Seneste nyheder

Kreditvurderingsinstituttet Fitch nedjusterede fredag Frankrigs evne til at tilbagebetale gæld.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Evnen til at tilbagebetale gæld er nedjusteret fra karakteren AA- til A+.

Samtidig forventer Fitch, at Frankrigs gældsbyrde vil stige frem til 2027, medmindre der hurtigt træffes beslutninger, der vil forbedre landets økonomi.

Nedjusteringen kommer fire dage efter, at Frankrigs nu tidligere premierminister François Bayrou blev fældet i en tillidsafstemning i parlamentet.

Bayrou søgte opbakning til omfattende besparelser for at mindske landets underskud.

– Regeringens nederlag i en tillidsafstemning illustrerer den øgede fragmentering og polarisering i den indenlandske politik, skriver Fitch i en udtalelse.

– Denne ustabilitet svækker det politiske systems evne til at levere væsentlig finanspolitisk konsolidering, lyder det videre.

Frankrigs statsgæld er steget til 113 procent af bruttonationalproduktet (bnp). Ifølge EU’s budgetregler må den højest være på 60 procent af bnp.

Budgetunderskuddet er på 5,8 procent af bnp, og det er næsten dobbelt så meget som EU’s tilladte grænse på 3 procent.

– Fitch forudser, at gælden vil stige til 121 procent af bnp i 2027 fra 113,2 procent i 2024 uden et klart tidspunkt for stabilisering af gælden i de efterfølgende år, skriver kreditvurderingsinstituttet.

– Frankrigs voksende offentlige gæld begrænser muligheden for at reagere på nye chok, uden at de offentlige finanser bliver yderligere forværret, lyder det videre.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, udpegede onsdag Sébastien Lecornu som ny premierminister.

Lecornu, der ligesom Macron er medlem af midterpartiet Renaissance, er den femte franske premierminister på bare to år.

Omkring 300 sydkoreanere landede fredag i deres hjemland til følelsesladede genforeninger med deres familier.

Det sker en uge efter, at de blev tilbageholdt af amerikanske immigrationsmyndigheder under en større razzia på en bilbatterifabrik i delstaten Georgia i USA.

Iført mundbind forlod sydkoreanerne flyet, da det var landet i lufthavnen i sydkoreanske Incheon. Her blev de mødt af jubelråb fra fremmødte embedsmænd – heriblandt præsidentens stabschef.

De blev efterfølgende fulgt til en bus, der kørte dem hen til deres familiemedlemmer.

Deres hjemvenden sætter et punktum for en uges intense forhandlinger i Sydkorea for at få dem løsladt og bragt hjem fra USA.

I Sydkorea er der blevet delt billeder, fra da sydkoreanerne blev tilbageholdt i USA. Her kunne flere af dem ses i håndjern og fodlænker.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters var billederne chokerende for mange i Sydkorea, der er allieret med USA.

Kang Hoon-sik, der er stabschef for Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, siger, at han er kommet ud i lufthavnen for at vise, hvor alvorligt præsidenten tager forløbet.

Ifølge ham har det involveret “uskyldige koreanere”.

– Vi lever i en tid med “new normal (ny normalitet, red.)” i vores omgang med USA, siger han til pressen.

– Standarden ændrer sig hver gang, og der skal konstant indgås aftaler. Ikke kun om toldsatser, men det vil også være tilfældet med sikkerhedsspørgsmål.

Nogle af de hjemvendte sydkoreanere siger, at de var forfærdede over razziaen 4. september, hvor i alt 475 arbejdere på fabrikken blev anholdt.

De var på arbejde på en bilbatterifabrik ejet af Hyundai og LG Energy Solutions, da de blev anholdt.

Ifølge Reuters har sydkoreanske virksomheder længe haft svært ved at få de nødvendige visa til specialiserede medarbejdere, hvilket har ført til, at nogle bliver afhængige af gråzoner i den amerikanske visumhåndhævelse.

De to lande overvejer at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal overveje en ny type visum til sydkoreanere, har det lydt fra Sydkoreas udenrigsminister, Cho Hyu, der denne uge har været på besøg i USA.

Reuters

USA, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten har fredag opfordret til en tre måneder lang humanitær våbenhvile i Sudan, efterfulgt af en permanent våbenhvile og en overgang til et civilt styre.

Det fremgår af en fælles udtalelse udsendt af det amerikanske udenrigsministerium, skriver nyhedsbureauet AFP.

Her lyder det fra de fire lande, at overgangen bør “opfylde det sudanske folks forhåbninger om en gnidningsløs etablering af en uafhængig, civilt ledet regering med legitimitet og ansvarlighed”.

Siden april 2023 har Sudan været præget af en krig mellem den sudanske hær – som fortsat har kontrol over de fleste af landets statslige institutioner – og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF).

Konflikten har kostet titusindvis af mennesker livet, fordrevet millioner og skabt det, som FN kalder en af verdens værste humanitære kriser.

