Seneste nyheder

Danmarks håb om at kunne træffe en beslutning om EU’s 2040-klimamål på ministermøde i næste uge kan være tæt på at blive slukket.

Ifølge Ritzaus oplysninger ønsker Tyskland lige som Frankrig, at spørgsmålet tages op på et kommende EU-topmøde.

Også Polen og Tjekkiet har talt for, at beslutningen skal træffes på et EU-topmøde.

Den endelige beslutning er dog endnu ikke truffet.

Men når EU’s to største lande deler synspunkt, er det svært for det danske EU-formandskab at fastholde ønsket om en hurtig beslutning.

Det danske EU-formandskab har ellers arbejdet hårdt hen over sommeren for at skabe et kompromis, som kunne få EU-landene til at enes om 2040-klimamålet på næste uges ministermøde.

Dermed ville det også være muligt at sætte et ambitiøst 2035-mål, som skal meldes ind til FN i september.

Det er 2035-målet, som EU skal bruge til at kæmpe for at få andre lande med på at beskytte klimaet på det kommende klimatopmøde COP30 i Brasilien.

Hvis beslutningen udskydes, vil det gøre det vanskeligere for EU-landene at blive enige om 2040-målet.

På ministermødet i næste uge vil beslutningen kun kræve kvalificeret flertal for at gå igennem.

Hvis det i stedet bliver på et EU-topmøde, at beslutningen om 2040-målet skal træffes, vil det kræve enstemmighed.

Dermed risikerer målet at blive blokeret af klimaskeptiske lande som Ungarn.

Holland vil ikke sende en deltager til næste års Eurovision, hvis Israel deltager.

Det oplyser den hollandske tv-station Avrotros ifølge nyhedsbureauet AFP.

I en udtalelse henviser Avrotros til “den igangværende alvorlige menneskelige lidelse i Gaza.”

De offentlige tv-stationer RTÉ og RTVSLO, som står for melodigrandprixet i henholdsvis Irland og Slovenien, har ifølge avisen The Guardian også allerede meldt ud, at landene ikke vil deltage, hvis Israel får lov til at deltage.

DR svarer ikke direkte på, om Danmark vil deltage i Eurovision 2026, hvis Israels bidrag også deltager.

DR oplyser, at man følger situationen tæt og drøfter den løbende med både nordiske public service-medier og European Broadcasting Union (EBU), der er arrangøren af sangkonkurrencen.

Det siger Gustav Lützhøft, ledende redaktionschef for DR Kultur, Debat og Musik.

– Det må være op til det enkelte land at beslutte, hvad der er det rigtige for dem, udtaler han i en skriftlig kommentar.

– Foruden drøftelser med de nordiske kollegaer, vil vi også indgå i drøftelser med EBU, tilføjer han.

Israels deltagelse i Eurovision har gentagne gange været til debat, efter at krigen mellem Israel og Hamas brød ud i oktober 2023.

Blandt andet var der demonstrationer fra propalæstinensiske aktivister, både da konkurrencen blev afholdt i Sverige i 2024 og i Schweiz tidligere i år.

Den internationale sangkonkurrence skal efter planen holdes i den østrigske hovedstad, Wien, 16. maj næste år.

Det er 70. gang, at Eurovision afholdes.

Ifølge The Guardian er Eurovision verdens næststørste tv-begivenhed med mere end 160 millioner seere.

Avisen skriver, at de enkelte lande normalt skal oplyse arrangørerne om deres deltagelse inden oktober.

Men arrangørerne af Eurovision har skubbet deadlinen til december, ligesom der er blevet ansat en konsulent, som skal arbejde med deltagerlande i spørgsmålet om Israels deltagelse.

The Guardian har spurgt mere end 20 tv-stationer, om de har tænkt sig at deltage, hvis et israelsk bidrag får lov til at stille op.

Mange har henvist avisen til arrangøren af sangkonkurrencen, EBU.

Svenske SVT oplyser, at man er i dialog med arrangørerne.

Den spanske tv-station RTVE har afvist at svare på spørgsmålet.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, sagde ifølge AFP i maj, at han ikke mente, at Spanien skulle sende en sang til konkurrencen i Østrig.

The Guardian skriver, at den israelske offentlige tv-station, Kan, allerede har meddelt, at man har tænkt sig at deltage i 2026.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft er skadelig for Europas fremtid.

Sådan lød det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på vej ind til et uformelt møde for EU-landenes uddannelsesministre i Herning fredag.

På fredagens møde lykkedes det som ventet det danske EU-formandskab at samle opbakning til handling.

På mødet blev alle EU-landene enige om en erklæring, der skal bane vejen for stærkere erhvervsuddannelser på tværs af Europa.

– Jeg er glad for, at vi blev enige om, at det er nødvendigt at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne yderligere, siger Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse.

Den såkaldte Herning-erklæring understreger nødvendigheden af at styrke “relevansen, kvaliteten og tiltrækningskraften” af erhvervsuddannelserne.

Det sker for at kunne imødegå den “digitale, grønne og demografiske omstilling” i Europa.

