Seneste nyheder

Der er ikke noget, der tyder på, at USA vil anvende militær magt til at overtage Grønland.

Men Grønland skal stadig være forberedt på det scenarie.

– Det er ikke sandsynligt, at der vil være brug af militær magt, men det er ikke udelukket endnu, siger Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, ifølge en tolk på et pressemøde i Nuuk, der foregår på grønlandsk.

– Lederen fra den anden side (Donald Trump, red.) har sagt meget klart, at det ikke er udelukket, og vi skal selvfølgelig være forberedt på alt det, der er muligt.

Også Grønlands minister for finanser og skatter, Múte B. Egede, påpeger, at regeringen forbereder sig på alle scenarier.

– Vi er nødt til at være forberedt på endnu mere pres.

– Selv om der ikke er noget, der tyder på, at det er militær magt, der vil blive anvendt, så er vi nødt til at forberede os på alt, siger Múte B. Egede.

De to ministre, der er formænd for partierne Demokraatit og Inuit Ataqatigiit, lægger flere gange vægt på, at Grønland er en del af forsvarsalliancen Nato.

Jens-Frederik Nielsen siger, at der “er ingen tvivl om, at vi er nødt til at have en større militær tilstedeværelse” i Grønland og Arktis.

Den seneste uge er soldater fra flere europæiske Nato-allierede landet i Grønland for at tage del i en danskledet militærøvelse.

Konflikten om Grønland kan også mærkes i befolkningen, fortæller Jens-Frederik Nielsen på pressemødet.

– Alle i samfundet er ramt følelsesmæssigt og mentalt. Det mærker vi alle sammen fra børn til ældre, siger regeringslederen.

Den grønlandske regering arbejder nu på en oplysningskampagne til borgerne, og der oprettes også en koordinerende beredskabsgruppe.

Det skal være med til at “skabe tryghed i samfundet”, siger Múte B. Egede.

Spørgetimen med statsministeren i Folketingssalen er ofte en kampplads for hårde politiske dueller på ord mellem statsministeren og de respektive partiledere i Folketinget.

Tirsdag bliver der gjort en undtagelse, da statsminister Mette Frederiksen (S) stiller op til spørgetime.

Igen og igen bliver det fra partilederne gentaget, at de bakker op om regeringens linje i konflikten med USA om Grønland, som USA’s præsident, Donald Trump vil have på amerikanske hænder.

– Ingen kan længere være i tvivl om, at Danmark lige nu står i en meget svær tid.

– Vores verdensbillede er vendt på hovedet, vi er sat under et alvorligt pres fra et land (USA, red.), som vi tidligere har betragtet som vores allernærmeste allierede, siger formand Inger Støjberg (DD).

Også Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, anlægger en forsonende tone.

– Det er afgørende, at vi på tværs af partier, hvor der kan være masser af uenigheder, viser et fuldstændig umisforståeligt sammenhold i forhold til Kongeriget Danmark. Det, synes jeg, trods alt giver håb, siger han.

Lørdag lød det fra Donald Trump, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.

Spaniens indenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska, udelukker tirsdag, at togulykken, der har kostet flere mennesker livet i weekenden, efterforskes som sabotage.

– Vi har aldrig overvejet muligheden for sabotage. Helt fra starten har vi talt om et teknisk problem relateret til jernbanetransport. Der har aldrig været noget element, der indikerer andet, siger ministeren på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dødstallet i ulykken er tirsdag opjusteret fra 39 til 41, oplyser myndigheder i Andalusien-regionen, hvor ulykken fandt sted, skriver nyhedsbureauet.

Over 120 personer er blevet såret i ulykken og 39 meldes stadig at være på hospitalet.

Ulykken fandt sted søndag aften i landsbyen Adamuz, der ligger i provinsen Córdoba.

Her kørte et tog, der var på vej fra Málaga til den spanske hovedstad, Madrid, af sporet, hvorefter det bragede ind i et andet spor. Det har jernbaneoperatøren Adif oplyst ifølge mediet BBC.

Det er endnu uvist, hvorfor toget kørte af sporet.

Tusindvis af borgere i en række hovedstadskommuner og kommuner i Nordsjælland mangler varme.

Det skyldes, at to kabler hos elnetselskabet Radius begge har været ramt af fejl.

Fejlene er kort før klokken 20 blevet udbedret, hvilket betyder, at Vestforbrændingen igen kan starte sit affaldsenergianlæg op.

Det oplyser Vestforbrændingen til Ritzau tirsdag aften.

Affalds- og energiselskabet forventer, at alle kunder har fjernvarme igen senest fra morgenstunden, lyder det.

Vestforbrænding leverer fjernvarme til Herlev, Egedal, Frederikssund, Ballerup, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Gladsaxe.

Ifølge Christopher Mortensen, der er chef for presse og public affairs hos Vestforbrænding, har størstedelen af affalds- og energiselskabets fjernvarmekunder været påvirket.

På Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) fremgår det, at temperaturerne i de berørte kommuner er lige over frysepunktet.

Vestforbrænding henviser til Styrelsen for Samfundssikkerheds anbefalinger til, hvordan man holder sig varm.

Her lyder det, at man kan bruge husstandens tæpper, dyner og varmt tøj. Hvis der er koldt i længere tid, lyder anbefalingen, at man opholder sig i ét rum.

Hvis man tænder stearinlys eller bruger andre varmekilder, skal man stille dem på et fast underlag langt fra brændbart materiale.

Foruden manglende fjernvarme hos tusindvis af borgere betød den manglende strøm ifølge TV 2 Kosmopol også, at Vestforbrænding ikke kunne håndtere affald. Det blev derfor omdirigeret.

En gruppe østjyske buschauffører rejser skarp kritik af busoperatøren GoCollective.

Det sker i kølvandet på en ulykke i Hornslet nord for Aarhus i sidste uge. Her omkom to personer, da to busser fra selskabet kolliderede.

Gruppen af chauffører, der tæller ti personer, har tirsdag sendt en udtalelse til flere medier, herunder Ritzau.

Chaufførerne kritiserer den generelle sikkerhedsmæssige standard på busserne og understreger samtidig, at de endnu ikke kender årsagerne til dødsulykken.

– Vi oplever mange og gentagne fejl og mangler ved busserne – også en del, som er sikkerhedsmæssigt kritiske, lyder det i udtalelsen, som er underskrevet af talsmand for gruppen Brian Brink Plagborg.

Over for TV2 Østjylland nævner han slidte bremsebelægninger, problemer med gearkasserne og busser, som ryster, når de kører over 80 kilometer i timen.

– Vi oplever også, at vores fejlmeldinger af busserne ikke bliver taget alvorligt, skriver Brian Brink Plagborg.

Ifølge chaufførerne har “adskillige henvendelser til ledelsen” gennem det seneste års tid ikke ført til forbedring af bussernes generelle tilstand.

– Mange fejl burde slet ikke forekomme, da de ikke ville opstå, hvis der blev udført regelmæssig service og vedligehold på busserne, lyder kritikken i udtalelsen.

GoCollective oplyser i et svar, at selskabet har bedt om at få dokumentation for chaufførernes påstande.

Men det har ifølge selskabet ikke været muligt at få den ønskede dokumentation.

– Vi forstår godt, at følelserne er stærke efter en så alvorlig ulykke, særligt blandt vores chauffører, som hver dag har et stort ansvar.

– Det har vi respekt for. Og hvis medarbejdere giver udtryk for utryghed eller oplever, at deres bekymringer ikke bliver hørt, så tager vi det meget alvorligt, lyder det fra selskabet.

To mænd på 32 og 52 år omkom ved ulykken onsdag i sidste uge.

En bilinspektør ankom efterfølgende til ulykkesstedet.

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Østjyllands Politi oplyser tirsdag, at man fortsat afventer bilinspektørens rapport om ulykken.

Det kan tage uger eller måneder, før rapporten er klar. På nuværende tidspunkt har politiet ikke yderligere kommentarer til sagen.

En 34-årig mand, der er sigtet for at have slået og sparket tre tilfældige personer i Aalborg mandag, varetægtsfængsles i fire uger.

Det har en dommer ved Retten i Aalborg afgjort ved et grundlovsforhør tirsdag. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen til Ritzau.

Manden er også sigtet for at have truet en person på livet.

Politiet fik mandag klokken 16.35 en anmeldelse om, at en 31-årig kvinde, der kom cyklende ad Bornholmsgade i Aalborg, var blevet sparket i maven af manden.

Efterfølgende løb han cirka 40 meter syd ad Bornholmsgade, hvor han tildelte en 21-årig mexicansk kvinde tre til fire knytnæveslag i ansigtet.

En 34-årig mand forsøgte at stoppe gerningsmanden, som herefter truede ham på livet.

Senere forsøgte han at overfalde en 38-årig mand i en bus, men det lykkedes ham at afværge og fastholde den 34-årige mand i noget tid. Da den 34-årige stak af ud af bussen, stod politiet klar til at anholde ham.

Ingen af de forurettede kom slemt til skade, oplyste politiet mandag. Men en af dem var på hospitalet for at få tilset sine skader.

Vagtchefen oplyser, at den sigtede var påvirket, da han udøvede volden.

Israel melder sig tirsdag ind i rækken af lande, der siger, at de er blevet inviteret til at deltage i USA’s præsident Donald Trumps fredsråd for Gaza.

Det oplyser den israelske udenrigsminister, Gideon Saar, ifølge Reuters.

Også Ukraine har modtaget en invitation, siger landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, samme dag.

Ifølge præsidenten er det dog svært at forestille sig, hvordan både Ukraine og Rusland – der også er blevet inviteret – kan være med i samme råd.