– Det er op til det sudanske folk at træffe en beslutning om den fremtidige regeringsførelse i Sudan gennem en inkluderende og gennemsigtig proces, der ikke kontrolleres af nogen krigsførende part, står der fredagens udtalelse.

Udtalelsen ser ifølge AFP ud til at være blevet offentliggjort i stedet for et møde, der skulle have været afholdt med udenrigsministrene fra de fire lande.

Mødet skulle have fundet sted i juli i Washington D.C. i USA, men det blev udskudt på grund af uenigheder mellem Egypten og De Forenede Arabiske Emirater.

Egypten er allieret med Sudans hær og har flere gange opfordret til, at statsinstitutioner i Sudan beskyttes. De Forenede Arabiske Emirater er fra flere sider – blandt andet i FN-rapporter – blevet beskyldt for at levere våben til RSF.

Det har De Forenede Arabiske Emirater dog afvist.

Trods flere internationale forsøg på at få fred i Sudan er det uklart, hvorvidt de stridende parter er villige til at indgå i drøftelser om våbenhvile.

Hverken hæren eller RSF er vendt tilbage på nyhedsbureauet Reuters’ henvendelse om fredagens udtalelse.

Hæren kontrollerer i øjeblikket det østlige, nordlige og centrale Sudan, mens RSF kontrollerer dele mod syd og næsten hele den vestlige Darfur-region.

USA udtrykker sammen med en række vestlige allierede bekymring over Ruslands krænkelse af Polens luftrum tidligere på ugen.

Det sker i en fælles udtalelse, som Polens udenrigsminister, Marcin Bosacki, har læst højt forud for et møde i FN’s Sikkerhedsråd, skriver Reuters.

I udtalelsen beskyldes Rusland for at bryde international lov og FN’s charter.

De vestlige lande beder samtidig Rusland stoppe angrebskrigen i Ukraine og afholde sig fra yderligere provokationer.

Medlemmerne af FN’s Sikkerhedsråd er blevet hasteindkaldt til mødet på Polens anmodning som følge af krænkelsen af det polske luftrum.

Torsdag sagde USA’s præsident, Donald Trump, at det måske var en fejl, at dronerne fra Rusland var endt i polsk luftrum.

– Det kan have været en fejl, lød det fra Trump.

Ifølge Polen blev et større antal droner fra Rusland sendt ind over landet natten til onsdag. Tre droner blev skudt ned.

Ingen droner angreb mål i Polen, men der faldt vragrester ned flere steder.

43 lande står bag erklæringen, som er blevet læst op i FN’s Sikkerhedsråd.

Det russiske styre har tidligere sagt, at russisk militær angreb mål i Ukraine på tidspunktet, hvor dronerne fløj ind over Polen, og at Rusland ikke har haft intentioner om at angribe mål i Polen.

Ruslands FN-ambassadør gentager fredag aften ifølge Reuters, at Rusland ikke har rettet angreb mod Polen, og siger desuden, at det ville være “fysisk umuligt” for russiske droner at nå polsk territorium.

Polen fik hjælp af andre Nato-lande til at skyde nogle af dronerne ned. Det er første gang under krigen i Ukraine, som begyndte i 2022, at Nato-lande har affyret skud i Europa.

Efterfølgende har Nato besluttet at øge sin tilstedeværelse i Østeuropa, og flere lande – herunder Danmark – har meddelt, at de vil sende kampfly til Polen for at bidrage til beskyttelsen af landets luftrum.

Et stort flertal af landene i FN’s Generalforsamling har fredag stemt for etableringen af en palæstinensisk stat uden om Hamas.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Konkret stemte 142 lande for den såkaldte New York-erklæring, der har som målsætning, at en tostatsløsning med en palæstinensisk stat bliver en realitet – men uden at Hamas kommer til at spille en rolle i ledelsen.

10 lande – heriblandt Israel og USA – stemte imod erklæringen, mens 12 lande afstod fra at stemme.

Erklæringen fordømmer den militante Hamas-bevægelses angreb på Israel 7. oktober 2023 og opfordrer Hamas til at lade sig afvæbne. Den kræver også, at Hamas løslader alle tilbageværende gidsler i Gaza.

– I forbindelse med afslutningen af krigen i Gaza skal Hamas bringe sit styre i Gaza til ophør og overdrage sine våben til Det Palæstinensiske Selvstyre, står der blandt andet i erklæringen.

Det Palæstinensiske Selvstyre har formelt regeringsmagten på Vestbredden, men dele af Vestbredden er under Israels kontrol.

Hamas har siden 2007 haft magten i Gaza.

New York-erklæringen blev første gang præsenteret for FN’s medlemslande i juli af Frankrig og Saudi-Arabien.

Afstemningen om erklæringen finder sted forud for et topmøde i FN’s Generalforsamling 22. september i New York, som skal ledes af netop Frankrig og Saudi-Arabien.

Her ventes blandt andet Frankrig formelt at anerkende Palæstina som stat.

Israel har flere gange siden 7. oktober 2023 kritiseret FN for ikke at fordømme Hamas’ angreb på Israel, men med New York-erklæringen gør FN’s Generalforsamling det klart, at den tager afstand fra Hamas-angrebet.