– Erhvervsuddannelser er afgørende både for den grønne omstilling og for nøglefunktioner i velfærdssamfundene i hele Europa, siger Mattias Tesfaye.

Erklæringen opfordrer blandt andet til et tættere samarbejde mellem erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedets parter.

Erklæringen lægger også op til øget fokus på “social inklusion og lige adgang” til uddannelse.

Målet er blandt andet at sikre, at flere unge kvinder søger ind på erhvervsuddannelser.

Det sagde EU-kommissær for sociale rettigheder og færdigheder, job af høj kvalitet og parathed Roxana Mînzatu i sin indledende tale på mødet.

Hos Dansk Industri (DI) vurderer DI-vicedirektør Signe Tychsen Philip, at der er tydelige danske aftryk i erklæringen.

– Det kan man særligt se, fordi der er et stort fokus på at skabe et tæt og forpligtende samarbejde mellem europæiske virksomheder, skoler og myndigheder.

– Det er altafgørende, hvis vi skal sikre, at erhvervsuddannelserne følger med udviklingen på arbejdsmarkedet, siger Signe Tychsen Philip.

Hun mener, at erklæringen rammer rigtigt i lyset af Europas tiltagende fokus på oprustning af forsvar og fortsatte kamp mod klimafordringer.

– Vi har i den grad brug for, at flere unge uddanner sig inden for teknologi, byggeri, it og science, altså de såkaldte STEM-uddannelser.

– Det er dem, der skal bygge fremtidens Europa, siger Signe Tychsen Philip.

Der er fredag blevet kastet lys over modehuset Armanis fremtid, efter at den afdøde designer og stifter Giorgio Armanis testamente er blevet offentliggjort.

Her fremgår det, at hans arvinger gradvist skal frasælge andele af selskabet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Giorgio Armani døde 4. september i en alder af 91 år.

Inden for 18 måneder af hans død skal en andel på 15 procent sælges til en virksomhed, fremgår det af testamentet. Efter tre og fem år skal yderligere 30 procent og 54,9 procent sælges til samme køber.

Tre franske selskaber nævnes som Giorgio Armanis foretrukne købere. Det drejer sig om luksusvarekoncernen LVMH, kosmetikkoncernen L’Oréal og Essilor Luxottica, som er verdens største producent af solbriller.

En anden mode- eller luksusvirksomhed af samme størrelse vil også være acceptabel, lyder det i testamentet.

Hvis der ikke er fundet en køber inden for 18 måneder, skal det italienske modeselskab børsnoteres i Italien eller på et lignende marked.

Meldingen i testamentet er overraskende ifølge Reuters og står i skarp kontrast til, hvordan Giorgio Armani forholdt sig til emnet, da han var i live.

Designeren var den eneste store aktionær i Armani, og han afviste flere gange at lade selskabet børsnoteres. Han var desuden meget beskyttende over for modehusets italienske rødder.

Der er pause i forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine om en fredsaftale.

Det meddeler Dmitrij Peskov, der er talsmand for præsident Vladimir Putin, skriver flere nyhedsbureauer.

– Kommunikationskanalerne er til stede og fungerer. Vores forhandlere har mulighed for at kommunikere gennem dem. Men for nuværende er det nok mere præcist at sige, at der er en pause, siger talsmanden ifølge Reuters.

Han tilføjer, at europæiske lande har stillet sig i vejen for fred.

– Den russiske side er stadig klar til at indgå i en fredelig dialog. Men det er ganske sandt, at europæerne stiller sig i vejen for det, siger Peskov.

Talsmandens udmelding kommer, to dage efter at russiske droner krænkede polsk luftrum.

Der blev i alt registreret 19 krænkelser af luftrummet, og mindst tre droner blev skudt ned.

Den polske premierminister, Donald Tusk, har kaldt det en “storskalaprovokation” fra Rusland. Han mener, at Polen nu står i en meget farlig situation, og Frankrig og Tyskland har besluttet at sende flere kampfly til Polen for at hjælpe med at bevogte luftrummet.

Ruslands forsvarsministerium har udtalt, at der ikke var planlagt et angreb på Polen.

Ministeriet forklarede videre, at det havde udført et angreb mod et militæranlæg i det vestlige Ukraine, som grænser op til Polen.

Fredag gentager Dmitrij Peskov det budskab. Der er ingen trussel mod europæiske lande fra Rusland, siger han ifølge det statslige nyhedsbureau Tass.

– Jeg vil gerne minde om ordene fra vores præsident. Rusland har aldrig truet nogen. Det truer heller ikke europæiske lande.

– Det var ikke Rusland, der udvidede mod Europa med militær infrastruktur. Det er Europa, som er en del af Nato – et instrument til konfrontation, ikke fred og stabilitet – som altid har bevæget sig mod frem mod vores grænser, siger Peskov.

Tidligere på dagen meddelte det russiske forsvarsministerium, at Rusland og Belarus havde indledt en fælles militærøvelse med navnet Zapad.

