Seneste nyheder

Cykelholdet Israel-Premier Tech vil fredag og søndag stille op under navnet IPT ved to cykelløb i Canada.

Det oplyser lederen for de to canadiske cykelløb, Joseph Limare.

Arrangørerne vil desuden på opfordring fra cykelholdet forsøge at fjerne holdets normale navn, de steder hvor det er muligt.

– De bad os fjerne ordet “Israel” fra det, vi kunne, siger Joseph Limare.

Meldingen kommer, efter at Israel-Premier Tech under det igangværende Vuelta a Espana har været mål for propalæstinensiske demonstrationer.

Vuelta-arrangørerne aflyste i sidste uge opløbet i Bilbao på 11. etape, da de ikke kunne garantere rytternes sikkerhed.

Få dage senere valgte Israel-Premier Tech forud for 14. etape at benytte nye trøjer, hvor ordet “Israel” var fjernet fra designet.

– For at sikre vores rytteres sikkerhed – og hele feltets – efter nogle potentielt farlige demonstrationer i Vueltaen har Israel-Premier Tech fået lavet nye trøjer til rytterne med holdmonogrammet på til resten af løbet, meddelte holdet.

Canadiske medier har skrevet, at der forventes demonstrationer ved fredagens Quebec Grand Prix og søndagens Montreal Grand Prix.

Samme dag som Montreal Grand Prix foregår, afsluttes Vueltaen. Jonas Vingegaard (Visma) indtager førstepladsen i klassementet, efter at der er afviklet 18 etaper.

AFP

Myndighederne i USA har modtaget flere end 7000 henvendelser fra borgere, der mener at have oplysninger i sagen om drabet på den konservative aktivist Charlie Kirk.

Det siger delstaten Utahs guvernør, Spencer Cox, på et pressemøde natten til fredag dansk tid.

Ifølge guvernøren er det det højeste antal henvendelser, som forbundspolitiet FBI har fået siden et angreb på Boston Marathon i 2013, hvor tre personer blev dræbt.

Den 31-årige Charlie Kirk blev skudt onsdag, mens han deltog i et arrangement på universitetet Utah Valley University i byen Orem i Utah. Han blev dræbt, og gerningsmanden har siden været på fri fod.

Myndighederne er nu i gang med at behandle en stor mængde retsmedicinske beviser, fortæller Cox på pressemødet, der også finder sted på universitetet – og de planlægger at gå efter dødsstraf i sagen.

– Det vil ske her i delstaten Utah, siger guvernøren.

Spencer Cox advarer på pressemødet desuden om, at der bliver spredt en masse misinformation om drabet på de sociale medier.

– Jeg synes, at Charlie sagde det bedst: Når tingene bliver svære, bør vi lægge vores telefoner fra os og bruge tid med vores familier, siger Spencer Cox.

FBI-direktør Kash Patel talte ikke på pressemødet, der varede omkring ti minutter, men han var ifølge det amerikanske medie CNN til stede.

Det var ikke muligt for pressen at stille spørgsmål.

FBI delte torsdag to billeder af en person, som sættes i forbindelse med drabet.

Natten til fredag dansk tid delte Utahs myndighed for offentlig sikkerhed yderligere fire billeder af personen, som myndigheden beskrev som “af interesse i forbindelse med drabet”.

Det er således ikke blevet oplyst direkte, hvorvidt personen er mistænkt for drabet på Charlie Kirk.

På nattens pressemøde omtaler myndighederne en video, som samtidig er blevet offentliggjort.

Mediet BBC skriver om videoen, at den viser den bygning, hvorfra der blev affyret skud mod Kirk. Her kan en person klædt i sort tøj ses løbe over taget på bygningen, hvorefter personen kravler ned og forsvinder fra området.

Myndighederne siger, at personen var iført solbriller og en sort trøje med et amerikansk flag og en ørn på.

Storbritanniens udenrigsminister, Yvette Cooper, rejser fredag til Ukraines hovedstad, Kyiv, hvilket bliver hendes første officielle besøg i udlandet, efter at hun overtog posten.

Cooper skal efter planen mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og med flere højtstående ukrainske embedsmænd – heriblandt flere ukrainske ministre.

Hun vil under besøget bekræfte, at Storbritanniens støtte til Ukraine er urokkelig, lyder det i en udtalelse fra hendes kontor.

– Ukraines sikkerhed er afgørende for Storbritanniens sikkerhed, står der.

Udenrigsministeren vil desuden bekræfte landets løfte om såkaldt vinterstøtte til Ukraine på 142 millioner britiske pund – 1,23 milliarder kroner.

Den ekstra støtte er en del af en støttepakke, som Storbritannien meddelte i juni.

