Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, afviser på ny at sige klart, hvor langt han er villig til at gå for at opnå kontrol med Grønland.

– Det vil I finde ud af, svarer han en journalist under et pressemøde i Det Hvide Hus.

Pressemødet bliver afholdt tirsdag, i anledning af at Trumps anden præsidentperiode har varet et år.

Onsdag ventes han at holde tale under et topmøde i World Economic Forum i Davos, hvor netop hans ønske om kontrol over Grønland har været et stort tema.

– Vi har mange møder planlagt om Grønland, og jeg tror, at det vil gå meget godt, siger Trump på pressemødet.

En journalist spørger, hvad han siger til, at mange grønlændere ikke ønsker at blive en del af USA.

– Når jeg har talt med dem (grønlænderne, red.), er jeg sikker på, at de kommer til at være meget begejstrede, lyder det fra præsidenten.

Den amerikanske præsident bliver også spurgt, om han er villig til at lade den vestlige militæralliance Nato gå i opbrud for at få kontrol over Grønland.

– Jeg tror, at vi finder ud af noget, hvor Nato kommer til at blive meget glad, og vi kommer til at blive meget glade, siger Trump og fremfører på ny, at USA “har brug for Grønland” på grund af sikkerhed.

I weekenden truede han Danmark og syv andre europæiske lande med toldforhøjelser 1. februar, hvis ikke USA og Danmark kan blive enige om en handel om Grønland.

Samtidig venter dog en dom fra USA’s Højesteret, som kan sætte en stopper for Trumps brug af en nødlov til toldforhøjelser.

Hvis højesteretsdommen skulle gå imod Trump, regner han med at kunne gennemføre sin toldpolitik på andre måder, siger han.

I weekendens toldudmelding langede han også ud efter vestlige lande, der havde sendt soldater til Grønland som led i en danskledet militærøvelse.

EU-landenes ledere mødes torsdag til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles. Her skal de diskutere mulige modsvar på Trumps trusler.

Forfatteren Caspar Eric får Weekendavisens Litteraturpris for digtsamlingen “Crip”.

Det skriver Weekendavisen i en pressemeddelelse.

Hvert år i december indstiller avisens anmeldere et antal skøn- og faglitterære titler. Prisen uddeles i januar til den, der har fået flest stemmer blandt Weekendavisens læsere.

“Crip” er udgivet af Gyldendal i 2025. Forlaget beskriver værket som Caspar Erics “måske vredeste digtsamling”.

Den handler om, hvad det vil sige at være handicappet i Danmark i dag.

Weekendavisen kalder bogen “fremragende skønlitteratur, som rent faktisk gør en forskel”.

Caspar Eric har selv cerebral parese, som er en fællesbetegnelse for motoriske funktionsforstyrrelser, der skyldes en skade i hjernen.

Han håber, at anerkendelsen af bogen vil få betydning for andre med handicap.

– Det gør en forskel, at både unge med handicap og deres forældre har et sted at spejle – eller at finde et sprog for – nogle af de erfaringer, som rigtig mange af os har lært at gemme væk, siger han i pressemeddelelsen.

Da Weekendavisens anmelder Lars Bukdahl anmeldte “Crip” i august 2025, kaldte han bogen både “cool” og “krigerisk”.

– Det er ikke lige meget, at Caspar Eric er lige så god til at være vred og solidarisk, som han er til at skrive poesi, og omvendt, og det ved han også udmærket selv, skrev Lars Bukdahl.

Ud over “Crip” havde Weekendavisens anmeldere indstillet seks andre bøger.

Blandt dem var Karoline Stjernfelts tegneserie “I morgen bliver bedre 3 – Lægen” og Sofie Lene Baks biografi om forfatter og nazist Olga Eggers, “Trods og tragedie”.

Weekendavisens Litteraturpris er blevet uddelt hvert år siden 1980.

Med prisen følger 100.000 kroner, som er doneret af Den Berlingske Fond.

Suzanne Brøgger var den første, der blev tildelt Weekendavisens Litteraturpris.

Siden har både Søren Ulrik Thomsen, Benny Andersen, Pia Tafdrup, Jørgen Leth og Naja Marie Aidt fået prisen.

2024-prisen til Michael Stoltze for “Danske dagsommerfugle – Naturens poesi på vinger”, som er en fagbog om de sommerfuglearter, der lever i Danmark.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, ved ikke, hvad USA’s Højesteret kommer til at beslutte om told.

Det siger han under et pressemøde, som markerer, at hans anden præsidentperiode har varet et år.

Højesteretten skal tage stilling til det juridiske grundlag for en stor del af USA’s forhøjede toldsatser mod en række lande.

– Vi har opkrævet milliarder af dollar, og hvis vi taber den sag, er det muligt, at vi må gøre det bedste, vi kan, for at betale det tilbage, siger Trump på pressemødet.

– Jeg ved ikke, hvordan det kan gøres på en let måde, uden at det kommer til at skade masser af mennesker, men vi venter nervøst på den sag, fortsætter præsidenten.