Der vil både være øvelser i Rusland og Belarus – som grænser op til Polen – samt i Østersøen og Barentshavet.

Journalist og forfatter Lasse Ellegaard er død i en alder af 81 år.

Det oplyser Karen Fredslund Ellegaard, som var gift med Lasse Ellegaard gennem 21 år.

Lasse Ellegaard var svækket af sygdom og døde natten til fredag i sit hjem på Falster.

Han har været skribent ved flere af de største medier i Danmark og vundet flere priser, blandt andet Publicistprisens ærespris i 2021.

Og så er han kendt for at sige, at han ikke arbejder som journalist – han ER journalist.

De senere år skrev han analyser om Mellemøsten og klummer på Dagbladet Information.

Det var også her, han startede karrieren i sin tid, og her har han været både chefredaktør og korrespondent.

Ellegaard var et forbillede for mange af dagbladets journalister, lyder det i et mindeord fra chefredaktør Rune Lykkeberg.

– Han var et fyrtårn som forbillede for de skrivende og en mand, som havde kanter og larmede og både tog og gav.

– Der var dem, som slog sig på ham, men der var endnu flere, som blev inspirerede og fortryllede af mødet med Lasse Ellegaard, skriver Rune Lykkeberg på Information.dk.

Lasse Ellegaard var uddannet på Roskilde Tidende og ud over Dagbladet Information har han skrevet for Weekendavisen, Det fri Aktuelt og Ekstra Bladet.

Han var Jyllands-Postens Mellemøst-korrespondent fra 1997 til 2004 og korrespondent for Politiken i London fra 2005 til 2007.

Lasse Ellegaard har ikke kun dyrket det skrevne ord. I 1982 tog han en afstikker til TV-Avisen, og han har også været højskolelærer på Askov.

Ellegaard holdt sig godt orienteret om et bredt udvalg af emner, og flere af dem har han også skrevet bøger om:

Rockmusik, fodbold, cykelløb, dansk politik og udenrigspolitik – særligt Mellemøsten, som han har dækket med bopæl i blandt andet Israel, Tyrkiet og Libanon.

Den garvede skribent kom i 2022 i modvind, da han i en klumme om dansk politik skrev om Enhedslistens konsekvente valg af “kønne unge kvinder som udadvendt ansigt”.

Det fik Enhedslistens tidligere politiske ordfører Pernille Skipper til at replicere med et “rend mig”.

Lasse Ellegaard beklagede senere og forklarede, at det var ment som en spøg.

Han efterlader sig tre børn og fem børnebørn.

En opdigtet mastergrad i neurovidenskab og en lige så usand historie om en baggrund som forsker koster nu 38-årige Armin Kavousi en dom på 60 dages ubetinget fængsel.

Den tidligere direktør i den konkursramte tech-virksomhed MeeW har fredag i Københavns Byret erkendt sig skyldig i med sine falske informationer at have manipuleret børsmarkedet, i forbindelse med at virksomheden i 2023 stod foran en børsnotering.

I en pressemeddelelse fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) siger senioranklager Natali Nasr:

– Jeg er tilfreds med dommen. Ved at lyve om sin baggrund som hjerneforsker i forbindelse med børsnoteringen af virksomheden, har den dømte manipuleret markedet og vildledt potentielle investorer,

I februar 2023 annoncerede selskabet MeeW en forestående børsnotering. Den skulle finde sted 16. marts, og planen var at rejse 18,5 millioner kroner fra investorerne.

Men mindre end to uger før aktien for første gang skulle handles på børsen i Stockholm, bragte Frihedsbrevet en afsløring af, at selskabets direktør pyntede sig med lånte fjer.

Armin Kavousi havde ved flere lejligheder i medierne optrådt som hjerneforsker med universitetsbaggrund, og i tiden op til børsnoteringen turnerede han med fortællingen om en nyudviklet hjernescanner.

Byretten har vurderet, at Kavousis løgne om sin påståede forskerbaggrund kunne påvirke efterspørgslen og dermed også aktiekursen, når selskabet kom på børsen.

Den slags er strafbart.

– Som investor skal man kunne regne med, at en virksomheds oplysninger i forbindelse med en børsnotering er korrekte, så man kan træffe sin investeringsbeslutning på et korrekt og velinformeret grundlag, siger senioranklager Natali Nasr.

Selskabet MeeW Studios, som var det største i MeeW-koncernen, gik konkurs i kølvandet på afsløringerne i marts 2023.

Siden december sidste år har inflationen i Tyskland været aftagende, men i august er den steget.

Det tyske statistikbureau Statistisches Bundesamt har opgjort inflationen i august til 2,2 procent. Til sammenligning lød inflationen på 2,0 procent i juli.

Dermed er inflationen steget for første gang i otte måneder.

Ruth Brand, formand for statistikbureauet, hæfter sig ved stigningen.

– Inflationen er steget en smule for første gang i år. Stigningen i fødevarepriserne tog fart i august. Desuden bidrog faldende energipriser mindre end i de foregående måneder til at bremse inflationen, siger hun i en pressemeddelelse.