Den omfatter 100 millioner pund i humanitær støtte til de lokalsamfund, der ligger nær frontlinjen, og 42 millioner pund til at reparere og beskytte energisystemer, der bliver ramt af russiske angreb.

Meldingen om Yvette Coopers besøg i Ukraine kommer, mens spændingerne i regionen er vokset.

Det er sket, efter at droner natten til onsdag krænkede Polens luftrum.

Polen har hævdet, at dronerne var russiske. Den polske premierminister, Donald Tusk, har kaldt det en “storskalaprovokation” fra Rusland og sagt, at Polen står i en meget farlig situation.

Onsdag meddelte Storbritannien, at landet har planer om at masseproducere ukrainskdesignede droner, der kan afværge russiske missil- og droneangreb.

Det skal ske som en del af en større samarbejdsindsats om produktion af forsvarsvåben med Ukraine.

For en uge siden rokerede Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, rundt i regeringen, efter at hans vicepremierminister gik af.

Her overtog den 56-årige Yvette Cooper posten som udenrigsminister og forlod dermed posten som indenrigsminister.

Reuters

Brandvæsenet og politiet arbejder i Høng, hvor man forsøger at slukke en voldsom brand i et lagerhus.

Det oplyste Michael Hymøller, som er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi natten til fredag.

– Vi er stadig på stedet og forventer at være der resten af natten. Både Beredskabsstyrelsen, brandvæsenet og politi er derude, og det er stadig slukningsarbejdet, der pågår, siger han.

Ifølge vagtchefen er branden sandsynligvis opstået i forbindelse med montering af tagpap.

Den ramte bygning er et Nettolager i Høng. Omfanget af skader på bygningen er uklare.

– Det er voldsomt, og der er beboelse i nærheden, siger Michael Hymøller.

Sent torsdag opfordrede politiet borgere i området til at blive indendørs.

Fredag morgen lyder det i et opslag på X, at borgerne godt kan bevæge sig udenfor.

– Borgere i Høng kan godt bevæge sig udenfor, men man skal ikke tage ophold i synlig røg. Hvis røgen dækker den bygning, du er i, skal døre og vinduer lukkes, skriver politiet.

Midt- og Vestsjællands Politi skriver videre, at man stadig arbejder på stedet kort før klokken 7.

Der er ikke umiddelbart nogen meldinger om personskade i forbindelse med branden, som politiet fik anmeldelse om klokken 18.16 fra flere borgere i lokalområdet.

– Der er en enkelt brandmand derude, som er blevet dårlig og er blevet kørt til tjek. Men det er ikke umiddelbart noget med røgforgiftning eller lignende. Det kan være en form for dehydrering, siger Michael Hymøller.

Dommere i Brasiliens højesteret idømmer landets tidligere præsident Jair Bolsonaro 27 år og tre måneders fængsel i en sag om kupforsøg.

Tidligere torsdag nåede et flertal af dommere i Brasiliens højesteret frem til, at 70-årige Bolsonaro var skyldig i at planlægge et kup mod landets nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva.

Fire ud af fem dommere stemte for at kende Bolsonaro skyldig i kupforsøg, mens en enkelt dommer stemte for frikendelse.

Kuppet blev ifølge dommerne planlagt, efter at Bolsonaro tabte præsidentvalget i Brasilien i 2022.

Jair Bolsonaro var tiltalt for at have ledet en kriminel organisation og for med vold at have forsøgt at afskaffe demokratiet.

Bolsonaro havde ifølge tiltalen kendskab til planer om at dræbe præsident Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og højesteretsdommer Alexandre Moraes.

Den tidligere præsident opildnede ifølge højesteret til et stormløb på Brasiliens parlament, højesteret og præsidentpaladset, efter at Lula var taget i ed som præsident i januar 2023.

Bolsonaros syv medtiltalte, herunder tidligere ministre og militærchefer, blev også dømt.

Bolsonaro, der er tidligere kaptajn i hæren, har hævdet, at han er offer for en politisk heksejagt. Det samme har USA’s præsident, Donald Trump, tidligere sagt.

Efter at det torsdag stod klart, at et flertal ville kende Bolsonaro skyldig i kupforsøg, erklærede Trump sig overrasket og utilfreds.

– Det minder meget om, hvad de forsøgte at gøre mod mig, men det slap de ikke afsted med, sagde Trump.

Umiddelbart efter strafudmålingen har USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, meddelt, at USA vil komme med et svar.

Den tidligere præsident var ikke til stede i retten, men overværede retsmøderne fra sin bopæl, hvor han sidder i husarrest.

Bolsonaro, der var præsident i Brasilien fra 2019 og fire år frem, vil afsøge mulighederne for appellere, meddeler ekspræsidentens forsvarere i en udtalelse, skriver Reuters.

