerne møder Slovenien tirsdag aften i sidste runde af gruppespillet.

Færøerne har kun tidligere deltaget ved EM i 2024 i Tyskland, hvor det blev til én uafgjort og to nederlag.

Flere tusinde færinger var rejst til den norske hovedstad for at bakke op om holdet, og den massive tilstedeværelse gjorde sig allerede bemærket ved den færøske nationalsang, som fyldte hele arenaen før kampen.

Der var desuden særligt dansk besøg til kampen. Ifølge TV 2 Sport var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen også på lægterne. Den danske politiker er gift med færøskfødte Sólrun Løkke Rasmussen.

Det er danskeren Peter Bredsdorff-Larsen, der er landstræner for Færøerne, og han kunne glæde sig over at se sit mandskab komme rigtig godt fra start.

Der var stort set ikke en finger at sætte på Færøernes første halvleg, som offensivt var anført af Hákun West av Teigum og Óli Mittún, der leverede henholdsvis seks og fem mål i første halvleg, som Færøerne vandt 19-12.

Montenegro, der reelt spillede på udebane, havde svært ved at finde rytmen og kom sjældent forbi en storspillende Pauli Jacobsen i Færøernes mål.

Dominansen fortsatte i anden halvleg. Montenegro mistede kontrollen over kampen og misbrugte gang på gang muligheder på tomt mål, da Færøerne offensivt spillede syv mod seks.

Det var til sidst bare én stor færøsk EM-fest i den norske arena, hvor Óli Mittún blev topscorer med ti mål.

Den syriske regering og den kurdiskledede milits SDF har indgået en aftale om våbenhvile på alle fronter efter dage med kampe.

Det fremgår af et dokument delt af det syriske præsidentkontor. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den syriske hær har i løbet af de seneste dage fortsat sin fremrykning ind i kurdiskkontrolleret territorium i den nordøstlige del af Syrien.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, udtrykte søndag bekymring over situationen.

Ifølge meddelelsen fra det syriske præsidentkontor skal alle SDF-styrker trække sig tilbage til øst for floden Eufrat.

Alle SDF-styrker vil blive en del af forsvars- og indenrigsministeriet efter at have gennemgået de nødvendige sikkerhedskontroller, hedder det i erklæringen.

De to hidtil kurdiskkontrollerede provinser Raqqa og Deir al-Zor overtages af regeringen, står der i dokumentet.

På dokumentet er der underskrifter fra både Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, og SDF’s leder, Mazloum Abdi.

Præsidenten siger, at han skal mødes med Abdi mandag.

Ahmed al-Sharaa sagde i sidste uge, at det er uacceptabelt, at SDF kontrollerer en fjerdedel af landet og besidder dets vigtigste olie- og råvareressourcer.

I marts sidste år blev der indgået en aftale mellem SDF og den nye regering i Syrien, dog uden de store fremskridt. Aftalen gik ud på, at SDF skulle blive en del af de statslige institutioner.

De nye sammenstød har ifølge AFP forværret splittelsen i Syrien, hvor præsident al-Sharaas løfte om at samle landet under én ledelse efter 14 års krig har mødt modstand fra de kurdiske styrker, som er skeptiske over for hans regering.

Omkring to millioner kurdere bor i Syrien – heraf 1,2 millioner i den nordøstlige del af landet, skriver AFP.

Der er dårligt nyt for de togpassagerer, der er blevet forsinket i dag på grund af en opdatering af signalsystemet på en række jyske strækninger.

Opdateringen forløb ikke som planlagt, og derfor meldte Banedanmark kort før klokken 11 ud, at man i første omgang forventede at kunne gå i normal togdrift klokken 17.

Kort inden klokken 16 forlød det, at problemerne formentlig ville fortsætte resten af dagen.

Og ved 18-tiden fortæller Banedanmark på X, at man bliver nødt til at indstille togdriften på strækningerne til mandag klokken 12.

Derfor vil problemerne altså også påvirke dem, der skal ud at køre tog i morgen.

Det drejer sig for DSB’s vedkommende om strækningerne Vejle-Struer, Randers-Aalborg Lufthavn og Lunderskov-Esbjerg.

Der er sat togbusser ind søndag, men DSB råder på sin hjemmeside til, at man enten aflyser eller udsætter sin rejse, fordi kapaciteten er minimal.

DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, siger til Ritzau, at man i øjeblikket arbejder på at skaffe togbusser, der kan indsættes i morgentrafikken mandag.

