Seneste nyheder

Fra 2045 og frem skal pensionsalderen stige med et halvt år mindre end ellers planlagt, lyder det i pensionsudspil fra Socialdemokratiet.

Det er blevet præsenteret torsdag af primært statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i København.

– Den skal stige langsommere end det, der er aftalt i dag. Vi kommer til at holde fast i princippet om, at vi skal arbejde mere, når vi bliver ældre, siger Mette Frederiksen om pensionsalderen.

Også finansminister Nicolai Wammen, justitsminister Peter Hummelgaard og beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek er på det socialdemokratiske præsentationshold. Det er Socialdemokratiets første større pressemøde under valgkampen.

Socialdemokratiet følger dermed en anbefaling fra Pensionskommissionen, som helt tilbage i 2022 afleverede sine anbefalinger til et fremtidigt pensionssystem.

Kommissionen anbefalede blandt andet, at pensionsalderen hvert femte år skulle stige med 0,5 år i stedet for de nuværende 1 år.

Udspillet indeholder også en udvidelse af den såkaldte Arne-pension om tidligere tilbagetrækning. Det vil betyde, at knap halvdelen af danskerne på sigt ifølge partiet ville kunne trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet.

– Hvis man kommer først ind på arbejdsmarkedet, så skal man også kunne komme først ud af arbejdsmarkedet, siger Mette Frederiksen.

Pensionsudspillet fra Socialdemokratiet har været ventet længe, efter at Mette Frederiksen i 2024 meddelte, at Socialdemokratiet ville gøre op med det såkaldte velfærdsforlig fra 2006, og som ifølge økonomer og en række partier er en helt central del af dansk økonomi.

Velfærdsforliget handler om, at pensionsalderen stiger, i takt med at den gennemsnitlige levealder stiger. Det skal sikre, at dansk økonomi i fremtiden er holdbar og hænger sammen, selv om der bliver flere ældre og færre yngre, som kan betale ind til statskassen.

Folketinget har hvert femte år siden forliget stemt for at hæve pensionsalderen ét år ad gangen. Senest skete det sidste år.

Det var ifølge Socialdemokratiet sidste gang, at partiet ville stemme for den automatiske stigning. Nu skal det så fra 2045 være et halvt år ad gangen, hvis det står til Socialdemokratiet.

Socialdemokratiets pensionsudspil vil koste 4,6 milliarder kroner i 2035. Det siger Wammen, som også siger, at arbejdsudbuddet vil falde med cirka 6000 personer i 2030.

– Arbejdsudbuddet er steget med 230.000, mens vi har haft vagten. Så det her er helt ansvarligt, siger finansministeren.

Udspillet skal blandt andet finansieres via de penge, som man afsatte til Arne-pensionen, men som langt fra har været så populær som først antaget, hvilket betyder, at der er penge at arbejde med.

Apropos Arne-pensionen. I dag stiger folkepensionsalderen lige meget for alle, men der er forskel på folk, understreger Mette Frederiksen, som derfor vil stoppe stigningen i aldersgrænsen for Arne-pension. Det skal ske ved at fastfryse den på 66 år.

– Vi kan ikke blive ved med at hæve pensionsalderen i det uendelige for alle, siger hun.

Samtidig vil Socialdemokratiet hæve ydelsen med 3000 kroner på Arne-pension. Det vil betyde, at man fremover kan få op til knap 19.000 kroner om måneden.

Regeringspartneren Moderaterne, som fredag selv præsenterer et pensionsudspil, giver ikke meget for Socialdemokratiets udspil på området.

– Socialdemokratiet vil betale hundredtusindvis af danskere for at forlade arbejdsmarkedet. Jeg synes heller, at vi skal betale folk for at blive, skriver kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) på X.

Politiet har torsdag anholdt en 18-årig mand og sigtet ham for at have håndteret flere kilo narko og for besiddelse af en revolver.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Konkret er den unge mand sigtet for otte kilo kokain, cirka 1,7 kilo MDMA og cirka fem kilo hash. Ifølge politiet håndterede han de mange kilo med henblik på narkosalg.

Desuden havde han ifølge politiet en Magnum-revolver.

Den 18-årige er fra Odense Kommune, og det er politiets vurdering, at den anholdte er del af bandemiljøet i Odense.

I forbindelse med anholdelsen har Fyns Politi ransaget flere lokaliteter i Odense.

I den forbindelse har politiet beslaglagt langt hovedparten af det narko, som den 18-årige skal have håndteret. Revolveren er også beslaglagt.

– Anholdelsen i dag er det foreløbige resultat af en målrettet efterforskning mod det odenseanske bandemiljøs salg af narko.

– Vi har fjernet en stor mængde hård narkotika og vil nu stille den anholdte til ansvar for at have håndteret og handlet med det.

– Desuden er det meget tilfredsstillende, at vi har fjernet et farligt skydevåben fra det kriminelle miljø, siger vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein i pressemeddelelsen.

Den unge mand forventes fredag at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Odense. Det sker med henblik på varetægtsfængsling.

