Seneste nyheder

Den svenske kystvagt og politiets indsatsstyrke har fredag bordet et fragtskib i Østersøen syd for Trelleborg i Skåne.

Det oplyser kystvagten og svensk politi ifølge mediet SVT.

Skibet er lastet med korn og var på vej til Sankt Petersborg i Rusland.

I en pressemeddelelse skriver kystvagten, at man mistænker, at skibet sejler under falsk flag. Skibet er registreret under Guineas flag.

Kystvagten har derfor iværksat en undersøgelse af skibet.

– Staten Sverige har beføjelse til at gribe ind i dette tilfælde mod et fartøj, hvis flagstatus i allerhøjeste grad er uklar. Vi betragter det som et falsk flag, siger pressechef hos kystvagten Mattias Lindblom til SVT.

Fragtskibet er på Ukraines sanktionsliste og har ifølge de ukrainske myndigheder været involveret i tyveri af korn fra Krim-halvøen, som Rusland hævder at have annekteret. Ukraine anser Krim for at være ukrainsk.

Politiet landede med en helikopter på skibet, mens andre styrker kravlede om bord fra en mindre båd under aktionen.

Ifølge Sveriges civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, sejlede fragtskibet indtil sidste år under russisk flag. Det skriver han på det sociale medie X.

– Fartøjet er på Ukraines sanktionsliste, ejerstrukturen er uklar, og der er mistanke om, at det mangler forsikringer. Så sent som i sommer skal fartøjet være skiftet fra russisk til guineansk flag, skriver Carl-Oskar Bohlin.

Ifølge den svenske kystvagt peger flere forhold i retning af, at skibet er en del af den russiske skyggeflåde. Men om det er tilfældet, er endnu uklart.

– Det har mange egenskaber, som vi forbinder med skyggeflåden. Vi må vende tilbage til, om den beskrivelse kan anvendes her.

– Men at denne type skibe sejler i svenske farvande, kan vi ikke se igennem fingre med, siger Mattias Lindblom.

Den russiske skyggeflåde er en betegnelse for ofte ældre skibe med forbindelse til Rusland, som forsøger at omgå udenlandske sanktioner mod Rusland ved ikke at oplyse deres reelle tilhørsforhold.

Skibene er typisk ikke forsikrede og bruges til at transportere sanktionsbelagt olie og andet gods.

Britisk politi har afhørt tre kvinder, som sættes i forbindelse med den afdøde egyptiske forretningsmand Mohamed al-Fayed, og som mistænkes for at have medvirket til voldtægt og menneskehandel.

Det oplyser Metropolitan Police i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Mohamed al-Fayed, der døde som 94-årig i 2023, er blevet beskyldt for adskillige voldtægter, andre seksuelle overgreb og menneskehandel.

Metropolitan Police, der dækker den britiske hovedstad, London, står for efterforskningen af sagen og har indtil videre fået henvendelser fra 154 vidner og mulige ofre.

Angela Craggs, der er en af politicheferne fra efterforskningen, beskriver afhøringen af de tre kvinder som “et vigtigt skridt i en kompleks og vidtrækkende efterforskning”.

– Vi har hele tiden været fast besluttede på at stille alle, der har spillet en rolle i hans (al-Fayeds, red.) overgreb, til ansvar, siger hun til AFP.

Det fremgår ikke, præcis hvordan de tre kvinder menes at have medvirket til voldtægt og menneskehandel. Men menneskehandlen skal være foregået med henblik på at udnytte ofrene seksuelt.

Efterforskningen blev åbnet i 2024, efter at der i en BBC-dokumentar blev rejst anklager mod al-Fayed.

Mohamed al-Fayed købte stormagasinet Harrods i London i 1985. Forinden havde han købt det berømte hotel Ritz i Paris, og i 1997 købte han fodboldklubben Fulham.

En del af de seksuelle overgreb, som al-Fayed beskyldes for, blev ifølge tidligere ansatte i Harrods begået i stormagasinet.

Andre overgreb blev angiveligt begået på Ritz, i andre ejendomme i Paris og i al-Fayeds lejligheder i London.

Nogle af ofrene for overgrebene har fortalt, at de blev ansat i Harrods efter en særlig udvælgelsesproces.

Når de var udvalgt, skulle de gennem “indgribende” gynækologiske undersøgelser, og resultaterne af undersøgelserne blev delt med al-Fayed.

I BBC-dokumentaren fra 2024 blev der fremlagt påstande om, at stormagasinet undlod at gribe ind og hjalp med at dække over anklager om overgreb, som kom frem under hans ejerskab fra 1985 til 2010.

Harrods har efterfølgende undskyldt til ofrene og sagt, at stormagasinet er “forfærdet” over anklagerne.