De tyske fødevarepriser var i august 2,5 procent højere end i samme måned sidste år. Det er samtidig en stigning fra juli, hvor priserne var 2,2 procent højere.

Siden sidste år er det særligt priserne på frugt, sukker, syltetøj og honning, som er steget, skriver det tyske statistikbureau. Priserne på disse produkter er steget med mellem 6,9 og 7,1 procent.

Samtidig er priserne på kaffe og chokolade i Tyskland steget med henholdsvis 22,8 og 21,3 procent.

Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, mener også, at inflationstallet hænger sammen med de stigende fødevarepriser.

– Den øgede inflation skyldes et stigende bidrag fra fødevarer. De globale fødevarepriser er steget over de seneste måneder, og det sender forbrugerpriserne op.

– Det er især priserne på mejeriprodukter, oksekød, kaffe og kakao, som er steget, siger cheføkonomen i en skriftlig kommentar.

På et år er de globale fødevarepriser steget med 6,9 procent.

I Danmark kan de stigende priser også mærkes.

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at de danske fødevarepriser er de næsthøjeste i hele EU, kun overgået af Luxembourg.

De danske priser ligger 19 procent højere end gennemsnittet for alle 27 medlemslande i EU.

På varer som oksekød og chokolade er prisen steget med 20 procent på et år, og for kaffe er prisen oppe med 32 procent.

En kvinde har erkendt, at hun dræbte sine to børn, hvis lig senere blev fundet i kufferter i et opbevaringsrum i byen Auckland i New Zealand.

Kvinden, den 44-årige Hakyung Lee fra Sydkorea, har erkendt, at hun gav børnene nortriptylin, hvilket førte til deres død.

Det har anklageren i sagen sagt under retssagen, der kører i New Zealand.

Det fremgår af retsdokumenter, der er offentliggjort fredag.

Nortriptylin bruges til at behandle depression.

Myndighederne mener, at børnene på seks og otte år døde i juni eller juli 2018. Det har ikke været muligt at fastlægge et præcist tidspunkt for deres død.

Det skyldes, at deres lig har ligget i lang tid. De blev først fundet flere år senere, i 2022.

Det har også gjort det svært at påvise, at børnene udelukkende døde af medicinen, har lægen Simon Stables forklaret i retten.

– Man kan argumentere for, at det er dødsårsagen, men man kan også sige, at det er sket i kombination med noget andet.

Mens moren har erkendt, at hun forårsagede sine børns død, vil hun alligevel frifindes. Hun mener, at hun var sindssyg i gerningsøjeblikket.

Hendes mands død i 2017 havde sendt hende ud i en depression, og på et tidspunkt fik hun tanken, at det ville være bedre, hvis hele familien døde, har hendes forsvarsadvokat sagt.

Derfor gav hun børnene medicinen, og hun tog den også selv. Men ved en fejl tog hun ikke nok, og da hun vågnede op, var børnene døde, lyder hendes forsvar.

Anklagemyndigheden siger omvendt, at hun skal dømmes for drab.

Myndigheden mener, at Hakyung Lee godt var klar over, at hun gjorde noget forkert.

I retten er det kommet frem, at børnene den 27. juni 2018 for sidste gang loggede ind på deres PlayStation.

Samme dag købte moren ifølge anklagemyndigheden skraldeposer, gaffertape og bobleplast.

Tre dage senere købte hun flere skraldeposer og en hængelås.

Derefter ændrede hun sit navn og rejste fra New Zealand til Sydkorea.

Børnenes lig blev fundet i august 2022 i to ferskenfarvede kufferter pakket ind i plastik. De blev fundet af en familie, som havde købt kufferterne på auktion, hvor indhold fra forladte opbevaringsrum blev solgt.

Nogle måneder senere blev Hakyung Lee anholdt i Sydkorea og udleveret til New Zealand.

AFP

En dreng på 16 år er mistænkt for at have været i besiddelse af en ladt pistol og vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling i løbet af fredag, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Drengen blev anholdt torsdag formiddag på en adresse på Hækkerupsvej i Ringsted, i forbindelse med at politiet havde et ærinde på stedet, fremgår det af politikredsens døgnrapport.

Da politipatruljen var på vej ind i bygningenblev en taske smidt ud af et vindue, og det skulle vise sig, at der i tasken lå en ladt pistol.

Indenfor befandt sig en 16-årig dreng, og politiet mistænker ham for at have kastet tasken ud.

I lejligheden fandt politiet desuden 115 gram hash og en lille smule kokain. Stofferne lå i, hvad politiet betegner som “salgsposer”.

Politiet har sigtet en 31-årig kvinde, som også opholdt sig i lejligheden, for at have været i besiddelse af stofferne.

Midt- og Vestsjællands Politi har ikke oplyst, hvorledes drengen og kvinden stiller sig til de rejste sigtelser.

Danmarkshistoriens største våbenindkøb er en realitet.