Anklageren vil i retsmødet anmode om lukkede døre. I så fald vil sigtelsen blive oplæst, men den 18-åriges forklaring samt politiets beviser vil blive hemmeligholdt.

Udenrigsministeriet arbejder ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på, om der kan skaffes ekstra fly til at få strandede danskere hjem fra Mellemøsten, hvor flere lande har været under angreb den seneste uge.

– Vi er aktuelt i gang med sammen med den danske rejsebranche at undersøge, om vi kan indsætte fly, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 og DR foran Udenrigsministeriet.

Mange mennesker er strandet på grund af de aktuelle krigshandlinger i regionen, efter at USA og Israel angreb Iran, som har svaret igen med angreb på nabolande.

Angrebene fra Iran har været rettet mod blandt andet amerikanske mål på Den Arabiske Halvø, som både er et turistmål og en central hub for flyrejsende mellem Europa og Asien og Oceanien.

Ministeren omtaler initiativet som “assisteret hjemrejse”.

Det indebærer, at folk selv skal betale, hvis dette initiativ bliver til virkelighed. Lars Løkke Rasmussen nævner, at han håber at kunne komme med yderligere nyt om dette senere i dag.

– Dansk lovgivning er sådan indrettet, at vi ikke kan afholde folks transportudgifter. Så vi kan være med til at facilitere det, men folk skal selv betale egen flybillet, siger Lars Løkke Rasmussen.

Fra Anne Garde Slothuus, der er ansvarlig for forsikringsoplysning i Forsikring og Pension, lyder det også, at der ikke umiddelbart er hjælp at hente i ens rejseforsikring, der som udgangspunkt dækker, hvis man bliver syg eller kommer til skade.

– Den kan også dække evakuering, men som Udenrigsministeriet har gjort meget klart, så er der ikke tale om en evakuering, lyder det i en skriftlig kommentar.

Der henvises i stedet til rejseselskabet, som har ansvaret for enten at ombooke eller tilbagebetale billetten.

Udenrigsministeriet er desuden ved at få sendt folk til Qatar for at hjælpe de strandede danskere.

Der er flere end 500 danskere i Qatar, oplyser udenrigsministeriet, og det er det “mest udfordrede” område i øjeblikket, uddyber han.

Flyselskabet Qatar Airways har torsdag på det sociale medie X meddelt, at det planlægger en række nødafgange fra Mellemøsten, så strandede passagerer kan komme hjem.

Der vil blandt andet være en afgang fra Omans hovedstad, Muscat, til København.

Muscat ligger omkring 1000 kilometer fra Qatars hovedstad, Doha.

Glyptoteket regner med at påbegynde en restaurering af museet i 2028, som ventes at tage fire til seks år.

Det skriver det københavnske museum i en pressemeddelelse torsdag.

I hele perioden vil det være lukket for gæster.

Restaureringen ventes at koste to milliarder kroner, når prisen for opmagasinering af kunstværker inkluderes.

Indtil videre har museet modtaget 1,5 milliarder kroner i bevillinger fra Ny Carlsbergfondet og Carlsbergfondet.

Når den sidste halve milliard er fundet, kan museet komme projektstart og lukning af museum nærmere.

Glyptotekets direktør, Gertrud Hvidberg-Hansen, siger, at hun er “dybt taknemmelig for de generøse bevillinger”.

– De er afgørende for at fremtidssikre Glyptotekets største kunstværk – de ikoniske bygninger – for publikum mange generationer frem.

– Museet er oprindeligt opført i særdeles høj kvalitet, og restaureringen er et omfattende og kostbart projekt, som kræver kloge, skræddersyede løsninger.

– Med disse bevillinger, der sikrer 75 procent af det samlede budget, står vi stærkt i arbejdet med at rejse den resterende finansiering, siger hun.

Direktøren regner med, at der skal bruges mindst et år på at flytte kunstværkerne ud af museet. Det vil tage lige så lang tid, at flytte dem tilbage.

Der er 10.000 af slagsen, og en stor del af værkerne er tunge skulpturer.

Museet åbnede tilbage i 1897, og det estimeres, at 20 millioner gæster har lagt vejen forbi siden da. Det skriver Berlingske.

Derfor er der behov for at istandsætte dets mosaikgulve, ligesom det originale tag også skal have en kærlig hånd.

Dertil kommer en opdatering af museets tekniske installationer.

En syrisk mand, der sidste år stak en turist ved et mindesmærke for Holocaust i Berlin, er torsdag blevet idømt 13 års fængsel.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Den nu 20-årige støtte af Islamisk Stat stak en nu 31-årig spansk turist i halsen ved mindesmærket, som ligger centralt i Tysklands hovedstad.

Spanieren overlevede kun akkurat angrebet ifølge Tagesschau, der skriver, at manden efter angrebet fortsat ikke er i stand til at arbejde og har været i psykologisk behandling.

– Det må anses for at være et mirakel, at han overlevede, sagde dommer Doris Husch ifølge dpa.

Syreren er blevet dømt for drabsforsøg og forsøg på at blive medlem af en udenlandsk terrorgruppe.