Flere amerikanske virksomheder og delstater har anlagt sag mod USA’s administration, fordi de mener, at præsident Donald Trump har overskredet sine beføjelser ved at indføre forhøjet told på varer fra udlandet.

Sagen vedrører loven International Emergency Economic Powers Act (IEEPA) fra 1977. Den giver USA’s præsident beføjelse til at regulere handelsområdet i forbindelse med en nødsituation.

Trump har blandt andet kaldt USA’s handelsunderskud en nødsituation og brugt det som begrundelse, da han forhøjede tolden på varer fra en lang række lande i april sidste år.

Men da højesteretten, som har et konservativt flertal på 6-3, i november havde Trumps brug af IEEPA på dagsordenen, signalerede flere af dommerne skepsis over for Det Hvide Hus’ argumenter for anvendelsen af loven.

USA’s Højesteret ventes at afgøre sagen inden for de næste uger. Men den meddeler ikke på forhånd, hvilke afgørelser den kommer med på specifikke dage.

– Jeg ved ikke, hvad højesteretten kommer til at gøre, siger Trump på pressemødet.

Undervejs i pressemødet kritiserer Trump også udlændinge, som begår kriminalitet i USA, og fremhæver, hvad regeringen har opnået.

Han nævner i en bisætning også den venezuelanske nobelprismodtager og oppositionspolitiker Maria Machado, som gav sin medalje til Trump sidste uge.

– Måske kan vi få hende involveret på en eller anden måde, siger Trump om Venezuela, hvor USA for få uger siden tog den nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, til fange.

En 21-årig mand er afgået ved døden efter en soloulykke på Esbjergmotorvejen.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Rikke Rosenborg til Avisen Danmark.

Ulykken er sket ved begyndelsen af afkørsel 66 ved Lunderskov, der ligger mellem Vejen og Kolding i det sydlige Jylland.

Politiet fik anmeldelsen klokken 15.24 og i omkring tre timer var der afspærret omkring ulykkesstedet.

De pårørende er underrettet, lyder det fra vagtchefen til mediet.

Norge kommer ikke til at slutte sig til USA’s præsident Donald Trumps såkaldte fredsråd, som rådet ser ud lige nu.

Det bekræfter det norske statsministerkontor tirsdag ifølge nyhedsbureauet NTB.

Fredsrådet – det såkaldte “Board of Peace” – var oprindelig en del af en fredsplan på 20 punkter, som Trumps regering forsøger at få gennemført for at løse konflikten mellem Israel og Hamas.

Men kritikere mener, at det er et forsøg på at skabe en rival til FN.

– Det amerikanske forslag rejser en række spørgsmål, som kræver videre dialog med USA, siger Kristoffer Thoner, som er statssekretær i statsministerkontoret, i en e-mail.

– Norge vil derfor ikke slutte sig til modellen for Board of Peace og vil derfor heller ikke deltage i en underskriftceremoni i Davos, fortsætter han med henvisning til et igangværende topmøde i World Economic Forum.

– For Norge er det afgørende, hvordan forslaget hænger sammen med etablerede strukturer som FN og vores forpligtelser der, hedder det videre.

Diplomater, som har set et charter for rådet, kalder det over for dpa en slet skjult udfordring af FN, som Trump mange gange har kritiseret.

I et charter set af dpa, som er blevet sendt til stats- og regeringsledere rundt omkring i verden, fremgår ordet Gaza slet ikke i dokumentets 13 kapitler.

Mens Norge melder fra, bliver fredsrådet tilsyneladende med deltagelse fra Belarus.

Den belarusiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, har nemlig underskrevet en aftale om at slutte sig til rådet.

Det fremgår af en officiel kanal på det sociale medie Telegram for den belarusiske præsident.

Trump har forklaret, at han selv skal lede rådet. Han har sendt omkring 60 invitationer ud til ledere rundt om i verden.

Omkring 600.000 mennesker er flygtet ud af Ukraines hovedstad, Kyiv, i løbet af januar.

Det siger Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, i et interview tirsdag med nyhedsbureauet AFP.

Der vurderes at bo over tre millioner mennesker i Kyiv.

– Ikke alle har mulighed for at forlade byen, men lige nu er befolkningen mindsket, siger borgmesteren.

– Temperaturen er næsten minus 20, og Putin bruger det til at nedbryde modstandskraften, drive folk ud i depression og skabe spændinger i samfundet, fortsætter Klitsjko.

Tidligere på måneden opfordrede han borgere i Kyiv – med mulighed for at finde andre varmekilder – til at søge ud af byen midlertidigt på grund af russiske angreb på ukrainske energianlæg.

Opfordringen kom 9. januar, hvor en sværm af missiler og droner havde forårsaget omfattende varme- og elafbrydelser.

Imens var temperaturen langt under frysepunktet.

Flere tusinde boligblokke var uden varme.

Også tirsdag er der omfattende afbrydelser i hovedstaden, og det ukrainske parlament er ifølge formanden, Ruslan Stefantjuk, uden varme, vand og el.