Cirka en tredjedel af FN’s 193 medlemslande anerkender allerede Palæstina som stat, selv om der er forskellige ledelser i de palæstinensiske områder, der udgøres af Vestbredden og i Gaza.

I takt med at Israel udvider og etablerer nye bosættelser på Vestbredden, mindskes muligheden for en sammenhængende palæstinensisk stat.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, lægger ikke skjul på, at han vil forhindre etableringen af en palæstinensisk stat.

– Vi kommer til at opfylde vores løfte om, at der ikke kommer til at være nogen palæstinensisk stat, sagde Netanyahu torsdag under en ceremoni, hvor han underskrev planerne om en ny israelsk bosættelse øst for Jerusalem.

Den 73-årige Sushila Karki er fredag blevet udpeget som ny midlertidig premierminister i Nepal.

Udnævnelsen finder sted, efter at voldsomme demonstrationer tidligere på ugen tvang Khadga Prasad Sharma Oli til at træde tilbage som regeringsleder.

Karki er blevet udpeget af Nepals præsident, Ram Chandra Paudel, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Tillykke! Vi ønsker dig held og lykke – og ønsker landet held og lykke, sagde præsidenten til Karki efter indsættelsesceremonien, der blev vist på statsligt tv.

Hun er den første kvindelige premierminister i Nepal.

Efterfølgende er Nepals parlament blevet opløst, og der er blevet udskrevet parlamentsvalg til afholdelse 5. marts 2026.

Det oplyser Nepals præsidentkontor til AFP.

– På premierministerens anbefaling er parlamentet blevet opløst. Valgdatoen er 5. marts 2026, siger en presserådgiver fra præsidentkontoret.

73-årige Sushila Karki, der er tidligere højesteretspræsident, var den foretrukne kandidat til premierministerposten blandt mange unge.

Det er særligt de unge, der har stået bag de omfattende protester.

Karki har ofte talt om behovet for gennemsigtighed og uafhængighed i et retssystem, der har været under stærkt politisk pres.

Protesterne i Nepal i denne uge har været voldsomme. Mindst 51 personer er omkommet, og flere hundrede er kommet til skade.

Demonstrationerne blev udløst af, at Nepals regering indførte et forbud mod en række sociale medier.

Men det var blot dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Det forklarede Andreas Nielsen, ekspert i sociale bevægelser hos Mellemfolkeligt Samvirke, tidligere på ugen.

– Lige nu prøver de unge at adressere den ekstreme skuffelse, der er med korruption og de manglende muligheder for at få et arbejde eller et godt liv, sagde han til Ritzau, mens protesterne var i gang mandag.

Frustrationerne blandt unge går helt tilbage til 2008, hvor en revolution væltede det nepalesiske monarki.

Siden har landet oplevet hyppige regeringsskift. Men ingen ledelse har ifølge de unge formået at løse Nepals grundlæggende problemer.

Karki er indtil videre kun udnævnt som midlertidig premierminister.

Hun bliver den første kvindelige premierminister i Nepals historie, men ikke den første kvindelige leder.

Bidya Devi Bhandari havde posten som præsident i to perioder fra 2015 til 2023. Præsidentembedet er dog primært ceremonielt.

AFP

Danmark tilbyder at bidrage til Polens forsvar med to kampfly og en fregat.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Bidraget sker i rammen af Nato og som reaktion på denne uges russiske krænkelser af polsk luftrum, lyder det.

Danmark vil bakke fuldt op om Polen i denne situation, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

– Vi må ikke være naive. Putin skyr ingen midler, og han tester os. Derfor er det afgørende, at vi står sammen i Nato, og at Nato er klar. Det bidrager Danmark til, siger hun i pressemeddelelsen.

Bidraget sker som led i en større oprustning af Østeuropa fra forsvarsalliancen Nato fredag. Den kommer, efter at droner fra Rusland natten til onsdag fløj ind over Polen.

Ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) skal Nato vise Rusland, at det om nødvendigt er klar til at vise sine “militære muskler”.

– Jeg ser med dyb alvor på krænkelsen af polsk territorium. Det er en fuldkommen uacceptabel adfærd fra russisk side. Derfor er det også afgørende, at vi i kredsen af Nato-lande står sammen og sender et klart modsvar til Putin, udtaler forsvarsministeren i pressemeddelelsen.

– Afskrækkelse er ikke kun et spørgsmål om militære muskler. Rusland skal også vide, at vi er klar til at bruge dem.

Polen har anmodet Nato-allierede om at styrke alliancens tilstedeværelse i landet og yde støtte med luftforsvarskapaciteter.

Som svar tilbyder Danmark at bidrage med to kampfly til såkaldt “Air Policing” samt en fregat, der kan bidrage både maritimt og til overvågning af luftrummet.

Det konkrete danske bidrag vil blive koordineret med Nato og tilpasset de operative behov, skriver Forsvarsministeriet.

Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) viser denne støtte fra Nato, hvad forsvarsalliancen handler om:

– En provokation mod én er en provokation mod alle. Så når russiske droner krænker polsk luftrum er Danmark selvfølgelig klar til at hjælpe, siger Lars Løkke Rasmussen i pressemeddelelsen.

Ifølge Natos generalsekretær, Mark Rutte, vil også Frankrig, Storbritannien og Tyskland bidrage med materiel.

Det fortæller han på et pressemøde fredag.

– Nato lancerer “Eastern Sentry” for at styrke vores position yderligere langs vores østlige flanke, siger Rutte ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Forsvarsalliancen Nato skruer op for sin tilstedeværelse i Østeuropa, efter at droner fra Rusland natten til onsdag fløj ind over Polen.

Det meddeler Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde fredag eftermiddag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Nato lancerer “Eastern Sentry” for at styrke vores position yderligere langs vores østlige flanke.

– Denne militære aktivitet vil blive påbegyndt i de kommende dage og vil involvere et udvalg af materiel fra allierede – herunder Danmark, Frankrig, Storbritannien og Tyskland, siger Rutte.

Tyskland og Frankrig meddelte allerede torsdag, at de to lande øger deres tilstedeværelse i luftrummet over Polen.

Det gør de ved at sende kampfly til området.

Det danske forsvarsministerium skriver fredag i en pressemeddelelse, at Danmark har tilbudt af bidrage med to kampfly og en fregat “til støtte for Polen for at bidrage til Natos overvågning og afskrækkelse”.

Mark Rutte kalder episoden, hvor et større antal droner krænkede polsk luftrum, for “uforsvarlig og uacceptabel”.

– Vi kan ikke have, at russiske droner flyver ind i allieredes luftrum, siger han.

På pressemødet deltager også Alexus Grynkewic, som er amerikansk general og ansvarlig for Natos missioner i Europa.

Han understreger, at Nato vil forsvare hvert et hjørne af sit territorium.

– Polen og indbyggerne i resten af alliancen bør føle sig sikre efter vores hurtige respons tidligere på ugen og vores markante annoncering her i dag, siger han.

Efter at dronerne fløj ind over Polen onsdag, modtog Nato en anmodning fra Polen om at øge tilstedeværelsen i landet.

Rusland har hverken be- eller afkræftet, at det var russiske droner, der onsdag blev sendt ind over Polen, men Nato-landene anser det for at være et faktum.

Ifølge Polen fløj 19 droner ind over landet. Mindst tre blev skudt ned.

Polen grænser ikke op til Rusland, men til Belarus, som er Ruslands nære allierede, og til Ukraine, hvor Rusland siden februar 2022 har ført krig.

Den danske mand, der er blevet meldt savnet efter et jordskred i Levanger, er med “al sandsynlighed” fundet.

Det melder politiet til det norske nyhedsbureau NTB.

En omkommet person er klokken 14.30 fredag fundet i jordmasserne, hvor et jordskred i slutningen af sidste måned fandt sted.

– Det er med alt sandsynlighed den savnede danske mand. Personen blev fundet i området med skredmasser, hvor politi, brandvæsen og mange eksperter har søgt siden skredet, skriver politiet i en pressemeddelelse ifølge NTB.

Pårørende til den savnede er underrettet om fundet.

Den 30. august faldt en motorvej og en jernbane sammen ved byen Levanger, der ligger nordøst for Trondheim, på grund af et jordskred.

En dansk mand i 30’erne, der arbejdede på anlægsprojektet, forsvandt i forbindelse med skredet.

Politiet mener nu, at det er ham, der er fundet død.

Tidligere på måneden meldte den danske ingeniørvirksomhed Niras, at det var deres medarbejder, som var involveret i en arbejdsulykke.

Han arbejdede på et projekt for den norske jernbanevirksomhed Bane Nor.

Niras har tidligere meddelt, at virksomheden har været i tæt kontakt med den forsvundne danske mands nærmeste familie og fortsat vil være det i den kommende tid.

– Vores tanker og dybeste medfølelse går til familien i denne svære tid, lød det fra Niras i en pressemeddelelse.

En bil blev også taget med af jordskreddet. Chaufføren i bilen kom på hospitalet i Levanger.

Tre boliger tæt ved stedet blev desuden evakueret.

NTB

Utahs guvernør, Spencer Cox, bekræfter på et pressemøde, at den mistænkte i sagen om drabet på aktivist Charlie Kirk er 22-årige Tyler Robinson fra Utah.

Han blev anholdt torsdag, efter at et familiemedlem fik mistanke om, at han havde begået drabet, og politiet blev kontaktet via en ven af familien.

– Vi har fanget ham.

– Om aftenen 11. september rakte et familiemedlem til Tyler Robinson ud til en ven af familien, som kontaktede sheriffens kontor i Washington County med information om, at Robinson havde indrømmet eller indikeret, at han havde begået forbrydelsen, fortæller guvernøren.

31-årige Charlie Kirk blev dræbt af ét skud onsdag under et debatmøde på Utah Valley University. Han blev ramt i halsen.

Tyler Robinson var ikke selv studerende på universitetet.