Dommeren sagde blandt andet, at den nu dømte havde begået forbrydelsen i “Islamisk Stats navn” og havde haft mål om at angribe “israelere eller jøder”.

Mange tusinde turister besøger hvert år mindesmærket, som består af omkring 2700 betonblokke og strækker sig over cirka 19.000 kvadratmeter.

Holocaust er betegnelsen for nazisternes folkedrab på Europas jøder. Seks millioner jøder blev dræbt af nazisterne.

Den dømte mand er født i det nordøstlige Syrien og kom til Tyskland i 2022 ifølge dommeren.

Hans asylansøgning blev afvist, men han fik midlertidig opholdstilladelse.

Angrebet fandt sted, to dage inden der skulle være parlamentsvalg i Tyskland – nemlig 23. februar 2025. Valget fandt sted i kølvandet på en valgkamp, der i høj grad drejede sig om migration.

Den anklagede erkendte i retten at have grebet fat i et menneske og stukket vedkommende og sagde ifølge Tagesschau, at han fortrød det blot “et sekund efter gerningen”.

Støttefly fra amerikansk militær er blevet godkendt til at bruge en fransk militærbase.

Det oplyser det franske militær torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge militæret har Frankrig fået “fuldstændige garantier” om, at flyene ikke tager del i angreb på Iran.

– Amerikanske fly, der giver operationel støtte (ikke kampfly), er blevet accepteret på Istres-luftbasen i Frankrig, oplyser generalstaben.

– I betragtning af konteksten har Frankrig krævet, at de involverede aktiver på ingen måde deltager i de operationer, som USA udfører i Iran, men udelukkende støtter forsvaret af vores partnere i regionen. Der er blevet opnået fuldstændige garantier om dette, står der i militærets udtalelse.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, sagde tirsdag, at de amerikansk-israelske operationer i Iran finder sted “uden for international ret”.

Han gav dog også indledningsvist Iran skylden for konflikten, som siden har spredt sig til andre dele af Mellemøsten.

Nyhedsbureauet AFP bragte tidligere torsdag en nyhed om, at USA kan bruge nogle af de franske baser i Mellemøsten under den igangværende konflikt med Iran. Men denne nyhed er siden blevet trukket tilbage.

Spørgsmålet om brugen af baser i forbindelse med amerikanske og israelske angreb i Iran har skabt splid mellem USA og flere europæiske lande.

For Storbritannien førte en afvisning af USA til en vred reaktion fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

Præsidenten erklærede sig således “meget skuffet” over, at den britiske premierminister, Keir Starmer, i første omgang ikke lod USA bruge Diego Garcia-basen til angreb på Iran.

Siden er Starmer gået med til, at USA kan bruge to britiske baser til “specifikke og begrænsede defensive formål”.

AFP

Metroselskabet, der driver metroen i København, omsatte for næsten 2,7 milliarder kroner i 2025.

Det viser selskabets årsregnskab torsdag.

Omsætningen voksede med 14,6 procent sammenlignet med året før.

Stigningen er primært et resultat af, at metroen havde ni millioner flere passagerer sidste år sammenlignet med året før.

I alt havde metroen 135 millioner passagerer i 2025. Det er rekordmange.

Metroselskabet skriver, at det højere antal passagerer kan tilskrives den gradvise udvidelse af metronetværket.

Og så kan antallet af events i København også spille en rolle. Selskabet vurderer nemlig, at metroen er det foretrukne transportmiddel til kulturbegivenheder i hovedstaden.

Resultaterne viser ifølge Tommy Ahlers, der er selskabets bestyrelsesformand, at metroen generelt spiller en vigtig rolle i den kollektive trafik i København.

– (Resultatet, red.) viser, at passagererne i stigende grad vælger metroen til, siger han i en pressemeddelelse.

Det stigende antal passagerer afspejler sig også i driftsoverskuddet på 338 millioner kroner – en stigning på 38,5 procent.

I indeværende år forventer selskabet igen at se antallet af passagerer stige. Prognosen for 2026 lyder på mellem 138 og 142 millioner passagerer.

Dog regner det med et mærkbart fald i driftsresultatet. Det forventes at lande i intervallet 230-280 millioner kroner.

Metroselskabet blev stiftet i 2007 og har ansvaret for at drive og vedligeholde metroen i København.

Der er tale om et interessentselskab ejet delvist af staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Københavns Kommune ejer 50 procent, statens ejerandel er 41,7 procent, og Frederiksberg Kommune sidder på den sidste andel.

Nye Borgerlige opgiver forsøg på at stille op ved det forestående folketingsvalg, siger politisk leder Susanne Borggaard på et pressemøde på Christiansborg.

– Nye Borgerlige stiller ikke op ved dette valg. Indenrigsministeriet har afgjort, at vi ikke er opstillingsberettigede. Vi har valgt at acceptere afgørelsen, siger Susanne Borggaard.

– Demokratiets institutioner fortjener respekt, også når de rammer os selv. Vi respekterer Indenrigsministeriets beslutning.

Nye Borgerlige har forsøgt at opnå ret til at stille op ved folketingsvalget 24. marts ved at præsentere et siddende medlem af Folketinget.