– Det bliver besværliggjort af, at der i forvejen er planlagt sporarbejde i Aarhus, som lægger beslag på en stor del af den kapacitet, vi normalt kan trække på i sådanne situationer.

– Så lige nu er vi ved at få vores busleverandører til at skaffe chauffører og busser fra Sjælland, som kan komme til Jylland og køre i morgen.

– Men vi kan ikke garantere, at vi kan skaffe de ekstra 50 busser, der skal til.

– Derfor vil vi også sige, at har man mulighed for at rejse på et senere tidspunkt, når signalsystemet igen er i drift, så kan det være en god idé for nogen.

Der er normal DSB-kørsel mellem Fredericia-Skanderborg, Fredericia-Lunderskov og Fredericia-Sønderborg/Flensburg.

Hos Go Collective er der normal kørsel mellem Odense og Svendborg. De øvrige strækninger, herunder ruterne Tønder-Esbjerg og Esbjerg-Herning er ramt af nedbruddet. Her er der sat togbusser ind i et vist omfang.

Nordjyske Jernbaner, der driver togene på strækningen fra Skagen til Hobro, er også berørt af nedbruddet på signalsystemerne. Her er der også indsat togbusser indtil i morgen middag.

Det er “meget usandsynligt”, at USA’s Højesteret vil underkende den amerikanske præsident Donald Trumps toldpolitik.

Men hvis den gør, kan det skabe “kaos”.

Sådan lyder vurderingen fra USA’s finansminister, Scott Bessent, forud for en ventet kendelse, der kan blive en kæp i hjulet for Trumps planer om yderligere told rettet mod Danmark og flere andre europæiske lande.

– Jeg tror, at det er meget usandsynligt, at højesteretten vil underkende en præsidents økonomiske signaturpolitik, siger Bessent til NBC News.

– De underkendte ikke Obamacare (udvidelse af offentlige sundhedsforsikringer under tidligere præsident Barack Obama, red.). Jeg tror ikke, at højesteretten ønsker at skabe kaos, fortsætter han.

Højesteretten skal tage stilling til, om Donald Trump har juridisk grundlag for et afgørende element i den måde, han har ført toldpolitik på.

Trump har brugt loven International Emergency Economic Powers Act (IEEPA) til at gå uden om Kongressen for at indføre sin såkaldte gensidige told mod en lang række af verdens lande.

For at gøre brug af nødloven har han erklæret national krise vedrørende blandt andet handelsunderskud.

Den øverste amerikanske domstol ventes snart – og muligvis i næste uge – at træffe en beslutning i sagen, skriver CNBC. Det kan dog også vare længere tid, inden der kommer en dom.

Da USA’s Højesteret, som har et konservativt flertal på 6-3, i november havde Trumps brug af IEEPA på dagsordenen, signalerede flere af dommerne skepsis over for Det Hvide Hus’ argumenter for anvendelsen af loven.

Til det norske medie VG siger Eirik Løkke, som er rådgiver i den liberale tænketank Civita og USA-ekspert, at han regner med et nederlag til Trump.

– Det er ventet, at en dom fra højesteret kommer snart. Jeg forventer, at højesteret dømmer mod Trump, siger Løkke.

Chefen for Det Hvide Hus’ økonomiske råd, Kevin Hassett, sagde fredag til Fox Business, at den amerikanske regering har en alternativ plan for at indføre told på ti procent, hvis højesteretsdommen går imod regeringen.

Planen handler om at bruge en lov fra 1974, som giver præsidenter mulighed for at indføre told på op til 15 procent i 150 dage for at modvirke handelsubalancer, skriver Forbes.

Henri Goldstein, der var formand for Det Jødiske Samfund i Danmark fra 2019 til 2024, er død. Han blev 77 år.

Det skriver Det Jødiske Samfund på sin hjemmeside.

Som formand repræsenterede han og talte blandt andet på vegne af de danske jøder i forbindelse med Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

Han døde på Rigshospitalet i København i weekenden, men skal begraves i Israel på et senere tidspunkt.

– Mit hjerte har to halvdele. Det ene er i Jerusalem, og det andet hører til i København, har Henri Goldstein sagt ifølge Det Jødiske Samfund.

Henri Goldstein blev født og voksede op på Frederiksberg, og som voksen bosatte han sig bare få husnumre fra sit fødehjem.