I udtalelsen betegnes strafudmålingen som overdreven og ude af proportion.

Mediet Politico skriver, at advokaterne vil have en ankesag, hvor samtlige 11 dommere i højesteretten skal dømme. For nuværende har sagen været behandlet af fem dommere.

BBC skriver dog, at det ikke er muligt at appellere selve skyldkendelsen, da det ville have krævet, at to ud af de fem dommere havde frifundet Bolsonaro.

Ud over fængselsdommen har højesteret udelukket den tidligere præsident fra at stille op til et offentligt embede frem til 2060.

AFP

De droner, der natten til onsdag krænkede polsk luftrum, kan have befundet sig over Polen ved en fejl.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump.

– Det kan have været en fejl, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Polen har hævdet, at dronerne var russiske. Den polske premierminister, Donald Tusk, har kaldt det en “storskalaprovokation” fra Rusland og sagt, at Polen står i en meget farlig situation.

I alt blev der registreret 19 krænkelser af polsk luftrum. Mindst tre droner blev skudt ned.

Donald Trump slår fast, at han ikke er glad for situationen.

– Jeg er ikke glad for noget som helst omkring hele den situation, men forhåbentlig er det også snart slut, siger præsidenten ifølge Reuters.

Ruslands forsvarsministerium har udtalt, at det ikke planlagde angreb mod mål i Polen og meldt sig klar til dialog.

– Der var ingen mål, som det var hensigten at ødelægge i Polen, lød det onsdag fra det russiske forsvarsministerium ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Ruslands forsvarsministerium forklarede videre, at Rusland udførte et stort angreb på militæranlæg i det vestlige Ukraine.

Ministeriet hævder, at de russiske styrker opnåede alle mål med angrebet, og sagde, at de droner, “som angiveligt krydsede grænsen til Polen”, ikke havde en rækkevidde på mere end 700 kilometer.

Polen har bedt om at få aktiveret artikel 4 i den vestlige forsvarsalliance Nato.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, har samtidig opfordret Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at stoppe krigen i Ukraine.

– Uanset om det var bevidst eller ej, så er det fuldstændig hensynsløst, og det er meget farligt. Men den fuldstændige vurdering er stadig i gang, sagde Rutte onsdag.

– Min besked til Putin er klar: Stop krigen i Ukraine. Stop med at krænke allieret luftrum. Og vid, at vi står klar, at vi er årvågne, og at vi vil forsvare hvert et hjørne af Nato s territorium, lød det videre.

Tyskland og Frankrig har torsdag besluttet at sende flere kampfly til Polen for at hjælpe med bevogtningen af landets luftrum.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil på et pressemøde fredag morgen “fortælle mere om næste skridt i opbygningen af jordbaserede luftforsvarssystemer i Danmark”.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge TV 2 har Forsvaret torsdag aften på et møde i forsvarsforligskredsen præsenteret sin anbefaling om, at Danmark skal købe otte luftforsvarssystemer til en samlet pris på omkring 53 milliarder kroner.

Det vil være Danmarkshistoriens største våbenindkøb.

Altinget erfarede også torsdag, at der er en indstilling om at købe jordbaseret luftforsvar for mere end 50 milliarder kroner.

Ifølge både TV 2, Altinget, Berlingske og DR har Forsvaret peget på europæiske producenter til at levere luftforsvarssystemerne frem for en amerikansk producent.

På pressemødet fredag klokken 08.30 vil forsvarschef Michael Hyldgaard og Per Pugholm, direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), også deltage. Det samme vil aftalepartierne bag forsvarsforliget.

Oprindelig var der kun afsat fra 19 til 25 milliarder kroner til indkøbet af et jordbaseret luftforsvar mod missiler, fly og droner, men ifølge medierne er budgettet altså blevet hævet gevaldigt.

Flere medier skriver, at det blandt andet er på grund af forsvarsalliancen Natos nye, skærpede styrkemål til Danmark, at der nu skal købes flere våbensystemer end oprindelig planlagt.

Danmark har allerede indkøbt tre kortrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer til mere end seks milliarder kroner. Det blev annonceret i juni.

Systemerne er indkøbt hos producenter fra Tyskland, Frankrig og Norge og bliver “gradvist operative fra slutningen af 2025 til starten af 2027”, fortalte Troels Lund Poulsen i juni.

Et flertal af dommerne i Brasiliens højesteret har stemt for at kende tidligere præsident Jair Bolsonaro skyldig i planlægning af et statskup.

Det skriver Reuters.

Kuppet blev ifølge dommerne planlagt, efter at Bolsonaro tabte præsidentvalget i Brasilien i 2022. Han ville forsøge at fastholde magten.

