Seneste nyheder

To personer er fundet døde på en adresse i Tversted i forbindelse med en brand.

Det skriver Nordjyllands Politi på den sociale platform X.

Politiet og beredskabet modtog anmeldelsen om en brand klokken 15.14.

Men da de ankom til stedet, var der ikke længere brand – formentlig fordi ilden var gået ud af sig selv, skriver politiet.

– I forbindelse med arbejdet på adressen blev der fundet to døde personer, en mand og en kvinde. De afdøde er ikke endeligt identificeret, men det formodes, at der er tale om to personer, som har relation til adressen, lyder det.

De pårørende til disse personer er underrettet.

På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at der er foregået en forbrydelse, står der videre.

Politiet forventer at være til stede på adressen “i en længere periode”.

Det skyldes, at der skal gennemføres tekniske undersøgelser for at finde årsagen til branden.

Politikommissær Carsten Straszek fortæller til Ritzau, at det på nuværende tidspunkt ser ud til, at branden er opstået inde i huset, men de nærmere detaljer skal den videre efterforskning klarlægge.

Ifølge politikommissæren er der tale om en privat bolig.

Tversted ligger mellem Hjørring og Skagen.

Fem medlemmer af den militante bevægelse Hamas bliver torsdag begravet under stort sikkerhedsopbud i Qatars hovedstad, Doha.

Alle fem blev dræbt i Israels angreb på Qatar tirsdag.

Også en korporal fra Qatars hær, som mistede livet i det israelske angreb, bliver begravet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hamas-medlemmernes kister er svøbt i palæstinensiske flag, mens korporalens kiste er dækket af Qatars flag.

En ceremoni til minde om de dræbte er torsdag eftermiddag blevet afholdt i Sheikh Mohammed bin Abdul Wahhab-moskéen i Doha. Her deltog blandt andre Qatars emir, Sheikh Tamim bin Hamad al-Thani.

Efter ceremonien skal de seks dræbte begraves på begravelsespladsen Mesaimeer.

Samtidig med begravelsen beskylder Fawzi Barhoum, der er talsmand for Hamas, USA for at have været indblandet i angrebet på Qatar.

Han kalder USA’s administration for “fuldt ud medskyldig”.

Det var Hamas’ ledende forhandler Khalil al Hayyas søn Hamam, hans kontorchef, Jihad Labad, og tre Hamas-vagter, der blev dræbt.

– Denne forbrydelse var et attentat på hele forhandlingsprocessen og et bevidst angreb målrettet vores mæglende brødre i Qatar og Egypten, siger Barhoum.

Dele af Hamas’ ledelse har base i Qatar. Qatar er sammen med Egypten mægler i forhandlingerne om en afslutning på krigen.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere sagt, at det var Israels premierminister Benjamin Netanyahus beslutning at udføre angrebet mod Hamas i Qatar – og ikke hans beslutning.

USA blev dog orienteret, umiddelbart da angrebet begyndte.

– Jeg beordrede øjeblikkeligt den særlige udsending Steve Witkoff til at orientere qatarerne om det forestående angreb, hvilket han gjorde, men desværre for sent til at stoppe angrebet, skrev Trump tirsdag på Truth Social.

Ifølge Israel rettede landets militær angrebet mod Hamas’ ledelse, men ifølge bevægelsen overlevede den øverste ledelse.

To personer er kommet alvorligt til skade, efter at en bus er væltet på E4-motorvejen ved Linköping i Sverige. Skaderne er ikke livstruende.

Omkring 50 personer befandt sig i bussen. To passagerer blev fastklemt under ulykken og måtte hjælpes fri af redningsfolk.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

I alt 17 personer blev bragt til hospitalet efter ulykken. Det oplyser Region Ôstergötland i en pressemeddelelse.

To af dem har pådraget sig “alvorlige, men ikke livstruende skader”. Resten er lettere tilskadekomne eller uskadt, skriver regionen ifølge TT.

Region Ôstergötland aktiverede områdets kriseberedskab som følge af ulykken. Det blev afsluttet omkring klokken 19.

De berørte er blevet fordelt mellem to hospitaler i henholdsvis Norrköping og Linköping, skriver TT.

Bussen, der væltede, transporterede universitetsstuderende.

Linköping Universitets pressechef, Anna-Karin Thorstensson, bekræfter over for tv-stationen SVT, at der er tale om universitetets bus.

– Vi har aktiveret vores kriseberedskab og forsøger i første omgang at danne os et overblik over, hvad der er sket, siger hun.