Lange strømafbrydelser er blevet ganske hyppige, siden Rusland begyndte systematisk at ramme ukrainske energianlæg i 2022.

Men nogle borgere siger, at de blot har strøm mellem en og to timer om dagen nu – hvis de overhovedet har det.

Journalister fra AFP har set lukkede butikker og restauranter på grund af afbrydelser. De har også set slukkede trafiklys og gadebelysning om natten.

– Prøv at forestille dig ikke at have el og vand i dit hjem, siger Klitsjko.

– Man kan ikke tage bad. Dine radiatorer er kolde. Situationen er meget kritisk, fortsætter han.

– Vi kæmper for at overleve og at give de basale tjenester tilbage til folk – varme, vand, el.

Klitsjko, der er tidligere bokser med VM-titler i flere forbund, har været kritiseret af præsidentadministrationen for byens reaktion på angrebene.

Han forklarer, at den rigtige løsning på problemet ville være at opbygge et nyt energisystem. Men det er ikke muligt midt i en krig, og imens gør de lave temperaturer reparationsarbejdet svært.

AFP

Et flertal i EU-Parlamentet er enigt om at udsætte godkendelsen af den handelsaftale, som EU og USA indgik i 2025.

Det siger Iratxe Garcia Perez, som er formand for den socialdemokratiske S&D-gruppe, ifølge det franske medie Le Monde.

Hun siger ifølge mediet, at der er en “flertalsaftale” blandt de politiske grupper om at “fryse” handelsaftalen, som skal godkendes i EU-Parlamentet.

Den største gruppe i parlamentet, Det Europæiske Folkeparti (EPP), bekræfter ifølge Le Monde, at drøftelserne om aftalen er frosset.

EU’s handelsaftale med USA blev indgået i sommeren 2025, men den mangler fortsat EU-Parlamentets godkendelse.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var det planen, at EU-Parlamentet i de “kommende uger” skulle stemme om at fjerne told på amerikanske varer som en del af aftalen.

Formændene for flere af de store politiske grupper i EU-Parlamentet har tidligere givet udtryk for, at de ikke mener, at handelsaftalen bør blive godkendt efter Trumps nye toldtrusler.

Eksempelvis skrev Manfred Weber, som er formand for EPP lørdag på X, at selv om gruppen er fortaler for handelsaftalen, kan den set i lyset af Trumps trusler i forhold til Grønland ikke godkende aftalen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, fremsatte fredag trusler om told rettet mod Danmark og syv andre europæiske lande, hvis ikke der bliver lavet en aftale, hvor USA får Grønland.

Trump har sagt, at han vil lægge en told på ti procent på landene fra 1. februar.

Tolden vil stige til 25 procent 1. juni, hvis der endnu ikke er indgået en aftale, lød det fra præsidenten.

EU-landenes ledere mødes torsdag til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles. Her skal de diskutere mulige modsvar på Trumps trusler.

EU og USA blev i sommeren 2025 enige om en aftale, som betød, at de fleste varer fra EU ville blive pålagt en told på 15 procent i USA. Omvendt ville amerikanske varer ikke blive pålagt told i EU.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har tirsdag kaldt Trumps toldtrusler for en “fejl”. Det skete i en tale ved World Economic Forums møde i Davos, hvor Trump kommer onsdag.

– EU og USA indgik en handelsaftale i juli sidste år. Og i politik som i erhvervslivet gælder det, at en aftale er en aftale. Og når venner giver hinanden hånden, må det betyde noget, sagde von der Leyen.

Hun sagde videre, at EU’s reaktion på amerikansk told vil være “urokkelig, samlet og proportional”.

Der vil ikke blive rejst tiltale for chikane mod de to mænd, der var involveret i en konfrontation mod Aarhus’ borgmester, Anders Winnerskjold (S), i november.

Det skriver borgmesteren selv i et opslag på Facebook, ligesom at Østjyllands Politi bekræfter det til Aarhus Stiftstidende, og oplyser, at sigtelserne for chikane er frafaldet.

– Ud fra de samlede omstændigheder i sagen er det blevet juridisk vurderet, at det ved en domstol ikke ville kunne bevises, at de sigtede i sagen har gjort sig skyldige i chikane, skriver politiet til mediet.

Sagen omhandler en episode 13. november, hvor Winnerskjold var til stede ved Bilka-varehuset i Tilst i forbindelse med et valgarrangement op mod kommunalvalget.

Ifølge Aarhus Kommune måtte borgmesteren blive afhentet af Østjyllands Politi ved varehuset, fordi der havde været en “konfrontation med to mænd, der ville debattere Israel-Palæstina” med borgmesteren.

Politiet fik i sagen anmeldelse om, at to mænd på stedet havde udvist truende og aggressiv adfærd over for borgmesteren, som efter en kortere dialog med de to mænd forsøgte at bevæge sig væk, mens mændene angiveligt fulgte efter ham.

De to mænd blev efterfølgende sigtet for chikane. Det er netop de sigtelser, der er frafaldet.

