Seneste nyheder

Japans premierminister, Sanae Takaichi, vil opløse landets parlament fredag og udskrive lynvalg.

Det oplyser hun mandag på et pressemøde ifølge Reuters.

Takaichi blev valgt som landets første kvindelige premierminister i oktober.

På pressemødet fortæller Takaichi, at hun med valget vil spørge offentligheden om, hvorvidt hun er “egnet” til at være premierminister, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hun håber på, at hun med valget kan få et stærkere mandat til at gennemføre hendes politiske dagsorden, lyder det.

Ifølge Norsk Industri, som er arbejdsgiverforeningen for industrien i Norge, bør Norge overveje at blive en del af EU’s toldunion.

Det skriver det norske public service-medie NRK.

Det sker, efter at USA under præsident Donald Trump har varslet 10 procent straftold mod flere lande, herunder Norge.

– Det er muligt uden at blive fuldgyldigt medlem af EU. Det kan være en god kriseløsning i den nuværende situation, siger direktør Harald Solberg ifølge NRK.

Det er en skærpet situation i handelspolitikken, der bekymrer Norsk Industri, skriver organisationen på sin hjemmeside.

Selv om landet har adgang til EU’s indre marked gennem EØS-aftalen, står landet uden for toldunionen.

Den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide, er åben for debatten.

– I så dramatiske tider må vi have en åben og fordomsfri diskussion om hele forholdet til EU, siger han ifølge NRK.

EØS er en samarbejdsaftale mellem EU, Norge, Island og Liechtenstein, der gør det muligt for de tre lande at være en del af det indre marked i EU.

Toldunionen fjerner tolden mellem medlemslandene og fastsætter fælles ydre toldsatser.

I sidste uge offentliggjorde en professor fra universitetet i Bergen – Halvard Haukeland Fredriksen – et notat, hvor han på vegne af Norsk Industri undersøgte, om EØS-aftalen kan suppleres med en tilknytning til toldunionen.

Der er ikke noget i vejen for, at Norge alene eller sammen med andre lande kan blive del af EU’s toldunion, selv om landet ikke er fuldgyldigt medlem af EU, slog han fast.

Det var lørdag, at den amerikanske præsident, Donald Trump, truede med at lægge ti procent ekstra told på varer fra Danmark, Norge og en række andre europæiske lande fra 1. februar.

Baggrunden er, at landene har sendt styrker til Grønland, hvilket ifølge Trump udgør en sikkerhedsrisiko.

Ifølge Financial Times overvejer EU-lande at svare igen ved at lægge told på amerikanske varer for i alt 93 milliarder euro. Det skrev mediet søndag på baggrund af informationer fra unavngivne embedsmænd.

Forsvarsalliancen Nato skal gøre mere i Arktis.

Det er budskabet fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som mandag mødes med Natos generalsekretær, Mark Rutte, i Bruxelles for at drøfte Grønland og Arktis.

Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, deltager også i mødet.

– Den danske og grønlandske regering har sammen med en række Nato-allierede besluttet at øge den militære tilstedeværelse og øvelsesaktivitet i Arktis og Nordatlanten.

– En række allierede bidrager allerede, og vi møder bred opbakning til, at Nato skal gøre mere i Arktis. Det vil Vivian Motzfeldt og jeg drøfte med Natos generalsekretær, Mark Rutte. Og det vil også være fokus for drøftelsen med de nordiske forsvarsministre senere i dag, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Mødet finder sted, efter at Donald Trump, USA’s præsident, presser på for at få ejerskab af Grønland.

– Grønland står i en ekstraordinær situation, der har hele verdens opmærksomhed. Situationen kræver, at vi styrker samarbejdet om forsvaret og sikkerheden i Arktis bredt i Nato-kredsen, siger Motzfeldt.

Også EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, skal mødes med Troels Lund Poulsen og Motzfeldt mandag. Det skriver Reuters.

Mandag morgen dansk tid har Trump endnu en gang kritiseret Danmarks håndtering af Grønland.

På Trumps sociale medie, Truth Social, skriver Trump, at Nato i 20 år har givet Danmark besked på at fjerne det, som han betegner som den russiske trussel mod Grønland.

– Desværre har Danmark ikke kunnet gøre noget ved det. Nu er tiden inde, og det vil blive gjort, skriver Trump.

Præsidenten uddyber ikke, hvordan han vil fjerne truslen.

Lørdag lød det så fra Trump, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage området.

I en fælles udtalelse lød det søndag fra de syv andre lande, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland, at de står i fuld solidaritet med Danmark og det grønlandske folk.

Også EU har erklæret sin støtte til Danmark og Grønland.

Det danske C25-indeks åbner mandag i rødt.