– Vi kan bekræfte, at der er tale om en Linköping Universitet-bus. Om bord var der både studerende og ansatte. Derudover har vi besluttet at organisere modtagelsen af de berørte i et opsamlingscenter, siger hun.

Ulykken fandt ifølge TT sted torsdag omkring klokken 15.45, da alarmcentralen modtog melding om, at en bus var væltet i grøften ved Tallboda i Linköping.

En af passagererne, der slap uskadt fra ulykken, beskriver til avisen Corren, at turen var helt almindelig – indtil ulykken skete.

– Vi efterforsker ulykken for at finde ud af, hvordan den er sket, siger politiets talsperson Olle Älveroth ifølge TT.

Kort før klokken 17 oplyste redningstjenesten, at situationen på stedet var faldet til ro. Indsatsen på E4 er efterfølgende afsluttet.

TT

Regeringen har præsenteret en midlertidig aftale for implementeringen af EU’s emballagedirektiv, der skal træde i kraft 1. oktober.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Som en del af aftalen vil SVM-regeringen lægge et loft på virksomhedernes omkostninger i forbindelse med det udvidede producentansvar.

– Det er et klart mål i den grønne omstilling, at virksomhederne skal producere mindre og mere bæredygtigt emballage, men forudsætningerne har ændret sig, og gebyrerne har vist sig meget højere end forventet, lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke (S) i meddelelsen.

Loftet skal sikre, at producentgebyret ikke kommer til at overstige 1,2 milliarder kroner, som var det forventede beløb ved aftaleindgåelsen.

Ifølge Dansk Erhverv betyder det, at virksomhedernes regning falder fra forventede 1,6 milliarder kroner.

Regeringen vil samtidig afskaffe den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027, og man vil ligeledes reducere omkostningerne til administration.

Hensigten med tiltagene er at holde virksomhedernes omkostninger nede med henblik på ikke at risikere yderligere prisstigninger på fødevarerne i de danske supermarkeder.

I Dansk Erhverv er man glad for den kortsigtede “nødløsning”, men forbrugerne skal alligevel forvente højere priser, fordi ordningen stadig øger omkostningerne, lyder det.

– Den store indsats venter forude, for den langsigtede løsning bliver helt afgørende for, at vi kan skabe et mere effektivt system fremadrettet med fokus på priser og den administrative byrde for virksomhederne, siger direktør i erhvervsorganisationen Morten Langager.

Regeringen vil foruden tiltagene igangsætte en undersøgelse af, hvordan Danmarks nabolande har implementeret ordningen med henblik på at gøre det billigere i Danmark.

Og ifølge økonomiminister Stephanie Lose (V) skal der nu arbejdes på en mere holdbar og fornuftig løsning, lyder det.

Aftalen om implementeringen af direktivet blev indgået i 2022 af Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, De Konservative, Dansk Folkeparti og Alternativet.

EU’s emballagedirektiv skulle til at begynde med allerede være implementeret tilbage i januar.

Denne tidsfrist er dog udskudt til oktober.

Præsident Donald Trump vil posthumt give aktivisten og Trump-støtten Charlie Kirk præsidentens frihedsmedalje.

Det fortæller Trump under en mindehøjtidelighed i anledning af årsdagen for angrebet på USA 11. september 2001.

Trump taler uden for USA’s forsvarsministerium, Pentagon, skriver nyhedsbureauet AP og det amerikanske medie CNN.

– Lad mig udtrykke den forfærdelse og sorg, som så mange amerikanere har følt efter det afskyelige attentat på Charlie Kirk, siger Trump.

31-årige Charlie Kirk blev dræbt af ét skud onsdag under et debatarrangement på Utah Valley University.

– Charlie var en mastodont i sin generation, en forkæmper for frihed og en inspiration for millioner af mennesker. Vores bønner går til hans vidunderlige hustru, Erika, og hans smukke børn. Fantastiske mennesker, siger Trump.

Frihedsmedaljen er den højeste civile æresbevisning, som en borger kan blive tildelt i USA.

Medaljen gives af den siddende præsident til personer, som har bidraget markant inden for forskellige områder – herunder kultur og offentlig tjeneste.

Kirk var grundlægger af den konservative studenterbevægelse Turning Point USA og en offentlig støtte af Donald Trump.

– Vi savner ham utroligt meget. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at Charlies stemme og det mod, som han lagde ind i et utal af menneskers – især unges – hjerter, vil leve videre, siger præsidenten.

Gerningsmanden bag attentatet på Charlie Kirk er torsdag eftermiddag dansk tid fortsat på fri fod.

