Seneste nyheder

Israels militær, IDF, indledte mandag en landoffensiv til besættelse af Gaza By.

Det oplyser unavngivne israelske embedsmænd natten til tirsdag til mediet Axios.

Landoffensiven blev sat i gang, samme dag som USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, mødtes med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og højtstående medlemmer af Netanyahus kabinet.

To israelske embedsmænd, som ikke optræder med navn, siger til Axios, at Rubio har fortalt Netanyahu, at USA’s præsident, Donald Trump, støtter landoffensiven.

Han vil gerne have den implementeret hurtigt og ønsker, at den slutter hurtigst muligt, siger embedsmændene.

Det fremgår ikke, om det er de samme embedsmænd, der har oplyst om landoffensiven.

Også Rubio antyder ifølge nyhedsbureauet AP tirsdag morgen, hvor han forlader lufthavnen i den israelske storby Tel Aviv for at rejse til Qatar, at offensiven er begyndt.

– Israelerne er begyndt at gennemføre operationer der (Gaza By, red). Så vi tror, at vi har et meget kort vindue til at indgå en aftale (om våbenhvile, red.). Vi har ikke måneder, men sandsynligvis kun dage eller måske nogle uger tilbage, siger han.

Mandag aften lokal tid udførte det israelske luftvåben omfattende angreb på Gaza By. Kort efter trængte israelske kampvogne ind i byen, rapporterer palæstinensisk presse ifølge Axios.

Natten til tirsdag var Gaza By fortsat under angreb fra luften, oplyste et øjenvidne til AFP.

Samme melding kom fra Mahmud Bassal, som er talsperson for Gazas civilforsvar.

– Bomberne falder fortsat tungt over Gaza By, og antallet af døde og sårede stiger fortsat, sagde Bassal til AFP.

IDF har tidligt tirsdag morgen ikke officielt meddelt, hvorvidt militæret har indledt en landoffensiv i Gaza By.

I maj meldte Netanyahu ud, at Israel har et mål om at kontrollere hele Gaza. I august godkendte IDF en plan, der kortlagde en erobring af Gaza By, og herefter gik de første faser af offensiven i gang.

Målet med offensiven er ifølge Netanyahus regering at udrydde den militante bevægelse Hamas, som angreb Israel den 7. oktober 2023.

Siden er omkring 65.000 palæstinensere – de fleste kvinder og børn – ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i Gaza blevet dræbt i konflikten.

Israel har kontrol med omkring 75 procent af Gazastriben.

Den seneste plan om at besætte Gaza By har fået international kritik.

Offensiven ventes at føre til, at endnu flere palæstinensere bliver fordrevet.

Militæret har opfordret Gazas én million palæstinensiske indbyggere til at forlade Gaza By. Det har omkring 300.000 palæstinensere indtil videre valgt at gøre, viser tal ifølge IDF.

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet en ordre, der sender Nationalgarden til byen Memphis i den amerikanske delstat Tennessee.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP sket under en underskrivelsesceremoni i Det Ovale Værelse.

Trump vil oprette det, han omtaler som en “Memphis Safe Task Force”, der har samme model for den føderale politiindsats som i USA’s forbundshovedstad, Washington D.C., skriver Reuters.

– Indsatsen vil omfatte Nationalgarden såvel som FBI, siger Trump ifølge AFP og poserer side om side med Tennessees republikanske senatorer, Marsha Blackburn og Bill Hagerty.

FBI er USA’s forbundspoliti. Også andre føderale agenturer vil være en del af indsatsen, lyder det fra Trump.

En indgriben i Memphis er “meget vigtig på grund af den kriminalitet, der foregår”, siger Trump videre.

Han kommer ikke ind på, hvornår præcis Nationalgarden vil blive indsat i Memphis.

Ifølge Reuters siger Trump videre, at han har lignende planer for Chicago i den amerikanske delstat Illinois.

Han siger også at, “vi vil gerne have New Orleans”. Det fremgår ikke, om han mener, at Nationalgarden også skal indsættes i New Orleans, der ligger i delstaten Louisiana.

I Washington D.C. indsatte Trump i august Nationalgarden for at få bugt med det, som han hævder er stigende kriminalitet.

Over 2000 soldater patruljerer i byen.

Tal fra myndigheder i hovedstaden viser, at kriminaliteten har været faldende, men Trump afviser tallene.

Trumps kritikere mener, at han misbruger den føderale magt.

Byens borgmester, Muriel Bowser, har meddelt, at politiet i hovedstaden ikke vil samarbejde med immigrationsmyndighederne (ICE).

Chicagos borgmester har desuden underskrevet en bekendtgørelse om, at politiet ikke vil bistå Nationalgarden, hvis Trump beslutter at indsætte den i byen.

Begge byer har demokratiske borgmestre. Det samme har Memphis og New Orleans. Trump er republikaner.

Det amerikanske militær har udført endnu et angreb på et skib i Caribien, hvor der angiveligt skulle være narkohandlere om bord.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit eget sociale medie, Truth Social.