Goldstein var uddannet speciallæge i gynækologi og obstetrik. Han har været ledende overlæge og har også haft egen praksis, ligesom han også var cand.mag. i samfundsfag og historie.

Han gik på pension fra arbejdet som læge i 2022.

I forbindelse med sin 75-års fødselsdag i 2023 luftede han i et interview med Kristeligt Dagblad tanken om at rejse fra Danmark til Israel, hvor han og hans hustrus børn og børnebørn bor.

I interviewet fortalte Goldstein også, at det over årene ifølge hans opfattelse var blevet sværere at være jøde i Danmark.

– Især fra 1970’erne har jøderne måttet høre meget på grund af krigene i Mellemøsten. Her har antisemitismen kunnet udtrykkes gennem kritikken af Israel, sagde Goldstein til avisen.

Der afholdes mindehøjtidelighed for Henri Goldstein i kapellet på Vestre Mosaiske Begravelsesplads i København mandag eftermiddag.

Henri Goldstein efterlader sig hustruen Vivi, to sønner og flere børnebørn.

Mindst 16 mennesker har mistet livet under naturbrande i Chile.

Det oplyser chilenske myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Brandene raser i to regioner sydligt og centralt i landet og har tvunget mindst 20.000 mennesker til at evakuere deres hjem.

Chiles skovmyndigheder melder søndag, at brandfolk kæmper med i alt 24 aktive brande på tværs af landet.

– I lyset af de alvorlige igangværende brande har jeg besluttet at erklære katastrofetilstand i regionerne Ñuble og Biobío, skriver præsident Gabriel Boric i et opslag på X.

– Alle ressourcer er sat ind.

I alt 8500 hektar land svarende til 85 kvadratkilometer er brændt ned i de to regioner, som ligger omkring 500 kilometer syd for Chiles hovedstad, Santiago.

Mange af de 20.000 evakueringer er sket i byerne Penco og Lirquen, som tilsammen har omkring 60.000 indbyggere.

Der bor cirka 19,8 millioner mennesker i det sydamerikanske land.

På lokale tv-stationer er der billeder af brande i begge byer, hvor forkullede biler ses i gaderne.

– Vi står over for en svær situation, siger indenrigsminister Alvaro Elizalde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge katastrofemyndigheden Senapred er mindst 250 boliger blevet ødelagt i brandene. Det skriver Reuters.

Skovbrande har ramt det sydlige og centrale Chile hårdt i de senere år.

I februar 2024 brød flere brande ud samtidigt nær byen Viña del Mar, nordvest for Santiago, hvilket ifølge politiet resulterede i 138 dødsfald.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, udtrykker søndag bekymring over den igangværende uro mellem den syriske regeringshær og kurdisk-støttede styrker.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Macron har søndag været i kontakt med den syriske præsident, Ahmed al-Sharaa.

Det skyldes, at Frankrig har været en del af mæglingerne mellem den syriske regering og kurderne.

Ifølge Macron skal offensiven stoppe, og hverken Frankrig eller EU kan støtte den nuværende tilgang, siger præsidenten.

– En permanent våbenhvile er nødvendig, og der skal opnås en aftale, lyder det fra Macron i et opslag på X.

Den syriske hær har de seneste dage fortsat sin fremrykning ind i kurdisk-kontrolleret territorium, selv om USA har opfordret til at standse offensiven i byerne, der ligger i det nordlige Syrien.

Syriske styrker har i flere dage samlet sig omkring en gruppe landsbyer vest for Eufrat-floden og har opfordret SDF-soldater, der er udstationeret i området, til at flytte deres styrker til flodens østlige bred.

Søndag melder syriske statsmedier, at to civile er blevet dræbt af SDF i den nordlige by Raqqa, efter at flere medier har rapporteret om sammenstød der.

Disse oplysninger er dog ikke uafhængigt bekræftet.

Ahmed al-Sharaa sagde i sidste uge, at det er uacceptabelt, at SDF kontrollerer en fjerdedel af landet og besidder dets vigtigste olie- og råvareressourcer.

I marts sidste år blev der indgået en aftale mellem SDF og den nye regering i Syrien, dog uden de store fremskridt. Aftalen gik ud på, at SDF skulle blive en del af de statslige institutioner.

De nye sammenstød har ifølge AFP forværret splittelsen i Syrien, hvor præsident al-Sharaas løfte om at samle landet under én ledelse efter 14 års krig har mødt modstand fra de kurdiske styrker, som er skeptiske over for hans regering.