Amerikansk politi vurderer på baggrund af videomateriale blandt andet fra Utah Valley University, at gerningsmanden er en ung mand. Han affyrede skud mod Charlie Kirk fra et tag på universitetets område.

Det formodede gerningsvåben – en kraftfuld riffel – er blevet fundet i et skovområde.

Regeringstoppen har igangsat et arbejde, der i sidste ende skal udmønte sig i et system, der kan håndtere forskellige momssatser.

Derved kan der i fremtiden indføres differentieret moms på eksempelvis fødevarer.

Det erfarer Børsen.

Danmark har en generel moms på 25 procent, hvilket er den højeste moms på fødevarer i Europa.

På grund af gamle it-systemer er det i dag ikke muligt at indføre differentieret moms i Danmark, som man kan i en række andre EU-lande.

Det forklarede skatteminister Rasmus Stoklund (S) senest til Jyllands-Posten i august.

– Det vil kræve en masse store ændringer af it-systemer, og nogle af de systemer er meget gamle, så det er ikke helt så ligetil. Jeg kan ikke sige præcis, hvor lang tid det vil tage, men tidshorisonten er omkring tre år eller mere, sagde Rasmus Stoklund.

Skatteministeriet udgav i 2024 en analyse, der viste, at det ville koste statskassen 2 milliarder kroner hvert år, hvis momsen på frugt og grønt blev sat ned til 15 procent.

Til gengæld ville det kunne få befolkningen til at spise flere sunde madvarer, og der ville også “beskedne besparelser” i sundhedsvæsenet.

De stigende fødevarepriser har den seneste tid fået politisk opmærksomhed i Danmark.

På baggrund af prisstigningerne har regeringen foreslået at sænke elafgiften i to år til EU’s minimumsats, hvilket vil koste 14 milliarder kroner i alt.

Regeringen har videre foreslået i sit finanslovsudspil at fjerne afgiften på kaffe- og chokolade. Det koster 2,4 milliarder kroner om året.

To unge mænd på 18 og 19 år er torsdag blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg begået mod en 41-årig mand onsdag i sidste uge.

Det skriver Københavns Politi på mediet X.

Det drejer sig om en sag, hvor den 41-årige mand blev stukket i halsen med en kniv. Det skete i Sydhavnen i København.

Det oplyser vagtchef hos Københavns Politi Anders Frederiksen.

Manden overlevede knivstikkeriet, oplyser vagtchefen.

Mændene fremstilles fredag i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg.

Der vil blive anmodet om lukkede døre, oplyser politiet i opslaget på X.

Det er dog en dommer, der skal tage stilling til, om der er grundlag for at lukke dørene, så eksempelvis journalister udelukkes fra at overvære retsmødet.

Det er uvist, hvordan mændene forholder sig til sigtelsen.

Den særlov, hvor regeringen har ladet evakuerede afghanere blive i Danmark, ophæves 30. november.

Det skriver Udlændingestyrelsen i en pressemeddelelse.

Særloven blev vedtaget efter Talibans overtagelse af Kabul i Afghanistan i 2021 og blev forlænget med to år i 2023. Men altså ikke igen.

Loven gav en særlig og midlertidig opholdstilladelse til personer – eksempelvis tolke – som i Afghanistan bistod danske myndigheder med videresamt de pågældendes nærmeste familie.

– Ophævelsen medfører, at det ikke længere er muligt at søge om forlængelse, hvis du har opholdstilladelse på baggrund af særloven, og din opholdstilladelse efter særloven vil udløbe den 30. november 2025.

– Når særloven bliver ophævet, vil det heller ikke længere være muligt at søge om opholdstilladelse til nære familiemedlemmer via særloven, står der i pressemeddelelsen.

Berørte afghanere vil få vejledning i, hvordan de kan søge ophold på et andet grundlag, når deres opholdstilladelse opnået via særloven udløber.

Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har tidligere udtalt, at Danmark har “et særligt ansvar” over for de personer, som eksempelvis har hjulpet Danmark i Afghanistan.

Der var per 30. april 2023, da særloven blev forlænget, 592 personer med opholdstilladelse efter særloven registreret med bopæl i Danmark. Det tal er per 13. maj 2025 på omkring 15 personer, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til Ritzau.

Omkring 1000 afghanere blev i august 2021 hjulpet til Danmark af danske myndigheder. Det blev de, fordi de selv eller et familiemedlem havde arbejdet for den danske ambassade eller for det danske militær.

Evakueringen skete, fordi Taliban 15. august 2021 igen overtog styringen i landet.

Afghanerne, der kom til Danmark, fik med en hastevedtaget særlov ophold i maksimalt to år i Danmark.