– I morges udførte USA’s militærstyrker på min ordre endnu et angreb mod identificerede, usædvanligt voldelige narkokarteller og narkoterrorister, skriver han.

Tre mænd døde i angrebet, lyder det videre. Han kommer ikke ind på skibets størrelse, eller hvor mange der var om bord.

Det er ifølge præsidenten det andet angreb, som USA har udført på det, som han betegner som narkohandlere i Caribien.

– Angrebet fandt sted, mens de her bekræftede narkoterrorister fra Venezuela var i internationalt farvand og transporterede ulovlig narko (et dødeligt våben, som forgifter amerikanere) på vej mod USA, skriver han.

Ingen amerikanske styrker mistede livet under angrebet, tilføjer Trump.

Spændingerne mellem de mangeårige fjender Venezuela og USA har de seneste uger nået nye højder, efter at Trump har sendt otte krigsskibe til farvandet nær Venezuela for at lægge pres på Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

Den 3. september skrev Trump på Truth Social, at 11 personer, som han kaldte terrorister, var blevet dræbt i et angreb på en venezuelansk speedbåd.

Maduro omtalte tidligere mandag USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, som “dødens og krigens herre” på grund af Rubios hårde retorik om latinamerikanske karteller. Det skriver AFP.

Venezuela vil desuden fuldt ud udøve sin legitime ret til at forsvare sig selv, sagde Maduro til journalister.

USA beskylder Maduro for at lede et kokainkartel og har for nylig fordoblet den dusør, som landet har udlovet på præsidenten. Den lyder nu på 50 millioner dollar.

Maduros genvalg i 2024 er ikke anerkendt af en stor del af det internationale samfund. Modsat hævder Maduro, at USA forsøger at hjælpe et regimeskifte i landet på vej.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler om kraftig regn og forhøjet vandstand mandag aften og natten til tirsdag for store dele af Jylland, Fyn og det vestlige Lolland.

Det skriver DMI på sin hjemmeside.

– Efterårets første kraftige lavtryk er på vej ind over Danmark, og i den forbindelse kommer der en del regn og blæst samt en overgang forhøjet vandstand i Vadehavet.

Lokalt kan der falde op mod 30 til 50 millimeter regn. Til sammenligning er klimanormalen for hele september måned 74 millimeter.

Mandag aften skriver DMI på X, at det særligt er den sydlige del af landet, der får vinden at føle.

– Den kraftige vind over den sydlige del af Nordsøen presser vand ind i Vadehavet. Derfor er der tirsdag morgen i forbindelse med højvandet udsigt til forhøjet vandstand, skriver DMI.

Ved højvande tirsdag morgen ventes vandet at være op mod 2,3 til 2,7 meter over dagligt vande.

Vandstanden forventes at toppe mellem klokken 9 og 10.

Kombinationen af en del byger og forhøjet vandstand i Vadehavet kan medføre lokale oversvømmelser af åer i området ud til Vadehavet, skriver instituttet.

På X skrev Syd- og Sønderjyllands Politi mandag aften, at der på Fanø er risiko for oversvømmelse af lavtliggende områder ved havnen i Nordby.

Spanien har trukket sig fra en israelsk militærkontrakt til en værdi af knap 700 millioner euro. Det svarer til 5,2 milliarder kroner.

Det viser et officielt dokument, som nyhedsbureauet AFP har set.

Også det israelske medie Haaretz skriver, at de har erfaret, at Spanien har annulleret milliardkontrakten.

Kontrakten omhandlede ifølge medier israelsk-designede raketaffyringssystemer.

Ordren er ikke det første israelsk-affilierede våbenkøb, som spanierne har stoppet over det sidste stykke tid.

Senest i juni oplyste Spaniens forsvarsministerium ifølge flere nyhedsbureauer og israelske medier, at landet havde annulleret en aftale om panserværnsmissilsystemer, som skulle have været produceret i Madrid af et datterselskab tilhørende et israelsk firma.

Kontrakten blev ifølge medierne anslået til at have en værdi på 285 millioner euro svarende til 2,1 milliarder danske kroner.

Også i april blev en ordre på 15 millioner israelsk-producerede projektiler annulleret, skriver The Times of Israel.

Den nyeste melding om annullering af våbenkontrakten kom ifølge AFP efter Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, i sidste uge offentliggjorde ni tiltag målrettet mod at “stoppe folkedrabet i Gaza og retsforfølge dets gerningsmænd”.

Blandt tiltagene er en lov, der formelt fastslår et forbud mod køb og salg af militærudstyr med Israel.

Derudover præsenterede Sánchez et forbud mod brugen af spanske havne og luftrum til transport af våben eller brændstof til det israelske militær samt en forøgelse af Spaniens humanitære bistand til Gaza.

Det er ikke kun på politisk niveau, at Spanien markant støtter op om Gaza.

Søndag stoppede massive propalæstinensiske demonstrationer i Madrid det store spanske cykelløb Vuelta a España, der på løbets sidste dag blev afblæst.

Derudover truer landet med at boykotte næste års Eurovision, hvis Israel deltager. Det sagde den spanske kulturminister, Ernest Urtasun, mandag til spansk radio.