Efter cirka 30 minutters handel ligger indekset til et fald på lige over to procent.

Det sker, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, lørdag truede med at lægge ti procent ekstra told på varer fra Danmark og en række andre europæiske lande fra 1. februar.

Baggrunden er, at landene har sendt styrker til Grønland, hvilket ifølge Trump udgør en sikkerhedsrisiko.

Ifølge Financial Times overvejer EU-lande at svare igen ved at lægge told på amerikanske varer for i alt 93 milliarder euro. Det skrev mediet søndag på baggrund af informationer fra unavngivne embedsmænd.

Efter 30 minutters handel falder alle aktier i C25-indekset. Værst ser det ud for Genmab, som ligger til et fald på over seks procent.

C25 er det toneangivende danske aktieindeks. Indekset er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen.

Palle Sørensen, som er cheføkonom i Nykredit, påpeger, at der i første omgang er tale om en trussel fra den amerikanske præsident, og at der endnu ikke ligger et underskrevet dekret.

Men hvis truslerne føres ud i livet, så vil det formentlig påvirke aktiviteten i både dansk og europæisk økonomi negativt, vurderer han.

– Men konsekvenserne af en toldmur i den størrelsesorden er – som nævnt flere gange tidligere – overskuelige. Det er formentlig langt fra nok til at skabe decideret tilbagegang, skriver Palle Sørensen i et notat mandag morgen.

Ud over Danmark ønsker Trump at lægge told på Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Han har desuden truet med, at tolden på de pågældende lande vil stige til 25 procent 1. juni, hvis der endnu ikke er indgået en aftale om “komplet og total overtagelse af Grønland”.

USA’s præsident, Donald Trump, føler sig ikke længere forpligtet til “at tænke udelukkende på fred”, fordi han ikke fik tildelt Nobels fredspris.

Det skriver Trump i en besked til Norges statsminister, Jonas Gahr Støre. Det bekræfter statsministeren over for det norske medie VG.

– Danmark kan ikke beskytte dette land mod Rusland og Kina, og hvorfor har de overhovedet en “ejer-ret”.

– Der findes ingen skriftlige dokumenter, det er bare en båd, som gik i land der for hundredvis af år siden, men vi havde også en båd som gik i land, skriver Trump.

Beskeden fra Trump kom som et svar på en kort fælles besked fra den norske statsminister og Finlands præsident, Alexander Stubb, oplyser Støre til mediet.

39 mennesker er blevet dræbt i en ulykke, hvor to højhastighedstog søndag blev afsporet i Spanien.

Det skriver det spanske nyhedsbureau EFE.

Desuden er mindst 73 personer kommet til skade, skriver EFE med henvisning til kilder tæt på efterforskningen.

Af de tilskadekomne skal 24 være kommet alvorligt til skade.

Ulykken fandt sted søndag aften i landsbyen Adamuz, der ligger i provinsen Córdoba.

Her kørte et tog, der var på vej fra Málaga til den spanske hovedstad, Madrid, af sporet, hvorefter det bragede ind i et andet spor. Det har jernbaneoperatøren Adif oplyst ifølge mediet BBC.

Det er endnu uvist, hvorfor toget kørte af sporet.

Spaniens transportminister, Oscar Puente, kalder over for El Pais ulykken “mærkelig” og oplyser, at ulykken skete på en lige strækning, som var blevet renoveret i maj.

Der var omkring 400 passagerer om bord på togene, skriver Reuters. De fleste af dem spaniere, der var på vej til og fra Madrid efter weekenden.

Flere overlevende efter den voldsomme togulykke i Spanien søndag fortæller, hvordan de oplevede det hele inde fra togvognene.

– Vi mærkede det første ryk, og i løbet af en brøkdel af et sekund kom endnu et andet meget kraftigt ryk.

– Bordet foran vores sæde faldt ned over os, lyset gik ud, og vognens tag styrtede sammen, siger 23-årige Bianca Birleanu til den spanske avis El País ifølge Sky News.

Hun sad i det tog, der var på vej fra Madrid til Huelva, sammen med sin partner.

– Vogn nummer to var helt ødelagt, et forvredet kaos. Den anden var også slemt beskadiget, alt var ødelagt, siger Bianca Birleanus partner, Jorge Garcia, der også er 23 år, til mediet.

Togtrafikken i Jylland er mandag middag blevet genoptaget, efter at en fejl i signalsystemet er udbedret.

Det oplyser Banedanmark på mediet X.

Der kan dog være “forstyrrelser i starten”, og derfor anbefales rejsende at tjekke Rejseplanen, lyder det.

Meldingen kommer, efter at Banedanmark natten til mandag lokaliserede en systemfejl.