– Han boede og havde længe boet sammen med sin familie i Washington County, siger Spencer Cox med henvisning til et amt i Utah.

Indtil videre tyder politiets efterforskning på, at Tyler Robinson handlede på egen hånd, fortæller guvernøren.

– Vi har på nuværende tidspunkt ingen oplysninger, der kan føre til yderligere anholdelser, siger Spencer Cox.

Det formodede gerningsvåben – en riffel – blev fundet indpakket i et håndklæde torsdag i et nærliggende skovområde.

Spencer Cox fortæller, at politiet har set beskeder, som Tyler Robinson har sendt til sine bofæller i en gruppechat.

Her skriver han om en riffel, der skal samles op et sted.

– Beskederne henviser også til patroner med indgraveringer og nævner et sigte, og at riflen er unik.

– Beskeder fra kontakten “Tyler” nævner også, at han har skiftet tøj, siger guvernøren om beskederne, der blev sendt efter drabet på Charlie Kirk.

Patronerne i det formodede gerningsvåben havde blandt andet indgraveringen “hey fascist! catch!” og “if you read this you are gay”. På dansk: “Hej fascist! Grib!” og “Hvis du læser dette, er du homoseksuel”.

På pressemødet fortæller Spencer Cox, at familiemedlemmer har fortalt, at Tyler Robinson er blevet mere og mere politisk engageret de seneste år.

Robinson var ifølge et familiemedlem blevet fuld af had og var selv begyndt at sprede had, fortæller guvernøren.

Forud for debatmødet på Utah Valley University, hvor Charlie Kirk blev dræbt, havde Tyler Robinson nævnt over for sin familie, at den konservative aktivist skulle deltage.

Foruden Spencer Cox taler blandt andre FBI’s direktør, Kash Patel, på pressemødet. Han sender en hilsen til Charlie Kirk, som var en profileret støtte af USA’s præsident, Donald Trump.

– Til min ven Charlie Kirk: Hvil nu, bror. Vi har vagten. Og vi ses i Valhalla, siger Kash Patel.

USA’s præsident, Donald Trump, kendte Charlie Kirk personligt og har fredag meddelt, at han vil deltage i hans begravelse.

Erna Solberg meddeler, at hun vil træde tilbage som partileder for det norske parti Høyre.

Det siger Solberg selv ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

– Når partiet skal ruste sig til en ny periode, og vi skal løfte os frem mod kommende valg, bliver det ikke under min ledelse, siger Solberg under et pressemøde fredag og fortsætter:

– Efter 22 fantastiske og givende år som partileder – heraf otte som statsminister – har jeg besluttet, at Høyre må finde en ny leder.

Partiet skal vælge en ny ledelse, når der kaldes ind til landsmøde fra 13. til 15. februar i 2026, siger hun.

Under det norske Stortingsvalg mandag fik Høyre en tilslutning på 14,6 procent. Det var den laveste opbakning siden 2006.

Ved det seneste valg i 2021 fik partiet 20,3 procent af vælgernes opbakning.

Der har altså været en nedgang på 5,7 procentpoint fra forrige valg.

– Jeg tror ikke, denne nyhed kommer som nogen bombe. Jeg har under valgkampen sagt, at uanset valgresultatet ville jeg nok ikke være leder af Høyre ved næste stortingsvalgkamp, siger Solberg.

Den 64-årige politiker kommer fortsat til at fungere som Høyres partileder frem til landsmødet i starten af næste år.

– Men jeg vil allerede nu sige, at jeg er stolt over, hvad vi sammen har opnået gennem alle disse år, tilføjede hun.

Hun takkede samtidig Høyres medlemmer og alle, der har stemt på partiet.

Alligevel erkendte hun, at hun gerne havde set, at partiet efter valget skulle i gang med regeringsforhandlinger.

– Det lykkedes vi ikke med, og det må både partiet og jeg tage ansvar for, sagde hun.

Solberg er stadig valgt ind i Stortinget, hvor hun vil være de næste fire år. Hun har siddet i det norske parlament siden 1989. Det gør hende til den længst siddende folkevalgte i Stortinget i dag.

Hun var Norges statsminister i perioden fra 2013 til 2021.

NTB

USA’s præsident, Donald Trump, vil sende Nationalgarden til Memphis.

Han vil bekæmpe kriminalitet i byen, der ligger i den amerikanske delstat Tennessee.

Det siger han i et interview med Fox News.

– Vi skal til Memphis. Memphis har store problemer, siger Trump ifølge Reuters til Fox News.

– Det kommer vi til at løse, ligesom vi gjorde i Washington.

I sidste måned ankom Nationalgarden til den amerikanske hovedstad, Washington D.C.

Donald Trump sagde, at han midlertidigt ville overtage hovedstadens politistyrke for at bekæmpe kriminalitet.

Nu skal Memphis have den samme behandling, siger Trump.

Ifølge præsidenten er Memphis’ borgmester, Paul Young, “glad” for beslutningen. Det er endnu ikke bekræftet af borgmesteren selv.