70-årige Bolsonaro er den første brasilianske præsident, der bliver kendt skyldig i at forsøge at kuppe sig til magten i landet.

Dommerne i den brasilianske højesteret har stemt én efter én siden onsdag, og torsdag aften dansk tid står det altså klart, at der er flertal for at dømme Bolsonaro for kupplanerne.

Tre dommere har stemt for at kende Bolsonaro skyldig i kupforsøg, én har stemt for at frikende ham, mens én dommer endnu ikke har stemt.

Alle fem dommere skal have stemt, før der foreligger en formel skyldkendelse, men der er altså allerede flertal for at kende Bolsonaro skyldig.

Der ventes dom i sagen fredag.

Det kræver et simpelt flertal blandt dommerne for at kunne kende Bolsonaro skyldig i anklagerne. Dommer Carmen Lucia var den tredje dommer, der stemte for, at Bolsonaro skal dømmes for kupforsøg.

– Denne retssag er nærmest et møde mellem Brasilien og dets fortid, nutid og fremtid, sagde Carmen Lucia, inden hun afgav sin stemme.

Dommeren henviste til tidligere forsøg på at omstyrte Brasiliens demokrati.

Der er ifølge Carmen Lucia masser af eksempler på, at Bolsonaro har handlet “med det formål at nedbryde demokratiet og dets institutioner”.

Bolsonaro er tiltalt for en række anklager.

Ud over kupforsøg er han tiltalt for at have deltaget i en væbnet kriminel organisation og for med vold at have forsøgt at afskaffe demokratiet.

Bolsonaro risikerer mere end 40 års fængsel i sagen, hvis han bliver kendt skyldig i alle anklager.

Den kriminelle organisation, han skal have ledet, har ifølge anklagerne konspireret om at vælte Bolsonaros efterfølger, Brasiliens nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva.

Den tidligere præsident har sagt, at han er offer for en politisk heksejagt. Det samme har USA’s præsident, Donald Trump, tidligere sagt.

Kort efter afgørelsen har Trump ifølge Reuters sagt, at han er “overrasket” og “utilfreds” med dommen.

Bolsonaro får mulighed for at anke dommen.

Tyskland og Frankrig sender flere kampfly til Polen for at hjælpe med bevogtningen af landets luftrum, efter at et større antal russiske droner onsdag fløj ind over polsk territorium.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Frankrig sender tre kampfly til patruljeopgaven i Polen, fortæller Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på det sociale medie X.

– Efter den russiske droneindtrængen i Polen har jeg besluttet at sende tre Rafael-kampfly for at bidrage til beskyttelsen af Polens luftrum og Natos østlige flanke sammen med vores allierede, skriver Macron.

Tyskland sender to kampfly til Polen foruden to fly, som Tyskland allerede har indsat i patruljeringen af det polske luftrum.

Det oplyser det tyske forsvarsministerium.

Derudover vil Tyskland forlænge perioden, hvor tysk militær deltager i beskyttelsen af luftrummet over Polen.

Missionen bliver forlænget med tre måneder indtil udgangen af året.

Kampflyene bliver indsat som led i forsvarsalliancen Natos patruljering af medlemsstaternes luftrum.

Patruljeringen skal ifølge Nato “opretholde sikkerheden” gennem indsættelsen af kampfly, der skal patruljere døgnet rundt og kunne “reagere hurtigt på mulige krænkelser af luftrummet”.

Frankrigs præsident sagde allerede onsdag til den polske premierminister, Donald Tusk, at Frankrig ville sende kampfly til Polen.

– Det europæiske kontinents sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi vil ikke give efter for Ruslands øgede intimideringer, skriver Macron på X.

I alt blev der registreret 19 krænkelser af polsk luftrum onsdag. Mindst tre droner blev skudt ned.

Hændelsen har fået FN’s Sikkerhedsråd til at indkalde til hastemøde fredag på Polens anmodning.

Rusland har hverken be- eller afkræftet, at russiske droner onsdag blev sendt ind over Polen.

En palæstinensisk stat bliver aldrig en realitet.

Sådan lyder det fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, under en ceremoni torsdag aften i bosættelsen Maale Adumim.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Her har Netanyahu underskrevet en plan, som reelt vil udvide den israelske bosættelse med flere tusinde huse. Maale Adumim ligger på Vestbredden umiddelbart øst for Jerusalem.

– Der kommer ikke til at være en palæstinensisk stat.

– Dette sted tilhører os, siger Netanyahu.

Konkret skal 3400 boliger opføres mellem det nuværende Maale Adumim og Østjerusalem. Projektet – og området – kaldes E1.

En planlægningskomité under Israels forsvarsministerium godkendte planen i august, og torsdag har Netanyahu underskrevet den.