Torsdag har partiet præsenteret løsgænger Mike Fonseca som nyt medlem.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tidligere afgjort, at Nye Borgerlige ikke kan benytte et medlem, som senest blev valgt for et andet parti – Moderaterne – til at blive opstillingsberettiget.

Nye Borgerlige vil ifølge den politiske leder begynde at indsamle de nødvendige vælgererklæringer, så partiet kan stille op til næste valg.

– Jeg har fundet et nyt hjem. Et parti, der sætter frihed før systemet, siger Mike Fonseca.

Mike Fonseca blev valgt til Folketinget i 2022 for Moderaterne. Knap et år senere var han fortid i partiet, da det kom frem, at han var kæreste med en pige på dengang 15 år.

Den slags vil ikke være et problem i Nye Borgerlige, lyder det fra den politiske leder.

– Kærlighed har ingen alder, siger Susanne Borggaard.

Hun forholder sig til, at der ikke er foregået noget strafbart, og hun refererer til sit eget liv, hvor hun er gift med en “meget ældre mand”.

– Vi skal blande os meget mindre i danskernes valg.

– Det ligger i vores politik, at vi skal bestemme mere selv, og det skal Mike også have lov til, siger Susanne Borggaard.

Nye Borgerlige fik ved det seneste folketingsvalg i 2022 seks mandater, men partiet blev senere ramt af intern ballade.

Tidligere formand Pernille Vermund er i dag folketingsmedlem for Liberal Alliance, mens Mikkel Bjørn og Mette Thiesen er skiftet til Dansk Folkeparti.

Kim Edberg Andersen er hos Danmarksdemokraterne, mens Lars Boje Mathiesen, der meget kortvarigt var formand for Nye Borgerlige, har dannet Borgernes Parti, der er blevet opstillingsberettiget til folketingsvalget.

Partiets sjette valgte folketingsmedlem ved 2022-valget Peter Seier Christensen er i øjeblikket løsgænger i Folketinget, men har på grund af sygdom ikke deltaget i folketingsarbejdet i flere år.

Mandag aften hældte en kvinde benzin ud over en ansat på et bosted i Ørsted, og efterfølgende forsøgte hun at sætte ild til vedkommende med en lighter.

Sådan lyder sigtelsen mod en 53-årig kvinde, som torsdag er blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers og sigtes for flere tilfælde af vold.

Det skriver Østjyllands Politi i en meddelelse på Politi Update.

Episoden fandt sted mandag aften, og torsdag morgen blev kvinden anholdt på psykiatrisk afdeling på hospitalet i Randers i forbindelse med politiets efterforskning af sagen.

Østjyllands Politi oplyser på Politi Update, at kvinden ved grundlovsforhøret nægtede sig skyldig i den rejste sigtelse.

Dommeren vurderede imidlertid, at der var grundlag for at fængsle kvinden, mens politiet efterforsker sagen. Det skal imidlertid foregå på en psykiatrisk afdeling og ikke i en arrest.

Københavns Vestegns Politi efterforsker en skudepisode, som fandt sted onsdag eftermiddag på Måløv Hovedgade.

Torsdag oplyser politiet, at det fik anmeldelsen om skyderiet onsdag klokken 16.46. Der var ifølge anmeldelsen blevet affyret flere skud mod en bil.

På stedet kunne politiets betjente konstatere, at en person i bilen blev ramt overfladisk.

Der er torsdag formiddag endnu ikke anholdt nogen i sagen. Men politiet skriver, at det har flere spor at gå efter.

Blandt andet har politiet efterfølgende fundet og sikret en bil i Smørum, som vurderes at have forbindelse til sagen.

– Vi vil meget gerne høre fra borgere, der har set eller hørt noget i forbindelse med episoden eller i øvrigt har oplysninger, som kan hjælpe os i efterforskningen, siger vicepolitiinspektør Thomas Mejborn i en pressemeddelelse.

Politiet har ikke yderligere kommentarer til, hvilke spor det har at gå efter.

Efter anmeldelsen af skyderiet afspærrede politiet en del af Måløv Hovedgade, mens teknikere foretog undersøgelser på stedet. Lukningen medførte blandt andet, at busser måtte lægge ruter om.

Københavns Vestegns Politi er torsdag til stede i området omkring gerningsstedet på Måløv Hovedgade med en mobil politistation.

Her kan vidner henvende sig. Man kan også henvende sig, hvis man bare har brug for at tale med en betjent.

Vidner kan også kontakte Københavns Vestegns Politi på telefon 4386 1448.

Sagen, hvor en 19-årig mand onsdag aften blev skubbet i ryggen, så han faldt ned på togskinnerne ved letbanestationen i Mørke, mens letbanetoget var på vej ind på perronen, bliver efterforsket som drabsforsøg.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse torsdag formiddag og kalder sagen “meget alvorlig”.

Den unge mand nåede selv at komme op på perronen igen og kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.

– Episoden kunne være endt frygteligt galt, hvis ikke den unge mand selv havde været i stand til at komme op, mens lokomotivføreren foretog en kraftig nødopbremsning, siger politiinspektør Anders Uhrskov i pressemeddelelsen.