Mohamed al-Fayeds søn, filmproducenten Dodi al-Fayed, døde i august 1997 i samme bilulykke som den britiske prinsesse Diana.

Fredag har folk rundtom i hele landet doneret penge og er hoppet i fodboldtrøjen på den årlige “fodboldtrøjefredag”.

Selv om indsamlingen endnu ikke er ved vejs ende, er der allerede sat rekord.

Tidligt fredag aften er der indsamlet lige over 11 millioner kroner til fordel for børn med kræft.

Det oplyser Danske Spil, der står bag initiativet sammen med Børnecancerfonden, til Ritzau.

– Der skal lyde en kæmpe tak til alle dem, der er trukket i trøjen og har doneret i dag, så indsamlingen igen i år ender med et imponerende resultat og mange millioner kroner til Børnecancerfonden, siger administrerende direktør i Danske Spil Nikolas Lyhne-Knudsen i en pressemeddelelse.

Sidste år blev der på dagen samlet 8,2 millioner kroner ind. Den samlede mængde indsamlede penge nåede op på samlet rekordhøje 13,8 millioner kroner.

Det skyldtes, at donationerne fortsatte i de efterfølgende dage, ligesom det ventes at blive tilfældet i år.

I år er der nemlig både flere arrangementer over weekenden, og så vil en stor mængde donationer fra virksomheder først i de næste uger tikke ind fra fakturabetalingerne, oplyser Danske Spil.

Alle de indsamlede penge går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde.

I Danmark bliver cirka 200 børn i alderen 0 til 18 år hvert år ramt af kræft.

Antallet har i mange år været konstant, fremgår det på Børnecancerfondens hjemmeside.

Hos fonden er man “ekstra glade i dag”, fordi foreningen ved, hvor meget gavn pengene fra indsamlingen gør for børnene.

– De børn, som rammes af kræft, er fuldstændig afhængige af, at der samles midler ind til at støtte familierne, oplysning om børnekræft og særligt ikke mindst vigtig forskning, siger direktør i fonden Marianne Benzon Nielsen i pressemeddelelsen.

“Fodboldtrøjefredag” er altid den første fredag i marts.

Indonesiens regering har besluttet at forbyde en række sociale medier for børn under 16 år for at beskytte dem mod mobning, svindel, internetafhængighed og pornografisk indhold.

Det fortæller regeringen i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Konti tilhørende børn under 16 år på højrisikoplatforme vil blive deaktiveret – i første omgang på YouTube, TikTok, Facebook, Instagram, Threads, X, Bigo Live og Roblox.

– Regeringen træder til, så forældre ikke længere skal kæmpe alene imod algoritmens giganter, siger kommunikationsminister Meutya Hafid i udtalelsen.

Deaktiveringen af børns konti på de sociale medier begynder 28. marts.

Det indonesiske forbud bliver indført, tre måneder efter at Australien som det første land i verden gjorde det forbudt for børn under 16 år at bruge flere sociale medier – herunder YouTube, Snapchat, Instagram og TikTok.

Inden det australske forbud trådte i kraft, indgik Danmarks regering i november sidste år en aftale, der forbyder børn under 15 år at have en profil på forskellige sociale medier.

Aftalen blev indgået med De Konservative og Det Radikale Venstre og indeholder en undtagelse, der gør, at danske børn ned til 13 år må bruge sociale medier, hvis de har fået et ja fra deres forældre.

Forbuddet er dog ikke blevet omsat til lov endnu og er derfor ikke indført.

Også blandt andet Frankrig, Grækenland, Spanien og Indien arbejder på eller overvejer at indføre aldersgrænser for sociale medier.

Ifølge Indonesiens kommunikationsminister handler forbuddet mod sociale medier om at beskytte børnenes fremtid.

– Vi tager dette skridt for at tage vores børns fremtid tilbage. Vi vil have teknologi til at gøre mennesker menneskelige – ikke til ofre vores børns barndom, siger Meutya Hafid.

Videoplatformen YouTube, som er ejet af Google, oplyser til AFP, at YouTube er i gang med at nærlæse den nye lovgivning i Indonesien.

TikToks afdeling i Indonesien og Googles afdeling i landet har ikke umiddelbart svaret på nyhedsbureauets henvendelser.

Der bor knap 290 millioner mennesker i Indonesien.

Det danske medicinalselskab Zealand Pharma er fredag styrtdykket på børsen og lukker med et fald på 36,4 procent til 234,9 kroner.

Det giver et tab på knap ti milliarder kroner i markedsværdi, skriver MarketWire.

Resultaterne af et fase 2-studie, som blev offentliggjort torsdag aften, viste et vægttab på op til 10,7 procent af kropsvægten efter 42 uger med midlet Petrilintid.