Omkring to millioner kurdere bor i Syrien – heraf 1,2 millioner i den nordøstlige del af landet, skriver AFP.

En kvinde med barnevogn og et yngre par måtte ifølge Østjyllands Politi springe for livet på grund af en bilist, som mistænkes for at have været påvirket af stoffer eller alkohol, oplyser politiets vagtchef Per Bennekov.

– Det er en usædvanlig grov sag, hvor vi har modtaget en lang række anmeldelser, lyder det fra vagtchefen, der i sin beskrivelse af sagen i politiets døgnrapport har anvendt ord som “vanvittigt” og “hensynsløst”.

Søndag blev en 28-årig mand fængslet efter et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Her blev han sigtet for at overtræde færdselsloven og for at bringe andres liv i fare.

Episoden med fodgængerne udspillede sig i Brabrand i Aarhus lørdag eftermiddag omkring klokken 14.20.

I krydset mellem Åby Ringvej og Gudrunsvej kørte en hvid Ford med høj fart over for rødt lys. Det var her, at kvinden med barnevognen og det yngre par ifølge politiet måtte springe for livet.

Det overværede en borger, som fulgte efter den hvide bil til Edwin Rahrs Vej lidt længere nordpå.

Her forsøgte borgeren at tilbageholde føreren af den hvide Ford, men bilen blev sat i bakgear og kørte så voldsomt baglæns, at borgeren blev slynget omkuld.

Det fik imidlertid ikke borgeren til at stikke piben ind, og han ledte efter bilen i området og fandt den på en parkeringsplads ved Bazar Vest. I nærheden var en mand, som borgeren genkendte som føreren af bilen.

Politiet blev tilkaldt, og den mistænkte, der viste sig at være en 28-årig mand fra Hedensted, blev anholdt.

Politifolkene vurderede, at manden kunne være påvirket af enten stoffer eller alkohol – muligvis af begge dele, og han er derfor også sigtet efter straffelovens paragraffer om narko- og spritkørsel.

– Vi var ikke i tvivl om, at han var påvirket, men det vil blive fastlagt i en blodprøve, fortæller Per Bennekov.

Østjyllands Politi efterlyser eventuelle vidner, som endnu ikke har talt med politiet.

Europa vil ikke lade sig afpresse af Donald Trumps trusler om told.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et skriftligt svar til Ritzau.

– Kongeriget Danmark møder stor opbakning. Samtidig står det nu kun endnu mere klart, at det her er et anliggende, der rækker langt ud over vores egne grænser.

– Vi ønsker at samarbejde, og det er ikke os, der søger konflikten. Jeg er glad for de enslydende meldinger fra resten af kontinentet: Europa lader sig ikke afpresse, lyder det.

Mette Frederiksen får opbakning fra syv andre europæiske lande i en fælles erklæring.

Deri lyder det fra blandt andet Finland og Frankrig, at man står i fuld solidaritet med kongeriget Danmark og det grønlandske folk.

– Vi vil fortsætte med at stå sammen. Vi forpligter os til at opretholde vores suverænitet.

Landene, der indgår i erklæringen, er Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Det er de samme lande, der er blevet truet med en øget toldsats af Trump.

Statsministerens udmelding og den fælles erklæring kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, lørdag varslede en told på ti procent fra 1. februar på en række europæiske lande, der ikke støtter hans ønske om at overtage Grønland.

Det lød i udmeldingen fra præsidenten, at tolden vil stige til 25 procent fra 1. juni, hvis ikke man er nået til enighed om en plan.

Den amerikanske præsident har gentagne gange ytret ønske om at overtage ejerskabet af Grønland på den ene eller den anden måde.

Der er ifølge Donald Trump tale om et hensyn til USA’s nationale sikkerhed.

Det lyder fra statsministeren, at hun søndag har været i dialog med flere af Danmarks allierede.

Det gælder blandt andet Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Også den tyske vicekansler, Lars Klingbeil, meldte tidligere søndag et lignende budskab ud, da han ifølge Reuters sagde, at det klare signal var, at Europa ikke vil lade sig afpresse, og at der vil komme et europæisk modsvar.

Der er søndag indkaldt til hastemøde i Bruxelles angående Donald Trumps nyeste trussel om told.

Flere EU-parlamentarikere har også efter præsidentens udmelding været ude at sige, at man ikke kan stemme for en godkendelse af den handelsaftale, der blev indgået mellem EU og USA i sommer.