Rådets opgave er at føre tilsyn med den midlertidige styring af Gazastriben, som har været under en skrøbelig våbenhvile siden oktober.

Fredsrådet er en del af anden fase i fredsplanen for Gaza.

Flere ledere fra en række lande har allerede sagt, at de har modtaget en invitation om at deltage i rådet – det såkaldte “Gaza Board of Peace”.

Det gælder blandt andet Tyskland, Norge, Jordan, Tyrkiet, Canada, Argentina, Brasilien, Pakistan og Egypten.

Både Argentinas præsident, Javier Milei, og Canadas premierminister, Mark Carney, har ifølge Reuters accepteret invitationen.

Også Frankrig har modtaget en invitation, men ifølge en unavngiven kilde tæt på den franske præsident, Emmanuel Macron, planlægger præsidenten at afvise invitationen. Det skrev flere internationale medier herunder AFP tidligere tirsdag.

Adspurgt om Macrons formodede afslag truede Trump tirsdag morgen dansk tid med ekstra told for franskmændene.

– Sagde han det? Nå, ingen vil have ham, for han vil snart være ude af kontoret, sagde Trump ifølge Reuters og tilføjede:

– Jeg sætter en 200 procent told på hans vine og champagner, og han kommer til at deltage, men han behøver ikke deltage.

Efter planen er det Trump selv, som skal stå i spidsen for fredsrådet som formand.

USA’s præsident, Donald Trump, havde gerne drøftet Grønland med den danske regering på World Economic Forum, som i disse dage finder sted i Davos i Schweiz, men den danske regering deltager ikke.

Nu fortæller erhvervsminister Morten Bødskov (S), hvorfor han ikke er rejst til Davos.

– Turen er simpelthen blevet for dyr. Det er en central årsag, siger Bødskov.

En anden årsag til afbuddet er ifølge Bødskov, at han tirsdag eftermiddag skal mødes med erhvervsorganisationer og fagbevægelsen for at drøfte toldsituationen efter Trumps trusler mod Danmark og andre lande, som støtter Grønland.

– Så samlet set har vi vurderet, at mine kræfter er bedre brugt her end at holde møde med erhvervsfolk i Schweiz, siger Bødskov.

Det handler ikke om, at Bødskov ikke vil støde ind i Trump, som ønsker ejerskab af Grønland og siden årets begyndelse har presset mere og mere på for at få sin vilje.

– Nej, det er simpelthen, fordi turen er blevet for dyr, og fordi jeg har møder med dansk erhvervsliv i den situation, som vi er i nu, siger Bødskov.

Det er uvist, hvor meget turen til Davos ville have kostet.

– Det kan jeg ikke sige her. Det var i hvert fald blevet for dyrt, så det er baggrunden for det, siger Bødskov.

Trump udtalte tirsdag morgen dansk tid, at USA vil drøfte et køb af Grønland i Davos.

– Vi er nødt til at have det. De er nødt til at få det gjort. De kan ikke beskytte det, Danmark, de er vidunderlige mennesker, sagde Trump til journalister i Florida ifølge Reuters.

– Jeg kender lederne. De er meget gode mennesker, men de tager ikke engang derhen, tilføjede Trump med henvisning til den danske regering.

Trump gentog samtidig, at forsvarsalliancen Nato har advaret Danmark om en russisk trussel mod Grønland i 20 år, uden at Danmark har gjort noget ved truslen. Det skrev Trump også på sit sociale medie, Truth Social, for nylig.

Det årlige World Economic Forum afholdes fra den 19. til 23. januar. Trump skal onsdag holde tale ved World Economic Forum og deltager ved topmødet for første gang, siden han deltog under sin første præsidentperiode i 2020.

Lørdag lød det fra USA’s præsident, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.

Danmark og syv andre lande – Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland, Norge, Sverige og Finland – har udsendt en udtalelse, hvori de bakker op om Danmark og Grønlands suverænitet.

Også EU har meddelt, at det bakker op om Danmark og Grønland.

Alt det skal Bødskov altså vende med dansk erhvervsliv tirsdag eftermiddag i København – altså langt væk fra Davos.

Grønland er ifølge russerne ikke en “naturlig del af Danmark”.

Det understreger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, tirsdag ifølge Reuters.

Problemet med tidligere koloniale territorier er ved at blive mere akut, tilføjer han og påpeger samtidig, at Rusland ikke er interesseret i at blande sig i grønlandske anliggender.

– Vi har intet at gøre med de rygter om at overtage Grønland. Jeg er ikke i tvivl om, at Washington er fuldt bevidst om, at hverken Rusland eller Folkerepublikken Kina har sådanne planer. Det er ikke vores dagsorden, siger Lavrov ifølge det russiske statsejede nyhedsbureau Tass.

Rusland følger dog situationen nøje, lyder det fra ministeren.

Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, har tidligere sagt, at Rusland ser Grønland som et dansk territorium.