Forsvaret har fået grønt lys af forsvarsforligskredsen til at anskaffe sig otte mellem- eller langtrækkende, jordbaserede luftforsvarssystemer for mere end 50 milliarder kroner.

Det oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

På et pressemøde i Forsvarsministeriet, hvor anskaffelsen præsenteres, kalder Troels Lund Poulsen det et “kvantespring” i forhold til Danmarks evne til at forsvare sig selv.

– Vi er med til nu at få en langt bedre beskyttelse af det danske samfund.

Luftforsvaret købes hos fire europæiske producenter. Dermed er det amerikanske Patriot-system blevet fravalgt.

Ifølge Per Pugholm, direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), har leveringshastighed været “det afgørende parameter”. Han nævner, at der er historisk stor efterspørgsel efter Patriot-systemet.

Troels Lund Poulsen uddyber, at det ikke har været afgørende for beslutningen, at systemerne er europæiske og ikke amerikanske.

Det langtrækkende system SAMP/T anskaffes hos en fransk-italiensk producent og skal være klart i 2028 eller 2029, mens de mellemrækkende systemer købes hos en norsk, tysk og fransk producent.

Danmark har ikke haft jordbaserede luftforsvarssystemer siden 2004.

Der er dog allerede luftforsvarssystemer på vej i forvejen.

I juni blev det annonceret, at producenter fra Tyskland, Frankrig og Norge skal levere kortrækkende luftforsvarssystemer til Danmark for mere end seks milliarder kroner.

I pressemeddelelsen fredag lyder det, at “de samlede omkostninger relateret til anskaffelser og drift af jordbaserede luft- og missilforsvarssystemer estimeres til 58 milliarder kroner i forligsperioden”.

Derfor har fredagens indkøb en samlet pris på over 50 milliarder kroner.

Til sammenligning kostede Danmarks 27 F-35-kampfly omkring 16 milliarder kroner, hvilket var det hidtil største enkeltstående våbenindkøb i Danmark.

Oprindeligt var der kun afsat fra 19 til 25 milliarder kroner i forsvarsforliget til indkøbet af et jordbaseret luftforsvar mod missiler, fly og droner.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvordan det øgede budget finansieres.

Musikprogrammet “Toppen af poppen” vender tilbage i 2026, efter at programmet har holdt pause i halvandet år.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

I år er det Tina Dickow, Pil, Asger Guldimund, Lis Sørensen, Burhan G og Nikolaj Manuel Vonsild, forsanger i When Saints Go Machine, som skal fortolke hinandens musik.

– Vi har glædet os til at fortælle, at vi nu vender tilbage med en ny udgave af “Toppen af poppen” med et virkelig stærkt og varieret lineup, som seerne kan glæde sig til at opleve på skærmen næste år, siger Dorte Borregaard, der er underholdningsredaktør på TV 2, i pressemeddelelsen.

Der kom fokus på kulturen på produktionen af programmet, efter at DR sidste år sendte dokumentaren “Sexisme i musikbranchen”.

Her fortalte Katinka Bjerregaard og Mathilde Falch om upassende og krænkende kommentarer fra et medlem af bandet The Antonelli Orchestra i forbindelse med optagelserne af programmet i 2021.

Tidligere i år offentliggjorde produktionsselskabet Mastiff, som laver programmet, en undersøgelse, som viste, at der var en udbredt usund omgangsform på produktionen fra 2015 til 2022.

Dengang lød det fra TV 2, at man var i dialog med Mastiff om, hvordan programmet kunne fortsætte.

TV 2 skriver i pressemeddelelsen, at der er lavet, hvad kanalen kalder et nødvendigt kulturarbejde.

Det uddybes ikke, hvad der konkret menes med det.

Desuden er der sat et nyt band sammen til programmet.

Fremover er det det nyetablerede Pop Kollektivet, der ledes af Poul Reimann, som skal stå for musikken.

Både Lis Sørensen og Burhan G har tidligere været med i “Toppen af poppen”, men ifølge Dorte Borregaard er man slet ikke færdig med at udforske de to danske musikeres bagkatalog.

Den kommende sæson af programmet optages ved Anneberg Kulturpark i Odsherred.

TV 2 forventer, at programmet får premiere i foråret 2026.

Storbritanniens prins Harry er fredag på besøg i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Det var ikke kendt på forhånd, at prinsen skulle til Ukraine.

Han er taget til landet sammen med et hold fra Invictus Games Foundation, som arbejder med at forbedre forhold for veteraner.

I forbindelse med turen vil fonden offentliggøre nye initiativer, der skal hjælpe de mennesker, der er blevet såret i krigen.

På vej til Kyiv har prins Harry talt med Guardian. Han fortæller, at han med besøget vil forsøge at minde folk om konsekvenserne af krigen.

– Vi kan ikke stoppe krigen, men vi kan gøre alt, der står i vores magt, for at hjælpe med genopretningsprocessen.

– Vi kan fortsætte med at menneskeliggøre de folk, der er involveret i den her krig. Vi er nødt til at minde folk om det. Jeg håber, at den her tur vil bringe det tættere på dem derhjemme, for man bliver let mindre følsom over for det, der foregår, siger prins Harry.