Aarhus-borgmesteren tager anklagemyndighedens beslutning om at droppe sagen “til efterretning”, men det efterlader refleksioner hos ham, skriver han i sit opslag.

– Vi politikere skal kunne tåle mere end de fleste i den offentlige debat. Ikke mindst når vi selv inviterer til dialog. Men det rejser også nogle spørgsmål, skriver han.

Han mener, det er svært at acceptere, at man med uhensigtsmæssig adfærd kan lukke et valgbesøg ned og være med til at begrænse hans dialog med andre borgere.

– Derfor mener jeg, at denne afgørelse rejser et principielt problem. Et problem, jeg vil tage videre til Kommunernes Landsforening, som bør rejse sagen overfor folketing og relevante ministre, skriver han.

Politiet skriver i sit svar til Aarhus Stiftstidende, at anklagemyndigheden har “stor forståelse for”, at episoden kan have været insisterende og ubehagelig.

Det ændrer dog ikke på, at den samlede juridiske vurdering er, at der ikke er et “juridisk grundlag for at føre en straffesag ved domstolene”.

Der er jubel og grønlandske flag, da minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt tirsdag lander i lufthavnen i Nuuk, Grønland.

Hun bliver budt velkommen hjem, hvortil hun holdt en tale, vifter med en stor fane, hilser på folk og holder sit barnebarn, som hun kort danser med på armen.

– Af hele mit hjerte vil jeg sige tak, det giver os så meget styrke, siger hun til pressen om det store fremmøde.

Hun har haft nogle lange uger, hvor hun blandt andet har været til møde i USA med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Her blev de med udenrigsminister Marco Rubio og vicepræsident J.D. Vance enige om en arbejdsgruppe, men siden har USA truet Danmark og en række lande med straftold.

Vivian Motzfeldt sætter selv ord på den situation, som mange grønlændere oplever som absurd og derfor er mødt op i lufthavnen for at vise.

– Det betyder alt, vi har en verdenssituation, som kræver, at vi alle støtter hinanden, så det giver mig rigtig meget styrke, siger hun.

Mandag var hun i Bruxelles for at mødes med Natos generalsekretær, Mark Rutte, sammen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Danmark og Grønland ønsker en egentlig Nato-mission i Grønland, hvor en række Nato-allierede har udstationeret soldater for at støtte Danmark og Grønland.

Soldaterne lander løbende og fylder mere og mere i dagsbilledet i byen, hvor de dog holder sig til at træne udenfor centrum for ikke vække unødig opsigt.

Foruden soldaterne fylder de danske og internationale medier i bybilledet, og man mærker en mæthed hos visse grønlændere, som ikke engang kan handle uden at blive bedt om at forholde sig til situationen.

Cecilie Vahl er i dag pensionist og forfatter og er født og opvokset i Qassiarsuk.

Hun er i lufthavnen med flag for at byde Vivian Motzfeldt hjem efter nogle uger på den internationale scene. Hun fortæller om en hverdag, hvor USA’s trusler fylder alt.

– Man føler sig utryg, det gør jeg engang imellem. Om aftenen når jeg går i seng, begynder jeg at spekulere på, hvad der kan ske. Min mand er handicappet, og vi er ældre mennesker, så man spekulerer på, hvad der skal ske med sådan nogle som os, siger hun.

– Det holder mig vågen. Men så må jeg lukke tankerne og tænke på noget positivt. Vi har oldebørn, og vi har mange dejlige minder med dem, så det tænker jeg på, så går nervøsiteten over.

Nordsjællands Politi efterforsker en sag, hvor der er blevet delt nøgenbilleder af elever fra Øregård Gymnasium i Hellerup på en anonym Instagram-profil.

Det skriver B.T.

Ifølge avisen er der også blevet skrevet grove skældsord som “luder” og lavet krænkende opslag på profilen, ligesom at der skal have været afstemninger om, hvilke af gymnasiets piger der var mest sexede.

Nordsjællands Politi bekræfter over for B.T., at det har modtaget flere anmeldelser.

– Det er en sag, vi efterforsker, og vi kommer også til at tage en dialog med Øregård Gymnasium, oplyser politiet til avisen.

Profilen var aktiv hele weekenden og blev først lukket ned mandag morgen, skriver B.T.

Mandag var der ifølge avisen krisemøde på Øregård Gymnasium med deltagelse af politiet, hvor eleverne blev orienteret om sagen.

Her blev eleverne opfordret til at stoppe med at følge profilen og til at slette screenshots og andet indhold, de måtte have gemt.

Skolens rektor, Pia Nyring, siger til mediet, at sagen bliver taget meget alvorligt. Hun oplyser, at skolen vil tilbyde al den hjælp, eleverne måtte have brug for.

Skolen har på nuværende tidspunkt ingen konkrete spor at gå videre med. Umiddelbart ser det ud til, at de VPN-adresser, der er knyttet til den anonyme Instagram-profil, ikke kan forbindes til Øregård Gymnasium.

En VPN-forbindelse kan skabe en krypteret tunnel, så ens IP-adresse, der kan identificere ens computer, mobil og tablet, kan holdes skjult.