Meldingen fra den russiske udenrigsminister kommer på et tidspunkt, hvor USA’s præsident Donald Trumps ønske om at anskaffe Grønland har udmøntet sig i toldtrusler.

Lørdag lød det fra USA’s præsident, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.

Derudover siger den amerikanske præsident tirsdag, at USA vil drøfte et køb af Grønland på World Economic Forum, der i disse dage foregår i Davos i Schweiz.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi er nødt til at have det. De er nødt til at få det gjort. De kan ikke beskytte det, Danmark, de er vidunderlige mennesker, siger Trump til journalister i Florida ifølge Reuters.

– Jeg kender lederne. De er meget gode mennesker, men de tager ikke engang derhen, tilføjer han.

Trump gentager samtidig, at Nato har advaret Danmark om en russisk trussel mod Grønland i 20 år, uden at Danmark har gjort noget ved truslen. Det skrev han også på sit sociale medie, Truth Social, for nylig.

Det årlige World Economic Forum afholdes fra den 19. til 23. januar. Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, er til stede ved det økonomiske topmøde i Schweiz.

Trumps trusler om told på europæiske lande er en “fejl”, siger Ursula von der Leyen i en tale ved World Economic Forums møde i Davos.

Her varsler EU-Kommissionens formand samtidig øgede EU-investeringer i Arktis.

– Sikkerheden i Arktis kan kun opnås i fællesskab. Derfor er de foreslåede tillægstoldtariffer en fejl, især mellem langvarige allierede.

– EU og USA indgik en handelsaftale i juli sidste år. Og i politik som i erhvervslivet gælder det, at en aftale er en aftale. Og når venner giver hinanden hånden, må det betyde noget, siger von der Leyen.

Hun nævner ikke specifikt, hvilke modforanstaltninger EU vil tage, hvis Trump ikke skifter kurs.

EU-Kommissionens formand varsler dog, at USA vil kunne mærke det, hvis Trump indfører ekstra told på Danmark og andre europæiske lande i forsøget på at overtage Grønland.

– Vi betragter det amerikanske folk ikke kun som vores allierede, men også som vores venner. At kaste os ud i en farlig nedadgående spiral ville kun hjælpe de fjender, som vi begge er så fast besluttede på at holde ude af vores strategiske landskab.

– Vores reaktion vil derfor være urokkelig, samlet og proportional, siger von der Leyen i talen.

På bordet er en allerede forberedt europæisk modtold på amerikanske varer for 93 milliarder euro. Det svarer til omkring 690 milliarder kroner.

Samtidig kan EU vælge at tage det helt tunge skyts i brug. Det er det særlige antitvangsinstrument – også kaldet EU’s handelsbazooka. Den kan blandt andet bruges til at udelukke amerikanske virksomheder fra at levere til EU-markedet.

Mens truslerne om told og alliancebrud fyger frem og tilbage over Atlanten, har mødet i Davos i år – alt efter temperament – paradoksalt eller passende fået titlen “A Spirit of Dialogue”, som kan oversættes til “En ånd af dialog”.

Von der Leyen understreger dog i talen, at Europa er klar til samarbejde. Det skal blandt andet ske gennem øgede europæiske investeringer i Arktis.

Dermed lægger von der Leyen i talen op til at imødekomme Trumps krav om, at sikkerheden i og omkring Grønland skal øges.

– Når det gælder sikkerheden i Arktis, er Europa fuldt engageret. Og vi deler USA’s mål i denne henseende.

Hun peger på, at Finland eksempelvis sælger isbrydere til USA. Dermed står Europa ifølge von der Leyen allerede bag nogle af de kapaciteter, der skal bruges til at sikre Grønland.

Samtidig er EU og medlemslandene klar til at investere mere i Arktis.

– Vi vil være strategiske i vores tilgang til dette spørgsmål. Derfor arbejder vi på en pakke til støtte for sikkerheden i Arktis, siger von der Leyen.

Hun fastslår dog i talen, at det “første princip” for indsatsen vil være “fuld solidaritet med Grønland og Kongeriget Danmark”.

– Deres suverænitet og territoriale integritet er ikke til forhandling, siger von der Leyen.

Det er en blank afvisning af Trumps krav om at overtage Grønland fra Danmark. Et spørgsmål, som Trump selv forventer at skulle diskutere på et møde i Davos i denne uge.

For det andet arbejder EU-Kommissionen på en “massiv stigning” i de europæiske investeringer i Grønland.

– Vi vil arbejde tæt sammen med Grønland og Danmark for at se, hvordan vi yderligere kan støtte den lokale økonomi og infrastruktur.

– For det tredje vil vi samarbejde med USA og alle partnere om en bredere sikkerhed i Arktis, siger Ursula von der Leyen i talen.

Europa skal bygge en “ny form for uafhængighed” i lyset af de geopolitiske trusler.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin tale ved World Economic Forums møde i Davos i Schweiz.

– Geopolitiske omvæltninger kan – og skal – være en mulighed for Europa.