Carsten Toft Boesen ønsker at træde tilbage som bestyrelsesformand for Roskilde Universitet (RUC), og universitetet lukker en kandidatuddannelse fra 2026.

Det oplyser RUC i en pressemeddelelse mandag.

Udmeldingen kommer, efter at der i de seneste uger har været fokus på universitetets optag af udenlandske studerende, herunder særligt fra Bangladesh.

– Jeg er opvokset i og formet af den private sektor, og når der vedholdende og bredt udtrykkes så klar og utvetydig kritik af en organisation, som jeg har det øverste ansvar for, er der for mig kun én mulig konklusion, skriver Carsten Toft Boesen på RUC’s hjemmeside.

– Jeg har derfor i dag meddelt uddannelses- og forskningsministeren, at jeg trækker mig fra formandsposten senest med månedens udgang.

Kandidatuddannelsen “Business Administration and Leadership” lukker fra 2026. Det vil derfor kun være studerende, som allerede går på uddannelsen eller har retskrav, der kan færdiggøre den.

Ifølge universitetet sker tiltaget for at dæmme op for optaget på kandidatuddannelser, hvor tilstrømningen af studerende fra Bangladesh har været størst.

Rektor Helle Leth Andersen kalder beslutningen, der er truffet i dialog med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, for “et meget drastisk værktøj”.

– Beslutningen ligger i forlængelse af en række tiltag, som vi allerede har implementeret. Blandt andet er sprogkravene skærpet, vinteroptag er afskaffet, kontrollen af eksamensbeviser er skærpet og gebyrerne på uddannelser med stor international søgning er hævet, siger hun.

Ud over at lukke en kandidatuddannelse igangsætter RUC en undersøgelse. Den skal kigge på yderligere tiltag på uddannelser med stort optag af udenlandske selvbetalere.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan RUC har reddet økonomien ved at optage flere udenlandske studerende.

I juli skrev avisen, at hver sjette nyoptaget kandidatstuderende på universitetet kom fra Bangladesh.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har sagt, at der var for mange studerende fra for eksempel Bangladesh, der misbruger et studievisum til at komme ind på det danske arbejdsmarked.

Polens sikkerhedstjeneste har “neutraliseret” en drone, der “opererede” over polske regeringsområder, herunder Belweder-paladset.

Det skriver landets premierminister, Donald Tusk, i et opslag på X mandag.

Han oplyser desuden, at to belarusiske statsborgere er anholdt, og at politiet undersøger hændelsen.

Så sent som i sidste uge blev et større antal droner fra Rusland sendt ind over Polen.

Det skete natten til onsdag. Ifølge polske myndigheder fløj 19 droner ind over landet, og mindst tre blev skudt ned.

Ingen droner angreb mål i Polen, men der faldt vragrester ned flere steder. Hændelsen blev efterfølgende kritiseret af flere europæiske ledere samt USA.

Det russiske styre sagde efterfølgende, at russisk militær angreb mål i Ukraine på tidspunktet, hvor dronerne fløj ind over Polen, og at Rusland ikke har haft intentioner om at angribe mål i Polen.

Ruslands FN-ambassadør gentog fredag aften ifølge Reuters, at Rusland ikke har rettet angreb mod Polen, og understregede desuden, at det ville være “fysisk umuligt” for russiske droner at nå polsk territorium.

I weekenden var polske og allierede fly desuden på vingerne for at beskytte det polske luftrum nær grænsen til Ukraine.

Flyene blev ifølge polske myndigheder indsat på grund af en trussel om droneangreb i nabolandet Ukraine, lød det ifølge Reuters. En lufthavn i den østlige polske by Lublin blev desuden lukket.

Også i Rumænien var to kampfly lørdag i luften. Ifølge landets forsvarsministerium havde en drone krænket landets luftrum under et russisk angreb på ukrainsk infrastruktur nær grænsen, skrev nyhedsbureauet.

For et tocifret milliardbeløb vil regeringen købe overvågningsfly, der skal patruljere i Grønland.

Det skriver TV 2.

Der er tale om overvågningsfly af typen Boeing P-8 Poseidon til Forsvaret. Flyene skal overvåge russiske skibe og ubåde i farvandet øst for Grønland.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger til TV 2, at han egentlig helst ser, at Danmark samarbejder med andre Nato-lande for at få mest for pengene og en større fleksibilitet.

– Men hvis ikke det kan lade sig gøre, er jeg også villig til, at vi selv anskaffer p-8-flykapaciteten, der dybest set kan jagte ubåde, siger forsvarsministeren til TV 2 og tilføjer, at trusselsniveauet er stigende.

– Vi bliver nødt til at have et bedre billede af, hvad der sker rundt omkring i Grønland og Færøerne.

Flyet er et amerikansk maritimt overvågningsfly. Norge råder allerede over denne type fly.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Forsvarsministeriet. Ministeriet henviser til Troels Lund Poulsens interview med TV 2.

Hen over sommeren var Troels Lund Poulsen ikke nødvendigvis positivt stemt over, at Danmark selv skulle anskaffe militære overvågningsfly.