Det er ulovligt at dele seksuelle og krænkende billeder eller videoer af andre uden deres samtykke.

Det kan straffes med bøde eller fængsel indtil to år – hvis krænkelsen er begået mod et barn under 15 år, er fængselsstraffen op til fire år.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil have et robust europæisk svar, hvis USA indleder toldkrig med Europa.

Det siger hun til pressen tirsdag eftermiddag.

En toldkrig mellem USA og Europa er langt fra de danske, europæiske og vestlige interesser, påpeger statsministeren først.

– Jeg håber, vi undgår det her træk fra USA, siger hun.

Europa og Danmark kan dog ikke se passivt til, hvis den amerikanske præsidents trusler om øgede toldsatser på danske og europæiske varer bliver til virkelighed.

– Men det er klart, at hvis USA pålægger told ind i Europa, må Europa selvfølgelig svare på det her – robust. Det er ikke en situation, vi ønsker eller selv har bragt os i, men selvfølgelig skal vi kunne svare, siger Mette Frederiksen.

Lørdag aften dansk tid meddelte præsident Trump på sit sociale medie, Truth Social, at han vil pålægge Danmark og lande, der støtter indsatsen i Grønland, en ekstra told på 10 procent fra 1. februar.

Det skete som reaktion på, at soldater fra flere Nato-lande blev sendt på militærøvelse i Grønland.

En bevægelse, Donald Trump betragter som en global sikkerhedsrisiko.

Statsminister Mette Frederiksen understreger, at militærøvelsen og en mere permanent tilstedeværelse i Grønland ikke er et anti-amerikansk tiltag.

Det drejer sig i stedet om at sikre den sikkerhed i Arktis, som både Danmark og USA ifølge hende er interesseret i.

Derfor er handelskrigen et ydermere ukonstruktivt skridt, siger hun.

– Jeg tænker først og fremmest, at det er en utrolig dårlig ide med en handelskrig mellem Europa og USA, siger hun.

Samtidig understreger hun, at det vil skabe splittelse i en tid, hvor der i stedet burde være vestlig samling over for en aggressiv russisk fjende.

– Det er det i særdeleshed i den verden, vi befinder os i nu, hvor vi har meget tydelige fjender.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har tirsdag kaldt Trumps toldtrusler for en “fejl”. Det skete i en tale ved World Economic Forums møde i Davos, hvor Trump kommer onsdag.

– EU og USA indgik en handelsaftale i juli sidste år. Og i politik som i erhvervslivet gælder det, at en aftale er en aftale. Og når venner giver hinanden hånden, må det betyde noget, sagde von der Leyen.

Hun sagde videre, at EU’s reaktion på amerikansk told vil være “urokkelig, samlet og proportional”.

En verbal politisk infight mellem folketingsmedlemmerne Nick Zimmermann (DF) og Frederik Vad (S) i Folketingssalen kan ende med at blive et punkt på dagsordenen i Folketingets Præsidium.

Det oplyser Folketingets Administration tirsdag.

– Præsidiet drøfter regelmæssigt mødeledelsen i salen. Administrationen forventer, at debatten mellem Frederik Vad og Nick Zimmermann vil blive drøftet på et førstkommende præsidiemøde, oplyser Folketingets Administration i et skriftligt svar til Ritzau.

Torsdag i sidste uge var tildeling af førtidspension til debat i Folketingssalen, hvor antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, var en del af debatten.

Det førte til et personopgør mellem Nick Zimmermann og Frederik Vad, hvor gensidige beskyldninger føg gennem luften.

Forinden havde beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) fra talerstolen udtrykt sin irritation over Nick Zimmermanns debatform.

– Det er mærkeligt, at hr. Zimmermann fortæller ting, som simpelthen ikke er rigtigt, på talerstolen. Han opdigter tal for, hvor mange der kommer til landet.

– Han opdigter tal for, hvad Socialdemokratiet har vedtaget, og hvad Socialdemokratiet ikke har vedtaget, sagde ministeren.

Nick Zimmermann afviste anklagerne, hvilket fik Frederik Vad til at skærpe tonen.

Han var træt af at høre på kritik “fra en ordfører der vel har levet af politik, siden han var i starten af 20’erne, og nu sidder og har dobbeltmandater, altså både trækker penge i Randers Byråd og Folketinget, sagde Frederik Vad, der er to dage yngre end 31-årige Nick Zimmermann.

Det fik Nick Zimmermann til at fortælle om sin tid som lagerarbejder og med at køre gaffeltruck. Samtidig afviste han at sidde på et dobbeltmandat, eftersom han siden juni 2023 har haft orlov fra byrådet i Randers.

Herefter skruede Nick Zimmermann konfliktniveauet op.

– Vi har jo at gøre med, at ordføreren aldrig har haft et rigtigt job. Ordføreren har jo også en fordækt historie i DSU med at hjælpe med at dække over noget sexisme, sagde Nick Zimmermann og fortsatte lidt efter:

– Jeg har tidligere skrevet på sociale medier, at hr. Frederik Vad nok er et af de mest moralsk fallerede mennesker, jeg nogensinde har mødt i min tid i politik. Men i dag vil jeg bekræfte den udtalelse.