Andre lande som for eksempel Storbritannien, Norge, Sverige og Finland har givet afghanske flygtninge længerevarende eller permanent ophold.

Sager, hvor en borger anses for at have fået dansk statsborgerskab ved en fejl, sættes i bero.

Det fremgår af en orientering fra udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) til Folketinget.

Det sker efter en dom i Højesteret i sidste uge. Her afgjorde retten, at myndighederne handlede korrekt, da de i 2017 bestemte, at en mand og hans søn ikke er og aldrig har været danske statsborgere.

De to blev ellers tidligere anset for at være danske statsborgere. Helt tilbage i 1980 udstedte Indenrigsministeriet et indfødsretsbevis til faren.

Men 37 år senere trak myndighederne i bremsen. I 2017 omgjorde Udlændinge- og Integrationsministeriet den tidligere afgørelse.

Og den kovending blev blåstemplet af den øverste retsinstans.

Det blev blandt andet lagt til grund i både faren og sønnens tilfælde, at “ministeriets afgørelse kun havde haft begrænsede konsekvenser”. Faren har boet i Egypten siden starten af 1980’erne, og sønnen var første gang i Danmark, da han var 19 år.

Men ifølge Politiken fastslog Højesteret samtidig, at “en borger, der i god tro har fået tildelt dansk statsborgerskab, og som har haft dette igennem lang tid og indrettet sin tilværelse efter det, kan bevare sit statsborgerskab, også selv om myndighederne senere skulle opdage, at der blev begået en fejl, da statsborgerskabet blev tildelt”.

Det er en anden vurdering af reglerne i Grundloven end ministeriets hidtidige og langvarige opfattelse af paragraf 44 stk. 1.

Derfor sættes sagerne nu i bero, mens betydningen af dommen undersøges.

– Udlændinge- og Integrationsministeriet er derfor nu i gang med at vurdere rækkevidden af dommen, og hvordan denne bør håndteres, lyder det i orienteringen.

Ministeriet bemærker også, at Højesteret skal behandle en lignende sag i slutningen af september, hvor dommen forventes i starten af oktober.

– Der verserer derudover seks sager ved domstolene, som afventer udfaldet af
Højesterets afgørelse i oktober 2025, lyder det videre.

Det amerikanske forbrugerprisindeks, CPI, er i august steget med 2,9 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Det er det højeste niveau siden januar.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er en stigning fra 2,7 procent i juli.

Stigninger i forbrugerprisindekset kan også betegnes som inflationen i USA.

Ifølge Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri (DI), vil inflationen stige yderligere i de kommende måneder.

– Inflationen vil stige, i takt med at de mange toldstigninger passerer igennem værdikæden og rammer de amerikanske forbrugere.

– Det er ventet, at op mod 70 procent af toldregningen ender hos de amerikanske forbrugere, siger Allan Sørensen.

Forbrugerprisindekset udgøres af priser på en lang række varer og tjenester, som sælges til forbrugere. Det gælder eksempelvis madvarer, tøj, husleje, brændstof, transport, medicin og lægeydelser.

Ifølge Frederik Engholm, der er chefstrateg hos Nykredit, skyldes stigningen primært udviklingen i energi- og fødevarepriser.

Ser man på priserne på varer og tjenester uden fødevarer og energi, er priserne steget 3,1 procent over et år i august. Denne del kaldes også kerneinflationen, og denne er uændret sammenlignet med juli.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede tilbage i april højere told på import af varer fra en række lande.

Det har skabt bekymring for, at inflationen i USA vil stige.

Og ifølge Frederik Engholm bliver effekterne heraf gradvist tydeligere.

Det er dog ikke nok til at skræmme den amerikanske centralbank (Fed) fra at sænke landets ledende rente i den kommende uge, lyder det.

– Sætter toldforhøjelser sig i endnu højere grad i inflationen, så kan det ændre sig fremadrettet.

– Men der skal meget til – vi ser, at Federal Reserve har hovedfokus rettet mod at beskytte arbejdsmarkedet mod en nedtur i den kommende tid, lyder det fra chefstrategen.

Forskere fra Aarhus Universitet er kommet lidt tættere på at forstå baggrunden for demenssygdommen Alzheimers, som 55.000 danskere lider af.

De har identificeret en celledefekt, der kan kobles til udviklingen af sygdommen.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Defekten er identificeret hos såkaldte exosomer, som er mikroskopiske små partikler, der spiller en central rolle i menneskekroppen.