Men ifølge mediet MarketWire var det ventet, at vægttabet skulle have været på mellem 13 og 15 procent.

Selskabets administrerende direktør, Adam Steensberg, har efterfølgende erkendt, at hans forventninger var højere. Men han er fortrøstningsfuld.

Havde vi forventet at se et eller to procentpoint større vægttab i studiet? Ja. Ændrer det noget grundlæggende for os? Nej, sagde han ifølge MarketWire.

Direktøren er tilfreds med, at der er blevet rapporteret om en meget lav forekomst af kendte bivirkninger som svimmelhed, kvalme, opkast og diarré.

I fase 2-studier testes et lægemiddel i en større gruppe mennesker for at undersøge effekt, sikkerhed og dosis.

Hvis udviklerne vælger at gå videre med lægemidlet, vil det typisk blive testet i en endnu større gruppe for at få bekræftet effekten og få flere detaljer om eventuelle bivirkninger. Denne fase kaldes fase 3.

Efter vellykkede fase 3-studier kan man søge om at få godkendt et lægemiddel til salg.

Hvis fase 3-studiet af Petrilintid designes optimalt, er der en chance for, at resultaterne bliver bedre.

Det påpegede Per Hansen, der er investeringsøkonom, tidligere fredag i en skriftlig kommentar.

– Investorerne fokuserer først og fremmest på vægttab og dernæst på bivirkninger. Derfor falder kursen i dag.

– Samtidig er aktiemarkedets logik, at hvis man skuffer et sted, stiger sandsynligheden markant for, at du også skuffer andre steder. Det drejer sig om de andre datasæt, som kommer i 2026.

I februar var det senest Novo Nordisk, hvis aktie dykkede gevaldigt, efter at vægttabshåbet Cagrisema skuffede i et sammenligningsstudie med rivalen Eli Lillys Zepbound, skriver MarketWire.

Rejseselskabet Spies har indsat et særligt hjemtransportfly, der skal hente strandede danskere hjem fra blandt andet Maldiverne og Thailand.

Flyet er planlagt til at flyve mod Maldiverne søndag den 8. marts og derefter videre til Phuket i Thailand.

Herfra fortsætter flyet til København natten til den 9. marts, skriver Spies i en pressemeddelelse.

– Det er en løsning, vi har arbejdet på i flere dage, og som nu ser ud til at falde på plads. At vi kan indsætte et fly fra vores eget flyselskab giver os mulighed for at hjælpe mange af vores gæster direkte hjem i en periode, hvor det er utroligt svært at finde flybilletter, skriver selskabet.

Der er tale om gæster, der har booket deres rejse via rejseselskabet, oplyser Spies til Ritzau.

Spies forventer at kunne få mere end 300 strandede nordiske rejsende hjem.

Gæster hos Spies har ligesom flere andre rejsende måttet se deres hjemrejse udskudt, efter at konflikten er eskaleret i Mellemøsten.

Her har flere lande lukket deres luftrum, efter at USA og Israel lørdag angreb Iran.

Britney Spears’ talsperson udtrykker bekymring for popsangeren, som natten til torsdag blev anholdt og sigtet for at køre bil i påvirket tilstand.

– Det var en uheldig hændelse, der er fuldstændig utilgivelig, lyder det blandt andet i erklæringen ifølge flere amerikanske medier, herunder Variety.

– Forhåbentligt kan dette være det første skridt i den længe ventede forandring, der er nødvendig i Britneys liv. Forhåbentligt kan hun få den hjælp og støtte, hun har brug for i denne svære tid.

Den 44-årige amerikaner skal fremstilles i retten 4. maj.

Ifølge hendes talsperson vil hendes to sønner, 20-årige Sean Preston og 19-årige Jayden James, tilbringe tid med hende den kommende tid.

– Hendes kære vil komme op med en tiltrængt plan for succes og sundhed, lyder det.

Britney Spears udtalte i oktober sidste år, at hun havde set en af sine sønner 45 minutter de forgangne fem år.

Følgere på hendes Instagram-profil, som ikke længere kan findes efter onsdagens hændelse, har i længere tid også udtrykt bekymring for sangeren.

Hun deler mange dansevideoer. I nogle af dem har hun danset rundt med knive.

Følgere har også beskyldt hende for at fremstå usoigneret og usammenhængende.

Der har også været bekymringer efter nogle af de ytringer, hun har delt på de sociale medier.

Britney Spears blev i 2021 sat fri af det værgemål, hun kom under i 2008.

Kort inden værgemålet blev besluttet, fik hun frataget forældreretten og besøgsretten til sine to sønner fra forholdet med danseren Kevin Federline som følge af blandt andet alkoholmisbrug, uberegnelig adfærd og højlydte skænderier med familien.