– Man bliver nødt til at se det i sammenhæng med de penge, vi måtte have til rådighed. Og der synes jeg, at det vil være for voldsom en udskrivning at gå ind og decideret købe en kapacitet, sagde ministeren i begyndelsen af juli.

TV 2 skriver, at forslaget inden for de kommende to uger vil blive fremlagt for forsvarsforligskredsen.

Forsvarsforligskredsen gav i sidste uge Forsvaret grønt lys til at anskaffe otte mellem- eller langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer for mere end 50 milliarder kroner i det største våbenindkøb i danmarkshistorien.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vil anbefale vægttabsmidler baseret på GLP-1, som blandt andet Novo Nordisks vægttabsmedicin er, til behandling af fedme hos voksne.

Det viser et offentligt udkast om retningslinjer på området ifølge Reuters.

I udkastet, som er i høring indtil 27. september, har WHO’s ekspertkomité konkluderet, at lægemidlerne er en del af en løsning på en langvarig behandling af fedme for patienter, der har en BMI på 30 eller højere.

Det er første gang, at WHO anbefaler brugen af denne type lægemidler mod fedme, og organisationen kalder det “et vigtigt skridt mod at etablere en global standard for behandling”.

Organisationen er samtidig i gang med at udvikle separate anbefalinger for børn og unge.

WHO skriver i udkastet til retningslinjerne, at fedme ofte fremstilles som et “livsstilsproblem”, og at det er en forældet opfattelse.

I stedet kalder organisationen fedme for en “kronisk, fremadskridende og tilbagevendende sygdom”, der ifølge WHO’s tal påvirker over én milliard mennesker på verdensplan i både høj- og lavindkomstlande.

Fedme bidrager desuden til millioner af dødsfald, som ifølge WHO kan forebygges.

Selv om WHO nu anbefaler vægttabsmidlerne, undlod organisationen tidligere i september at tilføje dem til listen over essentielle lægemidler som fedmemedicin.

Listen er en oversigt over medicin, som ifølge WHO bør være tilgængelig i alle velfungerende sundhedssystemer.

Lægemidlerne blev i stedet tilføjet som en behandling af type 2-diabetes, hvilket er den sygdom, medicinen i første omgang blev udviklet til at behandle.

Over for Reuters oplyste organisationen dengang, at prioriteringen på medicinlisterne afspejlede, hvilke patienter der vil have størst fordel af den dyre medicin.

Reuters

En stærkt befærdet gade i København, Frederikssundsvej, er spærret mandag eftermiddag på grund af en brand i en elbil.

Branden i batteriet kan være vanskelig at slukke, fordi batteriet genererer mere varme, end det kan nå at komme af med.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab i et opslag på det sociale medie X.

Problemet er opstået i en Tesla. Den skal nedsænkes i en container fyldt med vand, oplyser beredskabets operationschef til eb.dk.

Meldingen om røg fra bilen ud for Frederikssundsvej 6 indløb lidt efter klokken 16.30.

Indsatsen vurderes til at stå på i en time eller to.

Alt inventar fra den fastfoodkæden Kentucky Fried Chickens (KFC) konkursramte danske restauranter skal sælges på auktion.

Det skriver TV2 Østjylland.

Det er Aktionshuset Dab A/S, der har fået til opgave at sælge indholdet fra butikkerne til højest bydende. Der er primært tale om køkkenudstyr.

– Det er ting som varmeskabe, serveringsstationer, paneringsstationer og kasseapparater – alt til en komplet fastfoodrestaurant, siger Asbjørn Korsholm, der er vurderingskonsulent hos Auktionshuset Dab og ansvarlig for auktionen, til TV2 Østjylland.

I Danmark har det været Isken Aps, der havde retten til at drive fastfoodkæden.

Isken Aps kom under konkursbehandling i juli og havde indtil da 11 restauranter rundt om i Danmark og knap 200 ansatte.

Der sælges udstyr fra ti af restauranterne og et hovedlager. Hver restaurant har sin egen selvstændige auktion, der foregår online.

Ud over industrielt køkkenudstyr kan der også købes nogle lidt mere unikke genstande fra de tidligere KFC-butikker.

– Hvis der er private købere, bliver det nok nogle med et forhold til stedet. Det er jo et kendt mærke. Det kan være, vi kommer til at sælge et lysskilt med slogan eller billeder med KFC, siger Asbjørn Korsholm.

Auktionerne slutter mellem 25. og 29. september.

En DR-dokumentar i juni afslørede, hvordan en restaurants ansatte snød med datomærkningen på kyllingekød og tidligere ansatte forklarede, at man havde forlænget optøet kyllings datomarkering.

Det fik Fødevarestyrelsen til at undersøge samtlige restauranter. Kontrolbesøgene kastede fire sure smileys af sig.

Efterfølgende opsagde KFC’s europæiske hovedkontor aftalen med Isken Aps og krævede, at restauranterne blev lukket.

Det valgte Isken Aps i første omgang at ignorere. Men kort efter stod det klart, at der ikke var penge nok i kassen til at udbetale løn til de ansatte.