Fejlen var årsag til, at togene på en stor del af de jyske togstrækninger har holdt stille siden søndag.

– Man har lokaliseret fejlen og er gået i gang med at fejlrette, lød det mandag morgen fra pressechef i Banedanmark Andreas Hald.

Søndag meldte Banedanmark ud, at en fejl i signalsystemet betød, at der ikke kunne køre tog på størstedelen af de jyske togstrækninger.

Først var meldingen, at togene ville holde stille frem til klokken 17.00 søndag, men senere lød det fra Banedanmark, at fejlen tog længere tid at rette end forventet.

Søndag aften kort før klokken 18.00 meddelte Banedanmark, at togdriften var indstillet indtil mandag klokken 12.00.

Banedanmark har siden 2012 arbejdet på et nyt signalsystem. Man forventer at være færdig med udrulningen i Jylland i 2027 og i hele landet i 2033.

Andreas Hald fortæller, at det var strækningen mellem Aarhus og Skanderborg, der blev lagt i systemet natten til søndag.

– I den forbindelse skal hele systemet opdateres, og det er derfor, at hele systemet gik ned, siger han.

Mens togene har holdt stille, er der i vidt omfang blevet indsat togbusser.

DSB skriver på sin hjemmeside mandag middag, at der “igen kører tog de fleste steder i Jylland”.

Der køres fortsat togbusser til og fra Aarhus Hovedbanegård, som det har været tilfældet siden fredag aften.

Det skyldes, at Banedanmark her er ved at ombygge jernbanen og tage et nyt signalanlæg i brug.

Det betyder, at der ikke kører tog til hovedbanegården frem til og med 27. januar.

Flere overlevende efter den voldsomme togulykke i Spanien søndag fortæller, hvordan de oplevede det hele inde fra togvognene.

Et højhastighedstog var på vej fra Málaga til Madrid med omkring 300 passagerer, da det af ukendte årsager blev afsporet og kørte ind i et andet spor.

Her ramte det et tog med omkring 200 passagerer, der var på vej i modkørende retning mod Huelva, skriver Sky News.

– Vi mærkede det første ryk, og i løbet af en brøkdel af et sekund kom endnu et andet meget kraftigt ryk.

– Bordet foran vores sæde faldt ned over os, lyset gik ud, og vognens tag styrtede sammen, siger 23-årige Bianca Birleanu til den spanske avis El País ifølge Sky News.

Hun sad i det tog, der var på vej fra Madrid til Huelva, sammen med sin partner.

– Vogn nummer to var helt ødelagt, et forvredet kaos. Den anden var også slemt beskadiget, alt var ødelagt, siger Bianca Birleanus partner, Jorge Garcia, der også er 23 år, til mediet.

En passager på det andet tog fortæller til den offentlige spanske tv-station TVE:

– Der var folk, der skreg. Deres tasker faldt ned fra hylderne. Jeg var på vej fra Huelva i den fjerde togvogn, den sidste, heldigvis.

Mindst 21 mennesker har mistet livet i ulykken, og adskillige er hårdt kvæstede.

Videoer fra stedet, som er delt på sociale medier, viser redningsfolk, der trækker passagerer ud af forvredne togvogne, som ligger på siden, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nogle passagerer klatrer ud af smadrede vinduer, mens andre bliver kørt væk på bårer.

De fleste om bord på togene var spaniere på vej til og fra Madrid, skriver Reuters. Det er uklart, om og hvor mange turister der har været om bord på togene.

– Der er mange sårede. Jeg ryster stadig, siger 33-årige Maria San José, som var passager på højhastighedstoget fra Málaga til Madrid, til El País ifølge Reuters.

Årsagen til ulykken er endnu ukendt. Spaniens transportminister undrer sig meget over, hvordan toget kunne blive afsporet på den lige strækning.

Ugens vejr begynder med smuk januarsol, men ender i skyer og bidende kulde.

Det fortæller Anja Bodholdt, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Vi lægger rigtig godt fra start på allersmukkeste vis med klart vejr i det meste af landet, når solen engang står op her til morgen. Det er kun i den nordlige og nordvestlige del, at man vil opleve skyer her fra morgenstunden, siger hun.

Temperaturerne mandag kommer til at ligge mellem frysepunktet og tre graders varme, og vinden er svag til jævn fra sydøst.

– Det bliver en rigtig smuk dag, siger Anja Bodholdt.

Tirsdagens vejr følger nogenlunde samme opskrift som mandag. Igen er der skyer i det nordjyske, og skyerne kan godt drive lidt længere sydpå tirsdag.

Når vi rammer midten af ugen, skifter vejret, og det er tid til at finde det varme vintertøj frem.