Politiet modtog anmeldelsen omkring klokken 19.26 onsdag aften og ankom få minutter efter med flere patruljer. Her var gerningsmanden flygtet fra stedet i vestgående retning.

Ifølge politiets oplysninger flygtede personen mod Ebeltoftvej og efterfølgende via Parkvej.

Politiet har aftenen og natten igennem fået flere vidneforklaringer og indhentet brugbart videomateriale fra området.

Ifølge politiet har myndighederne flere gode spor i sagen.

– Vi hører fortsat meget gerne fra vidner med relevante oplysninger til sagen. Vi vil også gerne samtidig sende en kraftig opfordring til gerningsmanden om, at vedkommende melder sig selv til politiet, siger politiinspektør Anders Uhrskov.

Østjyllands Politi tilføjer i pressemeddelelsen, at myndighederne er opmærksomme på, at sagen kan medføre en del utryghed i området. Politiet er derfor i tæt dialog med flere øvrige relevante myndigheder på Djursland.

Østjyllands Politi og det tværfaglige kriminalforebyggende samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, SSP, vil torsdag aften være til stede på letbanestationen i Mørke.

Her vil det være muligt at tale med politiet, hvis man har brug for at dele sine bekymringer, eller hvis man ligger inde med relevante oplysninger til sagens fortsatte efterforskning.

Politiet har ikke umiddelbart modtaget anmeldelser om lignende episoder og kalder hændelsen onsdag aften for “umiddelbart et engangstilfælde”.

To mennesker er blevet såret i en lufthavn, i forbindelse med at to iranske droner har ramt den aserbajdsjanske enklave Nakhitjevan.

Det siger Aserbajdsjans udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag.

En drone ramte en lufthavnsbygning i Nakhitjevan omkring ti kilometer fra grænsen til Iran ifølge ministeriet. En anden ramte tæt på en nærliggende skolebygning, hedder det.

Den iranske ambassadør er blevet kaldt til samtale i udenrigsministeriet for at modtage en officiel meddelelse, hvori der gives udtryk for Aserbajdsjans utilfredshed.

Iran har ikke umiddelbart udtalt sig om Aserbajdsjans udmelding.

– Vi kræver, at Den Islamiske Republik Iran afklarer sagen hurtigst muligt, skriver Aserbajdsjans udenrigsministerium.

Ministeriet vil have, at Iran kommer med en “forklaring og træffer de nødvendige hasteforanstaltninger for at forhindre, at sådanne hændelser gentager sig i fremtiden”.

Nakhitjevan ligger adskilt fra det øvrige Aserbajdsjan omgivet af armensk område mod nordøst og iransk område mod sydvest.

En kilde tæt på Aserbajdsjans regering siger, at dronehændelsen har ført til en brand i lufthavnen.

Video delt af kilden viser sort røg, der stiger op nær lufthavnen.

– Aserbajdsjan forbeholder sig retten til at træffe de nødvendige modforanstaltninger, skriver ministeriet.

Israel og Aserbajdsjan anses for at være allierede og samarbejder om både forsvar og energi. Iran har tidligere udtrykt bekymring for, om Israel kunne finde på at bruge aserbajdsjansk territorie til angreb mod Iran.

Det var Israel og USA, der i weekenden indledte omfattende angreb mod Iran, hvor den øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt.

Siden har uroen spredt sig til en række andre lande, mens angrebene mod Iran fortsætter, samtidig med at Iran gør gengæld.

Reuters

Løsgænger og folketingsmedlem Mike Fonseca melder sig ind i Nye Borgerlige, og partiet præsenterer skatteudspil.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Fonseca blev i efteråret 2023 smidt ud af Moderaterne, fordi han var kæreste med en pige på dengang 15 år.

Nye Borgerlige havde egentlig planlagt, at partiet torsdag i sidste uge ville præsentere et nuværende folketingsmedlem som nyt medlem af partiet. Dengang var der ikke sat navn på, men Jyllands-Posten erfarede, at der var tale om Mike Fonseca. Det er nu bekræftet.

Pressemødet i sidste uge blev dog aflyst, og samme dag gik statsminister Mette Frederiksen (S) op på Folketingets talerstol og annoncerede, at der 24. marts skal afholdes folketingsvalg.

Den planlagte tilgang skulle betyde, at Nye Borgerlige kunne blive opstillingsberettiget til Folketinget uden at skulle indsamle de 20.195 vælgererklæringer. Nye Borgerlige har aktuelt 515 af slagsen.

Det er dog ganske forgæves, at Nye Borgerlige har fået Mike Fonseca om bord.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nemlig tidligere afvist at lade Nye Borgerlige være opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg, uden at partiet skal indsamle de nødvendige 20.195 vælgererklæringer.

Det bekræftede Nye Borgerliges sekretariatschef, Lars Eldrup, i sidste uge over for Ritzau. Også Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tidligere bekræftet dette.

– Indenrigs- og Sundhedsministeriet har forstået det sådan, at der er tale om et medlem, som ikke har været opstillet til folketingsvalget i 2022 for Nye Borgerlige.