Det forklarer en af forskerne bag opdagelsen, adjunkt Kristian Juul-Madsen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

– Exosomer bruges til at kommunikere med og aktivere omkringliggende celler, og vi har nu identificeret en defekt i både produktionen og kvaliteten af exosomer i celler, som vi ved er disponerede for Alzheimers, siger han.

Forskerne har opdaget, at hvis der er fejl på et særligt protein, kaldet Sorla, bliver cellerne markant dårligere til at producere de vigtige exosomer.

Det kan ifølge Kristian Juul-Madsen være afgørende viden for fremtidens alzheimerforskning.

– Det fortæller os, at de exosomer, der bliver produceret særligt af hjernens immunceller, spiller en vigtig rolle i at opretholde hjernens sundhed.

– Og at mutationer, der leder til mindre og dårligere produktion af disse exosomer, er forbundet med øget risiko for alzheimers.

Opdagelsen kan ifølge forskeren føre til en bedre forståelse for udviklingen af Alzheimers og på sigt også en bedre behandling af sygdommen.

– Perspektivet er meget klart. Vi har nu mulighed for at undersøge nye behandlingsformer for Alzheimers, enten ved at stimulere funktionen af Sorla, så cellerne producerer flere og bedre exosomer.

– Eller ved at ramme andre kendte receptorer, som kan øge produktionen af exosomer, siger han.

Alzheimers er den mest udbredte demenssygdom i Danmark, og der findes endnu ikke nogen behandling, der kan helbrede sygdommen.

Et fagfællebedømt studie om opdagelsen er netop blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift “Alzheimer’s & Dementia”.

USA presser på, for at Europa “hurtigst muligt” skal lukke for russisk gas. Det siger EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen efter et møde med USA’s energiminister, Chris Wright.

USA vil i stedet være klar til at forsyne Europa med den nødvendige gas. Det har den amerikanske energiminister understreget på mødet ifølge Dan Jørgensen.

Den danske kommissær lægger dog ikke op til at ændre tidsplanen i EU-Kommissionens udspil, som sigter efter et stop for russisk gas inden 2028.

– Det er i forvejen en meget ambitiøs tidsplan, siger Dan Jørgensen.

Han understreger, at EU-Kommissionen lægger op til at stoppe alle korttidskontrakter ved årets udgang.

– Det betyder, at en tredjedel af den russiske gas, vi importerer, snart vil stoppe.

– Det tager selvfølgelig længere tid at komme ud af langtidskontrakterne. Og vi skal sikre, at EU-landene har alternativer, siger Dan Jørgensen.

EU-Kommissionens plan om et hurtigt farvel til russisk gas har mødt modstand fra lande som Ungarn, Slovakiet og Østrig, der henviser til, at de ikke har havne og dermed sværere ved at importere gas andre steder fra.

Dan Jørgensen tror dog, at det vil lykkes at få vedtaget forslaget, fordi det kan ske med kvalificeret flertal.

Sker det, så står USA klar til at sælge den nødvendige gas til Europa. Det fastslog den amerikanske energiminister over for Dan Jørgensen.

– USA er ved at udvide deres produktion for at kunne øge deres eksport, siger Dan Jørgensen.

Det er dog ikke EU-Kommissionen eller Dan Jørgensen selv, der står for energiindkøbene. Det er op til de enkelte lande.

EU-Kommissionen har lovet EU-landene at arbejde for, at de har sikkerhed for deres energiforsyning trods et farvel til russisk gas.

– Det vi kan gøre, er at facilitere og sikre, at hvis der er nogen udfordringer omkring lovgivning, så løser vi det, siger Dan Jørgensen.

Kunstig intelligens er allerede en del af det danske sundhedsvæsen.

Nu viser et nyt forskningsprojekt, at AI kan bidrage til at redde tusindvis af liv på intensivafdelinger på verdensplan.

Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af forskningsprojektet.

– Intensivpatienter overvåges konstant med forskelligt udstyr, blandt andet for blodtryk og puls. Samtidig observerer læger og sygeplejersker dem nøje.

– Med AI bruges den data til at forudsige, hvad der vil ske med patienterne om en time, om fem timer og så videre, siger lektor ved AAU Arijit Khan.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at over 800 millioner mennesker på verdensplan har diabetes.

Særligt højt eller lavt blodsukker under indlæggelse øger risikoen for forværring og dødsfald, lyder det i pressemeddelelsen.

AI-systemet er afprøvet med data fra over 200.000 intensivforløb på 208 hospitaler i USA.

Værktøjet kan analysere patientdata i realtid ud fra information fra blodtryksmålinger, laboratorieresultater samt observationer og noter fra læger og sygeplejersker.