I 2007 fik hun, hvad medier har beskrevet som et psykisk sammenbrud. Paparazzifotografer tog billeder af hende, imens hun kronragede sig selv med en trimmer. Kort efter tog hun en paraply og hamrede den ind i en bil tilhørende en paparazzofotograf.

Samme år udgav hun sit femte album, “Blackout”, hvor hun i nummeret “Piece of Me” langede kraftigt ud efter sladderpressen.

I begyndelsen af 2008 blev Britney Spears indlagt på et psykiatrisk hospital, da man frygtede for hendes velbefindende.

Det var kort herefter, at hun kom under værgemål, fordi det blev vurderet, at hun ikke kunne tage vare på sig selv.

Værgemålet ophørte i 2021, og Britney Spears beskrev i retten, at værgemålet var som mishandling.

Samme år, som værgemålet ophørte, var Britney Spears tilbage i studiet efter seks års fravær. Hun var med på Elton Johns nummer “Hold Me Closer”.

Det er ti år siden, at hun sidst udgav et album.

Flere internationale medier skrev i begyndelsen af året, at hun har solgt rettighederne til sine sange til pladeselskabet Primary Wave.

Britney Spears albumdebuterede i 1999 med pladen ” … Baby One More Time”.

Året efter udkom albummet “Oops! … I Did It Again”.

Siden fulgte blandt andet “In the Zone” i 2003 med “Toxic” på.

Hendes seneste plade, “Glory”, udkom i 2016. To år efter optrådte hun på Smukfest.

To personer er fredag blevet anholdt i forbindelse med en skudepisode i Måløv onsdag, oplyser Københavns Vestegns Politi på Politi Update.

Det var onsdag eftermiddag, at der blev affyret skud mod en bil på Måløv Hovedgade. I bilen befandt sig en person, som blev ramt, men slap med overfladiske sår.

Efter skyderiet, der blev anmeldt onsdag klokken 16.46, foretog politiet afspærringer på stedet, mens efterforskere og teknikere arbejdede. Det betød, at trafikken blev forstyrret, og at busruter måtte lægges om.

Efterfølgende fandt politiet en bil i Smørum, som man vurderede, havde en forbindelse til sagen.

Og nu efter to dages efterforskning har politiet så foretaget anholdelser i sagen og leder fortsat efter en mistænkt.

– Han ved, at vi leder efter ham, og vi opfordrer ham til at melde sig, siger politikommissær Tue Lauenblad i en meddelelse på Politi Update.

De to anholdte skal lørdag fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Københavns Vestegns Politi har endnu ikke oplyst, hvad de sigtes for, og politiet oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke ønsker at oplyse yderligere om sagen.

På baggrund af efterforskningsmateriale fra en international politioperation mod et krypteret kommunikationsnetværk for kriminelle, som blev iværksat for snart seks år siden, er en 66-årig kvinde fra Vestsjælland fredag blevet idømt ti års fængsel.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Den 66-årige Helle Karin Heidelbach er dømt for først at have forsøgt at hente ti kilo amfetamin hos en kurér i Jyllinge. Et forehavende, som slog fejl, da kuréren aldrig dukkede op.

Nogle dage senere lykkedes det imidlertid kvinden at få hentet de ti kilo amfetamin i Sorø efter at have mødtes med kuréren i Ringsted.

Alt dette foregik i maj 2020. På det tidspunkt var det krypterede netværk EncroChat flittigt brugt blandt kriminelle i hele Europa. Men netop i foråret 2020 var det lykkedes for fransk politi at bryde krypteringen og overvåge kommunikationen.

En del af det indsamlede materiale fra den internationale efterforskning landede i 2021 i narkoafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

– De beskeder, vi fik adgang til, indeholdt en række forskellige oplysninger om den person, der stod bag profilen. Ved at lægge alle oplysningerne sammen tegnede der sig til sidst et billede af, at det kun kunne være den 66-årige. Og på den baggrund blev hun anholdt, siger specialanklager Rune Rydik i pressemeddelelsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet mener, at kvinden ikke har handlet på egen hånd, men man har ikke formået at identificere andre.

Helle Karin Heidelbach har under sagen, som er blevet ført ved Retten i Roskilde, nægtet sig skyldig, og hun valgte efter dommen at anke afgørelsen til Østre Landsret.

USA kommer ikke til at indgå en aftale med Iran uden en betingelsesløs kapitulation fra Irans side.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie Truth Social.

– Der bliver ikke en aftale med Iran uden en betingelsesløs kapitulation!, skriver præsidenten.

Udmeldingen kommer efter seks dage med amerikanske og israelske angreb mod Iran. I lige så mange dage har Iran angrebet en lang række lande i Mellemøsten – herunder Israel.