– Onsdag begynder koldere luft igen at finde vej ned over Danmark. Vinden frisker op fra øst og nordøst, og så vil dagtemperaturerne kun komme til at ligge omkring frysepunktet, siger Anja Bodholdt.

Der vil formentlig være lidt sol først på dagen onsdag i den sydligste del af Danmark.

– Men ellers er det altså igen skyer, vi skal til at vende os til. Skyerne vil også kunne drysse noget sne af sig, men det tegner ikke til at blive de store mængder.

– Så umiddelbart skal kælken ikke i brug lige foreløbig, siger meteorologen.

Torsdag og fredag tager vinden yderligere til i styrke.

– Med dagsfrost kommer det altså til at føles ganske bidende koldt, vil jeg formode, siger Anja Bodholdt.

DMI forventer, at det primært er ved kysterne, at der kan falde op til to centimeter sne i slutningen af ugen, mens andre steder kun kommer til at opleve mindre snedrys.

Tidligt mandag morgen har USA’s præsident, Donald Trump, endnu en gang kritiseret Danmarks håndtering af Grønland.

På hans sociale medie, Truth Social, skriver Trump, at Nato i 20 år har givet Danmark besked på at fjerne det, som han betegner som den russiske trussel mod Grønland.

– Desværre har Danmark ikke kunnet gøre noget ved det. Nu er tiden inde, og det vil blive gjort, skriver Trump.

Præsidenten uddyber ikke, hvordan han vil fjerne truslen.

Trump har flere gange insisteret på, at han ikke vil gå på kompromis med et amerikansk ejerskab over Grønland, der er en del af kongeriget Danmark.

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands landsstyreformand, Jens-Frederik Nielsen, har afvist, at det arktiske område er til salg.

Lørdag lød det så fra Trump, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage området.

I en fælles udtalelse lød det søndag fra de syv andre lande, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland, at de står i fuld solidaritet med Danmark og det grønlandske folk.

Også EU har erklæret sin støtte til Danmark og Grønland.

Søndag lød det fra Mette Frederiksen, at hun havde været i kontakt med blandt andre Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

I et skriftligt svar skrev hun, at hun sætter pris på kollegernes opbakning, og at Europa ikke vil lade sig afpresse af Trumps trusler.

– Vi ønsker at samarbejde, og det er ikke os, der søger konflikten. Jeg er glad for de enslydende meldinger fra resten af kontinentet: Europa lader sig ikke afpresse, lød det.

Priserne på guld og sølv har mandag nået et rekordhøjt niveau, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet med told på Danmark og en række europæiske lande på grund af Grønland.

Guld er i den asiatiske handel mandag blevet solgt for godt 4690 dollar per ounce, mens sølv er blevet solgt for 94,12 dollar per ounce.

Trump ønsker at overtage Grønland på grund af national sikkerhed. Han har midt i striden om Grønland truet med ti procent told på Danmark og syv andre europæiske lande fra 1. februar, hvilket har udløst frygt for en handelskrig.

Trump vil straffe Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland med told, som vil stige til 25 procent fra 1. juni, hvis landene ikke går med til en amerikansk overtagelse af Grønland.

En ounce, som bruges til at angive vægt ved salg af ædelmetaller, er cirka 31 gram.

Investorer søger især mod guld og sølv i perioder præget af geopolitisk uro og uforudsigelighed på aktiemarkederne.

De fleste aktiemarkeder i Asien har reageret med fald på børserne efter Trumps seneste toldtrussel.

EU-landene har siden Trumps melding om straftold overvejet et fælles modsvar, og der har søndag været hasteindkaldt til et møde blandt EU-ambassadørerne.

EU-præsident António Costa vil indkalde til et ekstraordinært topmøde i Det Europæiske Råd i de kommende dage på grund af de “seneste spændinger om Grønland”.

EU-lande overvejer ifølge mediet Financial Times at lægge told for i alt 93 milliarder euro på amerikanske varer som modsvar til Trumps trusler.

De 93 milliarder euro svarer til knap 700 milliarder kroner.

Det er også en mulighed at mindske amerikanske virksomheders adgang til EU-markedet, skriver mediet.

AFP

Trods tiltag fra regeringen, der skal opfordre befolkningen til at få flere børn, falder Kinas befolkningstal for fjerde år i træk.

Det viser en opgørelse fra Kinas Nationale Statistikbureau (NBSC) ifølge CNN.

I 2025 blev der registreret 11,31 millioner dødsfald, mens der blot blev født 7,92 millioner børn.

Det svarer til 5,63 fødsler per 1000 indbyggere og er endnu lavere end det rekordlave 2023, hvor tallet lød på 6,39 fødsler per 1000 indbyggere.