Det gør det ifølge projektet muligt at gribe ind hurtigere.

– Vores AI-model kan forbedre forudsigelsen af blodsukkerniveauer hos patienter på intensivafdelinger med fem til syv procent sammenlignet med de hidtil bedste forudsigelser, siger lektor ved AAU Arijit Khan.

Ifølge Mohammad Hadi Mehdizavareh, der er ph.d.-studerende samt en del af projektet, kan værktøjet desuden tilpasses andre medicinske udfordringer, og det kan skræddersys de forskellige afdelinger.

AI bruges allerede i det danske sundhedsvæsen.

Det anvendes blandt andet til at forudsige komplikationer i sygdomsforløb med tyk- og endetarmskræft, og det bruges desuden til at vurdere skanningsbilleder.

Forskerne bag projektet fra AAU vil nu også undersøge, om deres værktøj kan bruges til at forudsige indlæggelsestiden samt risikoen for blodpropper, lyder det.

Projektet strækker sig over fem år, og det er finansieret af en bevilling på ti millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.

Belarus har løsladt 52 fanger.

De omfatter blandt andet oppositionsfolk, journalister og deltagere i regeringskritiske demonstrationer.

Det siger Litauens præsident, Gitanas Nauseda, ifølge public service-mediet LRT torsdag.

Blandt de løsladte er personer fra en række lande. Der er personer fra Litauen, Storbritannien, Letland, Polen, Tyskland og Frankrig. De er torsdag på vej til Litauen.

– Jeg ønsker oprigtigt at takke USA’s præsident, Donald Trump, som har været involveret i denne frigivelsesoperation fra start til slut, siger Nauseda.

Trump har tidligere opfordret Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, til at løslade fanger, som Trump har beskrevet som “gidsler”.

Det antal, som nu er blevet løsladt, ligger dog langt under de op mod 1300-1400 fanger, som Trump ønskede løsladt, skriver nyhedsbureauet Reuters. Opfordringen om en løsladelse er kommet i en samtale med Lukasjenko og i efterfølgende opslag på sociale medier.

Det statslige belarusiske nyhedsbureau Belta skriver torsdag, at en repræsentant for Trump har holdt møde med Lukasjenko.

Her skal repræsentanten, John Coale, have sagt, at USA ønsker at “normalisere” forholdet mellem de to lande. USA vil angiveligt genåbne sin ambassade i Minsk, hovedstaden i Belarus.

Den blev lukket i februar 2022 som følge af Belarus’ rolle i Ruslands invasion af Ukraine.

Belarus er en af Ruslands nærmeste allierede. Da russiske soldater invaderede Ukraine i 2022, skete det blandt andet fra belarusisk område.

En talsperson for den amerikanske ambassade i Vilnius siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at visse sanktioner mod det statsejede flyselskab Belavia vil blive ophævet.

Den svenske regering lover yderligere 70 milliarder svenske kroner i støtte til Ukraine i 2026 og 2027.

Det skriver nyhedsbureauet TT torsdag.

Beløbet svarer til knap 48 milliarder danske kroner.

– Regeringens støtte til Ukraine er urokkelig, siger den svenske forsvarsminister, Pål Jonson.

– Udfaldet af krigen i Ukraine kommer til at påvirke sikkerheden i Europa i mindst en generation fremover, lyder det videre fra Jonson.

Herudover præsenteres en ny militær støttepakke på 9,2 milliarder svenske kroner, hvilket svarer til 6,3 milliarder danske kroner.

Der er tale om den 20. svenske støttepakke til Ukraine.

Støtten vil gå til det svenske forsvars materielstyrelse, som skal anskaffe det militære udstyr til Ukraine.

Støtten vil blandt andet gå til Archer-artillerisystemer og et kystradarsystem.

De forskellige dele af støtten vil blive leveret i løbet af 2025, 2026 og 2027.

Ifølge det danske udenrigsministeriums hjemmeside løber Danmarks støtte til Ukraine siden krigens udbrud op i 67,6 milliarder kroner i militær støtte og 6,8 milliarder kroner i civil støtte.

Med fire koncerter i efteråret sætter den 81-årige sanger og sangskriver Niels Skousen et punktum for en lang karriere.

Det skriver sangeren i et opslag på Facebook.

– Kære venner, tak for al jeres støtte og interesse. Jeg går mod de 82. Helbredet er jo ikke noget, man kan forhandle med, skriver Niels Skousen.

Han har siden 1970’erne sat sit præg på den danske musikscene og har en stor skare af trofaste følgere.