– Vi vil beskytte vores arv, vores land og vores sikkerhed. Vi kommer til at fordoble byens indbyggertal, siger Netanyahu om Maale Adumim.

Planen er blevet kritiseret for at opdele Vestbredden i to og ødelægge muligheden for en fremtidig palæstinensisk stat.

Blandt kritikerne er FN’s generalsekretær, António Guterres, og flere europæiske politikere – herunder Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

Østjerusalem, som med bosættelsen bliver afskåret fra resten af Vestbredden, er overvejende beboet af palæstinensere.

Palæstinenserne ønsker, at Østjerusalem bliver hovedstad i en fremtidig palæstinensisk stat.

Israel besatte Østjerusalem i 1967 og annekterede officielt området i 1980.

De israelske bosættelser på Vestbredden anses alle af FN for at være ulovlige, da de er opført på besat land. Ligesom Østjerusalem har Vestbredden været besat af Israel siden 1967.

Dele af Vestbredden er under Det Palæstinensiske Selvstyres kontrol og administration, men i takt med at Israel bygger nye og udvider eksisterende bosættelser, bliver det palæstinensiske land indskrænket.

FBI har offentliggjort to billeder af en person, som sættes i forbindelse med drabet på Charlie Kirk, på det sociale medie X.

– Vi beder offentligheden om hjælp til at identificere denne person, som har politiets interesse i forbindelse med skuddrabet på Charlie Kirk ved Utah Valley University, skriver FBI Salt Lake City.

FBI oplyser ikke direkte, hvorvidt personen er mistænkt for drabet på Charlie Kirk.

FBI udlover desuden en dusør på op til 100.000 dollar – svarende til cirka 636.000 kroner – for oplysninger, der kan føre til identifikation og anholdelse af den eller de personer, der står bag drabet.

Det skriver FBI i et andet opslag på X.

Onsdag blev den 31-årige konservative aktivist Charlie Kirk skudt, mens han deltog i et arrangement på et universitet i den amerikanske delstat Utah.

Han døde efterfølgende.

Gerningsmanden bag drabet har siden onsdag været på fri fod.

På et pressemøde tidligere torsdag fortalte FBI, at det formodede gerningsvåben er fundet.

Her fortalte chefen for Utahs departement for offentlighed sikkerhed, Beau Mason, at man har indhentet video- og billedmateriale fra overvågningskameraer på universitet i Utah.

– Vi har gode optagelser af personen, sagde Beau Mason på pressemødet og tilføjede:

– Vi arbejder på at identificere ham.

FBI ønskede ikke at dele billeder af den omtalte person under pressemødet. Det er uklart, om det er den samme person, som FBI nu har offentliggjort billeder af.

Charlie Kirk var en fremtrædende støtte af USA’s præsident, Donald Trump.

Han var medstifter af den konservative studenterbevægelse Turning Point USA og besøgte i januar Grønland sammen med Donald Trump Jr.

På de sociale medier havde han millioner af følgere. Her delte han ofte videoer af sig selv i debat med universitetsstuderende på deres campusser.

Han blev bragt til hospitalet efter skyderiet onsdag, men hans liv stod ikke til at redde, og han blev erklæret død få timer senere.

Siden Charlie Kirks død er han blevet hyldet af Donald Trump.

Tidligere torsdag annoncerede Trump, at han posthumt vil tildele Kirk præsidentens frihedsmedalje.

Omkring 10.000 personer samlede søndag 8,6 millioner kroner ind ved Red Barnets landsindsamling.

Det skriver nødhjælpsorganisationen i en pressemeddelelse.

– Med søndagens landsindsamling sender danskerne et klart signal om, at de er klar til at støtte op om de børn, der har det allersværest, lyder det fra Red Barnets fundraisingdirektør Merete Gotsæd Falkenstrøm.

Pengene skal blandt andet gå til krigsramte børn i Gazastriben samt børn i Danmark, som mistrives eller kæmper med ensomhed.

Og ifølge organisationen er behovet “enormt”.

– Vi lever i en tid præget af voldsomme kriser, hvor millioner af børn sulter, og hvor mange millioner bliver frarøvet deres uddannelse og deres barndom på grund af krige og katastrofer.

– Derfor er vi meget glade for, at så mange danskere igen i år har valgt at støtte op om vores indsamling til fordel for de børn, der har allermest brug for det, lyder det fra direktøren.

Det lyder, at en rute ved landsindsamlingen i gennemsnit resulterer i 1300 kroner.

For de penge kan Red Barnet give over 300 børn én flaske rent vand.

Alternativt kan pengene betyde, at 22 børn kan få jordnøddemos i en uge som behandling for underernæring, lyder det.