– Som det fremgår af nedenstående svar, fører et sådant medlems partiskifte ikke til, at Nye Borgerlige bliver opstillingsberettigede efter folketingsvalglovens paragraf 11, stykke 1, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet skrevet i et svar til Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige fik ved det seneste folketingsvalg i 2022 seks mandater. Men så krakelerede partiet og har længe ikke været repræsenteret i Folketinget.

Tidligere formand Pernille Vermund er i dag folketingsmedlem for Liberal Alliance, mens Mikkel Bjørn og Mette Thiesen er skiftet til Dansk Folkeparti.

Kim Edberg Andersen er hos Danmarksdemokraterne, mens Lars Boje Mathiesen, der meget kortvarigt var formand for Nye Borgerlige, har dannet Borgernes Parti.

Partiets sjette valgte folketingsmedlem ved 2022-valget, Peter Seier Christensen, er i øjeblikket løsgænger i Folketinget. Men han har på grund af sygdom ikke deltaget i folketingsarbejdet i flere år.

Nye Borgerlige vil med Mike Fonseca torsdag formiddag præsentere “et friheds- og forenklingsreform”, oplyser partiet.

Det indebærer blandt andet et ifølge partiet forenklet skattesystem med lavere skat på arbejde og betalingsfri Storebæltsbro.

Kina har sat sit årlige mål for vækst i bnp på mellem 4,5 og 5,0 procent, hvilket ifølge nyhedsbureauet AFP er det laveste siden 1991.

Den eneste undtagelse er 2020, hvor der ikke blev sat et mål på grund af covid-19-pandemien.

Meldingen er kommet i forbindelse med åbningen af det årlige møde i Den Nationale Folkekongres (NPC) torsdag.

Her lyder det også, at forsvarsudgifterne skal øges med syv procent.

– Resultaterne i det forgangne år var hårdt tilkæmpede, sagde premierminister Li Qiang torsdag.

– Vi har sjældent stået over for så alvorligt og komplekst et landskab, hvor eksterne påvirkninger og udfordringer har været sammenflettet med problemer i landet og svære politiske valg, fortsatte premierministeren.

Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Kina er verdens næststørste økonomi og står for omkring en tredjedel af den globale vækst.

Men landets økonomi har flere udfordringer. Det gælder blandt andet et svagt forbrug, en ejendomskrise og globale spændinger på handelsområdet.

Delegerede fra hele Kina vil i de kommende dage være forsamlet i Folkets Store Hal i Beijing til en række iscenesatte møder under det, der også er kendt som de to sessioner. Navnet de to sessioner skyldes, at det rådgivende organ CPPCC holder møde samtidig med NPC.

Love og reformer – som præsident Xi Jinping og Kinas Kommunistiske Parti i vidt omfang allerede har truffet beslutning om – vil blive godkendt.

Kinas vækst har i en række år sat farten ned, mens økonomien modnes.

Regeringen siger nu, at den har fokus på vækst af “høj kvalitet”. Det gælder for eksempel gennem forbedringer i industrien, investeringer i nye teknologier og forsøg på grøn udvikling.

I 2025 voksede økonomien med fem procent. Trods en månedlang handelskrig med USA slog Kinas handelsoverskud over for USA rekord og var på samlet 7700 milliarder kroner.

AFP

Irans Revolutionsgarde siger, at den har ramt et amerikansk tankskib i den nordlige del af Den Persiske Golf.

Det rapporterer iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag.

Skibet skulle være i brand ifølge den iranske militære organisation.

Meldingen er ikke uafhængigt bekræftet, og der er ikke umiddelbart yderligere informationer om omfanget af skader på skibet. Det fremgår heller ikke, hvilket skib det er.

Revolutionsgarden siger videre, at den i krigstider kontrollerer gennemsejlingen i Hormuzstrædet mellem Den Persiske Golf og Omanbugten.

Strædet er et af de mest trafikerede i verden. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet, og uroen i regionen har ført til stigende oliepriser.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, har torsdag morgen sagt, at USA vil komme til at fortryde sænkningen onsdag af et iransk skib ud for Sri Lankas kyst.

87 lig er blevet fundet efter sænkningen af skibet “Iris Dena”, oplyser myndigheder på et hospital i byen Galle i Sri Lanka og kilder i flåden ifølge Reuters.

I et opslag på X kalder den iranske udenrigsminister sænkningen “en ugerning på havet”.

– Mærk jer mine ord: USA vil bittert komme til at fortryde den præcedens, det har skabt, skriver Araghchi.

Revolutionsgarden er en magtfuld militær styrke, der blev oprettet i 1979 for at beskytte præstestyret efter revolutionen.

Den opererer parallelt med Irans regulære hær og refererer direkte til Irans øverste leder.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt lørdag i en alder af 86 år i et amerikansk-israelsk angreb.

Siden har Mellemøsten været præget af voldsom uro med både fortsatte angreb fra USA og Israel og iranske gengældelsesaktioner en lang række steder.