– Efter min mening er de gennemgribende forandringer, vi gennemgår i dag, en mulighed, ja, faktisk en nødvendighed, for at opbygge en ny form for europæisk uafhængighed, siger von der Leyen.

Hun fastslår i talen, at Europa skal styrke handelsaftaler med resten af verden, skaffe adgang til råmaterialer og styrke forsvar, lyder det.

Det første skridt blev taget med underskrivelsen af handelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande. Men meget mere er på vej på handelsområdet, siger von der Leyen.

– Vi vil ikke stoppe med Latinamerika. Sidste år indgik vi nye aftaler med Mexico, Indonesien og Schweiz. Vi arbejder på en ny frihandelsaftale med Australien.

– Vi gør også fremskridt med Filippinerne, Thailand, Malaysia, De Forenede Arabiske Emirater – og flere, siger von der Leyen.

Den største aftale vil von der Leyen arbejde på at få i hus efter besøget i Davos. Herefter rejser von der Leyen til Indien, hvor der i næste uge er topmøde mellem EU og Indien.

– Der er stadig arbejde foran os. Men vi står på tærsklen til en historisk handelsaftale. Nogle kalder den alle aftalers moder.

– En aftale, der vil skabe et marked på to milliarder mennesker, svarende til næsten en fjerdedel af det globale bnp. Den vil give Europa en first mover-fordel i en af verdens hurtigst voksende og mest dynamiske økonomier, siger von der Leyen.

To chauffører er blevet sigtet for narkokørsel i forbindelse med en målrettet kontrol af stilladsbiler – en type lastbil til at fragte materiel til stilladser – i København. Den ene er også sigtet for besiddelse af hash.

Begge chauffører har fået taget en blodprøve. Resultatet afgør sanktionen, oplyser politikommissær Michael Vibro Sander til Ritzau.

Kontrollen førte også til sigtelser mod to andre chauffører, som begge kørte på andres førerkort, hvilket er en overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid.

De to chauffører kan forvente en bødestraf hver.

Endelig har en chauffør fået en bøde på 3000 kroner for at køre med et overlæs på 1360 kilo. Det svarer til cirka 40 procent for meget.

Det er forbundet med stor risiko at transportere tunge metalelementer til stilladser, hvis reglerne ikke overholdes. Det kan få alvorlige konsekvenser for både chaufføren selv og for andre trafikanter, hvis noget går galt, understreger politiet.

Kontrollen blev gennemført af Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi i København fra klokken 04.00 tirsdag morgen og frem til formiddagen.

Politiet kontrollerede også bremser, lygter og øvrigt udstyr. På den baggrund blev et par af de kontrollerede stilladsbiler sendt til syn.

I alt blev 18 stilladsbiler standset og kontrolleret.

Politiet oplyser, at det planlægger at gennemføre yderligere kontroller af stilladsbiler i fremtiden.

– Der er udfordringer med nogle af dem. Det er derfor, vi har fokus på det, tilføjer Michael Vibro Sander til Ritzau.

Det humanitære arbejde må siges at have været karrierens ledetråd for Ole Bang, som kort før jul døde i en alder af 93 år.

Det oplyser hans ven og tidligere medarbejder Mads Bjerre på vegne af familien i et mindeord.

Af en offentlig dødsannonce fremgår det, at Ole Bang døde 23. december 2025 på Ingarö nær Stockholm.

Ole Bang var i sin lange karriere forbi Mellemfolkeligt Samvirke, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, hvor han blev generalsekretær som 27-årig, og Kræftens Bekæmpelse.

Især er hans navn forbundet med Kræftens Bekæmpelse, hvor han var direktør fra 1981 til 1994.

Her arbejdede han sammen med Mads Bjerre, der var ansat som økonomichef.

– I kraft af Oles store drive, inspirerende lederevner og klare visioner fik alle vi, der var med, muligheden for at skabe noget, der var tæt på en folkebevægelse, forankret i en tæt kontakt til befolkningen, skriver Mads Bjerre i sit mindeord.

En langvarig konflikt med kræftforskere kulminerede dog med Ole Bangs afskedigelse.

I 1996 opfordrede daværende miljø- og energiminister Svend Auken (S) Ole Bang til at blive bestyrelsesformand for Elsparefonden. En post, som han bestred indtil sin pensionering i 2003.

En 46-årig mand fra Ishøj blev mandag idømt et års betinget fængsel og en bøde på 550.000 kroner for grov, systematisk afgiftsunddragelse i forbindelse med at have importeret mere end 392.000 liter øl.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau tirsdag.

Manden importerede øllet over en periode på tre år og tre måneder fra slutningen af 2016 til begyndelsen af 2020. Ifølge manden var det til eget forbrug, men det var Retten i Glostrup uenig i.

Der var ikke tvivl om, at de mange liter øl overstiger, hvad der må betegnes som privatforbrug, lyder det fra senioranklager Liv Amnitsbøl i et skriftligt svar.