Nick Zimmermann sluttede sin salve af med at sige om Frederik Vad, at “ordføreren er jo netop så fordækt og så løgnagtig en politiker, som der overhovedet findes”.

Ifølge Altinget forlod en skoleklasse fra Nakskov, der var på besøg i Folketinget, Folketingssalen, under DF-politikerens kritik af Frederik Vad.

Fra Folketingets formandsstol rejste Bjarne Laustsen (S) sig herefter:

– Jeg minder om, at vi kan gå hårdt til hinanden, det accepterer formanden, men det må foregå på en ordentlig måde, sagde han og gav herefter ordet til partifællen Frederik Vad.

Han kvitterede for påmindelsen på følgende måde:

– Ordføreren, hr. Nick Zimmermann, er ikke i stand til at åbne munden, uden at sige noget usandt. Jeg synes virkelig, det er rystende.

Frederik Vad antydede dernæst, at han var kommet med beskyldningerne mod Nick Zimmermann for at vise DF’eren, hvad der sker, når man bliver udsat for usandheder.

– Og det har ramt noget hos ordføreren. For der bliver skruet 10-15-20 procent op for fornærmelserne på talerstolen, sagde Frederik Vad.

Flere ordførere fra andre partier tog afstand fra debatformen.

– Jeg er dybt rystet over denne afslutning på debatten. Jeg synes, at Dansk Folkeparti og hr. Nick Zimmermann her i denne debat nærmest er ved at kaste vores demokrati i det her fædreland fuldstændig over bord, sagde De Radikales Samira Nawa.

Politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddique har tirsdag politianmeldt Københavns Kommune på grund af “mistanke om et ulovligt læk af fortrolige oplysninger” i Siddiques sag om bopælsregistrering.

Ritzau har set politianmeldelsen, der er sendt af Siddiques advokat, Erbil Kaya, til Københavns Politi. Ekstra Bladet har også omtalt politianmeldelsen.

Ifølge politianmeldelsen har en journalist været i besiddelse af “interne og ikke-offentlige oplysninger om en foreløbig afgørelse” fra december i boligsagen.

Derfor er der “begrundet mistanke” om, at der er sket et læk, lyder det i anmeldelsen.

– Det er tydeligvis en journalist, som har fået dybt fortrolig information, der kun kan være kommet fra en lille kreds i Københavns Kommune. Det vil vi selvfølgelig have politiet til at undersøge, hvor er kommet fra, siger Erbil Kaya til Ekstra Bladet.

Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune oplyser til Ekstra Bladet, at kommunen ikke har nogen kommentarer “for nuværende”.

Boligsagen drejer sig om, hvorvidt politiker Sikandar Siddique reelt bor i København eller i Herlev.

Det er afgørende, da han stillede op til kommunalvalget i november i Københavns Kommune og blev valgt ind.

Et sæde i hovedstadens borgerrepræsentation kræver dog, at man reelt bor i kommunen.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var “korrekt bopælsregistreret”.

Det vil Københavns Kommune dog også selv undersøge, og kommunen har foreløbigt varslet, at den agter at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i København.

Sagen er dog fortsat ved at blive vurderet, da Siddique 16. januar indsendte yderligere dokumentation til kommunen.

Siddiques lejr forsøger også at inddrage Ankestyrelsen i sagen. Styrelsen er fortsat ved at vurdere, om der kan være anledning til at rejse en tilsynssag.

Det er ikke kun europæerne, der har det anstrengt med Donald Trumps nye trusler om at indføre told på varer fra de lande, der ikke gør, som han siger.

Også investorerne reagerer nu på Trumps udmelding fra i lørdags om at lægge ti procent told på import fra Danmark og syv andre europæiske, hvis ikke USA får Grønland.

Det amerikanske aktiemarked var lukket mandag, da det var helligdag i USA. Derfor er det først i dag, at man har kunnet aflæse investorernes dom over Trump.

Og den er i udgangspunktet ikke positiv. De amerikanske aktier falder, ligesom dollaren også er faldet, mens statsrenterne er steget.

Ved markedets åbning ligger det brede S&P 500-indeks til et fald på 1,3 procent, mens det techtunge Nasdaq-indeks falder 1,6 procent.

Det er et udtryk for, at nogle investorer sælger ud af deres amerikanske investeringer af frygt for, at truslerne bliver omsat til handling, vurderer Tine Choi Danielsen, der er chefstrateg i PFA Pension.

– Der skete noget tilsvarende, da toldkrigen blev sparket i gang i april sidste år.

– Dengang røg de amerikanske aktier godt nok meget længere ned, og der er vi trods alt stadig i småtingsafdelingen denne gang.

– Mange venter nok på, hvad Europas modsvar bliver. Derfor vil udviklingen i de kommende dage vise, om konflikten eskalerer, eller om det går den anden vej, siger hun.