Der har de seneste måneder været fremgang på boligmarkedet, og i august var der ligeledes voksende interesse for at handle en bolig.

Tal fra Finans Danmark viser, at der i august blev indhentet 5,5 procent flere lånetilbud, som relaterede sig til boligkøb, sammenlignet med samme måned sidste år.

Samlet blev der indhentet 5177 tilbud på lån til boligkøb i august.

Ifølge Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, har fart på boligmarkedet smittet af på antallet af indhentede lånetilbud til boligkøb.

– Bolighandlerne er løftet med 20 procent i 2025, hvor det især er lejligheder, som løber hurtigst.

– Det smitter positivt af på lånetilbuddene til boligkøb, da en bolighandel i langt de fleste tilfælde også vil kaste et lånetilbud af sig, når boligfinansieringen skal på plads, siger han i en skriftlig kommentar.

Tallene fra Finans Danmark viser, at interessen for et lånetilbud relateret til boligkøb var størst i København, Københavns omegn samt på Østsjælland.

Antallet af den slags lånetilbud steg mellem 13 og 22,2 procent i august.

Generelt har Finans Danmark set en stigning i aktiviteten i august sammenlignet med sidste år. Det siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, i en pressemeddelelse.

– Det gælder både boligejere, der ønsker at omlægge eller udvide deres lån, og danskere, som ønsker at købe en ny bolig.

– Særligt i hovedstadsområdet er der stor interesse for boligkøb, hvilket afspejles i markante stigninger i antallet af lånetilbud over sommeren, siger han i meddelelsen.

Der blev i alt indhentet 10.745 lånetilbud i august – svarende til en stigning på 5,7 procent set i forhold til samme måned sidste år.

Lånetilbud relaterer sig nemlig ikke udelukkende til boligkøb, men bruges også i forbindelse med omlægning af lån, tillægslån eller nybyggeri.

En dommer måtte torsdag afbryde en mand, der sidder på anklagebænken for sidste år at have forsøgt at dræbe den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det skete under første retsmøde i sagen, skriver nyhedsbureauerne Reuters og Associated Press (AP).

Den tiltalte er 59-årige Ryan Wesley Routh.

Han var i færd med sine indledende bemærkninger i sagen og kom ind på emner som menneskehedens oprindelse, krigene i Ukraine og Gaza samt Adolf Hitler.

– Denne sag betyder absolut ingenting, sagde Routh ifølge Reuters, da distriktsdommeren Aileen Cannon afbrød ham.

To gange sendte Cannon juryen ud af salen, skriver AP.

Routh repræsenterer sig selv i sagen.

Cannon havde advaret Routh om, at hendes tålmodighed var begrænset over for argumenter, der “gør nar ad retssalen og dens værdighed”.

Anklagerne og Routh havde hver fået 40 minutter til at udføre de indledende bemærkninger, men allerede efter 10 minutter blev Routh afbrudt.

– Jeg gav dig én chance mere, og du fortsatte med at læse noget op, der ikke har nogen relevans for den her sag, sagde Cannon i retten.

Det formodede attentatforsøg fandt sted 15. september 2024, hvor Trump spillede golf på Trump International Golf Club i West Palm Beach.

En agent ved navn Robert Fercano fra Secret Service vidnede torsdag i retten.

Han fortalte juryen, at han patruljerede i en golfvogn foran Trump, da han så et ansigt og en riffel, som pegede på ham gennem et hegn. Han skød herefter i retning af våbnet, hvilket ifølge anklagemyndigheden fik Routh til at flygte. Han blev efterfølgende anholdt.

Anklageren John Shipley sagde under de indledende bemærkninger, at Routh i ugevis planlagde at dræbe Trump, før han blev opdaget på golfbanen.

Ifølge anklageren rejste Routh fra sit hjem på Hawaii til delstaten North Carolina og til sidst West Palm Beach i en bil med stjålne nummerplader og seks mobiltelefoner på sig.

I juli sagde Routh til distriktsdommeren, at han ikke stolede på, at det, som han betegnede som en tilfældig fremmed, kunne tale på hans vegne. Derfor har han valgt at forsvare sig selv.

Han havde tidligere to forsvarere. De fungerer som såkaldte standby-advokater, der hjælper med logistiske anliggender.

Routh har nægtet sig skyldig i fem føderale anklager, heriblandt drabsforsøg på en præsidentkandidat, som Trump var på det tidspunkt.

Tv-stationen All Women’s Sports Network (AWSN) lancerer fredag en tv-kanal, der udelukkende viser kvindesport, i Saudi-Arabien.

Det sker i samarbejde med landets fodboldforbund og det nationale tv-netværk Saudi Sports Company.

AWSN blev lanceret sidste år og er blandt andet stiftet af den amerikanske skuespiller og komiker Whoopi Goldberg. Det er den første globale kanal dedikeret udelukkende til kvindesport.