Allerede som 20-årig købte han en guitar og begyndte at skrive sange inspireret af Bob Dylan og Leonard Cohen.

I 1971 skrev han tekst og musik til pladen “Herfra hvor vi står”, som han udgav sammen med Peter Ingemann i gruppen Skousen & Ingemann.

Pladen er efterfølgende blevet et billede på tiden med ungdomsoprøret, som den unge Skousen var en del af.

Blandt andet skrev han sange til bandet Young Flowers og var gæst hos teatergruppen Solvognen.

Fra 1980 holdt han en pause fra musikken. Pausen skulle vise sig at vare 22 år. I stedet helligede han sig skuespillet.

Han har medvirket i adskillige film og blandt andet også tv-serien “Landsbyen” fra 1991.

Men musikken kaldte på ham. I 2002 udkom albummet “Dobbeltsyn”, der blev nomineret til otte musikpriser.

Hans seneste album, “Blæsten og Regnen”, udkom i 2022.

Niels Skousen er gift med filminstruktør Linda Wendel. Han er far til tre voksne børn.

De fire koncerter, der ifølge sangeren selv runder karrieren af, foregår 20. november i Hadsten, 21. november i Esbjerg, 22. november i Tarm og 28. november i København.

Det Engelske Fodboldforbund (FA) har anklaget Premier League-klubben Chelsea for 74 brud på regler omhandlende spillertransfers.

Det skriver FA på forbundets hjemmeside.

Det er blandt andet brud på regler for arbejdet med agenter, mellemmænd og tredjepartsinvesteringer i spillere.

Regelbruddene er foregået fra 2009 til 2022. Størstedelen af dem har fundet sted i sæsonerne 2010-11 og 2015-16.

Chelsea skriver på sin hjemmeside, at de nye ejere i 2022 selv blev klar over regelbruddene under det tidligere ejerskab.

Allerede inden overtagelsen blev de nye ejere efter en undersøgelse opmærksom på regelbrud og ufuldstændige finansielle afrapporteringer fra den tidligere klubledelse.

Det var et konsortium ledet af den amerikanske forretningsmand Todd Boehly, der for lidt over tre år siden overtog klubben.

– Umiddelbart efter købet indberettede klubben selv disse forhold til alle relevante tilsynsmyndigheder, herunder FA, skriver Chelsea.

– Klubben har udvist gennemsigtighed gennem hele processen, herunder ved at give omfattende adgang til klubbens filer og historiske data. Vi vil fortsætte med at samarbejde med FA for at afslutte denne sag så hurtigt som muligt.

FA skriver, at Chelsea har indtil 19. september i forhold til at svare på anklagerne.

Det var den russiske mangemilliardær Roman Abramovich, der tidligere sad på ejerskabet i klubben. Han blev i 2022 presset til at sælge Chelsea efter Ruslands invasion af Ukraine.

Siden 2020 er antallet af brande i litiumionbatterier i danske hjem næsten tredoblet.

Det viser tal fra Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber.

Sidste år blev der registreret 143 brande forårsaget af de batterier, der indgår i for eksempel mobiltelefoner, løbehjul, elcykler og haveværktøj.

Det var ni procent flere end året før og næsten tre gange så mange som i 2020, da brandfolk rykkede ud til 55 brande forårsaget af litiumionbatterier.

Det stigende antal batteribrande udfordrer beredskaberne, lyder det fra sekretariatschef i Danske Beredskaber Bjarne Nigaard.

– Vi har set en markant stigning i batteribrande de seneste fem-seks år. Det er desværre ikke så overraskende, fordi vi omgiver os med mere elektronisk udstyr, der bruger de her batterier.

– Men det gør brandslukningen mere kompleks, siger han.

Sekretariatschefen peger på, at batteribrandene er forbundet med en stor energiudladning.

– Selv et mindre batteri til et haveredskab kan udløse en ret stor og kompliceret brand, der spredes temmelig hurtigt.

– Og hvis først branden spreder sig og får fat i yderligere et produkt med et tilsvarende batteri, så stiger kompleksiteten. Det er en udfordring for beredskaberne.

Brandfolkene skal også være opmærksomme på, at batteribrande kan genantænde.

– De her brande har det også med at genantænde igen og igen. Selv når man tror, de er helt slukket.

– Derfor kræver det en helt anden tilgang til at slukke dem, siger Bjarne Nigaard.

Det er gruppen af “mindre transportmidler”, der udgør den største gruppe af brande i kategorien mindre litiumionprodukter.

Det dækker for eksempel over elcykler, løbehjul, hoverboards og elscootere.