Memphis er en by med 611.000 indbyggere. Byen har en af de højeste rater af voldelig kriminalitet, viser statistik fra FBI ifølge Reuters.

Omkring 24 procent af byens beboere lever i fattigdom. Det er mere end dobbelt så mange som landsgennemsnittet ifølge den amerikanske statistikmyndighed, U.S. Census Bureau.

Trump tilføjer i interviewet med Fox News, at han også vil gøre brug af militæret, hvis det bliver nødvendigt i Memphis.

Derudover siger han, at han muligvis også vil sende styrker til New Orleans i delstaten Louisiana.

Han har tidligere truet med at indsætte Nationalgarden i Chicago, men det er indtil videre ikke sket.

Trump mener ifølge Reuters, at kriminalitet fortærer amerikanske byer som Washington D.C.

Tal fra det amerikanske justitsministerium viser dog, at den voldelige kriminalitet i Washington D.C. i 2024 nåede det laveste niveau i 30 år.

Nationalgarden i USA er sædvanligvis under kontrol af guvernøren i de enkelte delstater, men er også underlagt den føderale regerings kontrol.

Dermed kan soldaterne udkommanderes af landets præsident.

Reuters

EU-landene udskyder mod Danmarks ønske beslutning om 2040-klimamål til et kommende EU-topmøde.

Dermed vil beslutningen nu kræve enstemmighed. Det gør det samtidig sværere for EU-landene at blive enige om det 2030-mål, som EU skal melde ind til FN før klimatopmødet COP30 i Brasilien.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) siger om udskydelse af 2040-klimamål:

– Det har hele tiden været vores ambition som formandskab at samle enighed om et EU-mål for 2040 så hurtigt som muligt. Jeg har aldrig lagt skjul på, at det er en svær opgave, som er politisk kompliceret.

– Jeg kan konstatere, at der blandt et tilstrækkeligt antal medlemslande er et ønske om, at regeringslederne drøfter sagen, før de medlemslande er klar til at afslutte forhandlingerne om 2040-klimamålet, siger Lars Aagaard.

DSB’s nye EuroCity-tog, der er beregnet til den internationale togtrafik, er blevet godkendt af Det Europæiske Jernbaneagentur.

Det skriver DSB i en pressemeddelelse.

EuroCity-toget er med 209 meter og 492 passagerpladser DSB’s længste tog.

Toget sættes i fast passagerdrift mellem København og Hamburg i slutningen af året.

Direktør for strategi og togmateriel i DSB Jürgen Müller lover bedre forhold og komfort med EuroCity-toget.

– Vi glæder os til snart at kunne give vores kunder en endnu bedre oplevelse, når de rejser til udlandet.

– Og vi håber dermed, at det vil give flere mod på at rejse på ferie med toget, siger han i meddelelsen.

EuroCity skal sammen med de kommende IC5-tog være “rygraden” i DSB’s togflåde, skriver DSB i pressemeddelelsen.

– De nye togvogne gør det samtidig muligt for DSB at kunne skabe flere internationale forbindelser fra Danmark ud i Europa i fremtiden, siger Jürgen Müller.

Selv om de nye tog først for alvor kommer i drift i slutningen af i år, vil de blive testet i løbet af efteråret.

Det betyder, at passagerer på udvalgte afgange vil kunne komme til at køre med den nye togtype.

EuroCity kan også opleves på hovedbanegården i København på Kulturnatten 10. oktober.

DSB har modtaget de første otte vognstammer, mens yderligere otte følger over de to kommende år.

En vognstamme består af 15 vogne med i alt 492 passagersæder fordelt på 442 standardsæder og 50 sæder på første klasse.

Kørehastigheden er op til 200 kilometer i timen.

Togene kører i første omgang fra København til Hamburg via Storebælt, men fra 2029 vil vognene køre via Femernbælt-tunnelen, skriver DSB på sin hjemmeside.

EuroCity-togene fremstilles af den spanske togproducent Talgo. Også tyske Deutsche Bahn har bestilt EuroCity-tog, oplyser DSB.

65.000 billetter til fire koncerter med Radiohead i Royal Arena i København blev udsolgt på blot 25 minutter.

Det oplyser Live Nation.

Den britiske rockgruppe spiller i Danmark 1., 2., 4. og 5. december.

Koncerterne er en del af en større europæisk turné, som er Radioheads første i syv år.

Den starter i den spanske hovedstad, Madrid, 4. november og slutter i den tyske hovedstad, Berlin, 12. december.

Det er første gang siden 2017, at de gæster Danmark.

For at købe billetterne skulle man registrere sig på bandets hjemmeside.

Derefter har nogle modtaget en kode, som kan bruges på billetplatformen til at købe op til fire billetter til én koncert.

De blev solgt efter et koncept om “først-til-mølle”. Man var ikke garanteret en billet, selv om man havde modtaget en kode.

Billetterne blev sat til salg fra klokken 11 fredag.

De kostede fra 503 kroner til 1073 kroner, afhængigt af pladser, fremgår det af Live Nations hjemmeside.