Enhedslistens hovedbestyrelse har ekskluderet Solveig Munk fra partiet.

Det fremgår af en meddelelse fra Solveig Munk.

– Det gør mig uendelig trist til mode ikke at kunne medvirke til realiseringen af det socialistiske projekt, som vi sammen har arbejdet for siden 1989, lyder det fra Solveig Munk i pressemeddelelsen.

Solveig Munk var Enhedslistens sidste repræsentant i Aarhus Byråd, og partiet har dermed ingen repræsentanter i Danmarks næststørste by.

Kommunalpolitikeren har siddet i byrådet for partiet siden 2022, hvor hun blev indkaldt som suppleant for Laura Bryhl.

Udelukkelsen af hende har ifølge DR været undervejs siden august.

Da besluttede partiets forretningsudvalg at indstille, at Solveig Munk skulle ud af partiet.

Årsagen lød, at Solveig Munk i begyndelsen af august indgik en samarbejdsaftale med løsgængeren Viggo Jonasen, der også er tidligere medlem af Enhedslisten.

Viggo Jonasen blev smidt ud af partiet tilbage i 2022 efter anklager om sexisme og chikane.

Ifølge TV 2 Østjylland tog han dengang sagen i Retten, hvor partiet blev dømt til at betale erstatning for injurierende påstande.

Rasmus Holme, der er ansvarlig for forretningsudvalget og medlem af hovedbestyrelsen i Enhedslisten, bekræfter, at udelukkelsen sker på grund af samarbejdsaftalen med Viggo Jonasen.

– Dermed har Solveig ikke respekteret beslutningen i Aarhus kommunebestyrelse om det modsatte. Solveig har ikke været åben for at omgøre denne beslutning, og der ses derfor ikke andre løsninger, end at Solveig dermed ikke kan repræsentere Enhedslisten, og derfor må udelukkes, siger Rasmus Holme i et skriftligt svar til Ritzau.

De to løsgængere Solveig Munk og Viggo Jonasen vil nu samarbejde i gruppen “Velfærdslisten de Rød-Grønne”.

– Vi står på det samme politiske grundlag, som vi er valgt på og fortsætter samarbejdet med aarhusianske borgere og bevægelser, siger Solveig Munk.

Eksklusionen af Solveig Munk lander omkring to måneder inden kommunalvalget i november. Altså er Enhedslisten ikke repræsenteret i det aarhusianske byråd forud for det kommende valg.

Ved det seneste kommunalvalg i 2021 fik partiet knap ti procent af stemmerne i hele Aarhus, og Enhedslisten blev det femtestørste parti i kommunen.

Det blev til de tre byrådsmedlemmer Laura Bryhl, Thure Hastrup og Katrine Vinther.

Bryhl forlod byrådet efter et halvt års sygemelding, Hastrup rykkede til Alternativet og Vinther skiftede til SF, inden hun også forlod byrådet, skriver DR.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har godkendt en udvidelse af indlægssedlen til Novo Nordisks diabetespille Rybelsus.

Indlægssedlen til Rybelsus – eller oral semaglutid – vil nu også afspejle, at midlet har positive effekter på risikoen for alvorlige hjertekar-hændelser som slagtilfælde og hjerteanfald.

Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse mandag.

Umiddelbart efter nyhedens offentliggørelse er Novo Nordisk steget på børsen.

Medicinalselskabet, der har ligget i grønt hele dagen, er mandag oppe med omkring 3,0 procent.

Novo oplyser, at opdateringen af indlægssedlen baserer sig på det såkaldte Soul-studie.

Studiet viste, at Rybelsus gav en mindsket risiko på 14 procent for alvorlige hjertekar-hændelser blandt personer med type 2-diabetes i høj risiko – i sammenligning med en gruppe, der fik placebo.

– Hjerteproblemer er den største årsag til handicap og død blandt personer, der lever med type 2-diabetes, siger Novo Nordisks direktør for internationale markeder, Emil Kongshøj Larsen, i en pressemeddelelse.

– Derfor er behandlinger, der også retter sig mod hjerteproblemer, afgørende for ikke blot at forbedre sundheden, men også livskvaliteten.

Novo Nordisk står for tiden med udfordringer på det amerikanske marked, der kommer til at føre til fyringer.

Onsdag meldte topchefen i Novo Nordisk, Mike Doustdar, ud, at der skal skæres 9000 stillinger globalt, heraf 5000 i Danmark.

Problemer med at følge med efterspørgslen for vægttabsmidlerne Ozempic og Wegovy har i en periode åbnet for, at andre kan sælge kopier, og det har kostet dyrt.

USA’s præsident, Donald Trump, antyder på Truth Social, at der er indgået en aftale mellem USA og Kina om det sociale medie TikTok.

At der foreligger en aftale om TikTok, bekræftes af flere topembedsmænd og USA’s finansminister, Scott Bessent.

– En aftale er også blevet indgået vedrørende et “vist” selskab, som unge mennesker i vores land virkelig gerne ville bevare. De bliver meget glade, lyder det fra den amerikanske præsident.