– Selv med en særdeles rummelig forståelse af privatforbrug er der tale om mængder, der overstiger selv den største ølentusiasts formåen.

– Retten var enig i, at sagen ikke handlede om tørst, men om grov, systematisk afgiftsunddragelse, siger Amnitsbøl.

Manden importerede øllene fra tyske grænsebutikker. Ud over perioden fra 2016 til 2020 er manden dømt for mindre importovertrædelser frem til 2022.

I alle tilfælde var der tale om dåseøl.

Ifølge anklageren kom Skat frem til, at manden skulle drikke 326 liter øl om dagen, hvis dåseøllene skulle være til privat forbrug.

Manden skal gennemføre 200 timers samfundstjeneste.

Han har endnu ikke besluttet, om han vil anke dommen.

En 25-årig mand blev anholdt mandag morgen – sigtet for forsøg på manddrab i en sag fra september sidste år.

Det oplyser Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Manden er sigtet for at have slået eller stukket to mænd på henholdsvis 19 og 22 år med kniv på Skyttens Vej i Holbæk 17. september.

Han fremstilles i et grundlovsforhør tirsdag klokken 09.30 ved Retten i Holbæk.

Her vil anklagemyndigheden begære om lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

De to mænd blev efter episoden behandlet på sygehuset, og de er begge uden for livsfare.

Efter hændelsen havde politiet en mistanke til en bestemt personkreds uden at uddybe nærmere.

Men politiet vil tirsdag ikke oplyse, om sagen kan være relateret til bandemiljøet, eller om de forurettede og den sigtede kender hinanden.

Hvis manden ikke kan fængsles for begrundet mistanke om forsøg på manddrab, vil anklagemyndigheden forsøge at få ham fængslet for bestemmelsen om legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter.

Politiet vil endnu ikke oplyse, hvordan man kom på sporet af manden – omkring fire måneder efter knivepisoden.

Alle instrumenter skal forblive på bordet over for USA efter Trumps trusler om at overtage Grønland.

Det siger økonomiminister Stephanie Lose (V) på vej ind til møde for EU-landenes økonomi- og finansministre tirsdag i Bruxelles.

– På nuværende tidspunkt skal vi ikke udelukke noget som helst.

– Vi ønsker ikke at eskalere, men vi skal holde alle instrumenter på bordet, siger Stephanie Lose.

Hun peger på, at EU allerede har klargjort modtold på amerikanske varer for 93 milliarder euro. Det svarer til omkring 690 milliarder danske kroner.

Den told er suspenderet efter handelsaftalen med USA i august og vil træde i kraft, hvis ikke der er et kvalificeret flertal imod.

Lose vil heller ikke afvise EU’s antitvangsinstrument – også kaldet EU’s handelsbazooka.

Det er det mest omfattende indgreb, som EU kan tage i brug for at ramme USA økonomisk.

Hun opfordrer dog til dialog med USA for at undgå en eskalerende toldkrig, der vil ramme begge sider af Atlanten negativt.

Ifølge Stephanie Lose er der nu en bred forståelse i EU for, at sagen om Grønland ikke kun drejer sig om Kongeriget Danmark, men om hele Europas forhold til USA.

Selv om EU-landene rykker sammen om Danmark og Grønland, ser Trump dog ikke ud til at deeskalere situationen.

Tværtimod siger han, at USA vil drøfte et køb af Grønland på World Economic Forum, der i disse dage foregår i Davos i Schweiz.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi er nødt til at have det. De er nødt til at få det gjort. De kan ikke beskytte det, Danmark, de er vidunderlige mennesker, siger Trump til journalister i Florida ifølge Reuters.

– Jeg kender lederne. De er meget gode mennesker, men de tager ikke engang derhen, tilføjer han.

Trump gentager samtidig, at Nato har advaret Danmark om en russisk trussel mod Grønland i 20 år, uden at Danmark har gjort noget ved truslen.

Trump fastslår samtidig på Truth Social, at han har aftalt et møde om Grønland i Davos.

– Jeg havde en meget god telefonsamtale med Mark Rutte, generalsekretæren for Nato, om Grønland.

– Jeg gik med til et møde mellem de forskellige parter i Davos, Schweiz. Som jeg meget klart gav udtryk for over for alle, er Grønland afgørende for den nationale og globale sikkerhed. Der kan ikke være nogen vej tilbage – det er alle enige om!, skriver Trump på Truth Social.

Det fremgår ikke, om statsminister Mette Frederiksen (S) og repræsentanter fra det grønlandske selvstyre vil deltage i mødet.

I Bruxelles får Danmark opbakning fra en lang række EU-lande.

Sveriges finansminister, Elisabeth Svantesson, fastslår på vej ind til mødet, at Europa nu skal stå sammen og flytte presset tilbage på USA efter Trumps trusler.