Ved landsindsamlingen sidste år blev der ligeledes indsamlet 8,6 millioner kroner. I 2023 slog organisationen rekord med 9,3 millioner kroner.

Ser man bort fra dette skal organisationen dog helt tilbage til 2017 for at finde et resultat, der matcher 2025.

To personer er fundet døde på en adresse i Tversted i forbindelse med en brand.

Det skriver Nordjyllands Politi på den sociale platform X.

Politiet og beredskabet modtog anmeldelsen om en brand klokken 15.14.

Men da de ankom til stedet, var der ikke længere brand – formentlig fordi ilden var gået ud af sig selv, skriver politiet.

– I forbindelse med arbejdet på adressen blev der fundet to døde personer, en mand og en kvinde. De afdøde er ikke endeligt identificeret, men det formodes, at der er tale om to personer, som har relation til adressen, lyder det.

De pårørende til disse personer er underrettet.

På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at der er foregået en forbrydelse, står der videre.

Politiet forventer at være til stede på adressen “i en længere periode”.

Det skyldes, at der skal gennemføres tekniske undersøgelser for at finde årsagen til branden.

Politikommissær Carsten Straszek fortæller til Ritzau, at det på nuværende tidspunkt ser ud til, at branden er opstået inde i huset, men de nærmere detaljer skal den videre efterforskning klarlægge.

Ifølge politikommissæren er der tale om en privat bolig.

Tversted ligger mellem Hjørring og Skagen.

Fem medlemmer af den militante bevægelse Hamas bliver torsdag begravet under stort sikkerhedsopbud i Qatars hovedstad, Doha.

Alle fem blev dræbt i Israels angreb på Qatar tirsdag.

Også en korporal fra Qatars hær, som mistede livet i det israelske angreb, bliver begravet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hamas-medlemmernes kister er svøbt i palæstinensiske flag, mens korporalens kiste er dækket af Qatars flag.

En ceremoni til minde om de dræbte er torsdag eftermiddag blevet afholdt i Sheikh Mohammed bin Abdul Wahhab-moskéen i Doha. Her deltog blandt andre Qatars emir, Sheikh Tamim bin Hamad al-Thani.

Efter ceremonien skal de seks dræbte begraves på begravelsespladsen Mesaimeer.

Samtidig med begravelsen beskylder Fawzi Barhoum, der er talsmand for Hamas, USA for at have været indblandet i angrebet på Qatar.

Han kalder USA’s administration for “fuldt ud medskyldig”.

Det var Hamas’ ledende forhandler Khalil al Hayyas søn Hamam, hans kontorchef, Jihad Labad, og tre Hamas-vagter, der blev dræbt.

– Denne forbrydelse var et attentat på hele forhandlingsprocessen og et bevidst angreb målrettet vores mæglende brødre i Qatar og Egypten, siger Barhoum.

Dele af Hamas’ ledelse har base i Qatar. Qatar er sammen med Egypten mægler i forhandlingerne om en afslutning på krigen.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere sagt, at det var Israels premierminister Benjamin Netanyahus beslutning at udføre angrebet mod Hamas i Qatar – og ikke hans beslutning.

USA blev dog orienteret, umiddelbart da angrebet begyndte.

– Jeg beordrede øjeblikkeligt den særlige udsending Steve Witkoff til at orientere qatarerne om det forestående angreb, hvilket han gjorde, men desværre for sent til at stoppe angrebet, skrev Trump tirsdag på Truth Social.

Ifølge Israel rettede landets militær angrebet mod Hamas’ ledelse, men ifølge bevægelsen overlevede den øverste ledelse.

To personer er kommet alvorligt til skade, efter at en bus er væltet på E4-motorvejen ved Linköping i Sverige. Skaderne er ikke livstruende.

Omkring 50 personer befandt sig i bussen. To passagerer blev fastklemt under ulykken og måtte hjælpes fri af redningsfolk.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

I alt 17 personer blev bragt til hospitalet efter ulykken. Det oplyser Region Ôstergötland i en pressemeddelelse.

To af dem har pådraget sig “alvorlige, men ikke livstruende skader”. Resten er lettere tilskadekomne eller uskadt, skriver regionen ifølge TT.

Region Ôstergötland aktiverede områdets kriseberedskab som følge af ulykken. Det blev afsluttet omkring klokken 19.

De berørte er blevet fordelt mellem to hospitaler i henholdsvis Norrköping og Linköping, skriver TT.

Bussen, der væltede, transporterede universitetsstuderende.

Linköping Universitets pressechef, Anna-Karin Thorstensson, bekræfter over for tv-stationen SVT, at der er tale om universitetets bus.

– Vi har aktiveret vores kriseberedskab og forsøger i første omgang at danne os et overblik over, hvad der er sket, siger hun.