Tv-kanalen, der kører 24 timer i døgnet, bliver tilgængelig i Saudi-Arabien fra fredag og kan tilgås via streamingplatformen MBC Shahid, siger en talsperson for AWSN til nyhedsbureauet Reuters.

Den konservative islamiske stat har i mange år ikke dyrket kvindelige talenter inden for sport. Det var indtil 2017 forbudt for piger på offentlige skoler at deltage i idrætsundervisning og sportsgrene. Indtil 2018 havde kvinder ikke adgang til landets stadioner.

Reglerne på området er dog blevet ændret, hvilket blandt andet prinsesse Reema Bandar Al Saud, som er medlem af den saudiske kongefamilie og Saudi-Arabiens ambassadør i USA, har stået for.

Lanceringen af tv-kanalen for kvindesport falder sammen med, at sæsonen for den bedste kvindelige fodboldliga i Saudi-Arabien skydes i gang.

– Siden lanceringen af kvinders Premier League (den bedste fodboldliga, red.) i 2022, har jeg været utrolig stolt af den fremgang, der er sket, udtaler Reema Bandar Al Saud.

Hun tilføjer, at der i sidste sæson var spillere fra flere end 20 forskellige lande.

– Med det her partnerskab kan deres fans i udlandet se dem live.

Aalia Al Rasheed, som er chef for kvindefodbold i det saudiarabiske fodboldforbund, siger, at tv-kanalen vil være “en transformerende milepæl”, der kan give spillerne global anerkendelse.

De økonomiske forhold i aftalen er ikke blevet offentliggjort.

Saudi-Arabien har de seneste år forsøgt at trække flere investeringer ind fra udlandet som del af reformprogrammet “Vision 2030”, der blev præsenteret i 2016.

Det olierige land ønsker at skabe et skifte i økonomien, så det vil være mindre afhængigt af handlen med olie og have en stærkere privat sektor.

Der er generelt sket en opblødning af det saudiske samfund i de senere år.

Men selv om reformer blandt andet har givet kvinder mulighed for at køre bil, betyder landets strenge fortolkning af islam, at kvinders juridiske rettigheder og sociale forhold stadig er relativt begrænsede.

Det kræves blandt andet, at kvinder er underlagt en mandlig værge.

Saudi-Arabien er vært for VM i fodbold i 2034.

Reuters

Qatars premierminister, Mohammed bin Abdulrahman al-Thani, rejser fredag til USA, hvor han skal mødes med udenrigsminister Marco Rubio i Det Hvide Hus.

Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Medierne Politico og Axios skriver på baggrund af unavngivne kilder, at premierministeren også ventes at skulle mødes med USA’s præsident, Donald Trump, vicepræsident J.D. Vance og USA’s særlige udsending i Mellemøsten, Steve Witkoff.

Det er dog ikke blevet officielt bekræftet.

Israel udførte tirsdag et angreb i Qatars hovedstad, Doha, som ifølge Israel havde til formål at dræbe flere politiske ledere i den militante bevægelse Hamas.

Ifølge Reuters vil angrebet være højt på dagsordenen under premierministerens besøg i USA.

Angrebet er fra flere sider blevet kritiseret og fordømt. Det har særligt været omdiskuteret, fordi Qatar tidligere har fungeret som både vært for og mægler i forhandlinger mellem Israel og Hamas om våbenhvile i Gaza.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at angrebet hverken fremmer Israels eller USA’s mål.

Torsdag fordømte samtlige 15 medlemslande af FN’s Sikkerhedsråd i en udtalelse også angrebet mod Doha – heriblandt USA, der er allieret med Israel.

Israel blev dog ikke nævnt direkte i udtalelsen.

Drøftelserne af en våbenhvile i Gaza vil ifølge Reuters også være på dagsordenen under besøget i USA.

USA betragter Qatar som en stærk allieret i golfstaterne.

Da Trump tiltrådte som præsident i januar, lovede han, at han ville stoppe krigen. Hans embedsperiode begyndte med en våbenhvile i området, der varede to måneder og sluttede, da israelske angreb den 18. marts kostede 400 palæstinensere livet.

Qatar har siden været vært for flere samtaler, der har haft til formål at forsøge at lande en aftale om våbenhvile, løsladelse af gidsler i Gaza og en plan for det fremtidige styre i Gaza.

Cykelholdet Israel-Premier Tech vil fredag og søndag stille op under navnet IPT ved to cykelløb i Canada.

Det oplyser lederen for de to canadiske cykelløb, Joseph Limare.

Arrangørerne vil desuden på opfordring fra cykelholdet forsøge at fjerne holdets normale navn, de steder hvor det er muligt.

– De bad os fjerne ordet “Israel” fra det, vi kunne, siger Joseph Limare.

Meldingen kommer, efter at Israel-Premier Tech under det igangværende Vuelta a Espana har været mål for propalæstinensiske demonstrationer.

Vuelta-arrangørerne aflyste i sidste uge opløbet i Bilbao på 11. etape, da de ikke kunne garantere rytternes sikkerhed.