Det gælder blandt andet SF’s Kira Marie Peter-Hansen.

Franske Macron har også udtalt, at han vil bede EU om at tage den såkaldte handelsbazooka i brug som en reaktion på truslen fra Trump.

Handelsbazookaen, der er et anti-tvangsinstrument, er et værktøj, som EU kan bruge, når en anden regering forsøger at lægge økonomisk pres på EU-medlemslande.

Den diplomatiske proces med USA skal fortsætte i sit aftalte spor, selvom den amerikanske præsident, Donald Trump, overrumpler processen med toldtrusler mod Danmark.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til DR og TV 2 på vej til møde med den norske udenrigsminister i Oslo.

Her bliver han spurgt, om besøget hos den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister, Marco Rubio, har været spildt arbejde, nu hvor præsidenten fortsætter sine aggressioner mod Danmark.

– Det kan aldrig være spildt at passe sit diplomatiske arbejde, som ud over mødet med vicepræsidenten og udenrigsministeren også var en lejlighed til at tale med den amerikanske offentlighed og med en række amerikanske beslutningstagere, siger Lars Løkke Rasmussen til de to tv-stationer.

Lørdag aften dansk tid meddelte Donald Trump, at han vil pålægge Danmark og de lande, der deltager i militærøvelse i Grønland, en ekstra told på ti procent fra 1. februar.

Det skyldes, at landenes udstationering af tropper i Grønland ifølge Trump er en sikkerhedsrisiko.

– Dette er en meget farlig situation for planetens sikkerhed og overlevelse. Disse lande, som spiller dette meget farlige spil, har introduceret et risikoniveau, som er uholdbart, skrev Trump på sit medie Truth Social.

Lars Løkke Rasmussen påpeger, at det er en “overraskelse”.

Det skyldes, at man fra dansk side er af den opfattelse, at man med oprustningen i Grønland faktisk gør det, Donald Trump har bedt om – at passe bedre på Arktis.

Alligevel vil han ikke erklære det diplomatiske spor for dødt.

– Nej, vi skal holde fast i det diplomatiske spor. Vi har ikke fået andre meldinger, end at det, vi aftalte på mødet den anden dag, skal vi fortsat arbejde videre med, siger han til tv-kanalerne.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil bede EU om at aktivere sit stærke “anti-tvangsinstrument”, hvis USA indfører told i forbindelse med konflikten om Grønland.

Det oplyser præsidentens stab søndag ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Den såkaldte handelsbazooka er et værktøj, som EU kan bruge, når en anden regering forsøger at lægge økonomisk pres på EU-medlemslande.

Anti-Coercion Instrument (ACI), der ifølge AFP aldrig er taget i brug før, har fået navnet handelsbazooka, fordi tiltaget gør det muligt at begrænse importen af varer og tjenesteydelser.

EU kan for eksempel beslutte, at amerikanske virksomheder ikke længere får adgang til at deltage i offentlige udbud i EU.

Derudover kan der indføres eksportforbud eller begrænsninger på varer, som eksporteres fra EU til USA.

Meldingen fra den franske præsident kommer, fordi USA’s præsident, Donald Trump, fredag sagde, at han vil lægge ti procent told på varer fra Danmark og flere andre europæiske lande fra 1. februar, indtil der er indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland.

De øvrige lande er Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Flere EU-ambassadører er søndag indkaldt til hastemøde i Bruxelles om Grønland og de nye toldtrusler fra USA’s præsident.

Danmark og andre europæiske lande har reageret med fælles fordømmelse af Trumps udmelding.

– Toldsatser vil kunne underminere transatlantiske relationer og risikerer at føre til en farlig nedadgående spiral, har formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen skrevet på X.

I løbet af ugen har Danmark forsøgt at øge dialogen med USA om Grønland gennem blandt andet et udenrigsministermøde i Washington D.C.

Hvis den såkaldte handelsbazooka skal tages i brug, kræver det, at EU-Kommissionen har fremsat et endeligt forslag. Derudover skal der være et kvalificeret flertal blandt EU-landene.

I løbet af de første ti måneder af 2025 blev der i USA betalt 3,3 milliarder kroner i told på danske varer.

Det viser en analyse fra organisationen Dansk Erhverv, som baserer sig på de seneste tal fra de amerikanske toldmyndigheder.

Beløbet er mere end ni gange så højt som i den tilsvarende periode året før og er resultatet af en toldaftale mellem USA og Europa, der blev indgået sidste år.