Trump skriver desuden, at han skal tale med Kinas præsident, Xi Jinping. Samtalen mellem de to statsledere finder sted fredag.

– Jeg skal tale med præsident Xi på fredag. Forholdet forbliver meget stærkt, skriver Trump.

Trump nævner hverken TikTok eller moderselskabet ByteDance ved navn, men TikTok er udbredt blandt amerikanske unge, og dets fremtid i USA er jævnligt blevet diskuteret, siden Trump tiltrådte som præsident.

USA’s særlige udsending på handelsområdet, Jamieson Greer, og finansminister Scott Bessent bekræfter dog begge, at der er en aftale.

Greer siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at USA og Kina er blevet enige om en aftale, der adresserer udfordringerne omkring TikTok. Og Bessent fortæller, at USA har indgået en rammeaftale om det sociale medie med Kina.

Også Kinas chefforhandler på handelsområdet, Li Chenggang, bekræfter ifølge Reuters, at Kina og USA har indgået en rammeaftale om TikTok.

Det er mandag eftermiddag uvist, hvad rammeaftalen indebærer.

Udmeldingerne kommer, mens repræsentanter for USA og Kina mandag mødes i Spanien for at forsøge at afbøde handelskrigen mellem de to lande.

– Det store handelsmøde i Europa mellem USA og Kina er gået virkelig godt! Det vil fortsætte snarest, skriver Trump på Truth Social.

TikTok er ejet af selskabet ByteDance, der opererer fra Kina, hvilket har skabt bekymring for, at det sociale medie kunne udgøre en sikkerhedsrisiko i USA.

Derfor vedtog Kongressen i 2024 at indføre et forbud mod mediet.

Oprindeligt var forbuddet mod TikTok i USA planlagt til at træde i kraft i januar, hvis ikke kontrollen med den amerikanske del af selskabet blev overtaget af andre end ByteDance.

Men Trump har flere gange forlænget fristen for, hvornår ByteDance skulle have fundet en køber til TikTok. Næste frist var onsdag.

Ifølge USA’s finansminister er der udsigt til, at fristen udskydes yderligere 90 dage, hvilket giver tid til at få en fyldestgørende aftale på plads med Kina.

Den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen har besluttet ikke at anke en dom fra Københavns Byret på fængsel i fire måneder.

Det skriver BT mandag. Mediet oplyser, at man har erfaret beslutningen “fra kilder tæt på sagen”.

Hans forsvarer i straffesagen, advokat Berit Ernst, skriver mandag eftermiddag til Ritzau, at hun hverken kan be- eller afkræfte BT’s historie.

Københavns Byret fandt i en dom 1. september Henrik Sass Larsen skyldig i besiddelse af seksuelt materiale med børn.

Der var tale om mere end 6200 billeder og 2200 videoer. Heraf var 450 fotos og videoer i den groveste kategori.

Samtidig blev han frifundet for anklagen om besiddelse af en barnedukke med et seksuelt formål.

Ved domsafsigelsen udbad den tidligere fremtrædende politiker sig betænkningstid med hensyn til en eventuel anke til landsretten. Fristen for at anke er 14 dage.

På grund af sagen besluttede Socialdemokratiets hovedbestyrelse i juni at udelukke ham af partiet.

I retten nægtede Henrik Sass Larsen sig skyldig.

Han forklarede, at han som barn selv var blevet voldtaget, og at han i et forsøg på at finde frem til gerningsmændene havde indsamlet billeder og videoer.

Imidlertid forkastede domsmandsretten – en dommer og to lægdommere – forklaringen som utroværdig.

De fire måneders fængsel blev gjort ubetinget. Det betyder, at straffen skal afsones.

– Der er rigtig meget, og der er også rigtig meget i den meget alvorlige ende, sagde retsformanden om det ulovlige materiale.

Den dømte var i fire år formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe, og fra 2013 til 2015 var han erhvervs- og vækstminister.

Trods dommen kan han stadig få sin ministerpension. Det har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen tidligere bekræftet over for Ritzau.

USA er “urokkelig” i støtten til Israel, når det handler om at nå de mål, der er opstillet for krigen i Gazastriben.

Det siger den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, under et besøg i Israel mandag.

Han siger videre, at den militante palæstinensiske bevægelse Hamas skal ophøre med at eksistere som en væbnet gruppe, der kan true fred og sikkerhed i regionen.

– Befolkningen i Gaza fortjener en bedre fremtid, men den bedre fremtid kan ikke begynde, før Hamas er elimineret, siger den amerikanske udenrigsminister.

– I kan regne med vores urokkelige støtte og engagement i retning af at se det blive til virkelighed, tilføjer han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Rubios besøg er et “klart signal om, at USA står side om side med Israel”, siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på et fælles pressemøde.

Rubio ventes tirsdag at besøge Qatar, oplyser unavngivne embedsmænd til både AFP og Reuters.

Det besøg kommer, efter at Israel i sidste uge rettede et angreb mod Hamas-ledere i landet.

Mandag er arabiske ledere samlet til et krisemøde for at drøfte angrebet i Doha, som er Qatars hovedstad.