Kinas fødselsrater er faldet støt siden 2016 og har blandt andet fået regeringen til at indføre skat på kondomer og p-piller, i håb om at befolkningen vil få flere børn.

Kinas ændrede demografi ses af myndighederne som en markant udfordring, i takt med at arbejdsstyrken skrumper, og antallet af pensionister vokser.

Sidste år begyndte centralregeringen at tilbyde årlige kontanttilskud til familier med børn under tre år og lempede reglerne for ægteskabsregistrering.

Det er særligt landets etbarnspolitik, der har gjort, at antallet af fødsler er faldet.

Etbarnspolitikken blev indført omkring 1980 og varede indtil 2015, hvor den blev ændret, så man måtte få to børn i stedet.

Da Kinas befolkningstal begyndte at falde, hævede regeringen i 2021 begrænsningen yderligere til tre børn.

Indien overtog i 2023 Kinas førsteplads som det mest folkerige land i verden.

I Sydkorea og Japan ses samme tendens som i Kina. Faldende fødselsrater forbindes her med højere uddannelsesniveauer, ændrede holdninger til ægteskab, urbanisering og højere omkostninger ved at få børn.

Tallene fra 2025 viser, at borgere over 60 år nu udgør 23 procent af befolkningen, hvilket er en stigning på ét procentpoint fra 2024.

Ifølge FN kan op mod halvdelen af Kinas befolkning i år 2100 være over 60 år. Det er en virkelighed med vidtrækkende konsekvenser for både økonomien og landets ambitioner om at udfordre USA som militær stormagt, skriver CNN.

Spanien går igennem dyb smerte natten til mandag, efter at 21 personer er døde i en togulykke i Adamuz i den sydlige del af landet.

Det skriver Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, i et opslag på det sociale medie X.

– Jeg vil gerne udtrykke min dybeste medfølelse til ofrenes familier og kære. Ingen ord kan dulme så stor en smerte, men de skal vide, at hele landet står ved deres side i denne svære stund, skriver han.

Ulykken fandt sted søndag aften, ti minutter efter at et tog på vej til Málaga havde forladt togstationen i den spanske hovedstad, Madrid, har jernbaneoperatøren Adif oplyst.

Her kørte toget af sporet og ind i et nærliggende spor. Et andet tog på vej i den modsatte retning kørte også af sporet.

30 personer er alvorligt kvæstede og indlagt som følge af ulykken. Det oplyser Spaniens transportminister, Oscar Puente, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Alle de kvæstede er blevet bragt til hospitaler, siger han videre.

Årsagen til afsporingen er indtil videre ukendt.

På et pressemøde på Atocha-togstationen i Madrid kalder Puente det meget mærkeligt, at en afsporing kunne finde sted på et stykke jernbane, der er lige.

Det pågældende sporafsnit blev renoveret i maj sidste år, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De to jernbaneselskaber bag turene, Iryo og Renfe, har oplyst, at i alt 400 mennesker var om bord på togene.

Borgmesteren i Adamuz, Rafael Moreno, siger ifølge Reuters til den spanske avis El Pais, at han var blandt de første på stedet.

Da han ankom, så han det, der lignede et svært lemlæstet lig ligge på jorden flere meter fra ulykkesstedet.

– Det er forfærdeligt derude, siger han til El Pais.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har kommenteret ulykken på det sociale medie X.

– En togtragedie har ramt Andalusien. Vores tanker går til ofrene, deres familier og hele Spaniens befolkning. Frankrig står sammen med jer, skriver han.

Der udbrød sent søndag aften en brand på rådhuset i Vordingborg.

Det oplyser vagtchef Jannick Hallø fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

– Der er formentlig brand i et lokale på rådhuset. Der er røg oppe fra tagryggen i bygningen. Udefra er der ikke synlige flammer, sagde han først på natten til mandag.

Brandvæsnet rykkede ud kort før midnat, efter at der var gået flere alarmer på rådhuset.

– Bygningen bliver i øjeblikket renoveret, så den er under rekonstruktion, siger Jannick Hallø.

Veje blev spærret af, og busruter blev omlagt, mens brandvæsnet forsøgte at finde frem til, hvor i bygningen branden var opstået.

I løbet af natten er man kommet nærmere en forklaring.

– Branden er opstået i et teknikrum. Mere ved vi ikke. Det skal undersøges nærmere, siger vagtchef Jannick Hallø mandag morgen.

Branden kom hurtigt under kontrol, og arbejdet på stedet blev afsluttet omkring klokken 01.

Der har ikke på noget tidspunkt været fare for, at branden ville sprede sig til de omkringliggende bygninger, og ingen personer er kommet til skade, siger vagtchefen.