På krigens første dag – lørdag 28. februar – blev Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, dræbt i et israelsk angreb i den iranske hovedstad, Teheran.

Trump skriver, at der skal vælges en “stor og acceptabel” leder af Iran.

USA’s præsident sagde allerede torsdag til medierne Axios og Reuters, at han vil være personligt involveret i udvælgelsen af en ny øverste leder for Iran.

Derefter vil USA sammen med sine allierede og partnere arbejde “utrætteligt” for at gøre Iran “økonomisk større, bedre og stærkere end nogensinde før”.

– Iran får en stor fremtid.

– Gør Iran stor igen (make Iran great again), skriver Trump på Truth Social.

Israel og USA stod bag de første angreb i den verserende krig, hvorefter Iran svarede igen med angreb på blandt andet Israel og landene på Den Arabiske Halvø, hvor USA har flere militærbaser.

Op til udbruddet af krigen forhandlede USA og Iran i en længere periode om en ny atomaftale, og flere gange i ugerne op til de første angreb mødtes delegationer fra de to lande i den schweiziske by Genève.

Undervejs truede Trump med, at USA ville angribe Iran, hvis ikke landet gik med til en aftale, der skulle begrænse landets atomprogram og forhindre udviklingen af en atombombe.

Det er anden gang på mindre end et år, at USA og Israel har angrebet Iran. Israelske angreb på landets atomkraftværker og militærbaser førte i juni sidste år til en 12 dage lang krig, hvor USA undervejs blev involveret.

Levering af brevstemmer til folketingsvalget den 24. marts påvirkes af situationen i Mellemøsten.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Post fra og via Mellemøsten er flere steder forsinket eller indstillet, og ministeriet kan ikke garantere, at brevstemmer fra berørte lande når frem i tide.

Det gælder både stemmer afgivet i lande i Mellemøsten og potentielt i lande i Asien, hvor forsendelser går gennem Mellemøsten, skriver Udenrigsministeriet.

Også levering af brevstemmer til lagtingsvalget på Færøerne 26. marts er berørt.

Ministeriet opfordrer stemmeberettigede borgere, der befinder sig i lande ramt af situationen, til at stemme så tidligt som muligt.

Udenrigsministeriet og de danske repræsentationer i regionen arbejder på flere alternativer og vil gøre deres for at sikre, at så mange brevstemmer som muligt når frem inden valgene.

Natten til lørdag indledte Israel og USA et angreb på Iran, der kort efter svarede igen med angreb mod Israel og amerikanske baser i flere lande i Mellemøsten.

Omkring 10.000 danske borgere er på nuværende tidspunkt registreret på danskerlisten for Mellemøsten.

Danskerlisten er en frivillig liste, hvor danske statsborgere og personer med opholdstilladelse i Danmark kan registrere sig ved rejse eller ophold i udlandet.

Det faktiske antal danskere i regionen kan være højere eller lavere, da registreringen er frivillig.

Personerne på listen fordeler sig blandt andet på De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Iran, Israel og Libanon.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvilke lande der konkret kan blive berørt af forsinkelser i brevstemmerne.

– Er du bosat i udlandet og har spørgsmål til brevstemmer, skal du kontakte den relevante ambassade for det land, du befinder dig i, skriver Udenrigsministeriet.

Røde Kors har fredag åbnet en kriselinje for borgere, som er berørt af den igangværende konflikt i Mellemøsten.

Det skriver Røde Kors i en pressemeddelelse.

Natten til lørdag indledte Israel og USA et angreb på Iran, der kort efter svarede igen med angreb mod Israel og amerikanske baser i flere lande i Mellemøsten.

Konflikten kan ifølge Røde Kors påvirke borgere med relationer til regionen, og derfor stiller hjælpeorganisationen en telefonisk kriselinje til rådighed for borgere.

– Den aktuelle situation i Mellemøsten kan skabe bekymring og usikkerhed hos dem, der selv opholder sig eller har opholdt sig i regionen, og blandt dem, der har familie, venner eller kolleger der, siger Røde Kors.

Røde Kors meddeler, at der sidder erfarne rådgivere, som kan tilbyde en fortrolig samtale, samt rådgivning og hjælp til at håndtere situationen.

Telefonsamtalen kan også være brugbar for personer, som føler sig utrygge ved konflikten og har brug for at tale om de tanker og bekymringer, de har vedrørende konflikten.

– Når der opstår alvorlige og uforudsigelige situationer i verden, kan det påvirke mange – især hvis man har en personlig tilknytning til området, siger beredskabschef i Røde Kors Louise Jühne Paulsen.

Kriselinjen vil være åben hen over weekenden, samt mandag og tirsdag.

Røde Kors oplyser, at kriselinjens tilgængelighed måske kan udvides, hvis efterspørgslen er stor.