Royal Arena kan rumme op mod 17.000 siddende og stående gæster.

Radiohead blev dannet i 1986. Gruppen består af Thom Yorke, Ed O’Brien, Jonny Greenwood, Colin Greenwood og Phil Selway.

Bandet fik internationalt gennembrud med sangen “Creep” fra 1992 og debutalbummet “Pablo Honey”.

Siden har de blandt andet udgivet de anmelderroste albummer “OK Computer”, “Kid A” og “In Rainbows”.

Bandet har gæstet Danmark flere gange siden 1990’erne.

Senest spillede de på festivalen Northside i 2017, hvor koncerten blev rost af anmelderne på trods af silende regn.

– Selv ikke Elvis Presley eller selveste Thomas Helmig kunne have skabt magi i mudderpølen, men afsluttende “Karma Police” glimtede i natten med de drivvåde publikumsrester på kor, skrev Ekstra Bladets anmelder om koncerten.

Ni år forinden, i 2008, optrådte Radiohead desuden på Orange Scene på Roskilde Festival.

Amerikansk politi har anholdt en mand i sagen om skuddrabet på den konservative aktivist Charlie Kirk.

Det siger landets præsident, Donald Trump, i et direkte interview med den amerikanske tv-station Fox News.

– Jeg tror, at vi har ham. En meget nærtstående person har angivet ham.

– Vi har en person, som vi tror, er den person, vi leder efter, siger Trump.

Den anholdtes far hjalp med at få ham anholdt, fortæller Trump også.

Flere medier – heriblandt nyhedsbureauet Reuters – erfarer, at den mistænkte i sagen er 22-årige Tyler Robinson fra Utah.

Reuters har oplysningen fra to kilder tæt på efterforskningen.

Oplysningen er ikke bekræftet af FBI eller andre amerikanske myndigheder.

Fredag eftermiddag FBI og de lokale myndigheder et pressemøde om sagen. Det skulle være begyndt klokken 15 dansk tid, men er blevet udsat.

31-årige Charlie Kirk, som var en kendt støtte af Donald Trump, blev skudt under et debatmøde onsdag på Utah Valley University.

Her talte han til en forsamling på omkring 3000 mennesker, da han ifølge vidner blev skudt i halsen.

Han blev kørt på hospitalet, hvor han døde.

Efterfølgende har myndighederne i USA offentliggjort billeder og video fra sikkerhedskameraer, der viser en ung mand i mørkt tøj på taget af en bygning i nærheden af det sted, hvor debatmødet blev afholdt.

Ifølge FBI brugte gerningspersonen en kraftig riffel, som blev fundet torsdag i et skovområde.

Donald Trump sagde kort tid efter skyderiet, at han ønskede, at gerningspersonen får dødsstraf.

Det gentager han fredag til Fox News.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er fredag i Kyiv, hvor han har holdt møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det bekræfter Udenrigsministeriet.

Mødet finder sted, kort efter at Polen, som er nabo til Ukraine, har hævdet, at Rusland krænkede polsk luftrum natten til onsdag med droner.

Ruslands forsvarsministerium har udtalt, at det ikke planlagde angreb mod mål i Polen og meldt sig klar til dialog. Men Polen er ikke tilfreds. Det forstår Løkke godt.

– Der ligger nogle polske anmodninger, og det er der en kendt procedure for. Vi skal vise Rusland, at vi ikke er til at spøge med, siger Løkke til DR og TV 2.

Han tilføjer, at det er vigtigt med en “forstærket østflanke”.

– Putin reagerer kun på en stærk modstander. Så det med at bygge Ukraine stærkt militært, det er hovedopskriften her, siger Løkke.

Udenrigsministeren er i Ukraine, fordi Danmark kommer med et såkaldt landeprogram til Ukraine. Det har et samlet budget på 2,8 milliarder kroner.

Programmet løber fra 2025 til 2028, oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Et landeprogram er et program, hvor Danmark eksempelvis giver økonomisk støtte til et specifikt land og til et specifikt område.

– Ukraine er den største modtager af dansk udviklingsbistand og står samtidig i en svær tid med fortsatte massive angreb fra Rusland.

– Vi skal sørge for, at midlerne til Ukraine samlet trækker i den rigtige retning, nemlig et frit Ukraine godt på vej mod det europæiske fællesskab. Derfor samler vi nu alle danske genopbygningsindsatser samt reform- og demokratiindsatser i ét ukrainsk transitionsprogram, siger Løkke i en pressemeddelelse.

FC København har solgt angriberen German Onugkha til tyrkiske Kayserispor.

Det skriver den danske mesterklub på sin hjemmeside.

29-årige Onugkha blev for et år siden hentet til hovedstaden fra Vejle som afløser for det store salg Orri Oskarsson, men den russiske angriber blev aldrig en succes i FCK.

Det blev blot til otte optrædener og ikke en eneste scoring i FCK-trøjen Onugkha, der var blevet topscorer i Superligaen i 2023/24-sæsonen.