En begravelse for Khamenei er foreløbig udskudt under de fortsatte angreb i Irans hovedstad, Teheran, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Imens anses den afdøde ayatollahs søn Mojtaba Khamenei for at være favorit til at blive hans efterfølger ifølge flere internationale medier.

Luftfartsselskabet Qatar Airways arrangerer en række nødafgange fra Mellemøsten, så strandede passagerer kan komme hjem.

Der vil blandt andet være en afgang fra Omans hovedstad, Muscat, til København.

Det skriver Qatar Airways på det sociale medie X.

Der vil også være afgange til London, Berlin, Madrid, Rom og Amsterdam fra Muscat. Derudover vil der være en afgang fra Riyadh i Saudi-Arabien til Frankfurt i Tyskland.

– Passagerer bedes venligt om ikke at komme ud i lufthavnen, medmindre de har modtaget en officiel meddelelse fra Qatar Airways om disse flyvninger, skriver selskabet på X.

Der er tale om et “begrænset” antal flyvninger, som vil finde sted fra torsdag, lyder det.

I opslaget lyder det desuden, at Qatar Airways’ drift fortsat er midlertidigt suspenderet som følge af lukningen af Qatars luftrum.

Qatars luftrum er lukket som følge af de israelsk-amerikanske angreb mod Iran, som begyndte lørdag.

Siden har Iran svaret igen ved at angribe både Israel og en række andre lande i Mellemøsten, som huser amerikanske baser.

Angrebene har fået en lang række luftfartsselskaber til at aflyse afgange til og fra lande i Mellemøsten, herunder en række centrale knudepunkter.

Det har betydet, at titusindvis af passagerer har været strandet rundt omkring i verden, fordi deres afgange er blevet aflyst.

Udenrigsministeriets Borgerservice har oplyst, at danskere, som er strandet i Mellemøsten, bør gøre brug af de muligheder, der opstår for at rejse ud af regionen.

– Vi har ikke planer om evakuering, men der er muligheder for at rejse ud, og dem skal man gøre brug af de steder, hvor det er muligt, sagde direktør Peter Lehmann Nielsen på et kort pressemøde mandag eftermiddag.

Andre europæiske lande som Italien, Østrig og Slovakiet arbejder på med hjælp fra EU-Kommissionen at bringe borgere hjem fra Mellemøsten.

I august åbner de sidste 17 stationer til Hovedstadens Letbane.

Det skriver Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.

Det bringer antallet af stationer op på 29, og når letbanen er færdig, kan passagerer for første gang rejse med letbanen fra Ishøj til Lundtofte, lyder det i pressemeddelelsen. Lundtofte ligger nord for Kongens Lyngby.

Med Hovedstadens Letbane kan man dermed rejse gennem otte kommuner.

Region Hovedstaden er blandt ejerne af letbanen. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) kalder åbningen for historisk.

– Når hele strækningen åbner, binder vi regionen langt bedre sammen og gør det lettere at rejse på tværs af S-togsnettet. Det er meget visionært, og vi ser allerede nu, at Letbanen er populær, siger han i pressemeddelelsen.

Den endelige dato ventes at blive meldt ud op til sommerferien, skriver Hovedstadens Letbane i pressemeddelelsen.

Lige nu er der 12 letbanestationer, og letbanen kører fra Ishøj til Rødovre Nord.

Letbanen kører nu hvert 10. minut. Når den er færdig, vil den køre hvert 5. minut, lyder det i pressemeddelelsen. Om aftenen og om søndagen vil den køre hvert 10. minut. Letbanen kører ikke om natten.

Det forventes, at letbanen kan transportere cirka 14 millioner passagerer om året fra 2030.

Letbanens første del åbnede 26. oktober sidste år. I de første tre måneder benyttede 400.000 passagerer letbanen, oplyste Hovedstadens Letbane i januar.

Inden åbningen skal letbanens nye del testkøres til foråret. Den skal også godkendes af Trafikstyrelsen til passagerdrift.

Ud over Region Hovedstaden ejer også 11 kommuner letbanen. Det er Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk.

Gladsaxes borgmester, Serdal Benli (SF), er glad for, at der kommer seks nye letbanestationer i kommunen.

– Det gør hverdagen lettere for tusindvis af borgere og pendlere og giver et reelt alternativ til bilen. Samtidig understøtter letbanen udviklingen af nye byområder langs hele strækningen, siger han i pressemeddelelsen.

Når Socialdemokratiet senere torsdag præsenterer sit pensionsudspil, vil det indeholde en udvidet adgang til tidlig pension – den såkaldte Arne-pension.

– Vi bliver nødt til at tage konsekvensen af, at vores arbejdsliv er forskellige, siger S-formand Mette Frederiksen til TV 2.

Ændringen i reglerne betyder, at de nuværende aldersgrænser for, hvem der kan få Arne-pension, ændres og ikke kan overstige 66 år.

Som reglerne er nu, afhænger retten til Arne-pension af den gældende pensionsalder, og hvor længe man har været på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at jo yngre man er, jo længere skal man vente på at kunne gå på tidlig pension, fordi pensionsalderen stiger over tid i takt med, at den generelle levealder stiger.