Skaderne på rådhuset er begrænsede, lyder det.

Turistvirksomheden, der har inviteret USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, til hundeslædeløbet Avannaata Qimussersua, har trukket sin invitation tilbage.

Det oplyser organisationen Kalaallit Nunaanni Qimussertartut Kattuffiat (KNQK), der står bag afviklingen af løbet, i en skriftlig udtalelse.

– KNQK er blevet informeret om, at turistvirksomheden, som har inviteret guvernør Jeff Landry fra USA, egenhændigt har trukket sin invitation tilbage.

– Det er betryggende for KNQK, og vi tager det til efterretning, lyder det.

Hundeslædevæddeløbet Avannaata Qimussersua er det officielle nationale mesterskab for hundeslædekuske i Grønland. Det finder sted den 28. marts.

Tirsdag i sidste uge oplyste Kristian Jeremiassen, der driver en grønlandsk turistvirksomhed, til KNR, at det var ham, der havde inviteret Landry til løbet.

KNQK havde kritiseret Landrys invitation til løbet og beskrevet Landrys mulige deltagelse som upassende. Derfor ønskede man at finde ud af, hvem der havde inviteret ham.

– Bestyrelsen i KNQK finder det uacceptabelt, at der udøves politisk pres udefra, skrev organisationens formand, Mikkel Jeremiassen, i en meddelelse.

Landry sagde fredag i et interview med Fox News, at han havde planer om at besøge Grønland i marts.

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) bekræftede Landrys besøg i Grønland og også ved hundeslædeløbet.

Det er uklart, om Landry fortsat planlægger at besøge Grønland til marts.

Også i 2025 fik Avannaata Qimussersua opmærksomhed, da Det Hvide Hus meddelte, at Usha Vance, som er gift med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, skulle overvære hundeslædeløbet.

Det blev dog aflyst, og hun og Vance besøgte i stedet en amerikansk militærbase.

Til Sermitsiaq bekræftede Mikkel Jeremiassen i marts sidste år desuden, at hundeslædeløbet fik økonomisk støtte fra USA gennem landets konsulat i grønlandske Nuuk.

Jeff Landry, som er guvernør i den amerikanske delstat Louisiana, blev i december udpeget som USA’s særlige udsending til Grønland af USA’s præsident, Donald Trump.

Donald Trump har den seneste tid flere gange gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.

Portugals socialistiske kandidat vandt søndag første runde af præsidentvalget i landet og skal nu op imod kandidaten fra den yderste højrefløj i anden valgrunde.

Det viser resultatet af søndagens første runde af præsidentvalget, efter at 95 procent af stemmerne er talt op.

Venstrefløjens António José Seguro har fået 30,6 procent af stemmerne, mens André Ventura fra højrefløjen kom på andenpladsen med 24,2 procent.

Det er første gang i fire årtier, at ingen kandidat har vundet direkte i første runde ved at opnå mere end 50 procent af stemmerne.

Anden valgrunde af præsidentvalget bliver afholdt 8. februar.

Her bliver det afgjort, om det bliver Seguro eller Ventura, der skal efterfølge Portugals siddende konservative præsident, Marcelo Rebelo de Sousa.

André Ventura var op til valget favorit til at vinde første valgrunde, viste meningsmålinger. Han var også meget selvsikker, da han afgav sin stemme.

– Vi kan ikke bruge tiden på at kritisere ting og så sidde på sofaen den dag, vi bliver kaldt til at træffe en beslutning. Jeg tror på portugisernes sunde fornuft, sagde Ventura efter at have stemt i sin hjemby, Caldas da Rainha.

Under valgkampen har socialisten Seguro argumenteret for, at han var den eneste, der kunne besejre, hvad han betegner som Venturas ekstremisme.

Seguro havde opfordret alle demokrater til at stå bag ham for at vinde over højrefløjspolitikeren.

Selv om præsidentens rolle i vid udstrækning er ceremoniel, kan den siddende præsident i krisetider opløse parlamentet, udskrive valg eller afsætte en premierminister.

Ifølge analytikere har Ventura blikket rettet mod på sigt at lede Portugal som premierminister.

Chega-partiet, som Ventura repræsenterer, blev det største oppositionsparti i parlamentet efter parlamentsvalget i maj sidste år og overhalede socialisterne.

AFP

Real Sociedad satte en stopper for Barcelonas sejrsstime og tildelte catalonierne deres første nederlag siden november.

På hjemmebane i Reale Arena i San Sebastián formåede baskerne søndag aften at afværge en lang række chancer fra Barcelona og sejrede 2-1.

Barcelona, der ellers havde vundet 11 kampe i træk på tværs af alle turneringer, måtte se sig slået, så Real Madrid nu kun er ét point bagved i La Liga.