– Vi kommer aldrig til at give op. Dette er et nyt lavpunkt, siger Elisabeth Svantesson med henvisning til, at Trump truer med at pålægge navngivne europæiske lande told, hvis ikke han får Grønland.

Lørdag lød det fra USA’s præsident, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.

På den baggrund mener Elisabeth Svantesson, at man ikke skal udelukke at bruge EU’s antitvangsinstrument mod USA.

Ligesom Stephanie Lose understreger den svenske finansminister dog, at det bedste vil være helt at undgå mere told på varer.

– Men vi skal være klar til at slå tilbage, hvis det er det, der er brug for, siger Elisabeth Svantesson.

Der er for første gang herhjemme fundet tegn på, at heste har været smittet med virusset vestnilfeber.

Det oplyser adjunkt og dyrlæge Pia Ryt-Hansen, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet.

Blandt blodprøver fra 822 heste landet over er der i efteråret 2025 fundet antistoffer efter vestnilfeber hos fire heste i Sønderjylland og på Lolland-Falster.

– Det er første gang, at vi har fundet antistoffer mod vestnilfeber hos heste i Danmark, som ikke har været på forudgående rejse, siger Pia Ryt-Hansen.

Antistoffer er kroppens immunforsvar, der reagerer på et virus.

Så når der er fundet antistoffer, er det ifølge dyrlægen et tegn på, at hestene med al sandsynlighed har været smittet.

De fire heste har – så vidt vides – ikke været syge af virusset, som spredes af stikkende myg.

Vestnilvirus stammer fra Afrika, men har de senere år bredt sig til store dele af Europa.

Det skyldes et varmere klima, som giver myg en længere sæson at stikke i, ligesom virus generelt har bedre vilkår for at sprede sig, når det er varmt.

I 2024 blev virusset påvist hos to heste i Nordtyskland – tæt ved grænsen til Danmark.

I de fleste tilfælde slipper hestene uden eller med milde symptomer.

Men mellem 10 og 20 procent af de smittede risikerer at blive alvorligt syge.

– De udvikler en slags hjernebetændelse, som betyder, at de får muskelsitren og ikke kan kontrollere deres lemmer og begynder at slingre.

– De bliver nedstemte og svage, forklarer Pia Ryt-Hansen.

Der findes ifølge dyrlægen ingen behandling mod vestnilfeber hos heste.

– Så man kan kun prøve at afhjælpe hestens symptomer med for eksempel smertestillende midler, siger hun.

Der findes dog en vaccine mod vestnilfeber hos heste, og det er noget, som hesteejere i sydlige dele af landet ifølge dyrlægen bør overveje.

– Hvis man er hesteejer her, kunne man godt overveje at lade sine heste vaccinere, siger Pia Ryt-Hansen.

Også mennesker kan blive smittet med vestnilfeber. Modsat heste er der endnu ikke udviklet en vaccine til mennesker mod virusset.

Men risikoen for alvorlig sygdom er endnu mindre end hos heste. Mindre end én procent af de smittede bliver alvorligt syge og udvikler hjernebetændelse.

Sygdommen rammer hårdest hos ældre og immunsvækkede personer, forklarer overlæge Lasse Vestergaard fra Statens Serum Institut.

Men på nuværende tidspunkt er der ikke grund til bekymring, understreger han.

– Vestnilfeber er ikke nogen alvorlig sundhedstrussel, som man skal gå og bekymre sig om.

– Sandsynligheden for at blive stukket af en myg i Danmark, der bærer på vestnilfebervirus, er meget, meget lille på nuværende tidspunkt. Og sandsynligheden for at blive alvorligt syg er endnu mindre, siger han.

Men det er afgørende, at vi holder øje med, om virusset spreder sig, lyder det fra overlægen.

– Det er vigtigt, at vi overvåger forekomsten af vestnilfeber, for det kan på sigt være et virus, der kan vinde mere frem, også herhjemme.

– Derfor er det vigtigt, at vi sikrer et godt system til at overvåge virusset i Danmark hos for eksempel myg, heste og mennesker, siger Lasse Vestergaard.

Ledigheden har nærmest ikke været til at rokke ud af stedet de seneste par år, men nu er der tilsyneladende kommet en smule skred i tingene.

En opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der hører under Beskæftigelsesministeriet, viser, at der i december var 89.600 fuldtidsledige, når man korrigerer for sæson.

Det er 800 flere end i november, og dermed når antallet af ledige op på 3,0 procent efter at have ligget på 2,9 procent i 21 måneder i træk.

Men Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal, mener dog ikke, at der er grund til at være bekymret.

– Stigningen i arbejdsløsheden skyldes, at flere står klar til at tage et job. Det er positivt, og så længe beskæftigelsen vokser hurtigere end arbejdsløsheden, er der ikke grund til bekymring, siger han.

Beskæftigelsen er da også vokset med 65.000 personer de senere år, mens ledigheden i samme periode kun er vokset med 3000.