For eksempel vil en person født i 1999 først have ret til Arne-pension som 71-årig med de gældende regler.

Med det nye forslag vil det kunne lade sig gøre allerede som 66-årig – det afhænger dog fortsat af, hvor længe vedkommende har været på arbejdsmarkedet.

Det fremgår ikke, hvordan Socialdemokratiet vil finansiere den udvidede ret til tidlig pension.

Det er også uvist, hvad det vil betyde for det såkaldte arbejdsudbud – altså hvor mange hænder der er til rådighed for de danske arbejdsgivere.

Allerede onsdag erfarede Berlingske, at pensionsudspillet også ville indeholde en stigning på omkring 3000 kroner i den maksimale månedssats for Arne-pensionen.

Og pensionsudspillet vil også gøre op med reglen om, at folkepensionsalderen skal stige i samme takt som den gennemsnitlige levealder.

I stedet vil Socialdemokratiet følge Pensionskommissionens forslag om, at pensionsalderen kun stiger med et halvt år, når den generelle levealder stiger med et helt år.

Middellevetiden er steget, men en større andel lever med langvarig sygdom eller helbredsproblemer.

Det viser Den Nationale Sundhedsprofil 2025, som er lavet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SDU), de fem regioner og Sundhedsstyrelsen.

Siden 2010 er den gennemsnitlige levealder for mænd steget fra 76,5 år til 79,6 år. Blandt kvinder er den i samme periode steget fra 80,8 år til 83,4 år.

Men samtidig er andelen af borgere, som lever med langvarig sygdom eller helbredsproblemer, steget med næsten fem procentpoint til 38,3 procent i 2025.

Andelen er en smule større blandt kvinder end blandt mænd.

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra over 135.000 personer på 16 år eller derover. Den har til formål at give et samlet billede af status og udvikling i sundhed, sygdom og trivsel i Danmark.

De hyppigste sygdomme og helbredsproblemer i 2025 er ifølge undersøgelsen allergi, forhøjet blodtryk og slidgigt.

Andelen, der lever med langvarig sygdom eller helbredsproblemer, stiger med alderen for både mænd og kvinder, mens der også ses en større andel blandt personer med kortere uddannelse.

Undersøgelsen har også set på befolkningens alkohol- og tobaksvaner. Og her er der fremgang at spore.

I dag drikker 14,4 procent af den voksne befolkning mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det er markant mindre end i 2010, hvor det gjaldt 24,6 procent.

Faldet er størst blandt de 16- til 24-årige og 55- til 64-årige.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker ti genstande om ugen og højst fire genstande på samme dag.

Siden 2010 er andelen, der angiver, at de ryger dagligt, halveret. I 2025 svarer 10,5 procent, at de ryger dagligt.

– Det er positive tendenser, men de skal ses i lyset af, at både alkohol- og tobaksforbruget tidligere har ligget på et meget højt niveau, især blandt unge, siger Anne Illemann Christensen, som er projektleder og forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed i en pressemeddelelse.

Hun peger desuden på, at andre studier viser, at der med faldet i rygning også ses en stigning i brugen af røgfri nikotinprodukter.

Novak Djokovic ser ikke nogen grund til at indstille karrieren, så længe han stadig har lyst til at spille og er i stand til at slå de bedste spillere i verden.

Det siger den 38-årige serbiske tennisspiller natten til torsdag til journalister ved Masters 1000-turneringen Indian Wells i Californien.

Ved Australian Open tidligere i år besejrede Djokovic den daværende forsvarende titelvinder Jannik Sinner i semifinalen, inden han tabte finalen til verdensranglistens nummer et, Carlos Alcaraz.

Dermed beviste serberen, at han stadig kan følge med på absolut topniveau.

– Det var en utrolig følelse at kunne slå Sinner i fem sæt i en af de vilde kampe, jeg har spillet for nylig i Australien, og derefter spille endnu en fantastisk kamp mod Carlos, der i sidste ende bare var for dygtig.

– For mig var det et fænomenalt resultat. Så jeg har først og fremmest bevist over for mig selv og andre, at jeg stadig kan konkurrere på højeste niveau og slå de her mænd.

– Jeg tænker, at jeg lige så godt kan fortsætte, så længe jeg stadig har passionen, energien, kvaliteten og motivationen til det, siger han.

Djokovic har gennem karrieren sikret sig 24 grand slam-titler, og han er dermed den mest vindende mandlige tennisspiller.

Han siger natten til torsdag, at han er glad for selv at kunne bestemme over sin egen kalender, hvor der er fokus på de fire grand slam-turneringer og opvarmningsturneringer.

I år har han også fundet tid til at deltage i Indian Wells, som han i løbet af karrieren har vundet fem gange. Turneringen slutter den 15. marts.

– Jeg nyder stadig at være ude foran fansene og konkurrere. Jeg er stadig nummer tre i verden, så jeg synes ikke, at det går dårligt med hensyn til placering, resultater og præstationer.

– Så jeg er stadig konkurrencedygtig. Jeg har stadig den dér skarphed, og jeg bliver ved, så længe jeg har lyst til det, siger Djokovic.