Marginalerne blev afgørende, og i den første halve time måtte hele fire mål annulleres.

Først så Real Sociedad ud til at chokere Barcelona efter blot 30 sekunder, da Mikel Oyarzabal sendte bolden i mål, men scoringen blev kort efter annulleret for offside.

Syv minutter senere nåede Barcelona kortvarigt at juble, da Fermín López sendte bolden i mål fra distancen. Efter en VAR-gennemgang blev målet dog annulleret, da dommeren dømte frispark for en hændelse inden scoringen.

Også Barcelonas Frenkie de Jong og Lamine Yamal syntes at have bragt gæsterne foran, men begge gange blev scoringen annulleret for offside.

Efter 32 minutters spil lykkedes det endelig Real Sociedad at tage føringen. Holdets anfører, Mikel Oyarzabal, hamrede en helflugter i mål, og denne gang var der ingen tvivl. Målet stod.

Kort før pausen blev der dømt straffespark til Barcelona, men endnu engang blev gæsternes håb bristet af VAR. Yamal var nemlig offside, og straffesparket blev annulleret.

Efter 66 minutter kom friske Barcelona-skyts på banen med Robert Lewandowski og Marcus Rashford, og det havde hurtigt en effekt.

Lewandowski var tæt på at udligne med et hovedstød, men Álex Remiro reddede mirakuløst. Få minutter senere var det i stedet Rashford, der på en assist fra en storspillende Lamine Yamal udlignede til 1-1.

Udligningen holdt dog kun ét minut, før Gonçalo Guedes igen bragte Real Sociedad foran.

Senere måtte baskerne forsvare sig med ti mand, efter at Carlos Soler fik direkte rødt for en grim tackling på Pedri. Trods overtallet lykkedes det ikke Barcelona at få udlignet.

Barcelona må for tiden undvære den danske forsvarsspiller Andreas Christensen, som har været ude med en korsbåndsskade siden december.

Mens systemfejl fik alle tog i Jylland til at holde stille søndag, fortsatte de danske håndboldherrers EM-guldtog ufortrødent i Herning.

Systemerne fungerede, 14.535 tilskuere var nået frem til Boxen, og efter en pauseføring på 22-17 sikrede Danmark pladsen i mellemrunden med en sikker sejr på 39-24.

Tidligere søndag smed Portugal en føring på fem mål mod Nordmakedonien og måtte nøjes med 29-29. Dog betød det ene point til Portugal, at Danmark med en sejr over Rumænien ville sikre avancement til mellemrunden.

Det bliver dog kampen mod Portugal tirsdag, som afgør, om Danmark vinder gruppen.

Trods lidt defensive kvaler i de første 30 minutter var der aldrig tvivl om den danske sejr. Det rumænske forsvar havde ikke en jordisk chance for at tæmme det hurtige danske angrebsspil.

Kevin Møller fik chancen fra kampens start i målet. Han skulle lige varmes op, men så begyndte han også at tage fra. Han blev heller ikke godt hjulpet af sit forsvar indledningsvist.

Især de rumænske indspil til 207 centimeter høje Calin Dedu voldte problemer for Magnus Saugstrup og Emil Bergholt. Det blev bedre, da Nikolaj Jacobsen sendte 203 centimeter høje Simon Hald ind i midterblokken.

I de første 20 minutter strøede Mathias Gidsel om sig med assister og overlod målscoringen til andre – især Simon Pytlick. Han hakkede syv bolde i kassen i første halvleg.

Først i fjerde forsøg kom Gidsel på tavlen efter 21 minutter, men så nåede han også at putte tre yderligere ind før pause.

Som i åbningskampen mod Nordmakedonien gik Nikolaj Jacobsen flere gange over til at spille syv mod seks.

Danmark kom let til chancer ellers, men det ligner, at det er et taktisk greb, han gerne vil perfektionere for at kunne bruge det, når modstanden også bliver stærkere senere i turneringen.

Rumænerne viste sig offensivt flot frem i de første 30 minutter, men over den dobbelte distance er den niveaumæssige afstand op til Danmark for stor.

Anden halvleg blev en ret så ensrettet dansk vandring mod storsejr, selv om der blev sjusket og brændt lidt mere i angrebet.

Til gengæld var Kevin Møller og forsvaret kommet helt i sync. 18 minutter inde i anden halvleg havde Rumænien blot scoret to gange, og den danske sejr var for længst i hus.

Gidsel blev trods sin langsomme start dansk topscorer med ni mål, mens Pytlick og Mads Hoxer fulgte lige efter med otte træffere hver.