En tredjedel af brandene sker i forbindelse med opladning.

Derfor bør man tage sine forholdsregler, når batterierne lader op, lyder rådet.

– Optimalt set bør man være til stede, når batterierne oplader. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, så foretag opladningen et sted, hvor der er mindst muligt brandbart materiale.

– Og så er det altid en god idé med en røgalarm, siger Bjarne Nigaard.

Storbritannien fjerner Peter Mandelson som ambassadør i USA på grund af hans forbindelse til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det oplyser det britiske udenrigsministerium torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mandelson er en erfaren Labour-politiker, der spillede en stor rolle i partiets succes under den tidligere leder Tony Blair som en tæt rådgiver.

Men der er kommet fornyet fokus på hans forhold til Epstein, efter at en bog med fødselsdagshilsner angiveligt viser et brev fra Mandelson til Epstein.

Heri beskriver han Epstein som “min bedste kammerat”.

Yderligere e-mails er derudover blevet offentliggjort af blandt andet nyhedsbureauet Bloomberg.

I den ene e-mail – som er sendt, dagen inden Epstein i 2008 skulle i fængsel for at have hvervet mindreårige til prostitution – udtrykker Mandelson vrede over det, som han kalder en uretfærdighed.

– I lyset af den yderligere information i de e-mails, der er skrevet af Peter Mandelson, har premierministeren bedt udenrigsministeren om at trække ham tilbage som ambassadør, skriver det britiske udenrigsministerium.

– De e-mails viser, at dybden og omfanget af Peter Mandelsons forhold til Jeffrey Epstein i væsentlig grad er anderledes, end man vidste ved udpegningen af ham, lyder det videre.

Ministeriet siger, at det er “ny information”, at Mandelson kraftigt antydede, at Epsteins første dom var fejlagtig og burde udfordres.

Onsdag sagde Mandelson, at han fortryder nogensinde at have mødt Epstein. Han sagde også, at forbindelsen fortsatte “meget længere” tid, end den skulle have gjort.

Den melding lod i første omgang til at være nok for den britiske premierminister, Keir Starmer, der støttede Mandelson i parlamentet. Men siden har Mandelson altså mistet regeringens opbakning.

Mandelson er mangeårigt tidligere medlem af Underhuset, har været EU-handelskommissær og har også været erhvervs- og handelsminister i Storbritannien. Han blev udnævnt som ambassadør i USA sidste år og begyndte i februar i år.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik selvmord i en fængselscelle i New York samme år.

Han fik i 2008 en dom for at have opfordret en mindreårig til prostitution og blev registreret som seksualforbryder.

Reuters

Hundredvis af sydkoreanere, som har været tilbageholdt af amerikanske immigrationsmyndigheder, er ved at blive løsladt, så de kan tage hjem til Sydkorea.

Det oplyser sydkoreanske myndigheder torsdag.

I alt blev 475 mennesker sidste uge anholdt under en razzia i delstaten Georgia på en bilbatterifabrik, der er ejet af Hyundai og LG Energy Solutions.

Størstedelen var sydkoreanere.

Sydkorea bekræfter torsdag, at “løsladelsesprocessen” er i gang for arbejderne, som skal flyve til Sydkorea på et chartret fly.

Det ventes, at flyet lander fredag eftermiddag lokal tid.

Razziaen har skabt en svær situation mellem to lande, der ellers normalt er allierede.

På sikkerheds- og militærområdet har USA og Sydkorea et omfattende samarbejde, og store sydkoreanske selskaber har en lang række investeringer i fabrikker i USA.

Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, har kaldt razziaen “forvirrende” og sagt, at den kan dæmpe den sydkoreanske investeringslyst.

Men nogle af de tilbageholdte arbejdere havde ifølge amerikanske myndigheder ulovligt krydset grænsen til USA. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Andre var angiveligt kommet lovligt ind i landet, men havde udløbne visa eller havde ikke arbejdstilladelse.

Præsident Lee Jae-myung henviste i sine udtalelser blandt andet til “kulturelle forskelle” og sagde, at i Sydkorea ville det ikke blive set som et “alvorligt problem”, hvis amerikanske statsborgere underviste i engelsk på et turistvisum.

Lee sagde, at efter tilbageholdelserne vil sydkoreanske selskaber ikke kunne lade være med “at sætte spørgsmålstegn ved, om det er risikoen værd at oprette en fabrik i USA”.

– Dette kan få markant indflydelse på fremtidige investeringsbeslutninger, især når man vurderer rentabiliteten i direkte aktiviteter i USA, tilføjer han.

AFP