Tine Choi tror, at investorernes reaktion potentielt kan betyde, at toldtruslen forbliver en trussel.

– Vi ved, at Trump har det med at trække i land igen, hvis markederne reagerer negativt. Han holder øje med renterne, med valutakurserne og med aktiekurserne.

– Det var det, der disciplinerede amerikanerne sidste gang, og man kan sagtens se noget lignende udspille sig denne gang, hvis udviklingen fortsætter, vurderer hun.

Hos PFA har man tidligere solgt sin beholdning af amerikanske statsobligationer fra, men indtil videre har de seneste meldingerne fra Trump ikke ført til yderligere frasalg af amerikanske aktiver.

– Vi synes, at usikkerheden er alt for stor lige nu til at handle på det, vi ved for nuværende. Og de toldsatser, som indtil videre er meldt ud, sender i hvert fald ikke Europa i recession.

– Men vi følger situationen meget nøje, og jeg vil ikke udelukke, at vi kan ændre vores tilgang, hvis vi vurderer, at det vil være til gavn for vores kunders pensionsopsparing.

– I første omgang skal vi se, hvad EU gør, og så tager vi bestik af situationen, når vi ved mere, siger hun.

En chauffør er i Københavns byret tirsdag eftermiddag blevet frifundet for vanvidskørsel i en partybus i København i august 2025.

Det oplyser anklager Lisbeth Hønborg til Ritzau.

Hvis der er tale om fareforvoldelse i forbindelse med en trafikforseelse, kaldes det også vanvidskørsel.

Ifølge tiltalen kørte chaufføren en strækning på cirka 800 meter i det indre København, mens en kvindelig passager flere gange stod på en radiator i bussen med overkroppen ud af et åbentstående rudeparti og fægtede med armene og dansede.

Det fremkaldte ifølge anklagemyndigheden “nærliggende fare for hendes liv eller førlighed”.

Lisbeth Hønborg fortæller, at dommeren i sin afgørelse havde vurderet chaufførens mulighed for at orientere sig om, hvad der skete inde i bussen.

– Vi skal have læst dommens præmisser, og så tager vi stilling til, om vi vil anke, siger anklageren.

Med frifindelsen for vanvidskørsel er der ikke grundlag for konfiskering af partybussen.

Chaufføren har fået en bødestraf på 3000 kroner for at have ændret på partybussens analoge takograf.

En analog takograf registrerer mekanisk oplysninger om køretøjets og førerens aktiviteter, herunder køretider.

Hovedstadens Beredskab er til stede ved en shawarmabar på Holsbjergvej i Albertslund, hvor der tirsdag opstod en voldsom brand.

Det oplyser Martin Kjærsgaard, der er vagtchef ved Hovedstadens Beredskab.

Branden er under kontrol.

– Da vi ankom, var den kraftigt overtændt, siger vagtchefen.

Hovedstadens Beredskab modtog anmeldelsen om branden klokken 14.16 af en forbipasserende, der havde set branden.

Martin Kjærsgaard har ikke oplysninger om, at der skulle være nogen tilskadekomne. Han ved heller ikke, hvordan branden er opstået.

Ifølge vagtchefen er shawarmabaren totalskadet.

I en fælles udtalelse afviser lokale myndigheder i Nigeria meldinger om en massekidnapning af kristne søndag.

Det skriver det britiske medie BBC.

Mandag oplyste kirkeledere til flere medier, herunder nyhedsbureauet AFP og The New York Times, at to kirker i delstaten Kaduna var blevet stormet dagen forinden, og at over 160 kristne var blevet bortført.

Ifølge Reuters havde politiet i staten ligeledes oplyst, at bevæbnede mænd havde angrebet kirkerne, men at politiet stadig var i gang med at bekræfte, hvor mange folk, der var blevet kidnappet.

Alhaji Muhammad Rabiu, der er politikommissær i delstaten Kaduna, hvor episoden skulle have fundet sted, beskriver dog oplysningerne som “rene løgne, der bliver spredt af konfliktentreprenører, der ønsker at skabe kaos”.

Det er imidlertid ikke usædvanligt, at lokale og politi har modstridende beretninger om angreb på landsbyer i Nigeria, skriver nyhedsbureauet AP, der har interviewet lokale, som bekræfter bortførelsen.

– Jeg er en af de personer, der flygtede fra banditterne, siger Ishaku Dan’azumi til AP.

Han er leder af landsbyen Kurmin Wali, hvor de formodede bortførelser fandt sted.

– Vi så det hele ske, og enhver, der siger, at det ikke skete, lyver, siger han.

Nigeria er med sine omkring 200 millioner indbyggere Afrikas folkerigeste land.

Den nordlige del af landet er overvejende muslimsk, mens den sydlige del af landet er overvejende kristent.

I november blev 300 skolebørn bortført fra en katolsk kostskole i delstaten Niger. Nogle uger senere blev de løsladt igen ad flere omgange.