Få dage senere valgte Israel-Premier Tech forud for 14. etape at benytte nye trøjer, hvor ordet “Israel” var fjernet fra designet.

– For at sikre vores rytteres sikkerhed – og hele feltets – efter nogle potentielt farlige demonstrationer i Vueltaen har Israel-Premier Tech fået lavet nye trøjer til rytterne med holdmonogrammet på til resten af løbet, meddelte holdet.

Canadiske medier har skrevet, at der forventes demonstrationer ved fredagens Quebec Grand Prix og søndagens Montreal Grand Prix.

Samme dag som Montreal Grand Prix foregår, afsluttes Vueltaen. Jonas Vingegaard (Visma) indtager førstepladsen i klassementet, efter at der er afviklet 18 etaper.

AFP

Myndighederne i USA har modtaget flere end 7000 henvendelser fra borgere, der mener at have oplysninger i sagen om drabet på den konservative aktivist Charlie Kirk.

Det siger delstaten Utahs guvernør, Spencer Cox, på et pressemøde natten til fredag dansk tid.

Ifølge guvernøren er det det højeste antal henvendelser, som forbundspolitiet FBI har fået siden et angreb på Boston Marathon i 2013, hvor tre personer blev dræbt.

Den 31-årige Charlie Kirk blev skudt onsdag, mens han deltog i et arrangement på universitetet Utah Valley University i byen Orem i Utah. Han blev dræbt, og gerningsmanden har siden været på fri fod.

Myndighederne er nu i gang med at behandle en stor mængde retsmedicinske beviser, fortæller Cox på pressemødet, der også finder sted på universitetet – og de planlægger at gå efter dødsstraf i sagen.

– Det vil ske her i delstaten Utah, siger guvernøren.

Spencer Cox advarer på pressemødet desuden om, at der bliver spredt en masse misinformation om drabet på de sociale medier.

– Jeg synes, at Charlie sagde det bedst: Når tingene bliver svære, bør vi lægge vores telefoner fra os og bruge tid med vores familier, siger Spencer Cox.

FBI-direktør Kash Patel talte ikke på pressemødet, der varede omkring ti minutter, men han var ifølge det amerikanske medie CNN til stede.

Det var ikke muligt for pressen at stille spørgsmål.

FBI delte torsdag to billeder af en person, som sættes i forbindelse med drabet.

Natten til fredag dansk tid delte Utahs myndighed for offentlig sikkerhed yderligere fire billeder af personen, som myndigheden beskrev som “af interesse i forbindelse med drabet”.

Det er således ikke blevet oplyst direkte, hvorvidt personen er mistænkt for drabet på Charlie Kirk.

På nattens pressemøde omtaler myndighederne en video, som samtidig er blevet offentliggjort.

Mediet BBC skriver om videoen, at den viser den bygning, hvorfra der blev affyret skud mod Kirk. Her kan en person klædt i sort tøj ses løbe over taget på bygningen, hvorefter personen kravler ned og forsvinder fra området.

Myndighederne siger, at personen var iført solbriller og en sort trøje med et amerikansk flag og en ørn på.

Storbritanniens udenrigsminister, Yvette Cooper, rejser fredag til Ukraines hovedstad, Kyiv, hvilket bliver hendes første officielle besøg i udlandet, efter at hun overtog posten.

Cooper skal efter planen mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og med flere højtstående ukrainske embedsmænd – heriblandt flere ukrainske ministre.

Hun vil under besøget bekræfte, at Storbritanniens støtte til Ukraine er urokkelig, lyder det i en udtalelse fra hendes kontor.

– Ukraines sikkerhed er afgørende for Storbritanniens sikkerhed, står der.

Udenrigsministeren vil desuden bekræfte landets løfte om såkaldt vinterstøtte til Ukraine på 142 millioner britiske pund – 1,23 milliarder kroner.

Den ekstra støtte er en del af en støttepakke, som Storbritannien meddelte i juni.

Den omfatter 100 millioner pund i humanitær støtte til de lokalsamfund, der ligger nær frontlinjen, og 42 millioner pund til at reparere og beskytte energisystemer, der bliver ramt af russiske angreb.

Meldingen om Yvette Coopers besøg i Ukraine kommer, mens spændingerne i regionen er vokset.

Det er sket, efter at droner natten til onsdag krænkede Polens luftrum.

Polen har hævdet, at dronerne var russiske. Den polske premierminister, Donald Tusk, har kaldt det en “storskalaprovokation” fra Rusland og sagt, at Polen står i en meget farlig situation.

Onsdag meddelte Storbritannien, at landet har planer om at masseproducere ukrainskdesignede droner, der kan afværge russiske missil- og droneangreb.

Det skal ske som en del af en større samarbejdsindsats om produktion af forsvarsvåben med Ukraine.

For en uge siden rokerede Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, rundt i regeringen, efter at hans vicepremierminister gik af.

Her overtog den 56-årige Yvette Cooper posten som udenrigsminister og forlod dermed posten som indenrigsminister.

Reuters