Halvlegen fik dog et kedeligt højdepunkt, da Lukas Jørgensen i en kontra pludselig røg i gulvet. Det lignede en alvorlig skade og et farvel til EM for den stærke stregspiller.

Både Frederik Bo Andersen og Lasse Møller fik deres første EM-minutter, og især sidstnævnte fik vist sig godt frem. Han nåede at score tre mål.

Værd at bemærke var det også, at Danmark ikke ragede en eneste udvisning til sig i kampen. Og at Kevin Møller sluttede med en redningsprocent på over 42, mens Emil Nielsen fik en fridag på bænken.

21 mennesker er blevet dræbt i en ulykke, hvor to højhastighedstog søndag er blevet afsporet i det sydlige Spanien.

Det oplyser landets indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ulykken fandt sted søndag aften i landsbyen Adamuz, der ligger i provinsen Córdoba.

Her kørte et tog, der var på vej fra Málaga til den spanske hovedstad, Madrid, af sporet, hvorefter det bragede ind i et andet spor. Det oplyser jernbaneoperatøren Adif ifølge mediet BBC.

Et andet tog, der var på vej i den modsatte retning fra Madrid til Huelva, kørte også af sporet.

Ifølge den spanske tv-station TVE er 100 blevet såret som følge af afsporingen, heraf 25 alvorligt. Det skriver Reuters. Lokomotivføreren i det tog, der var på vej fra Madrid til Huelva, er blandt de døde, rapporterer TVE.

Beredskabschef i Córdoba Paco Carmona siger til TVE, at det første tog, der kørte fra Malaga til Madrid, er evakueret. Det andet togs vogne er svært beskadigede, siger han.

– Der er stadig mennesker fanget. Vi ved ikke, hvor mange mennesker der er døde, og operationen koncentrerer sig om at få folk ud af områder, der er meget smalle.

– Vi er nødt til at fjerne ligene for at nå frem til alle, der stadig er i live. Det viser sig at være en kompliceret opgave, siger han.

Ifølge jernbaneoperatøren Adif skete ulykken klokken 18.40, omkring ti minutter efter at toget havde forladt Málaga.

Højhastighedstog, der kører mellem hovedstaden Madrid og den sydspanske region Andalusien, er blevet indstillet efter ulykken.

Iryo, der er et privat jernbaneselskab, som stod for turen fra Malaga, oplyser til BBC, at der var omkring 300 passagerer om bord, da afsporingen fandt sted.

Selskabet udtaler ifølge Reuters, at det dybt beklager hændelsen, og at det har aktiveret alle nødprotokoller for at arbejde tæt sammen med de relevante myndigheder.

Det andet tog blev drevet af Renfe, der ikke har besvaret Reuters’ anmodninger om en kommentar. Ifølge Reuters var der 100 passagerer om bord på toget, der var på vej til Huelva.

Et ukendt antal passagerer kunne tidligere på aftenen ikke komme ud af mindst et af de to tog efter ulykken, oplyste spansk politi.

Årsagen til afsporingen er indtil videre ukendt.

Spaniens kong Felipe VI og dronning Letizia udtaler i et opslag på det sociale medie X, at de følger situationen med stor bekymring.

Spaniens transportminister, Óscar Puente, har desuden meldt, at han følger situationen tæt.

EU-præsident António Costa vil indkalde til et ekstraordinært topmøde i Det Europæiske Råd i de kommende dage på grund af de “seneste spændinger om Grønland”.

Det skriver Costa søndag aften på X efter konsultationer med medlemslandene.

Meldingen kommer, i kølvandet på at USA’s præsident, Donald Trump, har truet Danmark og syv andre lande med ekstra told på ti procent fra 1. februar, indtil der er indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland.

Costa skriver, at der på grund af “betydningen” af de seneste udviklinger skal være møde i Det Europæiske Råd, der består af EU-landenes stats- og regeringschefer samt formanden for EU-kommissionen.

En embedsmand i EU-systemet siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der er overvejelser om, at topmødet skal finde sted med fysisk fremmøde den 22. januar – altså torsdag næste uge. Meldingen er ikke officielt bekræftet.

EU-lande har siden Trumps melding lørdag overvejet et fælles modsvar, og der har søndag været hasteindkaldt til et møde blandt EU-ambassadørerne.

Costa skriver, at hans seneste samtaler med EU-landene har bekræftet, at der er opbakning til Danmark og Grønland.

Landene er enige om at bakke op om “territorial integritet” og deler den opfattelse, at told vil “underminere transatlantiske relationer”, skriver Costa.

Han siger også, at landene er enige om, at der er “parathed til at forsvare sig mod enhver form for tvang”, men at man samtidig ønsker at engagere sig “konstruktivt med USA på alle fælles interesseområder”.