Der har været en række af den form for massebortførelser i det nordvestlige Nigeria. De udføres typisk af bevæbnede bander, som opererer fra skovområder og angriber landsbyer, skoler og kirker.

USA gennemførte i løbet af julen flere luftangreb i Nigeria mod militante islamister. USA’s præsident, Donald Trump, har truet med igen at angribe, hvis der sker drab på kristne i Nigeria.

Den nigerianske regering har sagt, at angreb rammer alle befolkningsgrupper.

Borgmester i Esbjerg Jesper Frost Rasmussen (V) har tirsdag meldt afbud til energikonferencen CeraWeek i Texas til marts.

Det siger han til JydskeVestkysten.

Han skulle have deltaget, fordi Esbjerg er med i sammenslutningen af verdens energibyer, og han selv er formand.

Men den amerikanske præsident Donald Trumps ageren over for Danmark og Grønland får ham til at melde afbud.

Jesper Frost Rasmussen har længe vidst, at han formentlig skulle til CeraWeek i marts. Men de seneste uger har han afventet situationen.

– Vi var ved at være der, hvor vi skulle bestille flybilletter. I sidste uge afventede vi Lars Løkkes møde i Det Hvide Hus, og efter det var jeg egentlig fortrøstningsfuld.

– Men efter weekenden og her efterfølgende har jeg måttet trække en streg i sandet, siger han.

Lørdag lød det fra Donald Trump, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Præsidenten vil have Grønland på amerikanske hænder, selv om både Danmark og Grønland gentagne gange har understreget, at øen ikke er til salg.

– Jeg havde fået en formel speaker-invitation i sidste uge, og jeg vidste, den ville komme, men den har jeg så svaret på i dag. Jeg har også sendt et brev til verdens energibyer-samarbejdet. Når de har en præsident, der truer, kan jeg ikke se mig selv i spejlet, siger borgmesteren.

Han håber, at tingene “normaliserer” sig, så han kan deltage i 2027.

CeraWeek er en af verdens største energikonferencer med omkring 10.000 deltagere. Sidste år var Jesper Frost Rasmussen afsted med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Der er ikke noget, der tyder på, at USA vil anvende militær magt til at overtage Grønland.

Men Grønland skal stadig være forberedt på det scenarie.

– Det er ikke sandsynligt, at der vil være brug af militær magt, men det er ikke udelukket endnu, siger Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, ifølge en tolk på et pressemøde i Nuuk, der foregår på grønlandsk.

– Lederen fra den anden side (Donald Trump, red.) har sagt meget klart, at det ikke er udelukket, og vi skal selvfølgelig være forberedt på alt det, der er muligt.

Også Grønlands minister for finanser og skatter, Múte B. Egede, påpeger, at regeringen forbereder sig på alle scenarier.

– Vi er nødt til at være forberedt på endnu mere pres.

– Selv om der ikke er noget, der tyder på, at det er militær magt, der vil blive anvendt, så er vi nødt til at forberede os på alt, siger Múte B. Egede.

De to ministre, der er formænd for partierne Demokraatit og Inuit Ataqatigiit, lægger flere gange vægt på, at Grønland er en del af forsvarsalliancen Nato.

Jens-Frederik Nielsen siger, at der “er ingen tvivl om, at vi er nødt til at have en større militær tilstedeværelse” i Grønland og Arktis.

Den seneste uge er soldater fra flere europæiske Nato-allierede landet i Grønland for at tage del i en danskledet militærøvelse.

Konflikten om Grønland kan også mærkes i befolkningen, fortæller Jens-Frederik Nielsen på pressemødet.

– Alle i samfundet er ramt følelsesmæssigt og mentalt. Det mærker vi alle sammen fra børn til ældre, siger regeringslederen.

Den grønlandske regering arbejder nu på en oplysningskampagne til borgerne, og der oprettes også en koordinerende beredskabsgruppe.

Det skal være med til at “skabe tryghed i samfundet”, siger Múte B. Egede.

Spørgetimen med statsministeren i Folketingssalen er ofte en kampplads for hårde politiske dueller på ord mellem statsministeren og de respektive partiledere i Folketinget.

Tirsdag bliver der gjort en undtagelse, da statsminister Mette Frederiksen (S) stiller op til spørgetime.

Igen og igen bliver det fra partilederne gentaget, at de bakker op om regeringens linje i konflikten med USA om Grønland, som USA’s præsident, Donald Trump vil have på amerikanske hænder.

– Ingen kan længere være i tvivl om, at Danmark lige nu står i en meget svær tid.

– Vores verdensbillede er vendt på hovedet, vi er sat under et alvorligt pres fra et land (USA, red.), som vi tidligere har betragtet som vores allernærmeste allierede, siger formand Inger Støjberg (DD).

Også Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, anlægger en forsonende tone.

– Det er afgørende, at vi på tværs af partier, hvor der kan være masser af uenigheder, viser et fuldstændig umisforståeligt sammenhold i forhold til Kongeriget Danmark. Det, synes jeg, trods alt giver håb, siger han.

Lørdag lød det fra Donald Trump, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.