Aftalen indebar en grundtold på 15 procent for varer fra EU, der importeres af USA.

– Vi har været vant til ingen eller meget lav told, men siden Trump svingede sin toldhammer, er der sket en meget voldsom stigning, siger Kristian Skriver, der er seniorøkonom hos Dansk Erhverv.

– I de første ti måneder af 2025 har der været en større toldregning, end der var sammenlagt for de foregående ni år.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet.

Idéen er, at de varer, der kommer ind i ens land, bliver dyrere, og at folk er mindre tilbøjelige til at købe dem.

Intentionen med told er, at forbrugerne til gengæld køber billigere, hjemlige produkter og på den måde styrker landets egen økonomi.

Og det er det, der udgør en risiko for de danske virksomheder, siger Kristian Skriver.

– Tolden gør de danske varer mindre konkurrencedygtige. Når importørerne i USA skal betale en højere regning for at få dem ind over grænsen, kan det være, at de kigger andre veje end mod danske varer.

Indtil videre har danske virksomheder dog overlevet den højere told uden at lide overlast. Dels fordi de udvikler attraktive varer, lyder vurderingen.

Men de skyldes også, at flere danske virksomheder har åbnet fabrikker med produktion inden for USA’s grænser. Derfor påvirkes de ikke direkte af toldsatserne, da det er noget, der betales, når en varer krydser en landegrænse.

To personer er blevet dræbt, og flere andre er blevet såret i et massivt russisk droneangreb i Ukraine natten til søndag.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, søndag ifølge Reuters.

En 20-årig kvinde meldes dræbt i et angreb på Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Ifølge Reuters står det ikke klart, hvor den anden person er blevet dræbt.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger om angreb.

Rusland og præsident Vladimir Putin har ifølge Reuters intensiveret en vinteroffensiv med angreb på ukrainsk energiinfrastruktur.

Zelenskyj siger, at regionerne Sumy, Kharkiv, Dnipro, Zaporizjzja, Khmelnytskyj og Odessa var mål for et angreb, der omfattede mere end 200 droner.

Det ukrainske militær meddeler ifølge Reuters, at der er blevet registreret 30 angreb på tværs af 15 steder i landet.

Store byer – herunder den ukrainske hovedstad, Kyiv – har den seneste tid oplevet strømafbrydelser og afbrydelser af varme.

Lørdag sagde Zelenskyj, at han har beordret, at importen af elektricitet og yderligere kraftudstyr skal fremskyndes. I Kyiv blev temperaturen natten til søndag målt til minus 16 grader.

Rusland har også intensiveret landets offensiv på slagmarken.

Ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass har ukrainske styrker mistet omkring 1200 personer i “den særlige militære operationszone” i løbet af de seneste 24 timer.

Det rapporterer det russiske forsvarsministerium ifølge Tass.

Disse tal er ikke uafhængigt bekræftet, og Ukraine har heller ikke umiddelbart kommenteret de russiske oplysninger.

De russiske angreb finder sted, efter at ukrainske forhandlere lørdag ankom til USA for at mødes med præsident Donald Trumps administration til samtaler om, hvordan den snart fire år lange krig kan få en ende.

Samtalerne ventes at dreje sig om sikkerhedsgarantier og genopbygning efter krigen.

Hjemmeværnet oplevede sidste år den største stigning i antallet af nye optagne siden Den Kolde Krig.

I 2025 blev 2314 danskere frivillige soldater. Det er en stigning på 43 procent sammenlignet med året før.

Det skriver Hjemmeværnet på sin hjemmeside og præciserer, at det er den største stigning siden 1983.

Hjemmeværnet ser gerne, at udviklingen fortsætter, og målet er at have 20.000 frivillige soldater om to år. Det siger generalmajor Gunner Arpe Nielsen, der er chef for Hjemmeværnet, til hjemmesiden.

– Hvor vi før kunne sige, at vi støttede Forsvaret, er det måske mere rigtigt nu at sige, at Hjemmeværnet er en dybt integreret del af Danmarks samlede forsvar, siger han.

Ifølge Hjemmeværnets hjemmeside består den militære organisation af cirka 44.000 frivillige.

De 20.000 soldater, som er målet i 2028, er antallet af aktive soldater, som hjemmeværnet vil stræbe efter at have. Man kan være en aktiv del af værnet, men man kan også være i bero – eksempelvis ved familieforøgelse.