Hvis man som borger er bekymret, så råder Røde Kors til, at man begrænser sit eller børns brug af sociale medier og nyhedsforbrug.

Men det anbefales, at man holder sig opdateret via myndigheders hjemmesider eller etablerede nyhedsmedier.

Det rådes også til, at man opsøger fællesskaber, hvor det er muligt at få støtte og omsorg.

Røde Kors’ kriselinje kan kontaktes på telefon: 38 20 22 02

USA mistede 92.000 arbejdspladser uden for landbruget i februar.

Det viser en rapport over arbejdsmarkedssituationen fra USA’s kontor for arbejdsmarkedsstatistik.

Det store og uventede fald kommer, mens der er strejke blandt sundhedsansatte i USA, hvilket også bliver påpeget i jobrapporten, hvor det fremgår, at der blandt andet er forsvundet job fra sundhedsvæsnet.

Cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv beskriver jobtallene for februar som en særdeles negativ overraskelse.

– Det er noget af en kold spand i hovedet, efter at jobvæksten ellers overraskede positivt i januar, siger Tore Stramer i en skriftlig kommentar.

Januar bød således på en stor stigning i jobskabelsen. Her blev der nemlig skabt 126.000 nye arbejdspladser uden for landbruget.

Flere andre økonomer betegner også jobtallene fra februar som en skuffelse.

– Det har i en længere periode knebet gevaldigt med at skabe nye job til amerikanerne. Den amerikanske jobmotor hoster og hakker afsted, vurderer Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

Den seneste jobrapport kommer i slipstrømmen af, hvad cheføkonomen beskriver som “utroligt mange skuffende jobrapporter i Donald Trumps første tid som præsident”.

Forklaringen på det faldende antal arbejdspladser skal ifølge Allan Sørensen blandt andet forklares med nedskæringer i USA’s offentlige sektor og udvisning af migranter under Trump, der tiltrådte som præsident i januar 2025.

– Donald Trump har sendt den offentlige sektor på skrump. Den føderale beskæftigelse er nu faldet 13 måneder i træk.

– Der er 327.000 færre føderale arbejdspladser, end da Donald Trumps blev indsat som præsident. Udvisningen af immigranter er samtidig med til at bremse jobvæksten, siger han.

Han forklarer, at udviklingen åbner for lavere renter i USA, men han regner ikke med, at der kommer en rentesænkelse i marts.

Tidligere har skuffende jobtal fået Trump til at reagere prompte.

Da der i juli sidste år blev skabt 73.000 nye job uden for landbruget, var det langtfra tilfredsstillende for præsidenten. Det var også væsentligt under analytikernes forventninger.

Umiddelbart efter krævede Trump den daværende statistikchef i USA’s beskæftigelsesministerium, Erika McEntarfer, fyret.

Trump skrev dengang på sit sociale medie Truth Social, at beskæftigelsestallene var blevet manipuleret “for at få Republikanerne og mig til at se dumme ud”.

Den tyske mediekoncern Axel Springer har offentliggjort en aftale om at købe Telegraph Media Group (TMG), som blandt andet ejer avisen The Daily Telegraph.

Det oplyser Axel Springer fredag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

– At blive ejer af denne institution i britisk kvalitetsjournalistik er et privilegie og et ansvar, siger Mathias Döpfner, som er topchef for Axel Springer.

Aftalen løber op i omkring fem milliarder kroner.

TMG blev allerede sat til salg i 2023, og der blev i 2025 indgået en aftale om, at den britiske mediekoncern Daily Mail and General Trust skulle købe Telegraph Media Group.

Men regeringen krævede en undersøgelse af opkøbet med fokus på konkurrencehensyn og offentlighedens interesser.

Axel Springer, der ejer blandt andet medierne Politico, Bild, Welt og Business Insider, har også tidligere forsøgt at købe The Daily Telegraph, siger Springers topchef.

– For mere end 20 år siden forsøgte vi at opkøbe The Telegraph, men det lykkedes ikke. Nu går vores drøm i opfyldelse, siger Döpfner ifølge BBC.

The Daily Telegraph, der har en konservativ profil og i årtier har spillet en stor rolle i det britiske mediebillede, blev grundlagt i 1855.

Den er af nogle blevet kaldt “The Torygraph”. De britiske konservative går også under navnet “The Tories”.

Tidligere har investeringsfonden Redbird IMI budt på The Telegraph. Det førte til debat om fremmede landes ejerandele i medier, da fonden er støttet af De Forenede Arabiske Emirater.

Seniorpensionen og Arne-pensionen skal “sammentænkes”, og der skal laves en ny, samlet ordning for nedslidte, der skal baseres på visitation.

Den nye ordning skal erstatte Arne- og seniorpensionen.