Der er samtidig sket det, at arbejdsstyrken er vokset en del som følge af, at mange udlændinge rejser hertil og får job, mens mange ældre vælger at udskyde pensionen og blive længere på arbejdsmarkedet.

Jesper Grunnet Linnet, der er arbejdsmarkedsøkonom hos 3F, peger også på, at mange fordrevne ukrainere har været her så længe, at de nu også regnes som en del af arbejdsstyrken.

Han er også fortrøstningsfuld, når det gælder den fremtidige udvikling på jobmarkedet herhjemme – også selv om Donald Trump igen rasler med toldsablen.

– Usikkerheden om toldsatserne er blusset op igen, men erfaringen viser, at arbejdsmarkedet kan stå imod, og vi forventer fortsat lav ledighed og stigende beskæftigelse – om end i et roligere tempo, lyder hans vurdering.

Det skal fremover ikke være muligt for unge under 16 år at bruge deres fredagsaftener i Tivoli i København uden en voksen.

Forlystelsesparken har nemlig indført et ledsagerkrav for børn og unge på fredage, hvor der afholdes koncerter.

Det skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at forlystelsesparken oplever, at “helt unge mennesker i stigende grad færdes ude på egen hånd” om aftenen på fredage.

Ved de tilfælde har Tivoli set eksempler på uhensigtsmæssig adfærd fra helt unge, som er uden en voksen.

Det oplyser Kasper Schumacher, der er direktør for have og drift i Tivoli, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Det ønsker vi i Tivoli ikke at bidrage til eller have som en del af Fredagsrock, så vi har vurderet, at et aldersbetinget ledsagerkrav vil være nyttigt, når fredag eftermiddag bliver til aften, og der er koncert i Tivoli, siger han.

Tivoli skriver ikke nærmere, hvad den uhensigtsmæssige adfærd omhandler.

De nye krav lyder, at efter klokken 17.30 på fredage, hvor der afholdes koncerter på plænen i Tivoli, skal unge under 16 år være i følgeskab med en voksen over 25 år.

En voksen kan højst ledsage fire personer under 16 år. Kravet træder i kraft fra april.

Tivoli afholder Fredagsrock hvert år fra det sene forår til det tidlige efterår, hvor der fredag efter fredag bliver afholdt koncerter på den store plæne i Tivoli.

Forlystelsesparken har tidligere haft oplevelser med unge, som ikke opførte sig hensigtsmæssigt, til Fredagsrock.

I 2022 blev en koncert med rapperen Icekiid afbrudt i adskillige minutter på grund af blandt andet slagsmål og masen foran scenen.

På den baggrund appellerede Tivolis pressechef, Torben Plank, dengang forældre og voksne omkring unge til at snakke med de unge om, hvordan man opfører sig til koncerter.

Ugen efter var der mødt mange flere unge frem, end der var billetter til, da popsangeren Andreas Odbjerg og rapperen Artigeardit gav koncert til Fredagsrock.

Tivoli lukkede portene, da de mente, at alle billetter var udsolgt. Men det blev ikke accepteret af alle uden for forlystelsesparken. Her forsøgte flere at forcere hegnet ind til Tivoli.

Det kommende ledsagerkrav, der træder i kraft fra april, er ifølge Tivoli i tråd med “udviklingen i forlystelses- og underholdningsbranchen i både Danmark og udlandet”.

– Tivoli forbeholder sig retten til at kontrollere alder ved indgangen og i haven, og Tivoli kan afvise eller bortvise gæster, der ikke lever op til ledsagerkravet, skriver Tivoli.

Tivoli har lukket i januar og februar og åbner igen portene til forlystelsesparken 27. marts.

24 borgere blev i sidste uge anholdt i en fogedaktion, fordi de skylder penge, men er udeblevet fra fogedretten.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Aktionen var rettet mod skyldnere i Haderslev og Vejen.

95 borgere blev kontaktet af politiet om, at de havde gæld og ikke havde kontaktet fogedretten.

Det fik 71 af skyldnerne til at kontakte fogedretten, mens de sidste 24 blev anholdt enten derhjemme eller på deres arbejdsplads og bragt til retten af en politipatrulje.

I Haderslev Kommune blev 16 borgere anholdt, mens det skete for 8 borgere i Vejen Kommune.

På grund af aktionen blev de 95 gældssager afsluttet.

– Vi har flere sager liggende og følger op på dem inden længe. Jeg vil derfor opfordre skyldnerne til at kontakte fogedretten, så de undgår at blive anholdt, siger politikommissær Jesper Lynge i en pressemeddelelse.

Fogedrettens mest almindelige sager handler om gæld.

Hvis man ikke møder op, afsiger fogedretten en kendelse om, at politiet skal finde og frihedsberøve den udeblevne, indtil det er muligt at fremstille vedkommende i fogedretten.

Kendelsen betyder, at man bliver efterlyst, så andre politikredse også er orienteret om, at man er udeblevet.