– German har leveret en professionel indsats både på og udenfor banen i sin tid i FC København, og vi ønsker ham al det bedste i fremtiden, siger sportsdirektør Sune Smith-Nielsen i forbindelse med salget.

Trods sin status som nykåret Superliga-topscorer røg Onugkha hurtigt ud i kulden i FCK.

Angriberen fik fire kampe fra start, inden at han blev henvist til bænken, da en tilbagevendt Andreas Cornelius satte sig på angriberpladsen i FCK.

I dette forår var angriberen så udlejet tilbage til Vejle. Her fandt han hurtigt melodien igen og bidrog med ti scoringer i traditionsklubbens succesfulde redningsmission.

Efter tilbagekomsten til FCK er det i efteråret blevet til et enkelt indhop på ti minutter for Onugkha, der altså nu fortsætter karrieren i tyrkisk fodbold.

Danmarks håb om at kunne træffe en beslutning om EU’s 2040-klimamål på ministermøde i næste uge kan være tæt på at blive slukket.

Ifølge Ritzaus oplysninger ønsker Tyskland lige som Frankrig, at spørgsmålet tages op på et kommende EU-topmøde.

Også Polen og Tjekkiet har talt for, at beslutningen skal træffes på et EU-topmøde.

Den endelige beslutning er dog endnu ikke truffet.

Men når EU’s to største lande deler synspunkt, er det svært for det danske EU-formandskab at fastholde ønsket om en hurtig beslutning.

Det danske EU-formandskab har ellers arbejdet hårdt hen over sommeren for at skabe et kompromis, som kunne få EU-landene til at enes om 2040-klimamålet på næste uges ministermøde.

Dermed ville det også være muligt at sætte et ambitiøst 2035-mål, som skal meldes ind til FN i september.

Det er 2035-målet, som EU skal bruge til at kæmpe for at få andre lande med på at beskytte klimaet på det kommende klimatopmøde COP30 i Brasilien.

Hvis beslutningen udskydes, vil det gøre det vanskeligere for EU-landene at blive enige om 2040-målet.

På ministermødet i næste uge vil beslutningen kun kræve kvalificeret flertal for at gå igennem.

Hvis det i stedet bliver på et EU-topmøde, at beslutningen om 2040-målet skal træffes, vil det kræve enstemmighed.

Dermed risikerer målet at blive blokeret af klimaskeptiske lande som Ungarn.

Holland vil ikke sende en deltager til næste års Eurovision, hvis Israel deltager.

Det oplyser den hollandske tv-station Avrotros ifølge nyhedsbureauet AFP.

I en udtalelse henviser Avrotros til “den igangværende alvorlige menneskelige lidelse i Gaza.”

De offentlige tv-stationer RTÉ og RTVSLO, som står for melodigrandprixet i henholdsvis Irland og Slovenien, har ifølge avisen The Guardian også allerede meldt ud, at landene ikke vil deltage, hvis Israel får lov til at deltage.

DR svarer ikke direkte på, om Danmark vil deltage i Eurovision 2026, hvis Israels bidrag også deltager.

DR oplyser, at man følger situationen tæt og drøfter den løbende med både nordiske public service-medier og European Broadcasting Union (EBU), der er arrangøren af sangkonkurrencen.

Det siger Gustav Lützhøft, ledende redaktionschef for DR Kultur, Debat og Musik.

– Det må være op til det enkelte land at beslutte, hvad der er det rigtige for dem, udtaler han i en skriftlig kommentar.

– Foruden drøftelser med de nordiske kollegaer, vil vi også indgå i drøftelser med EBU, tilføjer han.

Israels deltagelse i Eurovision har gentagne gange været til debat, efter at krigen mellem Israel og Hamas brød ud i oktober 2023.

Blandt andet var der demonstrationer fra propalæstinensiske aktivister, både da konkurrencen blev afholdt i Sverige i 2024 og i Schweiz tidligere i år.

Den internationale sangkonkurrence skal efter planen holdes i den østrigske hovedstad, Wien, 16. maj næste år.

Det er 70. gang, at Eurovision afholdes.

Ifølge The Guardian er Eurovision verdens næststørste tv-begivenhed med mere end 160 millioner seere.

Avisen skriver, at de enkelte lande normalt skal oplyse arrangørerne om deres deltagelse inden oktober.

Men arrangørerne af Eurovision har skubbet deadlinen til december, ligesom der er blevet ansat en konsulent, som skal arbejde med deltagerlande i spørgsmålet om Israels deltagelse.

The Guardian har spurgt mere end 20 tv-stationer, om de har tænkt sig at deltage, hvis et israelsk bidrag får lov til at stille op.

Mange har henvist avisen til arrangøren af sangkonkurrencen, EBU.

Svenske SVT oplyser, at man er i dialog med arrangørerne.

Den spanske tv-station RTVE har afvist at svare på spørgsmålet.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, sagde ifølge AFP i maj, at han ikke mente, at Spanien skulle sende en sang til konkurrencen i Østrig.

The Guardian skriver, at den israelske offentlige tv-station, Kan, allerede har meddelt, at man har tænkt sig at deltage i 2026.