Det mener Moderaterne, der fredag har fremlagt et pensionsudspil.

Ydelsen skal afhænge af arbejdsevne, understreger formand Lars Løkke Rasmussen (M).

– Har du nul arbejdsevne, skal du have en stor ydelse. Kan man arbejde mere, får man en lavere ydelse, siger han.

Lars Løkke Rasmussen kommer ikke med noget konkret tal på, hvor stor ydelsen skal være.

Han understreger, at man ikke vil fjerne muligheden for tidlig tilbagetrækning.

– Vi ønsker bare, at det skal hvile på en vurdering af det enkelte menneskes situation, siger han.

I dag er seniorpension baseret på visitation. Man kan få tilkendt ydelsen, hvis man har en varigt nedsat arbejdsevne.

Arne-pensionen er baseret på, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet.

Moderaterne foreslår desuden at indføre en ordning for deltidspension.

Ordningen betyder, at det skal være muligt at gå på deltidspension tre år før, man rammer folkepensionsalderen.

I de tre år vil man få en mindre ydelse uden modregning, som er tiltænkt som en “trappe” op til folkepensionen, lyder det fra Moderaterne.

Ydelsen vil stige hvert år op til folkepensionsalderen.

Ved pressemødet fremhæver Lars Løkke Rasmussen (M), at man ikke vil pille ved den automatiske stigning i pensionsalderen, som andre partier har foreslået.

– Hvis man piller ved velfærdsaftalen, så piller man ved vores økonomiske holdbarhed. Så får fremtidige generationer sværere ved at få tingene til at hænge sammen, siger han.

Moderaterne vil også afsætte en milliard kroner til en såkaldt sporskiftefond, der skal gøre det nemmere at skifte spor i sit arbejdsliv.

Slutteligt vil man gøre det muligt at sætte ens ratepension på pause. Det er ikke muligt i dag.

Også Socialdemokratiet og De Radikale har fremlagt pensionsudspil i løbet af valgkampen.

Socialdemokraterne vil udvide adgangen til og forbedre Arne-pensionen, mens man vil sænke den automatiske stigning i pensionsalderen efter 2045.

De Radikale foreslår, at man skal kunne vælge at få udbetalt folkepensionens grundydelse op til tre år før den fastsatte pensionsalder.

Partiet mener desuden, at Arne-pensionen og efterlønnen skal afskaffes.

50 kampfly fra det israelske luftvåben har fredag angrebet den afdøde iranske leder Ali Khameneis underjordiske bunker i Irans hovedstad, Teheran.

Det skriver militæret på beskedtjenesten Telegram.

Bunkeren var ifølge det israelske militær blandt de vigtigste militære kommandocentraler for iranske topfolk.

Den var ifølge israelsk militær tiltænkt at blive brugt af Ali Khamenei som en sikker kommandocentral i nødsituationer.

Oplysningerne fra Israel er ikke uafhængigt bekræftet.

Den israelske hær siger, at det underjordiske bunkerkompleks strakte sig over “adskillige veje i hjertet af Teheran”.

Både i Teheran i Iran og Beirut i Libanon er de israelske angreb fortsat fredag.

Imens har man også inde i Israel kunnet høre lyden af eksplosioner fra det israelske luftforsvar, der reagerer på iransk beskydning. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ayatollah Ali Khamenei blev dræbt lørdag på førstedagen af de israelsk-amerikanske angreb på Iran.

Instruktøren bag “Ringenes Herre”, Peter Jackson, modtager Den Gyldne Ærespalme (Honorary Palme d’or) ved Filmfestivalen i Cannes.

Det annoncerede filmfestivalen torsdag i en pressemeddelelse.

– At blive hædret med Den Gyldne Ærespalme i Cannes er et af de største privilegier i min karriere, fortæller Peter Jackson.

Peter Jackson har ud over at instruere “Ringenes Herre”-trilogien, også instrueret trilogien i filmserien “Hobitten”, som er i samme fantasyunivers, som Jacksons oscarvindende filmatisering af “Ringenes Herre”.

Præsidenten for Filmfestivalen i Cannes, Iris Knobloch, er begejstret for overrækkelsen af æresprisen.

– I sit 79. år byder festivalen velkommen til og takker en filmskaber med grænseløs kreativitet, som har bragt prestige til den heroiske fantasy-genre.

Den første film i “Ringenes Herre”-trilogien udkom i 2001.

Den islandske regering ønsker 29. august at afholde en folkeafstemning om at genoptage tiltrædelsesforhandlinger med EU.

Det siger Islands udenrigsminister, Katrin Gunnarsdottir, ifølge RUV fredag.

Der skal først være en folkeafstemning om, hvorvidt forhandlinger skal fortsættes.

Herefter skal der så stemmes om den aftale, Island eventuelt når frem til med EU.