– Vi kan bekræfte, at der er tale om en Linköping Universitet-bus. Om bord var der både studerende og ansatte. Derudover har vi besluttet at organisere modtagelsen af de berørte i et opsamlingscenter, siger hun.

Ulykken fandt ifølge TT sted torsdag omkring klokken 15.45, da alarmcentralen modtog melding om, at en bus var væltet i grøften ved Tallboda i Linköping.

En af passagererne, der slap uskadt fra ulykken, beskriver til avisen Corren, at turen var helt almindelig – indtil ulykken skete.

– Vi efterforsker ulykken for at finde ud af, hvordan den er sket, siger politiets talsperson Olle Älveroth ifølge TT.

Kort før klokken 17 oplyste redningstjenesten, at situationen på stedet var faldet til ro. Indsatsen på E4 er efterfølgende afsluttet.

TT

Regeringen har præsenteret en midlertidig aftale for implementeringen af EU’s emballagedirektiv, der skal træde i kraft 1. oktober.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Som en del af aftalen vil SVM-regeringen lægge et loft på virksomhedernes omkostninger i forbindelse med det udvidede producentansvar.

– Det er et klart mål i den grønne omstilling, at virksomhederne skal producere mindre og mere bæredygtigt emballage, men forudsætningerne har ændret sig, og gebyrerne har vist sig meget højere end forventet, lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke (S) i meddelelsen.

Loftet skal sikre, at producentgebyret ikke kommer til at overstige 1,2 milliarder kroner, som var det forventede beløb ved aftaleindgåelsen.

Ifølge Dansk Erhverv betyder det, at virksomhedernes regning falder fra forventede 1,6 milliarder kroner.

Regeringen vil samtidig afskaffe den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027, og man vil ligeledes reducere omkostningerne til administration.

Hensigten med tiltagene er at holde virksomhedernes omkostninger nede med henblik på ikke at risikere yderligere prisstigninger på fødevarerne i de danske supermarkeder.

I Dansk Erhverv er man glad for den kortsigtede “nødløsning”, men forbrugerne skal alligevel forvente højere priser, fordi ordningen stadig øger omkostningerne, lyder det.

– Den store indsats venter forude, for den langsigtede løsning bliver helt afgørende for, at vi kan skabe et mere effektivt system fremadrettet med fokus på priser og den administrative byrde for virksomhederne, siger direktør i erhvervsorganisationen Morten Langager.

Regeringen vil foruden tiltagene igangsætte en undersøgelse af, hvordan Danmarks nabolande har implementeret ordningen med henblik på at gøre det billigere i Danmark.

Og ifølge økonomiminister Stephanie Lose (V) skal der nu arbejdes på en mere holdbar og fornuftig løsning, lyder det.

Aftalen om implementeringen af direktivet blev indgået i 2022 af Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, De Konservative, Dansk Folkeparti og Alternativet.

EU’s emballagedirektiv skulle til at begynde med allerede være implementeret tilbage i januar.

Denne tidsfrist er dog udskudt til oktober.

Præsident Donald Trump vil posthumt give aktivisten og Trump-støtten Charlie Kirk præsidentens frihedsmedalje.

Det fortæller Trump under en mindehøjtidelighed i anledning af årsdagen for angrebet på USA 11. september 2001.

Trump taler uden for USA’s forsvarsministerium, Pentagon, skriver nyhedsbureauet AP og det amerikanske medie CNN.

– Lad mig udtrykke den forfærdelse og sorg, som så mange amerikanere har følt efter det afskyelige attentat på Charlie Kirk, siger Trump.

31-årige Charlie Kirk blev dræbt af ét skud onsdag under et debatarrangement på Utah Valley University.

– Charlie var en mastodont i sin generation, en forkæmper for frihed og en inspiration for millioner af mennesker. Vores bønner går til hans vidunderlige hustru, Erika, og hans smukke børn. Fantastiske mennesker, siger Trump.

Frihedsmedaljen er den højeste civile æresbevisning, som en borger kan blive tildelt i USA.

Medaljen gives af den siddende præsident til personer, som har bidraget markant inden for forskellige områder – herunder kultur og offentlig tjeneste.

Kirk var grundlægger af den konservative studenterbevægelse Turning Point USA og en offentlig støtte af Donald Trump.

– Vi savner ham utroligt meget. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at Charlies stemme og det mod, som han lagde ind i et utal af menneskers – især unges – hjerter, vil leve videre, siger præsidenten.

Gerningsmanden bag attentatet på Charlie Kirk er torsdag eftermiddag dansk tid fortsat på fri fod.