Her siger Qatars emir, Tamim bin Hamad al-Thani, at Israel med angrebet forsøgte at afspore fredsforhandlingerne, som Qatar har været en aktiv del af.

– Den, der arbejder målrettet og systematisk på at likvidere den part, han forhandler med, har til hensigt at sabotere forhandlingerne. Forhandlinger er for dem (Israel, red.) blot en del af krigen, siger emiren ifølge AFP.

Han tilføjer desuden, at Netanyahus drøm ifølge ham er, at “lave den arabiske region til en israelsk indflydelsessfære”.

– Det er en farlig illusion, siger al-Thani.

Israels angreb på en anden allieret af USA har gjort situationen i Mellemøsten mere anspændt.

På pressemødet med Rubio i Jerusalem mandag gentager Netanyahu, at Israel tager “det fulde ansvar” for angrebet, der kostede seks mennesker livet.

Angiveligt er fem Hamas-medlemmer dræbt, men gruppens ledere overlevede, har bevægelsen meddelt.

Desuden blev en qatarsk sikkerhedsvagt dræbt, har Qatars regering meddelt.

Reuters

Ørsted-aktien, som de seneste måneder har fået store slag, bevæger sig ind i en periode, hvor aktionærer vil positionere sig, og udviklingen kan blive svær at forudsige.

Det siger aktieanalysechef hos Sydbank Jacob Pedersen.

Mandag er energiselskabet, som har store problemer på det amerikanske marked, nemlig kommet med nye detaljer om sin kapitalrejsning, som skal skaffe 60 milliarder kroner.

Ørsted udsteder i alt 900.816.600 nye aktier til en pris på 66,60 kroner per aktie, hvilket er langt under fredagens lukkekurs på 200,30 kroner per aktie.

– Det er en kæmpe rabat, som er større, end hvad jeg havde forestillet mig, siger Jacob Pedersen.

Mandag har aktien dog reageret forholdsvist afdæmpet på de seneste detaljer om kapitalrejsningen, som blev godkendt for over en uge siden. Kort før klokken 12 er den nede med omkring 0,5 procent.

Dels er det velkendt, at der er “risici” forbundet med Ørsted, forklarer Pedersen. Energiselskabet har fået problemer med flere projekter i USA og risikerer at måtte nedskrive yderligere på grund af præsident Donald Trumps told.

Samtidig sælges aktien til og med tirsdag inklusive tegningsretter.

Eksisterende aktionærer får 15 tegningsretter per aktie – og med syv tegningsretter kan man købe én ny aktie til 66,60 kroner.

– Det er meget svært at spå om aktiekursudviklingen fra dag til dag på sådan en aktie, der er på vej ind i en i en fase, hvor der skal handles tegningsretter, siger Jacob Pedersen.

Fra onsdag begynder handlen med aktier uden tegningsretter, samtidig med at man begynder at kunne handle med tegningsretterne.

Her vil der komme bevægelser i markedet, forklarer Pedersen.

– Når det er sådan, at tegningsretterne går fra i aktierne, så vil vi også se, at de falder, siger han og forklarer, at investorer kommer til at stå med et valg:

– Almindelige investorer, som har aktier i dag, vil skulle vurdere, om de skal bruge tegningsretterne og købe aktier til 66 per aktie.

– Eller skal de sælge deres tegningsretter eller købe flere? Det er jo det, der er beslutningen nu for alle dem, der har der har Ørsted-aktier, fortsætter han.

Handlen med tegningsretter slutter 30. september.

10. oktober ventes at blive den første handelsdag med den officielle notering af de nye aktier.

– Hvis man laver en teoretisk beregning ud fra kursen fredag eftermiddag, så når man frem til, at den skal være cirka 109 kroner værd, når alle de nye aktier er kommet i markedet, og de har fået 60 milliarder i kassen, siger Jacob Pedersen.

Overborgmester i København Lars Weiss (S) er åben for at tage imod Jonas Vingegaard og Mads Pedersen til en fejring af deres resultater i cykelløbet Vuelta a España.

Det siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Det er en fantastisk sejr, både Jonas Vingegaard og Mads Pedersen har præsteret, så jeg ville være glad for at tage imod dem på rådhuset til fejring og pandekager – de ved jo efterhånden, hvordan de smager, lyder det.

Rådhuspandekagerne serveres til festligheder på Københavns Rådhus – blandt andet når kommunen fejrer sejre for danske sportsudøvere.

Praksis er, at det er sportsforbundet, der skal henvende sig til Københavns Kommune om en fejring.

Det har Danmarks Cykle Union tænkt sig at gøre, så snart der måtte komme en “positiv tilbagemelding” fra Vingegaard og hans hold, Visma.

– Vi anmoder kommunen, hvis vi får besked om, at han er interesseret og har mulighed for at komme til Danmark, siger Niels Bo Daugaard, der er direktør i unionen.

Danmarks Cykle Union er i dialog med Vingegaards folk i jagten på en hurtig tilbagemelding.