Den islandske regering har sendt forslaget om en folkeafstemning til det islandske parlament, Altinget, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Island søgte i første omgang om EU-medlemskab i 2009 under en regering af centrum-venstre-partier. Forhandlinger blev indledt året efter.

Men processen blev stoppet i 2013, da en mere EU-skeptisk regering kom til.

USA’s toldforhøjelser og ønske om at overtage Grønland har flyttet spørgsmålet om EU-medlemskab højere på dagsordenen i det nordatlantiske land med de danske forbindelser.

Fiskeripolitik har løbende været et diskussionspunkt i forholdet mellem EU og Island.

Under et møde i februar med Polens premierminister, Donald Tusk, sagde Islands socialdemokratiske statsminister, Kristrun Frostadottir, at det er vigtigt, at EU har respekt for Islands arktiske identitet og “levemåde samt den måde, vi bruger vores ressourcer på”.

En EU-afstemning har været på tapetet i Island et godt stykke tid, da det har været et erklæret mål for regeringen at afholde en sådan inden 2027.

Nylige meningsmålinger peger i retning af et flertal til ja-siden.

– Island er allerede en stærk og strategisk partner, siger EU-kommissær for udvidelse Marta Kos til nyhedsbureauet AFP.

– I en verden med konkurrerende indflydelses-sfærer tilbyder EU-medlemskab en forankring i en blok, der er baseret på værdier, velstand og sikkerhed, siger hun.

Island har et befolkningstal på omkring 400.000.

En 77-årig kvinde blev fredag formiddag påkørt i krydset mellem Århusvej og Vestre Skovvej i Grenaa.

Det oplyser Østjyllands Politi på Politi Update.

– En påkørt kvinde er blevet fløjet med lægehelikopter til hospitalet i kritisk tilstand. De pårørende er underrettet om episoden, skriver politiet.

Påkørslen fandt sted fredag klokken 10.47, og klokken 13.05 blev en 29-årig mand anholdt på Lyngdalvej i Grenaa.

Ifølge politiets oplysninger kom manden kørende i en bil, da han påkørte den kvindelige fodgænger og efterfølgende flygtede fra stedet.

De nærmere omstændigheder omkring episoden er endnu ikke klarlagt, skriver politiet. Det oplyses ikke, hvad manden sigtes for.

Politiet oplyste klokken 12, at Århusvej er lukket for gennemkørsel, hvorfor bilister skal foretage omkørsel ad Vestre Skovvej til Skovbrynet og videre ad Skovhegnet og ud på Århusvej.

Tidshorisonten for lukningen er ukendt.

Ulykkesstedet skal undersøges af en bilinspektør, som skal være med til at klarlægge forløbet op til påkørslen.

FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, betegner krisen i Mellemøsten som en større humanitær nødsituation.

Det siger UNHCR’s chef for nødoperationer, Ayaki Ito, ifølge nyhedsbureauet Reuters på et pressemøde fredag.

– UNHCR har erklæret den eskalerende krise i Mellemøsten for at være en større humanitær nødsituation, der kræver en øjeblikkelig respons på tværs af regionen, siger Ito.

Tæt på 100.000 mennesker er blevet fordrevet i Libanon, vurderer organisationen.

Samtidig er titusindvis af syriske flygtninge flygtet tilbage over grænsen til Syrien, anslås det.

Estimaterne over antallet af fordrevne ligger formentlig under det faktiske antal, siger Ito videre.

Inde i Iran er omkring 100.000 mennesker blevet fordrevet i løbet af konfliktens første dage, lyder det fra Ito.

Han siger, at ansatte fra FN’s Flygtningeorganisation dagligt får hundredvis af opkald fra iranere, som ønsker hjælp.

UNHCR-udmeldingen kommer, efter at Israel har indledt nye og omfattende angreb i det sydlige Libanon og i de sydlige forstæder til Beirut.

Inden angrebene har Israels militær udsendt omfattende evakueringsordrer.

Natten til lørdag indledte Israel og USA et angreb på Iran, der kort tid efter angreb Israel og amerikanske baser i Mellemøsten.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i de amerikanske og israelske angreb.

Mandag blev også Libanon en del af konflikten, da den iranskstøttede libanesiske milits Hizbollah sendte missiler og en sværm af droner mod Israel.

Det skete som hævn for det israelsk-amerikanske angreb på Iran og drabet på Khamenei.

Siden har der været gensidige angreb.

Danskere opfordres til at forlade Libanon.

– Rejs ud nu, mens det er muligt. Der gennemføres en række luftangreb flere steder i Libanon, herunder i Beirut.

– Der er stor risiko for yderligere eskalation i kamphandlingerne, skriver udenrigsministeriet på sin hjemmeside.

Reuters