Amerikansk politi vurderer på baggrund af videomateriale blandt andet fra Utah Valley University, at gerningsmanden er en ung mand. Han affyrede skud mod Charlie Kirk fra et tag på universitetets område.

Det formodede gerningsvåben – en kraftfuld riffel – er blevet fundet i et skovområde.

Regeringstoppen har igangsat et arbejde, der i sidste ende skal udmønte sig i et system, der kan håndtere forskellige momssatser.

Derved kan der i fremtiden indføres differentieret moms på eksempelvis fødevarer.

Det erfarer Børsen.

Danmark har en generel moms på 25 procent, hvilket er den højeste moms på fødevarer i Europa.

På grund af gamle it-systemer er det i dag ikke muligt at indføre differentieret moms i Danmark, som man kan i en række andre EU-lande.

Det forklarede skatteminister Rasmus Stoklund (S) senest til Jyllands-Posten i august.

– Det vil kræve en masse store ændringer af it-systemer, og nogle af de systemer er meget gamle, så det er ikke helt så ligetil. Jeg kan ikke sige præcis, hvor lang tid det vil tage, men tidshorisonten er omkring tre år eller mere, sagde Rasmus Stoklund.

Skatteministeriet udgav i 2024 en analyse, der viste, at det ville koste statskassen 2 milliarder kroner hvert år, hvis momsen på frugt og grønt blev sat ned til 15 procent.

Til gengæld ville det kunne få befolkningen til at spise flere sunde madvarer, og der ville også “beskedne besparelser” i sundhedsvæsenet.

De stigende fødevarepriser har den seneste tid fået politisk opmærksomhed i Danmark.

På baggrund af prisstigningerne har regeringen foreslået at sænke elafgiften i to år til EU’s minimumsats, hvilket vil koste 14 milliarder kroner i alt.

Regeringen har videre foreslået i sit finanslovsudspil at fjerne afgiften på kaffe- og chokolade. Det koster 2,4 milliarder kroner om året.

To unge mænd på 18 og 19 år er torsdag blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg begået mod en 41-årig mand onsdag i sidste uge.

Det skriver Københavns Politi på mediet X.

Det drejer sig om en sag, hvor den 41-årige mand blev stukket i halsen med en kniv. Det skete i Sydhavnen i København.

Det oplyser vagtchef hos Københavns Politi Anders Frederiksen.

Manden overlevede knivstikkeriet, oplyser vagtchefen.

Mændene fremstilles fredag i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg.

Der vil blive anmodet om lukkede døre, oplyser politiet i opslaget på X.

Det er dog en dommer, der skal tage stilling til, om der er grundlag for at lukke dørene, så eksempelvis journalister udelukkes fra at overvære retsmødet.

Det er uvist, hvordan mændene forholder sig til sigtelsen.

Den særlov, hvor regeringen har ladet evakuerede afghanere blive i Danmark, ophæves 30. november.

Det skriver Udlændingestyrelsen i en pressemeddelelse.

Særloven blev vedtaget efter Talibans overtagelse af Kabul i Afghanistan i 2021 og blev forlænget med to år i 2023. Men altså ikke igen.

Loven gav en særlig og midlertidig opholdstilladelse til personer – eksempelvis tolke – som i Afghanistan bistod danske myndigheder med videresamt de pågældendes nærmeste familie.

– Ophævelsen medfører, at det ikke længere er muligt at søge om forlængelse, hvis du har opholdstilladelse på baggrund af særloven, og din opholdstilladelse efter særloven vil udløbe den 30. november 2025.

– Når særloven bliver ophævet, vil det heller ikke længere være muligt at søge om opholdstilladelse til nære familiemedlemmer via særloven, står der i pressemeddelelsen.

Berørte afghanere vil få vejledning i, hvordan de kan søge ophold på et andet grundlag, når deres opholdstilladelse opnået via særloven udløber.

Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har tidligere udtalt, at Danmark har “et særligt ansvar” over for de personer, som eksempelvis har hjulpet Danmark i Afghanistan.

Der var per 30. april 2023, da særloven blev forlænget, 592 personer med opholdstilladelse efter særloven registreret med bopæl i Danmark. Det tal er per 13. maj 2025 på omkring 15 personer, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til Ritzau.

Omkring 1000 afghanere blev i august 2021 hjulpet til Danmark af danske myndigheder. Det blev de, fordi de selv eller et familiemedlem havde arbejdet for den danske ambassade eller for det danske militær.

Evakueringen skete, fordi Taliban 15. august 2021 igen overtog styringen i landet.

Afghanerne, der kom til Danmark, fik med en hastevedtaget særlov ophold i maksimalt to år i Danmark.

Andre lande som for eksempel Storbritannien, Norge, Sverige og Finland har givet afghanske flygtninge længerevarende eller permanent ophold.