– Vi vil vældigt gerne fejre ham og Mads Pedersen. Hen over weekenden var en presseperson fra Visma-holdet dog tvivlende om, hvorvidt det kunne lade sig gøre, fortæller Niels Bo Daugaard.

Det skyldes, at Jonas Vingegaard onsdag skal fejre sejren i Holland, lød tilbagemeldingen fra det hollandske cykelhold til Danmarks Cykle Union.

Søndagens sidste etape samt præmieoverrækkelse blev afblæst grundet store propalæstinensiske demonstrationer i Spaniens hovedstad, Madrid.

Det fik kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) til at opfordre til en dansk fejring af Jonas Vingegaards sejr og Mads Pedersens pointtrøje.

I de seneste uger, hvor Vuelta a España er rullet over de spanske bjerge og landeveje, har propalæstinensiske demonstrationer flere gange forstyrret det store cykelløb.

Flere etaper er blevet afkortet, og flere ryttere er styrtet som følge af demonstranternes ageren.

Jonas Vingegaard er den første dansker, som har vundet det spanske cykelløb.

Han sagde søndag i et interview til Vismas hold, at han havde glædet sig til at fejre den samlede sejr.

Afslutningen på løbet blev i stedet fejret på en parkeringsplads sent søndag aften i Madrid. Her tog fire hold initiativ til en improviseret fejring.

Spanien bør boykotte næste års Eurovision, hvis Israel deltager. Det siger den spanske kulturminister, Ernest Urtasun, mandag til spansk radio.

Dermed slutter Spanien sig til en række andre europæiske lande, der har truet med at trække sig fra den internationale sangkonkurrence.

– Vi må sikre os, at Israel ikke deltager i næste udgave af Eurovision, siger Urtasun ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Som Irland, Slovenien, Island og Holland bør Spanien ikke deltage, hvis det ikke lykkes os at udelukke Israel.

Fredag meddelte den hollandske tv-station Avrotros, at Holland ikke sender en deltager til næste års Eurovision, hvis Israel deltager.

I en udtalelse henviste Avrotros til “den igangværende alvorlige menneskelige lidelse i Gaza”.

I Irland og Slovenien har de offentlige tv-stationer RTÉ og RTVSLO, som står for melodigrandprixet, også meldt ud, at landene ikke vil deltage, hvis Israel får lov til at deltage.

DR har ikke svaret direkte på, om Danmark vil deltage i Eurovision 2026, hvis Israels bidrag også deltager.

Men DR har oplyst, at man følger situationen tæt og drøfter den løbende med både nordiske public service-medier og European Broadcasting Union (EBU), der er arrangøren af sangkonkurrencen.

Israels deltagelse i Eurovision har gentagne gange været til debat, efter at krigen mellem Israel og Hamas brød ud i oktober 2023.

Blandt andet var der demonstrationer fra propalæstinensiske aktivister, både da konkurrencen blev afholdt i Sverige i 2024 og i Schweiz tidligere i år.

Den internationale sangkonkurrence skal efter planen holdes i den østrigske hovedstad, Wien, 16. maj næste år.

Det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) går markant frem ved søndagens lokalvalg i Nordrhein-Westfalen, der er Tysklands mest folkerige delstat.

Ifølge de foreløbige resultater får AfD overordnet set 14,5 procent af stemmerne ved lokalvalget.

Det er næsten en tredobling i forhold til valget for fem år siden, hvor partiet fik 5,1 procent.

Det kan føre til, at partiet for første gang kan gå hen og sætte sig på en borgmesterpost i Nordrhein-Westfalen.

AfD’s leder i delstaten, Martin Vincentz, siger ifølge tv-stationen WDR, at valget viser, at vælgerne vil have “meget mere” af hans parti.

– Det var en folkeafstemning om, hvilken retning vores land skal tage, mener han.

Det konservative CDU, som er forbundskansler Friedrich Merz’ parti, er overordnet set fortsat det største parti i den vestlige delstat.

CDU får godt 33 procent af stemmerne, viser de foreløbige resultater.

Resultatet af lokalvalget – der kan give et fingerpeg om, hvordan det står til på landsplan – får dog ikke partiet til at juble.

CDU’s ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen, Hendrik Wüst, siger i en tale på valgaftenen, at resultatet er tankevækkende.

– Vi kan ikke læne os tilbage og tage den med ro. Heller ikke mit parti, som tydeligvis vandt valget, siger han ifølge avisen Rheinische Post, skriver nyhedsbureauet TT.

Ved lokalvalget skulle der fordeles omkring 20.000 pladser i byråd i 396 byer og 31 distrikter samt i det regionale parlament i Nordrhein-Westfalen.

Det næststørste parti i delstaten bliver ifølge de foreløbige resultater det socialdemokratiske SPD, der står til 22 procent.

De Grønne går markant tilbage fra 20 procent af stemmerne ved valget i 2020 til 13,5 procent ved søndagens lokalvalg.

Nordrhein-Westfalen er Tysklands mest folkerige delstat. Lidt over 18 millioner af de omkring 83 millioner indbyggere i Tyskland bor i denne delstat, der blandt andet omfatter byerne Köln og Düsseldorf.